Vindmøller, fugle og flagermus

Transkript

1 Vindmøller, fugle og flagermus Peter Jacob Jørgensen

2 Vindmøller, fugle og flagermus Præsentation PlanEnergi 30 år med vedvarende energi Strategi og planlægning, Fjernvarme, Biogas og Vindmølleplanlægning 30 medarbejdere heraf 9 på vind Vindmølle-VVM-redegørelser om året Peter Jacob Jørgensen, biolog, Cand. Scient. Ca. 30 år med biogas Ca. 10 år med vindmølleplanlægning miljøforhold Fritids- og feltornitolog gennem 40 år

3 Vindmøller, fugle og flagermus Disposition Effekter af vindmøller på fugle Effekter af vindmøller på flagermus Effekter i et økologisk og samfundsmæssigt perspektiv Muligheder for naturpleje i forbindelse med etablering af vindmøller

4 Vindmøller, fugle og flagermus Væsentlige litteraturundersøgelser over effekter af vindmøller på fugle og flagermus antal referencer Fugle Flagermus I. Clausager & H. Nøhr (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og perspektiver. Danmarks Miljøundersøgelser H. Hötker et al (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinnung auf die biologische Vielfalt am Beispiele der Vögel und der Fledermäuse Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU 209 J. Rydell et al (2011): Vindkraftens påverkan på fåglar och fladdermöss Syntesrapport. Naturvårdsverket

5 Vindmøller effekter på fugle Risiko for kollisioner og dødsfald Tab af habitat og forstyrrelseseffekt Barriereeffekt

6 Vindmøller kollisionsrisiko for fugle Skrækscenariet, der sætter overskrifterne! Her i BT d. 6. maj. Foto: Knud Pedersen / Dansk ornitologisk Forenings hjemmeside

7 Vindmøller kollisionsrisiko for fugle Antal registrerede, vindmølledræbte fugle i perioden , fordelt på forskellige fuglegrupper. Undersøgelser gennem 15 år i 8 lande. Omarbejdet efter Hötker et al 2004 Hol Bel Spa Sve Øst Eng Dan Tys I alt Lommer, skarve, hejrer og storke Svaner, gæs og ænder Rovfugle Hønsefugle og sumphøns Vadefugle, måger, terner og alkefugle Ugler Duer, sejlere, gøge, spætter og svaler Pibere, vipstjerter, lærker, sangere m.m Drosler, fuglekonger og mejser Kragefugle, stær, korsnæb og værlinger Ubestemte fugle 4 4 I alt

8 Vindmøller kollisionsrisiko for fugle risikoen for dødsfald blandt fugle forårsaget af kollision med vindmøller, uanset møllens art og størrelse, er lille, og den giver ikke umiddelbart grundlag for bekymring om effekter på populationsniveau. DMU 1995 Ikke statistisk belæg for negative effekter af kollisionsrisikoen på populationer af ynglende fugle. Hötker 2004 Antal dødsfald varierer mellem 0 og 60 pr. mølle pr. år Mortalitetsraten er som medianværdi 2,3 fugle pr. mølle pr. år De flesta verk dödar få eller inga fåglar och fladdermöss, medan några få verk dödar många. Naturvårdsverket 2011 Overvejende lokale fugle der rammes langt mindre hyppigt trækfugle

9 Vindmøller kollisionsrisiko for fugle Rovfugle Kollisionsfrekvens 0-8 fugle pr. mølle pr. år - Høje værdier fra enkelte år og lokaliteter Flere års dataindsamling: - Kollisionsfrekvens mindre end 0,3 fugle pr. mølle pr. år - Medianværdi 0,03 fugle pr. mølle pr. år Områder med høje rovfugletætheder: - Medianværdi 0,07 fugle pr. mølle pr. år Spurvehøg på træk

10 Vindmøller kollisionsrisiko for fugle Rovfugle inget som tyder på att den befindtliga vindkraften, eller den som ryms i planeringsramen 30 TWh, kommer att påverka beståndet av någon fågelart på nationalt nivå. Örnar och andre större rovfåglar samt vissa vadare kan möjligen komma att påverkas lokalt eller regionalt. Naturvårdsverket 2011

11 Vindmøller kollisionsrisiko for fugle Et skrækeksempel! Smøla Vindpark Norge s største. Ejer: Statkraft (68 møller, 150 MW, årsproduktion 365 GWh ca husstandes årsforbrug) Havørnbestanden på Smøla rundt 150 havørn, på landsbasis... Årlig dør i gjennomsnitt seks havørner som følge av kollisjoner... Havørnbestanden er imidlertid robust og har vært stabil siden vindparken ble bygget. Ca. 50 dræbte ørne til dato.

12 Vindmøller kollisionsrisiko for fugle Antropogene menneskeforårsagede dødsårsager for fugle, x Omarbejdet efter Ericson et al 2001 Lavt - højt skøn % af lavt - højt skøn Automobiler Bygninger og vinduer El-ledninger Radiomaster Vindmøller ,2-0,1 I alt ~ Andre menneskerelaterede årsager Jagt Katte ( ) I alt ~

13 Vindmøller kollisionsrisiko for fugle Dødsårsag for ørne indleveret til Statens Vererinärmedicinska Anstalt, Sverige Omarbejdet efter Naturvårdsverket 2011 Årsag Kongeørn Havørn Tog og automobil 93 (42,9%) 4 (8,5%) Elledning og transformator 45 (20,7%) 6 (12,8%) Sygdom 11 (5,1%) 2 (4,3%) Skudt 11 (5,1%) - Kvalt 9 (4,1%) - Blyforgiftning 8 (3,7%) 17 (36,2%) Andre menneskeårsager 6 (2,8%) 1 (2,1%) Vindmølle 4 (1,8%) 2 (4,3%) Ukendt årsag + (druknet, anden ørn, hund m.m.) 30 (13,8%) 15 (31,9%) I alt 217 (100%) 47 (100%)

14 Vindmøller habitattab for fugle Antal undersøgelser i og udenfor yngletiden, der viser uforandret eller øget, respektivt mindsket tæthed af fugle omkring vindmølleparker. (- i forhold til situationen inden etablering af parken eller sammenlignet med referenceområde). Omarbejdet efter Naturvårdsverket 2011 Uforandret/øget tæthed Lavere tæthed i udenfor i udenfor Artsgruppe yngletiden yngletiden Ænder Rovfugle Hønsefugle Vadefugle Måger Spurvefugle Alle

15 Vindmøller habitattab for fugle 140 Bestandsudvikling for spurvehøg fra Opgørelse efter punkttællingsmetoden. Indeks: 1976 =

16 Vindmøller forstyrrelsesafstand for fugle Forstyrrelsesafstand for forskellige fuglegrupper i yngletiden og udenfor yngletiden. Variation viser middelværdi ± standardafvigelse. Naturvårdsverket 2011 efter Hötker et al 2006 Artsgruppe Middelværdi (m) Variation (m) Antal studier Ænder Vadefugle Spurvefugle Hejre Svaner Gæs Ænder Rovfugle Vadefugle Måger Duer Spurvefugle Yngletid Udenfor yngletid

17 Vindmøller forstyrrelsesafstand for fugle Tilvænning Antal undersøgelser som viser uforandret eller mindsket forstyrrelsesafstand i og udenfor yngletiden efter nogle år med vindmøller. Naturvårdsverket 2011 efter Hötker et al 2006 Artsgruppe Uforandret afstand Mindsket afstand Ænder Hønsefugle Vadefugle Duer Spurvefugle I alt Gæs Ænder Rovfugle Vadefugle Måger Duer Spurvefugle I alt I yngletiden Udenfor yngletiden

18 Vindmøller forstyrrelsesafstand for fugle Tilvænning Gennem årene vænnede kortnæbbede gæs og bramgæs sig til møllerne i Velling Mærsk vindmøllepark (100 møller), fouragerede ganske tæt på og fløj tilsyneladende uforstyrrede mellem møllerne. Fotos David Boertmann

19 Vindmøller effekter på fugle Sveriges Ornitologiska Förenings forslag til bufferzoner. Afstand indenfor hvilken man bør overveje mere detaljerede undersøgelser. Naturvårdsverket 2011 Art/fuglegruppe Lokalitetstype km Havørn Kongeørn Vandrefalk Middelstore rovfugle Måger Terner Stor hornugle Vadefugle Andefugle Yngleplads/Naturlig koncentration ( 10 eks.) 1) Yngleplads/Naturlig koncentration ( 5 eks.) 1) Yngleplads Yngleplads Ynglekoloni Ynglekoloni Yngleplads Ynglelokalitet 2)/Rastlokalitet 3) Rastlokalitet 4) 1) Individantal for hav- og kongeørn angår det højeste antal som forekommer regelmæssigt 2) Strandenge, moser, fugleskær med rødlistede arter eller arter medtaget på Fugledirektivets liste 1, eller med store koncentrationer generelt 3) Kyst- og strandenglokaliteter, som regelmæssigt rummer mange vadefugle. Gælder ikke dyrket agerjord 4) Fuglesøer, kystlokaliteter, som regelmæssigt rummer mange andefugle. Gælder ikke dyrket agerjord ,5 0,5

20 Vindmøller effekter på flagermus Kollisionsrisiko Højrisikoarter Skimmel-, Nordisk-, Dværg- (og deres lidt sjældnere slægtninge), Leislers-, Pipistrel- og Troldflagermus tegner sig i Europa for 98 % af dødsfaldene Fouragerer højt og kollisioner sker på lune nætter med lave vindhastigheder, hvor insekter samles omkring møllen Primært ved vindhastigheder under 4 m/sek. I mindre grad mellem 4 og 8 m/sek.

21 Vindmøller effekter på flagermus Rammes typisk, men kan også få sprængt lungerne pga. trykfald bag vingen Kollisioner sker i forsommeren primo juni 10 % Og sensommeren august-september 90 % Mortalitetsrate pga. vindmøller i Europa og Nordamerika: 2,9 dyr pr. mølle pr. år beregnet som medianværdi Langt størst risiko i skovområder

22 Vindmøller effekter på flagermus Højrisikoområder Lokaliteter i eller tæt på især gammel løvskov Markante læhegn med store, gamle træer fouragering og ledelinje Andre ledelinjer, f.eks. vandløb Her bør holdes en mindsteafstand på 50 m fra vingespids til trækrone for at reducere risikoen

23 Vindmøller effekter på flagermus Afværgeforanstaltning Foranstaltning Standsning af vindmølle fra ultimo juli til primo oktober på lune nætter med vindhastigheder under 6 m/sek. Effekt: ca. 90 % af flagermus-dødsfaldene undgås Konsekvens: Tab af ca. 0,3-1 % af møllens årsproduktionen Pris - Et regnestykke: En vindmølle antages at slå 10 dyr ihjel årligt 9 flagermusliv spares pr. år Produktionstab ca kwh ~ ca husstandes årsforbrug af el

24 Vindmøller effekter på fugle og flagermus Konklusioner Vindmøller slår i gennemsnit kun ganske få fugle og flagermus ihjel risikoen for dødsfald blandt fugle forårsaget af kollision med vindmøller, uanset møllens art og størrelse, er lille, og den giver ikke umiddelbart grundlag for bekymring om effekter på populationsniveau. DMU efter 20 års forskning synes denne konklusion stadig at være dækkende også for flagermus I produktionsskov i fladt terræn og på åben agerjord er påvirkningen oftest lille, både i forhold til fugle og flagermus Vindmøller øver nogen forstyrrelse på visse fuglearter og kan evt. fortrænge nogle fra potentielle fourageringsområder men gavner tilsyneladende andre

25 Vindmøller effekter på fugle og flagermus Konklusioner fortsat Den megen virak og bekymring synes i høj grad at skyldes kedelige hændelser fra udlandet USA (flagermus i skovrige bjergpas) Spanien (gåsegrib på bjergkamme) Norge (møllepark i område med en af Verdens tætteste bestande af havørn) Hvorfor så den fortsatte bekymring og stadige diskussion? Mediernes fokusering på enkelsager og spektakulære ulykker Forskernes stadige forbehold større møller, andre forhold?? Store interesser i konsulentverdenen Manglende økologisk forståelse og holistisk anskuelse af problematikken

26 Vindmøller effekter på fugle og flagermus Konklusioner - fortsat - anbefalinger Vil man mindske risikoen for dødsfald bør man: holde passende afstand til fuglerige vådområder, især langs kyster undgå vindmøller på bjergkamme undgå vindmøller i gammel løvskov holde passende afstand til skovbryn og væsentlige ledelinjer

27 Vindmøller effekter på fugle og flagermus i økologisk og samfundsmæssigt perspektiv

28 Vindmøller forslag til miljø- og naturforbedringer Idékatalog til naturforbedringer i det åbne land når man nu alligevel er der med store maskiner Gen- eller nyetablering af vandhuller Oprensning af vandhuller Frilægning af rørlagte vandløb Genslyngning af vandløb Udlægning af gydegrus Fjernelse af spærringer i vandløb Generel naturpleje: kunne være høst af engbiomasse til biogas. Fjernelse af opvækst på heder m.m. Opsætning af redekasser til såvel fugle som flagermus Etablering af vildtstriber og lærkepletter i marken Etablering af overvintringssteder for dyr: kvasdynger, stenbunker, m.m. Fredning af gamle, evt. udgåede træer Etablering af nye læhegn med hjemmehørende og frugt- og bærbærende arter

29 Vindmøller, fugle og flagermus Tak for opmærksomheden Peter Jacob Jørgensen