Dennis dag i skolen. Af Frede Bräuner, lærer

Transkript

1 Dennis dag i skolen Af Frede Bräuner, lærer 64 Danske elever ville samlet set kunne forbedre deres indlæringskapaciteter til det dobbelte, og uroen, adfærdsmæssige problemer og stressniveauet i skolen ville blive reduceret til det halve, hvis der i skoler og institutioner blev indført obligatorisk kost, slikforbud, daglig motion og udgangsforbud i frikvartererne. I belastede områder vil forbedringerne være mere markante. Dennis, 15 år, er meget træt om morgenen; blodsukkeret er i bund, og moren skal bruge lang tid på at få liv i ham. Han brokker sig over alt og alle, nægter at spise morgenmad og slæber sig i skole. Han lægger sig tungt hen over bordet, og når læreren træder ind i klassen, råber han højt: Vi gider ikke lave matematik; vi vil se film; hvorfor ser vi aldrig film på den her rådne skole? Dennis forlader klassen for at gå på toilettet, men går i stedet til kiosken, hvor han stjæler en cola. Han tømmer halvdelen af colaen i nogle få slurke, blodsukkeret stiger kraftigt, og han udnytter den nyvundne energi til at fange nogle piger på gangen. Læreren skælder ud og råber Slap af Dennis! En halv time tidligere havde læreren ellers sagt Vågn op Dennis! Dennis tager rastløs plads i klassen og regner 7 opgaver forkert, mens han højlydt brokker sig. Han går igen sukkerkold, men redder situationen ved at tømme resten af colaen, blodsukkeret stiger, hvilket gør,

2 Rostionulla feugiam, volendit alit nibh eummy Dennis tager rastløs plads i klassen nonseniam og regner exer 7 iure opgaver magnim forkert, vel ea faccum dolore mens han højlydt brokker sig. magna facil dio od el ullaor. Frede Bräuner er uddannet folkeskolelærer og ansat på Midtbyens Ungdomsskole i Århus. Han beskæftiger sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne og har sammen med kolleger indført obligatorisk madordning på skolen. at han lige magter at regne de næste 7 opgaver forkert. Midt på dagen er Dennis helt færdig. Han ligger igen hen over bordet og tigger om at få fri. Resten af dagen går med brok og ballade og en lur i ny og næ. Ingen bekymrer sig om, at Dennis drikker 2-3 liter cola om dagen, at han dagligt indtager store mængder slik og kager, og at han i weekenderne drikker øl og sprut i lange baner. Ingen steder står der skrevet, at Dennis indtager 400 gram sukker om dagen, otte gange maksimumgrænsen. Man er åbenbart ligeglad med, at hans indtag af vigtige næringsstoffer som vitaminer og mineraler er på nulpunktet. seneste 10 år er antallet af børn, der modtager vidtgående specialundervisning, steget med 48 procent, hvilket betyder, at omkring børn har et særligt behov for undervisning. Selv om 20 % af skolens budget bliver anvendt til specialundervisning, forlader omkring hver femte elev skolen uden at kunne læse eller skrive tilfredsstillende. Behandlersystemet kæmper en desperat kamp Behandlersystemet går i gang. Dennis ender efter 5 skoleskift på en specialskole, mens Maja må gå børnehaveklassen om. Dennis og Maja vil resten af deres liv cirkulere rundt i forskellige kostbare og virkningsløse behandlingstilbud, Maja spiser gram sukker om dagen Maja, 6 år, lever stort set af sød yoghurt, chokolade og kakaomælk. Ingen bemærker, at Maja dagligt konsumerer omkring gram sukker, hvilket svarer til ca. 70 kg om året 3-4 gange pigens kropsvægt. Næringsstoffer som vitaminer og mineraler får hun til gengæld meget lidt af, højst 20 % af de anbefalede mængder. Men man bekymrer sig om, at Dennis konstant er rastløs, forstyrrer undervisningen og virker provokerende på alt og alle, og man bekymrer sig om, at Maja er overvægtig, rastløs, at hun græder meget og har koncentrationsbesvær. Op mod 5 % af alle danske børn har, som Dennis, symptomer på ADHD. Gennem de 65

3 Dennis indtager 400 gram sukker om dagen, otte gange maksimumgrænsen. hvor behandlersystemet vil kæmpe en desperat kamp med bind for øjnene. Den sociale arv vil fortsætte i det uendelige, mens eksperterne vil undre sig. Bertel Haarder har bemærket den uheldige udvikling og har valgt at angribe problemerne ved at overdænge skolen med handleplaner, nationale test, bureaukrati og overvågning i bedste DDR-stil. Mange lærere har valgt at forlade skolen før tid. Opgaven med at udfylde op til 200 handleplaner er ofte dråben, der får det hele til at flyde over. Da Haarder sidst var ved magten, fik han aflivet mange ildsjæle i folkeskolen ved at presse lærere ned i perfide og ufleksible arbejdsplaner. Gad vide hvad Haarder finder på i en eventuel tredje regeringsperiode? Men hvordan kan Bertel Haarder og systemet forestille sig, at Dennis og Maja ville kunne kæmpe sig op af dyndet og komme på niveau med resten af befolkningen, så længe de er overvægtige, har vitamin- og mineralmangel, og så længe deres blodsukker skøjter op og ned i takt med det store sukkerindtag? Masser af medicin Forskning og erfaringer fra hele verden viser, at netop mangel på vigtige næringsstoffer reducerer elevers indlæringskapaciteter væsentligt. Et ustabilt blodsukker svækker hele organismen og dermed hjernens funktioner. I mere end 40 år har mange vidst, at tilsætningsstoffer gør børn hyperaktive. Men først i 2007 har ny forskning, offentliggjort i det anerkendte britiske lægevidenskabelige tidsskrift, The Lancet, vist, at børn, der indtager gennemsnitlige mængder af kunstige farve- og tilsætningsstoffer, bliver mere hyperaktive og får sværere ved at koncentrere sig og lære i skolen. Myndighederne har i årevis ignoreret disse forhold, men søger i stedet at løse problemerne med medicin. Fra 1997 til 2006 er forbruget af Ritalin til børn i års alderen 13-doblet, og omsætningen på Ritalin-markedet steg i den periode fra halvanden million kroner til over 36 millioner kroner. I USA får op mod 5 mio. børn Ritalin. Sund skolemad virker Omvendt har det vist sig, at sund kost og forbud mod slik i hverdagen øger elevernes indlæringsevne og reducerer adfærdsmæssige problemer, herunder symptomer på ADHD, væsentligt. En svensk undersøgelse viser, at elever, der dagligt spiser et fornuftigt måltid, også er dem, der klarer sig bedst fagligt og socialt. I Finland og Sverige, hvor alle børn får mad i skoler og institutioner, brydes den sociale arv. I Danmark producerer vi derimod flere og flere sociale problemer. 66

4 Rostionulla feugiam, volendit alit nibh eummy Selv om 20 % af skolens budget nonseniam bliver anvendt exer iure til specialundervisning, magnim vel ea faccum forlader dolore omkring hver femte elev skolen magna uden at facil kunne dio od læse el eller ullaor. skrive tilfredsstillende. En stor engelsk undersøgelse viste, at en gruppe fanger, der fik mad og vitaminer, reducerede deres voldelige adfærd med 38 %. Tænk, hvis noget så enkelt som mad og vigtige næringsstoffer ville kunne reducere den negative adfærd i skolen tilsvarende. En undersøgelse fra Vejle, foretaget af overlæge Henrik Hey fra Vejle Sygehus, viste, at sund mad i skolen skaber både mere energiske og sundere elever. Eleverne fik i to måneder adgang til frugt midt på formiddagen og salat, kylling, gulerødder og andet sundt i spisefrikvarteret. Da man sammenlignede blodprøverne fra før og efter, viste det sig, at der efter to måneder var flere proteiner, såkaldte æggehvidestoffer, i blodet, og de er med til at fremme vækst og opbygning af de unges celler. Desuden fandt man en højere blodprocent, hvilket betyder, at der bringes mere ilt til hjernen. Derudover fandt man også flere stoffer, der øger muskelmassen og stofskiftet. Endelig viste undersøgelsen, at næsten alle elever havde D- vitaminmangel, hvilket skyldes en kombination af dårlige kostvaner og mangel på sollys. I England har Jamie Oliver på tv dokumenteret, hvordan elever oplevede markante forbedringer med sund skolemad. I Danmark har vi set på tv, hvordan Chris MacDonald med kost og motion kunne forvandle mere velfungerende gymnasieelever. Den svenske model En dansk familie, der flyttede med deres børn fra Nivå til Skåne, oplevede den helt store forskel. Børnene har aldrig været så glade for at gå i skole i Danmark, som de er her, siger faderen, Torben Juul. Forklaringen på børnenes begejstring for skolen hænger ifølge Torben Juul ikke mindst sammen med den obligatoriske svenske skolemadsordning, som går igennem hele skolesystemet lige fra vuggestuen til gymnasiet. De får dejlig varm mad hver dag i skolen. Alle spiser sig godt mætte, og det gør en kæmpe forskel. Der er ingen børn, der saboterer undervisningen, fordi de går sukkerkolde og ikke kan koncentrere sig, heller ikke i de sidste timer om eftermiddagen. I Nivå skulle vi altid være klar med mad, når vores ældste søn Jens kom hjem fra skole. Han var både træt og sulten. Nu kommer han veloplagt hjem og har lyst til at gå i gang med lektierne med det samme. Det er en helt utrolig forandring, fortæller Torben Juul. (Ritzau ) Fejlagtige politiske tiltag Danske politikere er åbenbart ikke modtagelige for gode argumenter og håndgribelige beviser. De hyppigste argumenter mod madordninger er mangel på ressourcer og holdningen at det må være forældrenes ansvar. Samtidig fortsætter politikere i det uendelige med at hævde, at der ikke er en beviselig sammenhæng mellem forkert kost og manglende indlæringsevne. I 2001 valgte den nytiltrådte VK-regering som noget af det første at spare børnekostpuljen, portalen spisesiden.dk og evalueringen af projektet væk. Siden da har man støttet projekter med den ene hånd, mens man med den anden bl.a. via besparelser, kommunalreform og skattestop har lukket mange andre. Resultatet har været et skridt frem og ti tilbage. 67

5 Bertel Haarder har valgt at overdænge skolen med handleplaner, nationale test, bureaukrati og overvågning i bedste DDR-stil. 68 I flere kommuner har man også valgt at spare maden væk i institutionerne. Dobbeltmoral og hykleri I 2007 bevilligede regeringen 20 mio. til et forsøg, der går ud på at dele fastfoodlignende mad ud til udvalgte skoleelever. Menuen består typisk af luftboller med noget ubestemmelig snask i. Budskabet, der handler om, at vi skal spise varieret og indtage mange grøntsager, gælder åbenbart ikke for skoleelever. Håbet er, at fastfoodordningerne vil bide sig fast som forældrebetalte ordninger. Initiativet er suppleret med en såkaldt sundhedsfremmende hjemmeside, som befolkningen kan klikke sig ind på. Samtidig tillader man, at børn og unge bliver udsat for sundhedsskadelig hjernevask via tv-reklamer. Joachim Boldsen og håndboldlandsholdet har f.eks. ført sig frem i reklamer med budskabet om nødvendigheden af at spise Nutella for at blive stjerner. Idrætsverdenen følger trop. Kantiner i haller og idrætsanlæg bugner af slik og junkfood. Team Danmark har indgået en sponsoraftale med McDonald s. Dobbeltmoralen og hykleriet kender ingen grænser! Godt nok er de fleste sodavandsautomater fjernet fra landets folkeskoler, men til gengæld er forbruget af kakaomælk, milkshake og andre søde produkter steget. Mejerierne er her de helt store skurke. På kynisk vis smugler de søde og fede produkter ind på skolerne via mælkeordningen. Det groteske er, at mejerierne årligt får milliontilskud fra EU til dette salg. På landets gymnasier, tekniske skoler og læreanstalter står der slik- og sodavandsautomater i kilometervis og forbruger store mængder strøm, så der altid kan leveres kolde sodavand, sukker og slik til ungdommen. Ernæringen er ikke barnets ansvar Da mange børn er hjemmefra i op til 10 timer om dagen, kan forældrene ikke tage det fulde ansvar. En obligatorisk madordning fratager ikke forældrene ansvaret, men alene ansvaret fra børnene. Den økonomiske begrundelse holder ikke. I Sverige kan eleverne bespises for 10 kr. om dagen, hvilket er 2000 kr. om året pr. elev. Samlet vil det årligt blot koste samfundet 2-2½ mia. at bespise alle skolebørn. Kan et samfund, der årligt har et overskud på 50 mia., ikke klare den sølle udgift? Til sammenligning bruger EU årligt flere hundrede milliarder på landbrugsstøtte. Hvis politikerne virkelig ønsker beviser, kan de selv prøve at leve af pizzaer, guldkorn, slik og sodavand i et par måneder. Når deres politiske formåen og dømmekraft så er reduceret til under det halve, har de beviserne. Så, kære politikere: kom i gang med forsøget. Mens der i samfundet og skolen stilles mange faglige og personlige krav til børn og unge, forholder man sig aldeles passivt til deres ernæring og sundhed. Majas medbragte madpakke ender i skraldespanden, hvorefter hun må stille sig op i køen foran skolens kiosk for at købe kakaomælk og ostestænger.

6 Rostionulla feugiam, volendit alit nibh eummy Elever, der dagligt spiser et fornuftigt nonseniam måltid, exer iure magnim vel ea faccum dolore klarer sig bedst fagligt og socialt. magna facil dio od el ullaor. Obligatorisk fællesspisning Mens svenske og finske elever der klarer sig fagligt bedst i undersøgelser sidder og spiser rigtig mad sammen med deres lærere, bliver Dennis udsat for omsorgssvigt, når han sammen med kammeraterne får lov at gå til kiosken for at stjæle cola og slik. Samtidig roser skolen sig af sin gode kantine, hvor laveste ernæringsmæssige fællesnævner gælder, for i selvforvaltningens navn må børn selv vælge, om de vil ødelægge sig selv med dårlig ernæring eller lade være. Spis din madpakke eller drik en cola eller køb et pizzastykke i kantinen, ansvaret er dit, og vi blander os ikke. Det må bunde i mangel på elementær viden om ernæring, når netop denne model har fået vind i sejlene. Skal børn have en chance for at klare de kolossale krav, de stilles overfor, må det fundamentale, det ernæringsmæssige, være i orden. En ordentlig madordning sørger for, at alle børn sikres tilstrækkelig ernæring og beskyttes mod underlødige produkter som slik, sodavand, kager, kakaomælk, toastbrød og franske hotdogs. Fællesspisning skal på skoleskemaet og bør være en obligatorisk del af hverdagen. Spar lærere for bureaukratisk bøvl og lad dem i stedet spise sund mad sammen med eleverne. Der skal tillige indføres forbud mod usunde reklamer på tv. Staten bør i stedet fylde pladsen ud med reklamer for sund livsstil. Dobbelt indlæring, halvt uro Danske elever ville samlet set kunne forbedre deres indlæringskapaciteter til det dobbelte, og uroen, adfærdsmæssige problemer og stressniveauet i skolen ville blive reduceret til det halve, hvis der i skoler og institutioner blev indført obligatorisk kost, slikforbud, daglig motion og udgangsforbud i frikvartererne. I belastede områder vil forbedringerne være mere markante. I tilgift ville tiltagene kunne bidrage til forebyggelse af en lang række af de velfærdssygdomme, som Danmark desværre har en kedelig verdensrekord i. Hvis jeg nu kunne frembringe de endegyldige håndgribelige beviser på disse påstande, ville politikerne så vågne? Jeg tvivler! Men økonomien skal ikke skille os ad. Send mig bare en regning på 2000 kr. årligt eller lav et træk i børnechecken eller træk mig ekstra i skat. Jeg er såmænd ligeglad, blot mit barn får den rigtige ernæring. Det er jo kun småpenge, det handler om. Frede Bräuner er forfatter til bogen Kost - adfærd - indlæringsevne og medforfatter til bogen Hvad fylder vi i børnene. Læs mere om bogen og find oplysninger om foredrag om emnet på Liv i Skolen