Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Transkript

1 Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser... 4 Undersøgelsens resultater angående de fire effektmål... 5 Koldt drikkevand... 5 Folkeskoler... 5 Daginstitutioner... 5 Mælk... 6 Skoler... 6 Daginstitutioner... 7 Frugt og grønt... 8 Skoler... 8 Daginstitutioner... 9 Sukker... 9 Skoler... 9 Daginstitutioner Forandring og holdninger Skoler Daginstitutioner Sundhedsperspektiver Konklusion Dokumentnr.: side 1

2 Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere i kommunen. Politikken tog afsæt i de 8 velkendte kostråd og har som sit primære mål at forbedre sundheden for børn og unge i Odder Kommune. En del af Mad- og Måltidspolitikken er opstillingen af en række SMARTE (Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte og Evaluerbare) mål. Disse konkrete mål er: 1. At alle børn og unge drikker vand hver dag i skole/daginstitution/dagpleje 2. At alle børn og unge hver dag indtager 1 / 4 liter mælk mens de er i skole/daginstitution/dagpleje 3. At alle børn og unge spiser frugt og grønt dagligt i skole/daginstitution/dagpleje 4. At ingen børn og unge tilbydes sukkerholdige mad- og drikkevarer (slik, kage, sodavand, is, saft) i skole/daginstitution/dagpleje Denne undersøgelse er en effektevaluering af de fire ovenstående SMARTE mål. Målet er at kunne afdække i hvor høj grad de konkrete mål i Mad- og Måltidspolitikken er nået, to år efter politikkens indførelse. Sammenfatning af rapporten Undersøgelsens formål og design: Formålet med effektevalueringen af Mad- og Måltidspolitikken var at lave en konkret vurdering af hvorvidt politikkens fire effektmål er blevet opfyldt i perioden Undersøgelsen er afviklet i efteråret 2010 ved hjælp af både elektroniske spørgeskemaer og udlevering af papirversioner til udvalgte borgere i kommunen. Børn og unges sukkerforbrug er faldet markant Andelen af børn og unge, som ugentligt spiser sukkerholdige mad- og drikkevarer er faldet markant fra 2008 til i dag. Hvor dette tal var 35 % for skoleeleverne er det til sammenligning kun 7 % i dag. Samme tendens gør sig gældende for daginstitutionsbørnene. De fleste børn og unge indtager kun slik og kage i forbindelse med undtagelsesdagene Hele 69 % af eleverne får kun sukkerholdige mad- og drikkevarer i forbindelse med de af Skolebestyrelsen vedtagne undtagelser. Tallet er hele 82 % for børn i daginstitution/dagpleje. Mange forældre mener, at politikken har bidraget til at forbedre deres barns sundhed Halvdelen af de adspurgte forældre mener, at nul-sukker-politikken har reduceret deres barns sukkerindtag og en lige så høj andel mener, at deres barns sundhed og trivsel er blevet forbedret som følge af Mad- og Måltidspolitikken. Børn og unges indtag af koldt drikkevand er uændret Børn og unge i skoler og daginstitutioner drikker ligeså meget koldt vand i skoletiden/mens de er i institution/dagpleje i 2010 som de gjorde i Få børn og unge drikker mælk i skoletiden Kun 14 % af de adspurgte elever svarer, at de dagligt drikker en kvart liter mælk i skolen. Til gengæld drikker størstedelen af eleverne den anbefalede halve liter mælk derhjemme. Dokumentnr.: side 2

3 Færre børn i daginstitution drikker mælk mens de er i institution Andelen af børn, som drikker en kvart liter mælk mens de er i daginstitution/dagpleje, er faldet fra 2008 til Faldet kan skyldes at flere institutioner, af budgetmæssige årsager, har fravalgt mælken ved eks. frokostmåltidet. Børn og unges indtag af frugt og grønt i skoletiden er faldet en anelse Skolebørnenes indtag af frugt og grønt er faldet en smule fra 2008 til Langt de fleste børn i daginstitution og dagpleje spiser frugt og grønt dagligt Hele 93 % af forældrene med barn i daginstitution svarer, at deres barn dagligt får frugt og grønt, mens det er i daginstitution eller dagpleje. Design og afvikling af undersøgelsen Effektevalueringens design Effektevalueringen blev gennemført dels ved hjælp af det internetbaserede spørgeskemaprogram Defgo.net (hvortil der blev linket via OdderNettet og ForældreIntra), dels ved udlevering af papirspørgeskemaer på udvalgte skoler og daginstitutioner. Undersøgelsens design var tilrettelagt med henblik på at højne svarprocenterne sammenlignet med svarprocenterne i Brugerundersøgelsen omkring Mad- og Måltidspolitikken fra Følgende borgere blev bedt om at deltage: Forældre til elever på Odder Kommunes folkeskoler Elever fra 6., 8. og 10. klasse på 6 udvalgte folkeskoler i kommunen Lærere til de udvalgte skoleklasser Forældre til børn i 5 udvalgte daginstitutioner i kommunen Forældre til børn i 40 udvalgte dagplejere i kommunen Daginstitutionsledere i 5 udvalgte daginstitutioner i kommunen Dokumentnr.: side 3

4 Metodiske overvejelser Tabel 1: Svarprocenter Antal mulige respondenter Antal respondenter Svarprocent Elever (6., 8., 10. klasse) % Daginstitutionsledere 14 8 (12)* 57 % Lærere % Forældre til barn i daginstitution Forældre til barn i dagpleje Ca % Ca % Forældre til barn i skole Ca ,6 % *12 besvarelser fra 8 forskellige institutioner. Hvis der kun medregnes én besvarelse pr. institution, er svarprocenten 57 %. Generelt set er svarprocenterne højere end ved undersøgelsen fra Dette skyldes primært at en praktikant fra Byrådsservice er mødt op på skolerne og i daginstitutionerne og fået udvalgte elever, lærere og forældre med barn i daginstitution til at besvare skemaet. Svarprocenten for forældre med barn i folkeskolen afspejler derimod at dette spørgeskema udelukkende blev afviklet elektronisk, uden yderligere opfølgning fra forvaltningens side, hvilket forklarer den relativt lave procentsats. Det er desuden vigtigt at holde sig for øje at forældre på alle klassetrin har haft mulighed for at besvare undersøgelsen, hvorimod det udelukkende er elever fra de ældre klasser som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Dette forklarer den til tider manglende overensstemmelse mellem elevernes og forældrenes besvarelser. Perioden for afviklingen af undersøgelsen er desuden vigtig at bemærke sig. Effektevalueringen blev foretaget samtidigt med at debatten om frokostordninger i daginstitutioner var på sit højeste. På trods af at de to emner ikke er direkte relaterede, er der ingen tvivl om at flere forældre koblede de to emner til hinanden, hvorfor deres besvarelser muligvis bærer præg af deres utilfredshed med de kommende frokostordninger i kommunens daginstitutioner. I de tilfælde hvor praktikanten var til stede under besvarelsen af skemaet, kunne denne sammenhæng afkræftes, men de besvarelser, som er foretaget hjemmefra, er muligvis farvet af flere forældres modstand mod de kommende frokostordninger og derfor måske en anelse mere negative end de ellers ville have været. Slutteligt er der også metodiske overvejelser i forbindelse med selve indsamlingen i daginstitutionerne. En mulig fejlkilde kunne opstå i forbindelse med indsamlingen i de institutioner, som har mere end en afdeling. Her var det naturligvis ikke fysisk muligt for praktikanten at opholde sig begge steder samtidigt, hvorfor svarprocenterne i den ene af afdelingerne muligvis er lavere end de ville have været, hvis praktikanten havde været til stede under hele dataindsamlingen i begge afdelinger af institutionen. Dokumentnr.: side 4

5 Undersøgelsens resultater angående de fire effektmål Koldt drikkevand Folkeskoler 71 % af eleverne svarer i spørgeskemaet, at det er nemt at få koldt drikkevand på skolen. Til sammenligning mener 70 % af lærerne, at deres skole i høj grad sikrer tilgængelighed af koldt vand. Til spørgsmålet om hvor ofte eleverne drikker vand i skoletiden, svarer 46 % at de dagligt drikker vand på skolen. I den brugerundersøgelse, som Odder Kommune gennemførte forud for vedtagelsen af Mad- og Måltidspolitikken, viser tallene at 45 % af eleverne dagligt drikker vand i skolen. Det må på denne baggrund konstateres at Mad- og Måltidspolitikken ikke har haft nogen nævneværdig betydning for skoleelevernes vaner i forbindelse med vandindtag i skoletiden. Tabel 2: Elevernes egen vurdering af hvor ofte de drikker vand i skolen Hvor ofte drikker du vand i skolen? Hver dag 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældent Jeg drikker aldrig vand i skolen Til sammenligning vurderer hele 70 % af forældrene til børn i skolen, at deres barn hver dag drikker koldt vand i skoletiden, hvilket muligvis kan undre, når man tager elevernes svar i betragtning. Årsagen til misforholdet er dog at elevbesvarelserne kun er fra de ældre klasser, hvorimod forældrene til samtlige klassetrin har besvaret spørgeskemaet. Daginstitutioner 88 % af forældrene med barn i daginstitution eller dagpleje svarer at der er tilstrækkelig adgang til koldt vand i institutionen, hvilket må betegnes som en tilfredsstillende andel. Ligeledes svarer 11 ud af 12 daginstitutionsledere at deres institution i høj grad sikrer børnene adgang til koldt vand. Endvidere mener 85 % af forældrene, at deres børn dagligt drikker vand mens det er i daginstitution. Dette er, på trods af den høje procentandel, faktisk et lille fald på 4 % fra den afholdte undersøgelse fra Dokumentnr.: side 5

6 Mælk Skoler Som nedenstående diagram viser, svarer 14 % af eleverne, at de dagligt drikker en kvart liter mælk eller mere i skolen. Dette er en stigning på 3 % i forhold til undersøgelsen fra Derudover svarer 52 % af eleverne, at de, selvom de ikke drikker mælk i skolen, får en halv liter mælk derhjemme hver dag, hvorfor 66 % af de adspurgte elever fra 6., 8., og 10. klasse faktisk indtager en halv liter mælk om dagen. Tabel 3: Elevernes egen vurdering af hvor meget mælk de drikker i skolen Mere end en halv liter mælk 10 Hvor meget mælk drikker du hver dag i skolen? Ca. en halv liter mælk Ca. en kvart liter mælk Mindre end en kvart liter mælk Jeg drikker aldrig mælk i skolen, men får en halv liter mælk derhjemme hver dag Jeg drikker aldrig mælk i skolen, og drikker næsten ingen mælk derhjemme Jeg drikker slet ikke mælk Til sammenligning vurderer hele 45 % af forældrene, at deres barn dagligt drikker en kvart liter mælk i skoletiden. Denne inkonsistens mellem forældrenes og elevernes besvarelser kan dog forklares ved at krydse forældrenes besvarelser med deres barns klassetrin. I det nedenstående diagram ses procentandelen af de forældre, som har svaret, at deres barn dagligt drikker en kvart liter mælk i skoletiden. Som diagrammet viser, er det primært eleverne i de mindre klasser, der drikker mælk i skolen. Her svarer op mod 75 % af forældrene, at deres barn dagligt indtager en kvart liter mælk i skolen. Modsat mener kun 29 % af forældrene med barn i 6. klasse, og slet ingen af forældrene med barn i 8. til 10. klasse, at dette gør sig gældende for deres barn. Dette stemmer overens med elevernes besvarelser, hvor 33 % af eleverne i 6. klasse svarer, at de dagligt drikker en kvart liter mælk eller mere, mens de er i skole, mens dette tal kun er 2 % for eleverne i 8. klasse og 0 % for eleverne i 10. klasse. Dokumentnr.: side 6

7 Tabel 4: Procentandelen af forældre, som vurderer at deres barn dagligt drikker en kvart liter mælk i skolen. Fordelt på klassetrin. 8 75% 73% 62% 61% 4 44% 33% 29% 1 5% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Daginstitutioner 31 % procent af forældrene med barn i daginstitution eller dagpleje svarer, at deres barn dagligt drikker en kvart liter mælk, mens det er i daginstitution. Dette er beklageligvis et fald på 8 %, sammenlignet med undersøgelsen fra % svarer, at deres barn ikke drikker mælk i daginstitutionen, men får den anbefalede mængde mælk derhjemme. Hele 30 % svarer, at de ikke ved, hvor meget mælk deres barn reelt indtager, mens det er i institutionen. Nedenstående diagram viser, daginstitutionsledernes vurderinger af deres institutions adgang til mælk. Her svarer 58 %, at deres institution i nogen grad sikrer børnene adgang til mælk. Årsagen til dette kunne være, at flere af daginstitutionerne, af budgetmæssige årsager, har valgt ikke at servere mælk for børnene til deres frokostmåltid. Dokumentnr.: side 7

8 Tabel 5: Daginstitutionsledernes vurdering af institutionens tilgængelighed af mælk Synes du, at din daginstitution sikrer børnene adgang til følgende...: Mælk? 0 0 Mælk? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Frugt og grønt Skoler 40 % af eleverne mener, at det er nemt at få frugt og grønt i skolen, dog mener en næsten lige så stor andel, nemlig 32 %, at det ikke er nemt. Med hensyn til elevernes indtag af frugt og grønt svarer 31 % procent, at de hver dag spiser frugt og grønt i skolen, mens en større andel, nemlig 33 procent, svarer sjældent eller aldrig. I den føromtalte brugerundersøgelse fra 2008, svarer hele 41 % af eleverne, at de dagligt spiser frugt i skolen. Det må på baggrund heraf konstateres at Mad- og Måltidspolitikken ikke har medført en stigning i de ældre skolebørns indtag af frugt og grønt. Til sammenligning mener 66 % af forældrene, at deres barn dagligt spiser frugt og grønt i skolen, hvilket muligvis undrer i sammenligning med elevernes besvarelser. I det nedenstående diagram ses procentandelen af forældre, som har svaret at deres barn dagligt spiser frugt og/eller grønt i skolen, krydset med deres barns klassetrin. Tallet er ganske vist faldende for de ældre klassetrin, men dog ikke til den lave procentsats, som elevernes egne besvarelser afbilleder. Dokumentnr.: side 8

9 Tabel 6: Procentandelen af forældre, som vurderer at deres barn dagligt indtager frugt og grønt i skolen. Fordelt på klassetrin % 76% 78% 63% 56% 55% 65% 4 43% 1 25% Lærernes vurderinger af børnenes adgang til frugt og grønt i skolen fordeler sig ud over alle kategorier og er højst sandsynligt et udtryk for, at skolerne benytter sig af meget forskellige kantinetyper. Nogle skoler har ingen kantine; andre har én, som dog kun i mindre grad tilbyder frugt og grønt; mens andre kantiner igen har et stort udvalg i frugter og grøntsager. Daginstitutioner 93 % af forældrene svarer, at deres barn dagligt spiser frugt og grønt, mens det er i daginstitution eller dagpleje. På trods af at dette er et fald på 2 %, sammenlignet med undersøgelsen fra 2008, må det stadig siges at være et meget tilfredsstillende resultat. Dette stemmer ydermere godt overens med ledernes besvarelser, hvor 11 ud af 12 svarer, at deres institution i høj grad eller i nogen grad sikrer børnenes adgang til frugt og grønt, mens kun én leder svarer slet ikke. Årsagen hertil kan være at langt de fleste institutioner, har en eller anden form for frugt- og grøntordning, hvor børnene (enten til et formiddags- eller eftermiddagsmåltid) får udleveret (medbragt) frugt og grønt. Sukker Overordnet set, er der meget der tyder på, at skolerne efterlever Odder Kommunes nul-sukkerpolitik og at denne har haft den ønskede effekt på børnenes sukkerindtag. Skoler De to kommende diagrammer afbilleder hvor ofte eleverne indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer i skoletiden. I gennemgangen af diagrammerne er det vigtigt at holde sig for øje at det første diagram omhandler, hvor ofte eleverne indtager sukkerholdige mad- eller drikkevarer, fordi de har haft det med hjemmefra eller købt det mens de var i skole. Dette er som bekendt ikke noget Dokumentnr.: side 9

10 Mad- og Måltidspolitikken regulerer. Det næste diagram, derimod, omhandler hvor ofte eleverne indtager sukkerholdige mad- eller drikkevarer sammen med hele klassen, eksempelvis i forbindelse med en fødselsdag eller lignende. Tabel 7: Elevernes egen vurdering af hvor ofte de indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer i skolen, fordi de køber det eller medbringer det hjemmefra Hvor ofte får du sukkerholdige mad- og drikkevarer (sodavand, saft, kage, is, slik) i skolen, enten fordi du køber det eller har det med hjemmefra? Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Ca. 1 gang om måneden Kun ved de særlige lejligheder skolen har bestemt Tabel 8: Elevernes egen vurdering af hvor ofte de indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer i skolen i fællesskab med hele klassen Hvor ofte får du sukkerholdige mad- og drikkevarer (sodavand, saft, kage, is, slik) i skolen sammen med hele din klasse, dvs. alle får? Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Ca. 1 gang om måneden Kun ved de særlige lejligheder skolen har bestemt Som diagrammerne viser, svarer en overvægt af eleverne at de udelukkende indtager sukker ved de undtagne dage fra nul-sukker-politikken, som skolebestyrelserne har vedtaget. Dog viser det øverste diagram, at 59 % af de adspurgte elever, fra tid til anden, medbringer sukkerholdige madog drikkevarer, uden for de såkaldte Undtagelses-dage. Dokumentnr.: side 10

11 Det er dog positivt at se, at hele 69 % af eleverne svarer at de kun spiser sukkerholdig mad mm. sammen med hele klassen ved de særlige undtagelser fra nul-sukker-politikken, som skolebestyrelserne har bestemt. Dette udgør et klart fald i børnenes sukkerindtag sammenlignet med tallene fra 2008, hvor det blev fastslået, at hele 35 % af eleverne mindst en gang om ugen fik serveret slik, kage, is mm. i skoletiden. Dette tal er, til sammenligning, kun 7 % i I forældrenes besvarelser ses det, at 67 % mener, at deres barn udelukkende indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer, som det har medbragt hjemmefra, ved de af Skolebestyrelsen vedtagne undtagelser fra nul-sukker-politikken. I nedenstående diagram ses forældrenes besvarelser af, hvor ofte deres barn indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer, som det har medbragt hjemmefra eller købt i skoletiden. Forældrenes besvarelser er fordelt på deres barns klassetrin. Tabel 9: Forældrenes vurdering af hvor ofte deres barn indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer i skoletiden, som det har medbragt hjemmefra eller selv købt. Fordelt på klassetrin Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Ca. 1 gang om måneden Kun ved de af bestyrelsen vedtagne undtagelser fra nul-sukker-politikken Ved ikke Som det fremgår af diagrammet er der stor forskel på forældrenes vurdering af hvor ofte deres barn spiser slik, kage mm. som det selv medbringer i skolen eller køber i frikvartererne, afhængigt af hvilket klassetrin deres barn befinder sig på. Endvidere viser diagrammet, at forældrene til børn i de store klasser har relativt lille viden om hvor meget sukker deres barn reelt indtager i skoletiden, da en stor andel af disse forældre svarer ved ikke. 75 % af forældrene mener endvidere, at deres barn udelukkende indtager slik, sodavand mm. i fællesskab med andre børn i skolen ved de vedtagne undtagelser. Ingen forældre svarer at børnene ugentligt indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer i fællesskab med andre. Dokumentnr.: side 11

12 Daginstitutioner 82 % af forældrene svarer, at deres barn kun spiser sukkerholdige mad- eller drikkevarer i forbindelse med de af forældrebestyrelsen vedtagne undtagelser, dette gælder både for, hvad børnene har medbragt hjemmefra eller fået i fællesskab med andre børn. Hvis man sammenligner disse tal med undersøgelsen fra 2008, mente 9 % af forældrene dengang, at deres barn ugentligt fik udleveret sukkerholdige mad- og drikkevarer, mens det var i institutionen. Denne andel er nu kun på 2 %, hvilket må siges at være en positiv udvikling. Forandring og holdninger Skoler 46 % af eleverne svarer, de får meget mindre eller lidt mindre sukker i dag, end de gjorde inden nul-sukker-politikken blev indført. 26 % procent svarer at de spiser den samme mængde sukker som tidligere, mens 13 % svarer at de spiser mere eller meget mere end før. Til spørgsmålet om, hvorvidt Mad- og Måltidspolitikken har gjort eleverne sundere, svarer 24 %, at de mener, politikken har gjort dem sundere, mens 57 % procent mener at de er lige så sunde, som de var, før politikken blev indført. Elevernes holdninger til nul-sukker-politikken fordeler sig med 20 % som er meget positive eller positive, 35 % som erklærer sig neutrale og hele 45 % som er negative eller meget negative overfor nul-sukker-politikken. 30 % af de adspurgte lærere svarer at politikken i nogen grad har bidraget til at reducere elevernes sukkerindtag. Dog vurderer en overvejende del af de adspurgte lærere, at politikken som helhed i ringe grad har betydet en forandring for elevernes generelle sundhed og trivsel. Årsagen til dette kan være, lærerne vurderer på deres egne elever, dvs. elever fra de ældre klasser. De ældre elever har, i højere grad end indskolingen og mellemtrinnet, med- eller egenbestemmelse i forhold til, hvad de indtager af mad- og drikkevarer i skoletiden. Selvom nul-sukker-politikken håndhæves, er der stadig ingen regler for, hvad eleverne må medbringe af sukkerholdige mad- og drikkevarer hjemmefra til deres egen konsumering, eller hvad de har mulighed for at købe i frikvartererne osv. Dette kunne forklare, hvorfor lærerne ikke vurderer at elevernes sundhed er mærkbart forbedret, efter Mad- og Måltidspolitikkens blev indført. Lærernes holdning til både nul-sukker-politikken og Mad- og Måltidspolitikken generelt er dog overvejende positiv. Forældrenes vurdering af nul-sukker-politikkens effekt på deres barns indtag af sukkerholdige mad- og drikkevarer fordeler sig i to blokke. 47 % svarer, at politikken i høj grad eller i nogen grad har bidraget til at reducere deres barns sukkerindtag, hvorimod 50 % svarer i ringe grad eller slet ikke. 50 % af forældrene erklærer sig som værende for nul-sukker-politikken, mens 27 % er imod. I Brugerundersøgelsen fra 2008 svarer 36 % af forældrene med barn i skolen til sammenligning, at de mener, der skal være grænser for, hvad der må serveres i forbindelse med fødselsdage og andre mærkedage. 46 % af forældrene mener derudover at deres barns sundhed i høj grad eller i nogen grad er blevet forbedret som følge af Mad- og Måltidspolitikken. 32 % svarer til sammenligning i mindre grad eller slet ikke. Hele 23 % svarer ved ikke. 61 % af forældrene er meget positive eller positive overfor politikken. I undersøgelsen fra 2008 erklærede 56 % af forældrene, til Dokumentnr.: side 12

13 sammenligning, at de ønskede en mad- og måltidspolitik, som satte grænser for hvad der måttes indtages af mad- og drikkevarer i skoletiden. Tabel 10: Forældrenes holdning til Mad- og Måltidspolitikken Hvad er din overordnede holdning til Mad- og Måltidspolitikken? Meget positiv Positiv Neutral Negativ Meget negativ Ved ikke/kender ikke politikken Daginstitutioner 51 % af forældrene med barn i daginstitution svarer, at politikken i høj grad eller i nogen grad har været medvirkende til at reducere barnets sukkerindtag. Endvidere mener 60 % af forældrene, at Mad- og Måltidspolitikken i høj grad eller i nogen grad har forbedret deres barns generelle sundhed. 57 % af forældrene erklærer sig desuden for nul-sukker-politikken, mens 66 % er enten meget positive eller positive overfor Mad- og Måltidspolitikken som helhed. I Brugerundersøgelsen fra 2008 er hele 73 % af forældrene til sammenligning enige i, at der bør laves en politik, som sætter rammer, for hvad børnene må indtage mens de er i institution, mens 56 % af forældrene mener, at der bør være grænser for, hvad der serveres i forbindelse med fødselsdage og andre festlige lejligheder. Ledernes vurdering af Mad- og Måltidspolitikkens effekt på børnenes sukkerindtag i institutionen må siges at være meget positiv, da 11 ud af 12 svarer, at politikken enten i høj grad eller i nogen grad har bidraget til at reducere dette. Til spørgsmålet om ledernes vurdering af Mad- og Måltidspolitikkens betydning for børnenes sundhed og trivsel, er billedet knap så entydigt. Her svarer 7 ud af 12 ledere, at de i nogen grad mener, at politikken har forbedret børnenes sundhed. Dokumentnr.: side 13

14 Sundhedsperspektiver I nedenstående boks ses udviklingen i BMI for 8. klassetrin i Odder Kommune. Undersøgelsen er foretaget af skolernes sundhedsplejersker og baserer sig på 250 elever ud af 260 mulige. BMI i 8. klassetrin i Odder Kommune FAKTA 2008: 24 % af drengene er overvægtige 20 % af pigerne er overvægtige 2010: 23 % af drengene er overvægtige 20 % af pigerne er overvægtige Tallene viser at procentandelen af overvægtige børn og unge i Odder Kommune er stagnerende, frem for stigende. Der findes endnu ikke landsdækkende undersøgelser af overvægt og fedme blandt danske skolebørn. I Dagens Medicin fra 3. september 2010 omtales dog en undersøgelse foretaget af Herlev Kommune i 2010 ( klass/index.xml). Undersøgelsen, som dels består af to forskellige lokale punktnedslag, dels en undersøgelse af udskolingselever i 12 kommuner, dels en undersøgelse af indskolingselever i fem kommuner i Region Hovedstaden, ser nærmere på overvægt og fedme hos danske skolebørn. Her fastslås det, at andelen af overvægtige børn i 1. klasse ser ud til at være stagneret men på et højt niveau. Undersøgelsen viser yderligere, at stadig flere børn er overvægtige, når de forlader skolesystemet og at andelen af svært overvægtige og egentlig fede børn bliver stadig større. Denne tendens synes ikke at være til stede i Odder, hvor andelen af overvægtige børn på vej ud af skolesystemet ikke stiger, men befinder sig på det samme niveau som for to år siden. Dog må det ud fra tallene konstateres, at Mad- og Måltidspolitikken ikke har medført noget nævneværdigt fald i antallet af overvægtige børn/unge i kommunen. Ser man derimod på tallene fra Tandsundhedsplejen, tegner der sig et andet mere klart billede. Som det fremgår af de to nedenstående diagrammer, er tandsundheden for børn i Odder Kommune forbedret markant de sidste 10 år. Fra at ligge en anelse under landgennemsnittet, er Odder Kommunes andel af børn og unge med sunde tænder nu højere end landsgennemsnittet, hvilket må siges at være en særdeles positiv udvikling. Dokumentnr.: side 14

15 Tabel 11: Procentdel af 7-årige med sunde mælketænder Tabel 12: Procentdel af 15-årige med sunde blivende tænder Dette tyder muligvis på, at nul-sukker-politikkens indførelse har været en medvirkende årsag til den forbedrede tandsundhed blandt børn og unge i kommunen, samtidig med at der er kommet øget fokus på kost, motion og forældreansvar. Dokumentnr.: side 15

16 Konklusion Målet med denne effektevaluering var at lave en status på Mad- og Måltidspolitikkens fire SMARTE mål: 1. At alle børn og unge drikker vand hver dag i skole/daginstitution/dagpleje 2. At alle børn og unge indtager 1 / 4 liter mælk mens de er i skole/daginstitution/dagpleje 3. At alle børn og unge spiser frugt og grønt dagligt i skole/daginstitution/dagpleje 4. At ingen børn og unge tilbydes sukkerholdige mad- og drikkevarer (slik, kage, sodavand, is, saft) i skole/daginstitution/dagpleje Som det fremgår af undersøgelsen, har politikken overordnet set haft en positiv indvirkning på børnenes sundhedstilstand. Især viser nul-sukker-politikken meget positive resultater i forhold til børnenes nu reducerede sukkerindtag og derigennem også den meget forbedrede tandsundhed. Det må dog samtidig konstateres, at de tre andre effektmåls udslag er noget mindre signifikante. Alt i alt kan det på baggrund heraf konstateres, at konkrete politikker, såsom nul-sukker-politikken, skaber de mest konkrete resultater. Skulle man ønske at opnå de samme markante positive resultater på de tre andre effektmål, vil det derfor være nødvendigt at udspecificere, hvorledes dette skal opnås og med hvilke konkrete virkemidler. Dokumentnr.: side 16