Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken"

Transkript

1 Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser... 4 Undersøgelsens resultater angående de fire effektmål... 5 Koldt drikkevand... 5 Folkeskoler... 5 Daginstitutioner... 5 Mælk... 6 Skoler... 6 Daginstitutioner... 7 Frugt og grønt... 8 Skoler... 8 Daginstitutioner... 9 Sukker... 9 Skoler... 9 Daginstitutioner Forandring og holdninger Skoler Daginstitutioner Sundhedsperspektiver Konklusion Dokumentnr.: side 1

2 Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere i kommunen. Politikken tog afsæt i de 8 velkendte kostråd og har som sit primære mål at forbedre sundheden for børn og unge i Odder Kommune. En del af Mad- og Måltidspolitikken er opstillingen af en række SMARTE (Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte og Evaluerbare) mål. Disse konkrete mål er: 1. At alle børn og unge drikker vand hver dag i skole/daginstitution/dagpleje 2. At alle børn og unge hver dag indtager 1 / 4 liter mælk mens de er i skole/daginstitution/dagpleje 3. At alle børn og unge spiser frugt og grønt dagligt i skole/daginstitution/dagpleje 4. At ingen børn og unge tilbydes sukkerholdige mad- og drikkevarer (slik, kage, sodavand, is, saft) i skole/daginstitution/dagpleje Denne undersøgelse er en effektevaluering af de fire ovenstående SMARTE mål. Målet er at kunne afdække i hvor høj grad de konkrete mål i Mad- og Måltidspolitikken er nået, to år efter politikkens indførelse. Sammenfatning af rapporten Undersøgelsens formål og design: Formålet med effektevalueringen af Mad- og Måltidspolitikken var at lave en konkret vurdering af hvorvidt politikkens fire effektmål er blevet opfyldt i perioden Undersøgelsen er afviklet i efteråret 2010 ved hjælp af både elektroniske spørgeskemaer og udlevering af papirversioner til udvalgte borgere i kommunen. Børn og unges sukkerforbrug er faldet markant Andelen af børn og unge, som ugentligt spiser sukkerholdige mad- og drikkevarer er faldet markant fra 2008 til i dag. Hvor dette tal var 35 % for skoleeleverne er det til sammenligning kun 7 % i dag. Samme tendens gør sig gældende for daginstitutionsbørnene. De fleste børn og unge indtager kun slik og kage i forbindelse med undtagelsesdagene Hele 69 % af eleverne får kun sukkerholdige mad- og drikkevarer i forbindelse med de af Skolebestyrelsen vedtagne undtagelser. Tallet er hele 82 % for børn i daginstitution/dagpleje. Mange forældre mener, at politikken har bidraget til at forbedre deres barns sundhed Halvdelen af de adspurgte forældre mener, at nul-sukker-politikken har reduceret deres barns sukkerindtag og en lige så høj andel mener, at deres barns sundhed og trivsel er blevet forbedret som følge af Mad- og Måltidspolitikken. Børn og unges indtag af koldt drikkevand er uændret Børn og unge i skoler og daginstitutioner drikker ligeså meget koldt vand i skoletiden/mens de er i institution/dagpleje i 2010 som de gjorde i Få børn og unge drikker mælk i skoletiden Kun 14 % af de adspurgte elever svarer, at de dagligt drikker en kvart liter mælk i skolen. Til gengæld drikker størstedelen af eleverne den anbefalede halve liter mælk derhjemme. Dokumentnr.: side 2

3 Færre børn i daginstitution drikker mælk mens de er i institution Andelen af børn, som drikker en kvart liter mælk mens de er i daginstitution/dagpleje, er faldet fra 2008 til Faldet kan skyldes at flere institutioner, af budgetmæssige årsager, har fravalgt mælken ved eks. frokostmåltidet. Børn og unges indtag af frugt og grønt i skoletiden er faldet en anelse Skolebørnenes indtag af frugt og grønt er faldet en smule fra 2008 til Langt de fleste børn i daginstitution og dagpleje spiser frugt og grønt dagligt Hele 93 % af forældrene med barn i daginstitution svarer, at deres barn dagligt får frugt og grønt, mens det er i daginstitution eller dagpleje. Design og afvikling af undersøgelsen Effektevalueringens design Effektevalueringen blev gennemført dels ved hjælp af det internetbaserede spørgeskemaprogram Defgo.net (hvortil der blev linket via OdderNettet og ForældreIntra), dels ved udlevering af papirspørgeskemaer på udvalgte skoler og daginstitutioner. Undersøgelsens design var tilrettelagt med henblik på at højne svarprocenterne sammenlignet med svarprocenterne i Brugerundersøgelsen omkring Mad- og Måltidspolitikken fra Følgende borgere blev bedt om at deltage: Forældre til elever på Odder Kommunes folkeskoler Elever fra 6., 8. og 10. klasse på 6 udvalgte folkeskoler i kommunen Lærere til de udvalgte skoleklasser Forældre til børn i 5 udvalgte daginstitutioner i kommunen Forældre til børn i 40 udvalgte dagplejere i kommunen Daginstitutionsledere i 5 udvalgte daginstitutioner i kommunen Dokumentnr.: side 3

4 Metodiske overvejelser Tabel 1: Svarprocenter Antal mulige respondenter Antal respondenter Svarprocent Elever (6., 8., 10. klasse) % Daginstitutionsledere 14 8 (12)* 57 % Lærere % Forældre til barn i daginstitution Forældre til barn i dagpleje Ca % Ca % Forældre til barn i skole Ca ,6 % *12 besvarelser fra 8 forskellige institutioner. Hvis der kun medregnes én besvarelse pr. institution, er svarprocenten 57 %. Generelt set er svarprocenterne højere end ved undersøgelsen fra Dette skyldes primært at en praktikant fra Byrådsservice er mødt op på skolerne og i daginstitutionerne og fået udvalgte elever, lærere og forældre med barn i daginstitution til at besvare skemaet. Svarprocenten for forældre med barn i folkeskolen afspejler derimod at dette spørgeskema udelukkende blev afviklet elektronisk, uden yderligere opfølgning fra forvaltningens side, hvilket forklarer den relativt lave procentsats. Det er desuden vigtigt at holde sig for øje at forældre på alle klassetrin har haft mulighed for at besvare undersøgelsen, hvorimod det udelukkende er elever fra de ældre klasser som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Dette forklarer den til tider manglende overensstemmelse mellem elevernes og forældrenes besvarelser. Perioden for afviklingen af undersøgelsen er desuden vigtig at bemærke sig. Effektevalueringen blev foretaget samtidigt med at debatten om frokostordninger i daginstitutioner var på sit højeste. På trods af at de to emner ikke er direkte relaterede, er der ingen tvivl om at flere forældre koblede de to emner til hinanden, hvorfor deres besvarelser muligvis bærer præg af deres utilfredshed med de kommende frokostordninger i kommunens daginstitutioner. I de tilfælde hvor praktikanten var til stede under besvarelsen af skemaet, kunne denne sammenhæng afkræftes, men de besvarelser, som er foretaget hjemmefra, er muligvis farvet af flere forældres modstand mod de kommende frokostordninger og derfor måske en anelse mere negative end de ellers ville have været. Slutteligt er der også metodiske overvejelser i forbindelse med selve indsamlingen i daginstitutionerne. En mulig fejlkilde kunne opstå i forbindelse med indsamlingen i de institutioner, som har mere end en afdeling. Her var det naturligvis ikke fysisk muligt for praktikanten at opholde sig begge steder samtidigt, hvorfor svarprocenterne i den ene af afdelingerne muligvis er lavere end de ville have været, hvis praktikanten havde været til stede under hele dataindsamlingen i begge afdelinger af institutionen. Dokumentnr.: side 4

5 Undersøgelsens resultater angående de fire effektmål Koldt drikkevand Folkeskoler 71 % af eleverne svarer i spørgeskemaet, at det er nemt at få koldt drikkevand på skolen. Til sammenligning mener 70 % af lærerne, at deres skole i høj grad sikrer tilgængelighed af koldt vand. Til spørgsmålet om hvor ofte eleverne drikker vand i skoletiden, svarer 46 % at de dagligt drikker vand på skolen. I den brugerundersøgelse, som Odder Kommune gennemførte forud for vedtagelsen af Mad- og Måltidspolitikken, viser tallene at 45 % af eleverne dagligt drikker vand i skolen. Det må på denne baggrund konstateres at Mad- og Måltidspolitikken ikke har haft nogen nævneværdig betydning for skoleelevernes vaner i forbindelse med vandindtag i skoletiden. Tabel 2: Elevernes egen vurdering af hvor ofte de drikker vand i skolen Hvor ofte drikker du vand i skolen? Hver dag 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældent Jeg drikker aldrig vand i skolen Til sammenligning vurderer hele 70 % af forældrene til børn i skolen, at deres barn hver dag drikker koldt vand i skoletiden, hvilket muligvis kan undre, når man tager elevernes svar i betragtning. Årsagen til misforholdet er dog at elevbesvarelserne kun er fra de ældre klasser, hvorimod forældrene til samtlige klassetrin har besvaret spørgeskemaet. Daginstitutioner 88 % af forældrene med barn i daginstitution eller dagpleje svarer at der er tilstrækkelig adgang til koldt vand i institutionen, hvilket må betegnes som en tilfredsstillende andel. Ligeledes svarer 11 ud af 12 daginstitutionsledere at deres institution i høj grad sikrer børnene adgang til koldt vand. Endvidere mener 85 % af forældrene, at deres børn dagligt drikker vand mens det er i daginstitution. Dette er, på trods af den høje procentandel, faktisk et lille fald på 4 % fra den afholdte undersøgelse fra Dokumentnr.: side 5

6 Mælk Skoler Som nedenstående diagram viser, svarer 14 % af eleverne, at de dagligt drikker en kvart liter mælk eller mere i skolen. Dette er en stigning på 3 % i forhold til undersøgelsen fra Derudover svarer 52 % af eleverne, at de, selvom de ikke drikker mælk i skolen, får en halv liter mælk derhjemme hver dag, hvorfor 66 % af de adspurgte elever fra 6., 8., og 10. klasse faktisk indtager en halv liter mælk om dagen. Tabel 3: Elevernes egen vurdering af hvor meget mælk de drikker i skolen Mere end en halv liter mælk 10 Hvor meget mælk drikker du hver dag i skolen? Ca. en halv liter mælk Ca. en kvart liter mælk Mindre end en kvart liter mælk Jeg drikker aldrig mælk i skolen, men får en halv liter mælk derhjemme hver dag Jeg drikker aldrig mælk i skolen, og drikker næsten ingen mælk derhjemme Jeg drikker slet ikke mælk Til sammenligning vurderer hele 45 % af forældrene, at deres barn dagligt drikker en kvart liter mælk i skoletiden. Denne inkonsistens mellem forældrenes og elevernes besvarelser kan dog forklares ved at krydse forældrenes besvarelser med deres barns klassetrin. I det nedenstående diagram ses procentandelen af de forældre, som har svaret, at deres barn dagligt drikker en kvart liter mælk i skoletiden. Som diagrammet viser, er det primært eleverne i de mindre klasser, der drikker mælk i skolen. Her svarer op mod 75 % af forældrene, at deres barn dagligt indtager en kvart liter mælk i skolen. Modsat mener kun 29 % af forældrene med barn i 6. klasse, og slet ingen af forældrene med barn i 8. til 10. klasse, at dette gør sig gældende for deres barn. Dette stemmer overens med elevernes besvarelser, hvor 33 % af eleverne i 6. klasse svarer, at de dagligt drikker en kvart liter mælk eller mere, mens de er i skole, mens dette tal kun er 2 % for eleverne i 8. klasse og 0 % for eleverne i 10. klasse. Dokumentnr.: side 6

7 Tabel 4: Procentandelen af forældre, som vurderer at deres barn dagligt drikker en kvart liter mælk i skolen. Fordelt på klassetrin. 8 75% 73% 62% 61% 4 44% 33% 29% 1 5% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Daginstitutioner 31 % procent af forældrene med barn i daginstitution eller dagpleje svarer, at deres barn dagligt drikker en kvart liter mælk, mens det er i daginstitution. Dette er beklageligvis et fald på 8 %, sammenlignet med undersøgelsen fra % svarer, at deres barn ikke drikker mælk i daginstitutionen, men får den anbefalede mængde mælk derhjemme. Hele 30 % svarer, at de ikke ved, hvor meget mælk deres barn reelt indtager, mens det er i institutionen. Nedenstående diagram viser, daginstitutionsledernes vurderinger af deres institutions adgang til mælk. Her svarer 58 %, at deres institution i nogen grad sikrer børnene adgang til mælk. Årsagen til dette kunne være, at flere af daginstitutionerne, af budgetmæssige årsager, har valgt ikke at servere mælk for børnene til deres frokostmåltid. Dokumentnr.: side 7

8 Tabel 5: Daginstitutionsledernes vurdering af institutionens tilgængelighed af mælk Synes du, at din daginstitution sikrer børnene adgang til følgende...: Mælk? 0 0 Mælk? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Frugt og grønt Skoler 40 % af eleverne mener, at det er nemt at få frugt og grønt i skolen, dog mener en næsten lige så stor andel, nemlig 32 %, at det ikke er nemt. Med hensyn til elevernes indtag af frugt og grønt svarer 31 % procent, at de hver dag spiser frugt og grønt i skolen, mens en større andel, nemlig 33 procent, svarer sjældent eller aldrig. I den føromtalte brugerundersøgelse fra 2008, svarer hele 41 % af eleverne, at de dagligt spiser frugt i skolen. Det må på baggrund heraf konstateres at Mad- og Måltidspolitikken ikke har medført en stigning i de ældre skolebørns indtag af frugt og grønt. Til sammenligning mener 66 % af forældrene, at deres barn dagligt spiser frugt og grønt i skolen, hvilket muligvis undrer i sammenligning med elevernes besvarelser. I det nedenstående diagram ses procentandelen af forældre, som har svaret at deres barn dagligt spiser frugt og/eller grønt i skolen, krydset med deres barns klassetrin. Tallet er ganske vist faldende for de ældre klassetrin, men dog ikke til den lave procentsats, som elevernes egne besvarelser afbilleder. Dokumentnr.: side 8

9 Tabel 6: Procentandelen af forældre, som vurderer at deres barn dagligt indtager frugt og grønt i skolen. Fordelt på klassetrin % 76% 78% 63% 56% 55% 65% 4 43% 1 25% Lærernes vurderinger af børnenes adgang til frugt og grønt i skolen fordeler sig ud over alle kategorier og er højst sandsynligt et udtryk for, at skolerne benytter sig af meget forskellige kantinetyper. Nogle skoler har ingen kantine; andre har én, som dog kun i mindre grad tilbyder frugt og grønt; mens andre kantiner igen har et stort udvalg i frugter og grøntsager. Daginstitutioner 93 % af forældrene svarer, at deres barn dagligt spiser frugt og grønt, mens det er i daginstitution eller dagpleje. På trods af at dette er et fald på 2 %, sammenlignet med undersøgelsen fra 2008, må det stadig siges at være et meget tilfredsstillende resultat. Dette stemmer ydermere godt overens med ledernes besvarelser, hvor 11 ud af 12 svarer, at deres institution i høj grad eller i nogen grad sikrer børnenes adgang til frugt og grønt, mens kun én leder svarer slet ikke. Årsagen hertil kan være at langt de fleste institutioner, har en eller anden form for frugt- og grøntordning, hvor børnene (enten til et formiddags- eller eftermiddagsmåltid) får udleveret (medbragt) frugt og grønt. Sukker Overordnet set, er der meget der tyder på, at skolerne efterlever Odder Kommunes nul-sukkerpolitik og at denne har haft den ønskede effekt på børnenes sukkerindtag. Skoler De to kommende diagrammer afbilleder hvor ofte eleverne indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer i skoletiden. I gennemgangen af diagrammerne er det vigtigt at holde sig for øje at det første diagram omhandler, hvor ofte eleverne indtager sukkerholdige mad- eller drikkevarer, fordi de har haft det med hjemmefra eller købt det mens de var i skole. Dette er som bekendt ikke noget Dokumentnr.: side 9

10 Mad- og Måltidspolitikken regulerer. Det næste diagram, derimod, omhandler hvor ofte eleverne indtager sukkerholdige mad- eller drikkevarer sammen med hele klassen, eksempelvis i forbindelse med en fødselsdag eller lignende. Tabel 7: Elevernes egen vurdering af hvor ofte de indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer i skolen, fordi de køber det eller medbringer det hjemmefra Hvor ofte får du sukkerholdige mad- og drikkevarer (sodavand, saft, kage, is, slik) i skolen, enten fordi du køber det eller har det med hjemmefra? Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Ca. 1 gang om måneden Kun ved de særlige lejligheder skolen har bestemt Tabel 8: Elevernes egen vurdering af hvor ofte de indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer i skolen i fællesskab med hele klassen Hvor ofte får du sukkerholdige mad- og drikkevarer (sodavand, saft, kage, is, slik) i skolen sammen med hele din klasse, dvs. alle får? Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Ca. 1 gang om måneden Kun ved de særlige lejligheder skolen har bestemt Som diagrammerne viser, svarer en overvægt af eleverne at de udelukkende indtager sukker ved de undtagne dage fra nul-sukker-politikken, som skolebestyrelserne har vedtaget. Dog viser det øverste diagram, at 59 % af de adspurgte elever, fra tid til anden, medbringer sukkerholdige madog drikkevarer, uden for de såkaldte Undtagelses-dage. Dokumentnr.: side 10

11 Det er dog positivt at se, at hele 69 % af eleverne svarer at de kun spiser sukkerholdig mad mm. sammen med hele klassen ved de særlige undtagelser fra nul-sukker-politikken, som skolebestyrelserne har bestemt. Dette udgør et klart fald i børnenes sukkerindtag sammenlignet med tallene fra 2008, hvor det blev fastslået, at hele 35 % af eleverne mindst en gang om ugen fik serveret slik, kage, is mm. i skoletiden. Dette tal er, til sammenligning, kun 7 % i I forældrenes besvarelser ses det, at 67 % mener, at deres barn udelukkende indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer, som det har medbragt hjemmefra, ved de af Skolebestyrelsen vedtagne undtagelser fra nul-sukker-politikken. I nedenstående diagram ses forældrenes besvarelser af, hvor ofte deres barn indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer, som det har medbragt hjemmefra eller købt i skoletiden. Forældrenes besvarelser er fordelt på deres barns klassetrin. Tabel 9: Forældrenes vurdering af hvor ofte deres barn indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer i skoletiden, som det har medbragt hjemmefra eller selv købt. Fordelt på klassetrin Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Ca. 1 gang om måneden Kun ved de af bestyrelsen vedtagne undtagelser fra nul-sukker-politikken Ved ikke Som det fremgår af diagrammet er der stor forskel på forældrenes vurdering af hvor ofte deres barn spiser slik, kage mm. som det selv medbringer i skolen eller køber i frikvartererne, afhængigt af hvilket klassetrin deres barn befinder sig på. Endvidere viser diagrammet, at forældrene til børn i de store klasser har relativt lille viden om hvor meget sukker deres barn reelt indtager i skoletiden, da en stor andel af disse forældre svarer ved ikke. 75 % af forældrene mener endvidere, at deres barn udelukkende indtager slik, sodavand mm. i fællesskab med andre børn i skolen ved de vedtagne undtagelser. Ingen forældre svarer at børnene ugentligt indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer i fællesskab med andre. Dokumentnr.: side 11

12 Daginstitutioner 82 % af forældrene svarer, at deres barn kun spiser sukkerholdige mad- eller drikkevarer i forbindelse med de af forældrebestyrelsen vedtagne undtagelser, dette gælder både for, hvad børnene har medbragt hjemmefra eller fået i fællesskab med andre børn. Hvis man sammenligner disse tal med undersøgelsen fra 2008, mente 9 % af forældrene dengang, at deres barn ugentligt fik udleveret sukkerholdige mad- og drikkevarer, mens det var i institutionen. Denne andel er nu kun på 2 %, hvilket må siges at være en positiv udvikling. Forandring og holdninger Skoler 46 % af eleverne svarer, de får meget mindre eller lidt mindre sukker i dag, end de gjorde inden nul-sukker-politikken blev indført. 26 % procent svarer at de spiser den samme mængde sukker som tidligere, mens 13 % svarer at de spiser mere eller meget mere end før. Til spørgsmålet om, hvorvidt Mad- og Måltidspolitikken har gjort eleverne sundere, svarer 24 %, at de mener, politikken har gjort dem sundere, mens 57 % procent mener at de er lige så sunde, som de var, før politikken blev indført. Elevernes holdninger til nul-sukker-politikken fordeler sig med 20 % som er meget positive eller positive, 35 % som erklærer sig neutrale og hele 45 % som er negative eller meget negative overfor nul-sukker-politikken. 30 % af de adspurgte lærere svarer at politikken i nogen grad har bidraget til at reducere elevernes sukkerindtag. Dog vurderer en overvejende del af de adspurgte lærere, at politikken som helhed i ringe grad har betydet en forandring for elevernes generelle sundhed og trivsel. Årsagen til dette kan være, lærerne vurderer på deres egne elever, dvs. elever fra de ældre klasser. De ældre elever har, i højere grad end indskolingen og mellemtrinnet, med- eller egenbestemmelse i forhold til, hvad de indtager af mad- og drikkevarer i skoletiden. Selvom nul-sukker-politikken håndhæves, er der stadig ingen regler for, hvad eleverne må medbringe af sukkerholdige mad- og drikkevarer hjemmefra til deres egen konsumering, eller hvad de har mulighed for at købe i frikvartererne osv. Dette kunne forklare, hvorfor lærerne ikke vurderer at elevernes sundhed er mærkbart forbedret, efter Mad- og Måltidspolitikkens blev indført. Lærernes holdning til både nul-sukker-politikken og Mad- og Måltidspolitikken generelt er dog overvejende positiv. Forældrenes vurdering af nul-sukker-politikkens effekt på deres barns indtag af sukkerholdige mad- og drikkevarer fordeler sig i to blokke. 47 % svarer, at politikken i høj grad eller i nogen grad har bidraget til at reducere deres barns sukkerindtag, hvorimod 50 % svarer i ringe grad eller slet ikke. 50 % af forældrene erklærer sig som værende for nul-sukker-politikken, mens 27 % er imod. I Brugerundersøgelsen fra 2008 svarer 36 % af forældrene med barn i skolen til sammenligning, at de mener, der skal være grænser for, hvad der må serveres i forbindelse med fødselsdage og andre mærkedage. 46 % af forældrene mener derudover at deres barns sundhed i høj grad eller i nogen grad er blevet forbedret som følge af Mad- og Måltidspolitikken. 32 % svarer til sammenligning i mindre grad eller slet ikke. Hele 23 % svarer ved ikke. 61 % af forældrene er meget positive eller positive overfor politikken. I undersøgelsen fra 2008 erklærede 56 % af forældrene, til Dokumentnr.: side 12

13 sammenligning, at de ønskede en mad- og måltidspolitik, som satte grænser for hvad der måttes indtages af mad- og drikkevarer i skoletiden. Tabel 10: Forældrenes holdning til Mad- og Måltidspolitikken Hvad er din overordnede holdning til Mad- og Måltidspolitikken? Meget positiv Positiv Neutral Negativ Meget negativ Ved ikke/kender ikke politikken Daginstitutioner 51 % af forældrene med barn i daginstitution svarer, at politikken i høj grad eller i nogen grad har været medvirkende til at reducere barnets sukkerindtag. Endvidere mener 60 % af forældrene, at Mad- og Måltidspolitikken i høj grad eller i nogen grad har forbedret deres barns generelle sundhed. 57 % af forældrene erklærer sig desuden for nul-sukker-politikken, mens 66 % er enten meget positive eller positive overfor Mad- og Måltidspolitikken som helhed. I Brugerundersøgelsen fra 2008 er hele 73 % af forældrene til sammenligning enige i, at der bør laves en politik, som sætter rammer, for hvad børnene må indtage mens de er i institution, mens 56 % af forældrene mener, at der bør være grænser for, hvad der serveres i forbindelse med fødselsdage og andre festlige lejligheder. Ledernes vurdering af Mad- og Måltidspolitikkens effekt på børnenes sukkerindtag i institutionen må siges at være meget positiv, da 11 ud af 12 svarer, at politikken enten i høj grad eller i nogen grad har bidraget til at reducere dette. Til spørgsmålet om ledernes vurdering af Mad- og Måltidspolitikkens betydning for børnenes sundhed og trivsel, er billedet knap så entydigt. Her svarer 7 ud af 12 ledere, at de i nogen grad mener, at politikken har forbedret børnenes sundhed. Dokumentnr.: side 13

14 Sundhedsperspektiver I nedenstående boks ses udviklingen i BMI for 8. klassetrin i Odder Kommune. Undersøgelsen er foretaget af skolernes sundhedsplejersker og baserer sig på 250 elever ud af 260 mulige. BMI i 8. klassetrin i Odder Kommune FAKTA 2008: 24 % af drengene er overvægtige 20 % af pigerne er overvægtige 2010: 23 % af drengene er overvægtige 20 % af pigerne er overvægtige Tallene viser at procentandelen af overvægtige børn og unge i Odder Kommune er stagnerende, frem for stigende. Der findes endnu ikke landsdækkende undersøgelser af overvægt og fedme blandt danske skolebørn. I Dagens Medicin fra 3. september 2010 omtales dog en undersøgelse foretaget af Herlev Kommune i 2010 (http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2010/09/03/hver-fjerde-elev-i-9- klass/index.xml). Undersøgelsen, som dels består af to forskellige lokale punktnedslag, dels en undersøgelse af udskolingselever i 12 kommuner, dels en undersøgelse af indskolingselever i fem kommuner i Region Hovedstaden, ser nærmere på overvægt og fedme hos danske skolebørn. Her fastslås det, at andelen af overvægtige børn i 1. klasse ser ud til at være stagneret men på et højt niveau. Undersøgelsen viser yderligere, at stadig flere børn er overvægtige, når de forlader skolesystemet og at andelen af svært overvægtige og egentlig fede børn bliver stadig større. Denne tendens synes ikke at være til stede i Odder, hvor andelen af overvægtige børn på vej ud af skolesystemet ikke stiger, men befinder sig på det samme niveau som for to år siden. Dog må det ud fra tallene konstateres, at Mad- og Måltidspolitikken ikke har medført noget nævneværdigt fald i antallet af overvægtige børn/unge i kommunen. Ser man derimod på tallene fra Tandsundhedsplejen, tegner der sig et andet mere klart billede. Som det fremgår af de to nedenstående diagrammer, er tandsundheden for børn i Odder Kommune forbedret markant de sidste 10 år. Fra at ligge en anelse under landgennemsnittet, er Odder Kommunes andel af børn og unge med sunde tænder nu højere end landsgennemsnittet, hvilket må siges at være en særdeles positiv udvikling. Dokumentnr.: side 14

15 Tabel 11: Procentdel af 7-årige med sunde mælketænder Tabel 12: Procentdel af 15-årige med sunde blivende tænder Dette tyder muligvis på, at nul-sukker-politikkens indførelse har været en medvirkende årsag til den forbedrede tandsundhed blandt børn og unge i kommunen, samtidig med at der er kommet øget fokus på kost, motion og forældreansvar. Dokumentnr.: side 15

16 Konklusion Målet med denne effektevaluering var at lave en status på Mad- og Måltidspolitikkens fire SMARTE mål: 1. At alle børn og unge drikker vand hver dag i skole/daginstitution/dagpleje 2. At alle børn og unge indtager 1 / 4 liter mælk mens de er i skole/daginstitution/dagpleje 3. At alle børn og unge spiser frugt og grønt dagligt i skole/daginstitution/dagpleje 4. At ingen børn og unge tilbydes sukkerholdige mad- og drikkevarer (slik, kage, sodavand, is, saft) i skole/daginstitution/dagpleje Som det fremgår af undersøgelsen, har politikken overordnet set haft en positiv indvirkning på børnenes sundhedstilstand. Især viser nul-sukker-politikken meget positive resultater i forhold til børnenes nu reducerede sukkerindtag og derigennem også den meget forbedrede tandsundhed. Det må dog samtidig konstateres, at de tre andre effektmåls udslag er noget mindre signifikante. Alt i alt kan det på baggrund heraf konstateres, at konkrete politikker, såsom nul-sukker-politikken, skaber de mest konkrete resultater. Skulle man ønske at opnå de samme markante positive resultater på de tre andre effektmål, vil det derfor være nødvendigt at udspecificere, hvorledes dette skal opnås og med hvilke konkrete virkemidler. Dokumentnr.: side 16

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat ODDER KOMMUNE Byrådsservice Referat Mødedato : 29. februar 2008 Vedrørende : Møde i TænkeTanken 29.februar 2008 Mødeledere: Malene Herbsleb og Krista Kajberg Referent : Susanne Strandbjerg Deltagere :

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Tandplejens Brugerundersøgelse

Tandplejens Brugerundersøgelse Tandplejens Brugerundersøgelse Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2010 Byrådsservice Odder Kommune 2010 Dokumentnr.: 727-2010-72813 side 1 Indholdsfortegnelse 1. Formålet med

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole

Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole Odder Kommune Januar 2009 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING AF RESULTATER... 2 2. BAGGRUND FOR FORSØG MED SKOLEMAD... 3 3. BESKRIVELSE AF PROJEKTET...

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Står for at lave og servere to daglige måltider: morgenmad indtil kl. 07.00 eftermiddagsmad ca. kl. 13.30-14.00. Basisvarer er økologiske

Står for at lave og servere to daglige måltider: morgenmad indtil kl. 07.00 eftermiddagsmad ca. kl. 13.30-14.00. Basisvarer er økologiske BILAG 3 Farveladen Servere sund, enkel, varieret og nærende mad Maden skal overvejende være økologisk og fra en grossist eller lokal leverandører Børnene kan altid få lidt mad (f.eks. en rugbrødsmad),

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Sundhed i 8.klasse Marts 2005

Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8. klasse Udgiver: Børnerådet, Vesterbrogade 35A 1620 KBH V Tlf.: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk Hjemmeside: www.brd.dk Tekst og analyse: Fuldmægtig

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Handleplan for arbejdet med en mad- og måltidspolitik på Læssøesgades skole

Handleplan for arbejdet med en mad- og måltidspolitik på Læssøesgades skole Introduktion Blandt forældre, lærere, pædagoger, politikere, eksperter og journalister i medierne tales der om sund mad på skolerne. På Læssøesgades skole er der også meget fokus på samt en god dialog

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole PLAN Min baggrund Hvorfor sundhedsfremme? De tre indsatsområder Trivsel Kost motion Hvordan får vi flere med? Krydret med lidt øvelser til klasserummet

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Hovedrapport - dagtilbud Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagtilbud Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene.

Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene. Elevtallet maj 2010 Klassetrin/køn 9. klasse 10. klasse % andel Drenge 22 18 40/111*100 = 36 % Piger 34 37 71/111*100 = 64 % % andel 56/111*100 = 50,5 % 55/111*100 = 49,5 % Tabel 1: Elevtallet maj 2010.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Pædagogisk dag Ordrup Skole

Pædagogisk dag Ordrup Skole Pædagogisk dag Ordrup Skole Lørdag den 22. januar 2011 Værksted: Sundhed FOREBYGGELSE OG SUN DHEDS FREMME Program for værkstedet Sundhed Kl. 11.30. 12.30 Oplæg fra Forebyggelse og Sundhedsfremme Hvorfor

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik for børn og unge i kommunale skoler, daginstitutioner og dagpleje Odder Kommune Forord Fokus på mad og måltider for børn og unge i Odder kommune Denne pjece indeholder Odder Kommunes

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar FOA - analysesektionen 29. november 2006 Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringen afholder den 30. november sit første temamøde om kvalitetsreformen. FOA

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013. 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse

Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013. 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse Værdifuld viden Vi skal styrke børn og unges læring, sundhed og deltagelse, så vi udvikler kompetente

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Sundt frokostmåltid til børn

Sundt frokostmåltid til børn Varde Kommunes information til forældrebestyrelser Sundt frokostmåltid til børn I kommunale, selvejende og private dagtilbud i Varde Kommune Gældende fra 1. januar 2013 til december 2014 Fravalgsdato:

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere