Skolebaserede Kurser
|
|
- Rune Østergaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolebaserede Kurser
2 IKV skolebaserede kurser foråret 2017 IKV udvikler kurser, som bygger på forskningsbaseret eller forskningsrelateret viden og fokuserer på de krav, som der med 2017-reformen stilles til de gymnasiale uddannelser. IKV s kursusudbud reflekterer vigtige temaer i reformen: skriftligheden, feedbackens betydning og de obligatoriske evalueringssamtaler, globalisering og digitaliseringsstrategien. Derudover udbyder IKV kurset Motiverende undervisningsdifferentiering. Kurserne kvalificerer således det faglige og det studieforberedende arbejde i de enkelte fag og mellem fagene, i undervisningstiden, i tiden mellem de enkelte undervisningsgange og i fordybelsestiden. Læs mere i kataloget om kurserne: Digital dannelse og nye vidensformer Evaluering og feedback i undervisningen Feedback og progression i faglig og flerfaglig skriftlighed Interkulturel didaktik IT-didaktik Motiverende undervisningsdifferentiering Professionelle elevsamtaler Skrivningens potentiale (hhx, htx, eux) Smartphones i undervisningen Samarbejde om kurser Alle IKV-kurser kan rekvireres skolebaseret eller som regionale netværksbaserede kurser, ved at flere uddannelsesinstitutioner i samme område går sammen om et eller flere kurser. De regionalt baserede kurser har den fordel, at man kan etablere faglige netværk, som giver sparring og erfaringsudveksling. Kontakt Specialkonsulent Bodil Ravn tlf b.ravn@sdu.dk
3 Digital dannelse og nye vidensformer Hensigten med kurset at sætte fokus på, hvordan man i gymnasiets fag og skolepraksis kan arbejde med digital dannelse og nye vidensformer. På baggrund af national og international forskning fremlægges bud på dette. I kurset arbejdes der konkret med, hvordan digital dannelse og nye vidensformer kan integreres i deltagernes faglige undervisning og skolepraksis. Kurset er tredelt: For det første fremlægges forskningsbaserede bud på, hvordan man i gymnasiets fag og skolepraksis kan arbejde med digital dannelse og nye vidensformer. Forskningens bud diskuteres i relation til deltagernes fag, skoler og erfaringer. For det andet arbejdes der med at integrere forskningens bud på digital dannelse og nye vidensformer i deltagernes aktuelle skolepraksis. Dette sker ved at deltagerne skal designe enten A) et nært forestående fagligt forløb, hvor digital dannelse og nye vidensformer skal indgå, eller B) en strategi eller et forsøg på skoleniveau, hvor der sættes fokus på digital dannelse og nye vidensformer. I begge tilfælde gives der i kurset eksempler på, hvordan det kan ske. De designede forløb og forsøg/strategier afprøves af deltagerne i deres skolepraksis mellem de to kursusdage. På kursusdag 2 fremlægges og diskuteres erfaringerne af afprøvningerne. For det tredje oprettes der et netværk for lærere og forskere, der ønsker at udveksle viden om, hvordan digital dannelse og nye vidensformer kan udvikles i gymnasiet. Der veksles mellem oplæg, dialog, design, afprøvning på skolerne, oprettelse af virtuelt netværk, deling af erfaringer og samarbejde og tiltag på tværs af skoler. Hertil løbende kontakt med andre forskere mv. gennem brug af internettet (Skype osv.). Kurset henvender sig til lærere, der gerne vil have nye input og sparing til, hvordan man kan arbejde målrettet med digital dannelse og nye vidensformer. Medbring derfor PC, lab-top, smartphone etc.
4 Feedback og progression i faglig og flerfaglig skriftlighed Feedback som elevens og lærerens fælles værktøj i udvikling af skriftlige kompetencer i fag og flerfaglighed med 2017-reformen på bagsmækken. Kurset matcher 2017-reformens krav til skriftlighed, hvor der er øget fokus på faglig formidling, processkrivning og vejledning undervejs, på fagenes fælles ansvar for at øge elevens evne til faglig og flerfaglig formidling samt grundlæggende forbindelsen mellem mundtlig formidling og skriftlig fremstilling. De enkelte fags læreplaner præciserer det fælles ansvar for at udvikle elevens evne til faglig og flerfaglig formidling, såvel skriftligt som mundligt. På kurset arbejdes der med disse sammenhænge. Flerfagligheden i reformen er tæt knyttet til projektarbejde med skriftlig fremstilling og efterfølgende mundtlige formidling. Som afgørende nyt er der i de tre store flerfaglige opgaver: dansk-historieopgaven, studieretningsopgaven og studieretningsprojektet krav om processkrivning med løbende produktkrav, feedback og genaflevering. På kurset arbejdes der med en progression mellem de tre opgaver, og med hvordan de daglige opgaver i fagene kan understøtte elevernes udtryksfærdighed og faglige formidlingsevne. Også danskfagets særlige rolle, med (nu) flere skriftlighedsforløb, der lægger op til samarbejde om skriftligheden i de andre fag og i den flerfaglige skrivning inddrages. Det grundlæggende syn på skrivning i dette kursus er, at meningsfuld skrivning og procesfeedback fremmer elevernes skrivelyst og selvtillid, samt at elevens refleksion og selvevaluering i arbejdet med egen skriveudvikling fremmer den studieforberedende skrivekompetence. Derfor inddrages hele skriveprocessen, både i enkeltfaglige og flerfaglige opgaver, fra når opgaven stilles med klare læringsmål og vurderingskriterier, vejledning og processkrivning undervejs til den fremadrettede feedback, der peger på elevens udviklingsmuligheder. Desuden inddrages ideer til elevens refleksive arbejde med egen skriveproces, samt hvordan peer feedback kan understøtte dette arbejde. Kurset består dels af oplæg og diskussion, dels af øvelser. PC skal medbringes. : Undervisere på primært stx, som har fag med skriftlig dimension og/eller som undervisere og vejledere i flerfaglige forløb og opgaver. Deltagerne arbejder i relevante faggrupper.
5 Interkulturel didaktik en udfordring til og et perspektiv i alle fag Danmark er et multikulturelt samfund i en globaliseret verden, og det stiller store krav til undervisningen i alle fag. et med kurset er at undersøge, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen i alle fag i de gymnasiale uddannelser, så det det globale og interkulturelle perspektiv styrkes, og så elevernes myndighed styrkes i dette perspektiv. Deltagerne skal arbejde med egne medbragte undervisningsforløb og diskutere en model for interkulturel didaktik. Underviserne vil præsentere og diskutere en model for interkulturel didaktik og for et interkulturelt og globalt perspektiv på undervisning i alle fag og i fagligt samspil. De didaktiske grundspørgsmål hvorfor, hvad, hvordan, mv. vil blive diskuteret i det interkulturelle perspektiv, og i den forbindelse vil den amerikanske didaktiker James A. Banks, der taler om fem dimensioner af multikulturel didaktik, blive præsenteret og diskuteret i relation til andre almendidaktiske (fx Hamburgermodellen og Hiim og Hippes relationsmodel) og fagdidaktiske modeller. Der vil indgå en begrebsafklarende diskussion af relationerne mellem monokulturel, multikulturel, interkulturel og transkulturel didaktik. Workshop. Alle deltagere bedes medbringe undervisningsforløb, hvor det interkulturelle perspektiv er medtænkt eller kunne medtænkes. Deltagerne vil i grupper arbejde med udgangspunkt i undervisernes input (herunder den præsenterede model) og deres undervisningsforløb. Afslutningsvis vil den præsenterede model blive diskuteret med henblik på, hvordan den kan videreudvikles. Kurset henvender sig til lærere i alle de gymnasiale uddannelser og fra alle fag. Kurset henvender sig både til lærere, der har erfaring med at arbejde med et interkulturelt perspektiv på undervisning, og til lærere, der ikke har det.
6 IT-didaktik At give undervisere ved ungdomsuddannelserne didaktisk inspiration og konkrete redskaber til at bruge IT og e-ressourcer i undervisningen både i forhold til elevernes læring, mens også med henblik på at gøre underviserens hverdag lidt lettere. Fokus er på den praktiske anvendelse og på, hvordan man fremadrettet selv kan arbejde videre med IT-didaktik. Kurset består af to moduler med hvert sit fokus, så modulerne kan både tages uafhængigt af hinanden og kombineres. Hvert modul indledes med et kort oplæg. Dernæst to workshop-dele + to små breaks. Modul 1: Didaktik ikke teknik PowerPoint, Google Drev, modeller, elektroniske kompendier Lær at gøre nye ting med kendte programmer. Modul 2: Digital dannelse IT og differentiering IT-værktøjer til differentiering af undervisningen, screencasts, både i forhold til lærer- og elevproduktioner - Simple programmer med mange variationsmuligheder. For en mere udførlig beskrivelse af kurset se: Oplæg med efterfølgende gruppe- og individuelt arbejde. Kurserne har karakter af en workshop. Medbring derfor pc og gerne noget undervisningsmateriale, som du skal bruge umiddelbart efter kurset. Enhver som ønsker didaktisk inspiration til at arbejde med og anvende IT på en didaktisk måde i undervisningen. Der er ingen krav om specifikke IT-kundskaber.
7 Motivationsorienteret undervisningsdifferentiering i praksis Kursets formål er at give deltagerne en bred palet af redskaber til at tilrettelægge og gennemføre motivationsorienteret undervisningsdifferentiering (UVD) i klasserummet. UVD giver en mulighed for på den ene side at samle holdet/klassen om et fælles fagligt indhold og på den anden side at understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udvikling, hvilket kan fremme elevens motivation. Kurset vil også inddrage differentieringsprincipper med afsæt i mindsetbaseret undervisning, peer-feedback og peer-undervisning. Kurset præsenterer forskellige motiverende differentieringsmuligheder, som de kan udfolde sig inden for gymnasiets fagrække og som har elevmotivation som omdrejningspunkt. Deltagerne bliver præsenteret for praksiseksempler på, hvordan man differentierer den daglige undervisning på et væld af måder, og på hvordan man bl.a. kan differentiere stoffet efter elevtyper, tempo, materialevalg, sværhedsgrad, elevernes grad af forberedelse og taksonomiske niveauer. Derudover bliver der givet eksempler på, hvordan vi i undervisningen sikrer, at elevernes progressionsniveau øges, når undervisningen tilrettelægges differentieret. Oplæg kombineret med pararbejde/gruppearbejde. Deltagerne bedes medbringe 1-3 undervisningsforløb samt egen pc. Undervisere på alle de gymnasiale uddannelser. Med fordel kan flere undervisere fra samme team deltage.
8 Professionelle elevsamtaler Kurset har til formål at professionalisere og kvalificere underviseres samtaler med elever/kursister for derigennem at understøtte læreprocesser og skabe større handlekraft i såvel faglige som trivselsmæssige sammenhænge. På kurset, som er praksisorienteret, arbejder vi med konkrete metodiske tilgange og redskaber, som kan anvendes i både kortere og længere samtaleforløb, hvor ønsket er at skabe en tydelig progression. Kurset fokuserer på den faglige vurderingssamtale, den fagligt vejledende samtale, trivselssamtalen, den vanskelige samtale og samtaler om studieparathed og valg (grundforløbssamtaler). Kurset er af én dags varighed. Indledningsvist vil man få en teoretisk introduktion til den professionelle samtales etik, til samtalens grundelementer, til forskellige metoder og til de forskellige samtaletyper. Hovedfokus på kurset vil være praktisk træning i afholdelse af samtaler og i responsgivning på et etisk grundlag med udgangspunkt i forskellige case. Der veksles på kurset mellem faglige oplæg, gruppearbejde med træning og responsgivning. Medbring 1-2 cases (eksempler på samtaler, du har afholdt eller skal afholde) og medbring pc/ computer. Kurset henvender sig bredt til alle undervisere i alle gymnasiale uddannelser, som ønsker konkrete redskaber til samtalen med elever. En specifik målgruppe er de undervisere, som skal foretage kommende evalueringssamtaler i grundforløbet. Med fordel kan flere undervisere fra samme skole, studieretning eller team deltage.
9 Skrivningens potentiale i alle gymnasiefag (hhx, htx, eux) Kursets primære formål er at give lærere i alle gymnasiefag redskaber og metoder til at arbejde med gymnasiereformens nye undervisningsbegreb, der sammentænker mundtlighed, skriftlighed og feedback Kurset har fokus på, hvordan skriftlighed kan indgå i progressionen fra elevviden over kundskabstilegnelse til såvel generelle som faglige kompetencer. Kurset er praksisorienteret og inddrager ny forskning om skrivning og elevernes skriveridentitet samt anvendelsesorienterede skrivemodeller i alle gymnasiefag både med og uden fordybelsestid. Kurset har desuden fokus på nogle af de muligheder, som fordybelsestid på skolen og skrivning i fag giver for at organisere undervisning og elevers skriveprocesser på effektive måder bl.a. med inddragelse af samskrivning og elev-til-elev-respons. Kurset kommer med bud på, hvordan eleverne lærer mere og skriver bedre med ændrede feedback-former. Kurset veksler mellem oplæg, refleksion, øvelser og diskussion såvel individuelt som gruppebaseret. Undervisere i erhvervsgymnasiale uddannelser. Deltagerne bedes ved tilmelding oplyse, hvilke fag man underviser i.
10 Smartphones i undervisningen På kurset lærer undervisere i de gymnasiale uddannelser, hvordan elever producerer film i en faglig kontekst som led i deres læringsproces. De tekniske, analytiske og kreative tilgange præsenteres og afprøves. Kurset sætter spot på processen fra idé over research til færdig film, zoomer ind på produktion, kamera og lyd, redigering og klippearbejdet. Den teknologiske udvikling og digitaliseringen medfører, at medier tv, film, computere, mobiltelefoner og de trykte medier - i dag fungerer i sammenhæng med hinanden. På kurset lærer kursusdeltagerne at inddrage elevers filmproduktion i undervisningen som en måde at fastholde og dokumentere deres læring som en anden præsentationsform end en skriftlig aflevering eller en mundtlig præsentation efter et gruppearbejde. Kursusdeltagerne lærer at instruere eleverne i at benytte deres smartphones til korte film ud fra en analytisk, teknisk og kreativ tilgang (forstået som opbygningen af en film, research, fokus på filmens budskab og virkemidler ud fra målgruppen, sammenhængen mellem billedsiden og lydsiden, teknisk lydkvalitet, kreative ideer). Der veksles mellem oplæg, teknisk instruktion og afprøvning (optage, klippe, afspille). Kursusdeltagerne arbejder i grupper. Medbring smartphone, lab-top, PC samt eksempler på opgavetyper i egne fag. Kurset henvender sig bredt til undervisere på de gymnasiale uddannelser, som arbejder med mundtlige eller skriftlige præsentationer, eller som ønsker at inddrage lyd og billeder i undervisningen. Specifikt mediefagslærere kan med fordel medbringe skolens sædvanlige udstyr for at lære at optimere anvendelsen af det. Med fordel kan flere lærere fra samme studieretning eller team deltage.
11 Evaluering og feedback i undervisningen Hensigten med kurset er at sætte fokus på, hvordan man som underviser anvender feedback og evaluering i sin undervisning i gymnasiet, så ens undervisning optimeres og elevers læringsudbytte bliver større. På kurset arbejdes der med, hvordan resultater fra forskningen kan omsættes til daglig praksis. Gennem evaluering og feedback får elever og lærere indsigt i og viden om elevernes læringsudbytte. På denne baggrund justerer læreren sin igangværende og kommende undervisning, og også eleverne benytter denne viden som støtte for deres fortsatte læring. Der er forskningsmæssigt belæg for, at sådanne tiltag har positiv effekt på elevers læringsudbytte. Men når evaluering og feedback skal udfoldes i praksis, rejser der sig en række spørgsmål: Hvad kendetegner den feedback, som bedst støtter elevernes læring? Hvilke udfordringer er der forbundet med arbejdet med feedback og evaluering, og kan de imødekommes i det praktiske arbejde? Er alle former for feedback lige virkningsfulde? Udfoldes feedbackprocesser uafhængigt af fag? Hvordan får læreren adgang til information om elevernes læring? Hvordan hænger feedback og evaluering overhovedet sammen? Disse og mange andre spørgsmål vil blive belyst på kurset. Kurset indeholder såvel teoretiske oplæg, resultater fra empirisk forskning, diskussion af implikationer for praksis og videndeling med henblik på videreudvikling af egen praksis. Kurset veksler mellem oplæg, øvelser, diskussioner og opsamlinger. Deltagerne skal således være indstillet på at bidrage med egne erfaringer. Undervisere på stx, hf, hhx og htx. Praksiseksempler stammer fra danskfaget, men andre fag vil også blive belyst. Medbring PC.
12
Skolebaserede Kurser
Skolebaserede Kurser IKV skolebaserede kurser foråret 2017 IKV udvikler kurser, som bygger på forskningsbaseret eller forskningsrelateret viden og fokuserer på de krav, som der med 2017-reformen stilles
Læs mereSkolebaserede Kurser
Skolebaserede Kurser IKV skolebaserede kurser foråret 2017 I foråret udbyder IKV 2 nye kurser: Faglighed og digital dannelse og Smartphones i undervisningen. Faglighed og digital dannelse kobler arbejdet
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereSkolebaserede Kurser
Skolebaserede Kurser IKV skolebaserede kurser 2016-17 IKV har i år udviklet kurser, som bygger på forskningsbaseret eller forskningsrelateret viden. Den samlende overskrift for årets nyudviklede IKV-kurser
Læs mereSkriftlighed i græsk og latin
Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del
Læs mereStyrkede gymnasiale uddannelser
Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1
Læs mereAktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g
Studieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g Indholdsfortegnelse 1. KLASSEN... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter... 4 4. Klassens studiemiljø og den
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2017 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Tilmeldingsfristen for kurser afviklet før 15. sept. er 28. juni, for kursusdatoer
Læs mereTabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne
Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mereInvitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx
Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og
Læs mereProjektforløb med innovativ sigte. Arbejdsformer som understøtter produktiv læring.
Studieplan for studieområdet på HHX 2017-2020 HHXG3cg19 Opdateret august 2019 Forløb og placering SO1 Innovation 1. semester Uge 46 Fag og timer Tema Indhold Arbejdsformer, metode og produkt Virksomheds-
Læs mereNAG Progressionsplan for flerfaglige forløb
NAG 2017-2020 Progressionsplan for flerfaglige forløb 1 Flerfaglige forløb pa NAG Indledende bemærkninger Alle fag er forpligtede på fagligt samspil dels i form af deltagelse i flerfaglige forløb, dels
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereInvitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf
Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede
Læs mereSkolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed. Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium
Skolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium Punkter 1. Skriftlighed og det nye undervisningsbegreb 2. Hvordan har
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2018 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Tilmeldingsfristen er som hovedregel én måned før kursusdato, men se den gældende
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse
Læs mereProgressionsplan for det skriftlige
Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af
Læs mereAktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for historie (stx/hfe) i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 09.30-10.00: Kaffe, the og morgenbrød
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereFaglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet
Faglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet FIP1819-68b d. 6. februar på Aarhus Akademi FIP 1819-68a d. 7. februar på Ørestad Gymnasium Faglig udvikling i praksis i studieretningsprojektet, 2019
Læs mereFaglig udvikling I Praksis Dansk på Hf 2015
Faglig udvikling I Praksis Dansk på Hf 2015 Dagens program 9.30-9.45: Velkomst og præsentation af kursuskonceptet 9.45-10.15: Status på danskfaget v. Sune Weile 10.15-11.00: Indsatsområder og opfølgning
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereKurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.
3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereFaglig udvikling i praksis Græsk og latin
Faglig udvikling i praksis Græsk og latin Fredericia Gymnasium 21. april 2016 Anne Bisgaard Vase, Fagkonsulent i græsk, latin, oldtidskundskab og almen sprogforståelse Side 1 Dagens program 09.30 10.00
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs mereStudieplan: SO HHX, Slotshaven Gymnasium,
Studieplan: SO HHX, Slotshaven Gymnasium, se også https://slotshaven-studieportal.dk/forside/studieomraadet-hhx/hhx-2018-2021/so1-digitalisering/ SO1: Digitalisering og Markedsanalyse Progression: produkt
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereStudieplan for HHX Medier & Kommunikation
Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereVelkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts
Velkommen FIP Teknikfag 23-03-2017 FIP Teknikfag marts 2017 1 Dagens program 10.00 10.30 Intro til dagen 10.30 11.30 Produktudvikling i grundforløbet 11.30 12.15 Tekniklærerforeningen 12.15 13.15 Frokost
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs merekravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige
Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb
Læs mereTutorials vha. MovieCut (skoletube/pc), overbygningen
Tutorials vha. MovieCut (skoletube/pc), overbygningen RAMMESÆTNING I dette forløb lærer eleverne at arbejde med film og i særdeleshed filmværktøjet MovieCut fra Skoletube. Mere specifikt skal eleverne
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2017/18 for HH1A Markedsføring og Økonomi Team 3
Studieplan 1. år Skoleåret 2017/18 for HH1A Markedsføring og Økonomi Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Klassens
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereStudieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C
Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mere6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereFredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi
Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes
Læs mereDHO-plan til lærerne
DHO-plan til lærerne 2017-18 For langt de fleste elever er DHO første gang, de skal skrive en længere sammenhængende fremstilling. Fra grundskolen er de vant til at arbejde projektorienteret, skrive synopser
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereFagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel
Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereBEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING
BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereVidendeling i faggruppen - og Google Sites FIP 26. febr. 2019
Århus Handelsgymnasium (VI) Videndeling i faggruppen - og Google Sites FIP 26. febr. 2019 Barbara Kjær-Hansen (dansk og læsevejleder) & Anne Haugaard Thomsen (dansk og design) VIDENDELING I FAGGRUPPEN
Læs mereFormgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4
Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec. Den konkretiserer Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik
Læs mereStudieområdet htx, august 2017
Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereSTUDIEPLAN 1. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 FOR 1C IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA
STUDIEPLAN 1. ÅR FOR 1C IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KLASSEN... 3 2. TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINERING AF UNDERVISNING... 4 3. PÆDAGOGISKE FOKUSPUNKTER... 6 4. KLASSENS STUDIEMILJØ
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereHF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier
HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier Deltagende skoler (8 i alt): Kalundborg Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium, Ikast Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium, Langkær Gymnasium, Rosborg Gymnasium,
Læs mereLinie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C
Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereIDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET
EDU It IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN au ARTS AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 1. STUDENTEROPLÆG MED KOMMENTARER FRA STUDERENDE 3 2. DISKUSSION
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mere