Uddannelsesordning for Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Region Nordjylland, revideret oktober 2009/tko

Transkript

1 Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje UDDANNELSESORDNING Specialuddannelsesrådet for anæstesiologisk sygepleje i REGION NORDJYLLAND Side 1 af 29

2 Region Nordjylland, revideret okt. 2009/tko 1 INDLEDNING 5 2 FORMÅL MED SPECIALUDDANNELSEN Funktionsområdet TILRETTELÆGGELSE AF TURNUSFORLØB Styring og koordinering af den enkelte sygeplejerskes uddannelsesforløb KLINISK UDDANNELSE Kriterier for godkendelse af de kliniske uddannelsessteder Kvalifikationskrav til undervisningsansvarlig sygeplejerske Kvalifikationskrav til klinisk vejleder/kontaktsygeplejerske Forventninger til kursisten Uddannelsesafsnit Basisafsnit Specialafsnit Øvrige afsnit 8 5 KLINISK UDDANNELSESFORLØB Introduktionsperioden Formål Perioden 0-3 måneder Perioden 3-6 måneder Evaluering Specialuddannelsens 1. del Formål Mål Evaluering Specialuddannelsens 2. del Formål Mål Evaluering Praktik på andet sygehus Krav til praktiksted Formål Mål Varighed Evaluering Opvågningspraktik Krav til praktiksted Formål Mål Varighed Evaluering Praktik på specialafsnit Krav til praktiksted 16 Side 2 af

3 5.6.2 Formål Mål Varighed Evaluering Undervisning i det kliniske uddannelsesforløb Generelt omkring evalueringer Forventningssamtale ugers status samtale måneders status samtale måneders status samtale Efterfølgende samtaler 17 6 TEORIKURSUS Formål Mål Fag- og timefordeling Indhold Krav til lærerkræfter Teoriprøve Fravær, omprøve, sygeeksamen Evaluering af teorikurset AFSLUTTENDE OPGAVE Formål Mål Kriterier for opgaven Rammer for udarbejdelse Aflevering af opgave Kvalifikationskrav som opgavevejleder Kvalifikationskrav som censor MERIT 21 9 FRAVÆR Introduktionsperioden Teoriuddannelsen Den kliniske uddannelse Tilladeligt fravær i den samlede 2-årige uddannelse KLAGEADGANG I forbindelse med den teoretiske prøve I forbindelse med den afsluttende skriftlige prøve Side 3 af 29

4 11 UDSTEDELSE AF UDDANNELSESBEVIS BILAGSFORTEGNELSE 23 Side 4 af 29

5 1 Indledning Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje tilrettelægges og gennemføres i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 19. juni 1997 og Sundhedsstyrelsens Cirkulære nr. 93 af 26. juni Specialuddannelsen er en klinisk videreuddannelse, hvor sygeplejersken gennemfører en samlet længerevarende uddannelse på et højere fagligt niveau end grunduddannelsen medførende en udvidelse af de faglige kompetencer. Denne uddannelsesordning er godkendt af Det Lokale Specialuddannelsesråd for anæstesiuddannelsen i Region Nordjylland og er gældende fra 1. maj 2008 for alle sygeplejersker, der på dette tidspunkt enten har påbegyndt eller herefter påbegynder Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje i Region Nordjylland. Oplysninger og information om Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje i Region Nordjylland samt angivne kilder i denne uddannelsesordning kan findes på Anæstesiens hjemmeside: > for fagfolk > uddannelse > specialuddannelsesområdet for sygeplejersker og læger -> specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje. 2 Formål med specialuddannelsen Formålet med uddannelsen er, at sygeplejersken erhverver de fornødne kundskaber og tekniske færdigheder for at varetage funktionsområdet som anæstesisygeplejerske på anæstesi og opvågningsafdelinger/afsnit. 2.1 Funktionsområdet Den specialuddannede sygeplejerske er ansvarlig for sin virksomhedsudøvelse i henhold til sin autorisation som sygeplejerske, jf. lov om sygeplejersker. Funktionsområdet for den specialuddannede sygeplejerske i anæstesiologisk sygepleje indebærer varetagelse af: Klinisk anæstesiologisk sygepleje Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning. Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Funktionen indebærer at yde sygepleje til patienter præ-, per- og postanæstetisk, integreret og koordineret med viden og færdigheder fra det anæstesiologiske fagområde, herunder at: Forberede/medvirke ved fysiske og psykiske forberedelser af patienter til anæstesi Observere og støtte patienter under anæstesi Administrere anæstesi ud fra anæstesilægens ordinationer eller efter anæstesiafsnittets retningslinier Behandle evt. komplikationer under anæstesi i samråd med anæstesilæge Evaluere anæstesiforløb Medvirke ved kontrol og vedligeholdelse af specialapparatur Observere, pleje og kontrollere patienter postanæstetisk samt administrere den postoperative smertebehandling Sikre sufficient dokumentation af observation, pleje og behandling Medvirke til at skabe kontinuitet og helhed i patientforløb Medvirke i den anæstesiologiske smertebehandlingsindsats Deltage i patienttransport indenfor og imellem sygehuse Deltage i akutfunktion indenfor og udenfor sygehuset Initiere og medvirke til udvikling af den anæstesiologiske sygepleje Supervisere og vejlede sygeplejersker under uddannelse Side 5 af 29

6 Medvirke i den fortløbende kvalitetsudvikling af pleje- og behandlingsprogrammer Deltage i afdelingens øvrige uddannelsesopgaver, internt og eksternt Samarbejde tværfagligt i afdelingen, med sygehuset i øvrigt samt med samarbejdende sygehuse om anæstesiologisk service 1. 3 Tilrettelæggelse af turnusforløb I Region Nordjylland foregår uddannelsen til anæstesisygeplejerske i én sektor, Anæstesien, Region Nordjylland, som er den organisatoriske enhed, der varetager hele uddannelsesforløbet. Turnusforløbene foregår på de forskellige matrikler, hvor sektoren har afdelinger, hvilket vil sige på Sygehus Vendsyssel (afdelingen i Frederikshavn og afdelingen i Hjørring), Aalborg Sygehus (Nord og Syd), Sygehus Himmerland (afdelingen i Farsø og afdelingen i Hobro) og Sygehus Thy/Mors (afdelingen i Thisted og afdelingen på Mors). For at sikre bredde i uddannelsen er turnusplanen tilrettelagt således, at sygeplejersken kommer i praktik i forskellige specialer samt på andet sygehus. Ansættelsen er en 2-årig kontraktansættelse opdelt i 6-måneders introduktionsperiode, som hvis den gennemføres tilfredsstillende, efterfølges af en 18 måneders uddannelsesperiode. Ansættelsen sker på fuld tid. 3.1 Styring og koordinering af den enkelte sygeplejerskes uddannelsesforløb På overordnet niveau er der i Anæstesien Region Nordjylland ansat en uddannelsesleder, der varetager den overordnede ledelse, styring og koordinering af uddannelsesforløbene. Funktionen omfatter desuden, jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære 14 stk. 2, at være bindeled mellem Specialuddannelsesrådet, de medvirkende afdelinger, kursuslederen og de uddannelsessøgende sygeplejersker. Basisafdelingen har ansvaret for at følge sygeplejersken under hele uddannelsesforløbet og dermed sikre, at praktikken bliver gennemført tilfredsstillende. Evalueringerne fra samtlige praktikophold samles og opbevares i basisafdelingen. Den uddannelsessøgende sygeplejerske skal udarbejde en skriftligt evaluering dels af introduktionsperioden og dels af det formelle uddannelsesforløb. 4 Klinisk uddannelse 4.1 Kriterier for godkendelse af de kliniske uddannelsessteder Afsnittets anæstesiologiske område: I basisafsnittet skal der ydes anæstesi til flere kirurgiske specialer samt være variation og bredde i opgaverne. Specialeafsnittene indgår i en formaliseret rotationsordning. Undervisningsansvarlig sygeplejerske. 1 Sundhedsstyrelsen, Cirkulære om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje, kap. 1 1 Side 6 af 29

7 Struktureret uddannelsesprogram, som beskriver: Mål for perioden/-rne. Vejledning og supervision kombineret med teoretisk undervisning af 1-2 timers varighed ugentlig. Plan for løbende evaluering alle evalueringer skal dokumenteres skriftligt. Godkendelse af de enkelte uddannelsesafsnit/-afdelinger revurderes en gang årligt af Specialuddannelsesrådet på baggrund af oplysninger indhentet fra de respektive uddannelsessteder. 4.2 Kvalifikationskrav til undervisningsansvarlig sygeplejerske Skal have erhvervet specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje. Skal have bred klinisk erfaring indenfor specialet, være i besiddelse af pædagogiske evner, skal som minimum have gennemgået: Uddannelse af kliniske vejledere til sundhedsfaglige professions uddannelser (BEK. nr. 497 af 20/06/2002) og gerne have gennemgået efteruddannelse på diplomniveau. 4.3 Kvalifikationskrav til klinisk vejleder/kontaktsygeplejerske Skal have erhvervet specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje. Skal have bred klinisk erfaring indenfor specialet og gerne have gennemgået: Vejledningens ABC, kursus for kontaktsygeplejersker udbudt af Anæstesien Region Nordjylland og gerne Uddannelse af kliniske vejledere til sundhedsfaglige professions uddannelser (BEK. nr. 497 af 20/06/2002). 4.4 Forventninger til kursisten Det forventes, at kursisten er opmærksom på - at yde patienter/pårørende en omsorgsfuld sygepleje - at være imødekommende overfor tildelt arbejde samt given vejledning - sit personlige reaktionsmønster i såvel elektive som akutte situationer - at tage medansvar for egen læring samt efterkomme de aftaler, der træffes ved evalueringerne - at føre egne dokumentationspapirer/tjeklister - at bidrage konstruktivt til at skabe/bevare et godt uddannelsesmiljø - at tage del i ansvaret for et godt samarbejdsmiljø, både internt og eksternt - at arbejde efter de mål, retningslinjer og forordninger, der gælder for faget - at tilegne sig den teoretiske viden, der er en forudsætning for specialet - at deltage aktivt i evalueringerne - at kende og arbejde ud fra eget ansvars- og kompetenceområde samt - uopfordret at medbringe kopi af tidligere evalueringssamtaler til fremvisning ved efterfølgende forventnings- og evalueringssamtaler. Således også ved skift mellem afsnit. 4.5 Uddannelsesafsnit Basisafsnit 1. afd. Anæstesiafsnit, Aalborg Sygehus afsnit Nord Urologi, gyn./obs. 2. afd. O-anæstesi, Aalborg Sygehus afsnit Syd Ortopædi, traumatologi 3. afd. TV-anæstesi, Aalborg Sygehus afsnit Syd Hjerte-, thorax-, kar-, mamma- og plastikkirurgi Side 7 af 29

8 4. afd. A-anæstesi, Aalborg Sygehus afsnit Syd Abdominalkir., øjenkir. onkologi 6. afd. Anæstesiafsnit, Hjørring Sygehus Ortopædi, organkirurgi, gyn./obs., traumatologi 6. afd. Anæstesiafsnit, Frederikshavn Sygehus Ortopædi, organkirurgi, gynækologi 7. afd. Anæstesiafsnit, Thisted Sygehus Ortopædi, organkirurgi, gyn./obs., øjenkir., øre/næse/hals kir., traumatologi 7. afd. Anæstesiafsnit, Mors Sygehus Dagkirurgisk afsnit med specialerne: ortopædkirurgi, organkirurgi, gynækologi Specialafsnit 2. afd. K-anæstesi, Aalborg Sygehus afsnit Syd Neurokirurgi 4. afd. H-anæstesi, Aalborg Sygehus afsnit Syd Øre/næse/hals kirurgi Øvrige afsnit De kliniske anæstesiafsnit i Sygehus Himmerland, afsnittene i Farsø og Hobro opfylder ikke de uddannelsesmæssige kriterier for godkendt basisafsnit, men kan indgå i kombination med basisafsnit. En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte afsnit fremgår af bilag 1 5 Klinisk uddannelsesforløb 5.1 Introduktionsperioden Introduktionsperioden, der ikke indgår som en egentlig del af uddannelsen, gennemføres som et sammenhængende forløb på et afsnit, der er godkendt som basisafsnit. Det er en forudsætning for at kunne påbegynde specialuddannelsen, at sygeplejersken har gennemgået introduktionsperioden på tilfredsstillende vis Formål At sygeplejersken: Gradvis indføres i det anæstesiologiske speciale Indlærer basal viden indenfor det anæstesiologiske speciale Gradvis optrænes i basale færdigheder i det anæstesiologiske speciale Vurderer egen interesse i at påbegynde specialuddannelsen Vurderes i forhold til egnethed til at påbegynde specialuddannelsen Introduktionsperioden er af 6 måneders varighed. Der afholdes forventningssamtale indenfor de første 2 uger. Evaluering efter 3 måneder. Evaluering efter 6 måneder, hvor det vurderes om det er hensigtsmæssigt at påbegynde specialuddannelsen. Side 8 af 29

9 Når der i målene nævnes, at færdighederne er selvstændige, betyder det, at den uddannelsessøgende sygeplejerske arbejder under supervision af en erfaren anæstesisygeplejerske og/eller anæstesilæge Perioden 0-3 måneder Formål: At give sygeplejersken en systematisk introduktion til specialet, for derigennem at: skabe tryghed, fremme et pædagogisk miljø og opnå hurtig integration i afsnittet At give en introduktion til specialet, der sætter sygeplejersken i stand til, under vejledning, at deltage i planlægning, udførelse og vurdering af ukomplicerede elektive anæstesier. Målgruppe: Unge raske patienter til elektive indgreb. Mål for viden Have viden om: Hvordan patienter modtages til anæstesi Dataindsamling, identifikation og information af patienten Anæstesijournal som juridisk dokument Vigtigheden af tæthedskontrol af anæstesiapparat og anæstesisystem samt begrænsning af forurening med anæstesigasser Opretholdelse af frie luftveje Hensigtsmæssig adfærd på operationsgang og operationsstue Være orienteret om: At yde individuel sygepleje til patienterne Omsorgsfuld lejring/ forebyggelse af varmetab Afsnittets hyppigst anvendte anæstesimidler Intravenøs teknik og afsnittets retningslinier for væskebehandling Hvilke informationer opvågningsafsnittet har behov for, for at sikre kontinuitet i sygeplejen Afsnittets apparatur (anæstesiapparatur, overvågningsudstyr, anæstesisystemer, operationslejer). Mål for færdigheder Selvstændigt kunne: Stille frem til de i afsnittet mest anvendte anæstesier Holde frie luftveje og ventilere på maske Rydde op efter anæstesi Varetage rengøring og montering af apparatur Varetage opfyldning af apparatur, skabe og skuffer Under vejledning kunne: Klargøre og afprøve apparatur til anæstesi (anæstesiapparat, respirator, overvågningsudstyr) Vurdere individuel fremstilling i forhold til den aktuelle patient, så alt er parat, når patienten modtages Betjene afsnittets apparatur Modtage patienter til anæstesi Forberede patienter fysisk og psykisk til anæstesi, således at patienten opnår tryghed og således, at der opbygges et tillidsforhold i patient/ sygeplejerskerelationen Lejre patienten hensigtsmæssigt og forebygge varmetab efter afsnittets retningslinjer Identificere patienten til operation efter anæstesiafsnittets retningslinjer Side 9 af 29

10 Administrere afsnittets hyppigst anvendte anæstesimidler Observere patienten præ-, per, og postoperativt Samarbejde ligeværdigt mono- og tværfagligt således at fleksibilitet og faglig bevidsthed udvikles og styrkes til gavn for arbejdsmiljøet Perioden 3-6 måneder Formål At sygeplejersken Selvstændigt kan varetage sygeplejemæssige opgaver i forbindelse med ukomplicerede anæstesiforløb til elektive patienter Opnår begyndende indsigt i de sygeplejemæssige opgaver i forbindelse med anæstesi til akutte patienter Udbygger sin forståelse for betydningen af det tværfaglige samarbejde og dermed medvirker til opretholdelse af et godt miljø til fordel for patienter og personale Målgruppe: Unge raske patienter til elektive indgreb. Desuden gerne store børn (fra ca. 8 år), ældre patienter (ASA gruppe 1 og 2) og akutte patienter (ASA gruppe 1 og 2). Mål for viden Have viden om: Afsnittets hyppigst anvendte anæstesimidler til generel anæstesi, administration, dosering, virkning og bivirkninger Afsnittets retningslinjer for væskebehandling i forbindelse med anæstesi Brug af anæstesirespirator Omsorgsfuld lejring/forebyggelse af varmetab Være orienteret om: Dosering og administration af medicin i forbindelse med regionalanalgesi, virkning, bivirkninger og komplikationer Vurdering af blodtab og afsnittets retningslinjer for erstatning af blodtab Malign hypertermi Forholdsregler ved akutte patienter Forholdsregler vedrørende anæstesi til store børn og ældre patienter Anæstesistadier Mål for færdigheder Selvstændigt kunne: Stille frem til anæstesi, generel og regional anæstesi Kunne afprøve / klargøre apparatur (anæstesiapparat, overvågningsudstyr) Anvende apparatur Modtage patienter til anæstesi Forberede patienten fysisk og psykisk til anæstesi, således at patienten opnår tryghed, så der opbygges et tillidsforhold i patient/sygeplejerskerelationen Indsamle nødvendige data Identificere patienten til operation efter afsnittets retningslinjer Varetage sygeplejemæssige opgaver omkring patienter til regionalanæstesi Observere patienter i regionalanæstesi for bivirkninger/komplikationer Administrere afsnittets hyppigst anvendte anæstesimidler til generel anæstesi til unge, raske patienter til elektive indgreb Kunne begrunde de valgte sygeplejehandlinger Under vejledning kunne: Administrere anæstesimidler til store børn og ældre patienter i henhold til målgruppen Side 10 af 29

11 Observere virkning, bivirkninger af den givne medicin og komplikationer til indgrebet Intubere patienten Efterleve/bruge de hygiejniske procedurer Forslag til undervisningsemner i introduktionsperioden: Bilag Evaluering Der skal foreligge en skriftlig evaluering af introduktionsperioden, hvori det tilkendegives, om kursisten har opfyldt målene for perioden og skønnes egnet til at påbegynde specialuddannelsen. Evalueringen fremsendes til Specialuddannelsesrådet gennem kursuslederen, der varetager sekretariatsfunktionen. 5.2 Specialuddannelsens 1. del Når der i formål og mål nævnes at færdighederne er selvstændige, betyder det at kursisten arbejder under supervision af en erfaren anæstesisygeplejerske eller anæstesilæge Formål At kursisten: Erhverver de teoretiske forudsætninger for udførelsen af de forskelligartede anæstesiforløb Kan anvende teori i praksis Gradvist indøver de praktiske færdigheder og selvstændigt varetager de almindeligt forekommende kliniske opgaver Selvstændigt kan planlægge, udføre og justere de anæstesiologiske sygeplejeopgaver i forbindelse med de ukomplicerede anæstesiforløb Under vejledning kan planlægge, udføre, vurdere og justere de anæstesiologiske sygeplejeopgaver i forbindelse med de komplicerede anæstesiforløb Har forståelse og medansvar for gode samarbejdsrelationer både tværfagligt og monofagligt Aktivt tager ansvar for egen uddannelse Mål Målgruppe: Patienter > 2 år til elektive/akutte indgreb i ASA gruppe 1-3. At kursisten: Kan udføre og dokumentere individuelt tilpasset sygepleje i forbindelse med det anæstesiologiske forløb Videreudvikler sine færdigheder fra introduktionsperioden og tilegner sig nye samt opøver større selvstændighed Indhenter viden om fysiologi/patofysiologi og farmakologi indenfor det anæstesiologiske speciale og demonstrerer forståelse herfor i sin praksis Kan koordinere det anæstesiologiske forløb i forhold til det kirurgiske indgreb Opnår sikkerhed i anvendelse af afsnittets tekniske udstyr/apparatur Forslag til undervisningsemner: Bilag 3 Side 11 af 29

12 5.2.3 Evaluering Der skal foreligge en skriftlig evaluering, hvori der tilkendegives, om kursisten opfylder målene for perioden og skønnes egnet til at fortsætte uddannelsen. Specialuddannelsesrådet orienteres skriftligt herom. Evalueringen fremsendes til Specialuddannelsesrådet gennem kursuslederen, der varetager sekretariatsfunktionen. 5.3 Specialuddannelsens 2. del Formål At kursisten tilegner sig yderligere viden og færdighed og konsoliderer sin evne til at varetage opgaverne indenfor funktionsområdet med henblik på dels opgaverne på samme uddannelsessted, som i 1. del af uddannelsen, men med stigende sværhedsgrad og selvstændighed, dels opgaver på andet anæstesiologisk afsnit dels på opvågningsafsnit. At kursisten bliver i stand til at medvirke i kvalitetsudvikling af behandlings- og sygeplejeprogrammer. At kursisten demonstrerer evner til at formidle sin viden og færdighed til kollegaer og uddannelsessøgende, samarbejde internt og eksternt om opgaverne. At kursisten viser sig i stand til at kombinere teoretiske og kliniske kundskaber på en konkret problemstilling indenfor anæstesisygeplejerskens funktionsområde Mål At kursisten: Kan demonstrere sin forståelse for/viden om det fysiologiske, patofysiologiske og farmakologiske felt indenfor det anæstesiologiske speciale. Kan behandle anæstesirelaterede komplikationer i samråd med anæstesilægen. Har deltaget i det anæstesiologiske forløb til forskellige kirurgiske specialer på mindre og større sygehus og deltaget i anæstesibistand i akutfunktionen indenfor og gerne udenfor sygehuset f.eks i skadestue og under patienttransport. Kan udføre individuelt tilpasset sygepleje i forbindelse med det anæstesiologiske forløb. Kan administrere den postoperative smertebehandling og medvirke i den anæstesiologiske smertebehandlingsindsats. Kan dokumentere sygeplejen i afsnittet. Kan koordinere det anæstesiologiske og kirurgiske forløb. Er ansvarsbevidst i udførelsen af den anæstesiologiske sygepleje og i samarbejdsrelationer. Kan skabe helhed og kontinuitet i patientforløb samt evaluere den udførte sygepleje, uddrage erfaringer heraf og arbejde videre hermed. Er fortrolig med arbejdsopgaver og arbejdsgangen i anæstesiafsnittet. Kan tilrettelægge egne arbejdsopgaver og kan omstille sig til andre opgaver. Kan bevare overblikket og reagere hensigtsmæssigt i komplekse og akutte situationer. Er fortrolig med afsnittets udstyr og apparatur, kan kontrollere og vedligeholde dette. Aktivt tager medansvar for egen uddannelse. Deltager i vejledning og supervision af yngre kursister i sygeplejemæssige opgaver. Demonstrerer indsigt i og fuld forståelse for alle aspekter af anæstesisygeplejen. Har kvalificeret sig til at medvirke i videreudvikling af sygeplejen i det anæstesiologiske speciale. Kan anvende sygeplejefagets teorier og metoder, samt anvende kundskaber og erfaringer fra det anæstesiologiske speciale, herunder viden fra den teoretiske del af specialuddannelsen. Side 12 af 29

13 Får kendskab til organisering af forskellige patienttransporter herunder viden om eget ansvars- og kompetenceområde. Deltager i klargøring af patienter til transport og ledsager om muligt patienter under transport. Kan yde omsorg for patient og pårørende i forbindelse med patienttransporter Evaluering Da udarbejdelse af den afsluttende skriftlige opgave forudsætter, at den kliniske del af uddannelsen er gennemført tilfredsstillende, skal der inden påbegyndelse af udarbejdelse af opgaven foretages en evaluering i basisafdelingen med henblik på at bedømme om kursisten forventes at kunne indfri uddannelsens slutmål. Bedømmelsen meddeles uddannelseslederen. Uddannelsen afsluttes med en evalueringssamtale, hvori det tilkendegives, om kursisten har opfyldt uddannelsens mål. Såfremt kursisten har indfriet uddannelsens mål attesteres dette på forsiden af praktikskemaet, der påføres fravær jf. fraværsreglerne (bilag 6), hvorefter praktikskemaet fremsendes til kursuslederen, der varetager sekretariatsfunktionen. Side 13 af 29

14 5.4 Praktik på andet sygehus Krav til praktiksted Skal være godkendt. Undervisningsansvarlig sygeplejerske. Der skal foreligge et struktureret oplæringsprogram. Der skal foregå løbende vejledning og supervision, kombineret med teoretisk undervisning svarende til 1-2 timer ugentligt Formål At kursisten: Får større bredde og variation i sin uddannelse. Tilegner sig viden om og forståelse for de for afsnittets relevante samarbejdsrelationer. Øger sin viden om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Får mulighed for at anvende sin erhvervede viden indenfor nye funktionsområder. Øger sin viden og færdigheder for derved at opnå større selvstændighed. Deltager om muligt i patienttransporter Mål At kursisten: Kan anvende sin tidligere erhvervede viden indenfor nye funktionsområder. Kender og kan administrere de i afsnittet mest anvendte anæstesimidler. Kan udføre de i afsnittet mest anvendte lejringer. Får kendskab til organisering af planlægning og afvikling af operationsprogrammet herunder deltagelse i præoperative tilsyn. Selvstændigt kan organisere egne opgaver i forbindelse med afvikling af operationsprogrammet. Får kendskab til andre arbejdsmetoder og anæstesiteknikker. I vejledningssituationer kan formidle og vurdere egen viden og færdigheder. Bliver bekendt med den kvalitetssikring og -udvikling, der er i afsnittet Varighed Praktikophold på andre/andet afsnit er af varierende varighed og fremgår af den aktuelle turnusplan. Som minimum skal mindst ét af disse praktikophold have en varighed af 6 uger, jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 93 af 26. juni Evaluering Praktikperioden afsluttes med en evalueringssamtale. Der udarbejdes et skriftligt resume af samtalen. Dette resume sendes til basisafsnittet, der opbevarer alle evalueringer. Side 14 af 29

15 5.5 Opvågningspraktik Krav til praktiksted Skal være godkendt. Der skal foreligge et struktureret oplæringsprogram. Den kliniske undervisning skal varetages af sygeplejersker, som er erfarne i opvågningsafsnittets specielle arbejdsområder. Der skal foregå løbende vejledning og supervision, kombineret med teoretisk undervisning svarende til 1-2 timer ugentligt Formål At kursisten får indsigt og træning i de specielle sygeplejeopgaver, som er kendetegnende for det postanæstetiske forløb, herunder administration og observation af den postoperative smertebehandling, videregivelse af information samt samarbejde med pårørende og sygehusets øvrige afdelinger Mål At kursisten: Selvstændigt kan modtage, monitorere, observere, pleje og overflytte patienter i det postanæstetiske forløb. Kan yde kvalificeret omsorg til både patienter og pårørende. Kan observere og reagere på smertesymptomer, administrere den postoperative smertebehandling og observere effekten heraf. Kan anvende principper for identifikation af patient. Selvstændigt kan varetage dokumentation af den udførte observation, monitorering, behandling og pleje Får kendskab til dokumentation og indrapportering af utilsigtede hændelser. Får indblik i de hyppigst forekommende komplikationer samt intervention overfor disse. Kan handle på uforudsete hændelser i forløbet. Er bekendt med de rekommanderede retningslinjer og postoperativ iltterapi, væsketerapi, blodtabserstatning, kvalme- og hypotermibehandling. Kender sit eget ansvars- og kompetenceområde og handler forsvarligt i forhold hertil. Kan samarbejde hensigtsmæssigt med de mange samarbejdspartnere til opvågningsafsnittet for herved at skabe kontinuitet i patientforløbet. Er bekendt med den udvikling og kvalitetssikring, der foregår i området Varighed Praktikophold på opvågningsafsnit har en varighed af 6 uger, jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 93 af 26. juni Evaluering Perioden afsluttes med en evalueringssamtale. Der udarbejdes skriftligt resume af samtalen. Dette resume sendes til basisafsnittet, der opbevarer alle evalueringer. Side 15 af 29

16 5.6 Praktik på specialafsnit Krav til praktiksted Skal være godkendt. Undervisningsansvarlig sygeplejerske. Der skal foreligge et struktureret oplæringsprogram. Der skal foregå løbende vejledning og supervision, kombineret med teoretisk undervisning svarende til 1-2 timer ugentligt Formål At sikre bredde og variation i uddannelsen Mål Der skal være udarbejdet mål for det enkelte afsnit i forhold til speciale og patientkategori Varighed Perioden er af varierende varighed og fremgår af den aktuelle turnusplan Evaluering Perioden afsluttes med en evalueringssamtale. Der udarbejdes et skriftligt resume af samtalen. Dette resume sendes til basisafsnittet, der opbevarer alle evalueringer. 5.7 Undervisning i det kliniske uddannelsesforløb Som nævnt under krav til praktiksteder skal der på alle kliniske uddannelsessteder foregå løbende vejledning og supervision kombineret med teoretisk undervisning svarende til 1 2 timer ugentlig. En del af den teoretiske undervisning, der skal foregå i klinikken, afvikles på regionale temadage. Det overordnede ansvar for planlægning, indhold og afvikling af temadage er placeret hos uddannelseslederen, der har ansvaret for at inddrage relevante ressourcepersoner fra klinisk praksis. 5.8 Generelt omkring evalueringer I løbet af uddannelsen er der, udover de formelle evalueringer efter introduktionsperioden, 1. og 2. del af uddannelsen, nedenstående evalueringer som bruges som udviklingsredskab i løbet af kursisternes uddannelsesforløb. Alle evalueringer skal foreligge på skrift og underskrives af de personer, der er involveret i evalueringen. Der udleveres en underskrevet kopi til kursisten. Derudover sendes en kopi af alle evalueringer, som afholdes udenfor stamafsnittet til stamafsnittet, som har ansvaret for at følge kursistens standpunkt gennem hele uddannelsesforløbet. Kursisten har ansvaret for at fremvise kopi af tidligere evalueringer ved forventningssamtalen i nyt afsnit. Såfremt dette ikke sker uopfordret skal evalueringerne efterspørges Forventningssamtale Inden for den første uge afholdes en forventningssamtale med deltagelse af kursisten, den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske og evt. kontaktsygeplejerske. Her skal kursisten tydeliggøre sine egne forventninger og tidligere sygeplejeerfaringer samt give udtryk for, hvordan kursisten forventer at tilegne sig viden og færdigheder relateret til det anæstesiologiske speciale. Side 16 af 29

17 ugers status samtale Afholdes efter fire til seks uger. Der skal tages stilling til, hvor langt kursisten er i forhold til de opstillede mål. Endvidere skal der ses på, hvilke områder der om muligt skal fokuseres på fremadrettet. Såfremt det ikke er planlagt, skal der i denne samtale laves en overordnet plan for afvikling af kompetencekort og i forhold hertil aftales, hvad der specielt skal fokuseres på de næste 6 uger af introduktionsperioden måneders status samtale Hvilke anæstesiformer og patientgrupper har kursisten haft mulighed for at få kendskab til? Er målene for de første tre måneder nået? Hvordan opleves læringsmiljøet? Hvordan går det med opfyldelsen af de gensidige forventninger? måneders status samtale Der tages ved denne samtale stilling til, om kursisten er interesseret i og findes egnet til at påbegynde specialuddannelsen. Om muligt afholdes samtalen i begyndelsen af den 6. måneds ansættelsesmåned. Så snart samtalen har været afholdt, meddeles det uddannelseslederen, om kursisten skønnes egent og er interesseret i at påbegynde specialuddannelsen eller ej Efterfølgende samtaler Udover ovenfor definerede evalueringer, afholdes der altid evalueringssamtale inden turnus i andet afsnit påbegyndes. Udover evalueringer beskrevet i nærværende uddannelsesordning kan der efter behov afholdes yderligere samtaler. 6 Teorikursus 6.1 Formål At kursisten erhverver indsigt i og overblik over de teoretiske forudsætninger, som er nødvendige for at kunne varetage den anæstesiologiske sygepleje. 6.2 Mål At kursisten kan kombinere den tilegnede teoretiske viden og prioritere og anvende relevant viden i forhold til de problemområder indenfor det anæstesiologiske område, som kursisten bliver stillet overfor. 6.3 Fag- og timefordeling Teoriblokken på 34 kursusdage vil blive fordelt på moduler af 5 dages varighed fordelt over de 6 måneder på uddannelsens 1. del. Fag- og time fordeling, se pensumbeskrivelse. 6.4 Indhold Se pensumbeskrivelse. 6.5 Krav til lærerkræfter Underviserne skal have en anerkendt uddannelse, som kan sættes i relation til formålet med det pågældende emne, der undervises i. 6.6 Teoriprøve Teorikurset afsluttes med en skriftlig prøve som skal bestås. Formålet med prøven er, at kursisten demonstrerer, at han/hun har tilegnet sig og kan anvende den viden, der er præciseret i teorikursets målbeskrivelser. Side 17 af 29

18 Teoriprøven består af en blanding af multiple-choise og essay spørgsmål. Teoriprøven bedømmes ved censur efter 7-trinsskalaen 2 og foretages af det landsdækkende Pensum- og teoriprøveudvalg 3. Basisafsnittene gøres bekendt med prøveresultatet for den enkelte kursist tilhørende afsnittet. 6.7 Fravær, omprøve, sygeeksamen Ved 10 % fravær eller derover skal det vurderes, om kursisten skal tilbydes at følge teoriuddannelsen senere, eller om uddannelsesforløbet eventuelt skal afbrydes. Kursisten kan indstilles til teoriprøven maksimalt 3 gange. Hvis en kursist har forfald pga. sygdom i forbindelse med teoriprøven, skal der foreligge en lægeerklæring. Sygeeksamen tilbydes hurtigst muligt. 6.8 Evaluering af teorikurset Der udleveres evalueringsskemaer før hvert kursusmodul og kursisterne evaluerer de enkelte undervisningsforløb skriftligt. Ved afslutning af teorikurset giver den enkelte kursist en helhedsvurdering af forløbet, med hensyn til: Kursets indhold, formålsopfyldelse samt prioritering af emner Niveauet af det faglige indhold, formidlingen samt litteraturhenvisninger Deltagerforudsætninger Kursusledelse, planlægning og administration Kursets relevans i forhold til den kliniske uddannelse Hvad kunne gøres bedre? På baggrund af skriftlige evalueringer og helhedsvurdering fra kursister samt tilbagemeldinger fra undervisere er kursuslederen ansvarlig for at foreslå ændringer af indhold, omfang og placering af emner overfor Specialuddannelsesrådet i Region Nordjylland, lige såvel som kursuslederen har ansvaret for sammenskrivning af evalueringer samt efterfølgende formidling af evalueringsmaterialet til Specialuddannelsesrådet i Region Nordjylland. Pensum- og teoriprøveudvalget, der er en arbejdsgruppe nedsat under Landsudvalget, vil være ansvarlig for at koordinere eventuelle ændringer i timefordelingen, ændringer i pensumbeskrivelser og inddragelse af nye emner på landsplan. Ændringer skal godkendes i Landsudvalget for Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje inden ikrafttræden. 2 Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 262 af 20/03/ Forretningsorden for pensum- og teoriprøveudvalget 31. maj 2007 Side 18 af 29

19 7 Afsluttende opgave Det kliniske uddannelsesforløb afsluttes med en opgave omhandlende et klinisk sygeplejefaglig problem fra kursistens egen praksis, jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 93 af 26. juni Udarbejdelse af den afsluttende skriftlige opgave forudsætter, at den teoretiske prøve er bestået og den kliniske del af uddannelsen er gennemgået tilfredsstillende. Opgaven udarbejdes individuelt indenfor uddannelsens sidste måneder og kan tidligst indsendes til bedømmelse tre måneder før uddannelsen forventes afsluttet. 7.1 Formål At kursisten skal vise sig i stand til at kombinere teoretiske og kliniske kundskaber i forhold til en konkret klinisk problemstilling indenfor den anæstesiologiske sygeplejepraksis. Kursisten skal demonstrere evne til at identificere en problemstilling og analysere den ved hjælp af relevante teorier og metoder. 7.2 Mål At kursisten: Demonstrerer evne til at kombinere teoretiske kundskaber og kliniske overvejelser på en konkret sygeplejefaglig problemstilling indenfor funktionsområdet. Demonstrerer evne til at udvælge, disponere og redegøre for relevant litteratur og evt. empirisk materiale. Arbejder systematisk og metodisk. Er i stand til at analysere, diskutere og forholde sig refleksivt til de fremstillede data i forhold til problemstillingen. Er i stand til at forholde sig konstruktivt kritisk til klinisk praksis på baggrund af konklusionen. 7.3 Kriterier for opgaven Der er udarbejdet kriterier for opgaveskrivning på landsplan, de aktuelle kriterier er vedlagt som bilag Rammer for udarbejdelse Der er mulighed for 5 timers individuel vejledning ved opgavevejleder og fælles introduktion ved kursus- og/eller uddannelsesleder. Specialuddannelsesrådet eller anden af rådet udpeget person skal godkende arbejdstitel/problemstilling. I Anæstesien, Region Nordjylland er kompetencen til godkendelse af emnevalg delegeret til de godkendte opgavevejledere. Kursistens oplæg samt opgavevejlederens godkendelse videresendes til uddannelseslederen til orientering. Der gives i praktikken mulighed for 37 timers tjenestefrihed med løn, inklusiv de 5 timers vejledning, til udarbejdelse af opgaven. Timernes placering planlægges i samarbejde mellem arbejdsstedet, opgavevejlederen og kursisten. 7.5 Aflevering af opgave Den afsluttende opgave kan tidligst indsendes 3 måneder før uddannelsen forventes at blive afsluttet. Opgaven indsendes/afleveres i tre eksemplarer til kursusleder til fastsat dato. 7.6 Kvalifikationskrav som opgavevejleder Specialuddannet anæstesisygeplejerske. Klinisk anæstesiologisk erfaring. Efteruddannelse på Diplomniveau. Side 19 af 29

20 Målet er at opgavevejleder skal have videreuddannelse på master-/kandidatniveau. Opgavevejledere godkendes af uddannelseslederen. 7.7 Kvalifikationskrav som censor Specialuddannet anæstesisygeplejerske. Klinisk anæstesiologisk erfaring. Efteruddannelse på Diplomniveau Målet er at censor skal have videreuddannelse på master-/kandidatniveau. Censorer godkendes af Censorformandskabet. Opgavekriterier afsluttende opgave: Bilag 4 Redaktionelle retningslinjer for afsluttende skriftlig opgave: Bilag 5 Side 20 af 29

21 8 Merit I henhold til cirkulæret kan der søges om afkortning af teoriundervisning på baggrund af dokumentation for anden relevant undervisning. Sygeplejersker, som har gennemgået specialuddannelsen i intensiv sygepleje, som ønsker at blive specialuddannet anæstesisygeplejerske, kan søge om afkortning i denne uddannelse. Vurdering af om der kan gives merit, vil foregå på baggrund af individuel skriftlig ansøgning til specialuddannelsesrådet. Ansøgning om merit skal være afklaret før uddannelsens start. 9 Fravær Omfanget af tilladeligt fravær fremgår af cirkulæret og er nærmere aftalt på landsplan og fremgår af bilag Introduktionsperioden Maximalt fravær 74 timer. 9.2 Teoriuddannelsen Ved 10 % fravær eller derover skal det vurderes, om der kan gives tilbud om at følge teoriuddannelsen senere, eller om uddannelsesforløbet skal afbrydes. 9.3 Den kliniske uddannelse Maximalt fravær 148 timer fordelt på 18 måneder. Ved fravær derover skal uddannelsen forlænges. Uddannelsen forlænges i hele måneder. Ved fravær i en periode, hvor der forrettes 6 ugers praktik i andet afsnit skal uddannelsen forlænges tilsvarende i afsnittet. 9.4 Tilladeligt fravær i den samlede 2-årige uddannelse I det anførte maximale fravær medregnes alt fravær fra uddannelse. Såfremt fraværet overskrider det tilladelige, skal det vurderes om uddannelsesforløbet skal forlænges eller afbrydes. Uddannelsen skal være afsluttet senest 2 år efter bestået teoretisk eksamen. Såfremt denne tidsfrist ikke overholdes, skal kursisten til reeksamination som selvstuderende. Kontaktperson vedr. fravær er uddannelseslederen. 10 Klageadgang 10.1 I forbindelse med den teoretiske prøve En klage skal være skriftlig og begrundet og fremsendes til kursuslederen senest 2 uger efter, at resultatet er bekendtgjort. Kursuslederen skal kvittere for modtagelsen. Der kan klages over: 1. Manglende opfyldelse af bestemmelserne i cirkulære og uddannelsesordning 2. Bedømmelser, det vil sige bedømmelsesgrundlaget, bedømmelsesforløbet og selve bedømmelsen. Side 21 af 29

22 Kursuslederen forelægger hurtigst muligt klagen for klageudvalget, som er nedsat under Det Lokale Specialuddannelsesråd. Klagen skal være behandlet senest 2 uger efter, at bedømmerne har modtaget klagen. Klageudvalgets behandling og afgørelse kan ankes af klageren. Anken skal være skriftlig og begrundet og fremsendes til formanden for Det Lokale Specialuddannelsesråd senest 2 uger efter, at klageren er blevet bekendt med klageudvalgets afgørelse. Formanden vil kontakte Det Landsdækkende Censorformandskab, som på denne baggrund vil udpege 2 censorer (ankenævn), en fra klagerens egen region og en fra en anden region. Ankenævnets afgørelse er endelig og meddeles klageren senest en måned efter, anken er indgivet I forbindelse med den afsluttende skriftlige prøve En klage over den afsluttende skriftlige prøve skal være skriftlig og begrundet. Der kan klages over: 1. Retslige spørgsmål 2. Bedømmelsen Klagen stiles og fremsendes til formanden for Det Lokale Specialuddannelsesråd senest 2 uger efter den afgivne bedømmelse. Formanden skal kvittere for modtagelsen og indenfor 2 uger sende klagen videre til klageudvalget. Se i øvrigt procedurer og forholdsregler i Retningslinier for afsluttende skriftlig opgave i specialuddannelsen for sygeplejerske i anæstesiologisk sygepleje 11 Udstedelse af uddannelsesbevis Ved uddannelsens afslutning sendes praktikskema påført behørig underskrift samt opgørelse over fravær til kursuslederen, som herefter foranlediger udstedelse af kursusbevis. Uddannelsen skal være afsluttet senest to år efter bestået teoriprøve. Side 22 af 29

23 12 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Anæstesiafsnit i Anæstesien, Region Nordjylland Forslag til undervisningsemner i introduktionsperioden Forslag til undervisningsemner i uddannelsens 1. del Opgavekriterier (vedlagt særskilt) Redaktionelle retningslinjer (vedlagt særskilt) Fraværsregler Side 23 af 29

24 Bilag 1 Anæstesiafsnit i Anæstesien, Region Nordjylland Mål og uddannelsesprogram for de enkelte perioder forefindes 1. afdeling Anæstesiafsnittet Aalborg Sygehus afsnit Nord Afsnittet betjener 6 8 lejer pr. dag, hvor 1 2 er i Dronninglund eller røntgen/mrscanneren. Der ydes ca anæstesier på Aalborg Sygehus Nord, heraf ca. 304 på Dronninglund Sygehus om året (kontrakt 2009). Anæstesiafsnittet Aalborg Sygehus Nord servicerer de kirurgiske specialer obstetrik, gynækologi og urologi. Herudover ydes anæstesi til børn i forbindelse med behandling for leukæmi samt børn og voksne til undersøgelser i røntgenafdelingen. Afsnittets anæstesisygeplejersker dækker anæstesiberedskabet på Dronninglund Sygehus samt varetager anæstesi til håndkirurgi og gynækologi på visse hverdage. Sammen med lægerne i 1. Afdeling deltager anæstesisygeplejerskerne i fælles amtslig transportordning for akutte børn i alderen 0 6 år. 2. afdeling Ortopædkirurgisk anæstesiafsnit, Aalborg Sygehus afsnit Syd. Afsnittet betjener 4 lejer på Central-OP og 2 lejer i Sammedagskirurgi. Der udføres ca anæstesier årligt (kontrakt 2009). Afsnittet servicerer ortopædkirurgisk afdeling samt deltager i transportordningen for Region Nordjylland. Endvidere ydes der assistance til: Skadestuen/Traumestuen og akut beredskab på sygehuset og Psykiatrisk Sygehus. Neurokirurgisk anæstesiafsnit, Aalborg Sygehus afsnit syd Afsnittet betjener 2-3 lejer pr. dag. Der udføres anæstesier årligt (kontrakt 2009). Afsnittet servicerer neurokirurgisk afdeling samt yder der assistance til CT og MR scanninger. Ortopædkirurgisk anæstesiafsnit, Sygehus Himmerland, afsnittet i Farsø Afsnittet betjener 4 lejer i gennemsnit pr. dag. Der udføres anæstesier årligt (kontrakt 2009). Afsnittet servicerer ortopædkirurgisk afdeling, skadestue, medicinsk afd. og indgår i det akutte beredskab på sygehuset. Side 24 af 29

25 3. afdeling Hjerte-thorax-kar anæstesiafsnittet, Aalborg Sygehus afsnit Syd Afsnittet betjener 5 lejer pr. dag. Der udføres anæstesier årligt (kontrakt 2009). Afsnittet servicerer: Hjerte/thoraxkirurgisk afdeling, karkirurgisk afdeling samt mamma- /plastikkirurgisk afsnit. Endvidere ydes der assistance til: Onkologisk afdeling, dialyseafdelingen, hjertemedicinsk afdeling og cardiologisk røntgen. 4. afdeling Abdominalkirurgisk anæstesiafsnit, Aalborg Sygehus afsnit Syd Afsnittet betjener 5 lejer i gennemsnit pr. dag. Der udføres anæstesier årligt (kontrakt 2009) Afsnittet servicerer abdominalkirurgisk afd., øjenafdelingen, onkologisk afd., psykiatrisk afd., medicinsk gastroenterologisk afd., almen medicinsk afd. og klinisk fysiologisk afd. Anæstesiafsnittet, Sygehus Himmerland, Hobro Afsnittet betjener 4 lejer i gennemsnit pr. dag. Der udføres anæstesier årligt (kontrakt 2009). Afsnittet servicerer abdominalkirurgisk-, gynækologisk- og urologisk afdeling. Endvidere ydes der assistance til medicinsk afd., røntgen afd. samt det akutte beredskab på sygehuset. Øre-Næse-Hals anæstesiafsnittet, Aallborg Sygehus afsnit Syd Afsnittet betjener 4 lejer i gennemsnit pr. dag. Der udføres anæstesier årligt (kontrakt 2009). Afsnittet servicerer Øre-Næse-Hals afdelingen og kæbekirurgisk afd. Endvidere ydes der assistance til: Onkologisk afd., intensiv afd. og lungemedicinsk afd. 6. afdeling Anæstesiafsnittet, Sygehus Vendsyssel, Hjørring Afsnittet betjener 9 lejer i gennemsnit pr. dag. Der udføres anæstesier årligt (kontrakt 2009) Afsnittet servicerer følgende specialer: Organkirurgisk-, ortopædkirurgisk- samt gynækologisk/obstetrisk afdeling. Endvidere ydes der assistance til medicinsk afd., røntgen afd., skadestuen og Side 25 af 29

26 traumemodtagelse samt det akutte beredskab på sygehuset. Anæstesiafsnittet, Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn Afsnittet betjener 7 lejer i gennemsnit pr. dag. Der udføres anæstesier årligt (kontrakt 2009). Afsnittet servicerer følgende specialer: Almen kirurgi, ortopædkirurgi (alloplastikker, rygoperationer, fod-ankelkirurgi og børnerekonstruktioner), gynækologi samt dagkirurgisk afsnit, hvor vi bl.a. betjener veneklinikken, gynækologi og almen kirurgi. Endvidere ydes der assistance til medicinsk afd., røntgen afd. samt det akutte beredskab på sygehuset. 7. afdeling Anæstesiafsnittet Sygehus Thy-Mors, Thisted Afsnittet betjener 4 lejer i gennemsnit pr. dag. Der udføres 3744 anæstesier årligt (2007). Afsnittet servicerer følgende specialer: Ortopædkirurgisk-, organkirurgisk-, gynækologisk/obstetrisk-, næse-hals og øjenkirurgisk afdeling samt traumemodtagelse. Endvidere ydes der assistance til medicinsk afd., røntgen afd. samt det akutte beredskab på sygehuset. Anæstesiafsnittet Sygehus Thy-Mors, Mors Afsnittet betjener 3 lejer i gennemsnit pr. dag. Der udføres 1671 anæstesier årligt (2007). Afsnittet servicerer følgende specialer: Ortopædkirurgi (hånd- og skulderkirurgi, knæ- og fodkirurgi), organkirurgi, varicekirurgi, gynækologi i dagkirurgisk regi. Side 26 af 29

27 Forslag til undervisningsemner i introduktionsperioden 0 3 måneder: Bilag 2 Introduktion i afdelingen Modtagelse af patient til anæstesi - dataindsamling - identifikation - information af patient til operation/anæstesi - sygepleje til patienter i forbindelse med anæstesi - omsorg for pårørende Ansvar og kompetence Anæstesiapparat Tæthedskontrol/forurening Anæstesisystemer Operationslejer og lejring af patient til operation Overvågningsudstyr Anæstesijournal Frie luftveje - maske - larynxmaske - intubation Extubation Adfærd på operationsgang og stue / hygiejne Intravenøs teknik / væskebehandling Håndtering af psykisk belastende oplevelser 3 6 måneder: Individuel sygepleje Observation af patienter under anæstesi / analgesi Anæstesimidler - administration - dosering - virkning / bivirkning Anæstesistadier Regionalanalgesi Omsorg for den vågne patient Væskebehandling Blodtab / erstatning Komplikationer Malign hypertermi Forholdsregler ved akutte patienter Brug af anæstesirespirator Videregivelse af relevante informationer til opvågningssygeplejersker for at sikre kontinuitet af sygeplejen Arbejdsmiljø - ergonomi - forurening ASA klassificering Side 27 af 29

28 Forslag til undervisningsemner i klinisk praksis på 1. del Bilag 3 Anæstesiologisk sygepleje til ældre patienter Anæstesiologisk sygepleje til børn > 2 år, herunder omsorg for pårørende Anæstesiologisk sygepleje til akutte patienter Steril teknik, herunder adfærd på operationsstue Dokumentation af sygeplejen (juridiske aspekter) Etiske aspekter Refleksion over anæstesiforløb, evt. praksisbeskrivelse Fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder samarbejdsrelationer Anæstesibistand skadestue / modtagelse / fødestue / andre afdelinger Transportudstyr DC-konvertering / EKG Anæstesiologisk sygepleje til patienter på øre-næse-hals op Anæstesiologisk sygepleje til patienter på øjen op Anæstesiologisk sygepleje ved alloplastikoperationer, herunder specielle procedurer Anæstesiologisk sygepleje ved discusoperationer, herunder specielle lejringer / procedurer Side 28 af 29

29 Fraværsregler under uddannelse til anæstesisygeplejerske Landsudvalget vedrørende Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje har ved møde af 14. marts 2000 besluttet følgende landsdækkende kriterier: Introduktionsperioden: Maximalt fravær 74 timer. Teoriuddannelsen: Ved 10 % fravær eller derover skal det vurderes, om der kan gives tilbud om at følge teoriuddannelsen senere, eller om uddannelsesforløbet skal afbrydes. Bilag 6 Den kliniske uddannelse: Maximalt fravær 148 timer fordelt på 18 måneder. Ved fravær derover skal uddannelsen forlænges. Uddannelsen forlænges i hele måneder. Ved fravær i de cirkulærebestemte 6 ugers praktikker i andet anæstesiologisk afsnit og i opvågningsafsnit forlænges praktikken i afsnittet tilsvarende. Ved praktik i afsnit, hvor der ikke er 6 ugers praktik, sker eventuel forlængelse efter en individuel vurdering. Kontaktperson vedr. fravær og forlængelse af praktikperioder er uddannelseslederen. Vedr. registrering og opgørelse af fravær: Ved beregning af fravær medregnes alt fravær såsom sygdom, barns 1. sygedag, omsorgsdage, tjenestefri med og uden løn, barselsorlov, strejke og lockout m.v. Kort sagt alt andet end ferie tæller som fravær fra uddannelsen. Ved sammenhængende sygefravær tæller lønsystemet weekends, søgnehelligdage og stregdage med som sygedage, således at det registrerede antal sygedage kan være højere end det antal dage, man reelt har været fraværende fra uddannelsen. Derfor er en manuel optælling af sygefravær desværre nødvendig. Introduktionsperioden: Afdelingssygeplejerskerne foretager en manuel optælling af antal fraværstimer som medsendes evaluering efter endt introduktionsperiode. Teoridelen: Viden- og udviklingscenteret fremlægger lister til afkrydsning. Kursuslederen følger kontinuerligt fraværet som afrapporteres til uddannelseslederen. Den kliniske uddannelse: Afdelingssygeplejerskerne i basisafsnit foretager en manuel optælling af antal fraværstimer som medsendes evalueringen efter endt uddannelse. Såfremt forlængelse af uddannelsen kan forudses uanset om det er i introduktionsperioden, teoridelen eller i den kliniske uddannelse kontakt til uddannelsesleder så tidligt som muligt. Dette er især vigtigt i forhold til introduktionsog teoriperiode, hvor afbrydelse af uddannelsen kan komme på tale. De konkrete aftaler om forlængelse indgås af den pågældende kursist og uddannelseslederen, når uddannelsen nærmer sig sin afslutning. Side 29 af 29