Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje i Østdanmark 1

Transkript

1 Udarbejdet i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland September

2 Forord... 4 Organisation... 7 Oversigt over nedsatte råd vedr. Specialuddannelsen... 7 Rådene for Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje, Region Hovedstaden og Region Sjælland (de regionale Specialuddannelsesråd)... 8 Kommissorium for Rådet for Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje Region Hovedstaden og Region Sjælland... 8 Gruppen af uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker i Region Hovedstaden og Region Sjælland Kommissorium for gruppen af uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker Det østdanske Specialuddannelsesråd i anæstesiologisk sygepleje Det østdanske Specialuddannelsesråds kompetence og opgaver Landsudvalget Censorformandskabet Kliniske uddannelsessteder Beskrivelse af den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerskes kvalifikationer og opgaver Beskrivelse af sekretariatsfunktion for Specialuddannelsen Beskrivelse af uddannelseskapaciteten i Østdanmark Metode til vurdering af uddannelsesbehov Koordineret ansøgning i Region Sjælland og i Region Hovedstaden Betalingsprincipper for de fælles uddannelsesaktiviteter Kursistens tilstedeværelse beregnet ud fra fravær til undervisning og ferie Tilladeligt fravær i den samlede 2-årige Specialuddannelse Tilladeligt fravær i diverse praktikperioder og i forbindelse med undervisningsaktiviteterne Kriterier for overførsel af merit Kursisternes skift af uddannelsessted Fælles dokumentationsgrundlag for uddannelsen Den kliniske uddannelse Aktiviteter i uddannelsesperioderne Rammeplan for Specialuddannelsen Mål for uddannelsesperioderne

3 Introduktionsperiode 1: 0 3 mdr Introduktionsperiode 1: 3-6 mdr Klinisk periode Klinisk periode Klinisk periode Præhospitalspraktik Den kliniske periode i opvågningsafsnittet Den kliniske periode på andet hospital Evaluering i den samlede uddannelse Indhold og struktur af skriftlige evalueringer (bilag 10) Klinisk kompetencevurdering Den teoretiske uddannelse Den samlede teoretiske uddannelse består af følgende: Den teoretiske undervisnings indplacering i rammeplanen for Specialuddannelsen Teoriundervisning i introduktionsperioden Lokalundervisning Introduktionsteorimodul Simulationsbaseret undervisning Naturvidenskabeligt modul Den teoretiske prøve Humanistisk modul Humanvidenskabelig opgave Generelle krav til underviserne på det naturvidenskabelige og humanistiske modul Afsluttende skriftlige opgave Bilagsoversigt Bilag 1 Uddannelsesbevis Bilag Klagemulighed og klagesagsbehandling i forbindelse med ikke-bestået afsluttende opgave Bilag Opgavekriterier for afsluttende skriftlige opgave Bilag Redaktionelle retningslinjer Bilag Timefordeling på naturvidenskabelig og humanistisk teorimodul Bilag Kriterier for den humanvidenskabelige opgave Bilag 6A Formalia i forbindelse med afsluttende humanvidenskabelige opgave: Bilag Forretningsorden for Landsudvalget Bilag Forretningsorden for Pensum- og Teoriprøveudvalget Bilag Kommissorium for Censorformandskabet Bilag Skabelon for indhold og struktur af skriftlige evalueringer Bilag Samlet oversigt over de 19 kompetencevurderinger

4 Forord Uddannelsesordningen for Østdanmark baserer sig på Sundhedsstyrelsens Cirkulære nr. 93 af 26. Juni 1997 om Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje. Som konsekvens af regionsdannelsen besluttede Det østdanske Specialuddannelsesråd i september 2006, at de regionale Specialuddannelsesråd, Region Hovedstaden og Region Sjælland, skulle indgå et samarbejde om udarbejdelse af en fælles østdansk uddannelsesordning. Rådene nedsatte en arbejdsgruppe bestående af uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker fra de uddannelsesgivende afdelinger i de 2 regioner. Den nye uddannelsesordning er revideret kraftigt i forhold til tidligere uddannelsesordninger, og der er foretaget væsentlige ændringer i uddannelsens struktur samt den teoretiske og kliniske uddannelse. De væsentligste ændringer er foretaget i forhold til : Koordineret tilmelding Fælles undervisningsdage i introduktionsperioden Simulationsbaseret undervisning Kompetencevurdering i den kliniske uddannelse Humanistisk modul Den fremtidige uddannelseskapacitet Desuden er samtlige afsnit gennemskrevet og revideret i forhold til de tidligere versioner. Den ændrede uddannelsesordning træder i kraft for de uddannelsessøgende sygeplejersker, som optages på uddannelsen september

5 Den nedsatte arbejdsgruppe har bestået af: Susan Beck, Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Slagelse Sygehus Inge Boll, Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Bispebjerg Hospital indtil Helle Clausen, Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Hvidovre/Hillerød Hospital Anette Dyremose, Klinisk sygeplejelærer, Herlev Hospital Annelise Hvidsten, Afdelingssygeplejerske, Holbæk Sygehus indtil Hanne Jensby, Klinisk sygeplejelærer, Gentofte Hospital Britta Toftlev Johansen, Teoriuddannelsens leder, Rigshospitalet Mariane Kristensen, Praktikvejleder, Nykøbing Falster Sygehus Annette Meyer, Klinisk oversygeplejerske, Bispebjerg Hospital Heidi Nolsöe, Klinisk oversygeplejerske, Amager Hospital indtil Jette Næsvang, Klinisk uddannelsesansvarlig, Køge Sygehus indtil Jakob Vedtofte, Klinisk oversygeplejerske, Rigshospitalet Hanne Wiinholt, Klinisk oversygeplejerske, Glostrup Hospital Gitte Winther, Klinisk uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Næstved Sygehus 5

6 Organisation 6

7 Organisation Oversigt over nedsatte råd vedr. Specialuddannelsen I det nedenstående skitseres de fungerende råd vedr. Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje og deres sammensætning, opgaver, ansvar og kompetencer. Overordnet kan det anføres, at rådet med størst kompetence i forhold til afvikling af uddannelsen er de regionale Specialuddannelsesråd. Råd for specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje Region Hovedstaden (Det regionale Specialuddannelsesråd) Råd for specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje Region Sjælland (Det regionale Specialuddannelsesråd) Det østdanske Specialuddannelsesråd i anæstesiologisk sygepleje Landsudvalget Uddannelsesordningen for Østdanmark baserer sig på Sundhedsstyrelsens Cirkulære nr. 93 af 26. Juni 1997 om Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje - herefter omtalt Cirkulæret. Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje er en 2-årig uddannelse, hvor den uddannelsessøgende kontraktansættes på en af de østdanske anæstesiafdelinger, der er godkendt til at varetage Specialuddannelsen. Kontraktansættelsen omfatter en 6-måneders introduktionsuddannelse efterfulgt af 18 måneders specialuddannelse. Den uddannelsessøgende er ansat i henhold til Funktionærloven 1, og uddannelsesstedet er forpligtet til at varetage uddannelsen i overensstemmelse med gældende uddannelsesordning. Censorformandskabet 1 Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 21. januar

8 Rådene for Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje, Region Hovedstaden og Region Sjælland (de regionale Specialuddannelsesråd) Rådene for Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje, Region Hovedstaden/ Region Sjælland er sammensat på følgende måde: Sygeplejerepræsentanter fra de enkelte uddannelsessteder bestående af uddannelsesansvarlige og administrerende/ledende sygeplejersker 1 uddannelsesansvarlig overlæge og 1 ledende overlæge 1 repræsentant fra K-MVU-området 2 Region Hovedstaden / Sygehusledergruppen, Region Sjælland Teoriuddannelsens leder Kommissorium for Rådet for Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje Region Hovedstaden og Region Sjælland Samarbejde med: Det andet sjællandske Specialuddannelsesråd i anæstesiologisk sygepleje Det østdanske Specialuddannelsesråd Censorformand Landsudvalget Reference til: K-MVU-rådet, Region Hovedstaden/Sygehusledergruppen for Region Sjælland Ansvar og Kompetence Ansvar for at uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med Cirkulæret jf. 14, stk. 3, 1) Godkende forslag fra Det østdanske Specialuddannelsesråd Indstille/vælge formand og næstformand til rådet, som er på valg hver 4. år. Understøtte udvikling af Specialuddannelsen i overensstemmelse med fagets udvikling 2 Et nedsat råd under koncerndirektionen Region Hovedstaden for korte/ mellemlange videregående uddannelser. Rådet er repræsenteret med en direktør fra hvert hospital. 8

9 Sikre optimal tilrettelæggelse af Specialuddannelsen i relation til kvalitets- og driftseffektivitet Ansvar for at udarbejde og løbende justere de to samarbejdende regioners uddannelsesordning, således at den er i overensstemmelse med Det østdanske Specialuddannelsesråds overordnede tiltag og uddannelsesbeskrivelse Koordinere og tilrettelægge uddannelsen i forhold til den af Sundhedsstyrelsen godkendte østdanske uddannelsesordning Være rådgivende i uddannelsesspørgsmål indenfor den anæstesiologiske sygepleje overfor koncern og myndigheder Give input til og kvalificere de drøftelser, der finder sted i Det østdanske Specialuddannelsesråd samt i Landsudvalget Arbejde hen imod at sikre en ensartet kvalitet i den kliniske uddannelse Indgå i et samarbejde med det andet Specialuddannelsesråd om den fælles uddannelsesordnings fastholdelse og ajourføring ved behov Indstille ændringer i uddannelsesordningen til godkendelse i Sundhedsstyrelsen Indgå i et samarbejde med det andet Specialuddannelsesråd om den teoretiske uddannelse i introduktionsperioden Godkende kliniske uddannelsessteder i de to regioner jf. Cirkulæret 14 stk. 3,3 Føre tilsyn med at uddannelsesordningens lokale gennemførelse er i overensstemmelse med Cirkulæret Etablere de fornødne udvekslingsordninger for kursisterne Bidrage med rekruttering af undervisere til den fælles østdanske teoriuddannelse i samarbejde med teoriuddannelsens leder Sikre attestation for gennemført uddannelse på et fælles uddannelsesbevis, der indeholder data i overensstemmelse med Landsudvalgets anbefaling jf. Cirkulæret 14 stk. 3,7 Opbevare kopi af uddannelsesbeviser Udpege repræsentanter til Det østdanske Specialuddannelsesråd Behandle eventuelle klagesager fra kursister Vælge medlemmer til klageudvalg, som henfører til Det østdanske Specialuddannelsesråd Behandle evt. ansøgninger om merit ved ansættelse af nye kursister 9

10 Vurdere udenlandske anæstesisygeplejerskers kvalifikationer med henblik på en eventuel anerkendelse til funktion som anæstesisygeplejerske i Danmark på baggrund af konkrete henvendelser fra lokale sygehuse i samarbejde med vurderingsudvalget i Landsudvalget jf. Cirkulæret 14, stk. 3, 9 Medvirke til kontinuerlig tilpasning af uddannelsesbehovet i Østdanmark via dimensioneringsundersøgelser i et samarbejde med Det østdanske Specialuddannelsesråd jf. Cirkulæret 14, stk. 3, 10 Deltage i udvalgsarbejder som er initieret af Det østdanske Specialuddannelsesråd 10

11 Gruppen af uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Hver af de regionale Specialuddannelsesråd har nedsat en gruppe bestående af den enkelte regions uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker fra de uddannelsesgivende afdelinger. Gruppen består af uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker fra de uddannelsesgivende afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Kommissorium for gruppen af uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker Vision Gruppen skal: Arbejde aktivt for fortsat udvikling og harmonisering af vilkår for Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje i regionerne Være initiativtagende og rådgivende i pædagogiske forhold af betydning for den overordnede styring, udvikling og koordinering af Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Skabe et pædagogisk forum for uddannelsesansvarlige og praktikvejledere med fokus på faglighed, udvikling og uddannelse Være debatskabende omkring uddannelsesmæssige spørgsmål i regionerne. Arbejde for fortsat promovering af Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje Mission Gruppen skal: Beslutte og iværksætte de nødvendige og ønskede uddannelsesmæssige aktiviteter for at opfylde den gældende uddannelsesordning Planlægge indhold og afvikling af introduktionsmodulet Medvirke til at formulere principper og rammer for indhold af den kliniske uddannelse samt tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse på regionens uddannelsessteder Forestå koordineret rekruttering af sygeplejersker til Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje i regionerne, herunder fastlægge principper for og medvirke til harmonisering af fælles ansættelsesprocedure Diskutere samt bringe forslag og ideer til godkendelse i Det regionale Specialuddannelsesråd og Det østdanske råd I samarbejde med det centrale sekretariat udarbejde og opdatere hjemmeside vedrørende Specialuddannelsen i regionerne 11

12 Tildele arbejdsopgaver til sekretariat Initiere dimensioneringsundersøgelser (se side 28) Initiere tiltag i forhold til evaluering af de enkelte uddannelsessteder i forhold til de fastsatte krav Det østdanske Specialuddannelsesråd i anæstesiologisk sygepleje Det østdanske Specialuddannelsesråd er sammensat af: Repræsentanter fra Specialuddannelsesrådet i Region Hovedstaden Repræsentanter fra Specialuddannelsesrådet i Region Sjælland Censorformanden i Østdanmark En repræsentant for de uddannelsessøgende sygeplejersker Teoriuddannelsens leder De valgte repræsentanter fra de regionale Specialuddannelsesråd udgør tilsammen Det østdanske Specialuddannelsesråd. Formand og næstformand vælges blandt rådets medlemmer for en periode af 4 år med mulighed for genvalg. Formand og næstformand bør repræsenteres henholdsvis af en lægefaglig og en sygeplejefaglig person, dog således at de tilforordnede medlemmer: censorformanden, repræsentanten for de uddannelsessøgende sygeplejersker samt teoriuddannelsens leder ikke er valgbare. Formanden tegner overfor alle samarbejdspartnere Det østdanske Specialuddannelsesråd i anæstesiologisk sygepleje. Det østdanske Specialuddannelsesråd sammensættes på følgende måde: 6 repræsentanter fra Specialuddannelsesrådet for Region Hovedstaden, hvoraf mindst en skal være læge 4 repræsentanter for Specialuddannelsesrådet for Region Sjælland, hvoraf mindst en skal være læge Censorformanden i Østdanmark Teoriuddannelsens leder Repræsentant for kursisterne Det østdanske Specialuddannelsesråds kompetence og opgaver Ansvarlig for koordinering af Specialuddannelsen i den østdanske region Udarbejde og vedligeholde den overordnede uddannelsesordning for den østdanske region 12

13 Sikre godkendelse af uddannelsesordningen for den østdanske region i Sundhedsstyrelsen Fastsætte fælles principper for krav til kliniske uddannelsessteder Ansvarlig for udvikling og organisering af fælles teoriuddannelse for hele den østdanske region Fastlæggelse af en fordelingsnøgle for forpligtelsen til at rekruttere lærerkræfter på teoriuddannelsen Fastsætte krav til og deltage i ansættelse af teoriuddannelsens leder Udarbejde og vedligeholde fælles dokumentation for uddannelsen i samarbejde med Landsudvalget Opstille krav til uddannelsessøgende sygeplejersker, der ønsker merit på grundlag af tidligere uddannelse Etablere permanente og ad hoc grupper i forbindelse med udvikling, evaluering og vedligeholdelse af special- og efteruddannelsestiltag Samarbejde med landets øvrige Specialuddannelsesråd Kortlægge uddannelsesbehovet i den østdanske region i samarbejde med sekretariat for Specialuddannelsen Evaluere uddannelseskapacitet i forhold til antallet af uddannelsespladser Overordnet ansvarlig for tilrettelæggelse af yderligere uddannelse for allerede færdiguddannede anæstesisygeplejersker Udpege medlemmer til Landsudvalget Repræsentant for kursisterne i det østdanske Specialuddannelsesråd En kursist vælges ved påbegyndelsen af teoriuddannelsen. Kursisten deltager i næstkommende møder Der vælges en suppleant efter et år, der indtræder som repræsentant i Specialuddannelsesrådet, når den tidligere repræsentant udtræder ved uddannelsens afslutning, eller ved fravær fra den først valgte repræsentant Valgperioden er 1½ år, og kursisten udtræder ved uddannelsens afslutning Opgaver, ansvar og kompetence Deltage i de møder der afholdes i Det østdanske Specialuddannelsesråd, efter valget og til afslutningen af kursistens Specialuddannelse Fremlægge problemstillinger og forslag til forbedring af det naturvidenskabelige og det humanistiske teorimodul 13

14 Fremlægge problemstillinger og forslag til forbedring af introduktionsmodulet og simulationsbaseret undervisning i uddannelsen Fremlægge generelle problemstillinger og forslag til forbedring af den kliniske uddannelse Orientere medkursister og kursister på de andre uddannelsestrin i valgperioden Kursisten kan ikke fremlægge konkrete personsager eller deltage i dagsordenspunkter, som vedrører personsager Sikre overleveringsforretning til suppleanten, der indtræder som repræsentant for den efterfølgende periode Teoriuddannelsens leder Afvikling af den østdanske teoriuddannelse foregår i Rigshospitalets uddannelsesafdelings regi, Panum Instituttet. Uddannelseslederen skal være specialuddannet anæstesisygeplejerske og videreuddannelse på master-/kandidatniveau tilstræbes. Uddannelseslederen refererer til Det østdanske Specialuddannelsesråd. Uddannelseslederen har fast sæde i rådet og samarbejder herudover med formændene for Specialuddannelsesrådene i Region Hovedstaden og Region Sjælland i forbindelse med rekruttering af undervisere m.m. Det østdanske Specialuddannelsesråd medvirker i forbindelse med rekruttering af uddannelsesleder. Uddannelseslederen har desuden fast sæde i Landsudvalget. Landsudvalget Udvalgets sammensætning De fire uddannelsesregioner udpeger repræsentanter til Landsudvalget: Uddannelsesregion Nord 3 repræsentanter Uddannelsesregion Midt 3 repræsentanter Uddannelsesregion Syd 4 repræsentanter og Uddannelsesregion Øst 5 repræsentanter som således har 15 ordinære medlemmer. En repræsentant fra Landsudvalget varetager formandsposten i Teoriprøve- og pensumudvalget, desuden er en repræsentant fra Landsudvalget medlem af Censorformandskabet. 14

15 Kompetence Landsudvalgets funktion er at samordne de opgaver Cirkulæret foreskriver skal være ensartet på landsplan. Det gælder følgende områder: Teoriprøve Afsluttende opgave Censorordning Ligeledes forventer Sundhedsstyrelsen, at Landsudvalget er medvirkende til at sikre ens vilkår for de udannelsessøgende. Opgaver Opgaverne for Landsudvalget består i at samordne og koordinere på landsplan, herunder monitorere, at der er ens vilkår for de uddannelsessøgende: Kompetence til at fastsætte kriterier for den teoretiske prøves indhold, omfang og bedømmelse samt procedure for behandling af klager vedrørende den teoretiske prøve (Cirkulærets 9). Kompetence til at fastsætte kriterier for den afsluttende skriftlige opgaves indhold, omfang og bedømmelse samt procedure for behandling af klager vedrørende den afsluttende opgave (Cirkulærets 10). Etablering og den efterfølgende tilrettelæggelse og drift af censorvirksomhed (Cirkulærets 14, stk. 6). Fastsætte overordnede kriterier for afkortning af teoriuddannelsen (merit). Vurdering af udenlandsk anæstesiologisk Specialuddannelse med henblik på udstedelse af anerkendelsesbevis (Meddelelse nr. 1, Sundhedsstyrelsen den 21. November 2001). Ved behov nedsætte arbejdsgrupper for at sikre, at kravet om ens vilkår for de uddannelsessøgende efterleves. Arbejdsgrupper og udvalg Landsudvalget har arbejdsgrupper vedrørende Pensum ved teoriundervisningen og den teoretiske prøve Kriterier for afsluttende skriftlige opgaves indhold og bedømmelse Anerkendelse til funktion som anæstesisygeplejerske på baggrund af udenlandsk uddannelse 15

16 Planlægningsgruppe for det landsdækkende forum for uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker Vurdering af merit Herudover kan udvalget nedsætte ad hoc-udvalg/arbejdsgrupper. Udvalg og arbejdsgrupper refererer til Landsudvalget via formanden. Se i øvrigt bilag 7 Forretningsorden for Landsudvalget for Specialuddannelsesråd ved Uddannelsen i anæstesiologisk sygepleje. Censorformandskabet Censorformandskabet er nedsat af og refererer til Landsudvalget og de regionale Specialuddannelsesråd. Censorformandskabet består af en repræsentant fra hver af landets 4 uddannelsesregioner (Nord, Midt, Syd og Øst) og konstituerer sig selv med formand. Censorformandskabets opgave er at varetage tildelingen af censorer i forbindelse med censureringen af den afsluttende skriftlige opgave. Opgaver Godkende nye censorer til de afsluttende skriftlige opgaver ud fra kvalifikationskrav, som er besluttet af Landsudvalget Udarbejde og ajourføre regions- og landsdækkende censorregistre Koordinere fordelingen af censorer til de afsluttende skriftlige opgaver på tværs af uddannelsesregionerne Arrangere og afholde tema- og undervisningsdage for censorer og vejledere Udarbejde og ajourføre censorindberetningsskema og formularer til den afsluttende skriftlige opgave på baggrund af Landsudvalgets beslutning om ensartet landsdækkende bedømmelse af den skriftlige opgave Ansvar for at der udsendes ajourført materiale til de tildelte censorer Modtage censorindberetningsskema fra de tildelte censorer Udpege to censorer til Ankenævn Udarbejde censorårsberetning Se i øvrigt bilag 9 Forretningsorden for Censorformandsskabet. 16

17 Kliniske uddannelsessteder Introduktionsperioden og den øvrige kliniske uddannelse skal foregå på ét af Det østdanske Specialuddannelsesråds godkendte uddannelsessteder. Uddannelsesstedets overordnede opgaver er at: Være ansvarlig for den lokale ansættelsesprocedure i samarbejde med de øvrige uddannelsessteder Sikre godkendelse af introduktionsperioden som en forudsætning for påbegyndelse af den kliniske uddannelse Ansætte en uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske og funktionsbeskrivelse for denne skal foreligge Sikre at der foreligger et struktureret introduktions- og oplæringsprogram Sikre at rotationsplan for det enkelte uddannelsesforløb foreligger Sikre tilstrækkelig supervision og vejledning til de uddannelsessøgende Sikre at der foreligger funktionsbeskrivelse for praktikvejledere Tilbyde opgavevejledning Sikre at praktikvejledergruppen uddannes svarende til 1/6 diplomniveau Afvikle lokalundervisning Stille undervisere til rådighed for teoriundervisningen i introduktionsperioden Skabe rammer for hensigtsmæssig anvendelse af redskab til kompetencevurdering Dokumentere gennemførte kompetencevurderinger Afholde evalueringssamtaler Forberede kursisten på det faglige niveau på den teoretiske del af uddannelsen - specielt anatomi/fysiologi og patofysiologi 17

18 Beskrivelse af den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerskes kvalifikationer og opgaver. Kvalifikationer Specialuddannet anæstesisygeplejerske Indsigt i Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje Dokumenteret pædagogisk indsigt og kompetence Dokumenteret undervisningserfaring Uddannelse som minimum på diplomniveau. Det tilstræbes på sigt, at alle uddannelsesansvarlige skal være uddannet på master-/kandidatniveau Opgaver Indgå i ansættelsesudvalget ved ansættelse af kursister Planlægge kursisternes praktikforløb lokalt ud fra den gældende uddannelsesplan Planlægge og sikre at kursisten modtager den lokale undervisning, som er fastsat i uddannelsesordningen Undervise/rekruttere undervisere til intern/ekstern undervisning Sikre at kursisten får afviklet samtlige kompetencevurderinger Sikre at kursisten deltager i planlagt teori- og simulationsundervisning Afholde evalueringssamtaler Have løbende viden om den enkelte kursists standpunkt Sikre at kursisten tildeles en opgavevejleder ved afsluttende opgave Sikre at kursisten har adgang til ajourført undervisningsmateriale Indgå i uddannelsesfora og ad hoc-udvalg lokalt, regionalt og nationalt Supervision samt faglig og pædagogisk opdatering af praktikvejledergruppen Beskrivelse af sekretariatsfunktion for Specialuddannelsen Sekretariatet varetager administrative kontoropgaver knyttet til den kliniske afvikling af Specialuddannelsen samt deltager i arbejdsopgaver knyttet til de regionale uddannelser i Region Hovedstaden og på sigt i Region Sjælland. Sekretariatet er dermed koordinerende mellem de uddannelsesansvarlige sygeplejersker i regionerne og et fælles henvendelsessted for ansøgere til uddannelsen. 18

19 Arbejdsopgaver Udstedelse og registrering af uddannelsesbeviser i samarbejde med formændene i de to regionale Specialuddannelsesråd og de klinisk uddannelsesansvarlige Sekretariatsbetjening i forbindelse med ansættelse af uddannelsessøgende sygeplejersker Referentfunktion ved mødeaktiviteter Praktisk planlægning af undervisningsdage i introduktionsperioden Administrativ planlægning af uddannelsesforløb Dimensioneringsundersøgelser i forbindelse med fremtidig uddannelsesbehov Oprettelse og vedligeholdelse af hjemmesider om anæstesiuddannelsen i samarbejde med teoriuddannelsens leder og de klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker Generel information om uddannelsen til kommende ansøgere Evt. koordinering af censoropgaver 19

20 Beskrivelse af uddannelseskapaciteten i Østdanmark Den fremtidige uddannelseskapacitet i de to regioner er afhængig af flere faktorer, heriblandt anciennitet og dermed den naturlige afgang på grund af alderspensionering. Beskrivelsen af den fremtidige uddannelseskapacitet vil være opdelt i Region Hovedstaden og Region Sjælland, da uddannelsesbehovet er forskelligt i de to regioner, dog er der behov for samordning på tværs af regionsgrænserne. Det anbefales, at der løbende monitoreres på det samlede østdanske uddannelsesbehov samt uddannelseskapacitet af hensyn til den fremtidige dimensionering og tilrettelæggelse af Specialuddannelsen., således at den teoretiske og kliniske uddannelse fortsat er på et højt fagligt niveau og afvikles i overensstemmelse med god pædagogisk praksis. Metode til vurdering af uddannelsesbehov For at skabe entydighed mellem de to regioner anbefales nedenstående metode. Det overordnede princip for beskrivelse af uddannelseskapacitet vil være: Behovet for nyuddannede anæstesisygeplejersker kan estimeres som min. 2 x naturlig afgang ud fra beregninger foretaget i Østdanmark, senest foråret Den anbefalede metode til at få et resultat er, at se på forholdet mellem antallet af årsværk 3 og nominelle uddannelsespladser i regionen sammenholdt med en eventuel mangel på uddannede anæstesisygeplejersker. Koordineret ansøgning i Region Sjælland og i Region Hovedstaden Regionerne arbejder hver for sig frem mod en fælles koordineret ansøgning for ansøgere til uddannelsesstillingerne. Den motiverede ansøgning udformes ud fra kriterierne i Ansøgerprofil for uddannelsessøgende til Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje, som betyder, at den enkelte ansøger beskriver sine kliniske erfaringer samt andre generelle erfaringer af betydning for bedømmelsen af ansøgningen. Den motiverede ansøgning ud fra ansøgerprofilen er primært til brug for ansættelsesudvalgene i forb. med ansættelse til uddannelsesstillingerne, men ansøgerprofilen kan samtidigt bruges af de uddannelsesansvarlige sygeplejersker til at give ansøgerne vejledning i forb. med deres karriereforløb. Den koordinerede ansøgning varetages personaleadministrativt af sekretariatet for Specialuddannelsen for Region Hovedstaden, mens Region Sjælland for nuværende varetager den- 3 Årsværk, definition: 1 årsværk svarer til 1924 timer svarende til 1 fuldtidsstilling. 20

21 ne funktion selv. Der vil fortsat være decentrale ansættelsesprocedurer, og kursisterne ansættes til fastlagte uddannelsesforløb. Betalingsprincipper for de fælles uddannelsesaktiviteter I det nedenstående skitseres betalingsprincipperne for de uddannelsesaktiviteter, som kursisten deltager i. Teori/undervisning/opgave Introduktionsteorimodul Naturvidenskabeligt modul Humanistisk modul Afsluttende simulationsmodul Simulationsbaseret undervisning Udarbejdelse af afsluttende opgave Censurering af afsluttende opgave Betalingsprincip Der ydes ikke betaling, da uddannelsesstederne stiller undervisere til rådighed Der betales en samlet kursusafgift, som beregnes ud fra antallet af kursister på holdet Der betales en kursusafgift, som kan modregnes undervisningshonoraret til den uddannelsesansvarlige Uddannelsesstedet stiller vejleder til rådighed (5 timer) Der betales et takstmæssigt fast beløb svarende til 5 timer Udover ovenstående er der i øvrigt væsentlige pædagogiske og økonomiske parametre til overvejelse: Ansættelse af klinisk uddannelsesansvarlig 37 timer/uge og uddannelse af denne på master-/kandidatniveau De kliniske vejlederes tidsforbrug i forhold til vejlederfunktionen Uddannelse af de kliniske vejledere på 1/6 diplom niveau Praktikvejledertillæg 21

22 Klinisk tilstedeværelse Kursistens kliniske tilstedeværelse (arbejdskraftværdi) i de 4 kliniske perioder er variabel og bl.a. afhængig af turnusforløbet, som kan variere indenfor den enkelte region. Der er flere elementer, som har afsmittende virkning på dette, de væsentlige elementer er bl.a.: Den øgede specialisering i de to regioner kan på sigt medføre, at et øget antal kursister skal i praktik på flere sygehuse, og ved hvert skift skal der henregnes en periode til introduktion såvel til lokalitet som til det kirurgiske speciale. Målet er maximalt tre skift i den samlede uddannelse Den kliniske tilstedeværelse er under påvirkning af de generelle aftaler på arbejdsmarkedet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Som eksempler herpå skal nævnes barselsorlov og obligatorisk forældreorlov. Begge orlovsformer medfører obligatorisk forlængelse af uddannelsen mindst svarende til fraværet, men det medfører ligeledes, at kursisten igen skal gives tæt vejledning og supervision ved tilbagekomst. Omsorgsdage er en variabel, der indgår i den generelle aftale og som medfører legalt fravær, men nedsætter kursistens kliniske tilstedeværelse. Dog anbefales, at der ved uddannelsesstart indgås en skriftlig aftale om afvikling af disse. 22

23 Kursistens tilstedeværelse beregnet ud fra fravær til undervisning og ferie Ferie i de to uddannelsesår udgør 2 x 6 uger - Hvert halvår udgør således 23 arbejdsuger (2 x 52 = = 92: 4 = 23) Introduktionsperiode 1 (0-6 måneder) Introduktion 0,6 uge Introduktionsteorimodul: - Teoriundervisning 1,4 uge - Simulationsbaseret undervisning 0,4 uge Lokalundervisning 0,8 uge Ambulance / Præhospital 0,4 uge Kompetencemåling 0,1 uge Evaluering 0,1 uge 3,8 uger Tilstedeværelse (23 3,8) = 19,2 Klinisk periode 2 (7-12 måneder) Naturvidenskabeligt modul 6,0 uger Kompetencemåling 0,1 uge Evaluering 0,1 uge 6,2 uger Tilstedeværelse (23 6,2) = 16,0 Klinisk periode 3 (13-18 måneder) Opvågning 5,0 uger Humanistisk modul 2,2 uger Simulationsundervisning 0,6 uge Evaluering 0,1 uge Kompetencemåling 0,1 uge 8,0 uger Tilstedeværelse (23 8,0) = 15,4 Klinisk periode 4 (19-24 måneder) Andet hospital minimum 6,0 uger Afsluttende simulationsmodul 0,4 uge Opgaveskrivning 1,0 uge Vejledning 0,2 uge Evaluering 0,1 uge Kompetencemåling 0,1 uge Minimum 7,8 uger Tilstedeværelse (23 7,8) = 15,2 23

24 Tilladeligt fravær i den samlede 2-årige Specialuddannelse 1. Fravær under Specialuddannelsen: PERIODE Introduktionsperiode (6 mdr.) Kliniske uddannelsesperiode (18 mdr.) Max.10 arbejdsdage Max. 20 arbejdsdage FRAVÆR I det anførte maximale fravær medregnes fravær som følge af barns 1. sygedag. Såfremt ovenstående overskrides, skal uddannelsen forlænges. 2. Forlængelse af uddannelsen grundet andet fravær: Langtidssygemelding Barselsorlov Forældreorlov Strejke Uddannelsen forlænges mindst svarende til fraværet, dog skal uddannelsen være afsluttet senest 2 år efter bestået teoretisk eksamen. Såfremt denne tidsfrist ikke overholdes, skal kursisten til reeksamination som selvstuderende. 3. Ved nedenstående fravær skal der ved indgåelse af den specifikke uddannelseskontrakt udarbejdes en skriftlig aftale herom: Omsorgsdage Tjenestefrihed til PKA aktiviteter (aktiviteter anbefales at blive stillet i bero under uddannelsen) Tjenestefrihed til DSR aktiviteter (aktiviteter anbefales at blive stillet i bero under uddannelsen) Anden tjenestefrihed/orlov f.eks. til udsendelse med forsvaret (aktiviteter anbefales at blive stillet i bero under uddannelsen) 4. Nedenstående medregnes ikke: Ferie og feriefridage 24

25 Tilladeligt fravær i diverse praktikperioder og i forbindelse med undervisningsaktiviteterne Praktik Periodens længde Fraværets længde Regionsundervisning 7 dage 1 dag Naturvidenskabeligt og humanistisk teorimodul 7 uger 4 dage 3-5 dage Opvågningspraktik 5 uger og 2 dage 5 dage Ekstern praktik 6 uger 5 dage Simulationsdage 5 dage (udover 2+2 dage i teoriuddannelsen) 1 dag Ved overskridelse af det ovenstående tilladelige fravær er det den uddannelsesansvarliges ansvar at vurdere og fastsætte nødvendige tiltag evt. i samarbejde med teoriuddannelsens leder. Se i øvrigt side 65. Vurdering af juridiske, forsikringsmæssige og økonomiske aspekter Kursisten arbejder på uddannelsesstedets ansvar og forsikring. Kriterier for overførsel af merit Merit er en reduktion af uddannelsesforløbet og såfremt kursisten får merit, skal dette overholdes, og uddannelsen skal dermed forkortes, såfremt kursisten insisterer. For sygeplejersker som har gennemført Specialuddannelsen i intensiv sygepleje: Spørgsmål om merit vedrørende teoriundervisning. Som konklusion på møde mellem Landsudvalget og Sundhedsstyrelsen april 2001, blev det understreget, at der er meget ringe overlapning på de to teoriuddannelser, hvorfor der anbefales en konkret vurdering i forhold til en konkret ansøgning. Der ansøges skriftligt om merit, med dertil hørende dokumentation, samtidig med ansættelsessamtalen i forbindelse med optagelse på Specialuddannelsen. Formanden for det enkelte regionale Specialuddannelsesråd udfærdiger et begrundet afslag eller accept af meritansøgningen, og det meddeles skriftligt til den enkelte kursist. 25

26 For sygeplejersker som har opvågningserfaring: Dersom kursisten kan dokumentere min. 6 måneders sammenhængende ansættelse på et opvågningsafsnit indenfor det sidste år, inden påbegyndelse af Specialuddannelsen, kan praktikperioden afkortes til 3 uger. Der ansøges skriftligt om merit, med dertil hørende dokumentation, samtidig med ansættelsessamtalen i forbindelse med optagelse på Specialuddannelsen. Formanden for det enkelte regionale Specialuddannelsesråd udfærdiger et begrundet afslag eller accept af meritansøgningen, og det meddeles skriftligt til den enkelte kursist. Hvis der gives merit, skal hovedvægten i praktikken i så fald lægges på de udvalgte patientforløb. Kursisternes skift af uddannelsessted Hvis en kursist af hensyn til særlige omstændigheder ønsker skift af uddannelsessted, skal det foregå jf. nedenstående procedure: Kursisten formulerer en skriftlig begrundet ansøgning om skift af uddannelsessted Ansøgning sendes til eget og til det ønskede uddannelsessted Såfremt modtagende uddannelsessted kan imødekomme ansøgningen, tager den uddannelsesansvarlige her kontakt til den uddannelsesansvarlige på afgivende afdeling Både afgivende og modtagende afdeling skal acceptere skift af uddannelsessted, samt tidspunkt for dette Der skal foreligge skriftlige evalueringssamtaler, godkendte praktikperioder samt gennemførte kompetencevurderinger svarende til uddannelsestrinnet, som videregives til modtagende afdeling Der anbefales ansættelsessamtale og 3 måneders prøvetid på det nye uddannelsessted Skift af uddannelsessted tillades kun en gang efter godkendt introduktionsperiode Evt. forlængelse af uddannelsen på grund af skift af uddannelsessted aftales med kursist og modtagende afdeling Udgifter til eks. teorikursus afhandles afgivende og modtagende afdeling imellem Kursisten informerer teoriuddannelsens leder om skift af uddannelsessted Modtagende afdeling udfærdiger bevis for Specialuddannelsen Det lokale Specialuddannelsesråd orienteres ved næste møde om kursistens skift af afdeling 26

27 Fælles dokumentationsgrundlag for uddannelsen Den praktiske del af uddannelsen bedømmes på baggrund af erhvervede kompetencer og udtalelser fra de uddannelsesansvarlige sygeplejersker på praktikstederne Bestået skriftlig eksamen ved afslutning af det naturvidenskabelige teorimodul Gennemført samtlige kompetencevurderinger i den kliniske uddannelse Bestået afsluttende skriftlige opgave omhandlende et anæstesiologisk sygeplejefagligt problem Bevis for Specialuddannelse til anæstesisygeplejerske udstedes ved uddannelsens afslutning, såfremt den teoretiske og praktiske del af uddannelsen er forløbet tilfredsstillende Uddannelsesbeviset skal indeholde følgende oplysninger: (se bilag 1) Personlige data Den samlede uddannelsesperiode (fra - til) Sygehusvæsenets navn Uddannelsessted Beskrivelse af introduktionsperioden Specifikation af hvilke specialeområder den kliniske uddannelse har omfattet Eksterne praktikperioder Antal undervisningstimer på teoriuddannelsen Karakter for teorieksamen Emne for afsluttende opgave Der vedlægges et indstik med beskrivelse af emnerne i den teoretiske del af uddannelsen samt oversigt over kompetencekort i uddannelsen Underskrift ved formand i det enkelte regionale Specialuddannelsesråd og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske Uddannelsesbeviserne udstedes i et samarbejde mellem de uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker og sekretariatet for Specialuddannelsen, hvor kopier af uddannelsesbeviser opbevares. Det anbefales, at det fremtidige fælles bevis oversættes til engelsk. 27

28 Den kliniske uddannelse 28

29 Den kliniske uddannelse Den kliniske uddannelse tilrettelægges med udgangspunkt i målformuleringerne for de enkelte uddannelsesperioder samt de specifikke mål i kompetencevurderingerne. Den kliniske uddannelse skal tilbyde en bred variation af den anæstesiologiske praksis, således at kursisten får mulighed for at tilegne sig det fornødne kompetenceniveau. Den samlede kliniske uddannelse skal således tilbyde anæstesi til: Mindst 3 kirurgiske specialer Akutte patienter Patienter i ASA-gruppe gruppe III og IV Børn over 2 år Hoved/hals kirurgi Akutte funktioner indenfor sygehuset o Hjertestopbehandling o Behandling i skadestue/modtagelse. o Assistance i forbindelse med div. diagnostiske undersøgelser o Behandling af den ustabile patient i sengeafdeling o Transport af patienter internt og eksternt Et væsentligt omdrejningspunkt i tilrettelæggelsen af den samlede uddannelse er, at arbejdsopgaverne i de kliniske uddannelsesperioder har jævnt stigende kompleksitet. Den samlede uddannelse inddeles i 4 perioder af 6 måneders varighed: Introduktionsperiode 1 Klinisk periode 2 Klinisk periode 3 Klinisk periode 4 Det enkelte uddannelsesforløb tilrettelægges således, at minimum 6 uger af den kliniske uddannelse skal foregå på et andet hospital end uddannelsesstedet, hvor uddannelsesforløbet er forankret jf. Cirkulæret. Som konsekvens af regionaliseringen bliver det på sigt nødvendigt for flere uddannelsesgivende afdelinger at planlægge yderligere eksterne praktikperioder for at tilgodese kravet om, at den kliniske uddannelse skal indeholde en bred variation af den anæstesiologiske praksis jf. ovenstående. 29

30 Aktiviteter i uddannelsesperioderne Introduktionsperiode 1 Anæstesi til almene kirurgiske specialer Ukomplicerede anæstesiforløb ASA I og II Kendskab til akutte anæstesiforløb Kompetencevurdering Kort 1-7 Lokalundervisning Introduktionsteorimodul 7 dage Simulationsbaseret undervisning 2 dage (hjertestoptræning kan tilbydes) Præhospitalspraktik 2 dage Der afholdes forventnings- / evalueringssamtaler efter 1, 3 og 6 måneder Klinisk periode 2 Elektiv samt ukomplicerede akutte anæstesiforløb Tiltagende kompleks kirurgi Tiltagende komplicerede anæstesiforløb (ASA I + II + III) Ukomplicerede akutte anæstesiforløb Kompetencevurdering kort 8-13 Naturvidenskabeligt teorimodul, 28 dage inkl. skriftlig eksamen Simulationsbaseret undervisning 2 dage i forb. med teoriuddannelsen 1 uddannelsessamtale efter 9 måneder 1 evalueringssamtale efter 12 måneder Klinisk periode 3 Anæstesi til akutte patientforløb Anæstesi til yderligere kompleks kirurgi Opvågningspraktik - 5 uger og 2 dage Kompetencevurdering kort Humanistisk teorimodul 11 dage, inkl. gruppeopgave Simulationsbaseret undervisning 3 dage 1 uddannelsessamtale 1 evalueringssamtale 30

31 Klinisk periode 4 Alle typer anæstesiforløb Akutte patientforløb ASA III - V Kompetencevurdering kort Afsluttende simulationsmodul 2 dage Afsluttende skriftlig opgave 5 studiedage 1 uddannelsessamtale 1 evalueringssamtale Evalueringssamtaler skal altid foretages i afslutning af de eksterne praktikperioder. Det ovenfor nævnte indhold i uddannelsesperioderne er skitseret i rammeplanen på næste side. 31

32 Rammeplan for Specialuddannelsen Introduktionsperiode 1 Klinisk periode 2 Klinisk periode 3 Klinisk periode 4 Måneder: Klinisk uddannelse Evalueringer Almene specialer Ukomplicerede anæstesiforløb (ASA: I + II) Kendskab til akutte anæstesiforløb 2 dage i præhospitalspraktik 1 forventningssamtale 2 evalueringer Tiltagende kompleks kirurgi Tiltagende komplicerede anæstesiforløb (ASA: I + II + III) Ukomplicerede akutte anæstesiforløb 1 uddannelsessamtale 1 evaluering Yderligere kompliceret kirurgi i alle tilgængelige specialer Specielle patientkategorier Komplicerede anæstesiforløb (ASA: I V) Akutte anæstesiforløb Opvågning 5 uger og 2 dage Praktik i andet hospital, 6 uger 1 uddannelsessamtale 3 evalueringer Afvikling af kompetencekort Teoretisk undervisning Lokal undervisning Introduktionsteorimodul, 7 dage Naturvidenskabelig teorimodul. 28 dage inkl. 2 dages simulationsbaseret undervisning Humanistisk teorimodul, 11 dage, inkl. gruppeopgave Simulationsbaseret undervisning Inhalationsanæstesi Akut indledning Evt. Hjertestoptræning 4 EKG (teoriudd.) Hæmodynamik (teoriudd.) Kritiske hændelser Børneanæstesi Vanskelig luftvejshåndtering Afsluttende simulationsmodul, 2 dage (teoriudd.) Eksamen Teoretisk prøve, RH Skriftlig opgave 5 vejledningstimer 5 studiedage Den kliniske uddannelse i periode 3 og 4 kan planlægges i vilkårlig rækkefølge 4 Denne dag tilbydes efter behov 32

33 Mål for uddannelsesperioderne Formål for Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje jf. Cirkulæret Specialuddannelsen skal sikre, at anæstesisygeplejersken erhverver de nødvendige forudsætninger for at varetage anæstesisygeplejerskens funktionsområde på anæstesiafdelinger og opvågningsafsnit/afdelinger. Funktionsområdet omfatter udførelse af sygepleje til patienter præ-, peri- og postanæstetisk, integreret og koordineret med viden og færdigheder fra det anæstesiologiske fagområde, herunder: Forberedelse/medvirken ved fysisk og psykisk forberedelse til anæstesi Observation af og støtte til patienter under anæstesi Administration af anæstesi ud fra anæstesilægens ordination eller efter anæstesiafdelingens retningslinier I samråd med anæstesilæge behandle evt. komplikationer under anæstesi Evaluering af anæstesiforløb Medvirke ved kontrol og vedligeholdelse af specialapparatur Observation, pleje og kontrol af patienter postanæstetisk samt administration af den postoperative smertebehandling Sikre sufficient dokumentation af observation, pleje og behandling Medvirke til at skabe kontinuitet og helhed i patientforløb Medvirke i den anæstesiologiske smertebehandlingsindsats Deltagelse i patienttransport inden for og imellem sygehuse. Deltagelse i akutfunktion inden for og uden for sygehuset Initiere og medvirke til udvikling af den anæstesiologiske sygepleje Supervision og vejledning til sygeplejersker under uddannelse Derudover skal anæstesisygeplejersken medvirke i den fortløbende kvalitetsudvikling af plejeog behandlingsprogrammerne, deltage i afdelingens øvrige uddannelsesopgaver og indgå i det tværfaglige samarbejde i afdelingen, med sygehuset i øvrigt samt samarbejdende sygehuse. Målformuleringerne tager udgangspunkt i Cirkulæret. De er nedenfor formuleret i forhold til de fire uddannelsesperioder, hvor dog introduktionsperioden er delt op i to perioder: Introduktionsperiode 1: 0 3 mdr. Introduktionsperiode 1: 4 6 mdr. 33

34 Klinisk periode 2 Klinisk periode 3 Klinisk periode 4 Målformuleringerne henviser til det kompetenceniveau, der forventes i afslutningen af den angivne uddannelsesperiode. Nogle målformuleringer bortfalder f.eks. fra periode 1 til den efterfølgende uddannelsesperiode for at undgå gentagelser. Målene for de efterfølgende perioder afspejler de øgede krav til kursisten i disse perioder. Der anvendes to begreber der indikerer graden af supervision: vejledning og støtte. Vejledning repræsenterer det mindst selvstændige og støtte det mest selvstændige, dog uden at være med selvstændig udførelse. Strukturen for målformuleringerne relaterer sig til Bologna-deklarationens tre kompetenceområder: Praktiske, faglige og intellektuelle kompetencer. Begrundelsen for dette valg er, at det europæiske uddannelsessamarbejde i tiltagende grad fokuserer på gennemsigtighed i uddannelsessystemet i tråd med den globale udvikling. Ønsket om uddannelsessystemets gennemskuelighed, har resulteret i en fælles europæisk beskrivelse af en uddannelses kompetencer. Disse områder for kompetencer er ligeledes anvendt i kompetencevurderingsredskabet. Bolognadeklarationens definition af de tre områder for kompetencer er som følger: Praksiskompetencer Ved praksiskompetencer forstås kompetencer, der er rettet direkte mod varetagelse af funktionen. Det handler om praktiske færdigheder baseret på gentagelse, at kunne handle relevant i akutte situationer, men også om kommunikative færdigheder samt mono- og tværfagligt samarbejde. Faglige kompetencer Ved faglige kompetencer forstås en specialkompetence indenfor fagområdet og indsigt i tilgrænsende fagområder. Det drejer sig om at have en teoretisk ballast som baggrund for sin praksis, og at kunne anvende forsknings- og udviklingsarbejde i egen praksis. Intellektuelle kompetencer Ved intellektuelle kompetencer forstås evnen til refleksion, analyse, abstrakt tænkning samt kritisk stillingtagen. Dette fordrer, at man har en vidensøgende indstilling, evne til at strukturere 34

35 egen læring og at være aktiv i egen læreproces. Intellektuelle kompetencer omfatter ligeledes evnen til at beskrive, analysere, formulere og formidle. Introduktionsperiode 1: 0 3 mdr. Praksiskompetencer Kan modtage patienten under hensyntagen til patientens aktuelle behov i forbindelse med anæstesi og operation Kan kommunikere med patienten i alle anæstesiens faser på en hensigtsmæssig måde og med udgangspunkt i patientens behov Kan planlægge og klargøre til anæstesi i forhold til elektive patienter ASA I II Med støtte kan lejre patienten i rygleje under hensyntagen til komfort og forebyggelse af komplikationer Med støtte kan sikre patienten frie luftveje i anæstesiens faser Under vejledning kan indlede, vedligeholde og afslutte anæstesi til elektive patienter ASA I - II under hensyntagen til patientens tilstand og behov Med støtte kan varetage omsorgen for patienten under anæstesi i forhold til den elektive patient ASA I - II Under vejledning kan anvende de hyppigst forekomne anæstetika i forhold til det enkelte kirurgiske indgreb, angivne doseringer og patientens aktuelle tilstand Med støtte kan tjekke og anvende afdelingens mest anvendte apparatur Kan bortskaffe medicinrester efter afdelingens retningslinjer Sammen med vejleder kunne samarbejde relevant i det tværfaglige team på operationsstuen Under vejledning kan arbejde i overensstemmelse med de hygiejniske principper på operationsstuen Med støtte kan planlægge den postoperative periode for den elektive patient ASA I - II Faglige kompetencer Kan tilegne sig den teoretiske viden der er indeholdt i den regionale undervisning Med støtte kan begrunde konkrete handlinger i forhold til den enkelte anæstesi til den elektive patient ASA I - II Har begyndende indsigt i de hyppigst anvendte anæstesimetoder 35

36 Har kendskab til enkelte af afdelingens kliniske retningslinjer Sammen med vejleder evaluere anæstesiforløb til elektive patienter ASA I II Har kendskab til anæstesisygeplejerskernes arbejds- og ansvarsområde Har kendskab til samarbejdende afdelinger Intellektuelle kompetencer Demonstrere begyndende indsigt i og forståelse for, hvilke fysiske, psykiske og sociale faktorer, der kan påvirke patienterne i forbindelse med anæstesi og operation Demonstrere begyndende indsigt i hvilke faktorer, der medvirker til at skabe kontinuitet og helhed i patientforløbet Har begyndende indsigt i de etiske aspekter i forhold til patienten under anæstesi Viser evne til at anvende vejledning på en hensigtsmæssig måde og bidrager konstruktivt i vejledningsforløbet Kan forholde sig refleksivt i forhold til eget kompetenceniveau Udviser medansvar for eget uddannelsesforløb Introduktionsperiode 1: 3-6 mdr. Praksiskompetencer Kan modtage patienten og reagere på dennes signaler verbale og non-verbale - i forbindelse med anæstesi og operation Kan varetage omsorg for patienten under anæstesi i forhold til den elektive patient ASA I - II og den ukomplicerede akutte patient Er fortrolig med afdelingens mest anvendte apparatur Kan indlede, vedligeholde og afslutte anæstesi til elektive patienter ASA I - II under hensyntagen til patientens tilstand og behov Kan tilrettelægge og afvikle de daglige funktioner i et arbejdstempo som tilgodeser operationsprogrammets afvikling Med støtte kan planlægge, klargøre og varetage anæstesi til ukomplicerede akutte patienter Kan lejre patienten under hensyntagen til komfort og forebyggelse af komplikationer i forbindelse med forskellige lejringsformer Kan reagere adækvat på uforudsete hændelser 36

37 Kan dokumentere anæstesiforløbet efter afdelingens retningslinjer Kan anvende afdelingens hyppigst forekomne anæstetika og anæstesimetoder i forhold til det enkelte kirurgiske indgreb, angivne doseringer og patientens aktuelle tilstand Kan kommunikere og samarbejde hensigtsmæssigt i det tværfaglige team på operationsstuen Arbejde i overensstemmelse med de hygiejniske principper på operationsstuen Kan planlægge den postoperative periode for den elektive patient ASA I - II og den ukomplicerede akutte patient Faglige kompetencer Tilegner sig fortsat den teoretiske viden, der er indeholdt i den regionale undervisning Kan gøre rede for de hyppigst anvendte kliniske vejledninger i afdelingen Kan begrunde teoretisk konkrete handlinger i forhold til den enkelte anæstesi Kan begrunde valg af de hyppigst forekomne anæstesimetoder Kan evaluere anæstesiforløb til elektive patienter ASA I II Kan redegøre for de specielle forholdsregler i relation til anæstesi til den ukomplicerede akutte patient Kan redegøre for virkning, bivirkning, anslagstid, virkningsvarighed og dosering i forhold til de hyppigst anvendte anæstetika Har kendskab til forholdsregler til begrænsning af forurening med inhalationsanæstetika Har begyndende indsigt i almene kirurgiske metoder og kan relatere disse til anæstesiforløbet Har begyndende indsigt i betydningen af hensigtsmæssig kommunikation og samarbejde i teamet på operationsstuen i forhold til patientens sikkerhed Intellektuelle kompetencer Har forståelse for hvilke fysiske og psykiske faktorer, der kan påvirke patienterne i forbindelse med anæstesi og operation Har forståelse for hvilke faktorer, der medvirker til at skabe kontinuitet og helhed i patientforløbet Viser evne til at reflektere over egen praksis Viser forståelse for de etiske aspekter i forhold til patienten under anæstesi 37