Projektbeskrivelse for Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift

Transkript

1 Projektbeskrivelse for Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift Indholdsfortegnelse Indledende side 2 Resumé og baggrund side 3 Folkekirken som ny aktør for sårbare børnefamilier side 7 Om projektet side 8 Familiernes kendetegn side 18 Organisering side 21 Mål side 22 Evaluering side 23 Formidling side 24 Dialogpartnere side 25 Tidsplan side 25 Budget side 26 Afsluttende side 26 1

2 Indledende. Gode grunde til at gøre godt forældreskab til en folkesag. Børn skal opdrages, så de får en robust karakter Mange børn og unge mangler livsmod, robusthed og karakterstyrke, og en stor del af forklaringen skal findes i, at vi som samfund har befundet os lidt i et tomrum, siden vi afskaffede den autoritære opdragelse med kæft, trit og retning, siger professor i psykologi og tidligere formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, der er aktuel med bogen Styrk dit barns karakter. Hans anke går bl.a. på, at vi har overset, at børn har brug for, at de voksne hjælper dem med det, han kalder karakterdannelsen. Det har slået mig, at så mange børn og unge enten har et meget lavt selvværd eller ligefrem alvorlige psykiske problemer. Aldrig har vi medicineret de yngste så meget, som vi gør i dag. Og forklaringen skal først og fremmest findes i, viser internationale studier og egne iagttagelser, at mange voksne har opdraget et par generationer af børn og unge, som ikke er robuste nok. Der har, efter Per Schultz Jørgensens mening, de seneste årtier været alt for meget forhandlingskultur i den moderne demokratiske familie. Det duer ikke, for alle studier viser, at børn og unge har brug for at være omgivet af voksne, som er klare i mælet og som fortæller, hvad der er rigtigt og forkert. Det helt centrale er, at forældre ikke har modet til at opdrage, for det at have faste rammer i en familie betyder, at man står fast på nogle værdier, som børnene senere vil overtage. For sådan er børn de fører både gode og dårlige vaner med sig ind i deres egne liv som voksne. Den fremherskende opdragelsesstil, hvor forældre laver aftaler med selv helt små børn om dette og hint, er at gøre børnene en bjørnetjeneste. Det er misforstået demokrati! Det er også yderst gavnligt, at man lærer børn at udsætte behov, viser forskningen. De børn, der kan udsætte deres behov, for senere at opnå en endnu større gevinst som at lære at læse, løse matematikopgaver, blive gode til sport, musik og meget andet, klarer sig bedre som voksne både uddannelsesmæssigt og familiemæssigt, oplyser Per Schultz Jørgensen. Og karakterdannelsen skal ske fra børnene er små, for når teenagedrengen ikke vil stå op om morgenen eller ikke gider passe sin skole på anden vis, er forældrenes muligheder for at rette op begrænsede. De gode vaner og den selvdisciplin man giver sine børn fra de er små, smelter sammen med personligheden. Man betaler en høj pris for at slække på opdragelsen af børnene, mens de er små. Mange forældre orker ikke at tage kampen med børnene, men det vil jeg bestemt råde dem til at gøre meget konsekvent på en god og kærlig måde. Det er nemlig en investering i karakterdannelse, som alle parter ikke mindst børnene får tifold igen, siger Per Schultz Jørgensen. Nordjyske Stiftstidende, 23. marts

3 Opdragelse er en kærlighedserklæring Der har været alt for meget angst for at opdrage og sætte grænser. Opdragelsen er en kærlighedserklæring, man gør mod sine børn. Hvis man ikke gør det, gør man dem en rigtig dårlig tjeneste. Lise Egholm, Forhenv. skoleleder, Berlingske, 24. januar 2015 Resumé og baggrund. Aalborg Stift ønsker at iværksætte pilotprojektet Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift for at frivillige i hjemmet kan bistå forældre, der har brug for hjælp til at ændre kurs i forhold til opdragelse af børn samt til at få et bedre samspil i dagligdagen mellem forældrene indbyrdes og i forhold til børnene. Målet med den konkrete indsats i hjemmet er at bidrage til, at forældrene bliver bedre til at tage hånd om børnenes opvækst; til gavn og nytte for såvel forældre som børn. Et godt børnefamilieliv med god og nær kontakt og dialog mellem forældrene uanset om forældrene lever sammen eller ej, forældrene som primære omsorgspersoner, gode barndomsvenner evne til at udskyde aktuelle behov samt en undervisnings- og uddannelsesorientering giver grundlaget for at børnene får et godt voksenliv. Dette vil hjælpen til de sårbare børnefamilier derfor have særligt fokus på! Folkekirkens Familiestøtte vil tilbyde hjælp via frivillige til sårbare børnefamilier, der ønsker hjælp. Udfordringerne for forældrene må dog ikke have en sådan karakter og størrelse, at det er kommunen, der skal tilbyde hjælp i hjemmet efter serviceloven. Folkekirkens Familiestøtte ønsker at være i midterfeltet mellem de familier, der i den ene ende fuldtud magter forældreopgaven og i den anden ende de familier, hvor problemerne er så store, at der ydes kommunal hjælp i hjemmet. Folkekirkens Familiestøtte vil via frivillige tilbyde hjælp til selvhjælp gennem relationsopbyggende adfærd og nærvær i dagligdagen i hjemmet. Tilbuddet målrettes konkret behovet hos den enkelte børnefamilie. 3

4 Det er en væsentlig del af den danske folkekirkes værdigrundlag at have stor opmærksomhed om børn og familier. Det er imidlertid ikke set før i nyere tid, at behovet for hjælp hos sårbare børnefamilier nu vil blive imødekommet af målrettede tilbud fra Folkekirken i projektperioden som udgangspunkt i Aalborg Stift. Folkekirken er med sin decentraliserede opbygning meget tæt på familierne. Folkekirkens Familiestøtte vil være for alle børnefamilier i målgruppen - uanset om familien har et tilhørsforhold til Folkekirken eller ej. Efter projektperioden ønskes de dokumenterede erfaringer fra projektet udbredt til alle menighedsråd og sogne i hele Danmark. I hele projektperioden vil der ske en løbende formidling af pilotprojektets forløb til alle interesserede. Det forventes, at projektet vil inspirere mange menighedsråd under og efter projektforløbet til at iværksætte tilsvarende hjælpetilbud til sårbare børnefamilier. Projektet bidrager til, at to parter de sårbare børnefamilier henholdsvis Folkekirkens Familiestøtte - møder hinanden i gensidig forståelse og fælles interesse for at løse en vigtig opgave. Den ene part, de sårbare børnefamilier, har udfordringer med at tage godt vare på børneopdragelsen, men ved ikke i dag, hvor de skal henvende sig, da problemerne ikke har en sådan størrelse, at det offentlige er forpligtet til at tilbyde hjælp i hjemmet. Den anden part, Folkekirkens Familiestøtte, konkretiseret ved menighedsrådene, har tradition for at hjælpe mennesker med hjælpebehov, men har i nyere tid fra 1970érne og opefter været tilbageholdende med at tilbyde specifik og målrettet hjælp til sårbare børnefamilier. Med dette projekt vil de to parter møde hinanden og udvikle et godt og nyttigt samarbejde om børnene med det fælles mål at give børnene en god opvækst og grundlaget for et godt liv. Aalborg Stift imødekommer med projektet et behov hos de sårbare børnefamilier til gavn for familien, for næste generation og for samfundet på såvel mikro- som makroniveau. Efter projektperioden forventes menighedsrådene at have fået erfaring med og indsigt i fordelene ved Folkekirkens Familiestøtte; frivilligt socialt arbejde for sårbare børnefamilier. Forventningen er, at der på grundlag af projektets 4

5 dokumentation af nytteværdien af indsatsen for de sårbare børnefamilier, vil ske en omprioritering af midlerne i Folkekirken til fordel for de sårbare børnefamilier. Efter projektperioden forventes Folkekirkens Familiestøtte derfor at kunne være selvbærende. Allerede under udviklingen af pilotprojektet har vi mærket en stor interesse for projektet i andre stifter. Mange menighedsråd i hele landet vil utvivlsomt blive inspireret af projektet allerede under projektforløbet. Det forventes derfor, at pilotprojektet inden for overskuelig tid vil bidrage til, at de sårbare børnefamiliers udfordringer, børneopdragelse mv. vil blive debatteret og drøftet på lokalt niveau i hele landet og det vil formentlig ikke blive ved snakken. Formodningen er, at der vil blive iværksat initiativer i form af tilsvarende hjælpetilbud til de sårbare børnefamilier andre steder i landet. Projektsekretariatet er indstillet på at rådgive og bistå alle de menighedsråd, der måtte henvende sig under og efter projektperioden. Kommunerne i og uden for Nordjylland har også vist interesse for projektet, da der aktuelt i mange byråd drøftes, hvorledes der på baggrund af de ikke så vellykkede erfaringer de seneste år med mangel på afgrænsning af det offentliges ansvar og borgerens egetansvar kan udvikles en ny politik i forhold til godt medborgerskab. Det tilsigtes, at udvikling af et nyt, mere selvbærende medborgerskab skal bidrage til bedre og mere holdbare løsninger borgerne imellem, herunder også børnefamilierne imellem. Citaterne i denne projektbeskrivelse er nøje udvalgt, da de skal bidrage til at uddybe baggrunden for og nødvendigheden af projekt Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift. Nogle af budskaberne, værdierne og de gode råd i citaterne vil der blive arbejdet med i projektet, da de er understøttende for dette projekt. Som citaterne viser iværksættes pilotprojektet på et tidspunkt, hvor debatten om konsekvenserne af ingen eller ringe opdragelse er særdeles aktuel. Dette vil også bidrage til at øge interessen for pilotprojektet og forbedre mulighederne for, at pilotprojektets erfaringer og viden vil blive omsat til praktiske handlinger i hele landet. 5

6 For Aalborg Stift har det været afgørende, at da vi først nåede til erkendelsen af, at en stor gruppe af børnefamilier, de sårbare børnefamilier, har behov for hjælp fra naboen / medborgeren, så kunne vi ikke forholde os passivt og iagttagende til disse problemer. Der skal handles og ageres i forhold til vores medmennesker, der har brug for hjælp. Nabohjælpen skal igen gøres til den gode, naturlige hjælp der samtidig styrker nærheden og relationerne i vores samfund. Derfor har vi udviklet pilotprojektet Folkekirkens Familiestøtte. Pia Pia, der er 10 år, bor sammen med sin mor og far i en landsby i Nordjylland. Hendes forældre er efter lang tids arbejdsløshed nu begge i arbejde som henholdsvis buschauffør og køkkenmedhjælper. Forældrene har lange arbejdsdage samt lang transporttid hver dag. Det har været svært at finde arbejde, så de har været nødt til at tage de jobs, som de har kunnet få, selv om de må bruge flere timer dagligt på at pendle. De bruger offentlige transportmidler, da familien grundet stor gæld ikke har råd til at have bil. Ind imellem overnatter far på sit arbejde, fordi han må arbejde over og ikke kan nå rutebilen hjem. Pia er enebarn. Hver dag står hun selv op og går i skole, da forældrene er taget afsted på arbejde, inden hun står op. Efter skoletid går Pia alene hjem og låser sig ind i huset. Familien har ikke noget netværk eller familie i området. Af sikkerhedshensyn har forældrene pålagt Pia, at hun ikke må have veninder med hjem efter skoletid, ligesom hun ikke må besøge nogen eller gå ud af huset, når forældrene ikke er hjemme. Når hun kommer hjem fra skole, sender hun en sms til sin mor og herefter sætter hun sig og ser film. Forældrene kommer hjem ved tiden og herefter skal der hurtigt laves mad og gøres forberedelser til næste dag. Forældrene er ofte trætte og skændes meget om aftenen. Når dette sker, går Pia ind på sit værelse og sætter sig igen til at se film. Pia er en lidt hæmmet pige og føler sig udenfor i skolen, hvor klassekammeraterne har en masse at snakke om, som hun ikke er en del af. Pia har ikke mulighed for at deltage i fødselsdagsselskaber eller fritidsaktiviteter med klassekammeraterne. Pia s lærere beskriver hende som en lidt klæbende pige, som higer efter voksenkontakt. De andre piger i klassen kalder hende duks. Frikvartererne tilbringer Pia ofte grædende på pedellens kontor eller sammen med rengøringspersonalet. Pia har stort behov for kontakt med voksne og behov for gode veninder. Hvem kan hjælpe Pia og forældrene? 6

7 Folkekirken som ny aktør for sårbare børnefamilier Der er lang tradition for, at kirken udfører frivilligt, socialt arbejde eller diakoni, som det kaldes inden for kirken. Der har i nyere tid imidlertid ikke været tradition for at have opmærksomhed på de børnefamilier, der i dette projekt betegnes sårbare børnefamilier som i kortere eller længere tid har brug for hjælp til at kunne udfylde forældrerollen til gavn og nytte for dem selv og deres barn/børn. Sårbarhed må betragtes som en del af livsvilkårene for alle mennesker, hvor forskellige årsager og hændelser i livet kan medføre, at vi som mennesker i kortere eller længere tid kan være sårbare. Sårbarhed er derfor ikke et marginaliserende eller ekskluderende udtryk. Tværtimod. Med sine mange sogne fordelt over hele landet, har Folkekirken en lokal forankring og dermed en enestående mulighed for at træde til med hjælp fra menneske til menneske. Til mennesker, der er tæt på. Aalborg Stift finder det indlysende og naturligt at udvikle relevante og målrettede tilbud om hjælp til de børnefamilier, der befinder sig i midterfeltet og som har behov for hjælp. For denne målgruppe har problemerne endnu ikke en sådan størrelse og karakter, at kommunerne skal tilbyde hjælp i hjemmet efter serviceloven. Folkekirken er en stor ressource i lokalsamfundet, og den har et vidt forgrenet netværk, som den kan trække på i flere henseender. Samtidig er Folkekirken apolitisk og kan derfor samle de lokale aktører i et fællesskab, der først og fremmest handler om relationer, medmenneskelighed og hjælp til hinanden. Med Folkekirkens Familiestøtte skal der gerne kunne ydes hjælp tidligt (i forhold til børnenes alder) og førend problemerne bliver så store, at det måske ender så galt, at der opstår behov for hjælp i hjemmet efter serviceloven. Hvis problemerne når en sådan størrelse, at der skal ydes hjælp efter serviceloven, er der desværre stor sandsynlighed for, at barnet også får brug for kommunal hjælp som voksen. Folkekirkens Familiestøtte tilsigter derfor også at være forebyggende i forhold til ydelser efter serviceloven. 7

8 Pilotprojektet iværksættes i 19 sogne. Erfaringerne skal formidles til alle sogne i hele landet og andre interesserede - både under og efter projektforløbet. Efter projektets afslutning vil der med dokumentation i hånden blive iværksat en større landsdækkende kampagne, hvor repræsentanter fra familierne, frivillige, koordinatorer, menighedsråd m.fl. vil indgå i en større informationsturné, der vil blive tilbudt alle menighedsråd og andre interesserede. Der er, som nævnt, tale om et pilotprojektet, men formålet med projektet er, at indholdet og erfaringerne skal bidrage til, at alle menighedsråd i Danmark vil drøfte og tage stilling, om man lokalt skal iværksætte noget tilsvarende. Projektsekretariatet i Aalborg Stift er indstillet på at yde den fornødne hjælp og rådgivning til alle menighedsråd, der måtte henvende sig herom såvel under som efter projektforløbet. Om projektet Projektet bygger på nogle bærende og grundlæggende ideer om at: - Yde hjælp til selvhjælp, og - Yde hjælp til næsten som en naturlig del af hverdagen Hjælpen er konkret og praktisk. For de sårbare børnefamilier tilsigtes bl.a., at - Yde støtte til familiens daglige livsførelse, bedre samliv m.v. - Hjælpe forældrene med god indbyrdes kommunikation, konflikthåndtering m.v. - Hjælpe forældrene konkret for at praktisere forældrerollen bedre - Hjælpe familierne med at udvikle støttende netværk - Hjælpe børnene med at få gode venner - Hjælpe familien med at få opfyldt alle familiemedlemmernes sociale behov - Bidrage til at børnene bliver motiveret for undervisning og uddannelse - Medvirke til at bryde uheldige rutiner i dagligdagen. De frivilliges indsats i hjemmet ydes med det overordnede sigte, at den skal bidrage til, at børnene får et udbytte af forældrenes opdragelse, der giver større 8

9 selvværd og større robusthed, så de bliver bedre rustede til at imødegå livets udfordringer og lærer betydningen af længerevarende relationer. God praksis i forebyggende arbejde Af SFI s publikation fra 2013, God praksis i forebyggende arbejde fremgår det, at bl.a. følgende beskyttelsesfaktorer har betydning for et barns opvækst og familiens situation: I familien: - Nær tilknytning til omsorgsfuld(e) forælder/-re eller anden voksen - Autoritativt forældreskab - Socioøkonomiske ressourcer - Familiens forbindelse til uformelle, støttende netværk Uden for familien: - Bånd til engagerede sociale voksne, fx pædagoger eller frivillige - Deltagelse i fritidsliv Det er målet, at de sårbare familier oplever Folkekirkens Familiestøtte som åben, hjælpsom og tilstedeværende. Familierne skal opleve, at der bliver lyttet til dem, at deres daglige udfordringer tages alvorligt og at der ydes hjælp i overensstemmelse hermed. Folkekirkens Familiestøtte er støttende og ikke belærende. Hjælpen bygger på dialog og fællesskab med familien. Hjælpen til familierne er målrettet deres situation. Det kan for eksempel være: - dialog om og støtte til strukturering af familiens hverdag og indarbejdelse af nye vaner fx morgen- og aftenrutiner - dialog med og støtte til skilsmisseforældre med konflikter - konflikthåndtering for at begrænse forældrenes indbyrdes skænderi og ændre tiltaleformerne over for børnene - ferieaktiviteter og fælles oplevelser for hele familien - lektiehjælp - afholdelse af børnefødselsdage, konfirmationer og andre familiefester og højtider - sørge for at børnene kan deltage i fritidsaktiviteter og arrangementer med bl.a. skolekammerater - hjælp til overblik over udgifter i forhold til indtægter 9

10 - aflastningsmuligheder og netværksdannelse - fælles drøftelser om forældreansvar og opgaver med andre familier. De redskaber, som forsker, postdoc Tea Trillingsgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, for øjeblikket er ved at udvikle vedrørende relationen mellem forældrene tilsigtes bragt i anvendelse i projektet. Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift etableres som et pilotprojekt i perioden Mindst seks sogne deltager og det bliver i disse sogne, der skal findes det nødvendige antal frivillige og ansættes en koordinator for disse. Folkekirkens Familiestøtte vil tilbyde hjælp til de sårbare familier i samarbejde med de kommuner, projektsognene ligger i. Menighedsrådene i følgende sogne har givet tilsagn om deltagelse: Hadsund-Vive, Hans Egede (Aalborg Øst), Hjallerup, Thisted og Nykøbing Mors. I Hjallerup, der er beliggende i Brønderslev Provsti, gør der sig det særligt gældende, at alle menighedsråd i Brønderslev Provsti ønsker at deltage. Endvidere forventes et menighedsråd i Jammerbugt Provsti at deltage. Det betyder, at der samlet er en god spredning i Aalborg Stift af deltagende menighedsråd og at der er god variation i forhold til sognenes størrelse. Der vil blive indgået samarbejdsaftaler med de kommuner, som sognene er beliggende i. Aftalerne skal sikre, at socialforvaltningerne kender projektet og bidrager til at udbrede viden herom, herunder også til dagsinstitutioner, skoler, sundhedsplejen, m.v. Tilsvarende skal den kommunale forvaltning formelt give sin accept af, at projektets medarbejdere får adgang til at besøge skoler og institutioner for bl.a. at orientere om projektets indhold og hjælpemuligheder. De lokale erfaringer med dialog i øvrigt med forældre som skoler mv. forventes gerne at ville dele med dette projekt vil naturligvis blive taget imod og bragt i anvendelse. Hjælp til selvhjælp er en hjørnesten i projektet, herunder at familien selv henvender sig om bistand til at løse nogle udfordringer i hjemmet i forhold til samspillet mellem forældre og børn. Henvendelsen kan være baseret på et godt råd fra fagpersoner i forvaltningen, skolen eller daginstitutionen. 10

11 Det forhold, at der tilbydes hjælp af frivillige på grundlag af velvilje og reflekteret grundlag samt at det sker i eget hjem, i eget nærmiljø, uden at skulle afgive oplysninger om cpr.nr. og uden at blive til en sag i kommunen, vil utvivlsomt kunne bidrage til at rydde en afgørende barriere af vejen og til at øge efterspørgslen af hjælp fra projektet. Invester før det sker. Det socialpolitiske udspil fra KL i 2013, Invester før det sker, understøtter projekt Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift. Det fremgår bl.a. af udspillet, at velfærd eller det gode liv skabes i relationer, fællesskab og netværk med andre Kommunerne skal i højere grad end i dag åbne op for og gå i dialog med de mange ressourcer og aktører i lokalområdet, som kan bidrage til udviklingen af nye velfærdsløsninger. I forhold til temaet, Socialpolitikken begynder i familien, fremgår det af udspillet, at forældre er nøglen til børns læring og udvikling. Statistikkerne viser tydeligt, hvilken betydning familiebaggrunden har for børns udviklingsmuligheder. Det fremgår også af KL s udspil, at der skal være fokus på forældrenes, børnenes og de unges netværk og sociale kompetencer. Dette fokus er yderst vigtigt, hvad enten det drejer sig om at støtte og styrke relationen mellem det lille barn og dets forældre eller om at støtte unge til at få et ressourcestærk netværk, hvor de kan finde støtte og rollemodeller. I udspillet indgår også et tema, Den aktive borger, hvori det nævnes, at forfølge inklusions- og rehabiliteringsdagsordenen stiller krav om investeringer i kulturændringer, nye arbejdsmåder og samarbejdsformer, nye løsninger og tilbudsformer og i samarbejde med andre end dem, der normalt indgår i løsningerne. Civilsamfundsinddragelse gennem blandt andet frivillighed er et af nøglepunkterne for kommunernes fremadrettede strategi på socialområdet. Et andet nøgleord er netværk. Undersøgelser viser blandt andet, at mange mennesker føler sig ensomme og uden sociale relationer det gælder særligt for udsatte mennesker. Udover at bidrage til livskvalitet er inddragelse, styrkelse eller opdyrkning af nye netværk en vigtig vej til at styrke borgernes mestring. Det er ingen hemmelighed, at der er et stort potentiale i, at borgere tager et større ansvar for eget liv både i forhold til at fremme den enkeltes egen livskvalitet og for samfundsøkonomien. Netværk og frivillighed er tæt forbundne kar. Hvor netværk for den enkelte kan bidrage til fællesskab og selvstændiggørelse, er frivillighed en måde, hvorpå andre kan bidrage og føle værdi. Civilsamfundsinddragelse er derfor en vigtig nøgle til fremtidens socialpolitik i særdeleshed når vi taler om mennesker, der skal understøttes i at leve et selvstændigt og aktivt liv. Uddannelse og arbejde er de to grundlæggende forudsætninger for at kunne deltage aktivt i samfundslivet. For at få en højere grad af selvbestemmelse, er det også vigtigt at støtte borgerne i at udvikle medborgerskab. At være medborger i et samfund er en naturlig del af at leve i 11

12 et velfærdssamfund. At være medborger er også at lære at tage ansvar for eget liv, og at træffe selvstændige valg og valg i fællesskab med andre. Som grundlag for information om projektet og hjælpemuligheder udarbejdes pjecer, ligesom viden udbredes via forældremøder og via sociale medier mv. Information via pjecer, møder mv. vil i øvrigt ske alle de relevante steder i lokalsamfundet, hvor ikke mindst børnefamilier kommer. Hvert menighedsråd ansætter en koordinator, der er lokalt ansvarlig for projektet. I samarbejde med projektsekretariatet sørger koordinatoren for rekruttering af frivillige og at børnefamilierne bliver gjort bekendt med hjælpemulighederne i projektet. Koordinatoren afdækker på basis af lokale forhold i sognet mulighederne for kommunikation til frivillige og til de sårbare børnefamilier. Projektsekretariatet og koordinatoren vil også vurdere og tage stilling til, om og hvorledes institutioner, virksomheder, personer eller persongrupper har særlige muligheder for at skabe kontakt til disse. Når børnefamilierne inden for målgruppen henvender sig, skal koordinator afdække og tage stilling til, hvilke(n) frivillig(e), der vil passe godt til den pågældende familie Børnefamilierne vil få tilbudt, at en frivillig eller flere afhængigt af umiddelbart behov indledningsvist vil komme på besøg i hjemmet op til fem gange, evt. flere gange, hvis det skønnes nødvendigt. Den frivillige vil i denne forbindelse hjælpe til med forefaldende opgaver i hjemmet og i øvrigt bidrage til at få etableret et godt, tillidsbaseret forhold til familien. De indledende besøg har til formål at sikre, at der er et godt match mellem familien og de(n) frivillige og at der mellem parterne kan opbygges et godt, tillidsbaseret forhold, da dette er helt, helt afgørende for, at der senere vil blive lyttet til den frivilliges rådgivning. Når de indledende besøg er overstået, vil koordinator sammen med familien og den frivillige i fællesskab vurdere familiens behov for hjælp og hvilke mål, der skal nås i fællesskab og over hvilken periode. 12

13 Der vil herefter i fællesskabet mellem børnefamilien og de(n) frivillige blive arbejdet målrettet efter at få familien til at fungere bedre i dagligdagen i overensstemmelse med de mål, der er fastlagt for den enkelte familie. Alle, der i lokalområdet har tid og lyst til at hjælpe naboen, kan principielt blive frivillige. Der stilles naturligvis ikke krav om specifikke, faglige uddannelser, men der vil være fokus på, om de frivillige har gode personlige evner til at kunne lytte, kunne skabe gode relationer og kunne formidle et godt samarbejde. De frivillige skal også kunne stå inde for projektets formål og retningslinjer og være indstillet på at modtage supervision, deltage i kurser m.v. Det er nærmest altafgørende, at den frivillige skal kunne opbygge den tillid, der er nødvendig i forhold til forældrene og børnene. Først når der er skabt et godt tillidsbaseret forhold, kan det forventes, at forældrene vil lytte til gode råd fra den frivillige. Koordinatorer og frivillige vil få daglig støtte fra projektsekretariatet, hvortil der knyttes fagpersoner, der har viden og erfaring med familieterapeutisk arbejde. Tilsvarende vil der blive givet supervision m.v. fra fagpersoner. Øvrige rådgivere vil blive tilknyttet undervejs i projektet efterhånden som behov for dette måtte opstå typisk efter drøftelse i Følgegruppen (se under Organisering ). Det er vigtigt, at være meget opmærksom på, at der er tale om et pilotprojekt og en indsats, der skal kunne leveres af naboen principielt på grundlag af sin gode velvilje og indstilling til medmennesket! Der skal og kan naturligvis ikke kunne stilles krav om samme faglighed, som der naturligt gøres, når hjælpen ydes af det offentlige, fordi familiens udfordringer typisk også vil være større. Samtidig vil vi gerne bidrage til, at koordinatorer og frivillige får de letanvendelige hjælpeværktøjer i hånden, som nu engang findes og er udviklet. Det bliver vigtigt i projektet at kunne balancere mellem disse hensyn også for at sikre projektets gennemslagskraft efterfølgende! Pilotprojektet vil gerne bidrage til, at det (igen) bliver naturligt som medmenneske at træde til, når naboen synligt har brug for en hjælpende hånd og måske et godt råd. 13

14 Til jer, der har destruktive skænderier Har I børn, er det endnu vigtigere at blive gode til at tackle samlivskonflikter. Børn som udsættes for destruktive konflikter, bliver triste, vrede og bange. Endnu værre er det, hvis forældrene tolker hinandens motiver og opførsel negativt. Så lærer børnene det samme. Hvad kan I lære af det? Vær gerne uenige, men slås ikke på den destruktive måde. Hvis I har skænderier foran børnene, så lad dem også se, at I kan være kærlige mod hinanden. I forholdet til børnene er det meget vigtigere, at I kommer tilbage til en vis grad af følelsesmæssig harmoni end at I virkelig løser det, I er uenige om. I gør børnene en stor tjeneste, hvis I samarbejder om at håndtere jeres konflikter konstruktivt og med respekt. Uddrag af Kæmp for kærligheden. Bogen om at leve sammen. Udgivet af Center for Familieudvikling. Forholdet mellem forældrene Forholdet mellem forældrene er den af familiens relationer, som har størst indflydelse på familiens livskvalitet. Et højt konfliktniveau er forbundet med dårligere trivsel hos børnene. Postdoc. Tea Trillingsgaard. Aarhus Universitet. PsykologNyt, Nr Uheldige adfærds- og reaktionsmønstre i familien kan ofte kun brydes, hvis en person udefra kan hjælpe hermed. Men en forudsætning for at der lyttes og praktiseres på baggrund af gode råd fra en frivillig, er, at der er skabt et godt tillidsbaseret forhold mellem den frivillige og børnefamilien. Grundlaget for dette tilstræbes opnået via de indledende besøg i hjemmet af den frivillige. Da der er tale om hjælp til selvhjælp ophører hjælpen fra den frivillige, når de fastlagte mål er nået. Familien vil naturligvis altid have mulighed for at henvende sig igen, hvis behovet skulle opstå. Hjælpens betydning for familien vil efterfølgende blive vurderet og forventes bl.a. at kunne registreres ved, at forældrene via den konkrete hjælp i dagligdagen opnår praktisk erfaring med at kommunikere bedre såvel indbyrdes som i forhold til børnene og i øvrigt via konkrete handlinger i dagligdagen i forhold til børnene demonstrerer, at man påtager sig ansvaret i forhold til forældreopgaven. 14

15 Det forventes, at forældrene via den praktiserede hjælp fra frivillige vil tilkendegive, at man forstår betydningen af, at børnene vokser op i trygge rammer med forældrene som primære omsorgspersoner og at man kan praktisere det. For barnet/børnene forventes hjælpens betydning blandt andet at kunne ses ved, at barnet/børnene trives og udvikler sig socialt og mentalt, deltager i fritids-og kulturtilbud, opnår selvstændighed, har venner og er godt motiveret for undervisning. Det forventes, at der i forhold til mange af de deltagende børnefamilier bliver skabt netværk, som naturligt også fortsætter, når perioden med konkret hjælp i hjemmet er ophørt. I tilknytning til etablering og fastholdelse af netværk vil menighedsrådene også stille sognehusene til rådighed for børnefamilierne, som hermed har mulighed for at mødes også på eget initiativ. Med den konkrete hjælp og rådgivning i hjemmet tilsigter projektet samlet set, at forældrene indbyrdes får lært betydningen af god dialog og færre konflikter, således at forældrene kan koncentrere sig om, hvad der er godt for barnet for at sikre det en bedre opvækst. Grundlaget for hjælpeindsatsen er respekt for og anerkendelse af, at forældrene er nøglen til børns læring og udvikling. Familiens forhold og dagligdag ikke mindst forældrenes indbyrdes relationer! - har altafgørende betydning for børns udviklingsmuligheder og for børnenes senere liv som voksne. En pensioneret faglærer iagttager og bekender Der var ikke mange af de unge, der var syge, da jeg begyndte som faglærer i 1981, men når jeg tager imod en normal klasse i dag, er der mindst to-tre stykker, der har ADHD eller ADD, andre i klassen har en depression, døjer med angst, føler sig ensomme, har stress eller stress-symptomer. Det er skræmmende. Meget skræmmende. Hvad er der sket på de 34 år? Da jeg i 80erne fungerede som studievejleder, havde de unge også problemer, med det var almindelige ungdoms-/teenageproblemer, der ikke var medicin-, psykolog- eller psykiaterkrævende. Der var kun mig til at tackle de problemer, de kom med men jeg var ikke overbelastet. Når en ung begynder på en erhvervsuddannelse i dag, er der stadig en studievejleder, men nu får eleverne også tildelt en kontaktlærer. Skolen har derudover en elevcoach og en psykolog, der kan hjælpe eleverne. Oveni det medbringer de hårdest ramte deres sagsbehandler, mentor eller støttepædagog og i særlige tilfælde en 15

16 tilsynsførende fra Kriminalforsorgen og måske et dobbelt forældrepar, med far og mor, pap og bonus. Hvad pokker er der gået galt?. Jeg tror, at det virkelige problem (ud over mobiltelefoner, der bringer unge i en kronisk stresstilstand m.v.) er, at kernefamilien er gået i opløsning. Det vil vi naturligvis nødigt indrømme, for vi er jo progressive, innovative og har bare fundet nye og mere tidssvarende samlivsformer, der er i takt med livet anno I min optik er det et stort selvbedrag. Vores generation ville have alt, og vi kastede os ud i et frygteligt eksperiment, som vi ser konsekvenserne af i dag. Vi blev så optaget af os selv, at vi sendte vores børn i daginstitutioner i 60érne og 70érne uden at diskutere, hvilke konsekvenser, det havde for børnene! Prøv at se kritisk på en institution med barnets øjne. Hvad er det, vi tilbyder dem? De fleste af deres vågne timer er desammen med pædagoger, der er på arbejde. De er ikke og bliver aldrig mor eller far. Vi har svigtet, og det svigt fortsætter nu i næste generation.. Er det folkeskolen, der har svigtet? Nej, almindelig høflighed og moralske værdier skal læres i hjemmet og ikke i skolen. Det er i hjemmet, børn og unge skal lære takt og tone, respekt for andre og at ytringsfrihed ikke er retten til bevidst at såre eller håne andre mennesker. Det er i familien, de skal lære sociale kompetencer, så de er læringsparate og ikke konfliker, når de møder i skolen og på uddannelsesinstitutionerne. Det er ikke samfundets og ikke de unges skyld, at de nu skal passes op af både vejleder, coaches, mentorer og psykologer. Det er vores skyld. Vi må påtage os ansvaret for det kaos og den ensomhedsfølelse, vi har skabt i vores børns liv. Hvor tit har jeg ikke hørt flosklen om, at det var godt, vi blev skilt. Det var bedst for alle parter, og vi er stadig de bedste venner. Vores skilsmisse er en lykkelig skilsmisse og nu er jeg kommet videre! Men er det kun dig, det drejer sig om? Der er meget få lykkelige skilsmisser, når der er børn i ægteskabet. Spørg børnene! Jeg har set nogle af konsekvenserne i mit arbejde. Da jeg begyndte på Aalborg Tekniske Skole i 1981, var der i en almindelig klasse to-tre elever, hvis forældre var skilt. I dag, 34 år efter, er det omvendt. Hvis jeg er heldig, er der fem elever, hvis forældre ikke er skilt. De konsekvenser, det har haft, har jeg set resultaterne af, og det er skræmmende. Meget skræmmende. Tove Ditlevsen skrev romanen Man gjorde et barn fortræd. Min generation har skrevet kapitel 2 i gyseren Man gjorde en generation fortræd.. Uddrag af kronik af pensioneret faglærer Preben Klitgård, Nordjyske Stiftstidende, 8. marts 2015 Målet er robuste, livsduelige børn og unge. Jeg oplever ofte forældre, der har svært ved at bakke op om de udfordringer, som deres barn bliver stillet over for i skolen. Sociale og adfærdsmæssige problemer fylder meget i arbejdet med børn og unge, hvilket går ud over den primære opgave, nemlig faglig udvikling og læring. Det problem skal vi som forældre løse hjemmefra ved at opdrage vores børn, så de kan fungere i et fællesskab. Det er forældrenes opgave at sørge for, at deres børn er undervisningsparate, udhvilede og forberedte til dagens undervisning. Uddrag af kronik af viceskoleleder Thomas Skovbo, Berlingske, 3. januar

17 I tilknytning til den styregruppe, der har udviklet dette pilotprojekt for Diakoniudvalget i Aalborg Stift og som har ansvaret for projektet og dets forløb, vil der blive etableret en Følgegruppe bestående af såvel fagfolk som andre interessenter, der kan bidrage til at kvalificere projektet under forløbet. Fagpersoner med stor viden og erfaring fra familieterapeutisk virksomhed vil sørge for løbende supervision af koordinatorer og frivillige, herunder løbende afholdelse af temadage for koordinatorer og frivillige. Endvidere har rådmand Mai-Brit Iversen, Aalborg kommune, tilbudt vederlagsfrit at stille Familieforvaltningens ressourcer til rådighed for sparring og kursusvirksomhed, som udtryk for sin varme støtte til projektet. Projektet evalueres af eksterne konsulenter både løbende og ved afslutningen i forhold til alle medvirkende: Menighedsrådene, koordinatorerne, de frivillige og ikke mindst familierne og børnene. På baggrund af de løbende erfaringer videreudvikles redskaber og metoder løbende i projektperioden, således at andre menighedsråd kan gøre brug af disse i forbindelse med påbegyndelse og drift at Folkekirkens Familiestøtte i deres sogn. Daniel Daniel på 14 år bor i Hjallerup sammen med sin mor og hendes kæreste, som sammen har to børn på 6 mdr. og 2 år. Daniels far er alkoholiker og bor på Sjælland. Der er ingen kontakt med faderen, men Daniel er stadig tynget af en voldsom skilsmisse for 3½ år siden og et stort savn af faderen. Daniel bryder sig ikke om moderens kæreste. De to mindre søskende fylder alt for meget efter hans mening. Moderens kæreste er en mand med kort lunte, hvis fx skoletaske eller sportstøj flyder. Hammeren falder også, hvis Daniel fx spiller høj musik, når de små søskende skal sove. Daniel søger væk fra hjemmet så meget, som han kan komme afsted med det. Man ser ham ofte hænge ud med nogle lidt ældre drenge, som er kendt for at være lidt på kant med loven. Daniel har dog ikke været involveret i kriminalitet, som politi og sociale myndigheder har været indblandet i. Daniel er en velbegavet dreng. Han går i skole hver dag, men forlader ofte skolen før tid pga. fx hovedpine og han får ikke rigtig lavet lektier. Der kommer en del glemmesedler med hjem i skoletasken, men Daniel viser dem ikke til sin mor som han siger: Hun har alligevel ikke tid til at bekymre sig om det. 17

18 Daniel er en dreng af få ord og lærere og pædagoger har aldrig rigtig kunnet komme ind på livet af ham. Moderen er gjort bekendt med disse iagttagelser, men ved ikke rigtig, hvad hun kan gøre ved det. Moderen kan ikke håndtere situationen, føler sig i et krydspres mellem Daniel og hendes nye kæreste og bliver ked af det, når hun iagttager Daniel gøren og laden. Daniel føler sig temmelig ensom, har ingen rigtige venner og savner voksenkontakt. Hvem kan hjælpe moderen og Daniel? Familiernes kendetegn Målgruppen er alle børnefamilier med børn fra 0-17 år, der har udfordringer med at håndtere forældreopgaven, og hvor familien selv erkender problemer. Det kan for eksempel være forældre: - der aktuelt ikke fuldt ud kan praktisere det daglige forældreansvar på grund af hændelser i familien (dødsfald, ulykker, skilsmisse) - der har svært ved at udfylde rollen som primær omsorgsperson - der ikke aktivt involverer sig i barnets udvikling og sundhed - som mangler sociale ambitioner på barnets vegne - som ikke har faste rutiner med at spise og sove, højtlæsning m.v. - som ikke har samvær om fælles ture i naturen, biograf, fødselsdage mv. Børnenes adfærd kan også være en indikator for, at familien har brug for hjælp. Hvis barnet - ikke deltager i fællesskaber - ikke har venner - har svært ved at tilpasse sig en normal pædagogisk sammenhæng med andre børn - modtager påvirkninger i hjemmet, som modvirker udviklingen af en stabil indre selvforståelse - er psykisk usikker og sårbar eller - ikke kender de elementære spilleregler for samvær med andre mennesker kan det være tegn på, at familien har brug for en hjælpende hånd. 18

19 Uheldige adfærds- og reaktionsmønstre i familien kan ofte kun brydes, hvis en person udefra kan hjælpe hermed. Men en forudsætning for, at der lyttes og praktiseres på baggrund af gode råd fra en frivillig, er, som nævnt, at der er skabt et godt tillidsbaseret forhold mellem den frivillige og børnefamilien. Dette vil blive tilstræbt efterlevet i projekt Folkekirkens Familiestøtte. At gå vejen sammen Også mange børn vil have glæde af, hvis deres forældre gør en god indsats for deres egen indbyrdes relation. Noget af det bedste, vi kan give videre til næste generation er gode relationer! Det gælder for de børn, hvis forældre bor sammen og det gælder for de børn, hvis forældre er skilt. De voksnes relation, kommunikation og samarbejde er grundlæggende og vigtigt for ethvert barn. Når de voksne tager ansvar og arbejder med deres relation på en god måde, kan børn opleve at ligge i læ. Psykolog Annette Due Madsen, fra bogen Kæmp for kærligheden. Det er vigtigt at have gode venner Ifølge en undersøgelse af Rambøll i 2012 føler 40% af årige sig ensomme! Undersøgelser viser også, at antallet af unge, der er ensomme, angste eller deprimerede er stigende. 20% har depression i teenageårene. Det handler om evnen til langvarige relationer! (red.) Familier, der modtager hjælp i hjemmet fra kommunen efter serviceloven og/eller har udtalte problemer i forhold til misbrug, vold, psykiske sygdomme eller kriminalitet, er ikke en del af målgruppen for projektet. Det antages således, at de frivillige som udgangspunkt ikke vil have de fagligheder, der skal til, for at hjælpe familier, der har disse, større problemer. 19

20 Målgruppen for projektet kan illustreres således: Børn og unge i trivsel Sårbare børn Langvarigt Sårbare børn Kortvarigt Truede børn Børn med svære problemer Foranstaltninger efter SEL 40 og 42 Målgruppe for Folkekirkens Familiestøtte Individuel forebyggende indsats over for familier med sårbare børn Forældre skal gøre unge psykisk robuste Børn og unges mistrivsel skyldes ofte, at de har alt for høje forventninger til dem selv og livet som helhed. Forældre skal opdrage deres børn til at have bedre realitetssans lyder eksperters råd. En SFI-rapport har netop belyst, at hver fjerde 19-årige pige har haft en psykisk lidelse og hver tredje har gået til psykolog. Som forældre skal vi have modet til at frustrere vores børn og lære dem, at vi ikke hele tiden kan gøre alt, hvad vi vil, men at vi også er begrænsede i dette liv. Så man skal både kunne sige, at man elsker dem overalt på jorden og ønsker dem det bedste, og at de skal slukke for ipadén og gå ind og lave lektier, fordi de ikke er så kloge, at alting kommer af sig selv, siger Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden, som svar på, hvordan vi gør vores børn mere robuste. Det er allerede fra det tidspunkt, hvor børnene er i børnehavealderen, at man som forældre skal sætte den rette kurs. For det er svært at sætte ind over for en 15-årig, hvis det allerede er gået galt. Det lyder måske lidt gammeldags, men vi skal tilbage til en opdragelse, hvor vi som forældre er mere tydelige i stedet for som i dag, hvor vi er famlende og spørger barnet hvad synes du? og hvad er godt for dig. Det er ikke som før i tiden tydeligt, hvad der forventes af dem, siger psykolog Anna Bjerre. Berlingske, 13. december

21 Organisering Den overordnede organisering af projektet ser således ud: Diakoniudvalget har til opgave at inspirere og opmuntre til diakonalt/frivilligt arbejde. Ideen til Folkekirkens Familiestøtte udspringer herfra. Faglige personer Interessenter Styregruppen, nedsat af Diakoniudvalget, har udviklet projektet og følger overordnet projektet. Projektleder Projektmedarbejder Ad hoc ressourcepersoner Følgegruppen består af fagpersoner på det familiefaglige område og andre interessenter. Følgegruppen giver faglig sparring på Menighedsråd Menighedsråd Menighedsråd Menighedsråd Menighedsråd Menighedsråd principielle spørgsmål m.v.. Projektsekretariatet har ansvaret for drift, udvikling, opfølgning mv af hele projektet. Den lokale organisering ser således ud: Menighedsrådet består af 5 15 valgte medlemmer afhængig af sognet størrelse. De har det overordnede lokale ansvar, herunder ansættelse af en lokal koordinator. Koordinatoren er ansat lokalt og har det daglige ansvar for projektet i samarbejde med projektsekretariatet. Koordinatoren har ansvaret for at der igangsættes initiativer for at udbrede kendskabet til hjælpemulighederne via projektet og for at rekruttere frivillige til opgaverne. Koordinatoren sørger for, at der er et godt match mellem den enkelte børnefamilie og den eller de frivillige, der skal hjælpe 21

22 Stiftamtmand Leif Sondrup er ansvarlig for projektets ledelse og sammen med provstisekretær Erik Villy Rasmussen (Brønderslev Provsti) ansvarlig for projektets økonomi. Leif Sondrup er medlem af Diakoniudvalget for Aalborg Stift og formand for Styregruppen, der har stået for udviklingen af dette projekt. Styregruppen består også af provstisekretær Erik Villy Rasmussen og Gitte Arendt fra Menighedsplejerne. Styregruppen er i forhold til Diakoniudvalget ansvarlig for udvikling og drift af projektet. Til projektsekretariatet vil der i øvrigt blive tilknyttet medarbejdere, der har viden og erfaring med familieterapeutisk arbejde og erfaring med projektorienteret arbejde. Følgegruppen, der skal bestå af fagligt kyndige på børnefamilieområdet samt andre vigtige interessenter ( ambassadører ) i forhold til projektets mål og indhold, vil fungere som løbende sparringspartner for projektsekretariatet. I dette forum kan drøftes såvel spørgsmål af etisk karakter som af faglig karakter m.v. Mål En række konkrete mål for projektet tilsigtes nået: - Minimum 100 sårbare børnefamilier deltager i projektet. - Mindst 75 % af de deltagende familier giver udtryk for, at projektet har hjulpet dem med at tage bedre vare på deres børn, og at børnene har fået en bedre livskvalitet. - Mere end 50 % af familierne har fået nye netværk efter deltagelse i projektet. - De lokale, kommunale institutioner giver efter projektperioden udtryk for, at Folkekirkens Familiestøtte har haft en positiv betydning for målgruppen. - Mere end 50 % af de frivillige er nye, dvs menighedsrådene kendte dem ikke før projektet. - Hovedparten af de frivillige ønsker at fortsætte efter projektperioden og vil anbefale andre at blive frivillig. 22

23 - Alle deltagende menighedsråd giver positivt udtryk for at have fået indfriet deres forventninger, vil fortsætte med Folkekirkens Familiestøtte og vil anbefale det til andre menighedsråd. - Projektets forløb og resultater formidles løbende digitalt til alle menighedsråd i DK og andre interesserede. Evaluering Der lægges stor vægt på evaluering af projektet, da det er afgørende for at tilsvarende initiativer iværksættes af andre menighedsråd i hele landet. Inden projektets afprøvningsfaser iværksættes vil der blive udarbejdet et evalueringsdesign, så der foreligger en konkret og velbeskrevet plan for den løbende dokumentation i projektet, effektmåling, målopfyldelse samt erfaringsopsamling. Der vil blive foretaget en midtvejs- og slutevaluering af projektet. Nedenfor er oplistet nogle af de evaluerings- og dokumentationsopgaver, som evalueringsdesignet skal indeholde. - Der skal udarbejdes en basismåling i forhold til: Menighedsrådene Koordinatorerne De frivillige Familierne - Der skal udarbejdes en evaluering, hver gang en familie, koordinator og frivillig forlader/slutter i projektet (før projektperiodens afslutning). - Der skal udarbejdes en midtvejs- og slutmåling i forhold til: Menighedsrådene Koordinatorerne De frivillige Der skal udvikles et dialogværktøj som koordinatoren kan anvende ved løbende opfølgning og vurdering af effekt og målopfyldelse hos familien. 4 gange årligt afholder projektsekretariatet og kontaktpersoner fra menighedsrådene opfølgnings- og statusmøder. 23

24 Der foretages løbende monitorering af Afholdte aktiviteter i projektet. Antal deltagende familier og børn. Rekruttering af frivillige. Hypoteser til måling af projektets værdi og betydning: Hvilken betydning har projektet haft i forhold til forståelse af kirkens nye sociale arbejde i forhold til sårbare børnefamilier? Hvilken betydning har projektet haft i forhold til at blive aktiv deltager i Folkekirkens Familiestøtte? Har projektet givet andre menighedsråd inspiration, viden og handlemuligheder til at iværksætte tilsvarende tilbud til sårbare børnefamilier? Har andre menighedsråd i projektperioden iværksat Folkekirkens Familiestøtte skal ovenstående hypoteser afprøves hos dem. Der knyttes ekstern konsulentbistand til evalueringsopgaverne. Som det fremgår, vil evalueringsdesignet også indgå som en helt naturlig og væsentlig del af projektledelsens værktøj for ledelse og styring af projektforløbet. Formidling Den viden, som løbende vil blive indhentet i projektforløbet, skal opsamles. Det forventes, at mange menighedsråd med stor interesse vil følge projektet og overveje, om et tilsvarende initiativ skal igangsættes. Det vil derfor lige fra projektets påbegyndelse blive prioriteret højt at formidle alle erfaringer med projektet løbende. Der skal udarbejdes en hjemmeside med aktuel formidling og med den dokumentation, der kommer undervejs i projektperioden. Projektet vil blive afsluttet med en rapport, der dokumenterer effekten af hjælpen, der er ydet via projektet. Rapporten vil blive tilgængelig for alle interesserede. Efter projektets afslutning vil der blive foretaget en landsdækkende kampagne, hvor menighedsråd og andre vil blive tilbudt møder og konferencer, hvor repræsentanter fra børnefamilierne, menighedsrådene, koordinatorerne, de 24

25 frivillige m.fl. vil bidrage til at informere om erfaringerne fra projektets start til afslutning. Dialogpartnere I forbindelse med udarbejdelsen af projektet har styregruppen været i dialog med flere personer, der har godt kendskab til børne- og familieområderne for at sikre, dels af tankerne om at yde støtte til de sårbare børnefamilier var holdbare og brugbare og dels for at kvalificere indholdet i projektet, som beskrevet ovenfor. Vi har været i dialog med Majbritt Iversen, rådmand Aalborg Kommune; socialchef Hanne Manata, Aalborg Kommune; socialchef Annette Holm, Holstebro Kommune; familieprojektleder Sine Dam Nielsen, Rebild kommune samt leder af Center for Tværfaglig Forebyggelse i Aalborg kommune, Denise Bakholm for at sikre os, at der var kommunal opbakning til projektets idé og indhold. Alle har med stor begejstring bekræftet os i, at tilbuddet er særdeles relevant og nødvendigt og givet konstruktiv og nyttig feedback i forbindelse med udviklingen af projektet. Flere af de nævte personer har givet udtryk for, at dette tilbud mangler, da kommunerne ikke kan henvise de pågældende i midtergruppen til relevante, lokale tilbud med fokus på forholdene i hjemmet. Andre personer, som vi har drøftet projektet med og fået gode input fra er bl.a. leder af Kirkens Korshær i Aarhus, Morten Aagaard; psykolog og familieterapeut, leder af Center for Familieudvikling, Annette Due Madsen; afdelingsleder, par- og familieterapeut, Center for Familieudvikling i Aarhus, Steen Kruse; postdoc ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Tea Trillingsgaard; psykolog og leder af Center for ADHD, Helle Hartung; psykolog Lene Straarup, Center for ADHD. Når projektet iværksættes vil det involvere skoler og daginstitutioner, læger og tandlæger, foreninger og forretningsdrivende, men også fagpersoner fra de kommuner, hvor projektet iværksættes, og selvfølgelig de økonomiske bidragydere, der måtte ønske det. Tidsplan Projektet tilsigtes påbegyndt primo 2016 med ansættelse af koordinatorer, rekruttering af frivillige, aftaler med kommunale institutioner m.fl. om bl.a. 25