klima ekspeditionen UNFO v/ Thomas Kjerstein støtter klimaforskningen
|
|
- Christine Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 klima ekspeditionen UNFO v/ Thomas Kjerstein støtter klimaforskningen
2 Isen smelter i Grønland Indlandsisen i Grønland er stærkt påvirket af klimaets højere temperaturer. Gennem tusinder af år har der ligget Indlandsis over Grønland, men nu smelter de ydre dele af den og det påvirker plante- og dyrelivet, der er tilpasset den arktiske kulde og is. Til trods for den store afsmeltning af havisen er der stadig en tyk kappe af is midt på Grønland med en tykkelse på op til 3 km. Tilslut temperatursensoren til GLX en og tænd for denne. I kan registrering målinger ved at trykke på Hovedmenu, F2 og derefter acceptertasten. Målingerne vil foregå hvert sekund, medmindre andet er indstillet under området Sensorer, som findes i hovedmenuen. Ændringer i måleindstillingerne foretages ved at trykke på Hovedmenu og følgende F4, nu kan den enkelte sensor vælges, og der kan ændres måleinterval m.m. Start målingen/dataopsamlingen ved at trykke på Start/stop. Efter endt måling tilsluttes GLX en til computeren, DataStudio åbnes, og resultaterne kan efterbehandles. 1. Mål frysepunktet for ferskvand Hæld ferskvand i et lille reagensglas og placer reagensglasset i den knuste is. Sensoren placeres i reagensglasset og målingen startes ved at trykke på Start/stop. Mål temperaturen og registrer frysepunktet. Hvor lang tid gik der før ferskvandet frøs? Grønlandske undersøgelser med Xplorer GLX datalogger viste spændende resultater af målinger i isen. Selvfølgelig er isen kold og under frysepunktet, men ved at tilføre salt til en mindre mængde is, viste datalogningen spændende temperaturer for ferskvand og saltvand, der ligger op ad isen. Lav jeres eget forsøg med is og temperatur og gør jer overvejelser over sammenhænge mellem is, salt og temperatur. Xplorer GLX med medfølgende temperatursensor, PS-2002 Knust is i et glas Salt Ferskvand i et reagensglas Saltvand i et reagensglas 2. Mål frysepunktet for saltvand Samme metode som med ferskvand. Hvor lang tid gik der før saltvandet frøs? 3. Hvilken betydning har salt? Hvorfor fryser ferskvand og saltvand ikke ved samme temperatur? 4. Is og salt Bland is med lidt salt og mål temperaturen gennem en periode. Bland mere salt i isen undervejs og læg mærke til temperaturen. Bliver is koldere når det blandes med salt? Hvorfor?
3 Er Grønlands natur sur på klimaet? (ph) Med undersøgelser af ph-værdien i forskellige vådområder i den grønlandske natur kan man sammenligne prøver fra et ferskt vandmiljø med et salt havmiljø. Målinger i Grønland viste at ph-værdien i smeltevand fra indlandsisen lå på 7,69, mens målinger fra Diskobugtens viste en ph-værdi på 8,01. Den lille forskel skyldes formentlig den store mængde ferskvand, der skylles ud fra indlandsisen til Diskobugten. 1. Måling af vandprøver Indsaml forskellige vandprøver fra lokalområdets naturlige vandområder som f.eks. åer, søer, vandpytter og moser. Hæld vandprøverne over i reagensglas. Sensoren placeres i et reagensglas og målingen startes ved at trykke på F2 og derefter Start/stop. Husk at rense ph-sensoren i destilleret vand efter hver prøvetagning. Efter endt måling tilsluttes GLX en til computeren, DataStudio åbnes, og resultaterne kan efterbehandles. Vurder ud fra jeres måling om de naturlige forhold i de forskellige vandmiljøer passer med de målte ph-værdier? Hvilke faktorer påvirker ph-værdien i et vandmiljø? Har ph-værdien betydning for plante- og dyrelivet i vandmiljøet og passer målingerne med jeres observationer fra de enkelte lokaliteter? Foretag ph-målinger af vandprøver fra jeres lokale naturområde. Indsaml vandprøver fra vandpytter, åer, søer, stranden, mose og andre steder, hvor der naturligt ligger vand. XPlorer GLX, PS-2002 ph-sensor, PS-2101 Reagensglas til vandprøver Vandprøver Rent postevand Et stort reagensglas (forsøg 2). Destilleret vand til rengøring Tilslut ph-sensoren til GLX en og tænd for denne. I kan registrering målinger ved at trykke på Hovedmenu, F2 og derefter Start/stop. Målingerne vil foregå hvert sekund, medmindre andet er indstillet under området Sensorer, som findes i hovedmenuen. Ændringer i måleindstillingerne foretages ved at trykke på Hovedmenu og efterfølgende F4, nu kan den enkelte sensor vælges, og der kan ændres måleinterval m.m. Tag ph-sensoren op og rens den ved at lade den stå i destilleret vand i fem minutter. Herefter kan I lave flere forsøg. Efter endt måling tilsluttes GLX en til computeren, DataStudio åbnes og resultaterne kan efterbehandles. 2. Måling af base Under kyndig lærervejledning kan I undersøge phværdien ved at måle en ændring af en væske fra basisk mod neutral. Hæld en smule NaOH i et større reagensglas og tilsæt en smule vand. Dermed har I lavet en basisk væske. Placer ph-sensoren i reagensglasset, og målingen startes ved at trykke på F2 og derefter Start/stop. Tilføj en smule vand hver 10 sekund til reagensglasset er godt fyldt. Efter endt måling tilsluttes GLX en til computeren, DataStudio åbnes, og resultaterne kan efterbehandles. Vurder ud fra jeres måling om man kan se phværdien ændres mod en mere neutral værdi? Hvilken ph-værdi har rent poste vand? Hvordan kunne man få en basisk væske til at blive til en syre? Hvad sker der hvis man blander to lige stærke syrer og baser i sammen mængde?
4 Den globale position (GPS) Til trods for klodens enorme størrelse kan menneskets aktiviteter måles i atmosfæren med udslip af CO 2 og metangasser. Jorden er altså ikke større end, vi kan skade den, og alligevel kan kloden virke stor og uoverskuelig for hver enkelt af os. Men med en GPSsensor (Global Positioning System) blev dataindsamlinger i Grønland lagret som en fil, der kan åbnes i Google Earth, og man kan derved se præcis, hvor målingen er foretaget og indholdet af disse data. Dataindsamlingerne i Grønland blev gemt som en kml-fil, som er en filtype, der kan åbnes i Google Earth, og programmet zoomer selv ned til det lokale område. Her kan man trykke på et waypoint, som åbner en lille dialogboks med de datamålinger, der blev indsamlet. Download Google earth gratis på Xplorer GLX, PS-2002 GPS-sensor, PS-2175 Pulsmåler, PS-2129 eller andre sensorer Tilslut GPS-sensoren sammen med flere sensorer til GLX en og tænd for denne. I kan registrere målinger ved at trykke på Hovedmenu, F2 og derefter Start/stop. Målingerne vil foregå hvert sekund, medmindre andet er indstillet under området Sensorer, som findes i hovedmenuen. Ændringer i måleindstillingerne foretages ved at trykke på Hovedmenu og efterfølgende F4, nu kan den enkelte sensor vælges, og der kan ændres måleinterval m.m. Gem dataindsamlingen ved forsøgets afslutning. Herefter kan I overføre dataindsamlingen som en kml-fil til en USB-nøgle eller arbejde videre med jeres data i Data Studio på en PC. 1. Kombiner dataindsamlinger med GPSpositioner Tilslut GPS-sensoren og andre sensorer til GLX en. Gå en tur mens I indsamler data om eksempelvis CO2 ved en traffikeret vej, klima i forskelligt terræn eller lysintensiteten i et område med skov og åbent landskab. Overvejelser inden forsøget: Ved brugen af GPS-sensoren kan man gemme positioner fra en længere vandretur, som kan ses tydeligt i Google Earth. Når man har lavet en dataindsamling gemmes denne på GLX en. På højre side af GLX en findes et USBstik, som man sætter en USB-nøgle (flash-key) i. Gem dataindsamlingen og lav en kml-fil til Google Earth. Overfør dataindsamlingen til Data Studio Sammenlign kurverne for de forskellige sensorer med GPS-ruten i Google Earth. Passer jeres målinger med de data, I kan se i Google Earths waypoints? Passer kurverne med de områder I bevægede jer gennem ifølge Google Earth? og kurverne i DataStudio? Herefter trykkes på Hovedmenu, F2, F4 og med piltasterne bevæger man sig ned til Overfør alle data og trykker på fluebenet. Navnet på filen skrives i feltet Export File Name og i feltet under ændres Export File Format til nederste valgmulighed KML. Ved at trykke F4 kan man lade kml-filen indeholde alle de data, der er indsamlet. For at gemme kml-filen på USB-nøglen trykkes afslutningsvis F1. Kort efter vil kml-filen ligge klar på USB-nøglen og ved at dobbeltklikke på filen vil Google Earth automatisk åbnes, og positionen findes på kloden.
5 Nye arktiske vejrfænomener Det ændrede klima har ikke kun betydet en stigning i temperaturen. Vejrforholdene er begyndt at ændre sig rundt på hele kloden, og i Grønland får det den betydning, at nogle områder vil opleve en mindre mængde sne mens andre områder vil opleve kraftigere vinde og stigende temperaturer. Klimaet dækker også over vejrforhold som nedbør, temperatur, luftfugtighed, vindhastigheder og andre parametre, som har betydning for naturen. 1. Mål det lokale vejr Vælg et område med små men dog forskellige vejrforhold. Det kan være et område med åbent terræn og buskads, skygge og sol osv. Gå en tur, hvor I langsomt bevæger jer rundt i de forskellige klimaforhold, mens I laver målinger. Husk at jeres bevægelse påvirker målingerne af vindens hastighed. Gå derfor forsigtigt og med et jævnt tempo hele tiden. Alternativt kan I under Hovedmenu og F4 + F1 ændre Måletilstand til manuel. Her opsamles kun data, når du trykker på Flaget. 2. Målinger i et døgn Foretag en dataindsamling i et helt døgn og vurder de forskellige parametre. Forlæng sensoren med et kabel, så sensoren kan sidde i den frie atmosfære, mens GLX en er låst sikkert inde. Sørg for at sensoren er placeret i den frie vind. Efter endt måling tilsluttes GLX en til computeren, DataStudio åbnes og resultaterne kan efterbehandles. I Grønland blev klimaforholdene målt med en klimasensor, der indsamler data for en stribe vigtige parametre, der kan være med til at beskrive det klima, der opleves i de små lokale områder langs Indlandsisen. Mikroklimaerne er meget forskellige fra små skjulte dale til blottede klippeområder højt oppe ved Indlandsisen. Dette ses tydeligt på plante- og dyrelivet i disse områder. Xplorer GLX, PS-2002 Vejr/anemometer sensor, PS-2174 Tilslut vejr/anemometer sensoren til GLX en og tænd for denne. I starter opsamling af data, ved at trykke F2 og Start/ stop. Målingerne vil foregå hvert sekund, medmindre andet er indstillet under området Sensorer, som findes i hovedmenuen. Ændringer i måleindstillingerne foretages ved at trykke på Hovedmenu og efterfølgende F4, nu kan den enkelte sensor vælges, og der kan ændres måleinterval m.m. Efter endt måling tilsluttes GLX en til computeren, DataStudio åbnes og resultaterne kan efterbehandles. Hvilket parameter er mest aktiv i dagslys? Hvilket parameter er mest aktiv om natten? Hvilket parameter har mindst udsving? Hvilket parameter har størst udsving? Passer jeres målinger med vejrudsigten find en lokal vejrprognose? 3. Sammenlign forskellige vejrforhold Foretag en dataindsamling under forskellige vejrforhold som eksempelvis: vindstille og solskin, eller blæsende og regnvejr. Overfør jeres data til DataStudio og vurder graferne: Passer de forskellige parametre med jeres forventninger? Er luftfugtigheden altid højere i regnvejr? Er temperaturen altid højere hvis solen skinner? Er vindhastigheden højere hvis vinden kommer fra en bestemt retning? Ved anvendelse i fugtige og våde omgivelser bør sensoren og GLX/Xplorer en placeres inden i en plastikpose eller overskåret flaske. Brug fx en plastikflaske, hvor bunden er skåret af. Monter en snor i Xplorer en, og hæng denne inden i flasken som vist på billedet.
6 Saltvand eller ferskvand? Den stigende temperatur får bræer og havis til at smelte og derved tilføres de salte havområder store mængder ferskvand. Dette påvirker havenes sammensætning, og i nogle tilfælde kan det skabe springlag, hvor fersk- og saltvand ligger i to adskilte lag oven på hinanden. Ved lagdeling kan næringsstofferne forhindres i at blandes med havenes overflade og fastholdes i de salte vande ved bunden. For at undersøge tilstanden i et vandmiljø kan det være interessant at se på salinitet (salt opløst som ioner) i en vandprøve fra havet. Dette kan gøres med en kombinationssensor, der kan kombinere målinger af ledningsevnen med temperaturen, som så kan omregnes til salinitet. Ved at sende en bestemt strømstyrke gennem væsken kan ledningsevnen bestemmes ud fra den strømstyrke, der returneres. Ledningsevnen er altså væskens evne til at lede strøm. Målinger med Xplorer GLX i havvand i Diskobugten samt ferskt smeltevand fra indlandsisen viste tydelige forskelle i saliniteten. Ved indlandsisens kanter tilføres store mængder ferskvand til havvandet, og derfor kan saliniteten være lavere. Lav jeres eget forsøg med målinger af salinitet. En Xplorer GLX, PS-2002 En vandanalysesensor, PS-2169 Ferskvand i et reagensglas (postevand). Saltvand i et reagensglas Destilleret vand til rengøring. Ledningsevne-sensoren stilles i destilleret vand i 5 minutter før brug. Tilslut ledningsevne- og temperatursensoren til kombinationssensoren, der sættes i Xplorer GLX en. Tænd for GLX en. Stil begge sensorer i prøven med ferskvand, og begynd registrering af målinger ved at trykke på F2 og derefter Start/stop. Målingerne vil foregå hvert sekund, medmindre andet er indstillet under området Sensorer, som findes i hovedmenuen. Ændringer i måleindstillingerne foretages ved at trykke tryk på Hovedmenu og efterfølgende F4, nu kan den enkelte sensor vælges, og der kan ændres måleinterval m.m. Lad målingen køre i en længere periode indtil målingerne stabiliseres, og der måles næsten ens resultater gennem flere målinger. Tag ledningsevne-sensoren op og rens den ved at lade den stå i destilleret vand i fem minutter. Herefter kan I lave flere forsøg og arbejde videre med jeres data i DataStudio på en PC. Resultater fra Diskobugten Eksemplet med målingen af ledningsevne i vandprøve fra Diskobugten i Grønland viste en ledningsvene på (µs/cm ved 10X) og en vandtemperatur på 22,54 C (opvarmet ved at stå i et laboratorium). Derimod lå målingerne fra indlandsisens smeltevand på et helt andet niveau med en ledningsvene på 583 (µs/cm ved 10X) ved samme temperatur. En tydelig forskel mellem det ferske og mere salte vand. Målingerne kan omregnes til PPM (parts per million) ved at dividere tallet fra målingen af ledningsevne med 2. Indholdet af salt i vandprøven fra Diskobugten var altså 20837/2 = 10418,5 PPM. Dette kan omregnes til procent ved at dividere PPMtallet med titusinde. Eksemplet fra Diskobugten bliver derved 10418,5/10000 = 1,04%. Dette er en forholdsvis lav procent for et havområde, men da prøven er taget forholdsvis tæt på en større bræ og dermed opblanding af store mængder ferskvand fra Indlandsisen virker tallene troværdige. Havenes salinitet er normalt på 3,5 %. 1. Mål saliniteten i ferskvand Hæld ferskvand i reagensglas. Sensorerne placeres i reagensglasset og målingen startes ved at trykke på F2 og derefter Start/stop. Efter endt måling tilsluttes GLX en til computeren, DataStudio åbnes og resultaterne kan efterbehandles. Vurder ud fra jeres måling og beregning om det er korrekt, at der ikke er salt i ferskvand. 2. Mål saliniteten i saltvand Samme metode som med ferskvand. Vurder ud fra jeres måling og beregning, hvor meget salt der er i jeres saltvandsopløsning. 3. Stigning i salinitet Samme metode som med ferskvand. Afvej ti ens mængder salt, eksempelvis 10 gram, og tilføj dem til vandet med et minuts mellemrum mens i foretager en måling. Vurder ud fra jeres måling og beregning, om opløsningen af den tilførte salt kan ses i målingerne.
7 Drivhusgasser i Grønlands atmosfære Atmosfæren indeholder en stigende mængde problematiske drivhusgasser som CO 2 over alt på jorden. Det samme er tilfældet i Grønland, hvor konsekvenserne af temperaturændringerne er størst. Drivhusgasserne er et globalt problem, og det kan være spændende at se, om der er forskel på indholdet af CO 2 og O 2 i Grønland og Danmark. Indholdet af CO 2 og O 2 blev målt flere steder i Grønland fra områder med indlandsis og bræer til tundraområder med småplanter og laver. Udsvingene kunne ses tydeligt, hvis målingerne blev lavet over et døgn i lav højde ved planter der optager CO 2, mens klippeområder havde et mindre udsving. Lav selv et forsøg med målinger af CO 2 og O 2. Tilslut CO 2 - og O 2 -sensoren til GLX en og tænd for denne. I starter opsamling af data ved at trykke på Hovedmenu, F2 og derefter Start/stop. Målingerne vil foregå hvert sekund, medmindre andet er indstillet under området Sensorer, som findes i hovedmenuen. Ændringer i måleindstillingerne foretages ved at trykke på Hovedmenu og efterfølgende F4, nu kan den enkelte sensor vælges og der kan ændres måleinterval m.m. Efter endt måling tilsluttes GLX en til computeren, DataStudio åbnes, og resultaterne kan efterbehandles. 1. Mål indholdet af CO 2 og O 2 i atmosfæren. Lad sensorerne måle i en periode og aflæs indholdet af CO 2 og O 2. Hvor meget CO 2 og O 2 er der i atmosfæren? Oplever I store udsving? Hvad kan dette skyldes? 2. Målinger i et døgn Lav en dataindsamling i et døgn. Indstil evt. GLX en til at lave målinger hvert femte minut ved at trykke på Hovedmenu, F4 og vælg derefter sensorernes nye målehyppighed. Husk at ændre alle sensorers målehyppighed. Overvejelser inden forsøget: Brugen af CO 2 - og O 2 -sensoren i den frie atmosfære kan medføre nogle uhensigtsmæssige udsving. Luftens fugtighed og temperatur har stor betydning for målingerne, specielt af CO 2, som kan have store udsving. Normalt måles indholdet af CO 2 til at være omkring 370 PPM, men i den frie atmosfære kan store udsving forekomme, specielt under så ekstreme forhold, som der er på Grønland. Det er altid en fordel at kalibrere sensorerne, når man måler CO 2 og O 2. Du kan i vejledningen til sensoren læse, hvordan den kalibreres. Det bedste resultat opnås, hvis man opsamler den luft, man vil undersøge i den medfølgende beholder. Dette er dog ikke muligt, hvis man vil undersøge variationen af CO 2 i en periode, hvorfor man må vurdere tendensen i sine resultater frem for eksakte værdier og små udsving. Xplorer GLX, PS-2002 CO 2 sensor, PS-2110 Ilt gassensor, PS-2126 Evt. lysintensitetssensor, PS-2106 Indlæs døgnets målinger af CO 2 og O 2 i DataStudio sammenlign udsving i gasarternes mængde over et døgn. Er der udsving i indholdet af CO 2? Hvorfor? Er der udsving i indholdet af O 2? Hvorfor? Hvilket parameter har det største udsving i målingen og er det naturligt? 3. CO 2 og lysintensitet Lav en dataindsamling af CO 2 i atmosfæren og lysintensiteten. Udvid gerne datalogningen til et døgn. Indstil evt. GLX en til at lave målinger hvert femte minut ved at trykke på Hovedmenu, F4 og vælg derefter sensorernes nye målehyppighed. Husk at ændre alle sensorers målehyppighed. Hvordan passer udsvingene i mængden af CO 2 i atmosfæren med udsvingene i lysets intensitet? Kan målingerne af CO 2 og lysintensitet forholdes til fotosyntesens brug af CO 2?
8 Hvordan reagerer et arktisk økosystem på klimaændringer? Dette spørgsmål ligger til grund for UNFOs formidling fra Klima Ekspeditionens rejse langs vestkysten af Grønland i Med fly, helikoptere og skibe gik turen fra Kangerlussuaq til Ilulissat Isfjord; en kæmpe fjord fyldt af isbjerge fra indlandsisen længere inde i landet. En naturlig og ubeskrivelig råstyrke beskyttet af UNESCO på grund af sin skønhed. Og dog påvirkes den kraftigt af klimaets ændringer. Klima Ekspeditionen rejste længere mod nord til Ice Camp Eqi, hvor indlandsisen og den aktive Eqi bræ blev taget i selvsyn. Med en Pasco Xplorer GLX under armen blev området indtaget for at indsamle data om CO2 og andre parametre med betydning for den globale temperatur. Med indlandsisens enorme, hvide overflade virkede omfanget af ismassen uforståelig. En oplevelse der for alvor satte de menneskelige skadesvirkninger i perspektiv. Hvordan kan vi lade det ske? 2009 I marts 2009 starter UNFO et nyt formidlingsprojekt, hvor fokus er formidling af det ekstreme klimas betydning for menneskets krop og fysiske aktivitet. En 10 dage lang rejse på fjeldski gennem et landskab underlagt kulde ned til -30 grader og enorme snearealer. Rejsen kortlægges med datalogning af GPS-, klima-og pulsmålinger med Pasco Xplorer GLX der forsynes med strøm fra solceller på rygsækken. UNFO v. Thomas Kjerstein Firmaet UNFO er en lærers personlige initiativ og drøm om at motivere læringsmiljøer til at inddrage den virkelighedsnære forskning gennem oplevelser og indsamling af viden fra ekspeditioner og forskningsprojekter. Målet for Thomas Kjerstein er at skabe et videncenter med fokus på undervisning og formidling af natur og naturvidenskab.
Human fysiologi på Helgenæs Efterskole
Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for
Læs mereDyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos
Læs mereDyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne
Måling af iltforbrug hos rotte eller hamster i aktivitet Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos
Læs mereAFKØLING Forsøgskompendium
AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad
Læs mereDyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der
Læs mereDyr i bevægelse. Forsøg med respirometer måling af opløst ilt (i vand) Lærervejledning - den tekniske baggrund. Naturhistorisk Museus Århus
Forsøg med respirometer måling af opløst ilt (i vand) Respirometeret er et lukket vandkammer fremstillet af akryl med et volumen på ca. 500 ml, hvor det fx er muligt at måle vandets iltindhold i mg/l eller
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereIndhold. Indledning...3. Hurtigt i gang med Xplorer GLX...3
Indhold Indledning...........................3 Hurtigt i gang med Xplorer GLX..............3 Øvelserne: 1. Kuldeblanding......................5 2. Fordampning ved stuetemperatur...........6 3. Afkøling
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereDataopsamling øvelser
Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side
Læs mereLabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse
LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse 4 indgange til analoge sensorer Tænd/sluk for maskinen (tryk et sekund) Trykfølsom skærm USB-port. Normal
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]
ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...
Læs mereDigital dataopsamling hvordan og hvorledes?
2019-02-25 / Ulrik Bing, Virum Skole Digital dataopsamling hvordan og hvorledes? Dataopsamling er at vi kan samle data fra forsøg, der enten skal køre længe, resultaterne kommer meget hurtigt eller bare
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereVejret - hvad er det?
Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereGletsjeres tilbagetrækning:
Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereMåling på udåndingensluften (lærervejledning)
Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mere1. Manuel og automatisk registrering af punkter Her gennemgås hvordan punkter optages manuelt eller automatisk. Fra køreskærmen trykkes på Værktøj
Optagelse af punkter 1. Manuel og automatisk registrering af punkter Her gennemgås hvordan punkter optages manuelt eller automatisk. Fra køreskærmen trykkes på Værktøj 2. Valgmuligheder for lagring af
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereKombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning
Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mere1. Installere Logger Pro
Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereRoskilde Fjord - Overgange i naturfag
Metadata GPS - koordinater Skrives i decimalgrader (N: 55.647989, Ø: 12.107369) Lokalitet Fx: Vigen strandpark - nordlige ende Dato ÅÅÅÅ-MM-DD Tidspunkt TT:MM Vejrdata/-observationer: lufttemp - regn,
Læs mereSund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling
Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011 Workshop Steptest, dataopsamling Program Matematikken Kort om steptest Forskellige former for steptest Testen!!!! Bearbejdning af data Opsamling Matematikken
Læs mereDataopsamling i BIOLOGI med
Dataopsamling i BIOLOGI med Indhold Introduktion................................ 1 Overblik over Pasco systemet.................... 2 Lærernoter................................ 5 Øvelse 1 Skru ned!.........................
Læs mereWelch Allyn Connex Spot Monitor kort oversigt
Welch Allyn Connex Spot Monitor kort oversigt Indholdsfortegnelse Tænd/slukknap...2 Sluk...2 Log på, og vælg en profil...2 Batteristatus...2 Skift profil...2 Start/stop blodtryk...2 Start intervaller...2
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mereYOUR WEATHER - EVERYWERE
YOUR WEATHER - EVERYWERE ENGLISH MANUAL DEUTSCH BEDIENUNGSANLEITUNG DANSK MANUAL SVENSK MANUELL SUOMEN KÄSIKIRJA PAGE 1 SIETE 11 SIDE 21 SIDA 31 PUOLI 41 INTRODUKTION Tillykke med din lonobox vejrstation.
Læs mereAlgedråber og fotosyntese
Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i
Læs mereSWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x
SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning
ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs merePÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1
ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6
Læs mereAlgedråber og fotosyntese lærervejledning
Algedråber og fotosyntese lærervejledning Kære lærer Først og fremmest tak fordi du har tænkt dig at bruge dette forsøg som en del af din undervisning. Dette dokument er en komplet vejledning til dig,
Læs mereNyborg Svømme- og Badeland
Nyborg Svømme- og Badeland Adresse : Nyborg Idræts- & Fritidscenter Storebæltsvej 15 5800 Nyborg Kontaktperson Bjarne Vibæk Afdelingsleder bjarne@ni-f.dk Bemærk: Det kan være svært at besøge svømmehallen
Læs mereBestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.
Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person
Læs mereTemperatur. Termometer
Elevark Klimakassen Klimakassen er udviklet af ONITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø. Forløb 1: Vind og vejr Temperatur Temperaturen
Læs mereFunktion Spændvidde Nøjagtighed Luftfugtighed 0,0 til 100 % RF ± 3,0 % RF (40-60 %) ± 5,0 % RF (0-20 % og 80-100 %)
Brugsanvisning Datalogger Model RHT10 Dataloggeren måler og gemmer op til 16.000 luftfugt- og temperaturmålinger fra 0-100 % RF og i temperaturområdet fra -40 til 70 ºC. Målefrekvens, alarm og start indstilles
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs mereVejr. Matematik trin 1. avu
Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer
Læs mereMatematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)
Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte
Læs mereProjekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb
Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereeroqfd=obcbobk`b cìåâíáçå fåçáâ~íçê=g ^ÑÄêóÇÉê i`ajëâ êã= EiáèìáÇ=`êóëí~ä= aáëéä~óf q~äìä~íçêj âå~é jáåìëjâå~é mäìëjâå~é sáåçìéëâå~é hçåíêçäâå~é
mpjommm eroqfd=obcbobk`b i`ajëâ êã= EiáèìáÇ=`êóëí~ä= aáëéä~óf q~äìä~íçêj âå~é jáåìëjâå~é hçåíêçäâå~é hå~éééå=pí~êíl píçé ^ÑÄêóÇÉê mäìëjâå~é sáåçìéëâå~é iba= EäóëÇáçÇÉF fåçáâ~íçê=g NK OK PK QK RK cìåâíáçå
Læs mereSmag for naturvidenskab
Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?
Læs mereRoskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1
CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereMan kan bruge sin GE på forskellige måder, og afhængig heraf har man brug for nogle extra programmer og eller kort.
John Markenvard Man kan bruge sin GE på forskellige måder, og afhængig heraf har man brug for nogle extra programmer og eller kort. 1. Man vil bruge GE til at finde vej 2. Man vil bruge GE til at registre
Læs mereSolindstråling på vandret flade Beregningsmodel
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.
Læs mereHurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7
Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7 Tilslut usb boksen til en usbport, og start programmet. Efter kort tid står der Boks OK, og en grøn lampe tænder imellem 4 og 5 knap. Effektmåling: Gå
Læs merePHEP 4. Vandtæt ph- og temperaturmåler
PHEP 4 Vandtæt ph- og temperaturmåler PHEP 4 er enkel at anvende. Alligevel anbefales det at gennemlæse denne instruktion nøje, før instrumentet tages i brug. Nærværende instruktion vil forsyne Dem med
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereLitium-ion batterimanual. Ebike Elcykler
Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereQuick guide til SPARK/SPARKvue PS-2008 og PS-2400
1 Quick guide til SPARK/SPARKvue PS-2008 og PS-2400 1. Stik til strømforsyning. 2. Tænd/sluk knap. På computeren skal du åbne programmet på normal vis, programmet starter ikke automatisk, selvom du tilslutter
Læs mereEkstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*
Kære Lærer Experimentariums særudstilling Xtrem Ekspedition kun den smarteste overlever handler om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet på ekstreme levesteder. I udstillingen kan I opleve livet
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereGarmin erfa 06.10.2009
Jeg vil med denne gennemgang prøve at dele nogle af de erfaringer jeg har fået de sidste år med anvendelse af primært Garmin Edge 705 Flemming Nielsen Opstart Når du tænder for din Garmin, starter den
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereVejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2
Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner
Læs mereOpgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling
Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs merePRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store
Læs mereVejr. Matematik trin 2. avu
Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereManual. Grampus Bundsuger, type 33-000900.
Manual. Grampus Bundsuger, type 33-000900. Lagerføres i farven gul/blå. Der tager forbehold for evt. produktændringer. Copyright: Welldana A/S Udgave 1.0 11 2007. Sprog: Dansk. Tillykke med Deres nye Grampus
Læs mereDen mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver
Den mørke flaskehave Indledning Vi har lavet flaskehaver, hvor vi ville se hvordan planterne levede i forskellige levevilkår. Der blev i alt lavet fem flaskehaver, der hver især stod forskellige steder
Læs mereTM3006 Brugermanual. Tilstand: Drift o. O2 8.0% Opsætning. Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822
Techno-Matic A/S Granlidevej 22, Hornum DK-9600 Aars Denmark Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822 tm@techno-matic.dk www.techno-matic.dk Tilstand: Drift o >Temperatur 65.0 C O2 8.0% Opsætning START STOP
Læs mereOversigts billedet: Statistik siden:
1 Tilslutning: Tilslut et nætværks kabel (medfølger ikke) fra serverens ethernet port til din router. Forbind derefter bus kablet til styringen, brun ledning til kl. 29, hvid ledning til kl. 30 Forbind
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereForord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.
CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge
Læs mereHurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.66 for Windows 7-10
Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.66 for Windows 7-10 Tilslut usb boksen til en usbport, og start programmet. Efter kort tid står der Boks OK, og en grøn lampe tænder imellem 3 og 4 knap. Hvis du har
Læs mereForsøg med fotosyntese
Biologi i udvikling, Økosystemer www.nucleus.dk Forsøg med fotosyntese Figur 1. Vandpest. Foto: N Sloth/Biopix. Af reaktionsskemaet for fotosyntese kan man se, at man i princippet både kan måle på hvor
Læs mereVerniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650
Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Bølgelængdeinterval: 350 nm 1000 nm, nøjagtighed: < 1 nm. Brug Logger Pro s nyeste udgaver (3.6.0 eller 3.6.1). Hent evt. opdateringer fra Verniers hjemmeside
Læs mereIndlandsis, UNESCO Verdensarv, bygd og aktiv gletsjer
Indlandsis, UNESCO Verdensarv, bygd og aktiv gletsjer Camp Ice Cap, Ilulissat Isfjord (UNESCO), Ilimanaq Lodge og Glacier Lodge Eqi. Det ene sted er smukkere end det andet. Oplev en intens, uforglemmelig
Læs mere