Nøden er hierarkisk, smoggen demokratisk

Transkript

1 Nøden er hierarkisk, smoggen demokratisk - En sociologisk vinkel på klima - 1 -

2 Sociologi 5. semester Gruppe 7 Vejleder: Anette Q. Romani Afleverings data: 17. december 2009 Antal ord: Liselotte Koldtoft Lærke Lysemose Christensen Katrine Krogholm Simonsen Sofie Winther Thønnings Vicki Christensen Projektets titel: Ulrich Beck - 2 -

3 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning Problemfelt Problemformulering Litteratur og Kontekst Europeans attitudes towards climate change Befolkningens viden, holdninger og adfærd i relation til klimaspørgsmålet Klimakrisen kalder på en ny æra for uddannelse Are there social limits to adaptation to climate change? Miljø Individet som omdrejningspunkt Teori Ulrich Beck og Anthony Giddens...16 Beck: Fra det førmoderne samfund til det andet moderne...16 Giddens samtidsdiagnose...17 Risikosamfundet og et farvel til klasserne...19 Giddens paradoks...21 Becks syn på individualiseringsprocessen Pierre Bourdieu Operationalisering Hypoteser Data Reliablitet og validitet ved sekundært datasæt Metode Cross sectional som forskningsdesign Beskrivelse af variable...33 Afhængige variable...33 Uafhængige variable...34 Kontrol variable Nonrespons Rekodning af variable Analysestrategi Skalavalidering...42 Skala for Y individ...44 Skala for Y stat Analyse Univariat analyse...46 Uafhængige variable...48 Kontrolvariable Bivariat analyse...49 Y og X uddannelse...51 Y og X indkomst...52 Y og Z køn...53 Y og Z geo Y og Z alder Trivariat analyse - Elaborering

4 De lokale gamma-værdier...59 Y og X uddannelse elaboreret for alder...59 Y og X indkomst elaboreret for alder...60 Y og X uddannelse elaboreret for køn...61 Y og X indkomst elaboreret for køn...62 Partielle gamma-værdier...62 Y og X uddannelse elaboreret for geografisk placering...63 Y og X indkomst elaboreret for geografisk placering Regression Teoretisk analyse Kvalitetsvurdering Ny afhængig variabel Konklusion Pilotundersøgelse Frederikshavn kommune Argumentation Metodiske overvejelser Interviewguide Spørgeskema...88 Holdning til klima...88 Stat kontra individ...89 Spørgsmål til adfærd...92 Beck: Angstfællesskab...92 Bourdieu: Kapitalformerne...93 Faktaspørgsmål Perspektivering...97 Litteraturliste...99 Bilag

5 Forord Dette projekt er udarbejdet på sociologistudiet på Aalborg Universitet af studerende på 5. semester. Det overordnede emne for projektarbejdet er sociale strukturer under forandring. I forbindelse med projektet har projektet Energibyen Frederikshavn været brugt som inspiration til projektet. Vi vil i den forbindelse gerne sige tak for deres villighed og imødekommenhed

6 Indledning Fag som psykologi, antropologi, sociologi og videnskabsstudier er så godt som ude af klimadebatten, selvom deres vigtigste fokus - mennesket og verden omkring os - nærmest skriger på deres bidrag. (Hoffman 2009) Klimaproblematikken nedbryder grænsen mellem natur og kultur, samtidig med det påvirker samfund og sociale forbindelser (Hoffman 2009). Hvordan forholder det senmoderne individ sig til de enorme omvæltninger? Hvor skal det søge sikkerhed? Samfundsvidenskaben og sociologien som netop har mennesket og dets omverden, som genstandsfelt, skjuler sig i debatten, der gennemtrænger dagligdagen, i aspekter fra modeindustrien der lancerer bæredygtig tøj, bilindutrien som satser på el-biler til moderigtige restauranter, der præsenterer co 2 neuralt mad. Disse termer er blevet gængse i det offentlige rum. De globale forandringer vil, ifølge naturvidenskabelige forskere, betyde store forandringer i vores livvstil, som vi kender den i dag, og er derfor et intressant område for sociologien at undersøge. Forskellige katastrofer rykker tættere på i vores ellers så sikre vestlige verden. Terrorbomber og Al Queda trænger engang imellem igennem pansertæppet. - Naturens kræfter og de ydre omstændigheder, som huller i ozonlaget og partikelfourening, kan vi hverken forsikre os i mod eller flygte fra. Dette projekt vil ved hjælp af sociologisk teori og metode forsøge, at afdække hvilke indikatorer der ligger bag individets holdning til klima. Aalborg Universitet december

7 1 Problemfelt Den december 2009 er København vært for den 15. klimakonference, der har fundet sted de sidste 15 år. Her samles de 192 lande bag FN s klimakonvention, for derigennem at etablere en ambitiøs klimaaftale der skal gælde fra år 2012 (Klima og Energiministeriet 2009). I undersøgelsen Danskernes holdning til miljø 1, mener 80,6 %, således størstedelen af befolkningen, at myndighederne skal gennemføre love, for at få det enkelte individ til at beskytte miljøet, også selvom det indskrænker den enkeltes frihed. Modsat er der 9,7 % 2 af danskerne, der mener at individet autonomt skal bestemme, hvordan miljøet skal beskyttes. Dette resultat kan undre ud fra det synspunkt, at samfundet karakteriseres som et individualiseret samfund, hvor institutionerne er indrettet til at tage udgangspunkt i individet og ikke i det kollektive (Sørensen og Christiansen 2006: 71). Dette projekt er således funderet i en undren over en markant skæv opdeling i danskernes holdning til, om myndighederne skal gennemføre lovkrav om en specifik klimaadfærd for den enkelte borger, eller om det er borgeren selv der skal bestemme sin klimaadfærd. Igennem empirisk data og teoretiske redegørelser, forsøges det spændingsfelt, der kan være imellem individet og strukturer som myndigheder, belyst. Det senmoderne samfund har ændret karakter blandt andet på baggrund af arbejdsdelingen, der har medført at individerne er blevet specialiseret. Dette fordrer en gensidig afhængighed individerne imellem (Boye i Andersen og Kaspersen 2007: 529). Dette så man ikke før industrialiseringen, hvor denne arbejdsdeling var erstattet med en familiær livsførelse, da familierne primært var selvforsørgende. Her blev beslutninger hovedsagligt foretaget på det lokale plan i familien og i byen, hvilket medførte en større kollektiv bevidsthed (Andersen 2007:80-81). Ifølge den tyske sociolog Ulrich Beck befinder vi os i dag i en ny individualiseringsbølge, hvor individet i endnu højere grad skal træffe valg, for at skabe sin egen identitet i forhold til værdimæssige spørgsmål. Det kan eksempelvis være tilvalg af stofposer og fravalg af plasticposer, i forbindelse med indkøb, da det har en signalværdi, og dermed kan afspejle individets miljømæssige værdier. 1 Jørgen Goul Andersen m.fl., Aalborg universitet 2 9,1 % har svaret ved ikke og 0,6 % er uoplyst

8 Ifølge Beck har vi bevæget os fra industrisamfundet mod risikosamfundet, hvor der fremkommer nye menneskeskabte farer, som individet ikke kan undslippe. Disse farer ses blandt andet i form af radioaktive udslip og huller i ozonlaget (Sørensen og Christiansen 2006:20,30). I denne sammenhæng kan klimaforandringer betegnes som værende storfarer, som vi ikke kan kontrollere. Det gør det ydermere komplekst, at klimaforandringerne ikke begrænser sig til landegrænser. En løsning eller evt. en minimering af disse farer, kræver inddragelse af mange forskellige institutioner på nationalt og globalt plan. Dette kan derfor gøre det vanskeligt helt at gennemskue alle følger af klimaforandringerne og dermed, hvordan individet skal forholde sig til problematikken. Der bliver stillet krav til individet, om selv af kunne navigere sig igennem den meget komplekse problemstilling, for dermed at skabe sine egne holdninger og håndtering af problematikken. Dette er en af følgerne af det førnævnte individualiserede samfund, men er det overhovedet muligt for individet at håndtere en så kompleks problemstilling og i givet fald, hvordan håndterer individerne dette? Danskerne ser gerne at myndighederne tager styringen i problemløsningen. Det er sociologisk interessant at undersøge, om der er forskel i håndteringen af problematikken i forhold til individets position i samfundet. En interessant problemstilling kunne derfor være, hvorvidt udannelse har betydning for, hvordan individet placerer sig i spørgsmålet om håndteringen af klimaproblematikken. Hermed udelukkes ikke andre variable. Det individfokuserede senmoderne samfund fordrer, at individet selv skal tage stilling til værdimæssige spørgsmål. Det er derfor et paradoks, at så stor en del af befolkningen ønsker, at myndighederne håndterer klimaspørgsmålet også selvom det indskrænker den enkeltes valgfrihed. Hvad der er udslagsgivende for individets svar på ovenstående spørgsmål, er derfor interessant at undersøge

9 1.1 Problemformulering Ovenstående leder os frem til følgende problemformulering: - Hvad har betydning for, hvorvidt den enkelte mener, det er individet selv eller myndighederne, der skal tage initiativ til at imødekomme klimaforandringerne? Baggrunden for projektets problemformulering bygger som nævnt på en sondring mellem individstyret imødekommelse af klimaændringerne og individers tillid til myndigheder i dette spørgsmål. Med imødekommelse af klimaændringerne menes holdning til, hvem der skal motivere til adfærdsændringer på individniveau. Baggrunden for det valgte fokus, på henholdsvis individ og myndigheder, tager udgangspunkt i den nævnte undersøgelse, Danskernes holdning til miljø. Her fremgår det at 80,6 % af befolkningen mener, det er myndighederne, der skal opstille regler for individernes handling, mens blot 9,7 % mener, det er individet der må handle på eget initiativ. Begreberne Individ og myndigheder kan ses som to modsatrettede tilgange, individet kan have til, hvordan klimaændringerne skal imødekommes. Det første perspektiv har individets handlefrihed som fokus, hvor det enkelte individ autonomt kan handle for at forbedre klimaet. I det andet perspektiv mener individet, at ansvaret er hos myndighederne. Her vil man være tilhænger af statslig regulering og kontrol, som pålægges individet fra oven, da man mener, det er vejen frem for at imødekomme klimaforandringer. I dette perspektiv er det i høj grad samfundets institutioner, der fastsætter, hvordan det enkelte individ skal handle. Stat perspektivet repræsenterer derfor overindividuelle tiltag, der påvirker individet. Dette perspektiv kan siges at have en strukturalistisk tilgang, i det eksempelvis lovgivning omkring klima kan ændre samfundsstrukturerne, der så påvirker det enkelte individ. Individperspektivet indeholder, som anført ovenfor, fokus på individet og dets autonomi til handling. Myndigheder og individ kan udgøre en helhed, hvor både distinktionen mellem mikro/makro og struktur/aktør er repræsenteret. Distinktionen mellem de to perspektiver er på sin vis en teoretisk konstruktion, da imødekommelsen af klimaet, i praksis, vil være en blanding af begge elementer. I denne forbindelse inddrages Anthony Giddens teorier om samspillet mellem hvorledes samfundets - 9 -

10 institutioner og den enkeltes handlinger afspejler, hvordan dualismen mellem individ/samfund og mikro/makro overskrides (Kaspersen 2001:50-51). Overskridelse af denne dualisme er central i det, Giddens benævner strukturationsteorien. Grundelemnetet i strukturationsteorien er netop overskridelse og rekonstruktion af ovenstående dualisme til en dualitet (Giddens 2001:52). I relation til dette projekt kan Giddens teoretiske perspektiver understøtte, at distinktionen mellem individ og myndigheder, er en konstruktion. Giddens begreber ekstensionalitet og intentionalitet kan endvidere relatere sig til de to perspektiver, denne opgave fokuserer på. Ekstensionalitet beskriver i denne sammenhæng, de ydre forandringer der sker igennem globale påvirkninger, hvor individet i mindre grad har indflydelse på denne udvikling. Begrebet intentionalitet dækker derimod over forandringer der sker på det lokale plan disse er følgerne af individets personlige handlinger og har indflydelse på selvidentitet og livsstil. Begreberne viser, hvordan forandringsprocesser sker i et samspil mellem ydre forandringer og lokale forandringer (Kaspersen 2001: 140). Dette projekts to perspektiver indeholder derfor sammenfald med begreberne ekstensionalitet og intensionalitet da stat og individ, som vist ovenfor, henholdsvis repræsenterer ekstern påvirkning til forandring og individets egen vilje som baggrund til forandring. I det følgende vil projektet, i kapitel 2, først give et indblik i den allerede eksisterende forskning på klima-området, for derigennem at placere dette projekt og dets fokus i en faglig kontekst. I kapitel 3 gøres der rede for det teoretiske grundlag, ved at anvende nogle generelle sociologiske teorier. For at sammenkæde disse abstrakte teorier til den forholdsvis konkrete problemstilling, som klimadebatten er, operationaliseres teorierne til hypoteser i kapitel 4 og sættes endvidere i forhold til den metodiske fremgangsmåde. I kapitel 5 præsenteres den empiriske forskning, der anvendes til at belyse projektets problemstilling. Disse præciseres yderligere i kapitel 6, hvor der ligeledes gøres rede for projektets variable. I kapitel 7 sættes metodiske redskaber i spil, som er anvendelige for analysen i kapitel 8. Her foretages der statistiske beregninger, som sammen med teoretiske overvejelser, sættes i spil i en nærmere afklaring af problemstillingen. For at vurdere kvaliteten af de redskaber der er valgt i projektet, foretages der i kapitel 9 blandt andet en metodisk analyse af en alternativ vinkel på problemstillingen. Herefter konkluderes der, i kapitel 10, på projektets samlede resultat. I kapitel 11 gives der et bud på et spørgeskema, der i højere grad er rettet mod problemstillingen i dette projekt og hvem dette spørgeskema kan benyttes af. Afslutningsvist perspektiveres der, i kapitel 12, ud til en større sammenhæng og hvilken drejning et videre arbejde, med dette emne, kunne tage

11 2 Litteratur og Kontekst Debatten om klimaforandringer har, gennem de senere år, indtaget en fast plads på den politiske dagsorden. EU har bl.a. sat bæredygtige mål for år Målene skal realiseres ved at skære ned på energiforbruget, optimere energi effektiviteten og få energi fra alternative energikilder (Eurobarometer 2009:3). Desuden vil Klimatopmødet i København forsøge at etablere en ambitiøs og global klimaaftale, der skal gælde fra år Ikke kun fra politisk hold diskuteres klimaet, men også i de internationale medier, hvilket har bidraget til offentlig debat i Danmark. Der har været en øget forskning på dette område og i det følgende gives et kort overblik over væsentlige studier, der kan belyse baggrunden for dette projekt. 2.1 Europeans attitudes towards climate change Eurobarometer offentliggjorde i juli 2009 resultaterne fra den kvantitative undersøgelse Europeans attitudes towards climate change 3. På baggrund af undersøgelsens resultater, fremgår det af respondenternes svar, at klimaforandringerne er på en top tre over alvorlige problemer, som verden i dag står overfor. To ud af tre europæere ser klimaforandringerne som et alvorligt og reelt problem, dog ikke et overdrevet problem. Undersøgelsen fortæller, at kvinder med kort uddannelse og ældre borgere (+55 år) føler sig mindst informeret om klimaforandringerne. Generelt er der en positiv korrelation mellem vidensniveau om klimaforandringerne og hvorvidt man ser disse som et alvorligt problem (Eurobarometer 2009:46). Eurobarometer fokuserer på at give et komparativt øjebliksbillede, EU-landene imellem, af hvordan individet tackler kompleksiteten i klimaspørgsmålet, og ikke kun hvordan den enkelte skal imødekomme klimaændringerne, som netop er fokus i dette projekt. Det er interessant, at undersøgelsen viser at alder har en betydning for holdning til klima. (Undersøgelsen ligger som bilag nr. 9 på CD-rom) 3 Undersøgelsen blev bestilt af den Europæiske Kommissions Hoveddirektorat for kommunikation, på vegne af det Europæiske Parlament og den Europæiske Kommission. Derefter udført af TNS Opinion & Social network fra den 16. januar til den 22. februar respondenter deltog i interviewet blandt EU s 27 medlemslande (samt Kroatien, Tyrkiet, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og den tyrkiske del af Cypern.)

12 2.2 Befolkningens viden, holdninger og adfærd i relation til klimaspørgsmålet Rapporten 4 fra Miljøministeriet er udgivet på baggrund af en undersøgelse, der er foretaget med tanke på at efterleve de krav, FN s klimakonvention stiller til den danske regering om at informere og oplyse befolkningen, samt fremme undervisningen om klimaændringerne. Hovedformålet med undersøgelsen er at komme nærmere en kortlægning af danskernes viden om klimaforandringerne, holdning til eksempelvis forebyggelse af klimaforandringerne og adfærd i forhold til hvor stor en indsats der skal gøres for at imødekomme forandringerne herunder en skelnen imellem hvorledes den enkelte agerer af hensyn til miljøet (Miljøministeriet 2006: 15,16). Undersøgelsen viser, at køn og uddannelse har betydning, for om der handles miljørigtigt eller ej. Desuden øges miljøvenlig adfærd i takt med alder og antal år brugt på uddannelse. Derimod betyder stor teoretisk viden ikke noget for adfærdshandlingerne. Her er der således et skel, mellem dem der praktisk er miljøbevidste og dem der ikke får den teoretiske viden ført ud i handlinger (Miljøministeriet 2006: 7-8). Endvidere forholder befolkningen sig positivt til tiltag, der kan reducere klimaforandringerne, dog ønsker en stor del af respondenterne ikke at blive økonomisk belastet (Miljøministeriet 2006: 8). Denne undersøgelse lægger sig i store træk op af det datasæt, som anvendes i dette projekt; Danskernes holdning til miljø. Dette ses, da der blandt andet er fokus på holdningen til miljø, om end der stilles mere fokuserede spørgsmål alene omkring miljøspørgsmål. Heriblandt også spørgsmål om myndighedernes rolle i reduceringen af klimaændringer (Miljøministeriet 2006: 59). På trods af at fokuspunktet til dels omhandler individ/myndighed distinktionen, er det vanskeligt at sammenligne resultaterne mellem de to undersøgelser, da formuleringen af spørgsmålene ikke helt kan sammenlignes. Det samme er gældende for spørgsmålet, omkring hvad individet selv kan gøre for at forebygge klimaændringerne (Miljøministeriet 2006: 56). 4 Med sine 1707 respondenter og den jævne fordeling af køn, geografisk placering og alder, vurderes undersøgelsen til at være repræsentativ for den danske befolkning (Miljøministeriet 2006: 16). Undersøgelsen fandt sted ultimo 2005 og er en form for opfølgning på en lignende mindre undersøgelse i

13 2.3 Klimakrisen kalder på en ny æra for uddannelse Den videnskabelige artikel, Klimakrisen kalder på en ny æra for uddannelse, er udarbejdet på baggrund af en igangværende undersøgelse, der fokuserer på uddannelse som komponent for bæredygtig udvikling 5. Hovedargumentet i artiklen er, at uddannelse spiller en vigtig, men overset rolle, i det at skabe en bæredygtig udvikling. Han fremhæver hvordan nutidens samfund er under forandring, hvilket indbefatter forbundne og komplekse risici, hvor der endvidere er usikker viden omkring de rigtige løsninger. Læssøe har et kritisk perspektiv på den instrumentelle tilgang til at tackle klimaforandringer. Artiklen fremhæver, at adfærdsændringer ikke kan forekomme, blot fordi der pålægges restriktioner ovenfra. Men disse skal komme igennem uddannelse. Her findes en pædagogisk vinkel, der har fokus på en generel udvikling ved individets kompetencer til håndtering af problemer. Uddannelse skal holde fast i en bæredygtig udvikling hos samfundets individer (Læssøe: 2009). Artiklen bidrager med et kritisk perspektiv, samt fokuserer på langsigtede løsninger. Derudover fokuserer den i høj grad på, at uddannelse er løsningen og hvordan denne løsning implementeres i samfundet - den kan derfor siges at have en normativ tilgang. Dette projekt vil i højere grad være et forsøg på, at kortlægge hvad der skelner danskerne i holdningen til, hvordan klimaforandringerne skal imødekommes og vil derfor forholde sig mere neutralt til, hvordan klimaet bedst imødekommes. 2.4 Are there social limits to adaptation to climate change? Dette er navnet på en videnskabelig artikel, der er udgivet i november 2008 af forskere fra University of East Anglia (Storbritannien), og fokuserer på de begrænsninger, som tilpasning til klimaændringerne har. Den eksisterende diskurs om klimaet har ofte vægt på økologiske og fysiske, teknologiske og økonomiske begrænsninger, da disse blandt andet er mulige at undersøge, da de i højere grad er direkte observerbare fænomener. Med andre ord kan det siges at være eksogene begrænsninger, da det er faktorer udenfor samfundet der spiller ind (Adger 2008: 337). Opfattelsen i artiklen er derimod, at det er endogene faktorer der er gældende, når det kommer til 5 Undersøgelsen er en del af et større komparativt studie, tænketanken International Alliance of Leading Education Institutes står bag. Professor Jeppe Læssøe 5 er leder af denne tværnationale undersøgelse, som har følgende overskrift: Climate Change and Sustainable Development: The Response from Education

14 begrænsninger der opstår indefra samfundet. I denne forbindelse anvendes fire alternative forslag; etik, viden, risiko og kultur. Ved hjælp af disse fire emner, forsøges det at give et svar på, om der findes begrænsninger af den samfundsmæssige tilpasning til klimaforandringer. På det etiske plan ses det, at værdier ikke er adskilte fra samfundet og varierer alt efter hvilken position, og dermed den magt individet har. Det er således den gængse diskussion af, hvilket felt der har retten til at definere. Kort kan det altså siges, at etiske principper definerer begrænsning (Adger 2008: 338). Desuden skal det være muligt, med den viden der eksisterer, på baggrund af nutidige erfaringer med klimaforandringer, at forudse fremtidens klimaforandringer. Dette kan afhjælpe de begrænsninger, der måtte opstå i fremtiden som følge af usikkerheder. Opfattelse af risiko, social status og alder findes på det individuelle plan, men er samtidig med til at begrænse den kollektive handling. Disse individuelle faktorer er således i samspil med underliggende strukturer. Kultur belyser det område, der omhandler ikke-materielle værdier, men mere fokuserer på verden omkring os. Denne retning er ikke udforsket tilstrækkeligt, især fordi kultur ikke er statisk, men forandrer sig alt efter tid og sted (Adger 2008: 339). Artiklen medtages da denne, i modsætning til de ovennævnte undersøgelser, ikke beskæftiger sig med konkrete empiriske undersøgelser, men derimod giver et analytisk indblik i forståelsen af klimaforandringer. Der lægges vægt på bagvedliggende faktorer, som er relevante bidrag til en form for samlet overblik over befolkningens holdning til klimaforandringerne. Desuden lægger den op til empirisk forskning, eksempelvis som led i en diskussion af klimaforandringerne på et tværfagligt plan, hvor den sociale kontekst sammenholdes med andre. Det ses i det ovenstående at der foretages kvantitative, såvel som kvalitative studier, af menneskers forhold til klimaproblematikken nationalt som internationalt. Danskernes holdning til miljø, som dette projekt tager sit udgangspunkt i, er den ældste af de nævnte undersøgelser, og er derfor på sin vis på forkant af de andre nationale undersøgelser, der er medtaget i projektet. Derimod er der nævnt to helt nye studier fra 2009, som kan give et mere nutidigt indblik i, hvad der optager befolkningen

15 Dette projekt kan dog bidrage med sit fokus på forholdet mellem strukturer og aktør, samt inddragelse af andre variable. Faktorer, som forener de ovenstående undersøgelser, er eksempelvis uddannelse, køn og alder. Som en ny vinkel til de allerede eksisterende undersøgelse, vil indkomst blive inddraget. Det teoretiske afsæt for denne variabel vil blive præsenteret i teoriafsnittet. 2.5 Miljø Når der refereres til miljø i dette projekt, henvises der til naturmiljøet, altså forholdet til naturen og dens omgivelser. Begreberne klima og miljø benyttes endvidere synonymt. Med et sociologisk afsæt i klimaspørgsmålet er det essentielle, at klima som en form for diskurs er gjort vedkommende for alle individer igennem samfundsdebatten, som især de senere år har haft et massivt tiltag i medierne Individet som omdrejningspunkt I projektet ses der, hvorledes individet ser på klimaforandringerne. Herunder hvilke overvejelser individet gør sig, om hvem der skal håndtere klimaforandringerne. For individet er der mange aktører, der er relevante at forholde sig til. Disse kan eksempelvis være offentlige virksomheder, private virksomheder, medier og forskellige interesseorganisationer. De forskellige aktører har gensidig indvirkning på hinanden, hvorved imødekommelsen af klimaændringerne i praksis sker i samspil mellem aktørerne. Da der tages udgangspunkt i individets holdning, vil der i dette projekt kun fokuseres på hvordan individet forholder sig til dette komplekse samspil. Der vil i projektet ikke blive taget stilling til, hvilke aktører der spiller den mest centrale rolle ift. klimaændringerne. Baggrunden for afgrænsningen til kun at se på hvem aktøren mener, der skal håndtere klimaforandringerne er en interessemæssig afgræsning. Det er væsentligt, at være opmærksom på, at denne opgave ikke kan sige noget om danskernes faktiske adfærd i imødekommelsen af klimaændringerne, men kun deres holdning til det. 6 Den naturvidenskabelige del af klimaet vil der ikke blive redegjort for

16 3 Teori Med udgangspunkt i det kvantitative datamateriale og undersøgelsen af projektets afhængige variabel, har projektet en deduktiv tilgang til problemstillingen. Teorierne vil blive testet metodisk i analysen, og der vil derfor i det følgende redegøres for, hvordan teorierne skal ses i forhold til den afhængige variabel og de uafhængige variable. Anthony Giddens teorier er udtryk for projektets afhængige variabel, da eksternalitet og internalitet, som før nævnt, beskriver den afhængige variabel. Pierre Bourdieus teori om kapitalformer, placerer ham i forhold til projektets uafhængige variabel. Kapitalformer betragtes således som en mulig forklaring på fordelingen på Y. Ulrich Becks teorier om angstfællesskaber er udtryk for et alternativ til projektets uafhængige variabel, da hans teori i dette projekt anvendes til at undersøge hvorvidt angstfællesskaber kan forklare fordelingen i Y. 3.1 Ulrich Beck og Anthony Giddens Der vil i det følgende afsnit blive givet en indføring i Ulrich Beck (1944-) og Anthony Giddens (1938-) teorier. I projektet vil disse blive brugt til, at opnå en forståelse og indsigt i danskernes risikoopfattelse og dermed baggrund for holdning til miljø. Mere konkret anvendes Becks (risikosamfundet) og Giddens (ekspertsystemer) som mulig forklaring på danskernes holdning. Dog anvendes Giddens strukturationsteori som baggrund for individ versus myndighed, altså det undersøgte fænomen. Indledningsvist redegøres der for teoriernes generelle samfundsforståelse, hvorefter teorierne konkretiseres til at omhandle projektets tema omkring klimaproblematikken. Beck: Fra det førmoderne samfund til det andet moderne I det førmoderne samfund var det ikke menneskeskabte farer som herskede, men i stedet var det eksempelvis sygdomsepidemier og naturkatastrofer. Disse havde individet ikke selv mulighed for at beskytte sig imod. I det moderne samfund, også betegnet som det klassiske industrisamfund, blev de førnævnte farer suppleret med selvproducerede risici. Disse var dog kun begrænset til særlige områder, samt i et bestemt tidsrum. På baggrund af dette kunne man kalkulere sandsynligheden for, at et vist uheld ville indtræffe igen, ved at se tilbage på tidligere uheld i samme område, for eksempel arbejdsulykker på en specifik fabrik. På denne måde var det muligt at forsikre sig imod dem (Christensen & Sørensen 2006:29), (Beck 1997: 22)

17 Ifølge Beck er det moderne samfund kendetegnet ved en simpel modernisering, hvor teknologiske fremskridt blev opfattet som samfundsmæssige fremskridt. Her ses naturen som noget der er adskilt fra samfundet men står til rådighed med dets ressourcer. Den instrumentelle tilgang reducerer naturen til en ressource, der er til fri afbenyttelse og udnyttelse. Naturen er ikke noget, der har særlig betydning for samfundet og ses derfor som neutral (Christensen & Sørensen 2006:52). Efter det moderne samfund opstår det andet moderne, som blandt andet er en proces, der er drevet frem af industrisamfundets følgevirkninger (Beck 1997: 20). Det er en uønsket modernisering, der finder sted, hvor offentligheden opdager, at natur og samfund hænger uløseligt sammen og at naturen ikke har uanede ressourcer. Termer som miljø og natur, som ikke tidligere var politiske, bliver det i kraft af de globale miljøkriser (Beck 1997: 24). Det andet moderne er også refleksivt, da det moderne tvinges til at forholde sig til sig selv. Hermed menes, at de teknologiske fremskridt fra det første moderne vender tilbage i form af negative følgevirkninger. (Christensen & Sørensen 2006:59). Den moderne videnskabscivilisation har altså ikke kun medført rigdom og frisættelse fra naturens tvang, men også nye problemer ser dagens lys på grund af selvforskyldte handlinger. Beck fremførte tilbage i 1980erne en kritik af videnskaben, hvor videnskab ikke kun er lig med fremskridt, men også alvorlige problemer (Christensen & Sørensen 2006:63). Videnskaben mister sit rationalitets- og sandhedsmonopols kraft og affortrylles derfor i det refleksive moderne (Christensen & Sørensen 2006:64), (Beck 1997: 29). Det vil sige at videnskaben, der var medvirkende til at minimere risici i industrisamfundet, ironisk nok leder mod risikosamfundet. Klimaforandringer er en realitet blandt andet på grund af individernes øgede co 2 udledning, hvilket er konsekvenserne af teknologiske fremskridt på baggrund af den videnskabelige udvikling. Becks syn på samfundsudviklingen giver en indsigt i, at der i det andet moderne er andre strukturelle betingelser for individet. Disse strukturelle vilkår, er centrale, da de udgør et grundvilkår for individet, og derfor også for danskerne, der er omdrejningspunktet i projektet. Giddens samtidsdiagnose Giddens beskæftiger sig ligeledes med en karakteristik af vores samtid. Som før nævnt omhandler hans strukturationsteori, samspillet mellem samfundets institutioner (struktur) og den enkeltes handlinger (aktør), eller det objektive og det subjektive (Kaspersen 2001:44,51). Giddens forsøger,

18 at ophæve dualismen struktur/aktør som en divergerende form, men mener i stedet, at de forudsætter hinanden. Han mener ikke at de kan ses som adskilte fænomener, men at de derimod indgår i en vekselvirkning. Strukturen kan siges at danne rammerne, hvor individet som aktør agerer indenfor. Dette betyder, at strukturbegrebet ikke er det alt overskyggende, da samfundet er et samspil mellem aktør og struktur (Buch-Hansen & Nielsen 2007: 48). Følgende beskrivelser af forholdet mellem individ og samfund, bygger Giddens på en udvikling fra det præ-moderne til det post-traditionelle samfund. Han ser individet i forhold til den familiemæssige kontekst og derfra ud i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Giddens mener, at individet ikke blot har, men lever sin egen biografi ud, alt efter de muligheder der stilles til rådighed og de sociale strømme der eksisterer det pågældende tidspunkt. Han inddrager imidlertid også det institutionelle aspekt, som er et udtryk for struktur (Giddens 1991: 25). Dualiteteten mellem institutioner og individer bevirker og skaber samfundet, uddyber Giddens i sin forklaring af tillidsbegrebet. På den ene side er ansigt-til-ansigt forpligtelser gældende, når individer kommunikerer direkte med hinanden. På den anden side er der ansigtsløse tillidsrelationer, der karakteriserer individernes forhold til abstrakte systemer. Disse forstås som symbolske tegn så som penge og ekspertsystemer. Transportmidler har en mekanik, som for brugeren ikke er nødvendig at forstå, for at betjene transportmidlet. Det er et eksempel på hvordan brugeren har tillid til ekspertsystemer, fordi brugeren er nødt til at have tillid til ekspertsystemer, da man ellers ville stille spørgsmålstegn ved alt man støder på. I projektet ses myndighederne som et ekspertsystem, da myndighederne består af et komplekst system, som individet kun har begrænset indsigt i. Tillidsrelationerne har ændret sig fra det traditionelle til det moderne samfund, eksempelvis i kraft af udviklingen indenfor adskillelsen af tid-rum. Før i tiden var der udpræget fokus på de sociale relationer indbyrdes i familierne, hvor disse i dag, til en vis grad, er afløst af tillid til de abstrakte systemer. Et eksempel herpå er, at individet i projektets problemstilling tilsyneladende besidder tillid til myndighederne. Disse kan betegnes som noget abstrakt udenfor individet selv. Derudover kan nævnes de ekspertsystemer, som individet i udpræget grad møder i hverdagen - herunder tilliden til eksempelvis sundhedssystemet og elektroniske midler. Ansigt-til-ansigt relationerne benævner Giddens som værende familien, lokalsamfundet, religion og tradition. Tilliden til disse er

19 dog ikke udeladt, men i høj grad afløst af tillid til førnævnte abstrakte systemer (Kaspersen 2001: ). Giddens er enig med Beck i, at nutidens samfund, er kendetegnet ved en øget refleksivitet, men han betegner dog denne refleksivitet som selv-refleksiv. Selvrefleksive individer skal som udgangspunkt selv reflektere og skabe klimavenlig adfærd, hvis de ønsker at forbedre klimaet. Med dette menes at det selv-refleksive, ifølge Giddens, afspejler at det posttraditionelle samfund underminerer traditionen, hvorved individet har en frihed til selv at vælge, uden at være bundet af traditioner (Christensen & Sørensen 2006:63). Beck mener, som før nævnt, at refleksiviteten frembringes i og med at vi må håndtere det første modernes følgevirkninger, så som huller i ozonlaget, som blandt andet ses som industrisamfundets konsekvenser. Beck udgav i 1986 bogen Risk Society, som ser risici som et centralt element i det samfund, som Beck betegner som det andet moderne. Giddens er aktuel med bogen The Politics of Climate Change, hvor han giver sit syn på og løsningsforslag til klimaproblematikken. De vurderes derfor begge at være relevante at benytte i en analyse af de gældende forhold i forbindelse med klimaproblematikken og hvordan individet forholder sig hertil. Begrundelsen herfor præciseres yderligere i nedenstående afsnit. Risikosamfundet og et farvel til klasserne I værket Risk society beskriver Beck, hvordan usikkerheden fra det moderne samfund vender tilbage med Tjernobyl-ulykken 7 i Ulykken bliver symbol på risikosamfundets opståen og samfundet transformeres fra industrisamfund hen imod et risikosamfund (Christensen & Sørensen 2006:19). Ironisk nok er det industrisamfundets teknologi og videnskab, der frembringer usikkerheden og de nye risici. I risikosamfundet vender usikkerheden tilbage i form af huller i ozonlaget, drivhusgasserne og den globale terror. Disse nye risici er kendetegnet ved, at man ikke kan forsikre sig mod dem, da de er uberegnelige. Beck hævder, at der i forskellige tider hersker forskellige typer af risici og farer, der sætter den politiske og samfundsmæssige dagsorden (Christensen & Sørensen 2006:20-27). Hvor man i industrisamfundet stræbte efter at opnå mest rigdom, stræber man i risikosamfundet efter at undgå risici (Christensen & Sørensen 2006:35). Dette betyder, at man går fra nødens- til angstens fællesskab 8. Solidariteten skabes på baggrund af angst og kan være kilde til 7 Atomkraftværk i Ukraine nedsmeltede, hvorefter radioaktive stråler kunne måles langt uden for landets grænser. (Rasmussen i Paludan 2002: 405) 8 Også kaldet farefællesskaber

20 politisk handlen (Christensen & Sørensen 2006:37). Teknologien og rationaliteten i det moderne samfund har sine følgevirkninger. Disse benævner Beck som uintenderede følgevirkninger (risici). Dette ses eksempelvis i Tjernobyl ulykken. På den ene side producerer vi risici, der adskiller sig fra tidligere. De er kommet ned på et niveau, hvor individet mærker risikoen i hverdagen, eksempelvis i og med at det har flere midler til rådighed, men som det samtidig kan risikere at miste. På den anden side sætter vi disse risici på en central plads i samfundsudviklingen. Netop denne udvikling er kendetegnet for det, Beck vil kalde et risikosamfund, hvor den objektive risiko medfører en subjektiv frygt (Jacobsen 2003: 89) (Christensen & Sørensen 2006: 21). Kyotoprotokollen 9 fra 1997 er et andet vigtigt symbol på risikosamfundet; her erkender man første gang, på et globalt plan, at det bliver nødvendigt at tilsidesætte hensyn til arbejdspladser og økonomiske interesser, for at bekæmpe en selvskabt risiko (Christensen & Sørensen 2006:21). Beck opererer med begrebet social risk, der indebærer at risici kan ramme ulige, lige som også goderne blev fordelt ulige i et traditionelt klassesamfund. Risici rammer i risikosamfundet også de der producerer goderne. Dette bryder således med den gængse klasseopfattelse - dette kalder Beck boomerangeffekten (Beck 1997: 23). Ikke alle farer og risici kan erfares direkte, som eksempelvis huller i ozonlaget eller sprøjterester i maden -disse kalder Beck for anden-hånds ikke-erfaring. Derfor bliver vi afhængige af videnskaben, der agerer som redskab i at advare os om farer (Christensen & Sørensen: 2006:31). Nøden er hierarkisk, smoggen demokratisk (Beck 1997:49). I citatet af Beck, tolkes det at nøden ikke rammer alle, i kraft af at den er hierarkisk. Smoggen, der tolkes som klimaforandringerne, rammer derimod alle da den er demokratisk. Dette betyder at os og dem distinktionen falder sammen, hvorved grundlaget for angstens fællesskab dannes. I det ligger et håb om, at mennesker på tværs af traditionelle skel, så som klasse og nationalitet, kan finde 9 Kyotoptotokollen er en klimaaftale hvor de lande der har underskrevet denne, arbejder hen imod at reducere verdens samlede udslip af drivhusgasser med 5,2 % i forhold til lande skal fra 2008 til 2012 reducere deres forbrug af drivhusgasser mellem 6% og 8 % (Christensen og Sørensen 2006:21)

21 sammen og ved politisk samarbejde løse risici og storfarer på Jorden (Christensen & Sørensen 2006:38). Beck er senere blevet kritiseret for, at bruge fare og risiko synonymt i hans værk, Risk Society. Risici rammer kun et begrænset område, så som bilister, rygere m.fl. Farer kan til gengæld ramme alle. Eksempelvis skelner naturkatastrofer og sygdomsepidemier ikke mellem indkomst, uddannelse og lignende faktorer. Det er især sidstnævnte han behandler i værket. Modsat farer lader risici sig heller ikke begrænse af tid (Christensen & Sørensen 2006:19-22). Giddens paradoks Et af de begreber Giddens lancerer i forbindelse med sin teori omkring klimaproblematikken, er Giddens paradoks - paradokset imellem på den ene side vished om, at der er noget, der hedder klimaforandringer og derfor vigtigheden af at handle. På den anden side at handlingerne (problemerne) bliver udskudt, til de er synlige og akutte. På trods af at adskillige undersøgelser viser, at befolkningen erkender, at klimaforandringerne er en trussel, er det kun få der vælger at ændre deres levemåde. Han sammenligner denne tilstand, med teenagere der begynder at ryge og som ikke kan, eller vil se de livsfarlige konsekvenser, det vil få senere hen (Giddens 2009: 2-3). Giddens sætter stort fokus på statens rolle i klimadebatten. Han mener, at staten skal gå foran og være initiativtager til de tiltag der skal forbedre situationen, men samtidig også være en institution individet kan regne med og som kan garantere forbedringer. Konkret nævner han en række punkter, hvor staten skal være det primære fremgangselement (Giddens 2009: 91). Eksempelvis skal der tænkes langsigtet dette gælder individer såvel som virksomheder. For det andet skal staten håndtere de risikofaktorer der følger med klimaforandringer, i takt med de andre risici der findes i nutidens samfund, både på lokalt og internationalt plan. Endvidere er det nødvendigt at skabe politisk og økonomisk enighed. De er begge vigtige elementer som fundament for planlægning af eksempelvis klimamæssige forbedringer. Her nævner Giddens dog også forureningsafgiften som et af statens bidrag til klimaproblematikken. Dette skal sikre miljømæssige hensyn ved at mindske negative udslip. Videre skal klimaforandringerne øverst på dagsordenen, især på skolerne. Uanset andre vigtige emner, skal klimaet til stadighed være i fokus. Afslutningsvist nævnes vigtigheden af samarbejdet på tværs af regionale, nationale og internationale skel. Indsatsen på det internationale plan, afhænger af samarbejdet på det nationale plan (Giddens 2009: 92-94)

22 Becks syn på individualiseringsprocessen Som tidligere nævnt er individet i dag frisat i forhold til traditionelle bånd. Beck er enig i denne frisættelse, men tilføjer en objektiv dimension. Netop derfor er hans perspektiver på individualisering centrale af medtage. Beck opstiller disse helt centrale punkter vedrørende individualisering: 1. Udlejring fra historisk foreskrevne sociale former 2. Væk fra traditionel sikkerhed i kraft af praktisk viden, tro og normer (tab af traditionelle sikkerhedszoner). 3. Reintegration er en ny type social integration. Ovenstående etablerer en historisk model over individualiseringsprocessen. Beck efterlyser en genfortolkning af ovenstående model. Han mener ikke, at modellen giver et ahistorisk perspektiv på individualisering og tilføjer derfor en objektiv og subjektiv dimension. Individualiseringen påvirker de objektive livsbetingelser og den subjektive bevidsthed (Beck 1997:128). Ofte forbindes individualisering med personalisering og det at være unik (frisættelse fra punkt 1 i modellen, men på det subjektive niveau) Beck fokuserer i højere grad på individualisering ud fra den objektive dimension. Han stiller spørgsmålet: Hvordan kan individualisering forstås som en ændring i livssituation og biografisk mønster? (Beck 1997:128) Konsekvensen af individualiseringen er, at det ikke længere er muligt at trække på en kollektiv bevidsthed eller én særlig social reference i det kulturelle livs sfære. Fraværet af den kollektive bevidsthed bevirker en øget differentiering, da den enkelte kun kan trække på sig selv i skabelsen af dennes livsverden. Denne differentiering følges af en øget standardisering. Der er derfor en høj grad af differentiering og standardisering til stede i den refleksive modernitet (det andet moderne). Standardiseringen kommer til udtryk i, at de frisatte individer bliver afhængige af arbejdsmarkedet og derigennem afhængig af eksempelvis uddannelse, penge, arbejde, forbrug osv. Individualiseringen og standardiseringen bevirker samtidig en sammensmeltning af den offentlige og private sfære, da det private ikke bare er privat, men også institutionaliseret. (Beck 1997: ). Institutionerne har en indvirkning på at standardisere den enkeltes livsbiografi - eksempelvis i kraft af antal arbejdstimer eller aldersgrænser på arbejdsmarkedet. Individualiseringen medvirker

23 til, at individerne ligger under for en ekstern kontrol og standardisering, som var ukendt i det feudale samfund. Institutionerne er, som anført, direkte sammenknyttet til individets biografi, da individet er under konstant påvirkning af denne kontrol og må planlægge og leve sit liv herefter. (Beck 1997: ). De traditionelle bånd, som familien og klasse tilhørsforhold, er blevet til en sekundær dagsorden, hvor individet nu selv må planlægge sit liv efter eksempelvis social politik og markedet. Individet får ikke mere frihed, afhængighedsforholdet og referencerammen bliver bare en anden. Status, klasse og familien som reference i den enkeltes biografi, er i højere grad erstattet af institutionel formet biografier. Individualiseringen betyder derfor institutionalisering og giver mulighed for, indirekte igennem socialpolitik, at strukturere den enkeltes biografi (Beck 1997: ). Becks syn på individualiseringen er relevant at medtage i analysen. Det er interessant at se, i hvor høj grad danskernes holdning, i forhold til klimaforbedrende adfærd, afspejler denne institutionelle afhængighed Beck omtaler. Becks syn på individualiseringsprocessen medtages derfor som mulig forklaringsfaktor for projektets problemstilling. 3.2 Pierre Bourdieu I det følgende afsnit behandles sociologen Pierre Bourdieus ( ) syn på social differentiering ud fra teorien om kapitalformer. Her ud fra opstår et grundlag for individers forskelligartede præferencer og forbrugsmønstre, som kan relatere sig til forskellighed i danskernes holdning til klima. Bourdieus teori anvendes til at inddele danskerne i grupperinger. Først redegøres for Bourdieus opfattelse af det sociale rum generelt, hvorefter hans kapitalformer forklares. Bourdieu beskæftiger sig med et distinktionssystem som adskiller forskellige sociale grupper fra hinanden. Ifølge Bourdieu er der ingen reelle former for klasser, men disse er udelukkende teoretiske distinktioner adskilt i internt homogene størrelser, som hele tiden må ses som en relation til andre grupperinger i kraft af deres ligheder og modsætninger. De forholder sig hele tiden til hinanden og er i konflikt med hinanden samtidig med at der er en stræben efter eliten og de dominerende klasser (Bourdieu 1995: 39)

24 Figur 1 - det sociale rum Note: (Bourdieu 1995:35). Bourdieu taler om det sociale rum som rummet af sociale positioner. Rummet er en sammenvævning af smag, afsmag og livsstil. Det sociale rum består af to differentierede opdelinger. Den første opdeling er den samlede mængde af kapital som individerne besidder. Denne kan variere fra høj til lav grad af kapitalmængde, hvorudfra placeringen på aksen udgør individets kapitalmængde. Kapitalmængden udgør derfor en markør for hvilke klasser, som dominerer og domineres. Den anden består af sammensætningen af kapital, som fordeler sig mellem økonomisk og kulturel kapital. Horisontalt opdeler de to yderpoler sig i to fraktioner af vægten mellem hovedsagelig økonomisk eller kulturel kapital (Andersen 2007: 352). Bourdieu opererer med tre grundformer for kapital: Økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital (Prieur 2006:128). Økonomisk kapital er penge og materielle ressourcer, og derfor alt der kan omsættes til penge. Denne form for kapital er eksempelvis høj hos arbejdsgivere inden for handel. Kulturel kapital består af opnået uddannelse og titler. Denne kapitalform er således en, individet har gjort sig fortjent til via egen indsats. Den kulturelle kapital kan afkodes inden for tre domæner. Materiel form- bestående af intellektuel litteratur, institutionaliseret form- forstået som

25 tilegnet uddannelse og sidst den kropsliggjorte form- som kompetencer og fin legal smag. (Bourdieu 1995:35). Den tredje kapitalform er social kapital som består af individets netværk og referencer i forhold til en bestemt gruppe (Prieur 2006:128). Symbolsk kapital, ser Bourdieu som en fjerde og overordnet kapital. Symbolsk kapital opstår, som det individet opnår på et højt og ærefuldt stadie af de øvrige kapitalformer, disse omskrives således til symbolsk kapital i en given social arena. Symbolsk kapital opstår således, når en kapitalform tilskrives høj symbolsk værdi (Andersen 2007:352). I dette projekt vil fokus primært være på de to første kapitalformer, da disse bedst relaterer sig til projektets problemstilling. Dette sker med udgangspunkt i at disse kapitalformer er målbare parametre, som relaterer sig til segmenteringsaspektet, hvilket gør det muligt at undersøge dem empirisk. Bourdieu anvender begrebet habitus som bindeled mellem sociale strukturer og mentale strukturer. Sociale strukturer er de positioner eller placeringer, individet besidder i det sociale rum (jf. ovenstående) og individets mentale strukturer eller positioneringer, hvilke er forstået som værende livsstilsvalg (Andersen 2007: 353). Strukturniveauet forbindes således med aktørniveauet igennem habitus i Bourdieus sociologi. I nedenstående citat fremhæves, at habitus forstås som et system af givne dispositioner, som er foranderlige men træge. Dispositioner består af det, individet har til rådighed og har mulighed for at anvende (Prieur 2006: 39). Habitus er således et sæt erhvervede, i betydningen tillærte, dispositioner for at handle på bestemte måder. Disse dispositioner er i det væsentlige ubevidste, de er blevet inkorporerede, indgroede, kropslige (Prieur 2006: 39). Habitus omsætter de karakteristika, individet har i sin sociale position, bestående af kapitalformerne og deres mængde i det sociale rum, til mentale skemaer som hos aktøren giver en specifik livsstil. En forælder kan, ud fra teorien om habitus, ubevidst indlejre en bestemt levevis i sit barn, eksempelvis at opdrage dette til at være sparsommelig med vandforbrug og lys, hvilket således bliver en værdi børnene medbringer voksenlivet. Individets habitus er herudfra givet ved en socialiseringsproces, men det kan ændres og tillæres nyt hele livet. Baggrundsmæssige positioner gør dog habitus rigid, hvilket stemmer overens med Bourdieus tanker om reproduktion af sociale positioner specielt fra familien (Andersen 2007: 353)

26 Til enhver klasse av posisjoner svarer det en type habitus (eller en type smak)... (Bourdieu 1995: 36). Habitus, som en smagsmarkør, vil have en tendens til at forbinde ensartede positioner i forhold til deres fælles egenskaber og give de repræsenterede individer noget til fælles, som eksempelvis en vis uddannelse eller en vis form for forbrug. Kapitalformer udspilles således som en specifik livsstil via habitusbegrebet. Denne kan endvidere opleves som meget individuel, men er ifølge Bourdieu givet ved strukturerne fra kapitalformerne. Ovenstående kan relateres til et segmenteringsaspekt, hvor individer vil have en tendens til at fordele sig forskelligt og derfor handle heterogent fra hinanden, alt efter hvilken grad af og hvilken kapitalform de har adgang til. Holdninger og adfærd hænger således stærkt sammen med individets sociale baggrund, ifølge Bourdieu (Prieur 2006: 115). Da fokus i dette projekt er, hvad der påvirker individets holdning er Bourdieus teori om kapitalformerne relevant at inddrage i analysen. Projektets formål er, at undersøge et mønster i hvordan befolkningen fordeler sig i spørgsmålet om staten og individets rolle i klimaproblematikken. Her medtages både Bourdieu og Becks teorier som mulige forklaringer. Disse modsiger til dels hinanden, da Becks teori ikke peger på, at der er nogle specifikke kendetegn ved de to grupper. Bourdieus kapitalformer anvendes i denne sammenhæng, til netop at opdele og karakterisere grupperne. Derfor anvendes Bourdieus teori som teoretisk grundlag for projektets uafhængige variable

27 4 Operationalisering Dette afsnit belyser, hvorledes det teoretiske ophav skal sættes i forhold til projektets udvalgte baggrundsvariable. Der er, på baggrund af ovenstående teoretiske afsnit, opstillet to hypoteser som mulige svar på problemformuleringen hvad har betydning for, hvorvidt den enkelte mener, det er individet selv eller myndighederne, der skal tage initiativ til at imødekomme klimaforandringerne. 4.1 Hypoteser 1. Fordelingen i den afhængige variabel afhænger af Bourdieus kapitalformer: økonomisk og kulturel kapital. Antagelsen er, at der er en sammenhæng mellem graden af økonomisk eller kulturel kapital individet besidder og hvordan vedkommende indplacerer sig i spørgsmålet, om det er individet selv eller myndighederne, der skal tage initiativ til at imødekomme klimaændringerne. For at gøre kulturel kapital empirisk målbart, operationaliseres det til uddannelsesniveau. Baggrunden for operationalisering af kulturel kapital til uddannelsesniveau er (jf. teoriafsnittet), at den institutionaliserede form for kulturel kapital netop kommer til udtryk i uddannelsesniveau. At besidde kulturel kapital er medvirkende til at kunne afkode problemstillinger i kraft af individets viden. Denne viden bliver individet skolet til eller socialiseret til i hjemmet (Järvinen i Andersen og Kaspersen 2007: 352). I teoriafsnittet fremhævedes det endvidere at økonomisk kapital indbefatter penge og materielle goder. Økonomisk kapital operationaliseres til at indbefatte respondentens årlige bruttoindkomst. Dette valg er truffet vel vidende, at eventuelle ægtefælders økonomiske kapital kan påvirke respondentens samlede mængde af økonomisk kapital

28 2. Fordelingen i den uafhængige variabel, kan forklares ud fra Ulrich Becks teori om angstens fællesskaber hvor befolkningen samles på tværs af traditionelle skel. Baggrunden for denne hypotese er fremkosten af nye risici. Ingen kan gemme sig for luftforurening, men alle står blottet for de uintenderede følgevirkninger (Christensen & Sørensen 2006:37). Beck har ikke selv empirisk undersøgt angstens fællesskab, så her vælges følgende fortolkning: Hvis hypotese 2 er sand, betyder det, at der ingen eller ringe grad er i sammenhængen mellem kapitalformerne og hvilket perspektiv individet tilslutter sig, da befolkningen netop samler sig på tværs af skel

29 5 Data Projektets empiriske grundlag er en sekundær analyse benævnt Danskernes holdning til miljø (CD rom bilag 8). Undersøgelsen indeholder information om holdninger, handling og værdier vedrørende miljøspørgsmålet (Andersen 2001:8). Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med Social Survey Programme (ISSP), som er et internationalt samarbejde i 49 lande. ISSP har bedrevet socialforskning siden Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet er koordinator for det danske ISSP program. Undersøgelsen er oprindeligt foretaget af Danmarks Statistik for forskere fra Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Århus Universitet. Indsamlingsmetoden bygger på telefonisk interview, med struktureret spøgeskema, med tilfældigt udvalgte danske statsborgere over 18 år som respondenter. Tidsforløbet for respektive undersøgelse er et tværgående, engangsstudie i tidsperioden februar juni Der indgår 1069 respondenter i undersøgelsen, hvor respondenterne hver har besvaret 122 spørgsmål. Indsamlingsmetoden for det sekundære datamateriale er stratificeret tilfældig udvælgelse. Denne metode sikrer, på lige fod med simpel tilfældig udvælgelse en høj grad af statistisk signifikans. Der er således gode muligheder for at respondenterne, i datamaterialet harmonerer med de personer som er at finde i populationen den danske befolkning. Metoden giver endvidere et mere nuanceret repræsentativt udsnit og mere præcise stikprøve (de Vaus 2002: 74). Det specielle ved denne indsamlingsmetode er, at den igennem en segmentering i strata eller grupperinger sikrer repræsentation af alle del elementer i befolkningen. Fordelen ved denne metode er derfor, at populationen på denne måde bliver repræsenteret i samplet ud fra minoriteten så vel som majoriteten. Ulempen ved metoden er, at den er mere kompleks at udføre end eksempelvis simpel tilfældig udvælgelse. Dette ses i stikprøven fra hver gruppe, der ønskes undersøgt. Denne skal være proportionel med størrelsen af gruppen i populationen (de Vaus 2002: 75). 5.1 Reliablitet og validitet ved sekundært datasæt Da dette projekt anvender et sekundært datasæt, er det relevant at undersøge hvilke fordele og ulemper der gør sig gældende ved anvendelse af dette. Det er tidskrævende at indsamle et datasæt med så mange respondenter, at kvaliteten sikres. Derfor er det en fordel at se hvilke datasæt der i forvejen findes omhandlende klima. Datasættet Danskernes Holdning til Miljø er tilstrækkeligt stort til at kunne sige noget repræsentativt om

30 danskerne. Spørgsmålene i datasættet handler bredt om miljøspørgsmål, lige fra holdninger til adfærd, og baggrundsvariable. Det skal nævnes at datasættet favner bredt og derfor indeholder spørgsmål, der umiddelbart ikke kan relateres til miljømæssige aspekter. Det er endvidere vigtigt at tage i betragtning, at datasættet er otte år gammelt, og der skal derfor tages højde for dette i anvendelse af datasættet i år Det sekundære datasæt vurderes, på baggrund af materialets kvalitet, igennem validitet og reliabilitet. Ved validitet refereres til om der hersker gyldighed i forbindelse med de indkomne svar fra materialets empiriske indsamlinger. Projektets interne validitet belyser, om variablerne måler det, de er intenderet til, samt om virkeligheden stemmer overens med forskningsresultaterne. Det er ikke alle spørgsmål, der er brugbare til at belyse projektets problemformulering. Dette kan være en ulempe ved at anvende et eksisterende datasæt. Derudover kan der være formuleringer i de enkelte spørgsmål, som er vigtige at være opmærksomme på, for at undgå misfortolkninger. Det vil derfor være forholdsvis få udvalgte variable, der vil blive anvendt i dette projekt. Det afgørende er her om den tilgængelige empiri er i stand til at svare på projektets problemformulering. Herunder om der i projektet kan findes belæg for konklusioner draget på baggrund af det sekundære materiale (Bryman 2004:273). Dette reflekteres der løbende over gennem analysen og diskuteres inden den endelige konklusion. Den eksterne validitet er gyldigheden af om konklusionerne kan generaliseres ud til den danske befolkning, og således have en forklaringskraft for individer uden for undersøgelsens specifikke respondenter. Med det høje antal respondenter (1069 individer) er der gode forudsætninger for en statistisk generalisering (Bryman 2004:51). Valide konklusioner for dette projekt, skabes igennem en troværdig sammenhæng mellem den sekundære empiriske undersøgelse og det valgte teoretiske ophav, hvorved de bliver en forudsætning og styrke for hinanden. Reliabiliten, også kaldet pålidelighed, omhandler hvorvidt projektets anvendte empiri kan regnes for at være troværdig og hvorvidt det er det samme, som måles ved hvert interview. Den interne reliablitet kan eksempelvis sikres, ved opbygning af en skala, hvor fænomenet måles ved flere spørgsmål fejltolkning af enkelte spørgsmål får en mindre betydning (de Vaus 2002: 88). Dataindsamlingen er foregået via telefonopkald (jf. ovenstående), hvilket sikrer troværdighed

31 Respondenterne føler sig ikke så let pressede til at sige andet end deres oprigtige mening, idet de ikke føler sig overmandet af autoriteter ved ansigt til ansigt interviewer/respondent distinktionen. Indsamlingen er fortaget af professionelle som, igennem en spørgeguide, er instruerede i dataindsamlingsprocessen. Datasættet er udarbejdet af anerkendte danske samfundsforskere, hvilket er med til at sikre reliabiliteten (Bryman 2004:273). Den eksterne reliabilitet er forstået som datamaterialets reproducerbarhed. Denne sikres da datamaterialets interviewguide er tilgængelig, hvorved andre forskere har mulighed for at gentage undersøgelsen med udgangspunkt i nøjagtigt de samme spørgsmål. Dog spørges der ind til sociale fænomener og holdninger, som kan bevirke, at ensartede resultater ikke vil fremkomme på samme måde ved gentagelse af undersøgelsen (Bryman 2004:273)

32 6 Metode 6.1 Cross sectional som forskningsdesign Der vil i det følgende blive redegjort for valg af forskningsdesign, og hvilke fordele og ulemper som herved følger. Et cross sectional design benyttes, da der ønskes at undersøge forskelle mellem grupper på ét bestemt tidspunkt. Det er således ikke formålet at måle forandringer over tid (de Vaus 2007:170). Ved brug af indsamlet data ønskes det, at skabe grupper for derigennem, at undersøge forskelle i eksempelvis holdning til miljøproblematikken. I dette design ses på forskelle i den afhængige variabel. Kausaliteten i et cross sectional design kan forekomme svær at identificere. Det kan være vanskeligt at gennemskue om det blot er forskellen i eksempelvis holdning til et given problemstilling, eller en anden bagvedliggende eller mellemliggende faktor, der medvirker til forskellen grupper imellem (de Vaus 2007:177). Denne konstellation kan svække den interne validitet. En måde at afhjælpe dette problem er, at fjerne uligheder mellem to grupper, ved hjælp at statistisk metode (de Vaus 2007:177). Ydermere kritiseres cross sectional design for, at se bort fra respondenternes forståelse af en given situation (økologisk validitet), respondenternes adfærd, samt at ignorer evt. intervention (Bryman 2004:43). Ved at se bort fra interventionen er det ikke muligt, at forklare hvorfor den afhængige og den uafhængige variabel ikke er relateret (de Vaus 2007: ). Det er muligt at generalisere resultater fra et cross sectional design ud på populationen, hvis hver person har lige stor sandsynlighed for at blive valgt i stikprøven (de Vaus 2007:184-85). Dermed kan den eksterne validitet betragtes som høj. Andre alternativer til cross sectional designet, kunne have givet et andet syn på problemstillingen. Således kunne et longitudinalt studie af både retrospektivt og prospektivt karakter være interessant for problemstillingen, da man derved vil kunne studere holdningsændring over tid. Dette har imidlertid ikke været muligt at finde et tilgængeligt eksisterende datasæt af en sådan karakter. Projektets tidsmæssige horisont er øjeblikspræget og ser på resultater af engangskarakter (jf. projektets anvendte datasæt). At tidsperspektivet ikke indgår, bevirker at undersøgelsen kun giver

33 et øjebliksbillede af danskernes holdning til klima i Det inddrages derfor ikke, hvordan danskernes holdning har været tidligere (retrospektivt), ligesom bud på deres fremtidige holdninger (prospektivt) ikke medtages. Reliabiliteten kunne højnes ved at anvende samme spørgsmålskategorier to gange. 6.2 Beskrivelse af variable Afhængige variable Nedenstående frekvenstabel viser hvordan respondenterne har svaret på den afhængige variabel Y: Spørgsmål: Hvis De skulle vælge mellem de følgende udsagn, hvilket ville så være tættest på deres holdning? Figur 2 Fordeling i den afhængige variabel Valid 1 Myndighederne bør lade almindelige mennesker selv bestemme, hvordan miljøet skal beskyttes, selv om det kan betyde, at de ikke altid gør det rigtige 2 Eller myndighederne bør gennemføre love for at få almindelige mennesker til at beskytte miljøet, også selv om det indskrænker individets ret til selv at Frekvens Procent % Valid Procent % Kumulativ procent % 104 9,7 9,8 9, ,6 81,9 90,9 bestemme 8 Ved ikke 97 9,1 9,1 100,00 Total ,4 100 Missing 9 Uoplyst 6 0,6 Total Note: Det er vigtigt at være opmærksom på at denne variabel ikke er rekodet. Den der benyttes til analysen, er en rekodet udgave, hvor ved ikke og uoplyst ikke er medtaget. Syntax for figuren ligger som bilag 2. Denne variabel deles op i to dele Y stat og Y individ.. Y stat og Y individ er således det udfaldsrum der er på den afhængige variabel (Y). Tallene i tabellen bliver uddybet i den univariate analyse

34 Y stat Denne afhængige variabel repræsenterer det synspunkt, at det er myndighederne, der skal opstille love for at få individet til at imødekomme klimaforandringerne, også selvom det indskrænker den enkeltes frihed. Med Ordlyden Y stat menes der blot, at det er en fælles betegnelse for alle myndigheder i Danmark. Y individ Denne afhængige variabel repræsenterer det synspunkt, at det er individet selv, der skal imødekomme klimaforandringerne, også selvom det ikke altid er det rigtige. Uafhængige variable De udvalgte X-variable er faktabaserede baggrundsvariable, hvilket generelt mindsker risikoen for fejlfortolkning. X Indkomst Baggrundsvariablen indkomst skal forstås som respondentens årlige brutto indkomst. Der er stillet direkte spørgsmål til årlig indkomst i datasættet, Danskerne holdning til miljø, så det har umiddelbart ikke været muligt, hverken for intervieweren eller respondenten at misforstå spørgsmålet. Det kan være vanskeligt for respondenten at kender sin nøjagtige årlige bruttoindkomst, men da denne på forhånd er opdelt i ni intervaller, er sandsynligheden for fejlplacering, og derved bias minimal. Det antages (jf. Bourdieus økonomisk kapital), at indkomst har indflydelse på individets holdning til klimaforandringerne. X udd. Uddannelsesvariablen for dette projekt er inddelt i følgende ni intervaller; ingen erhvervsuddannelse, tillært uddannelse af kortere varighed, specialarbejder uddannelse, EFG basisår (men ikke 2. del), Fuldført lærlinge eller EFG uddannelse, anden faglig uddannelse af mindst 12 måneders varighed, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse, lang

35 videregående uddannelse. I denne variabel er der dog flere af uddannelserne hvor der er meget få respondenter i, og det er vigtigt at være opmærksom på ved rekodning af variable. Variablen er medtaget, da det (jf. Bourdieus kulturelle kapital) formodes, at uddannelse har en indvirkning på individets stillingstagen i klimadebatten. Igennem uddannelse får individet en anerkendt viden, der medfører, at individet kan afkode problemstillinger, og dermed give en anden forståelse og indsigt i klimadebatten. Figur 3 X'ernes påvirkning på de to Y-værdier ovenstående figurer sammenfatter hvordan baggrundsvariablerne forventes at have en påvirkning på de to Y-værdier (Y individ ogy stat ). Retningen på pilene i de to ovenstående figurer, afspejler at kausalretningen går fra de uafhængige variable (X) til de afhængige variable (Y). De uafhængige variable er derfor de forklarende variable, der har til hensigt at forklare udfaldet i respons variablene (afhængige variable). Kontrol variable Z geo., Z alder, og Z køn repræsenterer de faktorer der kan have en betydning for X s påvirkning på Y og er i dette projekt valgt som geografisk placering, alder og køn

36 6.3 Nonrespons Projektets undersøgelse af den afhængige variable, kræver en nærmere vurdering af spørgsmålet i variablens opbygning og indhold. I alt har 966 respondenter givet et gyldigt svar på spørgsmålet tilknyttet variablen. Det efterlader 97 respondenter i en ved ikke kategori og seks respondenter i uoplyst, der således slet ikke har taget stilling til spørgsmålet. Disse 103 personer udgør igennem en rekodning, variablens system missing data (de Vaus 2002:175). Disse data optager ca. 9 % af den samlede respondentmængde for undersøgelsen. Dette må der tages højde for i analysen. En grund til at 103 personer ikke har valgt at give deres mening til kende, kan bunde i en mistolkning eller en for skarp opdeling mellem svarmulighederne i det pågældende spørgsmål (de Vaus 2002: 97-99). Et bias ved den afhængige variablen kan være, at spørgsmålet lægger op til to ekstreme yderpunkter, hvilket kan gøre det svært for respondenten at tage stilling til, hvilken side de synes mest om. Det kan også være sådan, at respondenten ikke mener det er muligt at dele variablen op på den måde det er gjort. Den samlede konsekvens ved at anvende en variabel med et forholdsvist stort antal missing value, er at analysens samlede antal respondenter mindskes og, at signifikans niveauet tilsvarende falder. For at afgøre hvilken betydning den forholdsvist store nonresponsgruppe har, ses der igennem et kontroltjek om der er systematik i hvem der ikke har besvaret dette pågældende spørgsmål. Ingen af baggrundsvariablene viste nogle nævneværdige udfald. Det må derpå konkluderes, at der ikke findes en bestemt gruppe som ikke har haft ønske om at give deres mening til kende netop i dette spørgsmål I bilagene på Cd-rommen er vedlagt en syntax for krydstabulering af ved ikke og uoplyst kategorien med projektets uafhængige variable

37 6.4 Rekodning af variable Det er en mulighed at rekode variable af forskellige årsager. Det kan være lettere at overskue en tabel med få variable og det kan være lettere at skabe et klart billede af nogle tendenser, hvis nogle variable sammenlægges. Desuden kan, der i nogle kategorier, være så få svar, at det er nødvendigt at slå nogle svarkategorier sammen, for at opnå et tilfredsstillende resultat. Der er flere måder at rekode variable på, alt afhængig af hvilken type variabel der er tale om. Som udgangspunkt ønskes der variable, der er så højt skalerede som muligt (nominel, ordinal, interval, ratio) (Treiman 2009: 73) (de Vaus 2002: ). En måde at rekode variable på, er at samle nogle af svarkategorierne, til et færre antal svarkategorier (dummy). Eksempelvis kan der ved likert-skalerede variable være nødvendigt at sammenlægge 1,2=1, og 3,4=2 11. Det vil betyde at dem der er mest enige med hinanden, kommer i en gruppe sammen, og gør derved svarkategorien større. Det kan dog også være relevant at rekode variablen til 1,4=1 og 2,3=2. Det vil betyde, at dem der ikke har en så kraftig holdning til spørgsmålet, befinder sig i kategori 2 og de respondenter der har en kraftig holdning, befinder sig i kategori 1 (de Vaus 2002: 164). Det optimale er at rekode variabelnavnene til nye, for at være sikker på at have en passende betegnelse til den nye variabel. Dette gøres for at undgå, at svaret ikke bliver misforstået, når variablene sammenlægges. Hvis variablene efter sammenkodningen bliver dikotom, kodes de i projektet til 0 og 1. Det er vigtigt at holde for øje, at dikotome variable ikke kan bruge til at lave en skala (Treiman 2009:73). Fordelen ved at bruge en dikotome variabel er, at de følger den anden variabels måleniveau (bivariat analyse) (de Vaus 2002:252). Hvis begge variable er dikotome, kan disse variable behandles som om de er intervalskallerede (Kreiner 1999:28). De variable der i projektet ikke er dikotome, kodes fra 1,2,3 osv. 11 1= meget tilfreds, 2= mindre tilfreds, 3 =mindre utilfreds, 4 = meget utilfreds

38 Figur 4 Variabelbeskrivelse Variabel navn: Skala: Rekodning: V40_dik Y individ Y stat V81_6 X Udd V106_rek3høj X Indkomst v120_r Z Geo v73_3 Z Alder v72rek Nominal, dikotom 0 = individ 1 = stat Ordinal 1 =Grundskole ufaglært 2 =kortere erhvervsgivende uddannelser 3 =faglærte arbejdere og lærlinge 4 =kort videregående uddannelse 5 =mellemlang videregående uddannelse 6 =lang videregående uddannelse Ordinal 1= = = eller derover Nominal, dikotom Ordinal Nominal, dikotom Z køn Note: Syntax er for rekodninger ligger som bilag 1. 0= Urban (Århus kommune, Aalborg kommune, Odense kommune og København 12 ) 1=Rual (alle andre kommuner) 1 =18-36 årige 2 =37-55 årige 3= årige 0=Mand 1=Kvinde For bedre at kunne anskue korrelationer mellem variablene, er de blevet rekodet til blandt andet at indeholde færre værdier end de oprindelige variable. For alle rekodninger gælder det, at ved ikke og uoplyst er fjernet. Y stat/individ Begge Y værdier har fået ny kodning, ved skifte i værdierne til 0 og 1 for henholdsvis individ og stat, derved bliver det en dikotom variabel. 12 Udvalgte kommuner i Region Hovedstaden der beskrives som København: København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre. Søllerød, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Værløse

39 X indkomst Indkomstvariablen er rekodet til en række dummier efter den officielle skatteopdeling i bund-, mellem- og topskat (Skatteministeriet 2009). Da variablen for rekodningen også var inddelt i intervaller, er der mellem interval 2 og 3, ikke en præcis inddeling efter mellem- og topskat. Skellet mellem mellemskat og topskat er kr. men på grund af de eksisterende intervaller var det ikke muligt at lave skellet der. Derfor er skellet sat ved kr. X uddannelse Variablen for uddannelse v81 er opdelt i seks grupper. Dette for at tydeliggøre skel mellem de oprindelige værdier. Der er foretaget en rekodning af ovenstående data vedrørende uddannelse for overskuelighedens skyld. Følgende variable er rekodet til et uddannelsesniveau fordi de er ensartede og dækker over praktiske færdigheder: kortere erhvervsgivende uddannelser og faglærte arbejdere og lærlinge. Der er således taget højde for, at de rekodede dummy variable internt passer sammen i genre og uddannelses længde. Desuden var grupperne meget små, hvilket kan give problemer i databehandlingen. Derfor er det hensigtsmæssigt at slå forholdsvis små kategorier sammen til større. Z geo Variablen geografisk placering er rekodet til en dikotom variabel, som et forsøg på at indfange variation mellem urban og rual. Disse er henholdsvist kodet til 0 og 1. København, Århus, Odense og Aalborg er udvalgt som urbane kommuneområder af den grund, at de blandt andet anvendes som landets største byer i undersøgelser fra Danmarks Statistik 13. De øvrige danske kommuner er slået sammen til ruale kommuner. Der kan være problemer med at rekode en variabel der er opdelt i kommuner efter princippet rual/urban. For eksempel vil der givet vis være respondenter i Aalborg kommune, som ikke vil betegne sig selv som værende boende i et urbant område, og ligeledes respondenter i ruale områder, der vil betegne sig selv som boende i urbane områder. Z køn Den oprindelige variable for køn i datasættet er kodet til 1og 2. Da denne er en dikotom variabel vil man normalt rekode en sådan til værdierne 0 og Dette er grundet indbyggertal for oplandet

40 Z alder Aldersvariablen i datasættet var oprindeligt angivet år for år, i analysen er disse år rekodet til tre intervaller på et ordinalskaleret niveau, for at opnå sammenhæng og overblik til videre analyse. De tre aldersgrupperinger er opdelt med lige mange år i hvert interval

41 7 Analysestrategi Som beskrevet i afsnittet omkring operationalisering, tages der udgangspunkt i 2 hypoteser. For empirisk at kunne teste disse, anvendes de X, Y og Z variable der er beskrevet i ovenstående afsnit. Analysens udgangspunkt er fordelingen på den afhængige variabel og formålet er at kunne forklare hvad der har betydning for, hvorvidt individet tilslutter sig Y stat eller Y individ. Formålet med analysen er derfor at verificere eller falsificere de to hypoteser, der hver især giver et bud på en forklaring på hvorfor fordelingen ser sådan ud på den afhængige variabel. For at kunne belyse den første hypotese, operationaliseres Bourdieus kulturelle kapital til X uddannelse, mens økonomisk kapital operationaliseres til X indkomst. Hypotese to kan ses som en modsætning til hypotese et, her samles individerne på tværs af eksempelvis kapitalformer. Hypotese et og to analyseres derfor ikke særskilt, da de samme uafhængige variable og afhængige variable vil kunne belyse begge hypoteser. Udgangspunktet for analysen er en univariat analyse, hvor det ses hvordan respondenterne fordeler sig på Y. Andet skridt i analysen er, at se på den bivariate sammenhæng mellem de uafhængige (X) og den afhængige variabel (Y) ved hjælp af krydstabeller. Den bivariate analyse foretages på følgende variable: X uddannelse krydset med Y stat/individ X indkomst krydset med Y stat/individ Z køn krydset med Y stat/individ Z Geo krydset med Y stat/individ Z alder krydset med Y stat/individ I forlængelse af krydstabuleringen beregnes der korrelationskoefficient og signifikans niveau for statistisk, at belyse sammenhængen mellem en uafhængig variabel og en afhængig variabel. Denne analyseform kan bidrage til at se de udvalgte variable i samspil med den afhængige. For at teste den sammenhæng den bivariate analyse viser, foretages der efterfølgende elaborering (kontrol for 3. variabel). Sammenhængen mellem X udd, X indkomst og Y kontrolleres ved inddragelse af Z køn Z alder og

42 Z geo.. Denne del af analysen omtales også som den trivariate analyse. Elaboreringen gennemføres med følgende variable: Sammenhæng mellem X uddannelse og Y o kontrolleret for Z køn o kontrolleret for Z alder o kontrolleret for Z geo. Sammenhæng mellem X indkomst og Y o kontrolleret for Z alder o kontrolleret for Z køn o kontrolleret for Z geo. Som det sidste element i analysen foretages der en multipel binær logistisk regression. Denne analyseform kan bidrage til, at se alle variablene i samspil, og der kan derved ses, hvordan de internt påvirker hinanden på samme tid. For overskuelighedens skyld redegøres der løbende gennem analysen for de analytiske værktøjer, der anvendes. Analysen er derfor opbygget så der inden anvendelse af bestemte begreber, kort redegøres for disse, hvorefter de anvendes. For at kunne skelne mellem redegørelse for metodiske værktøjer og analysen præsenteres de metodiske begreber i en tekstboks. 7.1 Skalavalidering I dette afsnit redegøres der for hvordan der er forsøgt at lave en skalavalidering. På sociologistudiet er der forskellige skel mellem et indeks og skala, i projektet er der dog valgt at følge de Vaus begreber, og da han ikke opererer med begrebet indeks men derimod kun anvender skala, er dette derfor benyttet

43 En skala er et kombineret billede af et latent fænomen eller koncept. I en skala forsøger man gennem en række manifeste svar eller delelementer at afdække et bagvedliggende bestemt fænomen. Skalaen består derfor af en række indikatorer som vil kunne forklare det fænomen, som ønskes undersøgt. Skalaen bevirker således at det ønskede fænomen bliver undersøgt på en mere valid måde end blot ved at se på en enkelt faktor(de Vaus 2002: ). Figur 5 Latent fænomen og manifest variabel En skala består af flere spørgsmål, der tilsammen måler det latente fænomen, der ønskes undersøgt. Gennem de forskellige spørgsmål spørges der indirekte til undersøgelsesfænomenet, hvorved de udgør en skala for dette (de Vaus 2002:180). Sammenhængen mellem det latente fænomen og de manifeste variable ses i figuren ovenfor. Pilenes retning viser, at de spørgsmål der udvælges, alle er påvirket af det bagvedliggende fænomen. Argumentet for anvendelse af en skala er, at det både øger pålideligheden (reliabilitet) og gyldigheden (validitet), da flere spørgsmål anvendes til at måle fænomenet, samt at muligheden for fejltolkning minimeres (de Vaus 2002: ). De fleste skalaer udvikles med udgangspunkt i Likert-skalaen, hvor respondenternes holdning til et spørgsmål (item) oftest indplaceres fra helt enig til helt uenig 14 (de Vaus 2002: ). Det er vigtigt at alle spørgsmål i skalaen har samme antal svarmuligheder, og at de vender i samme retning. I relation til denne opgave kan det være hensigtsmæssigt, at udarbejde en skala bestående af forskellige spørgsmål der repræsenterer henholdsvis Y individ og Y stat. (oversigten ligger på CDrom som bilag 10) 14 Det er ikke muligt at lave en skala med en dikotom variabel

44 Når der, som i dette projekt, anvendes sekundært data, er det første skridt at gennemgå spørgsmålene og se hvilke der umiddelbart indfanger det fænomen der ønskes undersøgt. Der er en del spørgsmål, der synes relevante, at anvende for at indfange de pågældende Y er. Derfor prøves der systematisk at teste de forskellige spørgsmål. Skala for Y individ Der startes med spørgsmål relateret til Y individ. De vurderede spørgsmål er indsættes som det første i en korrelationsmatrice i SPSS, hvorefter der som de næste trin ses om der er ko-varians mellem dem (de Vaus 2002:184). En korrelationskoefficient på 0 betyder, at der ikke er sammenhæng mellem variablerne, mens 1 viser at der er perfekt sammenhæng. Koefficienten viser derfor ikke kun om der er sammenhæng, men også graden af sammenhæng (Agristi & Finlay 2009:242). Endvidere vil en korrelation på over 0,3 sikre at skalaen er unidimensionel, altså at hvert spørgsmål måler det samme underliggende fænomen (de Vaus 2008:184) Variablene er rekodet, så ved ikke og uoplyst er fjernet, og der er taget højde for at svarmulighederne vender rigtigt og har samme antal svarmuligheder. Der er to par variable der korrelerer med hinanden. De to par er: 1. V22: Det er simpelt hen for svært for sådan en som mig at gøre ret meget for miljøet (hvor helt uenig repræsenterer Y individ ) V25: Der er ingen mening i, at jeg selv gør meget for miljøet, hvis andre ikke gør det samme (hvor helt uenig repræsenterer Y individ ) 2. V19: Hvor villig ville de selv være til at betale meget højere priser for at beskytte miljøet? (hvor helt uenig repræsenterer Y individ ) V20: Hvor villig ville de selv være til at betale meget højere skatter for at beskytte miljøet? (hvor helt uenig repræsenterer Y individ ) Der kan dog være bias i spørgsmål 19 og 20, da der spørges ind til økonomiske konsekvenser for den enkelte. Det kan således godt tænkes, at en respondent ønsker at klimaforandringerne imødegås på individets egne præmisser, uden at respondenten mener, at det skal have økonomiske

45 konsekvenser for den enkelte. Umiddelbart ser det ikke ud til at være muligt at konstruere en skala for Y individ, da det ikke er hensigtsmæssigt at lave en skala på to variable. Skala for Y stat Dog prøves der er lave en skala for Y stat. Der er udvalgt 5 variable, som der testes for korrelation. Kun to af dem har en korrelation på over 0,3. 1. V22: Det er simpelt hen for svært for sådan en som mig at gøre ret meget for miljøet (hvor helt enig repræsenterer Y stat ) 2. V25: Der er ingen mening i, at jeg selv gør meget for miljøet, hvis andre ikke gør det samme (hvor helt enig repræsenterer Y stat ) Disse to variable bliver også benyttet i forsøget på at lave en skala for Y individ, og der kan derfor være tvivl om, hvorvidt de er i stand til at måle hvert sit fænomen, som er modsatrettet. Det er dog heller ikke muligt at lave en faktoranalyse med de samme variable, kodet på forskellig måde. Da der kun er 2 variable der korrelerer i forsøget på at konstruere to skalaer, en for Y stat og en for Y individ, er der ikke grundlag for at benytte en skala. Desuden skal der være et teoretisk belæg for at lave skalaen, og da flere af variablene (kodet omvendt af hinanden) går igen for henholdsvis Y stat og Y individ er det ikke hensigtsmæssigt at arbejde videre med (de Vaus 2008:184). Det eksisterende datasæt har derfor ikke kunnet danne grundlag for udarbejdelse af en skala for Y stat og Y individ

46 8 Analyse Analysen består af fire dele, en univariat-, en binær- og en trivariat 15 analyse til sidst efterfulgt af en regressionsanalyse. 8.1 Univariat analyse Indledningsvist foretages en univariat analyse af den afhængige variabel (Y) og de uafhængige variable (X), efterfulgt af kontrol variablene (Z). Figur 6 Den afhængige variabel Valid 1 Myndighederne bør lade almindelige mennesker selv bestemme, hvordan miljøet skal beskyttes, selv om det kan betyde, at de ikke altid gør det rigtige 2 Eller myndighederne bør gennemføre love for at få almindelige mennesker til at beskytte miljøet, også selv om det indskrænker individets ret til selv at bestemme Frekvens Procent % Valid Procent % Kumulativ procent % 104 9,7 10,8 10, ,6 89,2 100 Total ,4 100 System missing :Ved ikke og uoplyst 103 9,6 Total Note: Viser respondenternes fordeling på en rekodet variabel 40 (myndigheder eller individer håndterer klima). Syntax for figuren ligger som bilag 2. Der er i alt 966 respondenter der har afgivet et validt svar på projektets Y-variabel. Det fremgår af frekvenstabellen af den afhængige variabel Y, at der er en skæv fordeling mellem: 1: Myndighederne bør lade almindelige mennesker selv bestemme, hvordan miljøet skal beskyttes, selvom det kan betyde, at de ikke altid gør det rigtige. 2: Eller myndighederne bør gennemføre love for at få almindelige mennesker til at beskytte miljøet, også selvom det indskrænker folks ret til selv at bestemme Med en trivariat analyse menes elaborering

47 Konkret viser tabellen, at 10,8 % af respondenterne er for Ystat, mens 89,2 % er for Y individ. Variablen viser, andelen af stikprøvens respondenter der tilslutter sig Y stat og Y individ. For at undersøge hvorvidt denne fordeling er tilnærmelsesvis den samme for hele populationen, beregnes et sikkerhedsinterval for hver af de to værdier Y kan antage. Formel for sikkerhedsinterval 17 : I ovenstående formel sættes Z til 1,96 da projektet anvender et signifikans niveau på 0,05. Sikkerhedsintervallet er derfor et 95 % sikkerhedsinterval (Agresti og Finlay 2009:116). Sikkerhedsinterval for Y stat er [0,8724; 0,09116]. Dette viser, at de der tilslutter sig Y stat perspektivet, med 95 % sikkerhed befinder sig i intervallet 87 % til 91 %. I dette interval ligger den virkelige andel, af den danske befolkning der tilslutter sig Y stat. Andelen af danskerne, der tilslutter sig Y individ, er mellem 8 % og 12 %., da sikkerhedsintervallet for Y individ : [0,0884; 0,1275]. Standardfejlen (S.E.), der indgår i beregningen, påvirkes af stikprøvens størrelse og bliver mindre jo større stikprøven er (Agresti & Finlay 2009:111). Da antallet af respondenter i den afhængige variabel er stort (n=966), kan det være årsagen til den lille standardfejl, på henholdsvis 0,00998 for både Y individ og Y stat. Des større stikprøven er, jo mindre er standardfejl. En anden måde at belyse, hvorvidt der er forskel i andelene i den afhængige variabel, er ved hjælp af en one sample t test i SPSS 18. Kriterierne for gennemførslen af denne, er en tilfældig udtrukket stikprøve, hvilket er opfyldt (jf. dataafsnittet). Endvidere forudsættes det, at der som minimum er I denne frekvenstabel er ovenstående rekodet til en dikotom dummy variabel med værdierne 0 og 1, da ved ikke og uoplyst bliver til system missing. 17 Da variablen indeholder kategoriske variable, beregnes der i andele og de anvendte formler indeholder derfor π frem for µ, og mere præcis da der beregnes i estimerede andele ikke i populationens andele (Agresti og Finlay 2009: 110,112, 120). 18 SPSS anvender t fordelingen frem for Z fordelingen. I dette tilfælde er det dog uden betydning, da stikprøvens høje størrelse (n=966) gør at t fordelingen stadigvæk kan anvendes, selvom kravet om en normalfordeling ikke er opfyldt. Årsagen er The central limit Theorem (Agresti og Finlay 2009: 93, )

48 respondenter i stikprøven, hvilket er opfyldt (Agresti & Finlay 2009:156). I denne test sættes H 0 til 0,50, altså antagelsen om at der ikke er forskel på, hvordan populationen fordeler sig på den afhængige variabel. H a er modsat antagelsen om, at fordelingen af andele er forskellig fra 0,5 (testen er altså to-sidet). Testen viser en to-sidet p-værdi, der er signifikant på 0,000 niveau og da H 0, som udgangspunkt, forkastes til fordel for H a når P 0,05 forkastes H 0 også i dette tilfælde. Det kan dog diskuteres hvor anvendelig t-testen er i dette tilfælde, da fordelingen er meget skæv, og derfor er H 0 usandsynlig. Uafhængige variable I X uddannelse er gruppen med respondenter med en faglært uddannelse og lærlinge den største gruppe, da de udgør 30,7 %. Den næsthøjeste gruppe er dem med en mellemlang videregående uddannelse, da de udgør 21,6 %. Endvidere repræsenterer de med en kort videregående uddannelse den mindste gruppe på 9,6 %. Medianen 19 for X uddannelse er gruppen af faglærte og lærlinge, da denne gruppe har en kumulativ procentsats på 56 % og derfor udgør den midterste gruppe. For X indkomst udgør den midterste gruppe 46,2 %, hvilket er dem med en bruttoindkomst mellem kr. Den mindste gruppe udgør 21,9 %, og er dem med en indkomst på kr. og derover. Medianen er mellemindkomstgruppen, som udgør den midterste gruppe og splitter respondenterne i to lige store grupper. Det er endvidere relevant at undersøge, hvorvidt der er outliers 20, da de med fordel kan fjernes fordi de ofte forstyrrer eller forvrænger det typiske billede. I den oprindelige X indkomst ses det, at de med en indkomst på kr. og derover udgør 4,5 % af gruppen med en indkomst på kr. og derover. Da gruppen er forholdsvis lille, og derfor ikke vil få stor betydning i den videre analyse, er alle værdier medtaget i den rekodede variabel. Kontrolvariable I Z køn er fordelingen således, at 49,9 % er mænd og 50,1 % er kvinder, hvilket må antages at være en lige kønsfordeling. I variablen Z alder udgør de årige 35,9 %, de årige udgør 39,8 %, mens de årige udgør 24,3 %. Heraf ses det, at gruppen årige er den gruppen, der udgør 19 Medianen viser hvordan respondenterne fordeler sig, og tegner sig som middelværdien af besvarelserne(de Vaus 2002:225). 20 Outlier er en ekstrem værdi i fordelingen. Ekstreme værdier kan både være høje og lave og har en indvirkning på fordelingens gennemsnit (Bryman 2004:542)

49 den største andel af det samlede antal respondenter. Fordelingen på Z geo viser, at 30,4 % af respondenterne bor i urbane områder, mens 69,6 % bor i ruale områder. Denne fordeling afspejler, at størstedelen af de respondenter der har medvirket i undersøgelsen, ikke bor i storby kommunerne København 21, Århus Odense eller Aalborg. (Syntaxer for den univariate analyse ligger som bilag 2) 8.2 Bivariat analyse I det følgende vil der blive foretaget en bivariat analyse, hvor de afhængige og uafhængige variable ses i forhold til hinanden. I sammenligningen anvendes krydstabulering samt beregning af korrelations koefficient (gamma) og signifikans niveau. Indenfor samfundsvidenskaben kan det være svært at opnå høje gammaværdier, da sammenhængen mellem den afhængige og den uafhængige variable ofte påvirkes af andre faktorer, hvorved det kan argumenteres for, at en gamma-værdi over 0,3 tolkes som en relativ stærk sammenhæng (de Vaus 2002: 258). Lignende tolkning laver Svend Kreiner og vi har derfor valgt at anvende nedenstående figur, som viser hvornår sammenhængen betegnes som svag, moderat eller stærk. Der skal dog tages højde for, at denne tolkning af gamma er mest anvendelig ved forholdsvis små tabeller altså med mindre end 20 celler (Kreiner 1999:211). Figur 7 Tolkningskema for gammakoefficient Sammenhængens styrke Note: Kreiner 1999:211 Svag Moderat Stærk Gamma γ < 0,15 0,15-0,30 >0,30 21 Udvalgte kommuner i Region Hovedstaden der beskrives som København: København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre. Søllerød, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Værløse

50 Figur 8 Variabeloversigt X variabel Y Individ (104) Y Stat (862) Procent Mål for sammenhæng (sig.) X Uddannelse Grundskole 13,1 % (18) 86,9 % (119) 100 Gamma 0,124 (0,096) Kortere erhvervsgivende uddannelse 10,5 % (9) 89,5 % (77) 100 Faglærte arbejdere og lærlinge 11,8 % (34) 88,2 % (253) 100 Kortere videregående uddannelse 11,6 % (11) 88,4 % (84) 100 Mellemlang videregående uddannelse 8,0 % (16) 92,0 % (183) 100 Lang videregående uddannelse 8,2 % (10) 91,8 % (112) 100 Total 10,6 (98) 89,4 % (828) X indkomst ,1 % (38) 86,9 % (251) 100 Gamma 0,191 (0,031) derover 10,5 % (46) 7,2 % (15) 89,5 % (392) 92,8 % (194) Total 10,6 (99) 89,4 % (837) Z køn Mand 10,8 % (53) 89,2 % (437) Kvinde 10,7 % (51) 89,3 % (425) Total 10,8 % (104) 89,2 % (862) Gamma 0,005 (0,959)

51 Z geografisk Urban Rual 11,3 % (34) 10,5 % (70) 88,7 % (267) 89,5 (598) Gamma 0,040 (0,724) Total 10,8 % (104) 89,2 % (862) Z Alder årige 10,5 % (37) 89,5 % (317) årige 9,7 % (37) 90,3 % (345) Gamma - 0,068 (0,440) årige 13 % (30) 87,0 % (200) 100 Total 10,8 % (862) 89,2 % (104) Note: Figuren viser sammenhængen mellem den afhængige variabel krydstabuleret med uafhængige variable og kontrolvariable (Syntaxer for figuren ligger som bilag 3). Y og X uddannelse En krydstabulering mellem Y og uddannelse viser, at personer angivet til grundskole, er den gruppe som er mest for Y individ med 13 % mod den laveste procentsats på 8 % repræsenteret ved de med mellemlang videregående uddannelse og 8,2 % ved de med lang videregående uddannelse. Den største gruppe, der er for Y individ, findes derfor blandt dem med grundskole. De mindste grupper er mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse, da der kun er 0,2 procentpoint forskel mellem disse grupper. Den største gruppe i Y stat på 92 % er mellemlang videregående uddannelse, mens den mindste gruppe er de med grundskole. Dem med grundskole er den mindste gruppe i Y stat og den største gruppe i Y individ. Modsat er dem med mellemlang videregående uddannelse den største gruppe i Y stat, men den mindste gruppe i Y individ. Statistisk signifikans bruges til at sige noget om, hvor sikkert evidensgrundlag der er for en given måling (Moore & Notz 2006:84). Signifikans niveau (α) vælges før analysen foretages og ligger normalvis på 0.01 eller 0.05 Et niveau på 0.05 betyder at kun 5 ud af 100 stikprøver, ville være forskellige fra det observerede resultat i den pågældende stikprøve (de Vaus 2002:230). I analysen vil en Z-score på 1,96 blive anvendt, hvilket modsvarer et signifikans niveau på 0,05. Derfor er det ikke kun signifikansniveauer på 0,01 der accepteres

52 Selvom det af ovenstående fremgår, at der er forskel i sammenhængen mellem X uddannelse og fordelingen i den afhængige variabel, viser gammaværdien, der er på 0,124, kun en svag positiv sammenhæng. Signifikansniveauet er 0,096. Dog medtages den alligevel i denne analyse, da X uddannelse betegnes som vigtig i den videre analyse. Derfor ses der bort fra det valgte signifikansniveau i dette projekt på 0,05, da den er 0,046 over. Som ovenstående tabel viser, er der en lille sammenhæng mellem uddannelse og holdningen til hvem der skal være initiativtager i at beskytte miljøet. De med høj uddannelse er for Y stat, mens de med lavest uddannelse er mest for Y individ. Resultatet repræsenterer tilnærmelsesvist, at der med 95 % sikkerhed kan findes den samme mening hos danskerne. Y og X indkomst Når intervallerne for den enkeltes indkomst sammenholdes med den afhængige variabel ses det, at de respondenter med den højeste indkomstkategori, mener det er myndighedernes opgave, at gennemføre love for at beskytte miljøet. Procentsatsen for denne gruppe der tjener kr. og derover er 92,8 %, hvilket er 5,9 procentpoint større end den mindste gruppe (indkomst mellem 0 og kr.) som har en procentsats på 86,9 %. For Y individ er den største gruppe imidlertid de respondenter med laveste indkomst. Denne gruppe er på 13,1 %, hvilket er 5,9 procentpoint flere end gruppen med den højeste indkomst. Respondenter med indkomst fra og derover er 7,2 % og er derfor den mindste gruppe der er for Y individ. Forskellen i procentpoint (mellem mindste og største gruppe) er nøjagtig den samme i begge kategorier, blot er det den modsatte tendens der observeres. Gammaværdien er 0,191 og der er derfor en moderat positiv sammenhæng mellem X indkomst og Y og det betyder, at når der svares højt på den ene variabel (X indkomst ), gøres det samme på den anden variabel, hvor man i højere grad vil svare Y stat, da denne er kodet til 1. Sammenhængen er signifikant på niveauet 95 %, da den er 0,031, og derved ikke over 0,05. Signifikansniveauet fortæller, at der med 95 % sandsynlighed kan findes det samme resultat i hele populationen. Der kan derfor godt argumenteres for, at der er sammenhæng mellem indkomst og Y stat / Y individ, da signifikansniveauet kan godtages, og gammaværdien viser en moderat positiv sammenhæng

53 Ovenstående tyder på, at indkomst har en moderat indvirkning på, hvorvidt respondenten er for, at staten skal regulere individets adfærd eller om det er op til individet selv. Jo højere indkomst er, des mere synes individet at være for Y stat. Figur 9 Sammenhængen mellem den afhængige variabel og de uafhængige variable Y Stat Y Individ Uddannelse Høj uddannelse Lav uddannelse Indkomst Høj indkomst Lav indkomst I ovenstående tabel ses det således at det er gruppen med den højeste indkomst niveau, der er mest for Y stat og hermed statslig regulering af individets handlinger. Modsat ses det, at gruppen for Y individ besidder den laveste økonomiske indtægt. Samme tendens gør sig gældende vedrørende uddannelse. Det vurderes dog, at forskellen imellem fordelingerne er så små, at uddannelse og indkomst umiddelbart ikke tegner et entydigt billede af hvorledes befolkningen fordeler sig i spørgsmålet om hvem der skal imødekomme klimaforandringerne. Det er centralt at indkomst har større betydning end uddannelse. Y og Z køn En krydstabulering mellem Y og køn viser hvorledes mænd og kvinder fordeler sig i forhold til myndighed/individ spørgsmålet. Her ses en meget lille forskel mænd og kvinder imellem. I Y stat placerer 89,2 % mænd sig og 89,3 % kvinder. I Y individ placerer henholdsvis 10,7 % mænd og 10,8 % kvinder sig. Krydstabellen viser således, at der ikke er nogen bemærkelsesværdig forskel kønnene imellem. Korrelationen for køn viser en gammaværdi på 0,005, hvilket er meget tæt på 0, og det betyder at der er meget lidt sammenhæng imellem køn og hvordan respondenterne har fordelt sig i spørgsmålet, om hvem der skal beskytte miljøet. Endvidere ses et signifikansniveau på 0,959, hvilket er tæt på det ringeste niveau, man kan opnå

54 Ovenstående viser, hvorvidt individet er kvinde eller mand, ikke har nogen nævneværdig betydning for, om denne er for Y stat eller for Yi ndivid. Y og Z geo. Ved en krydstabulering af geografisk placering og Y fremkommer følgende resultater. Af de respondenter der har svaret Y stat, bor 88,9 % i det ruale område, mens 89,5 % bor i det urbane område. Næsten samme forskel gør sig gældende for Y individ, hvor 11,3 % bor i det urbane område mens 10,5 % bor i det ruale område. Gammaværdien er endvidere på 0,040, hvilket viser at der er en meget svag positiv sammenhæng, der ikke er signifikant, da denne er 0,725. Der er derfor ingen nævneværdig forskel på, hvorvidt respondenterne bor i byen eller på landet og hvordan de fordeler sig på Y. Y og Z alder Når alder krydstabuleres med Y, ses at den største gruppe i Y stat perspektivet er de årige, da de udgør 90,3 %. Den mindste kategori er de årige der repræsenterer 87 %. For Y individ er det de årige der udgør den største gruppe med 13 %. Aldersgruppen årige er dem der er mindst for individets autonomi på dette område med en procentsats på 9,7 %. Her ud fra kan det siges at alderen for de respondenter der mener at det er myndighederne der bør gennemføre love, er tilnærmelsesvist de samme blot adskilt af en forskel på 3,3 % mellem de årige og årige. Det samme gør sig gældende i spørgsmålet om det er almindelige mennesker der selv skal bestemme, hvordan miljøet skal beskyttes. Her ses dog det omvendte billede af de to aldersgrupper, da den største gruppe i dette spørgsmål er de årige. Der er meget svag negativ sammenhæng mellem alder og, hvordan respondenterne har svaret på Y, da gamma er -0,068. Sammenhængen er dog ikke signifikant, da signifikansniveauet er på 0,440, og derved under 95 %. Det vurderes altså at alder ikke spiller nogen betydelig rolle, i forhold til om man er for Y stat eller Y individ. Dog viser den lille forskel trods alt, at det er de ældste i undersøgelsen, der er af den opfattelse, at det er individet selv, der skal handle. Samlet set har alder ingen eller ringe betydning for, hvordan respondenterne fordeler sig på den afhængige variabel. Årsagen er at ovenstående resultat ikke kan siges at være gældende for danskerne som helhed

55 Samlet set viser den bivariate analyse, at indkomst er den uafhængige variabel, der har den største betydning for hvordan respondenterne fordeler sig i forhold til hvem der skal tage initiativ til at beskytte klimaet. Kontrolvariablene har tilsyneladende ingen betydning, når den sammenholdes med Y. Den følgende elaborering vil vise hvorvidt dette ændres, når Z inddrages i samspil med både X og Y. 8.3 Trivariat analyse - Elaborering I den følgende trivariate analyse vil der blive undersøgt om de udvalgte kontrolvariable Z køn, Z alder og Z geografisk placering, har betydning for den måde henholdsvis X uddannelse og X indkomst påvirker Y. Dette vil foregå gennem en elaborering. Elaborering som analyseredskab kan være medvirkende til at forklare, hvorfor der er den sammenhæng mellem X og Y, som krydstabuleringen viser (de Vaus 2002: 299). Metoden går ud på at kontrollere en sammenhæng for en tredje variabel. Den nye variabel benævnes Z-variablen. Der testes, hvorvidt inddragelsen af Z variablen ændrer på forholdet mellem X og Y (de Vaus 2002:304). Der inddrages således kontrolvariable i analysen af X og Y. Grunden til at udvide analysen med en Z-variabel er, at denne kan være forklaringsskabende for X- og Y sammenhængen, altså at Z kan bidrage til at forklare, hvorfor den pågældende sammenhæng mellem X og Y gør sig gældende (de Vaus 2002: 302)

56 Figur 10 - Oversigt over mulige sammenhænge I ovenstående figur beskrives hvordan sammenhængen mellem Y, X og Z teoretisk ser ud. I figuren tydeliggøres to grundlæggende relevante sammenhæng mellem X og Y som involverer en tredje variabel. Disse benævnes hhv. direkte/indirekte og interaktion. Andre mere atypiske effekter kan eksempelvis være spuriøse (falske) sammenhænge. En direkte effekt ses hvor X påvirker Y. Denne effekt omtales også som direkte kausal effekt, da sammenhængen mellem X og Y ikke er påvirket af andre variable (de Vaus 2002:300). Indirekte effekt er gældende, hvis sammenhængen mellem X og Y ændres, når der elaboreres for en tredje variabel. For at sammenhængen kan være indirekte, skal Z i tid komme efter X, men før Y. Ved direkte/indirekte kausale sammenhænge anvendes den partielle outputmodel i elaboreringen i SPSS (Krainer 1999: ). Interaktionen mellem X, Y og Z gør sig gældende, hvis der er en forskel i de lokale gamma-værdier, Z kan antage. Derfor tolkes der ikke på zero-order og 1st. order, når Z-variablen teoretisk kan være en interaktionsvariabel. Hvorvidt der er forskel i de lokale gamma-værdier, beregnes via følgende formel: Z-score sættes til 1,96, da der ønskes et sikkerhedsinterval på 95 %

57 Ud fra et elaboreringsoutput over de lokale gamma-værdier (bilag X), anvendes kolonnen value (de forskelle værdier Z-variablen kan antage) som er længst fra hinanden værdimæssigt. Disse anvendes som hhv. estimat 1 og 2 i formlen. Derefter bestemmes Z-scoren, som her er sat til værdien 1,96, for dermed at få et sikkerhedsinterval på 95 %. Dernæst aflæses i symmetric matrix outputtet, hvilke standardfejl der tilhører de pågældende estimater. Hvis intervallet overlapper 0-punktet 22 betyder det, at der ikke er forskel i de lokale gammaværdier. Hvis der ikke er forskel i de lokale gamma-værdier og Z-variablen teoretisk kan være en interaktionsvariabel er der belæg for at sige at sammenhængen er spuriøs (Agresti og Finlay 2009:189,314). En spuriøs sammenhæng er hvor sammenhængen mellem X og Y forsvinder, når der kontrolleres for en tredje variabel. En variabel der får sammenhængen til at blive spuriøs, kan også siges at være en bagvedliggende variabel, hvis den i tid kommer før X og Y (Clement, Ingemann 2007: 58). I dette projekt kontrolleres der for tre Z-variable (alder, køn og geografisk placering). Da alder og køn ikke kan påvirkes af indkomst og uddannelse kan det allerede på nuværende tidspunkt udelukkes, at alder og køn kan være en mellemliggende variabel. Dermed kan de heller ikke indirekte påvirke sammenhængen mellem X og Y. Alder og køn kan derfor som udgangspunkt kun placeres som en interaktionseffekt (jf. ovenstående tabel). Den eneste af kontrolvariablene, der kan have en indirekte effekt på X og Y, er geografisk placering da, den tidsmæssigt kan komme efter X, men samtidig før Y. Samlet formodes det at Zkøn og Zalder, i en sammenhæng med X ere og Y, vil kunne indgå som interagerende/specificerende variable. Disse antagelser vil, i det følgende, blive testet ved udregning af sikkerhedsinterval for de lokale gamma-værdier. 22 Med nulpunktet menes at intervallet går fra minus til plus

58 Figur 11 - Model for korrelation mellem Y, Xi ndkomst og elaboreret for Z I ovenstående figur er resultaterne opstillet for Y og X indkomst, der er elaboreret for kontrolvariablene, der indgår i analysen. For yderligere information om beregningerne for de lokale gamma-værdier, (se bilag 7). Zero-order/1st. order, som dækker over gamma-værdi og partiel gamma-værdi, er direkte aflæst fra outputtet i SPSS. Disse tal skal sættes i relation til analysen, som ligger umiddelbart efter de lokale gamma-værdier. Figur 12 - Model for korrelation mellem Y, X uddannelse og elaboreret for Z