Danskernes forbrug af kosttilskud
|
|
|
- Erik Fischer
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet viser, at kosttilskud er særdeles udbredt i den danske befolkning, og at især børnene er storforbrugere af multivitamin- og mineraltilskud. Ifølge opgørelsen er det i højere grad kvinder end mænd, der tager kosttilskud. Blandt kvinder er multivitamin- og mineraltilskuddene udbredt, men der tages også andre tilskud såsom kalcium og. Cirka 10 % af befolkningen tager såkaldte plantebaserede tilskud. Forbruget af kosttilskud stiger desuden med længde af uddannelse for mænd, men ikke for kvinder. På trods af at langt de fleste danskere får opfyldt deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten 1, er danskernes forbrug af kosttilskud et af de højeste i Europa 2. Tidligere undersøgelser har vist, at ca. seks ud af 10 voksne danskere tager kosttilskud 3, selvom der ikke findes nogen anbefalinger til den generelle befolkning om at tage kosttilskud*. * Fødevarestyrelsen anbefaler kun, at visse befolkningsgrupper tager et tilskud, bl.a. spædbørn, kvinder der planlægger at blive eller er gravide, ældre over 70 år, peroner med mørk hud eller tildækkede personer (Altomkost.dk). DTU Fødevareinstituttet har lavet en opgørelse over danskernes brug af kosttilskud i perioden Data er indsamlet af DTU Fødevareinstituttet, og omfatter forbrug af kosttilskud blandt 3980 personer i alderen 4-75 år fra hele landet. Deltagernes køn, alder og længst opnåede uddannelse indgår også i datasættet. Hvad er kosttilskud? Kosttilskud er defineret som tilskud, der har til formål at supplere en normal kost, og som er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Definitionen stammer fra EU s direktiv om kosttilskud. Kosttilskud markedsføres på dosisform, enten som kapsler, pastiller, tabletter, piller, pulverbreve, eller de kan være i væskeform. Udbuddet af kosttilskud på det danske marked er stort og spænder lige fra almindelige multivitaminog mineraltilskud, til præparater med enkelte vitaminer eller mineraler, f.eks. eller kalcium, fiskeolietilskud, samt tilskud med forskellige olier og planteudtræk (Altomkost.dk). Kosttilskud kan købes på apoteket, i Matas, samt i de fleste dagligvare- og helsekostbutikker. Desuden findes mange hjemmesider, hvorfra man også kan købe kosttilskud.
2 Multivitamin/mineral C-vitamin Fiskeolie Jern Kalcium +/- Plantebaserede tilskud Andre tilskud Figur 1. Fordeling af typer kosttilskud, der er rapporteret blandt børn og voksne Opgørelsens datagrundlag Data stammer fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, som dækker et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Deltagerne blev interviewet personligt og udfyldte en syv-dages kostdagbog. Sammenlignet med tidligere runder af dataindsamlingen, har der i undersøgelsen fra perioden været større fokus på at indsamle grundige oplysninger om deltagernes brug af kosttilskud. Deltagerne blev således spurgt om deres forbrug af forskellige typer kosttilskud indenfor det seneste år, samt hvor ofte og i hvilken dosering de havde taget kosttilskuddet. Der blev desuden indsamlet oplysninger om deltagernes køn, alder og længst opnåede uddannelse. Multivitamin- og mineraltilskud mest populære Deltagerne blev spurgt, om de havde taget følgende typer af kosttilskud: multivitamin- og mineraltilskud, C-vitamintilskud, fiskeolie/levertran, jerntilskud, kalciumtilskud +/-, rene tilskud samt andre tilskud. Gruppen andre tilskud er en bred gruppe af tilskud, som efterfølgende er inddelt i plantebaserede tilskud (f.eks. hvidløg eller ingefær) samt andre tilskud, som består af andre enkeltvitamin- eller mineraltilskud (f.eks. B-vitamintilskud eller selentilskud) og proteintilskud. Multivitamin- og mineraltilskud udgør langt den største del af de kosttilskud, der tages (figur 1), da 43 % af alle tilskud er af denne type. Herefter kommer fiskeolietilskud (19 %), kalciumtilskud (10 %) og rene tilskud. Kun få af deltagerne (mindre end 5 %) har oplyst, at de har taget C-vitamintilskud og jerntilskud. Omkring 5 % har taget plantebaseret tilskud, mens knap hver tiende deltager har oplyst, at de tager andre former for tilskud. Forbruget af multivitamin- og mineraltilskud er højt blandt børn: I alt ca. 60 % af de 4-10 årige har taget multivitamin- og mineraltilskud indenfor det seneste år. Antallet falder blandt de årige og blandt voksne. For andre typer kosttilskud er forbrugsmønstret anderledes, idet de voksne i højere grad tager tilskud end børnene. Det gælder for C-vitamin, fiskeolie og levertran, jerntilskud, kalciumtilskud med og uden, rene tilskud, plantebaserede tilskud samt gruppen andre tilskud (tabel 1). 2
3 Tabel 1. Brug af forskellige typer kosttilskud fordelt på alder og køn Alle kosttilskud C-vitamin Fiskeolie/ levertran Multivitaminog mineraltilskud Jerntilskud Plantebaserede tilskud: Hvidløg, ingefær, andre urtetilskud Andre tilskud: Enkeltvitamin- og mineraltilskud (f.eks. B-vitamin, selen) og proteintilskud * Forskellen mellem kvinder og mænd er statistisk signifikant (p<0,001) Kalcium +/- D Plante baserede Andre tilskud Antal % % % % % % % % % Drenge, 4-10 år ,8 9,8-3,1 2,4 1,6 2,0 Piger, 4-10 år ,6 7,2-2,4 1,6 2,4 3,6 Børn, 4-10 år ,2 8,5-2,8 2,0 2,0 2,8 Drenge, år ,5 14,5 0,9 3,6 3,2 0,5 7,2 Piger, år ,8 11,0 1,4 5,5 6,0 1,8 2,3 Børn, år ,1 12,8 1,1 4,6 4,6 1,1 4,8 Mænd, år ,9 18 0,4 5,2 6,4 3,7 8,2 Kvinder, år * 53* 4,9* 25* 4,9* 17,9* 10,5* 6,4* 13,0* Voksne, år ,0 22 2,7 11,7 8,5 5,1 10,7 Tabel 2. Andel af personer der tager kosttilskud blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper Mænd Kvinder år 50,8 60, år 54,9 68, år 60,2 63, år 51,2 70, år 60,3 77,9 66 år og derover 63,1 80,5 Blandt personer over 18 år tager flere kvinder (71 %) end mænd (57 %) multivitamin- og mineraltilskud. I alle aldersgrupper er andelen af personer, der tager kosttilskud, højere blandt kvinder end mænd. Desuden stiger andelen af personer blandt begge køn, der tager kosttilskud, med alderen. Denne stigning er væsentlig større for kvinder end for mænd (tabel 2). De fleste har svaret, at de tager kosttilskud hver dag eller næsten hver dag dog med undtagelse af jern, hvor forbrugsmønstret ser ud til at være lidt mere uregelmæssigt (tabel 3). Det ser altså ud til, at der er et regelmæssigt forbrugsmønster for de fleste kosttilskud, der tages. Tabel 3. Hvor ofte bliver kosttilskuddet taget? Multivitamin- og mineral tilskud C-vitamin Fiskeolie Jern Kalcium +/- Andre tilskud Hver dag 68,3 70,0 77,2-82,8 80,4 76,4 Næsten hver dag (4-6 gange om ugen) 13,2 8,5 10,8 25,0 8,5 9,8 11,1 2-3 gange om ugen 8,3 4,6 7,3 22,2 5,4 4,6 6,9 En gang om ugen 3,8 0,8 2,7 22,2 1,5 1,4 1,4 Sjældnere end en gang om ugen 6,3 16,2 2,0 30,6 1,8 3,9 4,2 3
4 Kvinder tager mere end et tilskud Blandt de 4-17 årige har ca. 12 % rapporteret, at de har taget to kosttilskud indenfor det sidste år, mens stort set ingen har taget tre eller flere kosttilskud. Blandt de voksne ser det lidt anderledes ud, idet flere kvinder end mænd har taget mere end et tilskud. Således har 25 % af kvinderne taget to tilskud mod 16 % blandt mændene, mens 16 % af kvinderne og 6 % af mændene har taget tre eller flere kosttilskud indenfor det seneste år (figur 2). Forbrug af kosttilskud i forhold til uddannelse Resultater fra andre lande har vist, at forbruget af kosttilskud hænger sammen med personernes uddannelse, og at personer med længere uddannelse i højere grad tager kosttilskud end dem med kort uddannelse 5. I den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet er oplysninger indsamlet om deltagernes højest opnåede uddannelse, og denne er efterfølgende inddelt i fire grupper: Grundskoleniveau (folkeskole, basisår EFG eller HG), erhvervsfaglig uddannelse (lærlinge-, EFG-, HG-uddannelse), kort videregående uddannelse (under tre år) samt mellemlang (3-4 år) og lang uddannelse (mere end fire år). Figur 2. Antal kosttilskud der er taget indenfor det seneste år blandt mænd og kvinder (18 år og derover) Forbruget af kosttilskud i de forskellige grupper af uddannelsesniveau er opgjort for alle deltagere over 25 år (se tabel 4) - for mænd og kvinder adskilt. I analysen er der desuden taget højde for deltagernes alder. I alle uddannelsesgrupper har kvinderne et højere forbrug af kosttilskud end mænd. For mændene ses et stigende forbrug af kosttilskud med stigende uddannelsesniveau, mens denne tendens ikke ses blandt kvinderne. Forbrug af kosttilskud hænger altså kun for mændenes vedkommende sammen med uddannelse. Tabel 4. Forbrug af kosttilskud i forhold til uddannelse Hvor mange tager kosttilskud? Antal % Mænd Grundskole 78 53,8 Erhvervsfaglig uddannelse ,2 Kort videregående uddannelse 63 59,4 Lang/mellem videregående uddannelse ,2 Kvinder Grundskole ,0 Erhvervsfaglig uddannelse ,9 Kort videregående uddannelse 65 63,1 Lang/mellem videregående uddannelse ,0 4
5 Årstidsvariation i forbrug af kosttilskud For multivitamin- og mineraltilskud er der desuden set på, om forbruget ændrer sig i løbet af året. Af figur 3 fremgår det, at forbruget af multivitamin- og mineraltilskud er lidt lavere i sommermånederne, mens det er højest i perioden november til februar. Det kan hænge sammen med, at flere ikke synes, at de spiser nok frugt og grønt i vinterhalvåret, og derfor tager et multivitamin- og mineraltilskud for at være på den sikre side. For de andre typer af kosttilskud er der også et fald i forbruget i sommermåneder - disse er dog ikke vist i figuren. Figur 3. Årstidsvariationen i forbruget af multivitaminog mineraltilskud Danskernes forbrug af kosttilskud stort set uændret I den forrige undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, hvor data blev indsamlet fra , fremgik det, at ca. halvdelen af alle voksne danskere og halvdelen af de årige tog multivitamin- og mineraltilskud, mens ca. 75 % af børnene mellem 4 og 9 år tog multivitamin- og mineraltilskud. Det ser altså ud til, at der er sket et lille fald i antallet af børn, der tager multivitamin- og mineraltilskud, mens forbruget stort set er uændret for voksne. Det samme mønster ses for fiskeolietilskud. Der er dog sket et lille fald i forbruget af C-vitamintilskud i alle tre aldersgrupper. Kosttilskud er særdeles udbredt i den danske befolkning, og især børnene er storforbrugere af multivitamin- og mineraltilskud Kvinder tager i højere grad kosttilskud end mænd. Blandt kvinder er multivitamin- og mineraltilskuddene udbredt, men der tages også andre tilskud såsom kalcium og Ca. 10 % af befolkningen tager såkaldte plantebaserede tilskud Forbruget af kosttilskud stiger med længde af uddannelse for mænd, men ikke for kvinder. 5
6 Referencer 1. Pedersen AN, Fagt S, Groth MV, Christensen T, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J, et al.. Danskernes Kostvaner Hovedresultater Flynn A, Hirvonen T, Mensink GB, Ocke MC, Serra-Majem L, Stos K, et al. Intake of selected nutrients from foods, from fortification and from supplements in various European countries. Food Nutr Res 2009 Nov 12;53: /fnr.v53i Tetens I, Biltoft-Jensen A, Spagner C, Christensen T, Gille MB, Bugel S, et al. Intake of micronutrients among Danish adult users and non-users of dietary supplements. Food Nutr Res 2011;55: /fnr. v55i Epub 2011 Sep Når du er gravid. Råd om mad og motion. Fødevarestyrelsen 2006;1. 5. Reinert A, Rohrmann S, Becker N, Linseisen J. Lifestyle and diet in people using dietary supplements: a German cohort study. Eur J Nutr 2007 Apr;46(3): Redigeret af Miriam Meister og Heidi Kornholt 6
Danskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler
Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Af Iben Humble Kristensen, Udviklingskonsulent, cand.scient. i human ernæring og Gitte Gross, Centerleder
Sodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet
De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet Sisse Fagt, [email protected] Afdeling for Risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet
Vitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
De fleste får nok vitaminer og mineraler fra kosten alene
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2016 De fleste får nok vitaminer og mineraler fra kosten alene Af Anja Biltoft-Jensen, Helle Hindborg, Tue Christensen, Erling Saxholt, Lea Bredsdorff, Vibeke
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Sodavand, slik, chokolade og fastfood
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon
Saltindhold i brød og morgenmadscerealier
Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød
15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer
GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,
5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016
Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, [email protected] NATIONALE KOSTUNDERSØGELSER 1985-2013 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 1985-2242 deltagere 15-80 år Kosthistorisk interview
Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol
Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og
Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa
Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
VITAMINER OG MINERALER
Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Danskernes kost- og aktivitetsvaner under lup
E-artikel fra, nr. 3, 2014 Danskernes kost- og aktivitetsvaner under lup Af Anja Biltoft-Jensen, Katrine Tschentscher Ejlerskov, Sisse Fagt, Vibeke Kildegaard Knudsen, Jeppe Matthiessen, Anders Budtz Søndergaard,
Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?
Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag
Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Social arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Kosttilskudsguide til gravide.
Kosttilskudsguide til gravide. Din baby bygges af byggesten, som den får fra dig! Derfor har du som gravid de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest er det
Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?
Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E [email protected] W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke
Social ulighed i overvægt blandt børn
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 18, 2015 Social ulighed i overvægt blandt børn Matthiessen, Jeppe Published in: E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Hvor meget kød spiser danskerne? data fra statistikker og kostundersøgelser
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2018 Hvor meget kød spiser danskerne? data fra statistikker og kostundersøgelser ISSN: 1904-5581 Af Sisse Fagt, Jeppe Matthiessen og Anja Biltoft-Jensen Der
Del 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Funktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Arbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Deltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013
Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Udarbejdet
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Befolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE
1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en
