Sundhedseffekter. Knoglesundhed

Transkript

1 Sundhedseffekter Knoglesundhed Calciums rolle i opbygning og vedligeholdelse af sunde knogler er velkendt, og mejeriprodukter anerkendes som en vigtig calciumkilde, der leverer op til to tredjedele af calciumindtaget i den europæiske kost. Mælk og mejeriprodukter indeholder også andre næringsstoffer, som er nødvendige for knoglesundheden, bl.a. protein, fosfor og kalium (og vitamin D ved berigede mejeriprodukter). Forskningen indikerer i stigende grad, at næringsstofferne i mejeriprodukter virker sammen om at bidrage til knoglesundheden. F.eks. viser nogle studier, at calcium fra mælk giver længerevarende effekter på knoglerne end calcium givet som tilskud p.g.a. den fordelagtige ratio mellem calcium og fosfor i mælk og det forhold, at interaktionen mellem calcium og protein i mejeriprodukter bidrager positivt til knoglesundheden. Både observations- og interventionsstudier giver evidens for en sammenhæng mellem knoglesundhed og forbruget af mejeriprodukter, især hos børn og teenagere 1,2. En nylig metaanalyse viste at med større indtag af mejeriprodukter og kostbaseret calcium (især fra mejeriprodukter) blev det samlede knoglemineralindhold (BMC) i kroppen og den nedre del af rygraden markant øget hos børn. Der er færre interventionsstudier, som har anvendt mælk eller mejeriprodukter, end studier, der har anvendt calciumtilskud, men der er vist positive effekter hos bl.a. franske, finske og britiske børn 4-6. F.eks. blev der observeret signifikante forbedringer af knoglemineralindlejringen hos engelske teenagepiger, som fik 568 ml mælk om dagen i 18 måneder sammenlignet med en kontrolgruppe 6. Et antal retrospektive studier, dog ikke alle, har vist, at forbruget af mælk i barndommen og teenageårene er relateret til øget knoglesundhed og/eller reduceret risiko for knoglebrud senere i livet 7. Den type studier har dog begrænsninger, bl.a i relation til at sikre nøjagtige angivelser af indtaget af mælk og mejeriprodukter i barndommen. Selv om der kun findes få studier af børn og knoglebrud, har man set en øget risiko for knoglebrud og forringet knoglesundhed hos de børn, der ikke har fået mælk 8,9. > 1

2 Hos voksne viser størstedelen af observationsstudierne enten en positiv sammenhæng mellem mælk og mælkeprodukter og knoglemineralindhold (BMC) eller knoglemineraltæthed (BMD) eller et neutralt resultat 1,2. Heller ikke her er der så mange randomiserede, kontrollerede studier, der anvender mælk og mejeriprodukter som forsøg med calciumtilskud, og der er behov for længerevarende studier og metaanalyser. Overordnet set tyder det imidlertid på, at der er en gunstig effekt af mælkeprodukter på forskellige mål for knoglesundhed hos voksne. I denne type studier vil resultatet afhænge af faktorer som deltagernes alder, for kvinders vedkommende sammenhæng med overgangsalderen, hvor stor indtaget af mejeri produkter var ved forsøgets start osv. 10 Med hensyn til risikoen for knoglebrud fandt en nylig metaanalyse af prospektive kohortestudier ingen overordnet sammenhæng mellem mælkeindtaget hos voksne og risikoen for hoftebrud hos kvinder. Der var utilstrækkelige data for mænd 11. Dette kan skyldes at studierne er heterogene mht. opbygning, varighed, deltagernes alder og confounders som f.eks. vitamin D-status og fysisk aktivitet. Et studie af finske kvinder har dog vist en sammenhæng mellem fravær af mælk (som følge af laktoseintolerance) og en øget risiko for knoglebrud 12. Der findes ingen tilgængelige interventionsforsøg med mejeriprodukter i forhold til knoglebrud, men der findes forsøg med calciumtilskud. En nylig metaanalyse af 17 randomiserede studier konkluderede, at calciumtilskud (med eller uden vitamin D) nedsætter risikoen for knoglebrud med 12 % for mennesker på 50 år og derover 13. Risikoreduktionen for knoglebrud var større (24 %) i forsøg, hvor compliance var høj og hos deltagere på 70 år eller derover, hvis daglige calciumindtag var lav. Calciums betydning for udvikling og vedligeholdelse af knogler er velbeskrevet 1,10. Mælk og mælkeprodukter er den fødevaregruppe, der giver det største bidrag til calciumindtaget i den europæiske kost. Få andre fødevarer indeholder naturligt lige så meget calcium, og mejeriprodukter er desuden nogle af de mest biotilgængelige kilder 14. Mens det generelt antages, at tilskud af en given mængde calcium fra forskellige kilder f.eks. mælk, calciumberigede fødevarer og calciumtilskud har sammenlignelig effekt på knoglesundheden, er der noget der tyder på, at calcium fra mejeriprodukter har bedre effekt end tilsvarende mængde calcium i form af tilskud. Hos teenagepiger vurderes det f.eks., at knoglemineraltætheden øges med op til 10 %, når de indtager 700 mg ekstra calcium i form af mejeriprodukter, 2 <

3 sammenlignet med en forøgelse på 1-5 %, når samme mængde calcium gives som tilskud 15. Tilsvarende resulterede anvendelsen af ost til forøgelse af calciumindtaget hos årige finske piger i en større forøgelse af knoglemineraldensiteten end ved anvendelse af calciumtilskud eller et tilskud af calcium plus vitamin D 5. De større effekter af calcium fra mejeriprodukter kan skyldes, at der i mælkematrixen findes andre næringsstoffer, som er vigtige for knoglesundheden og som interagerer med calcium, f.eks. protein og fosfor. Protein er afgørende for knogleudviklingen hos børn og nødvendig for vedligeholdelsen af normale knogler hos voksne, fordi aminosyrer er nødvendige for syntesen af intracellulære og ekstracellulære knogleproteiner. Ældre mennesker, som indtager en proteinbegrænset kost, har højere risiko for knogletab og knoglebrud Der har været en del uenighed om, hvorvidt der er ugunstige effekter af et højt proteinindtag, men nu er det dokumenteret, at selv om en høj-proteinkost øger udskillelsen af calcium i urinen, resulterer det ikke i en negativ calciumbalance i knoglerne eller knogletab Faktisk tyder ny forskning på, at højere proteinindtag er gunstigt for knoglesundheden, især når også calciumindtaget er tilstrækkeligt 20. De potentielle mekanismer bag dette er, at protein forbedrer calciumbalancen ved at stimulere tarmens calciumoptagelse, både direkte og indirekte, via en IGF1-vitamin D-forbindelse. En del af forklaringen på den større 12 B5 > 3

4 effektivitet af mælkecalcium ift. tilskud kan også være, at calcium optages bedre som følge af mejeriprodukters indhold af laktose og/eller kaseinfosfopeptider 5. Udover at mejeribaseret calcium har en potentiel større effekt, tyder det på, at dens gunstige effekt på knoglerne også varer længere end når der gives calcium tilskud 18. I et studie af 8-årige franske piger varede effekterne af mælkebaseret calciumfosfat på knoglemassen i 3½ år efter tilskudsperioden 4. Det har ikke været tilfældet med tilskud via calciumsalte (f.eks. citrat-malat eller citrat-carbonat). En del af forklaringen kan være den mere fordelagtige calcium-fosfor ratio i mælk. Fosfor (som uorganisk fosfat) er en vigtig strukturel komponent i knogler, og det er nødvendigt med et tilstrækkelig indtag både for knoglevækst og -udvikling og for bibeholdelse af normale knogler senere i livet 17. Selv om et højt fosforindtag kan være skadeligt for knoglerne, hvis calciumindtaget samtidig er lavt (i forholdet 4:1), kan fosfor-calcium ratioen i mælk (0,8:1) forstærke calciumbalancen ved at stimulere reabsorption af calcium via nyrens proksimale tubulus og derved have en positiv effekt på knoglerne 21. Vitamin B12 Vitamin B5 Vitamin B2 Potassium rotein Også andre næringsstoffer i mælk og mejeriprodukter end calcium, protein og fosfor har indflydelse på knoglesundheden, bl.a magnesium, kalium, vitamin K 2 og zink. Forskningen indikerer i stigende grad, at næringsstofferne i mejeriprodukter muligvis arbejder sammen om at opretholde sunde knogler. Og hvad angår mængderne af «knogle»-næringsstoffer i mejeriprodukter tyder meget på, at det er vanskeligt at sammensætte en kost, som er «sund for knoglerne» uden at inkludere tre portioner mejeriprodukter dagligt 1. Calcium 4 <

5 Referencer 1. Heaney RP. Dairy and bone health. J Am Coll Nutr. 2009; 28: 82S-90S. 2. Dietary Guidelines Advisory Committee. Report of the Dietary Guidelines Advisory Committee on the Dietary Guidelines for Americans, Washington, DC: US Department of Agriculture, Agricultural Research Service; gov/publications/dietaryguidelines/2010/dgac/ Report/2010DGACReport-camera-ready-Jan11-11.pdf (accessed 11/12/13). 3. Huncharek M et al. Impact of dairy products and dietary calcium on bone-mineral content in children: results of a meta-analysis. Bone. 2008; 43: Bonjour JP et al. Gain in bone mineral mass in prepubertal girls 3½ years after discontinuation of calcium supplementation: a follow-up study. Lancet. 2001; 358: Cheng S et al. Effects of calcium, dairy product, and vitamin D supplementation on bone mass accrual and body composition in y-old girls: a 2-y randomized trial. Am J Clin Nutr. 2005; 82: Cadogan J et al. Milk intake and bone mineral acquisition in adolescent girls: randomized controlled intervention trial. BMJ. 1997; 315: Weaver CM. Milk Consumption and Bone Health. JAMA Pediatr. 2014; 168: Black RE et al. Children who avoid drinking cow milk have low dietary calcium intakes and poor bone health. Am J Clin Nutr. 2002; 76: Goulding A et al. Children who avoid drinking cow s milk are at increased risk for prepubertal bone fractures. J Am Diet Assoc. 2004; 104: Bischoff-Ferrari HA et al. Milk intake and risk of hip fracture in men and women: a meta-analysis of prospective cohort studies. J Bone Miner Res. 2011; 26: Honkanen R et al. Lactose intolerance associated with fractures of weight-bearing bones in Finnish women aged years. Bone. 1997; 21: Tang BM et al. Use of calcium or calcium in combination with vitamin D supplementation to prevent fractures and bone loss in people aged 50 years and older: a meta-analysis. Lancet. 2007; 370: Guéguen L & Pointillart A. The bioavailability of dietary calcium. J Am Coll Nutr. 2000; 19: Kerstetter JE. Do dairy products improve bone density in adolescent girls? Nutr Rev. 1995; 53: Surdykowski AK et al. Optimizing bone health in older adults: the importance of dietary protein. Aging Health. 2010; 6: Bonjour JP. Protein intake and bone health. Int J Vitam Nutr Res. 2011; 81: Bonjour JP et al. Dairy in adulthood: from foods to nutrient interactions on bone and skeletal muscle health. J Am Coll Nutr. 2013; 32: Kerstetter, JE et al. Dietary protein and skeletal health: a review of recent human research. Curr Opin Lipidol. 2011; 22: Mangano KM et al. Dietary protein is beneficial to bone health under conditions of adequate calcium intake: an update on clinical research. Curr Opin Clin Nutr Metab Care. 2014; 17: Heaney RP. Calcium, dairy products and osteoporosis. J Am Coll Nutr. 2000; 19: 83S-99S. > 5

6 21. Bonjour JP. Calcium and phosphate: a duet of ions playing for bone health. J Am Coll Nutr. 2011; 30: 438S-448S. Fotos: Fotolia N. Bergerot / Cniel Studio B / Cniel T. Lacoste / Qualipige / Cniel 6 <

7 Juli 2014 ref 2313