Ordinær generalforsamling November 2002

Transkript

1

2 Ordinær generalforsamling November 2002

3 Indhold Forord 4 Endelig dagsorden 5 Helhed og sammenhæng 6 Den rummelige daginstitution og skole - fokus på udsatte børn og unge 6 Publikationen Hænger det sammen? 7 Den Fri Ungdomsuddannelse og initiativer for ressourcesvage unge 7 Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene - reglerne om tavshedspligt 7 Vejledning 8 Kvalitet i anbringelser af børn og unge 8 Samarbejde med ungdomsuddannelserne - herunder bedre uddannelse 9 Ungdomsskolen 10 Daghøjskoler 10 Høringssvar til ændring af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge 10 Sprogcentre for voksne 11 Kommunal og statslig organisation 12 Kommunale opgaver - herunder kommuneaftalen for Grundtakstfinansiering udvalget 13 Sanering i statslige råd og nævn 13 Digitalt råd 14 Dagtilbud 15 KiD står for Kvalitet i Dagtilbud 15 Læreplaner på dagtilbudsområdet 16 Høringssvar vedrørende tilskud til pasning af egne børn 16 Høringssvar om sprogstimulering 16 Høringssvar om modersmålsundervisning 17 Høringssvar om anciennitetsprincippet 17 Folkeskolen 18 Folkeskolerådet, Ungdomsskolerådet og Grundskolerådet 18 Undervisningsministerens udspil om 10 skridt mod en bedre folkeskole 18 Klare mål 19 KL udspil Alle børn skal lære mere 20 Den Fælles Folkeskole 20 Evaluering i skolen 21 Evaluering af pædagog- og læreruddannelsen 22 IT, medier og folkeskolen 23 Styregruppe for udvikling af pædagogisk IT-kørekort for seminarielærere 23 Cirius (Center for Information og Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter) 23 Udviklings- og videnscenter om undervisning og uddannelse af tosprogede (UC2) 24 Læreraftalen 24 Meritlæreruddannelsen 25 Vidtgående specialundervisning 25 Konference om uddannelse og handicap 26 Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 26 Børnehaveklassen/indskoling og SFO 26 Elevernes undervisningsmiljø 27 Tilsyn med friskoler 27 Kultur og fritid 29 Kulturrådet for børn 29 Folkeoplysningsloven 29 Biblioteksloven og dens udmøntning 30 Arbejdsgruppen om kombibiblioteker 30 Lov om museer opfølgning 30 Regionale kulturaftaler 31 Ledelse og medarbejdere 32 Danmarks Pædagogiske Universitet 32 Centre for videregående uddannelser 32 Diplom- og masteruddannelserne 32 Seminarierådet for læreruddannelsen/mvu-rådet 33 Bred fokus på ledelse og styring 33 BKF s ledelsesudspil Nye vilkår for ledelse på børne- og kulturområdet 34 Institutionsledelse 34 KL s netværk om ledelse 34 KL s ledelses task-force 34 Ledelsesakademiet 35 Den Kommunale Højskole 35 2

4 Styre- og informationsgruppen vedr. grunduddannelse - skoleledelse 35 Center for offentlig kompetenceudvikling 36 Læring på jobbet 37 Psykologuddannelsen 37 Klubpædagoguddannelsen ny voksenuddannelse 38 Foreningen 39 Årsmøde BKF s hjemmeside 39 Samarbejde med andre 40 Paraplyorganisationen 40 Kommunernes Landsforening 41 Samarbejde med ministerierne 41 Kommunedata 42 Andre foreninger 42 Medlemsudsendelser 42 Foreningens medlemstal 42 Bestyrelsens sammensætning, konstitution, arbejdsgrupper, repræsentationer m.v. 43 Pressemeddelelser 45 Regnskab for Børne- og Kulturchefforeningen 46 Budgetforslag Bemærkninger til budgetforslag

5 Forord Hermed forelægger bestyrelsen det formelle grundlag for Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling d. 14. november I det følgende præsenteres foreningens og bestyrelsens virksomhed i form af en skriftlig beretning, den endelige dagsorden for generalforsamlingen samt budgetog kontingentforslaget. Foreningen kan også i år konstatere en stigende virksomhed. Medlemstallet er med 416 registrerede medlemmer det højeste i foreningens historie. Aktivitetsniveauet målt på udtalelser, publikationer, møder, repræsentationer og informationer til medlemmer og samarbejdspartnere er fortsat højt. Bestyrelsen har sammen med web-masteren arbejdet på at udvikle foreningens hjemmeside. Alle udtalelser, en række relevante BKF-notater og artikler lægges på hjemmesiden, således at hjemmesiden fremstår som et tidssvarende arbejdsredskab og nyhedsmedie for bestyrelsen, amtskredse, medlemmer og samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at hjemmesiden fortsat udbygges og udvikles, og bestyrelsen er meget interesserede i at modtage forslag til, hvordan dette kan ske. I de senere år har der været tradition for, at foreningen på generalforsamlingen har vedtaget foreningssynspunkter på børne - og kulturområdet. Til dette års generalforsamling har bestyrelsen udarbejdet et debatoplæg med titlen hænger det sammen?. Vedtagelsen skal tjene til en opfølgning på 1997-vedtagelsen om helhed og sammenhæng. Publikationen henviser til, at børn- og ungeområdet efterhånden hænger sammen strukturelt i kommunerne. Men gør det også indholdsmæssigt. Her spiller vores rolle som ledere af den kommunale børne- og kulturindsats en væsentlig rolle. Debatoplægget er således tænkt anvendt, som et element i det interne servicecheck på det kommunale børne- og kulturområde. Ledelse er det andet tema, der har været prioriteret af bestyrelsen i dette foreningsår. Bestyrelsen udsender en publikation om ledelse, decentral ledelse og forvaltningsledelse. Det er bestyrelsens forventning, at publikationen vil skabe debat og være et nyttigt arbejdsredskab i drøftelsen af ledelse, ledelsesstruktur og ledelseskompetencer i den enkelte kommune. Foreningens virkefelt er præget af meget stor bredde og kompleksitet, men bestyrelsen forsøger i al sin virksomhed at fastholde et sammenhængende og helhedsorienteret perspektiv på de spørgsmål, vi forelægger eller tager op. Beretningen skulle gerne afspejle dette helhedsorienterede perspektiv i sit indhold og i sin opbygning i temaer, hvoraf nogle er tværgående. Den skriftlige beretning vil på generalforsamlingen blive suppleret med en mundtlig del. Afslutningsvis bedes læseren bemærke, at beretningen kun dækker aktiviteter frem til september Bestyrelsen 4

6 Endelig dagsorden 01. Valg alg af dirigent Bestyrelsen foreslår Frank Lauridsen, Silkeborg Kommune. 02. Valg alg af stemmetællere 03. Formandens mundtlige beretning 04. Regnskab På generalforsamlingen 2001 blev det besluttet at ændre periode for regnskabsår, således at det fremover følger kalenderåret. Regnskab for perioden aflægges på generalforsamlingen i Indkomne forslag Der er ikke indkommet nogle forslag til behandling på generalforsamlingen. 06. Budget, herunder fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på kr , Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer På valg er Tage Høyer Hansen, Køge, Kirsten Berntsen, Fredericia og Peter Hjulmand Nielsen, Sønderhald Kommune. Tage og Kirsten er villige til genvalg for en 2-årig periode. Peter Hjulmand Nielsen ønsker ikke at modtage genvalg. Der skal vælges et nyt bestyrelsesmedlem for en 2 årig periode. 08. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år På valg er Per Udesen, Haslev Kommune (nuværende 1. suppleant) og Karl Erik Olesen, Haderslev (nuværende 2. suppleant). 09. Valg af en revisor for 2 år På valg er Preben Staun, Trehøje Kommune. 10. Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år På valg er Liselotte Bjerregaard, Holmegaard. 11. Eventuelt 5

7 Helhed og sammenhæng HELHED OG SAMMENHÆNG Den rummelige daginstitution og skole - fokus på udsatte børn og unge Rummelighed er kommet på dagsordenen. KiDprojektet, KVIS-projektet, KL, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Finansministeriet, Skole og Samfund m.fl. omtaler rummelighed som fokuspunkt og debatemne. Publikationen Udsat, men ikke udstødt, der blev vedtaget på BKF s generalforsamling i 2000, er fortsat yderst aktuel i den stadige debat om rummelighed og plads til alle. BKFs synspunkter er, at rummeligheden i normalmiljøet skal styrkes samtidig med, at der etableres målrettede tilbud til børn og unge med særlige behov. Kompetente medarbejdere, der tager ansvar BKF har understreget, at der er brug for at vende udviklingen, så det vil være muligt at rumme flere børn i normalmiljøet gennem større differentiering og gennem styrket dialog med forældrene om de problemer, som første led lærere og pædagoger - oplever og ser i dagligdagen. Værdier og rummelighed Institutioner og skoler bør være mere rummelige. Vore daginstitutioner og skoler er for alle, og aktiviteterne skal være præget af rummelighed og tolerance overfor det enkelte barn og de forskellige grupper af børn. Såvel de børn, der har mange talenter som de børn, der har det svært socialt eller indlæringsmæssigt. Udvikling af det pædagogiske miljø I publikationen søgte BKF gennem overskriften Der er altid plads til en til, at sætte fokus på den enkeltes overvejelser og holdninger m.h.t. udskillelse. Måske har mange inden for institutions- og skoleverdenen primært haft fokus på, hvad det enkelte barn ikke formåede, og hvad der i den forbindelse skulle iværksættes. Sjældent er der sat spørgsmålstegn ved den undervisning, der ikke tilgodeså barnets behov. Stigningerne i antal henvisninger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Familierådgivningen kan alene give anledning til at spørge, om der er blevet flere børn, der ikke kan klare sig eller ikke trives, eller om det er institutionerne og folkeskolen, der er blevet mindre rummelig. Rummeligheden har også grænser Men uanset rummeligheden i institutionernes og skolernes normalmiljø vil en mindre gruppe have brug for særlige tilbud i kortere eller længere perioder. Der er behov for at se på den helhed og sammenhæng, der er eller måske netop ikke er, mellem normalmiljøerne og de særlige miljøer for børn med særlige behov. De stigende antal specialforanstaltninger er meget bekymrende ikke alene ud fra en økonomisk synsvinkel, men også ud fra en pædagogisk synsvinkel. 6 Ressourcer Fra årets økonomiaftale: Regeringen og KL er enige om, at der er behov for at bremse væksten i udgifterne til specialundervisning ved bl.a. at øge rummeligheden i den almindelige undervisning og ved en mere målrettet politisk og økonomisk styring af udgifterne. Regeringen og KL er enige om at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, der skal kulegrave regler og praksis samt de pædagogiske og økonomiske konsekvenser af den nuværende ordning. Arbejdsgruppen skal inden udgangen af 2002 komme med forslag til dels at opnå øget rummelighed dels til modeller, der kan sikre en bedre udgiftsstyring på området. BKF har ved flere lejligheder udtalt sin bekymring over det stigende antal børn, der har brug for specialforanstaltninger og hermed ikke længere kan rummes i normalmiljøet. Ud over de økonomiske problemer, der ligger i de stærkt stigende udgifter til særlige foranstaltninger, ligger der også et menneskeligt problem i, at fællesskabet i normalmiljøet tilsyneladende bliver for færre og færre. Som opfølgning på publikationen og den aktuelle debat har BKF i marts 2002 lavet et notat om Øget rummelighed i folkeskolen. Der peges i afslutningen på, at mønsteret med det stigende antal henvisninger til specialforanstaltninger kun kan ændres gennem handlemuligheder med kompetente og professionelle medarbejdere i et velfungerende normalmiljø, hvor der er mod og viden til at rumme forskellige grupper af børn og unge. BKF s kontaktpersoner er Kirsten Berntsen og Tage Høyer Hansen

8 Publikationen Hænger det sammen? BKF-bestyrelsen henvender sig i publikationen til børne- og kulturcheferne rundt omkring i Danmark og retter blikket mod den daglige praksis i egen kommune. Hvor godt går det? og hvor godt hænger det sammen? er nogle af de spørgsmål, der stilles. Hvad gør den enkelte børne- og kulturchef, hvis arbejdet ikke fungerer, og hvad sættes der ind af handlinger for at få det til at fungere bedre og mere hensigtsmæssigt? I sit høringssvar foreslog Børne- og Kulturchefforeningen, at erfaringerne fra denne uddannelse og de bedste elementer herfra overføres til det ordinære uddannelsessystem. BKF foreslog endvidere, at der blev taget en række pædagogiske og uddannelsesmæssige initiativer, der kan imødekomme de unge, der ikke i dag påbegynder eller fuldfører en ungdomsuddannelse. Mere af det samme er ikke nok. HELHED OG SAMMENHÆNG Publikationen er bygget op på den måde, at der indledningsvis ridses de forudsætninger op, som anses for de mest betydningsfulde. Herefter er der en kort argumentation for synspunkterne, og endelig afsluttes der med et par spørgsmål, som kun kan besvares i den enkelte kommune. Der er i oplægget ikke knyttet forslag til handlinger til. Disse skal sættes i gang lokalt. Der er i alt følgende 10 temaer: Helhed og sammenhæng Fælles værdier kommer ikke af sig selv Det går ikke uden forældrene Rummelighed i normalmiljøet De sårbare børn hører også med Helheden er vigtigere end den enkelte institution Kultur i børns og unges dagligdag Børns og unges egne holdninger og udtryksformer Fritiden er også en del af sammenhængen Det kræver ledelse at skabe helhed og sammenhæng BKF s arbejdsgruppe har bestået af Tage Høyer Hansen og Kirsten Berntsen Den Fri Ungdomsuddannelse og initiativer for ressourcesvage unge Det fremgik af den nye regerings tiltrædelseserklæring, at flere unge skal hurtigere i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse. Regeringen fulgte tiltrædelseserklæringen op med at foreslå Den Frie Ungdomsuddannelse nedlagt, begrundet i at uddannelsen ikke havde skabt tilstrækkelige resultater. Foreningen har foreslået KL og lærerorganisationerne, at der iværksættes en dialog og et udredningsarbejde med det formål at drøfte, hvad der konkret kan gøres for de uddannelsesmæssigt svage elever i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. BKF s kontaktperson er Per B. Christensen Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene - reglerne om tavshedspligt BKF blev bedt om en udtalelse i forbindelse med revision af vejledningen. BKF tilkendegav bl.a., at den nuværende vejledning er traditionelt opbygget med de forskellige fagområder først og til sidst om det tværfaglige arbejde. I stedet bør der lægges vægt på helheden, og hvad de forskellige faggrupper kan bidrage med. I afsnittet om udveksling af fortrolige oplysninger mellem forvaltningsenheder er det præciseret, at de forskellige forvaltninger i en kommune er dele af en enhedsforvaltning, hvorfor udveksling mellem de forskellige forvaltningsgrene derfor anses for intern. På samme side fortælles, at folkeskolerne antages at være selvstændige myndigheder i det omfang, de handler inden for en selvstændig kompetence. BKF foreslog, at denne formulering tydeliggøres/ændres. Ombudsmandens juridiske chef har eksempelvis på kurser om tavshedspligt oplyst, at der ikke er problemer i at udveksle oplysninger mellem eksempelvis skole (minus selve skolebestyrelsen) og en daginstitution. 7

9 HELHED OG SAMMENHÆNG BKF deler dette synspunkt og set i sammenhæng med vort udgangspunkt om helhed i barnets liv, giver det grundlag for at anlægge en alsidig vurdering af, hvilke tiltag de forskellige faggrupper kan yde i en koordineret indsats for at skabe et godt liv for børn. I anden runde for ansøgninger er fristen 1. november 2002, og der gives besked om afslag eller tilsagn senest 1. januar Udover kriterierne i første runde udpeges særlige indsatsområder, nemlig Vejledningen er endnu ikke udkommet. BKF s kontaktperson er Tage Høyer Hansen Vejledning Som beskrevet i sidste års årsberetning kan notatet Vejledning i det danske Uddannelsessystem et overblik og synspunkter læses på foreningens hjemmeside. Foreningens anbefalinger står stadig ved magt, og det anbefales, at der på kommunalt plan fortsat sættes fokus på ungdomsområdet som en samlet, koordineret indsats, herunder også vejledningsområdet. Projektet Kvalitet i ungdomsvejledningen BKF er repræsenteret i styregruppen for udviklingsarbejdet Kvalitet i ungdomsvejledningen, som er et fælles udviklingsprojekt mellem Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet. Formålet med projektet er at: sikre, at vejledningssøgende, herunder utilpassede unge og unge med anden etnisk baggrund end dansk, også i fremtiden tilbydes en ungdomsvejledning, som opfylder deres behov igangsætte en kvalitetsudvikling af ungdomsvejledningen i kommunerne gennem forsøg med metoder og organisering skabe bedre forudsætninger hos de centrale aktører for at udvikle politik og værktøjer på området Der er afsat ca. 40 mill kr til det samlede projekt. Første ansøgningsrunde er afsluttet, og der startes nu mange meget spændende projekter i kommunerne. Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere af kommunale ungdomsvejledninger Udvikling/implementering/anvendelse af redskaber og værktøjer til kvalitetsudvikling. Netværksopbygning mellem lokale projekter er en vigtig del af det samlede projekt. Formålet er at skabe vidensdeling mellem de forskellige projekter, så problemer og løsninger udveksles og udbredes. Oprettelse af projektnetværk, som cirkler omkring projektets fire overordnede temaer, vil kunne støttes. Der vil blive foretaget en overordnet evaluering af hele projektet. Der opfordres til at deltage i konference på Nyborg Strand omkring projektet den januar Bevillingen til det samlede projekt udløber 31. dec 2003, hvorefter projektet stopper. Som før nævnt er ungdomsvejledningen en vigtig brik på hele vejledningsområdet. Det er et håb, at dette projekt vil bidrage til at give et kvalitetsmæssigt løft, ikke kun i projektkommunerne, men over hele landet i samtlige kommuner. Formidlingsdelen er derfor yderst vigtig. BKF s kontaktperson er Peter Hjulmand Nielsen Kvalitet i anbringelser af børn og unge I forbindelse med regeringsskiftet har Socialministeriets planer om at igangsætte et større kvalitetsprojekt på anbringelsesområdet været genovervejet. Socialministeren har besluttet at igangsætte projektet indenfor de rammer og med de mål, som var beskrevet før folketingsvalget. Det har som formål at medvirke til kvalitetsudviklingen på anbringelsesområdet gennem: 8

10 Indsamle viden om og erfaringer med anbringelsesarbejdet i kommuner, amter og på anbringelsessteder Ud fra den indsamlede viden at medvirke til udvikling af metoderne i anbringelsesarbejdet, herunder udarbejdelse af kvalitetsmål og metoder til at måle kvaliteten Udvikling af redskaber til dokumentation og efterprøvning af effekter af anbringelsesarbejdet Udvikling af formidlings- og implementeringsredskaber I forbindelse med projektet er der etableret en referencegruppe bestående af de kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg kommuner og Socialministeriet. Udviklings- og formidlingscentret for Fyn og Sønderjylland er konsulenter på projektet og fungerer som sekretariat for projektet, herunder for referencegruppen. I tilknytning til projektet vil der blive etableret 2 netværk, dels et netværk af praktikere, og dels et forskernetværk, som løbende kan inspirere projektet. BKF er meget tilfreds med, at der kommer yderligere fokus på kvalitetsudviklingen og forventer, at projektet vil bidrage til dette. denne gruppe af elever. Det skal være uddannelser, der tager et praktisk udgangspunkt, og som giver denne gruppe af elever nogle succesoplevelser. Reform af gymnasiet Regeringen lægger i bedre uddannelse op til en reform af de gymnasiale uddannelser. Man ønsker ligeværdige gymnasiale uddannelser, som samlet og hver for sig skal fremstå som tydelige profiler i forhold til de øvrige ungdomsuddannelser. Derfor vil regeringen tage initiativ til at reformere det almene gymnasium og hf samt hhx og htx i den udstrækning, det er nødvendigt. Regeringen ønsker en bedre udnyttelse af samarbejdsmulighederne mellem de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Den vil derfor satse på at fjerne barriererne herfor bla. ved at indføre en bedre meritordning. Desuden sættes der større fokus på de gymnasiale uddannelser som studieforberedende uddannelsesforløb. Der lægges også op til en ændret undervisningsform. Det fremhæves således, at undervisningen i gymnasiet fremover tilrettelægges, så elevernes faglige nysgerrighed og engagement opmuntres og eksperimenterende tilgange til stoffet fremmes, og at eleverne i uddannelsesforløbet påtager sig et stigende ansvar for deres uddannelse. Man kan sige, at en sådan tilrettelæggelsesform er en samlet udfordring for folkeskolen og ungdomsuddannelserne fremover. HELHED OG SAMMENHÆNG BKF indgår i netværket ( KABU-netværk), og bestyrelsens repræsentant er Tage Høyer Hansen Samarbejde med ungdomsuddannelserne - herunder bedre uddannelse I regeringens handlingsplan om bedre uddannelse foreslås det, at man iværksætter en produktionsskoletilrettelagt erhvervsuddannelse. Regeringen forestiller sig en fleksibel erhvervsgrunduddannelse, der skal bidrage til at opfylde de meget vide muligheder for at nå erhvervskompetence inden for alle beskæftigelsesområder, fx som landbrugsmedhjælper, rengøringsassistent, socialog sundhedsmedhjælper eller andre servicefag. BKF har i forbindelse med planens offentliggørelse udtalt, at dette initiativ langt fra er nok. Der er brug for at tænke i uddannelse på en ny måde for BKF finder, at det er på høje tid, at der lægges op til en grundlæggende reform af de gymnasiale uddannelser. Der er brug for en reform, der tager sit udgangspunkt i, at mere end 50% af de unge i dag tager en gymnasial uddannelse. BKF vil deltage i en kommende debat om gymnasiernes struktur og indhold. Foreningen har i øvrigt indledt en dialog med Rektorforeningen ved Gymnasieskolerne med det formål at styrke samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. BKF s kontaktperson er Per B. Christensen 9

11 HELHED OG SAMMENHÆNG Ungdomsskolen Ungdomskolerådet er nedlagt samtidig med, at alle spørgsmål om rådgivning inden for området er overført til Grundskolerådet. BKF vil arbejde for, at der er helhed og sammenhæng i en koordineret indsats over for unge. Ungdomsskolen er et led i denne indsats. BKF forventer, at regeringens intentioner om at styrke indstillingskompetencen til forsøgs- og udviklingsarbejde på såvel folkeskole- som ungdomsskoleområdet fastholdes og udvikles i fremtiden. BKF forventer endvidere, at Grundskolerådet sikrer, at der også sættes fokus på ungdomsskolespørgsmål. BKF s kontaktperson er Peter Hjulmand Nielsen Daghøjskoler Uden at det gav anledning til den megen opmærksomhed blev daghøjskolernes stauts ændret, da det statslige tilskud i foråret 2002 bortfaldt. BKF har til ændringsforslaget fremført, at ved en overførsel til kommunerne bør der opstilles præcise kriterier for det pædagogiske og administrative tilsyn med skolerne. Dette ikke mindst af hensyn til de kommuner, der her står over for en ny opgave. Foreningen har udarbejdet notat om det pædagogiske tilsyn. BKF s kontaktperson er Carsten Anderskov Høringssvar til ændring af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge Integrationsministeren har i september fremsendt høringsforslag til ændring af loven om dansk som andetsprog for voksne udlændinge. BKF har i høringssvaret bemærket, at vi finder det positivt: at der gives mulighed for en mere fleksibel undervisningstilrettelæggelse ved at justere de gældende holdsætningsregler på området med i alt 27 niveauer at kommunerne får friere hænder til at kontrahere med andre udbydere end de nuværende sprogcentre at der med lovforslaget er lagt op til, at danskundervisningen i højere grad kan understøtte beskæftigelsen/aktiveringen, som et af redskaberne i den samlede integrationsproces at kommunerne gives mulighed for, at danskundervisningen for de årige kan varetages af den kommunale ungdomsskole. BKF har endvidere anført, at der i lovforslaget er en række elementer, som er problematiske, eller som direkte vanskeliggør integrationen og den økonomiske styring, som er koblet her til. Visitation og tilsyn hos kommunerne Kommunerne har det overordnede ansvar for integration af indvandrere og flygtninge. 1. januar 1999 overtog kommunerne ansvaret for danskundervisningen for voksne indvandrere og flygtninge. Kommunerne har brugt mange økonomiske ressourcer på at få opbygget sprogcentre, der kunne løse opgaven med en høj kvalitet og få afskaffet ventelisterne. BKF høringssvar understreger derfor, at det er afgørende, at lovændringen ikke vanskeliggør den tætte politiske og økonomiske styring af opgaven, som kommunerne har i dag. Det faglige tilsyn med andre udbydere (fx erhvervsskoler, højskoler, Tvind og lignende) bør således i alle tilfælde varetages af centerkommunen (på baggrund af en autorisation udstedt af Integrationsministeriet), og visitationsretten bør forblive hos centerkommunen, som også har den faglige indsigt til at visitere til undervisningen (sprogcentervejlederne). Det er således afgørende, at vurderingen af udbyderne og visitationen hviler på pædagogisk kvalitet og pris frem for primært, om der er et forretningsmæssigt grundlag for udbyderen. Økonomiske konsekvenser På et sprogcenter er prisen på undervisningen ved køb og salg af pladser fastsat på baggrund af en gennemsnitspris pr. lektion - uafhængig af om det er lektioner for spor 1, 2 eller 3-kursister. Hvis andre udbydere gives mulighed for at udbyde undervisning uden aftale med de integrationsansvarlige kommuner, kan man befrygte, at disse primært vil udbyde undervisning til de mest rentable kursister, hvor centerkommunerne vil sidde tilbage med de mest omkostningstunge og svært integrebare kursister. Alternativt vil kommu- 10

12 nerne skulle ændre afregningsmodellen med øget administration til følge - og forventelig økonomisk kompensation fra statens side. Tilsvarende vil andre udbydere - særligt i de tyndt befolkede dele af landet reelt kunne udhule det kursistgrundlag, der skal til for rentabelt at kunne drive et sprogcenter. En sådan situation vil betyde lukning af sprogcentre og deraf følgende svagere politiske styring, markant øgede transportudgifter og gene for kursisterne/lavere fremmøde. Bekendtgørelsen om danskundervisningen på sprogcentre er ændret med virkning fra februar BKF havde gerne set, at den noget stive undervisningsmodel for dansk som andet sprog for voksne var blevet afløst af en fleksibel model, som afspejler dansk undervisningskultur og tradition samt sikrer en effektiv ressourceudnyttelse. Det er således bemærkelsesværdigt, at sprogcenterområdet i den grad er detailreguleret. HELHED OG SAMMENHÆNG Kursus i samfundsforståelse som en obligatorisk del af danskundervisningen Endvidere har BKF peget på, at lovændringen bør sikre, at det obligatoriske kursus i samfundsforståelse indarbejdes som en obligatorisk del af danskundervisningen. BKF s kontaktperson er Klaus Nørskov Sprogcentre for voksne Der har været stor fokus på integration af voksne tosprogede i det forløbne år. Det centrale kommunale tilbud er danskundervisningen på sprogcentre kombineret med aktivering. Som en konsekvens af regeringsskiftet blev sprogcentrene overflyttet fra Undervisningsministeriet til det nye ministerium for flygtninge, indvandrere og integration. Endvidere er det BKFs opfattelse, at der i de enkelte centerkommuner og kommuner skal arbejdes målrettet mod: en bedre og mere fleksibel kobling af undervisning i dansk og aktivering styrkelse af motivation og fremmøde hos kursisterne fokus på kvalitetsudvikling af undervisningen, herunder arbejde med evaluering som en integreret del af undervisningen kobling af resultatkrav og ressourcetildeling til sprogcentrene BKF s kontaktperson er Klaus Nørskov 11

13 KOMMUNAL OG STATSLIG ORGANISATION Kommunal og statslig organisation Kommunale opgaver - herunder kommuneaftalen for 2002 De områder, som BKF s medlemmer har ansvaret for i kommunerne, fylder en væsentlig del i dette års økonomiaftale mellem KL og Regeringen. Det gælder naturligvis primært skoleområdet, hvor der er udtrykt en særlig forståelse mellem KL og Regeringen, men også daginstitutionsområdet og sårbare børn og unge omtales særskilt. Aftalen indebærer bl.a. nedsættelse af en række arbejdsgrupper, som formentlig påbegynder sit arbejde i september 2002, bl.a. med deltagelse fra BKF. I økonomiaftalen nedsættes følgende arbejdsgrupper på børne- og kulturområdet: Frit valg: Rammerne og mulighederne for frit valg på dagpasnings- og folkeskoleområdet henover kommunegrænserne skal undersøges i lyset af behovet for en hensigtsmæssig styring af de offentlige udgifter og hensynet til skat-/serviceforholdet. Fordelene og ulemperne ved at give kommunerne mulighed for at øge fleksibiliteten i dagpasningstilbuddene og afregningsreglerne i forbindelse med frit valg henover kommunegrænser skal ligeledes belyses. Efteruddannelse og anvendelse af liniefagskompetence: De nuværende barrierer for at anvende lærere med liniefagskompetence skal afdækkes, ligesom der skal laves forslag til en mere målrettet og fleksibel tilrettelæggelsesform for kursus- og efteruddannelsestilbud for lærere, pædagoger og ledere. Formålet er bl.a. i højere grad at få lærerne til at undervise i de fag, de har liniefagskompetence. Dokumentation for skolens resultater: Der skal udarbejdes forslag til metoder til at dokumentere skolens resultater med hensyn til elevernes tilegnelse af faglige kundskaber og færdigheder samt elevernes alsidige personlige udvikling. Dette som konsekvens af, at kommunerne får større fleksibilitet i opgaveløsningen på skoleområdet. Specialundervisning: Årsagerne til udgiftsudviklingen på området skal belyses, herunder en kulegravning af regler og praksis og de pædagogiske og økonomiske konsekvenser af den nuværende ordning. Derudover skal der laves forslag dels til at opnå øget rummelighed, dels til modeller, der kan sikre en bedre udgiftsstyring. Rollefordeling mellem forældre og skole: Fordelingen af ansvaret mellem forældre, skole og det øvrige samfund for børnenes skolegang og udvikling skal afklares. Der skal stilles forslag til en klarere rollefordeling. Private døgntilbud: Der skal foretages en kulegravning af regler og praksis i forhold til de private døgntilbud for børn, unge og voksne. Dette for at understøtte en opbremsning af udgiftsvæksten på kort og længere sigt. Sårbare børn og unge: Der skal gennemføres en bred analyse af den særlige støtte til børn og unge efter serviceloven, herunder komme med forslag til, hvordan man kan sikre en fagligt og økonomisk mere hensigtsmæssig udvikling på området. Der skal opstilles modeller for en bedre politisk og økonomisk styring af området fremover. Dette for at understøtte en opbremsning af udgiftsvæksten på kort og længere sigt. Det forventes, at arbejdsgrupperne har færdiggjort sine arbejder i 1. halvår Udover disse arbejdsgrupper har regeringen i økonomiaftalen lovet at søge tilslutning i Folketinget til en række ændringer af bl.a. Folkeskoleloven med henblik på at give kommunerne større fleksibilitet i opgaveløsningen på folkeskoleområdet. Disse forhandlinger påbegyndes medio august og forventes afsluttet medio/ultimo september. Forståelsen på folkeskoleområdet er i øvrigt omtalt andetsteds i beretningen. BKF s kontaktperson er Per B. Christensen Grundtakstfinansiering BKF følger med stor interesse omlægningen vedr. grundtakstfinansiering. Især har vi fokus på sammenhængen mellem social- og undervisningsområdet, således at der kommunalt og i samarbejde med amtet - kan skabes lokale helhedsløsninger, der tilgodeser det enkelte barn, der har behov for støtte og i givet fald ved en amtskommunal foranstaltning. 12

14 På undervisningsområdet (vidtgående specialundervisning) er visitationskompetencen hos kommunerne, og amterne beslutter efter forhandling - hvilken foranstaltning, der skal iværksættes. Det kræver som det også er intentionerne i loven et tæt samarbejde mellem amt og kommune. Visitationskompetencen er tydelig og det er endvidere i lovgivningen præciseret, at det påhviler amtskommunen at indrette og sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i amtskommunen, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til amtsrådets foranstaltning. Den såkaldte forsyningsforpligtelse er tydeliggjort. Visitationskompetencen inden for sociallovgivningen har ikke samme tydelighed som i folkeskolelovgivningen, og den såkaldte forsyningsforpligtelse er alene omtalt som, at amtskommunen sørger for det nødvendige antal pladser. Netop gruppen af børn med særlige behov skal sikres den optimale helhed og sammenhæng, så der ikke skal startes forfra med eksempelvis visitation og behandling, når barnet skal skifte mellem dag-/ klubtilbud og skolesystemet. Ud fra den forudsætning, at der for mange børns vedkommende - skal skabes helhed og sammenhæng i den hensyntagende og vidtgående støtte/ særlige støtte, behandling m.v. til børn, der har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne vil det være hensigtsmæssigt, at der på de 2 lovgivningsområder er større parallelitet mellem visitationskompetence og forsyningsforpligtelse. udvalgsarbejdet blev der ændret kommissorium, bl.a. som følge af den nye regerings øgede fokus på frit valg m.v.. Rapporten tegner et billede af et stigende udgiftspres på de kommunale velfærdsområder. Et udgiftspres, som ikke kan finansieres af de meget begrænsede økonomiske vækstrater, som skattestoppet tillader. Rapporten peger på en række effektiviseringstiltag og regelforenklinger til at imødegå udgiftspresset, men understreger også behovet for koordinering af signalerne fra Christiansborg til kommunerne. Der kan ikke stilles borgerne flere løfter i udsigt. BKF s kontaktperson er Per B. Christensen Sanering i statslige råd og nævn I forbindelse med VK-regeringens tiltræden blev der lagt op til, at 100 statslige råd og nævn skulle nedlægges. En række af de nævn, der blev nedlagt eller omorganiseret havde opgaver på børneuddannelses- og kulturområdet. BKF tilkendegav i forbindelse med regeringens rådssanering, at foreningen havde forståelse for, at det løbende er nødvendigt at revurdere antallet, strukturen og formålet med forskellige råd, nævn, sekretariater og uddannelser. Foreningen fandt det endvidere vigtigt, at den viden, der var opsamlet i foreskellige videnscentre og råd blev videreført i andet regi, således at denne viden ikke gik tabt, blot fordi et råd eller center nedlægges. KOMMUNAL OG STATSLIG ORGANISATION BKF ønsker, at der i højere grad sker en koordinering i ressortministerierne ved en kommende lovrevision af de 2 lovgivninger med henblik på at skabe helhed og sammenhæng for børn med særlige behov. BKF s kontaktperson er Tage Høyer Hansen 2010-udvalget Udvalget vedrørende den kommunale økonomi frem mod år 2010 ( det såkaldte 2010-udvalg) barslede med sin rapport i maj Undervejs i BKF henviste bl.a. til de vigtige kommunale udviklings- og udredningsopgaver, som Udviklingscentret for tosprogede børn, voksne og unge, Udviklingscentret for folkeoplysning og voksenuddannelse og Kulturrådet for Børn havde forestået. BKF understregede således, at der også i fremtiden vil være behov for videnscentre, der kan rådgive kommunerne omkring to-sprogede, integrationsindsats, alternative uddannelsesforløb m.m. BKF s kontaktperson er Per B. Christensen 13

15 KOMMUNAL OG STATSLIG ORGANISATION Digitalt råd KL har netop oprettet Det Kommunale Digitaliseringsråd. Rådet skal sætte turbo på udviklingen af digitale løsninger i kommunernes administration. Rådet afholdt sit første møde d. 1. oktober KL har vurderet det kommunale opgavefelt og fundet et stort potentiale for, at digitalisering kan forbedre den politiske styring, højne den faglige kvalitet, forbedre servicen over for borgere og virksomheder og i mange tilfælde også høste økonomiske gevinster, skriver Nyhedsbrevet Digital Forvaltning og Borgerbetjening fra KL. Rådets vigtigste opgave bliver at gennemføre konkrete implementeringsprojekter og at formidle erfaringerne fra dem til alle landets kommuner. Udgangspunktet bliver en ny rapport fra KL, som gennemgår 18 områder, hvor der kan opnås store gevinster ved at omlægge arbejdsgange via digitalisering. Rådet skal referere til KL s direktion. BKF s repræsentant i det digitale råd er Per B. Christensen 14

16 Dagtilbud KiD står for Kvalitet i Dagtilbud Ved udgangen af år 2000 blev der igangsat et udviklingsarbejde om kvalitet i dagtilbud KiDprojektet et samarbejdsprojekt mellem Socialministeriet, KL og BUPL. Som omtalt i sidste års beretning har 5 arbejdsgrupper (med repræsentanter fra BKF) i første fase udarbejdet foranalyser af området inden for følgende delområder: 1) Indholdssiden Den pædagogiske opgave, 2) Rammer Organisation Økonomi, 3) Samarbejde Ansvar, 4) Ledelse og medarbejderudvikling og 5) Dagplejen. På baggrund af arbejdsgruppernes rapporter udledte styregruppen for projektet en række tværgående temaer og anbefalinger af fremtidige initiativer. Der blev omkring sommertid sikret økonomisk mulighed for at gå videre med anbefalingerne fra første fase af KiD-projektet. Anden fase af KiDprojektet gik i gang med en startkonference onsdag den 19. juni i Odense med deltagelse af godt 300 personer. Konferencen havde oplæg af socialministeren, formanden for BUPL og formanden for børne- og kulturudvalget i KL samt forskellige foredragsholdere. BKF deltog med 3 bestyrelsesmedlemmer i konferencen, og det blev tilkendegivet, at BKF understøtter udviklingen af kvalitet i dagtilbudsområdet i kommunerne. Skitse for arbejdet i 2. fase af KiD-projektet 1. Kvaliteten i det pædagogiske indhold i dagtilbud En ansøgningspulje Formålet med puljen er at udvikle og styrke kvaliteten i dagtilbud gennem nye tiltag / udviklingsprojekter samt at synliggøre og dokumentere den pædagogiske praksis både i forhold til daginstitutioner og dagpleje. Puljen forventes udmeldt i slutningen af august Opsamling af erfaringer med fælles mål og værdier for det samlede børneområde (helhed og overgange i børns liv) Der opsamles og formidles erfaringer med udarbejdelse af fælles mål og værdier for det samlede børneområde herunder om samarbejdet mellem dagpleje, daginstitution og skole. 4. Fælles ramme for projektet - central opsamling og formidling af resultaterne af delprojekterne Sammenhæng i projektet sikres gennem ansættelse af en projektmedarbejder til en tværgående tovholderfunktion. 5. Den økonomiske ramme Til gennemførelse af KiD-2 vil der samlet set være ca. 30 mio. kr. samt midler fra brugerinddragelsesprojektet. BKF håber, der kommer godt gang i processen med kvalitetsudvikling især samspillet mellem central og decentrale aktiviteter er der forventninger til. Sidste år udgav bestyrelsen dagtilbudspjecen Dialog om kvalitet i børns dagtilbud. Baggrunden var ønsket om at få fokus på kvalitet, da pasningsgaranti er opnået i langt de fleste kommuner. Kvaliteten skal sikres efter dialog mellem de lokale parter og ikke efter nationale standarder. Publikationen sætter fokus på dialogen om, hvilken dagligdag det enkelte barn har, hvilke udviklingsmuligheder, der gives, og hvordan det enkelte barn bliver et helt menneske. De enkelte kommuner opfordres til at udarbejde en børnepolitik for de 0-6 årige, der sikrer det enkelte barn en udviklingsgaranti i forhold til barnets alder og evner. Publikationen indeholder en række temaer, der efter BKF s opfattelse kan danne udgangspunkt for, at politikere og chefer i dialog med borgere og medarbejdere kan opstille politiske mål og handleplaner. DAGTILBUD 2. Udvikling af redskaber til arbejdet med læring og kompetenceudvikling i børnehaver I samarbejde med konsulenter / forskere med erfaringer inden for området udarbejdes en læringsguide, som har til formål at give kommuner og daginstitutioner/dagplejen nogle redskaber til brug for arbejdet med børns lærings- og udviklingsprocesser. Dialog om kvalitet i børns dagtilbud fuldendte cirklen af BKF s publikationer, således at foreningens forskellige faglige områder nu er dækket med synspunkter på centrale temaer inden for medlemskredsens arbejdsområde. BKF fik med denne publikation signaleret, at dagtilbudsområdet har tilsvarende opmærksomhed fra foreningens side som fx folkeskoleområdet. 15

17 DAGTILBUD Dagtilbudspjecen spiller godt sammen med KiDprojektet og det øgede fokus, der er i kommunerne på kvalitet i dagpasning. Kvalitet i dagtilbuddene er centralt for børns udvikling, og det er vigtigt, at der lokalt sker en afklaring af værdier, lokale mål mv. Der henvises endvidere til beretningsafsnittet om læreplaner. BKF s kontaktperson er Tage Høyer Hansen Den enkelte institution omsætter efterfølgende kommunens værdigrundlag, mål og læreplaner i konkrete mål og handleplaner fx via institutionens virksomhedsplan. BKF er således åben overfor eventuelle centrale vejledende forslag til læreplaner mv., som socialministeren lægger op til. BKF s kontaktperson er Klaus Nørskov Læreplaner på dagtilbudsområdet I starten af 2002 var der en del debat om styringen af det faglige indhold på dagtilbudsområdet. BKF har i den sammenhæng tilkendegivet, at formålet, som det fremgår af servicelovens 8, danner en udmærket ramme for det pædagogiske arbejde på dagtilbudsområdet. BKF anbefaler, at den enkelte kommune udarbejder: 1. Et lokalt værdigrundlag for arbejdet i dagtilbud 2. Lokal tolkning af formålet i serviceloven 3. Lokale mål for arbejdet i dagtilbud (udvikling af børns grundlæggende kompetencer) 4. En lære- eller indholdsplan for dagtilbudsområdet Det er BKF s opfattelse, at der i den enkelte kommune skal sikres en reel samtænkning af mål, værdier og handleplaner for det samlede børne og ungeområde. Det samlede sæt af mål, værdier og handleplaner er en forudsætning for at sikre helhed og sammenhæng i kommunens pædagogiske, sociale og fritids- og kulturmæssige tilbud til børn og unge, herunder at sikre en god overgang mellem daginstitution og skole. Der er endvidere BKF s opfattelse, at tilvejebringelsen af værdigrundlag, tolkning af formål, fastlæggelse af mål og udarbejdelse af læreplaner bør ske gennem en bred proces mellem politikere, ledere, personale og forældre. Høringssvar vedrørende tilskud til pasning af egne børn Regeringen fremsatte i foråret forslag til lov om social service og lov om aktiv socialpolitik - Tilskud til pasning af egne børn. BKF ser med tilfredshed på, at loven giver kommunerne valgmuligheder for, om de vil tilbyde forældrene ordningen og i givet fald i hvilket tidsmæssigt omfang. Herved kan den enkelte kommune - i overensstemmelse med sin egen børne- og ungepolitik - vurdere - om pasning af egne børn med økonomisk tilskud fra kommunen - eksempelvis vil bidrage til udvikling af pasningsgaranti, fremme børnenes udvikling, fremme integrationen af børn med anden etnisk baggrund etc. Netop herigennem får kommunerne mulighed for at vurdere ordningen ud fra de lokale forhold. BKF tilkendegav disse synspunkter i høringssvaret til Socialministeriet. BKF s kontaktperson er Tage Høyer Hansen Høringssvar om sprogstimulering Regeringen fremsatte i foråret forslag til ændring af modersmålsundervisning og sprogstimulering. BKF er enige i regeringens mål om, at alle børn skal have det maksimale faglige og sociale udbytte af folkeskolens undervisning, og at en forudsætning herfor er, at børnene har gode danskkundskaber ved skolestarten. BKF tilsluttede sig i høringssvaret lovens forslag om at intensivere sprogstimuleringen i førskolealderen ved, at denne starter allerede fra 3-årsalderen. 16

18 BKF anførte endvidere, at sprogstimulering iht. folkeskolelovens 4a ikke alene sikrer de tosprogede børn et alderssvarende sprog- og begrebsapparat ved skolestart. Det centrale i denne sammenhæng er et mere målrettet forældresamarbejde og ikke mindst en sikring af forældrenes aktive rolle i udviklingen af deres børns sprog mv. BKF s kontaktperson er Tage Høyer Hansen Høringssvar om modersmålsundervisning Med virkning fra 1. august 2002 er kommunernes forpligtigelse til at tilbyde modersmålsundervisning til tosprogede elever reduceret til alene at gælde børn fra EU/EØS-lande. Kommunernes bloktilskud er reduceret som konsekvens heraf. BKF har haft lovforslaget og det efterfølgende udkast til bekendtgørelse om modersmålsundervisning til høring. Ændringen af folkeskoleloven er koblet til en ændring af serviceloven, som nu forpligtiger kommunerne til at tilbyde sprogstimulering af tosprogede børn fra 3 årsalderen (se særskilt afsnit om sprogstimulering). BKF har tilsluttet sig regeringens ønsker om en tidligere sprogstimulering og intentionerne i loven om, at den samlede integrationsproces skal tilrettelægges efter lokale forhold og ses som et samlet hele før og efter skolestart. BKF har således ikke haft kommentarer til, at modersmålsundervisningen gøres frivillig for kommunerne udover at påpege, at ud fra en snæver sproglig/faglig betragtning peger så godt som alle danske og udenlandske undersøgelser på det gavnlige i modersmålsundervisning til tosprogede børn, samt at kommunerne burde kompenseres via bloktilskuddet, så der var økonomisk basis for at opretholde tilbud om modersmålsundervisning. Endvidere er BKF af den opfattelse, at hvor modersmålsundervisning opretholdes som et generelt tilbud, skal den organiseres, så den understøtter integrationen af de tosprogede børn. Dette indebærer: at modersmålsundervisning som udgangspunkt skal varetages af lærere med den almindelige læreruddannelse og med de fornødne kompetencer på såvel modersmålet som dansk at undervisningens skal tilbydes som modersmålsundervisning og ikke som nationalsprogsundervisning at undervisningen planlægges og gennemføres i samvirke med undervisningen i de øvrige fag at modersmålsundervisningen så vidt muligt skal foregå på aldersinddelte hold og på den skole, hvor eleverne modtager den øvrige undervisning. BKF s kontaktperson er Klaus Nørskov Høringssvar om anciennitetsprincippet Socialministeriet har udsendt lovforslag om ophævelse af anciennitetsprincippet ved optagelse af børn i dagtilbud. Baggrunden er ønsket om at give kommunerne frihed og fleksibilitet til at opstille lokale regler ud fra saglige kriterier og en hensigtsmæssig fordeling af pladserne. BKF har tidligere udtalt, at anciennitetsprincippet anses for tungt og stift og samtidig peget på de uhensigtsmæssigheder, anciennitetsprincippet kan medføre. Den frihed og fleksibilitet, som lovforslaget lægger op til, hilser BKF velkomment. Som noget nyt foreslås det, at kommunerne skal oplyse forældrene om den forventede længste ventetid, såfremt kommunen ikke har pasningsgaranti. BKF har ingen bemærkninger til dette, idet det er en god ide at oplyse familien om den forventede ventetid. Samtidigt bør det præciseres f. eks. i bemærkninger til loven, at der derved ikke er en garanti om optagelse på det forventede tidspunkt, da andre børn f.eks. af socialpædagogiske årsager kan have et større behov. Lovændringens forventes at træde i kraft d. 1. januar DAGTILBUD BKF s kontaktperson er Tage Høyer Hansen 17

19 Folkeskolen FOLKESKOLEN Folkeskolerådet, Ungdomsskolerådet og Grundskolerådet Arbejdet i Folkeskolerådet blev som følge af regeringsskiftet i november 2001 sat i bero på grund af regeringsudspillet om sanering og nedlæggelse af en række råd og nævn. Undervisningsministerens udspil om 10 skridt mod en bedre folkeskole I forbindelse med regeringsskiftet har den nye undervisningsminister udarbejdet et notat om folkeskolens udvikling 10 skridt mod en bedre folkeskole. Folkeskolerådet, der er hjemlet i folkeskoleloven, var ikke på noget tidspunkt i fare for nedlæggelse men blev foreslået sammenlagt med det nyoprettede Ungdomsskoleråd, hvor skoledirektør Poul Andersen, Lyngby-Tårbæk, var formand. BKF tog i sit høringssvar ændringerne til efterretning ud fra den klare forventning, at der blev bygget videre på de erfaringer, der var samlet i henholdsvis Folkeskoleråd og Ungdomsskoleråd. Forslaget om sammenlægning af de to råd til et nyt Grundskoleråd blev vedtaget som en ændring af folkeskolelovens 57, der træder i kraft den Ændringen omfatter også ændring af kapitel 1a i lov om ungdomsskoler. Det er undervisningsministeren, der nedsætter Grundskolerådet, hvor der i alt er 20 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden samt to medlemmer med faglig og pædagogisk sagkundskab. De øvrige medlemmer udpeges ligeledes af undervisningsministeren efter indstilling fra de forskellige foreninger herunder BKF. Grundskolerådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om folkeskolen og ungdomsskolen og kan herunder indstille til ministeren om iværksættelse af udviklingsarbejder og forskningsprojekter vedrørende folkeskolen og ungdomsskolen. Der er i skrivende stund ikke udpeget formand. Grundskolerådet har derfor ikke haft mulighed for at give råd til undervisningsministeren. BKF har indstillet Kirsten Berntsen som medlem og Klaus Nørskov som suppleant. Notatet har dannet baggrund for de økonomiske forhandlinger i foråret 2002 mellem regeringen og kommunerne og er samtidig grundlaget for forhandlingerne mellem forligspartierne bag folkeskoleloven. Undervisningsministerens forslag tager udgangspunkt i følgende fire temaer: Bedre forberedelse af børnene og deres skolegang Styrket faglighed og indhold i skolens arbejde herunder bl.a. flere timer i dansk og matematik i de yngste klasser Uddannelse af lærere og ledere med henblik på styrket faglighed Mere fleksible rammer for organisering af skolens arbejde BKF er indgået i debatten om ministerens udspil, som på flere punkter også rummer en del af BKF s holdninger til folkeskolens udvikling. BKF s synspunkt er en udviklingsorienteret, fleksibel og rummelig skole, hvor der tages udgangspunkt i børnenes styrkesider. I forbindelse med diskussionerne om udspillet har BKF udformet et notat om holddannelse som en pædagogisk metode i en fleksibel skole. BKF s holdning er, at holddannelse, som er en mulighed i den nuværende lov, i langt højere grad kan benyttes. Det kræver, at der tænkes en række organisatoriske ændringer fx i retning af en mere faseopdelt skole. Det er centralt i disse ændringer, at det er det pædagogiske indhold, der er styrende for strukturen. 18

20 I tilknytning til BKF s synspunkter om holddannelse i en fleksibel skole, er der udarbejdet et notat om det positive i, at lærerne organiserer deres arbejde i selvstyrende team for at opnå størst mulig ansvar i undervisningen og over for børnene i hverdagen. BKF understreger dog, at selvstyrende team kræver ledelse, dialog og evaluering. BKF har gennem ministerhenvendelser og indlæg appelleret til at lave et bredt forlig om folkeskolen En fortsat udvikling af folkeskolen kræver, at der fra politisk side er tillid til det lokale pædagogiske arbejde med at udvikle folkeskolen. Et bredt forlig mellem folkeskolens forskellige partier vil være med til at sikre dette. 10 skridt mod en bedre folkeskole kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside Regeringens oplæg har været udgangspunkt for en del af de økonomiske forhandlinger med KL. BKF følger udviklingen på området tæt og ser frem til resultatet af et nyt folkeskoleforlig. BKF s kontaktperson er Kirsten Berntsen Klare mål I forbindelse med regeringsskiftet besluttede den nye undervisningsminister at forsætte arbejdet med klare mål for alle folkeskolens fag. Ministeren meldte samtidig ud, at klare mål skulle udbygges med præciseringer af det faglige niveau og med udarbejdelse af orienterende testmateriale. BKF skrev i et nyt høringssvar til undervisningsministeren om betydningen af at se klare mål som en integreret del af en udviklingsorienteret skole i modsætning til en testorienteret skole. BKF gentog endvidere sin holdning til, at foreningen tager afstand fra nationale standarder. Det er vigtigt, at den enkelte kommune og skole vælger, hvordan der skal arbejdes med klare mål. FOLKESKOLEN Regeringen og KL er enige om, at det faglige niveau i folkeskolen skal styrkes ikke mindst i dansk og matematik. Der er endvidere behov for at styrke undervisningen i historie og naturfag samt påbegynde undervisningen i fremmedsprog tidligere. Regeringen og KL er enige om, at mere fleksible rammer for skolevirksomhed vil understøtte kommunernes mulighed for at imødegå det demografisk betingede udgiftspres. Regeringen og KL er endvidere enige om, at kommunernes større frihedsgrader stiller krav om, at kommunerne dokumenterer skolernes kvalitet, herunder udviklingen i elevernes faglige niveau og skolernes ressourceanvendelse. Der er enighed om, at der er behov for at udvide folkeskolens rummelighed for at stoppe væksten i specialundervisning. Den fælles forståelse om folkeskolen mellem KL og regeringen dækker på en række punkter de synspunkter, som BKF gennem sine publikationer og pressemeddelelser har formuleret om folkeskolen i et fremadrettet perspektiv. I en udviklingsorienteret skole vil arbejdet med klare mål være med til at øge rummeligheden i folkeskolens normalmiljø, når der sættes ind på udvikling af det enkelte barns intellektuelle såvel som sociale kompetencer. Undervisningsministeren bakkede i sin svarskrivelse til BKF op om det generelle synspunkt på klare mål som en del af en udviklingsorienteret skole, hvor der også er fokus på elevernes personlige kompetencer. Som bekendt trådte klare mål om elvernes personlige og alsidige udvikling i kraft den Klare mål for dansk og matematik har været gældende siden Fra er yderligere 9 fag omfattet af klare mål. Det gælder engelsk, historie, samfundsfag, natur/teknik, geografi, biologi, fysik, tysk og fransk. De resterende fag og fagområder forventes at blive udsendt, så de kan træde i kraft den BKF s kontaktperson er Kirsten Berntsen 19