Crimestop.dk v/ Henrik Beck Artikel om behandling af klienter med Antisocial personlighedstræk 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Crimestop.dk v/ Henrik Beck Artikel om behandling af klienter med Antisocial personlighedstræk 2008"

Transkript

1 Crimestop.dk v/ Henrik Beck Artikel om behandling af klienter med Antisocial personlighedstræk 2008

2 BEHANDLING AF KLIENTER MED ANTISOCIALE PERSONLIGHEDSTRÆK FORFATTER: HENRIK BECK TILBAGEFALDSSPECIALIST OG EJER AF KONSULENTFIRMAET CRIMESTOP.DK FAKTA Henrik Beck er ejer af Crimestop.dk, som er en konsulentvirksomhed med særlig ekspertise indenfor afhængighed, kriminalitet, undervisning, screening & udredning, supervision og individuelle terapiforløb. Læs mere på Henrik Beck er under uddannelse som oplevelsesorienteret psykoterapeut og certificeret i flere af Cenapsmodellens moduler. Han er en af få godkendte danske undervisere i Cenaps-modellen og en af de få i Danmark, der samarbejder med Terence T. Gorski om at videreudvikle Cenaps-modellen. Henrik har særlige kompetencer og mange års erfaring indenfor behandling af kemisk afhængighed og personer med antisocial (kriminel) personlighed. Henrik Beck er til daglig souschef og terapeut på døgnbehandlingscenter, Alfa-Fredensborg. Alfa-Fredensborg er et terapeutisk fællesskab, der har eksisteret siden På institutionen benyttes blandt andet CENAPS modellen til behandling af afhængige misbrugere i forbindelse med afgiftning, stabilisering, omsorg og stoffri behandling. Behandlingstilbuddene omfatter hjælp til problemer med kriminalitet, prostitution, overgrebsproblematikker, depressioner og angst. Institutionen er normeret til 24 personer i døgnophold. Læs mere på og INDLEDNING Denne artikel handler om behandlingen af mennesker med en antisocial personlighed, eller som jeg også kalder det en kriminel personlighed. Jeg vil i artiklen sætte fokus på en lang række områder ud fra de erfaringer, jeg har gjort gennem de sidste 9 år og skrive om problemstillinger, som jeg finder det vigtigt at belyse. Det er i den forbindelse mit håb, at artiklen vil give anledning til debat om, hvorvidt vi behandlingsmæssigt set gør det rigtige med henblik på at optimere behandlingen i fremtiden. Jeg vil starte artiklen med at fortælle om baggrunden, og om hvordan jeg overhovedet kom i gang med behandling af antisociale klienter på Alfa-Fredensborg. Dette startede i juni 2005, hvor Terence T. Gorski fra USA kom til Danmark for at undervise i "Håndtering af antisociale personlighedstræk" (MAPT). Under træningen blev det hurtigt tydeligt for mig, at her var en behandlingsstrategi indeholdende brugbare og nyttige redskaber, der kunne hjælpe den type af klienter, som jeg og mange andre terapeuter, psykologer og misbrugskonsulenter havde kæmpet for at få stof- og kriminalitetsfri gennem mange år i behandlingssystemet. Det første, der umiddelbart fangede min opmærksomhed, var, at vores behandlingsindgangsvinkel til den type klienter havde været helt forkert og til dels også uvirksom og skadelig. Vi forsøgte her i Danmark at hjælpe klienter, der havde en personlighedsforstyrrelse eller svære antisociale træk, ved at give dem traditionel misbrugsbehandling uden overhovedet at have fokus på den antisociale personlighed. Dette betød, at de antisociale klienter efter endt primær- og/ eller tilbagefaldsbehandling stadigvæk var ubehandlede for deres primære lidelse, nemlig den antisociale del af deres personlighed og derfor ofte endte med at tage tilbagefald til stoffer og kriminalitet.

3 UVIDENHED I mit arbejde som tilbagefaldsterapeut har jeg gennem de sidste otte år dagligt mødt klienter med antisociale personlighedstræk, de første år uden at vide særlig meget om denne specielle type klienter og deres problematik. Antisociale klienter, der på behandlingsinstitutioner, hos misbrugskonsulenter og i fængsler bliver betegnet som kroniske tilbagefaldsklienter, adfærdsvanskelige, dampklienter, de ulykkelige som ikke besidder evnen til at være ærlige, de farlige kriminelle, gengangerne, overfangerne, de rå, de professionelle klienter osv. Når denne type klienter skal behandles i det traditionelle behandlingssystem i Danmark, bliver indgangsvinklen oftest deres misbrugsproblematik, hvilket typisk resulterer i, at de havner i forskellige tilbagefaldsgrupper eller på behandlingsafdelinger i fængslerne uden nogle former for screening eller udredning af deres behandlingsbehov. Dette betyder blandt andet, at jeg gennem de sidste otte år ofte har siddet med 3 til 5 antisociale klienter i behandlingsgruppen, som alle har haft gentagne tilbagefald, både til stofferne og til kriminalitet, fordi de i princippet var fejlbehandlede eller ubehandlede. Det er min vurdering, at deres tilbagefald typisk skyldes, at deres antisociale problematik har været ubehandlet, og at de derfor er vendt tilbage til gamle tanke- og adfærdsmønstre. Dette betyder, at de ikke har kunnet lade være med at opsøge kriminelle venner i misbrugsmiljøet eller forsøge sig med sort arbejde og andre kriminelle aktiviteter. Mange er også begyndt at handle med stoffer selv som stoffri, til trods for at de har gennemført en eller flere behandlinger, i hvilke de gentagne gange har fået at vide: Hold jer væk fra det gamle kriminelle miljø og opbyg en ny, hæderlig livsstil. Spørger man klienterne om årsagen til deres tilbagefald, hører vi ofte svar som: Jeg kunne ikke lade være, Jeg er anderledes end de andre, Jeg havde ikke planer om at tage stoffer, bare at lave nogle hurtige penge, Jeg savnede det gamle miljø og spændingen, Jeg fik aldrig en chance på arbejdsmarkedet, Jeg havde jo ikke andre steder at gå hen, hvor jeg følte mig hjemme og forstået osv. Dette betyder efter min mening, at rigtig mange antisociale klienter i Danmark er blevet fejlbehandlet og stadig bliver fejlbehandlet, bl.a. på grund af manglende viden og behandlingsprogrammer, dårligt uddannede terapeuter samt manglende villighed til at ændre systemer og strategier i de nuværende organisationer. Som følge heraf bliver mennesker dagligt fejlbehandlet og påført behandlingsskader, og derfor står vi i dag med en stor gruppe mennesker, der har mistet tilliden til psykologer, terapeuter og til behandlingssystemet, og som har opgivet eller er ved at opgive håbet om et hæderligt og stoffrit liv. Konsekvensen af den nuværende behandlingsstrategi er blandt andet, at misbrugskonsulenter rundt om i landet river sig i håret og tænker: Vi spilder penge, og hvad kan vi gøre anderledes og bedre i fremtiden?. Behandlingsinstitutionerne tænker på, hvordan de kan forbedre sig behandlingsmæssigt, så gennemførelselsniveauet bliver bedre i fremtiden. Politikere og beslutningstagere på misbrugsbehandlingsområdet overvejer, hvorfor behandlingen i Danmark ikke er mere effektiv, og om vi bruger pengene forkert. Borgerne tænker: Put dem i fængsel i stedet for behandling; det er spild af vores skattekroner. Faktum er, at vi i dag står med en stor gruppe antisociale klienter, der har en lidelse, som vi i Danmark indtil for nogle år siden ikke har haft nogen effektiv behandling til. HVORNÅR ER MAN ANTISOCIAL? Ifølge DSM IV har en antisocial som regel startet en kriminel løbebane som meget ung og udvist et mønster af vedvarende uansvarlighed, manglende respekt for andres rettigheder, manglende skyldfølelse og aggression som strategi for at overleve psykisk. Ofte har antisociale et godt blik for egne gevinster, og når de ser, at de kan få noget ud af at spille spillet, kan de sagtens engageres i behandling.

4 Det er min erfaring, at det er utrolig vigtigt for terapeuter, der arbejder med antisociale klienter, at være sikker på, om klienten har en mulig personlighedsforstyrrelse, eller om de har tillært sig antisociale træk, som typisk forekommer i omgangen med andre antisociale fra det kriminelle misbrugsmiljø eller fra fængselsophold. Grunden til, at personer præget af en antisocial personlighed bruger antisocial adfærd, er, at de derved kan bibeholde grandiositet og magt. Men det handler i høj grad også om at undgå det følelsesmæssige nulpunkt. Det følelsesmæssige nulpunkt betyder, at andre mennesker ikke må finde ud af, at de grundlæggende ikke føler sig særlig meget værd som menneske. Når andre mennesker ikke må se, hvordan de virkelig har det, så bruges strategier som dobbelthed, overfladisk charme, manipulation, negligering af andre menneskers følelser og bedrag. Den antisociales overlevelsesstrategi handler om at præsentere et falsk ydre eller ha en hemmelig identitet, udfordre alle former for autoriteter, bryde regler og sætte systemer ud af drift eller gøre andre til ofre ved at krænke og misbruge dem. Når eller hvis de opdages, er reaktionen ofte at give ofret skylden og/eller at give myndighederne skylden. Antisociale klienter lærer meget sjældent af konsekvenserne af deres handlinger, og dette er en af grundene til, at de kan være svære at behandle effektivt. KRIMINALITET, STOFMISBRUG OG VOLD Én gruppe antisociale klienter er ikke-voldelige kriminelle med et stofmisbrug. De har alvorlige problemer med stoffer og udviser dårlig dømmekraft, når de er påvirkede eller har abstinenser men har en forholdsvis lav grad af antisociale træk. De begår typisk kun stofrelateret kriminalitet, herunder handel med stoffer og forskellige former for berigelseskriminalitet. Denne type kan stoppe deres afhængigheds- og kriminalitetscyklus, hvis de bliver involveret i fællesskabsbaseret behandling, der fokuserer på undervisning i helbredelsesfærdigheder, forebyggelse af tilbagefald, hurtig standsning af tilbagefald (hvis det sker) samt faste rammer og afkrævet ansvarlighed. Den anden store gruppe af antisociale klienter er de stærkt voldelige, kriminelle klienter med et stofmisbrug. De har en meget høj grad af antisociale træk, og de har lyst/trang til at begå kriminalitet, selv når de er stoffri. De er involveret i en kriminel kultur/livsstil, som styrker deres antisociale identitet; de finder kriminalitet acceptabel, og handel med stoffer ses som et arbejde. For ikke selv at løbe risikoen lokker de andre til at begå kriminalitet. Denne type kan stoppe deres afhængigheds- og kriminalitetscyklus, hvis der sættes ind tidligt i deres kriminelle karriere. De kan blive afholdende og involverede i behandling for både afhængighed og antisociale træk, hvis de flyttes helt væk fra det antisociale og kriminelle stofmiljø, og hvis de bliver styret og holdt ansvarlige i en lang periode. Det er min erfaring, at de voldelige typer ofte har en høj grad af motivation på grund af de alvorlige konsekvenser, de har oplevet. Men samtidig kan de være meget svære at behandle, fordi de er så hårdt ramt følelsesmæssigt, og fordi de er meget bange for det nye og fremmede. De eksempler, jeg har set, hvor de stærkt voldelige, antisociale klienter har klaret sig godt efter endt behandling, har været dér, hvor der har været en massiv opbakning fra misbrugscentret, kommunen og kriminalforsorgen. Det er vigtigt for denne type klienter, at de efter endt behandling kommer i gang med noget nyt og betydningsfuldt, som giver deres liv mening. Det vil sige arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter, selvhjælpsgrupper o.l.. NÅR PROBLEMERNE FØLGES AD Forbindelsen imellem misbrugsproblemer og en antisocial personlighedsforstyrrelse kan ses i en gensidig prædisponering. Den ene forstyrrelse øger risikoen for at udvikle den anden, fordi symptomerne forstærker hinanden. Antisocial adfærd er i sig selv selvundertrykkende og forårsager smerte og problemer hos den pågældende person. De antisociale klienter bruger eller misbruger afhængighedsskabende stoffer i et forsøg på at fjerne den smerte, som forårsages af brugen af antisocial adfærd.

5 Stimulanser såsom amfetamin og kokain bruges til at øge fornemmelsen af at have magt over tingene, mens beroligende stoffer som alkohol og nervepiller samt smertestillende stoffer såsom heroin og receptpligtige stoffer, bruges til at håndtere den smerte, som følger med den antisociale adfærd. Disse stoffer forvrænger dømmekraften og minimerer impulskontrollen, hvilket yderligere øger intensiteten i den antisociale adfærd. HVILKEN BEHANDLING OG HVORDAN? Klienter med antisocial personlighed søger typisk behandling, når konsekvenserne tvinger dem til det. Deres mål med behandling handler typisk om at slippe for andre menneskers indblanding eller om at slippe for fængsel. De vil typisk kritisere offeret eller samfundet for at klage over dem og ordenshåndhævere for at være onde imod dem. Hvis offeret og ordenshåndhæveren blot ville lade dem være, ville alt være godt. Det er min overbevisning, at et endnu bedre samarbejde mellem kriminalforsorgen, kommuner og nogle af de private behandlingsinstitutioner kan hjælpe mange antisociale klienter til at få en bedre tilværelse og til at blive gode og stabile samfundsborgere igen. Foruden at udbygge dette samarbejde bør de behandlingsprogrammer, der anvendes, effektiviseres og forbedres væsentligt, så både terapeuter og klienter kan få gavn af det. Det er efter min vurdering meningsløst og spild af penge at blive ved med at give antisociale klienter traditionel misbrugsbehandling, som den foregår i dag. Der skal i stedet satses på at uddanne fængselspersonale og misbrugsterapeuter i at håndtere disse klienter. Dette vil have stor betydning for hverdagen og omgangen med klienter og indsatte. For samfundet vil der være udsigt til store besparelser på områder som politi, retsvæsen, fængsler, forsikring, behandling (grundet færre tilbagefald), og der vil komme flere skatteindtægter ved, at borgere, der ellers var opgivet af samfundet, muligvis vil komme i arbejde. HVAD KAN VI GØRE? Hvad vil det så kræve rent praktisk og ressourcemæssigt at indføre nye behandlingstiltag rettet til de mange klienter, der er præget af en antisocial personlighed i Danmark? Først og fremmest politisk vilje til at ændre på de nuværende behandlingstilbud. Det er min vurdering, at der fra politisk side skal stilles krav til kriminalforsorgen, fængselsbehandlingen og til behandlingsinstitutionerne om at bruge behandlingsprogrammer, der er specielt designet til klienter med antisocial personlighed. I den forbindelse synes jeg, at det er værd at diskutere følgende seks punkter: 1. Socialrådgivere og misbrugskonsulenter i kommunerne og hos kriminalforsorgen skal have en specialdesignet uddannelse i at screene for symptomer på antisocial personlighed, så de bedre kan udrede og vurdere graden af klienternes antisociale personlighedstræk. Dette vil klæde dem bedre på i forhold til at finde de bedst egnede behandlingsinstitutioner til deres klienter. 2. De fængselsafdelinger, arresthuse og kontraktafdelinger i fængslerne, der allerede er begyndt at anvende terapeutiske redskaber i behandlingen af kemisk afhængige klienter, som også har en antisocial personlighed, skal yderligere uddanne deres personale i håndtering af klienter præget af en antisocial personlighed, så de bliver bedre rustet til at udføre struktureret og effektiv behandling af netop denne type klienter. 3. Personalet i landets arresthuse skal uddannes i et simpelt screeningssystem, så de kan udføre forskellige former for screeningstest på de antisociale indsatte. Tests, som kan give et fingerpeg om alvorlighedsgraden af antisociale personlighedstræk samt om graden af motivation og ønsket om ændring. 4. Alle førstegangsafsonere, der typisk havner i åbne fængsler, skal, efter regeringens noget for noget - princip, have tilbud om struktureret behandling med henblik på forebyggelse af kriminalitet. Det vil kræve en opgradering af behandlingspladser i fængslerne samt uddannelse af personalet.

6 5. Dommere og kriminalforsorgens medarbejdere skal oplæres i et simpelt screeningssystem, så de kan teste, om en klient, der ønsker alternativ afsoning, er en antisocial klient, der bare vil slippe for afsoning uden et egentligt ønske om forandring. Testen kan ligeledes give et fingerpeg om, hvorvidt klientens belastningsgrad er så graverende, at ansøgningen om alternativ afsoning skal afslås. 6. Alle offentlige og private behandlingsinstitutioner på misbrugsområdet skal have specielt designede behandlingsprogrammer til håndtering af klienter præget af en antisocial personlighed. Dette fordi 40% af deres klienter har denne personlighedsforstyrrelse eller antisociale træk, og fordi de rigtige behandlingsprogrammer og uddannelsesmuligheder rent faktisk findes i dag. Det er min vurdering, at det vil kunne hjælpe mange antisociale klienter i Danmark til at få en bedre tilværelse og komme tilbage på rette spor, hvis man indarbejder nogle af ovenstående punkter. Det vil også hjælpe en masse kolleger, som vil opleve, at deres arbejde bliver mindre besværligt, og som vil få følelsen af at være klædt ordentligt på i forhold til deres arbejde med de antisociale klienter. ARBEJDSBOGEN BLIVER TIL Efter undervisningen i 2005 begyndte jeg straks at udvikle et behandlingsprogram og en manualbaseret arbejdsbog bygget op omkring Terence T. Gorski s behandlingsprincipper i, hvordan man hjælper og støtter klienter med antisociale træk. Jeg bestilte alt det ikke-oversatte materiale fra USA og fik derigennem et klart billede af en retning og metode. Det blev dog hurtigt tydeligt, at den daværende arbejdsbog var mangelfuld og ikke var tilført den sidste nye viden og erfaringer fra området. Derfor tog jeg det bedste fra den gamle Terence T. Gorski-arbejdsbog fra 1993, samlede den nye viden, som jeg lige var blevet undervist i, og udarbejdede en arbejdsbog tilpasset danske forhold, kultur og sprog. Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning læste første udgave af arbejdsbogen og kom efterfølgende med forslag til ændringer. Arbejdsbogen og behandlingsmetoden har nu har været brugt på Alfa-Fredensborg i næsten 4 år med stor succes, og vi er i dag det eneste behandlingscenter i Danmark med et behandlingsprogram til behandling af klienter med antisociale personlighedstræk med fokus på såvel den antisociale side af personligheden som på kemisk afhængighed. BEHANDLINGEN PÅ ALFA-FREDENSBORG Hvad er det så, vi gør på Alfa-Fredensborg, som er så anderledes og banebrydende i misbrugsbehandlingen i Danmark, og hvordan har vi bevæget os ud i behandling af klienter med en antisocial personlighed? For det første var vi igennem en massiv efteruddannelsesrunde, som har bevirket, at vi i dag har et terapeutisk behandlingsteam med utrolig høj faglighed og mange forskellige kompetenceområder. For det andet har vi to fuldtidsansatte psykologer, som både har individuelle samtaleforløb, og som dagligt arbejder med problemløsende gruppeterapi. For det tredje har vi et afprøvet og ikke-konfronterende behandlingsprogram i Cenaps-Gorski-modellen. Grunden til at jeg nævner ikke-konfronterende er fordi, jeg mener det er et af kerneelementerne i behandlingen af klienter med en antisocial personlighed. Husk altid på: "Det hjælper ikke at gå i krig med en antisocial, for både du og klienten taber hver gang. GÅ IKKE I KRIG Desværre er der rundt om i Danmark mange behandlingscentre, som holder fast i den meget konfronterende behandlingsstrategi og med den forsøger at få den antisociale til at lystre og rette ind, og gør de ikke det, kan de ikke forblive i behandlingen eller på afdelingen i fængslet. Men denne strategi strider fuldstændig imod den antisociales måde at være i verden på, og hans vrede og forsvarsstruktur bliver aktiveret med det samme. Der er dog nogle af de hårdest ramte antisociale, som tilpasser sig på grund af frygt for yderligere konsekvenser, og/ eller fordi de mister frihed eller på anden vis mister noget. De tilpasser sig, og udadtil viser de omgivelserne, at de har overgivet sig behandlingen og lader til at blive "mønsterklienter". Dette mønster udspiller sig dagligt på stort set alle behandlingsafdelinger på fængslerne og på mange af behandlingscentrene rundt om i Danmark.

7 Den antisociale spiller spillet, og terapeuterne tror, at de har vundet magtkampen, og alle er glade. Skulle der ske det, at den antisociale ikke retter ind og tilpasser sig, så ender det med, at han bliver bortvist fra behandlingen, hvorefter terapeuterne oplyser de visiterende myndigheder (misbrugskonsulenterne og socialrådgiverne) om, at den antisociale ikke er motiveret for eller egnet til behandling. Således taber den antisociale og mister tillid til terapeuterne og behandlingssystemet og tænker: "Det kan også være lige meget. Der er jo ikke nogen, som kan hjælpe mig. NULPUNKTET Det behøver ikke at gå som her beskrevet. Med den rette viden og strategi kan vi godt hjælpe og behandle de antisociale klienter. Husk på at grunden til, at mennesker præget af en antisocial personlighed bruger antisocial adfærd, er for at bibeholde grandiositet og magt, så de kan undgå det følelsesmæssige nulpunkt. Det følelsesmæssige nulpunkt vil sige, at andre mennesker ikke må finde ud af, at de grundlæggende ikke føler sig noget værd som menneske. Derfor hjælper behandling, som er baseret på konfrontation og rette-ind-strategier overhovedet ikke, fordi det som nævnt aktiverer den antisociales forsvar, vrede og hårde side af personligheden. I stedet handler behandling af antisociale klienter i høj grad om at skabe en god og tryghedsgivende relation til den bange, usikre og sårbare side af personligheden. Den side som grundlæggende ikke føler sig noget værd, og som har brug for det grandiose forsvarssystem for ikke at blive afsløret og udstillet. Jeg vil herunder komme med et eksempel på, hvordan jeg møder og skaber kontakt med en hårdt belastet antisocial. MØD DEN ANTISOCIALE MED VARME OG RESPEKT Eksempel: Peter var en antisocial klient, som havde siddet 13 år i fængsel. Han var den yngste mand i Danmark, som havde fået en forvaringsdom. Han var dømt for at ha medvirket til en anden mands død efter timelang tortur. På en symptom- og adfærdsskala fra 1 til 10 havde Peter en belastningsgrad på 9. Faktisk meget tæt på at være det, som man i gamle dage karakteriserede som psykopati og for værende uden for terapeutisk rækkevidde. Da jeg mødte ham første gang, var det fordi, han ønskede mere medicin, idet han mente, at han havde abstinenser. Min vurdering var dog noget anderledes end hans; han var faktisk så påvirket, at han dårligt kunne stå på benene. Da han kom ind på mit kontor. (H): Mit navn er Henrik, og jeg er terapeut og souschef på Alfa-Fredensborg. Velkommen til, vil du være sød at sidde ned? (Meget høflig og imødekommende). (P): Nej, jeg vil hellere stå! (Han kiggede underligt og afvisende på mig). (H): Det må du selvfølgelig gerne, men hvis du bliver træt i benene, er du velkommen til at sidde ned. (Observation: Det var meget tydeligt, at han ikke havde forventet min høflighed og milde stemmeføring.) (P): Ved du, hvem jeg er, og hvad jeg har gjort! (H): Ja, det ved jeg godt. Jeg har læst dine papirer og har flere gange talt med din misbrugskonsulent. (P): Så ved du godt, jeg er psykopat. Der er sgu ingen, der kan hjælpe mig. (H): Jeg tror godt, jeg kan hjælpe dig. Hvis du selv ønsker det! (Jeg kiggede ham direkte i øjnene, stadig med en mild stemme) (H): Vi har et specielt designet behandlingsprogram til klienter med netop dine problematikker, og vi har ret gode erfaringer med at hjælpe mennesker med dine problematikker. (P): Der er sgu ingen, der kan rumme mig, og alle bliver bange for mig. (Han kiggede tilbage, og vi havde en magtkamp med øjnene!) (P): Sådan plejer det at være, og jeg bliver bare smidt ud. (H): Jeg kan love dig, at jeg godt kan rumme dig, og jeg er heller ikke bange for dig! Der er jo mange gode grunde til, at jeg ikke behøver at være bange. Jeg har jo ikke gjort dig noget, og jeg er her for at hjælpe dig til at få et bedre liv, ikk? (P kiggede ned og tabte magtkampen) Observation: Det var tydeligt, at han blev utryg og irriteret over, at jeg ikke blev bange eller gav ham ret. Han havde tabt den usagte magtkamp ved at kigge ned, og det passede ham tydeligvis ikke. Han ændrede nu strategi og begyndte at stille krav og betingelser om at få mere medicin.

8 Jeg fortalte ham imødekommende og meget høfligt, at han ikke kunne få mere medicin, fordi han efter min vurdering var fint dækket ind medicinsk, og at det ville være uansvarligt at give ham mere. Han smækkede med døren og råbte, at jeg kunne rende ham i røven, og at han ville forlade behandlingen. Min fornemmelse var dog, at han ikke ville gøre det af tre årsager. 1) Jeg havde mødt ham respektfuldt og været imødekommende, samtidig med at jeg havde vist ham, at her var jeg lederen. 2) Herudover havde jeg fortalt ham, at jeg kunne rumme ham, og at jeg gerne ville hjælpe ham. 3) For det tredje var han så påvirket, at han ikke kunne finde vej til København. SKAB KONTAKT TIL DEN SÅRBARE SIDE AF PERSONLIGHEDEN Gå aldrig i krig med en antisocial men få skabt en god relation til den usikre og sårbare side af personligheden og hjælp den antisociale til at bevæge sig ned i nulpunktet. Skab et rum og en ramme i hvilket den antisociale tør snakke om sig selv og hans frygt for at være i verden på normal vis. De fleste antisociale har mange grimme oplevelser i rygsækken, og de har sjældent oplevet tryghed og nærhed i nogle relationer. De har ofte oplevet svigt, vold og misbrug gennem hele livet, hvorfor deres mistro er altoverskyggende og dominerende. Derfor handler behandling om at opbygge og styrke deres selvværd og vise dem, at der findes en ny og mere konstruktiv måde at forholde sig til sig selv og til verden på. Jo flere gange terapeuterne hjælper den antisociale til at bevæge sig ned i nulpunktet og gå imod den grandioøse side af personligheden, jo større er sandsynligheden for at opnå en varig forandring og dermed et liv uden kriminalitet og stofmisbrug. REGLER OG RAMMER Mød de antisociale klienter med respekt, empati, forståelse og medfølelse i et terapeutisk rum. Men de skal også "overvåges" og styres i dagligdagen. De skal hele tiden holdes ansvarlige for deres handlinger. Der skal opbygges en ramme eller et regelsæt, som den antisociale skal underskrive, inden behandlingen kan påbegyndes. Der er især én ramme i behandlingen, som på ingen måde kan overskrides eller forhandles. Det handler om vold eller trusler samt om grovere kriminalitet begået under behandlingsforløbet. Dette vil betyde bortvisning med det samme. Så er der en anden ramme, som handler om løgne (for at dække over eller beskytte sig), småtyveri, vredesudbrud, smækken med døre, råben og attituder, flere kærester i behandlingen, komme for sent hjem m.v. Disse forseelser eller adfærd er forventelige af de antisociale, og hvis ens behandlingsfilosofi eller rammer ikke kan bære dette, så skal man slet ikke bevæge sig ud i behandling af antisociale klienter. Husk at det, der er kernen i den antisociale personlighed, det er at lyve, bryde regler, at sætte systemer ud af spillet og lave splitting. Når det uundgåelige sker, så giv en passende konsekvens XXX og undervis derefter i, hvordan situationen kunne være tacklet anderledes og uden brug af antisocial adfærd. BEHANDLINGSPROCESSEN På Alfa-Fredensborg varer en forebyggende kriminalitets- og stofmisbrugsbehandling typisk 3 til 6 måneder afhængigt af klientens belastningsgrad. 3-6 mdr. er, hvad de visiterende myndigheder bevilger, men længere tid vil naturligvis være ønskeligt med tanke på, at der i behandlingen skal arbejdes med to forskellige lidelser, nemlig både klientens misbrug og antisociale personlighed. Alle klienter gennemgår en omfattende screening, udarbejder en selvvurderingstest og deltager i undervisning og terapi. Alle elementer i behandlingsforløbet indgår i en behandlingsstrategi, som klienten underskriver som en samarbejdsaftale m.h.p. at sikre, at behandlingen bliver et fælles projekt. En grundig beskrivelse af selve behandlingsprogrammet og de forskellige processer, den antisociale klient skal gennemgå under et behandlingsforløb på Alfa-Fredensborg, uddybes nedenfor. Alle de, der bliver indskrevet til behandling på Alfa-Fredensborg, skal screenes og efterfølgende udredes. Selve screeningsarbejdet påbegyndes allerede i afgiftnings- og stabiliseringsperioden.

9 SCREENING Vi screener alle klienter på områder som: - misbrugstype, - stadie af afhængighed, - opvækstbetingelser, - mental & følelsesmæssig status, - behandlingshistorie, - tilbagefaldshistorie, - psykiatrisk historie, - medicinsk behandlingshistorie, - kriminalitetshistorie, - fængselshistorie, - ønske om behandling samt klientens egen vurdering af behandlingsbehov. Jeg har designet screeningen på en simpel og letlæselig måde og bygget den op, så der ikke skal skrives særlig meget. Den enkelte klient læser noget tekst og sætter krydser og tæller point sammen. Screeningen er designet til at klæde os terapeuter på og give os et vidensfundament omkring klienterne og deres behandlingsproblematikker. Når vi er blevet kloge på den enkelte, kan vi også bedre give dem den bedst mulige individuelle behandling. I screeningen er der forskellige tests, som afdækker, hvorvidt vi har at gøre med en klient præget af antisociale personlighedstræk. Ud fra DSM IV s symptomliste og flere andre tests, bliver klienterne vurderet i forhold til, hvorvidt de lider af en mulig personlighedsforstyrrelse, som kan være grundlagt i barndommen, eller om der er tale om en klient med tillærte antisociale træk. Udfra screeningen bliver behandlingsstrategien tilrettelagt, og behandlingsplanen udarbejdes sammen med den enkelte. SELVUNDERSØGELSE Derefter skal de antisociale klienter vurdere sig selv ved hjælp af skriftlige øvelser, der skal hjælpe dem igennem en fokuseret selvundersøgelse af deres problematikker. De problematikker som den enkelte selv fandt frem til gennem screeningen og/ eller ved individuelle samtaler. De skal arbejde med deres livshistorie for at afdække, hvorvidt de har tillærte antisociale personlighedstræk, eller om de lider af en antisocial personlighedsforstyrrelse, der er en dybereliggende ændring i personligheden. HELBREDELSESPROGRAM Når screeningen og selvundersøgelsen er overstået, er det tid til at indsamle alle informationer fra de forskellige personlighedstests. Vi gennemgår systematisk de forskellige tests og fremlægger de oftest overvældende og graverende resultater vedrørende den enkeltes belastningsgrad. Dette foregår altid ved en individuel session med en terapeut, som den antisociale er tryg ved, og med hvem der på forhånd er skabt en god og kærlig kemi. Derefter udarbejder vi en behandlingsplan, og den antisociale underskriver en samarbejdsaftale. På baggrund heraf udarbejder vi et struktureret helbredelsesprogram tilpasset den enkelte antisociale klient. Vi informerer nøje om rutinemæssig overvågning og indgriben, hvis regler bliver overtrådt. Vi underviser i nødvendigheden af at være konsekvent og forklarer, hvorfor der ikke gøres nogle undtagelser ved regelbrud. UNDERVISNING Lige så snart den enkelte antisociale er stabil og udredt, påbegynder en massiv undervisning omkring afhængighed som en bio-psyko-social sygdom og om antisocial personlighedsforstyrrelse som en lidelse. Sideløbende med de skriftlige opgaver og den problemløsende gruppeterapi foregår en intensiv undervisningsdel. Målet med undervisningen er at gøre den enkelte antisociale til ekspert i sin egen lidelse, så pågældende efter endt behandling er klædt på til at træffe de rigtige beslutninger uden at recidivere til brugen af antisocial adfærd. Den feedback, vi ofte modtager fra de antisociale, er først og fremmest en lettelse over, at der bliver sat navn på en problemskabende adfærd, som har påført dem smerter og ubehagelige konsekvenser igennem det meste af livet. Derefter kommer frustrationerne ved tanken om at skulle opbygge en helt ny livsstil (og begynde at leve ansvarsfuldt og hæderligt).

10 PROBLEMLØSENDE GRUPPETERAPI I behandlingen bruger vi som nævnt problemløsende gruppeterapi, der anvendes med henblik på at lære de antisociale, hvordan de får konstruktiv feedback fra andre i forhold til deres selvvurdering og daglige måde at være i verden på. Denne feedback vil forårsage narcissistiske sår, når de stilles overfor sandheden om deres adfærd og livsstil. Den problemløsende gruppeterapi-metode er et af kerneelementerne i behandlingen af de antisociale, fordi den er ikke-konfronterende og meget støttende for den enkelte klient. Mange tvivler på, at det overhovedet kan lade sig gøre at arbejde i gruppe med 4 til 6 antisociale klienter. Men det kan man godt, og årsagen er den problemløsende gruppeterapi-metode og dennes struktur. Struktur skaber sikkerhed og tryghed, og samtidig er teknikken med de åbne spørgsmål givende, fordi der ikke er nogen, der fortæller nogen, hvad de skal gøre eller ikke må gøre. FOREBYGGELSE AF TILBAGEFALD Det centrale i den kriminalitetsforebyggende behandling er at påbegynde arbejdet med at udfordre de kriminalitetsprægede tankegange og udarbejde en liste over personlige advarselstegn, så den enkelte kan forebygge tilbagefald til stoffer eller kriminalitet. Den enkelte skal lære at identificere sine akutte højrisikosituationer, der kan forårsage tilbagefald til brug af afhængighedsskabende stoffer og antisocial adfærd. De antisociale skal alle lære håndtering af specifikke situationer, som hjælper dem til at forebygge nye tilbagefald. De udarbejder hver et sæt personlige advarselstegn og lærer indgående deres egen tilbagefaldsproces at kende. Vi opfordrer dem desuden til at finde tre personer i deres sunde netværk og fortælle dem indgående om deres kritiske advarselstegn på tilbagefald. Derved vil deres venner ha en chance for at hjælpe og støtte dem i en ansvarlig og hæderlig livsstil, og hvis den enkelte er på vej i tilbagefald, kan vennerne være med til at minde dem om deres advarselstegn herpå. PERSONLIGT HELBREDELSESPROGRAM Afslutningsvis udarbejder den antisociale specifikke helbredelsesmetoder til, hvordan han kan afholde sig fra brugen af kemisk afhængighedsskabende stoffer og til, hvordan han kan opføre sig hæderligt og ansvarligt. Den enkelte udvikler et personligt og struktureret helbredelsesprogram og lærer at vedligeholde dette, ligesom pågældende lærer at identificere og håndtere de tanker og følelser, som skaber trang til at bruge afhængighedsskabende stoffer samt trang til at opføre sig antisocialt. På samme måde lærer pågældende at identificere brugbare modtræk samt at udvikle den karakter og de nye personlighedstræk, som er karakteristiske for stoffrihed og ansvarlig livsstil. FAKTA OM BEHANDLINGEN Siden jeg i 2005 udarbejdede og begyndte at bruge arbejdsbogen, Håndtering af antisociale personlighedstræk, har omkring 50 antisociale arbejdet med arbejdsbogen på Alfa-Fredensborg. Heraf har lidt over halvdelen gennemført hele behandlingsprogrammet som planlagt. På nuværende tidspunkt er vi i gang med at indsamle informationer og lave opfølgning på de antisociale, der har været i behandling på Alfa-Fredensborg. Tiltag som gerne skulle blive til en større opfølgningsundersøgelse i forhold til, hvordan de antisociale har klaret sig efter endt døgnbehandling. Sammen med Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning vil vi forsøge at tegne et billede af, hvordan de antisociale klarer sig, efter at de har gennemført behandlingsprogrammet på Alfa-Fredensborg. Ved at benytte sig af informationerne fra Danris kan Morten Hesse se, om de antisociale bliver ved med at figurere i behandlingssystemet, eller om de får brudt deres vane med at indtage stoffer og begå kriminalitet for derefter at ende i fængsel eller døgnbehandling igen. På Alfa-Fredensborg har vi lavet vores egen lille undersøgelse af, hvordan det går de antisociale, der har gennemført behandlingsprogrammet. Dette gør vi ved at tage telefonisk kontakt til vores gamle indskrevne klienter. Vores undersøgelser viser, at de antisociale, der klarer sig bedst, er dem, der virkelig er hårdt belastede, og som har afsonet mange år i fængsel. Undersøgelsen viser også, at dem der har klaret sig godt, er dem der har fået massiv hjælp og støtte fra kommunen og kriminalforsorgen til at komme i gang med uddannelse eller arbejde.

11 Derigennem har de fundet en ny mening med livet, hvilket hjælper dem til ikke at vende tilbage til det gamle kriminelle miljø. DEN FØRSTE GRUPPE De første 6 antisociale, der gennemførte behandlingsprogrammet, havde til sammen afsonet næsten 45 år i forskellige danske fængsler. De har i dag været stof- og kriminalitetsfri i over 3 år. Klaus havde afsonet over 13 år for væbnede bankrøverier, og han var stort set opgivet af systemet, fordi han var meget voldelig og utilregnelig. Da han ankom på Alfa-Fredensborg, havde han ved hjælp af sin antisociale adfærd sat kriminalforsorgen og kommunen skat mat. Han kom i behandling med en meget lang reststraf på en dom, og normalt ville man aldrig bevilge behandling med så lang en reststraf. Men ved at klage og klage for hver gang han modtog et afslag om behandling, lykkedes det ham at komme i behandling, fordi myndighederne blev så trætte af ham. Han var i behandling i 9 måneder og gennemførte behandlingsprogrammet som planlagt. Han var tydeligvis meget træt af at sidde i fængsel, og det var hans motivation til at begynde med. Han havde ingen anelse om, hvad behandling var, og hvad han skulle igennem for at ændre personlighed. Han blev også klart overrasket over, at han selv skulle gøre noget og over at han havde en antisocial personlighed, som han aldrig før havde hørt om. Hans status fra det kriminelle miljø bevirkede, at han hurtigt blev en konge i huset. I stedet for som normalt i behandlingen at se dette som noget udpræget negativt, fandt vi ud af at bruge det positivt. Han blev en mini-behandler overfor de andre antisociale klienter, og han begyndte at læse bøger og opgaver i sin fritid. Ikke nok med at han blev oplyst og fandt det spændende, så fandt han også noget, der gav hans liv mening, hvilket var en medvirkende årsag til, at han gennemførte behandlingen. Da behandlingen var slut, blev han overført til dagbehandling i 6 måneder, hvilken han ligeledes gennemførte. Sidst jeg snakkede med ham, havde han været stof- og kriminalitetsfri i over 3 år og havde planer om at droppe sin pension for i stedet at åbne et opholdssted for unge kriminelle. Kurt havde afsonet 15 år for narkosmugling og var på inventar- listen ude i Vridsløselille Statsfængsel. Han havde været kriminel så langt tilbage, han kunne huske, og han havde aldrig rigtigt haft normale perioder i sit liv. Da han kom til behandlingen, var det primært fordi, han var så træt af at sidde i fængsel og spilde sit liv. Fra første dag i behandlingen og til den dag, politiet kom og hentede ham, sagde han: Nu er det slut, jeg gider ikke mere. Kurt gennemførte lidt over halvdelen af behandlingsprogrammet men nåede aldrig at gøre det færdigt, fordi han blev anholdt midt under et gruppemøde sigtet for narkosmugling. Han holdt sig stoffri under hele afsoningen og begyndte at fortælle de andre indsatte om den behandling, han havde fået på Alfa- Fredensborg. På grund af hans anderledes måde at være på og på grund af god opførsel, blev han sendt i åbent fængsel for første gang nogensinde. Her begyndte han at afholde NA-møder og fortælle de andre indsatte om at have en antisocial personlighed, og om at han ville ændre livsstil og leve et anderledes liv i fremtiden. Da Kurt blev løsladt, henvendte han sig til kommunen, kriminalforsorgen og til sin misbrugskonsulent, og sammen hjalp de ham i gang med et uddannelsesforløb og mange andre praktiske ting. I dag er han udlært håndværker og i fast arbejde. Han har været stof- og kriminalitetsfri i over 3 år. Han har lige bygget en flot tagterrasse på Alfa-Fredensborg, og han kommer tit forbi og siger mange tak for hjælpen til et nyt liv. HVAD DER VIRKER Fælles for Kurt og Klaus samt mange andre, der får brudt den kriminelle livsstil og afhængighedens cyklus, er først og fremmest at de har et stort ønske om at stoppe det kriminelle liv og et liv på stoffer. De har fået nok, og derfor er de klar til at gøre hvad som helst for at få et anderledes liv. For det andet så har det vist sig, at de, der hurtigt finder en ny mening med livet og nogle sunde mål at gå efter, er dem, der klarer sig godt.

12 Hver gang behandlingen og tilværelsen bliver svær og problematisk, holder de fast i drømmen og visionen om noget nyt og anderledes. Det vil sige, at det er drømmen, der bærer dem gennem de besværlige perioder og ikke kun frygten for at vende tilbage til det gamle som i starten af behandlingen. Mange af klienterne har svært ved at tro på, at der er noget nyt i sigte til dem, og det kan jeg godt forstå. Vi har med klienter at gøre, der i mange år har truet og været voldelige overfor de fleste af de instanser, der kan hjælpe dem videre i livet efter endt døgnbehandling, og de tror simpelthen ikke på, at de får noget hjælp, og i mange tilfælde får de det heller ikke bare fordi, de har gennemført en behandling. For at de ikke opgiver og recidiverer til den kriminelle livsstil og stofferne, har de udover den kriminalitetsforebyggende terapi, brug for et kraftigt mentalt indspark. PÅ Alfa- Fredensborg begyndte jeg at bruge nogle coaching-principper inspireret af Anthony Robbins. Disse mentale indspark har vist sig effektive og hjælper klienterne til at tro, at de kan klare hvad som helst i fremtiden. For det tredje har det som nævnt vist sig, at de klienter, der klarer sig godt efter endt døgnbehandling, er dem, der fra kommunen og kriminalforsorgen får massiv hjælp og støtte omkring alt det sociale. De klienter, som det går rigtig godt, er således også dem, for hvem der allerede under døgnbehandlingen er iværksat en social handleplan, som især omhandler boligsituationen (ofte kan den antisociale ikke vende tilbage til den gamle bolig) samt en solid plan for arbejde eller en uddannelse. HVAD VIRKER IKKE Det er på samme måde min erfaring, at der er nogle klare fællesstræk for dem, som ikke klarer sig godt og vender tilbage til det kriminelle miljø eller afslutter behandlingen før tid. Et af dem er, når den antisociale ikke finder en ny mening med det nye liv og de muligheder, det kan byde på. De kan simpelthen ikke forestille sig et liv uden stoffer eller kriminalitet, og de tror heller ikke på, at der findes nogen, der virkelig vil hjælpe og støtte dem i forsøget på at opbygge en ny tilværelse. Et andet fællestræk for de, som ikke klarer sig godt, er, at de ikke ønsker at involvere sig i NA-fællesskabet eller andet netværk, ofte fordi de føler sig anderledes og ikke mener, der er noget hjælp og støtte at hente for dem. Dem i NA er alt for hellige, og de snakker kun om Gud og tilgivelse, hvilket ikke ligefrem passer den antisociale. Et tredje fællestræk er manglende tro på systemet og tålmodigheden til, at en social handleplan bliver udarbejdet. Den antisociale tænker, at nu er jeg jo stoffri og klarer mig godt, så nu skal de bare stille op med en ny bolig og en uddannelse til mig. De ved jo godt, at der skal noget nyt til at erstatte den gamle livsstil, og at de er nødt til at lave noget andet, hvis de ikke skal vende tilbage til det gamle liv og kriminelle venner. Men den antisociale glemmer bare, at han har stået og truet alle socialrådgivere på det center, som skal hjælpe ham videre. Socialrådgiverne er måske bange og ønsker dybest set ikke at ha noget med den antisociale at gøre og tror i øvrigt heller ikke på den plan eller på de ønsker, den antisociale har. Denne proces med at opbygge tillid og vise nye sider af personligheden tager tid, og i den periode er der mange, som falder fra, fordi de tænker, at det gider jeg sgu ikke vente på, jeg klarer mig selv for så at vende tilbage til det kriminelle miljø og stofferne som det trygge og velkendte. KONKLUSION Behandling hjælper helt sikkert. Selv nogle af dem, som var opgivet og stemplet for livet, kan med den rette behandling samt opbakning efter endt behandling komme fri af stofferne og kriminaliteten. Men stop for guds skyld med at give de antisociale traditionel misbrugsbehandling! Udfør en omfattende screening og afdæk belastningsgraden af den antisociales personlighed og brug et specielt designet behandlingsprogram, som både tager højde for de antisociale træk og afhængigheden. Lad være med at sende de antisociale i døgnbehandling eller give dem behandling i fængsel, hvis myndighederne ikke er villige til at følge op med nogle sociale foranstaltninger efter behandlingsforløbet. Det er spild af tid og penge, og man påfører dem en endnu støre mistillid til systemet. Jeg vil slutte af med en bøn til de mange behandlingsprogrammer, som er bygget op omkring hård konfrontation i forsøget på at nedbryde den antisociale for herefter at bygge dem op igen. Efter min bedste overbevisning så virker det ikke! Jo, på overfladen og udadtil ser det måske ud som om, den antisociale har tilpasset sig behandlingsprogrammet.

13 Men ved denne metode forbliver de lukkede og i forsvar, og de får aldrig opbygget den tillid og tryghed, der skal til, for at de tør bevæge sig ned i nulpunktet og finde sig selv og en ny måde at være i verden på. AFSLUTNINGSVIS Jeg kan oplyse, at arbejdsbogen, Håndtering i antisociale personlighedstræk, der er bygget op omkring Terence T. Gorski s behandlingsprincipper og videreudviklet af undertegnede og afprøvet på Alfa- Fredensborg, er på vej fra afprøvning til at blive en ny Terence T. Gorski godkendt arbejdsbog. Den nye danske version er ved at blive oversat og sendt til USA, hvor Gorski sammen med undertegnede godkender og udgiver arbejdsbogen til salg i hele verden.

træk, ved at give dem traditionel misbrugsbehandling (ofte Minnesota-behandling). efter endt primær- og/ eller tilbagefaldsbehandling

træk, ved at give dem traditionel misbrugsbehandling (ofte Minnesota-behandling). efter endt primær- og/ eller tilbagefaldsbehandling antisociale Behandling af klienter med en antisocial personlighedsforstyrrelse? Jo, det kan nytte Det handler om at skabe en god og tryghedsgivende relation til den bange, usikre og sårbare side af personligheden.

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Hvem kan deltage? 2. Certificering 3. Supervision 3. Priser 3. Hvor begynder jeg? 5. Sammensatte kursusforløb 6. Håndtering af benægtelse (DMC) 9

Hvem kan deltage? 2. Certificering 3. Supervision 3. Priser 3. Hvor begynder jeg? 5. Sammensatte kursusforløb 6. Håndtering af benægtelse (DMC) 9 CENAPS DANMARK KURSUS- OG UDDANNELSESCENTER 2 En samlet efteruddannelse til behandling af stofmisbrugere og alkoholikere 2 Hvem kan deltage? 2 Certificering 3 Supervision 3 Priser 3 DE SYV UDDANNELSESMODULER

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer

Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Standarden er godkendt af Udvalget for Social og Sundhed

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Mænd ingen adgang. STOF nr. 15, 2010

Mænd ingen adgang. STOF nr. 15, 2010 STOF nr. 15, 2010 FAKTA Denne artikel er ment som et indspark i debatten om, hvorfor et kønsspecifikt fokus er nødvendigt i udsattesystemet. Den er på ingen måde fyldestgørende, men repræsenterer de overvejelser

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Dette udfoldes blandt andet i følgende citat: Tilgange og tilbud inden for stofbehandling,

Dette udfoldes blandt andet i følgende citat: Tilgange og tilbud inden for stofbehandling, udsat m/k Mænd ingen adgang Kvindespecifik behandling er nødvendig Stoffri døgnbehandling opfattes som regel som kønsneutral en tilgang, der får os til at overse deforskelle, der eksisterer mellem de to

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til:

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Misbrugere i substitutionsbehandling eller i en uafklaret misbrugssituation og som har et ønske om at ændre denne, samt eksmisbrugere, der efter et afsluttet

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Projektbeskrivelse Ungegruppen. Misbrugende unge 16 17 årige evt. fra familier med komplekse sociale og psykiske problemstillinger.

Projektbeskrivelse Ungegruppen. Misbrugende unge 16 17 årige evt. fra familier med komplekse sociale og psykiske problemstillinger. Projektbeskrivelse Ungegruppen Fredensborg den 26. marts 2012 Målgruppe Misbrugende unge 16 17 årige evt. fra familier med komplekse sociale og psykiske problemstillinger. De unge kan være kendetegnede

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Lov om Social Service

Lov om Social Service Lov om Social Service 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Socialministeren

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Godkendt af Byrådet den xxxxx Indhold Indhold... 2 1. Opgaver som udføres på misbrugsbehandlingsområdet... 5 Råd og vejledning... 5 Udredning...

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF STOF nr. 19, 2012 Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF Brugernes tilfredshed med behandlingen er klart forbundet med hvad de har

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Indledning. I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Forventningsangst. Når angsten er brugbar som overlevelsesstrategi.

Forventningsangst. Når angsten er brugbar som overlevelsesstrategi. Dagsorden Visitationsaftale i regionen Forventningsangst Forventningssamtalen målrettet de sårbare Den meningskabende kommunikation Afstemning af forventninger Afd. Instruks/ misbrugsgruppen Ud af huset

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere