7 Vandløb. 7.1 Indledning. 7.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7 Vandløb. 7.1 Indledning. 7.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2"

Transkript

1 Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 7 Vandløb 7.1 Indledning Overvågningsprogrammet for vandløb gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem amterne, Københavns kommune og staten, idet amterne gennemfører prøvetagning samt den primære databehandling og rapportering, og DMU ved Fagdatacenter for Ferskvand indsamler, behandler og rapporterer landsdækkende. Overvågningen i Vandløbsprogrammet omfatter status og udvikling i tilstanden i vandløb og de omgivende arealer, transporten af næringsstoffer og organisk stof til søer og marine områder. Forekomst af miljøfremmede stoffer undersøges også i vandløb. Overvågning af natur i vandløb og de omgivende arealer er integreret i overvågningsprogrammet. 7.2 Baggrund og status Vandkvalitet og stoftransport Næringsstoffer og organisk stof har siden starten på Vandmiljøplanens Overvågningsprogram i 1989 været en væsentlig del af den nationale overvågning, fordi forurening med organisk stof og næringsstofferne kvælstof og fosfor er de vigtigste årsager til dårlig tilstand i mange danske vandområder. Tilledningen til vandmiljøet med fosfor og organisk stof er på nationalt plan væsentligt nedbragt fordi spildevand fra byerne nu renses meget bedre end før. De senere år er der også sket en reduktion i kvælstoftilledning, dels fordi spildevandsrensningen er forbedret, men især fordi det dyrkningsbetingede bidrag er reduceret. De dyrkningsrelaterede udledninger af både kvælstof og fosfor er dog stadig i mange områder den væsentligste kilde til stoftransporten i vandløb og dermed også til fosfor- og kvælstoftransporten til søer og fjorde. Resultater fra overvågningen i siden 1989 fra vandløbsstationer med forskellige natur- og kulturgivne forhold i oplandet - de såkaldte typeoplande - har været velegnede til at dokumentere udviklingen i stoftransporten i vandløb. Typeoplandene har også dokumenteret hvorledes stoftransporten har forskellig størrelsesorden og udviklingstendens i oplande med påvirkning af enten spildevand eller landbrugsdrift kontra oplande i naturområder. Stationer tæt på vandløbenes udløb i havet de så- -1-

2 kaldte havbelastningsstationer har tilsvarende kunnet dokumentere ændringer i den samlede tilførsel af kvælstof, fosfor og organisk stof til de danske kystområder. Udviklingen har gennem de senere år kunnet påvises med stedse større statistisk sikkerhed, dels fordi den reelle udvikling når længere for hvert år, men også fordi statistiske analysemetoder kræver en vis årrække for at kunne påvise en udvikling med sikkerhed. Det er væsentligt at fastholde et stationsnet som også fremover kan påvise udviklingstendenser med tilstrækkelig stor sikkerhed. Der har i NOVA været udført specielle oplandsanalyser i udvalgte landbrugsoplande for at belyse sammenhænge mellem oplandskarakteristika og stofudvaskning. Fremover er der behov for en landsdækkende kobling mellem den målte stoftransport i hvert opland og GIS-relateret information om f.eks. arealudnyttelse og husdyrhold, navnlig udtræk fra landbrugets registre. En bedre kobling til de betydende faktorervilstyrkedetfagligegrundlagforbeslutningsprocessenoggivemerepræcise knapper at skrue på Miljøfremmede stoffer og tungmetaller I perioden er der blevet målt tungmetaller, pesticider og andre miljøfremmede stoffer i 5 større vandløb. Desuden er der blevet målt pesticider i 25 mindre landbrugsoplande i LOOP-områderne. Det har vist sig at en række stoffer kan genfindes i vandløbene, men det vides ikke om der er skadelige virkninger på dyre- og plantelivet. Forekomsten af pesticider har vist sig at være næsten ens i større vandløb og mindre landbrugsvandløb. En lang række stoffer er slet ikke fundet med værdier over detektionsgrænsen og der er derfor i NOVANA reduceret kraftigt i listen af stoffer der analyseres for Vandløbskvalitet Det hidtidige nationale overvågningsprogram har hovedsagelig omfattet undersøgelser af vandløbskvaliteten bedømt ud fra smådyrsfaunaens sammensætning. Resultaterne har kun i mindre omfang forbedret vor viden om vandløbenes miljøtilstand, udvikling heri og årsagerne hertil. I perioden har der derfor været et udvidet biologiprogram med henblik på at belyse sammenhænge mellem kulturgivne påvirkninger og den aktuelle tilstand, herunder specielt betydningen af de fysiske forhold i vandløb. Det udvidede biologiprogram omfattede en række mindre vandløb i landbrugsområder, da miljøtilstanden i sådanne vandløb ofte er utilfredsstillende. I NOVANA skal overvågningen tilgodese krav i forbindelse med EU s Vandrammedirektiv og Habitatdirektivet. Derfor vil der fremover blive lagt større vægt på flere biologiske, fysiske og kemiske kvalitetsparametre, ligesom visse arter og naturtyper af relevans for Habitatdirektivet vil blive inddraget. Overvågningen af vandløb er tilrettelagt, så den i videst muligt omfang tilgodeser kravene i forbindelse med EU s Vandrammedirektiv og Habitatdirektivet samt Danmarks forpligtelser i forbindelse med de internationale marine konventioner vedrørende Nordsøen og Østersøen. Overvågningen tilgodeser også behovene i relation til Nitratdirektivet, EU s Rådsbeslutning om større vandløb og deltagelse i E- EA s overvågningsnetværk Eurowaternet. -2-

3 Overvågningen skal opfylde kravene til Vandmiljøplanens Overvågningsprogram i medfør af Indenrigsministeriets aktstykke nr. 46 af 19. oktober Den skal ligeledes bidrage til at opfylde behovet for naturovervågning samt overvågning af effekten af restaureringsprojekter i Skjern Å og i VMP2-vådområderne. 7.3 Formål Programmets overordnede formål er at: Beskrive forureningskilder og andre påvirkninger og deres effekt på tilstand og udvikling i vandløb og vandløbsnære arealer Overordnet dokumentere effekten af nationale vandmiljø- og naturhandlingsplaner og foranstaltninger - herunder om målsætningen er nået og om udviklingen går i den ønskede retning Dokumentere om målsætningen er nået for udvalgte vandløb i henhold til Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet Opfylde Danmarks forpligtelser ihenholdtileu-lovgivning, internationale konventioner og national lovgivning Bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlingsplaner, regional forvaltning og andre foranstaltninger til forbedring af vandmiljø og natur, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer 7.4 Strategi Overvågningen af vandløb er tilrettelagt ud fra de overordnede målsætninger om at opgøre vand- og stoftransporten til søer og marine områder samt følge udviklingen i vandløbskvaliteten. Endvidere skal sammenhæng mellem tilledningen fra vandløbsoplande og næringsstoffernes forekomst i vandløb belyses. Den overordnede struktur ligner NOVA, men der er dog sket nogen tilretning som konsekvens af bl.a. den internationale evaluering og statistisk optimering International evaluering Det internationale evalueringspanel var generelt tilfreds med både vandløbsprogrammet og med kildeprogrammet. Kildeprogrammet er alligevel standset, da det vurderes at der vil være relativt lille udbytte af at fortsætte overvågningen. Evalueringspanelet anbefalede desuden at bruge erfaringen med miljøfremmede stoffer i NOVA til at målrette overvågningen mere fremover. Dette er sket på tværs af delprogrammer i en tværfaglig arbejdsgruppe Statistisk optimering En statistisk optimeringsanalyse viste at antallet af stationer i naturlige vandløb er for lille og må forøges hvis det er muligt; til gengæld bør man ekstensivere prøvetagningen til hvert andet eller hvert tredje år. Antallet af stationer i de andre belastningstyper er på et passende niveau. Det er dog næppe muligt at forøge antallet af stationer i naturlige vandløb ret meget, da Danmark er fattigt på upåvirkede vandløb af en rimelig størrelse. -3-

4 Analysen viste også, at relevante udviklingstendenser kan detekteres på mindre end 15 år for alle vandløbsstationer samt belastningstyper. Analysen påpegede, at flere havstationer for 1. og 2. ordens kystafsnit er påkrævet, hvis præcisionen skal være tilstrækkeligt god på de enkelte kystafsnit. Dette ville dog fordyre programmet ganske væsentligt, især fordi der vil blive tale om mindre og mindre vandløb, som kun udgør en lille del af den samlede tilførsel. Det vil formentlig være en bedre prioritering at udvikle bedre værktøjer til estimation af stofbelastning fra umålte oplande. Analysen viste endeligt, at antallet af DVFI-stationer kan formindskes i forhold til de 1054 i NOVA og ekstensiveres til fx hvert 3. år. Der er derfor sket en mindre reduktion i antal og en ekstensivering i frekvens, men kun til en vis grad, da der fra politisk/administrativt hold er krav om at kunne give en status årligt. For delprogrammets to hovedtemaer "Økologisk vandløbskvalitet" og "Vandkemi og stoftransport" er strategien derfor følgende: Økologisk vandløbskvalitet Den økologiske overvågning består af en ekstensiv ( 800 stationer, hvert 3.-6.år) og en intensiv del (50 stationer, hvert år). På 250 af de ekstensive stationer foretages der desuden årlige bedømmelser af vandløbsfauna. Den ekstensive overvågning foretages på 680 repræsentative strækninger som er påvirkede af menneskelig aktivitet, samt 120 referencestrækninger. Det ekstensive stationsnet vil give et landsdækkende billede af den økologiske tilstand i vandløb og de vandløbsnære arealer, samt de mulige årsager til manglende opfyldelse af målsætningen. Det intensive program vil afdækkeårsagernetilevt.manglendeopfyldelseafmålsætningerogværeetredskab til at fastlægge de nødvendige tiltag i forbindelse med forvaltningen af vandløb. Stationerne er udvalgt således at tidsserier opretholdes fra sidste periode i overvågningsprogrammet. Derudover tilstræbes størst muligt sammenfald mellem økologiske stationer og vandkemistationer i vandløb. Hovedvægten i undersøgelsesprogrammet ligger på de økologiske parametre, navnlig vandløbsinvertebrater, planter og fisk, men også en række fysiske og kemiske parametre indgår, dels som direkte udtryk for vandløbets tilstand, dels som udtryk for påvirkende og forklarende faktorer. Stationsnettet er i høj grad rettet mod at opfylde Vandrammedirektivets krav, men også de naturtyper og arter i relation til Habitatdirektivet skal indgå. Ved den konkrete fastlæggelse af stationerne skal det sikres at en række andre behov også tilgodeses. Stationer udpeges i Skjern Å til opfølgning på restaureringsprojektet. VMP II forundersøgelser fortsættes i vådområder i form af botaniske undersøgelser Vandkemi og stoftransport Programmet for vandkemi og stoftransport består af 180 stationer. Heraf er 10 lokaliseret i referencevandløb. Den statistiske optimeringsanalyse anbefalede et højere antal referencevandløb, men det vil i praksis være meget vanskeligt at finde. De stationer som ligger nær et vandløbs udmunding i havet havbelastningsstationerne - indgår ved beregning af vand- og stoftilførslen til de marine kystafsnit, herunder tilførslen til de marine konventionsområder. En anden del af stationerne typeoplandene bruges ved vurdering af udviklingstendenser i stoftransport og relationen til -4-

5 oplandskarakteristika, herunder landbrugsdrift og udledninger fra punktkilder. En række stationer anvendes i begge sammenhænge. På 5 af de større havbelastningsstationer måles der miljøfremmede stoffer og tungmetaller for at få et estimat af tilførslen af disse til havet og for at have et overordnet billede af stoffernes eventuelle forekomst i vandmiljøet. På 4 særligt udpegede stationer med lange tidsserier analyseres der desuden for en række parametre i medfør af EU s rådsbeslutning Exchange of Information. Ud over de ovenfor nævnte stationer er der 9 stationer med lange tidsserier på hydrometri, hvorpå der udelukkende måles vandføring og vandstand, de tidligere statslige hydrometristationer. Måleprogrammet har hovedvægten på vandføring og næringsstofkoncentrationer, som er nøgleparametre i relation til både Vandmiljøplanen og de marine konventioner. Miljøfremmede stoffer og tungmetaller indgår desuden i beskedent omfang ligesom der i referencevandløbene indgår en række parametre (makroioner, DOC), som over et længere tidsperspektiv kan bruges som indikatorer på effekten af klimaændringer. Tabel 7.1. Oversigt over hvilke forpligtelser de enkelte (del-)aktiviteter skal opfylde (del-)aktivitet VMP VRD Naturov. strategi Havkonventioner Skjern Å VMP2- områder Økologisk stationsnet x x x x Stoftransporttypeoplande x x x Stoftransporthavbelastning x x x Tabel 7.2. Oversigtstabel over delelementer i vandløbsprogrammet. Parentes indikerer at elementet kun indgår på et mindre antal stationer. Del-elementer Økologisk stationsnet Stoftransport stationsnet Vandføring + + ph, temperatur Næringsstoffer + + Organisk stof + + Macroioner + (+) Tungmetaller (+) Miljøfremmede stoffer (+) Smådyr (DVFI) + Vandplanter + Fisk + Planter på det vandløbsnære areal + Fysisk beskrivelse af vandløb + Jordbundskemi/karakteristik + Arealbeskrivelse + -5-

6 Relationer til andre delprogrammer: Det marine delprogram: Den væsentligste behov for det marine FDC er at få en opgørelse af tilførselen til de 9 (6 i NOVA) typeområder med god tidslig opløsning og en god præcision. Det er derfor vigtigt at sikre et tilstrækkeligt antal stationer i disse oplande ved den konkrete udvælgelse af stationer i havbelastningsnetværket. Tilførslen til de øvrige marine områder skal ikke nødvendigvis have den samme opløsningogpræcision,ogderkangodtanvendesenhøjeregradafmodelleringsåfremt det vurderes fagligt forsvarligt. Søer: Søprogrammet har fortsat brug for opgørelser af tilførsel og fraførsel af vand og stof til og fra de intensive søer. Det skal derfor sikres at de nødvendige tilløbs- og afløbsstationer indgår i vandløbsprogrammet. For sø-tilløb skal der tilstræbes overlap med typeoplandsstationer, mens der for sø-afløb kan blive tale om havbelastningsstationer. I NOVA-2003 er nogle af disse stationer finansielt en del af sø-programmet, mens andre er en del af vandløbsprogrammet. Denne ordning vil blive ændret således at alle stationerne er funderet i vandløbsprogrammet ligesom havbelastningsstationerne. Retentionen i overvågningssøerne skal bruges af vandløbsprogrammet ved kildeopsplitning af stoftransport til marine kystafsnit. Punktkilder: Opgørelser over den samlede belastning fra punktkilder i hvert enkelt vandløbsopland og marint kystafsnit skal bruges i forbindelse med kildeopsplitning af stoftransport. Terrestrisk natur: Det skal sikres at relevante naturtyper, relevante habitatområder og relevante arter er dækket bedst muligt for at bidrage til rapportering i medfør af Habitatdirektivet. 7.5 Programmets indhold Måleprogrammet for de forskellige dele af overvågningsprogrammet for vandløb fremgår af tabel 7.3 (vandkemi og fysiske parametre) og 7.4 (biologiske elementer). Prøvetagningsfrekvenserne er gennemsnitlige, således at de kan være højere eller lavere på forskellige stationer. Der kan ligeledes være parametre som ikke indgår i måleprogrammet på enkelte stationer. Det nøjagtige måleprogram på de enkelte stationer fremgår af programbeskrivelsens del

7 Tabel 7.3 Vandkemi og fysiske parametre Stationstype Økologisk ekstensivt Økologisk intensivt Stoftransport reference Søtilløb/-afløb Stoftransport øvrige Hydrometri Exchange of Information Antal stationer Antal under-søgelsesår i perioden Prøvetagningsfrekvens i undersøgelsesår *) 18*) 12*) 12 Vandføring Kontinuert vandstand Temperatur ph Alkalinitet Nitrat-/nitrit-N Ammonium-N Total N Ortofosfat-P Total P BI COD + Total Fe Suspenderet stof DOC + Ca Mg + Na SO4 + HCO Si + Cl Fækale coli + Konduktivitet + Detergenter + Hg + + Cd + + Pb + Cu ****) + Zn ****) + Miljøfremmede stoffer ****) + *) gennemsnit for alle stationer, kan variere ca. +/- 50% afhængig af vandløbets hydrologiske respons. Se programbeskrivelsens del 3 for detaljer. **) kun een gang i perioden ***) ikke på alle stationerne ****) kun på 5 stationer Prøvetagnings- og analysemetoder er specificerede i den tekniske anvisning -7-

8 Tabel 7.4. Økologiske parametre Stationstype Økologisk ekstensivt Økologisk intensivt Antal stationer Antal under-søgelsesår i perioden Prøvetagningsfrekvens i undersøgelsesår 1 1 Makroinvertebrater (DVFI) + + Vandplanter + + Fisk + + Planter på det vandløbsnære areal + + do. opmålt i permanente transekter + Fysisk beskrivelse af vandløb + + do. udvidet + Hydrologisk regime + + Jordbundskemi/karakteristik + Udvidet arealbeskrivelse Parametre Vandføring Vandføring måles med vingemålinger, typisk med lavere frekvens (12 gange årligt) end de vandkemiske parametre. På de fleste stoftransportstationer (ca. 140) er der opstillet stationer til kontinuert registrering af vandstand. Vandføringen for hvert enkelt døgn beregnes enten ved relationen mellem øjebliksvandføring og vandstand på samme station eller mellem øjebliksvandføring og vandføring på en nærtliggende station. I enkelte tilfælde anvendes andre metoder som f.ex. oplandsarealkorrektion. Kemiske parametre Enkelte stoffer måles med et modificeret program i forhold til den generelle rutine. Jern indgår kun på stationer hvor det erfaringsvis findes i forholdsvis høje koncentrationer (> 0,3 mg/l) og måles kun 4 gange årligt. Alkaliniteten indgår kun på stationer hvor den erfaringsvis er lav (<1,5 mmol/l). Suspenderet stof indgår kun på stoftransportstationer som bruges ved indberetning af havbelastning til OSPAR. Miljøfremmede stoffer En række pesticider og andre miljøfremmede stoffer (se del 3) måles på 5 større vandløbsstationer og kun med en frekvens på 12 gange årligt. -8-

9 Økologiske og morfometriske / fysiske parametre Planter, makroinvertebrater og fisk opgøres kvantitativt mens planter på vandløbsnært areal opgøres semikvantitativt og kvalitativt. Under den intensive økologiske del vil der desuden blive lavet (semi-) kvantitativ opgørelse af vegetationen i permanente transekter vinkelret på vandløbet. Makroinvertebrater indsamles forår og planter/fisk sensommer. Den fysiske beskrivelse omfatter morfologi af vandløb og vandløbsnært areal, simple mål for deposition og erosion i vandløb og på vandløbsnært areal, samt hydrologisk regime i vandløb. Udover de rutinemæssige undersøgelser af vandløbsinvertebrater, fisk og planter som specificeret i den tekniske anvisning, er der en række arter som specifikt skal overvåges på de lokaliteter hvor de indgår i udpegningsgrundlaget for habitater under EU Habitatdirektiv/NATURA På 160 større vandløbsstationer foretages de økologiske undersøgelser hvert 3. år, mens de på de øvrige stationer kun foretages hvert 6. år. På 200 stationer i det ekstensive økologiske netværk foretages der desuden årlig bedømmelse af vandløbsfauna (DVFI) som supplement til de undersøgelser der ellers foretages hvert 6. år. Øvrige informationer Der indsamles en række yderligere informationer som anvendes ved analyse, modellering og tolkning af overvågningsdata. Disse informationer indsamles med forskellig frekvens afhængig af deres karakter og anvendelse. Klimadata fra DMI (årligt) anvendes i forbindelse med vandbalance- og stoftransportberegninger for stoftransportstationerne. Den geografiske lokalisering og de digitale oplandsgrænser for de enkelte stationer (opdateres løbende) bruges i forbindelse med GIS-baseret modellering og aggregering af andre informationer på oplandsniveau. Landbrugsdata omkring husdyrhold og dyrkningspraksis (hvert 3. år) samt fosforstatus i landbrugsjorden anvendes i forbindelse med udvaskningsberegninger i oplandene til de stoftransportstationer som indgår i typeoplandsnettet. I de økologiske stationsnet indsamles oplysninger om opgravning og grødeskæring samt tilgængelige oplysninger om hvorvidt det vandløbsnære areal har været under landbrugsmæssig drift (græsning, omdrift) Lokalisering af stationerne Ekstensivt økologisk stationsnet De 800 ekstensive økologiske stationer skal udgøre et repræsentativt udsnit af de danske vandløb. De er udpeget således at de dækker forskellige typer med hensyn til geografisk fordeling, vandløbsstørrelse, typen/graden af menneskelig påvirkning. Der er dog samtidig taget hensyn til at de skal omfatte habitatområder, hvor type eller udpegningsgrundlag hører under vandløbsprogrammet Ligeledes er der udlagt 3 stationer i det område hvor Skjern Å er restaureret samt stationer i en række VMP2-områder, hvor der sidst i programperioden vil blive foretaget en undersøgelse med fokus på de botaniske elementer. Intensivt økologisk stationsnet De 50 intensive økologiske stationer er lokaliseret med 5 stationer i hvert af de 10 udvalgte større vandløbssystemer. I hvert vandløbssystem er således respræsenteret både de øvre og de nedre dele af vandløbet. -9-

10 Stoftransportstationsnet De 180 stoftransportstationer aftalt under vandløbsprogrammet indgår dels i et havbelastningsnetværk, dels et typeoplandsnetværk. Mange stationer indgår i begge. Desuden er der en række tilløb og afløb til de intensive søer, aftalt under søprogrammet samt 5 vandløbsstationer under landovervågningsprogrammet (tabel 7.5). Tabel 7.5. Vandløbsstationer. Tallene gælder NOVA2003 og skal opdateres (=en lille reduktion) når de enkelte stationer er aftalt. 1.Vandløb 2. Vandløb (søtilløb) 3. Vandløb (søafløb) 4. Søtilløb (vandløb) 5. Søafløb (vandløb) 6. Søtilløb 7. Søafløb 9. LOOP (vandløb) Ialt Typeopland Havbelastning Havb. + typeopl Andredeleaf stationsnet Ialt Typer: 1: stationen anvendes kun i vandløbsprogrammet, 2: stationen er aftalt i vandløbsprogrammet, men anvendes også som søtilløb, 3: stationen er aftalt i vandløbsprogrammet, men anvendes også som søafløb, 4: stationen er aftalt i søprogrammet (tilløb), men anvendes også i vandløbsprogrammet, 5: stationen er aftalt i søprogrammet (afløb), men anvendes også i vandløbsprogrammet, 6: stationen er aftalt i søprogrammet (tilløb), og anvendes kun i dette program, 7: stationen er aftalt i søprogrammet (afløb), og anvendes kun i dette program, 8: stationen er aftalt i landovervågningsprogrammet, og anvendes kun i dette program, 9: stationen er aftalt i landovervågningsprogrammet, men anvendes også i vandløbsprogrammet. Tilførslen af vand og stof til havet beregnes på baggrund af data fra 110 stoftransportstationer. Disse dækker tilførslen fra ca. 49% af Danmarks areal. Den danske kystlinie er inddelt i 9 afsnit (1.ordens kystafsnit), som igen er underinddelt i 49 mindre afsnit (2.ordens kystafsnit). Den årlige tilførsel beregnes for hvert 2. ordens kystafsnit, som Danmarks kystlinie er inddelt i. Desuden beregnes den månedlige tilførsel til hvert 1.ordens kystafsnit. Tilførslen fra det umålte opland beregnes ved modellering ud fra de målte data. Metoderne er specificeret i teknisk anvisning. Stationer som indgår i typeoplandsnettet er klassificeret ud fra oplandskarakteristika vedrørende de væsentligste forureningskilder. Der opereres i dataanalysen med følgende typer: naturvandløb, vandløb med punktkilder, vandløb i landbrugsoplande, som sammenlignes med hensyn til udvikling i stofkoncentrationer og -transport. For alle stoftransportstationer beregnes tilførslen af kvælstof, fosfor og organisk stof fordelt på en række kilder, både punktkilder og diffuse kilder. Fordelingen beregnes på baggrund af målte stofkoncentrationer og vandtransport samt data på tilførslen -10-

11 fra punktkilder, indsamlet under delprogrammet for hydrologiske punktkilder. Metoderne er specificeret i teknisk anvisning. 7.6 Væsentlige ændringer ift. NOVA-2003 De væsentligste ændringer er følgende: Delprogrammet "kilder og kildebække" udgår Intensiv fosfortransport-måling udgår Måling af pesticider i landbrugsoplande udgår Flere biologiske, fysiske og kemiske kvalitetselementer er medtaget i vandløbene (vandplanter, fisk, fysiske forhold etc.) Nedenstående skema viser forskelle mellem de to programmer: Vandløb Antal stationer NOVA 2003 Antal prøver pr. år Antal stationer NOVANA Antal prøver pr. år Kemi Standardpakke vandkemi Intensiv fosfortransport Vandføring Tungmetaller & MFS Pesticider i landbrugsoplande Ekstensiv økol.: Vandløbsfauna (DVFI) 444*) /6 Planter, fisk /6 Intensiv økol.: Vandløbsfauna (DVFI) /2 planter, fisk ½ /2 Indsamling af oplandsdata 25 1/6 91 1/3-1/6 *) blev udvidet til 1053 stationer, dette blev finansieret af uforbrugte midler som var afsat til miljøfremmede stoffer Kilder og kildebække Antal stationer NOVA 2003 Antal prøver pr. år Kemi ph, kvælstof, fosfor og jern 59 1 Vandføring 59 1 NOVANA Antal Antal prøver stationer pr. år Kilder og kildebække er ikke medinovana 7.7 Temaspecifikke forudsætninger FDC ferskvand/vandløb leverer opgørelser til FDC hav som følger: Modelleret årlig tilførsel af vand, N og P til 1.ordens kystafsnit pr. 1/7 Endelig opgørelse af tilførslen af vand, N, P og BI5, månedsvis til 1.ordens kystafsnit og helårligt til 2.ordens kystafsnit. pr. 5/

12 FDC ferskvand/vandløb bidrager til rapportering af HAV og LOOP FDC punktkilder leverer opgørelser over den samlede tilførsel af N, P og BI5 for hver enkelt type punktkilde til hvert enkelt 2.ordens marint kystafsnit. FDC ferskvand/søer leverer opgørelse over den samlede retention af N og P i søerne i oplandene til hvert enkelt 2.ordens marint kystafsnit. FDC ferskvand skal bidrage med data til FDC naturs rapportering i forbindelse med Habitatdirektivet. Der er ingen specifikke forudsætninger for vandløbsprogrammet. 7.8 Konsekvenser af programmet i forhold til behovsopgørelsen Generelt opfylder delprogrammet de nationale og internationale rapporteringsforpligtelser. Opgørelse af miljøfarlige stoffer tilført havet er stadig ikke tilstrækkelige jvf. kravene ihelcom-ogospar-anbefalinger. -12-

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende

Læs mere

Programbeskrivelse 2. del

Programbeskrivelse 2. del Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse 2. del Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med DMU

Læs mere

Søovervågningen omfatter belysning af tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske variable i ferskvands- og brakvandssøer.

Søovervågningen omfatter belysning af tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske variable i ferskvands- og brakvandssøer. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 8 Søer 8.1 Indledning Det nationale søovervågningsprogram gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem amtskommunerne og Københavns

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

REDEGØRELSE NR. 1 2000. NOVA-2003 Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003

REDEGØRELSE NR. 1 2000. NOVA-2003 Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003 REDEGØRELSE NR. 1 2000 NOVA-2003 Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003 Indhold Indhold 3 Forord 9 1 INDLEDNING... 11 1.1 VANDMILJØPLANENS OVERVÅGNINGSPROGRAM

Læs mere

Den faglige baggrund for NOVANA

Den faglige baggrund for NOVANA Den faglige baggrund for NOVANA Nikolai Friberg Disposition 1. Introduktion 2. Krav og begrænsninger 3. Værktøjskasse 4. Design og strategi 5. Udvælgelse af stationer 1 Krav og begrænsninger det nye overvågningsprogram

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009

Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009 Teknisk anvisning fra DMU, nr. 21 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA

Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA 2 4.1 Vandmiljøplanens overvågningsprogram...3 4.1.1 Indledning...3 4.1.2 Om at forstå

Læs mere

Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet

Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet

Læs mere

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012 VANDLØB 2011 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VANDLØB 2011 NOVANA Videnskabelig

Læs mere

Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009

Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Teknisk anvisning fra DMU nr. 21, 4. udgave, 2007 Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 Peter Wiberg-Larsen (redaktør)

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-2015. Programbeskrivelse

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA

Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA Annette Baattrup-Pedersen Afd. for Ferskvandsøkologi Kvalitetssikring på forskellige niveauer EU-direktiver mm NOVANA Tekniske anvisninger Feltundersøgelser

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand og økologiske potentiale Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det

Læs mere

Programbeskrivelse 1. del

Programbeskrivelse 1. del Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 780 Offentligt Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.

Læs mere

VANDLØB 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

VANDLØB 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET VANDLØB NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 711 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 711 2009 Jens Bøgestrand, redaktør DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

Læs mere

Vandløb og kilder 2000

Vandløb og kilder 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Vandløb og kilder 2000 Faglig rapport fra DMU, nr. 378 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Vandløb og kilder 2000 Faglig

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 642, 2007. Vandløb 2006 NOVANA

Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 642, 2007. Vandløb 2006 NOVANA Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 642, 2007 Vandløb 2006 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 642, 2007 Vandløb

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Sammenfatning. Kvælstof

Sammenfatning. Kvælstof Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1 Indhold 7.2 Modellering

Læs mere

Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer

Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer ATV temadag 4. marts 2013 Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling, GEUS Grundvandsbeskyttelse og drikkevandsinteresser

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer

Læs mere

VANDLØB 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

VANDLØB 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr VANDLØB 213 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 121 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VANDLØB 213 NOVANA Videnskabelig

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Revisionshistorie metodedatablade, kemi

Revisionshistorie metodedatablade, kemi Revisionshistorie metodedatablade, kemi Metodedatablad Version Revision Dato M037, Specificeret, at metodedatabladet gælder for alkaliniteter 28.10.2015 Alkalinitet over eller lig med 0,5 mmol/l M031,

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder.

Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder. Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder. Indhold: 1 BAGGRUND OG OMFANG 1 2 BESKRIVELSE AF BELASTNINGSOPGØRELSER 2 2.1 NUVÆRENDE BELASTNING 2 2.1.1 Niveau 1 opgørelse

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 2 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 3 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Revisionshistorie - metodedatablade

Revisionshistorie - metodedatablade Revisionshistorie - metodedatablade Metodedatablad Version Revision Dato M059, 03 Under målemetode er behandling med stærk syre 04.02.2015 Glyphosat og AMPA fjernet. Krav til konservering og opbevaring

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 379 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

VANDLØB 2010 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

VANDLØB 2010 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr VANDLØB 2010 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 4 2011 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VANDLØB 2010 NOVANA Videnskabelig

Læs mere

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016 Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner

Læs mere

VANDLØB 2009 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

VANDLØB 2009 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET VANDLØB 29 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 84 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB 29 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 84 21 Peter Wiberg-Larsen 1 Jørgen Windolf 1

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning

Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning Januar 2017 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Tekst: Flemming Mønsted Claësson ISBN:

Læs mere

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02. Version: 3 Forfattere:

Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02. Version: 3 Forfattere: Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02 Version: 3 Forfattere: Gyldig fra: 1.7.2014 Peter Wiberg-Larsen Sider: 17 FDC for Ferskvand, Bioscience, AU

Læs mere