7 Vandløb. 7.1 Indledning. 7.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2

Transkript

1 Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 7 Vandløb 7.1 Indledning Overvågningsprogrammet for vandløb gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem amterne, Københavns kommune og staten, idet amterne gennemfører prøvetagning samt den primære databehandling og rapportering, og DMU ved Fagdatacenter for Ferskvand indsamler, behandler og rapporterer landsdækkende. Overvågningen i Vandløbsprogrammet omfatter status og udvikling i tilstanden i vandløb og de omgivende arealer, transporten af næringsstoffer og organisk stof til søer og marine områder. Forekomst af miljøfremmede stoffer undersøges også i vandløb. Overvågning af natur i vandløb og de omgivende arealer er integreret i overvågningsprogrammet. 7.2 Baggrund og status Vandkvalitet og stoftransport Næringsstoffer og organisk stof har siden starten på Vandmiljøplanens Overvågningsprogram i 1989 været en væsentlig del af den nationale overvågning, fordi forurening med organisk stof og næringsstofferne kvælstof og fosfor er de vigtigste årsager til dårlig tilstand i mange danske vandområder. Tilledningen til vandmiljøet med fosfor og organisk stof er på nationalt plan væsentligt nedbragt fordi spildevand fra byerne nu renses meget bedre end før. De senere år er der også sket en reduktion i kvælstoftilledning, dels fordi spildevandsrensningen er forbedret, men især fordi det dyrkningsbetingede bidrag er reduceret. De dyrkningsrelaterede udledninger af både kvælstof og fosfor er dog stadig i mange områder den væsentligste kilde til stoftransporten i vandløb og dermed også til fosfor- og kvælstoftransporten til søer og fjorde. Resultater fra overvågningen i siden 1989 fra vandløbsstationer med forskellige natur- og kulturgivne forhold i oplandet - de såkaldte typeoplande - har været velegnede til at dokumentere udviklingen i stoftransporten i vandløb. Typeoplandene har også dokumenteret hvorledes stoftransporten har forskellig størrelsesorden og udviklingstendens i oplande med påvirkning af enten spildevand eller landbrugsdrift kontra oplande i naturområder. Stationer tæt på vandløbenes udløb i havet de så- -1-

2 kaldte havbelastningsstationer har tilsvarende kunnet dokumentere ændringer i den samlede tilførsel af kvælstof, fosfor og organisk stof til de danske kystområder. Udviklingen har gennem de senere år kunnet påvises med stedse større statistisk sikkerhed, dels fordi den reelle udvikling når længere for hvert år, men også fordi statistiske analysemetoder kræver en vis årrække for at kunne påvise en udvikling med sikkerhed. Det er væsentligt at fastholde et stationsnet som også fremover kan påvise udviklingstendenser med tilstrækkelig stor sikkerhed. Der har i NOVA været udført specielle oplandsanalyser i udvalgte landbrugsoplande for at belyse sammenhænge mellem oplandskarakteristika og stofudvaskning. Fremover er der behov for en landsdækkende kobling mellem den målte stoftransport i hvert opland og GIS-relateret information om f.eks. arealudnyttelse og husdyrhold, navnlig udtræk fra landbrugets registre. En bedre kobling til de betydende faktorervilstyrkedetfagligegrundlagforbeslutningsprocessenoggivemerepræcise knapper at skrue på Miljøfremmede stoffer og tungmetaller I perioden er der blevet målt tungmetaller, pesticider og andre miljøfremmede stoffer i 5 større vandløb. Desuden er der blevet målt pesticider i 25 mindre landbrugsoplande i LOOP-områderne. Det har vist sig at en række stoffer kan genfindes i vandløbene, men det vides ikke om der er skadelige virkninger på dyre- og plantelivet. Forekomsten af pesticider har vist sig at være næsten ens i større vandløb og mindre landbrugsvandløb. En lang række stoffer er slet ikke fundet med værdier over detektionsgrænsen og der er derfor i NOVANA reduceret kraftigt i listen af stoffer der analyseres for Vandløbskvalitet Det hidtidige nationale overvågningsprogram har hovedsagelig omfattet undersøgelser af vandløbskvaliteten bedømt ud fra smådyrsfaunaens sammensætning. Resultaterne har kun i mindre omfang forbedret vor viden om vandløbenes miljøtilstand, udvikling heri og årsagerne hertil. I perioden har der derfor været et udvidet biologiprogram med henblik på at belyse sammenhænge mellem kulturgivne påvirkninger og den aktuelle tilstand, herunder specielt betydningen af de fysiske forhold i vandløb. Det udvidede biologiprogram omfattede en række mindre vandløb i landbrugsområder, da miljøtilstanden i sådanne vandløb ofte er utilfredsstillende. I NOVANA skal overvågningen tilgodese krav i forbindelse med EU s Vandrammedirektiv og Habitatdirektivet. Derfor vil der fremover blive lagt større vægt på flere biologiske, fysiske og kemiske kvalitetsparametre, ligesom visse arter og naturtyper af relevans for Habitatdirektivet vil blive inddraget. Overvågningen af vandløb er tilrettelagt, så den i videst muligt omfang tilgodeser kravene i forbindelse med EU s Vandrammedirektiv og Habitatdirektivet samt Danmarks forpligtelser i forbindelse med de internationale marine konventioner vedrørende Nordsøen og Østersøen. Overvågningen tilgodeser også behovene i relation til Nitratdirektivet, EU s Rådsbeslutning om større vandløb og deltagelse i E- EA s overvågningsnetværk Eurowaternet. -2-

3 Overvågningen skal opfylde kravene til Vandmiljøplanens Overvågningsprogram i medfør af Indenrigsministeriets aktstykke nr. 46 af 19. oktober Den skal ligeledes bidrage til at opfylde behovet for naturovervågning samt overvågning af effekten af restaureringsprojekter i Skjern Å og i VMP2-vådområderne. 7.3 Formål Programmets overordnede formål er at: Beskrive forureningskilder og andre påvirkninger og deres effekt på tilstand og udvikling i vandløb og vandløbsnære arealer Overordnet dokumentere effekten af nationale vandmiljø- og naturhandlingsplaner og foranstaltninger - herunder om målsætningen er nået og om udviklingen går i den ønskede retning Dokumentere om målsætningen er nået for udvalgte vandløb i henhold til Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet Opfylde Danmarks forpligtelser ihenholdtileu-lovgivning, internationale konventioner og national lovgivning Bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlingsplaner, regional forvaltning og andre foranstaltninger til forbedring af vandmiljø og natur, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer 7.4 Strategi Overvågningen af vandløb er tilrettelagt ud fra de overordnede målsætninger om at opgøre vand- og stoftransporten til søer og marine områder samt følge udviklingen i vandløbskvaliteten. Endvidere skal sammenhæng mellem tilledningen fra vandløbsoplande og næringsstoffernes forekomst i vandløb belyses. Den overordnede struktur ligner NOVA, men der er dog sket nogen tilretning som konsekvens af bl.a. den internationale evaluering og statistisk optimering International evaluering Det internationale evalueringspanel var generelt tilfreds med både vandløbsprogrammet og med kildeprogrammet. Kildeprogrammet er alligevel standset, da det vurderes at der vil være relativt lille udbytte af at fortsætte overvågningen. Evalueringspanelet anbefalede desuden at bruge erfaringen med miljøfremmede stoffer i NOVA til at målrette overvågningen mere fremover. Dette er sket på tværs af delprogrammer i en tværfaglig arbejdsgruppe Statistisk optimering En statistisk optimeringsanalyse viste at antallet af stationer i naturlige vandløb er for lille og må forøges hvis det er muligt; til gengæld bør man ekstensivere prøvetagningen til hvert andet eller hvert tredje år. Antallet af stationer i de andre belastningstyper er på et passende niveau. Det er dog næppe muligt at forøge antallet af stationer i naturlige vandløb ret meget, da Danmark er fattigt på upåvirkede vandløb af en rimelig størrelse. -3-

4 Analysen viste også, at relevante udviklingstendenser kan detekteres på mindre end 15 år for alle vandløbsstationer samt belastningstyper. Analysen påpegede, at flere havstationer for 1. og 2. ordens kystafsnit er påkrævet, hvis præcisionen skal være tilstrækkeligt god på de enkelte kystafsnit. Dette ville dog fordyre programmet ganske væsentligt, især fordi der vil blive tale om mindre og mindre vandløb, som kun udgør en lille del af den samlede tilførsel. Det vil formentlig være en bedre prioritering at udvikle bedre værktøjer til estimation af stofbelastning fra umålte oplande. Analysen viste endeligt, at antallet af DVFI-stationer kan formindskes i forhold til de 1054 i NOVA og ekstensiveres til fx hvert 3. år. Der er derfor sket en mindre reduktion i antal og en ekstensivering i frekvens, men kun til en vis grad, da der fra politisk/administrativt hold er krav om at kunne give en status årligt. For delprogrammets to hovedtemaer "Økologisk vandløbskvalitet" og "Vandkemi og stoftransport" er strategien derfor følgende: Økologisk vandløbskvalitet Den økologiske overvågning består af en ekstensiv ( 800 stationer, hvert 3.-6.år) og en intensiv del (50 stationer, hvert år). På 250 af de ekstensive stationer foretages der desuden årlige bedømmelser af vandløbsfauna. Den ekstensive overvågning foretages på 680 repræsentative strækninger som er påvirkede af menneskelig aktivitet, samt 120 referencestrækninger. Det ekstensive stationsnet vil give et landsdækkende billede af den økologiske tilstand i vandløb og de vandløbsnære arealer, samt de mulige årsager til manglende opfyldelse af målsætningen. Det intensive program vil afdækkeårsagernetilevt.manglendeopfyldelseafmålsætningerogværeetredskab til at fastlægge de nødvendige tiltag i forbindelse med forvaltningen af vandløb. Stationerne er udvalgt således at tidsserier opretholdes fra sidste periode i overvågningsprogrammet. Derudover tilstræbes størst muligt sammenfald mellem økologiske stationer og vandkemistationer i vandløb. Hovedvægten i undersøgelsesprogrammet ligger på de økologiske parametre, navnlig vandløbsinvertebrater, planter og fisk, men også en række fysiske og kemiske parametre indgår, dels som direkte udtryk for vandløbets tilstand, dels som udtryk for påvirkende og forklarende faktorer. Stationsnettet er i høj grad rettet mod at opfylde Vandrammedirektivets krav, men også de naturtyper og arter i relation til Habitatdirektivet skal indgå. Ved den konkrete fastlæggelse af stationerne skal det sikres at en række andre behov også tilgodeses. Stationer udpeges i Skjern Å til opfølgning på restaureringsprojektet. VMP II forundersøgelser fortsættes i vådområder i form af botaniske undersøgelser Vandkemi og stoftransport Programmet for vandkemi og stoftransport består af 180 stationer. Heraf er 10 lokaliseret i referencevandløb. Den statistiske optimeringsanalyse anbefalede et højere antal referencevandløb, men det vil i praksis være meget vanskeligt at finde. De stationer som ligger nær et vandløbs udmunding i havet havbelastningsstationerne - indgår ved beregning af vand- og stoftilførslen til de marine kystafsnit, herunder tilførslen til de marine konventionsområder. En anden del af stationerne typeoplandene bruges ved vurdering af udviklingstendenser i stoftransport og relationen til -4-

5 oplandskarakteristika, herunder landbrugsdrift og udledninger fra punktkilder. En række stationer anvendes i begge sammenhænge. På 5 af de større havbelastningsstationer måles der miljøfremmede stoffer og tungmetaller for at få et estimat af tilførslen af disse til havet og for at have et overordnet billede af stoffernes eventuelle forekomst i vandmiljøet. På 4 særligt udpegede stationer med lange tidsserier analyseres der desuden for en række parametre i medfør af EU s rådsbeslutning Exchange of Information. Ud over de ovenfor nævnte stationer er der 9 stationer med lange tidsserier på hydrometri, hvorpå der udelukkende måles vandføring og vandstand, de tidligere statslige hydrometristationer. Måleprogrammet har hovedvægten på vandføring og næringsstofkoncentrationer, som er nøgleparametre i relation til både Vandmiljøplanen og de marine konventioner. Miljøfremmede stoffer og tungmetaller indgår desuden i beskedent omfang ligesom der i referencevandløbene indgår en række parametre (makroioner, DOC), som over et længere tidsperspektiv kan bruges som indikatorer på effekten af klimaændringer. Tabel 7.1. Oversigt over hvilke forpligtelser de enkelte (del-)aktiviteter skal opfylde (del-)aktivitet VMP VRD Naturov. strategi Havkonventioner Skjern Å VMP2- områder Økologisk stationsnet x x x x Stoftransporttypeoplande x x x Stoftransporthavbelastning x x x Tabel 7.2. Oversigtstabel over delelementer i vandløbsprogrammet. Parentes indikerer at elementet kun indgår på et mindre antal stationer. Del-elementer Økologisk stationsnet Stoftransport stationsnet Vandføring + + ph, temperatur Næringsstoffer + + Organisk stof + + Macroioner + (+) Tungmetaller (+) Miljøfremmede stoffer (+) Smådyr (DVFI) + Vandplanter + Fisk + Planter på det vandløbsnære areal + Fysisk beskrivelse af vandløb + Jordbundskemi/karakteristik + Arealbeskrivelse + -5-

6 Relationer til andre delprogrammer: Det marine delprogram: Den væsentligste behov for det marine FDC er at få en opgørelse af tilførselen til de 9 (6 i NOVA) typeområder med god tidslig opløsning og en god præcision. Det er derfor vigtigt at sikre et tilstrækkeligt antal stationer i disse oplande ved den konkrete udvælgelse af stationer i havbelastningsnetværket. Tilførslen til de øvrige marine områder skal ikke nødvendigvis have den samme opløsningogpræcision,ogderkangodtanvendesenhøjeregradafmodelleringsåfremt det vurderes fagligt forsvarligt. Søer: Søprogrammet har fortsat brug for opgørelser af tilførsel og fraførsel af vand og stof til og fra de intensive søer. Det skal derfor sikres at de nødvendige tilløbs- og afløbsstationer indgår i vandløbsprogrammet. For sø-tilløb skal der tilstræbes overlap med typeoplandsstationer, mens der for sø-afløb kan blive tale om havbelastningsstationer. I NOVA-2003 er nogle af disse stationer finansielt en del af sø-programmet, mens andre er en del af vandløbsprogrammet. Denne ordning vil blive ændret således at alle stationerne er funderet i vandløbsprogrammet ligesom havbelastningsstationerne. Retentionen i overvågningssøerne skal bruges af vandløbsprogrammet ved kildeopsplitning af stoftransport til marine kystafsnit. Punktkilder: Opgørelser over den samlede belastning fra punktkilder i hvert enkelt vandløbsopland og marint kystafsnit skal bruges i forbindelse med kildeopsplitning af stoftransport. Terrestrisk natur: Det skal sikres at relevante naturtyper, relevante habitatområder og relevante arter er dækket bedst muligt for at bidrage til rapportering i medfør af Habitatdirektivet. 7.5 Programmets indhold Måleprogrammet for de forskellige dele af overvågningsprogrammet for vandløb fremgår af tabel 7.3 (vandkemi og fysiske parametre) og 7.4 (biologiske elementer). Prøvetagningsfrekvenserne er gennemsnitlige, således at de kan være højere eller lavere på forskellige stationer. Der kan ligeledes være parametre som ikke indgår i måleprogrammet på enkelte stationer. Det nøjagtige måleprogram på de enkelte stationer fremgår af programbeskrivelsens del

7 Tabel 7.3 Vandkemi og fysiske parametre Stationstype Økologisk ekstensivt Økologisk intensivt Stoftransport reference Søtilløb/-afløb Stoftransport øvrige Hydrometri Exchange of Information Antal stationer Antal under-søgelsesår i perioden Prøvetagningsfrekvens i undersøgelsesår *) 18*) 12*) 12 Vandføring Kontinuert vandstand Temperatur ph Alkalinitet Nitrat-/nitrit-N Ammonium-N Total N Ortofosfat-P Total P BI COD + Total Fe Suspenderet stof DOC + Ca Mg + Na SO4 + HCO Si + Cl Fækale coli + Konduktivitet + Detergenter + Hg + + Cd + + Pb + Cu ****) + Zn ****) + Miljøfremmede stoffer ****) + *) gennemsnit for alle stationer, kan variere ca. +/- 50% afhængig af vandløbets hydrologiske respons. Se programbeskrivelsens del 3 for detaljer. **) kun een gang i perioden ***) ikke på alle stationerne ****) kun på 5 stationer Prøvetagnings- og analysemetoder er specificerede i den tekniske anvisning -7-

8 Tabel 7.4. Økologiske parametre Stationstype Økologisk ekstensivt Økologisk intensivt Antal stationer Antal under-søgelsesår i perioden Prøvetagningsfrekvens i undersøgelsesår 1 1 Makroinvertebrater (DVFI) + + Vandplanter + + Fisk + + Planter på det vandløbsnære areal + + do. opmålt i permanente transekter + Fysisk beskrivelse af vandløb + + do. udvidet + Hydrologisk regime + + Jordbundskemi/karakteristik + Udvidet arealbeskrivelse Parametre Vandføring Vandføring måles med vingemålinger, typisk med lavere frekvens (12 gange årligt) end de vandkemiske parametre. På de fleste stoftransportstationer (ca. 140) er der opstillet stationer til kontinuert registrering af vandstand. Vandføringen for hvert enkelt døgn beregnes enten ved relationen mellem øjebliksvandføring og vandstand på samme station eller mellem øjebliksvandføring og vandføring på en nærtliggende station. I enkelte tilfælde anvendes andre metoder som f.ex. oplandsarealkorrektion. Kemiske parametre Enkelte stoffer måles med et modificeret program i forhold til den generelle rutine. Jern indgår kun på stationer hvor det erfaringsvis findes i forholdsvis høje koncentrationer (> 0,3 mg/l) og måles kun 4 gange årligt. Alkaliniteten indgår kun på stationer hvor den erfaringsvis er lav (<1,5 mmol/l). Suspenderet stof indgår kun på stoftransportstationer som bruges ved indberetning af havbelastning til OSPAR. Miljøfremmede stoffer En række pesticider og andre miljøfremmede stoffer (se del 3) måles på 5 større vandløbsstationer og kun med en frekvens på 12 gange årligt. -8-

9 Økologiske og morfometriske / fysiske parametre Planter, makroinvertebrater og fisk opgøres kvantitativt mens planter på vandløbsnært areal opgøres semikvantitativt og kvalitativt. Under den intensive økologiske del vil der desuden blive lavet (semi-) kvantitativ opgørelse af vegetationen i permanente transekter vinkelret på vandløbet. Makroinvertebrater indsamles forår og planter/fisk sensommer. Den fysiske beskrivelse omfatter morfologi af vandløb og vandløbsnært areal, simple mål for deposition og erosion i vandløb og på vandløbsnært areal, samt hydrologisk regime i vandløb. Udover de rutinemæssige undersøgelser af vandløbsinvertebrater, fisk og planter som specificeret i den tekniske anvisning, er der en række arter som specifikt skal overvåges på de lokaliteter hvor de indgår i udpegningsgrundlaget for habitater under EU Habitatdirektiv/NATURA På 160 større vandløbsstationer foretages de økologiske undersøgelser hvert 3. år, mens de på de øvrige stationer kun foretages hvert 6. år. På 200 stationer i det ekstensive økologiske netværk foretages der desuden årlig bedømmelse af vandløbsfauna (DVFI) som supplement til de undersøgelser der ellers foretages hvert 6. år. Øvrige informationer Der indsamles en række yderligere informationer som anvendes ved analyse, modellering og tolkning af overvågningsdata. Disse informationer indsamles med forskellig frekvens afhængig af deres karakter og anvendelse. Klimadata fra DMI (årligt) anvendes i forbindelse med vandbalance- og stoftransportberegninger for stoftransportstationerne. Den geografiske lokalisering og de digitale oplandsgrænser for de enkelte stationer (opdateres løbende) bruges i forbindelse med GIS-baseret modellering og aggregering af andre informationer på oplandsniveau. Landbrugsdata omkring husdyrhold og dyrkningspraksis (hvert 3. år) samt fosforstatus i landbrugsjorden anvendes i forbindelse med udvaskningsberegninger i oplandene til de stoftransportstationer som indgår i typeoplandsnettet. I de økologiske stationsnet indsamles oplysninger om opgravning og grødeskæring samt tilgængelige oplysninger om hvorvidt det vandløbsnære areal har været under landbrugsmæssig drift (græsning, omdrift) Lokalisering af stationerne Ekstensivt økologisk stationsnet De 800 ekstensive økologiske stationer skal udgøre et repræsentativt udsnit af de danske vandløb. De er udpeget således at de dækker forskellige typer med hensyn til geografisk fordeling, vandløbsstørrelse, typen/graden af menneskelig påvirkning. Der er dog samtidig taget hensyn til at de skal omfatte habitatområder, hvor type eller udpegningsgrundlag hører under vandløbsprogrammet Ligeledes er der udlagt 3 stationer i det område hvor Skjern Å er restaureret samt stationer i en række VMP2-områder, hvor der sidst i programperioden vil blive foretaget en undersøgelse med fokus på de botaniske elementer. Intensivt økologisk stationsnet De 50 intensive økologiske stationer er lokaliseret med 5 stationer i hvert af de 10 udvalgte større vandløbssystemer. I hvert vandløbssystem er således respræsenteret både de øvre og de nedre dele af vandløbet. -9-

10 Stoftransportstationsnet De 180 stoftransportstationer aftalt under vandløbsprogrammet indgår dels i et havbelastningsnetværk, dels et typeoplandsnetværk. Mange stationer indgår i begge. Desuden er der en række tilløb og afløb til de intensive søer, aftalt under søprogrammet samt 5 vandløbsstationer under landovervågningsprogrammet (tabel 7.5). Tabel 7.5. Vandløbsstationer. Tallene gælder NOVA2003 og skal opdateres (=en lille reduktion) når de enkelte stationer er aftalt. 1.Vandløb 2. Vandløb (søtilløb) 3. Vandløb (søafløb) 4. Søtilløb (vandløb) 5. Søafløb (vandløb) 6. Søtilløb 7. Søafløb 9. LOOP (vandløb) Ialt Typeopland Havbelastning Havb. + typeopl Andredeleaf stationsnet Ialt Typer: 1: stationen anvendes kun i vandløbsprogrammet, 2: stationen er aftalt i vandløbsprogrammet, men anvendes også som søtilløb, 3: stationen er aftalt i vandløbsprogrammet, men anvendes også som søafløb, 4: stationen er aftalt i søprogrammet (tilløb), men anvendes også i vandløbsprogrammet, 5: stationen er aftalt i søprogrammet (afløb), men anvendes også i vandløbsprogrammet, 6: stationen er aftalt i søprogrammet (tilløb), og anvendes kun i dette program, 7: stationen er aftalt i søprogrammet (afløb), og anvendes kun i dette program, 8: stationen er aftalt i landovervågningsprogrammet, og anvendes kun i dette program, 9: stationen er aftalt i landovervågningsprogrammet, men anvendes også i vandløbsprogrammet. Tilførslen af vand og stof til havet beregnes på baggrund af data fra 110 stoftransportstationer. Disse dækker tilførslen fra ca. 49% af Danmarks areal. Den danske kystlinie er inddelt i 9 afsnit (1.ordens kystafsnit), som igen er underinddelt i 49 mindre afsnit (2.ordens kystafsnit). Den årlige tilførsel beregnes for hvert 2. ordens kystafsnit, som Danmarks kystlinie er inddelt i. Desuden beregnes den månedlige tilførsel til hvert 1.ordens kystafsnit. Tilførslen fra det umålte opland beregnes ved modellering ud fra de målte data. Metoderne er specificeret i teknisk anvisning. Stationer som indgår i typeoplandsnettet er klassificeret ud fra oplandskarakteristika vedrørende de væsentligste forureningskilder. Der opereres i dataanalysen med følgende typer: naturvandløb, vandløb med punktkilder, vandløb i landbrugsoplande, som sammenlignes med hensyn til udvikling i stofkoncentrationer og -transport. For alle stoftransportstationer beregnes tilførslen af kvælstof, fosfor og organisk stof fordelt på en række kilder, både punktkilder og diffuse kilder. Fordelingen beregnes på baggrund af målte stofkoncentrationer og vandtransport samt data på tilførslen -10-

11 fra punktkilder, indsamlet under delprogrammet for hydrologiske punktkilder. Metoderne er specificeret i teknisk anvisning. 7.6 Væsentlige ændringer ift. NOVA-2003 De væsentligste ændringer er følgende: Delprogrammet "kilder og kildebække" udgår Intensiv fosfortransport-måling udgår Måling af pesticider i landbrugsoplande udgår Flere biologiske, fysiske og kemiske kvalitetselementer er medtaget i vandløbene (vandplanter, fisk, fysiske forhold etc.) Nedenstående skema viser forskelle mellem de to programmer: Vandløb Antal stationer NOVA 2003 Antal prøver pr. år Antal stationer NOVANA Antal prøver pr. år Kemi Standardpakke vandkemi Intensiv fosfortransport Vandføring Tungmetaller & MFS Pesticider i landbrugsoplande Ekstensiv økol.: Vandløbsfauna (DVFI) 444*) /6 Planter, fisk /6 Intensiv økol.: Vandløbsfauna (DVFI) /2 planter, fisk ½ /2 Indsamling af oplandsdata 25 1/6 91 1/3-1/6 *) blev udvidet til 1053 stationer, dette blev finansieret af uforbrugte midler som var afsat til miljøfremmede stoffer Kilder og kildebække Antal stationer NOVA 2003 Antal prøver pr. år Kemi ph, kvælstof, fosfor og jern 59 1 Vandføring 59 1 NOVANA Antal Antal prøver stationer pr. år Kilder og kildebække er ikke medinovana 7.7 Temaspecifikke forudsætninger FDC ferskvand/vandløb leverer opgørelser til FDC hav som følger: Modelleret årlig tilførsel af vand, N og P til 1.ordens kystafsnit pr. 1/7 Endelig opgørelse af tilførslen af vand, N, P og BI5, månedsvis til 1.ordens kystafsnit og helårligt til 2.ordens kystafsnit. pr. 5/

12 FDC ferskvand/vandløb bidrager til rapportering af HAV og LOOP FDC punktkilder leverer opgørelser over den samlede tilførsel af N, P og BI5 for hver enkelt type punktkilde til hvert enkelt 2.ordens marint kystafsnit. FDC ferskvand/søer leverer opgørelse over den samlede retention af N og P i søerne i oplandene til hvert enkelt 2.ordens marint kystafsnit. FDC ferskvand skal bidrage med data til FDC naturs rapportering i forbindelse med Habitatdirektivet. Der er ingen specifikke forudsætninger for vandløbsprogrammet. 7.8 Konsekvenser af programmet i forhold til behovsopgørelsen Generelt opfylder delprogrammet de nationale og internationale rapporteringsforpligtelser. Opgørelse af miljøfarlige stoffer tilført havet er stadig ikke tilstrækkelige jvf. kravene ihelcom-ogospar-anbefalinger. -12-