Supplerende referencerente på det danske pengemarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supplerende referencerente på det danske pengemarked"

Transkript

1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 273 Offentligt Supplerende referencerente på det danske pengemarked KONKLUSION Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af 2011 en arbejdsgruppe med det formål at undersøge mulighederne for en supplerende referencerente på det danske pengemarked. I arbejdsgruppen deltog Finansrådet, Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Nationalbanken. Det er arbejdsgruppens vurdering, at Cita-renteswaps på nuværende tidspunkt vil være det bedste grundlag for beregningen af en supplerende referencerentekurve på det danske pengemarked. Derfor påbegyndes arbejdet med at udforme regler og praktik for en supplerende referencerente samt at finde det nødvendige antal kvalificerede danske og udenlandske stillere i dette produkt. Finansrådet vil få det overordnede ansvar for dette arbejde, som forventes afsluttet ultimo Det vil munde ud i udformning af definition, regelsæt og beregningsmetode for fastsættelse af en ny referencerente. Der vil være behov for en prøveperiode, hvor der kan indhøstes erfaringer inden en evt. ny referencerente vil kunne offentliggøres. I forbindelse med udarbejdelsen har arbejdsgruppens sekretariat været i dialog med markedsdeltagere 1. Markedsdeltagernes generelle vurdering er, at såfremt der etableres en supplerende referencerente, vil rentekurven for Cita-swaps på nuværende tidspunkt være den bedst egnede. I en Cita-renteswap (Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average) byttes dag til dag-renten (T/N-renten) mod en fast kronerente, der aftales ved swappens indgåelse. Cita-swaprenten er udtryk for forventningen til fremtidige usikrede dag til dagudlånsrenter for en given løbetid. Cita-swaps kan benyttes til at rentesikre bestemte løbetider, men der følger ingen likviditet med renteswappen. Der er derfor ingen hovedstolsudveksling i en Cita-swap, og der finder kun en differencebetaling sted ved rentekontraktens udløb. Cita-swaprenten indeholder derved kun et mindre element af kredit- og likviditetsrisiko. Rentekurven for Cita-swaps er et centralt element blandt flere, når markedsdeltagerne prisfastsætter pengemarkedsprodukter. Det underliggende marked er li- 1 Danske Bank, Nordea Bank, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank, SEB og Barclays har bidraget med input til denne rapport herefter benævnt markedsdeltagerne.

2 kvidt, understøttet af en market maker-ordning, og en tilsvarende rente fastsættes dagligt for euroområdet. Antallet af aktive markedsdeltagere i Cita-swaps er dog væsentlig mindre end for euroområdet. Der er i dag tre usikrede referencerenter på pengemarkedet for danske kroner (se boks 2). De er baseret på usikrede lån med løbetid fra 1 dag og op til 1 år mellem de primære pengemarkedsaktører. Brugen af disse referencerenter er meget udbredt, og mange finansielle aftaler er baseret herpå. De nuværende referencerenter vil fortsætte som hidtil. Oprettelsen af en referencerente med basis i Cita-swaprenten vil adressere den udvikling, som siden finanskrisen i 2008 er sket på pengemarkedet, hvor fokus er rettet mod lav kreditrisiko. Som tidligere nævnt indeholder Cita-swaprenten kun et mindre element af kredit- og likviditetsrisiko, og vil som supplement til de eksisterende referencerenter gøre det muligt at sammenligne udviklingen i eventuelle kredit- og likviditetsrisikotillæg selvom der ikke følger likviditet med renteswappen. Etablering af en ny supplerende referencerente vil endvidere gøre pengemarkedet mere transparent. Det er praksis i euroområdet, at referencerenter på pengemarkedet supplerer hinanden i anvendelse. Det er muligt, at brugen af en ny referencerente vil være begrænset 1. Det er en forudsætning, hvis referencerenten skal kunne benyttes til at konstruere og udbyde finansielle produkter, at den accepteres af de finansielle markeder 2. Kunder og andre slutbrugere har ifølge markedsdeltagerne ikke efterspurgt en ny supplerende referencerente, ligesom markedsdeltagerne ikke ser et umiddelbart behov herfor. Markedsdeltagerne er dog positive over for nye og alternative referencerenter, der kan styrke pengemarkedet fremadrettet og være et supplement til de bestående referencerenter. Arbejdsgruppen lægger vægt på at give markedsdeltagere et valg i forhold til referencerente, men det er op til banker, realkreditinstitutter og andre markedsaktører, hvorvidt de ønsker at gøre brug af en supplerende referencerente. IMF anbefaler ligeledes at lade det være op til markedsaktørerne selv at vælge, hvilke referencerenter de vil benytte, jf. Global Financial Stability Report, oktober Tilsvarende er set ved brugen af en renteswapfixing, som på foranledning af den finansielle sektor blev etableret i For eksempel kan den indgå som det ene ben i en swap-aftale. Dette vil dog kræve, at der udvikles nye produkter.

3 INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af 2011 en arbejdsgruppe med det formål at undersøge mulighederne for en supplerende referencerente for det danske pengemarked. Arbejdsgruppen havde til formål at vurdere mulige referencerenter, indsamle internationale erfaringer og anbefale en eller flere nye referencerenter til at supplere de eksisterende, jf. boks 1. ARBEJDSGRUPPE TIL VURDERING AF NY REFERENCERENTE Boks 1 Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af 2011 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra den finansielle sektor: Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde inden sommerferien Formål Arbejdsgruppen har til formål at: Opstille udfaldsrummet for referencerenter. Vurdere brugen af disse i forhold juridiske kontrakter og finansielle instrumenter. Vurdere disse i forhold til internationale erfaringer. Vurdere fordelen ved en sikret versus usikret referencerente. Anbefale om en eller flere referencerenter skal supplere de nuværende fixinger. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Nationalbanken, Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen. Nationalbanken har varetaget formandskabet og sekretariatet for arbejdsgruppen. Som et vigtigt element har inden- og udenlandske banker, den europæiske bankforening (European Bankers Federation) samt den europæiske sammenslutning af covered bond udstedere (European Covered Bond Council) været inddraget i processen om vurderinger og holdninger til en supplerende referencerente. REFERENCERENTERS FUNKTION Brugen af referencerenter er meget udbredt, og mange finansielle aftaler er baseret herpå. Referencerenter på pengemarkedet har flere formål, herunder: 1) Referencerente for låneaftaler 2) Referencerente i afledte finansielle instrumenter 3) Benchmark-rentekurve Referencerente for låneaftaler Referencerenter fungerer som direkte basis for fastsættelse af renten på en række låneaftaler. Både ind- og udlån i bankerne kan have en rentefastsættelse, som er relateret til en referencerente ofte med et tillæg (eller et fradrag), som er individuelt fastsat, og som afspejler den relative kreditrisiko. Der er ofte tale om ind- og udlån til erhvervsvirksomheder. Endvidere indgår referencerenter i rentefastsættelsen af variabelt forrentede realkreditobligationer.

4 Referencerente i afledte finansielle instrumenter Referencerenter benyttes også i flere afledte finansielle instrumenter (derivater). De er forudsætningen for, at visse derivatmarkeder eksisterer 1. Cibor blev eksempelvis etableret 1988 i forbindelse med oprettelsen af det danske Forward Rate Agreement-marked (FRA-markedet). På det danske derivatmarked baseres eksempelvis renteswaps, FRAs og Cita-swaps på henholdsvis Cibor og T/N-renten. Benchmark-rentekurve Referencerenter fungerer også som en benchmark-rentekurve på pengemarkedet og har dermed en funktion som en repræsentativ rentekurve, der afspejler markedsforholdene. I den funktion anvendes referencerenter også til risikostyring af finansielle produkter, herunder revisionsmæssig kontrol af eksempelvis rentekurver, i juridiske kontrakter, og endelig til at vurdere markedsudviklingen og markedsforventningerne. En benchmark-rentekurve er også vigtig af hensyn til at uddrage information dels om transmissionen af de pengepolitiske renter til pengemarkedsrenterne, dels om markedsforventningerne til de pengepolitiske renter. Det danske pengemarked er generelt præget af bilaterale handler mellem banker. Banker kan indikere priser via forskellige informations- og handelsplatforme samt telefon-brokere. Prisen på de faktiske handler er, især efter krisen, i høj grad modpartspecifik, hvorfor indikative priser ikke nødvendigvis afspejler faktiske handelspriser. Derved er referencerenter med til at øge gennemsigtigheden på pengemarkedet. Det kan være relevant for aktører og kunder, der ikke løbende deltager i pengemarkedet, men hvis finansielle positioner påvirkes af udviklingen i pengemarkedet. 1 Eonia Swap Index Reasons & Opportunities, Achim Kraemer, Chariman Euribor-ACI derivatives Group, december 2007.

5 REFERENCERENTER PÅ DET DANSKE PENGEMARKED Boks 2 T/N-renten (Tomorrow/Next-renten) er baseret på faktiske kroneudlån med 1 bankdags løbetid begyndende fra den efterfølgende bankdag. Kredsen af T/N-indberettere består af p.t. 11 pengeinstitutter, og de indberetter gårsdagens faktiske omsætning og den vægtede gennemsnitsrente. Nationalbanken beregner den omsætningsvægtede gennemsnitsrente, som offentliggøres dagligt kl. 12. Cibor (Copenhagen Interbank Offered Rate) er en reference på renten for kroneudlån uden sikkerhed med løbetider fra 1 uge op til 12 måneder til et pengeinstitut med den højeste kreditværdighed (en såkaldt primebank). Cibor beregnes på baggrund af stillede satser fra otte inden- og udenlandske pengeinstitutter. Cibor-satserne skal afspejle stillernes opfattelse af et så realistisk renteniveau som muligt, men de er ikke nødvendigvis udtryk for handlede satser. Hver Cibor-stiller indberetter dagligt 14 satser for lån med forskellige løbetider. Cibor for en given løbetid beregnes som et gennemsnit af de stillede satser efter frasortering af de højeste og de laveste satser. Ciborrenter offentliggøres dagligt kl. 11, og i forlængelse heraf offentliggøres de enkelte stilleres satser. DKK Libor (London Inter-Bank Offered Rate) er den rente, som førende banker kvoterer, at de usikret kan låne kroner til på London Interbank-markedet. I beregningen af Libor frasorteres de laveste og højeste 25 pct. af de indberettede satser, og Libor beregnes herefter som gennemsnittet af de resterede 50 pct. kvoteringer. Anm.: Ud over ovennævnte referencerenter, som dækker pengemarkedet for kroner, findes swaprente-fixingen, som er baseret på renteswaps med løbetid fra 2 til 10 år. EN SUPPLERENDE REFERENCERENTE Oprettelsen af en supplerende referencerente vil adressere udviklingen på pengemarkedet. Den finansielle krise i har medført en række ændringer på de finansielle markeder. Øget fokus på kredit- og likviditetsrisiko har bl.a. ledt til et skift af pengemarkedsomsætningen fra længere løbetider til kortere løbetider. Ligeledes er der set en stor stigning i omsætningen af produkter på pengemarkedet med lav eller ingen kreditrisiko. Det virker sandsynligt, at denne udvikling også vil fortsætte i de kommende år. En supplerende referencerente giver markedsaktører mulighed for at konstruere og udbyde finansielle lån og produkter, som refererer til en alternativ pengemarkedsrente. En supplerende referencerente vil være et yderligere værktøj til brug ved intern risikostyring og regnskabsmæssige forhold. Og den vil give slutbrugeren et reelt valg af underliggende reference under forudsætning af, at der etableres produkter, som refererer til en ny referencerente. En supplerende referencerente vil gøre pengemarkedet mere transparent, særligt for renteudviklingen mellem forskellige delmarkeder. 1 En ny supplerende referencerente kan gøre det muligt at sammenligne eventuelle kredit- og likviditetstillæg. 1 Offentligheden har kun begrænset viden om handlerne på pengemarkedet. Handlen foregår primært bilateralt mellem bankerne, såkaldte Over The Counter (OTC)-handler, hvor renten og mængden kun kendes af de involverede banker.

6 Særligt for euroområdet er det generelle billede, at flere referencerenter supplerer hinanden på pengemarkedet. Af tabel 1 fremgår referencerenter på pengemarkedet for lande, vi normalt sammenligner os med. 1 REFERENCERENTER FOR PENGEMARKEDET Tabel 1 Pengemarked Usikret lån dag-til-dag (omsætningsvægtet) Usikret lån 1uge-12mdr Repo Korte renteswap Korte stater FX-swap DKK... EUR... SEK... NOK... GBP... CHF... Anm: Pr. 1. august 2011 omdefineres den norske referencerente Nibor til at være baseret på usikrede lån i norske kroner med løbetider på 1 uge 12 mdr. Kilde: British Bankers Association, European Bankers Federation, Finansrådet, Nasdaq OMX, SIX Swiss Exchange, Norges Bank Hovedvægten af de europæiske referencerenter er baseret på usikrede pengemarkedslån og repoforretninger. I referencerenterne for usikrede pengemarkedslån skelnes der mellem dag til dag-renten, som er omsætningsvægtet, og kvoterede rentesatser, der nødvendigvis ikke har en bagvedliggende omsætning. VURDERING AF REFERENCERENTER Arbejdsgruppens sekretariat har været i dialog med en række markedsaktører med det formål at afdække muligheden for at opstille en ny referencerente. Dialogen har kredset omkring følgende tre forhold: 1. Hvad er karakteristika for en god og robust referencerente? 2. Hvilke pengemarkedsinstrumenter kan danne basis for en supplerede referencerente? 3. Vil en supplerende referencerente blive brugt? Nedenfor er sammenfattet markedsaktørernes vurdering heraf. Hvad er karakteristika for en god og robust referencerente? At referencerenten afspejler en handlet eller potentiel handlet pris En referencerente bør afspejle faktisk handlede niveauer. Den kan være baseret på enten kvoterede satser eller (vægtede) gennemsnit af faktisk handlede niveauer. I begge tilfælde er det en fordel, såfremt det underliggende produkt er handlebart og er likvidt på alle løbetider. Hvis en referencerente baserer sig på kvoterede satser, kan troværdigheden ideelt set styrkes ved, at stillere i en periode umiddelbart efter kvoteringen har givet tilsagn om at handle på de stillede niveauer. Dette kan dog i praksis være svært på grund af krav til modpartens kreditværdighed, lines mv. 1 Se bilag 1-3 for uddybning af eksisterende referencerenter.

7 At det er muligt at lave en hel kurve for referencerenten Markedsdeltagere finder det vigtigt at dække en hel periode op til et år, men antallet af rentepunkter er fleksibelt og kan reduceres til eksempelvis 1 uge, 1 måned, 3, 6, 9 og 12 måneder. At renten er entydig Det produkt, hvorpå der fastsættes en referencerente, bør være entydigt. Denne problemstilling er bl.a. gældende for en evt. repofixing, hvor reporenten afhænger af, hvilket papir der stilles til sikkerhed. Det samme gælder for en fixing baseret på realkreditobligationer, hvor renteniveauet afhænger af udstederen af realkreditobligationen. At der er klare regler Fastsættelse af en referencerente bør baseres på klare retningslinjer og regelsæt og at disse løbende overvåges og følges op på. At markedet er robust Markedet, hvorpå en referencerente er baseret, bør være veletableret og rimelig velfungerende under stressede markedssituationer. At referencerenten følger international standard Det er et ønske fra markedsdeltagerne, at en eventuel supplerende referencerente bygger bro til de referencerenter, som findes internationalt særligt i euroområdet. Det gør det mere enkelt at operere på markederne på tværs fx i forbindelse med afdækning. Det er endvidere nemmere at tiltrække udenlandske investorer, hvis de er fortrolige med den underliggende referencerente.. At der er aktiv deltagelse og ejerskab Som udgangspunkt bør indberetningskredsen være så stor som mulig. Derigennem mindskes risikoen for, at nogle få bankers indberetninger kan føre til forvridninger af referencerenten. Derudover skal indberettere være kvalificerede, dvs. at de skal være aktive deltagere og have solidt kendskab til det underliggende marked. Engagement, seriøsitet og ejerskab er også vigtig i forhold til at understøtte brugen af en referencerente. Den høje integration af de globale finansielle markeder kan afspejle sig i, at udenlandske markedsdeltagere også kan indgå i indberetterkredsen. Hvilke instrumenter kan danne basis for en supplerende referencerente? Følgende fem relevante produkter er blevet vurderet: Skatkammerbeviser Repoforretninger Cita-renteswaps Korte RTL-obligationer FX-swaps Disse er gennemgået nedenfor i forhold til anvendeligheden som referencerente. Renteudviklingen for ovennævnte pengemarkedsprodukter (med undtagelse af

8 korte RTL-obligationer 1 ) er præsenteret i figur 1 sammen med den eksisterende 3- måneders Cibor-referencerente. UDVIKLINGEN I UDVALGTE 3-MÅNEDERSRENTER Figur 1 pct Repo Cita-swap Cibor FX Swap Skatkammerbevis Anm.: Kilde: Cibor angiver den eksisterende referencerente for usikrede kroneudlån. Reporenten er baseret på indikative priser med danske statsobligationer som sikkerhed for repoforretningen. Rentesatser for skatkammerbeviser er teoretisk fastsat via interpolation. Den implicitte rente via FX-swaps er fastsat via EUR/DKK swaps. Danmarks Nationalbank, Reuters, Bloomberg. Skatkammerbeviser Skatkammerbeviser er statsobligationer i kroner med løbetid op til et år. I 2010 genåbnede Nationalbanken skatkammerbevisprogrammet, og der er p.t. tre åbne serier med udløb i primo september, december og marts. Der har været holdt månedlige auktioner siden februar 2010, og ultimo juni 2011 var programmet opbygget til et udestående i underkanten af 40 mia. kr. Der er i dag en market makerordning indeholdende fem primære dealere i markedet for danske skatkammerbeviser 2. Da skatkammerbevisprogrammet indeholder 3 åbne serier, som udløber med tre måneders mellemrum, er der kun tre observerbare rentepunkter. Der vil kunne udformes en teoretisk fastsat rentekurve for øvrige løbetider. Det umiddelbare problem ved teoretisk fastsatte satser for rentekurven er, at rentepunkterne ikke er baseret på faktisk handel. Skatkammerbeviser handles p.t. kun i begrænset omfang i interbank-markedet. Markedsdeltagere anser det ikke for attraktivt at benytte skatkammerbevisrenten som underliggende for en supplerende referencerente. Der er dels for få punkter 1 RTL er ikke inkluderet i figuren. For at denne skulle være retvisende, skulle der være en obligation med hhv. kortere og længere end 3 måneders løbetid, hvorved det ville være muligt at interpolere et 3-månederspunkt. Dette har ikke været tilfældet for en stor del af perioden. 2 Der kræves et minimumudestående på 4 mia. kr. af det enkelte papir, for at market makerordningen for papiret træder i kraft. Det totale udestående varierer og kan i perioder komme under 4 mia. kr.

9 på rentekurven og dels usikkerhed om, hvorvidt skatkammerbevisprogrammet fortsætter i perioder, hvor statens finansieringsbehov mindskes. Internationalt set er der ikke mange erfaringer med fixing af skatkammerbeviser. 1 NasdaqOMX Nordic offentliggør dagligt en svensk Treasury Bill fixing med 3 og 6 måneders løbetid. Repoforretninger Repoforretninger (repoer eller genkøbsforretninger) i det danske pengemarked er sikrede kronelån med standardiserede løbetider fra 1 dag og op til 6 måneder. Sikkerhedsstillelsen består af værdipapirer, typisk obligationer. Betegnelsen genkøbsforretninger dækker over, at sælger af obligationerne (modtager af likviditeten) ved aftalens indgåelse samtidig forpligter sig til at købe obligationerne tilbage på et fremtidigt tidspunkt til en kurs, som allerede aftales ved forretningens indgåelse. Reporenten er afspejlet i forskellen mellem de aftalte købs- og salgskurser. Den gennemsnitlige daglige omsætning i repoudlån i kroner er ifølge pengemarkedsundersøgelsen 2011 på 17,4 mia. kr., hvor omkring halvdelen ligger i dag til dag-markedet. Der findes en market maker-ordning for danske repoforretninger med p.t. fire deltagende banker, som derved forpligter sig til at stille priser for standardiserede løbetider. Reporenter afhænger af hvilke værdipapirer, der stilles som sikkerhed. Baseres sikkerhedsstillelsen på eksempelvis realkreditobligationer, vil renten afhænge af, hos hvilket realkreditinstitut obligationerne er udstedt. Endvidere har likviditeten af det underliggende papir, og hvorvidt der fortsat udstedes, betydning for renten på repoforretningen. Der bør ved en fixing af reporenter opstilles en række standardiserede krav for sikkerheden bag repoforretningen, som kan give en mere entydig rente. Internationalt set eksisterer der referencerenter baseret på repoforretninger i euroområdet, Schweiz og Storbritannien. Eksempelvis har den europæiske bankforening (EBF) ansvaret for den daglige fixing af Eurepo-referencerenten. Eurepo er baseret på sikkerheder under kategorien General Collateral (GC), som dækker over alle statsgaranterede værdipapir-udstedelser for lande i euroområdet. Cita-renteswaps Korte renteswaps i kroner kaldes også Tomorrow/Next Interest Rate Swap eller Cita-swaps (Copenhagen Interbank T/N Average). I swappen byttes en fast rente (Cita-swaprenten), som fastsættes ved aftalens begyndelse, mod en variabel dag til dag-rente (T/N-referencerenten). Aftalen kan indgås på standardiserede løbetider 1 Libor afløste US Treasury Bills som den vigtigste referencerente i løbet 1980'erne i forbindelse med store udsving i udbuddet af Treasury Bills, der påvirkede prisdannelsen, jf. Jacob Gyntelberg og Phillip Wooldrige, Interbank Rate Fixings during the recent turmoil, BIS Quarterly review, marts 2008.

10 mellem 1 og 12 måneder. 1 Ved indgåelse af en Cita-swap aftaler parterne at udveksle betaling af fast rente (swaprenten for den pågældende løbetid) mod betaling af T/N-renten. Cita-swaprenten afspejler gennemsnittet af de forventede T/Nfixinger i løbet af swappens løbetid. 2 Der udveksles ingen hovedstol, hvorfor likviditetspåvirkningen er begrænset til forskellen mellem rentebetalingerne, som beregnes ved rentekontraktens udløb. Cita-rentekurven vil som en supplerende referencerente give et indtryk af eventuelle kredit- og likviditetstillæg i forhold til renten på usikrede udlån med længere løbetid end én dag. Da Cita-swaprenten afspejler gennemsnittet af de forventede T/N-fixinger, vil kreditpræmien i renten på usikret udlån på fx tre måneder i forhold til 3-måneders Cita-swaprente skyldes, at sandsynligheden for en kredithændelse i løbet af tre måneder er større end fra dag til dag. Likviditetspræmien skyldes, at långiver i 3-måneders lån ikke har adgang til den udlånte likviditet, mens der ved dag til dag-lån dagligt er adgang til likviditeten, og der kan løbende afgøres, om lånet skal fornys. Cita-swaprenten vil som referencerente afspejle en pengemarkedsrente med et mindre element af kredit- og likviditetsrisiko. Cita-swaprenten handler generelt på nogenlunde samme niveau som renten på det sikrede pengemarked (repoforretninger med sikkerhed i statsobligationer). Rentevolatiliteten for fx 3-måneders Cita-swaps har tilsvaret andre pengemarkedsrenter siden begyndelsen af Ifølge pengemarkedsundersøgelsen, april 2011, er den samlede gennemsnitlige daglige omsætning i Cita-swaps 21,7 mia. kr. 4 fordelt på løbetider op til 1 år. jf. figur 2.A. For april 2010 var den gennemsnitlige daglige omsætning i Cita-swaps på godt 3 mia. kr. OMSÆTNING BAG CITA-SWAPS Figur 2 (A) GENNEMSNITLIG DAGLIG OMSÆTNING I CITA-SWAPS FORDELT PÅ LØBETIDER Mia.kr 10 8 Mia.kr (B) OMSÆTNINGEN I T/N-UDLÅN mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6 mdr. 9 mdr. 12 mdr Anm.: Kilde: Figur 2.A: Tallene er baseret på undersøgelse af pengemarkedsomsætningen for de 11 største aktører i det danske pengemarked, fra april 2010 og april Figur 2.B: Omsætningen i T/N-udlån er angivet ved et 21 dages glidende gennemsnit. Danmarks Nationalbank 1 Der er praktisk taget ingen handel i Cita-swaps med løbetider kortere end 1 måned. Standardløbetiderne er 1, 2, 3, 6, 9 og 12 måneder. 2 3 Mere præcist er swaprenten lig med gennemsnittet af T/N-forward-renterne over swappens løbetid. Perioden omfatter den finansielle uro, som brød ud i sommeren 2007 og udviklede sig til en international finansiel og økonomisk krise i forlængelse af Lehman Brothers' betalingsstandsning i september Dvs. summen af omsætningen i Cita-swaps, hvor T/N-renten modtages og betales. Den indberettede gennemsnitlige daglige omsætning i Cita-swaps, hvor T/N-renten henholdsvis modtages og betales er henholdsvis 4,9 og 16,8 mia. kr.

11 I Cita-swaps begrænser likviditetsudvekslingen sig til forskellen mellem rentebetalingerne i forbindelse med en variabel og fast rente, men prisfastsættelsen afspejler fremtidige usikrede T/N-udlån og derved forventninger til prisen på likviditet på dag til dag-basis. Den gennemsnitlige daglige omsætning i T/N-udlån, som ligger bag Cita-swaps, har i 2010 og 2011 varieret mellem knap 5 og 10 mia. kr., jf. figur 2.B. Markedsdeltagere beskriver markedet for Cita-swaps som likvidt, hvilket understøttes af en market maker-ordning med p.t. 5 deltagende banker. Det er blevet almindeligt at styre renterisici på kortløbende kronepositioner via rentederivater i euro. Renten på de tilsvarende Eonia-swaps fungerer i høj grad som benchmark for prisfastsættelsen for Cita-swapkurven i det danske pengemarked. Det medvirker til, at prisfastsættelsen for Cita-swaps af markedsdeltagere vurderes til at være præcis og effektiv selv på tidspunkter med relativ begrænset omsætning. Prisfastsættelse af penge- og realkreditinstitutters finansielle produkter sker på baggrund af mange interne og eksterne faktorer, men et centralt element blandt flere er markedsrenten på Cita-swaps på forskellige løbetider. Den benyttes blandt andet i prisfastsættelsen af korte realkredit-flekslån, hvor investorer kan byde ud fra et spænd til Cita-swapkurven. Internationalt set er der et øget fokus på tilsvarende referencerenter. Eksempelvis er der i euromarkedet større markedsdeltagere, som oplever et øget fokus på og brug af Eonia Swap Indekset. Eonia Swap Indexet offentliggøres dagligt for løbetider fra 1 uge op til 2 år under ansvar af European Banking Federation (EBF). Eonia Swap Indexet blev etableret i 2005 som reaktion på efterspørgsel fra det finansielle marked og som følge af stigende omsætning i markedet for Eonia swaps. Korte RTL-obligationer Danske rentetilpasningsobligationer (RTL-obligationer) i kroner er papirer udstedt af realkreditinstitutter med sikkerhed i boligen. RTL-obligationer falder normalt ikke i kategorien som et pengemarkedsprodukt. Etårige obligationer har p.t. udløb i januar, april og oktober. En fixing af renten på korte RTL-obligationer kan fastsættes ud fra markedsrenten på obligationer med udløb til kommende januar, april og oktober. Efter at RTLobligationerne nu i højere grad udstedes flere gange om året, er muligheden for at benytte disse renter som basis for en rentekurve til stede. Der vil kunne udføres en teoretisk fastsat rentekurve for øvrige løbetider. Der er høj likviditet og pæn omsætning i de korte RTL-obligationer, og disse er understøttet af en market maker-ordning med p.t. 6 deltagende banker.

12 En væsentlig udfordring ved at fastsætte en referencerente for renten på korte RTL-obligationer er helt i lighed med en referencerente for repomarkedet at obligationerne ikke er ens. Renten vil afhænge af, hvilken type RTL-obligation der er tale om, og hvilket institut der har udstedt obligationen. Som for skatkammer vil referencerenten også have den problemstilling, at der kun er tre observerbare handlede rentepunkter, og at resten af kurven ville skulle estimeres teoretisk. FX-swaps Korte valutaswaps (FX-swaps) er en aftale, hvor der samtidig indgås en spot- og en terminsforretning. I spotforretningen veksles et beløb mellem to valutaer, og i terminsforretningen aftales det at veksle tilbage på et fremtidigt tidspunkt til en kurs aftalt ved indgåelsen af swapaftalen. FX-swaps indgås med standardiserede løbetider fra 1 dag og op til 12 måneder. FX-swaps kan ses som et sikret lån i én valuta med sikkerhed i en anden valuta. Når der leveres kroner og modtages valuta i spothandlen, svarer det til et kroneudlån. Der er stor omsætning i FX-swaps (ca. 30,7 mia. kr. i gennemsnitlig daglig omsætning i forretninger, hvor der udlånes kroner). Hovedparten af omsætningen findes i løbetider op til 3 måneder. FX-swaps er under normale finansielle markedsforhold et likvidt instrument. Det er dog erfaringerne siden starten af den finansielle krise, at FX-swap-markedet for dollar og euro mod kroner i høj grad påvirkes af efterspørgslen og udbuddet af hovedvalutaerne dollar og euro, der kan være drevet af andre forhold, end hvad der gør sig gældende på det danske pengemarked. En implicit kronerente kan udregnes via FX-swaps med kroner mod valuta. Den implicitte rente er givet ved valuta-renten for den givne løbetid plus forskellen mellem termins og spotkursen på valutaen (terminstillægget). Terminstillægget i FX- swappen er udtryk for renteforskellen mellem kroner og valutaen. I Norge, fastsættes Nibor, som er den implicitte rente for interbank lån, baseret på FX-swaps med norske kroner mod US dollar 1. Pr. 1. august 2011 omdefineres Nibor til at være baseret på primære bankers udlånsrente i det usikrede pengemarked for norske kroner 2. Det er markedsdeltagernes holdning, at FX-swaps er uanvendelige som grundlag for en referencerente. Dette skyldes, at en FX-swap altid vil skulle baseres på en anden valuta, og vil derfor være direkte følsom overfor udviklingen i denne valutas likviditetssituation og pengemarkedsrenter. Vil en ny referencerente blive brugt? Det er muligt, at brugen af en ny referencerente vil være begrænset. Markedsaktørerne har samstemmende tilkendegivet, at behovet for en ny referencerente er tvivlsomt. Ingen af markedsaktørernes kunder har tilkendegivet et behov for en supplerende referencerente. Det er en forudsætning hvis referencerenten skal 1 Tilsvarende referencerenter eksisterer i Singapore, Filippinerne og Thailand, som baserer sig på FX-swaps med lokalvaluta mod US dollar. 2 Finansnæringens Fellesorganisasjon FNO,

13 kunne benyttes til at konstruere og udbyde finansielle lån og produkter at den accepteres af de finansielle markeder. 1 Markedsdeltagerne er dog positive over for at se på nye og alternative referencerenter, der kan styrke pengemarkedet fremadrettet og være et supplement til de bestående referencerenter. Det er vigtigt at understrege, at det er op til markedsaktørerne, hvorvidt de ønsker at gøre brug at en supplerende referencerente jf. fx IMF's anbefaling i Global Financial Stability Report, oktober Hvorvidt banker, realkreditinstitutter og andre markedsaktører vælger at benytte eksisterende referencerenter, der repræsenterer det usikrede pengemarked, eller benytte en supplerende ny referencerente, vil være op til, hvad de finder mest hensigtsmæssigt. AFSLUTNING Det er arbejdsgruppens vurdering, at Cita-renteswaps på nuværende tidspunkt vil være det bedste grundlag for beregningen af en supplerende referencerentekurve på det danske pengemarked. I euroområdet er der etableret adskillige referencerenter. Det er således europæisk praksis, at referencerenter på pengemarkedet supplerer hinanden i anvendelse. Endvidere giver en supplerende referencerente markedsdeltagerne på lånemarkeder mulighed for at benytte en alternativ referencerente med lav kreditrisiko til de eksisterende usikrede referencerenter. Dog er der ingen medfølgende likviditet på Cita-renteswaps. Endelig vil en supplerende referencerente øge gennemsigtigheden på det danske pengemarked. Cita-swapkurven er en af de centrale rentekurver, som markedsdeltagerne tager udgangspunkt i, når pengemarkedsprodukter prisfastsættes. Den repræsenterer de fleste karakteristika for en god og robust referencerente. Det er et likvidt marked, understøttet af en market maker-ordning; der er mulighed for at lave en hel rentekurve; renten er entydig, og en tilsvarene rente findes i euroområdet, hvilket understøtter muligheden for afdækning. Derfor påbegyndes arbejdet med at udforme regler og praktik for en supplerende referencerente samt at finde det nødvendige antal kvalificerede danske og udenlandske stillere i dette produkt. Finansrådet vil få det overordnede ansvar for dette arbejde, som forventes afsluttet ultimo Det vil munde ud i udformning af definition, regelsæt og beregningsmetode for fastsættelse af en ny referencerente. Der vil være behov for en prøveperiode, hvor der kan indhøstes erfaringer inden en evt. ny referencerente vil kunne offentliggøres. 1 For eksempel kan den indgå som det ene ben i en swap-aftale. Det vil dog kræve, at der etableres et finansielt instrument.

14

15 BILAG 1: USIKREDE KVOTEREDE REFERENCERENTER Cibor Cibor (Copenhagen InterBank Offered Rate) er en referencerente for afgivelse af kronelikviditet på usikret basis til et kreditværdigt pengeinstitut (en "primebank"). Stillerne skal indberette den rentesats, hvortil et pengeinstitut er villig til at udlåne danske kroner til en primebank på usikret basis. Cibor-stillerne er ikke forpligtet til at udlåne til den sats, som de indberetter, men satserne skal reflektere et så realistisk renteniveau som muligt. Når der kvoteres, skal den enkelte Cibor-stiller forudsætte, at de har den fornødne likviditet til at låne danske kroner ud, uagtet om dette reelt er tilfældet eller ej. Stillere: Der er p.t. 8 stillere (Barclays Capital, Danske Bank, Deutsche Bank, Jyske Bank, Nordea Bank, Nykredit Bank, Royal Bank of Scotland og Sydbank), der er organiseret i regi af Finansrådet. Centralbankens rolle: Ingen. Beregning og offentliggørelse: Cibor beregnes for hver løbetid (1 og 2 uger samt 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 og 12 måneder) ved, at de enkelte stillere indberetter en Cibor-sats til Nasdaq OMX. Herefter fastsættes Cibor ved at frasortere de højeste og de laveste satser og beregne et simpelt gennemsnit af de tilbageværende satser. Cibor-satserne offentliggøres med 4 decimaler kl på indberetningsdagen. De individuelle stilleres satser offentliggøres på Finansrådets hjemmeside, hvor man ligeledes kan finde oplysninger om de nærmere regler for fastsættelse af Cibor. Ansvarlig: I tilknytning til Cibor er etableret en pengemarkedskomité. Komiteens hovedformål er at sikre kvaliteten af Cibor-referencerentestillerne og deres kvoteringer. Komiteen behandler alle spørgsmål vedrørende Cibor, herunder fastsættelse af kredsen af stillere. Det er Finansrådets bestyrelse, der udvælger medlemmerne i komiteen. Euribor Definition: Euribor (European Inter-Bank Offered Rate) er den rente, hvortil en prime bank låner usikret til en anden prime bank i euroområdet. Stillerne kvoterer den rente, som de mener, at en prime bank låner ud til en anden prime bank i euroområdet. ("Euribor is the rate at which Euro interbank term deposits are offered by one prime bank to another prime bank within the EMU zone A representative panel of banks provide daily quotes of the rate, rounded to three decimal places, that each panel bank believes one prime bank is quoting to another prime bank for interbank term deposits within the euro zone.") 1 Stillere: Kredsen af stillere udgøres af p.t. 44 banker. Udvælgelsen af banker er baseret på en række kriterier: "The choice of banks quoting for Euribor is based on market criteria. These banks are of first class market standing and they have been selected to ensure that the diversity of the euro money market is adequately reflected, thereby making Euribor an efficient and representative benchmark." Centralbankens rolle: Hverken ECB eller de nationale centralbanker er repræsenteret i Euribor's styrekomite, jf. nedenfor. Beregning og offentliggørelse: Thomson Reuters forestår beregning og offentliggørelse. I beregningen af Euribor elimineres de højeste og laveste 15 pct. af alle kvoteringer for en given løbetid. Euribor beregnes herefter som gennemsnittet af de resterende kvoteringer. Ansvarlig: Euribor EBF og Euribor ACI. ("The sponsors of Euribor are Euribor EBF and Euribor ACI. Both Euribor EBF and Euribor ACI are Belgian "international non-profit associations The Steering Committee is responsible for overseeing Euribor. The Steering Committee consists of 10 members. The Secretary General of the European Banking Federation (EBF) is a permanent member of the Steering Committee while the other members have a mandate of 2 years (renewable).") 2 Libor Definition: Libor (London Inter-Bank Offered Rate) er den rente, som de deltagende banker kan låne til på London Interbank-marked. Stillerne kvoterer den rente, som de kan låne usikret til på Londons interbank-marked. ("[Libor is] giving an indication of the average rate a leading bank, for 1 2

16 a given currency, can obtain unsecured funding for a given period in a given currency.every contributor bank is asked to base their [Libor] submissions on the following question; At what rate could you borrow funds, were you to do so by asking for and then accepting inter-bank offers in a reasonable market size? ) 1. Stillere: Libor beregnes for 10 valutaer med 8-20 stillere, herunder dollar (20 stillere), euro (16 stillere), japanske yen (16 stillere), pund (16 stillere), schweizer franc (12 stillere), svenske kroner (8 stillere) og danske kroner (8 stillere). Udvælgelsen af stillere er baseret på "three guiding principles: 1. scale of market activity, 2. credit rating, 3. perceived expertise in the currency concerned. Each panel is chosen by the independent Foreign Exchange and Money Markets Committee (FX&MM Committee) to give the best representation of activity within the London money market for a particular currency." 1 Centralbankens rolle: Ingen. Beregning og offentliggørelser: Thomson Reuters står for beregning og offentliggørelsen af Libor. I beregningen frasorteres de laveste og højeste 25 pct. af de indberettede satser. Libor for en given løbetid beregnes herefter som gennemsnittet af de resterede 50 pct. kvoteringer Ansvarlig: Foreign Exchange and Money Markets Committee (FX&MM Committee). ("[FX&MM Committee] is independent of the BBA and any other organisation and will continue to have the sole responsibility for all aspects of the functioning and development of [Libor]. The Committee consists of highly experienced market participants - including a wide spread of individuals representing different contributing banks - along with other concerned parties and associations who do not submit to [Libor]") 1. Stibor Definition: Stibor (Stockholm Inter-Bank Offered Rate) er "the rate that banks are charged when borrowing money from other banks." 2 Stillere: Der er p.t. 6 indberettere. Centralbankens rolle: Ingen. Beregning og offentliggørelse: "The STIBOR Fixing is compiled by OMX Nordic Exchange as an average (with exception of the highest and lowest quotation) of the rates quoted ". 2 Ansvarlig: Ingen formelle aftaler. Nibor Definition: Nibor (Norwegian Inter bank Offered Rate) er den implicitte rente i norske kroner udledt fra en FX-swap mellem norske kroner og dollar. Den implicitte kronerente bestemmes som den usikrede dollarrente plus valutaterminstillægget (forskellen mellem termins- og spotkursen). Stillere: P.t. 6 banker. Centralbankens rolle: Ingen. Beregning og offentliggørelse: Thomson Reuters står for beregningen og offentliggørelsen. Nibor beregnes som gennemsnittet af de stillede satser, efter at den højest og laveste sats er frasorteret. Ansvarlig: Ikke formelle aftaler. Bemærk: Pr. 1. august 2011 omdefineres Nibor til at være baseret på primære bankers udlånsrente i det usikrede pengemarked for norske kroner. 3 Tibor Definition: Tibor (Tokyo Inter-Bank Offered Rate) er den rente en prime bank låner ud til en anden prime bank i yen. Der er en yenrente for pengemarkedet i Japan og for pengemarkedet udenfor Japan (offshore markedet). Stilleren kvoterer den rente, som de mener gælder for usikrede udlån mellem prime banker ("Reference banks quote what they deem to be prevailing market rates, assuming transactions between prime banks on the Japan unsecured call market (Japanese Yen TI- BOR) and on the Japan Offshore Market (Euroyen TIBOR)..")

17 Stillere: P.t. 18 banker. Udvælgelsen af banker er baseret på fire faktorer: "1) market trading volume (for Japanese Yen TIBOR, on the Japan unsecured call market, and for Euroyen TIBOR, on the Japan Offshore Market), 2) yen asset balance, 3) reputation, and 4) track record in providing rate quotes. (The selection also takes into account JBA TIBOR continuity and the variety of financial sectors to which reference banks belong.)". 4 Centralbankens rolle: Ingen. Beregning og offentliggørelse: Tibor beregnes af en agent udpeget af Japanese Bankers Association. De to laveste og de to højeste kvoteringer frasorteres, før Tibor beregnes som gennemsnittet af de resterende satser. Tibor offentliggøres af følgende: Thomson Reuters Markets KK, QUICK Corp., Jiji Press, Ltd., Bloomberg Finance L.P.,Nomura Research Institute,Ltd. Ansvarlig: Japanese Bankers Association. Andre usikrede referencerenter Der findes en oversigt over usikrede referencerenter for en række lande i Jakob Gyntelberg og Philip Wooldridge (2008), Interbank rate fixings during the recent turmoil, BIS Quarterly Review, marts På dollarmarkedet er Libor den fremherskende referencerente for deposits. Derudover indsamler og offentliggør Federal Reserve information om renten på tidsindskud (Certificate of Deposits, CD) baseret på oplysning fra pengemarkedsmæglere. For Canada, Australien og New Zealand fastsættes en Libor for renten på Londons interbankmarked i de respektive valutaer. Herudover fastsættes en referencerente på de indenlandske interbank-marked kaldet "Bank bills". I Singapore, Filippinerne og Thailand fastsættes der (ligesom i Norge) referencerenter baseret på FX-swaps med dollar.

18 BILAG 2: FASTSÆTTELSE AF DAG TIL DAG-REFERENCERENTER DKK T/N-renten Definition: T/N-renten (Tomorrow/Next renten) er en dag til dag-referencerente for et lån, der starter 1. bankdag efter aftaledagen og udløber 2. bankdag efter aftaledagen. T/N-renten fastsættes på grundlag af indberetninger til Nationalbanken fra de større aktører på det danske pengemarked Stillere: P.t. 11 pengeinstitutter Centralbankens rolle: Nationalbanken beregner T/N-renten. Beregning og offentliggørelse: De 11 deltagende stillere indberetter oplysninger om forrige bankdags usikrede interbank-kroneudlån i T/N-segmentet og udlånenes gennemsnitlige rente. På baggrund heraf beregnes en omsætningsvægtet T/N-rente for den foregående bankdag. T/N-renten offentliggøres kl. 12 på indberetningsdagen. Ansvarlig: Finansrådet varetager administrationen af T/N-renten, mens Danmarks Nationalbank forestår den daglige beregning. Eonia Definition: Eonia (Euro OverNight Index Average) er en omsætningsvægtet referencerente for dag til dag-renten i euroområdet. Dag til dag-renten er givet ved Overnight-renten (ON-renten), der er renten på lån, der starter på aftaledagen og udløber 1. bankdag efter aftaledagen. ("Eonia is the effective overnight reference rate for the euro. It is computed as a weighted average of all overnight unsecured lending transactions undertaken in the interbank market, initiated within the euro area by the contributing banks.") 1 Stillere: Som for Euribor, jf. bilag 1. ("The banks contributing to Eonia are the same first class market standing banks as the Panel Banks quoting for Euribor.") Centralbankens rolle: ECB beregner og kontrollerer kvaliteten ("The ECB will undertake control measures to assess the quality of Eonia and may report to the Steering Committee on the performance of individual Panel Banks.") 1 Beregning og offentliggørelse: Eonia beregnes af Den Europæiske Centralbank og offentliggøres af Thomson Reuters. ("Eonia is calculated by the European Central Bank (ECB). The ECB shall aim to make the computed rate available to Thomson Reuters for publication.") 1. Ansvarlig: Euribor EBF and Euribor ACI ("The sponsors of Eonia are Euribor EBF and Euribor ACI."), jf. beskrivelse af Euribor i bilag 1. Sonia Definition: Sonia (Sterling Overnight Interbank Average Rate) er dag til dag-referencerenten for pund. ("Sonia (Sterling Overnight Interbank Average Rate) is the weighted average rate of all unsecured sterling overnight cash transactions brokered in London by Wholesale Markets Brokers' Association (WMBA) member firms with all counterparties in a minimum deal size of 25 million".) 2 Stillere: Pengemarkedsmæglere i London. Centralbankes rolle: Ingen. Beregning og offentliggørelse: The Wholesale Markets Brokers Association. Ansvarlig: The Wholesale Markets Brokers Association. Saron Definition: Saron (Swiss Average Rate Overnight) er referencerente for dag til dag-reporenten (O/N-renten) i schweizerfranc. "[Saron is] volume-weighted reading based on the transactions concluded and reference prices posted on the given trading day. The reference price is calculated on the basis of tradable quotes in the order book of the Eurex Zurich Ltd electronic trading platform, provided they lie within the parameters of the quote filter. The quote filter is parameterised in a way that limits the possibilities of manipulation to an absolute minimum. The Average Rate is con

19 tinually calculated in real time and published every ten minutes. In addition, a fixing is conducted three times a day at noon, 4.00 p.m. and at the close of the trading day (6 p.m. at the earliest)." 1 Stillere: Deltagere på den elektroniske handelsplatform Eurex Zurich. Centralbankens rolle: "The Swiss National Bank (SNB), in cooperation with SIX Swiss Exchange, has developed CHF reference rates " 1 Beregning og offentliggørelselse: SIX Swiss Exchange Ansvarlig: "The Swiss National Bank (SNB), in cooperation with SIX Swiss Exchange " 1 Der fastsættes også referencerenter for T/N- og S/N-reporenten (S/N-lån (Spotnext-lån) er lån, som starter 2. bankdag efter aftaledagen og udløber 3. bankdag efter aftaledagen) i det schweiziske dag til dag-markedet. 1

20 BILAG 3: SIKREDE REFERENCERENTER I UDLANDET Eonia Swap Index Definition: Eonia Swap Index er referencerenten for renteswaps med Eonia referencerenten (jf. bilag 2) som den variable rente i swappen. ("Eonia Swap Index is the average rate at which a representative panel of prime banks provide daily quotes, rounded to three decimal places, that each Panel Bank believes is the Mid Market rate of Eonia swap quotations between prime banks.") 1 Stillere: De samme som for Euribor, jf. bilag 1. ("The panel of reporting banks is the same as for Euribor, so that only the most active banks located in the euro area are represented on the panel and the geographical diversity of banks in the panel is maintained.") 1 Centralbankens rolle: Ingen. Beregning og offentliggørelse: Thomson Reuters står for beregningen og offentliggørelsen. "For each maturity, eliminate the highest and lowest 15% of all the quotes collected. The remaining rates will be averaged and rounded to three decimal places." 1 Ansvarlig: Euribor EBF and Euribor ACI. ("The sponsors of Eonia Swap Index are EURIBOR FBE and EURIBOR ACI. The Eonia Swap Index is monitored by the Eonia Swap Index Steering Committee. The Steering Committee ensures inter alia that (i) the panel of banks always reflects faithfully the diversity of the EONIA Swap market in the euro-zone and worldwide and (ii) panel of banks fulfil their obligations.") 2 Eurepo Definition: Referencerente for repoer i euro. ("Eurepo is the rate at which.. one bank offers, in the euro-zone and worldwide, funds in euro to another bank if in exchange the former receives from the latter the best collateral within the most actively traded European repo market. A representative panel of prime banks provide daily quotes of the rate that each Panel Bank believes one prime bank is bidding another prime bank (and offering money) for term repo on Eurepo GC.") 1 Stillere: De samme som for Euribor, jf. bilag 1 ("The panel of reporting banks is the same as for Euribor ") 1 Centralbankens rolle: Ingen. Beregning og offentliggørelse: Thomson Reuters beregner og offentliggør Eurepo. ("Thomson Reuters shall, for each maturity, eliminate the highest and lowest 15% of all the quotes collected. The remaining rates will be averaged ") 1 Ansvarlig: Euribor EBF og Euribor ACI. Sar Sar (Swiss Average Rate) er omsætningsvægtede referencerenter for repomarkedet i schweizerfranc. Der foretages fxing af 3 dag til dag-renter, jf. bilag 2. Herudover foretages fixinger for udvalgte løbetider mellem 1 uge og 12 månder. Fixingerne er en omsætningsvægtet referencerente beregnet på samme måde og inden for de samme rammer som for Saron, jf. bilag 2. BBA Repo Rates På det engelske pengemarked står British Banker's Association (BBA) for fixingen af reporenter for pund

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008 Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Indhold Status Låneporteføljen Drøftelse renteforventning - risici Styringsrenterne Realkredit rentekurven Skandinaviske valutaer

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Redegørelse om CIBOR. (Copenhagen Inter Bank Offered Rate)

Redegørelse om CIBOR. (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) Redegørelse om CIBOR (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) REDEGØRELSE OM CIBOR (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) INDHOLD Resumé...3 Indledning...7 1. Historik...9 2. Hvad er CIBOR... 12 a)regelgrundlag...

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN

DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN KORT OM BANK BROKERS VORE KLIENTERS FINANSIELLE UDFORDRINGER ER VORES OMDREJNINGSPUNKT 2 VORES TILBUD Vi sikrer, at I har de rigtige

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET

SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET Af Jonas Lundgaard Christensen, Palle Bach Mindested, Bank- og Markedsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten på det

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Faxe Kommune. Gældsrapport. April 2015. Anne Kathrine Møller Petersen. Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune. Gældsrapport. April 2015. Anne Kathrine Møller Petersen. Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune April 2015 Anne Kathrine Møller Petersen Derivatives Marketing Corporate & Public Sector en Indhold Forudsætninger en: Temaer i det aktuelle marked Overblik over gældsporteføljen Sammenfatning

Læs mere

K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R

K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R N O T A T K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R TOMORROW NEXT INTEREST RATE SWAP T/N IRS i danske kroner 1. april

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Bornholms Regionskommune Rapportering

Bornholms Regionskommune Rapportering Bornholms Regionskommune Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet den 12. august 2014. Dealer Pernille Linnerup Kristensen

Læs mere

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer.

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Henrik Jappe Nykredit Markets Financial Solutions Juni 2007 1 Agenda Derivatmarkedet de

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. marts 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Bornholms Regionskommune Rapportering

Bornholms Regionskommune Rapportering Bornholms Regionskommune Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet d. 3 marts 2015. Lars Kruse Brixler Indhold Ordforklaring

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Analyse af prognoser over renternes udvikling. PA Consulting Group Oktober 2010

Analyse af prognoser over renternes udvikling. PA Consulting Group Oktober 2010 Analyse af prognoser over renternes udvikling PA Consulting Group Oktober 2010 Indhold Nærværende analyse er inddelt i følgende afsnit: Sammenfatning Fakta om renteudviklingen for de renteformer der indgår

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering

Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering Jesper Lund Quantitative Research Nykredit Markets 3. maj 2006 Plan for præsentationen Rene variabelt forrentede obligationer

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Tirsdag den 23. oktober 2012

Tirsdag den 23. oktober 2012 Tirsdag den 23. oktober 2012 Dagsorden Velkommen! Ejendomsinvestering hvorfor investering i fast ejendom? Cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark. Udfordringer & muligheder i det danske

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i "Nyt" i forhold til økonomisk-statistiske begreber

Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i Nyt i forhold til økonomisk-statistiske begreber DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 25. oktober 2013 Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i "Nyt" i forhold til økonomisk-statistiske begreber Ordbogens formål er at forklare fagudtryk

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Rapportering Rapport udarbejdet den 9. januar 2014 Dealer Pernille Linnerup Kristensen Indhold Ordforklaring side 3 Kommentarer til risiko side 4 Nøgletal til risikostyring side

Læs mere

Danske covered bonds - set med investorøjne

Danske covered bonds - set med investorøjne Danske covered bonds - set med investorøjne Martin Hagelskjær Nielsen Nykredit Markets 8. marts 2007 1 Agenda Lånesiden nye muligheder Obligationsmarkedet efter covered bonds Hvilke realkreditsegmenter

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 Marts 2014 Forventningen til renteniveauet om 1

Læs mere

Rudersdal Kommune Status på låneportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen

Rudersdal Kommune Status på låneportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen Rudersdal Kommune Status på låneportefølje Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen Indhold Kommentarer til risiko side 2 Nøgletal til risikostyring

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op Jyske bank marts 2008 JB Dollars 2010 En investering, der følger med dollaren op Omslag_jyske_dollars_ny.indd 1-2 04-03-2008 11:22:07 Investering i en dollarstyrkelse Vil du gerne tjene penge på en dollarstyrkelse?...

Læs mere

Straticator: Sådan handler du CFD-aktier

Straticator: Sådan handler du CFD-aktier 1 Straticator: Sådan handler du CFD-aktier Når man handler aktier i Straticator, så handler man det i CFD-form, hvilket vil sige, at man ikke får den fysiske aktie i sit depot, men man modtager udbytte.

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Afsnitsoverskrift. ScandiNotes IV Mare Baltic PCC Ltd. En Cash CLO baseret på ansvarlige lån til danske pengeinstitutter

Afsnitsoverskrift. ScandiNotes IV Mare Baltic PCC Ltd. En Cash CLO baseret på ansvarlige lån til danske pengeinstitutter Afsnitsoverskrift ScandiNotes IV Mare Baltic PCC Ltd. En Cash CLO baseret på ansvarlige lån til danske pengeinstitutter November 2006 2 Afsnitsoverskrift Introduktion EN INVESTERING I SCANDINOTES IV ER

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik

Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 1. Indledning Dette notat beskriver Københavns Kommunes finansielle

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Ny og mere detaljeret

Ny og mere detaljeret Ny og mere detaljeret MFI-statistik Jens Uhrskov Hjarsbech og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Nationalbanken har offentliggjort en ny MFI-statistik, der bygger på nye,

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Jyske Markets oktober 2009 JB Valuta Trio 2011. norske kroner svenske kroner britiske pund

Jyske Markets oktober 2009 JB Valuta Trio 2011. norske kroner svenske kroner britiske pund Jyske Markets oktober 2009 JB Valuta Trio 2011 norske kroner svenske kroner britiske pund Valutainvestering over to år i tre europæiske valutaer Med den strukturerede obligation JB Valuta Trio 2011 kan

Læs mere

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012 Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Konceptrådgivning 24-10-2012 1 Agenda Status på økonomien og lav rente Nykredits forventninger til

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Penge og Kapitalmarkedet

Penge og Kapitalmarkedet Penge og Kapitalmarkedet Kapitel 6 Konsekvenser af liberalisering af kapitalmarkederne Liberalisering af kapitalbevægelser lovreguleringer transaktionsomkostninger Renteudvikling tilnærmet Meget store

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Økonomidirektøren 29. august 2011 Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Norddjurs Kommune har pr. 26. august 2011 lån i schweizerfranc (CHF) på ca. 14 mio. CHF, hvilket med en kurs på 6,50

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Finansierings- og rentemøde

Finansierings- og rentemøde Finansierings- og rentemøde onsdag, den 7. oktober 2015 v/ Jørgen Thorø, KHL Kort og lang rente siden 1998 Råvareakties op- og nedtur Økonomisk udvikling i Danmark Den absolutte rentebund

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Strategioplæg Schweizerfranc NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE 1. Indledning Formålet med dette notat er at drøfte med Økonomiudvalget, om den nuværende valgte strategi for håndtering af kommunens eksponering

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

Rapport om fastsættelsen af CIBOR-renten i 2009-2012

Rapport om fastsættelsen af CIBOR-renten i 2009-2012 Finanstilsynet 5. november 2014 Rapport om fastsættelsen af CIBOR-renten i 2009-2012 Sammenfatning og konklusion Finanstilsynet har gennemført en undersøgelse af fastsættelse af CIBORrenten i perioden

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere