Økonomisk prognose FORÅR 20008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk prognose FORÅR 20008"

Transkript

1 Økonomisk prognose FORÅR 20008

2

3 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING PROGNOSE AKTUEL ØKONOMISK SITUATION INDENLANDSK PROGNOSE Privatforbrug Eksport og import Konkurrenceevne Inflation Betalingsbalancen Beskæftigelse og ledighed MEDLEMSUNDERSØGELSEN KONJUNKTURBAROMETER SERVICEERHVERVENE Sammenfatning Omsætning Beskæftigelse Konkurser INTERNATIONAL PROGNOSE Sammenfatning Tyskland Sverige Storbritannien USA Norge

4 4

5 1. Sammenfatning prognose Mørkere horisont for Danmark Dansk økonomi har udvist imponerende vækstrater gennem de foregående år og har inden for det sidste år trodset den trendmæssige udvikling. Selvom de sidste kvartalstal indikerer, at den danske efterspørgsel fortsat er bredt funderet, har der på årsbasis været tale om en generel afmatning i de økonomiske indikatorer. Afmatning i de økonomiske indikatorer Det forbrugerdrevne opsving er blevet holdt i live af stigninger i realløn og formue, og Dansk Erhverv vurderer, at den høje aktivitet blot er efterdønninger af de sidste års højkonjunktur og ebber ud efterhånden, som den indenlandske efterspørgsel foretager sig. Ydermere bevirker den massive mangel på arbejdskraft, at produktionspotentialet ikke udnyttes til fulde, hvilket virker afdæmpende på BNPvæksten. Tabel 1.1: Nøgletal, år Realvækst i procent BNP 3,5 1,9 1,3 1,0 Import 14,1 5,6 4,5 2,9 Eksport 9,0 3,7 3,2 3,0 Privat forbrug 3,8 2,7 2,5 1,4 Offentligt forbrug 2,0 1,7 1,7 1,0 Investeringer 14,0 6,2 2,6 0,3 Lagerændringer 1 0,6-0,2-0,1-0,3 Ledighed (1000) 109,0 77,1 59,0 68,2 Inflation 1,9 1,7 3,1 2,4 Betalingsbalance (mia.) 46,9 20,5 11,3 13,0 1) I procent af BNP Anm.: Væksten er i sæsonkorrigerede, kædede værdier og i forhold til foregående år Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs egne skøn. Dansk Erhverv forventer, at den danske BNP vækst afdæmpes på lige fod med resten af Europa og falder til et mærkbart lavere niveau på 1,3 og 1,0 procent i hhv og 2009, hvilket er godt under den danske trendvækst. Nedjusteringen skyldes bl.a. den nylige udvikling på den internationale scene men også de aktuelle kapacitetsproblemer, som i den grad påvirker de danske virksomheder. Selvom det er lykkedes Danmark at afskærme sig nogenlunde fra den aktuelle uro på de finansielle markeder, må det forventes, at de eksterne chokvirkninger afledt af kreditkrisen slår igennem på vækstraterne. Samtidig med, at den økonomiske afmatning baner sig frem, vil den demografiske udvikling lægge et yderligere pres på økonomiens vækstmuligheder. Således vurderes opbremsningen at være hårdere end hidtil antaget, men der er samtidig ingen forventninger om, at bunden vil blive slået ud af den danske økonomi. Dansk Erhverv forventer, at væksten i den danske eksport vil falde til 3,2 procent i år mod 3,7 procent sidste år. Lavere markedsandele i vores tætteste samhandelslande og en række aktuelle Nedjustering af vækstforventninger Demografisk udvikling presser konomien Lavere vækstrater på eksportmarkeder 5

6 internationale forhold, der sænker vækstraterne i eksportmarkederne, er medvirkende til den lavere danske eksportvækst. Blusset er fortsat højt i vores samhandelslande, og den lavere vækst er derfor et resultat af, at de danske producenter ikke har kunnet imødekomme den store vækst i efterspørgslen. At økonomien er ved at puste ud, ses specielt i vækstnedgangen i de to store vækstmotorer, investeringerne og privatforbruget. Til gengæld er det voldsomme negative vækstbidrag fra nettoeksporten mindsket grundet en lavere indenlandsk efterspørgsel, der sænker importvæksten. Forbruget højt i 2008 Den demografiske udvikling resulterer i et konstant afløb på arbejdsmarkedet, der næsten opvejer det faldende antal arbejdspladser, som følger pga. afmatningen Denne udvikling forventes at holde hånden under forbruget, hvorfor Dansk Erhverv ikke forventer at se et voldsomt fald i forbrugsvæksten nu og her. Således skønnes forbruget blot at falde til 2,5 procent i 2008, mens forbruget i de efterfølgende år vil være tydeligere påvirket af den økonomiske afmatning. Den store ordreophobning, som de danske virksomheder har oplevet gennem længere tid, har sikret, at der har været rigeligt at se til og er samtidig forklaringen på, at den danske økonomi ikke er bukket under for kapacitetspresset og den snigende økonomiske afmatning. Specielt i ledighedstallene har udviklingen sat sine spor, idet ledigheden har nået et historisk lavpunkt på blot 1,9 procent af arbejdsstyrken. Dansk Erhverv vurderer, at bunden er nået for ledigheden selvom vi grangiveligt fortsat vil se fald i ledigheden i de kommende måneder, vil der ikke være tale om fald i samme størrelsesorden, som set indtil nu. Dansk Erhverv forventer, at vi i de kommende år vil se fortsat lave ledighedstal, men at presset så småt vil aftage på arbejdsmarkedet. Det stigende kapacitetspres har betydet, at alle parter på arbejdsmarkedet er blevet tvunget til at bevæge sig ud over de sædvanlige rammer. Resultatet er, at mange svagere grupper er kommet i beskæftigelse og dermed ud af forsørgelsessystemet. Dansk erhvervsliv har altså i vid udstrækning undladt at stjæle medarbejdere fra hinanden og byde lønningerne op. I stedet har man konkurreret på arbejdsmiljø, fleksible arbejdstider og gode pensionsordninger. Lønstigninger på trapperne Stadig sund økonomi Servicesektoren i politisk fokus Det bringer Danmark i den unikke situation, at vi gennem flere år har oplevet et solidt opsving, rekordlav ledighed og høj efterspørgsel uden massive lønstigninger. Presset på arbejdsmarkedet er imidlertid så stort nu, at det slår igennem på lønningerne, hvilket kommer til udtryk i de nyeste overenskomstforhandlinger. Lønstigningerne vil alt andet lige slå igennem på det danske inflationsniveau, som forventes at være stigende over de kommende år. Inflationen trækkes desuden også op af stigningerne i olie- og fødevarepriser. Overskud på de offentlige finanser, stadig stigende realindkomster samt forventninger om, at de danske virksomheder i de kommende par år vil have tilstrækkelig med aktivitet til at fastholde en høj beskæftigelse gør, at den danske økonomi stadig er fundamentalt sund. Desuden vurderes det, at den afkøling af arbejdsmarkedet, der følger i kølvandet på den økonomiske afmatning vil, trods alt er positiv ovenpå de sidste par overophedede år. På baggrund heraf vurderer Dansk Erhverv, at den politiske hovedfokus i de kommende år skal placeres på forbedring af den danske konkurrenceevne, fastholdelse af befolkningen på arbejdsmarkedet samt opretholdelse af en ansvarlig finanspolitik, der ikke kører dansk økonomi af sporet. Da det vurderes, at servicesektoren vil være den primære drivkræft for væksten i Danmark i de kommende år, og i den grad både nu og i fremtiden vil stå for det største afsæt af arbejdskraft, fremhæver Dansk Erhverv vigtigheden af at få gennemført arbejdsmarkedsreformer, der kan sikre Danmark i den internationale konkurrence. 6

7 2. Aktuel økonomisk situation Uro på den globale scene wverdensøkonomien står i øjeblikket over for en række udfordringer i form af stigende energi- og fødevarepriser samt en kreditkrise, der langsomt spreder sig som ringe i vandet. USA, som er ophavsland til kreditkrisen, har fået slået benene væk under sig og befinder sig i risikozonen til en stagflation dvs. en periode med lav produktion og høj inflation. Selvom landet har mistet sin førende position som vækstleder, må det siges, at dets betydning i den økonomiske dagsorden er blevet tydeligt understreget i forbindelse med urolighederne på de finansielle markeder. Landets BNP forventes således at falde til omkring 0,8 procent i år. På trods af den høje konkurrenceevne, som følge af en historisk lav dollarkurs, hersker der ingen tvivl om, hvor den amerikanske økonomi er på vej hen. Udfordringer for verdensøkonomien Figur 2.1: BNP-vækst Der har over den senere årrække været tale om et skift i den globale økonomis vækstledere, og bl.a. Kina og Indien bidrager med ca. en tredjedel af verdens vækst. De to økonomier har vundet betydelige markedsandele i verdenshandelen, som de samlet set har en andel i på en tredjedel. Til sammenligning er USA s andel på blot 9 procent. Kinas høje vækstrater har af denne grund signifikant betydning for verdensøkonomien. Dansk Erhverv forventer BNP-vækst i den kinesiske økonomi på 9,6 procent i De ekstrem høje vækstrater er blandt andet drevet af et boom i eksporten. Dette er til dels en konsekvens af, at Kina fører fastkurspolitik overfor USA, og således oplever stigende konkurrenceevne pga. den lavere dollarkurs. Afmatning i europæisk økonomi Flere af verdens største økonomier har deres valutaer hægtet op mod den amerikanske dollar, og euroområdets konkurrenceevne er af denne grund blevet presset betydeligt gennem det forløbne år. Den Europæiske Centralbanks (ECB) renteforhøjelser gennem det forløbne år har desuden lagt et loft på den fremtidige vækst. Euroområdet er imidlertid fortsat i økonomisk fremgang, og i 2008 forventes en vækst på 1,7 procent, der dog er væsentlig lavere end tidligere års vækstrater. Skidt i vækstlederne Vækst i euroområdet på 1,7 pct. i

8 Kreditkrisen spreder sig Kina ved styrepinden Den internationale kreditkrise, som har sat sine spor i de europæiske investorers tillid. Usikkerheden er i færd med at sprede sig til de europæiske lånevirksomheder med forskellig hastighed, og denne udvikling vil alt andet lige påvirke såvel virksomheder som husholdninger. De europæiske tillidsindekser har ellers gennem længere ufortrødent meldt om skyhøje forventninger, men det tyske erhvervsliv reagerer nu på såvel kreditkrisen som effekterne af den lave dollarkurs. Den tyske eksport, som gennem længere tid har været vækstmotor i både den tyske og europæiske økonomi, kører dig stadig i højt gear på trods af den influerende kreditkrise. Effekterne af momsforhøjelserne er ved at være aftaget og kommer til udtryk i fortsat høj forbrugertillid og stigende privatforbrug. Dansk Erhverv forventer derfor, at den tyske vækstrate vil ligge i nærheden af 1,9 procent i 2007 En fortsat stigende del af de europæiske landes handel finder sted med Kina og andre emerging markets, og fremtiden vil vise om denne udvikling vil placere Kina ved styrepinden og altså gøre Europa mere uafhængig af udviklingen i den amerikanske økonomi. Desuden vokser den europæiske økonomi for første gang hurtigere end den amerikanske, og tendenserne peger mod, at Europa og Asien selvstændigt vil være i stand til at spinde videre på væksten i den globale økonomi. Skift i Danmarks aftagermarkeder De forgangne år med lav økonomisk vækst i Tyskland har tvunget de danske virksomheder til at søge nye græsgange. Der har derudover været skift i Danmarks markedsandele i flere af de nærmeste aftagerlande. Truslen for fremtidige lavere markedsandele hviler bl.a. på konkurrencen fra de ekspanderende nye østeuropæiske medlemslande samt de danske eksportvirksomheders evne til at efterkomme den høje udenlandske efterspørgsel. Dansk Erhverv vurderer imidlertid, at virksomhederne er opgaver voksen, og at der er gode udsigter for dansk eksport. De fem største aftagere af danske varer er Tyskland, USA, Storbritannien, Sverige og Norge, og især eksporten til de to sidstnævnte steg i De fem lande tilsammen aftager godt halvdelen af den danske vareeksport. Det har selvsagt betydet meget for dansk vareeksport, der steg med 3,7 procent i 2007, at vækstraterne for disse lande har været høje. Forventning om pæn eksportvækst i 2008 Tyskland og Sverige er de største aftagere af danske eksportvarer. Selvom begge lande har måttet nedjusteret deres vækstforventninger betydeligt i kølvandet på de aktuelle internationale forhold, er der fortsat tale om en fornuftig aktivitet, hvilket er med til at sikre en fortsat pæn eksportvækst i Danmark. Selvom der inden for de sidste par år har været omfattende strukturelle forbedringer i flere af de store euro-lande, især i Tyskland, må en stor del af det økonomiske opsving anses som værende cyklisk. Det skulle have været mærkeligt om de sidste års globale vækst på ca. 5 procent ikke skulle have været til fordel for verdens største eksportør. For at de europæiske økonomer på langt sigt kan gøre sig forhåbninger om at bevare en vedvarende fornuftig vækst i en mere og mere konkurrencedygtig og globaliseret verden, skal der investeres tid og penge i gennemgribende strukturelle reformer kroner mere om året pr. familie Globalisering skaber økonomisk råderum Danske forbrugere er nogle af de bedst stillede i Europa, og korrigeret for prisforskellene mellem de forskellige lande havde danskerne 26 procent mere til forbrug end gennemsnittet af alle EU27-lande. Danmark er et af de europæiske lande, der bedst har formået at udnytte den stigende globalisering, og netop denne er én af årsagerne til danskernes stærke købekraft. Dansk Erhverv har beregnet, at den enkelte husstand knap har kroner mere til forbruget om året alene som følge af globaliseringen. Denne besparelse skal blandt andet forklares i de lavere tekstilpriser i Kina. Det er imidlertid ikke kun besparelser, Danmark importerer fra de asiatiske højvækstlande. Den senere tids stigende fødevarepriser skyldes bl.a., at stigende efterspørgsel efter mejeriprodukter, kød og brød i Kina (som følge af forbedret levestandard) presser verdenspriserne op på disse varer. 8

9 Fortsat liv i privatforbruget De seneste års opsving har i høj grad været forbrugsdreven, og en af hovedårsagerne til den lavere BNP vækst skal derfor findes i den lavere vækst i privatforbruget. Et fortsat positivt billede tegner sig dog for privatforbruget i resten af 2008, og Dansk Erhverv forventer en vækstrate på 2,5 procent, svarende til et fald i væksten på blot 0,2 procentpoint siden Den fortsat solide vækst skyldes delvis, at forbrugerne fortsat oplever stigninger i deres reallønsindkomst. Privatforbruget bliver således dels holdt oppe af det spektakulære forhold mellem lav ledighed og inflation og dels af den friværdi, som de sidste 13 års boligprisstigninger har sikret boligejerne. I 2009 forventes et fald i væksten i privatforbruget på 1,4 procentpoint i forhold til Dansk Erhverv forventer således noget lavere vækstrater i privatforbruget i de næste par år. Forklaringen på de mere beskedne forventninger til privatforbruget er blandt andet den fordobling af den korte rente, der har fundet sted i løbet af det sidste halvandet år samt kombinationen af stigende fødevare- og oliepriser og et stagnerende boligmarked. Forbruget falder i 2009 Tabel 2.1: Kvartalsvise nøgletal Realvækst i procent Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 BNP 3,49 3,95-0,17 1,56 1,92 Import 6,69 4,63 1,31 3,13 3,05 Eksport 4,49 3,63 0,60 2,10 1,79 Privat forbrug 1,55 0,85 0,23 1,60 2,29 Offentligt forbrug 0,44 0,51 0,37 0,26 0,55 Investeringer 2,85 3,73 0,11 0,76 1,08 Lager-ændringer 1 1,00 0,38-0,24-0,36-1,27 1) I procent af BNP Anm.: Væksten er i sæsonkorrigerede værdier og i forhold til året før Kilde: Danmarks Statistik Investeringsiveren falmer Efter flere års stærk vækst i bruttoinvesteringerne forventer Dansk Erhverv, at vi i 2008 og 2009 vil opleve markant lavere vækstrater end tidligere. De store stigninger i investeringerne har betydet, at erhvervslivet har trukket opsvinget sammen med forbrugerne, hvilket til dels skyldes en stor efterspørgsel, og dels at manglen på arbejdskraft har fået flere virksomheder til at automatisere produktionen for at mindske behovet for arbejdskraft. Faldende investeringer i 2008 og 2009 Det økonomiske opsving har i høj grad haft bredt sig til erhvervsinvesteringerne gennem de senere år, og i 2007 steg de med mere end 10 procent. Den manglende arbejdskraft har ført til flere investeringer, da behovet for og tilgængeligheden af arbejdskraft ikke længere hørte sammen. At bruttoinvesteringerne fortsat befinder sig på et pænt niveau, skyldes specielt byggeriinvesteringerne. Væksten er imidlertid aftaget, og for første gang i mange år har vækstraten vist sig at være negativ i flere kvartaler. Byggeriet er i særdeleshed ramt af flaskehalsproblemer, som sænker potentialet i byggeriinvesteringerne. Byggerinvesteringerne fortsat høje Vækstbidraget fra investeringerne forventes at falde betydeligt inden for de næste par år, og Dansk Erhverv forventer en vækst i investeringerne på 2,6 procent i 2008 og blot 0,3 procent i Det må desuden forventes, at den internationale kreditkrise og de mindre gunstige omsætningsforhold 9

10 på de danske eksportmarkeder vil have en afdæmpende effekt på investeringsaktiviteten i de kommende år. Ekspansiv finanspolitik Statskassen på klem Regeringens nye finanspolitik er på plads, og denne omfatter blandt andet en skattepakke med ikrafttræden i 2008 og en langsigtet 2015-plan. I de finanspolitiske planer indgår en stigning i det offentlige forbrug i indeværende og næste år på 1,75 procent, hvilket er den højeste stigning siden I de to efterfølgende år er det offentlige forbrug fastsat til at stige med blot 1,0 procent. De planlagte stigninger i det offentlige forbrug indbefatter blandt andet lønstigninger til de offentligt ansatte, hvilket er til forhandling netop nu. Desuden vedtog regeringen fornyeligt en ny skattepakke Lavere skat på arbejde, som er baseret på udspillet i regeringens 2015-plan. Skattepakken er et forsøg på at afhjælpe det aktuelle kapacitetsproblem ved at skabe øget incitament til at arbejde flere timer og få flere personer i arbejde. Indkomstskattelettelserne indbefatter bl.a. øgede beskæftigelses- og personfradrag fra 2008 samt et løft i mellemskattegrænsen i 2009 til den nuværende topskattegrænse. Udviklingen inden for arbejdsmarkedet har imidlertid også haft positive effekter på dette års offentlige budget. For det første har den lave ledighed bevirket, at færre midler går til overførselsindkomster. For det andet har den høje beskæftigelse betydet, at skatteprovenuet fra indkomsterne er steget. Afdæmpning af indenlandsk efterspørgsel Nedjustering af vækstforventninger Dansk Erhverv nedjusterer sine forventninger til BNP-væksten i både 2008 og 2009, idet det vurderes, at de danske virksomheder har nået deres kapacitetsgrænse og at eksportvæksten er faldet som konsekvens af lavere markedsvækst og styrket effektiv kronekurs. Desuden vurderes der også at være en afdæmpning af den indenlandske efterspørgsel, da de højere forbrugerpriser tager luften ud af realindkomststigningerne. Dette betyder, at væksten i den danske økonomi i de kommende år fortsat vil være udbudsbestemt dvs. betinget af udviklingen i arbejdsstyrke og produktivitet. Der er desuden væsentlige forskellige i udviklingen inden for de forskellige ektorer, og især servicesektoren bidrager positivt til BNP-væksten, mens industrien har trukket i den anden retning. 10

11 3. Indenlandsk prognose Privatforbrug Fortsat stærkt privatforbrug i 2008 Dansk økonomi har udvist imponerende vækstrater gennem de foregående år og har inden for det sidste år trodset den trendmæssige udvikling. Det kan derfor være svært at få armene ned, og den uafbrudte vækst har betydet, at både virksomheder og forbrugere langt hen af vejen har bibeholdt deres høje forventninger til trods for økonomernes vedvarende varsling om dårligere tider. Det danske privatforbrug er på den ene side blevet båret frem af stigninger i reallønnen som konsekvens af det spektakulære forhold mellem lav ledighed og inflation samt høj beskæftigelse. På den anden side har der været tale om gevaldige formuestigninger, idet mange boligejeres friværdi er steget pga. massive stigninger i boligpriserne. Samtidig har mange låntagere skiftet til bl.a. lån med variabel rente eller den nye type boliglån, baseret på de særligt dækkede obligationer, SDO er, som både banker og realkreditinstitutioner kan udbyde efter de nyindførte regelsæt. Reallønsstigninger har sikret højt forbrug Den demografiske udvikling resulterer i et konstant afløb på arbejdsmarkedet, der næsten opvejer det faldende antal arbejdspladser, som følger pga. afmatningen Denne udvikling forventes at holde hånden under forbruget, hvorfor Dansk Erhverv ikke forventer at se et voldsomt fald i forbrugsvæksten nu og her. Således skønnes forbruget blot at falde til 2,5 procent i

12 Danske familier mindre optimistiske men lavere vækst forude Udhulningen af reallønsstigningerne har imidlertid sat sig på den seneste forbrugertillidsindikator, som er en sammensat indikator over danskernes forventning til både deres egen og Danmarks økonomi. De danske familier vurderer deres egen økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden betydeligt mindre positivt end tidligere. Dansk Erhverv vurderer, at efterhånden som den økonomiske afmatning får hægtet sig fast i økonomien og ledigheden igen begynder at stige i 2009, vil privatforbruget afdæmpes. Tabel 3.1: Privatforbrug (procent) , , , ,4 Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn, der bl.a. er baseret på Dansk Erhverv medlemsundersøgelse. Endelig har det sidste halvanden års stigninger i den korte rente i høj grad været med til at reducere forventninger til danskernes privatforbrug. Udover at have reduceret den generelle forbrugsiver blandt folk, har rentestigningerne især ramt de danske boligejere, idet den øgede rente udhuler den friværdi, som folk ellers har kunnet bruge af. Allerede i slutningen af 2006 begyndte økonomerne at advare om, at højkonjunkturen kørte på sidste vers, men forbruget fortsatte ufortrødent sin fremgang året efter pga. stigninger i realløn og formue. Virksomhederne har derved kunne bevare det høje investeringsniveau og forsøgt at betjene deres massive ordreophobninger ved at kæmpe om den resterende arbejdskraft. Dansk Erhverv vurderer da også, at det seneste års høje vækstrater til dels har været en konsekvens af virksomhedernes ordreophobninger. Den danske vækst er desuden blevet båret frem af stigende realindkomster fra skattestop, lav rente, stigende beskæftigelse samt det spektakulære forhold mellem lav inflation og ledighed. Størstedelen af de danske boligejere har desuden oplevet betydelige formuestigninger som følge af mere eller mindre uafbrudte boligprisstigninger gennem de forløbne 13 år. Lavere forventninger blandt forbrugere og virksomheder Mindre gunstige økonomiske vilkår Lavere optimisme præger nu både erhvervsliv og forbrugernes forventninger, og på baggrund heraf vurderes det, at væksten i privatforbruget vil falde over de kommende år. Det skyldes, at de grundlæggende økonomiske forhold trods alt ikke er lige så gunstige for privatforbruget sammenlignet med tidligere. Stigende rente og priser samt et udmattet boligmarked har været med til at trække forventningerne ned. De sidste tre år har privatforbruget været båret frem af en lempelig finanspolitik med skattestoppet, lav inflation, ledighed og rente samt nye lånemuligheder. Det har skabt en øget boligformue, som danskerne i høj grad har anvendt på forbrug. Det danske forbrug bliver nu bl.a. påvirket af de stigende priser på brændstof og fødevarer. Nedenstående figur viser udviklingen i privatforbruget og forbrugerforventningerne over de sidste tre år. Kurven over privatforbruget er baseret på kvartalsdata, hvorfor vi ser vækstrater helt op til seks procent. 12

13 Figur 3.1: Privatforbrug og forbrugertillid Som modværge over for urolighederne på de finansielle markeder, har den amerikanske centralbank, FED, sænket den toneangivende rente med hele 0,75 procentpoint, og det forventes, at niveauet vil falde markant inden forbrugere og erhvervsliv har genvundet fodfæste. At ECB, ikke følger hurtigt efter, skyldes i dette tilfælde, at man vægter hensynet til stigende priser højere end frygten ved et økonomisk tilbageslag. På nuværende tidspunkt befinder europæisk inflation sig på sit højeste gennem flere år - nemlig 3,4 procent - og dette, sammen med stagnerende aftagende produktion skaber frygt for stagflation. En bestemmende faktor for privatforbruget er udviklingen i ECB s toneangivende rente, og denne har senest besluttet at fastholde renten på sit nuværende niveau på 4 procent. Gennem den senere tid har banken ellers sænket renten for at mindske virkningen fra de høje oliepriser, svage dollar og den seneste finansielle uro oven på subprime-krisen i USA. Trichet, direktør for ECB, fastslog, at banken stiller sig parat til at gribe ind over for det stigende inflationspres om nødvendigt. Derved understreger Trichet den traditionelle hawkish tilgangsvinkel, som centralbanken har tillagt sig. På baggrund heraf forventer Dansk Erhverv ikke, at ECB sænker renterne før sidst på året. FED har sænket renten ECB fastholder renten Forventningen om forekommende renteforhøjelser spores hos boligejerne, der, ifølge Realkreditrådet, i højere grad end tidligere optager fastforrentede lån eller lån med renteloft. Figur 3.2: Renteudviklingen 13

14 Boligsalg faldet med 4,8 pct. Udmattet boligmarked Efter mere end 13 års medvind i boligpriserne lader udviklingen på boligmarkedet nu til at vende, som konsekvens af en stagnerende beskæftigelse og strammere lånekrav. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik for tredje kvartal 2007 er antallet af boligsalg faldet med ca. 4,8 procent korrigeret for sæsonudsving, hvor det største fald findes på ejerlejlighederne. Det er ikke overraskende, da det har været den boligtype, hvor priserne er steget mest de sidste år. Der er således tale om noget roligere forhold på boligmarkedet, der ellers gennem flere kvartaler har budt på fald af tocifret størrelsesorden. At boligmarkedet er præget af færre handler har en direkte effekt på priserne for ejerboliger. Tal fra Danmarks Statistik viser et fald i boligpriserne for både ejerlejligheder og enfamiliehuse i tredje kvartal Sammenlignet med samme kvartal sidste år har der været tale om et fald på 2,8 procent i priserne på ejerlejlighederne. Figur 3.3: Boligpriserne Udviklingen i de gennemsnitlige boligpriser Længere liggetider En markant stigning i udbuddet af boliger og længere liggetider har været tendenserne på det danske boligmarked inden for de sidste mange måneder, hvilket har haft en negativ indvirkning på privatforbruget. Realkreditrådets månedlige boligudbudsstatistik fra marts måned viser, at antallet af udbudte af parcel-, rækkeog fritidshuse er steget med 23 procent, mens der derimod er 7,4 procent færre udbudte ejerlejligheder end sidste år. Udbuddet af parcel- og rækkehuse er det største siden statistikken første gang blev udarbejdet i Der er ingen tvivl om, at udviklingen på boligmarkedet har påvirket det privat forbrug, men effekterne forventes ikke at slå fuldt igennem pga. den stærke vækst i realløn og beskæftigelse. Desuden har væksten i danskernes boligformue, den øgede friværdi, sikret, at folk har en stor ressource i baghånden, som de kan bruge af. Mere tryghed og flere penge til forbrug Lav ledighed stimulerer forbruget Det bemærkelsesværdige lave ledighedsniveau på blot 1,9 procent af arbejdsstyrken er med til at understøtte forbruget, fordi det giver de danske husholdninger mere tryghed og flere penge til forbrug. Der er klare tegn på, at det stramme arbejdsmarked og opsvinget har været med til at øge arbejdsstyrken ved at få flere af de svagere grupper i arbejde. Selvom efterspørgselsvæksten forventes at falde i 2008, vurderer Dansk Erhverv, at denne fortsat vil overstige den sideløbende udvikling i produktionspotentialet. Som konsekvens heraf forventes presset på det danske arbejdsmarked at fortsætte, om end det ikke vil være så stort som hidtil. 14

15 Efterhånden som den økonomiske afmatning vinder frem, vil balancen mellem produktionen og efterspørgsel genfindes. Eksport og import Mindre handel med udlandet Dansk Erhverv forventer et markant vækstfald i Danmarks udenrigshandel i løbet af de næste år. Jf. tabel 3.2, vil væksten i såvel eksport som import aftage betydeligt i de kommende år sammenlignet med de sidste par års himmelsvævende vækstrater. Svækkelsen af de internationale konjunkturer, som mindsker eksportmarkedsvæksten, vil i den grad skærpe kravet til konkurrenceevnen. Usikkerhed på de danske aftagermarkeder Den omfattende kreditkrise har skabt tumult og usikkerhed på de europæiske finansielle markeder og har i den grad rystet både erhvervsliv og forbrugere. Både EU som helhed men også flere af Danmarks mest betydningsfulde handelspartnere har fået nedjusteret deres vækstforventninger væsentligt. De allerede forringede internationale konjunkturer har dermed fået et yderligere skub nedad, hvilket også har sat sit præg på den danske eksport. Ifølge Dansk Erhvervs beregninger vil eksporten aftage til 4,5 procent i år og til 3,2 og 3,0 procent i hhv og 2009, hvilket fortsat må anses som værende et pænt niveau. Skærpede krav til konkurrenceevnen Tabel 3.2: Eksport og import Eksport Import ,0 14, ,7 5, ,2 4, ,0 2,9 Anm.: Eksport og import omfatter varer og tjenester, men ikke olieprisstigningen. Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn, der bl.a. er baseret på Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse. Danmarks vigtigste samhandelslande, Tyskland og Sverige, har gennem de senere år kunnet tage del i den højkonjunktursbølge, som har fejet ind over Europa. Begge lande har udvist imponerende vækstrater, og til trods for nedgang i konjunkturerne i begge lande forventer Dansk Erhverv at se en fortsat stærk eksportvækst fra de to lande på hhv. 2,5 og 5,2 procent. Efter en længere årrække med recession Tyskland oplever vækst i den aggregerede indkomst pga. reallønsstigninger og jobskabelse. Denne udvikling forventes at være til gavn for de danske eksportører. Den tyske erhvervstillidsindikator (Ifo) har imidlertid været i frit fald siden begyndelsen af 2007 på nær en række overraskende stigninger i begyndelsen af Lang de fleste tyske brancher lader til at have samme vurdering af den aktuelle økonomiske situation, og til hvad der kan forventes af fremtiden. De dystre miner vil alt andet lige påvirke de danske eksportvirksomheder i en negativ retning. Lave Ifo tal i Tyskland Dansk Erhverv forventer, at den knap så gunstige udvikling i Tyskland fortsætter i At euroen fortsat er meget stærk over for dollaren, er med til at sætte en dæmper på udviklingen i den tyske økonomi. De mindre positive meldinger fra Tyskland understøtter Dansk Erhvervs forventning om en stagnerende dansk eksport til Tyskland i 2008, hvilket vil være med til at holde den danske BNPvækst nede i omegnen af 1,3 procent i

16 Fortsat stærk svensk økonomi Svensk økonomi accelererede for alvor i midten af 2005 og BNP-væksten sluttede i 2006 på imponerende 4,5 procent. Selvom Sverige er én af de største aftagere af danske varer, har de danske eksportører har svært ved at få fuldt udbytte af den svenske højkonjunktur. Dette bunder igen i, at den manglende arbejdskraft i Danmark har gjort det svært for virksomhederne at imødekomme den svenske efterspørgsel. Et resultat er, at de danske eksportører risikerer at miste markedsandele i Sverige. Som helhed forventes den svenske økonomi fortsat at hvile på et stærkt økonomisk fundament. Konjunkturerne forventes imidlertid at flade mere ud i forhold til tidligere imponerende vækstrater som konsekvens af stigende kapacitetsproblemer samt svagere global efterspørgsel. Den indenlandske efterspørgsel vil altså i høj grad skulle bære væksten i den svenske økonomi i Sveriges import af danske varer steg sidste år med 8,4 procent, hvilket betyder, at hele 14,6 procent af den danske eksportstrøm nu finder vej over Øresund, jf. tabel 3.3. Tabel 3.3: DK s største eksportmarkeder Tyskland 16,9% Sverige 14,6% Storbritannien 8,0% USA 6,4% Norge 6,1% Kilde: Danmarks Statistik. Kreditkrise truer realøkonomien Dansk Erhvervs forventninger til eksportvæksten på 3,2 og 3,0 procent i hhv og 2009 grunder dermed i en kombination af manglende kapacitet til at matche den udenlandske efterspørgsel og det faktum at konjunkturerne er forværret i vores samhandelslande. Man skal desuden have for øje, at den aktuelle situation med pressede finansielle markeder, stigende energipriser og en lav dollarkurs alt andet lige udgør en trussel, hvis betydning for realøkonomien fortsat er uvist. Selvom altså intet endnu tyder på, at den internationale kreditkrise har bredt sig mærkbart til Danmark, vil den lavere vækst i tre af Danmarks største handelspartnere - Tyskland, Storbritannien 16

17 og USA have signifikant betydning for den danske vækst direkte som indirekte i de kommende år. Direkte, idet eksportefterspørgslen fra de nævnte lande vil falde, hvilket de seneste udenrigshandelstal da også tydeligt indikerer. Og indirekte eftersom aktiviteten i disse landes øvrige handelspartnere også vil blive påvirket. Vaklende fodfæste for danske eksportører De danske virksomheder vil i de kommende år være i fare for at miste markedsandele som følge af såvel den lavere danske konkurrenceevne og den ringere evne til at betjene de udenlandske virksomheders efterspørgsel. Som konsekvens heraf vil der være en større risiko for, at Danmarks normale aftagermarkeder vil vende blikket mod bl.a. østlandene. Udviklingen vil være afgørende, idet de fem største aftagere af danske eksportvarer tilsammen aftager over halvdelen af den danske eksport. Fare for at miste markedsandele Danmarks markedsandele i både Tyskland og Storbritannien er faldet siden Øgede markedsandele er derimod blevet vundet i Sverige og Norge siden hhv. midten af 2004 og midten af Trods udsigter til generelt pæn eksportvækst skal Danmark øge eksporten mindst lige så meget som konkurrenterne for ikke at tabe markedsandele. Kapacitetspres sænker eksportvækst Det er altså ikke aftagerlandenes økonomi, der har sænket vækstpotentialet i dansk eksport hidtil. Det er derimod det kapacitetspres, der har været i dansk økonomi, der har resulteret i, at danske virksomheder ikke har kunnet følge med efterspørgslen. Igennem det sidste års tid har de danske virksomheder i stigende grad måtte afvise en del af de ordrer, der er strømmet ind i takt med at den udenlandske efterspørgsel er steget. I den seneste medlemsundersøgelse foretaget af Dansk Erhverv vurderer næsten 84 % af de adspurgte, at deres virksomhed enten har ingen eller blot en smule ledig kapacitet tilbage på nuværende tidspunkt. Det strammere arbejdsmarked har betydet, at virksomhederne har fået tiltagende svært ved at skaffe arbejdskraft. Med en ledighed på blot 1,9 procent af arbejdsstyrken og et strukturelt eskæftigelsesniveau, der for længst er sprængt, har de danske virksomheder måttet tænke kreativt for at skaffe ny arbejdskraft. 84 pct.a f danske virksomheder har ingen ledig kapacitet På baggrund af de internationale tendenser samt den presserende mangel på arbejdskraft vurderer Dansk Erhverv, at eksportvæksten i 2008 og 2009 vil indfinde sig på et noget lavere niveau end hidtil. Ordrepukkel har båret væksten At den danske økonomi ikke er bukket under for kapacitetspresset og den snigende økonomiske afmatning skyldes, at den store ordreophobning, som virksomhederne har oplevet gennem længere tid, har sikret, at der har været rigeligt at se til. Ordrepuklen kan i sig selv direkte henføres til de flaskehalssituationer, som vi har set de seneste år. De danske virksomheder skubber således fortsat en ordrepukkel foran sig, som det kræver ledige hænder at få arbejdet sig igennem. De sidste par år har manglen på arbejdskraft kombineret med den meget høje efterspørgsel i både ind- og udland resulteret i mange ventende ordrer. Vi ser det blandt andet i byggebranchen, hvor manglen på materialer er stor, hvilket har betydet forsinkelser i mange led. Ordrepukkel snart væk Industriens forventninger til egen produktion er på vej ned i niveau, hvilket kan tyde på, at ordrepuklen indenfor industrien er ved at være væk. Dette bekræftes desuden af Danmarks Statistisk konjunkturbarometer, hvoraf det fremgår, at forventningerne til ordrebeholdningerne faldt med hele 13 procent. Der er derfor ikke så meget at indhente for de danske industrivirksomheder som hidtil, og da nye ordrer ikke er kommet ind i samme tempo som tidligere, vil forventningerne til industriens produktion modereres. 17

18 Figur 3.4: Eksport og ordreindgang På baggrund heraf vurderer Dansk Erhverv, at den nuværende aktivitet havde været langt lavere, hvis det ikke havde været for den fortsat tilstedeværende ordrepukkel. Den afdæmpede aktivitet i udlandet, den manglende kapacitet og de danske lønstigninger forventes dog at lægge en yderligere dæmper på udviklingen i eksporten. Import drevet af privatforbrug Mindre importvækst En bemærkelsesværdig stærk importvækst var med til at trække den ellers høje BNP-vækst ned i både 2005 og Dansk Erhverv forventer, at væksten i importen, der inden for de sidste år i særdeleshed har været drevet af privatforbruget, bliver reduceret væsentligt i de kommende år. Forbrugsfesten har gennem de sidste kvartaler vist svaghedstegn som følge af stigende renter og den forsumpende udvikling på boligmarkedet. Det forventes imidlertid også, at den fortsatte stigning i reallønningerne og forstående indkomstskattelettelser vil imidlertid stimulere privatforbruget og derved importvæksten. At de danske virksomheder fortsat ikke kapacitetsmæssigt evner at betjene den indenlandske efterspørgsel, betyder imidlertid, at importvæksten fortsat vil bidrage negativt til betalingsbalancen. Ifølge Dansk Erhvervs beregninger vil vi 2008 ende med en importvækst på 4,5 procent mod 5,6 procent i Konkurrenceevne Danmark blandt de bedste i verden World Economic Forums rapport om global konkurrenceevne placerer Danmark som verdens tredje mest konkurrencedygtige nation i Ifølge rapporten er danskerne selv en vigtig årsag til, at Danmark næsten altid placerer sig blandt de ti mest konkurrencedygtige lande i verden. Para-metre såsom arbejdsstyrkens produktivitet, det danske uddannelsessystem samt befolkningens evner og holdninger er med til at positionere Danmark så højt. Innovation vigtig for konkurrenceevnen Specielt fremhæves innovation som et vigtigt konkurrenceparameter for Danmark. At innovation spiller en central rolle for Danmarks konkurrenceevne skal dels henføres til stærkt innovative virksomheds- og uddannelsesmiljøer, men også den danske regerings erhvervspolitik, hvis formål er at styrke uddannelse, forskning og samarbejde mellem private og offentlige organisationer. Dansk 18

19 Erhverv medgiver vigtigheden af denne satsning, hvis Danmark skal kunne markere sig som en central aktør i fremtidens vidensamfund. men forværring om hjørnet Den flotte placering til trods er der grund til bekymring, hvad angår den danske konkurrenceevne sammenlignet med andre europæiske lande. Konkurrenceevnen er gradvist blevet forværret gennem de sidste 15 år. Forringelsen er dels en konsekvens af lønudviklingen og dels en konsekvens af udviklingen i valutakursen. Desuden vil svækkelsen af de internationale konjunkturer, som fører til lavere eksportvækst, skærpe kravet til den danske konkurrenceevne. Kapacitetspresset går i lønningerne De danske lønninger er blandt de højeste i Europa, og mange gange højere end lønningsniveauet i de nye EU-lande. I 2007 var de danske lønstigninger dobbelt så store som dem i Euroland som helhed. Alligevel har stigningstaksten været bemærkelsesværdigt lav indtil nu set i lyset af de sidste års tiltagende kapacitetspres. Prisen for at de beskæftigede har skullet løbe stærkere gennem årene kommer til udtryk i de igangværende overenskomstforhandlinger, der indeholder løfter om lønstigninger. Dansk Erhverv forventer, at vi i det kommende år vil se lønstigninger på over 4,5 procent. De igangværende overenskomstforhandlinger for de offentlige ansatte involvere forventninger fra flere sider om lønstigninger i omegnen af 12,8 procent over tre år. For høje stigninger i lønnen i den offentlige sektor vil risikere at smitte af på lønniveauet i den private sektor, hvorved vi vil gå en tid i møde med endnu højere stigninger end forventet på nuværende tidspunkt. Der er dermed risiko for høje lønstigninger, der ikke har baggrund i produktivitetsstigninger men derimod skyldes mangel på arbejdskraft. Lønstigningerne vil have en negativ effekt på den danske konkurrenceevne og dermed eksportudviklingen, da enhedsomkostningerne i virksomhederne vil blive presset op. For at genvinde konkurrenceevnen kan det blive nødvendigt med en periode, hvor ledigheden presses over dets strukturelle niveau, sådan at der lægges låg på lønudviklingen. Højere lønstigninger end i euroland Lønstigninger presser konkurrenceevnen 19

20 ...og den lave dollar med Dollarfald sænker konkurrenceevnen Det må forventes at den lave dollarkurs vil føre til en forværring af de europæiske virksomheders konkurrenceevne overfor hhv. virksomheder fra USA og lande med dollarrelaterede valutaer. Dollarens kursudvikling er dermed central for de danske producenter, der fastsætter priser i dollar, idet deres produkter bliver relativt dyrere i forhold til deres konkurrenter. Danmark kan imidlertid drage fordel af, at en stor andel af de varer der handles med USA ikke er særlig prisfølsomme; dette være sig handel inden for farmaceutiske og kemiske produkter samt udstyr til vedvarende energi (vindmøller etc.). Udviklingen i dollarkursen har desuden vist sig at være til vinding for danske virksomheder, der gør brug af halvfabrikat i deres produktion, da det hermed er muligt at producere de samme varer til en lavere omkostning. Den effektive kronekurs, der er en vægtning af valutakursen for Danmarks vigtigste samhandelslande, er kun med mindre afbrydelser steget næsten uafbrudt i både 2006 og 2007 efter et drastisk fald i 2005 jf. figur 3.8. Figur 3.5: Den effektive kronekurs Stigende effektiv kronekurs Årsagen til den stigende kronekurs skal specielt henføres til den dalende dollar, som jf. afsnit 2, har nået et historisk lavpunkt. Et højere niveau for kronekursen er ikke set de sidste mange år. Det høje niveau forringer danske eksportvirksomheders salgsmuligheder, da danske produkter bliver dyrere for vores handelspartnere. Kurven synes at knække i de første måneder af det nye år, hvilket bl.a. afspejler den stigende amerikanske inflation. Kronekursen forventes imidlertid ikke at falde fra det nuværende høje niveau foreløbigt, da dollaren ikke viser tegn på styrkelse i forhold til euroen. Om udviklingen vil fortsætte i de kommende år afhænger af markedernes reaktion på den generelle udvikling i amerikansk økonomi. Som reaktion på de alvorlige problemer på kreditmarkederne og de efterhånden mere synlige tendenser til en forekomme recession har den amerikanske centralbank forsøgt at bløde op med de mest aggressive rentenedsættelser i flere årtier. Alene i år er renten sænket to gange med 0,75 procent og én gang med 0,50 procent. Dansk Erhverv forventer, at euroen og dermed den danske krone vil forblive stærk overfor dollaren i Styrkelse af valutaer i forhold til dollar Som det fremgår af tabel 3.4, har der været tale om en tydelig styrkelse af mange landes valutakurser i forhold til dollaren. Med undtagelse af Norge og Storbritannien har alle udvalgte lande oplevet en stigning i omegnen af seks procent. Norge har oplevet en kraftig styrkelse af landets valuta overfor dollaren, hvilket er godt for danske varers omsætningsmuligheder i landet. Modsat er det britiske pund, stærkt påvirket af den internationale kreditkrise, faldet mærkbart mindre

Forord. Jens Brendstrup Cheføkonom

Forord. Jens Brendstrup Cheføkonom 1 Forord Efter at dansk økonomi har udvist imponerende vækstrater gennem flere år, har de seneste kvartaler budt på betydelig forringede nøgletal, der definitorisk set placerer Danmark i en recessionstilstand.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Forord. Henrik Hyltoft Markedsdirektør

Forord. Henrik Hyltoft Markedsdirektør 1 Forord Dansk økonomi har udvist imponerende vækstrater gennem den senere årrække. Detailhandelen har i høj grad høstet frugterne af den gunstige udvikling, der blandt andet har betydet, at de danske

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Dansk lavkonjunktur er i gang

Dansk lavkonjunktur er i gang Dansk lavkonjunktur er i gang Opbremsningen i dansk økonomi fortsætter for fuld kraft, og forventningerne til den fremtidige vækst ligger på det laveste niveau i mere end fire år. Landets topchefer forventer

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, CAND.SCIENT.OECON, PH.D., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, STUDENTERMEDHJÆLPER KENNETH BEIERHOLM, BA.OECON

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2012

Øjebliksbillede 1. kvartal 2012 Øjebliksbillede 1. kvartal 2012 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 1. kvartal 2012 Denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker 1. kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for trælasthandlere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008

Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008 Organisation for erhvervslivet DI PROGNOSE DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008 Sløj vækst i Danmark I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

DI Den 1. juni 2008. Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby

DI Den 1. juni 2008. Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby DI Den 1. juni 2008 Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel på arbejdskraft. I indeværende og til næste år er der udsigt til, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 9. april 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Signalerne har været

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Boligmarked

AKTUEL STATISTIK Tema: Boligmarked AKTUEL STATISTIK Tema: Boligmarked Nr. / Den 7. november Boligmarkedet står foran en større afkøling Fremgangen i det private forbrug bidrager i høj grad til højkonjunkturen i dansk økonomi. Det private

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere