Økonomisk prognose FORÅR 20008

Transkript

1 Økonomisk prognose FORÅR 20008

2

3 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING PROGNOSE AKTUEL ØKONOMISK SITUATION INDENLANDSK PROGNOSE Privatforbrug Eksport og import Konkurrenceevne Inflation Betalingsbalancen Beskæftigelse og ledighed MEDLEMSUNDERSØGELSEN KONJUNKTURBAROMETER SERVICEERHVERVENE Sammenfatning Omsætning Beskæftigelse Konkurser INTERNATIONAL PROGNOSE Sammenfatning Tyskland Sverige Storbritannien USA Norge

4 4

5 1. Sammenfatning prognose Mørkere horisont for Danmark Dansk økonomi har udvist imponerende vækstrater gennem de foregående år og har inden for det sidste år trodset den trendmæssige udvikling. Selvom de sidste kvartalstal indikerer, at den danske efterspørgsel fortsat er bredt funderet, har der på årsbasis været tale om en generel afmatning i de økonomiske indikatorer. Afmatning i de økonomiske indikatorer Det forbrugerdrevne opsving er blevet holdt i live af stigninger i realløn og formue, og Dansk Erhverv vurderer, at den høje aktivitet blot er efterdønninger af de sidste års højkonjunktur og ebber ud efterhånden, som den indenlandske efterspørgsel foretager sig. Ydermere bevirker den massive mangel på arbejdskraft, at produktionspotentialet ikke udnyttes til fulde, hvilket virker afdæmpende på BNPvæksten. Tabel 1.1: Nøgletal, år Realvækst i procent BNP 3,5 1,9 1,3 1,0 Import 14,1 5,6 4,5 2,9 Eksport 9,0 3,7 3,2 3,0 Privat forbrug 3,8 2,7 2,5 1,4 Offentligt forbrug 2,0 1,7 1,7 1,0 Investeringer 14,0 6,2 2,6 0,3 Lagerændringer 1 0,6-0,2-0,1-0,3 Ledighed (1000) 109,0 77,1 59,0 68,2 Inflation 1,9 1,7 3,1 2,4 Betalingsbalance (mia.) 46,9 20,5 11,3 13,0 1) I procent af BNP Anm.: Væksten er i sæsonkorrigerede, kædede værdier og i forhold til foregående år Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs egne skøn. Dansk Erhverv forventer, at den danske BNP vækst afdæmpes på lige fod med resten af Europa og falder til et mærkbart lavere niveau på 1,3 og 1,0 procent i hhv og 2009, hvilket er godt under den danske trendvækst. Nedjusteringen skyldes bl.a. den nylige udvikling på den internationale scene men også de aktuelle kapacitetsproblemer, som i den grad påvirker de danske virksomheder. Selvom det er lykkedes Danmark at afskærme sig nogenlunde fra den aktuelle uro på de finansielle markeder, må det forventes, at de eksterne chokvirkninger afledt af kreditkrisen slår igennem på vækstraterne. Samtidig med, at den økonomiske afmatning baner sig frem, vil den demografiske udvikling lægge et yderligere pres på økonomiens vækstmuligheder. Således vurderes opbremsningen at være hårdere end hidtil antaget, men der er samtidig ingen forventninger om, at bunden vil blive slået ud af den danske økonomi. Dansk Erhverv forventer, at væksten i den danske eksport vil falde til 3,2 procent i år mod 3,7 procent sidste år. Lavere markedsandele i vores tætteste samhandelslande og en række aktuelle Nedjustering af vækstforventninger Demografisk udvikling presser konomien Lavere vækstrater på eksportmarkeder 5

6 internationale forhold, der sænker vækstraterne i eksportmarkederne, er medvirkende til den lavere danske eksportvækst. Blusset er fortsat højt i vores samhandelslande, og den lavere vækst er derfor et resultat af, at de danske producenter ikke har kunnet imødekomme den store vækst i efterspørgslen. At økonomien er ved at puste ud, ses specielt i vækstnedgangen i de to store vækstmotorer, investeringerne og privatforbruget. Til gengæld er det voldsomme negative vækstbidrag fra nettoeksporten mindsket grundet en lavere indenlandsk efterspørgsel, der sænker importvæksten. Forbruget højt i 2008 Den demografiske udvikling resulterer i et konstant afløb på arbejdsmarkedet, der næsten opvejer det faldende antal arbejdspladser, som følger pga. afmatningen Denne udvikling forventes at holde hånden under forbruget, hvorfor Dansk Erhverv ikke forventer at se et voldsomt fald i forbrugsvæksten nu og her. Således skønnes forbruget blot at falde til 2,5 procent i 2008, mens forbruget i de efterfølgende år vil være tydeligere påvirket af den økonomiske afmatning. Den store ordreophobning, som de danske virksomheder har oplevet gennem længere tid, har sikret, at der har været rigeligt at se til og er samtidig forklaringen på, at den danske økonomi ikke er bukket under for kapacitetspresset og den snigende økonomiske afmatning. Specielt i ledighedstallene har udviklingen sat sine spor, idet ledigheden har nået et historisk lavpunkt på blot 1,9 procent af arbejdsstyrken. Dansk Erhverv vurderer, at bunden er nået for ledigheden selvom vi grangiveligt fortsat vil se fald i ledigheden i de kommende måneder, vil der ikke være tale om fald i samme størrelsesorden, som set indtil nu. Dansk Erhverv forventer, at vi i de kommende år vil se fortsat lave ledighedstal, men at presset så småt vil aftage på arbejdsmarkedet. Det stigende kapacitetspres har betydet, at alle parter på arbejdsmarkedet er blevet tvunget til at bevæge sig ud over de sædvanlige rammer. Resultatet er, at mange svagere grupper er kommet i beskæftigelse og dermed ud af forsørgelsessystemet. Dansk erhvervsliv har altså i vid udstrækning undladt at stjæle medarbejdere fra hinanden og byde lønningerne op. I stedet har man konkurreret på arbejdsmiljø, fleksible arbejdstider og gode pensionsordninger. Lønstigninger på trapperne Stadig sund økonomi Servicesektoren i politisk fokus Det bringer Danmark i den unikke situation, at vi gennem flere år har oplevet et solidt opsving, rekordlav ledighed og høj efterspørgsel uden massive lønstigninger. Presset på arbejdsmarkedet er imidlertid så stort nu, at det slår igennem på lønningerne, hvilket kommer til udtryk i de nyeste overenskomstforhandlinger. Lønstigningerne vil alt andet lige slå igennem på det danske inflationsniveau, som forventes at være stigende over de kommende år. Inflationen trækkes desuden også op af stigningerne i olie- og fødevarepriser. Overskud på de offentlige finanser, stadig stigende realindkomster samt forventninger om, at de danske virksomheder i de kommende par år vil have tilstrækkelig med aktivitet til at fastholde en høj beskæftigelse gør, at den danske økonomi stadig er fundamentalt sund. Desuden vurderes det, at den afkøling af arbejdsmarkedet, der følger i kølvandet på den økonomiske afmatning vil, trods alt er positiv ovenpå de sidste par overophedede år. På baggrund heraf vurderer Dansk Erhverv, at den politiske hovedfokus i de kommende år skal placeres på forbedring af den danske konkurrenceevne, fastholdelse af befolkningen på arbejdsmarkedet samt opretholdelse af en ansvarlig finanspolitik, der ikke kører dansk økonomi af sporet. Da det vurderes, at servicesektoren vil være den primære drivkræft for væksten i Danmark i de kommende år, og i den grad både nu og i fremtiden vil stå for det største afsæt af arbejdskraft, fremhæver Dansk Erhverv vigtigheden af at få gennemført arbejdsmarkedsreformer, der kan sikre Danmark i den internationale konkurrence. 6

7 2. Aktuel økonomisk situation Uro på den globale scene wverdensøkonomien står i øjeblikket over for en række udfordringer i form af stigende energi- og fødevarepriser samt en kreditkrise, der langsomt spreder sig som ringe i vandet. USA, som er ophavsland til kreditkrisen, har fået slået benene væk under sig og befinder sig i risikozonen til en stagflation dvs. en periode med lav produktion og høj inflation. Selvom landet har mistet sin førende position som vækstleder, må det siges, at dets betydning i den økonomiske dagsorden er blevet tydeligt understreget i forbindelse med urolighederne på de finansielle markeder. Landets BNP forventes således at falde til omkring 0,8 procent i år. På trods af den høje konkurrenceevne, som følge af en historisk lav dollarkurs, hersker der ingen tvivl om, hvor den amerikanske økonomi er på vej hen. Udfordringer for verdensøkonomien Figur 2.1: BNP-vækst Der har over den senere årrække været tale om et skift i den globale økonomis vækstledere, og bl.a. Kina og Indien bidrager med ca. en tredjedel af verdens vækst. De to økonomier har vundet betydelige markedsandele i verdenshandelen, som de samlet set har en andel i på en tredjedel. Til sammenligning er USA s andel på blot 9 procent. Kinas høje vækstrater har af denne grund signifikant betydning for verdensøkonomien. Dansk Erhverv forventer BNP-vækst i den kinesiske økonomi på 9,6 procent i De ekstrem høje vækstrater er blandt andet drevet af et boom i eksporten. Dette er til dels en konsekvens af, at Kina fører fastkurspolitik overfor USA, og således oplever stigende konkurrenceevne pga. den lavere dollarkurs. Afmatning i europæisk økonomi Flere af verdens største økonomier har deres valutaer hægtet op mod den amerikanske dollar, og euroområdets konkurrenceevne er af denne grund blevet presset betydeligt gennem det forløbne år. Den Europæiske Centralbanks (ECB) renteforhøjelser gennem det forløbne år har desuden lagt et loft på den fremtidige vækst. Euroområdet er imidlertid fortsat i økonomisk fremgang, og i 2008 forventes en vækst på 1,7 procent, der dog er væsentlig lavere end tidligere års vækstrater. Skidt i vækstlederne Vækst i euroområdet på 1,7 pct. i

8 Kreditkrisen spreder sig Kina ved styrepinden Den internationale kreditkrise, som har sat sine spor i de europæiske investorers tillid. Usikkerheden er i færd med at sprede sig til de europæiske lånevirksomheder med forskellig hastighed, og denne udvikling vil alt andet lige påvirke såvel virksomheder som husholdninger. De europæiske tillidsindekser har ellers gennem længere ufortrødent meldt om skyhøje forventninger, men det tyske erhvervsliv reagerer nu på såvel kreditkrisen som effekterne af den lave dollarkurs. Den tyske eksport, som gennem længere tid har været vækstmotor i både den tyske og europæiske økonomi, kører dig stadig i højt gear på trods af den influerende kreditkrise. Effekterne af momsforhøjelserne er ved at være aftaget og kommer til udtryk i fortsat høj forbrugertillid og stigende privatforbrug. Dansk Erhverv forventer derfor, at den tyske vækstrate vil ligge i nærheden af 1,9 procent i 2007 En fortsat stigende del af de europæiske landes handel finder sted med Kina og andre emerging markets, og fremtiden vil vise om denne udvikling vil placere Kina ved styrepinden og altså gøre Europa mere uafhængig af udviklingen i den amerikanske økonomi. Desuden vokser den europæiske økonomi for første gang hurtigere end den amerikanske, og tendenserne peger mod, at Europa og Asien selvstændigt vil være i stand til at spinde videre på væksten i den globale økonomi. Skift i Danmarks aftagermarkeder De forgangne år med lav økonomisk vækst i Tyskland har tvunget de danske virksomheder til at søge nye græsgange. Der har derudover været skift i Danmarks markedsandele i flere af de nærmeste aftagerlande. Truslen for fremtidige lavere markedsandele hviler bl.a. på konkurrencen fra de ekspanderende nye østeuropæiske medlemslande samt de danske eksportvirksomheders evne til at efterkomme den høje udenlandske efterspørgsel. Dansk Erhverv vurderer imidlertid, at virksomhederne er opgaver voksen, og at der er gode udsigter for dansk eksport. De fem største aftagere af danske varer er Tyskland, USA, Storbritannien, Sverige og Norge, og især eksporten til de to sidstnævnte steg i De fem lande tilsammen aftager godt halvdelen af den danske vareeksport. Det har selvsagt betydet meget for dansk vareeksport, der steg med 3,7 procent i 2007, at vækstraterne for disse lande har været høje. Forventning om pæn eksportvækst i 2008 Tyskland og Sverige er de største aftagere af danske eksportvarer. Selvom begge lande har måttet nedjusteret deres vækstforventninger betydeligt i kølvandet på de aktuelle internationale forhold, er der fortsat tale om en fornuftig aktivitet, hvilket er med til at sikre en fortsat pæn eksportvækst i Danmark. Selvom der inden for de sidste par år har været omfattende strukturelle forbedringer i flere af de store euro-lande, især i Tyskland, må en stor del af det økonomiske opsving anses som værende cyklisk. Det skulle have været mærkeligt om de sidste års globale vækst på ca. 5 procent ikke skulle have været til fordel for verdens største eksportør. For at de europæiske økonomer på langt sigt kan gøre sig forhåbninger om at bevare en vedvarende fornuftig vækst i en mere og mere konkurrencedygtig og globaliseret verden, skal der investeres tid og penge i gennemgribende strukturelle reformer kroner mere om året pr. familie Globalisering skaber økonomisk råderum Danske forbrugere er nogle af de bedst stillede i Europa, og korrigeret for prisforskellene mellem de forskellige lande havde danskerne 26 procent mere til forbrug end gennemsnittet af alle EU27-lande. Danmark er et af de europæiske lande, der bedst har formået at udnytte den stigende globalisering, og netop denne er én af årsagerne til danskernes stærke købekraft. Dansk Erhverv har beregnet, at den enkelte husstand knap har kroner mere til forbruget om året alene som følge af globaliseringen. Denne besparelse skal blandt andet forklares i de lavere tekstilpriser i Kina. Det er imidlertid ikke kun besparelser, Danmark importerer fra de asiatiske højvækstlande. Den senere tids stigende fødevarepriser skyldes bl.a., at stigende efterspørgsel efter mejeriprodukter, kød og brød i Kina (som følge af forbedret levestandard) presser verdenspriserne op på disse varer. 8

9 Fortsat liv i privatforbruget De seneste års opsving har i høj grad været forbrugsdreven, og en af hovedårsagerne til den lavere BNP vækst skal derfor findes i den lavere vækst i privatforbruget. Et fortsat positivt billede tegner sig dog for privatforbruget i resten af 2008, og Dansk Erhverv forventer en vækstrate på 2,5 procent, svarende til et fald i væksten på blot 0,2 procentpoint siden Den fortsat solide vækst skyldes delvis, at forbrugerne fortsat oplever stigninger i deres reallønsindkomst. Privatforbruget bliver således dels holdt oppe af det spektakulære forhold mellem lav ledighed og inflation og dels af den friværdi, som de sidste 13 års boligprisstigninger har sikret boligejerne. I 2009 forventes et fald i væksten i privatforbruget på 1,4 procentpoint i forhold til Dansk Erhverv forventer således noget lavere vækstrater i privatforbruget i de næste par år. Forklaringen på de mere beskedne forventninger til privatforbruget er blandt andet den fordobling af den korte rente, der har fundet sted i løbet af det sidste halvandet år samt kombinationen af stigende fødevare- og oliepriser og et stagnerende boligmarked. Forbruget falder i 2009 Tabel 2.1: Kvartalsvise nøgletal Realvækst i procent Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 BNP 3,49 3,95-0,17 1,56 1,92 Import 6,69 4,63 1,31 3,13 3,05 Eksport 4,49 3,63 0,60 2,10 1,79 Privat forbrug 1,55 0,85 0,23 1,60 2,29 Offentligt forbrug 0,44 0,51 0,37 0,26 0,55 Investeringer 2,85 3,73 0,11 0,76 1,08 Lager-ændringer 1 1,00 0,38-0,24-0,36-1,27 1) I procent af BNP Anm.: Væksten er i sæsonkorrigerede værdier og i forhold til året før Kilde: Danmarks Statistik Investeringsiveren falmer Efter flere års stærk vækst i bruttoinvesteringerne forventer Dansk Erhverv, at vi i 2008 og 2009 vil opleve markant lavere vækstrater end tidligere. De store stigninger i investeringerne har betydet, at erhvervslivet har trukket opsvinget sammen med forbrugerne, hvilket til dels skyldes en stor efterspørgsel, og dels at manglen på arbejdskraft har fået flere virksomheder til at automatisere produktionen for at mindske behovet for arbejdskraft. Faldende investeringer i 2008 og 2009 Det økonomiske opsving har i høj grad haft bredt sig til erhvervsinvesteringerne gennem de senere år, og i 2007 steg de med mere end 10 procent. Den manglende arbejdskraft har ført til flere investeringer, da behovet for og tilgængeligheden af arbejdskraft ikke længere hørte sammen. At bruttoinvesteringerne fortsat befinder sig på et pænt niveau, skyldes specielt byggeriinvesteringerne. Væksten er imidlertid aftaget, og for første gang i mange år har vækstraten vist sig at være negativ i flere kvartaler. Byggeriet er i særdeleshed ramt af flaskehalsproblemer, som sænker potentialet i byggeriinvesteringerne. Byggerinvesteringerne fortsat høje Vækstbidraget fra investeringerne forventes at falde betydeligt inden for de næste par år, og Dansk Erhverv forventer en vækst i investeringerne på 2,6 procent i 2008 og blot 0,3 procent i Det må desuden forventes, at den internationale kreditkrise og de mindre gunstige omsætningsforhold 9

10 på de danske eksportmarkeder vil have en afdæmpende effekt på investeringsaktiviteten i de kommende år. Ekspansiv finanspolitik Statskassen på klem Regeringens nye finanspolitik er på plads, og denne omfatter blandt andet en skattepakke med ikrafttræden i 2008 og en langsigtet 2015-plan. I de finanspolitiske planer indgår en stigning i det offentlige forbrug i indeværende og næste år på 1,75 procent, hvilket er den højeste stigning siden I de to efterfølgende år er det offentlige forbrug fastsat til at stige med blot 1,0 procent. De planlagte stigninger i det offentlige forbrug indbefatter blandt andet lønstigninger til de offentligt ansatte, hvilket er til forhandling netop nu. Desuden vedtog regeringen fornyeligt en ny skattepakke Lavere skat på arbejde, som er baseret på udspillet i regeringens 2015-plan. Skattepakken er et forsøg på at afhjælpe det aktuelle kapacitetsproblem ved at skabe øget incitament til at arbejde flere timer og få flere personer i arbejde. Indkomstskattelettelserne indbefatter bl.a. øgede beskæftigelses- og personfradrag fra 2008 samt et løft i mellemskattegrænsen i 2009 til den nuværende topskattegrænse. Udviklingen inden for arbejdsmarkedet har imidlertid også haft positive effekter på dette års offentlige budget. For det første har den lave ledighed bevirket, at færre midler går til overførselsindkomster. For det andet har den høje beskæftigelse betydet, at skatteprovenuet fra indkomsterne er steget. Afdæmpning af indenlandsk efterspørgsel Nedjustering af vækstforventninger Dansk Erhverv nedjusterer sine forventninger til BNP-væksten i både 2008 og 2009, idet det vurderes, at de danske virksomheder har nået deres kapacitetsgrænse og at eksportvæksten er faldet som konsekvens af lavere markedsvækst og styrket effektiv kronekurs. Desuden vurderes der også at være en afdæmpning af den indenlandske efterspørgsel, da de højere forbrugerpriser tager luften ud af realindkomststigningerne. Dette betyder, at væksten i den danske økonomi i de kommende år fortsat vil være udbudsbestemt dvs. betinget af udviklingen i arbejdsstyrke og produktivitet. Der er desuden væsentlige forskellige i udviklingen inden for de forskellige ektorer, og især servicesektoren bidrager positivt til BNP-væksten, mens industrien har trukket i den anden retning. 10

11 3. Indenlandsk prognose Privatforbrug Fortsat stærkt privatforbrug i 2008 Dansk økonomi har udvist imponerende vækstrater gennem de foregående år og har inden for det sidste år trodset den trendmæssige udvikling. Det kan derfor være svært at få armene ned, og den uafbrudte vækst har betydet, at både virksomheder og forbrugere langt hen af vejen har bibeholdt deres høje forventninger til trods for økonomernes vedvarende varsling om dårligere tider. Det danske privatforbrug er på den ene side blevet båret frem af stigninger i reallønnen som konsekvens af det spektakulære forhold mellem lav ledighed og inflation samt høj beskæftigelse. På den anden side har der været tale om gevaldige formuestigninger, idet mange boligejeres friværdi er steget pga. massive stigninger i boligpriserne. Samtidig har mange låntagere skiftet til bl.a. lån med variabel rente eller den nye type boliglån, baseret på de særligt dækkede obligationer, SDO er, som både banker og realkreditinstitutioner kan udbyde efter de nyindførte regelsæt. Reallønsstigninger har sikret højt forbrug Den demografiske udvikling resulterer i et konstant afløb på arbejdsmarkedet, der næsten opvejer det faldende antal arbejdspladser, som følger pga. afmatningen Denne udvikling forventes at holde hånden under forbruget, hvorfor Dansk Erhverv ikke forventer at se et voldsomt fald i forbrugsvæksten nu og her. Således skønnes forbruget blot at falde til 2,5 procent i

12 Danske familier mindre optimistiske men lavere vækst forude Udhulningen af reallønsstigningerne har imidlertid sat sig på den seneste forbrugertillidsindikator, som er en sammensat indikator over danskernes forventning til både deres egen og Danmarks økonomi. De danske familier vurderer deres egen økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden betydeligt mindre positivt end tidligere. Dansk Erhverv vurderer, at efterhånden som den økonomiske afmatning får hægtet sig fast i økonomien og ledigheden igen begynder at stige i 2009, vil privatforbruget afdæmpes. Tabel 3.1: Privatforbrug (procent) , , , ,4 Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn, der bl.a. er baseret på Dansk Erhverv medlemsundersøgelse. Endelig har det sidste halvanden års stigninger i den korte rente i høj grad været med til at reducere forventninger til danskernes privatforbrug. Udover at have reduceret den generelle forbrugsiver blandt folk, har rentestigningerne især ramt de danske boligejere, idet den øgede rente udhuler den friværdi, som folk ellers har kunnet bruge af. Allerede i slutningen af 2006 begyndte økonomerne at advare om, at højkonjunkturen kørte på sidste vers, men forbruget fortsatte ufortrødent sin fremgang året efter pga. stigninger i realløn og formue. Virksomhederne har derved kunne bevare det høje investeringsniveau og forsøgt at betjene deres massive ordreophobninger ved at kæmpe om den resterende arbejdskraft. Dansk Erhverv vurderer da også, at det seneste års høje vækstrater til dels har været en konsekvens af virksomhedernes ordreophobninger. Den danske vækst er desuden blevet båret frem af stigende realindkomster fra skattestop, lav rente, stigende beskæftigelse samt det spektakulære forhold mellem lav inflation og ledighed. Størstedelen af de danske boligejere har desuden oplevet betydelige formuestigninger som følge af mere eller mindre uafbrudte boligprisstigninger gennem de forløbne 13 år. Lavere forventninger blandt forbrugere og virksomheder Mindre gunstige økonomiske vilkår Lavere optimisme præger nu både erhvervsliv og forbrugernes forventninger, og på baggrund heraf vurderes det, at væksten i privatforbruget vil falde over de kommende år. Det skyldes, at de grundlæggende økonomiske forhold trods alt ikke er lige så gunstige for privatforbruget sammenlignet med tidligere. Stigende rente og priser samt et udmattet boligmarked har været med til at trække forventningerne ned. De sidste tre år har privatforbruget været båret frem af en lempelig finanspolitik med skattestoppet, lav inflation, ledighed og rente samt nye lånemuligheder. Det har skabt en øget boligformue, som danskerne i høj grad har anvendt på forbrug. Det danske forbrug bliver nu bl.a. påvirket af de stigende priser på brændstof og fødevarer. Nedenstående figur viser udviklingen i privatforbruget og forbrugerforventningerne over de sidste tre år. Kurven over privatforbruget er baseret på kvartalsdata, hvorfor vi ser vækstrater helt op til seks procent. 12

13 Figur 3.1: Privatforbrug og forbrugertillid Som modværge over for urolighederne på de finansielle markeder, har den amerikanske centralbank, FED, sænket den toneangivende rente med hele 0,75 procentpoint, og det forventes, at niveauet vil falde markant inden forbrugere og erhvervsliv har genvundet fodfæste. At ECB, ikke følger hurtigt efter, skyldes i dette tilfælde, at man vægter hensynet til stigende priser højere end frygten ved et økonomisk tilbageslag. På nuværende tidspunkt befinder europæisk inflation sig på sit højeste gennem flere år - nemlig 3,4 procent - og dette, sammen med stagnerende aftagende produktion skaber frygt for stagflation. En bestemmende faktor for privatforbruget er udviklingen i ECB s toneangivende rente, og denne har senest besluttet at fastholde renten på sit nuværende niveau på 4 procent. Gennem den senere tid har banken ellers sænket renten for at mindske virkningen fra de høje oliepriser, svage dollar og den seneste finansielle uro oven på subprime-krisen i USA. Trichet, direktør for ECB, fastslog, at banken stiller sig parat til at gribe ind over for det stigende inflationspres om nødvendigt. Derved understreger Trichet den traditionelle hawkish tilgangsvinkel, som centralbanken har tillagt sig. På baggrund heraf forventer Dansk Erhverv ikke, at ECB sænker renterne før sidst på året. FED har sænket renten ECB fastholder renten Forventningen om forekommende renteforhøjelser spores hos boligejerne, der, ifølge Realkreditrådet, i højere grad end tidligere optager fastforrentede lån eller lån med renteloft. Figur 3.2: Renteudviklingen 13

14 Boligsalg faldet med 4,8 pct. Udmattet boligmarked Efter mere end 13 års medvind i boligpriserne lader udviklingen på boligmarkedet nu til at vende, som konsekvens af en stagnerende beskæftigelse og strammere lånekrav. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik for tredje kvartal 2007 er antallet af boligsalg faldet med ca. 4,8 procent korrigeret for sæsonudsving, hvor det største fald findes på ejerlejlighederne. Det er ikke overraskende, da det har været den boligtype, hvor priserne er steget mest de sidste år. Der er således tale om noget roligere forhold på boligmarkedet, der ellers gennem flere kvartaler har budt på fald af tocifret størrelsesorden. At boligmarkedet er præget af færre handler har en direkte effekt på priserne for ejerboliger. Tal fra Danmarks Statistik viser et fald i boligpriserne for både ejerlejligheder og enfamiliehuse i tredje kvartal Sammenlignet med samme kvartal sidste år har der været tale om et fald på 2,8 procent i priserne på ejerlejlighederne. Figur 3.3: Boligpriserne Udviklingen i de gennemsnitlige boligpriser Længere liggetider En markant stigning i udbuddet af boliger og længere liggetider har været tendenserne på det danske boligmarked inden for de sidste mange måneder, hvilket har haft en negativ indvirkning på privatforbruget. Realkreditrådets månedlige boligudbudsstatistik fra marts måned viser, at antallet af udbudte af parcel-, rækkeog fritidshuse er steget med 23 procent, mens der derimod er 7,4 procent færre udbudte ejerlejligheder end sidste år. Udbuddet af parcel- og rækkehuse er det største siden statistikken første gang blev udarbejdet i Der er ingen tvivl om, at udviklingen på boligmarkedet har påvirket det privat forbrug, men effekterne forventes ikke at slå fuldt igennem pga. den stærke vækst i realløn og beskæftigelse. Desuden har væksten i danskernes boligformue, den øgede friværdi, sikret, at folk har en stor ressource i baghånden, som de kan bruge af. Mere tryghed og flere penge til forbrug Lav ledighed stimulerer forbruget Det bemærkelsesværdige lave ledighedsniveau på blot 1,9 procent af arbejdsstyrken er med til at understøtte forbruget, fordi det giver de danske husholdninger mere tryghed og flere penge til forbrug. Der er klare tegn på, at det stramme arbejdsmarked og opsvinget har været med til at øge arbejdsstyrken ved at få flere af de svagere grupper i arbejde. Selvom efterspørgselsvæksten forventes at falde i 2008, vurderer Dansk Erhverv, at denne fortsat vil overstige den sideløbende udvikling i produktionspotentialet. Som konsekvens heraf forventes presset på det danske arbejdsmarked at fortsætte, om end det ikke vil være så stort som hidtil. 14

15 Efterhånden som den økonomiske afmatning vinder frem, vil balancen mellem produktionen og efterspørgsel genfindes. Eksport og import Mindre handel med udlandet Dansk Erhverv forventer et markant vækstfald i Danmarks udenrigshandel i løbet af de næste år. Jf. tabel 3.2, vil væksten i såvel eksport som import aftage betydeligt i de kommende år sammenlignet med de sidste par års himmelsvævende vækstrater. Svækkelsen af de internationale konjunkturer, som mindsker eksportmarkedsvæksten, vil i den grad skærpe kravet til konkurrenceevnen. Usikkerhed på de danske aftagermarkeder Den omfattende kreditkrise har skabt tumult og usikkerhed på de europæiske finansielle markeder og har i den grad rystet både erhvervsliv og forbrugere. Både EU som helhed men også flere af Danmarks mest betydningsfulde handelspartnere har fået nedjusteret deres vækstforventninger væsentligt. De allerede forringede internationale konjunkturer har dermed fået et yderligere skub nedad, hvilket også har sat sit præg på den danske eksport. Ifølge Dansk Erhvervs beregninger vil eksporten aftage til 4,5 procent i år og til 3,2 og 3,0 procent i hhv og 2009, hvilket fortsat må anses som værende et pænt niveau. Skærpede krav til konkurrenceevnen Tabel 3.2: Eksport og import Eksport Import ,0 14, ,7 5, ,2 4, ,0 2,9 Anm.: Eksport og import omfatter varer og tjenester, men ikke olieprisstigningen. Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn, der bl.a. er baseret på Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse. Danmarks vigtigste samhandelslande, Tyskland og Sverige, har gennem de senere år kunnet tage del i den højkonjunktursbølge, som har fejet ind over Europa. Begge lande har udvist imponerende vækstrater, og til trods for nedgang i konjunkturerne i begge lande forventer Dansk Erhverv at se en fortsat stærk eksportvækst fra de to lande på hhv. 2,5 og 5,2 procent. Efter en længere årrække med recession Tyskland oplever vækst i den aggregerede indkomst pga. reallønsstigninger og jobskabelse. Denne udvikling forventes at være til gavn for de danske eksportører. Den tyske erhvervstillidsindikator (Ifo) har imidlertid været i frit fald siden begyndelsen af 2007 på nær en række overraskende stigninger i begyndelsen af Lang de fleste tyske brancher lader til at have samme vurdering af den aktuelle økonomiske situation, og til hvad der kan forventes af fremtiden. De dystre miner vil alt andet lige påvirke de danske eksportvirksomheder i en negativ retning. Lave Ifo tal i Tyskland Dansk Erhverv forventer, at den knap så gunstige udvikling i Tyskland fortsætter i At euroen fortsat er meget stærk over for dollaren, er med til at sætte en dæmper på udviklingen i den tyske økonomi. De mindre positive meldinger fra Tyskland understøtter Dansk Erhvervs forventning om en stagnerende dansk eksport til Tyskland i 2008, hvilket vil være med til at holde den danske BNPvækst nede i omegnen af 1,3 procent i

16 Fortsat stærk svensk økonomi Svensk økonomi accelererede for alvor i midten af 2005 og BNP-væksten sluttede i 2006 på imponerende 4,5 procent. Selvom Sverige er én af de største aftagere af danske varer, har de danske eksportører har svært ved at få fuldt udbytte af den svenske højkonjunktur. Dette bunder igen i, at den manglende arbejdskraft i Danmark har gjort det svært for virksomhederne at imødekomme den svenske efterspørgsel. Et resultat er, at de danske eksportører risikerer at miste markedsandele i Sverige. Som helhed forventes den svenske økonomi fortsat at hvile på et stærkt økonomisk fundament. Konjunkturerne forventes imidlertid at flade mere ud i forhold til tidligere imponerende vækstrater som konsekvens af stigende kapacitetsproblemer samt svagere global efterspørgsel. Den indenlandske efterspørgsel vil altså i høj grad skulle bære væksten i den svenske økonomi i Sveriges import af danske varer steg sidste år med 8,4 procent, hvilket betyder, at hele 14,6 procent af den danske eksportstrøm nu finder vej over Øresund, jf. tabel 3.3. Tabel 3.3: DK s største eksportmarkeder Tyskland 16,9% Sverige 14,6% Storbritannien 8,0% USA 6,4% Norge 6,1% Kilde: Danmarks Statistik. Kreditkrise truer realøkonomien Dansk Erhvervs forventninger til eksportvæksten på 3,2 og 3,0 procent i hhv og 2009 grunder dermed i en kombination af manglende kapacitet til at matche den udenlandske efterspørgsel og det faktum at konjunkturerne er forværret i vores samhandelslande. Man skal desuden have for øje, at den aktuelle situation med pressede finansielle markeder, stigende energipriser og en lav dollarkurs alt andet lige udgør en trussel, hvis betydning for realøkonomien fortsat er uvist. Selvom altså intet endnu tyder på, at den internationale kreditkrise har bredt sig mærkbart til Danmark, vil den lavere vækst i tre af Danmarks største handelspartnere - Tyskland, Storbritannien 16

17 og USA have signifikant betydning for den danske vækst direkte som indirekte i de kommende år. Direkte, idet eksportefterspørgslen fra de nævnte lande vil falde, hvilket de seneste udenrigshandelstal da også tydeligt indikerer. Og indirekte eftersom aktiviteten i disse landes øvrige handelspartnere også vil blive påvirket. Vaklende fodfæste for danske eksportører De danske virksomheder vil i de kommende år være i fare for at miste markedsandele som følge af såvel den lavere danske konkurrenceevne og den ringere evne til at betjene de udenlandske virksomheders efterspørgsel. Som konsekvens heraf vil der være en større risiko for, at Danmarks normale aftagermarkeder vil vende blikket mod bl.a. østlandene. Udviklingen vil være afgørende, idet de fem største aftagere af danske eksportvarer tilsammen aftager over halvdelen af den danske eksport. Fare for at miste markedsandele Danmarks markedsandele i både Tyskland og Storbritannien er faldet siden Øgede markedsandele er derimod blevet vundet i Sverige og Norge siden hhv. midten af 2004 og midten af Trods udsigter til generelt pæn eksportvækst skal Danmark øge eksporten mindst lige så meget som konkurrenterne for ikke at tabe markedsandele. Kapacitetspres sænker eksportvækst Det er altså ikke aftagerlandenes økonomi, der har sænket vækstpotentialet i dansk eksport hidtil. Det er derimod det kapacitetspres, der har været i dansk økonomi, der har resulteret i, at danske virksomheder ikke har kunnet følge med efterspørgslen. Igennem det sidste års tid har de danske virksomheder i stigende grad måtte afvise en del af de ordrer, der er strømmet ind i takt med at den udenlandske efterspørgsel er steget. I den seneste medlemsundersøgelse foretaget af Dansk Erhverv vurderer næsten 84 % af de adspurgte, at deres virksomhed enten har ingen eller blot en smule ledig kapacitet tilbage på nuværende tidspunkt. Det strammere arbejdsmarked har betydet, at virksomhederne har fået tiltagende svært ved at skaffe arbejdskraft. Med en ledighed på blot 1,9 procent af arbejdsstyrken og et strukturelt eskæftigelsesniveau, der for længst er sprængt, har de danske virksomheder måttet tænke kreativt for at skaffe ny arbejdskraft. 84 pct.a f danske virksomheder har ingen ledig kapacitet På baggrund af de internationale tendenser samt den presserende mangel på arbejdskraft vurderer Dansk Erhverv, at eksportvæksten i 2008 og 2009 vil indfinde sig på et noget lavere niveau end hidtil. Ordrepukkel har båret væksten At den danske økonomi ikke er bukket under for kapacitetspresset og den snigende økonomiske afmatning skyldes, at den store ordreophobning, som virksomhederne har oplevet gennem længere tid, har sikret, at der har været rigeligt at se til. Ordrepuklen kan i sig selv direkte henføres til de flaskehalssituationer, som vi har set de seneste år. De danske virksomheder skubber således fortsat en ordrepukkel foran sig, som det kræver ledige hænder at få arbejdet sig igennem. De sidste par år har manglen på arbejdskraft kombineret med den meget høje efterspørgsel i både ind- og udland resulteret i mange ventende ordrer. Vi ser det blandt andet i byggebranchen, hvor manglen på materialer er stor, hvilket har betydet forsinkelser i mange led. Ordrepukkel snart væk Industriens forventninger til egen produktion er på vej ned i niveau, hvilket kan tyde på, at ordrepuklen indenfor industrien er ved at være væk. Dette bekræftes desuden af Danmarks Statistisk konjunkturbarometer, hvoraf det fremgår, at forventningerne til ordrebeholdningerne faldt med hele 13 procent. Der er derfor ikke så meget at indhente for de danske industrivirksomheder som hidtil, og da nye ordrer ikke er kommet ind i samme tempo som tidligere, vil forventningerne til industriens produktion modereres. 17

18 Figur 3.4: Eksport og ordreindgang På baggrund heraf vurderer Dansk Erhverv, at den nuværende aktivitet havde været langt lavere, hvis det ikke havde været for den fortsat tilstedeværende ordrepukkel. Den afdæmpede aktivitet i udlandet, den manglende kapacitet og de danske lønstigninger forventes dog at lægge en yderligere dæmper på udviklingen i eksporten. Import drevet af privatforbrug Mindre importvækst En bemærkelsesværdig stærk importvækst var med til at trække den ellers høje BNP-vækst ned i både 2005 og Dansk Erhverv forventer, at væksten i importen, der inden for de sidste år i særdeleshed har været drevet af privatforbruget, bliver reduceret væsentligt i de kommende år. Forbrugsfesten har gennem de sidste kvartaler vist svaghedstegn som følge af stigende renter og den forsumpende udvikling på boligmarkedet. Det forventes imidlertid også, at den fortsatte stigning i reallønningerne og forstående indkomstskattelettelser vil imidlertid stimulere privatforbruget og derved importvæksten. At de danske virksomheder fortsat ikke kapacitetsmæssigt evner at betjene den indenlandske efterspørgsel, betyder imidlertid, at importvæksten fortsat vil bidrage negativt til betalingsbalancen. Ifølge Dansk Erhvervs beregninger vil vi 2008 ende med en importvækst på 4,5 procent mod 5,6 procent i Konkurrenceevne Danmark blandt de bedste i verden World Economic Forums rapport om global konkurrenceevne placerer Danmark som verdens tredje mest konkurrencedygtige nation i Ifølge rapporten er danskerne selv en vigtig årsag til, at Danmark næsten altid placerer sig blandt de ti mest konkurrencedygtige lande i verden. Para-metre såsom arbejdsstyrkens produktivitet, det danske uddannelsessystem samt befolkningens evner og holdninger er med til at positionere Danmark så højt. Innovation vigtig for konkurrenceevnen Specielt fremhæves innovation som et vigtigt konkurrenceparameter for Danmark. At innovation spiller en central rolle for Danmarks konkurrenceevne skal dels henføres til stærkt innovative virksomheds- og uddannelsesmiljøer, men også den danske regerings erhvervspolitik, hvis formål er at styrke uddannelse, forskning og samarbejde mellem private og offentlige organisationer. Dansk 18

19 Erhverv medgiver vigtigheden af denne satsning, hvis Danmark skal kunne markere sig som en central aktør i fremtidens vidensamfund. men forværring om hjørnet Den flotte placering til trods er der grund til bekymring, hvad angår den danske konkurrenceevne sammenlignet med andre europæiske lande. Konkurrenceevnen er gradvist blevet forværret gennem de sidste 15 år. Forringelsen er dels en konsekvens af lønudviklingen og dels en konsekvens af udviklingen i valutakursen. Desuden vil svækkelsen af de internationale konjunkturer, som fører til lavere eksportvækst, skærpe kravet til den danske konkurrenceevne. Kapacitetspresset går i lønningerne De danske lønninger er blandt de højeste i Europa, og mange gange højere end lønningsniveauet i de nye EU-lande. I 2007 var de danske lønstigninger dobbelt så store som dem i Euroland som helhed. Alligevel har stigningstaksten været bemærkelsesværdigt lav indtil nu set i lyset af de sidste års tiltagende kapacitetspres. Prisen for at de beskæftigede har skullet løbe stærkere gennem årene kommer til udtryk i de igangværende overenskomstforhandlinger, der indeholder løfter om lønstigninger. Dansk Erhverv forventer, at vi i det kommende år vil se lønstigninger på over 4,5 procent. De igangværende overenskomstforhandlinger for de offentlige ansatte involvere forventninger fra flere sider om lønstigninger i omegnen af 12,8 procent over tre år. For høje stigninger i lønnen i den offentlige sektor vil risikere at smitte af på lønniveauet i den private sektor, hvorved vi vil gå en tid i møde med endnu højere stigninger end forventet på nuværende tidspunkt. Der er dermed risiko for høje lønstigninger, der ikke har baggrund i produktivitetsstigninger men derimod skyldes mangel på arbejdskraft. Lønstigningerne vil have en negativ effekt på den danske konkurrenceevne og dermed eksportudviklingen, da enhedsomkostningerne i virksomhederne vil blive presset op. For at genvinde konkurrenceevnen kan det blive nødvendigt med en periode, hvor ledigheden presses over dets strukturelle niveau, sådan at der lægges låg på lønudviklingen. Højere lønstigninger end i euroland Lønstigninger presser konkurrenceevnen 19

20 ...og den lave dollar med Dollarfald sænker konkurrenceevnen Det må forventes at den lave dollarkurs vil føre til en forværring af de europæiske virksomheders konkurrenceevne overfor hhv. virksomheder fra USA og lande med dollarrelaterede valutaer. Dollarens kursudvikling er dermed central for de danske producenter, der fastsætter priser i dollar, idet deres produkter bliver relativt dyrere i forhold til deres konkurrenter. Danmark kan imidlertid drage fordel af, at en stor andel af de varer der handles med USA ikke er særlig prisfølsomme; dette være sig handel inden for farmaceutiske og kemiske produkter samt udstyr til vedvarende energi (vindmøller etc.). Udviklingen i dollarkursen har desuden vist sig at være til vinding for danske virksomheder, der gør brug af halvfabrikat i deres produktion, da det hermed er muligt at producere de samme varer til en lavere omkostning. Den effektive kronekurs, der er en vægtning af valutakursen for Danmarks vigtigste samhandelslande, er kun med mindre afbrydelser steget næsten uafbrudt i både 2006 og 2007 efter et drastisk fald i 2005 jf. figur 3.8. Figur 3.5: Den effektive kronekurs Stigende effektiv kronekurs Årsagen til den stigende kronekurs skal specielt henføres til den dalende dollar, som jf. afsnit 2, har nået et historisk lavpunkt. Et højere niveau for kronekursen er ikke set de sidste mange år. Det høje niveau forringer danske eksportvirksomheders salgsmuligheder, da danske produkter bliver dyrere for vores handelspartnere. Kurven synes at knække i de første måneder af det nye år, hvilket bl.a. afspejler den stigende amerikanske inflation. Kronekursen forventes imidlertid ikke at falde fra det nuværende høje niveau foreløbigt, da dollaren ikke viser tegn på styrkelse i forhold til euroen. Om udviklingen vil fortsætte i de kommende år afhænger af markedernes reaktion på den generelle udvikling i amerikansk økonomi. Som reaktion på de alvorlige problemer på kreditmarkederne og de efterhånden mere synlige tendenser til en forekomme recession har den amerikanske centralbank forsøgt at bløde op med de mest aggressive rentenedsættelser i flere årtier. Alene i år er renten sænket to gange med 0,75 procent og én gang med 0,50 procent. Dansk Erhverv forventer, at euroen og dermed den danske krone vil forblive stærk overfor dollaren i Styrkelse af valutaer i forhold til dollar Som det fremgår af tabel 3.4, har der været tale om en tydelig styrkelse af mange landes valutakurser i forhold til dollaren. Med undtagelse af Norge og Storbritannien har alle udvalgte lande oplevet en stigning i omegnen af seks procent. Norge har oplevet en kraftig styrkelse af landets valuta overfor dollaren, hvilket er godt for danske varers omsætningsmuligheder i landet. Modsat er det britiske pund, stærkt påvirket af den internationale kreditkrise, faldet mærkbart mindre