Jeg bliver aldrig den samme

Transkript

1 Jeg bliver aldrig den samme Bent Graugaards historie handler om en mands årelange rejse mod et nærmest uundgåeligt sammenbrud. Det er historien om et engagement og en arbejdsvilje, der endte med at give ham stress i en grad, der næsten ødelagde ham. Det er historien om bagsiden af Skejby-ånden. November Den 56-årige Bent Graugaard ligner sig selv fra sin tid som servicechef på Skejby Sygehus. Stemmen er fast og udstrålingen stærk, der er klædelige grå nuancer i skæg og hår, og glimtet sidder som altid lige i øjet. Men han er ikke længere den samme. Selv siger han, at han har mistet 40 procent af den RAM, han havde før. At noget er amputeret og væk for altid. For Bent Graugaard har været så langt nede på grund af stress, at selv en tur med toget blev en uoverkommelig opgave. Hvordan det kunne gå så galt? Svaret eller en del af det skal vi langt tilbage i tiden for at finde og for at forstå. sig en bajer, et stykke smørrebrød og en god snak. Hele flokken hører sammen, føler de, de hjælper hinanden og tror på hinanden. Alt kan lade sig gøre. Den tid skaber en identitet, et sammenhold og for mange af de, der oplever den, en kærlighed til sygehuset, som det er svært for andre at forestille sig, man kan nære til sin arbejdsplads. I den tid opstår dét begreb, der den dag i dag er kendt som Skejbyånden. Og hvis Skejby-ånden havde haft et hjerte, kunne det hjerte meget let have heddet Bent Graugaard. Man skal have prøvet det for at forstå det. Vi følte os i den grad som noget særligt. Det var så spændende og så fascinerende at opleve, men på en eller anden måde blev vi også lidt skadede af det. Vi sagde ikke nej til noget, for ordet nej fandtes ikke i vores begrebsverden. Vi kunne bare det der, og uanset hvad der skete, så var der ikke noget, der kunne bremse os, husker Bent Graugaard. Fuld fart frem I de kommende år fortsætter Bent Graugaard på et højt aktivitets- og ambitionsniveau. Men sygehuset ændrer sig. Først og fremmest vokser det, og i 1996 bliver kapaciteten nærmest fordoblet, da både Børneafdelingen og Afdeling Y kommer til. For første gang sniger tvivlen sig ind på Bent Graugaard. Indeni begyndte jeg at tvivle på, om det her nu også kunne bære igennem. Altså for mig personligt. Det, jeg var med til at skabe, var pludselig gået fra at være en lille købmand til et kæmpe supermarked, og jeg havde ikke den uddannelsesmæssige baggrund til at køre den store forretning. Men jeg blev ved med at sige ja til ting, og udadtil gik alting godt, budgetterne blev overholdt og opgaverne løst. Vender tvivlen indad Bent Graugaard vender tvivlen indad og drøfter den ikke med nogen. Og mens opgaver, ansvar og tiltro stadig strømmer ham i møde, vokser tvivlen. Tidligere servicechef Bent Graugaard gik ned med stress på Skejby Sygehus. Han står frem med sin historie for at hjælpe andre, der er eller er ved at komme i samme sitatuion, som han var Bent Graugaard er midt i 30erne og netop blevet ansat som overportør på Skejby Sygehus. Han er begejstret for jobbet og sprængfyldt af energi og arbejdsglæde. Sygehuset er ikke åbnet endnu, og de ansatte høj som lav knokler for at få det hele op at stå. Der er fuld fart frem over Skejby-sletten. Sygehuset er i vælten, modstanden er stor i befolkning og presse, men de ansatte tror på projektet og arbejder ihærdigt for at få det til at lykkes. Der er ikke så stor forskel på folk; når der skal flyttes rundt på tingene, males og andre praktiske gøremål, giver cheferne en hånd med. Og efter arbejdet får alle Stilen er lagt fra begyndelsen. Bent Graugaard er et innovativt menneske, der trives bedst med nye projekter, afveksling og frem for alt handling. I hans første år på Skejby Sygehus vokser hans arbejdsopgaver og ansvarsområder hele tiden, og han stortrives. Sygehuset tror på ham og hans evner, og i 1993 bliver den autodidakte Bent Graugaard udnævnt til servicechef: Jeg var da glad for at nå så langt. Jeg er ikke akademisk uddannet; jeg er bare en ganske almindelig person, som fik nogle chancer, og forstod at udnytte dem. Mit dilemma var, at alle troede på mig, men jeg troede ikke længere så meget på mig selv. Det er næsten den allerværste situation at man signalerer en ting udadtil, men indadtil slet ikke er den samme eller tror på, at man kan udfylde rollen. Langsomt ændrer Bent Graugaards indstilling sig. Han begynder at blive nervøs for nogle af de beslutninger, han skal træffe, og han dæmper retorikken. Den tidligere så stolte fortaler for Skejby Sygehus og ham med de varmeste stemmebånd i HSU, bliver mere afdæmpet. Præsten er begyndt at tvivle på sin egen prædiken. Fortsættes næste side

2 Fortsat fra side 7 I 2003 får skruen endnu et drej i den forkerte retning på den skruetvinge, Bent Graugaard sidder i. Skejby Sygehus begynder at arbejde med strategi, Balanceret Målstyring kommer til, og retorikken ændres. Der skete nogle ting på sygehuset, som ikke huede sådan en autodidakt entreprenørtype, som jeg er. Der kom en lidt akademisk vinkel på det hele, og det blev jeg nok lidt chokeret over. Og også skræmt af. Hvis jeg skal være hudløst ærlig, så brød jeg mig ikke om det. Jeg vidste godt, at vi blev nødt til at arbejde mere struktureret, selvfølgelig gjorde jeg det. Men jeg brød mig alligevel ikke om det. Og så var der ikke langt til, at jeg følte mig sat på sidelinien og spurgte mig selv: Er du så ikke ved have udspillet din rolle i forhold til det her? For hvis ikke du kan få hjertet med i de nye tanker, hvad så? Når du først mister overblikket, så mister du også troen. Når du mister troen, så mister du også evnen til at agere som chef. Første stress Følelsen forstærkes i de kommende år. Bent Graugaard spiller stadig en central rolle i en virksomhed, som han på det nærmeste er vokset sammen med, men virksomheden ændrer sig i en retning, han føler sig fremmed over for, og tvivlen på det personlige plan nager fortsat. Det er nu, Bent Graugaard første gang oplever stress. Som årene går, begynder kolleger og medarbejdere også at se, at noget ikke stemmer. Afdelingen får flere og flere opgaver, og Bent Graugaard må stoppe mange huller. Hans tid går med alt det forkerte, føler han, og han er ikke i stand til at yde den service, som han føler, han og afdelingen bør. Til sidst begynder det at smuldre for ham. Han bliver nervøs for at sidde ved bordenden og træffe beslutninger, mange af hans afdelinger sejler stort set deres egen sø, og han mister overblikket. Når du først mister overblikket, så mister du også troen. Når du mister troen, så mister du også evnen til at agere som chef. Det skete for mig. Jeg snød mig selv og alle andre. Jeg fornægtede det stadig, men fik det værre og værre. Sammenbrud Begyndelsen af Nu kulminerer de mange års stress. Bent Graugaard skal holde møde med en medarbejder. Stemningen er mærkelig. Medarbejderen kigger underligt på ham, synes han. Og han undrer sig: hvad fanden kigger han på. Og så spørger medarbejderen: Bent, hvordan har du det egentlig? Lige netop det øjeblik markerer skillelinien mellem Bent Graugaards gamle og nye liv. Bent Graugaard oplever et totalt sammenbrud. Han græder og sænker de parader, der har været oppe i årevis. Alt ramler. Det kunne være sket når som helst. Men lige det omsorgsfulde spørgsmål på det tidspunkt var, som om han trykkede på hovedafbryderen. Simpelthen. Jeg brød totalt sammen. Det var meget voldsomt. Jeg kunne ikke se, hvordan der kunne være noget tilbage. Det var slut. Bent Graugaard beder om at blive kørt hjem, men får først arrangeret et møde med sygehusdirektør Villy Helleskov. På det møde gør han det klart, at han ikke vender tilbage i den gamle rolle. Det er magtpåliggende for ham at trænge igennem med det budskab: Villy var omsorgsfuld og sagde, at jeg ikke skulle træffe en så vigtig beslutning i den sindsstemning, jeg var i. Men jeg havde brug for en afklaring. Det var den sidste rationelle beslutning, jeg traf i fire måneder. Jeg tror, jeg tænkte: Hvis ikke du gør det nu, så dør du af det her. Paradoksal stemning På vej hjem i bilen befinder Bent Graugaard sig i en af de mest paradoksale stemninger, han nogen sinde har oplevet: Jeg følte, jeg havde mistet alt. Og samtidig følte jeg mig utroligt lettet. Jeg blev fri. Jeg har truffet mange gode beslutninger på Skejby Sygehus i min tid. Men den her var den bedste. Og det har jeg aldrig tvivlet et øjeblik på. I de kommende fire måneder kommer Bent Graugaard sig langsomt. Med stille, rolige dage, der fyldes af små dagligdags gøremål, og med samtaler hos en god psykolog. Og selv om sidstnævnte hurtigt får Bent Graugaard til at tænke i mere positive og rationelle baner, har Bent Graugarard ikke lyst til at vende tilbage på job. Det tager tid at komme sig. Og Bent Graugaard er skrøbelig og meget modtagelig for stress. En togtur til Århus sætter det hele i gang igen. Det er blot dagligdags ting, at gå ind på stationen, købe billet, finde perron og sætte sig i toget, til det når til Århus. Men for Bent Graugaard er det næsten uoverkommelige opgaver. Jeg kom igennem det, men jeg var helt gennemblødt af sved og dybt, dybt stresset. Tænk dig, den gamle chef med masser af medarbejdere og millionbudgetter kunne ikke overskue at tage toget fra Silkeborg til Århus. Nyt job Men det bliver bedre, og Bent Graugaard kan godt se sig selv i en konsulent-rolle i Indkøb og Logistik under Århus Amt og i fremtiden Region Midtjylland, sådan som Skejby Sygehus og Amtet i fællesskab lægger op til. Så i foråret 2006 begynder han på halv tid. Det var mere end rigeligt med halvdagsjob. Når jeg kom hen til kl. 11, så var jeg dødhamrende træt, som om jeg havde arbejdet i flere døgn. Jeg blev ikke træt af opgaverne, for jeg løste ikke så mange. Men jeg sad lige nøjagtig over mit gamle kontor og kiggede over på Skejby, som havde gjort mig syg. Og jeg havde ikke lyst til at møde mennesker, jeg kendte, for det var jeg ikke klar til. Når jeg stillede bilen om morgenen, krøb jeg langs de bageste buske og håbede, jeg ikke mødte nogen. Jeg var ked af det og græd bare nogen kiggede på mig. Måske var jeg slet ikke klar på det tidspunkt. Det, jeg har vundet, er vigtigere end det, jeg har tabt. Men jeg har så også betalt den ultimative pris for det. Nu, godt et halvt år senere, går det bedre. Bent Graugaard trives i sit nye job. Det har været en kamp at nå tilbage til at være nogenlunde fungerende, og når jeg siger nogenlunde er det fordi...jeg bliver aldrig den samme igen. Jeg plejer at sige, at jeg har 60 procent tilbage af den RAM, jeg havde en gang. Max. Jeg er reduceret, og det allerværste er, at jeg har mistet evnen til at have overblik. Det rammer mig mest. Det er, hvad du har mistet. Har du vundet noget? Ja, det er så erkendelsen af, at dét, jeg har mistet, måske i virkeligheden ikke betyder så meget. Jeg kan være Bent Graugaard uden Skejby Sygehus. Før var jeg Skejby Sygehus 24 timer i døgnet. Så jo, det, jeg har vundet, er vigtigere end det, jeg har tabt. Men jeg har så også betalt den ultimative pris for det. Ikke bitter For Bent Graugaard er det vigtigt at understrege, at han ikke er bitter eller anklager Skejby Sygehus: Vi er fælles om ansvaret. Jeg har ikke været god nok til at sige fra, da det voksede mig over hovedet. Og arbejdspladsen har i misforstået godhed ikke bedt mig om at stoppe op. Jeg skulle have været bremset for længst. Det gjorde man så ikke, og jeg havde ikke selv evnen til at gøre det. Til andre chefer såvel som medarbejdere har han et vigtigt budskab: Mærk godt efter. Glem alt om roller og prestige, spørg dig selv: Er det ikke tiden nu? Mærk efter, og hvis du mærker, at det begynder at gøre ondt, så kig dig selv i spejlet og lov: Jeg siger det i morgen, for i overmorgen er det måske for sent. Tag tingene i egen hånd. Lad vær at vente.

3 Brugernes eksempelvis patienternes behov er kernen i det nye kompetencekoncept. Kompetencekoncept I september kom et helt nyt kompetencekoncept for Skejby Sygehus. Konceptet er tværfagligt, dets centrale kerne er, at det skal sikre brugernes behov og så introducerer det en helt ny dimension i kompetencearbejdet: Den sociale dimension. Det nye kompetencekoncept indebærer en række fordele. Først og fremmest understreger konceptet, at kompetencefordelingen på en afdeling ikke er et spørgsmål om afdelingens behov men om brugernes. Og i kompetencesammenhæng skal brugerne forstås bredt det kan være patienter, samarbejdspartnere eller en helt tredje gruppe alt efter hvilken afdeling, der er tale om. Når alle medarbejdere på sygehuset får mulighed for relevant kompetenceudvikling, har det positiv indflydelse på f.eks. patientsikkerheden, patienttilfredsheden og samarbejdsrelationerne på sygehuset. Dette koncept lægger op til en systematisk kompetenceudvikling, som kan give lederen overblik over, hvilke kompetencer der er brug for og hvilke der eventuelt måtte mangle i lige netop hans eller hendes afdeling. Desuden vil det bidrage til at give medarbejderne en klarere fornemmelse af, hvad det er, lederen forventer af dem, siger kompetencekonsulent Bente Lund. Det nye koncept er udarbejdet af Kompetencerådet, og det gælder for alle faggrupper undtagen lægerne. På sigt er det dog tanken, at der skal ske en bearbejdning, så der også er sammenhæng til denne faggruppe. Men allerede nu er det et stort skridt fremad, at de forskellige faggruppers kompetencekoncepter afløses af ét fælles koncept, der hænger sammen med sygehusets strategi og øvrige arbejde på området, mener Bente Lund. Seks dimensioner Konceptet introducerer seks dimensioner og fem niveauer, som den enkelte medarbejder skal vurderes efter. Inden for hver dimension skal medarbejderne vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er den medarbejder, der netop er introduceret, mens 5 er den medarbejder, der har højest mulig kompetence inden for den pågældende dimension. Kompetencekonceptet spiller sammen med konceptet for MedarbejderUdviklingsSamtale (MUS). Ved den årlige MUS skal leder og medarbejder sammen lave en kompetenceprofil af medarbejderen ved at vurdere vedkommende efter de fem niveauer i de seks dimensioner. Men også i forbindelse med selve afdækningen af, hvilke behov brugerne har og hvilke kompetencer, der er brug for, lægger konceptet op til at inddrage medarbejderne: Blandt andet ved hjælp af affinitetsmetoden en art brainstorming, afdelingen kan foretage i fællesskab. I forbindelse med udarbejdelsen blev konceptet sendt ud til fire afsnit/enheder, der skulle teste det. Testafsnittenes forslag til forbedringer er indarbejdet i konceptet. Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) var et af teststederne. Samlet set har de gjort gode erfaringer med konceptet: Før havde vi vores eget kompetencekoncept for bioanalytikere med to niveauer og tre dimensioner. I dette nye koncept er der fem niveauer og seks dimensioner. Det er en stor ændring, og den er velkommen. Den giver nogle helt andre muligheder for at graduere. En ny medarbejder kunne tidligere være på niveau 1 i år, før vedkommende kom op på niveau 2 i alle tre dimensioner. Men det har selvfølgelig ikke været helt retfærdigt at have en medarbejder, der var fem år gammel i gårde i samme gruppe som en helt nyuddannet, der lige var blevet ansat. Med det nye koncept kan medarbejderne lettere bevæge sig opad og på den måde er der en synlig, positiv udvikling. Det er en styrke, siger ledende bioanalytiker Susanne Lindgren. Vigtig kompetence Den sociale dimension er ny i kompetencearbejdet på Skejby Sygehus, men den er central, mener Bente Lund: Den sociale kompetence binder så at sige alle de øvrige kompetencer sammen. Vi skaber åbenhed omkring det og gør det til et mere håndterbart begreb. Vi har jo nogle ønsker til den sociale kompetence, for eksempel omstillingsparathed, dem skal vi være åbne om. Det vil også være en hjælp for medarbejderen, der får anskueliggjort, hvor vedkommende er, og hvad han eller hun skal stræbe efter. På KIA er der tilfredshed med den sociale dimension. Det er simpelthen ikke nok at være faglig dygtig. Vi er også mennesker, og vi påvirker alle arbejdspladsen. Den sociale dimension handler ikke om, at vi kun skal have en bestemt slags mennesker, eller at nogen er de rigtige og andre de forkerte. Men det handler om, at vi skal have medarbejdere, der vil bidrage positivt til den sociale sammenhæng, de er en del af på deres arbejde, siger Susanne Lindgren. Tillidsrepræsentant i Vævstypelaboratoriet, bioanalytiker Dorte Foged Matiasen, har været med i den lille gruppe i afdelingen, der har testet konceptet, og hun er helt enig: Vi ser det i forbindelse med arbejdsklimaundersøgelser: Det sociale aspekt på arbejdet vægter vi alle utroligt højt. Ting som det pyskiske arbejdsmiljø, forhold til kolleger, samarbejde osv. betyder meget for os. Her på afdelingen har vi stort set ingen opgaver, hvor man arbejder helt selvstændigt, det er teamarbejde det meste. Og det skal man selvfølgelig kunne indgå i på en god måde. Så ja, det er en vigtig kompetence, siger Dorte Foged Mathiasen. P.t. er der undervisning for afdelinger og afsnit i kompetencekonceptet. Det skal være fuldt implementeret ved udgangen af Kompetencekonceptet kort Konceptet består af seks dimensioner social kompetence basis kompetence læringskompetence organisatorisk kompetence faglig kompetence kompetence i uforudsete situationer Konceptet er tværfagligt hænger sammen med MUS skal implementeres i år og i Tekst Kit Krogh-Christensen Arkivfoto Tonny Foghmar

4 Kort nyt Statsbiblioteket tilbyder hjælp I november lancerede det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som er en del af Statsbiblioteket, et helt nyt tilbud på Skejby Sygehus. Elite Miljø og IDA SERVICE overtager rengøringen Fremover bliver det Elite Miljø A/S, der skal tage sig af rengørings- og servicearbejdet på den del af Skejby Sygehus, der ligger nord for forhallen, mens IDA SERVICE A/S varetager den sydlige del. Det er resultatet af en udbudsrunde, der har været gennemført, da de nuværende CT Scanner på plads 28. september ankom Røntgenafdelingens nye CT Scanner. Det store isenkram måtte løftes ind i afdelingen med kran og afdelingen måtte fjerne et vindue for at få scanneren listet på plads. kontrakter på rengøring udløber 31. januar Leverandørerne er valgt efter en helhedsvurdering, hvor der er blevet lagt vægt på kvalitet, miljø og arbejdsmiljø og pris i den nævnte rækkefølge. Det nuværende personale bliver overdraget til de to firmaer Sygehusdirektør Villy Helleskov, vaskerichef ved Århus Amts Vaskeri Pernille Lundvang, administrerende direktør for Elite Miljø Arne Pedersen og økonomi- og administrationsdirektør for IDA SERVICE Erik Christensen underskriver kontrakter den 7. november. i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven. Det vil sige, at der ikke kommer nogen afskedigelser som følge af overdragelsen. I samme forbindelse skal Århus Amts Vaskeri varetage al linnedservice og sengevask, mens Portørcentralen overtager sengetransporten. Biblioteket stiller personale til rådighed for alle faggrupper og medarbejdere, der har brug for hjælp til litteratursøgning eller anden bibliotikarservice. Tilbuddet er kommet i stand, efter Statsbiblioteket tidligere på året lavede en interviewundersøgelse blandt personalet på Skejby Sygehus, der viste, at medarbejderne meget gerne vil have bibliotekets assistance herude. Det behov vil vi meget gerne imødekomme. Selv om mange medarbejdere er dygtige til litteratursøgning og anden søgning selv, kan vi hjælpe dem med meget. For eksempel med at finde rundt i den kolossale mængde af information, der er på nettet, og assistere ved søgning i mange betalingsdatabaser, der er temmeligt kompliceret opbygget, siger Hanne Caspersen, der er en af de tre bibliotikarer, der deles om opgaven. Hun understreger, at det er en spændende opgave for en bibliotikar: Vi kommer her helt uden andre hjælpemidler end en bærbar computer og vores viden. Det er en stor udfordring. Konference om strategisk ledelse Den strategiske markedsplads var velbesøgt i begyndelsen af oktober. Direktør i Systematic A/S Lars Johansson fortalte om sit ledelsesmæssige syn på balanceret målstyring. Tilbuddet findes på Bibliotekstorvet, der ligger på 1. sal over Informationen. Der er åbent tirsdag til torsdag fra klokken 12 15, men man kan også lave individuelle aftaler, hvis åbningstiden ikke passer én. Der er stor fleksibilitet. Foreløbig kører tilbuddet som en forsøgsordning i cirka et år, før biblioteket skal vurdere, om det er efterspurgt nok til, at det skal fortsætte. Den 5. oktober bød Skejby Sygehus til konference om strategisk ledelse. Blandt gæsterne til det velbesøgte arrangement var Flyvertaktisk Kommando, andre sygehuse, Århus Kommune, DR og Systematic A/S. Sammen drøftede deltagerne strategisk ledelse, og de viste hinanden deres materialer og oplæg på en strategisk markedsplads, der var etableret til lejligheden. Markedspladsen blev brugt igen dagen efter, hvor der var lederdag på sygehuset. Her samledes en række afdelingsledere og funktionsledere for at få en status på det strategiske arbejde og for at høre Sygehusledelsen præsentere det nye ledelsesgrundlag.

5 Kort nyt fortsat Tilfredshed med hæve-sænke borde De medarbejdere på Skejby Sygehus, der på grund af meget kontorarbejde får hævesænke borde, har færre gener ved arbejdet, samtidig med at de er mere tilfredse. Det viser en undersøgelse ergonomisk konsulent Tue Lindstrøm, som er ekstern konsulent under Arbejdsmiljøteamet, har lavet. I alt 139 medarbejdere har besvaret et spørgeskema, og heraf fremgår et markant fald i antallet af gener. Hele 78 procent skrev, at deres arbejdsmiljø var bedret. Også antallet af gener er faldet, og faldet er set på gener ved hænder, arme, skuldre, nakke, ryggen, benene, knæene og fødderne. Det er en klar tilkendegivelse af, at hæve-sænke borde er med til at forbedre arbejdsmiljøet og give mere tilfredse medarbejdere, siger Tue Lindstrøm. Sygehusets ergonomiske konsulent Katrine Schimmelmann er glad for resultatet. Hun understreger, at sygehuset arbejder på at forebygge belastningsskader og på at optimere de ergonomiske forhold for medarbejderne igennem en systematisk indsats omkring de fysiske forhold ved skærmarbejdspladser. Vi har i tre år gjort en særlig indsats på dette område. Vi arbejder mere og mere bag computeren, og det stiller krav til arbejdspladsen. Vi skal være gearet til den type arbejde og give medarbejderne forhold, der gør, at de kan tåle det. Det er vi ved at have opnået nu, siger Katrine Schimmelmann. Der er ingen faste regler for, hvor mange timer man skal arbejde foran computeren om dagen for at få et hæve-sænke bord. Det er et spørgsmål om en ergonomisk vurdering. Man kan ansøge om en ergonomisk vurdering via intranettet. Der ligger et ansøgningsskema under Nyttige Links, L- og Portalen. Lykken er... at få startet sin pensionsopsparing i tide! Pensionsområdet er ikke så lige til. Det er noget, der kræver et virkelig godt overblik, og det kræver et professionelt kendskab til de mange muligheder. Det har vi, og vi ser det som vores meget store opgave at give dig et overblik over pensionsområdet. Det gør vi helt GRATIS og uforpligtende - uanset om du er kunde hos os eller ej. Kontakt os og aftal tid til en gennemgang af dine pensionsordninger. Skejby Sygehus afdeling Brendstrupgårdsvej 8200 Århus N tlf Sidste operation for nyresten Den 31. oktober foretog Afdeling K den sidste operation for nyresten på Skejby Sygehus. Dermed var det afslutningen på næsten 20 års virke for nyreknuseren i det århusianske sygehusvæsen. Metoden, hvor man knuser nyresten ved hjælp af chokbølger, så de bliver så små, at de kan passere ud igennem systemet, blev påbegyndt i slutningen af 1980erne på Århus Kommunehospital og nyreknuseren flyttede naturligvis med, da afdelingen kom til Skejby Sygehus i Forskningssymposium Pårørendes besøg på Intensivafdeling, dokumentation af sygepleje, patientens oplevelse af iltbehandling, hjerteinsufficiente patienters oplevelse af omsorg og sygepleje samt kvindens syn på tilstedeværelse ved fødslen. Det var blandt de emner, der blev behandlet på forskningssymposiet for medarbejdere med mellemlange, videregående uddannelser, der fandt sted den 22. november på Skejby Sygehus. På billedet er det afdelingssygeplejerske Grete Kistrup, der fortæller om kommunikationen om sundhedsvæsenet. Ifølge logbogen var nyreknuseren operationsklar den 24. august 1990, og der er i alt foretaget 3933 behandlinger for nyresten. 25 års jubilæum Behandlingen flytter i fremtiden til Sygehus Viborg. Den 3. oktober 2006 fejrede centerjordemoder Helen Bach Skovbo Fødeafdelingen, Fødeafsnit1 25 års jubilæum Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Festsange Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange. Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 Mandag kl (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Sygehus Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse Pris: 275 kr. minus opsætning. 1 uges leveringstid Jytte Halborg, Tlf. privat JYH@udd.aaa.dk

6 Udstilling i december Anne Fløche udstiller keramik Ralf Mabillon udstiller malerier Udstilling i januar Birgit Møller (malerier) Redaktionen har ikke modtaget indlæg til bagsidens debatforum OverTryk til dette nummer. Husk at du er velkommen til at komme med din mening om et emne, der har relevans for mange af os på Skejby Sygehus. Du er også velkommen til at komme med en idé til et emne, andre kan skrive om. Mail til redaktionen på sksinfo@sks.aaa.dk