Det er rådets faglige helhedsvurdering, at uddannelsen opfylder kriterierne for relevans og kvalitet på tilfredsstillende vis.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i urbant design (cand.polyt.) Akkrediteringsrådet har 31. august 2011 akkrediteret kandidatuddannelsen i urbant design positivt, jf. akkrediteringslovens 14, stk.1. 1 Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport fra Danmarks Akkrediteringsinstitution, herefter AI (på daværende tidspunkt ACE Denmark, Det Faglige Sekretariat). Det er rådets faglige helhedsvurdering, at uddannelsen opfylder kriterierne for relevans og kvalitet på tilfredsstillende vis. Idet akkrediteringsansøgningen er indsendt den 14. januar 2011 er sagen behandlet efter reglerne i Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (herefter akkrediteringsbekendtgørelsen). Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Sagsfremstilling Akkrediteringsrådet traf 31. august 2011 afgørelse om positiv akkreditering for uddannelsen. Panelet vurderede dog, at de tekniske titler ikke blev fuldt ud understøttet af uddannelsens indhold. Styrelsen for Videregående Uddannelser (daværende Styrelsen for Universiteter og Internationalisering) traf 21. juni 2012 afgørelse om, at uddannelsernes tekniske titler kan godkendes med den betingelse, at AAU foretager ændringer i uddannelserne, så tvivlen om uddannelsernes identitet som teknisk-videnskabelige bliver fjernet. Akkrediteringsrådet 27. februar 2015 Bredgade København K Tel Fax Mail akkr@akkr.dk Web CVR nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel Mail mahy@akkr.dk Ref. nr. 12/ Efter dialog med universitetet fastlagde AI en proces for denne opfølgning på uddannelsernes titel og indhold. Universitetet skulle indsende dokumentation for, at uddannelserne nu har et indhold, der svarer til de tekniske titler. Dokumentationen skulle også give mulighed for at vurdere, om grundlaget for den positive akkreditering fortsat består efter ændringerne. AAU indsendte dette materiale 1. juli AI sammensatte et ekspertpanel, hvoraf to medlemmer deltog ved den oprindelige akkreditering. Universitetet er blevet hørt om panelsammensætningen. Panelet og AI mødtes i februar Panelet har desuden i august/september 2014 efterspurgt yderligere materiale om de konkrete ændringer, der er foretaget på uddannelserne. 1 Lov nr. 601 af 12. juni 2013 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Side 1/3

2 Det er fremgået af universitetets dokumentationsmateriale, at AAU siden akkrediteringen i 2011 har foretaget en række ændringer i uddannelserne inden for arkitektur og design, dvs. følgende uddannelser: Bacheloruddannelsen i arkitektur og design To kandidatuddannelser (cand.polyt. og cand.tech.) i arkitektur To kandidatuddannelser (cand.polyt. og cand.tech.) i industrielt design To kandidatuddannelser (cand.polyt. og cand.tech.) i urbant design Panelet vurderer, at: Tilpasninger af fagelementernes indhold betyder, at det tekniske indhold i uddannelserne vægtes i højere grad. Ændringer af kompetenceprofilerne betyder, at de ingeniørmæssige og tekniske begreber og færdigheder fremgår tydeligere. Ændringer af undervisersammensætningen betyder, at der anvendes flere undervisere med teknisk baggrund, blandt andet i vejledningen af projekterne. Panelet vurderer på denne baggrund, at ændringerne er af en sådan karakter, at de tekniske elementer er tydeligt styrket, og at tvivlen om uddannelsernes identitet som teknisk-videnskabelige er fjernet. Panelet vurderer også, at der i processen ikke er foretaget ændringer i uddannelserne, der skaber tvivl om den positive akkreditering. Danmarks Akkrediteringsinstitution Dato for rådsmøde: 31. august 2011 Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk Udbudssted: Aalborg Akkrediteringsperioden gælder til: 31. august 2017 (6 år efter rådets afgørelse) Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelserne/design Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Styrelsen for Videregående Uddannelser har 21. juni 2012 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Civilingeniør, cand.polyt. i urbant design Normeret studietid: 120 ECTS Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimumramme af universitetet eller af ministeriet. Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Engineering (Urban Design) Takst: Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er 6362 Danmarks Statistik: UDD 8322 AUDD 8322 Andre oplysninger såsom tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsens afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk Lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 (universitetsloven). Side 2/3

3 I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af notat til Styrelsen for Videregående Uddannelser om ændringerne på uddannelserne inden for arkitektur og design (AAU) Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Videregående Uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet Side 3/3

4

5

6 Notat Modtager: Styrelsen for Videregående Uddannelser Kopi: Aalborg Universitet Notat om ændringerne på uddannelserne inden for arkitektur og design (Aalborg Universitet) Dette notat redegør for de ændringer, Aalborg Universitet (AAU) har foretaget på 7 uddannelser inden for arkitektur og design siden disse uddannelser blev positivt akkrediteret i Med de foretagne ændringer er uddannelsernes indhold tilstrækkeligt teknisk, og uddannelsernes indhold svarer dermed til uddannelsernes tekniske titler. Sagsbehandling Akkrediteringsrådet traf 31. august 2011 afgørelse om positiv akkreditering for uddannelserne: Bacheloruddannelsen i arkitektur og design To kandidatuddannelser (cand.polyt. og cand.scient.techn.) i arkitektur To kandidatuddannelser (cand.polyt. og cand.scient.techn.) i industrielt design To kandidatuddannelser (cand.polyt. og cand.scient.techn.) i urbant design 18. februar 2015 Danmarks Akkrediteringsinstitution Universiteter og kunstneriske institutioner Bredgade København K Tel Fax Mail akkr@akkr.dk Web CVR-nr Sagsbehandler Daniel Nørgaard Bachmann Tel Mail danb@akkr.dk Ref.-nr. 12/ Denne akkreditering blev foretaget efter de dengang gældende kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som de fremgår af bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelserne blev akkrediteret positivt. Panelet vurderede dog, at de tekniske titler ikke fuldt ud blev understøttet af uddannelsernes indhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) traf 21. juni 2012 afgørelse om, at uddannelsernes tekniske titler kan godkendes med den betingelse, at AAU foretager ændringer i uddannelserne, så tvivlen om uddannelsernes identitet som teknisk-videnskabelige bliver fjernet. Efter dialog med universitetet fastlagde Akkrediteringsinstitutionen (AI) en proces for denne opfølgning på uddannelsernes titel og indhold. Universitetet skulle indsende dokumentation for, at uddannelserne nu har et indhold, der svarer til de tekniske titler. Dokumentationen skulle også give mulighed for at vurdere, om grundlaget for den positive akkreditering fortsat består efter ændringerne. AAU indsendte dette materiale 1. juli AI har sammensat et panel til at vurdere ændringerne. Panelet består af tre medlemmer. To af disse medlemmer var med i akkrediteringen af uddannelserne, og AI Side 1/9

7 har suppleret med et tredje panelmedlem. Universitetet er blevet hørt om panelsammensætningen. Panelet er: Anders Olsson, professor, Avdelningen för byggteknik Linnéuniversitetet Bjørn Baggerud, førsteamanuensis, Institutt for produktdesign, Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet Mads Søndergaard, direktør, Niras A/S Panelet og Akkrediteringsinstitutionen mødtes i februar Panelet har desuden i august/september 2014 efterspurgt yderligere materiale om de konkrete ændringer, der er foretaget på uddannelserne. Ændringerne på uddannelserne Dokumentationsmateriale og overordnede ændringer AAU har vedtaget nye studieordninger for uddannelserne. Studieordningerne er gældende fra optaget september Det er disse studieordninger, der er behandlet i dette notat. Danmarks Akkrediteringsinstitution AAU s indsendte materiale består af en redegørelse for: inddragelsen af aftagere i udviklingsprocessen forskningsbaseringen af uddannelserne, herunder hvilke forskningsmiljøer, der underviser på uddannelserne efter ændringerne uddannelsernes tilrettelæggelse og faglige niveau uddannelsernes kvalitetssikring en skematisk oversigt over de konkrete ændringer, der er foretaget i hvert modul De nye kompetenceprofiler og uddannelsesstrukturer kan findes i de nye studieordninger gældende fra september 2013 (Supplerende dokumentationsrapport, Bilag 1-7). Panelet har vurderet ovenstående dokumentationsmateriale, og på baggrund af studieordningerne, cv erne, publikationsstatistikkerne, oversigterne over de tilknyttede undervisergrupper samt universitetets skematiske oversigt over de konkrete ændringer, der er foretaget på uddannelsernes moduler, har de samlet set vurderet, om uddannelserne har fået et tilstrækkeligt teknisk indhold. Universitetet skriver overordnet set om ændringerne, at Studieordningerne (se bilag 1-7) er alle ændret, så de indeholder markant flere teknisk-videnskabelige fag og fagelementer. De gamle studieordninger indeholdt jf. Aalborg Universitets høringssvar på af 27. maj 2011, tabel 2 mellem 51 % og 58 % tekniskvidenskabeligt indhold. De nye studieordninger indeholder, som det ses i tabel 1, alle omkring 70 % teknisk videnskabelige/ingeniørmæssige fag og fagelementer (eller mere alt afhængig af de studerendes konkrete valg på semester). (Supplerende dokumentationsrapport, s. 1) AAU s tabel 1 er gengivet nedenfor. Panelet har sammenholdt den tekniske vægt i uddannelserne med de tekniske vægte, der er angivet for hvert modul (se udsnit af denne oversigt i Tabel 2). Panelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de en- Side 2/9

8 kelte modulers tekniske vægt, modulernes tekniske indhold som det er beskrevet i læringsmålene og den samlede tekniske vægt for uddannelserne. Tabel 1: Den teknisk-videnskabelige vægt i de nye studieordninger Universitetet skriver videre om tilpasningen af den ingeniørfaglige tilgang i de enkelte fagelementer: Konkret skal det eksempelvis fremhæves, at læringsmålene for alle projektmoduler i højere grad end tidligere fremhæver teknisknaturvidenskabelige metoder som centrale. Desuden er der i kurserne generelt lagt et øget fokus på tekniske problemstillinger, metoder og løsningsmodeller; fx har fagligheden Urbant design nu mere fokus på de tekniske perspektiver, der knytter sig til at imødegå de klimaforandringer, som byerne møder i fremtiden. ( ) I den arkitekturorienterede faglighed er der bl.a. øget fokus på den tekniske integration af tektonik, dvs. mere fokus på materialer og teknik, desuden øget fokus på tektonik, strukturer og matematik via parametrisk design. ( ) Endelig skal det fremhæves, at fagligheden Industrielt design bl.a. har styrket den tekniske faglighed gennem øget fokus på styrkelære og programmering samt på produktionsprocesser. ( ) Det skal generelt fremhæves, at bacheloruddannelsen indeholder flere matematiske fag og fagelementer; som noget nyt er der eksempelvis indført et kursusmodul i Matematik og parametriske strukturer på 4. semester. (Supplerende dokumentationsrapport, s. 2) Danmarks Akkrediteringsinstitution Nedenfor redegøres for dialogen med aftagerne i udviklingsprocessen samt ændringerne, der er foretaget i uddannelsernes strukturer og uddannelsernes forskningsbasering. Dialog med aftagere i udviklingsprocessen På Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning er aftagerpanelet opdelt i aftagergrupper knyttet til de specifikke uddannelser inden for skolen. Studieordningsændringerne for de syv uddannelser har været præsenteret og drøftet med de relevante aftagergrupper tilhørende skolens aftagerpanel. Disse aftagergrupper er: Aftagergruppen for industrielt design (ID) (som dækker ID på både bachelorog kandidatuddannelserne) Aftagergruppen for arkitektur og urbant design (ARK/URB) (som dækker ARK/URB på både bachelor- og kandidatuddannelserne). Universitetet skriver, at Studienævnet for Arkitektur og Design i forbindelse med revisionerne af de syv studieordninger indbød aftagergruppen for ID og aftagergruppen for ARK/URB til en række møder, hvor aftagerne deltog med henblik på at diskutere forbedringer til de nye studieordninger. Møderne fandt sted den 3. og 10. januar samt den 1. maj og den 26. juni 2013 (Bilag 8), hvor de nye studieordninger, Side 3/9

9 implementeringen heraf samt dimittendernes jobsituation blev diskuteret. (Supplerende dokumentationsrapport, s. 3) Universitetet redegør i den supplerende dokumentationsrapport for, at dialogen med aftagergrupperne har været anvendt i udviklingen af uddannelserne. Nedenfor gengives nogle af eksemplerne med angivelse af, hvilke uddannelser, ændringen er foretaget på: Aftagergruppen for ARK/URB efterlyste mere viden om håndtering af vand i byen, samt viden om hvorledes de tekniske udfordringer ved klimatilpasning generelt adresseres. Dette er nu indarbejdet i en række kursusmoduler på bachelorspecialiseringen i ARK/URB. Aftagergruppen for ARK/URB efterspurgte også et øget fokus på arbejdet med den store skala, hvilket nu dækkes på flere måder af både projektmodulet på 1. og 2. semester på kandidatuddannelserne i urbant design. På 1. semester med transformation af store byområder og på 2. semester med forståelsen af hele den tekniske del af byens mobilitets- og infrastrukturelle systemer, som er indlejret i kursusmodulet Simulating and Modeling Urban Flows. De tekniske aspekter ved processtyring, tidsaspektet samt inddragelse af aktører og brugerperspektivet er desuden blevet en central del af kursusmodulet Urban Transformation and Sustainable Engineering Techniques på kandidatuddannelsernes 1. semester. Aftagergruppen for ARK/URB efterlyste mere tektonik anvendt i en integreret sammenhæng på kandidatuddannelserne i arkitektur. Dette er styrket i de nye studieordninger ved, at de studerende nu lærer at løse tektoniske/strukturelle problemer ved anvendelse af koblinger af værktøjer (CAD + FEM), hvilket fører frem til en højere teknisk forståelse for f.eks. performance aided design. Centralt for aftagergruppen for ID stod ønsket om at fremhæve brugerperspektivet allerede fra bacheloruddannelens 3. semester og fremefter, og det er bl.a. sket via kursusrækken i Integreret Produktudvikling fra 3. til 6. semester af bacheloruddannelsen, samt via modulerne Advanced Integrated Design på 1. og 2 semester af kandidatuddannelserne i industrielt design. (Supplerende dokumentationsrapport, s. 3-5) Danmarks Akkrediteringsinstitution Ændringer i uddannelsernes strukturer AAU har i et samlet skema redegjort for, hvilke konkrete ændringer der er foretaget på uddannelsernes moduler. Nedenfor ses et udsnit af dette skema (moduler på bacheloruddannelsen samt moduler på kandidatuddannelserne i arkitektur): Side 4/9

10 Tabel 2: Udsnit af skematisk oversigt over ændringer i modulerne Danmarks Akkrediteringsinstitution ( ) Side 5/9

11 ( ) Danmarks Akkrediteringsinstitution ( ) (Supplerende dokumentation modtaget 22. september 2014) Som det fremgår ovenfor er det fx emner som konstruktionselementer og typer, tektonik og udeklima, der er styrket i uddannelserne. Disse eksempler er retvisende for ændringerne foretaget på alle uddannelsernes moduler. Panelet vurderer, at universitetet har introduceret yderligere tekniske og ingeniørfaglige elementer på de fleste af fagelementerne, mens nogle af de arkitektoniske og designmæssige elementer er nedtonet. Ændringer i forskningsbaseringen af uddannelsernes moduler Universitetet skriver, at der i forbindelse med revision af studieordningerne blev nedsat arbejdsgrupper for henholdsvis bacheloruddannelsen og kandidatuddannel- Side 6/9

12 serne. Deltagere i arbejdsgrupperne var, ud over studienævnsformand, repræsentanter for de forskningsmiljøer, som uddannelserne er knyttet til. Universitetet skriver endvidere om tilpasninger af underviser- /vejledersammensætningen, at: Mere overordnet og af særlig vigtighed i relation til uddannelsernes skærpede tekniske profil skal det bemærkes, at der er indført et to-vejledersystem i forhold til alle projektmoduler på uddannelserne [på bacheloruddannelsens 1. og 2. semester gælder dette det største af de to projektmoduler, AI]. Konkret betyder det, at mindst én af vejlederne tilknyttet de enkelte studenterprojekter har en relevant ingeniørteknisk baggrund. Begge vejledere deltager ved eksamen, hvilket sikrer, at alle aspekter i studieordningens læringsmål evalueres i deres fulde omfang. (Supplerende dokumentation modtaget 22. september 2014, s. 1) Nedenfor ses arbejdsgruppernes medlemmer og link til deres CV er og forskningsaktiviteter. Studieordningsrevisionerne er blevet foretaget af disse arbejdsgrupper, mens studienævnet for arkitektur og design har godkendt de endelige studieordninger. Danmarks Akkrediteringsinstitution Medlemmer af arbejdsgruppen for bacheloruddannelsen og link til CV er i VBN Lektor, Cand.arch. Ph.d. Michael Lauring Lektor, Cand.arch. Ph.d. Lasse Andersson Lektor, Cand.polyt. Ph.d. Lea Louise Holst Laursen Adjunkt, Cand.polyt. Ph.d. Camilla Brunsgaard Professor, Cand.polyt. Ph.d. Poul Henning Kirkegaard Studielektor, Cand.arch. Peter Mandal Hansen Lektor, Cand.scient. Ph.d. Martin Hubert Raussen Adjunkt, Cand.polyt. Ph.d. Mads Dines Petersen Lektor, Cand.polyt. Ph.d. Rasmus Lund Jensen Lektor, Cand.arch. Ph.d. Christian Tollestrup Lektor, Cand.arch. Kaare Eriksen Lektor, Cand.polyt. Ph.d. Jørgen Kepler Lektor, Cand.polyt. Ph.d. Poul Henrik Kyvsgaard Hansen Lektor, Cand.polyt. Ph.d. Louise Møller Nielsen Studienævnsformand, Lektor, Cand.arch. Ph.d. Henrik Harder Medlemmer af arbejdsgruppen for kandidatuddannelserne i Arkitektur og link til CV er i VBN Professor, Cand.arch. Mary-Ann Knudstrup Lektor, Cand.arch. Ph.d. Michael Lauring Adjunkt, Cand.polyt. Ph.d. Camilla Brunsgaard Professor, Cand.polyt. Ph.d. Poul Henning Kirkegaard Professor, Cand.polyt. Ph.d. Per Kvols Heiselberg Medlemmer af arbejdsgruppen for kandidatuddannelserne i Urban Design og link til CV er i VBN Lektor, Cand.arch. Ph.d. Lasse Andersson Lektor, Cand.polyt. Ph.d. Lea Louise Holst Laursen Professor, Cand.scient.soc. Ph.d. Ole B. Jensen Lektor, Cand.polyt. Ph.d. Michael R. Rasmussen Professor, Cand.polyt. Ph.d. Jes Vollertsen Lektor, Cand.polyt. Ph.d. Claus Lassen Studienævnsformand, Lektor, Cand.arch. Ph.d. Henrik Harder Side 7/9

13 Medlemmer af arbejdsgruppen for kandidatuddannelserne i Industriel Design og link til CV er i VBN Lektor, Cand.arch. Ph.d. Christian Tollestrup Lektor, Cand.arch. Kaare Eriksen Lektor, Cand.polyt. Ph.d. Jørgen Kepler Lektor, Cand.polyt. Ph.d. Poul Henrik Kyvsgaard Hansen Lektor, Cand.polyt. Ph.d. Louise Møller Nielsen Studienævnsformand, Lektor, Cand.arch. Ph.d. Henrik Harder Professor, Cand.polyt. Ph.d. Lars Damkilde Lektor, Cand.polyt. Ph.d. Rasmus Lund Jensen Studienævnsformand, Lektor, Cand.arch. Ph.d. Henrik Harder Af supplerende dokumentation modtaget 22. september 2014 fremgår det desuden, hvordan undervisergrupperne er ændret på de elementer, der har fået et større teknisk indhold. Eksempler (moduler fra 3. semester på kandidatuddannelserne i arkitektur) fra oplysningerne er: Tabel 3: Udsnit af skematisk oversigt over ændringer i modulerne Danmarks Akkrediteringsinstitution ( ) ( ) (Supplerende dokumentation modtaget 22. september 2014) Side 8/9

14 Panelet vurderer på baggrund af ovenstående, og på baggrund af oversigten over ændringerne i underviserbemandingen (Tabel 2), at undervisningen på de moduler, hvor den tekniske vægt er øget, også i højere grad varetages af forskere fra det tekniske fagområde, blandt andet af forskere fra Institut for Byggeri og Anlæg og mere specifikt forskere med civilingeniørbaggrund. På den baggrund vurderer panelet, at det tekniske indhold i undervisningen også i praksis er øget. Konklusion Siden akkrediteringen i 2011 har AAU foretaget en række ændringer i uddannelserne inden for arkitektur og design, dvs. følgende uddannelser: Bacheloruddannelsen i arkitektur og design To kandidatuddannelser (cand.polyt. og cand.scient.techn.) i arkitektur To kandidatuddannelser (cand.polyt. og cand.scient.techn.) i industrielt design To kandidatuddannelser (cand.polyt. og cand.scient.techn.) i urbant design Danmarks Akkrediteringsinstitution Panelet vurderer, at: Tilpasninger af fagelementernes indhold betyder, at det tekniske indhold i uddannelserne vægtes i højere grad. Ændringer af kompetenceprofilerne betyder, at de ingeniørmæssige og tekniske begreber og færdigheder fremgår tydeligere. Ændringer af undervisersammensætningen betyder, at der anvendes flere undervisere med teknisk baggrund, blandt andet i vejledningen af projekterne. Panelet vurderer på denne baggrund, at ændringerne er af en sådan karakter, at de tekniske elementer er tydeligt styrket, og at tvivlen om uddannelsernes identitet som teknisk-videnskabelige er fjernet. Panelet vurderer også, at der i processen ikke er foretaget ændringer i uddannelserne, der skaber tvivl om den positive akkreditering. Side 9/9

15 1 bacheloruddannelse og 6 kandidatuddannelser i arkitektur og design Aalborg Universitet Turnusakkreditering

16 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

17 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelserne (cand.polyt.)... 7 Indstilling for kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.)... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Grundoplysninger for bacheloruddannelsen (BSc) og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsernes kompetenceprofil (cand.polyt. og cand.scient.techn) Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsernes struktur (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

18 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

19 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for arkitektur-, design- og ingeniørvidenskab. Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for arkitektur-, design- og ingeniørvidenskab. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelserne i arkitektur og design består af: Kernefaglig ekspert Professor Astrid Skjerven, Avdeling for produktdesign, Høgskolen i Akershus Kernefaglig ekspert Professor Anders Olsson, Institutionen för teknik, Linnéuniversitetet Aftagerrepræsentant Direktør Mads Søndergaard, Byggeri, Industri og Planlægning, NIRAS Studerende Anders Bo Haughuus, civilingeniørstuderende i kemi, Syddansk Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 27. april 2011 indhentet supplerende dokumentation vedrørende titler og opsplitning af cand.scient.techn.- uddannelserne Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 4. marts 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 13. maj 2011 Høringssvar modtaget 27. maj 2011 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4, hvad angår cand.scient.techn.-uddannelserne, er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen fra adgangsgrundlaget til uddannelsernes faglige niveauer er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 1. september

20 Bemærkninger Denne akkrediteringsrapport dækker følgende 7 uddannelser: 1) Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design) Cand.polyt.-uddannelserne består af tre kandidatuddannelser: 1) Civilingeniør, cand.polyt. i urbant design 2) Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur 3) Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design Cand.scient.techn.-uddannelserne består af tre kandidatuddannelser: 1) Cand.scient.techn. i urbant design 2) Cand.scient.techn. i arkitektur 3) Cand.scient.techn. i industrielt design Undervejs i sagsbehandlingen er uddannelsen Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur og design spillet op i de tre ovenstående cand.polyt.-uddannelser. Tilsvarende er uddannelsen Cand.scient.techn. i arkitektur og design splittet op i de tre ovenstående cand.scient.techn.-uddannelser. Universitetet skriver: Den gamle og på nuværende tidspunkt gældende - studieordning er vedlagt i bilag 3.a. Akkrediteringen af [uddannelsen] ønskes dog begrundet i de store ændringer - foretaget på baggrund af den nye studieordning, som vil træde i kraft den 1. september Nærværende akkrediteringsrapport er derfor udarbejdet på grundlag af den nye studieordning. (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.; cand.scient.techn.), s. 1) Ændringerne består i: Ændring af strukturen fra en struktur, hvor projektenhederne består af ECTS-point inklusive nogle kurser, der skal understøtte denne projektenhed, til en struktur, hvor et semester består af en projektenhed på typisk 15 ECTS-point og typisk tre kurser á 5 ECTS-point. En sammenlægning, omstrukturering og ny navngivning af visse kurser. De kompetencer, der samlet set skal opnås, er ikke ændret i væsentlig grad. Omstruktureringen, der er gennemført på Det Ingeniør- Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, har medført, at projektenhederne udgør en mindre del hvad angår antal ECTS-point af det enkelte semester end tidligere, og kurserne tilsvarende mere. Disse ændringer er gennemført blandt andet som følge af Akkrediteringsrådets tidligere vurderinger af, at der på flere af fakultetets uddannelser har været ubalance mellem kursers læringsmål og den tid, de studerende forventedes at bruge på indlæringen (dvs. ubalance mellem omfang og antal ECTS). (Bilag 4a Anbefalinger til organisering af uddannelserne (BSc; cand.polyt.; cand.scient.techn.), s. 2). ACE Denmark bemærker hertil: Den gældende praksis er, at uddannelserne akkrediteres på baggrund af de gældende studieordninger. Da disse studieordning imidlertid er under udfasning, vil uddannelserne, i lighed med tidligere gennemførte akkrediteringer af uddannelser på det Det Ingeniør. Natur- og Sundhedsvidenskalige Fakultet på Aalborg Universitet blive akkrediteret på baggrund af de nye studieordninger af hensyn til den fremadrettede akkrediteringsperiode. Sagsbehandlingen og vurderingerne vedrørende uddannelsernes struktur og kompetenceprofiler er således for både bacheloruddannelsens, cand.polyt.-uddannelsernes og cand.scient.techn.-uddannelsernes vedkommende foretaget på baggrund af de kommende studieordninger. 6

21 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i arkitektur og design på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil ikke svarer til uddannelsens titel. Indstilling for kandidatuddannelserne (cand.polyt.) ACE Denmark indstiller kandidatuddannelserne til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Positiv akkreditering. Cand.polyt.-uddannelserne består af tre kandidatuddannelser: 1) Civilingeniør, cand.polyt. i urbant design, 2) Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur og 3) Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design. Uddannelserne indstilles alle til positiv akkreditering Uddannelserne vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelserne vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofiler ikke svarer til uddannelsernes titler. 7

22 Indstilling for kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.) ACE Denmark indstiller kandidatuddannelserne til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Positiv akkreditering. Cand.scient.techn.-uddannelserne består af tre kandidatuddannelser: 1) Cand.scient.techn. i urbant design, 2) Cand.scient.techn. i arkitektur og 3) Cand.scient.techn. i industrielt design. Uddannelserne indstilles alle til positiv akkreditering. Uddannelserne vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelserne vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofiler ikke svarer til uddannelsernes titler. Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelserne (cand.polyt.) Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.) Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

23 Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder både for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Ifølge universitetet hører uddannelserne under det tekniske hovedområde og skal derfor indstilles med titler fra dette hovedområde, som det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens 12 og 18/Bilag 1. ACE Denmark konstaterer, at akkrediteringspanelet (jf. kriterium 3) har vurderet, at uddannelsernes indhold og kompetenceprofiler ikke har et tilstrækkeligt teknisk indhold, som kan begrunde de ansøgte titler. Uddrag af uddannelsesbekendtgørelsens beskrivelse af kandidattitlerne gengives nedenfor. cand.polyt. Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering. cand.scient.techn. Kandidatuddannelsen inden for det teknisk-naturvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til, med baggrund i teknisk-videnskabelige kundskaber og metoder, at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder. Kandidatuddannelsen består af moduler fra det tekniske og naturvidenskabelige område. 9

24 Grundoplysninger for bacheloruddannelsen (BSc) og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Udbudssted Aalborg Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk. Kandidatuddannelserne udbydes på engelsk. Hovedområde Det tekniske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsernes (cand.polyt.) grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsernes (cand.scient.techn.) grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

25 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Alle bachelorer (BSc) i arkitektur og design: Viden Skal have viden om teori, metode og praksis indenfor faglighederne arkitektur-, design- og ingeniørkunst Skal have viden om metode og praksis indenfor arkitektur-, design- og ingeniørfagligheden bredt fra bygningsdelen til byen Skal have grundlæggende viden og kendskab til perioder, teorier, værker og personer indenfor arkitektur-, by- og designhistorie Færdigheder Skal kunne anvende teori, metoder og redskaber indenfor arkitektur, design og urban design samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig bredt til beskæftigelse inden for fagområderne arkitektur- og ingeniørkunst på et videnskabeligt grundlag Skal kunne analysere, forstå, beskrive og skabe form samt reflektere over æstetiske udtryk og virkemidler Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller inden for arkitektur-, design- og ingeniørkunsten Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere, og kunne analysere og forstå sammenhængen mellem design, arkitektur, by og samfund Kompetencer Kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Bachelorer (BSc) i arkitektur og design (med specialisering i arkitektur og urbant design): Viden Skal have grundlæggende viden om analytiske tilgange til tekniske og samfundsmæssige forhold Skal have viden om redskaber til udvikling og repræsentation af arkitektur og urbant design både analogt og digitalt Skal have grundlæggende viden indenfor tekniske vidensområder såsom planlægning, konstruktion, teknik og klima mv. Skal have viden om formgivningsmetoder og formgivningsteorier til formgivning af designkomponenter, bygningsdele, bygninger og bebyggelser Færdigheder Skal kunne udforme rum og enkelte designdele til bygningsdele til byen og benytte udvalgte redskaber til udformning og visualisering af arkitektur, byer og bydele Skal kunne redegøre for centrale formkoncepter, centrale teoridannelser og kunne foretage analyser indenfor arkitektur- og byplanhistorie Skal kunne anvende grundlæggende teorier og metoder indenfor tekniske vidensområder såsom planlægning, konstruktion, teknik og klima mv. Kompetencer Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang indenfor arkitektur- og ingeniørkunsten Skal kunne håndtere grundlæggende (tvær)fagligheder i krydsfeltet mellem arkitektur-, design- og ingeniørkunst Bachelor (BSc) i arkitektur og design (med specialisering i industrielt design): Viden Skal have grundlæggende viden om analytiske tilgange til designmæssige forhold Skal have viden om redskaber til udvikling og repræsentation af design både analogt og digitalt 11

26 Skal have viden om formgivningsmetoder og formgivningsteorier til formgivning af designkomponenter Færdigheder Skal kunne udforme objekter fra enkelte designdele til mere komplekse produkter og benytte udvalgte redskaber til udformning og visualisering af design Skal kunne redegøre for centrale formkoncepter, centrale teoridannelser og kunne foretage analyser indenfor designhistorie Skal kunne anvende grundlæggende teorier og metoder indenfor tekniske vidensområder såsom planlægning, konstruktion, teknik og klima mv. Kompetencer Skal kunne selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang indenfor designkunsten Skal kunne håndtere grundlæggende (tvær)fagligheder i krydsfeltet mellem arkitektur-, design- og ingeniørkunst (Studieordning (BSc), s. 3-4) 12

27 Kandidatuddannelsernes kompetenceprofil (cand.polyt. og cand.scient.techn) Universitetet har vedtaget en studieordningsrevision. Den nye studieordning træder i kraft september Denne akkrediteringsrapports vurderinger er foretaget ud fra den nye studieordning og universitetets redegørelse på kriterierne i forhold til denne nye studieordning. Cand.polyt.-uddannelserne består af tre kandidatuddannelser: 1) Civilingeniør, cand.polyt. i urbant design, 2) Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur og 3) Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design. Cand.scient.techn.-uddannelserne består af tre kandidatuddannelser: 1) Cand.scient.techn. i urbant design, 2) Cand.scient.techn. i arkitektur og 3) Cand.scient.techn. i industrielt design. Kompetenceprofilerne for hhv. cand.polyt.-uddannelserne og cand.scient.techn.-uddannelserne består af en fælles del, der gengives nedenfor, og en separat del for cand.scient.techn.-uddannelserne, der gengives efter den fælles del. The graduate of the Master s programme with any of the three specialisations: Knowledge Must have a broad knowledge of theories, methods and practices associated with the professions of architecture, design and engineering combined with a knowledge of methods and practices associated with the professionalisms of architecture, design and engineering ranging from the design component to the building section to the city as a whole Must have advanced knowledge of analytical approaches to technical and societal aspects of the profession Must have a broad knowledge of both analogue and digital tools for the development and representation of architecture, design and urban design Must have extensive knowledge of the methods and theories of design applied to the styling of design components, building parts, buildings and entire building developments Must have an advanced knowledge of periods, theories, works and principal figures in the history of architecture, urban and general design Skills Is able to practically apply theories, methods and tools within architecture, industrial design and urban design and to apply skills associated with employment within the fields of architecture and engineering on a scientific basis Is able to assess theoretical and practical problems and to select and motivate relevant solutions in architecture, design and engineering on the basis of scientific methods Is able to communicate disciplinary problems and solutions to both peers and non-specialists as well as to collaborators and users, and to analyse and understand the connections between design, architecture, cities and society as a whole Is able to apply advanced theories and methods in technical fields of knowledge such as planning, construction, technique and climatology Competencies Must be able to handle and manage complex and developmentoriented situations in relation to both study and work Must be able with a professional approach independently and with demonstrable overview to participate in professional and interdisciplinary cooperation in the fields of architecture, design and engineering Must be able to identify own learning needs and structure own learning in various learning environments with a view to solving new types of problems Must possess high-levelprofessional competencies in the intersection between the disciplines of architecture, design and engineering 13

28 The graduate of the Master s programme with specialization in Urban Design also: Knowledge Must develop knowledge of the contemporary transit systems to the functionality of the network city Must have knowledge about information technologies and their practical design and implementation in the contemporary city The student must have knowledge about theories on Performative Architecture and Instant Urbanism Must have knowledge about urban transformation in the contemporary city, especially in the Northern European context Must have knowledge of sustainable techniques and strategies Must be able to understand theories and methods relating to site mapping and design Must have knowledge about the urban design strategies and architectural qualities specific to Scandinavian urban design and urban architecture Must have knowledge about the academic production process, the systems of research quality assessments and monitoring governing the field of research and the channels for publication and dissemination of academic knowledge Must be able to understand and reflect the theories and methods applied in relation to the practice of urban design profession Skills Must be able to apply the theories and methods relevant to the design and development of the urban environment Must be able to create design proposals and experiments applying new information technologies and software to urban design Must be able to present design proposals professionally including drawings, physical models and electronic presentations equivalent to architectural and urban design practice Must be able to develop design proposals at a chosen scale being able to elaborate proposals that include architecture, urban design, and landscape design Must be able to utilize analytical and methodological tools in the areas of site characteristics, origin and development as catalysts for design proposals Must be able to utilize analogue and digital tools to design spatial models Must be able to apply established models for paper writing and methodological reflection to a specific case within architecture, design or planning Competencies Must have competencies to create design proposals and concepts for urban design and assess their implementation effects Must have the ability to carry out design proposals for concrete urban design of aesthetic, performative and social quality Must have the ability to develop projects designing in different scales and dealing with programming and planning. The student must be able to qualify the analytical results in new concepts and design proposals Must have competencies to create a urban design strategy proposal and assess its potential implementation effects Must have competencies to write an academic paper and/or a design for research methodology relating to the state-of-theart of knowledge production within architecture, design or planning The graduate of the Master s programme with specialization in Industrial Design also: Knowledge Has broad knowledge about methods, theories and tools within the field of industrial design engineering, based on international research Has broad knowledge about methods, theories and tools within the broad field of industrial design engineering, based on best practice in the professional setting 14

29 Can understand and, on a scientific basis, reflect on a wide spectrum of design theories and methods, ranging from useroriented design, market research, construction, design, technology, production, sustainability, strategic design, business and product design and development Has extensive scientific knowledge about the design process Skills Excels in navigating and controlling the design process ranging from defining the subject to be designed, research phase, specification, conceptualisation, detailing, construction and product maturation related to employment in both consultancies as well as small, medium and large companies and organisations Excels in stakeholder-oriented design, especially useroriented, and is capable of eliciting product specifications taking into account a broad range of perspectives and situations, ranging from functions at end-user level to strategy at company level Can evaluate and select among industrial design engineering scientific theories, scientific and practical methods and tools and apply these accordingly to innovate and design new solutions Can design products that integrate aesthetics, form, functions and construction at a professional level Can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and nonspecialists Can present design proposals professionally including drawings, physical models and electronic presentations equivalent to industrial design practice Can utilize, at a professional level, analogue and digital tools to design Competencies Can manage a broad range of work and development situations in the field of industrial design, taking into account both design, engineering and business aspects to cope with complex and unpredictable processes and issues that require design and innovation Can carry out innovative design proposals for concrete industrial design projects, integrating design, engineering and business aspects and assess the feasibility and effect of theproposal Can write an academic paper and/or a design for research methodology relating to state-of-the-art of knowledge production within the field of industrial design engineering Can independently initiate, facilitate and implement disciplinespecific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility The graduate of the Master s programme with specialization in Architecture also: Knowledge: Must have knowledge in Tectonic design and Sustainable Architecture based on the highest international research and references in these areas Must have knowledge about and understand the theories and methods in the field of Tectonic design, Nordic architecture and Sustainable architecture Must develop a knowledge and understanding of Tectonic design, Nordic architecture, Sustainable architecture, zero energy buildings as the basis for creating good architectural design proposals Must have knowledge of strategies related to sustainable architecture Must be able to make integrated architectural design where relevant and strategically chosen technical parameters are fully integrated with the architecture Must demonstrate the ability to select appropriate researchbased knowledge and integrate it in the design process Must have knowledge about relevant digital tools and calculation methods related to Tectonic design and Sustainable architectural design Skills: Must be able to apply the theories, methods, digital tools and calculation methods relevant to the design and development of tectonic and sustainable architecture Must be able to develop architectural proposals of high architectural merit Must be able to demonstrate the ability to design an efficient building with both architectural and technical qualities Must be able to demonstrate the ability to make integrated design proposals at different scales 15

30 Must be able to carry through design processes in which regard to aesthetics and the users spatial, social and functional needs are taken into account in a solution that meets the technical requirements for the building Must be able to communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and non-specialists Must be able to present design proposals professionally including drawings, physical models and electronic presentations equivalent to architectural practice Competencies: Must be able to design proposals of high architectural design quality Must be competent in finding an integrated design solution and make a design proposal that fulfils all predefined criteria and target values regarding the architectural quality and technical design Must be to able to solve problems and make a synthesis in the design, which takes care of the aesthetics, spatial and social aspects, users needs, functionality as well as the technical performance of the building Must be able to present the results of the project work in a project report, architectural drawings, physical models and 3D renderings or using other digital tools Can independently initiate and implement interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility Can independently take responsibility for own professional development and specialization (Studieordning (cand.polyt. og cand.scient.techn.), s. 4-9) Ud over ovenstående viden, færdigheder og kompetencer, opnår kandidaterne med titlerne cand.scient.techn. i arkitektur, cand scient.techn i urbant design og cand.scient.techn i industrilet design følgende kompetence: Must be able to apply project-organized learning techniques to actual problems related to working in a group (Studieordning (cand.scient.techn.), s. 5) 16

31 Bacheloruddannelsens struktur Universitetet har vedtaget en studieordningsrevision. Den nye studieordning træder i kraft september Denne akkrediteringsrapports vurderinger er foretaget ud fra den nye studieordning og universitetets redegørelse på kriterierne i forhold til denne nye studieordning. 17

32 (Studieordning pr. september 2011 (BSc), s. 5-7) 18

33 Kandidatuddannelsernes struktur (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Universitetet har vedtaget en studieordningsrevision. Den nye studieordning træder i kraft september Denne akkrediteringsrapports vurderinger er foretaget ud fra den nye studieordning og universitetets redegørelse på kriterierne i forhold til denne nye studieordning. Cand. polyt.-uddannelserne og cand.scient.techn.-uddannelserne adskiller sig fra hinanden ved et fagelement på 5 ECTS på 1. semester. Først gengives cand. polyt.-uddannelsernes struktur. Dernæst gengives den del af cand.scient.techn.-uddannelserne, der adskiller sig fra cand. polyt.-uddannelserne Cand.polyt.-uddannelserne består af tre kandidatuddannelser: 1) Civilingeniør, cand.polyt. i urbant design, 2) Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur og 3) Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design. Cand.scient.techn.- uddannelserne består af tre kandidatuddannelser: 1) Cand.scient.techn. i urbant design, 2) Cand.scient.techn. i arkitektur og 3) Cand.scient.techn. i industrielt design. Cand.polyt. i urbant design Cand.scient.techn. i urbant design adskiller sig ved: (Studieordning pr. september 2011 (cand.polyt.), s. 10) (Studieordning pr. september 2011 (cand.scient.techn.), s. 10) 19

34 Cand.polyt. i arkitektur (Studieordning pr. september 2011 (cand.polyt.), s. 11) Cand.scient.techn. i arkitektur adskiller sig ved: (Studieordning pr. september 2011 (cand.scient.techn.), s. 11) 20

35 Cand.polyt. i industrielt design Cand.scient.techn. i industrielt design adskiller sig ved: (Studieordning pr. september 2011 (cand.polyt.), s ) (Studieordning pr. september 2011 (cand.scient.techn.), s. 11) 21

36 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelserne (cand.polyt.): Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.): Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Institutionens dialog med aftagerpaneler beskrives således: Der har frem til efteråret 2010 været nedsat et aftagerpanel for ingeniørvidenskab forankret centralt på fakultetsniveau, der fokuserer på at tegne de store linjer i universitetets ingeniøruddannelser. Der var den 19. maj 2010 møde i aftagerpanelet for ingeniørvidenskab, hvor studienævnets uddannelser blev diskuteret. På grund af implementeringen af en ny skolestruktur, hvor alle fakultetets studienævn og uddannelser reorganiseres i tre skoler, er det centrale aftagerpanel for ingeniørvidenskab i efteråret blevet opløst, og det erstattes af et nyt aftagerpanel for hver skole. Implementeringen af de nye aftagerpaneler er igangsat, og alle aftagerpaneler forventes at være endeligt nedsat i starten af (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 2; (cand.scient.techn.), s. 3) Universitetet har nedsat en aftagergruppe, der dækker den enkelte uddannelse, med repræsentanter fra private virksomheder, offentlige institutioner og censorinstitutionen. Aftagergruppen mødtes 2. november 2010, hvor man drøftede forslagene til nye studieordninger. (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 2; (cand.scient.techn.), s. 3) Universitetet gengiver i dokumentationsrapporten nogle af konklusionerne fra dette møde: God og relevant uddannelse; A&D ernes hybridfaglighed dvs. blandingen mellem det formgivningsmæssige og det teknisk-ingeniørmæssige - er en klar fordel og ikke en svaghed ved fagprofilen Fokus på metoder, herunder videnskabsteori og -metode, er vigtig, da det sikrer langtidsholdbare kompetencer Praktik er vigtigt for en A&D er, og praktikkens placering på kandidatuddannelsens sidste år er meget sent. Det kunne overvejes at facilitere praktikmulighed tidligere, fx mellem Bsc- og kandidatdelen Vigtigt med forretningsforståelse, navnlig for ID ere Projektarbejdet er et vigtigt brand, og det skal man holde fast i som det væsentligste omdrejningspunkt i læringen men det er også vigtigt, at de studerende får mulighed for at arbejde individuelt og dermed få bedømt deres individuelle kompetencer (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 3; (cand.scient.techn.), s. 4) For bacheloruddannelsen alene er aftagernes kommentarer desuden, at: 22

37 Tidlig specialisering som det kommer til at ske på BSc-uddannelselsen rummer både fordele og ulemper, men nok flest fordele. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 3) Gælder kun for bacheloruddannelsen Om anvendelsen af aftagernes kommentarer i sikringen og udviklingen af bacheloruddannelsen skriver universitetet: Der er ved revisionen af studieordningen blevet lyttet til aftagernes kommentarer. Blandt andet er der gennemført en tidligere specialisering (efter 2. semester), og det har via opdelingen i sammenhængende undervisningsblokke over flere semestre været muligt at skabe en meget præcis progression inden for kundskabsområderne IT-kompetencer, formidling, samarbejde, kreativitet og det teknisk/konstruktive, som netop i aftagerundersøgelsen blev særligt værdsat. Der er endvidere sket en opgradering af videnskabsteori og metode som en naturlig del af kursusudbuddet, herunder i problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund på 1. semester. Derudover vil der ved planlægningen af undervisningsmodulerne blive taget højde for aftagernes kommentarer; bl.a. vil der på hele bacheloruddannelsen blive søgt integreret både analoge og digitale visualiseringsteknikker i de relevante kursusblokke. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 3) Universitetet redegør desuden for at kandidatuddannelsen under Studienævnet for Arkitektur og Design kan betragtes som aftagere af bachelorerne: Bachelorer i Arkitektur og Design forventes som hovedregel at studere videre på kandidatuddannelsen i Arkitektur og Design. Derfor har repræsentanter for kandidatuddannelsen, der aftager hovedparten af bachelorerne, været tæt involveret i studieordningsrevisionen, idet det er de samme personer, der er involveret i begge uddannelser. I 2010 dimitterede 104 studerende fra uddannelsen. Heraf fortsatte næsten alle (96%) på kandidatuddannelsen under Studienævnet for Arkitektur og Design. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 3) Gælder kun for kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Om anvendelsen af aftagernes kommentarer i sikringen og udviklingen af kandidatuddannelserne skriver universitetet: Der er ved revisionen af studieordningen blevet lyttet til aftagernes kommentarer. Blandt andet er der skruet op for indlæringen af metoder, herunder også inden for specialiseringen i Urbant Design, så den retter sig mere mod den private sektor (konsulentfirmaer mv.) og ikke først og fremmest kommuner og den offentlige sektor i øvrigt. Men generelt var det meget få forhold, som kandidatuddannelsen lod tilbage at ønske fra aftagerne. Dog er der med den nye studieordning gennemført en trimning af antallet af specialiseringer, hvilket aftagerne nikkede til. Tidligere var der foruden de tre specialiseringer i Arkitektur, Urbant Design hhv. Industrielt Design en specialisering i Digitalt Design. Denne nedlægges imidlertid, navnlig pga. svigtende interesse fra de studerende. Til gengæld er der skruet op for indlæringen af digitale kompetencer på bacheloruddannelsen. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 3; (cand.scient.techn.), s. 4) Gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne er i dialog med aftagerpanel og andre aftagere, og at dialogen anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsernes relevans og kvalitet. Det bemærkes dog, at et nyt aftagerpanel er under oprettelse som følge af omorganiseringen af fakultetets studienævn, og at den systematiske dialog med dette nye aftagerpanel dermed endnu ikke er fuldt etableret. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet gennemfører kandidatundersøgelser hvert femte år, senest i (Dokumentationsrapport (BSc), s. 3f) Disse undersøgelser indbefatter dog kun dialogen med kandidatdimittender, hvorfor undersøgelserne ikke inddrages i vurderingen af dette vurderingspunkt angående dialogen med bachelordimittender. Som skrevet ovenfor, fortsatte 96 % af dimittenderne fra bacheloruddannelsen dog på kandidatuddannelsen under Studienævnet for Arkitektur og Design. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 3) Da bachelor- og kandidatuddannelsen således hører under samme studienævn, vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, at studienævnet har mulighed for løbende dialog med dimittenderne til anvendelse i sikringen og udviklingen af uddannelsens kvalitet. 23

38 Gælder kun for kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Universitetets dialog med dimittender sker gennem kandidatundersøgelser, gennem et elektronisk netværk for dimittender og gennem ansættelse af nyuddannelse dimittender som gæsteundervisere og som videnskabelige assistenter. Universitetet gennemfører kandidatundersøgelser hvert femte år, senest i (Dokumentationsrapport (cand.polyt. og cand.scient.techn.), s. 3f) Undersøgelsen dækker: bl.a. kandidaternes overgang fra uddannelse til arbejdsmarked og beskæftigelsessituationen samt kandidaternes vurdering af kompetenceprofilen, uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet, efteruddannelsesbehov og muligheder og barrierer for at skabe selvstændig virksomhed. (Dokumentationsrapport (cand.polyt), s. 3; (cand.scient.techn.), s. 4) Om anvendelsen af undersøgelsens resultater skriver universitetet: Undersøgelsens resultater bidrager bl.a. til kvalificering af policy-udvikling vedr. beskæftigelse, bedre karrierevejledning og forbedret arbejdsmarkedsrelevans af uddannelserne. Undersøgelsen bidrager til kvalitetssikring, udvikling og evaluering af uddannelser samt til en kvalificering af vejledningsindsatsen på alle niveauer Kandidatundersøgelsen er blevet behandlet i studienævnet med henblik på at sikre den fortsatte kvalitet og relevans af uddannelsen; og som det fremgår af afsnit først og fremmest for at tilvejebringe et særligt solidt grundlag for den netop gennemførte studieordningsrevision. (Dokumentationsrapport (cand.polyt), s. 3f; (cand.scient.techn.), s. 4f) Kandidatnet, det elektroniske netværk for dimittender fra Aalborg Universitet, kan anvendes af dimittenderne til at holde kontakten med tidligere medstuderende. Universitetet skriver: På Kandidatnet kan tidligere studerende lægge deres uddannelsesog karriereprofil ind, søge på andre kandidater, oprette netværk samt modtage nyhedsbreve fra universitetet og ens tidligere studiested. Det er også muligt for dimittender at melde sig som mentor for nuværende studerende, hvorved koblingen mellem universitet, dimittender og nuværende studerende sikres. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 4; (cand.scient.techn.), s. 5) Det fremgår dog ikke klart, hvordan dette elektroniske netværk for dimittender anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. På baggrund af især dimittendundersøgelserne vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet er i løbende dialog med dimittender og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at frekvensen af dimittendundersøgelserne (der gennemføres hvert femte år) forekommer lav, når det tages i betragtning, at uddannelsen stadig er relativt nyetableret (etableret i 1997), og at der derfor er et behov for tættere at monitorere dimittendernes jobsituation. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Følgende andel af de seneste årgange bachelordimittender fortsatte på en af kandidatuddannelserne under Studienævnet for Arkitektur og Design: 06/07: 100 % 07/08: 100 % 08/09: 94 % 09/10: 96 % (Dokumentationsrapport (BSc), s. 4) Således vurderer akkrediteringspanelet, at over 90 % af dimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Universitetet redegør for, om dimittenderne finder relevant beskæftigelse på følgende vis: Langt hovedparten af dimittenderne fra bacheloruddannelsen i Arkitektur og Design fortsætter på kandidatuddannelsen i Arkitektur og Design, og der er kun sparsom statistik for den erhvervsmæssige situation for dimittenderne fra bacheloruddannelsen: p.t. har IAK registreret 14 ledige bachelorer (se bilag 1.c). Da disse imidlertid kan dække over ledige, der har afbrudt deres kandidatuddannelse undervejs i dens forløb og således er faldet 24

39 tilbage på deres bachelorgrad er der ikke grundlag for at drage nogen konklusioner heraf. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 5) Da mellem 94 % og 100 % af bachelorerne i årgangene 06/07-09/10 er fortsat på en af kandidatuddannelserne i arkitektur og design, vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Gælder kun for kandidatuddannelserne (cand.polyt.) UBST s beskæftigelsesstatistikker dækker hele det tekniske hovedområde. Således ser de tilgængelige statistikker for beskæftigelsen for civilingeniører fra Aalborg Universitet således ud (nyuddannede dimittenders aktivitet 4-19 måneder efter endt uddannelse): (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 4) Gælder kun for kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.) UBST s beskæftigelsesstatistikker dækker hele det tekniske hovedområde. Således ser de tilgængelige statistikker for beskæftigelsen for tekniske kandidater fra Aalborg Universitet således ud (nyuddannede dimittenders aktivitet 4-19 måneder efter endt uddannelse): (Dokumentationsrapport (cand.scient.techn.), s. 5) Gælder for alle kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Som supplement til UBST s tal for beskæftigelse har universitetet indhentet ledighedstal angående medlememr af Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK). Disse tal fremgår af bilag 1.c, og de seneste ledighedstal er: Ledighed i procent Forår % Oktober % December % (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 4f; (cand.scient.techn.), s. 5f) Universitetet redegør for tallene på følgende vis: Når ledighedsstatistikken for civilingeniører i Arkitektur og Design vurderes, er det vigtigt at holde sig for øje, at der samlet set er tale om en ganske lille population (2002 var første år med dimittender efter uddannelsens tilbliven i 1997). Holdes dette forhold op imod det faktum, at 96% af de ledige civilingeniører i Arkitektur og Design er blevet ledige i 2008, 2009 og 2010, er der stærke holdepunkter for at antage, at det især er pga. finanskrisen, der startede i 2008, at relativt mange 25

40 herunder især nye kandidater har og har haft vanskeligt ved at komme i job. Med andre ord indikerer IAK s tal, at stort set alle ledige er blevet ledige som direkte følge af finanskrisen, der som bekendt har ramt (ny)byggesektoren hårdt. Selvom det er vanskeligt at vurdere eksakt på baggrund af det foreliggende talmateriale, må ledighedsprocenten for civilingeniører i Arkitektur og Design vurderes at være mere end dobbelt så høj som på det teknisk-videnskabelige hovedområde på landsplan. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 5; (cand.scient.techn.), s. 6) Om universitetets tiltag til nedbringelse af ledigheden skrives: Aalborg Universitet i almindelighed og uddannelsesmiljøet, herunder skolen, i særdeleshed anser en relativt høj ledighedsprocent for at være alvorlig men også et pga. finanskrisen forbigående fænomen. Dette får imidlertid ikke skole og uddannelse til ikke at gøre noget aktivt for at hjælpe ledige kandidater i job. Uddannelsen har dels selv og dels sammen med IAK til hensigt at iværksætte en række initiativer, som skal hjælpe ledige kandidater til at holde skruen i vandet og forbedre deres CV. På et møde med IAK d. 20. december 2010 (se bilag 1.c) blev der talt om en række konkrete initiativer, fx efteruddannelse, herunder inden for renovering af bebyggelse og byområder infrastrukturarbejder iværksætteri/eventmageri IT-kompetencer Internationale projekter (mhp. arbejde i udlandet) Disse initiativer vil Aalborg Universitet bidrage aktivt til, herunder i samarbejde med IAK. Endvidere vil Aalborg Universitet sammen med IAK og ledige kandidater iværksætte bedre PR over for arbejdsmarkedet som det også fremhæves, at der er kraftigt behov for, jf. Kandidatundersøgelsens tabel (s. 32). (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 5; (cand.scient.techn.), s. 6) Universitetet redegør for,om dimittenderne får relevant beskæftigelse ved at henvise til Kandidatundersøgelsen fra (tabel 5.4.6, s. 82), hvoraf det fremgår, at: 53% af de responderende kandidater er i job inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Ca. 35% finder beskæftigelse uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men dog i jobs, der kræver generelle/faglige kompetencer fra kandidatuddannelsen, mens kun 2% finder jobs i ikke-beslægtede fagområder. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 5; (cand.scient.techn.), s. 6) Desuden skriver universitetet, at de resterende ca. 10 % finder beskæftigelse i umiddelbar forlængelse af deres speciale. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), fodnote s. 5; (cand.scient.techn.), fodnote s. 6) På baggrund af universitetets redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimittender ikke finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra det tekniske hovedområde, og at ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på det tekniske hovedområde på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer dog også, at universitetet har redegjort for forhold, der kan forklare problemet samt strategier for at afhjælpe det. Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne får relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne (cand.polyt.) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport (BSc), s. 2-5 Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 2-5 Dokumentationsrapport (cand.scient.techn.), s

41 Bilag 1.a: Kommissorium for aftagerpaneler Bilag 1.b: Referat fra aftagermøde den 2. november 2010 Bilag 1.c: Slides fra møde med IAK den 20. december 2010 Dimittendundersøgelse: hentet den 27. februar 2011 fra 27

42 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelserne (cand.polyt.): Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.): Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Undervisningen på uddannelserne varetages for ca. 70 % af den samlede undervisnings vedkommende af aktive forskere på Aalborg Universitets Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi. Ca. 30 % af undervisningen, derunder undervisningen i de ingeniør- og beregningsmæssigt orienterede fagelementer, varetages af VIP på andre institutter på universitetet. (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 6; (cand.scient.techn.), s. 7) Universitetet beskriver forskningsmiljøet således: Baseret på den tværfaglige sammensætning af instituttet og med fokus på integration og de muligheder nye it-medier tilbyder, tilgår det akademiske personale på instituttet design-relaterede problemer fra forskellige vinkler. Det primære mål for instituttets forskning i arkitektur og design er at opbygge og opretholde en national og international dynamisk forskningskultur inden for instituttets programmer baseret på kreativitet, diversitet og samarbejde med en række partnere, både inden for universiteterne og samfundet i det hele taget. (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 6; (cand.scient.techn.), s. 7) Forskningen ved instituttet dækker fire forskningsgrupper: 1. Arkitektur. Gruppen udfører grundforskning og anvendt forskning inden for områder som brugeradfærd, i sociale, fysiske og miljømæssige behov i boliger for ældre samt i hospitaler for patienter, ansatte og pårørende. Der udføres ligeledes forskning inden for digitale former for miljøvenligt design og repræsentation, integration af arkitektoniske og tekniske aspekter af design samt integration af design og klimatiske overvejelser i miljømæssig arkitektur og tektonisk formoptimering ved hjælp af edb-applikationer. (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 6f; (cand.scient.techn.), s. 7f) 2. Digital Design. Gruppen udfører grundforskning og anvendt forskning inden for oplevelsesdesign, herunder Computer Aided Design og 3D-modellering, augmented reality, shapegrammars samt anvendelse af multimedier i kommunikations- og edb-støttet læring. (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 7; (cand.scient.techn.), s. 8) 28

43 3. Industriel Design. Gruppen udfører forskning inden for design metoder, design processer, produktdesign, systemdesign, mennesker-maskine interface design, design for bæredygtighed, strategisk design og design innovation. (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 7; (cand.scient.techn.), s. 8) 4. Urban Design. Gruppen udfører forskning inden for arkitektur og design i en urban skala, hvor der produceres forslag til, hvordan arkitektonisk form og erfaring, sociale relationer og funktioner og miljømæssige relationer kan integreres og dermed bidrage til en positiv udvikling af byer og urbane landskaber. (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 7; (cand.scient.techn.), s. 8) De resterende 30 % af undervisningen varetages af andre institutter og forskningsgrupper på Aalborg Universitet. Disse institutter er placeret på andre campusser i Aalborg: Institut for Byggeri og Anlæg (Sektionen for Bygningsmekanik og Sektionen for Architectural Design) Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Institut for Mekanik og Produktion (Hovedområdet Virksomhed/Teknologi og Competence Group of Computer-Aided Engineering Design and Product Development) Forskningsgruppen for produktudvikling ved CIP, Sektionen for Miljøteknologi ved Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi Institut for Matematiske Fag Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 7; (cand.scient.techn.), s. 8) Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for sammenhængen mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer gennem en tabel, der viser en sammenhæng mellem forskningsområderne og uddannelsens centrale fagområder: 29

44 (Dokumentationsrapport (BSc), s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af denne oversigt, læringsmålene og beskrivelserne for de enkelte fagelementer og beskrivelserne af de enkelte forskningsområder, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder for alle kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Universitetet redegør for sammenhængen mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer gennem en tabel, der viser en sammenhæng mellem forskningsområderne og uddannelsens centrale fagområder. Idet de centrale fagområder er de samme for både cand.polyt.-uddannelserne og for cand.scient.techn.-uddannelsen, gengives i dokumentationsrapporterne en enslydende oversigt: (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 8; (cand.scient.techn.), s. 9) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af denne oversigt, læringsmålene og beskrivelserne for de enkelte fagelementer og beskrivelserne af de enkelte forskningsområder, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Uddannelserne tilrettelægges af et tovholderudvalg, der varetager tilrettelæggelsen af både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne. Tovholderudvalget er: Lektor, Ph.D. Studieleder, Michael Tophøj Sørensen (Land Management/PBL) Lektor, Ph.D. Studienævnsformand, Henrik Harder (Urban Design) Professor, Ph.D. Ole B. Jensen (Urban Design) Lektor, Ph.D. Michael Lauring (Architectural Design) 30

45 Lektor, Mary-Ann Knudstrup (Architectural Design) Lektor, Ph.D. Christian Tollestrup (Industriel Design) Lektor, Kaare Eriksen (Industriel Design) Professor, Licentiate Marianne Stokholm (Industriel Design) Professor, Ph.D, Karl Brian Nielsen (Production / Industriel Design) Lektor, Ph.D. Poul Henning Kirkegaard (Architectural Design/Konstruktionsdesign/Matematik) (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 9; (cand.scient.techn.), s. 10) Desuden deltager følgende lektorer og professorer i den praktiske planlægning og drift af uddannelsen: Lektor, Ph.D. Mogens Fiil Christensen Lektor, Ph.D. Ole Verner Pihl Lektor, Ph.D. Shelley Smith Lektor, Ph.D. Thomas Arvid Jaeger Lektor Ph.D. Adrian Carter Professor, Ph.D. Hans Kiib Lektor, Ph.D. Bente Dahl Thomsen Lektor, Ph.D. Anna Marie Fisker Professor, Ph.D. Gitte Marling Lektor, Ph.D. Nicola Morelli Lektor, Ph.D. Michael Mullins Lektor, Ph.D. Victor Andrade (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 9; (cand.scient.techn.), s. 10) Tovholderudvalgets publikationslister fremgår af links i dokumentationsrapporterne. På baggrund af disse publikationslister vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelserne i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelserne. VIP/DVIP-ratio Gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Universitetet beskriver brugen af VIP og DVIP på uddannelserne i følgende tekst: De studerende bliver i overvejende grad undervist af aktive forskere. Kurser undervises af forskere på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. I enkelte tilfælde varetages undervisningen af eksterne undervisere, som typisk er fagspecialister. Vejledningen varetages af samme gruppe, dog ofte i samarbejde med phd-studerende og eksterne vejledere. Det vil altid være en person på adjunkt-, lektor- eller professorniveau, som er ansvarlig for projektvejledningen. En intern person på adjunkt-, lektor- eller professorniveau vil altid være ansvarlig for semesterets indhold, gennemførsel og evaluering. (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 10; (cand.scient.techn.), s. 11) Gælder kun for bacheloruddannelsen For bacheloruddannelsen som helhed og for de to specialiseringer på uddannelsen gælder følgende VIP/DVIP-ratio: 31

46 (Dokumentationsrapport (BSc), s. 10) Universitetet redegør for ratioen på følgende vis: VIP/DVIP ratioen for bacheloruddannelsen er på 4,56 (2010), mens den for hovedområdet er 7,22 (Teknisk videnskab/naturvidenskab 2008). VIP/DVIP ratioen er således mere end 25 % under ratioen for hovedområdet på landsplan. Den lavere ratio skyldes, at uddannelsen har tilknyttet eksterne undervisere fra erhvervslivet, der er med til at sikre undervisningens erhvervsrettede sigte, mens de faste VIP er sikrer den tætte forskningsmæssige tilknytning. Desuden har A&Duddannelsen, der kun har ét årti bag sig, i en vis udstrækning været nødt til at trække på ikkefastansatte dimittender og inddrage disse i undervisningen. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 10) Akkrediteringspanelet vurderer således, at de studerende kun i nogen grad undervises af VIP er, idet VIP/DVIP-ratioen er mere end 25 % under ratioen for hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer dog også, at universitetet har redegjort for forholdet, og vurderer, at den undervisning, der varetages af eksterne undervisere fra erhvervslivet, er relevant for uddannelsen og dens erhvervssigte. Gælder for alle kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) For cand.polyt.-uddannelserne og for cand.scient.techn.-uddannelsen gælder nedenstående VIP/DVIP-ratio: (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 10; (cand.scient.techn.), s. 11) Universitetet redegør for ratioen på følgende vis: VIP/DVIP ratioen for kandidatuddannelsen i arkitektur og design er på 6,57 (2010), mens den for hovedområdet er 7,22 (Teknisk videnskab / Naturvidenskab 2008). VIP/DVIP ratioen er således mindre end 25% under ratioen for hovedområdet på landsplan. Den generelt lavere ratio dækker imidlertid over store forskelle fra specialisering til specialisering. Den lavere ratio på ARKspecialiseringen skyldes, at uddannelsen har tilknyttet eksterne undervisere fra erhvervslivet, der er med 32

47 til at sikre undervisningens erhvervsrettede sigte, mens de faste VIP er sikrer den tætte forskningsmæssige tilknytning. Desuden har A&D-uddannelsen, der kun har ét årti bag sig, i en vis udstrækning været nødt til at trække på ikke-fastansatte dimittender og inddrage disse i undervisningen. Dette behov er navnlig stadig gældende på ARK-specialiseringen, som de seneste år har været langt den største specialisering. (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 10; (cand.scient.techn.), s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer således, at de studerende på dele af kandidatuddannelserne kun i nogen grad undervises af VIP er, idet VIP/DVIP-ratioen på arkitektur-specialiseringen er mere end 25 % under ratioen for hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer dog også, at universitetet har redegjort for forholdet, og vurderer, at den undervisning, der varetages af eksterne undervisere fra erhvervslivet, er relevant for uddannelserne og deres erhvervssigte. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen Om de studerendes mulighed for en tæt kontakt til VIP er skriver universitetet: Pr er der på bacheloruddannelsen i Arkitektur og Design 340 ressourceudløsende studerende. Disse studerende har stort set alle gruppe- samt undervisningsrum på samme adresse som moderinstituttets ansatte har kontorer. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 10) Dertil opgør universitetet forholdet mellem antal studerende og studenterårsværk og antal VIP er og VIPårsværk. Denne opgørelse gengives i nedenstående tabel: Studerende/VIP-ratio Studerende VIP Ratio Antal ,5 Årsværk 331,3 16,2 20,5 (Tabel udført af ACE Denmark på baggrund af tal fra Dokumentationsrapport (BSc), s. 11) Således vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Gælder for alle kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Om de studerendes mulighed for en tæt kontakt til VIP er skriver universitetet: Studerende på kandidatuddannelsen har alle gruppe- samt undervisningsrum på samme adresse som moderinstiuttets ansatte har kontorer. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 11; (cand.scient.techn.), s. 12) Dertil opgør universitetet forholdet mellem antal studerende og studenterårsværk og antal VIP er og VIPårsværk. Denne opgørelse gengives i nedenstående tabel: Studerende/VIP-ratio Studerende VIP Ratio Antal ,8 Årsværk 205,3 13,8 14,9 (Tabel udført af ACE Denmark på baggrund af tal fra Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 11; (cand.scient.techn.), s. 12) Således vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Undervisningen er placeret på Aalborg Universitets midtbycampus (hhv. Strandvejen og Østerågade/Gammeltorv). Projektvejledning og kursusaktiviteter foregår hvor de studerende er placeret. (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 11; (cand.scient.techn.), s. 12) Desuden skriver universitetet: Ydermere er forskningsgrupperne Urban Design, Architecture, Industrial Design samt Digital Design alle placeret om- 33

48 kring Aalborg Universitets Midtbycampus (herunder i Utzon Center, hvor der er værksteder samt bibliotek), hvor også de tilknyttede laboratoriefaciliteter er placeret. De øvrige forskningsmiljøer (der tilsammen leverer knap 30% af undervisningen, jf. afsnit 2.1.1) er placeret på Sohngårdsholmsvej eller på universitetets hovedcampus i Aalborg Øst. (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 11; (cand.scient.techn.), s. 12) Således vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelserne udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at den del af forskningsmiljøet, der dækker de ingeniørfaglige forskningsområder, er placeret på et af de andre af Aalborg Universitets campusser i Aalborg, og at de studerende således i mindre grad er placeret tæt på disse forskningsmiljøer. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Universitetet opgør forskningsmiljøernes publikationer i følgende tabeller, der dækker dels det primære forskningsmiljø på Institut for Arkitektur og Design, dels de øvrige forskningsmiljøer, der dækker ca. 30 % af undervisningen: (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 11; (cand.scient.techn.), s. 12) (Dokumentationsrapport (BSc; cand.polyt.), s. 12; (cand.scient.techn.), s. 13) På baggrund af disse publikationsopgørelser og tilrettelæggernes publikationslister vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelserne, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 34

49 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne (cand.polyt.) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport (BSc), s Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s Dokumentationsrapport (cand.scient.techn.), s Bilag A: Tilrettelæggernes publikationslister hentet fra hjemmesiden den 28. februar 2011 Bilag B: Publikationslister for de andre undervisere involveret i den daglige drift og planlægning hentet fra hjemmesiden den 28. februar

50 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelserne (cand.polyt.): Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.): Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsens danske titel er Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design). Uddannelsens engelske titel er Bachelor (BSc) in Engineering (Architecture and Design). Akkrediteringspanelet vurderer, at titlen som Bachelor (BSc) i teknisk videnskab ikke modsvares af et tilstrækkeligt fokus på tekniske fagelementer i uddannelsen. Denne vurdering foretages dels på baggrund af uddannelsens kompetenceprofil, dels på baggrund af uddannelsens fagelementer og disse fagelementers læringsmål (Jf. kriterium 4) og dels på baggrund af den forskningsmæssige dækning af uddannelsen (Jf. kriterium 2). Universitetet skriver: Uddannelsen beskæftiger sig med ingeniør- og designrelaterede problemstillinger, der baserer sig på et videnskabeligt grundlag, og som følge heraf er kernefagligheden i uddannelsen af tekniskvidenskabelig karakter Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det, at de studerende får et videnskabeligt baseret, solidt fundament af viden, færdigheder og kompetencer inden for arkitektur-, design- og ingeniørkunst. Efter uddannelsens første år specialiserer de studerende sig gradvist inden for Architecture/Urban Design hhv. Industrial Design. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 13) Uddannelsens kompetenceprofil beskriver, som beskrevet ovenfor, at de studerende får et: solidt fundament af viden, færdigheder og kompetencer inden for arkitektur-, design- og ingeniørkunst. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 13) I kompetenceprofilen gælder dette eksempelvis punkterne: Skal have viden om teori, metode og praksis indenfor faglighederne arkitektur-, design- og ingeniørkunst Skal have viden om metode og praksis indenfor arkitektur-, design- og ingeniørfagligheden bredt fra bygningsdelen til byen Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller inden for arkitektur-, design- og ingeniørkunsten (Studieordning, s. 3) Akkrediteringspanelet vurderer dog, at hovedvægten i kompetenceprofilen er inden for det arkitektur- og designmæssige fagområder og at de tekniske og ingeniørmæssige elementer af kompetenceprofilen er af 36

51 sekundær karakter. Således vurderer akkrediteringspanelet, at hovedvægten på uddannelsen ikke er inden for det tekniske hovedområde. Uddannelsens fagelementer er gengivet ovenfor i akkrediteringsrapporten. Følgende fagelementer er i uddannelsens struktur betegnet som Teknik (Dokumentationsrapport (BSc), s. 17): Inden for specialiseringen i arkitektur/urbant design drejer det sig om følgende kurser, der i alt dækker 30 ECTS-point af uddannelsen: Teknologi 1 (5 ECTS) Teknologi 2 (5 ECTS) Arkitektonik 1 (5 ECTS) Urbane teknologier (5 ECTS) Arkitektonik 2 (5 ECTS) Arkitektonik 3 eller Urbane teknologier 2 (5 ECTS) Inden for specialiseringen i industrielt design drejer det sig om følgende kurser, der i alt dækker 30 ECTSpoint af uddannelsen: Teknologi 1 (5 ECTS) Teknologi 2 (5 ECTS) Mekatronik (5 ECTS) Procesteknik og materialeegenskaber (5 ECTS) Brugerorienteret design (5 ECTS) Tekniske Analyser og Solid Works (5 ECTS) Universitetet har i høringssvaret: lavet en detaljeret vurdering af antallet af tekniske ECTS i hver enkelt af de syv uddannelser på baggrund af uddannelseselementernes læringsmål. (Høringssvar modtaget den 27. maj 2011, s. 5) En sammenfattende oversigt over dette gengives nedenfor, og de detaljerede opgørelser for de enkelte fag er vedlagt høringsvaret: (Høringssvar modtaget den 27. maj 2011, s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund fortsat, at læringsmålene for uddannelsens fagelementer indeholder kompetencer, der er anvendelige i en bred, teknisk sammenhæng. Akkrediteringspanelet vurderer altså fortsat, at læringsmålene og deres udprøvning afspejler, at de brede, tekniske kompetencer, der er til stede i uddannelsen ikke er svarende til en teknisk-videnskabelig uddannelse, men derimod at de studerende i stedet kan anvende et overordnet kendskab til teknisk-videnskabelige fagområder i en funktion som bindeled mellem de arkitekturfaglige metoder og de ingeniørvidenskabelige og beregningsmæssige teorier og metoder. Akkrediteringspanelet vurderer således fortsat, at uddannelsen ikke har et tilstrækkeligt fokus på ingeniørvidenskabelige kundskaber, teorier og metoder til at modsvare titlen. 37

52 Akkrediteringspanelet anerkender desuden, at mellem 51 % og 58 % af alle uddannelserne kan klassificeres som teknisk i en bred sammenhæng, men vurderer fortsat, at denne andel ikke er tilstrækkelig for en uddannelse inden for det tekniske hovedområde. Akkrediteringspanelet vurderer således fortsat, at uddannelsesforløbet på bacheloruddannelsen ikke indeholder tekniske, beregningsmæssige fagelementer som eksempelvis mekanik, styrkelære, konstruktionsteknik, bygningsfysik og akustik i en grad, der modsvarer titlen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab. Akkrediteringspanelet vurderer således samlet set, at uddannelsens læringsmål og uddannelsens samlede kompetenceprofil ikke består af tekniske kompetencer, metoder og teorier i en grad, der modsvarer titlen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab. Dette blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og underviserne, hvoraf det fremgik, at de studerendes kompetencefokus består i at være bindeleddet mellem arkitekter og ingeniører og ikke i at besidde beregningsmæssige, tekniske kompetencer på niveau med ingeniører. Som beskrevet ovenfor under kriterium 2, er det primære forskningsmiljø bag uddannelsen rettet mod det arkitekturfaglige forskningsområde. Sammenlagt 30 % af undervisningen varetages af andre institutter og forskningsmiljøer end Institut for Arkitektur og Design. Inden for disse 30 % regnes også den undervisning, der varetages af de institutter, hvorpå ingeniørfaglige forskningsmiljøer er placeret, derunder: Institut for Byggeri og Anlæg (Sektionen for Bygningsmekanik og Sektionen for Architectural Design) Institut for Mekanik og Produktion (Hovedområdet Virksomhed/Teknologi og Competence Group of Computer-Aided Engineering Design and Product Development) Forskningsgruppen for produktudvikling ved CIP Sektionen for Miljøteknologi ved Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi Institut for Matematiske Fag (Dokumentationsrapport (BSc), s. 7) I høringssvaret skriver universitetet: Aalborg Universitet er i ansøgningsmaterialet formentlig selv kommet til at bidrage til misforståelsen om, at 70/30 procent sondringen skulle indikere, at kun består at 30 procent af undervisningen afholdes af undervisere med teknisk/ingeniørmæssig baggrund. Miseren består i, at vi generelt men uden at have gjort det tydeligt for akkrediteringspanelet anvender og henviser til 70/30 procent sondringen af interne, politiske grunde Institut for Arkitektur og Medieteknologi er også et ingeniørfagligt forskningsmiljø. Instituttet, der hører under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, dækker således også det tekniskvidenskabelige område både forsknings- og undervisningsmæssigt (Høringssvar modtaget den 27. maj 2011, s. 2) Universitetet henviser endvidere til nedenstående tabel fra høringssvaret over: Undervisernes (forskningsmæssige) baggrund for Arkitektur og Design uddannelserne opdelt på hhv. antal undervisere og antal undervisningstimer i foråret 2011 (Høringssvar modtaget den 27. maj 2011, s. 3): Uddannelserne består altså hovedsageligt af de arkitektur-, design og ingeniørfaglige fagområder. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på denne nye opstilling af forholdet mellem arkitekt- design- og ingeniørviden- 38

53 skabeligt baseret undervisning Akkrediteringspanelet anerkender ligeledes, at andelen af forskere med baggrund inden for det ingeniørvidenskabelige fagområde er større end 30 %. Akkrediteringspanelet vurderer dog fortsat, at andelen af de ingeniørvidenskabelige forskere, der er involveret i undervisningen på uddannelsen, er lav, i relation til at uddannelsen er placeret under det tekniskvidenskabelige hovedområde. Akkrediteringspanelet vurderer desuden afledt deraf, at selv om andelen af forskere fra det ingeniørvidenskabelige forskningsområde er større end 30 %, er det forskningsmæssige fokus på arkitektur- og designfaglige fagområder af en sådan størrelse, at fokus i store dele af undervisningen vil være på de arkitektur- og designmæssige fagområder, og ikke på de teknisk-videnskabelige og ingeniørvidenskabelige teorier og metoder. Således vurderer akkrediteringspanelet på baggrund af uddannelsernes kompetenceprofil, på baggrund af uddannelsernes fagelementer og disse fagelementers læringsmål og på baggrund af den forskningsmæssige dækning af uddannelsen, at uddannelsens kompetenceprofil ikke svarer til uddannelsens titel/betegnelse Bachelor (BSc) i teknisk videnskab. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens navn/fagbetegnelse arkitektur og design. Gælder for kandidatuddannelserne (cand.polyt.) Uddannelsernes danske titler er: 1) Civilingeniør, cand.polyt. i urbant design, 2) Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur og 3) Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design. Uddannelsens engelske titler er: 1) Master of Science (MSc) in Engineering (Urban Design) 2) Master of Science (MSc) in Engineering (Architecture) og 3) Master of Science (MSc) in Engineering (Industrial Design). Akkrediteringspanelet vurderer, at titlen som Civilingeniør, cand.polyt. ikke modsvares af et tilstrækkeligt fokus på tekniske fagelementer i uddannelserne. Denne vurdering foretages dels på baggrund af uddannelsens kompetenceprofil, dels på baggrund af uddannelsens fagelementer og disse fagelementers læringsmål (Jf. kriterium 4) og dels på baggrund af den forskningsmæssige dækning af uddannelsen (Jf. kriterium 2). Universitetet skriver: Uddannelsens studerende beskæftiger sig med ingeniør- og designrelaterede problemstillinger, der baserer sig på et videnskabeligt grundlag, og som følge heraf indebærer kernefagligheden i uddannelsen komplicerede tekniske problemer, at designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det, at de studerende får et solidt og videnskabeligt baseret fælles fundament af avanceret viden, avancerede færdigheder og kompetencer inden for arkitektur-, design- og ingeniørkunst, samtidig med at de specialiserer sig inden for ét af tre felter: Arkitektur, Urbant Design hhv. Industrielt Design. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 13) Uddannelsens kompetenceprofil beskriver, som beskrevet ovenfor, at de studerende får et: solidt fundament af viden, færdigheder og kompetencer inden for arkitektur-, design- og ingeniørkunst. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 13) I kompetenceprofilen gælder dette eksempelvis punkterne: Must have a broad knowledge of theories, methods and practices associated with the professions of architecture, design and engineering combined with a knowledge of methods and practices associated with the professionalisms of architecture, design and engineering ranging from the design component to the building section to the city as a whole Must have advanced knowledge of analytical approaches to technical and societal aspects of the profession Must have extensive knowledge of the methods and theories of design applied to the styling of design components, building parts, buildings and entire building developments Is able to practically apply theories, methods and tools within architecture, industrial design and urban design and to apply skills associated with employment within the fields of architecture and engineering on a scientific basis 39

54 Must be able with a professional approach independently and with demonstrable overview to participate in professional and interdisciplinary cooperation in the fields of architecture, design and engineering (Studieordning, s. 4f) Akkrediteringspanelet vurderer dog, at hovedvægten i kompetenceprofilen er inden for det arkitektur- og designmæssige fagområder og at de tekniske og ingeniørmæssige elementer af kompetenceprofilen er af sekundær karakter. Således vurderer akkrediteringspanelet, at hovedvægten på uddannelsen ikke er inden for det tekniske hovedområde. Uddannelsens fagelementer er gengivet ovenfor i akkrediteringsrapporten. Følgende fagelementer er i uddannelsens struktur betegnet som Teknik (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 21): Inden for uddannelsen i arkitektur drejer det sig om: Engineering Architecture and Tectonic Design (5 ECTS) Architectural zero energy concepts (5 ECTS) Research in Architecture (5 ECTS) Inden for uddannelsen i urbant design drejer det sig om: From Form to Flow Intelligent technologies of the network city (5 ECTS) Sustainable Technologies and Strategies (5 ECTS) Urban Design Miniconference (5 ECTS) Inden for uddannelsen i industrielt design drejer det sig om: Designing the Detail (5 ECTS) Designing for Sustainability (5 ECTS) Global Perspectives (5 ECTS) Universitetet har i høringssvaret: lavet en detaljeret vurdering af antallet af tekniske ECTS i hver enkelt af de syv uddannelser på baggrund af uddannelseselementernes læringsmål. (Høringssvar modtaget den 27. maj 2011, s. 5) En sammenfattende oversigt over dette gengives nedenfor, og de detaljerede opgørelser for de enkelte fag er vedlagt høringsvaret: (Høringssvar modtaget den 27. maj 2011, s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund fortsat, at læringsmålene for uddannelsens fagelementer indeholder kompetencer, der er anvendelige i en bred, teknisk sammenhæng. Akkrediteringspanelet vurderer altså fortsat, at læringsmålene og deres udprøvning afspejler, at de brede, tekniske kompetencer, der er til stede i uddannelsen ikke er svarende til en teknisk-videnskabelig uddannelse, men derimod at de studerende i stedet kan anvende et overordnet kendskab til teknisk-videnskabelige fagområder i en funktion som bindeled mellem de arkitekturfaglige metoder og de ingeniørvidenskabelige og beregningsmæssige teorier og metoder. Akkrediteringspanelet vurderer således fortsat, at uddannelserne ikke har et tilstrækkeligt fokus på ingeniørvidenskabelige kundskaber, teorier og metoder til at modsvare titlen. 40

55 Akkrediteringspanelet anerkender desuden, at mellem 51 % og 58 % af alle uddannelserne kan klassificeres som teknisk i en bred sammenhæng, men vurderer fortsat, at denne andel ikke er tilstrækkelig for en uddannelse inden for det tekniske hovedområde. Akkrediteringspanelet vurderer således fortsat, at uddannelsesforløbet på bacheloruddannelsen ikke indeholder tekniske, beregningsmæssige fagelementer som eksempelvis mekanik, styrkelære, konstruktionsteknik, bygningsfysik og akustik i en grad, der modsvarer en cand.polyt.-titel. Akkrediteringspanelet vurderer således samlet set, at uddannelsens læringsmål og uddannelsens samlede kompetenceprofil ikke består af tekniske kompetencer, metoder og teorier i en grad, der modsvarer en titel som civilingeniør, cand.polyt. Dette blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og underviserne, hvoraf det fremgik, at de studerendes kompetencefokus består i at være bindeleddet mellem arkitekter og ingeniører og ikke i at besidde beregningsmæssige, tekniske kompetencer på niveau med civilingeniører. Som beskrevet ovenfor under kriterium 2, er det primære forskningsmiljø bag uddannelsen rettet mod det arkitekturfaglige forskningsområde. Sammenlagt 30 % af undervisningen varetages af andre institutter og forskningsmiljøer end Institut for Arkitektur og Design. Inden for disse 30 % regnes også den undervisning, der varetages af de institutter, hvorpå ingeniørfaglige forskningsmiljøer er placeret, derunder: Institut for Byggeri og Anlæg (Sektionen for Bygningsmekanik og Sektionen for Architectural Design) Institut for Mekanik og Produktion (Hovedområdet Virksomhed/Teknologi og Competence Group of Computer-Aided Engineering Design and Product Development) Forskningsgruppen for produktudvikling ved CIP Sektionen for Miljøteknologi ved Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi Institut for Matematiske Fag (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 7) I høringssvaret skriver universitetet: Aalborg Universitet er i ansøgningsmaterialet formentlig selv kommet til at bidrage til misforståelsen om, at 70/30 procent sondringen skulle indikere, at kun består at 30 procent af undervisningen afholdes af undervisere med teknisk/ingeniørmæssig baggrund. Miseren består i, at vi generelt men uden at have gjort det tydeligt for akkrediteringspanelet anvender og henviser til 70/30 procent sondringen af interne, politiske grunde Institut for Arkitektur og Medieteknologi er også et ingeniørfagligt forskningsmiljø. Instituttet, der hører under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, dækker således også det tekniskvidenskabelige område både forsknings- og undervisningsmæssigt (Høringssvar modtaget den 27. maj 2011, s. 2) Universitetet henviser endvidere til nedenstående tabel fra høringssvaret over: Undervisernes (forskningsmæssige) baggrund for Arkitektur og Design uddannelserne opdelt på hhv. antal undervisere og antal undervisningstimer i foråret 2011 (Høringssvar modtaget den 27. maj 2011, s. 3): Uddannelserne består altså hovedsageligt af de arkitektur-, design og ingeniørfaglige fagområder. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på denne nye opstilling af forholdet mellem arkitekt- design- og ingeniørviden- 41

56 skabeligt baseret undervisning Akkrediteringspanelet anerkender ligeledes, at andelen af forskere med baggrund inden for det ingeniørvidenskabelige fagområde er større end 30 %. Akkrediteringspanelet vurderer dog fortsat, at andelen af de ingeniørvidenskabelige forskere, der er involveret i undervisningen på uddannelsen, er lav, i relation til at uddannelsen er placeret under det tekniskvidenskabelige hovedområde. Akkrediteringspanelet vurderer desuden afledt deraf, at selv om andelen af forskere fra det ingeniørvidenskabelige forskningsområde er større end 30 %, er det forskningsmæssige fokus på arkitektur- og designfaglige fagområder af en sådan størrelse, at fokus i store dele af undervisningen vil være på de arkitektur- og designmæssige fagområder, og ikke på de teknisk-videnskabelige og ingeniørvidenskabelige teorier og metoder. Cand.polyt.-uddannelserne i arkitektur og design dækker som nævnt over følgende uddannelser: 1) Civilingeniør, cand.polyt. i urbant design, 2) Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur og 3) Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design. Vurderingen angår titlen/betegnelsen Civilingeniør, cand.polyt.. Akkrediteringspanelet vurderer altså, at uddannelsernes indhold og kompetenceprofil svarer til uddannelsernes navne/fagbetegnelser, nemlig arkitektur, urbant design og industrielt design. Således vurderer akkrediteringspanelet på baggrund af uddannelsernes kompetenceprofil, på baggrund af uddannelsernes fagelementer og disse fagelementers læringsmål og på baggrund af den forskningsmæssige dækning af uddannelserne, at uddannelsens kompetenceprofil ikke svarer til uddannelsernes titel/betegnelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofil svarer til uddannelsernes navne/fagbetegnelser. Gælder for kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.) Uddannelsernes danske titler er: 1) Cand.scient.techn. i urbant design, 2) Cand.scient.techn. i arkitektur og 3) Cand.scient.techn. i industrielt design. Uddannelsernes engelske titler er: 1) Master of Science and Technology (Urban Design), 2) Master of Science and Technology (Architecture) og 3) Master of Science and Technology (Industrial Design). Akkrediteringspanelet vurderer, at titlen som cand.scient.techn. ikke modsvares af et tilstrækkeligt fokus på tekniske fagelementer i uddannelserne. Denne vurdering foretages dels på baggrund af uddannelsens kompetenceprofil, dels på baggrund af uddannelsens fagelementer og disse fagelementers læringsmål (Jf. kriterium 4) og dels på baggrund af den forskningsmæssige dækning af uddannelsen (Jf. kriterium 2). Universitetet skriver: Uddannelsens studerende beskæftiger sig med ingeniør- og designrelaterede problemstillinger, der baserer sig på et videnskabeligt grundlag, og som følge heraf indebærer kernefagligheden i uddannelsen komplicerede tekniske problemer, at designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. Optagelsesbaggrunden er en naturvidenskabelig bacheloruddannelse eller lignende Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det, at de studerende får et solidt og videnskabeligt baseret fælles fundament af avanceret viden, avancerede færdigheder og kompetencer inden for arkitektur-, design- og ingeniørkunst, samtidig med at de specialiserer sig inden for ét af tre felter: Arkitektur, Urbant Design hhv. Industrielt Design. (Dokumentationsrapport (cand.scient.techn.), s. 14) Uddannelsens kompetenceprofil beskriver, som beskrevet ovenfor, at de studerende får et: solidt fundament af viden, færdigheder og kompetencer inden for arkitektur-, design- og ingeniørkunst. (Dokumentationsrapport (cand.scient.techn.), s. 14) I kompetenceprofilen gælder dette eksempelvis punkterne: Must have a broad knowledge of theories, methods and practices associated with the professions of architecture, design and engineering combined with a knowledge of methods and practices associated with the professionalisms of architecture, design and engineering ranging from the design component to the building section to the city as a whole Must have advanced knowledge of analytical approaches to technical and societal aspects of the profession 42

57 Must have extensive knowledge of the methods and theories of design applied to the styling of design components, building parts, buildings and entire building developments Is able to practically apply theories, methods and tools within architecture, industrial design and urban design and to apply skills associated with employment within the fields of architecture and engineering on a scientific basis Must be able with a professional approach independently and with demonstrable overview to participate in professional and interdisciplinary cooperation in the fields of architecture, design and engineering (Studieordning, s. 4f) Akkrediteringspanelet vurderer dog, at hovedvægten i kompetenceprofilen er inden for det arkitektur- og designmæssige fagområder og at de tekniske og ingeniørmæssige elementer af kompetenceprofilen er af sekundær karakter. Således vurderer akkrediteringspanelet, at hovedvægten på uddannelsen ikke er inden for det tekniske hovedområde. Uddannelsens fagelementer er gengivet ovenfor i akkrediteringsrapporten. Nedenstående fagelementer er i dokumentationsrapporten for cand.polyt.-uddannelserne betegnet som Teknik (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 21), og da fagelementerne er de samme på hhv. cand.polyt.-uddannelserne og på cand.scient.techn.-uddannelserne, må rubriceringen af fagelementerne også gælde for cand.scient.techn.- uddannelserne. Inden for uddannelsen i arkitektur drejer det sig om: Engineering Architecture and Tectonic Design (5 ECTS) Architectural zero energy concepts (5 ECTS) Research in Architecture (5 ECTS) Inden for uddannelsen i urbant design drejer det sig om: From Form to Flow Intelligent technologies of the network city (5 ECTS) Sustainable Technologies and Strategies (5 ECTS) Urban Design Miniconference (5 ECTS) Inden for uddannelsen i industrielt design drejer det sig om: Designing the Detail (5 ECTS) Designing for Sustainability (5 ECTS) Global Perspectives (5 ECTS) Universitetet har i høringssvaret: lavet en detaljeret vurdering af antallet af tekniske ECTS i hver enkelt af de syv uddannelser på baggrund af uddannelseselementernes læringsmål. (Høringssvar modtaget den 27. maj 2011, s. 5) En sammenfattende oversigt over dette gengives nedenfor, og de detaljerede opgørelser for de enkelte fag er vedlagt høringsvaret: (Høringssvar modtaget den 27. maj 2011, s. 5) 43

58 Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund fortsat, at læringsmålene for uddannelsens fagelementer indeholder kompetencer, der er anvendelige i en bred, teknisk sammenhæng. Akkrediteringspanelet vurderer altså fortsat, at læringsmålene og deres udprøvning afspejler, at de brede, tekniske kompetencer, der er til stede i uddannelsen ikke er svarende til en teknisk-videnskabelig uddannelse, men derimod at de studerende i stedet kan anvende et overordnet kendskab til teknisk-videnskabelige fagområder i en funktion som bindeled mellem de arkitekturfaglige metoder og de ingeniørvidenskabelige og beregningsmæssige teorier og metoder. Akkrediteringspanelet vurderer således fortsat, at uddannelserne ikke har et tilstrækkeligt fokus på ingeniørvidenskabelige kundskaber, teorier og metoder til at modsvare titlen. Akkrediteringspanelet anerkender desuden, at mellem 51 % og 58 % af alle uddannelserne kan klassificeres som teknisk i en bred sammenhæng, men vurderer fortsat, at denne andel ikke er tilstrækkelig for en uddannelse inden for det tekniske hovedområde. Akkrediteringspanelet vurderer således fortsat, at uddannelsesforløbet på bacheloruddannelsen ikke indeholder tekniske, beregningsmæssige fagelementer som eksempelvis mekanik, styrkelære, konstruktionsteknik, bygningsfysik og akustik i en grad, der modsvarer en cand.scient.techn. -titel. Akkrediteringspanelet vurderer således samlet set, at uddannelsens læringsmål og uddannelsens samlede kompetenceprofil ikke består af tekniske kompetencer, metoder og teorier i en grad, der modsvarer en cand.scient.techn.-titel. Dette blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og underviserne, hvoraf det fremgik, at de studerendes kompetencefokus består i at være bindeleddet mellem arkitekter og ingeniører og ikke i at besidde beregningsmæssige, tekniske kompetencer på niveau med ingeniører. Som beskrevet ovenfor under kriterium 2, er det primære forskningsmiljø bag uddannelsen rettet mod det arkitekturfaglige forskningsområde. Sammenlagt 30 % af undervisningen varetages af andre institutter og forskningsmiljøer end Institut for Arkitektur og Design. Inden for disse 30 % regnes også den undervisning, der varetages af de institutter, hvorpå ingeniørfaglige forskningsmiljøer er placeret, derunder: Institut for Byggeri og Anlæg (Sektionen for Bygningsmekanik og Sektionen for Architectural Design) Institut for Mekanik og Produktion (Hovedområdet Virksomhed/Teknologi og Competence Group of Computer-Aided Engineering Design and Product Development) Forskningsgruppen for produktudvikling ved CIP Sektionen for Miljøteknologi ved Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi Institut for Matematiske Fag (Dokumentationsrapport (cand.scient.techn.), s. 8) I høringssvaret skriver universitetet: Aalborg Universitet er i ansøgningsmaterialet formentlig selv kommet til at bidrage til misforståelsen om, at 70/30 procent sondringen skulle indikere, at kun består at 30 procent af undervisningen afholdes af undervisere med teknisk/ingeniørmæssig baggrund. Miseren består i, at vi generelt men uden at have gjort det tydeligt for akkrediteringspanelet anvender og henviser til 70/30 procent sondringen af interne, politiske grunde Institut for Arkitektur og Medieteknologi er også et ingeniørfagligt forskningsmiljø. Instituttet, der hører under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, dækker således også det tekniskvidenskabelige område både forsknings- og undervisningsmæssigt (Høringssvar modtaget den 27. maj 2011, s. 2) Universitetet henviser endvidere til nedenstående tabel fra høringssvaret over: Undervisernes (forskningsmæssige) baggrund for Arkitektur og Design uddannelserne opdelt på hhv. antal undervisere og antal undervisningstimer i foråret 2011 (Høringssvar modtaget den 27. maj 2011, s. 3): 44

59 Uddannelserne består altså hovedsageligt af de arkitektur-, design og ingeniørfaglige fagområder. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på denne nye opstilling af forholdet mellem arkitekt- design- og ingeniørvidenskabeligt baseret undervisning Akkrediteringspanelet anerkender ligeledes, at andelen af forskere med baggrund inden for det ingeniørvidenskabelige fagområde er større end 30 %. Akkrediteringspanelet vurderer dog fortsat, at andelen af de ingeniørvidenskabelige forskere, der er involveret i undervisningen på uddannelsen, er lav, i relation til at uddannelsen er placeret under det tekniskvidenskabelige hovedområde. Akkrediteringspanelet vurderer desuden afledt deraf, at selv om andelen af forskere fra det ingeniørvidenskabelige forskningsområde er større end 30 %, er det forskningsmæssige fokus på arkitektur- og designfaglige fagområder af en sådan størrelse, at fokus i store dele af undervisningen vil være på de arkitektur- og designmæssige fagområder, og ikke på de teknisk-videnskabelige og ingeniørvidenskabelige teorier og metoder. Cand.scient.techn.-uddannelserne og design dækker som nævnt over følgende uddannelser: 1) Cand.scient.techn. i urbant design, 2) Cand.scient.techn. i arkitektur og 3) Cand.scient.techn. i industrielt design. Vurderingen angår titlen/betegnelsen cand.scient.techn.. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes indhold og kompetenceprofil svarer til uddannelsernes navne/fagbetegnelser, nemlig arkitektur, urbant design og industrielt design. Således vurderer akkrediteringspanelet på baggrund af uddannelsernes kompetenceprofil, på baggrund af uddannelsernes fagelementer og disse fagelementers læringsmål og på baggrund af den forskningsmæssige dækning af uddannelserne, at uddannelsens kompetenceprofil ikke svarer til uddannelsernes titel/betegnelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofil svarer til uddannelsernes navne/fagbetegnelser. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen i følgende tabel: 45

60 46

61 (Dokumentationsrapport (BSc), s. 14f) På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder for kandidatuddannelserne (cand.polyt.) Universitetet redegør for sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen i en tabel, hvor kvalifikationsrammens mål sammenstilles med uddannelsernes kompetenceprofil. Som eksempel gengives her en forkortet udgave af af opstillingen for uddannelsen Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur (punkterne under viden og færdigheder). En lignende opstilling er i dokumentationsrapporten foretaget for resten of kompetenceprofilernes punkter på denne uddannelse og de andre kandidatuddannelser: Kandidat Kvalifikationsrammen Kompetenceprofilen for Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur Viden Personer der opnår kandidatgraden: Skal inden for et eller flere fagområder have viden som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Personer der opnår kandidat-graden: Must have a broad knowledge of theories, methods and practices associated with the professions of architecture, design and engineering combined with a knowledge of methods and practices associated with the professionalisms of architecture, design and engineering ranging from the design component to the building section to the city as a whole Must have extensive knowledge of the methods and theories of design applied to the styling of design components, building parts, buildings and entire building developments Must have an advanced knowledge of periods, theories, works and principal figures in the history of architecture, urban and general design 47

62 Færdigheder Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister The graduate of the Master s programme with specialization in Architecture also: Must have knowledge in Tectonic design and Sustainable Architecture based on the highest international research and references in these areas Must have knowledge about and understand the theories and methods in the field of Tectonic design, Nordic architecture and Sustainable architecture Must have knowledge about relevant digital tools and calculation methods related to Tectonic design and Sustainable architectural design Is able to practically apply theories, methods and tools within architecture, industrial design and urban design and to apply skills associated with employment within the fields of architecture and engineering on a scientific basis Is able to communicate disciplinary problems and solutions to both peers and nonspecialists as well as to collaborators and users, and to analyse and understand the connections between design, architecture, cities and society as a whole Is able to apply advanced theories and methods in technical fields of knowledge such as planning, construction, technique and climatology The graduate of the Master s programme with specialization in Architecture also: Must be able to apply the theories, methods, digital tools and calculation methods relevant to the design and development of tectonic and sustainable architecture Must be able to develop architectural proposals of high architectural merit 48

63 Must be able to present design proposals professionally including drawings, physical models and electronic presentations equivalent to architectural practice (Forkortet opstilling foretaget af ACE Denmark på baggrund af tabel i Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 14ff) En lignende redegørelse er opstillet i den fulde form for de to andre cand.polyt.-uddannelser (Civilingeniør, cand.polyt. i urbant design og Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design) i dokumentationsrapporten. På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsernes kompetenceprofiler lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder for kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.) Universitetet redegør for sammenhængen mellem uddannelsernes kompetenceprofil og den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen i følgende tabel: Kompetenceprofilen for cand.scient.techn. i arkitektur og design er næsten enslydende med kompetenceprofilen for cand.polyt.-uddannelserne, kun suppleret af punktet: Must be able to apply project-organized learning techniques to actual problems related to working in a group. (Studieordning (cand.scient.techn.), s. 5) Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for, hvordan kompetenceprofilen lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Denne redegørelse er enslydende med redegørelsen for cand.polyt.-uddannelserne, på nær det ovenfor nævnte punkt. På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsernes kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil ikke svarer til uddannelsens titel/betegnelse. Desuden vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne (cand.polyt.) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofiler ikke svarer til uddannelsernes titel/betegnelse. Desuden vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsernes kompetenceprofiler lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne (cand.polyt.) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofiler ikke svarer til uddannelsernes titel/betegnelse. Desuden vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsernes kompetenceprofiler lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Dokumentation Dokumentationsrapport (BSc), s. 7 og Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 7og Dokumentationsrapport (cand.scient.techn.), s. 8 og Studieordning (BSc) Studieordning (cand.polyt.) Studieordning (cand.scient.techn.) Høringssvar modtaget den 27. maj

64 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelserne (cand.polyt.): Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.): Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet redegør for sammenhængen mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau således: Adgangskravet er en dansk gymnasial uddannelse (STX, HTX, HF) med Matematik A-niveau, Fysik B-niveau, Kemi C-niveau (eller Bioteknologi A-niveau), Dansk A-niveau og Engelsk B. Uddannelsens faglige niveau er tilpasset adgangskravene, idet der eksempelvis på uddannelsens første år undervises i matematik (i Teknologi 2), der direkte bygger oven på matematik på Aniveau, jf. tabel 8 over modulerne på uddannelsens første år. Der anvendes lærebøger på engelsk, der kræver engelsk på B niveau. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 16) På baggrund af denne redegørelse og på baggrund af læringsmålene for de øvrige fagelementer vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens faglige niveau er tilpasset adgangsgrundlaget. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet redegør for progressionen fra første til sidste semester på følgende vis: Bacheloruddannelsen i Arkitektur & Design sigter imod at opbygge ingeniørfaglig(e) viden, færdigheder og kompetencer inden for arkitektur- og designområdet. Der sigtes imod at give den studerende et bredt fundament i form af en forskningsbaseret indsigt i uddannelsens fagfelter: arkitektur, produktdesign og urbant design med en efterfølgende fordybelse i en enkelt faglighed. Bacheloruddannelsen udgør i alt 180 ECTS bestående af seks semestre af hver 30 ECTS. Hvert semester er som udgangspunkt opbygget af 1-2 projektmoduler på 5-15 ECTS og tre kursusmoduler af hver 5 ECTS. De fire moduler evalueres hver især, og som hovedregel med en individuel mundtlig eller skriftlig eksamen. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 16) Uddannelsen struktur er gengivet ovenfor i akkrediteringsrapporten. Om strukturen skriver universitetet: Emnerne for projektarbejdet vælges af de studerende inden for semesterets temaramme for det givne semester. Projekterne bliver udarbejdet i tværfaglige grupper på 5-7 studerende i de første år af uddannelsen, mens gruppestørrelsen normalt reduceres senere i uddannelsesforløbet til 2-4 studerende. Ved bachelorprojektet er gruppestørrelsen på 1-4 studerende. Hver projektgruppe tildeles en eller flere vejledere, der støtter projektgruppen i projektarbejdet Uddannelsens centrale fagområder dækkes af uddannelsens kurser Bemærk, at de studerende i semesterprojekterne arbejder yderligere i dybden inden for stofområderne. Bemærk endvidere, at de studerende efter 2. semester vælger mellem to forløb, og at ARK/URB-studerende på 6. semester vælger mellem to forskellige varianter af ARK/URB-forløbet. Disse valg begrænser imidlertid ikke de studerendes muligheder for at vælge kandidatuddannelse eller specialisering på kandidatuddannelsen i arkitektur og design. (Dokumentationsrapport, s. 17) 50

65 Om indføringen i projektskrivningen, der som nævnt dækker 15 ECTS-point på hvert semester, skriver universitetet: På semester, er vægten lagt på at tilegne de studerende en række grundfagligheder, der kan bygges ovenpå efterfølgende med vægt på teori, metode, historie og teknik. Et andet kardinalpunkt for første studieår er at indføre de studerende i problemorienteret projektarbejde, hvorfor der lægges vægt på, at studerende lærer at samarbejde, skrive en projektrapport, sætte projektarbejdet i en kontekstuel sammenhæng og ikke mindst reflektere over egen læreproces, vha. at der udover en traditionel rapport udarbejdes procesanalyse. (Dokumentationsrapport, s. 18) Universitetet giver desuden et konkret eksempel på progressionen i uddannelsen: Selve progressionen i uddannelsen ses tydeligt i tabel 8-10 [tabeller ang. uddannelsens fagelementer], hvor der fx opereres med kurset Metode og Visualisering 1-5, hvor de fem kurser af samme navn successivt bygger ovenpå hinanden. (Dokumentationsrapport, s. 21) På baggrund af fagelementernes læringsmål og idet progressionen finder sted i en kombination af kurser og projektarbejde, og at de studerende tilegner sig metoden i projektskrivningen og derudover vejledes i projektskrivningen, vurderer akkrediteringspanelet, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetets redegørelse for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil.består dels af ovenstående redegørelse for progressionen, dels af et eksempel på denne sammenhæng: Til eksemplificering af dette angiver uddannelsens kompetenceprofil under viden, at den studerende: Skal kunne anvende teori, metoder og redskaber indenfor arkitektur, industrielt design og urban design samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig bredt til beskæftigelse inden for fagområderne arkitektur- og ingeniørkunst på et videnskabeligt grundlag Disse færdigheder opnås gradvist gennem uddannelsens faglige elementer, eksempelvis gennem kurserne Historie, teori og analyse 1-5; og Metode og visualisering 1-5. (Dokumentationsrapport, s. 22) På baggrund af denne redegørelse, på baggrund af uddannelsens kompetenceprofil og på baggrund af de enkelte fagelementers læringsmål vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Frafaldet på første år på bacheloruddannelsen sammenlignet med frafaldet på hovedområdet på landsplan er: År Frafald på første år af bacheloruddannelsen i arkitektur og design Frafald på hovedområdet på landsplan ,3 % 18 % ,2 % 16 % ,6 % 15 % (Tabel udført af ACE Denmark på baggrund af tekst i Dokumentationsrapport (BSc), s. 22) Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på 1. år på uddannelsen ikke er mere end 33 % højere end på hovedområdet på landsplan. Prøveformer Uddannelsens prøveformer er: 51

66 (Dokumentationsrapport (BSc), s. 22) Om valget af prøveformer skriver universitetet: Hvor de traditionelle skriftlige og mundtlige eksamener typisk udprøver vidensfeltet og forståelsesniveauet, vil mundtlige fremlæggelsesseminarer og aktiv deltagelse med tilhørende skriftlige rapporter, udarbejdelse af modeller og/eller plancher etc., endvidere udprøve de studerendes formidlingskompetence både mundtlig og skriftligt samt udprøve og dokumentere de studerendes færdigheder i analyse af komplekse problemstillinger, fortolkning af informationer, samt evne til at vurdere en problemstilling praktisk og teoretisk og kunne begrunde valget af løsning. Ved evaluering af kursusmoduler, vælges skriftlige eller mundtlige prøver med henblik på at evaluere den studerendes viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem modulet. Eksempelvis vil en mundtlig prøveform vælges i grundlæggende matematik, idet der lægges vægt på at forstå matematikkens anvendelse og de matematiske principper bag fx det kostruktionsmæssige; hvorimod fx emnet arkitekturhistorie bedre testes gennem en skriftlig evaluering, idet de studerende hér forventes at have styr på arkitekturens forskellige strømninger, tidsperioder, hovedværker og mestre mv. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 22) Således vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at tilrettelæggelsen af uddannelsen forstået som ovenstående vurderingspunkter (adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer) samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelserne (cand.polyt) Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet redegør for sammenhængen mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau således: Adgang til civilingeniøruddannelsen/cand.polyt. i arkitektur og design kan opnås med en bacheloruddannelse i arkitektur og design (retskravsbachelorer). Øvrige bachelorer kan ansøge, og vil evt. blive optaget efter konkret vurdering. Uddannelsens faglige niveau er tilpasset adgangskravene, idet det bygger direkte videre på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som adgangsbachelorer har inden for arkitektur-, 52

67 design- og ingeniørområdet. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 20) Cand.polyt.-uddannelserne er altså tilrettelagt i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen i arkitektur og design, der også har retskrav på optagelse. På baggrund af denne redegørelse og på baggrund af læringsmålene for de øvrige fagelementer vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens faglige niveau er tilpasset adgangsgrundlaget. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet redegør for progressionen fra første til sidste semester på følgende vis: Kandidatuddannelsen/cand.polyt. i Arkitektur & Design sigter imod at opbygge ingeniørfaglig(e) viden, færdigheder og kompetencer inden for arkitektur- og designområdet. Der sigtes imod at give den studerende et både bredt og specialiseret fundament i form af en forskningsbasere indsigt i uddannelsens fagfelter: arkitektur, produktdesign hhv. urbant design. Uddannelsen udgør i alt 120 ECTS bestående af fire semestre af hver 30 ECTS. Hvert semester er som udgangspunkt opbygget af et projektmodul på ECTS og 2-3 kursusmoduler af hver 5 ECTS. De forskellige moduler evalueres hver for sig, og som hovedregel med en individuel mundtlig eller skriftlig eksamen. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 20) Uddannelsen struktur er gengivet ovenfor i akkrediteringsrapporten. Om strukturen skriver universitetet: Emnerne for projektarbejdet vælges af de studerende inden for semesterets temaramme for det givne semester. Projekterne bliver udarbejdet i tværfaglige grupper på 4-6 studerende på det første år af uddannelsen, mens gruppestørrelsen på 3. semester normalt reduceres til 2-4 studerende. Ved kandidatspecialet er gruppestørrelsen på 1-4 studerende. Hver projektgruppe tildeles en eller flere vejledere, der støtter projektgruppen i projektarbejdet Uddannelsens centrale fagområder dækkes af uddannelsens kurser Bemærk at de studerende i semesterprojekterne arbejder yderligere i dybden inden for stofområderne. Bemærk endvidere at der er tale om tre retninger/specialiseringer allerede fra 1. semester, hvilket understøtter kompetenceprofilens tredeling i områderne: Arkitektur, Industrielt Design og Urbant Design Kursusmodulerne giver de studerende konkret faglig forskningsbaseret indsigt inden for en afgrænset faglighed. Således vil kursusmoduler typisk give de studerende viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde med metode/teori inden for en afgrænset faglighed, mens projektmodulet vil sætte dette i en tværfaglig problemorienteret kontekst, hvor viden, færdigheder og kompetencer indøves på en måde tilsvarende i erhvervslivet. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 21) Om uddannelsens progression skriver universitetet: Opbygningen af, og progressionen gennem, kandidatuddannelsen er udviklet til at understøtte uddannelsens kompetenceprofil, således at viden, færdigheder og kompetencer, som opnås i de enkelte moduler, bidrager til opfyldelse af uddannelsens kompetenceprofil. På alle tre retninger/specialiseringer arbejdes der på et avanceret niveau, hvor der i forlængelse af bacheloruddannelsen sigtes mod specialviden samt professionelle færdigheder og kompetencer, hvor både tværvidenskabelige og meget komplekse problemstillinger kan håndteres, hvilket også afspejles i kompetenceprofilen. For Industrielt Designs og Urbant Designs vedkommende er forløbet tænkt som et forløb, hvor 2. semester normalt forudsætter gennemførelse af 1. semester; mens det for Arkitekturs vedkommende snarere gælder, at faglighederne på 1. og 2. semester supplerer hinanden og er hinandens komplementarer. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 23) Akkrediteringspanelet vurderer således, at den faglige progression fra første til sidste semester sikres for alle studerende. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsernes samlede kompetenceprofil består af en fælles del og en uddannelsesspecifikdel. Kompetenceprofilerne er gengivet ovenfor i akkrediteringsrapporten. Som eksempel på sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsernes kompetenceprofil, kan én af kompetencerne fra dén del af kompetenceprofilen, der er fælles for alle tre cand.polyt.-uddannelser, inddrages. Denne del fastslå, at den studerende skal have følgende færdighed: 53

68 Is able to practically apply theories, methods and tools within architecture, industrial design and urban design and to apply skills associated with employment within the fields of architecture and engineering on a scientific basis (Studieordning, s. 5) Til sammenligning med dette færdighedsmål kan følgende læringsmål fra semesterprojektet på andet semester på uddannelsen i arkitektur gengives: Projekt på andet semester på uddannelsen i arkitektur: Sustainable Architecture (20 ECTS) Knowledge Must have knowledge of the advanced use of the integrated design process Must have knowledge of different strategies in the field of sustainable architecture Must have knowledge of passive energy technologies in relation to the indoor environment Must be able to understand the interplay between micro-climate and buildings Skills Must be able to elaborate their building design through the advanced use of the integrated design process Must be able to model and design zero-energy buildings with sustainable architectural qualities Must be able to devise solutions which tackle societal, technical and environmental problems Must be able to identify and target their design to the defined user group and their demands and wellbeing in the building Must be able to integrate in their design solutions technical solutions in relation to energy and climate Must be able to evaluate their technical solutions for the building Must have the ability to select materials and systems for their design to achieve coherent threedimensional designs Must be able to choose, implement and combine strategies in their design solution for the use of passive as well as active energy technologies Competencies Must be able to develop an integrated design solution that fulfils all predefined architectural qualities and technical design criteria and target values Must be able to design a building of consistent functionality in relation to a specific client or user group and their demands Must be able to use design solutions for passive energy technologies Must be able to synthesize with regard to aesthetics, the user s spatial needs and social aspects, functionality as well as the technical performance of the building Must be able to evaluate the developed architectural zero-energy concept in relation to the energy performance of the building (Studieordning, s. 37) En lignende sammenstilling kan foretages med læringsmålene tilhørende de øvrige fagelementer på uddannelserne. Idet akkrediteringspanelet vurderer, at kompetenceprofilens mål understøttes af læringsmål tilhørende de enkelte fagelementer på de enkelte uddannelser, vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng mellem de enkelte fagelementers læringsmål og uddannelsernes samlede kompetenceprofil. Frafald Universitetet skriver om frafaldet: Frafald på kandidatuddannelser var 7%, 7% og 15% for hovedområdet teknisk videnskab/naturvidenskab i hhv. 2007, 2008 og Grundet overgangen til en 3+2 Bolognastruktur er 2007 den første startårgang på kandidatuddannelsen, og det er derfor kun for 2010 muligt direkte at sammenligne frafaldet med hovedområdet baseret på definitionen fra Danske Universiteter. For startårgangen 2007 (svarende til 2010 i Danske Universiteters definition) var frafaldet på 2,3 procent på kandidatuddannelsen i Arkitektur & Design, mens den for startårgangen 2008 indtil videre er på 3,4 procent. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 23) 54

69 På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, at frafaldet på uddannelsen er ikke mere end 33 % højere end på hovedområdet på landsplan i et af de tre senest opgjorte år. Prøveformer Uddannelsens prøveformer er: (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 24) Universitetet skriver endvidere om prøveformerne: På kandidatuddannelsen gøres brug af alle de [ ] nævnte eksamens-/evalueringsformer bortset fra traditionel skriftlig eksamen (version A). Baggrunden er, at det vurderes mest hensigtsmæssigt at gøre brug af enten prøve ved undervisningsdeltagelse (fremlæggelsesseminar e.l. og/eller aflevering af portfoliomateriale) eller mundtlige prøver (ofte baseret på en projektrapport e.l.), da disse prøveformer bedst egner til at vurdere graden af de studerendes specialviden samt professionelle færdigheder og kompetencer, hvor både tværvidenskabelige og meget komplekse problemstillinger håndteres. Ofte handler det nemlig om at se de studerende præstere på samme måde og vilkår som i en erhvervsaktiv situation (på sammen måde som undervisningen forsøger at tillempe sig sådanne realistiske situationer). (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 24) Således vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at tilrettelæggelsen af uddannelserne forstået som ovenstående vurderingspunkter (adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer) understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen Gælder kun for kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.) Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet angiver adgangskravene for de tre cand.scient.techn.-uddannelser efter opsplitningen i dette skema: 55

70 (Høringssvar modtaget den 27. maj 2011, s. 6) Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund af adgangsgrundlaget, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau. Det bemærkes dog, at cand.scient.techn.-uddannelserne følger samme studieforløb som cand.polyt.-udddannelserne og har samlæsning med disse uddannelser, hvorfor undervisningen i fagelementerne og projektarbejdet skal tage hånd om forskelligheden i de optagne studerendes forudsætninger. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet redegør for progressionen fra første til sidste semester på følgende vis: Kandidatuddannelsen/cand.scient.techn. i Arkitektur & Design sigter imod at opbygge viden, færdigheder og kompetencer inden for arkitektur- og designområdet. Der sigtes imod at give den studerende et både bredt og specialiseret fundament i form af en forskningsbaseret indsigt i uddannelsens fagfelter: arkitektur, industrielt design hhv. urbant design. Uddannelsen udgør i alt 120 ECTS bestående af fire semestre af hver 30 ECTS. Hvert semester er som udgangspunkt opbygget af et projektmodul på ECTS og 2-4 kursusmoduler af hver 5 ECTS. De forskellige moduler evalueres hver for sig, og som hovedregel med en individuel mundtlig eller skriftlig eksamen. (Dokumentationsrapport (cand.scient.techn.), s. 21) Uddannelsen struktur er gengivet først i akkrediteringsrapporten. Om strukturen skriver universitetet: Emnerne for projektarbejdet vælges af de studerende inden for semesterets temaramme for det givne semester. Projekterne bliver udarbejdet i tværfaglige grupper på 4-6 studerende på det første år af uddannelsen, mens gruppestørrelsen på 3. semester normalt reduceres til 2-4 studerende. Ved kandidatspecialet er gruppestørrelsen på 1-4 studerende. Hver projektgruppe tildeles en eller flere vejledere, der støtter projektgruppen i projektarbejdet Uddannelsens centrale fagområder dækkes af uddannelsens kurser Bemærk at de studerende i semesterprojekterne arbejder yderligere i dybden inden for stofområderne. Bemærk endvidere at der er tale om tre retninger/specialiseringer allerede fra 1. semester, hvilket understøtter kompetenceprofilens tredeling i områderne: Arkitektur, Industrielt Design og Urbant Design Kursusmodulerne giver de studerende konkret faglig forskningsbaseret indsigt inden for en afgrænset faglighed. Således vil kursusmoduler typisk give de studerende viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde med metode/teori inden for en afgrænset faglighed, mens projektmodulet vil sætte dette i en tværfaglig problemorienteret kontekst, hvor viden, færdigheder og kompetencer indøves på en måde tilsvarende i erhvervslivet. (Dokumentationsrapport (cand.scient.techn.), s. 21) Om uddannelsens progression skriver universitetet: Opbygningen af, og progressionen gennem, kandidatuddannelsen er udviklet til at understøtte uddannelsens kompetenceprofil, således at viden, færdigheder og kompetencer, som opnås i de enkelte moduler, bidrager til opfyldelse af uddannelsens kompetenceprofil. På alle tre retninger/specialiseringer arbejdes der på et avanceret niveau, hvor der i forlængelse af bacheloruddannelsen sigtes mod specialviden samt professionelle færdigheder og kompetencer, hvor både tværvidenskabelige og meget komplekse problemstillinger kan håndteres, hvilket også afspejles i kompetenceprofilen. For Industrielt Designs og Urbant Designs vedkommende er forløbet tænkt som et forløb, hvor 2. semester normalt forudsætter gennemførelse af 1. semester; mens det for Arkitekturs vedkommende snarere gælder, at faglighederne på 1. og 2. semester supplerer hinanden og er hinandens komplementarer. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s. 23) 56

71 Akkrediteringspanelet vurderer således, at den faglige progression fra første til sidste semester sikres for alle studerende. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Hvad angår sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsernes kompetenceprofiler, henvises til ovenstående redegørelse for cand.polyt.-uddannelserne. Som beskrevet i starten af akkrediteringsrapporten er sammenfaldet mellem cand.polyt.-uddannelserne og cand.scient.techn.-uddannelserne så gennemgående, at redegørelsen må være enslydende. Således vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng mellem de enkelte fagelementers læringsmål og uddannelsernes samlede kompetenceprofil Frafald Universitetet skriver om frafaldet: Frafald på kandidatuddannelser var 7%, 7% og 15% for hovedområdet teknisk videnskab/naturvidenskab i hhv. 2007, 2008 og På cand.scient.techn. i arkitektur og design er der i de sidste år én ud af seks studerende, der har afbrudt uddannelsen. (Dokumentationsrapport (cand.scient.techn.), s. 24) Af grundoplysningerne fremgår det at frafaldet er sket på en årgang med fire studerende (påbegyndt 2008), hvilket svarer til et frafald på 25 %. Procentmæssigt er frafaldet således højt, men akkrediteringspanelet vurderer, at populationen er så lille, at antallet bør vurderes selvstændigt. På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet således, at det er sandsynliggjort, at frafaldet på uddannelsen er ikke mere end 33 % højere end på hovedområdet på landsplan i et af de tre senest opgjorte år. Prøveformer Prøveformerne for cand.scient.techn.-uddannelserne er de samme som på cand.polyt.-uddannelserne, hvorfor der henvises til redegørelsen ovenfor vedrørende prøveformerne på cand.polyt.-uddannelserne. Således vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer således samlet set, at tilrettelæggelsen af uddannelserne forstået som ovenstående vurderingspunkter (adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer) understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Universitetet skriver: Den problemorienterede og projektorganiserede undervisningsmetode, som Aalborg Universitet benytter sig af, baserer sig på den anerkendte PBL-model (Problem Based Learning). Modellenhar vist sig at fremme de studerendes færdiggørelse inden for normeret studietid. Studieformen er en kombination af tværfagligt, problemorienteret projektarbejde, forelæsninger og kurser. Dette indebærer, at alle uddannelsens semestre er opbygget af to grundelementer: kurser og projektarbejde. Kurserne retter sig som hovedregel indholdsmæssigt mod almene grundfaglige temaer, der er grundlæggende og alment relevante for uddannelsen, men kan også angå ingeniørfagligt stof, som ligger uden for det aktuelle semesters projekttema eller fungerer som understøttende for dette. De afsluttes med eksamen. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 23; (cand.polyt.; cand.scient.techn.), s. 25) Nedenfor gengives uddannelsernes didaktiske metoder: 57

72 (Dokumentationsrapport (BSc), s. 24; (cand.polyt.; cand.scient.techn.), s. 26) Om udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer skriver universitetet: Den formaliserede udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer foregår i regi af AAU Learning Lab ( som er placeret ved Aalborg Universitets tværfakultære institut; Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi. AAU Learning Lab s aktiviteter retter sig mod flere målgrupper. Der afholdes fire gange årligt Grundkursus for Universitetsundervisere, som er et 2 dages kursus, der sigter mod at introducere nyere/yngre undervisere til grundlæggende læringsteori og didaktik. Endvidere er AAU Learning Lab ansvarlig for gennemførelse af adjunktpædagogikum, som er et forløb, der strækker sig over 3 semestre, og som gennemføres som en vekslen mellem forelæsninger, workshops og praktikmoduler. Herudover servicerer AAU Learning Lab institutter og uddannelser medbrugerdefinerede workshops og om ønsket individuelle vejledningsforløb. Desuden pågår løbende pædagogiske og didaktiske diskussioner på uddannelserne og de berørte institutter, både formaliseret i forbindelse med adjunktpædagogikum og temadage, men også gennem løbende diskussioner af undervisnings- og vejledningsmetoder, studenterforudsætninger, og hvordan forskellige målgrupper støttes bedst muligt gennem forskellige undervisningstiltag. Udover den pædagogiske efteruddannelse pågår der løbende forskningsaktiviteter, som specifikt vedrører Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultets uddannelser. Aktuelt pågår forskning med henblik på at beskrive variationsformer af projektmetoden og undersøgelser af samspil mellem den fysiske kontekst for gruppearbejdet og vidensdeling. Videreudvikling af PBL-modellen udgør et vigtigt indsatsområde for AAU Learning Lab, som 58

73 indgår i forskellige internationale samarbejder om videreudvikling og kvalitetssikring af PBL-modellen. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 24f; (cand.polyt.; cand.scient.techn.), s. 26f) Om de studerendes vurderinger af undervisningen skriver universitetet: De studerendes vurdering af underviserens pædagogiske kompetencer kommer til udtryk i de beskrevne kvalitetsudviklingsfora under kriterium 5, hvor især de løbende styringsgruppe- /storgruppemøder spiller en afgørende rolle, fordi de muliggør pædagogiske og didaktiske justeringer undervejs i et semester. Ligeledes inddrages de studerendes vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer gennem undervisningsevalueringerne. Der henvises til kriterium 5 om løbende kvalitetssikring af uddannelsen. Hvert semester gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte studerende bedes vurdere blandt andet undervisnings- og arbejdsformer, læringsmålsætninger, egen studieindsats, udbytte af studieaktiviteterne, studiemiljøet, m.m. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 25; (cand.polyt.; cand.scient.techn.), s. 27) Således vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen og at der følges der op på vurderingerne. Fysiske forhold Gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) I dokumentationsrapporten redegør universitetet for de fysiske rammer, der inkluderer: Auditorier og seminarrum Grupperum It-faciliteter, derunder trådløst netværk og fagrelevante softwareprogrammer Centralt bibliotek med udbringningsordning til uddannelsernes lokaliteter Fagbibliotek i nærhed af midtbycampus, hvor uddannelsen er placeret Laboratorier/Værksteder Architectural computinng laboratorium Modelværksted med 3D-printer, fræser og lasercutter Metalværksted (Dokumentationsrapport (BSc), s. 25ff; (cand.polyt.; cand.scient.techn.), s. 27ff) Om opfølgningen på UMV skriver universitetet: Proceduren for opfølgning på undersøgelserne er, at resultaterne gennemgås i Hovedarbejdsmiljøudvalget, hvor de studerende er repræsenteret. Afhængigt af resultaternes karakter beslutter Hovedarbejdsmiljøudvalget hvilke tiltag og procedurer, der skal igangsættes for at forbedre undervisningsmiljøet. Det kan både dreje sig om institutionstiltag samt tiltag på de enkelte studier. Procedurerne for universitetets undervisningsmiljøvurderinger er i øjeblikket genstand for en omfattende revision. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 28; (cand.polyt.; cand.scient.techn.), s. 30) Således vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen sikrer uddannelsernes fysiske rammer. Studieophold i udlandet Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet skriver: For bacheloruddannelser ved Aalborg Universitet består det internationale aspekt hovedsageligt i uddannelsesindholdet, hvor det lægges ind i uddannelsen gennem opbygning af en international lærerstab og internationalt forskningssamarbejde. Der vil dog på uddannelsen også være mulighed for at tilbringe ét semester på en udenlandsk uddannelsesinstitution efter godkendelse ved studienævnet. Det anbefales dog at tage udlandsopholdet på kandidatuddannelsen, der er planlagt efter det. Hvis der skal tages udlandsophold på bacheloruddannelsen, skal det sikres, at de faglige mål for udenlandsopholdet svarer til de faglige mål for det pågældende semester i uddannelsen. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 28) 59

74 Gælder kun for kandidatuddannelserne (cand.polyt og cand.scient.techn.) Universitetet skriver: I uddannelsen tages der eksplicit højde for, at de studerende kan tage et ophold i udlandet, idet der gives plads til dette på kandidatuddannelsens 3. semester. (Dokumentationsrapport (cand.polyt.: cand.scient.techn.), s. 30, ) Gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Universitetet skriver generelt: Aalborg Universitets Internationale Kontor er de studerende behjælpelig med at planlægge deres udenlandsophold. Studerende, der i løbet af deres uddannelse, ønsker et studieophold i udlandet, kan ansøge studienævnet herom (forhåndsmerit) jf. studieordningens afsnit 5.2. I praksis er det de studerende selv, der på baggrund af deres individuelle ønsker, opsøger en relevant uddannelse på et udenlandsk universitet. Indledningsvist vil den studerende henvende sig til Internationalt Kontor, der er behjælpelig med at finde universiteter, hvormed universitetet har samarbejdsaftaler (jf. Når det udenlandske universitet er kontaktet, udarbejder den studerende en studieplan typisk i samarbejde med en studievejleder eller en faglærer. Herefter fremsendes ansøgningen til studienævnet, der tager stilling til i hvilket omfang der kan gives merit. Studienævnet indhenter om nødvendigt forinden en udtalelse fra en relevant faglærer. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 28f; (cand.polyt.; cand.scient.techn.), s. 30f) Således vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsernes struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen (cand.polyt.) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4, hvad angår cand.scient.techn.-uddannelserne, er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen fra adgangsgrundlaget til uddannelsernes faglige niveauer er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Dokumentation Dokumentationsrapport (BSc), s Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s Dokumentationsrapport (cand.scient.techn.), s Studieordning (BSc) Studieordning (cand.polyt.) Studieordning (cand.scient.techn.) Høringssvar modtaget den 27. maj

75 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelserne (cand.polyt.): Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.): Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Institutionens politik for kvalitetssikring Det vurderes, at Aalborg Universitet har en politik for kvalitetssikring med tilhørende procedurer. Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringen er beskrevet i en kvalitetshåndbog, der omfatter Politik for kvalitetssikring (herunder det teoretiske grundlag og strategi for kvalitetsudvikling) Kvalitetsorganisation Kvalitetssikring af uddannelser (herunder procedurer for akkreditering og evalueringer) Kvalitetssikring af forskning Kvalitetssikring af formidling Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse) Centrale dokumenter ( Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik er målsætningen om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omfatter de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentsstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet ( Den overordnede kvalitetssikring på AAU er defineret i seks mål: 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. ( 61

76 Ansvarsfordeling Det vurderes, at universitetet har beskrevet organisationen og ansvarsfordelingen i forbindelse med kvalitetssikringsarbejdet. Af universitetets kvalitetspolitik fremgår en klar ansvarsfordeling og ledelsesmæssig forankring af de enkelte dele. Universitetet fremhæver at Ansvaret for kvalitetssikring på AAU er placeret på alle ledelsesniveauer i organisationen, men forankret i topledelsen, hvor det overordnede ansvar er direkte placeret i universitetets bestyrelse og Den valgte ansvarsfordeling følger universitetslovens fordeling af ansvar og kompetencer ( ) (Dokumentationsrapport (BSc.), s. 30f; (cand.polyt; cand.scient.techn.), s. 32f). Det fremgår desuden, at der foregår en løbende koordinering, udvikling og erfaringsudveksling af kvalitetssikringssystemet. Dette arbejde varetages af to ad hoc grupper, hvor den ene består af universitetets prodekaner, mens den anden gruppe består af fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent (Dokumentationsrapport (BSc.), s. 31; (cand.polyt; cand.scient.techn.), s. 33). Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger De enkelte fakulteter har udarbejdet rammestudieordninger, der indeholder ( ) regler for uddannelsernes opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver samt krav til indholdet af studienævnenes studieordninger. (Dokumentationsrapport (BSc.), s. 31; (cand.polyt; cand.scient.techn.), s. 33) De enkelte studieordninger udarbejdes i henhold til rammestudieordningen og godkendes af dekanen. Rammestudieordningerne sikrer, at alle studieordninger lever op til de ydre krav, og rammestudieordningen på De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakulteter indeholder desuden refleksioner over den pædagogiske model, tilrettelæggelse af undervisningen, modulplanlægning, kvalitetssikring mm. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer enkelte studerendes eksamen i henhold til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne. Det vurderes på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Universitetet har udarbejdet en specifik strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, hvor universitetet lægger vægt på, at det ( ) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. Strategien omfatter både den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1). Den overordnede strategi for pædagogisk udvikling er, at 1. Alle undervisere skal løbende deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via grundkursus for universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale (Dokumentationsrapport (BSc.), s. 32; (cand.polyt; cand.scient.techn.), s. 34) 2. Der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler, sætte fokus på specifikke pædagogiske emner i en tidsbegrænset periode som en del af fakulteternes handlingsplaner og udarbejde handlingsplaner for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling med dekan, institutledere og studieledere som ansvarlige. (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1-2) 62

77 Det vurderes dog, at det er uklart, hvilke procedurer der understøtter opfyldelsen af ovenstående målsætninger og krav. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Aalborg Universitet udarbejder hvert 3. år en undervisningsmiljøvurdering (UMV) med det formål at måle de studerendes generelle trivsel på uddannelserne. I forbindelse med den første UMV blev der udarbejdet en procedure for organisering og opfølgning på UMV. Heraf fremgår det, at på baggrund af drøftelser af UMV ens resultater i skolerne, skal hovedarbejdsmiljøudvalget indstille handlingsplaner. Ansvaret for opfølgning på de enkelte handlingsplaner placeres hos relevante personer/enheder, for eksempel Teknisk Forvaltning, Studieforvaltning eller IT-udvalg. Det vurderes på den baggrund, at universitetet med regelmæssig gennemførelse af UMV og opfølgning i form af handlingsplaner og klar ansvarsfordeling sikrer ressourcer udover underviserne. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af dokumentationsrapporten, at kvalitetssikringssystemet på Aalborg Universitet anvender følgende metoder for indhentning af information om uddannelserne: Aftager- og kandidatundersøgelser, som gennemføres hvert 5. år Uddannelses- og undervisningsevalueringer o Undervisningsevalueringer for hvert modul på hvert semester suppleret af evalueringsmøder o Uddannelsesevalueringer efter endt uddannelse o Intern selvevaluering, som gennemføres hvert 3. år, og som fører til en langsigtet strategi og handlingsplan Undervisningsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 3. år (Dokumentationsrapport (BSc.), s. 32f; (cand.polyt; cand.scient.techn.), s. 34f) Derudover foretages der også løbende evalueringer blandt forskere og undervisere på møder i studienævnene samt til medarbejdermøder. Hvert år udarbejdes en oversigt over studieaktiviteten på universitetet, herunder produktion af STÅ/dimittender, effektivitet, frafald og gennemførelse samt tilgang og prognoser. Disse informationer behandles af direktionen, der identificerer områder med høj bevågenhed, hvilket især vil være områder med tilbagegang eller andre problemer. En udvalgt standard for målopfyldelse er i den forbindelse effektiviteten på den enkelte uddannelse, der ikke må være under 50 % eller falde uanset dens niveau i udgangspunktet. Det pålægges studienævn og institutter at forholde sig til det statistiske materiale og direktionens beslutninger ( Det fremgår dog ikke af dokumentationsrapporten eller kvalitetssikringspolitikken, om uddannelsesledelsen tæt på uddannelsen systematisk får adgang til al relevant information. Det vurderes, at indsamler information om frafald, gennemførselstid, studenterevalueringer og dimittendernes arbejdsmarkedssituation, samt at disse informationer tilgår studieledelsen. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Aalborg Universitet offentliggør på deres hjemmeside informationer om aktuelle uddannelser, værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt, karaktergivning, evalueringer, akkrediteringer, gennemførelse og frafald og kandidatundersøgelser ((Dokumentationsrapport (BSc.), s. 33; (cand.polyt; cand.scient.techn.), s. 35); På den baggrund vurderes universitetet at have procedurer ifht. regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer 63

78 Institutionens system for kvalitetssikring Det vurderes samlet set, at Aalborg Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål og tilhørende procedurer, ansvarsfordeling og standarder, der omfatter ESG erne. Dog bemærkes det, at det er uklart, hvordan studieordningerne monitoreres og kvalitetssikres og kvalitetsudvikles, samt hvilke procedurer der anvendes for at sikre undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende procedurer og ansvarsfordeling defineret af universitetet (kendskab til akkrediteringskriterierne og at de studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning). Der foregår en systematisk indsamling af data om uddannelserne. Uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringssystem Kvalitetssikring af uddannelsen Gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Universitetet skriver om kvalitetssikring af uddannelserne: Alle studier ved Aalborg Universitet gennemfører undervisningsevaluering ved afslutning af hvert semester. Studielederne er ansvarlige for gennemførelse af evalueringerne, mens studielederen i samarbejde med studienævnet følger op på evalueringen eventuelt i samarbejde med institutlederen. Universitetet stiller et online, survey-baseret evalueringsredskab med fælles evalueringskoncept til rådighed for studierne, der kan vælge at benytte dette ved evalueringerne. I forbindelse med evalueringerne udarbejder alle studienævn planer for opfølgning. Opfølgningen sker i dialog mellem studielederen og studienævnet. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 34; (cand.polyt.; cand.scient.techn.), s. 36) Desuden redegøres for kvalitetssikringsproceduren ved Studienævnet for Arkitektur og Design. Disse procedurer omfatter: 2-4 måneder før semesterstart nedsættes semesterplanlægningsgrupper med deltagelse af undervisere og studerende på de institutter, hvorfra der rekvireres undervisning. Semesterkoordinatoren tager sammern med medkoordinatoren, der er studerende, initiativ til styingsgruppemøder undervejs i semesteret. Styringsgruppen består af kursusholderne, projektvejlederne og en studenterrepræsentant fra hver projektgruppe. Der afholdes møder efter behov, vejledende én gang om måneden. Eventuelle problemer diskuteres og rapporteres til studieleder og studienævn. Inden hvert semesters slutning evalueres undervisningen elektronisk. En evalueringsrapport udarbejdes. Rapporten sendes til de involverede undervisere og studienævnet, der er ansvarlige for opfølgningen. Tilbagemeldinger fra censorerne anvendes i sikringen af uddannelsens kvalitet og anvendes i forbindelse med studieordningsåndringer. Tilbud om opkvalificering af undervisernes pædagogiske kompetencer sker med udgangspunkt i evalueringerne ved MUS og i samarbejde med Learning Lab. (Dokumentationsrapport (BSc), s. 34f; (cand.polyt.; cand.scient.techn.), s. 36f) På baggrund af dette vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelserne er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem, og at institutionen løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelserne på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne (cand.polyt.) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 64

79 Dokumentation Dokumentationsrapport (BSc), s Dokumentationsrapport (cand.polyt.), s Dokumentationsrapport (cand.scient.techn.), s Kvalitetshåndbog Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer ved Aalborg Universitet 65

80 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Bachelor- og kandidatuddannelsen er pt. godkendt til Takst 3 Universitetet indstiller Takst 3 ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Titel Bacheloruddannelsens danske titel er pt. godkendt til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design) Universitetet indstiller Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design) Bacheloruddannelsens engelske titel er pt. godkendt til Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Architecture and Design) Universitetet indstiller Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Architecture and Design) Kandidatuddannelsens danske titel er pt. godkendt til Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur Civilingeniør, cand.polyt. i urbant design Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design Cand.scient.techn. i arkitektur Cand.scient.techn. i urbant design Cand.scient.techn. i industrielt design Universitetet indstiller Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur Civilingeniør, cand.polyt. i urbant design Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design Cand.scient.techn. i arkitektur Cand.scient.techn. i urbant design Cand.scient.techn. i industrielt design Kandidatuddannelsens engelske titel er pt. godkendt til Master of Science (MSc) in Engineering (Architecture) Master of Science (MSc) in Engineering (Urban Design) Master of Science (MSc) in Engineering (Industrial Design) Master of Science and Technology (Architecture) Master of Science and Technology (Urban Design) Master of Science and Technology (Industrial Design) Universitetet indstiller Master of Science (MSc) in Engineering (Architecture) Master of Science (MSc) in Engineering (Urban Design) 66

81 Master of Science (MSc) in Engineering (Industrial Design) Master of Science and Technology (Architecture) Master of Science and Technology (Urban Design) Master of Science and Technology (Industrial Design) ACE Denmarks vurdering Gælder både for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Ifølge universitetet hører uddannelserne under det tekniske hovedområde og skal derfor indstilles med titler fra dette hovedområde, som det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens 12 og 18/Bilag 1. ACE Denmark konstaterer, at akkrediteringspanelet (jf. kriterium 3) har vurderet, at uddannelsernes indhold og kompetenceprofiler ikke har et tilstrækkeligt teknisk indhold, som kan begrunde de ansøgte titler. Uddrag af uddannelsesbekendtgørelsens beskrivelse af kandidattitlerne gengives nedenfor. cand.polyt. Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering. cand.scient.techn. Kandidatuddannelsen inden for det teknisk-naturvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til, med baggrund i teknisk-videnskabelige kundskaber og metoder, at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder. Kandidatuddannelsen består af moduler fra det tekniske og naturvidenskabelige område. Adgangskrav for bacheloruddannelser Uddannelsen er pt. godkendt til Uddannelsens adgangskrav er Dansk A Engelsk B Matematik A samt Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A jf. Adgangsbekendtgørelsen. Universitetet indstiller Uddannelsens adgangskrav er Dansk A Engelsk B Matematik A samt Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A jf. Adgangsbekendtgørelsen. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Den normerede studietid Bacheloruddannelsen er pt. godkendt til 180 ECTS-point 67

82 Universitetet indstiller 180 ECTS-point Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til 120 ECTS-point Universitetet indstiller 120 ECTS-point ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Har bachelor- og kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? Nej. Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Bacheloruddannelsen Bekendtgørelsen nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 12, stk. 3. Kandidatuddannelserne (cand.polyt. og cand.scient.techn.) Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 18 ACE Denmarks vurdering Det bemærkes, at der ikke er valgfag på bacheloruddannelsens specialiseringslinje i industrielt design. Hovedområde Teknisk videnskab. Universitetets begrundelse Uddannelsernes kernefaglighed ligger inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde. (Grundoplysninger) ACE Denmarks vurdering ACE Denmark vurderer, at uddannelserne ikke er tekniske i tilstrækkelig grad til at høre inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde, og at uddannelsernes kernefaglighed består af det arkitektur- og designfaglige fagområde (Jf. kriterium 3). Se desuden ovenfor under Titler. Censorkorps Bachelor- og kandidatuddannelsen Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, design ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Sprog 68

83 Bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsen udbydes på dansk. Kandidatuddannelserne udbydes på engelsk. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Adgang Hvilke kandidatuddannelser giver bacheloruddannelsen direkte adgang til? Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur og design (retskrav) Civilingeniør, cand.polyt. i by-, energi- og miljøplanlægning Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelserne (cand.polyt.)? Bachelor (BSc) i arkitektur og design (retskravsbachelor) Kandidatuddannelsernes adgangskrav (cand.polyt.) Ingen yderligere adgangskrav. Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelserne (cand.scient.techn.)? Kandidatuddannelsens adgangskrav (cand.scient.techn.) Engelsk B. Begrundelse: Uddannelsen udbydes på engelsk. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? Nej. Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan bachelor- og kandidatuddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er bachelor- og kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Nej. (Høringssvar modtaget den 27. maj 2011, s. 6) 69