1. Den økonomiske politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Den økonomiske politik"

Transkript

1 1. Den økonomiske politik Dansk økonomi er landet oven på finanskrisens massive økonomiske tilbageslag. Meget tyder på, at bunden er nået men der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt der vil udvikle sig et varigt stabilt opsving, der er stærkt nok til at sikre en egentligt vending på arbejdsmarkedet eller om de kommende år blot vil være præget af stagnation eller svag vækst. De løbende konjunkturindikatorer viser bestemt ikke et entydigt billede. Snarere tværtimod. Selvom væksten er positiv i enkelte lande udestår der fortsat massive økonomiske tilpasninger. I mange lande har hverken den finansielle sektor, ejendomsmarkedet eller ligefrem staten endnu tilpasset sig den nye situation. Hertil kommer, at verdensøkonomien i de seneste år i høj grad har været holdt kunstigt i live i form af lav rente og massive finanspolitiske lempelser. De kommende år vil derfor være præget af stor usikkerhed om hvilken realøkonomisk effekt de enkelte markeders tilpasning vil have. I en sådan økonomisk virkelighed skal man være endog meget forsigtig med at skubbe for kraftigt til udviklingen. Det er derfor også dybt problematisk, at regeringen allerede har erklæret krisen som overstået ja, selv kriseregningen i form af genopretningspakken erklæres som værende betalt selvom regeringen kun har udsendt girokortene. Regningen betales først i 2011 til Regeringens genopretningspakke betyder den største stramning af den økonomiske politik i 25 år som vist i figur 1. Reelt skal man tilbage til midten af 1980 erne for at finde en så kraftig stramning af den økonomiske politik som den genopretningspakken indeholder. 1

2 Figur 1: Stramning af den økonomiske politik siden 1980 (finanseffekt pct. af BNP). 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 Kilde: AE, S SF erkender til fulde, at der er afgørende forskel på at føre økonomisk politik i en situation, hvor økonomien skrumper og i den nuværende situation, hvor økonomien blot er fladet ud. Derfor er S SF s kritik af regeringen ikke, at den strammer den økonomiske politik fra 2010 til Kritikken går alene på omfanget af stramningen. Regeringens økonomiske politik vil isoleret reducere væksten i økonomien med 0,5 pct. af BNP i Det er alt for stramt. Derfor ønsker S SF bl.a. at fremrykke investeringer for 10 mia. kr. i I tabel 1 er vist en oversigt over de samlede prioriteringer i S SF s ændringsforslag til finansloven for

3 Tabel 1: S SF finanslovsforslag 2011, mio. kr. Udgifter Mio. kr. Indtægter Mio. kr. 1. Vækst i udkantsområder Besparelser Uddannelse Færre konsulenter i staten Folkeskolen Prioriteringer på sundhedsområdet 2.2 Øvrige uddannelser Uddannelsesinstitutioners annoncering Sundhed Skat Bedre behandlinger Annullering af landbrugsskattelettelser Bedre forebyggelse Passagerafgifter Uændret service i kommunerne 2.3 Afskaffelse af skattefrie sundhedsforsikringer 5. Klimabistand Arbejdsskadeafgift Støtte til nedrivning Øget lønsumsafgift Fattigdomsbekæmpelse Loft over pensionsindbetalinger Afskaffelse af lave særydelser Afskaffelse af varighedsbegrænsning for sygedagpenge Udgiftsramme til øvrige forslag 800 I alt (1. 8.) Den generelle reserve Afvisning af besparelser i genopretningspakken I alt (1. 10.) I alt (1. 3.) Note: I dette forslag sker der ikke en udmøntning af satspuljen og globaliseringsrammen. Der vil komme selvstændige forslag til dette. Kilde: S og SF, Økonomisk Redegørelse og AE, I alt foreslås der nye initiativer for ca. 6 mia. kr. Efter modregning af den generelle reserve på finansloven og S SF s afvisning af regeringens genopretningspakke er de samlede merudgifter på ca. 7,7 mia. kr. i De initiativer, der afvises, er primært genopretningspakkens besparelser ca. 2,2 mia. kr. og loft over faglige kontingenter 1,1 mia. kr.. i 2011 jf. bilag 2. På indtægtssiden styrkes statens finanser med ca. 12,4 mia. kr. Heraf er 6,7 mia. kr. fremrykning af pensionsbeskatning som følge af loftet over skattefradrag ved indbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger. I tabel 1 er ikke medtaget investeringer på 10 mia. kr. yderligere i Disse investeringer er forklaret i afsnit 2. 3

4 Herudover har S SF en række forslag til omprioriteringer. De er vist i boks 1 og fælles for forslagene er, at de er provenuneutrale. Boks 1: S SF s forslag til omprioriteringer 1. Erhvervspolitik Styrket indsats i forhold til klima og miljøteknologi. 500 mio. kr. i omprioriteringer indenfor rammerne af den samlede erhvervsstøtte. 2. Styrket ligning Der afsættes 500 mio. kr. til at styrke ligningen af bl.a. større internationale virksomheder. Forslagets udgifter dækkes ind af større skatteprovenu. 3. Naturreform Der afsættes 500 mio. kr. til en naturreform. Midlerne tilvejebringes ved frivilligt modulation dvs. en anden anvendelse af EU s landbrugstilskud. 4. Lempelse af multimediebeskatning. De nuværende regler er alt for firkantede. Der afsættes ca. 100 mio. kr. til at undtage personer fra multimediebeskatningen, der alene enten har én arbejdsmobiltelefon eller én arbejds PC. Lempelsen finansieres indenfor rammerne af beskatningen af personalegode, hvorfor det foreslås, at alle aktieordninger gøres fuldt skattepligtige. I Økonomisk Redegørelse, august 2010, har regeringen opjusteret sit skøn over realvæksten i det offentlige forbrug til 0,6 pct. i Det er sket på baggrund af den endelige aftale om genopretningspakken. S SF s finanslovsforslag medfører, at realvæksten i det offentlige forbrug øges til 1,4 pct. i Det er en realvækst i det offentlige forbrug, der helt ligger inden for rammerne af S SF økonomiske plan En Fair Løsning. Den samlede erhvervsbelastning ved finanslovsforslaget er ca. 1,5 mia. kr. Hertil kommer øget lønsumsafgift, der betales af bankerne. Erhvervsbelastningen er bevidst holdt på et beskedent niveau, da mange virksomheder fortsat befinder sig en vanskelig situation. Endelig skal man være opmærksom på omlægningen af erhvervsstøtten og lempelsen af multimediebeskatningen. Regeringen gjorde i forbindelse med sin finanslovsfremlæggelse meget ud af, at S SF ikke havde en egentlig indfasningsplan for En Fair Løsning og at man derfor ikke kunne vide, om planen levede op til den EUhenstilling, som var kommet i juli måned. Henstillingen går som bekendt ud på, at den offentlige saldo skal forbedres med ca. 24 mia. kr. frem til Da En Fair Løsning samlet skaffer et økonomisk råderum på 48,5 mia. kr. hvoraf 24 mia. kr. reserveres til lavere offentligt underskud hersker der jo ingen tvivl om, at planen reducerer det offentlige underskud fuldt ud lige så meget som regeringens genopretningsplan. Det er derfor alene et spørgsmål om hvordan En Fair Løsning indfases. I bilag 1 er vist, at Fair Løsning fint kan stramme den økonomiske politik med 24 mia. kr. frem til 2013 og vel at mærke uden massive besparelser. S SF efterlever derfor til fulde op til henstillingen. Men S SF er fortsat uenige i, at den økonomiske politik allerede i 2011 skal strammes så kraftigt, som regeringen gør det. Regeringens finanslovsforslag har en samlet finanseffekt på 0,5 procent. S SF finanslovsforslag inkl. fremrykning af investeringer for 10 mia. kr. vil medføre en omtrent neutral finanseffekt i

5 2. Vækst og beskæftigelse Den danske økonomi er fortsat i krise. De danske forbrugere er tilbageholdende, der er udsigt til lav vækst og ledigheden stiger. Derfor er den opbremsning, som regeringen har lagt op til, direkte økonomisk uansvarlig på nuværende tidspunkt. S og SF erkender usikkerheden i dansk økonomi, og derfor vil vi sikre nye initiativer, der kan stimulere beskæftigelsen både her og nu men også på længere sigt. Det vil vi bl.a. gøre i dialog med dansk erhvervsliv, gennem nye partnerskaber, og ved at bruge offentligt indkøb og regulering langt mere målrettet. Her og nu vil vi desuden fremrykke investeringer for at sikre flere arbejdspladser. Fælles for de væksttiltag og investeringer, der iværksættes, er, at de startes op nu, men strækker sig længere ud i fremtiden. F.eks. vil flere energiinvesteringer og mere støtte til innovation indenfor velfærdsteknologi øge vores ekspertise på områderne og dermed sikre os flere arbejdspladser i fremtiden. 2.1 Flere investeringer og arbejdspladser I 2011 vil vi i alt fremrykke investeringer for 10 mia. kr. Det vil have en direkte virkning på beskæftigelsen ikke bare indenfor bygge og anlægssektoren men også indenfor andre erhverv. S og SF foreslår: Større renoveringsindsats Store dele af det almene byggeri er i dårlig stand, også energimæssigt. Landsbyggefonden har i de senere år kunne yde støtte til renovering indenfor en ramme på 2,4 mia. kr. om året, men alligevel er der en renoveringskø svarende til 8 mia. kr. I den nuværende situation med høj ledighed er det oplagt at bruge lejligheden til at nedbringe denne kø. Det foreslås at give Landsbyggefonden mulighed for at renovere for i alt 5,4 mia. kr. i 2011 svarende til et løft på 3 mia. kr. Disse penge kan finansieres ved at udvide fondens låneramme, idet lånene kan betales tilbage af fremtidige indtægter. Forbedringer af ghettoområder Staten afsætter 1 mia. kr. til udvikling af boligkvarterer. Pengene bruges udover renovering af bygningerne til sanering og nyanlæg af udenomsarealer, beboerlokaler, trafikforhold etc. Energirenovering og klimatilpasning i kommunerne Mange offentlige bygninger er i dårlig stand og har et alt for højt varmeforbrug grundet dårlig isolation mv. Jo længere man lader en bygning forfalde, jo dyrere er det at renovere den. Hertil kommer gevinster i form af energibesparelser, som bør hentes hjem, når man i forvejen er i gang med at renovere. Samtidig har kommunerne ikke en reel mulighed for at opprioritere vedligeholdelse og renovering af veje og kloakker. Den hårde vinter skabte mange huller på i forvejen dårlig vedligeholdte veje, og vi har for nylig set, hvordan vand og kloaksystemerne har svært ved at håndtere klimaændringer med bl.a. større og mere voldsomme regnvejr. Det skal der rettes op på. Selve kloakinvesteringerne er brugerfinansieret, men der er behov for investeringer i afløbsanlæg og til sikring af bygninger og veje. Vi foreslår at løfte indsatsen ved at give adgang til lån til energirenovering og klimatilpasning. Der indgås aftaler med kommuner, regioner og statsinstitutioner om at hæve niveauet med 5 mia. kr. i

6 Flere ungdomsboliger Manglen på ungdomsboliger er stor særligt i de større byer. Der afsættes derfor en ramme på 1 mia. kr. til flere almene boliger. Hvis de ekstra penge alene blev brugt på ungdomsboliger ville det sikre flere ungdomsboliger til næste år. Investeringer i infrastruktur Vi vil invitere pensionskasser og ATP til en dialog om, hvordan staten og pensionskasserne i fællesskab kan etablere nye samarbejdsformer, der sikrer flere investeringer i infrastruktur. F.eks. gennem statsgarantier. Vi ønsker bl.a. en større elektrificering af jernbanenettet samt udvidelse af letbaneplanerne Århus og København. Samlet investeres der for 10 mia. kr. ekstra i Heraf finansieres i alt 3 mia. kr. af Landbyggefonden. De øvrige 7 mia. kr. er fremrykning af nødvendige investeringer og finansieres gennem en tilsvarende reduktion af den samlede offentlige anlægsramme, når konjunktursituationen tilsiger det. 2.2 En målrettet erhvervsstrategi S og SF vil føre en målrettet erhvervspolitik, der understøtter og satser på særlige danske styrkepositioner. Det gælder især indenfor energi, miljø og velfærdsteknologi. Det kan bl.a. gøres ved krav og regulering, målretning af offentlige indkøb samt målrettede tilskud. Samtidig vil vi øge samarbejdet mellem den offentlige og private sektor. S og SF vil: Målrette erhvervsstøtten I dialog med erhvervslivet gennemgå erhvervsstøtteordninger og i alt frigøre 2,2 mia. kr. til en forbedret og målrettet erhvervspolitik. Det skal gøres ved, at alle erhvervsstøtteordninger får en udløbsdato og løbende evalueres. I 2011 frigøres der 500 mio. kr. som genanvendes. Offentlige indkøb skal støtte innovation Offentlige indkøb og investeringer skal anvendes langt mere strategisk end i dag og medvirke til at øge efterspørgslen efter og udviklingen af innovation. En del af de offentlige indkøb skal reserveres til iværksættere bl.a. inden for velfærdsteknologi og dermed øge deres mulighed for at få fodfæste på markedet. Udviklingsfond til miljøteknologi Miljøteknologi er et af de områder, vi skal leve af i fremtiden. Det kræver, at der hele tiden bliver udviklet nye, bedre og billigere produkter. I dag har Danmark udviklings og demonstrationsprogrammer på energi og på landbrug, men vi mangler et program, der dækker andre miljøopgaver indenfor fx vand, luft, jord, støj og kemikalier. Vi foreslår, at der afsættes 150 mio. kr. til programmet i National fond til klima og energiteknologi Der er i dag forholdsvis gode muligheder for at få statslige penge til forskning i ny klimateknologi. Derimod er mulighederne for statslig støtte i de efterfølgende faser af udviklingen i ny klimateknologi spredte og usystematiske. Der er brug for ordninger, der giver støtte til markedsmodningsfasen, som er den fase, hvor en ny teknologi er klar til brug, men endnu ikke billig nok til at klare sig uden tilskud. Der afsættes 350 mio. kr. i Styrket forskning Forskning skaber øget vækst og innovation til gavn for det danske samfund. Vi ønsker en ny langsigtet investeringsplan, hvor forskningsbevillingerne fastholdes på det høje niveau, som blev 6

7 aftalt med globaliseringsforliget, og ikke bliver beskåret som foreslået i regeringens genopretningspakke. Det vil sikre, at universiteterne får flere basismidler og bedre muligheder for at langtidsplanlægge, at vi kan opretholde et højt niveau i den forskningsbaserede undervisning, og at vi kan øge investeringerne i samfundsmæssigt vigtige forskningsområder som fx klima, energi og velfærdsteknologi. Hjemmeservice til alle Hjemmeserviceordningen, som regeringen har begrænset til kun at gælde pensionister, gav alle mulighed for at købe sig til rengøring mv. Der var tale om en udgiftsneutral ordning, der bl.a. forbedrede balancen mellem arbejds og familieliv for de travle børnefamilier. Samtidig sikrer den arbejdspladser til især de ufaglærte, der rammes af ledighed. S og SF ønsker at genindføre en hjemmeservicelignende ordning. 2.3 Vækst i Danmarks yderområder Danmark har gennem årene udviklet sig mere og mere skævt. Væksten og erhvervsudviklingen koncentrerer sig i dag omkring de større byer, mens de yderste egne af Danmark er præget af tilbagegang og stagnation. Samtidig slår den nuværende økonomiske krise ekstra hårdt i yderområderne, hvor bl.a. store industriarbejdspladser lukker. S og SF vil sikre udvikling og vækst i alle egne af Danmark. Vi vil sætte ind med tiltag, som kan genskabe en positiv udvikling og skabe flere vækstmuligheder i yderområderne. Dermed undgår vi, at der opstår marginaliserede områder i Danmark. Det hører ikke hjemme i et velfærdssamfund. Der afsættes 225 mio. kr. til en øget indsats i yderkommunerne i S og SF vil: Lån til små og mellemstore virksomheder Yderkommunerne har især været hårdt ramt af bankernes og kreditforeningernes tilbageholdenhed. Det er paradoksalt, når det især er de områder, der har brug for nye og innovative virksomheder, der kan sikre vækst og udvikling. Derfor skal renteindtægterne fra bankpakkerne anvendes til at sikre lån til små og mellemstore virksomheder i yderkommunerne, der alene på grund af krisen ikke kan opnå lån. Højhastighed for alle Det er nødvendigt at sikre bedre rammevilkår også i de yderste egne af Danmark bl.a. ved en større udbredelse af højhastighedsinternet. Udbredelsen skal som hidtil ske på markedsvilkår. Hvis det ikke er muligt, afsættes der 50 mio. kr. til sikring af en landsdækkende forsyning. Udkantskommission skal sikre regional udvikling En ny regering vil nedsætte en kommission til regional udvikling. Kommissionen skal analysere den regionale udvikling og udarbejde forslag til spredning af økonomi, vækst og offentlig service, så udkantsområderne udvikler sig med positiv befolkningsudvikling. Et bæredygtigt landbrug Regeringen vil løse landbrugets problemer ved at give generelle skattelettelser. Det vil vi ikke. Vi vil til gengæld fremtidssikre landbruget og sikre flere arbejdspladser i fremtiden. Der skal især sættes ekstra skub i etableringen af biogasanlæg i Danmark. Det vil gavne klimaet og sikre den enkelte landmand en ekstra omsætning i en økonomisk svær tid. Derfor vil vi bl.a. stille statsgaranti ved etablering af biogasanlæg, krav til alle større landbrug om at deres husdyrgødning skal bruges til biogas samt afsætte 100 mio. kr. i 2011 til en højere afregningspris. 7

8 Mere økologisk landbrug Omstillingen til økologi er for dyr i dag, og derfor bliver de gode tanker og intentioner desværre ikke altid til virkelighed. Derfor vil vi give 75 mio. kr. ekstra i omlægningsstøtte til økologi. Det vil først og fremmest gavne miljøet, men mere økologi vil også være med til at sikre, at kvaliteten i de danske fødevarer er helt i top. Det skal vi brande os selv på i udlandet og det vil sikre flere arbejdspladser på sigt. 3. Flere skal have en uddannelse Danmark kommer til at mangle uddannet arbejdskraft i fremtiden. Efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde i de kommende år, mens den vil stige efter uddannet arbejdskraft med op til personer. Der er altså behov for at øge det danske uddannelsesniveau markant. Hvis det ikke lykkedes, vil virksomhederne ikke kunne rekruttere den arbejdskraft, de har behov for, samtidig med at ledigheden blandt de ufaglærte vil stige voldsomt. Det vil samlet set medføre store samfundsmæssige tab. Løsningen på ubalancen er selvfølgelig mere uddannelse. Uddannelse skal sikre vækst og arbejdspladser til alle i fremtiden. Derfor skal vi især styrke folkeskolen, så alle børn lærer at læse og regne. Samtidig skal vi sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse og give ledige mulighed for uddannelse, så de ikke ender i langtidsledighed. De enkelte tiltag indfases løbende under en første regeringsperiode. I 2011 afsættes der 750 mio. kr. til folkeskolen og 600 mio. kr. til de øvrige uddannelsesområder. Samtidig annullerer vi regeringens kortsigtede og væksthæmmende besparelser på uddannelsesområdet i 2011 på i alt ca. 1 mia. kr. 3.1 Folkeskolen skal sikre en god uddannelsesstart Alt for mange elever forlader i dag folkeskolen uden at have de nødvendige færdigheder til at kunne fortsætte i uddannelsessystemet. Det er uacceptabelt både for den enkelte og for samfundet, og det skal der rettes op på. S og SF vil først og fremmest sikre en faglig stærk folkeskole, hvor alle elever lærer at læse og regne i de mindste klasser. Det gør vi bl.a. ved at sige, at der maksimalt må være 24 elever i hver klasse, ved at sikre to lærere eller undervisningsassistenter i fagene dansk og matematik i de mindste klasser og endelig ved at sikre tilbud om lektiehjælp til alle elever. Det tager tid før ændringer i folkeskolen får betydning for uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken. Derfor haster det med at komme i gang. Vi skal også sikre en moderne folkeskole. Det betyder bl.a. en folkeskole med et godt indeklima, så eleverne kan koncentrere sig i timerne. Og en folkeskole med opdaterede og tidssvarende undervisningsmaterialer, hvor IT er en endnu mere integreret del af folkeskoleelevernes hverdag end tilfældet er i dag. Endelig vil vi sikre en folkeskole, hvor alle børn trives, da det er forudsætningen for at børn kan lære noget. Men eleverne skal også have de undervisningstimer de har krav på, og det kræver, at antallet af aflyste timer minimeres. Endelig vil S og SF gerne se på måder at nytænke specialundervisningsområdet, så bl.a. flere børn kan rummes i de almindelige klasser, men det forudsætter gennemførelsen af vores øvrige forslag omkring flere lærere og mindre klassekvotienter. De enkelte tiltag til en mere faglig stærk folkeskole indfases løbende under en første regeringsperiode. I 2011 afsættes der i alt 750 mio. kr. til at styrke den danske folkeskole. 8

9 3.2 Ungdomsuddannelser til alle En ud af fire unge har 10 år efter de har forladt folkeskolen endnu ikke fået en ungdomsuddannelse. Det er alt, alt for mange. Andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse, falder. Kun 80 pct. af en årgang afslutter i dag en ungdomsuddannelse, og andelen har været faldende i de senere år. Dermed er der langt op til regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal afslutte en ungdomsuddannelse. S og SF vil sikre, at målsætningen nås i 2015 ved en styrket og meget målrettet indsats. En stor gruppe unge har svært ved at tage en ungdomsuddannelse på normale vilkår. Årsagen kan være manglen på faglige færdigheder men også sociale og personlige kompetencer. For denne gruppe vil vi indføre en mere fleksibel ungdomsuddannelse, hvor den enkelte er en del af et fagligt fællesskab, men samtidig kan deltage i et forløb, der er tilpasset den enkeltes behov. Og så skal vi selvfølgelig sikre en opfølgende uddannelsesplan for alle unge under 25 år. Samtidig skal vi styrke ungdomsuddannelserne, så vi får flere igennem uddannelserne og forhindrer de store frafald på især erhvervsskolerne. Her er det kun knapt halvdelen af eleverne, der fuldfører deres uddannelse. Det er alt, alt for lidt. Vi vil bl.a. styrke ungdomsuddannelserne generelt ved at øge voksenkontakten. Vi vil have mindre hold på ungdomsuddannelserne, afskaffe begrebet lærerfri timer og sikre obligatoriske lektiecaféer. Endelig skal vi selvfølgelig sikre os, at der er uddannelsesmuligheder for alle. Det betyder både, at der sikres bedre økonomi for uddannelsesinstitutionerne i yderområderne med et socialt og regionalt taxameter, så skolerne ikke er tvunget til at lukke ned pga. vigende elevtal. Men mest af alt betyder det, at de unge skal sikres en praktikplads, så det ikke er manglen på praktikpladser, der forhindrer den unge i at afslutte en uddannelse. S og SF ønsker bl.a. at stille krav til private virksomheder om praktikpladser ved offentlige udbud, og vi ønsker en ny udligningsordning kaldet CSR bidrag (Corporate Social Responsibility bidrag) til erstatning af den nuværende AER ordning. Den nye ordning skal styrke virksomhedernes økonomiske tilskyndelse til at oprette praktikpladser. Hvis det ikke lykkedes i tilstrækkelig grad stilles der skolepraktik til rådighed for de unge finansieret gennem CSR ordningen. 3.3 Ledige skal have nye uddannelsesmuligheder En stor del af de ufaglærte job, der er mistet under krisen, kommer ikke tilbage igen. Derfor skal de ufaglærte, der rammes af ledighed, have mulighed for at uddanne sig, så de har en reel mulighed for at sikre sig et nyt job. Alternativt ender de i langtidsledighed. Det rammer ikke bare den enkelte hårdt, men samfundsmæssigt er det også en stor udgift. I dag ser vi alt for meget nytteløs aktivering af de ledige. Enten fordi aktiveringen er værdiløs og ikke udvider de lediges kompetencer, eller fordi der gives unødig aktivering til ledige, der er på vej i nyt job eller pension. Det er spild af ressourcer og en hån mod de ledige. S og SF vil have en aktivering, der nytter. Der skal bruges ekstra ressourcer på at uddanne de ledige, så de selv står bedre rustet på arbejdsmarkedet, og så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. 3.4 Et kvalitetsløft på de videregående uddannelser Det skal være mere attraktivt at gennemføre en videregående uddannelse. Derfor skal kvaliteten på uddannelserne løftes. Der skal bl.a. være mere holdundervisning på uddannelserne og antallet af studerende pr. hold skal nedbringes. 9

10 Samtidig skal vi sikre nok med uddannelsespladser. Når vi ved, at vi får brug for uddannet arbejdskraft i fremtiden, er det fuldstændigt tåbeligt, at vi afviser så mange unge til de videregående uddannelser. Det rekord store afslag til mange unge i år skal bremses. 4. Ny og bedre velfærd Det danske velfærdssamfund er unikt og skal løbende forbedres. Det kræver både løbende effektiviseringer og fortsat vækst i det offentlige forbrug både til at sikre den nuværende service men også til en målrettet forbedring. Med den nulvækst regeringen og Dansk Folkeparti lægger op til i kommunerne i 2011, vil der hverken være råd til forbedringer eller mulighed for at udvikle velfærden. Det vil ikke engang være mulighed for at fastholde den nuværende service. Også sundhedsområdet står for skud. S og SF vil ikke alene sikre en ansvarlig økonomi i regioner og kommuner, der vil forhindre besparelser. Vi vil også sikre reelle forbedringer på de centrale velfærdsområder. Sådan styrker vi det danske velfærdssamfund og udvikler det til gavn for de fremtidige generationer. 4.1 Et bedre sundhedsvæsen for alle S og SF vil sikre et velfungerende offentligt sundhedsvæsen baseret på, at alle har lige ret og adgang til sundhedsydelser uanset sygdomsbillede, økonomi, ansættelsesforhold m.v. Det betyder bl.a., at vi vil afskaffe fradraget for sundhedsforsikringer. Til gengæld vil vi prioritere flere penge til nogle af de områder, der er blevet forsømt i de senere år. Det gælder især det medicinske område, livstruende sygdomme som kræft samt psykiatriområdet. Langt størstedelen af alle akutte indlæggelser handler om medicinske patienter, hvis eneste mulighed er de offentlige sygehuse. Her mødes de af forsømte og nedprioriterede afdelinger, hvor personalemangel og overbelægning er hverdagskost. Vi vil sikre flere ansatte og mere sammenhængende behandlingsforløb indenfor det medicinske område. Derudover er der behov for en styrket indsats på kræftområdet. Diagnoserne skal stilles hurtigere og bedre, behandlingerne skal være i verdensklasse og patienterne skal have ret til rehabilitering. S og SF vil i fællesskab fremlægge et forslag til Kræftplan. Endelig skal der sikres bedre behandlingstilbud indenfor psykiatrien. En styrkelse af den forebyggende indsats og midler til opfølgning, er nogle af de elementer, der skal opprioriteres indenfor psykiatri området. Især indenfor børn og ungepsykiatrien skal der sættes ekstra ressourcer ind. Der afsættes ekstra 800 mio.kr. til mere og bedre sundhed i Bedre velfærd i kommunerne Danskerne står overfor mindre kommunal velfærd, fordi der er dikteret nulvækst i det kommunale forbrug i Det vil betyde forringelser og nedskæringer, når den enkelte kommune i løbet af efteråret skal have budgetterne til at hænge sammen. Det vil det bl.a., fordi de flere ældre, stigende medicinudgifter og voksende udgifter til det sociale område vil betyde, at der skal spares tilsvarende indenfor andre områder bl.a. folkeskolen, børneområdet og ældreplejen. S og SF vil ikke beskære men forbedre den danske velfærd. Vi vil først og fremmest sikre os, at kommunerne kan fastholde et uændret serviceniveau, så det ikke er nødvendigt at skære ned på nogle områder for at få råd til stigende udgifter på andre områder. Det vil bl.a. give mulighed for en begrænsning af lukkedagene i daginstitutionerne og dermed sikre mere fleksibilitet for den enkelte familie, der i dag må tage fridage for at 10

11 dække lukkedagene ind. I øjeblikket ser vi, hvordan begrænset økonomi i kommunerne får antallet af lukkedage til at fortsætte med at stige. Derudover vil vi sikre en bedre og mere faglig folkeskole jf. afsnit 3.1. Samtidig skal vi sikre en mere forebyggende indsats i kommunerne. Det er ikke alene til gavn for den enkelte, der f.eks. rammes af en kronisk sygdom med lavere livskvalitet til følge, men også en stor samfundsmæssig gevinst, hvis vi kan forebygge nogle af de arbejdsskader og sygdomsforløb vi desværre ser i dag på arbejdsmarkedet. Vi skal forebygge problemerne og ikke blot betale dyrt for at løse dem, når de opstår. S og SF afsætter 1,25 mia. kr. for at fastholde et uændret serviceniveau i kommunerne. Samtidig afsættes der 750 mio. kr. til folkeskolen jf. afsnit 3.1 og 400 mio. kr. til den forebyggende indsats. I alt afsættes der 2,4 mia. kr. til en bedre velfærd i kommunerne i Ny velfærd Der er behov for klare forbedringer af velfærden. Men flere penge og bedre velfærd er ikke tilstrækkeligt, der er også behov for at sikre en fortsat udvikling af velfærden og den offentlige sektor. S og SF har med den økonomiske plan En Fair Løsning også fremlagt vores bud på nye rammevilkår og muligheder for en bedre styring i kommunerne. Vi vil sikre større handlefrihed, men forlanger samtidig, at kommunerne bruger den frihed til at fortsætte den nuværende effektiviseringsindsats som et led i at sikre tilstrækkeligt med midler til velfærd også til de kommende generationer. Vi foreslår bl.a.: Flerårige økonomiaftaler Vi vil sikre kommunerne større mulighed for at kunne disponere over deres penge over en længere årrække. De skal på linie med private virksomheder have mulighed for både at spare op til større disponeringer eller til at bruge lidt mere her og nu, hvis de mener, at det kan betale sig i kraft af lavere udgifter de kommende år. Vi vil med andre ord etablere et samarbejde mellem kommunerne og regeringen, der er baseret på flerårige økonomiaftaler. Låneadgang til rentable investeringer Indenfor energiområdet er det helt oplagt at foretage investeringer, der giver energibesparelser i årene fremover, men det er det f.eks. også indenfor velfærdsteknologien. Større investeringer i velfærdsteknologi kan ikke bare sikre besparelser her og nu og i fremtiden, men også sikre klare fordele for de ældre og handicappede bl.a. mere selvbestemmelse og mulighed for at klare sig selv i eget hjem lidt længere. Mulighed for tilkøbsydelser Vi vil også give kommunerne mulighed for at tilbyde deres borgere køb af ekstra ydelser. Hvis Fru Hansen ønsker en ekstra hovedrengøring op til jul eller hjælp til det praktiske ved en rund fødselsdag, skal hun selvfølgelig have den mulighed i sin kommune. På den måde kan hun få hjælp fra personer, hun kender i forvejen fra hjemmeplejen, og er ikke tvunget til at skulle tilkøbe denne ydelse af en anden leverandør, hvis hun ikke er tryg ved det. Den mulighed har hun ikke i dag. Det skal der laves om på. Alt andet er helt urimeligt. Ingen tvungen udbud Mere handlefrihed handler også om at lægge så få restriktive krav nedover kommunernes drift som muligt. Derfor vil vi afskaffe det tvungne udbud i kommunerne. Den enkelte kommunalbestyrelse 11

12 skal kunne tilrettelægge sin egen udbudspolitik og ikke være bundet at stramme restriktioner, sådan som tilfældet er i dag. 5. Øvrige initiativer Udover en målrettet indsats for at sætte gang i væksten, en målrettet indsats for at sikre mere og bedre uddannelse samt en forbedring af og udvikling af den danske velfærd har S og SF også andre indsatsområder og tiltag, vi ønsker at gennemføre i Uligheden skal mindskes Efter ni års borgerlig politik er uligheden i Danmark øget markant. Der er blevet indført lave ydelser og opstramninger for de svageste i samfundet, mens de rigeste har fået skattelettelser. Uligheden i det danske samfund skal stoppes. Samtidig skal vi selvfølgelig også bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for ulandene. Vi vil: Afskaffe de lave kontanthjælpsydelser Ydelserne medfører mere ulighed og fattigdom i det danske samfund. Det vil vi ikke bidrage til. Starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450 timers reglen vil derfor blive afskaffet med en ny regering, så alle på de lave ydelser fremover vil være berettiget til at modtage almindelig kontanthjælp. De lave ydelser blev indført i den tro, at de ville motivere modtagerne af ydelserne til at finde et arbejde. Fakta er dog, at det er de mest marginaliserede grupper i samfundet, der har allersværest ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, der i dag får de lave ydelser. Derfor medvirker den økonomiske pisk blot til en endnu større marginalisering. For børnene i familierne betyder det, at de f.eks. ikke kan deltage i fritidsaktiviteter på linie med deres jævnaldrende. Det er helt urimeligt. Afskaffelsen af de lave ydelser koster 560 mio. kr. Ingen varighedsbegrænsning på sygedagpenge I dag kan længerevarende sygdomsforløb ikke bare have helbredsmæssige men også store økonomiske konsekvenser. Det kan det, fordi man mister retten til sygedagpenge, hvis man har været syg i mere end 52 uger og ikke falder under en af reglerne for forlængelser. Herefter er man som syg henvist til kontanthjælp eller en evt. ægtefælles indkomst, indtil ens fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet er afklaret. S og SF ønsker at ophæve varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge. Til gavn for den enkelte syge, der uden at tænke på økonomi kan komme sig over sin sygdom. En afskaffelse af varighedsbegrænsningen vil desuden medføre en administrativ besparelse for kommunerne svarende til de ressourcer, de anvender på at beregne varigheden af de udbetalte dagpenge m.v. Samlet set forventes en ophævelse at koste 200 mio. kr. Klimabistand Ikke alene vil regeringen beskære ulandsbistanden kraftigt, den har også taget en del af den samlede ulandsbistand og brugt den til klimabistand på trods af løftet om det modsatte. Det er ikke rimeligt. Klimaproblemerne er skabt af de rige lande, herunder Danmark, og det er derfor kun rimeligt, at de rige lande betaler for de skader, den globale opvarmning skaber i ulandene. Derfor bør klimabistand ikke tælle med i ulandbistanden. 12

13 S og SF vil først og fremmest annullere de besparelser i ulandsbistanden, som regeringen har gennemført i henhold til genopretningsaftalen. Det svarer til 200 mio. kr. i Samtidig vil vi bruge 200 mio. kr. ekstra på en bedre klimaindsats i ulandene. 5.2 Fremtidssikring af naturen De danske naturarealer skal øges. Vi vil gøre en målrettet og seriøs indsats for at sikre en bedre natur også for de kommende generationer. Det betyder øget opkøb af jord, flere investeringer og samtidig større driftsudgifter. Der afsættes 500 mio. kr. til finansiering af en større naturplan. 5.3 Nedrivningspulje til yderområderne Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. til at sikre bymiljøet i yderområderne. Puljen afsættes for at kommunerne kan få tilskud til opkøb af private ejendomme m.v. med henblik på nedrivning eller renovering. 5.4 Reservepulje Både S og SF har mange andre forslag til forbedringer af finansloven for Bl.a. vil vi styrke kulturen, trafiksikkerheden, kriminalitetsbekæmpelsen, sikre bedre støtte til voldsofre, styrke indsatsen i forhold til udsatte gruppe m.v. For at kunne finansiere de ekstra forslag, der vil komme, afsætter vi penge til en række af de forslag, der vil blive fremlagt i året. Puljen sætter dermed en samlet ramme for de forslag, der yderligere måtte komme fra de to partier. Der afsættes i alt 800 mio. kr. til en reservepulje 6. Finansiering Det øgede offentlige forbrug finansieres på følgende måde: Færre konsulenter i staten Mindre brug af private konsulenter i staten. Staten bruger årligt mellem 3 og 4 mia. kr. på køb af ekstern konsulentbistand. I flere tilfælde er det velbegrundet men omfanget er samtidig så stort, at det bør begrænses. S og SF foreslår, at der spares 1,0 mia. kr. årligt på køb af konsulentydelser. Prioriteringer på medicin og sundhedsområdet S og SF har fremlagt forslag til prioriteringer for 1,2 mia. kr. Det drejer sig bl.a. om liberalisering af salg af sygehusmedicin, mere fair konkurrence mellem offentlige og private sygehuse samt en længere periode før behandlingsgarantien træder i kraft for ikke livstruende sygdomme. Begrænsning af uddannelsesinstitutionernes annoncering De danske uddannelsesinstitutioners annoncering har nået et omfang, der langt overskrider reel oplysning og vejledning. Det er meningsløst, når offentlige uddannelsesinstitutioner konkurrerer mod hinanden gennem annoncering. En kraftig begrænsning af annonceringsudgifterne vil kunne spare staten for 400 mio. kr. Annullering af landbrugsskattelettelse Regeringen vil bruge 500 mio. kr. i 2011 på at sænke jordskatterne for landbruget. Det er passiv støtte og totalt ineffektivt. Landbruget får i forvejen mange milliarder i passiv støtte, og det forhindrer ikke kriser i landbruget. Vi vil hellere give en aktiv støtte til de landmænd, der tør og vil udvikle deres erhverv. 13

14 Øget passagerafgift Flytrafikken yder et væsentligt bidrag til CO2 udledningen. Samtidig er priserne på at flyve gennem de seneste år faldet betydeligt, hvilket trækker i retning af stigende flytrafik. For at øge tilskyndelsen til at anvende andre transportformer indføres en klima afgift på flytransport fra danske lufthavne. Afgiften fastsættes til 75 kr. pr. flybillet. En klimaafgift på flytrafik giver et provenu på 700 mio. kr. Arbejdsskadeafgift For at give virksomheder et incitament til at bidrage til en forebyggelse af arbejdsulykker indføres en arbejdsskadeafgift, som en årlig afgift, der opkræves af forsikringsselskaber m.v. Afgiften fastlægges, så den sikrer en provenu på 500 mio. kr. Afskaf fradragsretten for sundhedsforsikringer Private sundhedsforsikringer på arbejdspladserne breder sig. Det betyder, at staten hvert år mister skatteindtægter. Sundhedsforsikringer betalt af arbejdsgiveren kan nemlig trækkes fra i skat. Det mener vi ikke er rimeligt. Forsikringerne skaber en øget ulighed, fordi det langt fra er alle, der har adgang til disse forsikringer. Staten skal ikke være med til at finansiere en øget ulighed. Derfor vil S SF have fradraget fjernet. Skattefradraget for sundhedsforsikringer skønnes i 2011 at ville koste statskassen mindst 700 mio. kr. Øget lønsumsafgift Finansielle virksomheder betaler i dag lønsumsafgift i stedet for moms. Lønsumsafgiften er hævet lidt i skattereformen, men er fortsat langt fra den moms, der betales i andre brancher. S SF vil hæve afgiften med i alt 2 mia. kr. De fleste banker har overskud igen, og derfor er det fuldt ud acceptabelt at øge den nuværende lønsumsafgift. Vi starter med 750 mio. kr. i Brug af den frivillige modulation Der anvendes 500 mio. kr. af den frivillige modulation af EU s landbrugsstøtte. Midlerne øremærkes en forbedret naturindsats. Omlægning af erhvervsstøtten S SF vil rydde op i erhvervsstøtten og målrette den mere bevidst. Efter et regeringsskifte vil al ny erhvervsstøtte tilsættes en udløbsdato. Oprydningen i erhvervsstøtten skal give et overskud på mindst 2,2 mia. kr., som vil gå direkte tilbage til erhvervslivet gennem et klimafradrag og målrettede vækstinitiativer. I 2011 skal omlægningen sikre 500 mio. kr. Loft over pensionsindbetalinger Som en del af regeringens skattereform indførte regeringen et loft på kr. ved indbetalinger på ratepensioner. S og SF ønsker, at også pensioner med livslange ydelser skal være omfattet af loftet. Det sikrer en ekstra indtægt for staten på 6,7 mia. kr. i Den generelle reserve Regeringen har afsat en reserve på 1,5 mia. kr. i deres finanslovsforslag. Vi bruger reserven til vores forslag og prioriteringer. 14

15 Bilag 1. En Fair Løsning og EU s henstilling om konsolidering af budgetunderskuddet EU vedtog i juli 2010 en henstilling til Danmark om at reducere det offentlige budgetunderskud til under 3 pct. af BNP senest i I henstillingen ligger endvidere, at Danmark skal stramme den økonomiske politik den strukturelle saldo svarende til i gennemsnit 0,5 pct. af BNP pr. år fra 2011 til Finansministeriet har opgjort dette krav til 24 mia. kr. VKO mener, at de med vedtagelsen af Genopretningsplanen har levet op til henstillingen. Det forudsætter selvsagt, at det lykkes regeringen i 3 år at holde nulvækst i bl.a. de kommunale budgetter. S SF s økonomiske politik lever fuldt ud op til EU henstillingen om at stramme den økonomiske politik med i alt 24 mia. kr. i En Fair Løsning indeholder finansieringselementer på netto 48,5 mia. kr. I En Fair Løsning havde S SF ikke taget stilling til den præcise indfasning af de enkelte elementer, men som det er vist i bilagstabel 1 kan En Fair Løsning indfases, så den økonomiske politik strammes med i alt 24 mia. kr. frem til Det er vel at mærke uden, at der indregnes et provenu fra de resultater af de forestående trepartsaftaler, der måtte have virkning i Bilagstabel 1: Indfasning af En Fair Løsning, mia. kr., Skat og tilskud mv. i Fair Forandring 11,65 21,2 31,5 1.1 Fremrykning af provenu fra pensionsloft 6,5 6,5 6,5 1.2 Topskattelettelse udskydes 1,8 1,9 2,0 1.3 Øvrige personskatter 0,9 2,4 2,6 1.4 Afgifter 1,2 6,3 10,2 1.5 Aktieomsætning, skattespekulation, erhverv mv. 1,25 4,1 10,2 2. Offentligt forbrug 4,6 11,6 18,5 2.1 Bruttovækst. 7,5 15,0 22,5 2.2 Besparelser (medicin, konsulenter mv.) 2,6 3,4 4,0 3. Offentlige investeringer 7,0 0,5 0,5 3.1 Fremrykning af investeringer 10,0 0,0 0, Heraf finansieret af andre 3,0 3.2 Grøn trafik 0,5 0,5 4. Lavere takster i kollektiv trafik, rabat på særlig 2,0 2,0 miljøvenlige biler etc. 5. Modregning af konsolidering ved nulvækst jf. offentligt forbrug i pkt.2.1 4,9 9,8 13,5 Stramning af strukturel saldo (1. 4.) 5,0 16,9 24,1 Kilde: S SF og Økonomisk Redegørelse, august Note: Uden indregning af reformer og evt. tilbagerulning af fremrykkede offentlige investeringer. I fremrykningen af offentlige investeringer er indregnet anvendelse af Landsbyggefondenes midler til renovering. 15

16 Da den økonomiske situation fortsat er yderst usikker mener S SF, at regeringen strammer den økonomiske politik alt for voldsomt i I konsekvens heraf ønsker S SF fortsat at fremrykke investeringer for 10 mia. kr. i Det medfører selvsagt, at den økonomiske politik kun strammes beskedent i Herefter vil den økonomiske politik kunne strammes med op til 24 mia. kr. i 2013 som efterlevelse af EUhenstillingen tilsiger. Det betyder også, at det faktiske underskud kommer under 3 pct. senest i 2013, og at gældsafviklingen kommer til at foregå i cirka samme takt som i regeringens plan. S SF har accepteret elementer i VKO s genopretningspakke for ca. 7 mia. Det betyder sammen med ovenstående indfasning af En Fair Løsning at den økonomiske politik samlet strammes med 31 mia. kr. frem til Da efterlevelsen af EU henstillingen kun kræver en stramning på 24 mia. kr. frem til 2013 giver accepten af elementer fra regeringens genopretningspakke mulighed for også at indfase elementer fra En Fair Løsning, der slækker den økonomiske politik med i alt ca. 7 mia. kr. frem til I bilagstabel 2 nedenfor er derfor vist, hvilke elementer i En Fair Løsning, der kan fremrykkes som konsekvens af de accepterede elementer i regeringens genopretningsplan. Det drejer sig om: Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med kr. Forhøjelse af pensionstillægget med kr. Den resterende forhøjelse gennemføres i 2014, hvorefter tillægget er forhøjet med i alt kr. Forhøjelse af øvrige overførselsindkomster med kr. Bilagstabel 2: Accepterede elementer fra genopretningspakken og indfasningen af En Fair Løsning, mia. kr Accepterede elementer i genopretningspakken 2,4 5,5 6,9 1.1 Ikke regulering af skattegrænser 2,1 4,2 6,6 1.2 IØ og IFU 0,2 0,2 0,2 1.3 Leasingbil, tilskud til høreapparater samt markedsrente ved 0,1 0,1 0,1 indefrysning af ejendomsskat 2. Hurtigere indfasning af øvrige elementer fra Fair Løsning 0,0 3,7 6,9 2.1 Beskæftigelsesfradrag 0,0 2,6 4,8 2.2 Pensionstillæg til folke og førtidspensionister 0,0 0,7 1,3 2.3 Højere overførsler til øvrige 0,0 0,4 0,8 Anm.: Udskydelsen af forhøjelsen af topskattegrænsen indgår i forvejen i En Fair Løsning, og indregnes derfor ikke her. 16

17 Bilag 2 Tabel 1: Besparelser som afvises af S SF, mio. kr., 2011 Mio. kr. Udviklingsbistand fastholdes på 2010 niveau 200 Børnefamilier (lavere børnefamilieydelse og kunstig befrugtning) 550 Integration (gebyrer på tolkebistand) 62 Arbejdsmarked (tabt arbejdsfortj., arbejdsmiljø, revalidering mv.) 181 Forskning og uddannelse (kommunal momsfond, tilskud til frie grundskoler, efterskoler og folkehøjskoler, produktionsskoler, skolepraktikydelse og produktionsskoleydelse, deltagerbetaling for videregående uddannelse mv.) Kultur 50 Regionernes drift (ekskl. sundhed) 12 Loft over fradrag for faglige kontingenter I alt Kilde: Budgetredegørelsen, FM, august

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010

TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 DISPOSITION! Oprids af situationen for dansk økonomi nu og her! Investeringsvejen og sparevejen! Økonomien på lidt længere sigt!

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne

Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne Metals vækstpakke Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne Dansk vækst og beskæftigelse er under pres. Ledigheden stiger, og der er udsigt til negativ vækst. Derfor har Danmark brug for en vækstpakke, der

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Ansvar og handling OPLÆG TIL FINANSLOV 2012

Ansvar og handling OPLÆG TIL FINANSLOV 2012 Ansvar og handling OPLÆG TIL FINANSLOV 212 3. november 211 Kasseeftersyn i to dele Den første del vedrører 212 og håndteres nu: Opdaterede konjunkturudsigter Gennemgang af finanslovforslaget fra august

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Aftale om finansloven for 2016

Aftale om finansloven for 2016 Aftale om finansloven for 2016 19. november 2015 Fakta om nye initiativer Styrket kernevelfærd: Markant løft af sundhedsområdet på 2,4 mia. kr. og 1 mia. kr. yderligere til en værdig ældrepleje Hurtigere

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Det Radikale Venstres bemærkninger Til nr. 556 Ulandsbistanden forhøjes så Danmark gradvist når tilbage til at give 1 procent af bruttonationalindkomsten. Mindst

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Socialdemokratiets bemærkninger. Til nr. 260

Socialdemokratiets bemærkninger. Til nr. 260 Finansudvalget (2. samling) L 57-7 Bilag 8 Offentligt Socialdemokratiets bemærkninger Til nr. 260 VK-regeringen har i løbet af de seneste 6 år reduceret den årlige ramme for udviklingsbistand fra ca. 1

Læs mere

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen 7.9.2015 1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen Indledning I dag førstebehandler regionsrådet budget 2016. På sundhedsområdet

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx.

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx. Djøf har udfordret partierne på holdningen til et udvalg af Djøfs mærkesager Uddannelse Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium,

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens analyse Ugens tema Regeringen: Det går fremad for dansk økonomi Danmark ud af krisen regningen betalt 8 nye initiativer til bekæmpelse af langtidsledigheden

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere