1. Den økonomiske politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Den økonomiske politik"

Transkript

1 1. Den økonomiske politik Dansk økonomi er landet oven på finanskrisens massive økonomiske tilbageslag. Meget tyder på, at bunden er nået men der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt der vil udvikle sig et varigt stabilt opsving, der er stærkt nok til at sikre en egentligt vending på arbejdsmarkedet eller om de kommende år blot vil være præget af stagnation eller svag vækst. De løbende konjunkturindikatorer viser bestemt ikke et entydigt billede. Snarere tværtimod. Selvom væksten er positiv i enkelte lande udestår der fortsat massive økonomiske tilpasninger. I mange lande har hverken den finansielle sektor, ejendomsmarkedet eller ligefrem staten endnu tilpasset sig den nye situation. Hertil kommer, at verdensøkonomien i de seneste år i høj grad har været holdt kunstigt i live i form af lav rente og massive finanspolitiske lempelser. De kommende år vil derfor være præget af stor usikkerhed om hvilken realøkonomisk effekt de enkelte markeders tilpasning vil have. I en sådan økonomisk virkelighed skal man være endog meget forsigtig med at skubbe for kraftigt til udviklingen. Det er derfor også dybt problematisk, at regeringen allerede har erklæret krisen som overstået ja, selv kriseregningen i form af genopretningspakken erklæres som værende betalt selvom regeringen kun har udsendt girokortene. Regningen betales først i 2011 til Regeringens genopretningspakke betyder den største stramning af den økonomiske politik i 25 år som vist i figur 1. Reelt skal man tilbage til midten af 1980 erne for at finde en så kraftig stramning af den økonomiske politik som den genopretningspakken indeholder. 1

2 Figur 1: Stramning af den økonomiske politik siden 1980 (finanseffekt pct. af BNP). 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 Kilde: AE, S SF erkender til fulde, at der er afgørende forskel på at føre økonomisk politik i en situation, hvor økonomien skrumper og i den nuværende situation, hvor økonomien blot er fladet ud. Derfor er S SF s kritik af regeringen ikke, at den strammer den økonomiske politik fra 2010 til Kritikken går alene på omfanget af stramningen. Regeringens økonomiske politik vil isoleret reducere væksten i økonomien med 0,5 pct. af BNP i Det er alt for stramt. Derfor ønsker S SF bl.a. at fremrykke investeringer for 10 mia. kr. i I tabel 1 er vist en oversigt over de samlede prioriteringer i S SF s ændringsforslag til finansloven for

3 Tabel 1: S SF finanslovsforslag 2011, mio. kr. Udgifter Mio. kr. Indtægter Mio. kr. 1. Vækst i udkantsområder Besparelser Uddannelse Færre konsulenter i staten Folkeskolen Prioriteringer på sundhedsområdet 2.2 Øvrige uddannelser Uddannelsesinstitutioners annoncering Sundhed Skat Bedre behandlinger Annullering af landbrugsskattelettelser Bedre forebyggelse Passagerafgifter Uændret service i kommunerne 2.3 Afskaffelse af skattefrie sundhedsforsikringer 5. Klimabistand Arbejdsskadeafgift Støtte til nedrivning Øget lønsumsafgift Fattigdomsbekæmpelse Loft over pensionsindbetalinger Afskaffelse af lave særydelser Afskaffelse af varighedsbegrænsning for sygedagpenge Udgiftsramme til øvrige forslag 800 I alt (1. 8.) Den generelle reserve Afvisning af besparelser i genopretningspakken I alt (1. 10.) I alt (1. 3.) Note: I dette forslag sker der ikke en udmøntning af satspuljen og globaliseringsrammen. Der vil komme selvstændige forslag til dette. Kilde: S og SF, Økonomisk Redegørelse og AE, I alt foreslås der nye initiativer for ca. 6 mia. kr. Efter modregning af den generelle reserve på finansloven og S SF s afvisning af regeringens genopretningspakke er de samlede merudgifter på ca. 7,7 mia. kr. i De initiativer, der afvises, er primært genopretningspakkens besparelser ca. 2,2 mia. kr. og loft over faglige kontingenter 1,1 mia. kr.. i 2011 jf. bilag 2. På indtægtssiden styrkes statens finanser med ca. 12,4 mia. kr. Heraf er 6,7 mia. kr. fremrykning af pensionsbeskatning som følge af loftet over skattefradrag ved indbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger. I tabel 1 er ikke medtaget investeringer på 10 mia. kr. yderligere i Disse investeringer er forklaret i afsnit 2. 3

4 Herudover har S SF en række forslag til omprioriteringer. De er vist i boks 1 og fælles for forslagene er, at de er provenuneutrale. Boks 1: S SF s forslag til omprioriteringer 1. Erhvervspolitik Styrket indsats i forhold til klima og miljøteknologi. 500 mio. kr. i omprioriteringer indenfor rammerne af den samlede erhvervsstøtte. 2. Styrket ligning Der afsættes 500 mio. kr. til at styrke ligningen af bl.a. større internationale virksomheder. Forslagets udgifter dækkes ind af større skatteprovenu. 3. Naturreform Der afsættes 500 mio. kr. til en naturreform. Midlerne tilvejebringes ved frivilligt modulation dvs. en anden anvendelse af EU s landbrugstilskud. 4. Lempelse af multimediebeskatning. De nuværende regler er alt for firkantede. Der afsættes ca. 100 mio. kr. til at undtage personer fra multimediebeskatningen, der alene enten har én arbejdsmobiltelefon eller én arbejds PC. Lempelsen finansieres indenfor rammerne af beskatningen af personalegode, hvorfor det foreslås, at alle aktieordninger gøres fuldt skattepligtige. I Økonomisk Redegørelse, august 2010, har regeringen opjusteret sit skøn over realvæksten i det offentlige forbrug til 0,6 pct. i Det er sket på baggrund af den endelige aftale om genopretningspakken. S SF s finanslovsforslag medfører, at realvæksten i det offentlige forbrug øges til 1,4 pct. i Det er en realvækst i det offentlige forbrug, der helt ligger inden for rammerne af S SF økonomiske plan En Fair Løsning. Den samlede erhvervsbelastning ved finanslovsforslaget er ca. 1,5 mia. kr. Hertil kommer øget lønsumsafgift, der betales af bankerne. Erhvervsbelastningen er bevidst holdt på et beskedent niveau, da mange virksomheder fortsat befinder sig en vanskelig situation. Endelig skal man være opmærksom på omlægningen af erhvervsstøtten og lempelsen af multimediebeskatningen. Regeringen gjorde i forbindelse med sin finanslovsfremlæggelse meget ud af, at S SF ikke havde en egentlig indfasningsplan for En Fair Løsning og at man derfor ikke kunne vide, om planen levede op til den EUhenstilling, som var kommet i juli måned. Henstillingen går som bekendt ud på, at den offentlige saldo skal forbedres med ca. 24 mia. kr. frem til Da En Fair Løsning samlet skaffer et økonomisk råderum på 48,5 mia. kr. hvoraf 24 mia. kr. reserveres til lavere offentligt underskud hersker der jo ingen tvivl om, at planen reducerer det offentlige underskud fuldt ud lige så meget som regeringens genopretningsplan. Det er derfor alene et spørgsmål om hvordan En Fair Løsning indfases. I bilag 1 er vist, at Fair Løsning fint kan stramme den økonomiske politik med 24 mia. kr. frem til 2013 og vel at mærke uden massive besparelser. S SF efterlever derfor til fulde op til henstillingen. Men S SF er fortsat uenige i, at den økonomiske politik allerede i 2011 skal strammes så kraftigt, som regeringen gør det. Regeringens finanslovsforslag har en samlet finanseffekt på 0,5 procent. S SF finanslovsforslag inkl. fremrykning af investeringer for 10 mia. kr. vil medføre en omtrent neutral finanseffekt i

5 2. Vækst og beskæftigelse Den danske økonomi er fortsat i krise. De danske forbrugere er tilbageholdende, der er udsigt til lav vækst og ledigheden stiger. Derfor er den opbremsning, som regeringen har lagt op til, direkte økonomisk uansvarlig på nuværende tidspunkt. S og SF erkender usikkerheden i dansk økonomi, og derfor vil vi sikre nye initiativer, der kan stimulere beskæftigelsen både her og nu men også på længere sigt. Det vil vi bl.a. gøre i dialog med dansk erhvervsliv, gennem nye partnerskaber, og ved at bruge offentligt indkøb og regulering langt mere målrettet. Her og nu vil vi desuden fremrykke investeringer for at sikre flere arbejdspladser. Fælles for de væksttiltag og investeringer, der iværksættes, er, at de startes op nu, men strækker sig længere ud i fremtiden. F.eks. vil flere energiinvesteringer og mere støtte til innovation indenfor velfærdsteknologi øge vores ekspertise på områderne og dermed sikre os flere arbejdspladser i fremtiden. 2.1 Flere investeringer og arbejdspladser I 2011 vil vi i alt fremrykke investeringer for 10 mia. kr. Det vil have en direkte virkning på beskæftigelsen ikke bare indenfor bygge og anlægssektoren men også indenfor andre erhverv. S og SF foreslår: Større renoveringsindsats Store dele af det almene byggeri er i dårlig stand, også energimæssigt. Landsbyggefonden har i de senere år kunne yde støtte til renovering indenfor en ramme på 2,4 mia. kr. om året, men alligevel er der en renoveringskø svarende til 8 mia. kr. I den nuværende situation med høj ledighed er det oplagt at bruge lejligheden til at nedbringe denne kø. Det foreslås at give Landsbyggefonden mulighed for at renovere for i alt 5,4 mia. kr. i 2011 svarende til et løft på 3 mia. kr. Disse penge kan finansieres ved at udvide fondens låneramme, idet lånene kan betales tilbage af fremtidige indtægter. Forbedringer af ghettoområder Staten afsætter 1 mia. kr. til udvikling af boligkvarterer. Pengene bruges udover renovering af bygningerne til sanering og nyanlæg af udenomsarealer, beboerlokaler, trafikforhold etc. Energirenovering og klimatilpasning i kommunerne Mange offentlige bygninger er i dårlig stand og har et alt for højt varmeforbrug grundet dårlig isolation mv. Jo længere man lader en bygning forfalde, jo dyrere er det at renovere den. Hertil kommer gevinster i form af energibesparelser, som bør hentes hjem, når man i forvejen er i gang med at renovere. Samtidig har kommunerne ikke en reel mulighed for at opprioritere vedligeholdelse og renovering af veje og kloakker. Den hårde vinter skabte mange huller på i forvejen dårlig vedligeholdte veje, og vi har for nylig set, hvordan vand og kloaksystemerne har svært ved at håndtere klimaændringer med bl.a. større og mere voldsomme regnvejr. Det skal der rettes op på. Selve kloakinvesteringerne er brugerfinansieret, men der er behov for investeringer i afløbsanlæg og til sikring af bygninger og veje. Vi foreslår at løfte indsatsen ved at give adgang til lån til energirenovering og klimatilpasning. Der indgås aftaler med kommuner, regioner og statsinstitutioner om at hæve niveauet med 5 mia. kr. i

6 Flere ungdomsboliger Manglen på ungdomsboliger er stor særligt i de større byer. Der afsættes derfor en ramme på 1 mia. kr. til flere almene boliger. Hvis de ekstra penge alene blev brugt på ungdomsboliger ville det sikre flere ungdomsboliger til næste år. Investeringer i infrastruktur Vi vil invitere pensionskasser og ATP til en dialog om, hvordan staten og pensionskasserne i fællesskab kan etablere nye samarbejdsformer, der sikrer flere investeringer i infrastruktur. F.eks. gennem statsgarantier. Vi ønsker bl.a. en større elektrificering af jernbanenettet samt udvidelse af letbaneplanerne Århus og København. Samlet investeres der for 10 mia. kr. ekstra i Heraf finansieres i alt 3 mia. kr. af Landbyggefonden. De øvrige 7 mia. kr. er fremrykning af nødvendige investeringer og finansieres gennem en tilsvarende reduktion af den samlede offentlige anlægsramme, når konjunktursituationen tilsiger det. 2.2 En målrettet erhvervsstrategi S og SF vil føre en målrettet erhvervspolitik, der understøtter og satser på særlige danske styrkepositioner. Det gælder især indenfor energi, miljø og velfærdsteknologi. Det kan bl.a. gøres ved krav og regulering, målretning af offentlige indkøb samt målrettede tilskud. Samtidig vil vi øge samarbejdet mellem den offentlige og private sektor. S og SF vil: Målrette erhvervsstøtten I dialog med erhvervslivet gennemgå erhvervsstøtteordninger og i alt frigøre 2,2 mia. kr. til en forbedret og målrettet erhvervspolitik. Det skal gøres ved, at alle erhvervsstøtteordninger får en udløbsdato og løbende evalueres. I 2011 frigøres der 500 mio. kr. som genanvendes. Offentlige indkøb skal støtte innovation Offentlige indkøb og investeringer skal anvendes langt mere strategisk end i dag og medvirke til at øge efterspørgslen efter og udviklingen af innovation. En del af de offentlige indkøb skal reserveres til iværksættere bl.a. inden for velfærdsteknologi og dermed øge deres mulighed for at få fodfæste på markedet. Udviklingsfond til miljøteknologi Miljøteknologi er et af de områder, vi skal leve af i fremtiden. Det kræver, at der hele tiden bliver udviklet nye, bedre og billigere produkter. I dag har Danmark udviklings og demonstrationsprogrammer på energi og på landbrug, men vi mangler et program, der dækker andre miljøopgaver indenfor fx vand, luft, jord, støj og kemikalier. Vi foreslår, at der afsættes 150 mio. kr. til programmet i National fond til klima og energiteknologi Der er i dag forholdsvis gode muligheder for at få statslige penge til forskning i ny klimateknologi. Derimod er mulighederne for statslig støtte i de efterfølgende faser af udviklingen i ny klimateknologi spredte og usystematiske. Der er brug for ordninger, der giver støtte til markedsmodningsfasen, som er den fase, hvor en ny teknologi er klar til brug, men endnu ikke billig nok til at klare sig uden tilskud. Der afsættes 350 mio. kr. i Styrket forskning Forskning skaber øget vækst og innovation til gavn for det danske samfund. Vi ønsker en ny langsigtet investeringsplan, hvor forskningsbevillingerne fastholdes på det høje niveau, som blev 6

7 aftalt med globaliseringsforliget, og ikke bliver beskåret som foreslået i regeringens genopretningspakke. Det vil sikre, at universiteterne får flere basismidler og bedre muligheder for at langtidsplanlægge, at vi kan opretholde et højt niveau i den forskningsbaserede undervisning, og at vi kan øge investeringerne i samfundsmæssigt vigtige forskningsområder som fx klima, energi og velfærdsteknologi. Hjemmeservice til alle Hjemmeserviceordningen, som regeringen har begrænset til kun at gælde pensionister, gav alle mulighed for at købe sig til rengøring mv. Der var tale om en udgiftsneutral ordning, der bl.a. forbedrede balancen mellem arbejds og familieliv for de travle børnefamilier. Samtidig sikrer den arbejdspladser til især de ufaglærte, der rammes af ledighed. S og SF ønsker at genindføre en hjemmeservicelignende ordning. 2.3 Vækst i Danmarks yderområder Danmark har gennem årene udviklet sig mere og mere skævt. Væksten og erhvervsudviklingen koncentrerer sig i dag omkring de større byer, mens de yderste egne af Danmark er præget af tilbagegang og stagnation. Samtidig slår den nuværende økonomiske krise ekstra hårdt i yderområderne, hvor bl.a. store industriarbejdspladser lukker. S og SF vil sikre udvikling og vækst i alle egne af Danmark. Vi vil sætte ind med tiltag, som kan genskabe en positiv udvikling og skabe flere vækstmuligheder i yderområderne. Dermed undgår vi, at der opstår marginaliserede områder i Danmark. Det hører ikke hjemme i et velfærdssamfund. Der afsættes 225 mio. kr. til en øget indsats i yderkommunerne i S og SF vil: Lån til små og mellemstore virksomheder Yderkommunerne har især været hårdt ramt af bankernes og kreditforeningernes tilbageholdenhed. Det er paradoksalt, når det især er de områder, der har brug for nye og innovative virksomheder, der kan sikre vækst og udvikling. Derfor skal renteindtægterne fra bankpakkerne anvendes til at sikre lån til små og mellemstore virksomheder i yderkommunerne, der alene på grund af krisen ikke kan opnå lån. Højhastighed for alle Det er nødvendigt at sikre bedre rammevilkår også i de yderste egne af Danmark bl.a. ved en større udbredelse af højhastighedsinternet. Udbredelsen skal som hidtil ske på markedsvilkår. Hvis det ikke er muligt, afsættes der 50 mio. kr. til sikring af en landsdækkende forsyning. Udkantskommission skal sikre regional udvikling En ny regering vil nedsætte en kommission til regional udvikling. Kommissionen skal analysere den regionale udvikling og udarbejde forslag til spredning af økonomi, vækst og offentlig service, så udkantsområderne udvikler sig med positiv befolkningsudvikling. Et bæredygtigt landbrug Regeringen vil løse landbrugets problemer ved at give generelle skattelettelser. Det vil vi ikke. Vi vil til gengæld fremtidssikre landbruget og sikre flere arbejdspladser i fremtiden. Der skal især sættes ekstra skub i etableringen af biogasanlæg i Danmark. Det vil gavne klimaet og sikre den enkelte landmand en ekstra omsætning i en økonomisk svær tid. Derfor vil vi bl.a. stille statsgaranti ved etablering af biogasanlæg, krav til alle større landbrug om at deres husdyrgødning skal bruges til biogas samt afsætte 100 mio. kr. i 2011 til en højere afregningspris. 7

8 Mere økologisk landbrug Omstillingen til økologi er for dyr i dag, og derfor bliver de gode tanker og intentioner desværre ikke altid til virkelighed. Derfor vil vi give 75 mio. kr. ekstra i omlægningsstøtte til økologi. Det vil først og fremmest gavne miljøet, men mere økologi vil også være med til at sikre, at kvaliteten i de danske fødevarer er helt i top. Det skal vi brande os selv på i udlandet og det vil sikre flere arbejdspladser på sigt. 3. Flere skal have en uddannelse Danmark kommer til at mangle uddannet arbejdskraft i fremtiden. Efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde i de kommende år, mens den vil stige efter uddannet arbejdskraft med op til personer. Der er altså behov for at øge det danske uddannelsesniveau markant. Hvis det ikke lykkedes, vil virksomhederne ikke kunne rekruttere den arbejdskraft, de har behov for, samtidig med at ledigheden blandt de ufaglærte vil stige voldsomt. Det vil samlet set medføre store samfundsmæssige tab. Løsningen på ubalancen er selvfølgelig mere uddannelse. Uddannelse skal sikre vækst og arbejdspladser til alle i fremtiden. Derfor skal vi især styrke folkeskolen, så alle børn lærer at læse og regne. Samtidig skal vi sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse og give ledige mulighed for uddannelse, så de ikke ender i langtidsledighed. De enkelte tiltag indfases løbende under en første regeringsperiode. I 2011 afsættes der 750 mio. kr. til folkeskolen og 600 mio. kr. til de øvrige uddannelsesområder. Samtidig annullerer vi regeringens kortsigtede og væksthæmmende besparelser på uddannelsesområdet i 2011 på i alt ca. 1 mia. kr. 3.1 Folkeskolen skal sikre en god uddannelsesstart Alt for mange elever forlader i dag folkeskolen uden at have de nødvendige færdigheder til at kunne fortsætte i uddannelsessystemet. Det er uacceptabelt både for den enkelte og for samfundet, og det skal der rettes op på. S og SF vil først og fremmest sikre en faglig stærk folkeskole, hvor alle elever lærer at læse og regne i de mindste klasser. Det gør vi bl.a. ved at sige, at der maksimalt må være 24 elever i hver klasse, ved at sikre to lærere eller undervisningsassistenter i fagene dansk og matematik i de mindste klasser og endelig ved at sikre tilbud om lektiehjælp til alle elever. Det tager tid før ændringer i folkeskolen får betydning for uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken. Derfor haster det med at komme i gang. Vi skal også sikre en moderne folkeskole. Det betyder bl.a. en folkeskole med et godt indeklima, så eleverne kan koncentrere sig i timerne. Og en folkeskole med opdaterede og tidssvarende undervisningsmaterialer, hvor IT er en endnu mere integreret del af folkeskoleelevernes hverdag end tilfældet er i dag. Endelig vil vi sikre en folkeskole, hvor alle børn trives, da det er forudsætningen for at børn kan lære noget. Men eleverne skal også have de undervisningstimer de har krav på, og det kræver, at antallet af aflyste timer minimeres. Endelig vil S og SF gerne se på måder at nytænke specialundervisningsområdet, så bl.a. flere børn kan rummes i de almindelige klasser, men det forudsætter gennemførelsen af vores øvrige forslag omkring flere lærere og mindre klassekvotienter. De enkelte tiltag til en mere faglig stærk folkeskole indfases løbende under en første regeringsperiode. I 2011 afsættes der i alt 750 mio. kr. til at styrke den danske folkeskole. 8

9 3.2 Ungdomsuddannelser til alle En ud af fire unge har 10 år efter de har forladt folkeskolen endnu ikke fået en ungdomsuddannelse. Det er alt, alt for mange. Andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse, falder. Kun 80 pct. af en årgang afslutter i dag en ungdomsuddannelse, og andelen har været faldende i de senere år. Dermed er der langt op til regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal afslutte en ungdomsuddannelse. S og SF vil sikre, at målsætningen nås i 2015 ved en styrket og meget målrettet indsats. En stor gruppe unge har svært ved at tage en ungdomsuddannelse på normale vilkår. Årsagen kan være manglen på faglige færdigheder men også sociale og personlige kompetencer. For denne gruppe vil vi indføre en mere fleksibel ungdomsuddannelse, hvor den enkelte er en del af et fagligt fællesskab, men samtidig kan deltage i et forløb, der er tilpasset den enkeltes behov. Og så skal vi selvfølgelig sikre en opfølgende uddannelsesplan for alle unge under 25 år. Samtidig skal vi styrke ungdomsuddannelserne, så vi får flere igennem uddannelserne og forhindrer de store frafald på især erhvervsskolerne. Her er det kun knapt halvdelen af eleverne, der fuldfører deres uddannelse. Det er alt, alt for lidt. Vi vil bl.a. styrke ungdomsuddannelserne generelt ved at øge voksenkontakten. Vi vil have mindre hold på ungdomsuddannelserne, afskaffe begrebet lærerfri timer og sikre obligatoriske lektiecaféer. Endelig skal vi selvfølgelig sikre os, at der er uddannelsesmuligheder for alle. Det betyder både, at der sikres bedre økonomi for uddannelsesinstitutionerne i yderområderne med et socialt og regionalt taxameter, så skolerne ikke er tvunget til at lukke ned pga. vigende elevtal. Men mest af alt betyder det, at de unge skal sikres en praktikplads, så det ikke er manglen på praktikpladser, der forhindrer den unge i at afslutte en uddannelse. S og SF ønsker bl.a. at stille krav til private virksomheder om praktikpladser ved offentlige udbud, og vi ønsker en ny udligningsordning kaldet CSR bidrag (Corporate Social Responsibility bidrag) til erstatning af den nuværende AER ordning. Den nye ordning skal styrke virksomhedernes økonomiske tilskyndelse til at oprette praktikpladser. Hvis det ikke lykkedes i tilstrækkelig grad stilles der skolepraktik til rådighed for de unge finansieret gennem CSR ordningen. 3.3 Ledige skal have nye uddannelsesmuligheder En stor del af de ufaglærte job, der er mistet under krisen, kommer ikke tilbage igen. Derfor skal de ufaglærte, der rammes af ledighed, have mulighed for at uddanne sig, så de har en reel mulighed for at sikre sig et nyt job. Alternativt ender de i langtidsledighed. Det rammer ikke bare den enkelte hårdt, men samfundsmæssigt er det også en stor udgift. I dag ser vi alt for meget nytteløs aktivering af de ledige. Enten fordi aktiveringen er værdiløs og ikke udvider de lediges kompetencer, eller fordi der gives unødig aktivering til ledige, der er på vej i nyt job eller pension. Det er spild af ressourcer og en hån mod de ledige. S og SF vil have en aktivering, der nytter. Der skal bruges ekstra ressourcer på at uddanne de ledige, så de selv står bedre rustet på arbejdsmarkedet, og så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. 3.4 Et kvalitetsløft på de videregående uddannelser Det skal være mere attraktivt at gennemføre en videregående uddannelse. Derfor skal kvaliteten på uddannelserne løftes. Der skal bl.a. være mere holdundervisning på uddannelserne og antallet af studerende pr. hold skal nedbringes. 9

10 Samtidig skal vi sikre nok med uddannelsespladser. Når vi ved, at vi får brug for uddannet arbejdskraft i fremtiden, er det fuldstændigt tåbeligt, at vi afviser så mange unge til de videregående uddannelser. Det rekord store afslag til mange unge i år skal bremses. 4. Ny og bedre velfærd Det danske velfærdssamfund er unikt og skal løbende forbedres. Det kræver både løbende effektiviseringer og fortsat vækst i det offentlige forbrug både til at sikre den nuværende service men også til en målrettet forbedring. Med den nulvækst regeringen og Dansk Folkeparti lægger op til i kommunerne i 2011, vil der hverken være råd til forbedringer eller mulighed for at udvikle velfærden. Det vil ikke engang være mulighed for at fastholde den nuværende service. Også sundhedsområdet står for skud. S og SF vil ikke alene sikre en ansvarlig økonomi i regioner og kommuner, der vil forhindre besparelser. Vi vil også sikre reelle forbedringer på de centrale velfærdsområder. Sådan styrker vi det danske velfærdssamfund og udvikler det til gavn for de fremtidige generationer. 4.1 Et bedre sundhedsvæsen for alle S og SF vil sikre et velfungerende offentligt sundhedsvæsen baseret på, at alle har lige ret og adgang til sundhedsydelser uanset sygdomsbillede, økonomi, ansættelsesforhold m.v. Det betyder bl.a., at vi vil afskaffe fradraget for sundhedsforsikringer. Til gengæld vil vi prioritere flere penge til nogle af de områder, der er blevet forsømt i de senere år. Det gælder især det medicinske område, livstruende sygdomme som kræft samt psykiatriområdet. Langt størstedelen af alle akutte indlæggelser handler om medicinske patienter, hvis eneste mulighed er de offentlige sygehuse. Her mødes de af forsømte og nedprioriterede afdelinger, hvor personalemangel og overbelægning er hverdagskost. Vi vil sikre flere ansatte og mere sammenhængende behandlingsforløb indenfor det medicinske område. Derudover er der behov for en styrket indsats på kræftområdet. Diagnoserne skal stilles hurtigere og bedre, behandlingerne skal være i verdensklasse og patienterne skal have ret til rehabilitering. S og SF vil i fællesskab fremlægge et forslag til Kræftplan. Endelig skal der sikres bedre behandlingstilbud indenfor psykiatrien. En styrkelse af den forebyggende indsats og midler til opfølgning, er nogle af de elementer, der skal opprioriteres indenfor psykiatri området. Især indenfor børn og ungepsykiatrien skal der sættes ekstra ressourcer ind. Der afsættes ekstra 800 mio.kr. til mere og bedre sundhed i Bedre velfærd i kommunerne Danskerne står overfor mindre kommunal velfærd, fordi der er dikteret nulvækst i det kommunale forbrug i Det vil betyde forringelser og nedskæringer, når den enkelte kommune i løbet af efteråret skal have budgetterne til at hænge sammen. Det vil det bl.a., fordi de flere ældre, stigende medicinudgifter og voksende udgifter til det sociale område vil betyde, at der skal spares tilsvarende indenfor andre områder bl.a. folkeskolen, børneområdet og ældreplejen. S og SF vil ikke beskære men forbedre den danske velfærd. Vi vil først og fremmest sikre os, at kommunerne kan fastholde et uændret serviceniveau, så det ikke er nødvendigt at skære ned på nogle områder for at få råd til stigende udgifter på andre områder. Det vil bl.a. give mulighed for en begrænsning af lukkedagene i daginstitutionerne og dermed sikre mere fleksibilitet for den enkelte familie, der i dag må tage fridage for at 10

11 dække lukkedagene ind. I øjeblikket ser vi, hvordan begrænset økonomi i kommunerne får antallet af lukkedage til at fortsætte med at stige. Derudover vil vi sikre en bedre og mere faglig folkeskole jf. afsnit 3.1. Samtidig skal vi sikre en mere forebyggende indsats i kommunerne. Det er ikke alene til gavn for den enkelte, der f.eks. rammes af en kronisk sygdom med lavere livskvalitet til følge, men også en stor samfundsmæssig gevinst, hvis vi kan forebygge nogle af de arbejdsskader og sygdomsforløb vi desværre ser i dag på arbejdsmarkedet. Vi skal forebygge problemerne og ikke blot betale dyrt for at løse dem, når de opstår. S og SF afsætter 1,25 mia. kr. for at fastholde et uændret serviceniveau i kommunerne. Samtidig afsættes der 750 mio. kr. til folkeskolen jf. afsnit 3.1 og 400 mio. kr. til den forebyggende indsats. I alt afsættes der 2,4 mia. kr. til en bedre velfærd i kommunerne i Ny velfærd Der er behov for klare forbedringer af velfærden. Men flere penge og bedre velfærd er ikke tilstrækkeligt, der er også behov for at sikre en fortsat udvikling af velfærden og den offentlige sektor. S og SF har med den økonomiske plan En Fair Løsning også fremlagt vores bud på nye rammevilkår og muligheder for en bedre styring i kommunerne. Vi vil sikre større handlefrihed, men forlanger samtidig, at kommunerne bruger den frihed til at fortsætte den nuværende effektiviseringsindsats som et led i at sikre tilstrækkeligt med midler til velfærd også til de kommende generationer. Vi foreslår bl.a.: Flerårige økonomiaftaler Vi vil sikre kommunerne større mulighed for at kunne disponere over deres penge over en længere årrække. De skal på linie med private virksomheder have mulighed for både at spare op til større disponeringer eller til at bruge lidt mere her og nu, hvis de mener, at det kan betale sig i kraft af lavere udgifter de kommende år. Vi vil med andre ord etablere et samarbejde mellem kommunerne og regeringen, der er baseret på flerårige økonomiaftaler. Låneadgang til rentable investeringer Indenfor energiområdet er det helt oplagt at foretage investeringer, der giver energibesparelser i årene fremover, men det er det f.eks. også indenfor velfærdsteknologien. Større investeringer i velfærdsteknologi kan ikke bare sikre besparelser her og nu og i fremtiden, men også sikre klare fordele for de ældre og handicappede bl.a. mere selvbestemmelse og mulighed for at klare sig selv i eget hjem lidt længere. Mulighed for tilkøbsydelser Vi vil også give kommunerne mulighed for at tilbyde deres borgere køb af ekstra ydelser. Hvis Fru Hansen ønsker en ekstra hovedrengøring op til jul eller hjælp til det praktiske ved en rund fødselsdag, skal hun selvfølgelig have den mulighed i sin kommune. På den måde kan hun få hjælp fra personer, hun kender i forvejen fra hjemmeplejen, og er ikke tvunget til at skulle tilkøbe denne ydelse af en anden leverandør, hvis hun ikke er tryg ved det. Den mulighed har hun ikke i dag. Det skal der laves om på. Alt andet er helt urimeligt. Ingen tvungen udbud Mere handlefrihed handler også om at lægge så få restriktive krav nedover kommunernes drift som muligt. Derfor vil vi afskaffe det tvungne udbud i kommunerne. Den enkelte kommunalbestyrelse 11

12 skal kunne tilrettelægge sin egen udbudspolitik og ikke være bundet at stramme restriktioner, sådan som tilfældet er i dag. 5. Øvrige initiativer Udover en målrettet indsats for at sætte gang i væksten, en målrettet indsats for at sikre mere og bedre uddannelse samt en forbedring af og udvikling af den danske velfærd har S og SF også andre indsatsområder og tiltag, vi ønsker at gennemføre i Uligheden skal mindskes Efter ni års borgerlig politik er uligheden i Danmark øget markant. Der er blevet indført lave ydelser og opstramninger for de svageste i samfundet, mens de rigeste har fået skattelettelser. Uligheden i det danske samfund skal stoppes. Samtidig skal vi selvfølgelig også bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for ulandene. Vi vil: Afskaffe de lave kontanthjælpsydelser Ydelserne medfører mere ulighed og fattigdom i det danske samfund. Det vil vi ikke bidrage til. Starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450 timers reglen vil derfor blive afskaffet med en ny regering, så alle på de lave ydelser fremover vil være berettiget til at modtage almindelig kontanthjælp. De lave ydelser blev indført i den tro, at de ville motivere modtagerne af ydelserne til at finde et arbejde. Fakta er dog, at det er de mest marginaliserede grupper i samfundet, der har allersværest ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, der i dag får de lave ydelser. Derfor medvirker den økonomiske pisk blot til en endnu større marginalisering. For børnene i familierne betyder det, at de f.eks. ikke kan deltage i fritidsaktiviteter på linie med deres jævnaldrende. Det er helt urimeligt. Afskaffelsen af de lave ydelser koster 560 mio. kr. Ingen varighedsbegrænsning på sygedagpenge I dag kan længerevarende sygdomsforløb ikke bare have helbredsmæssige men også store økonomiske konsekvenser. Det kan det, fordi man mister retten til sygedagpenge, hvis man har været syg i mere end 52 uger og ikke falder under en af reglerne for forlængelser. Herefter er man som syg henvist til kontanthjælp eller en evt. ægtefælles indkomst, indtil ens fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet er afklaret. S og SF ønsker at ophæve varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge. Til gavn for den enkelte syge, der uden at tænke på økonomi kan komme sig over sin sygdom. En afskaffelse af varighedsbegrænsningen vil desuden medføre en administrativ besparelse for kommunerne svarende til de ressourcer, de anvender på at beregne varigheden af de udbetalte dagpenge m.v. Samlet set forventes en ophævelse at koste 200 mio. kr. Klimabistand Ikke alene vil regeringen beskære ulandsbistanden kraftigt, den har også taget en del af den samlede ulandsbistand og brugt den til klimabistand på trods af løftet om det modsatte. Det er ikke rimeligt. Klimaproblemerne er skabt af de rige lande, herunder Danmark, og det er derfor kun rimeligt, at de rige lande betaler for de skader, den globale opvarmning skaber i ulandene. Derfor bør klimabistand ikke tælle med i ulandbistanden. 12

13 S og SF vil først og fremmest annullere de besparelser i ulandsbistanden, som regeringen har gennemført i henhold til genopretningsaftalen. Det svarer til 200 mio. kr. i Samtidig vil vi bruge 200 mio. kr. ekstra på en bedre klimaindsats i ulandene. 5.2 Fremtidssikring af naturen De danske naturarealer skal øges. Vi vil gøre en målrettet og seriøs indsats for at sikre en bedre natur også for de kommende generationer. Det betyder øget opkøb af jord, flere investeringer og samtidig større driftsudgifter. Der afsættes 500 mio. kr. til finansiering af en større naturplan. 5.3 Nedrivningspulje til yderområderne Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. til at sikre bymiljøet i yderområderne. Puljen afsættes for at kommunerne kan få tilskud til opkøb af private ejendomme m.v. med henblik på nedrivning eller renovering. 5.4 Reservepulje Både S og SF har mange andre forslag til forbedringer af finansloven for Bl.a. vil vi styrke kulturen, trafiksikkerheden, kriminalitetsbekæmpelsen, sikre bedre støtte til voldsofre, styrke indsatsen i forhold til udsatte gruppe m.v. For at kunne finansiere de ekstra forslag, der vil komme, afsætter vi penge til en række af de forslag, der vil blive fremlagt i året. Puljen sætter dermed en samlet ramme for de forslag, der yderligere måtte komme fra de to partier. Der afsættes i alt 800 mio. kr. til en reservepulje 6. Finansiering Det øgede offentlige forbrug finansieres på følgende måde: Færre konsulenter i staten Mindre brug af private konsulenter i staten. Staten bruger årligt mellem 3 og 4 mia. kr. på køb af ekstern konsulentbistand. I flere tilfælde er det velbegrundet men omfanget er samtidig så stort, at det bør begrænses. S og SF foreslår, at der spares 1,0 mia. kr. årligt på køb af konsulentydelser. Prioriteringer på medicin og sundhedsområdet S og SF har fremlagt forslag til prioriteringer for 1,2 mia. kr. Det drejer sig bl.a. om liberalisering af salg af sygehusmedicin, mere fair konkurrence mellem offentlige og private sygehuse samt en længere periode før behandlingsgarantien træder i kraft for ikke livstruende sygdomme. Begrænsning af uddannelsesinstitutionernes annoncering De danske uddannelsesinstitutioners annoncering har nået et omfang, der langt overskrider reel oplysning og vejledning. Det er meningsløst, når offentlige uddannelsesinstitutioner konkurrerer mod hinanden gennem annoncering. En kraftig begrænsning af annonceringsudgifterne vil kunne spare staten for 400 mio. kr. Annullering af landbrugsskattelettelse Regeringen vil bruge 500 mio. kr. i 2011 på at sænke jordskatterne for landbruget. Det er passiv støtte og totalt ineffektivt. Landbruget får i forvejen mange milliarder i passiv støtte, og det forhindrer ikke kriser i landbruget. Vi vil hellere give en aktiv støtte til de landmænd, der tør og vil udvikle deres erhverv. 13

14 Øget passagerafgift Flytrafikken yder et væsentligt bidrag til CO2 udledningen. Samtidig er priserne på at flyve gennem de seneste år faldet betydeligt, hvilket trækker i retning af stigende flytrafik. For at øge tilskyndelsen til at anvende andre transportformer indføres en klima afgift på flytransport fra danske lufthavne. Afgiften fastsættes til 75 kr. pr. flybillet. En klimaafgift på flytrafik giver et provenu på 700 mio. kr. Arbejdsskadeafgift For at give virksomheder et incitament til at bidrage til en forebyggelse af arbejdsulykker indføres en arbejdsskadeafgift, som en årlig afgift, der opkræves af forsikringsselskaber m.v. Afgiften fastlægges, så den sikrer en provenu på 500 mio. kr. Afskaf fradragsretten for sundhedsforsikringer Private sundhedsforsikringer på arbejdspladserne breder sig. Det betyder, at staten hvert år mister skatteindtægter. Sundhedsforsikringer betalt af arbejdsgiveren kan nemlig trækkes fra i skat. Det mener vi ikke er rimeligt. Forsikringerne skaber en øget ulighed, fordi det langt fra er alle, der har adgang til disse forsikringer. Staten skal ikke være med til at finansiere en øget ulighed. Derfor vil S SF have fradraget fjernet. Skattefradraget for sundhedsforsikringer skønnes i 2011 at ville koste statskassen mindst 700 mio. kr. Øget lønsumsafgift Finansielle virksomheder betaler i dag lønsumsafgift i stedet for moms. Lønsumsafgiften er hævet lidt i skattereformen, men er fortsat langt fra den moms, der betales i andre brancher. S SF vil hæve afgiften med i alt 2 mia. kr. De fleste banker har overskud igen, og derfor er det fuldt ud acceptabelt at øge den nuværende lønsumsafgift. Vi starter med 750 mio. kr. i Brug af den frivillige modulation Der anvendes 500 mio. kr. af den frivillige modulation af EU s landbrugsstøtte. Midlerne øremærkes en forbedret naturindsats. Omlægning af erhvervsstøtten S SF vil rydde op i erhvervsstøtten og målrette den mere bevidst. Efter et regeringsskifte vil al ny erhvervsstøtte tilsættes en udløbsdato. Oprydningen i erhvervsstøtten skal give et overskud på mindst 2,2 mia. kr., som vil gå direkte tilbage til erhvervslivet gennem et klimafradrag og målrettede vækstinitiativer. I 2011 skal omlægningen sikre 500 mio. kr. Loft over pensionsindbetalinger Som en del af regeringens skattereform indførte regeringen et loft på kr. ved indbetalinger på ratepensioner. S og SF ønsker, at også pensioner med livslange ydelser skal være omfattet af loftet. Det sikrer en ekstra indtægt for staten på 6,7 mia. kr. i Den generelle reserve Regeringen har afsat en reserve på 1,5 mia. kr. i deres finanslovsforslag. Vi bruger reserven til vores forslag og prioriteringer. 14

15 Bilag 1. En Fair Løsning og EU s henstilling om konsolidering af budgetunderskuddet EU vedtog i juli 2010 en henstilling til Danmark om at reducere det offentlige budgetunderskud til under 3 pct. af BNP senest i I henstillingen ligger endvidere, at Danmark skal stramme den økonomiske politik den strukturelle saldo svarende til i gennemsnit 0,5 pct. af BNP pr. år fra 2011 til Finansministeriet har opgjort dette krav til 24 mia. kr. VKO mener, at de med vedtagelsen af Genopretningsplanen har levet op til henstillingen. Det forudsætter selvsagt, at det lykkes regeringen i 3 år at holde nulvækst i bl.a. de kommunale budgetter. S SF s økonomiske politik lever fuldt ud op til EU henstillingen om at stramme den økonomiske politik med i alt 24 mia. kr. i En Fair Løsning indeholder finansieringselementer på netto 48,5 mia. kr. I En Fair Løsning havde S SF ikke taget stilling til den præcise indfasning af de enkelte elementer, men som det er vist i bilagstabel 1 kan En Fair Løsning indfases, så den økonomiske politik strammes med i alt 24 mia. kr. frem til Det er vel at mærke uden, at der indregnes et provenu fra de resultater af de forestående trepartsaftaler, der måtte have virkning i Bilagstabel 1: Indfasning af En Fair Løsning, mia. kr., Skat og tilskud mv. i Fair Forandring 11,65 21,2 31,5 1.1 Fremrykning af provenu fra pensionsloft 6,5 6,5 6,5 1.2 Topskattelettelse udskydes 1,8 1,9 2,0 1.3 Øvrige personskatter 0,9 2,4 2,6 1.4 Afgifter 1,2 6,3 10,2 1.5 Aktieomsætning, skattespekulation, erhverv mv. 1,25 4,1 10,2 2. Offentligt forbrug 4,6 11,6 18,5 2.1 Bruttovækst. 7,5 15,0 22,5 2.2 Besparelser (medicin, konsulenter mv.) 2,6 3,4 4,0 3. Offentlige investeringer 7,0 0,5 0,5 3.1 Fremrykning af investeringer 10,0 0,0 0, Heraf finansieret af andre 3,0 3.2 Grøn trafik 0,5 0,5 4. Lavere takster i kollektiv trafik, rabat på særlig 2,0 2,0 miljøvenlige biler etc. 5. Modregning af konsolidering ved nulvækst jf. offentligt forbrug i pkt.2.1 4,9 9,8 13,5 Stramning af strukturel saldo (1. 4.) 5,0 16,9 24,1 Kilde: S SF og Økonomisk Redegørelse, august Note: Uden indregning af reformer og evt. tilbagerulning af fremrykkede offentlige investeringer. I fremrykningen af offentlige investeringer er indregnet anvendelse af Landsbyggefondenes midler til renovering. 15

16 Da den økonomiske situation fortsat er yderst usikker mener S SF, at regeringen strammer den økonomiske politik alt for voldsomt i I konsekvens heraf ønsker S SF fortsat at fremrykke investeringer for 10 mia. kr. i Det medfører selvsagt, at den økonomiske politik kun strammes beskedent i Herefter vil den økonomiske politik kunne strammes med op til 24 mia. kr. i 2013 som efterlevelse af EUhenstillingen tilsiger. Det betyder også, at det faktiske underskud kommer under 3 pct. senest i 2013, og at gældsafviklingen kommer til at foregå i cirka samme takt som i regeringens plan. S SF har accepteret elementer i VKO s genopretningspakke for ca. 7 mia. Det betyder sammen med ovenstående indfasning af En Fair Løsning at den økonomiske politik samlet strammes med 31 mia. kr. frem til Da efterlevelsen af EU henstillingen kun kræver en stramning på 24 mia. kr. frem til 2013 giver accepten af elementer fra regeringens genopretningspakke mulighed for også at indfase elementer fra En Fair Løsning, der slækker den økonomiske politik med i alt ca. 7 mia. kr. frem til I bilagstabel 2 nedenfor er derfor vist, hvilke elementer i En Fair Løsning, der kan fremrykkes som konsekvens af de accepterede elementer i regeringens genopretningsplan. Det drejer sig om: Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med kr. Forhøjelse af pensionstillægget med kr. Den resterende forhøjelse gennemføres i 2014, hvorefter tillægget er forhøjet med i alt kr. Forhøjelse af øvrige overførselsindkomster med kr. Bilagstabel 2: Accepterede elementer fra genopretningspakken og indfasningen af En Fair Løsning, mia. kr Accepterede elementer i genopretningspakken 2,4 5,5 6,9 1.1 Ikke regulering af skattegrænser 2,1 4,2 6,6 1.2 IØ og IFU 0,2 0,2 0,2 1.3 Leasingbil, tilskud til høreapparater samt markedsrente ved 0,1 0,1 0,1 indefrysning af ejendomsskat 2. Hurtigere indfasning af øvrige elementer fra Fair Løsning 0,0 3,7 6,9 2.1 Beskæftigelsesfradrag 0,0 2,6 4,8 2.2 Pensionstillæg til folke og førtidspensionister 0,0 0,7 1,3 2.3 Højere overførsler til øvrige 0,0 0,4 0,8 Anm.: Udskydelsen af forhøjelsen af topskattegrænsen indgår i forvejen i En Fair Løsning, og indregnes derfor ikke her. 16

17 Bilag 2 Tabel 1: Besparelser som afvises af S SF, mio. kr., 2011 Mio. kr. Udviklingsbistand fastholdes på 2010 niveau 200 Børnefamilier (lavere børnefamilieydelse og kunstig befrugtning) 550 Integration (gebyrer på tolkebistand) 62 Arbejdsmarked (tabt arbejdsfortj., arbejdsmiljø, revalidering mv.) 181 Forskning og uddannelse (kommunal momsfond, tilskud til frie grundskoler, efterskoler og folkehøjskoler, produktionsskoler, skolepraktikydelse og produktionsskoleydelse, deltagerbetaling for videregående uddannelse mv.) Kultur 50 Regionernes drift (ekskl. sundhed) 12 Loft over fradrag for faglige kontingenter I alt Kilde: Budgetredegørelsen, FM, august

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Ungeudspil fra S og SF DE UNGE SKAL MED. Fra uddannelse til arbejde og vækst

Ungeudspil fra S og SF DE UNGE SKAL MED. Fra uddannelse til arbejde og vækst Ungeudspil fra S og SF DE UNGE SKAL MED Fra uddannelse til arbejde og vækst 1 Hvis Danmark skal fremtidssikres, skal vi ikke fokusere på afskaffelse af efterlønnen, men på hvordan vi skaffer uddannelse

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Prioritering af sundhedsvæsen og forebyggelse

Prioritering af sundhedsvæsen og forebyggelse Emne: Statens økonomi Område: Stat Udgivet: 21-11-2011 Redigeret: 01-12-2011 Social dumping og arbejdsklausuler ved udbud Aftaleparterne er enige om at fremme brugen af arbejdsklausuler og sociale klausuler

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 1. 39 mia. kr. mere til offentligt forbrug frem mod 2020 2. Løft i offentlig beskæftigelse med regeringens politik 3. Fordeling af 39 mia. kr. i 2016-2020 på prioritetsområder

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst 11-0770 - JKRO - 23.08.2011 Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 8820 FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst Regeringens nye vækstplan indeholder en række positive elementer om

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Maj 2015 Jobbonus for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Forslagets indhold Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får mulighed for jobbonus på op til 9.000

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

DF og Finansloven 2011

DF og Finansloven 2011 DF og Finansloven 2011 INDLEDNING Finanslovsforslaget for 2011 er primært en implementering af aftaler herunder genopretningspakken som regeringen og Dansk Folkeparti tidligere har indgået aftaler om.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Vigtig sminke af den offentlige saldo

Vigtig sminke af den offentlige saldo Vigtig sminke af den offentlige saldo Vi har fået de første indikationer på, at den fremrykkede skat på kapi- talpensioner er begyndt at rulle ind i statskassen. Og omlægningerne ser allerede nu ud til

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Bilag indhold: Udvikling i kontanthjælpsydelsens økonomiske størrelse fra 2000 til 2012. Folkeparti om genopretning af dansk økonomi

Bilag indhold: Udvikling i kontanthjælpsydelsens økonomiske størrelse fra 2000 til 2012. Folkeparti om genopretning af dansk økonomi Bilag indhold: Bilag nr. 1. Udvikling i kontanthjælpsydelsens økonomiske størrelse fra 2000 til 2012. Bilag nr. 2.. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi Bilag nr.

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Danmark på sikker vej. Plan for et stærkere fællesskab

Danmark på sikker vej. Plan for et stærkere fællesskab Danmark på sikker vej Plan for et stærkere fællesskab Maj 2015 Danmark på sikker vej Plan for et stærkere fællesskab Maj 2015 Danmark på sikker vej - plan for et stærkere fællesskab Nyt kapitel Vi vil

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere