Niveau 1. - Ingen eller lidt erfaring med alkohol. Niveau 1

Transkript

1 - Ingen eller lidt erfaring med alkohol

2 ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Niveau 1 Niveau 1 At træffe valg Ansvar Virkning af alkohol Venskab Styrk din selvtillid Mod til at sige nej Alkoholdialog.dk dk Alkoholdialog.dk 29

3 At træffe valg Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: Arbejdsmetode: 45 minutter. Kopiér et klassesæt af elevarkene. Øvelsen har til formål at få eleverne til at reflektere over nogle af de beslutninger, de står overfor i deres hverdag. Personlige overvejelser. Gruppediskussion. INDLEDNING Nogle af hverdagens mange valg træffer vi alene, men ofte har andre mennesker eller medier indflydelse på vores valg og beslutninger. Denne øvelse går ud på, at eleverne skal gennemtænke nogle almindelige beslutninger og overveje, hvad der har påvirket deres valg, samt hvad de føler, når beslutningen er truffet. GENNEMFØRELSE TRIN 1 A. Fortæl, at eleverne under denne øvelse skal tænke over og diskutere beslutninger, som træffes i dagligdagen, og hvordan og hvor meget omgivelserne påvirker vores handlinger. B. Uddel elevark 3 og bed eleverne om at udfylde det hver for sig. C. Derefter skal eleverne i grupper sammenligne deres svar og diskutere de forskellige beslutninger, den dertilhørende stillingtagen og følelserne omkring beslutningerne. D. Diskutér derefter elevernes svar i hele klassen. Notér de punkter ned, som kommer frem under diskussionen. D. Afslut med at diskutere følgende spørgsmål: Giv eksempler på beslutninger, som du synes, dine forældre skal tage for dig, og de beslutninger, de ikke skal tage for dig! I hvilke situationer er det en fordel/ulempe, at andre har indflydelse? Hvad gør du for at undgå at blive påvirket af andre, når du skal tage en beslutning? Er det nemt at tage en beslutning uden at lade sig påvirke af andre? Ved hvilke beslutninger synes du, det er godt at lytte til andre? Hvem påvirker dine beslutninger mest? Diskutér forskellige eksempler på personer og beslutninger. Alkoholdialog.dk 30

4 TRIN 2 A. Skriv ordet Gruppepres på tavlen, og diskutér med eleverne, hvad de forstår ved ordet. Skriv det, der kommer frem, på tavlen. B. Diskutér derefter følgende spørgsmål i hele klassen: Har du selv erfaring med gruppepres? Er der nogen forskel på mobning og gruppepres? C. Bed eleverne arbejde med spørgsmålene på elevark 4 i grupper. Første opgave: Grupperne skal i fællesskab komme frem til tre eksempler på positivt gruppepres. Anden opgave: Grupperne skal ud fra en case i elevarket diskutere, hvordan man kan modstå negativt gruppepres. D. Bed de forskellige grupper præsentere deres svar og diskutere svarene med hele klassen. E. Afslut timen med at diskutere følgende spørgsmål i hele klassen: Hvad har du lært under øvelsen? Hvordan vil du tænke og handle, hvis der opstår lignende situationer i fremtiden? Hvad er de mest almindelige situationer, hvor der opstår gruppepres? Hvordan kan vi sammen undgå negativt gruppepres? (fx alle har ret til at mene og gøre, hvad de vil). Alkoholdialog.dk 31

5 ELEVARK 3 At træffe valg Tænk tilbage på situationer fra dit eget liv. Hvem havde indflydelse på situationen? Forskellige situationer Hvem har indflydelse? Hvordan føler du dig? Hvor tidligt du skal i seng Fx forældre, skolen Fx irriteret, sur Om du må sove hos en kammerat Hvor I skal hen på ferie Hvor sent du må være ude om aftenen Om du skal med på familiebesøg Hvilket tøj, du går i Om du skal gå til sport Hvordan dit værelse skal se ud Hvad du skal spise Hvem du er sammen med Dine forslag: Dine forslag: Alkoholdialog.dk 32

6 ELEVARK 3 At træffe valg I skal i grupper arbejde med følgende to opgaver og derefter diskutere dem sammen med de andre i klassen. OPGAVE 1 Giv tre eksempler på positivt gruppepres og begrund jeres svar OPGAVE 2 I har fået tidligt fri i dag, og du er gået med tre fra klassen ned i supermarkedet. Da I står og kigger på, hvad I skal have, er der en, der foreslår, at I ser hvem der modigst og tør tage noget slik uden at betale. Stemningen er høj, og humøret er i top. To af de andre har allerede taget noget. Egentlig har du ikke lyst til at være med, med samtidig vil du heller ikke ødelægge stemningen og hvad hvis de andre synes, du er kedelig, hvis du siger fra? Samtidig er det jo at stjæle, hvis du gør det... Hvad gør du? Prøv at blive enige om et svar i gruppen. Du lader som ingenting og følger med gruppen hen til kassen med nagende skræk for, at I bliver opdaget. Du lister dig lige så stille væk fra de andre og går ud af butikken. Næste dag siger du, at du blev væk fra dem. Du siger, at du ikke vil være med til at stjæle og går. Du siger, at du ikke vil være med til at stjæle og prøver at overbevise de andre om, at de heller ikke skal. Du tager noget slik, gemmer det i lommen og går med de andre ud af butikken med dårlig samvittighed og frygt for at blive opdaget. Du gør noget andet. Alkoholdialog.dk 33

7 Ansvar Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: 45 minutter. Eventuelt overhead. Formål: Øvelsens formål er, at eleverne forholder sig til begreberne holdning, ansvar og respekt i forhold til, hvorfor voksne og unge vælger at begynde eller ikke at Forskellige situationer Hvem begynde har indflydelse? at drikke alkohol. Hvordan føler du dig? Arbejdsmetode: INDLEDNING Diskussion i plenum. Diskussion i grupper. Forumspil. Hvorfor vælger vi at drikke eller ikke at drikke alkohol? Mange af os har måske ikke overvejet vores valg nærmere. Gennem begreberne holdning, respekt og ansvar får eleverne lejlighed til at reflektere over deres valg og bliver på den måde rustet til at tage mere bevidst stilling til deres evt. kommende alkoholforbrug. GENNEMFØRELSE TRIN 1: HVAD BETYDER HOLDNING, ANSVAR OG RESPEKT FOR DIG? A. Skriv ordet holdning på tavlen. Lav en brainstorm med eleverne om, hvilke ord de kommer i tanke om, når de ser ordet på tavlen. Det kan gøres ved at tegne streger fra ordet ud til de bud, eleverne kommer med. Alle ord skal skrives op, intet er rigtigt eller forkert. Derfor må eleverne heller ikke kommentere de andres bud, når de bliver sagt højt. Diskutér derefter med eleverne: Hvad er en holdning? Hvorfor er det så vigtigt med en positiv holdning? Giv eksempler på kendte med en positiv livsindstilling. Giv eksempler på en negativ holdning. Giv eksempler på kendte med en negativ livsindstilling. B. Diskutér begrebet ansvar i hele klassen: Er du ansvarlig for noget, fx derhjemme eller i klasseværelset? Er der pligter forbundet med det ansvar, du har? (Fx sengen skal være pænt redt hver morgen, tavlen i klassen skal være ren osv.) Hvilket ansvar har du over for dig selv? (Fx sundhed, skole, sportshold osv.) Alkoholdialog.dk 34

8 C. Diskutér begrebet respekt i hele klassen: Fire hjørner: 1. Mærketøj giver respekt. 2. Gode karakterer giver respekt. 3. Alder giver respekt. 4. Åbent hjørne... Bed eleverne om at sætte kryds på et stykke papir for det hjørne, de vælger, inden de rejser sig. Når alle har sat kryds på et stykke papir (uden at kigge hos sidemanden) går eleverne hen til det hjørne, som passer bedst til deres holdning. Fra hjørnerne kan eleverne diskutere med de andre hjørner, hvorfor de står, hvor de gør. Til sidst kan man spørge klassen, om der er nogen, der har lyst til at skifte hjørne efter at have hørt på de andres argumenter. Gennemfør derefter øvelsen Den varme stol. Eleverne placerer deres stole i en cirkel. Der skal være en stol tilovers i kredsen. Læreren læser de nedenstående udtryk op, og hvis eleverne er enige, skal de flytte sig og bytte plads. Er de uenige i udsagnet, bliver de siddende. Det er meningen, at alle skal være aktive i løbet af øvelsen. Hvis nogen elever virker usikre eller passive, så vend udsagnet om, så de tvinges til at være aktive. Det giver respekt at have tøj af et bestemt mærke på. Respekt handler om frygt. Jeg har respekt for dygtige klassekammerater. Respekt handler om magt. Man får respekt, hvis man drikker alkohol. Respekt er negativt. Man får respekt, hvis man ryger. Det giver respekt at være hjælpsom. TRIN 2: HVORFOR GØR VI AF OG TIL NOGET, VI IKKE MÅ? A. Bed eleverne i små grupper svare på følgende to spørgsmål: Giv grunde til, at I gør noget, I ikke må (det kan fx være: Spænding, at løbe risici, afprøve grænser, være sej, gruppepres, nysgerrighed osv.) Giv eksempler på, hvorfor I vælger at lade være med at gøre noget, I ikke må (det kan fx være frygt, opdagelse, gruppepres, respekt, ansvar osv.) B. Lad grupperne eventuelt dramatisere to situationer, hvor personerne stilles over for valg. Efter hver dramatisering diskuterer I forløbet ud fra hvilke valg, handlinger og konsekvenser, situationen indeholdt: Hvad skete der i scenen? Var der tegn på, at nogen havde en holdning i scenen? Hvem og hvordan? Hvis personerne i stykket skulle have mere respekt for sig selv og andre, hvordan ville scenen så se ud? Var der nogen, der tog/ikke tog ansvar for deres handlinger? Hvorfor træffer man de valg? Hvad bliver handlingen? Hvad bliver konsekvenserne? Var det det værd? Alkoholdialog.dk 35

9 TRIN 3, AFSLUTTENDE SPØRGSMÅL: Hvem bliver du mest påvirket af, når du gør noget, du ikke må? Hvorfor tror du, nogle unge drikker alkohol, selvom de ikke må? Hvorfor tror du, at nogle unge vælger at lade være at drikke alkohol? Hvad skal der til, for at du respekterer nogen? AT VÆRE UNG I DAG Vi lever i et samfund med et væld af muligheder for forskellig livsførelse. Dette er en konsekvens af samfundsudviklingen, og i takt med at de mange muligheder er opstået, er de faste pejlemærker, som tidligere generationer kunne støtte sig til, forsvundet. Tidligere var vi bundet af de forventninger, som blandt andet familien, staten og kirken havde til os. I dag er det i høj grad op til os selv at forme vores eget liv. Mange unge oplever, at de kan definere en familie, som de vil, at de kan sammensætte deres uddannelse på kryds og tværs og vælge, hvad de vil arbejde med, og endda hvor i verden, de vil gøre det. De stærke unge formår at få det bedste ud af de mange muligheder. De kan bevæge sig som nomader fra det ene tilbud til det andet og skaber deres eget liv ud fra de utallige muligheder, som det moderne samfund har skabt. Men de svagere unge kan have sværere ved at navigere mellem de mange tilbud og risikerer derfor at bukke under og mistrives. Valgmulighederne synes af forskellige grunde alligevel ikke opnåelige for disse svage unge. KRAV OG FORVENTNINGER I dag skal vi helst opnå succes med det samme. Og da vi mener, at det er os selv, der skaber vores succes, bliver det også vores egen skyld, hvis vi ikke lever op til idealerne. De unge skal skabe sig selv og forsøge at leve op til idealer om at være smuk, succesfuld og populær. Som ung kan det være en krævende og kaotisk tid med mange omstillinger og udfordringer. CeFU Center for Ungdomsforskning. cefu.dk Alkoholdialog.dk 36

10 Virkning af alkohol Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: minutter. Kopiér et klassesæt af elevarkene. Sørg for, at der er adgang til internettet. Formålet med øvelsen er, at eleverne får viden om, hvordan alkohol påvirker helbredet, og hvilken kortsigtet virkning alkohol har på kroppens organer og funktioner. Arbejdsmetode: INDLEDNING Læseøvelse. Gruppeøvelse. Øvelsen går ud på, at eleverne parvis arbejder med et antal opgaver, som behandler alkohols kortsigtede påvirkning af kroppen. Virkningen af alkoholen afhænger af mange forskellige faktorer køn, højde, vægt og om man har spist noget. Da unges hjerner ikke er færdigudviklede før i 20-års alderen, kan unge ikke håndtere alkohols virkning på samme måde, som en voksen kan. GENNEMFØRELSE TRIN 1 A. Start med at fortælle eleverne, at I skal tale om, hvordan kroppen på kort sigt bliver påvirket af alkohol. B. Bed eleverne om to og to at læse første elevark (elevark 4) igennem og gennemføre øvelsen. Eleverne kan bruge internettet til at søge mere information om emnet. C. Diskutér følgende spørgsmål i hele klassen: TRIN 2 Hvad har du lært af denne øvelse? Har du fundet ud af noget nyt? Lad eleverne blive ved at arbejde to og to, og bed dem lave opgaverne på det andet elevark. Eleverne skal have adgang til internettet for at løse opgaven. Afslut øvelsen med at diskutere følgende spørgsmål i hele klassen: Vi diskuterede de kortsigtede virkninger på kroppen, men kan I komme på nogle flere? Alkoholdialog.dk 37

11 GÅ VIDERE Vis videoklippet på dr.dk/dr2: Viden Om - Ædru hjerneskade, 9. december 2008 Se hvor lidt alkohol, der skal til for at blive påvirket, på promilleberegneren: ungekontakten.com/paakanten Udvid øvelsen ved at lade eleverne lave plakater, som fortæller om de farer og konsekvenser, I har arbejdet med tidligere under øvelsen. Se mere på 1421.dk, altomalkohol.dk og Rusmidlernes biologi, Sundhedsstyrelsen SVAR PÅ ELEVARK Hjerne Snøvlet tale Svært at holde balancen Manglende selvkontrol Sløret syn Langsom reaktionsevne Formindsket dømmekraft Nyrer Lever Hjerte Større tissetrang Udtørret hud Dehydrering/udtørring, som giver tømmermænd* Mindre energi og udholdenhed fx ved sport** Fedtlever, skrumpelever Risiko for et hjertetilfælde Forhøjet blodtryk Mavesæk Kvalme, opkast Diarré * Nyrer: Alkohol øger væskeudskillelsen i kroppen. Hvis leveren ikke fungerer, må affaldsprodukterne udskilles via urinen, hvilket slider på nyerne. ** Alkohol nedsætter leverens evne til at danne glukose, der giver energi og udholdenhed. Alkoholdialog.dk 38

12 ELEVARK 4 Virkning af alkohol Det særlige ved alkohol er, at stoffet kan blandes med både fedt og vand, og da det samtidig er et meget lille molekyle, kan alkohol trænge ind i alle kroppens celler. Derfor påvirker alkohol alle kroppens organer. Når man drikker alkohol, transporteres den via spiserøret til mavesækken. Med blodet føres det til leveren, der nedbryder en del af alkoholen. Det alkohol, der ikke i første omgang nedbrydes i leveren, føres med blodet rundt til kroppen øvrige organer, bl.a. hjernen. Hver gang blodet på ny passerer leveren, vil en del af alkoholen nedbrydes. Alkohol er en væske, der fordeler sig i kroppens væsker. Mænd har mere kropsvæske end kvinder, da deres muskler er større, og de har mindre fedtvæv. Muskler indeholder ca. 80 % vand, mens fedtvæv kun indeholder %. Derfor har kvinder ikke så meget væske at fordele alkoholen i. HVORDAN MÅLER MAN ALKOHOL I KROPPEN? Promillen måles i gram alkohol i blodet. En promille på 1,0 betyder, at en tusindedel af blodet i kroppen er ren alkohol. Promillens størrelse afhænger af bl.a.: Mand/kvinde: Kvinder har forholdsmæssigt mere fedt = mindre kropsvand end mænd. Vægt: En stor person indeholder mere vand end en mindre. Mavesækkens indhold: Mad giver mavesækken og leveren tid til at nedbryde alkoholen. Leverens forbrændingsevne. Alkoholdialog.dk 39

13 ELEVARK 4 HVORDAN KOMMER ALKOHOLEN UD AF KROPPEN? Lever: Ca. 90 % af alkoholen bliver nedbrudt af leveren. Nyrer: 2-4 % udskilles med urinen. Svedkirtler: 2-6 % bliver svedt ud. Lunger: 2-4 % bliver åndet ud. Mundhule: 1-2 % bliver udskilt sammen med spyttet. Forbrænding af alkohol foregår ved en konstant hastighed og kan ikke fremskyndes ved hjælp af gamle husråd. Kaffe, dans, kolde bade osv. sætter ikke forbrændingen i vejret! Forbrændingsprocessen starter først op til en time efter, at man har drukket. Som grundregel kan man sige, at for hvert 10 kilo en person vejer, kan leveren forbrænde 1,15 gram ren alkohol pr. time. Det vil derfor tage en person, der vejer 70 kg, ca. 1½ time at forbrænde en genstand = en øl / et glas vin / et stort glas spiritus (12 gram alkohol). GENSTANDE En genstand er defineret som en almindelig øl, der svarer til 12 gram alkohol. Størrelsen af en genstand varierer fra land til land. Drikkevarer 1 alm. øl (fx Carlsberg) (33 cl., 4,6 % vol) 1 stærk pilsner (fx en guldøl) (33 cl., 5,8 % vol) 1 ekstra stærk pilsner (fx en juleøl) (33 cl., 9 % vol) 1 cider (fx Somersby) (33 cl., 4,7 % vol) 1 stærk cider (33 cl., 7 % vol) 1 flaske vin (75 cl., 14 % vol) 1 lille glas spiritus (2 cl., 40 % vol) 1 stort glas spiritus (4 cl., 40 % vol) 1 drink (fx mojito) (4 cl., 40 % vol) 1 ready-to-drink (fx Bacardi Breezer eller Smirnoff Ice) ( 27,5 cl., 5 % vol) 1 flaske spiritus (70 cl., 40 % vol) Antal genstande 1 genstand 1,25 genstand 2 genstande 1 genstand 1,5 genstand 7 genstande ½ genstand 1 genstand 1 genstand 1 genstand 19 genstande Alkoholdialog.dk 40

14 ELEVARK 4 ALKOHOL PÅVIRKER HJERNEN Når vi drikker alkohol, bliver det via mavesækken optaget i tarmsystemet. Herfra optages det i blodet og føres op til hjernen. Det betyder, at hjernen begynder at fungere dårligere. Først bliver de mest avancerede funktioner i hjernen sat ud af kraft. Vores hjerner har evnen til at finjustere i sociale sammenhænge, så vi hele tiden ved, hvordan vi skal opføre os, når vi er sammen med andre. Den evne nedsættes, når vi drikker alkohol, og derfor bliver vi mere løsslupne. Hvis vi fortsætter med at drikke, starter problemerne. Følelserne begynder at tage over, og vi kan blive rigtig irriterede på de andre til festen. Vi kan fx begynde at græde helt uden grund eller erklære de store følelser over for nogen. Bliver vi meget fulde, er der ikke ret meget hjernefunktion tilbage. Så opfører vi os mere primitivt og dummere, end vi ellers ville have gjort. Vi kan finde på at hidse os op over ingenting, og det kan let blive farligt og ende med slagsmål. Vi tænker mere på sex og roder os måske ud i situationer, vi fortryder dagen efter. Fortsætter vi med at drikke alkohol, får vi svært ved at kontrollere kroppen og begynder at kaste op, tisse i bukserne eller ligefrem besvime. To ting er farlige ved alkohol A) Måske har du hørt udtrykket, at man mister hjerneceller, når man drikker, og det er ikke bare en myte. Alkohol forgifter hjernen og opløser fedt. Og da hjernen består af fedt, er det skadeligt at drikke meget alkohol. B) Vi får sværere ved at styre vores balance og kan falde og slå hovedet, hvilket kan være alvorligt. Jo mere vi drikker, jo større risiko er der for, at vi kommer til skade. Den unge hjerne og alkohol Vores hjerner er ikke færdigudviklede, før vi er i starten af tyverne. Det kan være skadeligt at drikke alkohol, når hjernen ikke er færdigmodnet. Desuden reagerer unge hjerner kraftigere på alkohol. Det vil sige, at vi lettere mister fornuften og måske bliver lokket til at gøre dumme ting. Samtidig kan det være et problem at lære nye ting, da indlæringscentret bliver påvirket. Kilde: altomalkohol.dk HJERNENS BELØNNINGSSYSTEM Dopamin Dopamin giver en følelse af velvære og lykke. Vores hjerne belønner nemlig de aktiviteter, der sikrer menneskehedens overlevelse. Vi føler derfor lyst og bliver høje, når vi har sex, spiser, slukker vores tørst, ammer og lignende. Nydelse er en naturlig del af hjernens ligevægtstilstand, men undertiden forsvinder denne balance, så nydelsen forsvinder. Når man er afhængig af bl.a. alkohol, er der måske nydelse i begyndelsen, men efterhånden er der ikke nydelse eller lykke tilbage, når man drikker, men kun et begær efter mere alkohol. Kilde: Morten L. Kringelbach. Den nydelsesfulde hjerne. Afslapning GABA er et stof, der skruer ned for aktiviteten i hjernen, en bremse. GABA-systemet virker beroligende, angstdæmpende og søvndyssende. Hjernen kan ikke skelne mellem GABA og alkohol, og derfor hæver vi kunstigt niveauet af GABA, når vi drikker. Alkohol gør os mere afslappede og løsner vores hæmninger, fordi den ligesom stoffet GABA hæmmer signaler mellem hjernecellerne. Det negative ved denne effekt er, at reaktionstiden bliver længere, koncentrationen bliver dårligere, og i yderste konsekvens kan for meget GABA lamme åndedrættet og blive dødeligt. Alkoholdialog.dk 41

15 ELEVARK 4 Virkning af alkohol Hjertet: En hul muskel, som pumper blodet rundt i blodkarrene. e. Hjernen: Fungerer som kroppens p kontrolstation og får information fra sanseorganerne. Leveren: Omsætter næringsstofferne fra føden, oplagrer energireserver rver i form af sukker (glukose) og nedbryder giftstoffer (fx alkohol) l) Mavesækken: Tager imod al mad og drikke. Nyrer: Kontrollerer væskebalancen i kroppen og producerer urinen. Tegn linjer og forbind de organer, som hører sammen med de virkninger, der følger med indtagelse af alkohol. Hjerne Nyrer Lever Hjerte Mavesæk Sløret syn Risiko for et hjertetilfælde Kvalme, opkast Langsom reaktionsevne Formindsket dømmekraft Større tissetrang Manglende selvkontrol Diarré Svært at holde balancen Dehydrering/udtørring, som giver tømmermænd Mindre energi og udholdenhed fx ved sport Fedtlever, skrumpelever Forhøjet blodtryk Snøvlet tale Udtørret hud Alkoholdialog.dk 42

16 ELEVARK 4 SPØRGSMÅL OM ALKOHOL OG KROPPEN: Alkohol transporteres via blodet til alle kroppens organer. Nævn det organ, som under påvirkning af alkohol giver sløret syn og gør det sværere at koordinere bevægelser. Nævn det organ, som nedbryder størstedelen af alkoholen i kroppen. Cirka 2-4 % af alkoholen bliver udskilt af kroppen via urinen. Nævn det organ, som producerer urinen. En mindre mængde alkohol udskilles af kroppen via sved, udåndingsluft og spyt. Nævn de tre områder i kroppen, hvor det sker. Hvorfor kan man få svært ved at stå og gå, når man har drukket alkohol? Hvorfor er især leveren i farezonen, når man drikker meget i længere tid? Hvorfor mister man dømmekraften, når man har drukket alkohol? Hvorfor bliver promillen mindre, hvis man har spist, før man drikker? Hvad sker der i hjernen, når man drikker alkohol? Alkoholdialog.dk 43

17 Venskab Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: Arbejdsmetode: minutter. Kopiér et klassesæt af elevarkene. Formålet med øvelsen er, at eleverne reflekterer over, hvad venskab betyder for dem. Gruppeøvelser. INDLEDNING Øvelsen handler om venner i forhold til alkohol, da venskab også består i at respektere hinanden, selvom man foretager forskellige valg. GENNEMFØRELSE A. Indledende diskussion: Hvad er en god ven? Uddel det første elevark (elevark 5). Bed eleverne hver for sig skrive de egenskaber ned, som kendetegner en dårlig henholdsvis god ven. Del derefter klassen op i grupper, og lad eleverne fortælle om de egenskaber, de har skrevet ned. Eleverne i gruppen skal nu blive enige om fem egenskaber. Skriv egenskaberne ned på papir som talebobler, der efterfølgende sættes op et tydeligt sted i klasseværelset. B. Situationsøvelse Del klassen ind i grupper, og bed hver gruppe gennemlæse og diskutere de to situationer, der står på det andet elevark. Diskutér situationerne i hele klassen. C. Afslut øvelsen med at diskutere følgende spørgsmål i hele klassen: Hvor vigtige er venner? Hvilket ansvar har man, hvis vennerne eller klassekammeraterne kommer ud for noget skidt? Hvordan håndterer man en situation, hvor nogen er tarvelig over for en? Hvordan viser man, at man godt kan lide sin ven/veninde? GÅ VIDERE Se fx filmene Fucking Åmål og Ketchup-effekten. Det Danske Filminstitut har lavet undervisningsmateriale til sidstnævnte: dfi.dk/dfi/undervisning/ketchupeffekten. Den behandler begreber som pres fra venner, ensomhed, usikkerhed, forældre osv. Se fx. også undervisningsmaterialet Du bestemmer. Alkoholdialog.dk 44

18 ELEVARK 5 Venskab EN DÅRLIG VEN ER: EN GOD VEN ER: Alkoholdialog.dk 45

19 ELEVARK 5 Venskab Læs situationerne nedenfor og diskutér dem ved hjælp af spørgsmålene. ANTON I er kommet op i 9. klasse, og de fleste af jer har gået i klasse sammen siden børnehaveklassen. Anton har altid larmet meget. Han hader at gå i skole og er tit flabet overfor lærerne. Når I holder fester, drikker han altid. Tit, når han drikker, bliver han meget aggressiv og kommer op at skændes med eller slås med jer andre. Diskutér i grupperne: Hvad ville I mene og tænke, hvis det var én i jeres klasse? Hvad gør det ved jer andre i klassen, at Anton opfører sig, som han gør? Hvad kan være grunden til, at Anton opfører sig, som han gør? Hvordan tror I, Anton har det? Hvad synes I, man skal gøre ved det? Er der noget, I som klassekammerater kan gøre for at hjælpe Anton? Hvilket ansvar har man for en klassekammerat? Hvilket ansvar mener I, de voksne på skolen har i denne situation? Hvad synes I om, at han drikker alkohol, hver gang der er fest, og kommer op at slås eller skændes? Hvorfor tror I, han gør det? Hvordan ville I handle ud fra de 5 egenskaber, I skrev en god ven skulle have? Hvordan påvirker alkohol denne situation? AMALIE Dig og Amalie har været bedste veninder, siden I startede i skole. Da I var små, legede I altid meget sammen, men de sidste par år er I gledet fra hinanden. Amalie er blevet kæreste med en fra 9., og hun er begyndt hellere at ville hænge ud med dem især i weekenderne, hvor de sidder og drikker i kærestens kælder. I starten hang du ud med dem, men da du ikke havde lyst til at drikke, var det ikke særlig sjovt, og de er holdt op med at spørge dig, om du vil med. Diskutér i grupperne: Hvis det var dig, der var Amalies veninde, hvordan ville du så have det? Hvorfor tror du, Amalie er begyndt at drikke alkohol? Hvorfor tror du, din veninde Amalie vælger at gå med dem fra 9. i stedet for dig? Hvad tror du, hun tænker, når hun fryser dig ud? Hvis du skulle sige noget til Amalie og stadig selv være en god ven, hvad ville du så sige? Hvordan påvirker alkohol denne situation? Alkoholdialog.dk 46

20 Styrk din selvtillid Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: 45 minutter. Kopiér og klip egenskabskortene fra elevark 6 ud. Regn med et sæt kort til hver gruppe på 3-4 elever. At eleverne styrker deres selvtillid og øger deres selvindsigt ved at blive bekræftet og spejlet af deres klassekammerater, samt at eleverne bliver trænet i at rose sig selv. Arbejdsmetode: INDLEDNING Gruppeøvelse. Skriveøvelse. I samtaler med unge om alkohol er det vigtigt, at de ved, hvordan de selv fungerer i forskellige situationer. Det kræver, at de har en god selvindsigt. De skal også have en god selvtillid for at kunne modstå gruppepres og turde træffe selvstændige valg. Denne øvelse er opbygget omkring selvtillidsøvelser i små grupper. Det er godt, hvis læreren er opmærksom på, hvordan man taler sammen i grupperne, så ingen føler sig hængt ud. Det er meningen, at øvelsen skal være positiv og sjov. Hvis du som lærer mener, at nogle får en for lille bunke kort, kan du gøre følgende: Sætte eleverne sammen i mindre grupper. Deltage aktivt i øvelsen. Sætte dem, der er venner, i samme gruppe. GENNEMFØRELSE A. Inddel eleverne i grupper på 3-4 elever. De, som kender hinanden godt, må gerne være sammen, det er en fordel i denne øvelse. B. Giv hver gruppe en stak Egenskabskort. Mængden af kort tilpasses den tid, der er til rådighed for øvelsen. For at udvikle øvelsen og vælge et specifikt fokus på alkohol, kan I også skrive jeres egne Egenskabskort. Men husk, at der kun skal være tale om positive egenskaber. C. Kortene skal ligge med teksten nedad i en bunke midt på bordet. En elev tager et kort og læser det uden at vise det til de andre i gruppen. Eleven skal overveje, hvem i gruppen, der passer bedst på den egenskab, som står på kortet, fx ærlig. Kortet lægges derefter med teksten nedad på venstre side af den valgte person. Man kan også give kortet til sig selv. I så fald lægger man det på sin højre side for at holde styr på, hvilke kort man har fået fra andre, og hvilke man har givet til sig selv. Fortsæt, til alle kortene på bordet er brugt. Gruppen skal selv sørge for, at alle får nogenlunde lige mange kort. Alkoholdialog.dk 47

21 D. Hver elev skal derefter læse de kort op, de har givet til sig selv. Man må gerne give eksempler eller på andre måder forklare, hvorfor man synes, man har disse egenskaber. De andre i gruppen skal bare lytte og må ikke kommentere eller le. E. Derefter skal eleverne én for én læse de kort op, de har fået fra de andre i gruppen. Den person, som har givet det aktuelle kort, skal så forklare, hvorfor egenskaben passer på personen, gerne ved at give eksempler. Personen, som har modtaget kortet, skal bare tage komplimenterne til sig og må ikke stille spørgsmål eller kommentere det. Bliv ved på samme måde, til alle har læst de kort op, som de har fået af de andre i gruppen. (Hvis I kommer til at mangle tid, kan eleverne i stedet lægge alle kortene op, som de har fået fra de andre. Derefter skal eleverne pege på de kort, de har givet, og kommentere deres mening). F. Lad hver elev skrive en liste over de egenskaber, de har fået tildelt, samt dem, de har givet sig selv, for at huske alle de gode egenskaber, de har! GÅ VIDERE Denne selvtillidsøvelse er god at gennemføre som en opvarmningsøvelse før et forumspil eller andre typer vurderingsøvelser. Bed eleverne om at skrive en tekst, hvor de beskriver sig selv ud fra deres liste med personlige egenskaber. De skal give teksten en valgfri overskrift som fx Sådan er jeg. I teksten kan de kommentere egenskaberne og reflektere over dem. Alkoholdialog.dk 48

22 ELEVARK 6 Styrk din selvtillid Øvelseskort SELVSTÆNDIG SJOV MODIG ROLIG VENLIG FORNUFTIG TØR SIGE SIN MENING ÆGTE Alkoholdialog.dk 49

23 ELEVARK 6 HENGIVEN ÅBEN OVER FOR ANDRES IDEER HUMORISTISK GOD LYTTER OPTIMISTISK GAVMILD AFSLAPPET OPMÆRKSOM NYSGERRIG CHARMERENDE Alkoholdialog.dk 50

24 ELEVARK 6 HJÆLPSOM TÆNKER PÅ ANDRE SELVSIKKER STÆRK MÅLRETTET MORSOM EFTERTÆNKSOM AKTIV GOD VEN BAKKER OP OM ANDRE Alkoholdialog.dk 51

25 ELEVARK 6 FANTASIFULD FLITTIG PLIGTOPFYLDENDE INTELLIGENT TOLERANT SPORTY TÅLMODIG SPÆNDENDE KLOG ÉN, MAN KAN STOLE PÅ Alkoholdialog.dk 52

26 Mod til at sige nej Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: Arbejdsmetode: 45 minutter. Ingen. Formålet med øvelsen er, at eleverne får redskaber til at modstå pres for at drikke alkohol. Parvis øvelse. Præsentation. INDLEDNING Hvis eleverne ikke allerede har været i kontakt med alkohol, sker det formentlig snart. Øvelsen bygger på gruppearbejde, der skal få eleverne til at forholde sig kritisk til alkohol og overveje, hvordan de kan tænkes at reagere og handle, når de bliver udsat for pres. Vil de have situationen under kontrol, eller bliver de offer for situationen? Vil de have mod til at sige nej? Øvelsen går ud på at få eleverne til at stille spørgsmål i forskellige situationer. Eleverne bør have følgende retningslinjer, når de skal sige nej: Undgå pegefingre, bemærkninger og anklager. Det fører nemlig ofte til hævnaktioner og afstandstagen. Lad være at undskylde. Undgå at skændes om beslutningen. Træk dig i stedet ud af situationen og lad dialogen være åben. GENNEMFØRELSE TRIN 1 A. Stil jer i en kreds. Den første fremsætter et ønske til den næste. Denne skal svare nej til ønsket. Man mærker efter på sin egen krop, hvordan det føles at give afslag. Herefter fremsættes et nyt ønske til den næste i kredsen osv. Ønskerne skal være noget, det er svært at sige nej til, og de skal være realistiske. Eksempelvis: Sikke nogen pæne bukser, hvor har du købt dem?, Må jeg låne dit viskelæder? og Må jeg være med til fodbold?. B. Diskutér følgende: Hvordan var det at bede om noget og få afslag? Hvordan føles det at sige nej til et ønske? Er der forskel på, hvordan piger og drenge føler i denne situation? Nogle tør sige nej, andre gør ikke. Hvad kræver det af os at sige nej? Hvad skal vi kunne? Alkoholdialog.dk 53

27 TRIN 2 A. Lad eleverne udspørge hinanden to og to og undersøge, hvordan følgende situation kunne udvikle sig: Elev 1 vil have, at elev 2 tager med til en fest, mens elev 2 prøver at finde ud af, om det virkelig er en fest, han/hun vil gå til. Bed eleverne skrive spørgsmålene og deres svar ned. Elev 1 skal finde på spørgsmål, der kan få kammeraten elev 2 -med til fest. Elev 2 skal svare på spørgsmålene og finde på spørgsmål, der kan give ham/ hende viden om festen for at tage stilling til, om han/hun vil med. Eksempler på spørgsmål og svar: Elev 1 siger: Jonas holder fest. Kommer du med? Elev 2 spørger: Hvad er det for en slags fest? B. Næste trin bliver at undersøge hvilke eventuelle problemer, der kan dukke op under festen. Eksempler på svar og spørgsmål: Elev 1 svarer: Forældrene er ikke hjemme. Alle, jeg kender, skal med, og desuden har vi købt øl og sprut Elev 2 spørger: Hvem fra vores klasse kommer? C. Det sidste trin går ud på at foreslå alternative aktiviteter og prøve at trække sig ud af festen. Eksempler på svar og spørgsmål: Elev 1 svarer: Kan det ikke være lige meget? Uanset hvad, bliver det en kanon fest!. Elev 2 siger: Jeg må ikke komme med. Kan vi ikke gå i biografen i stedet for? Elev 1 svarer: Men der er jo ingen, der finder ud af det! D. Gennemgå i hele klassen diskussionen og argumenterne mellem de to elever ved at lade nogle af parrene spille situationen. Lad også andre bidrage med deres synspunkter. E. Til sidst diskuterer I følgende spørgsmål i hele klassen: Hvad har du lært under denne øvelse? Hvordan kan du træffe bedre beslutninger, hvis du øver dig i at sige nej? På hvilken måde kan du hjælpe andre ved at sige nej? Tror du, det er lige så svært for voksne at sige nej? Hvis du synes, det er nemmere for voksne at sige nej: Hvad er grunden? Kan man lære at sige nej? Hvad siger man? Hvilke grunde bliver accepteret? Hvilke grunde bliver ikke accepteret? GÅ VIDERE Skriv og opfør et stykke sammen med eleverne ud fra de dialoger, der er kommet frem under øvelsen. Alkoholdialog.dk 54