Niveau 2 DU OM ALKOHOL?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niveau 2 DU OM ALKOHOL?"

Transkript

1

2 ALKOHOL DIALOG SIGE SIGER.DK HVAD DU OM OM ALKOHOL? Alkoholdebut En rigtig ven? Forsøg med dehydrering Hvad andre mener Gruppepres og forumspil Rigtigt eller forkert? Hvad ville du gøre? Valg handling konsekvens Alkoholdialog.dk dk 57 Den perfekte ven...

3 Alkoholdebut Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: Arbejdsmetode: minutter. Kopiér et klassesæt af elevarkene eller til grupper på to. Eleverne skal tage stilling til forskellige påstande om alkohol og reflektere over, hvorfor nogle unge begynder at drikke alkohol, og andre ikke gør. Individuel refleksion og øvelse. Gruppeøvelse. Skriveøvelse. Diskussion i klassen. Debat/forumspil. INDLEDNING Unges indstilling til alkohol er naturligvis forskellig fra person til person, og der er mange forskellige årsager til, at nogle vælger at drikke, og andre lader være. Denne lektion giver eleverne mulighed for at tænke over, hvorfor nogen drikker alkohol. GENNEMFØRELSE TRIN 1 A. Fortæl eleverne, at I skal arbejde med årsagerne til, at nogle unge vælger at drikke, og andre ikke gør. Det skal ske ved, at eleverne tager stilling til nogle udsagn først samlet i klassen og dernæst individuelt. Vurderingsøvelse Bed eleverne sætte sig på stole i en cirkel med en ekstra stol, der er tom. Eleverne skal tage stilling til en række udsagn. Hvis de er enige i udsagnet, skal de rejse sig og skifte plads. Hvis de er uenige, skal de blive siddende. Alkohol er nødvendigt for at skabe gang i en fest. Hvis man drikker, er man sej. Alkohol smager godt. Alkohol kan være farligt. Dem, der drikker, er mere voksne end dem, der ikke drikker. Jeg vil ikke drikke - på grund min religion. Det er en del af den danske kultur at drikke meget alkohol. Jeg kan ikke lide, når andre bliver fulde. Unge drikker for at virke voksne. Unge drikker, fordi de vil prøve sig selv af. Man kommer lettere til skade, når man har drukket. Man gør sig nemmere til grin, når man har drukket. Dem, der ikke drikker, har mere selvtillid end dem, der drikker. Alkoholdialog.dk 58

4 Det er vigtigt ikke at presse andre til at drikke, hvis de har sagt nej til alkohol. Det kan være svært at sige nej til alkohol. Alkohol kan give psykiske og fysiske skader. Man kan godt have et alkoholproblem, selvom man er ung. Alkohol giver mere selvtillid. B. Diskuter alkohol generelt. Forslag til spørgsmål: Har du drukket alkohol (ikke bare smagt hos andre)? Er der mange af dine venner, der drikker? Hvornår er det i så fald sket? (Fx fester, hjemme osv.) Hvad er din generelle indstilling til alkohol? (Fx risiko, helbred, forbrug, ansvar osv.) C. Uddel det første elevark (elevark 7), og bed eleverne om - hver for sig at tænke over og svare på påstandene i skemaet. Understreg, at alle er anonyme. Du kan også vælge at bruge skemaet som grundlag for en øvelse med den varme stol eller lave en statistik, I kan bruge som udgangspunkt for yderligere debat. D. Indsaml skemaerne og diskutér påstandene i klassen. E. Afslut med, at hele klassen diskuterer holdninger til alkohol. Gå for eksempel ud fra følgende spørgsmål: Hvem lytter du til i spørgsmål vedrørende alkohol? (Fx forældre, søskende, venner, voksne, jævnaldrende osv.) Hvad ville du gøre, hvis din ven/veninde blev for fuld?) (Fx hjælpe, lade vedkommende være i fred, finde en voksen osv.) Hvad skal vi tænke på, og hvilke grænser synes du, der skal være omkring alkohol? TRIN 2 A. Fortsæt øvelsen med at fortælle, at eleverne 2 og 2 eller i mindre gruppe skal overveje, hvorfor unge drikker alkohol, og hvordan vi kan drikke på en ansvarsfuld måde. B. Uddel det andet elevark, og bed eleverne om - to og to at svare på spørgsmålene. Understreg, at de gerne må have flere svar på det samme spørgsmål. C. Diskutér derefter de forskellige spørgsmål i hele klassen. Giv eleverne mulighed for at kommentere hinandens svar. D. Gennemfør nu et forumspil, hvor I danner to grupper omkring forbrug af alkohol: Én gruppe, som repræsenterer dem, der drikker, og én gruppe, der repræsenterer dem, som har valgt at lade være med at drikke. Grupperne argumenterer henholdsvis for og imod det at drikke alkohol som ung. Debatlederen kan enten være læreren eller en elev. Alkoholdialog.dk 59

5 E. Uddyb eventuelt debatten med følgende spørgsmål: Hvad ville fordelene/ulemperne være, hvis unge ikke måtte drikke alkohol, før de var fyldt 18? Hvordan drikker man på en ansvarlig måde? Hvordan kan unge støtte hinanden i at drikke på en ansvarlig måde? F. Afsluttende spørgsmål: Hvorfor tror du, voksne drikker alkohol? Hvorfor tror du, nogle unge drikker alkohol? Hvorfor vælger nogle voksne at lade være med at drikke alkohol? Hvorfor vælger nogle unge at lade være med at drikke alkohol? Skriv de spørgsmål og tanker, du har om alkohol, ned. FAKTORER BAG UNGES ALKOHOLFORBRUG Unge, der mangler tillid, kontakt og omsorg fra forældrenes side, har gennemsnitligt et højere alkoholforbrug. Forældrenes normer og forbrug af alkohol har stor betydning. Unge, der har set deres forældre fulde inden for den seneste måned, drikker næsten dobbelt så meget som unge, der ikke har oplevet deres forældre fulde. Når pigerne er alene sammen, drikker de mindre, end hvis der er drenge til stede. Tidlig alkoholdebut kan give et stort forbrug senere Børn, der begynder at drikke alkohol som 15-årige eller tidligere, har en øget risiko for som 19-årige at drikke over genstandsgrænserne. Der er også en sammenhæng mellem et meget højt alkoholforbrug og adfærdsproblemer, lave karakterer og dårlige relationer til skolen. Unge med kammerater, der drikker meget, og unge med kammerater, der er ældre, drikker mere. Når drenge er alene sammen, drikker de mere, end hvis der er piger til stede. De, der starter tidligt med at drikke, kommer samtidig ud for flest farlige oplevelser og sociale problemer i forbindelse med deres alkoholforbrug. Der er desuden en stærk sammenhæng mellem tidlig debutalder og andelen, der har drukket mere end 6 genstande inden for den sidste måned. Kilder: Anette Andersen. Sundhedsstyrelsen. Alkoholdialog.dk 60

6 ELEVARK 7 Alkoholdebut Sæt kryds ud for det standpunkt, du mener, passer bedst til din holdning til hver påstand. Du må kun sætte ét kryds pr. påstand. Hvad synes du? Man begynder at drikke alkohol, fordi det er sejt. Er helt Er enig Ved ikke Er uening Er helt enig uenig Det er dumt at drikke alkohol. Man skal have alkohol for at have det sjovt. Det er for tidligt at drikke alkohol, når man er 14. Det er i orden for piger at blive fulde. Det er i orden for drenge at blive fulde. De, der ikke drikker, går glip af noget. Fulde folk ser dumme ud. Det er pinligt at sige nej til alkohol. Formålet med at drikke er at blive fuld. Alkohol burde forbydes. Alkohol gør én mere selvsikker. Alkohol er for voksne. Alkoholdialog.dk 61

7 ELEVARK 7 Alkoholdebut Hvorfor tror du, at nogle unge begynder at drikke alkohol? Hvorfor tror du, at nogle unge vælger at lade være med at begynde at drikke alkohol? Alkoholdialog.dk 62

8 ELEVARK 7 Hvis du vælger at drikke alkohol, hvordan kan du så drikke på en ansvarlig måde? Hvad kan konsekvenserne være, hvis du drikker for meget? Alkoholdialog.dk 63

9 En rigtig ven? Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: Arbejdsmetode: 45 minutter. Kopiér et klassesæt af elevarket. Øvelsens formål er at give eleverne mulighed for at reflektere over, hvad de ville gøre i forskellige situationer. Desuden skal lektionerne skabe øget bevidsthed om ansvar for andre. Gruppeøvelse. Præsentation. INDLEDNING Eleverne skal i mindre grupper analysere de forskellige situationer ud fra en persons synsvinkel. Ved hjælp af diskussionerne kan grupperne bagefter reflektere over, hvorfor personerne gør, som de gør, og hvordan man bedst ville kunne løse situationen. GENNEMFØRELSE A. Begynd med at forklare, at I skal lave gruppearbejde med det formål at diskutere forskellige tilfælde fra virkeligheden, hvor der er alkohol indblandet. B. Organisér deltagerne i mindre grupper og uddel elevarket. Lad grupperne arbejde hver for sig med en af de 5 situationer. Afhængigt af klassens størrelse kan flere grupper komme til at arbejde med samme situation. Det er ikke noget problem, tværtimod kan grupperne komme med deres meninger og kommentarer til hinandens svar. C. Lad de enkelte grupper præsentere deres svar for resten af klassen. Lad alle grupper komme med synspunkter på hinandens svar. D. Afslut øvelsen med, at eleverne enkeltvis eller i grupper skriver en fortsættelse/ afslutning på nogle af situationerne fra elevarket. GÅ VIDERE Øvelsen kan udvides ved at lade eleverne udvælge andre personer i historierne og dermed diskutere sagen fra andres perspektiv. Alkoholdialog.dk 64

10 ELEVARK 8 En rigtig ven? Her har vi fem forskellige situationer. Læs historierne i grupper og bestem i fællesskab, hvilken historie I vil tale om. Gyserfilm Du skal se gyserfilm og sove hos Magnus sammen to andre fra klassen. I fire har altid været gode venner, men på det sidste har Jonas og Anton tit været irriterede på hinanden. Jonas synes, at Anton er kedelig, fordi han ikke gider at drikke til fester. Da I mødes hos Magnus, har Jonas taget nogle øl med. Du ved, at Anton synes, det er vildt irriterende og ikke gider at drikke, men at Jonas helt sikker gerne vil drikke han synes gyserfilm bliver meget sjovere, når han er halvfuld. Du ved, at Jonas har tænkt sig at drille Anton med, at han ikke vil drikke. Find på en eller flere historier, som kan udspille sig. Hvad synes du, hver enkelt person skal gøre for at kunne bestemme selv? Hvad ville du have gjort, hvis du havnede i samme situation? Familiefest Du er sammen med en af dine veninder, Eva, til familiefest hos Marie fra jeres klasse. I sidder ved ungdomsbordet sammen med nogle af Maries fætre og kusiner, og de fleste er et par år ældre end jer. Der er blevet serveret øl og vin til maden, men det er kun de tre ældste ved jeres bord, der har drukket det. På et tidspunkt, hvor du kommer tilbage fra toilettet synes du, at din veninde ser lidt beklemt ud. Da du kommer tættere på bordet, kan du høre, at de tre fætre prøver at overtale din veninde til at drikke noget sprut. Hvad kan du gøre for at hjælpe din veninde? Hvordan tror du, det vil påvirke dit forhold til din veninde, hvis du vælger ikke at hjælpe hende? Hvad ville du gerne have, din veninde gjorde, hvis du havnede i samme situation? Fest Du er til fest hos en fra din skole. De fleste til festen er nogle, du kender. På et tidspunkt i løbet af aftenen kommer et par af dine bedste venner hen til dig. De griner og er lidt oppe og køre. De fortæller dig, at de har blandet sprut i deres sodavand, og du lægger mærke til, at de virker ret fulde. Ingen andre til festen har åbenbart lagt mærke til noget, men jo længere hen af aftenen, I kommer, jo mere højlydte og pinlige bliver dine venner. Hvilket ansvar synes du, at du som ven har i dette tilfælde? Hvad kan du gøre for at hjælpe dine venner? Du ved, at dine venner måske vil gøre sig til grin, eller noget værre. Hvad tror du, de gerne ville have, du gør? Hvad tror du, dine venner ville gøre for dig, hvis du havnede i samme situation? Betyder det, at du skal opføre dig på samme måde? Alkoholdialog.dk 65

11 ELEVARK 8 Inde eller ude I er en gruppe fra din klasse og din parallelklasse, som næsten altid er sammen. Flere af jer er begyndt at drikke til fester, og når I hænger ud sammen i weekenderne. Der er dog nogle af jer, der ikke må drikke for jeres forældre og et par stykker, der ikke drikker på grund af deres religion. En dag i spisefrikvarteret overhører du tre fra din gruppe snakke om, at de ikke længere gider at invitere dem, der ikke drikker, med til fester mere. Hvad betyder alkohol for en fest? Hvad synes du om at udelukke nogen på grund af alkohol? Hvorfor synes nogle, at det er et problem, hvis ikke alle drikker til en fest? Hvordan tror du, det vil påvirke dit forhold til dine venner, der ikke drikker, hvis de ikke bliver inviteret med til fester? Hvad ville du gerne have, dine venner gjorde, hvis du havnede i samme situation? Før-fest og drikkeleg Du skal til en stor fest på et diskotek i byen, men er først på vej til før-fest hos en ven. Du har ikke drukket før og har egentlig aldrig haft lyst til det, men din ven har lagt op til, at I skal være fulde i aften. Da du kommer over til før-festen, er der masser af øl og sprut på bordet og mange af de andre er allerede halvfulde. Så snart du kommer ind af døren åbner de en øl til dig og spørger, om du vil være med til den drikkeleg, de har gang i. Du har egentlig ikke lyst, men kan heller ikke lide at sige nej. Hvad synes du om, at de andre er fulde? Hvad tror du, de andre vil tænke om dig, hvis du ikke drikker? Hvad risikerer du, hvis du vælger at drikke øllerne? Begrund det! Synes du, at de andre presser dig? Hvad synes du, hver enkelt person skal gøre for selv at kunne bestemme? Alkoholdialog.dk 66

12 Forsøg med dehydrering Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: Arbejdsmetode: 45 minutter (kan blive lidt længere afhængigt af, hvor detaljeret I vælger at lave øvelsen). Kopiér elevarket til hele klassen eller til små grupper. Øvelsen går ud på at gennemføre et eksperiment. En blanding af kartoffel og alkohol skal stå i 24 timer, inden resultatet kan måles. Formålet med øvelsen er, at eleverne får viden om, hvordan alkohol påvirker kroppen gennem dehydrering. Gruppearbejde. Praktisk test/forsøg. INDLEDNING I denne øvelse skal eleverne eksperimentere og undersøge alkoholens dehydrerende (udtørrende) virkning på levende celler. Øvelsen går ud på at udføre et praktisk forsøg, hvor I undersøger alkoholens virkning på kroppen. Gennem forsøget får eleverne indsigt i de processer, der udtørrer kroppen efter indtagelse af alkohol, og hvilke virkninger, det har for helbredet. GENNEMFØRELSE A. Start med at fortælle, at I skal lave et forsøg for at undersøge, hvordan alkohol påvirker kroppen. B. Gennemfør øvelsen i hele klassen eller i små grupper. Tag udgangspunkt i elevark 9, når I laver forsøget. C. Hvis anvisningerne følges, får I et interessant resultat, da en rå, frisk kartoffel primært består af levende celler. Det gør, at den bliver påvirket af alkoholens udtørrende virkning. D. Diskutér resultatet ud fra følgende problemstillinger: Hvordan tror I, alkohol påvirker levende celler? Hvordan er virkningen forskellig ved de forskellige alkoholkoncentrationer? Hvorfor tror I, alkohol bliver anvendt til at konservere biologisk materiale? Hvorfor bliver man tørstig efter at have drukket alkohol? Hvad kan I bruge denne viden til i forhold til jeres eget liv? Alkoholdialog.dk 67

13 ALKOHOL MEDFØRER DEHYDRERING Menneskets krop består af ca. 60 % væske. Der skal rigeligt med vand til, for at de livsnødvendige kemiske processer, som konstant foregår i cellerne, kan fungere. Uanset hvor meget vand man drikker hver dag, vil kroppens totale vandindhold ligge relativt konstant. Det skyldes et samarbejde mellem meget fine fysiologiske systemer. ADH (antidiuretisk hormon) er det vigtigste hormon for væskebalancen. Via blodbanen føres ADH fra hypofysen til nyrerne, hvor hormonet sørger for, at vandladningen bliver af passende størrelse i forhold til kroppens væskebehov. Alkohol nedsætter mængden af ADH. Det betyder, at nyrerne producerer mere urin, og kroppen mister for meget vand. Denne dehydrering/udtørring er forklaringen på de symptomer, som kaldes tømmermænd, og som for eksempel kommer til udtryk som træthed, tørst og hovedpine. Den dehydrerende virkning, som alkohol har, kan også anvendes til at konservere biologisk materiale. Alkoholens udtørrende og bakteriedræbende egenskaber medfører en længere holdbarhed i biologisk væv. GÅ VIDERE Undersøg alkoholens umiddelbare og langsigtede virkning på kroppen. Se 1421.dk, altomalkohol.dk og Rusmidlernes biologi, Sundhedsstyrelsen Alkoholdialog.dk 68

14 ELEVARK 9 Forsøg med dehydrering Sikkerhedsanvisning Da alkohol er letantændeligt, bør dette forsøg overvåges af en voksen. Der må ikke være tændte stearinlys eller cigaretter i lokalet under forsøget. Der må heller ikke spises eller drikkes under forsøget. MATERIALER TIL FORSØGET 250 ml bægere Pincet eller gaffel 100 ml af henholdsvis 10 %, 20 %, 30 % og 40 % alkohol Skarp kniv Plastfolie 1 stor, frisk, rå kartoffel Papirhåndklæder En flise/kakkel Lineal Sådan gør I: Følg anvisningerne i billederne nedenfor og notér resultatet i tabellen. Forsøget skal udføres med alle de forskellige alkoholblandinger. Det betyder, at trinene nedenfor skal gentages fire gange. 1. Sørg for, at alt materiale er tilgængeligt. 2. Skær tre lige store kartoffelstave (cirka 1-2 cm tykke). Kakkel/flise Tyk kartoffelskive Kartoffelskive Kniv 3. Mål tykkelse og diameter på hver kartoffelstav, og skriv målene ned. Lineal 4. Læg kartoffelstavene i et bæger fyldt med alkoholblanding. Kartoffelstav Alkoholdialog.dk 69

15 ELEVARK 9 5. Sørg for, at kartoffelstavene er fuldstændigt dækket af alkoholblandingen, og dæk så bægrene med plastfolie. Plastfolie 6.Efter 24 timer tages kartoffelstavene op af bægrene. Sprit Kartoffelstave 7. Læg kartoffelstavene på et papirhåndklæde. 8. Mål kartoffelstavene igen og skriv resultatet ind i tabellen. Papirhåndklæde Lineal Kartoffelstav Kartoffelstav Resultat Skriv resultaterne for de fire forskellige alkoholblandinger ind i tabellen nedenfor. Starten af forsøget Slutningen af forsøget Resultat Alkoholindhold i procent (%) Længde af kartoffelstav (mm) Middellængde på kartoffelstave (mm) (Middellængde er total-længden af tre stave delt med tre) Længde af hver kartoffelstav Middellængde (mm) Ændring af middellængde af kartoffelstavene Alkoholdialog.dk 70

16 ELEVARK 9 SPØRGSMÅL I har lige genenført et forsøg med alkohol. Svar på følgende spørgsmål: Hvordan påvirker alkohol levende celler? Er der forskel, når man bruger forskellige alkoholkoncentrationer? Hvorfor bliver alkohol anvendt til at konservere biologisk materiale? Hvorfor bliver man tørstig efter at have drukket alkohol? Alkoholdialog.dk 71

17 Hvad andre mener Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: Arbejdsmetode: minutter. Ingen forberedelser. Formålet med øvelsen er at give eleverne indsigt i de mekanismer, der opstår i forbindelse med gruppepres, og at eleverne opnår færdigheder i at håndtere gruppepres. Gruppearbejde. Forumspil. INDLEDNING Der opstår forskellige situationer med gruppepres afhængigt af elevernes egen situation. Eleverne skal gøres bevidste om, at de bliver påvirket af omgivelserne, og at det også er en slags gruppepres, der kan få dem til at tage mere aktiv stilling for eller imod noget. GENNEMFØRELSE A. Indledende diskussion i hele klassen: Hvad er gruppepres? Har du nogensinde været i en situation, hvor der var et stort gruppepres? Hvorfor udøver vi gruppepres? Har du nogensinde gjort noget, du ikke ville, på grund af gruppepres? Hvilke konsekvenser mener du, der kan være ved gruppepres? B. En elev eller du selv læser historien Det er fredag aften højt fra elevark 10. C. Med udgangspunkt i historien, som skildrer et dilemma, skal eleverne deles i grupper på 4 i hver og helst fra begge køn. Lad eleverne skrive forskellige varianter af replikker, som der kunne have været sagt i nedenstående situationer. Tid: 15 min. Udtænk de replikker, som kunne være blevet sagt: Hvad siger de i telefonsamtalen, hvor vennen fortæller, at der er fest? Hvad siger de til hinanden, når de mødes? Hvad siger hovedpersonen, når han/hun får tilbudt en øl? Hvad siger de andre, hvis hovedpersonen ikke tager imod øllen og siger, at han/hun har en aftale med sin far i morgen tidlig? Hvordan kan vennen/veninden hjælpe med valget? Hvis de andre forsøger at overtale hovedpersonen til at drikke eller til ikke at drikke, hvad vil han/hun da sige? Alkoholdialog.dk 72

18 D. Diskutér derefter forslagene i klassen og led efter gode replikker, som hjælper hovedpersonen. Brug god tid. Alternativt kan historien også diskuteres på baggrund af et enkelt spørgsmål: Hvordan kan venner/veninder hjælpe hinanden i denne situation? FORUMSPIL Den grundlæggende idé i øvelsen er, at der er forskellige valgmuligheder, som de unge kan påvirke og træffe beslutninger om. Formålet er at forsøge at nedbryde gruppepres og i stedet få den enkelte til at træffe sine egne valg. Via forumspillet prøver man at forvandle tilskueren fra at være passiv til at blive aktiv medvirkende og hovedrolleindehaver. Tanken er, at eleverne trænes i at handle i virkeligsnære situationer og på den måde lære at tage stilling og påvirke forskellige situationer, som de kan tænkes at komme ud for i virkeligheden. A. Inddel eleverne i grupper af 4-5 personer. B. Eleverne skal opføre en scene med stærkt gruppepres. Scenerne skal indeholde en situation, der handler om alkohol og skal slutte med en uløst konflikt. Gå rundt til grupperne, så du kan vejlede og instruere efter behov. C. Det er bedst at lade være med at styre eleverne ind på forskellige roller, men hvis du mener, det er nødvendigt, er her eksempler på roller: 1-2 ledertyper, som kommer med idéen, som skaber gruppepresset. 1 person, som synes, idéen er god. 1 person, som står midt imellem. 1 person, som ikke vil være med, og som derfor kommer i et dilemma. D. Bed eleverne finde roller og overveje brug af rekvisitter. De skal være opmærksomme på ikke at stå med ryggen til publikum, tale højt og tydeligt og øve scenen i mindst et kvarter. De kan skabe dynamik i scenen ved at: Scenen starter modsat slutningen. Hvis scenen fx starter med, at der er helt stille, kan den slutte i kaos og larm. Der er bevægelse og handlinger i scenen frem for kun at fokusere på dialogen. E. Grupperne opfører deres scener efter tur. Hver scene skal højst vare fem minutter. Hver scene opføres to gange. Første gang opføres hele scenen, anden gang må publikum gribe ind og sige stop, når de synes, der opstår gruppepres, og når de synes, det er på tide at gribe ind. Den, der har stoppet scenen (eller en anden, som gerne vil), skal overtage en af rollerne og prøve at forandre situationen ved at handle anderledes end den oprindelige skuespiller. Lederne af gruppepresset kan ikke blive udskiftet. F. Diskutér med eleverne efter hvert sceneskift. Hvordan føltes det her? Kunne det ske i virkeligheden? Hvis nej, hvordan ville det så se ud i virkeligheden? Ville du følge med, hvis det skete i virkeligheden? Hvis du ikke var fulgt med, hvordan ville du så prøve at komme ud af situationen? Alkoholdialog.dk 73

19 Hvad skal der til, for at man kan stå fast på sin mening i situationer med gruppepres? Har du nogensinde følt gruppepres med hensyn til alkohol? Hvordan kan man hjælpe hinanden i en situation med gruppepres? G. Spørg eleverne: Hvilken person har det sværest her? Bed den person, eleverne vælger, om at træde ud af spillet og frem på scenen. Bed eleverne komme med bud på, hvad personen tænker i forhold til den situation, der lige har været spillet. AFSLUTNING Afslut øvelsen med at diskutere følgende spørgsmål i hele klassen: Har du ændret din opfattelse af, hvad gruppepres er efter disse scener og diskussioner? På hvilken måde har du skiftet mening? Hvilke konsekvenser kan gruppepres få? Kan man gøre noget for at modstå gruppepres? HVAD VIL VENNERNE SIGE? Vores opfattelse af vores venner er ikke altid i overensstemmelse med realiteterne. På mange måder kan vi sige, at vi har vores venner med os inden i hovedet. Vi kan høre deres kommentarer, deres latter eller opmuntring til os, når vi tænker på dem. pris på, meget hårdere end det, som er reelt. For når vi tager chancen og gør noget, som vi tror, at de ikke vil acceptere, bliver vi som oftest positivt overrasket over, hvor meget de godtager. Vores venner vil os som regel det bedste. Således vil vores venner påvirke os, også når de ikke er til stede. Og selv når vi møder dem, vil de tanker, vi har om, hvad de tænker, synes eller mener, påvirke os lige så meget, som det vores venner faktisk siger eller gør. Ofte er vores forventninger om, hvad vores venner vil tolerere, acceptere eller sætte Vi oplever det, som om vores venner eller gruppen, vi er med i, lægger mere pres på os, end de faktisk gør. Meget af drikkepresset er en del af dette urealistisk strenge og intolerante billede, vi har af folk, vi omgås. Når vi spørger dem seriøst, hvad de mener, vi skal gøre i forskellige situationer, vil de oftest svare, at de synes, vi skal gøre det, vi selv vil. Alkoholdialog.dk 74

20 ELEVARK 10 Hvad andre mener DET ER FREDAG AFTEN Dreng læser op: læs teksten Pige læser op: læs parantesen Jeg elsker min far, han betyder rigtig meget for mig. Jeg hader, når vi er uvenner og jeg vil gerne have, at alt skal være okay mellem os. Jeg hader, når han bliver ked af det og skuffet, så ser han så alene og fortvivlet ud. Siden han er flyttet, ser vi næsten kun hinanden i ferierne, men vi har det altid så sjovt, når vi er sammen. I morgen skal jeg være sammen med ham. Han kommer og henter mig tidligt om morgenen, for vi skal køre op i sommerhuset bare os to. Jeg glæder mig rigtig meget, og det tror jeg også min far gør. Telefonen ringer. Det er min bedste ven (veninde). Han (hun) er totalt oppe at køre og siger, at jeg bare må skynde mig over til ham (hende). Egentlig har jeg planlagt bare at være hjemme med min mor i aften, så jeg kan være frisk i morgen, når jeg skal være sammen med min far. Men min ven (veninde) siger, at den hyggeaften, de holder ovre hos ham (hende) har udviklet sig til at vildt fed fest: Der er masser af alkohol, ingen forældre hjemme, og den pige (dreng) fra parallelklassen, som jeg er vild med, er lige kommet. Jeg beslutter mig for at tage over til festen jeg kan jo tage tidligt hjem. Da jeg kommer derhen, finder jeg et par af mine bedste venner og nogle af andre af dem, jeg normalt hænger ud med. Selvom klokken endnu ikke er så mange, er der en del, der er blevet ret fulde. Hende (ham) jeg er vild med, sidder ovre i sofaen med nogle af sine venner og drikker. Jeg sætter mig over til dem, og de tilbyder mig en drink. Jeg ved, at hvis jeg først begynder at drikke, så bliver jeg ved, til jeg er fuld. Men nu er jeg jo taget til festen og kan ligeså godt have det lidt sjovt. Samtidig vil jeg jo gerne tidligt hjem, så jeg er frisk, når jeg skal være sammen med min far i morgen... Udtænk de replikker, som kunne være blevet sagt: Hvad siger de i telefonsamtalen, hvor den bedste ven (veninde) fortæller, at der er fest? Hvad siger de til hinanden, når de mødes? Hvad siger hovedpersonen, når han (hun) får tilbudt en øl? Hvad siger de andre, hvis hovedpersonen ikke tager imod øllen og siger, at han (hun) har en aftale med sin far i morgen tidlig? Hvordan kan vennen (veninden) hjælpe med valget? Hvis de andre forsøger at overtale hovedpersonen til at drikke eller til ikke at drikke, hvad vil han (hun) da sige? Alkoholdialog.dk 75

21 Gruppepres og forumspil Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: Arbejdsmetode: minutter. Kopiér elevarket, så der er nok til et antal mindre grupper. Øvelsens formål er, at eleverne tænker over, hvordan gruppepres påvirker deres valg med hensyn til alkohol. Gruppearbejde. Kreativ skriveøvelse. Forumspil. INDLEDNING Grupperne skal opføre en situation, der har med gruppepres og alkohol at gøre, og som slutter i en uløst konflikt eller en tilspidset situation. Når situationen bliver opført, skal eleverne selv komme med forslag til, hvilke følger og konsekvenser det kan få for de indblandede. GENNEMFØRELSE A. Begynd med at forklare eleverne, at de i denne øvelse skal arbejde med forumspil, som kan sammenlignes med et kort teaterstykke. B. Opdel eleverne i smågrupper på 4-7 personer og fortæl dem, at de skal skrive et kort manuskript, hvor der er opstået en konflikt, som skal løses. Hvis eleverne ikke selv kan finde på historier, er der på elevarket nogle eksempler. C. Uddel elevarket og fortæl eleverne, at de senere skal opføre deres scene for deres klassekammerater. Hvis nogen ikke vil deltage i forumspillet, kan de være med til at skrive og komme med inputs. E. Bed derefter grupperne opføre deres historier og diskutér derefter hvert alternativ i hele klassen. F. Afslut hver opførelse med følgende spørgsmål: Hvad skete der? Hvilke konsekvenser kan situationen få for de indblandede? Hvordan kunne personerne ellers have handlet? Udvælg en person, I vil undersøge nærmere. Hvorfor tror I, personen gør, som han eller hun gør? Alkoholdialog.dk 76

22 Stopforum Stopforum betyder, at man spiller den samme scene igen og igen, men at publikum undervejs kan råbe stop!, når de har en idé til et input. Det vil sige, at publikum har mulighed for at gribe ind i forløbet lige præcis der, hvor de mener, tingene begynder at gå skævt. Man arbejder cirkulært, dvs. at man hele tiden visker tavlen ren og begynder forfra. På den måde kan man afprøve flere forskellige handlemuligheder. Man kan kun ændre den udvalgte persons handlemuligheder. Eleverne kan både selv komme på scenen og spille den ændrede adfærd eller komme med råd til skuespilleren om, hvad han eller hun i stedet skal gøre. Galleri Galleri betyder, at man trækker en person ud af scenen, som man vil arbejde med. Herefter spørges de andre elever, hvor personen kan hente hjælp i forhold til et fokus, som læreren vælger. Når de nævner en person/funktion/institution, der kan hjælpe personen, så beder læreren én af dem om at komme på scenen og spille denne. Når galleriet består af 4-7 elever, beder læreren dem om at placere sig i forhold til hovedpersonen ud fra hvor oplagt en hjælp, der er tale om. Hvis man mener, man er en ressource tæt på personen, så stiller man sig rent fysik tæt på ham/hende. Herefter spørges den enkelte elev om vedkommendes tanker i forhold til at være en hjælp for hovedpersonen. AFSLUT ØVELSEN MED AT STILLE SPØRGSMÅL: Hvordan oplevede du spillet? Opdagede du noget nyt om dig selv eller andre? Kan man ændre nogle af handlingsforløbene, så situationen bliver en anden? GÅ VIDERE Hvis I vil fortsætte, kan I arbejde og dramatisere de samme situationer, men nu set ud fra en anden persons perspektiv. Løsningerne kan tage helt andre retninger, og på den måde udvikles diskussionen endnu mere. Alkoholdialog.dk 77

23 ELEVARK 11 Gruppepres og forumspil OPGAVE Skriv Alkohol og gruppepres ned på et papir. Skriv ned, hvad I kommer i tanke om, når I tænker på alkohol og gruppepres. Fortæl, hvis I har haft en oplevelse med alkohol og gruppepres. Skriv en kort historie, som har en åben slutning, og hvor der er opstået en konflikt, som skal løses. Brug fantasien og de oplevelser, I har fortalt om, som udgangspunkt for historien. Hver gruppe skal opføre sin historie over for de andre elever. Forbered én af de situationer, der nævnes nedenfor, som et lille teaterstykke af tre minutters varighed. Fordel rollerne mellem jer. Der skal være en tydelig start, midte og slutning i stykket. Scenen skal slutte åbent, hvor konflikten er på sit højeste. Find enkelte rekvisitter og kostumer, der kan understrege jeres historie. Øv scenen grundigt igennem. Mangler I idéer, er her to eksempler på scenarier: Festen Saras forældre er ude at rejse, så hun er alene hjemme og har derfor inviteret nogle venner over til hyggeaften. Hun har aftalt med sine forældre, at fem venner fra klassen må komme over og se film. To af Saras venner, Valdemar og Louise, har uden at sige det til Sara, inviteret nogle af deres venner fra klassen med, og Lærke har taget sin kæreste fra parallelklassen med. Da de kommer hjem til Sara, viser det sig, at nogle af dem har taget alkohol med. Sara synes ikke, at det er så fedt, men de andre får hende overtalt til, at der ikke sker noget. Senere spørger ham fra parallelklassen, om han ikke må invitere nogle flere fra sin klasse, som sidder hos en anden og drikker og som gerne vil være med til at feste. Sara ved ikke rigtigt, men hendes venner, som allerede er ved at være fulde, synes det er en vildt god idé især fordi, at de andre vil tage mere alkohol med. Skolerejsen 9.b er på lejrskole i Edinburgh med to af klassens lærere. Da det bliver aften, går nogle af eleverne ned for at købe øl og sprut i et supermarked tæt på deres hotel. Omkring 10 piger og drenge har nemlig besluttet sig for at drikke den aften. De vil gå over i en park, som ligger i det område, hvor de bor. Aziz og Oliver har ikke lyst til at drikke, bl.a. fordi de ved, at de ikke må for lærerne. De andre elever prøver at overtale dem til at tage med. De to drenge er i tvivl om, hvad de skal gøre. Egentlig har de lyst til at sige det til lærerne, men samtidig har de heller ikke lyst til at sladre og blive upopulære hos resten af klassen. Alkoholdialog.dk 78

24 Den perfekte ven Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: Arbejdsmetode: 45 minutter. Kopiér et klassesæt af elevarket. Lav en overhead med spørgeskemaerne i elevarket. Øvelsens formål er at synliggøre flertalsmisforståelsen. Individuel refleksion gennem besvarelse af spørgeskema. Sammentælling af besvarede spørgeskemaer i klassen. Diskussion i klassen. INDLEDNING Det overordnede formål med denne øvelse er at synliggøre det fænomen, der hedder flertalsmisforståelse. Mange unge tror fx, at andre unge synes, det er sejt at drikke meget og ofte. Men faktisk viser interviews med unge, at mange er trætte af, at andre unge drikker sig fulde og mister kontrollen. Det giver mere respekt, hvis man har kontrol over sig selv og ikke behøver at drikke sig fuld for at feste. Dette ønske til andre om at opføre sig kontrolleret gælder i særdeleshed også i forhold til venner og kærester. GENNEMFØRELSE A. Fortæl, at I skal gennemføre en spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække elevernes ønsker til, hvordan en ven skal være. Formålet er at undersøge, diskutere og få kendskab til hinandens holdninger til, hvordan en ven skal opføre sig i forhold til alkohol, fester og venner. B. Del et spørgeskema ud til hver af eleverne og fortæl dem, at besvarelsen er anonym og skal foretages individuelt. C. Når alle eleverne har besvaret spørgeskemaet, samles skemaerne sammen. D. Elevernes svar optælles. En elev læser besvarelserne op, mens en anden noterer fordelingen af krydser på en overhead med et blankt spørgeskema. E. De to elever tæller stemmerne sammen, og fordelingen diskuteres. Fx hvorfor nogle egenskaber har fået mange stemmer og andre kun få. Alkoholdialog.dk 79

25 UNDERSØGELSEN Mandag Morgen og TrygFonden har gennemført en undersøgelse blandt unge i alderen år, hvor de unge bl.a. blev spurgt om, hvordan en kæreste skal være. Svarene viste, at den ideelle kæreste er én, der ikke kan lide at være fuld og ikke ryger hash. Den ideelle kæreste får desuden gode karakterer, er hjælpsom og siger fra over for spritkørsel. Ifølge undersøgelsen er den ønskværdige kæreste altså særdeles fornuftig. Den ideelle kæreste for en dreng er en pige, der: Score Får gode karakterer 39 Tager initiativer til fester 37 Ikke kan lide at blive fuld 24 Tit ryger hash til fester -77 Kører spritkørsel -84 Den ideelle kæreste for en pige er en dreng, der: Score Får gode karakterer 37 Hjælper andre på lektiecafé 53 Ikke kan lide at blive fuld 30 Tit ryger hash til fester -83 Kører spritkørsel -92 Kilde: Mandag Morgen og TrygFonden 2005 GÅ VIDERE Lad klassen udarbejde et spørgeskema, der kan bruges til at undersøge ønskværdige egenskaber og adfærd hos den ideelle kæreste. Gennemfør undersøgelsen på samme måde som beskrevet ovenfor. Diskutér resultaterne og sammenlign dem med resultaterne fra undersøgelsen om den perfekte ven. Er der forskellige ønsker til den perfekte ven henholdsvis kæreste? Alkoholdialog.dk 80

26 ELEVARK 12 Den perfekte ven SPØRGESKEMA Du har sikkert en mening om, hvordan en god ven skal opføre sig i forhold til alkohol og fester. Nedenfor finder du en række påstande om, hvordan en ven bør være. Ud for hver påstand, du er enig i, skal du sætte et kryds. Hvis du ikke er enig i påstanden, skal du ikke sætte et kryds. Din besvarelse er anonym. KØN: Dreng Pige SÅDAN SKAL MIN VEN VÆRE: Blandt de bedste i klassen Ligge middel i klassen Være ligeglad med skolen Det betyder ikke noget for mig SÅDAN SKAL MIN VEN VÆRE: Ofte tage initiativ til fester Vil hellere gå til fest end at hygge hjemme Vil hellere hygge hjemme end at gå til fest Det betyder ikke noget for mig SÅDAN SKAL MIN VEN VÆRE Kan godt lide at drikke sig fuld Kan lide at drikke sig fuld en gang imellem Kan ikke lide at blive fuld Drikker aldrig alkohol Det betyder ikke noget for mig Alkoholdialog.dk 81

27 ELEVARK 12 SÅDAN SKAL MIN VEN VÆRE Gøre grænseoverskridende og risikable ting, når han eller hun har drukket Gør sjove, men ufarlige ting, når han eller hun har drukket Have kontrol over sig selv, når han eller hun har drukket Ikke drikker alkohol Det betyder ikke noget for mig SÅDAN SKAL MIN VEN VÆRE Sige til en ven, hvis han eller hun drikker for meget Ikke blande sig i andres alkoholforbrug Sige til en ven, hvis han eller hun ikke er i stand til at køre (cykel, knallert) Det betyder ikke noget for mig SÅDAN SKAL MIN VEN VÆRE Ryge hash til fester Ikke ryge hash til fester Tage andre stoffer til fester Ikke tage stoffer til fester Det betyder ikke noget for mig SÅDAN SKAL MIN VEN VÆRE: Kunne sige nej, når vennerne presser Gøre som de andre i gruppen Det betyder ikke noget for mig Alkoholdialog.dk 82

28 Rigtigt eller forkert? Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: Arbejdsmetode: 45 minutter. Vælg at læse nedenstående myter højt i hele klassen eller kopiér et klassesæt af elevarket. Formålet med øvelsen er at lade eleverne tænke over og drøfte myter om alkohol og dens påvirkning af kroppen og følelserne. Desuden skal øvelsen give konkret viden om emnet. Mundtligt i hele klassen eller i grupper. INDLEDNING Øvelsen går ud på, at hele klassen eller grupper gennemgår et antal spørgsmål vedrørende rigtige eller forkerte påstande om alkohol og risici. Eleverne skal tage stilling til, om de tror, påstandene er rigtige eller forkerte. GENNEMFØRELSE A. Fortæl eleverne, at I skal diskutere, hvad der er rigtigt og forkert om alkohol. Vælg, om du vil gennemføre øvelsen i grupper eller i hele klassen. B. Uddel derefter elevarket eller læs påstandene fra det op. C. Afslut øvelsen med at diskutere følgende spørgsmål: Kender du andre myter om alkohol? Tror du, de er rigtige eller forkerte? Hvordan og hvorfor tror du, myter omkring alkohol opstår? Af og til har myter været anvendt i kampagner mod alkohol. Hvilke af de myter, vi talte om under øvelsen, synes du, ville passe godt ind i sådan en kampagne? Forklar hvorfor! FACITLISTE TIL ELEVARK 13: PÅSTAND Alkohol påvirker kroppen på mange måder. SVAR RIGTIGT. Hvis man drikker alkohol, kommer det hurtigt ud i kroppen via blodomløbet. Det påvirker de dele af hjernen, som tager sig af tankevirksomheden og bedømmelsesevnen. Alkohol gør, at vi føler os mere afslappede og mindre hæmmede. Den påvirker også de dele af nervesystemet, som kontrollerer sproget, koordinationen og synet (fortsættes næste side). Alkoholdialog.dk 83

29 Alt det tilsammen gør, at man føler sig svimmel, usikker på benene og har svært ved at fokusere, hvis man har drukket større mængder alkohol. Alkoholens påvirkning af den enkelte person afhænger af mængden af indtaget alkohol, personens vægt og køn, og hvad han/hun har spist lige inden indtagelse af alkohol. En fyldt mavesæk giver leveren tid til at nedbryde mere alkohol. Kvinder og mænd optager alkohol forskelligt. Grunden er, at alkohol fordeles i kroppen via kropsvæsker. Kvinders krop indeholder generelt mindre kropsvæske end mænds. Det skyldes fordelingen af fedt og muskler. Fedt indeholder % væske og muskler ca. 80 %. Mænd har større muskelmasse end kvinder, og kvinder har generelt mere fedt end mænd. Det betyder, at kvinder bliver hurtigere fulde, end mænd gør. PÅSTAND Det er de midaldrende mænd, der oftest kører spirituskørsel og dør i trafikken. SVAR FORKERT. Næsten hver anden dag ringer politiet på hos en familie og fortæller, at deres unge søn eller datter (18-24 år) er blevet dræbt eller kommet alvorligt til skade i en spiritusulykke. Når en årig mand sætter sig bag rattet i en bil, er hans risiko for at blive dræbt i trafikken, på grund af manglende rutine, nemlig ca. 7 gange større, end hvis hans far gør det samme. Unge piger opvejer den manglende rutine ved at køre mere forsigtigt. Se tal på sikkertrafik.dk eller alkoholdialog.dk PÅSTAND Man ser sej ud, når man er fuld. SVAR FORKERT. Man kan føle sig mere selvsikker og attraktiv, men alkohol har faktisk den modsatte effekt. Udtørret hud: For meget alkohol dehydrerer kroppen og huden, fordi alkohol hæmmer de hormoner, som styrer væskebalancen. Derfor afgiver nyrerne for meget væske. Udvidede blodkar: For meget alkohol udvider de blodkar, der ligger lige under hudens overflade og medfører synlige og ikke særligt kønne blodårer på næse og kinder. Dårlig ånde: Leveren omsætter det meste af den alkohol, man har drukket, men 5-10 % bliver udskilt ved udånding og gennem urin og sved. PÅSTAND Det kan ikke skade at drikke for at blive fuld. SVAR FORKERT. Det kan være skadeligt at drikke mere end 5 genstande ved én lejlighed, fordi kroppen så ikke kan nedbryde al alkoholen. Den skadelige effekt er desuden større hos unge, som er i voksealderen, end hos ældre (fortsættes næste side). Alkoholdialog.dk 84

30 Beruselse har fysiske virkninger. Man føler sig syg, ser dobbelt, mister koordinationsevnen og taber nemt balancen. Det påvirker også dømmekraften at drikke alkohol. Man bliver mere følsom, og tager nemt forkerte beslutninger eller siger ting, man fortryder senere. At drikke meget på en gang kan føre til, at man besvimer eller endda dør. PÅSTAND Man gør flere dumdristige ting, når man er fuld. SVAR RIGTIGT. Alkohol påvirker vores dømmekraft, da den påvirker kontrolcentrene i hjernen. PÅSTAND Man kan først få leverskader efter flere års misbrug. SVAR FORKERT. En undersøgelse i oktober 2003 af gymnasieelever på Svendborg Gymnasium viste, at 2 ud af 20 af eleverne havde forhøjet levertal. PÅSTAND Unge, der har lavt selvværd, begynder at drikke tidligere end unge med højt selvværd. SVAR RIGTIGT. Unge, der har lavt selvværd, begynder at drikke tidligere end unge med højt selvværd. Desuden starter unge, der har en negativ holdning til skolen, ofte tidligere med at drikke. Der er også sammenhæng mellem mobning og alkohol. En dansk undersøgelse viser, at ofre for mobning drikker sjældnere, mens mobbere drikker hyppigere end andre unge. Desuden har unge, der drikker tidligere og mere end andre ofte et dårligere helbred, de angiver, de er trætte om morgenen, trives dårligere i skolen og er mindre tilfredse med deres liv. Kilde: Børn og unge drikker mere end du tror. Sundhedsstyrelsen. PÅSTAND Det er ikke normalt, at 15-årige drikker alkohol. SVAR RIGTIGT. Det er en myte, at alle unge drikker meget alkohol. Faktum er, at 8 ud af 10 piger på 15 år ikke har drukket alkohol den sidste uge. For drengenes vedkommende er det 6 ud af 10. Det er altså helt normalt ikke at have lyst til at drikke. Kilde: Institut for Folkesundhedsvidenskab. Skolebørnsundersøgelsen GÅ VIDERE Lad eleverne tage påstandene og svarene med hjem, og bed dem drøfte dem med deres forældre. For at uddybe spørgsmålene i øvelsen kan eleverne søge mere information og finde flere svar på påstandene. Alkoholdialog.dk 85

31 ELEVARK 13 Rigtigt eller forkert? ER FØLGENDE PÅSTANDE RIGTIGE ELLER FORKERTE? Alkohol påvirker kroppen på mange måder. Det er de midaldrende mænd, der oftest kører spirituskørsel og dør i trafikken. Man ser sej ud, når man er fuld. Det kan ikke skade at drikke for at blive fuld. Man gør flere dumdristige ting, når man er fuld. Man kan først få leverskader efter flere års misbrug. Unge, der har lavt selvværd, begynder at drikke tidligere end unge med højt selvværd. Det er ikke normalt, at 15-årige drikker alkohol. Alkoholdialog.dk 86

32 Hvad ville du gøre? Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: Arbejdsmetode: 45 minutter. Kopiér et klassesæt af elevarket. Formålet med øvelsen er, at eleverne skal have mulighed for at diskutere og tænke over situationer, hvor alkohol er med i billedet. Herigennem kan de forberede sig og få en fornemmelse af, hvordan de ville reagere og klare vanskelige situationer. Gruppearbejde. Præsentation. INDLEDNING Øvelsen bygger på situationer, hvor en person havner i problemer og har svært ved at sige fra. Ud fra en liste med handlemuligheder diskuterer eleverne i grupper, hvad der er bedst at gøre i situationen. Du kan for eksempel dele de forskellige situationer op mellem grupperne og senere bede dem fremlægge deres synspunkter i hele klassen. Øvelsen er udformet som gruppearbejde. Ved at give eleverne chancen for at komme med deres meninger i mindre grupper er det nemmere at få alles synspunkter frem. Derefter kan gruppen også udarbejde fælles standpunkter. GENNEMFØRELSE A. Start med at fortælle, at I skal gennemgå fire forskellige situationer, hvor I skal beslutte, hvad en person, som får problemer, skal vælge at gøre. B. Opdel klassen i mindre grupper, og bed dem arbejde med én eller flere af situationerne. Hvis grupperne selv finder på nye handlemuligheder, er det endnu bedre. Mind dem om, at de skal begrunde deres valg, og at der ikke er nogle rigtige eller forkerte valg. C. Bed grupperne præsentere deres historier og begrunde deres valg. Bed grupperne om at kommentere hinandens valg og at finde alternative handlemuligheder for at få gang i diskussionen i hele klassen. D. Afslut øvelsen med at drøfte følgende spørgsmål i hele klassen: Hvilke typer problemer tror du, der kan opstå, når unge drikker alkohol? Notér svarene. (Fx: Angst, skader, vold, ballade, køre spritkørsel osv.) Hvilke følger kan det få for personen selv og for mennesker i deres nærhed, når unge drikker alkohol? (Fx: Ulykker, vold, store erstatninger, politiforhør osv.) Hvilken forskel tror du, der er mellem unges og voksnes drikkeri? Alkoholdialog.dk 87

33 HVAD KAN DER SKE? Unge i Danmark har sammenlignet med andre europæiske lande flest positive forventninger til det at drikke. Danske unge mener, at man får det sjovt, slapper af og glemmer problemer. Samtidig viser undersøgelser, at danske unge er dem, der rapporterer flest negative konsekvenser af alkohol. Jo flere genstande unge drikker, des flere problemer kommer de ud for. Hver tiende ung har haft sex, de ikke har haft lyst til, efter at have drukket, og hver tredje dreng har været involveret i slagsmål. Desuden har over halvdelen af både piger og drenge skændtes pga. alkohol. I PUNA-undersøgelsen er antal unge i alderen år blevet interviewet om deres oplevelser i forbindelse med indtagelse af alkohol. Undersøgelsen viste blandt andet, at: 11 % har været i slåskamp 16 % er kommet alvorligt til skade 31 % har fortrudt at have været sammen med en (kysset m.v.) 46 % har mistet kontrollen 53 % er blevet syg/ har kastet op Unge, fester og alkohol (2006) INTERNATIONAL UNDERSØGELSE DANSKE UNGE I 9. KLASSE: Drenge oplever typisk: Piger oplever typisk: At få ødelagt ting (53 %) Skænderier (52 %) Sendt sms, man har fortrudt (50 %) Konflikter med venner (36 %) Slagsmål (32 %) Ulykker (17 %) Konflikter med politiet (16 %) At køre spirituskørsel (15 %) At ende på skadestuen (14 %) At have uønsket sex (11 %) At komme til at tage stoffer (8 %) Skænderier (58 %) Sendt sms, man har fortrudt (50 %) At få ødelagt ting (44 %) Konflikter med venner (43 %) Slagsmål (18 %) At have uønsket sex (12 %) Ulykker (9 %) At ende på skadestuen (9 %) At komme til at tage stoffer (6 %) At køre spirituskørsel (5 %) Konflikter med politiet (4 %) Se Sundhedsstyrelsen: sst.dk og ESPAD: espad.org Alkoholdialog.dk 88

34 RISIKOADFÆRD Helbredsmæssigt topper vi som unge, men samtidig er der en stærkt øget dødelighed, særligt blandt unge mænd. Overdødeligheden skyldes især, at unge løber flere risici end voksne gør. 75 % af alle dødsfald blandt teenagere kunne have været undgået. Flere har forsket i risikoadfærd for at søge årsagerne til, at unge er villige til at løbe en risiko - eller tage en chance med de unges formulering. Når unge er sammen med andre, er der høj aktivitet i dette netværk, mens det netværk, der rummer tænkning, erfaring og kontrol, bliver overdøvet. Det sociale og følelsesmæssige netværk er tæt forbundet med hjernens belønningssystemer, der får os til at føle velvære, når vi løber en risiko. Når unge er sammen med deres venner, bliver de derfor tilsyneladende belønnet af deres hjerne, når de træffer risikofyldte beslutninger. Allerede i 15-års alderen er risikovurderingen stort set færdigudviklet. Teenagere er således modne nok til at vurdere en situations farlighed. Hjerneforskning peger imidlertid på, at når unge er mere tilbøjelige end voksne til at træffe risikofyldte beslutninger, skyldes det udviklingen i puberteten af det netværk i hjernen, der rummer de sociale og følelsesmæssige evner. Når de derimod er alene, tager hjernens kontrolinstans over, og de vurderer situationen mere fornuftigt. Hjernens kontrolinstans modnes langsomt, og som voksen er den så integreret, at vi ikke bliver mere risikovillige, selvom vi er omgivet af venner socialt og følelsesmæssigt. Risikoadfærd: Leif Vind: Unge og risikoadfærd. Stof 11. stofbladet.dk Trafikulykker: Niveau 3: Alkohol og trafik GÅ VIDERE Bed eleverne om enkeltvis eller i grupper at skrive deres egne historier, som beskriver tilfælde, hvor personer kommer i svære situationer pga. alkohol. Derefter udarbejder I i hele klassen argumenter for, hvordan personen bedst muligt kan komme ud af situationen. Alkoholdialog.dk 89

35 ELEVARK 14 Hvad ville du gøre? Nedenfor er 4 historier, der alle handler om en person, der får problemer med at sige fra. Det er jeres opgave at finde ud af, hvordan hver person bedst kan komme ud af den svære situation. Hvis I finder på andre løsninger er det bare fint. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte løsninger. Marcus og Sebastian Marcus skal sammen med sin ven Sebastian i biografen. Ved stationen møder de tre venner fra skolen, der står sammen med Carl, som gik på skolen for et par år siden. Carl står med en halvfyldt vodkaflaske og tilbyder de andre en tår. Da Marcus og Sebastian går hen til dem for at sige hej, begynder Carl straks at drille. Han siger ting som Jeg vil vædde på, at Marcus ikke tør drikke noget! og Marcus kan ikke tåle at drikke! Marcus har en gang før prøvet at drikke, men der blev han rigtig dårlig og kastede op. Han ved også, at de andre, som står sammen med Carl, normalt ikke bryder sig om at drikke, men nu gør de det alligevel. Hvad synes du, Marcus skal gøre? Drikke med de andre. Holde mund og gå sin vej sammen med Sebastian. Sige: Carl, du har vundet væddemålet, for jeg skal ikke have noget at drikke. Jeg synes, du er en idiot, og at du burde være sammen med nogen på din egen alder. Slå det hen i spøg: Jeg har faktisk drukket tre flasker, inden jeg kom, så nej tak, jeg vil ikke have mere, og så gå videre sammen med Sebastian. Tage flasken, sætte den til munden og lade, som om han tager en stor slurk. Give flasken tilbage og gå videre med Sebastian. Sige: Tak, men vi er på vej i biografen og er sent på den vi ses måske senere. Fødselsdagsfesten På Sofies fødselsdag spiser hun hjemme med sine forældre, sin lillesøster og nogle af sine veninder. Veninderne har fået lov til at overnatte. Da Sofies forældre har lagt hendes lillesøster i seng og selv er gået i seng, sidder hun med sine veninder i stuen og hygger. Signe, der altid har en eller anden idé, foreslår, at de drikker lidt af det alkohol, som står på et lille bord i et hjørne af stuen. De andre piger synes, det lyder som en sjov idé, men Sofie er ikke helt glad for det. De andre prøver at overtale hende og siger, at hendes forældre ikke vil lægge mærke til noget de skal jo bare smage lidt. Hvad synes du, Amalie skal gøre? Drikke med de andre. Sige: Hvis nogen nærmer sig de flasker, siger jeg det til min far. Sige: Jeg tror, det er på tide, I går hjem. Tag jeres tøj og forsvind. Sige: Min far ved præcis, hvor meget der er i alle flaskerne. Jeg kan godt love jer, at der ikke er nogen mulighed for at tage en eneste slurk. Ignorere spørgsmålet og prøve at distrahere dem ved at finde på noget andet. Sige: Hvis I virkelig er mine veninder, så må I ikke gøre noget, så jeg bliver uvenner med mine forældre. Sige: I må ikke gøre noget, så jeg bliver uvenner med mine forældre. Alkoholdialog.dk 90

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse En af de andre spillere trækker et quiz-kort til dig fra bunken og læser højt for dig. Svarer du rigtigt, må du rykke 1 felt frem. En af de andre spillere trækker et Er-Det-Normalt?-kort

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Er det vold hvis...?

Er det vold hvis...? Er det vold hvis...? TIL 7.-0. KLASSETRIN Det er en fordel at eleverne har været igennem øvelsen Voldsformerne før denne øvelse. Formål Vold er mere komplekst end de fleste umiddelbart tror og har mange

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8% beelser: 744 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3% beelser: 597 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6% beelser: 757 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2% beelser: 417 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,8% beelser: 559 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 217 Svarprocent: 86,8% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I januar og februar 217 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse INSTITUT FOR PSYKOLOGI SYDDANSK UNIVERSITET KÆRESTEVOLD Side 1 af 28 OM UNDERSØGELSEN Denne spørgeskemaundersøgelse handler om kærestevold blandt unge i Danmark. Selvom du måske

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9% beelser: 599 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse

Læs mere

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L En stol for lidt (FINAL DRAFT) af Klostermarkskolen 8L SCENE 1 HOS AFTEN Maja og Matthias står inde på Majas værelse. De er ved at sige farvel. Det har været rigtig hyggeligt idag. Ja, det har det vel..

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5% Område Oddervej Skoler beelser: 614 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 91,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6% Område Viborgvej Skoler beelser: 513 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 83,6% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 573 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 554 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 85,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8% Område Silkeborgvej Skoler beelser: 26 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 74,8% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9% beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3% Område Viborgvej Skoler beelser: 151 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 69,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 349 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 449 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 94,% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 29 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5% Område Oddervej Skoler beelser: 761 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8% Område Horsensvej Skoler beelser: 461 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 95,8% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87% Område Silkeborgvej Skoler beelser: 82 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6% beelser: 239 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 79%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 79% beelser: 743 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 79% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,9% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 33 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 92,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere