INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 4 PROBLEMFORMULERING METODE...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 4 PROBLEMFORMULERING METODE SAMFUNDSANALYSE BIBLIOTEKET I DET SENMODERNE SAMFUND BRUGERDREVEN INNOVATION OG BRUGERINDDRAGELSE - FORSKELLE OG LIGHEDER VORES BIBLIOTEK - ET PROJEKT MED BRUGERINDDRAGELSE DET SENMODERNE SAMFUND DET SENMODERNE SAMFUND ADSKILLELSE AF TID OG RUM DE SOCIALE SYSTEMERS UDLEJRING MODERNITETENS REFLEKSIVITET KULTUR OG TRADITION I DET SENMODERNE SAMFUND SAMMENFATNING AF DET OVENSTÅENDE BIBLIOTEKET OG BRUGERNE I DET SENMODERNE SAMFUND FUNDAMENTET FOR FOLKEBIBLIOTEKET FOLKEBIBLIOTEKET I DET SENMODERNE SAMFUND BRUGERINDDRAGELSE OG BRUGERDREVEN INNOVATION - FORSKELLE OG LIGHEDER BRUGERINDDRAGELSE GRADER AF BRUGERINDDRAGELSE MOTIVER FOR BRUGERINDDRAGELSE METODER TIL BRUGERINDDRAGELSE BRUGERDREVEN INNOVATION TRE KILDER TIL BRUGERDREVEN INNOVATION MOTIVER FOR BRUGERDREVEN INNOVATION METODER TIL BRUGERDREVEN INNOVATION SCENARIEPLANLÆGNING - EN DEL AF BRUGERINDDRAGELSE OG BRUGERDREVEN INNOVATION DISKUSSION AF BRUGERINDDRAGELSE OG BRUGERDREVEN INNOVATION DELKONKLUSION UDVIKLING AF BIBLIOTEKET VIA BRUGERINDDRAGELSE WEB VORES BIBLIOTEK - DISKUSSION AF ET PROJEKT MED BRUGERINDDRAGELSE KONKLUSION LITTERATURLISTE

2 Indledning Hvordan opbygger man et bibliotek, der kan tilfredsstille brugernes behov og ønsker? Dette spørgsmål er faktisk relativt nyt, da biblioteksverdenen i lang tid har været præget af tesen om, at bibliotekaren ved bedst. I antikken og middelalderen var bibliotekerne kun beregnet for de meget få i samfundets elite, der kunne læse, som fx præster, adelige personer og lign. Bogtrykkerkunsten blev opfundet i 1400-tallet, og den første bog på dansk blev trykt i 1492, men vi skal helt op til oplysningstiden med dens humanismeidealer i tallet, før offentligheden for første gang i Danmark får adgang til et bibliotek. 1 Det var Peter Frederik Suhm ( ), der åbnede sit private bibliotek på bind til fri afbenyttelse. 2 Men først omkring vedtagelsen af biblioteksloven i 1920 blev folkebiblioteket cementeret som den institution, vi kender i dag. I denne moderne globaliserede verden, hvor bibliotekerne skal kunne så meget mere, end de har skullet før i tiden, er det vigtigt at få en ide om, hvad brugerne ønsker, og hvad de ikke ønsker. Bibliotekerne er i dag, i højere grad end tidligere, afhængige af brugernes behov og ønsker. Mange biblioteksbrugere har måske nok en klar fornemmelse for, hvad det perfekte bibliotek skulle indeholde for at kunne opfylde kriterierne for ideen om det perfekte bibliotek. Ligesom Danmark har et par millioner landstrænere, der alle har en klar ide om, hvad Morten Olsen (Danmarks fodboldlandstræner) skulle eller ikke skulle have gjort for, at landsholdet kunne have vundet nogle flere fodboldkampe og dermed have kvalificeret Danmark til EM 2008, findes i Danmark en masse bibliotekarer, der er bevidste om, hvad biblioteket skal kunne gøre for at tilfredsstille deres behov. Men modsat landstræneren har biblioteket muligheden for at give nogen indflydelse til brugerne, så de til en vis grad kan være med til at udvikle biblioteket i den retning, de ønsker. Mange biblioteker har f.eks. forslagskasser, hvor man kan komme med forslag til ændringer eller forbedringer på biblioteket. Af andre eksempler kan nævnes blogs, fokusgrupper eller brugernævn - sidstnævnte består ofte af folk, der i forvejen er meget engagerede i bibliotekerne. Brugerinddragelse eller brugerdreven innovation er relativt nye begreber og værktøjer, som bibliotekerne med fordel vil kunne gøre brug af i en forsat udvikling af biblioteket. De to begreber 1 Lokaliseret på www d 15/

3 minder dog meget om hinanden, men den klare forskel mellem dem er ordet innovation, der lægger op til en inddragelse af brugeren i selve udviklingsprocessen. Virkeligheden i dag er, at man kun kan forestille sig meget få, der ville give sig i kast med at udvikle en institution eller en virksomhed uden i en eller anden grad at inddrage brugerne/kunderne, da man ellers kan risikere at skyde helt ved siden af målet med sit produkt. Hvis man kigger på nogle af de tendenser, der kendetegner vores samfund i dag, er der da også en klar indikation af en højere grad af individualisme, det handler i højere grad om egne behov, end det gjorde tidligere. Men individualismen kan også gå hen og blive en styrke, fordi folk har mere lyst til at engagere sig for at få opfyldt deres behov. Eksempelvis hører man om forældre, der blander sig i undervisningen af deres børn, hvis de ikke mener, den er god nok, eller om pædagoger, der belæres af forældre om, hvordan deres børn skal opdrages. Disse eksempler er ikke nødvendigvis positive, men for biblioteket kan det ende med at blive en gevinst, hvis folk blandede sig lidt mere i, hvad de mener, de mangler for i højere grad at kunne benytte sig af bibliotekernes mange tilbud. Vores nuværende samfund er i høj grad et kundesamfund, forstået på den måde, at for både virksomheder og institutioner betyder kunderne alt, hvorfor der ikke bare lyttes meget til dem, men man går også ofte aktivt ind og undersøger deres behov og ønsker. Derfor er det vigtigt, at også bibliotekerne adopterer de nye værktøjer, såsom brugerinddragelse og brugerdreven innovation, og udnytter potentialet hos brugerne af bibliotekerne. Dette vil i sidste ende betyde, at vi kunne få nogle fantastiske biblioteker, der opfylder mange flere af brugernes ønsker og behov end tidligere set. 3

4 Problemstilling Verden i dag er under konstant forandring, og globaliseringen er ikke længere noget der kommer, det er en tilstand, vi befinder os i lige nu, og globaliseringen indebærer, at man konstant må tilpasse sig. Stort set alle virksomheder bruger i dag brugerundersøgelser eller andre metoder for at kunne målrette deres produkt til flest mulige mennesker. Biblioteket er ikke en undtagelse. Biblioteket må også i denne foranderlige verden indstille sig på, at hvis man skal overleve i en globaliseret verden, må man konstant forbedre sig og tilpasse sig de omgivelser, man befinder sig i. Det nytter ikke at være bundet af traditioner og sædvaner, man må konstant gøre op med frasen sådan har vi altid gjort. Nøglen til at leve op til de krav, det omgivende samfund stiller til biblioteket, ligger hos brugerne, og her kunne det være en fordel at anvende begreberne brugerinddragelse eller brugerdreven innovation. Ovenstående udmønter sig i følgende problemformulering. Problemformulering Hvilke karakteristika kendetegner det senmoderne samfund set i spændingsfeltet mellem Anthony Giddens og Zygmunt Bauman? Hvilket billede tegner sig af folkebiblioteket i det senmoderne samfund? Hvordan hænger begreberne brugerinddragelse og brugerdreven innovation sammen med de tendenser, der kendetegner det senmoderne samfund? Hvordan inddrages biblioteksbrugerne i udviklingen af folkebiblioteket i det senmoderne samfund - med fokus på projektet kaldet Vores Bibliotek? 4

5 1. Metode 1.1 Samfundsanalyse Jeg vil ved hjælp af en samfundsanalyse, der skal afdække tendenserne i det senmoderne samfund, danne et fundament for opgaven. Samfundsanalysen vil gennem hele opgaven både være et parameter for og et værktøj til at forstå udviklingen i biblioteket samt dreje sig om andre faktorer, der kan have en direkte eller indirekte indflydelse på bibliotekets udvikling. For at kunne svare på hvilke tendenser, der kendetegner det senmoderne samfund, er det nødvendigt med en samfundsanalyse, der kan medvirke til at afdække disse tendenser. Samfundsanalysen vil i denne opgave være baseret fortrinsvis på Anthony Giddens (Giddens) samt Zygmunt Baumans (Bauman) ideer og observationer af det senmoderne samfund. Giddens og Bauman er to velansete samfundsanalytikere, og Bauman er dertil sociolog. De har begge udgivet et væld af bøger, og som er svære at komme uden om, når man taler om det senmoderne samfund. Ydermere anskuer de samfundsforholdene fra hver deres vinkel, hvilket generelt vil være brugbart i opgaven. Giddens anskuer globaliseringen ud fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv og kommer med betragtninger, som derefter kan føres ned på individniveau. Hvorimod Bauman anskuer globaliseringen ud fra et menneskeligt perspektiv. Bauman ser på individet i relation til globaliseringen og perspektiverer dernæst til et mere overordnet samfundsmæssigt plan. Dette understreges også i titlen på en af hans bøger, nemlig bogen Globalisering: de menneskelige konsekvenser. Samfundsanalysen er i høj grad nødvendig for at kunne forstå, hvorfor mange institutioner, herunder bibliotekerne, vælger at bruge metoder såsom brugerinddragelse og brugerdreven innovation for at kunne forbedre deres ydelser og dermed både kunne tilfredsstille kundernes/brugernes ønsker, tillige med disses ikkeerkendte behov. Samfundsanalysens hovedformål er at afdække tendenser i det senmoderne samfund, og ud fra disse tendenser vil man kunne udlede, at begreberne brugerinddragelse og brugerdreven innovation på mange områder er produkter af disse tendenser. Den primære bog, der vil blive brugt til at beskrive Giddens ideer 5

6 om det senmoderne samfund, er bogen Modernitetens konsekvenser. I denne bog fremlægger Giddens en tredelt indgang til forståelsen af moderniteten, og de tre dele er henholdsvis adskillelsen af tid og rum, de sociale systemers udlejring og den moderne refleksivitet. De tre dele hænger sammen og er med til at danne et overblik over de mekanismer, der kendetegner det senmoderne samfund. Med udgangspunkt i disse tre dele vil der i Baumans hovedværk Globalisering : de menneskelige konsekvenser blive fundet de tilsvarende ækvivalenter. 1.2 Biblioteket i det senmoderne samfund Derefter følger en analyse af folkebiblioteket i det senmoderne samfund, hvordan er det aktuelle biblioteksklima lige nu, hvilke motiver eller hvilke formål har bibliotekerne til at arbejde, som de gør i dag, set i et senmoderne perspektiv. Afsnittet bliver hovedsageligt baseret på Henrik Jochumsen (Jochumsen) og Casper Hvenegaard Rasmussens (Hvenegaard) bog Folkebiblioteket under forandring : modernitet, felt og diskurs. Denne bog vil blive benyttet, da den bl.a. giver et godt indblik i bibliotekets udvikling gennem årene, samt dets rolle i det senmoderne samfund. Afsnittet er nødvendigt for at kunne forstå, hvorfor folkebiblioteket ser ud, som det gør i dag, men også da den vil give forståelse for baggrunden for udviklingen frem til i dag. Bogen Folkebiblioteket under forandring: modernitet, felt og diskurs, vil blive suppleret af bogen Gør biblioteket en forskel?, der ligeledes er skrevet af Jochumsen og Hvenegaard. Denne bog er et godt supplement til Folkebiblioteket under forandring, da den har fokus på brugerne og deres brug og oplevelse af biblioteket. Indledningsvis starter afsnittet med et billede af, hvordan biblioteket så ud i 60 erne, og hvordan der i 1964 blev udarbejdet en bibliotekslov, som var epokegørende for biblioteket, som vi kender det i dag. Dette findes nødvendigt, da det er med til at danne en forståelse af bibliotekets opbygning i dag. Dernæst følger en analyse af biblioteket og dets rolle i det senmoderne samfund. Analysen ses i et senmoderne perspektiv, som vil være med til at understrege, at der 6

7 allerede er en masse eksempler på senmoderne tendenser i bibliotekets opbygning og udvikling. Derved understøttes tesen om, at der vil være en sammenhæng mellem de senmoderne tendenser og bibliotekernes brug af værktøjer, som for eksempel brugerinddragelse og brugerdreven innovation, hvis bibliotekerne ønsker at forbedre deres service. Alt dette medvirker til en forklaring på, hvorfor man vælger at kaste sig ud i projekter med brugerinddragelse for at forbedre kvaliteten af folkebibliotekerne. For begreberne brugerinddragelse og brugerdreven innovation er begge begreber, der er produkter af det senmoderne samfund. Hvilket fører mig videre til næste afsnit, der vil forklare forskelle og ligheder på brugerinddragelse og brugerdreven innovation. 1.3 Brugerdreven innovation og brugerinddragelse - forskelle og ligheder Første del af dette afsnit vil være en redegørelse for begrebet brugerinddragelse. Regeringen lancerede via Socialministeriet i 2001 det såkaldte moderniseringsprogram, hvor de udgav en Webhåndbog (Webhåndbogen) om brugerinddragelse. 3 Webhåndbogen er udarbejdet af Socialministeriet og giver både et indblik i, hvordan man anvender brugerinddragelse, og giver forslag til forskellige metoder. Webhåndbogen er målrettet til den offentlige sektor, og argumentet er, at brugerinddragelse er et værktøj, der i høj grad kan målrette den offentlige service, så man kan sikre størst mulig kvalitet for borgerne inden for de ressourcer, der er til rådighed. Det er meningen, at de offentlige institutioner ved hjælp af håndbogen kan hente inspiration til, hvordan dialogen med brugerne kan styrkes. Håndbogen indeholder relevante overvejelser om brugerinddragelse og beskriver konkrete metoder, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan udføres i praksis. I brugerinddragelse er det vigtigt først at lokalisere, hvem der er brugeren, og brugeren 3 Lokaliseret på d 15/10-07 kan downloades som pdf, håndbogen bliver i resten af dokumentet betegnet som Webhåndbogen, og der vil blive henvist til den med sidetal. 7

8 bliver i håndbogen beskrevet som borgeren, der gør brug af de tilbud, det offentlige stiller til rådighed, herunder for eksempel biblioteket. 4 Anden del af dette afsnit vil være en redegørelse for begrebet brugerdreven innovation. Regeringen udgav via Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed, FORA, i 2005 en rapport, der omhandler brugerdreven innovation - rapporten hedder Brugerdreven innovation: resultater og anbefalinger (Rapporten). 5 Denne rapport vil ligge til grund for det meste af dette afsnit, ligesom Webhåndbogen gjorde det vedrørende afsnittet om brugerinddragelse. Rapportens umiddelbare modtager er erhvervslivet, men da brugerdreven innovation grundlæggende handler om at udvikle nye produkter og ydelser, kan den med fordel også bruges inden for de offentlige institutioner. Derfor fokuseres der på, at det er en teori, der er med til at udvikle virksomheder, institutioner eller produkter ud fra kundernes/brugernes ønsker. Derefter følger et indblik i og beskrivelse af scenarie-teknikken, der også ses som en del af brugerdreven innovation og brugerinddragelse. Afsnittet tager hovedsagligt udgangspunkt i vores hjemlige scenariefilosof, Michael René Kristianssons (Kristiansson), Ph.d afhandling Organisationsudvikling og informationspolitik i vidensamfundet. Denne metode er ikke nævnt i Webhåndbogen om brugerinddragelse. Heller ikke i rapporten fra FORA nævnes scenarieteknikken som en metode. Alligevel virker det relevant at forklare grundbegreberne i denne metode. Dette gøres, fordi der er elementer af metoden i brugerinddragelse, men også i begrebet brugerdreven innovation. Scenarieteknikken har som kært barn mange navne: scenarietænkning, scenariefortællinger, scenarieplanlægning eller scenarieproces. Det færdige produkt kaldes dog bare et scenarie. I opgaven forklares kun om teknikken bag konstruktionen af et scenarie og ikke om selve filosofien bag scenarie-tankegangen. Dette bliver gjort, fordi selve teknikken kan være et værdifuldt redskab, når man skal vise, hvordan faktiske strømninger i samfundet eller i en institution vil kunne manifestere sig i praksis. Desuden ligger det implicit i begreberne brugerdreven innovation og 4 Webhåndbogen s. 5 5 Lokaliseret på d. 10/10-07 kan downloades som pdf, vil i resten af dokumentet blive betegnet som Rapporten, der vil fremover blive henvist med sidetal. 8

9 brugerinddragelse, at man tvinger folk til at opsætte et scenarie for, hvad de finder bedst, for eksempel i forhold til en udvikling af biblioteket. Til slut i afsnittet vil der være en diskussion af, om de to begreber egentlig er så forskellige fra hinanden, eller om der er flere forskelle end ligheder. Dette findes nødvendigt, da de to begreber på mange punkter umiddelbart virker ens og bruges på samme måde. Til sidst argumenteres for, hvorfor det ene begreb vælges frem for det andet, hvis dette er muligt. 1.4 Vores Bibliotek - et projekt med brugerinddragelse I denne del af opgaven bliver alle de foregående afsnit koblet sammen til en generel diskussion af, hvordan brugerinddragelsesprojekter kan være med til at udvikle biblioteket. Dette afsnit omhandler, hvordan biblioteket ved hjælp brugerinddragelse inddrager brugerne i udviklingen af dette. Afsnittet starter med et indblik i og en forståelse af, hvad Web 2.0 og social teknologi er. Dette gøres, da Web 2.0 hænger sammen med konceptet bag brugerinddragelse, vel og mærke så længe projektet foregår i cyberspace. Der findes mange eksempler på projekter med brugerinddragelse, men det bliver med fokus på projektet Vores Bibliotek 6, at diskussionen om inddragelse af brugerne i biblioteksudvikling finder sted. Projektet er afsluttet nu, og linket er dødt, men der er erhvervet en bagindgang, som er at finde i note 6. "Vores Bibliotek" er en landsdækkende kampagne, der er iværksat af Roskilde Bibliotekerne. Projektet er et delprojekt og et forsøg under projekt Brugernes Bibliotek 7 på Roskilde Bibliotekerne, og det blev støttet af Biblioteksstyrelsens udviklingspulje. 8 6 Linket er nu dødt, men der er erhvervet en bagindgang så voresbibliotek.dk kan nu besøges på: 7 Lokaliseret på www d. 18/ Lokaliseret på www 9

10 Dette vil være en generel diskussion af for det første, hvordan et projekt som Vores Bibliotek er med til at udvikle fremtidens bibliotek. For det andet, hvordan de senmoderne tendenser er afspejlet i et sådan projekt. For det tredje hvordan brugerinddragelsesaspektet kommer til udtryk i et sådan projekt. Empiriren er baseret på et interview med den projektansvarlige på voresbibliotek.dk, Stine Staunsager Larsen (Stine) der. Derudover vil empiren være baseret på de oplysninger, der ligger på hjemmesiden voresbibliotek.dk. 9 2 Det senmoderne samfund 2.1 Det senmoderne samfund Generelt kan man se samfundsmæssige forandringer som forandringer i og af et system dvs. at forandringer både kan være intensive og ekstensive, altså foregå i dybden eller på overfladen og være begrænsede eller omfangsrige. 10 Ifølge Giddens er dette netop kendetegnende ved globaliseringen at den rummer alle disse ting på samme tid, og dette er basis for hans antagelser om globalisering. Giddens mener, at begreberne det senmoderne eller det posttraditionelle samfund karakteriserer vores samtid bedre end begrebet om det postmoderne samfund, da vores samfund stadig eksisterer på et moderne fundament og ikke i en tid, der kommer efter det moderne. Det senmoderne samfund er en dynamisk og fragmenteret størrelse, der forandrer sig med en hastighed, der er intensiveret betydeligt inden for de sidste 200 år. Traditionerne var tidligere limen, der bandt samfundet sammen. Traditionerne skabte en følelse af stabilitet, besvarede tvivlsspørgsmål og spillede en stor rolle i organiseringen af det sociale liv. 11 I dag er traditionerne ved at gå i opløsning, og der er åbnet for, at man kan tillægge dem nye meninger og ideer. Et eksempel kunne være familien, som førhen har været betragtet som en fasttømret enhed, men som nu ses som en konstellation af individer, der indgår i et fællesskab. Selve det at stifte familie er også blevet ændret. Hvor det før var en selvfølge, at man 9 Linket er nu dødt, men der er erhvervet en bagindgang så voresbiblitoek.dk kan nu besøges på: 10 Hviid Jakobsen (2004a) s Kaspersen, L. B. (2001) 10

11 blev gift og fik børn, er det nu et bevidst valg og et fælles projekt, som kan opløses og rekonstrueres med nye roller og personer. Man arver ikke længere faste traditioner, man skaber derimod sine egne, der hele tiden er genstand for de- og rekonstruktioner. Giddens laver en sammenfatning af denne dynamik i samfundet i tre hovedaspekter i sin analyse af moderniteten: adskillelsen af tid og rum, de sociale systemers udlejring (disembedding) og det moderne samfunds refleksivitet hvilke alle vil blive gennemgået i de følgende afsnit. Bauman skelner mellem begrebet globalisering samt begreberne universalisme og internationalisering. I de to sidste begreber ligger henholdsvis, at de samme værdier skal gøre sig gældende overalt altså en form for værdistandard og at ens egne værdier skal eksporteres til resten af verdenen. Meningen er i begge tilfælde, at verden skal gøres til et bedre sted at være. I globaliseringen ligger der ikke noget planlagt den forekommer tværtimod som en utilsigtet og ustyret konsekvens af de postmoderne samfundsforhold og ikke som en ordnet, struktureret og tilsigtet hensigt med politisk handling. 12 Jeg vil nu gennemgå Giddens tre aspekter, finde Baumans pendanter, gennemgå disse og sammenligne dem med hinanden Adskillelse af tid og rum Alle præmoderne samfund har haft metoder til at måle tiden med. Om det var at læse tiden ud fra solen, ud fra den omgivende natur eller ud fra betragtninger af stjernerne og himmelrummet. Ofte var der ingen forskelle mellem de to dimensioner tid og rum. hvor og hvornår refererede som regel til det samme, og det var svært at definere et tidspunkt uden at henvise til andre sociorumlige pejlemærker. 13 Samtidig havde man inden for forskellige kulturer forskellige måder at måle tiden på. Det var derfor ikke ualmindeligt at se to konvergerende regioner have en vidt forskellig tidsregning. Først med ensartetheden, med baggrund i opfindelsen af det mekaniske ur og dets målinger af tiden, kom der en generel standardisering af kalendere på verdensplan, således at alle følger det samme dateringssystem. Dette betyder ikke, at alle har helligdage og festdage, såsom jul og nytår, på samme tid, da fejringen af disse ofte er kulturelt og religiøst betinget. Men som Giddens nævner, var vendingen på vej mod 12 Hviid Jakobsen (2004b) s. 16 i noten 13 Giddens (1994) s

12 år 2000 et globalt fænomen, 14 hvilket viser, at der er tale om en generelt gældende standardisering. Rummet er blevet adskilt fra det fysiske sted. Tidsbegrebet er blevet ændret og udtømt, men også rumbegrebet strækkes og udvides. Begreberne hvor og hvornår er blevet adskilte. Giddens siger at koordination på tværs af tid er ( ) fundamentet for kontrol med rummet. 15 Så langt er Bauman enig. Han mener også, at ideen om en geofysisk grænse bliver sværere og sværere at opretholde i den virkelige verden, og at afstande ikke længere betyder noget. Han betegner samtidig begrebet afstand som et socialt produkt, der ikke er en objektiv, fysisk fastlagt størrelse. Værdien i begrebet afstand varierer afhængigt af den hastighed, hvormed afstanden tilbagelægges, og især i økonomisk forstand f.eks. hvor store omkostningerne er ved at opnå denne hastighed. Alle andre socialt frembragte grænser, såsom statsgrænser og kulturelle barrierer, der er til for at opretholde kollektive identiteter, har kun en sekundær indflydelse på denne hastighed. 16 Vores sociale rum udgøres ikke længere af det geografiske lokalmiljø, men ligger nu spredt i tid og rum. Lars Bo Kaspersen, en af vores hjemlige Giddens-fortolkere, illustrerer dette med en familie, hvor faderen arbejder i nabobyen med at sælge møbler til Tyskland, moderen er hjemmesygeplejerske og kører rundt for at tilse patienter, men er samtidig i kontakt med sin leder via mobiltelefon. De tre børn er vidt forskellige steder i tilværelsen den yngste går i folkeskolen, hvor han arbejder med Afrika via databaser, den mellemste går i gymnasiet, men er pt. på studietur til Rom, mens den ældste er au pair-pige i Californien, men kommunikerer hyppigt med sin familie via luftpost og telefon. 17 Grundet standardiseringen og globaliseringen af tidsbegrebet, er det blevet muligt for familien at interagere med hinanden og omverdenen uden at skulle bekymre sig om fysiske afstande. Selvfølgelig er der stadig tidsforskelle at tage højde for, og den ældste søster skal nok tænke sig godt om, inden hun midt på dagen ringer hjem til sine forældre i Danmark, da klokken hos dem vil være omkring tre om natten. Ligeledes kan faderen aftale tid og sted for et møde med virksomheder uanset deres fysiske placering, og det er reelt muligt for alle parterne at mødes eller ringe sammen 14 Giddens (1994) s Giddens (1994) s Bauman (1999) s 19/20 17 Kaspersen (2001) s

13 på det aftalte tidspunkt, netop fordi tiden er blevet globaliseret. Dog stadig med hensyntagen til tidsforskellene verden over. En virksomhed, der opererer ud over sit fysiske lokalmiljø (og det er de færreste, der ikke gør det, selv en cykelsmed skal have leveret reservedele andre steder fra), kan kun fungere, fordi det er muligt at bryde sammenhængen mellem tid og rum og - ligesom faderen - koordinere sine medarbejdere uanset, hvor de måtte befinde sig. Bauman taler om det nære samfund, som en pendant til Giddens og Lars Bo Kaspersens fysiske lokalmiljø. Det nære samfund var kendetegnet ved den næsten øjeblikkelige kommunikation inden for det snævre nærmiljø, i kontrast til de større økonomiske omkostninger og tidsforbrug, der var en nødvendighed for kommunikation mellem enkelte lokaliteter. Derved var der store forskelle i informationsformidlingen inden for lokalsamfundet og lokalsamfundene imellem. Disse grænser er, som Giddens også skriver, til dels blevet ophævet ved den nye teknologi, der gør, at informationer kan bevæge sig uafhængigt af deres ophav og de objekter, de knytter sig til. Dermed er der en differentiering i hastigheden mellem fysiske objekter og i informationerne skabt af eller om dem. Især har internettet og world wide web (www) i teorien muliggjort en øjeblikkelig adgang til information overalt på jordkloden. Dette fungerer kun til dels i praksis, da der stadig er mange steder, f.eks. i tredjeverdenslande, hvor der ikke umiddelbart er adgang til de redskaber og den teknologi, der er nødvendig for at få adgang til www. Et andet eksempel kunne være lande, hvor det er censuren og ikke teknologien, der sætter grænser for, hvad befolkningen må læse og se på internettet, eksempelvis Kina, der opererer med en censureret udgave af Google. 18 Dermed er verden, og herunder mange lokalsamfund, reelt delt i to: de der har ubegrænset adgang til den nye informationsteknologi, og dermed frit kan bevæge sig på tværs af tid og rum, og de der ikke har den samme adgang, og derfor stadig er forankret i nærmiljøet. På denne måde er der snarere sket en polarisering af samfundene frem for en homogenisering i forhold til globaliseringen. Man kan i værste fald risikere en affolkning af lokalområdet. Dette betyder ikke umiddelbart noget for de mennesker, personer eller individer, hvor de fysiske grænser ikke længere betyder noget, men de, der af den ene eller anden grund er begrænsede i deres 18 Lokaliseret på: d. 25/

14 handlemuligheder, må se i øjnene, at deres lokalsamfund måske går i opløsning, uden at de kan gøre noget ved det. 19 Dermed bliver der skabt en elite og en underklasse, som vil blive beskrevet nærmere i afsnittet om de sociale systemers udlejring. En anden negativ side ved de nye kommunikationsmuligheder er, at man kan risikere et information overload, eller som Bauman beskriver det: billig kommunikation betyder hurtig udbredelse, som kvæler eller skubber den allerede erhvervede information til side, lige så vel som den betyder hurtig modtagelse af nyheder. 20 Og da vores hjerner ikke har udviklet sig med samme hastighed som informationsteknologien, vil den billige kommunikation oversvømme og fortrænge erindringen, snarere end at styrke den og stabilisere den. Samtidig er rumbegrebet blevet ændret ved, at jorden er blevet kortlagt, og ingen dermed længere behøver at være i tvivl om, hvor de enkelte lande befinder sig. Med Kaspersens ord befinder vi os i samme geografiske rum og besidder dermed samme kosmografi, det vil sige samme opfattelse af verden. 21 Vores daglige gøremål indgår i stigende grad i et gensidigt samspil med aktiviteter og begivenheder, der foregår andre steder på jorden. Og det er svært helt at begribe dybden i denne udvikling. Vores daglige livsstile har globale konsekvenser, både hvad angår vores forbrug af varer og vores sociale aktiviteter i øvrigt. 22 Man kan sige, at globaliseringen og adskillelsen af tid og rum eksisterer i et indbyrdes afhængighedsforhold. Globaliseringen kunne ikke opstå uden adskillelsen af tid og rum, men samtidig er denne adskillelse nødvendig, netop på grund af globaliseringen, så der er altså tale om en forstærkende spiral De sociale systemers udlejring Med adskillelsen af tid og rum følger de sociale systemers disembedding. Disembedding er begreb, som Giddens har konstrueret, hvorfra der ikke findes nogen direkte oversættelse til dansk. Derfor har oversætteren ved tolkningen af indholdet i Giddens udtryk konstrueret termen udlejring, som dækker over det samme begreb. 23 Disembedding betyder at sociale relationer løftes ud af lokale 19 Bauman (1999) s Bauman (1999) s Kaspersen (2001) s Kaspersen (2001) s Giddens (1994) s. 22 i noten 14

15 interaktionskontekster og rekonstrueres på tværs af uafgrænsede tid-rum-afstande 24 altså at de sociale relationer bliver udlejret i det globaliserede samfund. I udlejringsbegrebet ligger to mekanismer de symbolske tegn og ekspertsystemerne, og de kaldes under ét de abstrakte systemer. Symbolske tegn er udvekslingsmedier, hvis værdi er ilagt af samfundet uden skelen til den rent fysiske genstands umiddelbare værdi, og de fungerer som et selvstændigt system. 25 Giddens og Kaspersen bruger begge penge som eksempel, netop fordi de har en værdi, der ikke bestemmes af det enkelte individ, der besidder dem, men er karakteriseret af det omgivende samfund. Der ligger i det symbolske tegn en forståelse af, at tegnet er uafhængigt af tid og sted og udelukkende relaterer sig til den iboende symbolik. Dette kan illustreres ved i tilfældet penge at kigge på den fysiske møntenhed, der stadig er bundet af tid og delvist sted, idet vi blot i Danmark har skiftet flere forskellige mønter og sedler ud i løbet af de sidste 100 år. Nogle er forsvundet, andre er kommet til, mens andre igen bare har ændret form. Men det betyder ikke, at alle de mønter, der var gangbare i begyndelsen af det 20. århundrede, ville kunne bruges i dag. Samtidig afhænger møntenheden af de enkelte lande. Ikke alle lande har ens møntenhed. Det er muligt at veksle den enkelte møntenhed til en anden, men forskellen gør, at man ikke kan benytte sine danske kroner i for eksempel England, der benytter pund som møntenhed. I EU forsøger man at standardisere møntenheden, så alle medlemslande har den samme møntfod. Det er dog ikke alle lande, der har tilsluttet sig euroen endnu, heriblandt Danmark og England. Når penge bliver betragtet som et symbol, kan man uden problemer handle med dem over landegrænser. Alle ved, hvad der menes med penge, og kender til den indforståede iboende symbolik som udvekslingsmedie man kan udveksle alt med alt, uden hensyntagen til om de involverede varer har noget tilfælles eller ej, netop fordi penge erstatter varerne med en upersonlig målestok. Den standardiserede værdi, der er indeholdt i pengesymbolet, gør, at man frit kan udveksle penge igennem rum, via for eksempel banktransaktioner, hvilket medfører, at betaler og modtager ikke behøver at mødes rent fysisk. Dermed er begrebet med til at bryde ud af de lokale rammer og bryde med tid og rum. 24 Giddens (1994) s Kaspersen (2001) s

16 Ekspertsystemerne er - ligesom de symbolske tegn - udlejringsmekanismer, fordi de fjerner sociale relationer fra den umiddelbare nærhed i konteksten. 26 Vi er næsten konstant omgivet af ekspertsystemer. Det kan for eksempel dreje sig om huset, der er designet af arkitekter, konstrueret af byggeingeniører og bygget af håndværkere murere, elektrikere, vvs-folk osv. Disse er alle en del af ekspertsystemet grundet deres faglige ekspertise, hvilket betyder, at man umiddelbart har tiltro til, at huset, de har bygget, er ordentligt lavet og ikke falder sammen om ørerne på en. Man forventer heller ikke, at elektriciteten kortslutter på grund af fejl i systemet, så huset evt. bryder i brand. Huset er bygget af professionelle folk, og deri ligger implicit, at de har en faglig ekspertise, som man ikke nødvendigvis selv besidder, og selvom man ikke kende til de koder, som bruges i deres arbejde, har man tiltro til dem. Et ekspertsystem kan også være af teknisk art. Det kan for eksempel være trafiksystemet med dertil hørende kryds, lysreguleringer, frakørsler, skiltning osv. Når man sætter sig ind i en bil og kører, har man tiltro til, at trafikken kan afvikles så problemfrit som muligt. At ens medtrafikanter kan finde ud af at gebærde sig i trafikken, men også at det tekniske i trafikken fungerer. Alt dette har man tillid til uden nødvendigvis at have den store indsigt i, hvordan det fungerer. Man har tillid til, at disse ekspertsystemer virker, uden at have en dybere indsigt i, hvorfor eller hvordan de virker. Tilliden er ikke så meget rettet mod enkeltpersonen, men mod den autoritet, som fagmanden repræsenterer ved sin ekspertviden. En viden som for den uindviede ikke vil være kontrollabel i detaljer, men så længe huset bliver stående, kan man være relativt sikker på, at det er ordentligt udført. Tillid forstås altså som: tillid til en persons eller et systems pålidelighed, da man forventer en bestemt reaktion eller et bestem handlingsresultat. 27 Ekspertsystemerne både forudsætter og fremmer - ligesom de symbolske tegn - adskillelsen af tid og rum. Til sammenligning med Giddens-citatet i starten af afsnittet (note 24), siger Bauman, at det er tydeligt at se betydningen af tid, rum og midlerne til at placere dem med hensyn til udformning, stabilitet/fleksibilitet og ophør af socio-kulturelle og politiske helheder 28. Derved kan man se at, at også Bauman betragter tid/rum-ophævelsen som noget, der har stor betydning for systemer/helheder, som Giddens gør med sine ekspertsystemer og symbolske tegn. Bauman giver dog begrebet en noget mere 26 Giddens (1994) s Kaspersen (2001) s Bauman (1999) s

17 negativ betydning. Som nævnt i forrige afsnit fører tid/rum-opdelingen til opsplittelse af det lokale samfund og dermed til skabelsen af en elite, bestående af dem, der kan bryde med tid og rum, og en underklasse, som består af dem, der er bundet til den fysiske lokalitet. Eliten hører til i cyberspace, den elektroniske verden, hvor fysisk og jordisk nærvær ingen betydning har. De er isolerede fra lokaliteten, og den sociale betydning er overført til cyberspace. Det lokale samfund er derved reduceret til et rent fysisk område uden indhold af sociale relationer. Eliten vælger derfor også at isolere sig i områder, hvorved der dannes, byer i byen. De lokalt funderede normer for samvær og fællesskab opløses, og elitens eksterritorialitet sikres med overvågning, afspærring og adgang forbudt for alle, der ikke har en adgangskode. 29 Hermed udviskes grænserne også for fysiske og elektroniske samfund/systemer. Eliten er i stand til selv at forme sine lokaliteter, mens underklassen er tvunget til at blive i de opløste og udtømte samfund. Ifølge Bauman forsvandt de offentlige rum, torvepladser og samlingssteder sammen med eliten, og de er derved blevet kraftigt devalueret. Disse mødesteder var der, hvor de lokale samfundsnormer og det lokale fællesskab blev skabt. Et samfund uden disse mødesteder er derfor hult, og der er ingen debat om et fælles værdigrundlag et værdigrundlag, der netop er fundamentet for et levende lokalsamfund. Når eksperter prøver at rette op på disse mangler i de lokale bysamfund og prøver at homogenisere og skabe logik og funktionalitet i byens rum, resulterer det oftest i kun i en opløsning af de beskyttede netværk, der nu er tilbage. Tit var byudviklingen baseret på nogle regler, der skulle muliggøre anonymiteten i rummet, hvilket forhindrede beboerne i at udveksle meninger og derved at løse de problemer, der står som hindringer for et velfungerende lokalsamfund. 30 Ikke samvær, men undgåelse og adskillelse er blevet fremherskende overlevelsesstrategier i nutidens megalopolis. 31 Spørgsmålet er ikke længere, hvorvidt man elsker eller hader sin nabo. Dette undgås nemlig ved at holde sin nabo på afstand af sig selv. Der er derfor næsten ingen, der kommer ind på livet af en, så al tale om sympati eller antipati bliver derved overflødiggjort. 29 Bauman (1999) s Bauman (1999) s Bauman (1999) s

18 2.1.3 Modernitetens refleksivitet Vores sociale praksisser ændres løbende i forbindelse med, at der gøres nye opdagelser, der har indflydelse på dem. Det moderne er ikke kendetegnet ved en dyrkelse af det nye for det nyes egen skyld, men derimod forestillingen om en universel refleksion (herunder naturligvis også en refleksion over, hvad refleksion er). En tradition i dag er ikke bare en tradition, fordi det altid har været sådan. En tradition i dag er en tradition, fordi der er blevet reflekteret over den, og derigennem er blevet accepteret. 32 I de orale kulturer, mener Giddens, kendte man ikke til traditionen. Det er først med skriftsprogets opståen, at det er muligt at udvide tid-rumudstrækningen og dermed perspektivere fortid, nutid og fremtid, hvorved man via den refleksive tilegnelse af viden kan løsrive sig fra den specifikke tradition. Det vil sige, at man i den orale kultur, som paradoksalt nok er den mest traditionelle kultur af alle, ikke kan adskille traditionen fra andre måder at organisere viden og erfaring på. Der var her lagt større vægt på at afklare og genfortolke traditioner i forhold til fortiden end til fremtiden. Derfor var traditionerne til stadighed i nær tilknytning til den rutineprægede dagligdag. I modernitetens betydning antager det at reflektere en anden betydning. Refleksion bliver en del af fundamentet for systemets reproduktion, således at tanke og handling hele tiden bliver brudt imod hinanden det vil altså sige, at man reflekterer over sine tanker, inden man handler, og at man reflekterer over sine handlinger, efter man har handlet. Handlingerne foretages ikke længere på baggrund af traditionen, der tænkes bag om traditionen. Man handler kun på baggrund af traditionen efter at have legitimeret den i kraft af refleksionen. Kaspersen bruger ægteskabet som eksempel. 33 I ældre tid giftede man sig, fordi traditionen foreskrev det, og derefter fik man børn. Dette er ikke længere tilfældet, nu gifter man sig af lyst eller lader helt være med at gifte sig. Nogle vælger også at leve i papirløst forhold, alene eller i et homoseksuelt forhold. Måder at leve på som nærmest var utænkelige i ældre tider, hvor man for eksempel kun levede alene, hvis man var enke, enkemand eller havde en anden særstatus. Traditionen som tradition eksisterer ikke længere. Derfor kan vi ikke længere handle på baggrund af denne. Kaspersen udtrykker det ved at sige, at vi handler med udgangspunkt i en diskursiv frem for en praktisk 32 Giddens (1994) s. 38ff 33 Kaspersen (2001) s

19 bevidsthed. 34 Vores øgede refleksivitet betyder ikke, at vi har fået en større eller bedre viden tværtimod. Det, at vi er refleksive, er med til at skabe usikkerhed om ny videns sandhed. Giddens siger, at: viden under modernitetens konditioner er ikke viden i den gamle forståelse af ordet, hvor at vide er at være sikker. 35 Vi mener ikke længere, at historiske facts har den samme gyldighed, og vi oplever hele tiden, at nye videnskabelige opdagelser bliver tilbagevist eller anfægtet af andre nye opdagelser inden for en kort tidsramme. Vi tvivler derfor automatisk på sandheden i ny viden, og denne tvivl er blevet et eksistentielt træk ved det moderne menneske, med konsekvenser for vores identitet. 2.2 Kultur og tradition i det senmoderne samfund Som skrevet i forrige afsnit, er traditionernes tid forbi. Bevidstheden om traditionen som tradition er ikke så gammel. Den er opstået i løbet af de sidste 200 år i Europa og er et produkt af den modernistiske tankegang. I ældre tid var der ikke en bevidsthed omkring traditioner og skikke, netop fordi de var traditioner og skikke. Som nævnt stillede man ikke spørgsmålstegn ved traditionerne, da de var overalt og gennemsyrede samfundet. Det var noget, som havde arvet fra sine forældre og det omkringliggende samfund, og derfor noget man førte videre. Man stillede hverken spørgsmålstegn ved det eller reflekterede over det. 36 Forestillingen, om at en tradition skal have eksisteret i flere hundrede år for at være en tradition, er - også jævnført med ovenstående - forkert. Mange traditioner, der er i brug i den moderne tid, er blevet skabt i løbet af det 20. århundrede. Giddens eksemplificerer det med, at den engelske monark startede med at holde nytårstale i 1932 som tilføjelse til dette kan nævnes, at den danske monark havde sin første nytårstale i og begge disse er nu faste traditioner. Dermed er varigheden ikke det centrale i definitionen af en tradition. Traditioner er, ifølge Giddens, konstruerede. De er alle skabt af en bestemt grund, så det er ikke først i moderne tid, at man bevidst har skabt dem. Der har altid været en vis magt i traditionerne, da man ikke stillede spørgsmål ved dem de var der bare. Derfor har mennesker med behov for at legitimere deres magt altid skabt traditioner i egen favør, for eksempel kirken, monarken og andre, der er at finde øverst i hierarkiet. 34 Kaspersen (2001) s Giddens (1994) s Giddens (2000) s. 39ff 19

20 Traditioner hører til i en gruppe, et samfund eller i sociale fællesskaber, og individer kan følge traditioner, men dette er ikke en egenskab ved selve individet, såsom vaner for eksempel er det. 37 De gængse traditioner har ofte deres egne vogtere, som tilfældet er med kirken, der har præsten til at sikre, at ritualerne udføres korrekt. Det er dog vigtigt at notere sig, at vogtere ikke er synonyme med eksperter. En vogter har sin stilling i kraft af at være i stand til at tolke den rituelle sandhed i den pågældende tradition. De har del i en vis unik viden igennem deres fortolkninger, hvilket ikke er det samme som ekspertviden, da der i det begreb er indeholdt en vis refleksion over selve begrebet viden. Nu kan man ikke umiddelbart sammenligne biblioteket med kirken eller andre institutioner, der vogter nidkært over deres magt og indflydelse på det omkringliggende samfund. Men biblioteket har også i lang tid været præget af traditioner og en tese som: bibliotekaren ved (hvad der er) bedst. Denne tid er ifølge Giddens forbi. Traditionernes æra er forbi, men det betyder ikke, at traditionerne er forsvundet, de eksisterer stadigvæk, men ikke som traditioner på den traditionelle måde. Det vil sige, at de ikke længere er gyldige i kraft af deres indre sandhed, men i kraft af den sandhed vi selv vælger at lægge i dem. Giddens hævder, at hvis en tradition bliver drænet for indhold og bliver kommercialiseret, bliver den enten til kulturarv eller kitsch, kitsch forstået som en slags nationalkultur nips man kan købe i souvenirbutikker. Kulturarv er i kulturindustrien defineret som tradition pakket ind som underholdning. Men den kulturarv der beskyttes på denne måde, er løsrevet fra traditionens livsnerve, nemlig forbindelsen med hverdagslivet. 38 Det vil sige, at traditionen i så tilfælde er blevet til ren overflade og ikke bevares på grund af det meningsgivende indhold i traditionen, hvormed forbindelsen til hverdagslivet er forsvundet. Giddens påpeger dog, at det er helt rationelt at anerkende, at traditioner stadig har en rolle at spille i samfundet. De er med til at give form og sammenhæng i livet, og de kan hjælpe til at danne faste holdepunkter, som medvirker til, at man nemmere kan forholde sig til tilværelsen. Bauman ser kultur som en vedvarende og uafvendelig menneskelig aktivitet; en konstruktiv proces, der konstant skaber og genskaber vores verden Giddens (2000) s Giddens (2000) s Hviid Jakobsen (2004b) s

21 Man kan ikke komme uden om kulturbegrebet for hvor, der er mennesker, er der kultur. Det er noget, som mennesker bærer med sig eller har i sig, men samtidig siger det også noget om tradition. Hvis man sætter lighedstegn mellem tradition og kultur i denne sammenhæng, betyder det også, at vi konstant genskaber vores tradition, således at den passer ind i vores omgivelser, vi reflekterer altså over den, for dernæst at tilpasse den. Der er dog ved at komme en differentiering i kulturbegrebet, da der er ved at komme en større kløft mellem de kulturstærke og de kultursvage. Med udgangspunkt i Baumans tese om turister, vagabonder og de glokaliserede 40, er der et bemærkelsesværdigt træk i opsplittelsen mellem eliten og underklassen. Som beskrevet tidligere kan man sige, at kulturbegrebet har ændret sig for de pågældende klasser. Turisterne er de kultur- og pengestærke, mens vagabonderne er de kultursvage, der dog stadig har enkelte midler til rådighed, hvorimod de glokaliserede er dem, der intet har. Turisterne har midlerne til at løsrive sig fra det lokale samfund og komme omkring i verden, hvilket også indbefatter, at de har midlerne til, om ikke til at skabe, så i hvert fald til at opleve kultur i et større omfang end vagabonderne. Vagabonderne er i højere grad bundet til det lokale samfund og de nærmeste tilbud. I bunden af hierarkiet findes de glokaliserede, der mere eller mindre er stavnsbundne til lokalsamfundet. Mange, og især turisterne, ser denne binding til det lokale som en svaghed hos vagabonderne og især hos de glokaliserede uden dog at indse, at det ikke er selvforskyldt, men derimod til dels en konsekvens af turisternes egen udvanding af lokalsamfundet. Bauman formulerer det således: Den kulturelle hybridisering af de globale er måske en skabende frigørende oplevelse, men det er den kulturelle forarmelse af de lokale sjældent; der er en forståelig, men uheldig tilbøjelighed hos de første til at forveksle de ting og dermed til at præsentere deres egen variation af falsk bevidsthed som et bevis på den mentale svækkelse hos de sidste Bauman (1999) s. 77ff 41 Bauman (1999) s

22 Turisterne tillægger altså vagabonderne og de glokaliserede skylden for deres egne svagheder. Begreberne kultur og tradition bruges ofte om det samme, men man kan sige, at kultur er en slags tradition med tilknytning til et geografisk område. Kultur er her set i en meget bred fortolkning, der inkluderer alt lige fra mors frikadeller, over den gængse julepyntning til Den Lille Havfrue på Langelinie. Dermed kan man også følge Giddens udsagn fra tidligere i afsnittet om, at traditioner, der bliver drænet for indhold og dernæst kommercialiseret, ender som kulturarv eller kitsch. Om Giddens har ret i antagelsen om, at dette, vendt på hovedet, er den skabende kraft bag al kultur, kan man diskutere, dog har han en pointe i, at man skal være kritisk over for det indhold, der kan ligge i kulturarven. 2.3 Sammenfatning af det ovenstående I en kort opsummering af det ovenstående kan man sige om det senmoderne samfund, at adskillelsen af tid og rum er blevet udvisket, de to begreber er ikke længere afhængige af hinanden. Begrebet hvor og begrebet hvornår er blevet adskilt, og vi har nu fået muligheden for kommunikation på tværs af tid og rum, uanset tidspunkt på døgnet. Denne mulighed er dog stadig hovedsagligt begrænset til den vestlige verden, da tredjeverdenslande ikke besidder helt de samme muligheder endnu. Dette er da også et problem, da mange mennesker af den grund er afskåret fra at bruge de fordele, der ligger i denne mulighed, og derved kan der blive skabt en elite og en underklasse - der vil være dem med muligheder og dem uden. Desuden kan det blive et problem med at få alt for mange informationer på en gang, det såkaldte information overload, den situation hvor man præsenteres for alt for mange muligheder på én gang og derfor opgiver at vælge ud og at tage stilling. Globaliseringen og opsplittelsen af tid og rum eksisterer i en symbiose og kan ikke eksistere uden hinanden. De er gensidigt afhængige, og globalisering er en opsplittelse af tid og rum, ligesom opsplittelsen af tid og rum er selve essensen af globaliseringen. Derudover er vi omgivet af ekspertsystemer, som, vi nærer tillid til, vil fungere, men under overfladen ligger en mistro til disse ekspertsystemer. Dette hænger også sammen med modernitetens refleksivitet, hvor man er stand til at reflektere over, hvad 22

23 der nu er rigtigt eller forkert, om systemerne fungerer godt eller ej. For eksempel bliver det diskuteret i Bibliotekspressen 42 om bibliotekar DB-uddannelsen stadig er relevant, og om den ikke vil blive udfaset i løbet af en årrække. Argumenterne er blandt andre, at konkurrencen er stigende, og bibliotekarerne efterhånden selv på biblioteket skal konkurrere med cand.scient.bibl. er, der i stigende grad foretrækkes. Desuden siger BF s formand, Pernille Drost, at det muligvis kan blive vanskeligt at efteruddanne sig, da det både tager tid og koster penge, så hun opfodrer de studerende på biblioteksskolen til at læse videre. Til sidst i analysen bliver der argumenteret for, at traditionernes tid er forbi, og de er forbi, netop fordi de er skabt med et bestemt formål. Eftersom vi lever i en foranderlig verden, kan det være svært at bibeholde traditionerne for traditionernes egen skyld, og traditionerne bliver hele tiden genskabt og får nye betydninger. Traditioner er i konstant opbrud og bliver ustandseligt redefineret, hvilket også begynder at kunne ses på bibliotekerne, der har fået mange og helt anderledes opgaver, end de havde for bare år siden. Dette fører videre til næste afsnit, der vil være et indblik i, hvordan bibliotekerne ser ud i dag, og hvorfor de gør det. Dette vil ske med udgangspunkt i Henriks Jochumsen og Casper Hvenegaards Rasmussens bog Folkebiblioteket under forandring. Bogen giver samtidig et indblik i, hvordan biblioteket har udviklet sig fra 60 erne og til i dag, hvilket selvfølgelig også hænger sammen med et opbrud i traditionerne og de nye opgaver, biblioteket hele tiden bliver konfronteret med. 3. Biblioteket og brugerne i det senmoderne samfund Folkebiblioteket er i dag den kulturinstitution, der bruges af flest mennesker, og mindst 67 procent af befolkningen kommer på et folkebibliotek en gang om året. Trods denne åbenlyse succes, kan biblioteket ikke tillade sig at slække på den høje kvalitet, der kendetegner biblioteket. 43 Det er vigtigt med konstant fornyelse og nye tiltag, der kan være med til at opretholde denne kvalitet og samtidig forbedre den. 42 Bibliotekspressen nr. 6 (2008) s Jochumsen og Hvenegaard (2006) s. 9 23