Udkast til synopsis. Landepolitikpapir for Danmarks relationer til Myanmar

Transkript

1 Udkast til synopsis Landepolitikpapir for Danmarks relationer til Myanmar Strategiske Spørgsmål: 1. Er forslag til strategiske målsætninger rammende for Danmarks engagement i Myanmar i årene , og er der tilstrækkelig sammenhæng mellem målsætninger og instrumenter/indsatser? 2. Myanmar befinder sig i en transitionsperiode og de politiske rammebetingelser ændres løbende. Parlamentsvalg er planlagt til ultimo 2015, og et regeringsskifte ligger i kortene. Er der en tilstrækkelig balance mellem behovet for en fokuseret indsats og behovet for fleksibilitet til at tilpasse modaliteterne for gennemførelse af aktiviteterne til den politiske og økonomiske udvikling? 3. Fredsslutning og forsoning mellem centralregeringen og de (væbnede) etniske grupper er en hovedudfordring i forhold til at skabe fremgang og udvikling, ikke mindst i de tidligere konfliktområder. Genopblussen af etniske og senest også religiøse konflikter er reelle risikofaktorer for bistandens gennemførelse, men understreger samtidig det store behov for en hurtig og mærkbar indsats i disse områder, hvor freden fortsat er skrøbelig. Hvordan sikrer vi bedst, at disse indsatser bliver gennemført effektivt og målrettet, samtidig med at risici og transitionsomkostninger minimeres? 1. Overordet vision Myanmar indledte i 2011 en omfattende reformproces, som ventes videreført de kommende år. Landet er gået fra at være et lukket militærdiktatur med en kommandoøkonomi i retning af demokrati, markedsøkonomi og åbning over for omverdenen. Samtidig udfoldes bestræbelser på at få afsluttet de meget langvarige væbnede konflikter mellem centralstyret og forskellige etniske grupper. Det overordnede mål for Danmarks engagement i Myanmar vil være at medvirke til, at landet udvikler sig til et mere rodfæstet demokrati, med frie og retfærdige valg, ledet af en regering præget af ansvarlighed over for befolkningen, med styrkede institutioner og en føderal struktur, der danner grundlag for en fredelig udvikling og en solid nationsopbygning, med respekt for menneskerettighederne, en inklusiv, bæredygtig og bredt baseret økonomisk fremgang med værditilvækst og jobskabelse, et transparent investeringsklima, mindre ulighed og ophør af behov for langvarig humanitær bistand. Midlerne vil fra dansk side være politisk dialog, udviklingsbistand og kommercielt samarbejde. 1

2 Det er sandsynligt, at Myanmars udvikling vil være præget af tilbageslag, og under alle omstændigheder bliver der tale om en langvarig proces. Det danske engagement må derfor udformes med høj grad af fleksibilitet, så midlerne og indsatserne vil kunne tilpasses undervejs. Det vil blive tilstræbt at arbejde på grundlag af den burmesiske regerings mål og planer. Der vil samtidig være et tæt samarbejde og koordination med nærtstående partnere i det internationale samfund. Endelig vil der være behov for at tage risici, men samtidig vil der være gode chancer for at opnå store resultater. 2. Den nationale kontekst politiske og økonomiske forhold Myanmar har gennem historien været en omskiftelig og konfliktfyldt statsdannelse. Efter selvstændigheden fra det britiske kolonistyre i 1948 har Myanmars historie været kendetegnet ved borgerkrig, militærdiktatur, undertrykkelse af demokratiske kræfter, en skrantende økonomi, fattigdom og humanitære katastrofer. Dette er sket, samtidig med at man har isoleret sig fra omverdenen og er blevet mødt af sanktioner fra vestlige lande. - Etniske og religiøse konflikter Landet er et kludetæppe af etniske grupper. Af de ca. 135 forskellige etniske grupper udgør bumanerne den dominerende gruppe (ca. 60 pct. af befolkningen). Et stort antal væbnede konflikter har udspillet sig gennem årene. Hos en række af de etniske grupper er der dannet væbnede grupper, i nogle tilfælde af betydelig størrelse, som kæmper for en større grad af autonomi. De enkelte væbnede grupper har forskelligartede motiver, ikke sjældent baseret i ønsket om kontrol over naturressourcer. Udenlandsk involvering i udvinding af naturressourcerøger spændingerne. I Rakhine-staten på grænsen til Bangladesh er der foruden konflikten mellem rakhinerne og centralstyret en stadig mere voldelig konflikt mellem buddhister og den store muslimske Rohingya-befolkningsgruppe, hvis tilhørsforhold til Myanmar aldrig er blevet anerkendt af landets regering. Konflikten har alvorlige humanitære konsekvenser. Dette er udtryk for et historisk modsætningsforhold mellem buddhister og muslimer i Myanmar, som har medført voldelige konfrontationer også andre steder i landet. I flere etniske områder er den humanitære situation dårlig, og der er betydelige områder uden humanitær adgang, navnlig i Kachin-staten i den nordlige del af landet. Regeringen ønsker at indgå våbenhvile med alle etniske grupper under ét, hvorefter man vil gennemføre fredsforhandlinger med hver enkelt gruppe. Der er dog blandt flere af de væbnede grupper ønske om, at der først opnås enighed om en fredsaftale. Fredsprocessen går langsomt, især som følge af dyb mistillid til regeringen blandt mange af grupperne, og den har endnu ikke leveret overbevisende landsdækkende resultater. Samlet set er der dog ikke grundlag for at betegne Myanmar som en skrøbelig stat i den forstand, at landet risikerer at bryde sammen. 2

3 Varig fred vil dog næppe kunne sikres uden en form for føderalisme. Dette vil kræve en forfatningsændring, hvilket er en kompliceret og risikabel proces. - Politiske forhold I 1988 slog militærregeringen hårdt ned på pro-demokratiske demonstranter og aktivister og mange blev dræbt. I 1989 blev leder af partiet National League for Democracy (NLD), Aung San Suu Kyi (ASSK), for første gang sat i husarrest. Året efter vandt NLD en overvældende valgsejr med mere end 80 pct. af pladserne i parlamentet, men militærstyret nægtede at anerkende resultatet og blev siddende på magten. I 2003 fremlagde militærregeringen en såkaldt syv-trins køreplan for demokrati, som skitserede en planlagt overgang fra militært til civilt styre. Som led i denne proces gennemførtes i 2008 en omstridt folkeafstemning, som førte til vedtagelsen af den nugældende forfatning. Folkeafstemningen gennemførtes blot få dage efter, at cyklonen Nargis ramte landet og medførte, at omkring mennesker omkom. Med afholdelse af valget i 2010, som forløb fredeligt, men hverken var frit eller retfærdigt, og den efterfølgende samling af det nye nationale parlament i januar 2011, valg af præsident og indsættelse af en nominel civil regering i martsapril 2011, var militærregeringens køreplan gennemført. Militærregimets parti, Union Solidarity and Development Party (USDP), opnåede ved valget 80 pct. af de valgbare mandater. Få dage efter valget i 2010 blev ASSK løsladt efter årelangt internationalt pres. I april 2012 vandt NLD en overbevisende sejr ved suppleringsvalgene til parlamentet. NLD vandt 43 ud af 45 mulige pladser, og ASSK blev medlem af parlamentet, leder af oppositionen og formand for flere vigtige udvalg. Valget ændrede dog ikke ved, at USDP fortsat har absolut flertal og sammen med militærets forfatningsgaranterede andel på 25 pct. af mandaterne i både overhus og underhus er i stand til alene at vedtage alle beslutninger, herunder vedrørende forfatningsændringer. Parlamentet har dog formået at spille en konstruktiv rolle i demokratiseringsprocessen., samtidig med at parlamentsarbejdet lider under mangel på kapacitet og fraværet af demokratiske traditioner. Myanmar gennemgår nu en topstyret reformproces, ledet af præsident Thein Sein, med større politisk frihed, pressefrihed, løsladelse af politiske fanger og en åbning af økonomien mod omverdenen. Der forhandles aktuelt om en ændring af forfatningen. Hovedspørgsmålene er, hvorvidt ASSK kan blive præsident (hvilket den gældende forfatning ikke tillader), militærets politiske privilegier og graden af decentralisering/føderalisme. Flertallet af de etniske grupper finder ikke, at den nuværende forfatning giver dem mulighed for reel politisk indflydelse. Desuden drøftes valgsystemet hvorvidt der skal indføres proportionalitet i stedet for det eksisterende system med valg i enkeltmandskredse. Der er delte meninger om, hvorvidt det vil 3

4 være muligt at finde et kompromis, som er acceptabelt for alle parter, således at landet kan gå til valg i 2015 på et nyt grundlag. - Kapacitetsproblemer Som konsekvens af det langvarige militærstyre og isolationen fra omverdenen er kapaciteten i Myanmars institutioner og hos landets myndigheder på alle niveauer uhyre begrænset. Beslutningsprocesserne er topstyrede, og der er ingen tradition for samarbejde på tværs eller for koordination mellem regeringsorganer. Svaghederne gør sig i særdeleshed gældende på lokalt plan og i de etniske områder og hæmmer virkeliggørelsen af reformplanerne. Landet har således stort behov for en særskilt reform af den offentlige sektor. De politiske partier, herunder NLD, lider under kapacitetsproblemer, manglende internt demokrati og fraværet af egentlige partiprogrammer og visioner for, hvilken samfundsudvikling de arbejder for. - Den økonomiske situation Trods store forekomster af naturressourcer er Myanmar, som konsekvens af det tidligere militærregimes misforvaltning og årtier med væbnede konflikter og isolation, et af de mindst udviklede i verden. Militæret sidder på store dele af produktionsapparatet og råstofudvindingen i partnerskab med en mindre gruppe forretningsfolk. Fremstilling og smugling af narkotiske stoffer har betydeligt omfang. Ud over de politiske reformer har regeringen også iværksat reformer på det økonomiske område, om end ikke med samme dynamik. På det seneste er tempoet dog sat op, med ophævelsen af den meget kunstige valutakurs til fordel for markedsværdien, liberalisering af importen, modernisering af den finansielle sektor og i 2012 en lov om udenlandske investeringer. Reformerne har dog ikke for alvor rokket ved militærets dominerende stilling i økonomien. Myanmar lider under store svagheder, når det gælder infrastruktur, herunder ikke mindst mangel på sikker energiforsyning og et meget svagt transportsystem, manglende adgang til finansiering, ringe investeringsbeskyttelse samt en dårligt uddannet arbejdsstyrke. Også fraværet af langsigtet økonomisk politik, inflation, korruption og en ustabil valuta er negative faktorer i investeringsklimaet. På positivsiden tæller den politiske vilje til åbning over for omverdenen, Myanmars rige naturressourcer, den befolkningsmæssige størrelse, landets geostrategiske placering og ikke mindst den billige arbejdskraft. Til dels som følge af de vestlige sanktioner har især Kina, men også Indien, fået mulighed for omfattende investeringer i Myanmar, særlig i udvindingsindustrien. Et vigtigt mål i reformprocessen er at ændre balancen, således at der kommer flere og mere beskæftigelsesfremmende og etisk forsvarlige - investeringer. Den nye lov om udenlandske 4

5 investeringer har endnu ikke ført til et boom i investeringer fra vestlige landes side. Dette vil dog formentlig ændre sig de kommende år, hvis reformprocessen fortsættes og investeringsklimaet forbedres. Der er endvidere så småt ved at opstå en gruppe af burmesiske erhvervsdrivende, som arbejder for et erhvervsklima med transparens og retsstatsprincipper. Myanmar savner generelt små og mellemstore virksomheder, som kan sikre et højere beskæftigelsesniveau. Lovgivning på området er under forberedelse. 3. Strategiske målsætninger og instrumenter Med udgangspunkt i det overordnede mål for Danmarks engagement i Myanmar, vil Danmark i have fokus på følgende tre strategiske målsætninger: - Bidrage til at fremme en fortsat demokratiserings- og reformproces - Bidrage til at fremme en fredelig udvikling med bedre levevilkår for især de etniske nationaliteter - Bidrage til at fremme en bæredygtig, ansvarlig og inklusiv økonomisk vækst Politisk dialog, udviklingssamarbejdet og kommercielle indsatser vil være de centrale instrumenter for det danske engagement. - Politisk dialog Det hidtidige danske engagement i Myanmar på politisk niveau forudses videreført efterhånden som reformprocessen skrider frem - og til støtte for denne. Udover bilaterale kontakter på både politisk- og embedsmandsniveau vil der blive lagt vægt på at skabe positiv fremdrift gennem EU s politiske dialog med Myanmar. Myanmars regering betragter i stigende grad, efter ophævelsen af sanktionerne, EU som en både politisk, udviklingspolitisk og kommercielt interessant samarbejdspartner. - Udviklingssamarbejde På udviklingsområdet vil de gode danske erfaringer med samarbejde med Myanmars civilsamfund, støtten til uddannelse, demokratifremme og god regeringsførelse ligeledes blive udnyttet i en fortsat indsats på disse områder. Det nystartede program for ansvarlig virksomhedsdrift forventes at indhøste erfaringer og skabe resultater, som kan indgå i kommerciel sammenhæng og i forbindelse med indsatser til fremme af bæredygtig og inklusiv vækst, f.eks. inden for fiskeri. Der vil endvidere være behov for at videreføre humanitær bistand i et vist omfang, men med henblik på afvikling af den langsigtede humanitære indsats til fordel for (forebyggende) udviklingsindsatser i den udstrækning, den humanitære situation tillader det. 5

6 - Kommercielle indsatser Der er stor interesse hos danske virksomheder for at engagere sig i Myanmar, men foreløbigt har kun få store danske virksomheder etableret sig i landet. På grund af landets manglende transparens, svage offentlige systemer og en dårligt udviklet privat virksomhedskultur, er der et stort behov for rådgivning af virksomheder, som ønsker at engagere sig i landet. Udenrigsministeriet vil fortsat yde rådgivning til virksomheder inden for forskellige sektorer. Danske virksomheder har desuden en særlig forpligtelse til at drive ansvarlig forretningsvirksomhed, hvilket Udenrigsministeriet også lægger vægt på i sin kommercielle rådgivning. Myanmars indtil videre uigennemskuelige og i mange tilfælde selvmodsigende regelsæt, svage kapacitet, korruption m.v. udgør udfordringer for et mere omfattende bilateralt samarbejde om investeringer og handel. Samtidig er der dog gode muligheder for risikovillige first movers i visse brancher. Aktuelt vurderes mulighederne for at anvende Danida Business Partnership og Business Project Development faciliteten som begrænsede, især på grund af vanskeligheder ved at identificere egnede partnervirksomheder, men også på grund af de store udfordringer, der er forbundet med at gøre forretning i Myanmar. Disse forhold kan dog ændres i takt med reformerne og på grundlag af den omtalte kommende lovgivning for virksomheder. Også når det gælder Danida Business Finance (DBF) må det først afdækkes, om der findes den fornødne kapacitet, bl.a. i de offentlige institutioner i Myanmar til at håndtere et finansieringsinstrument som DBF. - Generelle hensyn Danmark vil anvende en rettighedsbaseret tilgang i bistanden, og indsatserne vil blive søgt gennemført på basis af principperne for bistandseffektivitet, dvs. harmoniseret med andre donorer, herunder ikke mindst EU, og i videst muligt omfang på grundlag af Myanmars egne politikker og prioriteter. Længere fremme i forløbet vil mulighederne for at anvende landets egne nationale systemer til overførsel af bistandsmidler blive nøjere vurderet. Generelt vil det være vigtigt at give rum til, at de burmesiske partnere kan opbygge og fastholde et ejerskab til indsatsområderne, og at hverken Danmark eller andre donorer presser deres egne dagsordner igennem eller lægger for stor vægt på egen synlighed. Myanmar vil også skulle opbygge sin absorptionskapacitet, der aktuelt er på et yderst beskedent niveau. Som nævnt vil det være vigtigt at sikre en passende grad af fleksibilitet i de danske indsatser, således at de bedst muligt tilpasses situationen, efterhånden som den udvikler sig. Risikoelementerne må nøje analyseres; generelt bør en udviklingspartner som Danmark være forholdsvis risikovillig for bedst at kunne understøtte reformkræfterne. 6

7 4. Indsatsområder Følgende indsatsområder forudses i lyset af de strategiske målsætninger: - Fremme af demokrati og god regeringsførelse Indsatsen til fremme af demokrati og god regeringsførelse vil primært blive udmøntet via fælles fonde og/eller i tæt samarbejde med andre donorer, herunder FN-systemet og Verdensbanken. Fokus vil være på indsatser som støtter reformprocessen, herunder opbygning af demokratiske institutioner. Det vil være vigtigt at sikre en sammenhængende indsats og undgå ukoordinerede enkeltprojekter. I relation til civilsamfundet vil støtten have fokus på at udbrede kendskabet til befolkningens rettigheder og dens evne til at gøre rettighederne gældende over for myndighederne. Både de kommercielle og de bistandsstøttede erhvervsaktiviteter vil skulle have et klart CSRsigte. Udfordringerne i indsatserne inden for demokrati, regeringsførelse og menneskerettighedsområdet er ikke mindst at sikre, at de til enhver tid er relevante i lyset af situationen, som den udvikler sig, således at de på en og samme tid presser udviklingen i den rigtige retning og ikke kommer til at fremtræde som forsøg på at undergrave myndighederne. Der er således tale om et indsatsområde, som kræver gode risikoanalyser og redskaber til risikohåndtering. - Støtte til parlamentet mv. Udover politisk dialog forudses støtten til Myanmars parlament videreført via Folketinget og samarbejde med politiske partier f. eks. via Institut for Flerpartidemokrati. Mulighederne for støtte til Myanmars Ombudsmandsinstitution vil blive undersøgt. En udfordring i samarbejdet med parlament og partier vil være at sikre en bedre koordination af den samlede og hidtil noget fragmenterede bistand. Mulighederne for støtte til og samarbejde med en burmesisk tænketank med politisk indflydelse vil blive undersøgt nærmere. Formålet vil dels være at fremme udbredelsen af politiske og økonomiske analyser og debatter herom, dels at tænketanken vil kunne levere nyttigt input til de danske aktiviteter i landet. En sådan tænketank ville eventuelt kunne indgå i et partnerskab med en tilsvarende dansk institution. - Støtte til uddannelse Danmark støtter aktuelt uddannelse via en multidonorfond administreret af UNICEF og gennem et samarbejde med civilsamfundsorganisationer inden for den uformelle uddannelsessektor. Myanmars regering og en lang række aktører inden for uddannelse arbejder med en større gennemgang af sektoren (Comprehensive Education Sector Review), som bør kunne danne ramme om en både bredere, dybere og bedre koordineret indsats i sektoren, 7

8 muligvis en egentlig sektortilgang med tilpasning til regeringens strategier og planer. Regeringen synes at have stærk vilje til at skabe forbedringer, og visse beskedne fremskridt er allerede sket. Australien har vilje og ressourcer til at spille en ledende rolle på donorsiden. Civilsamfundsorganisationer bidrager aktivt på området. Uddannelsessystemet er bådeforsømt, tilbagestående og opdelt på forskellig vis med blandt andet særlige skoler i etniske områder, klosterskoler, madrassaer og kristne skoler. En anden udfordring er, at partiet NLD er i færd med at udvikle en uddannelsespolitik uden inddragelse af aktører uden for partiet. - Fiskeri Som et bidrag til at fremme inklusiv og bæredygtig vækst med jobskabelse vil mulighederne for en indsats inden for fiskerisektoren blive nøjere undersøgt. Denne sektor udvælges på baggrund af Myanmars store resurser på området, problemerne med overfiskning, mulighederne for at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse og dermed bekæmpe fattigdom, og de danske erfaringer fra den vellykkede bistand til Vietnams fiskerisektor. Endvidere vil erfaringerne fra det nye program for ansvarlig virksomhedsdrift kunne bringes i anvendelse ved udformningen af den fremtidige danske bistand på erhvervsområdet. Der vil nu blive iværksat nærmere studier af sektoren og af mulighederne for dansk deltagelse, valg af samarbejdspartnere mv. Det vil blive lagt særlig vægt på værdikædetilgang, små og mellemstore virksomheder, rettigheder i forskellige sammenhænge, konfliktløsning, jobskabelse og imødegåelse af overfiskning. Mulighederne for synergi mellem bistandsindsatserne, Danidas erhvervsinstrumenter, IFU og rent kommercielle interventioner vil blive analyseret. Spørgsmålet om geografisk afgrænsning, herunder valg af indsatsområder inden for henholdsvis havfiskeri og ferskvandsfiskeri, evt. også dambrug vil skulle analyseres dybere. En udfordring vil være, at stærke politiske og/eller økonomiske kræfter kan tænkes at modsætte sig ændringer i status quo, som vil true deres interesser. - Beklædningsindustrien. Til dels som et muligt alternativ til fiskerisektoren vil der blive set på mulighederne for et engagement i beklædningsindustrien, med fokus på værditilvækst/værdikæder og ansvarlig virksomhedsdrift (CSR) og oprettelse af bæredygtige arbejdspladser ikke mindst for kvinder. Der vil næppe fra dansk side være kapacitet til et større bistandsmæssigt engagement i både fiskeri- og beklædningsindustrien. På både fiskeri- og beklædningsområdet og formentlig andre områder - vil der gradvist kunne åbnes for både et større kommercielt samarbejde, inddragelse af Danidas erhvervsinstrumenter, IFU og EKF, med videst mulig grad af synergi mellem de forskellige indsatser og instrumenter. - EITI 8

9 Som nævnt råder Myanmar over store råstofreserver, som forudses udnyttet i endnu større omfang fremover. Af både økonomiske og menneskerettighedsmæssige grunde er transparens og god forvaltning af meget stor betydning for landets videre udvikling. Danmark er aktivt engageret i EITI (Extractive Industries Transparency Initiative). EITI opererer allerede i Myanmar og støttes fra forskellig side. Behovet og mulighederne for en særlig dansk indsats som støtte til EITI s arbejde i Myanmar vil blive overvejet nærmere. - Udfasning af støtte til sundhed Den nuværende støtte til sundhed forventes at blive udfaset for at sikre passende fokus i det samlede landeprogram efter Fortsat humanitær bistand Især konflikten i Rakhine forventes at fortsætte i en årrække, med behov for fortsat international bistand. Den danske indsats via NGO er og i samarbejde med bl.a. UNHCR påregnes derfor fortsat i en periode, så vidt muligt med et skifte i retning af forebyggende indsatser og mere langsigtede løsninger. Noget tilsvarende vil formentlig gøre sig gældende i forbindelse med repatriering af flygtninge fra Thailand. I den sammenhæng vil der blive arbejdet for, at reintegration af tilbagevendte flygtninge i videst muligt omfang inkorporeres i nationale og lokale udviklingsplaner. 5. Resultater, monitorering og evaluering Blandt de mange negative konsekvenser af årtiers dårlig regeringsførelse er uhyre svage nationale data og statistik. I programmeringen af den danske udviklingsbistand vil der blive lagt vægt på at tilvejebringe det bedst mulige datagrundlag som udgangspunkt for at opstille konkrete mål og indikatorer og for efterfølgende at kunne vurdere målopfyldelse. I videst muligt omfang vil man fra dansk side basere sig på eksisterende monitoreringssystemer nationale og/eller opstillet af internationale organisationer og andre donorer. Ved en eventuel bilateral indsats inden for fiskeri eller beklædningsindustrien vil der formentlig være behov for støtte til etablering og anvendelse af et særskilt monitoreringssystem. Inden for de nævnte indsatsområder kunne der stiles efter resultater af følgende karakter, selvsagt konkretiseret alt efter hvilke programmer og projekter der gennemføres: - Politisk dialog og støtte til parlament og partier: Fremskridt i samarbejdspartnernes ageren i henhold til demokratiske principper. 9

10 - Samarbejde med tænketank: Samarbejdspartnerens forøgede publikationsvirksomhed, højere grad af deltagelse i politisk dialog, mere omfattende rådgivning i forbindelse med lovgivning. - Demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder: Et øget antal medarbejdere i institutioner og hos samarbejdspartnere eksponeres til omverdenen (den vestlige verden, EU, Danmark) og får derigennem styrket kapacitet og en mere solid forståelse af demokrati, regeringsførelse og respekt for rettigheder; flere mennesker lærer deres rettigheder at kende; flere mennesker hævder deres rettigheder, forbedret dialog mellem myndigheder og civilsamfund, fremskridt i decentraliseringsprocessen med konkret overflytning af kompetencer til lokale myndigheder og afdæmpning af konfliktniveauet; et stigende antal virksomheder følger CSR-retningslinjerne. - Uddannelse. Det er håbet, at den igangværende og omfattende sektorgennemgang vil føre til et pålideligt og relevant sæt baselinedata og opstilling ad et monitorerings- og evalueringssystem, som vil kunne anvendes også i den danske støtte til sektoren. Særlig vigtigt vil det være at gøre fremskridt i retning af en national enhedsskole med respekt for de etniske områders interesser og rettigheder og at have mål og indikatorer for kvaliteten af undervisningen (ikke kun kvantitative mål). - Fiskeri (og beklædning). Blandt de vigtigste resultater vil være etablering af anstændige og konkurrencedygtige arbejdspladser, bæredygtig udnyttelse af resurserne, værditilvækst, kvalitetssikring som giver adgang til eksportmarkeder; overholdelse af CSR-retningslinjerne. - Kommercielt samarbejde: Flere danske investeringer, øget samhandel. - Humanitære indsatser: Sårbare grupper, herunder tilbagevendte flygtninge og internt fordrevne, opnår fuld beskyttelse og en varig styrkelse af levevilkår på lige fod med den øvrige befolkning. 6. Kommunikation I udgangspunktet kan der forventes offentlig interesse i almindelighed og hos engagerede organisationer og enkeltpersoner i særdeleshed for fremtidsperspektiverne i forholdet mellem Myanmar og Danmark. Dette kombineret med hyppige politiske kontakter og besøg skulle byde på righoldige muligheder for at kommunikere både politisk og departementalt fra ministeriets side om indholdet af landepolitikpapiret, mest oplagt tæt på det tidspunkt hvor det vedtages endeligt. Men der kan udmærket byde sig andre muligheder for at orientere offentligheden og debattere indholdet. 10

11 22. januar 2014 Myanmar landepolitikpapir PROCESS ACTION PLAN Hvornår Aktivitet Dokument Ansvarlig oktober 2013 Scoping mission til Myanmar Diverse Ambassaden/CNP/UFT/ALO Oktober/december 2013 Udarbejdelse af udkast til synopsis Ambassaden/CNP/UFT/ALO 26. november 2013 Offentligt høringsmøde med Myanmarnetværk, erhvervsliv, IFU, EKF m.fl. 20. december 2013 Deadline for færdiggørelse af synopsis med henblik på centerchefsgodkendelse januar 2014 Vedlagt som baggrund i udviklingsministerens håndakter ifm. besøg til Myanmar. 28. januar 2014 Deadline for oversendelse til KVA af 1) centerchefsgodkendt synopsis, 2) coverpage med strategiske spørgsmål, samt 3) PAP - med henblik på elektronisk høring via UM s hjemmeside og Programkomitémødet. Udkast til synopsis Udkast til synopsis og PAP Synopsis inklusiv coverpage med strategiske spørgsmål samt PAP. Ambassaden/ALO Ambassaden/ALO Ambassaden sender til KVA 30. januar 2014 Offentlig høring igangsættes via UM s hjemmeside. Synopsis 11

12 22. januar februar 2014 Offentlig høring slut herefter modtages høringssvar fra KVA. 20. februar 2014 Møde i Programkomite: Præsentation af synopsis Synopsis inklusiv coverpage med strategiske spørgsmål samt PAP. Desuden sammenfatning af svar på høring og forslag til hvordan/om disse høringssvar inkorporeres i synopsis. Ambassaden/ALO Februar/medio marts 2014 Revision af synopsis efter møde i Programkomitéen. Ambassaden + ALO Ca. 17. marts 2014 Præsentation af synopsis til ministrene Revideret synopsis ALO 4. april 2014 Deadline for fremsendelse af synopsis til UPR via UGS. (Tre uger før mødet i UPR) 25. april 2014 Møde i Udviklingspolitisk Råd (UPR): Præsentation af synopsis til Udviklingspolitisk Råd (UPR) Revideret synopsis i lyset af evt. ministerbemærkninger Revideret synopsis ALO sender til UGS Ambassaden præsenterer Ultimo april 2014 Oversendelse til URU via DIRSEK. Som udgangspunkt samme ALO 12

13 22. januar 2014 [endelig frist for oversendelse afhænger af mødedato for mødet i URU. Oversendelse kan først ske efter mødet i UPR.] Maj 2014 Forelæggelse for Udenrigsudvalget: Præsentation af synopsis til Udenrigsudvalget version som forelagt UPR kun hvis behov for større ændringer revideres synopsis. Dette resolveres af udviklingspolitisk chef. Samme udgave som til UPR ALO deltager Juni-oktober 2014 Udarbejdelse af politikpapiret Ambassaden (i samarbejde med ALO) November 2014 Forelæggelse for Koncernledelsesforum Udkast til politikpapir Ambassaden på videolink November 2014 Færdiggørelse af politikpapiret Final draft Ambassaden + ALO December 2014 Præsentation til stakeholders i prioritetslandet [Henset til den politiske situation i Myanmar forventes dialog og formidling til stakeholders om det danske engagement at ske i direkte konsultation med relevante aktører og myndigheder i forhold til engagementets delelementer] 13

14 22. januar 2014 Januar 2015 Ministergodkendelse af færdigt udkast til landepolitikpapir Final draft ALO/BKK Februar 2015 Oversendelse af landepolitikpapir til UPR og URU til orientering Færdigt politikpapir ALO Februar 2015 Layout og offentliggørelse i samarbejde med PDK Færdigt politikpapir ALO 14