Lønsystemer fordele og ulemper ved forskellige modeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lønsystemer fordele og ulemper ved forskellige modeller"

Transkript

1 Lønsystemer fordele og ulemper ved forskellige modeller Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard, faglig afdeling Marts 2012

2 Forskellige lønsystemer giver forskellige fordele og ulemper. Nedenfor gennemgås nogle af de mest kendte modeller, som de har udviklet sig i 1900-tallet. Individuel løn er den oprindelige lønform, før fagforeninger og overenskomster var opfundet. 25 % af DJ s medlemmer er ansat på individuelle kontrakter, hvor de i bedste fald selv skal forhandle deres løn med chefen en gang om året, men helt uden rammer for denne. I værste fald reguleres lønnen slet ikke, eller den dikteres af ledelsen uden forhandling. Chefen konfronteres direkte med medarbejderens ønske om lønforhøjelse. En svært undværlig og skattet medarbejder med jobmæssige alternativer og høj markedsværdi kan få forhøjelser langt ud over almindelige rammer. I Dansk Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik har omkring 15 % af funktionærerne fået lønstigninger på mellem 8 % og 15 %. (Lønstigninger over 15 % smider DA ud af statistikken som fejl!) Det er funktionærer med høj markedsstyrke, der kan lave det nummer. Af og til lykkes det også et DJ-medlem, der forsøges headhuntet af en konkurrerende virksomhed, at få lønforhøjelser i den størrelsesorden for at blive. Systemet er stærkt usolidarisk. Enhver er sin egen lykkes smed og Fanden tager de sidste. Det opfordrer til hemmelighedskræmmeri om lønnen, sår splid og konkurrence om chefens gunst blandt medarbejderne og fremmer del-og-hersk-politik. Og medarbejderen med ringe markedsstyrke får ofte en lang næse og en kurv at hoppe i. Hvis de overhovedet tør vove sig ind på chefens kontor og ymte lønforhøjelse?. Individuelle lønforhandlinger er nemlig primært en magtforhandling, hvor man ikke nødvendigvis skal regne med, at der tages sociale eller saglige hensyn. Og ringe markedsværdi kan man have af mange grunde: - hvis du er knyttet til arbejdspladsen lokalt (køb af fast ejendom, børnenes skole og kammerater, ægtefælles job, familie og venner) og der ikke reelt er andre alternative jobmuligheder lokalt - hvis du er "groet fast" i det samme job i den samme virksomhed gennem længere tid eller er kommet aldersmæssigt eller erhvervsmæssigt op i årene, så du ikke længere er en attraktiv arbejdskraft for andre arbejdsgivere - hvis du ikke løbende har udviklet dig i jobbet eller er for besværlig at samarbejde med eller har gjort dig upopulær hos chefen ved din faglige aktivitet, så arbejdsgiveren måske i virkeligheden ikke ønsker at beholde dig, men håber på at du rejser, hvis han fortsat nægter dig lønforhøjelse. Hvis der reelt ikke er risiko for, at du "render af pladsen", hvis ikke arbejdsgiveren imødekommer dine lønkrav, hvorfor skulle han så egentlig betale mere end højst nødvendigt for at få dig til at fungere tilfredsstillende uden at skulle fyre dig? side 2

3 Minimalløn Minimallønssystemet er et overenskomstaftalt system, der primært anvendes inden for industrien. Det betyder, at parterne ved overenskomstbordet alene aftaler, hvor meget den mindste løn skal hæves. Det kan være timeløn, uge- eller månedsløn. Det er altså kun de få, der ligger på den minimale løn, der får lønforhøjelse som følge af overenskomstfornyelsen. De 99,9 % andre må gå hjem og forhandle lokalt bagefter uden konfliktret om at prøve at få stigninger, der svarer til forhøjelsen af den minimale løn. Men der er ingen garanti for, at de får noget som helst. Lønforhøjelser af grundlønnen kan nemlig godt modregnes i lokale tillæg i minimallønssystemet. Som oftest er der dog knyttet lokale lønaftaler til modellen der sikrer, at der ikke reelt bliver tale om individuel løn for alle over minimallønnen, fordi det for det meste er en ens timeløn for et helt arbejdsområde, der forhandles og reguleres. Systemet forudsætter, at medarbejderne på hver enkelt arbejdsplads står sammen. Ellers får de ingen lønforhøjelser. Og hvert enkelt medlem er nødt til at tage et medansvar for sin egen løn. Man får ikke noget automatisk. Organisationerne på minimallønsområdet kan koncentrere overenskomstforhandlingerne om andre spørgsmål af generel karakter, som arbejdstid, ferie, tryghed i ansættelsen, pension, opsigelsesregler, efteruddannelse m.v., da løndannelsen primært sker lokalt. På den svage arbejdsplads med den dårlige økonomi kan organisationen ikke være med til at sikre, at der sker nogen lønudvikling overhovedet. Arbejdspladserne er overladt til sig selv. Endvidere vil lønsystemet ofte være solidarisk på den led, at alle har den samme timeløn uanset kvalifikationer. Forskelle i løn består således alene i, om man kan arbejde hurtigere end andre i et akkordlønsystem, eller om man kan redde sig tillæg for gener eller funktioner, der ikke hører til grundlønnen. Eller om man kan rubricere mænds flytten rundt på store kassen med gaffeltruck som mere kvalificeret arbejde end kvindernes arbejde med at pakke ti små kasser ned i den store, mændene skal flytte! Normalløn Normallønsystemet er en stort set ren offentlig foreteelse. Her indplaceres alle funktioner og uddannelsesmæssig anciennitet i små kasser. Og det er så lønnen. Er man indplaceret i en lønramme, rammer man meget hurtigt rammens loft. Og så skal man omklassificeres for at få yderligere lønforhøjelse. I modsætning til det private område fastsættes den fulde økonomiske ramme for hele overenskomstperioden. Næsten hele lønsummen udgøres af skalaløn, og meget få procent af personlige kvalifikations-tillæg. Det gamle normallønssystem er dog ved at have overlevet sig selv. De offentlige arbejdsgivere har ved de seneste overenskomstfornyelser kæmpet for at få systemet tillempet det private system for i en opgangsøkonomi overhovedet at kunne konkurrere om side 3

4 arbejdskraften. Ny løn er indført på stort set alle områder og indebærer et brud med både automatikken i skalasystemet og begrænsningerne i løndannelsen, så man både kan give nogle mere og andre mindre end i det stive offentlige system. Samtidig er modstanden mod ændringer på lønmodtagerside svundet ind, da mange organisationer har været udsat for et betydeligt internt pres i retning af bedre individuelle muligheder i en tidsånd af stille gliden mod individuelle/egoistiske løsninger på bekostning af kollektive/solidariske løsninger. Normallønsystemet er stærkt solidarisk. Du får i vid udstrækning samme løn for samme arbejde, uanset hvem du er, og hvor hurtigt eller hvor godt du arbejder. Systemet holder lønnen oppe for de svageste, der i kraft af deres personlige kvalifikationer eller generelle markedsværdi ville have svært ved at opnå samme løn på markedsmæssige vilkår. Samtidig det gamle tjenestemandssystem livslange ansættelse overført til overenskomstområdet med en betydelig større tryghed i ansættelsen, end man tilsvarende ville have i det private erhvervsliv. Hvis man kan kalde det en fordel, så skal den enkelte ikke selv forhandle sin løn. Ens uddannelse (uanset hvad man er ansat til og laver) afgør ens indplacering på en lønskala. Organisationerne (ganske vist meget langt fra den enkeltes indflydelse) forhandler alle lønstigninger og deres fordeling med Finansministeriet, Danske Regioner eller Kommunernes Landsforening. Man kan altså læne sig tilbage og lade sig trække med i den brede masse i det store kollektiv. Altså to årlige reguleringer en efter anciennitet (hvis man ikke havde ramt loftet i lønrammen), og en generel forhandlet af organisationerne. Normallønssystemet har givet ringe mulighed for at belønne eller få belønnet - en særlig indsats, og det har været urimelig svært for det offentlige at tiltrække og fastholde medarbejdere med kvalifikationer over gennemsnittet, da disse typisk ville have langt bedre muligheder for væsentlig højere løn ved individuel forhandling på det private arbejdsmarked. Enhver form for lokallønstillæg eller funktionstillæg har været ilde set blandt organisationerne på arbejdstagerside, og flere organisationer har gennem tiden nægtet at tage imod disse fedterøvstillæg. For hele fag (sygeplejerskerne) har det store kollektive, fastfrosne system indebåret, at det var umuligt at skaffe lønforhøjelser selv i en situation, hvor der var så stor mangel på uddannet personale, at markedsværdien (udbud og efterspørgsel) var fordoblet. Og modstanden kom lige så meget fra alle kollegerne i forhandlingskartellet, som ikke ville acceptere, at nogen fik mere end andre. Kunne alle ikke få, så hellere forhindre, at nogen fik. DJ-dagblads-skala-systemet DJ-systemet, der er udviklet på dagbladsområdet, kombinerer solidariteten i normallønssystemet med de individuelle muligheder i minimallønssystemet. Skalalønnen udgør de fleste steder kun mellem halvdelen og to tredjedele af lønsummen, resten er fleksible personlige tillæg. Det indebærer tre slags årlige lønforhøjelser: side 4

5 1. Automatisk lønforhøjelse som følge af anciennitetsstigning på lønskalaen, 2. Organisationsforhandlet stigning på alle skalatrin samt 3. Stigning i det personlige tillæg, der som udgangspunkt skal forhandles direkte mellem medarbejderen og virksomheden. Af overenskomsterne fremgår, at forhøjelser i skalalønnen ikke kan modregnes i de personlige tillæg. Derfor slår alle centralt forhandlede lønforhøjelser igennem for alle. Anciennitetsskalaen sikrer, at alle får en (om end minimal) årlig stigning af sin løn, indtil man efter år i faget render oven ud af anciennitetsskalaen, og den organisationsforhandlede forhøjelse af skalalønnen i tilgift hertil sikrer, at alle kan opleve en ganske høj dækning for stigende priser i den automatiske del af de årlige lønforhøjelser. Den procentvise meget store del af lønnen, der ligger på personlige tillæg sikrer samtidig, at alle typer af kvalifikationer kan honoreres inden for det samme lønsystem. Der er altså intet loft for, hvilken løn man kan forlange, og arbejdsgiverne kan honorere den indsats eller kvalifikationsprofil, de ønsker. Mange års ihærdigt arbejde fra medlemmer og tillidsfolk har på hovedparten af arbejdspladserne på dagbladsområdet fået omdannet systemet til et normallønslignende system. Den individuelle løn forhandles i praksis mange steder ikke individuelt, men kollektivt, og bestræbelserne er gået på i solidaritet med de lavest lønnede at få hævet bundgrænsen for personlige tillæg på den enkelte arbejdsplads og indsnævre lønforskelle. Den fleksible løndel er dermed i nogen udstrækning blevet omdannet til endnu en kollektiv forhandling, hvor tillidsrepræsentanten på vegne af alle medarbejderne forhandler såvel størrelsen som fordelingen af de personlige tillæg. Det enkelte medlem er så at sige blevet vænnet fra at tage medansvar for sin egen løn. Det er samfundets skyld, hvis man ikke stiger i løn, og bebrejdelsen kan rettes mod den organisation eller de tillidsfolk, der har taget ansvaret fra en og ikke kan løfte det. Kollektivet (DJ og tillidsfolk) svækkes af manglende individuel styrke, da kollektivets styrke jo blot er summen af individernes styrke. Hvis ingen individuelt tør gå ind og slå i bordet og forlange lønforhøjelse, afsløres det hurtigt som rent mundsvejr, når tillidsrepræsentanten gør det. Det stiller det enkelte medlem svagt ved jobskifte og ved uoverensstemmelser med arbejdsgiveren, fordi selve den personlige forhandling er uvant. Anciennitetsskalaen giver stigende problemer. Dels anerkender arbejdsgivere ikke mere, at man skal have lønforhøjelse alene fordi man bliver ældre, dels giver det hvert år anledning til tekniske stridigheder, hvor arbejdsgiveren medregner anciennitetsstigningerne i de lønforhøjelser, han skal af med, selv om medarbejdernes gennemsnitlige anciennitet på skalaen er nogenlunde konstant, fordi der går dyre ud i den ene ende og kommer billige ind i den anden. En række arbejdspladser har i praksis erstattet anciennitetsskalaen med et fast tillæg til den årlige skalaforhøjelse, idet man indplaceres på skalaen efter forhandling og ikke efter de objektive kriterier, systemet forudsætter. side 5

6 Endelig er der en klar tendens til, at arbejdsgivere, der år efter år oplever tillidsfolk, der kræver væsentlige dele af den fælles pulje anvendt til at hæve de lavestlønnede, indretter sig på at producere en lavtlønsgruppe (alle de nyansatte, der får at vide, at de kun kan få så og så meget nu, men kan få en lønforhøjelse ved næste lønforhandling, hvis det går godt) op til den årlige lokale lønforhandling, hvor man så at sige kan fodre hunden med dens egen hale. Grundløn eller Ny løn Det grundløns-system, DJ har accepteret i DR, det offentlige og en række andre overenskomster, og som i 2004 også blev en del af overenskomsten i Det Berlingske Hus, er i princippet blot en tilpasning af det gamle DJ-system. Den anciennitetsafhængige skalaløn erstattes af en fælles grundløn, mens resten af systemet i principper er uændret, dog med mere vægt på gen-individualisering af de personlige tillæg. Det må således ikke forveksles med minimallønssystemet, da stigninger i grundlønnen, der erstatter skalalønnen, heller ikke her kan modregnes i personlige tillæg. Systemet er enklere for alle at overskue og forstå, når anciennitetsskala afskaffes. I det offentlige og DR giver det mulighed for den enkelte at bryde ud af det kollektive normallønslignende loft, der har været lagt over løndannelsen. Det er altså nemmere at få en høj markedsbestemt løn ved ansættelsen, fordi man ikke i samme grad skal presses ind i et kasse-system. I grundlønssystemet ligger nemlig også, at der netop skal kunne differentieres mere efter forskellige kvalifikationer og funktioner. Det giver en større løndynamik, der kan udnyttes af den enkelte med god markedsværdi, som så kan virke som lokomotiv for en lønudvikling. Der er naturligvis modeller mellem hele den gamle lange skala og ingen skala. I DJ s overenskomst med Staten blev de hidtidige 23 skalatrin reduceret til 7. I DJ s overenskomst med KL og Danske Regioner blev de 23 trin erstattet med en grundløn plus to automatiske kvalifikationstillæg, der ydes efter 4 hhv. 8 års beskæftigelse som journalist. I DJ s overenskomst med DR og med Staten blev den nye løn i første omgang kun indført for medarbejdere, der ansattes efter overenskomstens ikrafttræden, mens tidligere ansatte medarbejdere blev på det gamle system. Når et lukket lønsystem åbnes, rummer det naturligvis også risiko for, at de svageste, der ikke kan klare sig selv, lades i stikken. Når den årlige stigning i kraft af anciennitet forsvinder, stiller det krav til de kollektive forhandlere om at hente den ca. 0,25-0,50 procents lønforhøjelse, der ligger i anciennitetsstigningerne, ved en tilsvarende større regulering af grundlønssatsen, som kommer alle til gode. Det stiller også krav til forbund og tillidsfolk om at styrke den enkelte medarbejder i den personlige forhandling, og lykkes det ikke, vil enkelte kunne falde igennem sikkerhedsnettet. Der er øget risiko for ligelønsproblemer mellem kønnene, hvis det viser sig, at vi ikke kan ruste kvinderne til at stå sig i konkurrencen i en mere individualiseret løndannelse, som forudsætter at man med styrke kan forhandle sin egen løn. En undersøgelse fra det offentlige kontorområde afslørede for nogle år siden, at kontoransatte oplevede væsentligt side 6

7 højere lønstigninger end i det gamle system. Men mændene løb med broderparten af pengene. Således steg mandlige overassistenter med 9,6 % mod kvindernes 5,7 %, og mandlige edb-assistenter steg 14,1 % mod kvindernes 9,1 %! DJ s egne undersøgelser af lønudviklingen i DR efter indførelsen af grundlønssystemet her viser derimod, at kvinderne generelt har fået større procentvise lønforhøjelser end mændene. Og at der ikke er blevet længere mellem stjerner og vandbærere. Der har således endnu ikke vist sig negative konsekvenser for ligestillingen, hverken mellem kønnene eller mellem højest og lavest lønnede. På dagbladene får en evt. afskaffelse af et anciennitets-skalaforløb ingen betydning for den ca. 1/3 af medarbejderne, der oftest befinder sig på skalaens sidste trin og således alligevel ikke får flere automatiske løft. Den samlede lønforhøjelse, arbejdsgiverne en gang om året skal udbetale i kraft af stigningerne på skalaen, afhænger af medarbejdernes fordeling og placering på skalatrinnene, som på Fællesoverenskomsten i modsætning til de Københavnske overenskomster udgør forskellige beløb fra 240 kr. mellem de laveste trin til 80 kr. mellem de sidste trin. Når man på oktober-statistikken beregner, hvad det årlige løft med ét skalatrin reelt koster arbejdsgiveren i gennemsnit, kan man regne ud, hvor meget mere der skal skaffes ved forhandling (i procent af lønsummen), hvis anciennitetsskalaen erstattes med en fælles grundløn (okt. 2011): Arbejdsgivernes udgift hertil i procent af lønsummen udgør for hvert overenskomstområde: Fællesoverenskomsten: 0,21 % svarende til 85 kr. pr. medarb./md. Politikens overenskomst: 0,24 % svarende til 111 kr. pr. medarb./md. Ritzaus overenskomst: 0,24 % svarende til 108 kr. pr. medarb./md. Kristeligt Dagblads overenskomst: 0,34 % svarende til 139 kr. pr. medarb./md. Jyllands-Postens overenskomst: 0,36 % svarende til 177 kr. pr. medarb./md. Job-løn Jobløn er der nye dyr i åbenbaringen og et hedt ønske på arbejdsgivernes ønskeseddel til overenskomstforhandlingerne. Men der er intet nyt ved jobløn som system. Det er nemlig blot en tilbagevenden til den individuelle lønsystem fra før fagforeninger blev opfundet! Jobløn indebærer, at når nu lønmodtageren ved, at jobbet indebærer selvstændigt ansvar, skæve arbejdstider, usystematiske overskridelser af den normale arbejdstid, når man ved, at f.eks. nyhedsjournalistik er et kald som indebærer, at man skal være journalist døgnet rundt med arbejde om aftenen og i weekenden så kan man ligeså godt fastsætte lønnen for det en gang for alle! Dermed bliver den ansatte total-aflønnet forlods, og der er ingen afspadsering af overarbejde eller overarbejdsbetaling, og der er ingen genetillæg for aften-, nat- og weekendarbejde. Chef-lønninger er et eksempel på jobløn, hvor chefen en gang for alle får en høj løn for uanset klokken at passe sit arbejde og ansvar, fordi man ikke kan have en ansvarlig, der side 7

8 pludselig er væk resten af ugen på afspadsering, ingen overordnet har beordret. Kaptajnen på broen er som bekendt den sidste, der går fra borde. Men den bekvemme aflønningsform er begyndt at bredde sig ned i mellemleder stillinger, hvor der godt nok ligger ansvar (hvilke stillinger har ikke det?), men som langt fra er chefstillinger eller stillinger med særligt uddelegeret ansvar for en afdeling/redaktion. Og disse medarbejderne har meget ofte ikke stor indflydelse på jobbets omfang, men får udstukket rammer, resurser og resultater, de skal opnå uden mulighed for at blive kompenseret, når midlerne langt fra rækker til målet. Også i almindelige lønmodtagerstillinger på overenskomst sniger det sig ind. Fast afkøb af gener f.eks., og når sådan en ordning suppleres af en fast afkøb af overarbejde, så har arbejdsgiveren i realiteten fået etableret jobløn under overenskomsten Den ansatte på jobløn vil i udpræget grad være selvtilrettelagt, dvs. at man inden for sit ansvarsområde selv kan tilrettelægge sine arbejdstider og selv foretage prioriteringer i jobbet. En arbejdsgiver tør nemlig godt uddelegere ansvar til en medarbejder på jobløn, da det ingen økonomiske konsekvenser får, ligesom det heller ikke udløser, at afspadsering bliver et tag-selv-bord, fordi det ikke er muligt at følge hver enkelt ansattes daglige prioriteringer. Dermed oplever medarbejderen på jobløn stor frihed, indflydelse og selvbestemmelse på eget job. Man er fri for arbejdsgiveren, der ånder en i nakken, blander sig i alt og styrer detaljerne. Den værdsatte og dygtige medarbejder, vil på jobløn have nemmere ved at bryde lønrammer både i form af startlønninger og årlige stigninger, fordi job-lønnen ligesom unddrager sig fællesskabet, men måles individuelt på indholdet og resultaterne i jobbet. En medarbejder på jobløn vil stort set altid kunne konstatere, at selv om månedslønnen gik op, så gik timelønnen måske drastisk ned! Den engagerede medarbejder på jobløn vil have svært ved at styre et rimeligt timeforbrug i forhold til de ofte ambitiøse planer, medarbejderen måske oven i købet er blevet pålagt eller meget ofte vil pålægge sig selv. Det er derfor ikke usædvanligt, at en joblønnets arbejdstid stiger fra gennemsnitligt 37 timer om ugen til 50 timer om ugen. Men det er ekstremt sjældent, at den pågældende også får de 50 % mere i løn, som svarer til timerne mellem 37 og 50 ganget med 1,5 som er den sædvanlige afspadseringsfaktor for normal -lønnede. Det er helt sædvanligt, at en redaktør ved en lokalavis eksempelvis stiger fra kr. til kr. om måneden men falder i timeløn fra 200 kr. til 170 kr., samtidig med at overenskomstens goder med mere ferie, afspadsering, efteruddannelse, løn under barselsorlov og barns sygdom forsvinder! side 8

9 Joblønnede mennesker er de mest udsatte for at gå ned med stress, når de i realiteten ikke kan styre jobmængden, fordi der netop ikke er sat nogen rammer for arbejdets mængde eller længde og der ingen håndbremse er længere i deres kontrakt. Sådanne joblønnede mennesker bliver derfor også oftere skilt end andre, fordi de oftere risikerer at være gift med deres arbejde frem for med deres ægtefælle. Resultatløn Resultatløn er et andet modeord, der ligesom jobløn dækker over noget særdeles velkendt. I princippet er det det samme som akkordløn, bonus, overskudsdeling m.v., det vil sige et præstationsafhængigt engangsvederlag, der skal virke ansporende og produktivitetsfremmende. Mens man altid har kunnet give en medarbejder en engangssum efterfølgende som tak for en ekstraordinær indsats, er pointen i resultatlønnen, at man overfor medarbejderen definerer en gulerod på forhånd: Hvis du opnår disse konkrete mål, så vil du få så og så meget ekstra i resultatløn. Mens bonus og overskudsdeling ofte beregnes objektiv i forhold til et opnået salg eller et regnskabsresultat, kan resultatløn aftales omkring andre mål, der ikke nødvendigvis er økonomisk målbare. Resultatløn anvendes stadig alene som et ekstra-element til de øvrige lønsystemer, og er derfor ikke et lønsystem i sig selv, da ingen ville kunne leve med den usikkerhed, en ren resultatløn uden fast grundløn ville indebære. side 9

Lokale lønforhandlinger

Lokale lønforhandlinger Lokale lønforhandlinger Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard Februar 2015 Reelle forhandlinger I mange af Journalistforbundets overenskomster er det aftalt, at der hvert år skal være lokale lønforhandlinger

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Dansk Journalistforbund Faglig afdeling januar 2005 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Svar: Spørgsmål:

Læs mere

Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen

Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 2002 Forbundet af Offentligt Ansatte Finansministeriet Overenskomsten er forenklet, både for så vidt angår systematik og sprogbrug.

Læs mere

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2011 Ansatte i kommuner Mine krav dine krav? overenskomst Vi har brug for DIN mening og DINE holdninger Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen

Læs mere

TEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner

TEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner TEKNIK-SERVICE Overenskomst for ambulanceuddannet personale FOA og Danske regioner Informationsmøder Vi ved, at uanset hvor meget materiale vi laver, vil der være en lang række uafklarede spørgsmål. Derfor

Læs mere

Lokal løndannelse for lærere på frie skoler

Lokal løndannelse for lærere på frie skoler Lokal løndannelse for lærere på frie skoler Udarbejdet af Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen Oktober 2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Løn- og personalepolitik... 3 3. Forhandlingen...

Læs mere

Udvikling i løngennemsnit på TV 2 og TV 2s regionale stationer

Udvikling i løngennemsnit på TV 2 og TV 2s regionale stationer Udvikling i løngennemsnit på TV 2 og TV 2s regionale stationer Efter TV 2s start i 1988 med kun én regional station - TV Syd - er det gået stærkt med udviklingen. Både i antal regionale stationer, i antallet

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012

Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012 Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012 Nedenfor gennemgås de væsentligste elementer i overenskomstforliget som Konstruktørforeningen, Arkitektforbundet og Teknisk Landsforbund indgik med

Læs mere

løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen

løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen Nyt job sæt pris på dig selv Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001 Må gengives med angivelse

Læs mere

Overenskomst Muskelsvindfonden

Overenskomst Muskelsvindfonden Overenskomst Muskelsvindfonden Mellem Muskelsvindfonden og Dansk Journalistforbund (DJ) er indgået følgende overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for de ved Muskelsvindfonden fastansatte journalistiske

Læs mere

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i april 2015 gennemført en undersøgelse på

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem Personalestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om følgende:

Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem Personalestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om følgende: Resultat af forhandlingerne vedr. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

forklaret Anciennitet på opsigelsestidspunktet Det er medarbejderens anciennitet på opsigelsestidspunktet, der er afgørende.

forklaret Anciennitet på opsigelsestidspunktet Det er medarbejderens anciennitet på opsigelsestidspunktet, der er afgørende. Fratrædelsesgodtgørelsen forklaret Oprettet: 08-03-2010 Opdateret: 08-03-2010 Fratrædelsesgodtgørelsen er et nyt element i mange af de overenskomster, der er fornyet under OK2010. Her kan du få svar på

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Revideret oplæg om nyt lønsystem Forsikringsløn Version 5 26. november 2012

Revideret oplæg om nyt lønsystem Forsikringsløn Version 5 26. november 2012 Revideret oplæg om nyt lønsystem Forsikringsløn Version 5 26. november 2012 Parterne har i arbejdsgruppen om Forsikringsløn fortsat drøftelserne om afskaffelse af det eksisterende anciennitetssystem og

Læs mere

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Materiale til vejledende urafstemning Bibliotekarforbundet, marts 2011 Indledning Til brug for den

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Cirkulære om organisationsaftale for. Uddannelseskonsulenter

Cirkulære om organisationsaftale for. Uddannelseskonsulenter Cirkulære om organisationsaftale for Uddannelseskonsulenter 2002 3.3.51 Indholdsfortegnelse Side CIRKULÆRE...3 1. Generelle bemærkninger...3 2. Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser...3

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund)

Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund) Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat i medfør af 2007 overenskomst

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Notat Dato 12. september 2016 DGN. Side 1 af 5. Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere

Notat Dato 12. september 2016 DGN. Side 1 af 5. Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere Notat Dato 12. september 2016 DGN Side 1 af 5 Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere Indledning Der er i størrelsesorden 250 socialrådgivere som er medlem af faggruppen for

Læs mere

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s.

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s. OK08-forlig på forsikringsområdet FA og DFL er blevet enige om en treårig overenskomst s. 3 Klarhed over kompetencer Medarbejderen kan få sine aktuelle kompetencer afklaret s. 5 Gennembrud for VOK FA og

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

- dine rettigheder kort fortalt

- dine rettigheder kort fortalt Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen

Læs mere

Forhåndsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Viborg Kommune. (50.01)

Forhåndsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Viborg Kommune. (50.01) 3. september2015/lbb/lra Forhåndsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Viborg Kommune. (50.01) Forhåndsaftalen er indgået mellem Viborg Kommune og Viborg Lærerkreds og udarbejdet med henvisning

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

Overenskomst 2005-2008

Overenskomst 2005-2008 Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Dansk Sygeplejeråd 2005-2008 1. Ansættelse Nærværende overenskomst omfatter journalistiske medarbejdere, der ansættes i Dansk Sygeplejeråd (DSR) til udførelse

Læs mere

Generelle bemærkninger Undervisningsministeriet og FOA - Fag og Arbejde har indgået vedlagte organisationsaftale

Generelle bemærkninger Undervisningsministeriet og FOA - Fag og Arbejde har indgået vedlagte organisationsaftale Cirkulære om organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 2005 Cirkulære af 20. september 2006 PKAT nr. 0297 Cirkulære om organisationsaftale for undervisningsassistenter

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant eller til Dansk Psykolog Forening med dine overvejelser og argumenter så forhandler

Læs mere

Økonomiforvaltningen Sagsnr Oktober 2005 Aftalenr. 1377

Økonomiforvaltningen Sagsnr Oktober 2005 Aftalenr. 1377 Økonomiforvaltningen Sagsnr. 265048 Oktober 2005 Aftalenr. 1377 Københavns Kommune og Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening og FOA Fag og Arbejde har aftalt fornyelse pr. 1. april

Læs mere

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår

Læs mere

Mine krav - dine krav

Mine krav - dine krav Forbund Mine krav - dine krav Kommunal overenskomst 2015 Indhold Forord 3 Løn, realløn, ligeløn og lokal løn 4 Uddannelse og større tryghed i ansættelsen 6 Tidsbegrænsede ansættelser og timelønsansættelser

Læs mere

OVERENSKOMST MELLEM CODAN FORSIKRING A/S PERSONALEFORENINGEN I CODAN FOR TAKSATORER OG LIGN.

OVERENSKOMST MELLEM CODAN FORSIKRING A/S PERSONALEFORENINGEN I CODAN FOR TAKSATORER OG LIGN. OVERENSKOMST MELLEM CODAN FORSIKRING A/S OG PERSONALEFORENINGEN I CODAN FOR TAKSATORER OG LIGN. De mellem FA og DFL indgåede overenskomster og aftaler er i den udstrækning, hvor de efter deres natur kan

Læs mere

Konsulentordninger Vejledning om chef- og specialkonsulentordninger. regioner og kommuner

Konsulentordninger Vejledning om chef- og specialkonsulentordninger. regioner og kommuner DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 dm@dm.dk www.dm.dk Konsulentordninger Indhold Indledning... 3 Staten... 3 Løn... 3 Plustid... 5 Karriere- og kompetenceudvikling... 5 Regioner

Læs mere

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst?

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Kroner én, kroner to Af Lene Maigaard PPR-psykolog løn Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Siden 1. april

Læs mere

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 20226/4620220126 Arbejdsaftale- og foreningsret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Industriens Arbejdsgivere og Industriforbundet

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Aftale om vilkår ved forsøg med nye lønsystemer for lager- og handelsarbejdere i Hovedstaden

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Aftale om vilkår ved forsøg med nye lønsystemer for lager- og handelsarbejdere i Hovedstaden FINANSMINISTERIET Cirkulære om Aftale om vilkår ved forsøg med nye lønsystemer for lager- og handelsarbejdere i Hovedstaden 1999 1 AFTALE OM VILKÅR VED FORSØG MED NYE LØNSY- STEMER FOR LAGER- OG HANDELSARBEJDERE

Læs mere

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at Lederlønpolitik Dansk Psykolog Forenings overordnede mål at, sikre bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for ledere. Dette sker gennem overenskomstforhandlinger på det offentlige og private område og

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016 Lokal løndannelse i Aarhus Kommune Temamøde den 14. november 2016 1. Overblik 1. Overblik 2. Baggrund 1. Formål med drøftelsen 3. Begreber 1. Om lokal løndannelse 2. Centrale begreber 4. Overblik 1. Andel

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015)

Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015) Ofte stillede spørgsmål til: Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015) Betalt spisepause bortfalder pr. 1.4.2016 1. Må man undlade at holde frokost? Tjenestetilrettelæggelsen

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Organisationsaftale for fuldmægtige mv. (DTS) i Told Skat

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Organisationsaftale for fuldmægtige mv. (DTS) i Told Skat FINANSMINISTERIET Cirkulære om Organisationsaftale for fuldmægtige mv. (DTS) i Told Skat 1999 INDHOLD SIDE Cirkulære Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser...1 1. Til 1. Dækningsområde...

Læs mere

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave Hotel, restaurant og turistområdet overenskomst mellem Horesta og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Visse lederstillinger inden for Arbejdsformidlingen i Danmark

Visse lederstillinger inden for Arbejdsformidlingen i Danmark Cirkulære om organisationsaftale for Visse lederstillinger inden for Arbejdsformidlingen i Danmark 2003 Cirkulære af 11. september 2003 Perst. nr. 066-03 PKAT nr. J.nr. 01-333/21-3 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Organisationsaftale for Tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv.

Organisationsaftale for Tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv. 2011 Organisationsaftale for Tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv. Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt

Læs mere

AFTALE MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENING OM NYT LØNSYSTEM.

AFTALE MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENING OM NYT LØNSYSTEM. Bilag 3 til overenskomstaftale mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever samt korporaler af linjen og reserven

Læs mere

4. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte ved Kystinspektoratet og Statens Uddybningsmateriel overgik til det nye lønsystem pr. 1. juli 2003.

4. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte ved Kystinspektoratet og Statens Uddybningsmateriel overgik til det nye lønsystem pr. 1. juli 2003. Forhandlingsprotokol over forhandlingerne om revision af aftalen om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte i Kystdirektoratet inden for HK/STAT, Trafik og Jernbanes område af 1.

Læs mere

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0.

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0. FLØS-Vejledning til overenskomstansatte DOKS-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte DOKS-organister, der ikke ansættes som tjenestemænd. Samme overenskomst

Læs mere

Lønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn

Lønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn Lønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn Side 1 af 7 I denne vejledning kan du læse om lønsystemerne: nyt lønsystem og gammel løn og hvordan aftalegrundlaget kan indberettes. Indhold 1. Lønsystemsmarkering...

Læs mere

Regionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen

Regionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen Regionale medlemsmøder om OK11 Jordemoderforeningen 1 Urafstemning Elektronisk eller pr. brev Ja, nej eller blank Elektronisk fortrydelsesret Frist den 28. marts kl. 12 Anonym afstemning Optælling kontrolleres

Læs mere

Cirkulære om. Aftale om forsøg med nye lønsystemer for luftfartsteknikere i Statens Luftfartsvæsen

Cirkulære om. Aftale om forsøg med nye lønsystemer for luftfartsteknikere i Statens Luftfartsvæsen Cirkulære om Aftale om forsøg med nye lønsystemer for luftfartsteknikere i Statens Luftfartsvæsen 2000 1 CIRKULÆRE OM AFTALE OM FORSØG MED NYE LØNSYSTEMER FOR LUFTFARTSTEKNIKERE I STATENS LUFTFARTSVÆSEN.

Læs mere

Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB)

Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB) Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB) 1 Generelle bemærkninger Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Bibliotekarforbundet

Læs mere

Kontrakt- og lønforhandling kend din markedsværdi det betaler sig. Konsulent Nanna Lindstrøm Hessel, Djøf

Kontrakt- og lønforhandling kend din markedsværdi det betaler sig. Konsulent Nanna Lindstrøm Hessel, Djøf Kontrakt- og lønforhandling kend din markedsværdi det betaler sig Konsulent Nanna Lindstrøm Hessel, Djøf Hvad skal vi nå i dag? Dagens program Sådan finder du dit lønniveau Sådan forhandler du din løn

Læs mere

Fødevareindustri DET GODE ARBEJDSLIV

Fødevareindustri DET GODE ARBEJDSLIV DEBATOPLÆG Fødevareindustri DET GODE ARBEJDSLIV Forord August 2016 Til foråret skal din overenskomst forhandles mellem Fødevareforbundet NNF og arbejdsgiverorganisationen DI. Overenskomsten fastlægger

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde.

Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. Side 1 af 7 Bilag a Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. 1. Dækningsområde Aftalen omfatter tjenestemandsansatte medarbejdere

Læs mere

OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER

OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER Midlertidigt lønsystem i OK 2008 Der aftaltes nedenstående midlertidige justeringer. sbestemmelser med virkning fra 1.4.2009. er den mindste samlede løn en lærer/bh.kl.leder

Læs mere

Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene

Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene Cirkulære af 22. juni 2011 Perst.nr. 031-11 PKAT 0074 J.nr. 10-333/02-19 Cirkulære om organisationsaftale for Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene 2011 Dataark PKAT med specifikation

Læs mere

2) Der afsættes en pulje på 1,4 mio.kr. til udmøntning efter nærmere aftale mellem Fængselsforbundet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

2) Der afsættes en pulje på 1,4 mio.kr. til udmøntning efter nærmere aftale mellem Fængselsforbundet og Direktoratet for Kriminalforsorgen. 20. januar 2011 MES J.nr. Resultatet af forhandlingerne mellem Fængselsforbundet, OAO- Stat og henholdsvis Direktoratet for Kriminalforsorgen og Finansministeriet, Personalestyrelsen om udmøntning af forliget

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN MÆGLINGSFORSLAG fra FORLIGSMANDEN 30. juni 2010 Mæglingsforslaget indebærer fornyelse af nedenstående overenskomster for perioden 1. juni 2010-31. maj 2012: 2007 Overenskomst mellem DR og AC-organisationerne

Læs mere

Slagter Industri DET GODE ARBEJDSLIV

Slagter Industri DET GODE ARBEJDSLIV DEBATOPLÆG Slagter Industri DET GODE ARBEJDSLIV Forord August 2016 Til foråret skal din overenskomst forhandles mellem Fødevareforbundet NNF og arbejdsgiverorganisationen DI. Overenskomsten fastlægger

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

10. juni 2013. Pr. 1. august 2013 består lønsystemet af: Pensionsgivende basisløn for lærere og børnehaveklasseledere: Enighed om et nyt lønsystem

10. juni 2013. Pr. 1. august 2013 består lønsystemet af: Pensionsgivende basisløn for lærere og børnehaveklasseledere: Enighed om et nyt lønsystem 1. juni 213 Vejledning om lønsystemet for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler, herunder beregning af trin 4-tillæg Enighed om et

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Der blev som bekendt ved OK08 afsat 0,8 % til lokal lønforhandling både i 2009 og 2010. Midlerne er afsat til Sundhedskartellets basisgrupper (ikke ledere),

Læs mere

Regioner Lønninger 1. oktober 2012

Regioner Lønninger 1. oktober 2012 Regioner Lønninger 1. oktober 2012 Ingeniørforeningen i Danmark Lønninger m.v. i regioner 1. oktober 2012 Indhold - alfabetisk Chefer- løn Chefer - grundlønstillæg Foredragstakster Gammel løn - Akademisk

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Gennemsnitsløngarantien

Gennemsnitsløngarantien Side 1 KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Organisationer i KTO Gennemsnitsløngarantien Gennemsnitsløngarantien sikrer hver garantilønsgruppe omfattet af lokal løndannelse en

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

FLØS-Vejledning til overenskomstansatte kirkefunktionærer med arbejdsfunktion som kordegn.

FLØS-Vejledning til overenskomstansatte kirkefunktionærer med arbejdsfunktion som kordegn. FLØS-Vejledning til overenskomstansatte kirkefunktionærer med arbejdsfunktion som kordegn. Den 1. september 2009 trådte ny organisationsaftale i kraft for de nyansatte kordegne. Samme organisationsaftale

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

LØNNINGER. KL, Kbh. og Frb. kommuner. Kost & Ernæringsforbundet. pr. 1. januar 2014

LØNNINGER. KL, Kbh. og Frb. kommuner. Kost & Ernæringsforbundet. pr. 1. januar 2014 LØNNINGER pr. 1. januar 2014 KL, Kbh. og Frb. kommuner Kost & Ernæringsforbundet Indhold: Nyt job: Hvad med lønnen?... 3 Pension og ATP... 4 lønninger på Sundhedskartellets område: Klassificeringsoversigter

Læs mere

RLTN, OK 08 oversigt RLTRN R TR OBS 1.4. 2008 1.10.2008 1.1.2009 1.4.2009 1.10.2009 1.1.2010 1.4.2010 1.10.2010 LØN

RLTN, OK 08 oversigt RLTRN R TR OBS 1.4. 2008 1.10.2008 1.1.2009 1.4.2009 1.10.2009 1.1.2010 1.4.2010 1.10.2010 LØN LØN Lønstigninger, Generelle lønstigninger og regulering Forkortet gennemløbstid Til erfarne fysioterapeuter Til fysioterapeuter med kortere erfaring Lokal løn, forlodsfinanciering 1.2. 2009: Foreslå kolleger

Læs mere

LØNNINGER. KL, Kbh. og Frb. kommuner. Kost & Ernæringsforbundet. pr. 1. april 2015

LØNNINGER. KL, Kbh. og Frb. kommuner. Kost & Ernæringsforbundet. pr. 1. april 2015 LØNNINGER pr. 1. april 2015 KL, Kbh. og Frb. kommuner Kost & Ernæringsforbundet Indhold: Nyt job: Hvad med lønnen?... 3 Pension og ATP... 4 lønninger på Sundhedskartellets område: Klassificeringsoversigter

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE FOR PERSONALEGRUPPER HVOR SL HAR FORHANDLINGSRETTEN. AFTALEN ER INDGÅET MELLEM:

FORHÅNDSAFTALE FOR PERSONALEGRUPPER HVOR SL HAR FORHANDLINGSRETTEN. AFTALEN ER INDGÅET MELLEM: FORHÅNDSAFTALE FOR PERSONALEGRUPPER HVOR SL HAR FORHANDLINGSRETTEN. AFTALEN ER INDGÅET MELLEM: FILADELFIA, BROMMEPARKEN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND IKRAFTTRÆDELSESDATO: 01.04.10 Omfattet af udmøntningsgarantien

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Betaling mv. under funktion i højere stilling for tjenestemænd i staten og folkekirken

Betaling mv. under funktion i højere stilling for tjenestemænd i staten og folkekirken Cirkulære om Betaling mv. under funktion i højere stilling for tjenestemænd i staten og folkekirken 2005 Cirkulære af 13. september 2005 Perst. nr. 046-05 PKAT nr. J.nr. 05-532-14 Indholdsfortegnelse Cirkulære

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Protokollat. Arbejdstid

Protokollat. Arbejdstid 3 Arbejdstid Parterne er enige om følgende formulering af 3 stk. 3. Der kan lokalt aftales flextidsordninger. Overenskomstens bestemmelser om planlægning af arbejdstiden kan ved enighed lokalt fraviges.

Læs mere