Bachelorprojekter januar 2014 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus

Transkript

1 Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsenn i Aarhus Sundhedsfagligg Højskole Januar 2014

2

3 Bachelorprojekter januar 2014 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Ergoterapeuternes fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, hvor målet er borgerens mestring af eget liv, er faglige kompetencer som efterspørges i stadig større grad i det danske samfund. Vi er derfor glade for, at endnu et hold studerende er blevet professionsbachelorer i ergoterapi. De skal nu bidrage med deres indsats inden for en profession som hviler på lange og stolte traditioner og som kan imødekomme nutidens efterspørgsel. De studerendes afsluttende projekter rummer så meget viden med relevans for ergoterapi. Dén viden vil vi gerne bidrage til at bringe ud af eksamenslokalet og ind blandt alle dem, der er engagerede i ergoterapi som profession og som praksis. Vi udgiver derfor alle bachelorprojekternes resuméer i et samlet katalog. Nok skal bachelorprojekter udarbejdes så intenst, at der ikke er tale om undersøgelser i fuld skala og nok er bachelorprojekter ikke forskning. Men det rokker ikke ved, at den viden bachelorprojekter frembringer, er både vigtig og væsentlig. Projekterne frembringer valid viden og fortæller såvel om faktiske forhold, faglige tendenser og mulig udvikling, som de påpeger faglige dilemmaer og paradokser for ikke at tale om nye veje for professionen og dens udøvere. Vi vil have den viden ud dér hvor den kan inspirere, provokere eller rejse spørgsmål. Måske giver projekterne inspiration til andre undersøgelser, måske undrer resultatet, måske kalder det bare på faglig drøftelse... De nye professionsbachelorer i ergoterapi vil med sikkerhed gerne dele viden og drøfte deres resultater med kommende kolleger og andre nysgerrige. God læselyst! Line Folsgaard Petersen Uddannelsesleder

4

5 VI ER VORES SANSER EN KVALITATIV UNDERSØGELSE ET ERGOTERAPEUTISK BACHELORPROJEKT OM, HVORDAN SANSEINTEGRATION KAN FREMME SUNDHED, AKTIVITETSDELTAGELSE OG LIVSKVALITET I VOKSENPSYKIATRIEN

6 Januar 2014 Udarbejdet af: Annethe A. Wilholdt Mohammed S. Pour Jimmy K. Mortensen Mikkel E. Uller Metodevejleder: Zenta K. Frerks Ergoterapeut, adjunkt, MSW Faglig konsulent: Hanne Holmer Ergoterapeut Hold: EA10S, gruppe 1 Anslag: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Projektet eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

7 RESUMÉ Titel: Vi er vores sanser En kvalitativ undersøgelse. Et ergoterapeutisk bachelorprojekt om, hvordan sanseintegration kan fremme sundhed, aktivitetsdeltagelse og livskvalitet i voksenpsykiatrien Problembaggrund: Omkring hver femte dansker rammes af en psykisk lidelse i løbet af deres levetid, og der er et behov for behandling, så de ikke mister forbindelsen til samfundet og arbejdsmarkedet. I USA har det i mere end 35 år været almindeligt at bruge sanseintegration til at behandle voksne. Sanseintegration kan for ergoterapeuter være et relevant redskab til behandling af borgere i psykiatrien. Da der er en mangel på dansk evidens omkring brugen af sanseintegration inden for voksenpsykiatrien, er det relevant at undersøge, hvilke oplevelser og erfaringer ergoterapeuter inden for området har med sanseintegrationsbehandling, og om det kan åbne op for nye muligheder inden for voksenpsykiatrien. Formål: At undersøge danske ergoterapeuters oplevelser med anvendelse af sanseintegrationsbehandling i voksenpsykiatrien. Herunder at afdække, i hvor høj grad redskabet er implementeret i den ergoterapeutiske intervention, og hvilke potentialer og udfordringer informanterne identificerer. Desuden ønskes at belyse, om og hvordan redskabet kan bidrage i fremtidens voksenpsykiatri. Problemstilling: Hvordan oplever ergoterapeuter virkningen af sanseintegration hos voksne borgere i psykiatrien? Design, materiale og metode: Undersøgelsen er baseret på et kvalitativt forskningsdesign med semistrukturerede interviews af fire ergoterapeuter fordelt på tre psykiatriske afdelinger i Danmark.

8 I analysen af data blev der anvendt en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang samt inspiration fra Kvale og Brinkmanns meningskondensering og meningsfortolkning. Yderligere benyttedes Jean Ayres sanseintegrationsteori og MOHO som hovedteori til belysning af data. Resultater: Informanterne udtalte, at en bred gruppe af voksne psykiatriske borgere nyder godt af behandling med sanseintegration, og at behandling med sanseintegration opleves som en positiv indflydelse på borgernes aktivitetsdeltagelse og aktivitetsudførelse. Det nævnes, at SI benyttes som supplerende redskab til ergoterapeutisk behandling, og at der bruges flere forskellige ergoterapeutiske teorier sammen med SI. SI introduceres typisk verbalt til borgeren. Konklusion: Ergoterapeuterne oplever, at inddragelse af SI har stor betydning for borgerens aktivitetsdeltagelse og aktivitetsudøvelse. Manglen på evidens inden for sanseintegrationsområdet bevirker, at ergoterapeuterne ikke har gode argumenter for effekten af sanseintegration. Der er derfor behov for mere forskning inden for området, da en bedring af evidens vil sikre mere opbakning omkring behandling med SI. De borgere, der nyder godt af SI, opnår en forbedret deltagelse i meningsfulde aktiviteter, opretholder en funktionel aktivitetsudøvelse og opnår igennem dette en bedre livskvalitet. Søgeord: Sanseintegration, ergoterapi, voksenpsykiatri, aktivitetsdeltagelse. Antal ord: 389

9

10 En hjælpende hånd Et kvalitativt studie af protesebrugeres oplevelse af deltagelse i aktiviteter Forfattere: Gabriella Ann Holmberg Schmidt Karen Lisbeth Jørgensen Lina Elisabeth Krag Olofson Miriam Beck Nolsø Sætre Modul: 14. modul - Bachelorprojekt Metodevejleder: Pernille Qvist Engstrøm, ergoterapeut, MHH, Lektor Faglig konsulent: Anette Sørensen, ergoterapeut Uddannelsessted: Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College Dato for aflevering: Januar 2014 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Projektet foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

11 Resumé Titel: En hjælpende hånd - Et kvalitativt studie af protesebrugeres oplevelse af deltagelse i aktiviteter. Problembaggrund: Samfundet er bygget med det udgangspunkt, at vi alle har to hænder. En amputation af den ene hånd kan derfor medføre aktivitetsproblematikker. Tab af betydningsfulde aktiviteter kan have negativ indvirkning på menneskers trivsel og handlekraft. Vi vil i dette projekt se nærmere på den nyeste generation af de myoelektriske håndproteser (MME-proteser). Tidligere forskning viser at proteser er med til at muliggøre deltagelse i aktiviteter, mens der på den anden side er flere ønsker til forbedringer. Vi har ikke fundet lignende forskning, der specifikt omhandler MMEproteser. Da MME-proteser har flere funktioner end andre håndproteser, kan det tænkes at der tegner sig et andet billede af protesebrugernes mulighed for at deltage i aktiviteter. Formål: Dette projekts formål er at belyse, hvordan brugere oplever deres deltagelse i aktiviteter efter at have fået en MME-protese. Problemstilling: Hvordan oplever brugere af en multifunktionel myoelektrisk håndprotese at deltage i aktiviteter? Design, materiale og metode: Projektet blev baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Data blev indhentet via tre semistrukturerede interviews. Som fænomenologisk analysemetode anvendte vi Malteruds systematiske tekstkondensering. Yderligere anvendte vi Kvale & Brinkmanns kritisk-commonsense forståelse i vores meningsfortolkning. Resultater: Informanterne oplevede, at de bl.a. kunne anvende MME-protesen til aktiviteterne: Havearbejde, fritidsaktiviteter, bilkørsel, rengøring og sociale aktiviteter. Derimod var der nogle aktiviteter, MME-protesen ikke kunne bruges til, såsom personlig hygiejne, madlavning og flere opgaver på arbejdspladsen som f.eks. at skrue ting sammen. Informanterne ønskede ikke, at folk tilbød deres hjælp for ofte, da de helst ville kunne klare sig selv. De oplevede, at deres aktiviteter tog længere tid at udføre end tidligere,

12 hvilket de mente, man bare måtte indstille sig på. Informanterne havde løst flere aktivitetsproblematikker dels ved at tilegne sig nye vaner og dels ved at lave opfindelser, der passede til aktiviteter med MME-protesen. De var af den holdning, at alt stadig kan lade sig gøre, selvom man kun har én hånd. Konklusion: Informanterne ville ikke undvære deres MME-protese. De oplevede at kunne anvende den til flere aktiviteter, men samtidig var der andre aktiviteter, hvor MMEprotesen ikke var anvendelig for dem. En af disse aktiviteter var deres arbejde, hvor tekniske begrænsninger ved MME-protesen gjorde den uanvendelig. Informanterne oplevede forskellige reaktioner fra deres sociale omgivelser på dem som protesebrugere, hvilket viste sig at have betydning for deres deltagelse i sociale aktiviteter. Søgeord: myoelektrisk, protese, aktiviteter, deltagelse.

13 Børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse og deres aktivitetsproblematikker Et kvalitativt studie af de aktivitetsproblematikker børn, i alderen 6-13 år, med Autisme Spektrum Forstyrrelse har i hverdagen Bachelorprojekt i ergoterapi Henriette T. Vilhelmsen Mette Isbak Jensen René Andersen Julie Holze Nielsen

14 Børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse og deres aktivitetsproblematikker Bachelorprojekt VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Januar 2014 Udarbejdet af Henriette Thiesson Vilhelmsen Mette Isbak Jensen René Andersen Julie Holze Nielsen Metodevejleder Pia Even Hansen Faglig konsulent Susanne Agger Søgeord Ergoterapi, autisme, børn, aktivitetsproblematikker, hverdag Anslag Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, modul 14, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for de Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997 studerendes egne synspunkter.

15 Resumé Titel Børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse og deres aktivitetsproblematikker. Problembaggrund Flere børn og unge henvises til psykiatrisk udredning, og denne stigning ser ud til at fortsætte. I 2010 var 11,5 % af de børn og unge, som blev henvist til psykiatrien, børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF). ASF er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som påvirker børnenes udvikling, aktivitetsudøvelse og medfører dermed aktivitetsproblematikker. Når børn med ASF har aktivitetsproblematikker, kan de have svært ved at indgå og deltage i alderssvarende aktiviteter. En tidlig diagnosticering og igangsætning af tiltag for disse børn, kan mindske følgesymptomerne, og få betydning for funktionsniveau og livskvalitet fremadrettet. Formål Formålet med projektet var, ud fra forældrenes perspektiv, at få kendskab til hvilke aktivitetsproblematikker deres børn med ASF, har i hverdagen, samt hvilke faktorer der er medvirkende til aktivitetsproblematikkerne. Vi undersøgte aktivitetsproblematikkerne inden for de betydningsfulde aktiviteter; egenomsorg, produktivitet og fritid. Det er vigtigt, at have kendskab til disse, for at kvalificere en efterfølgende indsats, til støtte af deres udvikling. Problemstilling Hvilke aktivitetsproblematikker i hverdagen oplever forældre til hjemmeboende børn med ASF i alderen 6-13 år, at barnet har? Og hvilke faktorer kan være medvirkende til disse aktivitetsproblematikker? Design, materiale og metode Undersøgelsen var et kvalitativt studie med fire semistrukturerede interviews med forældre til børn med ASF. Interviewguiden blev udarbejdet med inspiration fra Canadian Occupation Performance Measure. De indsamlede data blev analyseret efter Kvale og Brinkmann s fænomenologiske og hermeneutiske metode.

16 Resultater Børnene har både individuelle og ens aktivitetsproblematikker, især inden for socialt samvær og kommunikation. Resultaterne viste, at børnene har personlige og omgivelsesmæssige faktorer der påvirker aktivitetsudøvelsen, samt mange aktivitetsproblematikker inden for egenomsorg, produktivitet og fritid. De typiske personlige faktorer der er medvirkende til disse aktivitetsproblematikker er sanseforstyrrelser, nedsat forestillingsevne samt vanskeligheder med socialt samspil og kommunikation. Konklusion Forældrene oplever, at alle børnene har aktivitetsproblematikker inden for egenomsorg, produktivitet og fritid. Børnenes aktivitetsudøvelse er påvirket af personlige-, aktivitetsog omgivelsesmæssige faktorer, hvilket ligeledes beskrives i Canadian Model of Occupational Performance and -Engagement. Børnene har nedsatte færdigheder for at kunne udføre flere aktiviteter, hvilket, set ud fra Wilcocks teori om doing, being og becomming, hindrer dem i at lære at handle, engagere og interagere i omgivelserne. Derfor er en tidlig indsats vigtig til disse børn, for at udvikle og vedligeholde nødvendige færdigheder, så de kan blive selvstændige og deltage i alderssvarende og ønskede aktiviteter. Søgeord Ergoterapi, autisme, børn, aktivitetsproblematikker, hverdag.

17

18 Udarbejdet af: Ricky Strøm Mark Michaelsen Forside illustreret af: Sanne Bay Andersen Metodevejleder: Louise Møldrup Nielsen Ph.d. studerende, Adjunkt, MPH, Ergoterapeut Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeut uddannelsen, Århus Dato for aflevering: 9. januar 2014 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

19 Påvirkningen af aktivitetsudøvelsen som følge af PTSD Resumé Titel: Det er som om at der er kastet skygger over min lyst til de ting jeg plejede at lave Påvirkningen af aktivitetsudøvelsen som følge af PTSD Problembaggrund: Omkring 5% af alle mænd og 10% af alle kvinder udvikler posttraumatisk belastningsreaktion(ptsd). Lidelsen kan have en stor samfundsøkonomisk konsekvens, og tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at 9% af alle førtidspensioner tildelt i skyldtes PTSD. Dette viser, at lidelsen kan medføre vanskeligheder i varetagelsen af et arbejde, hvilket underbygges af internationale studier. Der foreligger begrænset ergoterapeutisk forskning i forhold til lidelsen, og der er ikke foretaget studier, der specifikt undersøger påvirkningen af aktivitetsudøvelsen hos borgere med PTSD. Formål: At undersøge hvilke udfordringer borgere med PTSD oplever i forhold til deres aktivitetsudøvelse og hvordan disse påvirker deres betydningsfulde aktiviteter. Resultaterne kan vise hvorvidt borgere med PTSD oplever udfordringer i hverdagen inden for det ergoterapeutiske domæne, hvorved projektet kan belyse den kliniske relevans af ergoterapi i en tværfaglig indsats. Problemstilling: Hvordan oplever borgere diagnosticeret med PTSD, at deres aktivitetsudøvelse påvirkes og hvilken indflydelse har det på deres betydningsfulde aktiviteter? Design, materiale og metode: Undersøgelsen bygger på fire kvalitative semistrukturerede forskningsinterview med borgere der lider af PTSD. Til analyse af de indsamlede data blev Malteruds systematiske tekst-kondensering anvendt efterfulgt af Kvale og Brinkmanns interviewanalyse med fokus på mening, da fundene herved kunne analyseres ud fra CMOP-E som teoretisk forståelse. Resultater: PTSD påvirkede samspillet mellem person, betydningsfulde aktiviteter og omgivelserne, hvorved aktivitetsudøvelsen vanskeliggjordes. Informanterne havde grundet lidelsen været nødt til at opgive tidligere betydningsfulde aktiviteter eller udøve dem i begrænset omfang. Informanterne var grundet PTSD ikke i stand til at arbejde. Der sås dog udøvelse af produktive betydningsfulde aktiviteter, der var tilpasset deres funktionsevne. Konklusion: Informanterne påvirkedes på deres personlige faktorer, hvilket medførte vanskeligheder i honoreringen af kravene, der stilledes til deres aktivitetsudøvelse. Dette havde medført aktivitetsmæssige forandringer, da produktive betydningsfulde aktiviteter var afløst af betydningsfulde aktiviteter af rekreativ karakter. Søgeord: PTSD, aktivitetsudøvelse, betydningsfulde aktiviteter, ergoterapi

20

21 VIA University College Ergoterapeutuddannelsen I Aarhus Der er ikke nogen der vil støtte, at vi bruger timer på et redskab der viser eller dokumenterer, at vi faktisk gør en forskel En kvalitativ undersøgelse om ergoterapeuters erfaring og holdning til brugen af monofaglige undersøgelsesredskaber i deres arbejde på jobcentre Christina Hygum Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

22 Der er ikke nogen der vil støtte, at vi bruger timer på et redskab der viser eller dokumenterer, at vi faktisk gør en forskel En kvalitativ undersøgelse om ergoterapeuters erfaring og holdning til brugen af monofaglige undersøgelsesredskaber i deres arbejde på jobcentre. Bachelorprojekt: VIA University College Aarhus Ergoterapeutuddannelsen Januar 2014 Udarbejdet af: Christina Hygum Metodevejleder: Jytte Jensen Antal anslag: (inklusiv figurer og tabeller) 2

23 Resumé Titel Der er ikke nogen der vil støtte, at vi bruger timer på et redskab der viser eller dokumenterer, at vi faktisk gør en forskel En kvalitativ undersøgelse om ergoterapeuters erfaring og holdning til brugen af monofaglige undersøgelsesredskaber i deres arbejde på jobcentre. Formål Formålet med projektet er, at undersøge hvilke undersøgelsesredskaber ergoterapeuter ansat på jobcentre, har erfaring med at anvende i deres intervention med en borger. Ligeledes vil jeg undersøge hvilken holdning ergoterapeuterne har til brugen af monofaglige undersøgelsesredskaber. Materiale og metode Projektet blev baseret på et kvalitativt forskningsdesign, hvor jeg indhentede data gennem tre semistrukturerede interviews med ergoterapeuter. Dataanalysen blev foretaget ud fra Kirsti Malteruds systematiske tekstkondensering. Resultater De tre informanter var uddannet ergoterapeuter og arbejdede på et jobcenter. Ingen af informanterne havde erfaring med, at anvende monofaglige undersøgelses redskaber, som en fast del af deres praksis. Informanternes mente ikke de havde behov for, at anvende monofaglige undersøgelsesredskaber for, at dokumentere og skabe evidens i deres arbejde. To informanter fortalte at de arbejdede tværfagligt. Konklusion Undersøgelsen viste, at informanterne ikke har nogen, eller begrænset erfaring med at anvende deres viden fra monofaglige undersøgelsesredskaber i det tværfaglige samarbejde. Det er i følge informanterne, oftest en sundhedsvidenskabelig vinkel socialrådgiveren efterspørger, hvorfor den ergoterapifaglige vinkel skubbes i baggrunden. Søgeord Ergoterapi, rehabilitering, erhvervsrettet rehabilitering, raskmeldt, tilbage til arbejde, sygemeldt, undersøgelsesredskab, evidensbaseret, tværfagligt samarbejde 3

24

25 Ergoterapeuter sætter strøm til hverdagen En kvalitativ undersøgelse som belyser, hvordan borgere med erhvervet hjerneskade oplever, at behandlingen med aktivitetsorienteret Neuromuskulær Elektrisk Stimulation påvirker deres udførelse af dagligdagsaktiviteter.

26 Forfattere Anne Boutrup Johanna Tudborg Eriksen Kirsten Mikkelsen Malene Pedersen Pauls Mette Kathrine Kops Sørensen Metodevejleder Marianne Lyngmose Nielsen Ergoterapeut, cand. pæd. i pædagogisk antropologi, Adjunkt Ekstern vejleder Anne-Mette Plejdrup Brandi Bork Ergoterapeut Anslag Dato for aflevering D. 9. januar 2014 Illustration på forside Freedigitalphotos.net. 2014; Fra: [Hentet ]. Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

27 Resumé Titel: Ergoterapeuter sætter strøm til hverdagen. Problembaggrund: Behandling med NMES fokuserer primært på at forbedre funktionsniveauet, hvilket med ergoterapeutiske øjne kan anses som et fysioterapeutisk fokus. På trods af dette anvendes NMES både af ergo- og fysioterapeuter i den tværfaglige rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Vi anser det således som problematisk, at ergoterapeuter, hvis fokus er at opnå forbedringer på aktivitetsniveau, anvender en behandlingsmetode, som primært fokuserer på at forbedre funktionsniveauet. Formål: Formålet med dette projekt var at belyse, om behandlingen med aktivitetsorienteret NMES var med til at fremme aktivitet og deltagelse hos borgere med erhvervet hjerneskade. Problemstilling: Hvordan oplever borgere med erhvervet hjerneskade, at behandlingen med aktivitetsorienteret NMES påvirker deres udførelse af dagligdagsaktiviteter? Design, materiale og metode: Projektet tog afsæt i en kvalitativ undersøgelse, med den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang som videnskabeligt grundlag. Gennem fire interviews af borgere med erhvervet hjerneskade indhentede vi vores data ved brug af en semistruktureret interviewguide. I analysen af vores data gjorde vi brug af fænomenologisk meningskondensering samt hermeneutisk meningsfortolkning, hvorigennem vi fortolkede og diskuterede resultaterne. Resultater: Informanterne oplevede en forbedring af deres funktionsniveau, men havde blandede oplevelser af om det var NMES, der havde påvirket udførelsen af deres dagligdagsaktiviteter. Endvidere var det tydeligt, at andre faktorer så som tilrettelæggelse af behandlingen, terapeuten, gruppebehandlingen og målsætningsprocessen havde betydning for informanternes udbytte af NMES i forbindelse med udførelse af dagligdagsaktiviteter. Konklusion: Vi kan konkludere, at behandlingen med aktivitetsorienteret NMES kan være med til at påvirke udførelsen af dagligdagsaktiviteter. Dog er det ikke kun NMES, som har indflydelse på udførelsen af dagligdagsaktiviteter, da faktorer som borgerens motivation, omgivelserne, sideløbende behandling og tilrettelæggelsen af behandlingen også har indflydelse på udførelsen. Søgeord: Neuromuskulær elektrisk stimulation, apopleksi, dagligdagsaktiviteter, opgavespecifikt.

28

29 VIA University College Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning bachelorprojb ojekt Hvordan oplever forældre til børn med fysisk handicap forflytningssituationer i dagligdagen, hvor der indgår forflytningshjælpemidler? - Kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelser set ud fra deres perspektiv. VIA University College Udarbejdet af bachelor gruppe 4, januar 2014 Hold EA10S Dorte Thorsen Bundgaard Metodevejleder: Hanne Grethe Nielsen Ergoterapeutuddannelsen i Århus Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dennee opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts

30 RESUME Titel: Jeg gør det hverdag også, når det er hårdt Kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelser af de fysiske og sociale omgivelser ved forflytninger af deres handicappede barn. Problemstilling: Hvordan oplever forældre til børn med fysisk handicap forflytningssituationer i dagligdagen, hvor der indgår forflytningshjælpemidler? Formål: Mit formål med undersøgelsen er, at udforske forældres forflytningssituationer i dagligdagen, set ud fra deres perspektiv, og hvordan indgår hjælpemidlerne i dagligdagen. Viden vil derfor kunne anvendes af fag personer i det daglige arbejde med hjælpemidler. Derfor er formålet at få indsigt i forældrenes måde at handle på i forflytningssituationerne, i forhold til at have et handicappet barn i hjemmet. Den viden og indsigt i forældres dagligdag kan være medvirkende til, at der er behov for en større undersøgelse på området. Formålet er at gøre opmærksom på, at omgivelserne i hjemmet kan være anderledes end traditionelle forflytningsmiljøer og forældre ikke har den samme viden, som uddannet sundhedspersoner har omkring forflytninger. Metode: I projektet anvendes en kvalitativ metode. For at belyse problemstillingen er der foretaget to semistrukturerede forskningsinterviews med forældre der forflytter deres handicappede barn med hjælpemidler i dagligdagen. Resultater: De fysiske rammer ved brug af hjælpemidler og hvilke hjælpemidler der anvendes, har en stor betydning for forældrene. Og hvordan forflytningen lykkes i forhold til forflytningssituationen, der bliver så optimalt så muligt med begrænset belastning af forældrenes helbred. Der er markant forskel på, hvornår der anvendes hjælpemidler og hvem der forflytter barnet. Nogle forældre anvender ikke hjælpemidler, fordi det er hurtigere og nemmere at forflytte uden hjælpemidler. I andre situationer er den afgørende faktor barnets vægt, længde og alder. Der er i begge tilfælde eksempler på, at barnet føler sig utryk ved forflytninger uden anvendelse af hjælpemidler. Konklusion: Forældres oplevelser af forflytningssituationer i dagligdagen, hvor der indgår forflytningshjælpemidler viser i interviewet, at forældrene har oplevet det forskelligt at bruge hjælpemidler. Men hjælpemidlerne har stor indflydelse på tilværelsen i dagligdagen ved begge familier og hvordan de anvendes i forflytningssituationerne. Også i forhold til forældrenes helbred og børnenes tryghed. Søgeord: Handicappet barn, forældre, teknisk, hjælpemidler, forflytninger. Antal tegn: 2.124

31 Painting is just another way of keeping a diary Pablo Picasso

32 Skabende udtryksformer - Hvorfor nu det? En kvalitativ undersøgelse af hvilke fremmende og hæmmende faktorer ergoterapeuter oplever at have betydning for deres valg om at anvende skabende udtryksformer i interventionen med patienter med psykiske lidelser. Anslag: Malene Kjær Hansen, Sofie Lie Højhus, Mette Gyldenvang Hansen og Sara Hammer Jensen Uddannelsessted, Fag og Modul: VIA University college, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus, EA10s Vejleder: Kirsten Pedersen Ekstern vejleder: Sanne Brocks Dato for aflevering: 9. januar 2014, kl Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

33 Resumé Titel Skabende udtryksformer Hvorfor nu det? Problembaggrund Ergoterapeuter har historisk set tradition for at anvende kreative og skabende aktiviteter som bl.a. maling, tegning, kollage, drama, musik m.m. i interventionen med især psykiatriske patienter. Anvendelsen af skabende udtryksformer har været faldende i takt med et stigende krav om evidensbaseret praksis. Faglitteratur og internationale studier på området viser dog, at ergoterapeuter oplever, at patienter kan opnå et positivt udbytte herigennem. Formål At undersøge hvilke fremmende og hæmmende faktorer ergoterapeuter oplever at have betydning for deres valg om at anvende skabende udtryksformer i interventionen med patienter med psykiske lidelser. Problemstilling Hvilke fremmende og hæmmende faktorer oplever ergoterapeuter har betydning for deres valg om at anvende skabende udtryksformer i interventionen med patienter med psykiske lidelser? Design, materiale og metode Dette bachelorprojekt er baseret på et kvalitativt forskningsdesign med udgangspunkt i den hermeneutiske fænomenologiske analysemetode. Semistrukturerede interviews blev foretaget med fire ergoterapeuter med erfaring i skabende udtryksformer i psykiatrisk praksis. Interviewene blev transskriberet og analyseret ifølge Kvale og Brinksmanns analysemetode.

34 Resultater Ergoterapeuterne mente, at egeninteresse og viden om skabende udtryksformer er fremmende for valget om at anvende disse i interventionen med patienter med psykiske lidelser. Omgivelsernes indflydelse, herunder arbejdspladsen/kollegaer og patientens tilstand/interesse, kan være enten fremmende eller hæmmende faktorer for deres valg. Ergoterapeuterne oplevede, at patienters udbytte af skabende udtryksformer er mange, hvilket er en væsentlig fremmende faktor for valget om at anvende skabende udtryksformer. Flertallet af ergoterapeuterne mente, at evidens på området er sparsom, og de efterspørger dette. Dette blev dog hverken oplevet som en fremmende eller en hæmmende faktor for deres valg. Ergoterapeuterne arbejder ud fra forskellige referencerammer og er inspirerede af forskellige teorier og fagpersoner, når de anvender skabende udtryksformer. Konklusion Flere fremmende og hæmmende faktorer har betydning for ergoterapeuternes valg om at anvende skabende udtryksformer i interventionen med patienter med psykiske lidelser. En fremmende faktor er fx patientens udbytte, og en hæmmende faktor er fx, hvis ergoterapeuten ikke har tilstrækkelig viden/uddannelse i skabende udtryksformer. Søgeord Skabende udtryksformer, ergoterapi, psykiatrisk. Antal ord: 330

35 COMPLIANCE ved HJEMMETRÆNING ET KVANTITATIVT STUDIE OM DE FAKTORER DER PÅVIRKER HÅNDPATIENTERS COMPLIANCE

36 Compliance ved hjemmetræning Et kvantitativt studie om de faktorer der påvirker håndpatienters compliance Januar 2014 Ergoterapeutuddannelsen VIA University College Aarhus Bachelorprojekt udarbejdet af: Maja Skovmand Jensen Camilla Vandaele Strauss Pia Maria Ilvig Metodevejleder: Stina Bjørnskov Ergoterapeut, can. scient. san. Ekstern vejleder: Lene Thomsen Ergoterapeut, Klinisk vejleder For- og bagsideillustration: Maria-Therese Grant Anslag: (Inklusiv tabeller og figurer) Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

37 RESUMÉ Titel: Compliance ved hjemmetræning Problembaggrund: Studier viser at en høj grad af compliance hos patienter har en positiv effekt på genoptræningsresultater. Da det anslås at 90 % af håndpatienters genoptræning foregår selvstændigt uden for terapien, er det vigtigt at patienterne har en høj grad af compliance. For at ergoterapeuter kan identificere patienter med risiko for lav compliance, er det relevant at undersøge hvilke faktorer der påvirker dette. Formål: Formålet med dette projekt var at undersøge hvilke faktorer som påvirker compliance hos danske håndpatienter i et specialiseret ergoterapeutisk genoptræningsforløb. Problemstilling: Hvilke faktorer påvirker graden af compliance negativt ved hjemmetræning hos håndpatienter i Danmark, under et specialiseret ergoterapeutisk genoptræningsforløb? Design, materiale og metode: Projektet var en tværsnitsundersøgelse, og inkluderede 46 håndpatienter under et specialiseret genoptræningsforløb, hvoraf 6 blev forkastet (n=40). Et spørgeskema blev udarbejdet på baggrund af resultater fra internationale studier, hvorefter deskriptiv og analytisk statistik blev udarbejdet for den indsamlede empiri. Resultater: Der blev fundet ét statistisk signifikant fund som viste, at de respondenter der ikke oplevede at deres håndskade påvirkede dagligdagen, havde den laveste grad af compliance. Det blev desuden fundet at, et hjemmetræningsprogram indeholdende mange øvelser, en følelse af for lidt tid til hjemmetræning, en skade i den dominante hånd, samt en manglende bevidsthed om genoptræningens mål, alle påvirkede graden af compliance negativt. Disse faktorer var alle relevante for ergoterapeuterne at have fokus på, i forbindelse med at højne håndpatienternes grad af compliance. Konklusion: Grundet en række informations- og selektionsbias, som påvirkede den interne og eksterne validitet, samt projektets og fundenes reliabilitet i negativ retning, kunne fundene ikke generaliseres til studiepopulationen og dermed populationen. Søgeord: Compliance, hjemmetræning, håndpatienter, ergoterapi Antal ord: 271 ord

38

39

40 Ergoterapi og Occupational Justice i folkeskolen. En kvalitativ undersøgelse af den ergoterapeutiske rolle i arbejdet med inklusion i folkeskolen. VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Januar 2014 Bachelorprojekt udarbejdet af Maria Bruzzone Metodevejleder: Bodil Lodahl Madsen Ergoterapeut, MLP, Adjunkt Faglig konsulent: Ulla Bundgaard Westendorp Ergoterapeut Videnshus Dybkær Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

41 RESUMÉ Titel Ergoterapi og Occupational Justice i folkeskolen. En kvalitativ undersøgelse af den ergoterapeutiske rolle i folkeskolen. Problembaggrund Inklusion i folkeskolen er en proces, der sigter på, at alle børn, uanset deres forskellige forudsætninger og behov, kan deltage aktivt i læringsmiljøets mangfoldige aktiviteter. Inklusion i skolen bygger på rettigheder, fastslået i Handicapkonventionen og Børnekonventionen. Det danske folketing vedtog i 2012 en lovændring, som øger inklusionen. Målet er, at børn med særlige behov, der i dag går i specialklasser eller på specialskole, inkluderes i den almene folkeskole inden Derfor bliver flere børn med ADHD og ASF visiteret til folkeskolen. Den øgede inklusion i folkeskolen skaber faglig debat. Danske ergoterapeuter arbejder med skolebørn og i særlig høj grad med børn, der har udviklingsmæssige handicap, men det er nyt i Danmark at ansætte ergoterapeuter på skoler. Ergoterapeuter arbejder inden for velfærdsteknologi. Formål Dennes opgaves hovedformål er at undersøge, om ergoterapeuter kan have en rolle i arbejdet med at inkludere børn med særlige behov i folkeskolen. Problemstilling Hvordan kan ergoterapeuter medvirke til udviklingen af en positiv aktivitetsidentitet hos børn med særlige behov og bidrage til deres inklusion i folkeskolen ved at anvende velfærdsteknologiske løsninger? Design, materiale og metode Der er blevet foretaget en kvalitativ, eksplorativ undersøgelse, baseret på interviews med to folkeskolelærere og en ergoterapeut. Data blev hentet ved hjælp af semi-strukturerede interviews og analyseret ud fra Kirsti Malteruds systematisk tekstkondensering. Resultater Børn med særlige behov har udfordringer i den almene folkeskole, som skyldes nedsatte neuropsykologiske, eksekutive funktioner og barrierer i omgivelserne. Hæmmende faktorer i de fysiske omgivelser identificeres i hyppigt forekommende stimuli. Stigma og selvstigma medvirker til, at elever med særlige behov føler sig ekskluderet, til trods for at de fysisk kan rummes i klassen. Undervisningsmetoder og holdninger bidrager til at ekskludere eleverne. Superficielt kendskab til den enkelte elev kan forringe fagpersonernes potentialer for at nedbryde barrierer, der hæmmer udviklingen af en positiv aktivitetsidentitet hos børn med særlige behov. Ergoterapeutens rolle i folkeskolen er at fremme Occupational Justice og dermed inklusion. Velfærdsteknologi kan anvendes som redskab til at maksimere børns aktivitetsdeltagelse. Konklusion Ud fra resultaterne konkluderede jeg, at ergoterapi har potentiale til at byde ind med kvalificeret viden, der kan skabe flere muligheder for at børn med særlige behov kan engagere sig i meningsfulde aktiviteter og dermed fremme deres udvikling af en positiv aktivitetsidentitet. Søgeord Ergoterapi, aktivitetsidentitet, børn med særlige behov, folkeskole. Antal ord 390

42

43 Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Århus

44 Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Ditte Nielsen Anette Nørgaard Marianne Hynding Møller Metodevejleder: Diana Astrup Nielsen Ergoterapeut, Cand. Pæd. Pæd. Psyk. Ekstern faglig konsulent: Ditte Brahe Fredberg Ergoterapeut Projektet afleveres: Torsdag d Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra Forord uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

45 Resumé Titel Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi : en kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Problembaggrund I Danmark har der gennem de sidste 6 år været en stigning på 29,4 % i antallet af personer, som har modtaget behandling for en spiseforstyrrelse og en stor del af disse oplever tilbagefald eller kroniske forløb. På trods af dette får målgruppen ikke altid den nødvendige rehabilitering. Socialpsykiatriske bosteder kan spille en vigtig rolle i denne rehabilitering, da de kan skabe støtte og stabilitet. Det anbefales desuden i en rapport fra Sundhedsstyrelsen, at ergoterapeuter skal indgå i det tværfaglige team omkring personer med en spiseforstyrrelse. Formål At afdække det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse og generere ny viden på dette felt. Problemstilling Hvordan oplever ergoterapeuter, at deres intervention kan bidrage i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse på socialpsykiatriske bosteder? Design, materiale og metode Vi udførte kvalitative forskningsinterviews, som vi efterfølgende analyserede ud fra Malteruds systematiske tekstkondensering samt Kvale og Brinkmanns meningsfortolkning på teoretisk forståelsesniveau. De valgte teorier var; sygdomslære om spiseforstyrrelser samt udvalgte begreber fra Model of Human Occupation og Occupational Therapy Intervention Process Model. Resultater Informanterne fandt tværfaglighed vigtigt, idet det gav et bredere perspektiv men de fortalte, at kendskabet til ergoterapi blandt andre faggrupper ofte var begrænset. Flere pointerede desuden, at de ikke havde specifikke opgaver som ergoterapeut. Deres brede viden om

46 mennesket, herunder somatik og psykiatri, fandt informanterne meget nyttig i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Derudover anvendte flere informanter hverdagsaktiviteter til at træne de unges færdigheder og graduerede disse aktiviteter vha. aktivitetsanalyse. Relationen viste sig at være altafgørende for den ergoterapeutiske intervention. Informanterne arbejdede klientcenteret, idet de satte mål ud fra de unges ønsker og behov. Derudover var en fast struktur en vigtig del af arbejdet med unge med en spiseforstyrrelse, hvilket informanterne var bevidste om i deres intervention. Informanterne brugte desuden en bred vifte af tværfaglige og monofaglige redskaber og tilgange i deres intervention mens brugen af ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber og behandlingsmetoder var begrænset. Konklusion Der danner der sig et billede af, at ergoterapeuter kan bidrage med en bred viden om mennesket, et særligt fokus på aktiviteter, klientcentrering, målsætning samt strukturering i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse. Desuden kan de indgå i det tværfaglige team omkring målgruppen. Projektets gyldighed blev diskuteret og fundet moderat. Søgeord Spiseforstyrrelse, ergoterapi, rehabilitering, socialpsykiatri.

47 LOVGIVNING HJEMLØSE KLIENTCENTRERING en balancegang

48 Lovgivning, hjemløse og klientcentrering - en balancegang Bachelorprojekt udarbejdet af: Lina Gleichmann Knudsen, Maria Bunch Schurmann, Maria Bech og Stine Christensen Ergoterapeut uddannelsen i Aarhus, VIA University College Afleveret d. 9. Januar 2014 Vejleder: Bente Würtz Jochumsen Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jf. cirkulær af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

49 Resume Titel Lovgivning, hjemløse og klientcentrering - en balancegang. Problembaggrund Hjemløshed indebærer ofte andre problemer end boligmangel blandt andet misbrug, psykisk sygdom, og manglende socialt netværk. Hjemløse er berettiget til den samme støtte og ydelse, som alle andre borgere, ud fra lovgivningen. Ifølge 110 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser, til personer med særlige sociale problemer, som har behov for et midlertidigt ophold. Klientcentrering er en af de ergoterapeutiske grundværdier som respekterer klientens interesser, valg og ønsker. Ud fra de tre ovenstående faktorer har vi en forforståelse om, at der kan opstå et dilemma for ergoterapeuter der arbejder på en 110 boform. Der kan opstå konflikt mellem hvordan ergoterapeuter bør arbejde klientcentreret, og samtidig skal indordne sig under Serviceloven. Formål Formålet med projektet er, at få et indblik i, ergoterapeuters klientcentrerede arbejde med hjemløse borgere på 110 boformer. Vi har gennem vores litteratursøgning ikke været i stand til at finde litteratur omhandlende ergoterapeuters klientcentrerede arbejde på 110 boformer. Derfor kan projekt bidrage til, at skabe viden om og fokus på dette område. Desuden kan projektet belyse, hvordan ergoterapeuter arbejder klientcentreret inden for Lov om Social Service. Problemstilling Vi ønsker at undersøge hvordan ergoterapeuter, der arbejder på 110 boformer og dermed er forpligtet til at arbejde efter Lov om Social Service, anvender klientcentrering i mødet med hjemløse borgere, hvis funktionsniveau ofte ændrer sig fra dag til dag. Design, materiale og metode

50 Vi har anvendt den kvalitative metode og udført fire semistrukturerede interviews på fire ergoterapeuter, der arbejder på 110 boformer i Danmark. Materialet er transskriberet og herefter analyseret ud fra de tre fortolkningskontekster selvforståelse, kritisk common-sence forståelse og teoretisk forståelse. Resultater Ergoterapeuterne oplever et dilemma i det klientcentrerede arbejde på 110 boformer med hjemløse borgere. Dette skyldes, at borgerne har svært ved at sætte ord på, hvad der er betydningsfuldt for dem. Målgruppen er præget af misbrug og psykiske lidelser, hvilket medfører at mange sætter store urealistiske mål. Kommunerne har fastlagt det overordnede mål for borgeren, at de skal i egen bolig indenfor 120 dage, hvilket kan begrænse ergoterapeuterne i deres klientcentrerede arbejde. Desuden viser vores resultater, at mange borgere opholder sig på stedet længere end 120 dage. Konklusion Ergoterapeuterne oplever dilemmaer i det klientcentrerede arbejde med den hjemløse borger. Dilemmaerne opstår når det klientcentrerede arbejde begrænses af arbejdspladsens rammer og den hjemløses svingende funktionsniveau. Søgeord Ergoterapi, klientcentrering, hjemløse og misbrug. (400 ord)

51

52