Sæt præg på fremtiden VIA Ergoterapeutuddannelsen. via.dk. Bachelorprojekter. Juni VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus

Transkript

1 Sæt præg på fremtiden VIA Ergoterapeutuddannelsen via.dk Bachelorprojekter Juni 2019 VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus

2

3 Bachelorprojekter, juni 2019 VIA Ergoterapeutuddannelsen Campus Aarhus N Ergoterapeuternes kompetencer inden for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, hvor målet er, at borgeren mestrer sit eget liv, er faglige kompetencer, som i høj grad efterspørges. Vi er derfor glade for, at endnu et hold studerende er blevet professionsbachelorer i ergoterapi. De nye ergoterapeuter vil komme til at bidrage med deres indsats inden for en profession, som hviler på lange og stolte traditioner, og som kan imødekomme nutidens efterspørgsel på målrettet faglighed. De studerendes afsluttende projekter rummer så meget viden med relevans for ergoterapi. Dén viden vil vi gerne bidrage til kommer ud af eksamenslokalet og ind blandt alle dem, der er engageret i ergoterapi som profession og som praksis. Som inspiration for faglige drøftelser udgiver vi derfor alle bachelorprojekternes resuméer i dette samlede katalog. Nok skal bachelorprojekter udarbejdes så intenst i uddannelsens sidste del, at der ikke er tale om undersøgelser i fuld skala, og nok er bachelorprojekter ikke forskning. Men det rokker ikke ved, at den viden, som bachelorprojekter frembringer, er både vigtig og væsentlig. Projekterne frembringer valid viden og fortæller såvel om faktiske forhold, faglige tendenser og mulig udvikling, som de påpeger faglige dilemmaer og paradokser for ikke at tale om nye veje for professionen og dens udøvere. Vi vil have den viden ud dér, hvor den kan inspirere, provokere eller rejse spørgsmål. Måske giver projekterne inspiration til andre undersøgelser, måske undrer resultatet, måske kalder det bare på en faglig drøftelse med kolleger. De nye professionsbachelorer i ergoterapi vil med sikkerhed gerne dele deres viden og drøfte deres resultater. Bagerst i kataloget finder I derfor mailadresser og telefonnumre, så I har mulighed for at kontakte jeres nyuddannede kolleger. God læselyst! Marianne Høllund Uddannelsesleder

4

5 En Stor Mundfuld? Et kvalitativt studie om kommunale ergoterapeuters oplevelse af genoptræningen med patienter opereret for mundhulecancer med fri lap GOP

6 En Stor Mundfuld? Et kvalitativt studie om kommunale ergoterapeuters oplevelse af genoptræningen med patienter opereret for mundhulecancer med fri lap Bachelorprojektet er udarbejdet af Jasykiewicz, Mette Jensen, Monica Leisgaard Laursen, Emma Villsen Lybker, Cecilie Møller Hold, semester EA16V, 7. semester Metodevejleder Ransby, Thea Birch Adjunkt, ergoterapeut, cand.scient.san i rehabilitering Faglig vejleder Behrens, Marie Ergoterapeut på Aarhus Universitetshospital Anslag Afleveringsdato 7. juni 2019 Uddannelsessted VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Hedeager 2, 8200 Aarhus N Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Projektet foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

7 Resumé Titel En Stor Mundfuld? - Et kvalitativt studie om kommunale ergoterapeuters oplevelse af genoptræningen med patienter opereret for mundhulecancer med fri lap. Problembaggrund I Danmark diagnosticeres årligt cirka mennesker med mundhulecancer. Patienter opereret for mundhulecancer med fri lap er en patientgruppe, der bevæger sig mellem den primære og sekundære sektor i løbet af deres sygdomsforløb. Derfor spiller patientens genoptræningsplan (GOP) en vigtig rolle i genoptræningsforløbet. Erfaringer fra Aarhus Universitetshospital (AUH) viser, at de kommunale ergoterapeuter, der varetager genoptræningen af patientgruppen, ofte ringer og rådfører sig med ergoterapeuten på hospitalet. Formål Formålet med projektet er at undersøge, hvordan den kommunale ergoterapeut oplever arbejdsopgaven med at genoptræne patienter opereret for mundhulecancer med fri lap. Desuden skal projektet afdække, om de kommunale ergoterapeuter oplever, at GOPen er brugbar i genoptræningsforløbene med patientgruppen og understøtter dem i arbejdsopgaven. Problemformulering Hvordan oplever den kommunale ergoterapeut arbejdsopgaven med at genoptræne patienter opereret for mundhulecancer med fri lap, og hvordan bidrager oplysningerne fra genoptræningsplanen til varetagelsen af genoptræningsforløbet? Design, materiale og metode Projektet er baseret på en kvalitativ undersøgelse med afsæt i en fænomenologisk tilgang. Dataindsamlingen består af fire semistrukturerede interviews med kommunale ergoterapeuter, der har varetaget genoptræning med patienter fra patientgruppen, som er udskrevet fra AUH. Databearbejdningen tager udgangspunkt i Kirsti Malteruds systematisk tekstkondensering.

8 Resultater Projektets resultat bestod af følgende fem temaer: Der er mange overvejelser i genoptræningsforløbet, Fleksible rammer og forskelligt erfaringsgrundlag, Brug for mere end basisviden til arbejdsopgaven, Ergoterapeuten ringer til hospitalet ved tvivlsspørgsmål om patienten, Genoptræningsplanen er en hjælp undervejs i forløbet. Konklusion Resultaterne viste, at uanset informanternes erfaringsgrundlag med patientgruppen, så oplevede de fire informanter, at de kunne være i tvivl om, hvordan de skulle håndtere genoptræning med patientgruppen. Alle informanterne forsøgte at opkvalificere sig ved at sparre med kollegaer, læse fagartikler og tage relevante kurser. Resultaterne viste også, at det var individuelt, hvilke informationer fra GOPen, informanterne anvendte, men alle oplevede, at GOPen var brugbar i genoptræningsforløbet med patienten. Flere af informanterne havde benyttet muligheden for at ringe til hospitalet for at afklare tvivlsspørgsmål i forhold til GOPen og/eller genoptræningsforløbet. Søgeord Ergoterapi, mundhulecancer med fri lap, dysfagi, genoptræning Antal ord: 349

9

10 Kan Active Trainer muliggøre aktivitet? En kvalitativ undersøgelse af patienter med rygmarvsskades oplevelse af at træne aktivitetsbaseret med og uden Active Trainer Bachelorprojektet er udarbejdet af: Christensen, Line Engedal Christensen, Marie Tranberg Christiansen-jensen, Denice Metodevejleder: Naja Benigna Kruse Ergoterapeut, cand.san.ot Hold, semester: EA16V, semester 7 Uddannelsessted: VIA University College, Campus Aarhus N - Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojektets afleveringsdato: 7. juni 2019 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

11 Resumé Titel: Kan Active Trainer muliggøre aktivitet? Problembaggrund: I Danmark rammes årligt mennesker af en rygmarvsskade, i 2018 levede ca mennesker med en rygmarvsskade. Det kan have stor betydning for personer med rygmarvsskade at udføre aktiviteter som før skaden, men under genoptræningen kan det være nødvendigt at gøre brug af træningsredskaber for at opnå dette. Ergoterapeuten skal derfor holde sig opdateret indenfor den nyeste teknologi, for at kunne muliggøre aktiviteter og dermed give den bedste træning. Formål: Undersøge patienter med inkomplet rygmarvsskades oplevelse af aktivitet med og uden Active Trainer samt om der er overensstemmelse mellem denne og den observerede aktivitetsudførelse med Active Trainer. Ønsket er at bidrage med viden til den ergoterapeutiske praksis ift. rehabilitering af patienter med rygmarvsskade og eventuelt medvirke til, at Active Trainer anvendes i aktivitetsbaseret træning. Problemformulering: Hvordan er patienter med inkomplet rygmarvsskades oplevelse af at udføre en køkkenaktivitet med og uden Active Trainer? Hvordan er overensstemmelsen mellem patienternes oplevelse og den observerede udførelse af aktivitet iført Active Trainer? Design, materiale og metode: Projektet er en kvalitativ undersøgelse, som blev udarbejdet gennem observationer af fire patienter med inkomplet rygmarvsskade i en køkkenaktivitet iført Active Trainer og derefter individuelle semistrukturerede interviews med score fra Canadian Occupational Performance Measure (COPM), hvor der blev benyttet en fænomenologisk og induktiv tilgang. Data fra interview blev bearbejdet med systematisk tekstkondensering og observationsdata blev kategoriseret efter Occupational Therapy Intervention Process Model s (OTIPM) færdigheder. Resultater: I interviewet fortalte informanterne, at de følte sig sikre i aktiviteten iført Active Trainer. Ved brug af andet træningsredskab skulle informanterne være opmærksomme på at have noget at holde ved for ikke at miste balancen. Tre informanter foretrak at bruge Active Trainer fremfor et andet træningsredskab i deres træning, mens den sidste foretrak at bruge sin rollator. Der blev observeret, at tre af informanterne udførte køkkenaktiviteten overordnet effektivt uden brug af andre træningsredskaber, mens en enkelt informant var ineffektiv i stort set hele aktiviteten og brugte sin rollator sammen med Active Trainer. Konklusion: Alle informanterne havde en overvejende positiv oplevelse af aktivitetsbaseret træning iført Active Trainer i køkkenet. I Active Trainer følte informanterne sig sikre, og at de kunne gøre ting i aktiviteten, der ellers ikke havde været muligt, når de brugte andre træningsredskaber. Der var en overvejende god overensstemmelse mellem hvordan informanterne oplevede deres udførelse af aktiviteten iført Active Trainer og det observerede. Søgeord: Active Trainer, rygmarvsskade, aktivitetsbaseret træning, ergoterapi

12

13 Mine muligheder for at deltage i uddannelse fortællinger fra studerende med fysiske funktionsnedsættelser Udarbejdet af: Johansen, Maria Rosendal (245207) Pedersen, Laura Faurbye (245308) Sørensen, Mie Fridan (245106) Hold/semester: EA16V, 7. semester Opgavetype: Bachelorprojekt Vejleder: Helene Windstrup Holst-Stensborg Antal tegn: Afleveringsdato: 7. juni 2019 VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

14 Resumé Titel Mine muligheder for at deltage i uddannelse fortællinger fra studerende med fysiske funktionsnedsættelser Problembaggrund Uddannelse er en menneskeret, dog findes der stadig udfordringer på området, når det drejer sig om personer med funktionsnedsættelser. Undersøgelser viser, at andelen af personer med handicap, der gennemførte en erhvervs- eller videregående uddannelse er faldet fra 74 % i 2012 til 66 % i Dette har samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser for vores velfærdssamfund, og har personlig betydning for det enkelte individs oplevelse af livskvalitet, indflydelse på eget liv og oplevelse af retfærdighed i tilværelsen. Formål At opnå en større viden om, og forståelse for, hvordan studerende med fysiske funktionsnedsættelser oplever deres muligheder for at kunne gennemføre en videregående uddannelse, samt hvilke indre menneskelige ressourcer og ydre samfundsmæssige perspektiver, der har betydning for dette. Problemformulering Hvordan oplever studerende med fysiske funktionsnedsættelser deres muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse? Design, materiale og metode Projektet består af kvalitative forskningsinterviews med fem studerende med fysiske funktionsnedsættelser og deres oplevelser med at gennemføre en bachelor- eller kandidatuddannelse. Interviewene er foretaget ud fra den narrative forskningsmetode, der indeholder elementer fra fænomenologien og hermeneutikken.

15 Resultater Informanterne modtog uundværlige støtteordninger, søgt gennem SPS. Ansvaret for at søge tilbuddene lå tidligere hos forældrene, men lå nu hos informanterne selv, hvilket krævede ekstra ressourcer. Tilgængeligligheden til og på uddannelsesinstitutionerne virkede for flere hæmmende. Informanterne valgte bl.a. uddannelse ud fra interesse og de begrænsninger, deres handicap gav dem. Informanterne havde en positiv indstilling til at gennemføre deres uddannelse og beskrev en viljestyrke til at fortsætte. Informanterne oplevede opbakning under uddannelsen fra deres netværk. Det sociale netværk, både på uddannelsen og uden for, har gennem uddannelsesforløbet haft betydning for informanterne lige som balancen mellem studiet og det sociale liv uden for har været oplevet som vigtig. Konklusion Informanterne oplevede personlige-, sociale- og samfundsmæssige forhold, der havde betydning for at de kunne gennemføre en videregående uddannelse. De personlige forhold havde indflydelse på informanternes motivation til at forsætte på uddannelsen, mens de sociale forhold på studiet havde betydning for, om de studerende følte sig inkluderet. Det sociale liv uden for studiet, samt opbakningen fra netværket, havde indflydelse på de studerendes tro på at kunne gennemføre uddannelsen. I et samfundsmæssigt perspektiv oplevede informanterne, at støtteordningerne var fremmende for deres muligheder for at påbegynde og fortsætte en uddannelse. Tilgængeligheden virkede hæmmende for deres muligheder. Søgeord, 3-5 stk. Studerende Fysisk funktionsnedsættelse Videregående uddannelse Muligheder Antal ord: 396

16 P

17 AT LEVE SOM DØENDE. Et kvalitativt studie af arbejdet med aktivitet og deltagelse på danske hospice Projektet er udarbejdet af: Pernille Knudsen, Camilla Hoffmann, Maria Hededal, Emma Barrutia og Natalie Villumsen

18 -Bachelorprojekt- AT LEVE SOM DØENDE. Et kvalitativt studie af arbejdet med aktivitet og deltagelse på danske hospice Uddannelsessted: VIA University College Campus Nord Ergoterapeutuddannelsen Hedeager 2, 8200 Aarhus N Bachelorprojektet er udarbejdet af: Pernille Knudsen Camilla Hoffmann Jørgensen Maria Jordan Vin Hededal Emma Barrutia Rasmussen Natalie Dalsgaard Villumsen Bachelorvejleder: Naja Benigna Kruse Antal anslag: Afleveringsdato: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf- må kun offentligøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

19 Resumé Titel: At leve som døende - Et kvalitativt studie af arbejdet med aktivitet og deltagelse på de danske hospicer Problembaggrund Alle mennesker har et grundlæggende behov for at engagere sig i betydningsfulde aktiviteter og disse er med til at fremme patientens motivation og herigennem sundhed og velvære. På trods af dette er ergoterapi endnu ikke implementeret på de danske hospicer. Det er derfor interessant at undersøge hvordan der arbejdes med aktivitet og deltagelse, når der ikke er tilknyttet ergoterapeuter på danske hospicer. Formål Formålet med bachelorprojektet er at undersøge hvordan sundhedspersonalet på danske hospicer arbejder med de aktiviteter, der er vigtige for patienten i den sidste tid af livet. Der fokuseres på hvordan personalet identificerer patientens betydningsfulde aktiviteter og hvordan der arbejdes med at muliggøre aktivitet og deltagelse. Problemformulering Hvordan arbejder personalet på de danske hospicer med aktivitet og deltagelse og hvordan oplever personalet at de identificerer og arbejder med patientens betydningsfulde aktiviteter? Design, materiale og metode Projektet var et kvalitativt forskningsdesign. Dataindsamlingen foregik gennem fire semistrukturerede interviews med tre sygeplejersker og én fysioterapeut. I dataindsamlingen og meningskondenseringen blev der anvendt en fænomenologisk tilgang. En hermeneutisk tilgang blev anvendt til meningsfortolkning af resultater med brug af teoretiske referencer. Resultater Det var individuelt hvad patienterne på hospice fandt betydningsfuldt, dog havde særligt de nære relationer en stor betydning. Det var forskelligt hvordan patienterne oplevede det at deltage i

20 aktivitet, men fælles var, at aktiviteterne kunne give patienterne livskvalitet. Aktiviteterne der blev udbudt på hospice, blev primært varetaget af de frivillige, medmindre patienttypen var for kompleks. Der var begrænset patientdeltagelse i de planlagte arrangementer og op mod halvdelen af patienterne var for dårlige til at deltage. Personalet arbejdede ikke struktureret med målsætning, hvilket kunne medføre manglende opretholdelse af patienternes funktionsniveau. Konklusion Arbejdet med aktivitet blev primært varetaget af de frivillige. Kun i situationer hvor patienterne var for komplekse, blev det varetaget af det fastansatte personale. Informanterne formåede i et vist omfang at tilpasse patientens mulighed for deltagelse, dog deltog kun omkring halvdelen af patienterne i de udbudte aktiviteter. For at identificere patienternes betydningsfulde aktiviteter, blev der anvendt journalsystemer og dialog med patienter og pårørende. Der blev ikke arbejdet struktureret med patienternes betydningsfulde aktiviteter. Undersøgelsen kan bruges som inspirations- og diskussionskilde til fremtidige undersøgelser og videreudvikling af aktivitet og deltagelse på danske hospicer. Søgeord: Palliation, hospice, ergoterapi, aktivitet, livskvalitet Antal ord: 391 ord

21 Rykker to minutter i virtual reality universet? Ja, det gør det! Betina Dahl Maria Nørgaard Astrid Asgaard Lang Katrine Just Brandstrup

22 Rykker to minutter i virtual reality universet? Ja, det gør det! En kvalitativ undersøgelse af faggruppers anvendelse af eksponering med virtual reality og teknologiens terapeutiske potentiale i socialpsykiatrien. Projektdeltagere: Betina Dahl Maria Nørgaard Astrid Asgaard Lang Katrine Just Brandstrup Metodevejleder: Diana Astrup Nielsen Ergoterapeut, Cand. Pæd. Pæd. Psyk. Illustrator: Astrid Brix Torø Uddannelsesinstitution: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Anslag (inkl. tabeller): Afleveringsdato: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

23 Resume Titel Rykker to minutter i virtual reality universet? Ja, det gør det! Problembaggrund Ifølge Angstforeningen lider mennesker af angst. I den psykoterapeutiske behandling af angst anvendes bl.a. kognitiv adfærdsterapi i form af eksponering med responshindring. På grund af et stigende behandlingsbehov og begrænsede ressourcer i psykiatrien, er der øget opmærksomhed på at tage nye teknologier i brug. Nye teknologier i psykiatrien er bl.a. digitale teknologier, som har potentiale til at øge adgangen til behandling og give borgerne en mere aktiv deltagelse i behandlingsforløbet. En ny digital teknologi er virtual reality (VR), som kan anvendes til eksponering af angst, da VR kan simulere virkeligheden ved at fremstille en virtuel verden. Formål Formålet var at undersøge og generere ny viden til ergoterapifaglig praksis i forhold til faggruppers anvendelse af eksponering med VR og teknologiens terapeutiske potentiale i socialpsykiatrien. Problemformulering Hvordan anvendes virtual reality i eksponering af angst i socialpsykiatrien - og hvilket terapeutisk potentiale indeholder denne teknologi? Design, materiale og metode Projektet var et kvalitativt forskningsdesign med afsæt i en hermeneutisk tilgang med inspiration fra fænomenologien. Dataindsamlingen blev foretaget via interviews. Databearbejdningen blev foretaget ud fra Kvale og Brinkmanns fjerde analysetrin. Resultaterne blev præsenteret på selvforståelsesniveau. Hvor vi fandt det relevant, anvendte vi kritisk common sense-niveau samt teoretisk fortolkningsniveau, med udgangspunkt i Anne Fishers teorier, kognitiv terapi og begreberne immersion og presence. Resultater Informanterne havde forskellige erfaringer med anvendelse af VR til eksponering i socialpsykiatrien. Informanterne oplevede fordele ved teknologien såsom: Et trygt og skånsomt miljø, mulighed for at følge brugerne på en skærm, forudsigelighed for brugerne, mulighed for pausering af filmene og afprøvning af mestringsstrategier. Informanterne gav eksempler på teknologiens terapeutiske potentialer såsom: At

24 brugerne kunne handle mere frit, fik succesoplevelser og oplevede mindre angst efter VR-forløbene. Resultaterne viste endvidere at eksponering med VR krævede medarbejdere med viden om kognitiv tilgang og udvikling af mestringsstrategier, da man skulle snakke med brugerne før-under-efter VR-sessionen samt støtte brugerne i at overføre det tillærte til hverdagen. Konklusion Projektet kan konkludere, at eksponering med VR indeholder terapeutiske potentialer. På baggrund af vores resultater og Fishers teori danner der sig et billede af, at den miljømæssige relevans ikke nødvendigvis skal være naturlig. Vi kan ligeledes konkludere, at eksponering med VR er en imiteret aktivitet med relevant relation til hverdagen. Projektet har ydermere belyst at ergoterapeuter kan anvende COPM interviews og aktivitetsanalyse i eksponering med VR. Søgeord Virtual reality, angst, eksponering, socialpsykiatri Antal ord: 399

25 Den problematiske forflytning - forflytninger af borgere med demens FORFATTERE: Henriksen, Helle; Brown, Linda R; Sørensen, Signe R. HOLD: Semester: EA16V, 7. Semester OPGAVE TYPE: Bachelorprojekt VEJLEDER: Jensen, Stina B ANSLAG: 83080, heraf tabeller 6000 anslag AFLEVERING: 7. juni 2019 UDDANNELSEENHED: Via University College, Campus N. Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Projektet foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf ma kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

26 Resume Titel: Den problematiske forflytning forflytninger af borgere med demens Problembaggrund: En stor del af de ældre på danske plejeenheder har i dag en demensdiagnose eller symptomer på demens. Disse symptomer gør i stigende grad beboere afhængige af støtte til pleje og forflytninger. Prævalensen af demens er stigende med alderen, og med en demografisk udvikling hvor en stigende procentdel i fremtiden er ældre, vil andelen af borgere med demens på danske plejeenheder stige. Dette stiller store krav til plejepersonalets kompetencer i pleje og forflytningssituationer. Lykkes det ikke at udføre forflytninger af disse borgere på en optimal måde, kan det have konsekvenser for både borgernes aktivitetsliv og medarbejdernes arbejdsmiljø. Formål: Praksis oplever og anerkender, at forflytninger af borgere med demens ofte leder til problematiske situationer. Til trods for denne kendsgerning, findes der os bekendt ingen forskning der afdækker den reelle størrelse af problemet, hvormed der er tale om et videnshul. Formålet med projektet er at afdække dele af dette videnshul. Problemformulering: Hvor ofte oplever personale på danske specialiserede demensenheder problematikker i forbindelse med forflytning af borgere med demens? Og i hvilke situationer opstår problematikkerne? Design, materiale og metode: Studiets design er et kvantitativt tværsnitsstudie med elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet søger at afdække i hvor ofte plejepersonale oplever problematikker under forflytninger af borgere med demens. I alt 102 respondenter fordelt på 11 specialiserede demensenheder svarede på spørgeskemaet, ud af disse levede 95 op til vores in- og eksklusionskriterier og blev derfor medtaget i analysen. Data blev beskrevet via deskriptiv statistik og hypoteserne blev testet gennem analytisk statistik. Resultater: Plejepersonalet på specialiserede demensenheder i Danmark angav at opleve problematikker i 40 % af udførte forflytninger af borgere med demens. De to forflytningstyper, der oftest var problematiske var at rejse/sætte sig uden hjælpemidler (48 %) og sejlpålægning (37 %). Konklusion: Undersøgelsen viser, at plejepersonale angiver at en stor andel (40 %) af udførte forflytninger af borgere med demens opleves problematiske. Undersøgelsens resultater er til trods for respondentgruppens størrelse behæftet med en vis usikkerhed, grundet manglende mulighed for at kunne afvise, at selektions- og informationsbias er fundet sted. Emneord: demens, forflytning, plejepersonale, specialiserede demensenheder Antal ord: 353 1

27 Bachelorprojekt i ergoterapi Forår 2019 Udarbejdet af Anne Therese Skov Aldahl Metodevejleder Astrid Lykke Drachmann Uddannelsessted Ergoterapeutuddannelsen VIA University College, Campus N Anslag DET HER, DET KAN JEG BARE! ELLER KAN JEG? Et kvalitativt studie af hvordan forældres aktivitetsbalance og aktivitetsidentitet bliver påvirket når de får børn. Dato for aflevering Uddannelsessted VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Hedeager Aarhus N Forsideillustration Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

28 Resumé Titel Jeg kan bare det her! Eller kan jeg? Problembaggrund Skilsmisseprocenten i Danmark i 2018 var 46,51% og over halvdelen af brud i familier sker inden for et barns 6 første leveår. Undersøgelser viser, at børnefamilier støder på mange udfordringer i de første år som familie og kan have brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere. De tilbud der er til familier, er samtale baseret med et psykologisk udgangspunkt, samtidig mangler der viden om hvilke udfordringer forældre oplever i hverdagen. Derfor er det relevant at undersøge hvordan forældres aktivitetsliv bliver påvirket når de får børn. Formål Formålet er at undersøge hvordan forældre oplever at deres aktivitetsidentitet og aktivitetsbalance bliver påvirket af at få børn med henblik på at kunne vurdere hvordan ergoterapeuter kan hjælpe forældre til at handle på de udfordringer de oplever samt styrke dem i deres rolle som forældre. Problemformulering Hvordan oplever forældre at det at blive en familie påvirker deres daglige aktivitetsliv? Og hvordan påvirker det deres aktivitetsidentitet og aktivitetsbalance? Metode Dette kvalitative studie er udarbejdet ud fra en hermeneutisk og abduktiv tilgang. Projektet tager afsæt i Kielshofners teori om aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence og aktivitetsadaptation samt et aktivitetsvidenskabelig syn på aktivitetsbalance og occupational justice. Der er blevet foretaget et fokusgruppeinterview med forældre med børn i alderen 0-6 år. Fokusgruppe interviewet blev transskriberet og derefter analyseret ved brug af Kvale og Brinkmanns meningskondensering og meningsfortolkning. Resultater Deltagerne oplever, at deres identitet er svær at få på plads. Forandringen børnene har ført med sig betyder, at de har en følelse af ikke at kunne holde fast i deres gamle jeg. Derudover oplever deltagerne at samfundets meninger og holdninger har en betydning for deres forældreskab og hvordan de identificerer sig med det. Deltagerne i projektet oplever, at det kan være svært at finde balance i hverdagen. De oplever, at det er svært at få tid til både at være sammen med familien, praktiske gøremål, arbejde og individuel tid. Konklusion Resultaterne viste, at forældrene oplever at være i en forandringsproces der påvirker deres aktivitetsidentitet og aktivitetsbalance. Deres aktivitetsidentitet påvirkes af forandringen i en grad der gør at det er en udfordring for forældrene at finde fodfæste igen. Det har en betydning for udviklingen af deres aktivitetskompetence, som dermed får betydning for om forældrene kan opnå aktivitetsadaptation. Aktivitetsbalancen bliver også påvirket, idet forældre nu også skal tage højde for familiens aktivitetsbalance og sin individuelle aktivitetsbalance. Søgeord Aktivitetsidentitet, aktivitetsbalance, forældre Antal ord 399

29 Stress af med kædedynen Et kvalitativt studie om kædedynens indflydelse på stressramte borgere Side 58 af 4

30 Stress af med kædedynen Et kvalitativt studie om kædedynens indflydelse på stressramte borgere Bachelorprojektet er udarbejdet af: Christensen, Sara Bach Lundberg, Filip Svendsen, Marianne Oehlenschläger Uddannelsesenhed: VIA University College, Campus N Ergoterapeutuddannelsen Hedeager 2, 8200 Aarhus N Hold: EA16V 7. Semester Metodevejleder: Johansen, Zenta Kirstejn Lektor, Ergoterapeut, Master i idræt og velfærd Ekstern faglig konsulent: Blenstrup, Tina Skaarup Ergoterapeut og Innovation & Eksport salgschef hos ZiboCare Antal anslag: Aflevering: 7. juni 2019 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Projektet foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

31 Resumé Titel Stress af med kædedynen. - Et kvalitativt studie om kædedynens indflydelse på stressramte borgere. Problembaggrund Stress er blevet en stor del af danskernes hverdag og en af konsekvenserne heraf kan være dårlig søvnkvalitet. Er søvnen usammenhængende, kan det skabe en ubalance mellem aktivitet og hvile. Dette kan påvirke borgerens velbefindende og livskvalitet i en negativ retning, da søvn er en basal livsnødvendighed. Endvidere vil en afbrudt søvn have indflydelse på aktivitetsbalancen og betydningsfulde aktiviteter i løbet af dagen. En måde at afhjælpe dårlig søvnkvalitet kan blandt andet være et sansestimulerende hjælpemiddel, eksempelvis kædedynen. Hensigten med kædedynen er at sænke arousal, give tryghed og kropsafgrænsning, hvilket bidrager til en roligere og dybere søvn. Samtidig kan kædedynen medvirke til at falde hurtigere i søvn og have færre opvågninger i løbet af natten. Bevilling af kædedynen tager udgangspunkt i Servicelovens 112 stk. 1 ved varige behov. Derudover er der en mulighed for, at kædedynen kan bevilliges som træningshjælpemiddel gennem Servicelovens 86, stk. 2. Formål Formålet med projektet er at finde ud af, om kædedynen har indflydelse på aktivitetsbalancen, samt hvordan den påvirker hverdagen hos stressramte borgere. Projektet er bygget op omkring tre stressramte borgeres individuelle oplevelse af kædedynens indflydelse på deres hverdagsaktiviteter. Med projektet håber vi, at kunne belyse kædedynens potentiale som et alternativ til medicinsk behandling, samt den eventuelle indflydelse på aktivitetsbalancen. Problemformulering Hvordan oplever stressramte borgere med søvnproblemer kædedynens indflydelse på aktivitetsbalancen? Design, materiale og metode Projektet er en kvalitativ undersøgelse, der tager udgangspunkt i tre semistrukturerede interviews af stressramte borgere med søvnproblematikker. Til bearbejdningen af den indsamlede empiri har vi anvendt Kersti Malteruds tværsnitsanalyse.

32 Resultater Alle informanter var i projektet ramt af en stresstilstand, der påvirkede deres energiniveau og skabte indre uro. Derudover gav stresstilstanden dem en øget træthed, som havde en negativ indflydelse på deres hverdag og overskud. Prøveperioden med kædedynen gav informanterne en mere sammenhængende søvn. Derudover erfarede de også at være vågne i kortere tid og færre gange i løbet af natten. Alle informanterne gav udtryk for at have haft gavn af at benytte kædedynen om dagen. De fandt dog dynen meget tung og svær at håndtere, derfor mente de at kædedynen krævede tilvænning. Ændringer i aktivitetsbalancen kom til udtryk på forskellige måder, og for at man ville kunne se en forandring, mente to af informanterne, at en længere prøveperiode kunne være nødvendig. Overordnet set gav informanterne udtryk for, at det havde været en positiv oplevelse at benytte kædedynen. Alle tre gav udtryk for, at de gerne ville fortsætte med at bruge kædedynen, hvis det havde været en mulighed. Konklusion Graden af kædedynens indflydelse udtrykker sig forskelligt hos informanterne. Derfor kan det være vanskeligt at overføre resultaterne, fra projektet, til evidens for at kædedynen har positive indflydelse på alle stressramte borgere. På trods af manglende evidens, kan vi konkludere, at informanterne har oplevet, at kædedynen har haft en positiv indflydelse på deres hverdag, da informanterne blandt andet har oplevet, at kædedynen har bidraget til at finde og bevare en indre ro. Samtidig må vi konkludere, at for at belyse om kædedynen har en reel betydning for aktivitetsbalancen, er det nødvendigt at have en længere prøveperiode. Dette baseres på at det kun er én af de tre informanter der udtrykker en betydelig ændring for prøveperioden Projektet giver anledning til yderligere undersøgelser omkring stressramte borgere og deres aktivitetsbalance. Vi konkluderer dog ud fra projektet at kædedynen, til en vis grad, har indflydelse på aktivitetsbalancen, hvilket vi begrunder ud fra, at alle informanterne var enige om at kædedynen havde en positiv indflydelse og at de alle ønskede at beholde den. Søgeord: Kædedyne, aktivitetsbalance, stress, søvnproblematikker. Antal ord: 599

33 Autisme, arbejde og aktivitetsbalance Et kvalitativt studie af oplevelsen af aktivitetsbalance hos voksne mennesker med autisme i arbejde VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Aarhus

34 Autisme, arbejde og aktivitetsbalance Et kvalitativt studie af oplevelsen af aktivitetsbalance hos voksne mennesker med autisme i arbejde Bachelorprojektet er udarbejdet af: Pernille Bjørn Helene Busk Pedersen Sabrina Haagen Wittorff Karoline Frydendall Krab Metodevejleder: Diana Astrup Nielsen Ergoterapeut, Cand. Pæd. Pæd. Psyk. Projektet afleveres: 07/ Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

35 Resumé Titel Autisme, arbejde og aktivitetsbalance Problembaggrund Undersøgelser viser at majoriteten af mennesker med autismespektrumforstyrrelse (autisme) står uden for arbejdsmarkedet, til trods for at denne gruppe kan have en række ressourcer, som kan være gavnlige for virksomheder. Forskning belyser at de største udfordringer der opleves på arbejdspladsen for mennesker med autisme, er i form af det sociale samspil, hvorimod de fagligt er yderst kompetente. Ergoterapeuters kendskab til aktivitetsbalance og fokus på muliggørelse af meningsfulde aktiviteter kan derfor have betydning for at fremme arbejdsfastholdelse for mennesker med autisme. Formål Formålet er at få viden om den selvrapporterede oplevelse af aktivitetsbalance hos voksne med autisme på arbejdsmarkedet, således at ergoterapeuter kan støtte målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er i forbindelse med undersøgelsen indgået et samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed. Problemformulering Hvordan oplever mennesker med autisme, og som er i arbejde, aktivitetsbalance i hverdagen? Og hvordan kan ergoterapeuter bruge denne viden i forhold til at fremme arbejdsfastholdelse? Design, materiale og metode Gennem en hermeneutisk forskningsinteresse tager projektet udgangspunkt i fire kvalitative interviews med informanter udvalgt af en gatekeeper. Med forforståelsen og teorien i spil blev data bearbejdet ud fra en deduktiv og tværgående analysestrategi. Resultater Resultaterne viser, at der er mange faktorer, der kan spille ind på deres oplevelse af aktivitetsbalance. Derudover viser de også, at disse faktorer varierer fra person til person. Faktorer

36 som, søvn, arbejde, daglige gøremål, fritidsaktiviteter og det sociale spiller sammen og skal harmonere for at der opleves aktivitetsbalance. Konklusion Aktivitetsbalance er individuelt, og de forskellige omgivelsesmæssige aspekter samt den enkeltes personlige ressourcer og mentalitet har også en vigtig indflydelse på oplevelsen af aktivitetsbalance, oven i søvn, daglige gøremål, fritid og det sociale liv. Arbejdspladsens fleksibilitet er en vigtig faktor for deres oplevelse af aktivitetsbalance. Denne viden kan blandt andet bruges af ergoterapeuter som praktiserer i det erhvervsmæssige område. Søgeord Autismespektrumforstyrrelse, arbejde, aktivitetsbalance, ergoterapi Antal ord 309 Anslag 2033

37 NATURBASEREDE INTERVENTION Bachelorprojektet er udarbejdet af: Faisal Hutak Jonas Christensen Julie Warming Sørensen Metodevejleder: Jeanette Lindholm Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterap Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus N Anslag: Afleveringsdato: Fredagg d. 7 juni 2019 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette skriftlige produkt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

38 Resume Titel: Problembaggrund: Formål: Problemformulering: Design, materiale og metode: Resultater: 1

39 Konklusion: Søgeord: Antal ord: 313 2

40

41

42 Resumé Titel Hjælp! Mit liv er i ubalance Problembaggrund Ifølge Gigtforeningen rammes hvert år af Reumatoid Artrit (RA) i Danmark. En særlig følgevirkning ved RA er træthed, som er fysisk og mental udmattende og ikke forsvinder ved søvn eller hvile. Den medvirker desuden til, at mange ikke føler at de kan fastholde et arbejde eller socialt liv, hvorfor der opstår en ubalance i hverdagen. Formål Formålet med dette projekt er at undersøge hvordan træthed, som følge af RA, har betydning for erhvervsaktive kvinders aktivitetsbalance samt hvilken betydning det har for deres arbejds- og fritidsliv. Projektet har desuden til formål at frembringe relevant viden, som evt. vil kunne bidrage til den ergoterapeutiske praksis. Problemformulering Hvordan oplever erhvervsaktive kvinder med reumatologisk artrit at træthed har betydning for deres aktivitetsbalance og hvilken betydning har dét for deres arbejds- og fritidsliv? Design, materiale og metode Projektet er baseret på et kvalitativt forskningsdesign, som tager udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang samt inspiration fra fænomenologien. Dataindsamlingen er indhentet gennem tre semistrukturerede individuelle interviews med gigtramte kvinder. Databearbejdningen tog udgangspunkt i Malteruds systematiske tekstkondensering.

43 Resultater Resultaterne viser, at informanterne ikke kun oplever store begrænsninger i deres arbejds- og fritidsliv, men nærmere generelt i hele hverdagen. Trætheden begrænser dem i udførelsen af aktiviteter, som ofte bliver erstattet af søvn og hvile. Ligeledes viser resultaterne, at trætheden har ført til nye prioriteringer i hverdagen. Dog er det individuelt hvilken påvirkning trætheden har på kvindernes aktivitetsbalance. Konklusion På baggrund af projektet kan det konkluderes, at aktivitetsbalancen er forskellige og opleves individuelt af informanterne. Informanterne oplevede ikke kun trætheden som en begrænsning i arbejds- og fritidslivet, men derimod i hele hverdagslivet. Fælles for informanterne var, at deres hverdag var præget af en nøje struktur med planlagte hvil. Mange daglige aktiviteter blev fravalgt, hvilket havde stor betydning for informanternes følelse af livskvalitet, og for én medførte dette følelsen af isolation. For at kunne håndtere trætheden, måtte informanterne benytte nye strategier - såsom indlagte hvil og en stram struktureret hverdag. Søgeord Træthed, reumatoid artrit, ergoterapi, aktivitetsbalance, arbejde, fritid.

44

45 Professionsbachelor 2019 MOGENS MALER MANDALA Et kvalitativt studie om ergoterapeuters anvendelse af kreative aktiviteter i psykiatrien Udarbejdet af Sarah Holmgaard Georgsen Catrine Kirkemann Larsen Pernille Mørch

46 Mogens maler mandala Et kvalitativt studie om ergoterapeuters anvendelse af kreative aktiviteter i psykiatrien, og deres oplevelse af hvilken betydning disse har for patienterne. Bachelorprojektet er udarbejdet af Sarah Holmgaard Georgsen Catrine Kirkemann Larsen Pernille Mørch Metodevejleder Louise Møldrup Nielsen Uddannelsessted VIA University College Aarhus N Ergoterapeutuddannelsen Illustration af forside Marie Bremer Afleveringsdato Søndag den 9. juni 2019 Anslag Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Projektet foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

47 Resumé Titel Mogens maler mandala. Problembaggrund Grundet længerevarende besparelser, har psykiatrien været nødsaget til at optimere personalets arbejde, spare sengepladser væk, samt nedprioritere øvrigt personale, som ergoterapeuter og deres interventioner med patienterne. Det kan være en udfordring, at ergoterapeuterne er en del af det personale som bliver sparet væk, og at dem som er tilbage, er blevet en del af normeringen. Studier viser at anvendelse af kreative aktiviteter har en positiv indvirkning på patienter med psykiske lidelser, og at de heraf kan opleve mindre stress og depression, og ligeledes kan opnå en følelse af selvtillid og selvværd. Formål Projektet undersøger ergoterapeuters brug af kreative aktiviteter på særlige sengepladser i psykiatrien. Derudover belyses ergoterapeuternes oplevelse af, hvilken betydning de kreative aktiviteter har for patienterne. Problemformulering Hvordan anvender ergoterapeuterne på de Særlige Sengepladser i psykiatrien, kreative aktiviteter, og hvilken betydning oplever de at aktiviteterne har for patienterne? Design, materiale og metode Det er et kvalitativt studie hvor data er indsamlet ved et pilotinterview og fire individuelle semistrukturerede interviews af ergoterapeuter på særlige sengepladser i psykiatrien. Databearbejdningen har et fænomenologisk afsæt, samt en induktiv tilgang. Kirsti Malteruds systematiske tekstkondensering er blevet anvendt til at bearbejde de fundne data. Resultater Resultaterne viser at ergoterapeuterne anvender kreative aktiviteter i deres behandling med patienterne. De kreative aktiviteter handler ikke om produktet, men om selve processen i at udføre aktiviteterne. Resultaterne viser ydermere at kreative aktiviteter har en positiv indvirkning hos patienterne, når der gøres brug af disse som middel i behandlingen. Patienterne fremstår gladere, med en følelse af ligeværdighed, magt og kontrol. Ergoterapeuterne indgår i normeringen, hvilket betyder at tiden til at udføre kreative aktiviteter i behandlingen er nedprioriteret. Ergoterapeuterne

48 mener derfor, at der skal ændres på normeringen, så de kan udfolde sig yderligere i samarbejdet med patienten. Konklusion Ergoterapeuterne finder de kreative aktiviteter vigtige i en længerevarende rehabiliteringsproces, da de oplever en positiv betydning hos patienterne. Den positive betydning ses hos patienterne i form af, at de kreative aktiviteter kan give dem et frirum, mere medbestemmelse og ligeledes bidrage til at patienterne oplever magt og kontrol i eget liv. Ydermere bruges de kreative aktiviteter som middel i behandlingen ved social færdighedstræning. Ergoterapeuterne oplever begrænsninger i forbindelse med udførelsen af de kreative aktiviteter, hvilket ifølge dem skyldes manglende tid og deres indgåelse i normeringen på de respektive afdelinger. Søgeord Kreative aktiviteter, psykiatri, ergoterapi. Antal ord 387

49 ET OVERSET PERSPEKTIV PATIENTENS OPLEVELSE AF UDREDNINGEN FOR NEGLEKT GENNEM VIRTUAL REALITY Udarbejdet af: Anne Marie Langvad Christoffersen & Maja Madsen Hold: EA16V Bachelorprojekt i Ergoterapi Studerende ved VIA University Århus Nord Vejleder: Astrid Lykke Drachmann Afleveringsdato: 7. juni 2019 Antal tegn: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. Juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. Marts 1997 [Forfatter] [Firmanavn] 0

50 Resume Titel Et overset perspektiv - patientens oplevelse af udredningen for neglekt gennem Virtual Reality Problembaggrund Antallet af mennesker, der lever med følger efter en erhvervet hjerneskade, er steget. Neglekt er et følge-symptom, der kan opstå efter en hjerneskade. Personer med neglekt orienterer sig ikke imod eller reagerer på stimuli fra den ene side af rummet eller af kroppen, hvilket resulterer i problemer med udførelsen af hverdagsaktiviteter. Der ses derfor et behov for rehabilitering, med henblik på at personen så vidt muligt opnår et meningsfuldt og selvstændigt liv. Den ergoterapiske indsats i neurorehabilitering omfatter udredning og genoptræning af kognitive forstyrrelser, herunder neglekt, med fokus på aktiviteter. Mangel på evidensbaseret praksis i nuværende undersøgelsesredskaber af neglekt øger fokus på, at en sundhedsteknologi såsom Virtual Reality muligvis kan effektivisere praksis. Inddragelse af patienten i rehabiliteringsindsatsen kan fremme udbyttet heraf. Der ses et videnshul i nuværende forskningsstudier vedrørende patientens perspektiv. Fokus på patientperspektivet er vigtig i forbindelse med den klientcentrerede tilgang i ergoterapien. Formål Formålet med dette projekt var at belyse hvordan patienterne i neurorehabiliteringen oplevede deres udredning af neglekt ved brug af teknologien immersed VR. Viden herom kan bidrage til forbedring af den ergoterapeutiske praksis, i forhold til oplevelsens betydning for patientens aktivitetsudøvelse. Problemformulering Hvordan oplever patienter udredningen af spatial neglekt gennem Virtual Reality i neurorehabiliteringen og hvilken betydning har det for deres aktivitetsudøvelse? 1

51 Design, materiale, metode Et kvalitativt projekt med en fænomenologisk-hermeneutisk induktiv tilgang. Projektets undersøgelse tager udgangspunkt i observationer og interviews af tre informanter, der alle var patienter på neurorehabiliteringscenteret. Analyse af indsamlet data blev foretaget efter en systematisk analysemetode. Resultater Resultaterne der fremgik af undersøgelsen, blev inddelt i følgende temaer: neglekt, omgivelser, aktivitetens virkning, drivkraft og teknologi. Konklusion Oplevelse af VR var vidt forskellige, herunder påvirket af personlige, aktivitets- og omgivelsesmæssige faktorer. Oplevelsen havde betydning for informanternes motivation for aktivitetsudøvelsen. Nøgleord Neglekt, Spatial neglekt, Virtual Reality, Patientperspektiv, Udredning, Brugeranvendelighed, Aktivitetsudøvelse, Neurorehabilitering Antal ord 313 2

52

53 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

54 Resume Titel: Åbn øjnene for ergoterapi i folkeskolen - en kvalitativ undersøgelse af ergoterapeuters bidrag til det inkluderende læringsmiljø i folkeskolen Problembaggrund: Mange danske folkeskoleelever oplever vanskeligheder med at kunne indgå i den almindelige undervisning. Flere elever har vanskeligt ved at sidde stille og koncentrere sig, hvilket fører til at de skaber uro i klassen og får minimalt udbytte af undervisningen. Lærerne i folkeskoleklasserne har svært ved at håndtere de problematikker som eleverne oplever, hvilket kan sammenkædes med, at de ikke er uddannet til at spotte problematikker, der relaterer sig til forringet sansebearbejdning, som ofte kan være årsag til at børn reagerer uhensigtsmæssigt og oplever forringet indlæring. Derfor er det relevant at undersøge hvordan ergoterapeuter med deres faglighed kan bidrage til at håndtere de forskellige problematikker der kan opstå på en almen folkeskole. Formål: Formålet er at udbrede et budskab til alle interessenter, herunder kommuner, skoler og ergoterapeuter, om hvordan ergoterapeuter kan bidrage til at skabe inkluderende læringsmiljøer i den danske folkeskole. Design, materiale og metode: Da problemformuleringen lægger op til en forståelse af ergoterapeuters og læreres oplevelser, er der i projektet valgt et kvalitativt forskningsdesign. I dette indgår fire informanter, to lærere og to ergoterapeuter. Dette hænger sammen med projektets paradigmatiske ståsted - nemlig det hermeneutisk-fænomenologiske. Da fokus er på informanternes oplevelse, dermed på empirien, tager projektet afsæt i en induktiv tilgang. På baggrund af dette er det narrative interview valgt, fordi det giver mulighed for at informanterne kan udfolde deres erfaringer og fortællinger i åbenhed. Der tages ydermere afsæt i Kvale & Brinkmanns syv faser i en interviewundersøgelse i projektets dataindsamling og databearbejdning, hvor der i databearbejdningen inddrages yderligere fire faser i en interviewanalyse. Resultater: Ud fra databearbejdningen kunne der udledes seks temaer. Disse seks temaer er understøttet af både ergoterapeuterne og lærerne, som ergoterapeuters bidrag til det inkluderende læringsmiljø i folkeskolen. Ud fra resultaterne kan det sammenfattes, at ergoterapeuter er kvalificerede til at bidrage med ergoterapeuters fagblik i et tværfagligt samspil, observation på problematikkerne, sensoriske profiler til vurdering, klasserumsindretning, fin- og grovmotorisk træning og viden om hjælpemidler, i forhold til at skabe et inkluderende læringsmiljø i folkeskolen. Konklusion: Det konkluderes, at ergoterapeuter kan bidrage med væsentlige fagspecifikke aspekter i forhold til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Informanternes fortællinger støttes i projektet op af

55 teoretiske perspektiver, der er med til at belyse hvordan ergoterapeuter kan være kvalificerede til at arbejde med at inkludere børn i folkeskolen ved hjælp af de ovenstående bidrag. Søgeord: Ergoterapeuter i folkeskolen. Inklusion med ergoterapeuter. Ergoterapeuters bidrag til inklusion. Ergoterapeuters bidrag til folkeskolen.

56

57 DEMENS RAMMER ANDET END HUKOMMELSEN En kvalitativ undersøgelse af hvilke behov for hjælp, støtte og rådgivning pårørende til en person med demens har. Projektdeltager Ryberg, Jim. Jørgensen, Anne Kirstine. Moshage, Katrine Bendix Keller Vejleder: Hold, Semester: Opgavetype: Hanne Lindberg Nejsum VIA University College, Ergoterapeut, EA16V, 7. Semester Bachelorprojekt Antal Anslag: Afleveringsdato: 6 juni 2019 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesfor-- løb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

58 Resumé: Titel: Demens rammer andet end hukommelsen. Problembaggrund: Når en person rammes af demens, så rammes de pårørende omkring personen også på grund af de funktionsnedsættelser, som følger med en demenssygdom. I Danmark er der mellem personer, som er pårørende til en person med demens. De pårørende bruger i gennemsnit seks timer dagligt på pleje, opsyn og omsorg hos en person med demens. Formål: Formålet med projektet er, at undersøge hvilke behov for hjælp, støtte og rådgivning de pårørende til personer med demens har i forbindelse med deres hverdagsliv. Problemformulering: Hvilke behov for hjælp, støtte og rådgivning har en pårørende, til en person med demens? Design, materiale og metode: Projektet er et induktivt og fænomenologisk kvalitativt studie. Empirien er indsamlet gennem tre interviews af kvinder i alderen år. Databearbejdningen er foretaget med afsæt i Malterud. Resultater: Der blev fundet følgende fire temaer; 1) pårørendes oplevelse af ændringer i hverdagslivet, 2) pårørendes håndtering af ændringer i hverdagslivet, 3) pårørendes oplevelse af ændringer i parforholdet og 4) pårørendes oplevelse af netværk som støtte. Resultaterne viser de pårørende oplever et behov for hjælp, støtte og rådgivning i forbindelse med opretholdelse af aktivitetsidentiteten, samt udførelsen af betydningsfulde aktiviteter. Det ses at de pårørende oplever et behov for hjælp, støtte og rådgivning fra fagprofessionelt personale til at håndtere deres ændringer i hverdagslivet, samt at holde fokus på sig selv. Der ses i projektet en stor forskellighed i de enkeltes netværk og hvordan disse støtter informanterne, samt betydningen af fællesskaber for pårørende til personer med demens, hvor der er mulighed for at møde ligeværdige. Konklusion: De pårørende har behov for fagprofessionelt personale med ekspertise inden for området til, at håndtere ændringer i hverdagslivet, samt hjælp til at finde redskaber til at holde fokus på sig selv, således de kan opretholde egne betydningsfulde aktiviteter. Søgeord: 3-5 stk.: Dement*, Pårørende, Behov, hjælp, oplevelser Antal ord: 310

59 Bæredygtighed i en ergoterapeutisk sammenhæng Et kvalitativt studie om ergoterapeuter kan anvende FN s verdensmål for bæredygtig udvikling i praksis