Hun kæmper på alle fronter. dm privat

Transkript

1 dm privat NR NOVEMBER 2011 SEKTOREN FOR PRIVATANSATTE Støt kolleger i løntilskud 2 Sådan kan I hjælpe 5 DM-medlemmer bliver udnyttet 6 Humanister ofre for myte 7 Videnpilot landede sikkert 8 Studerende arbejder gratis 9 Kurser for dig 11 Hun kæmper på alle fronter Mina El Moutamid er i job med løntilskud, side 3

2 2 Af Frederik Dehlholm, formand for DM Privat Støt kolleger i løntilskud Al den hjælp, som kolleger kan give til folk i løntilskudsjob, vil med garanti falde på et tørt sted, siger cand.comm. Mina El Moutamid. Dette er en meget rammende udtalelse, som du kan læse i dette nummer af DM Privat. Som emne i dette nummer af DM Privat har vi valgt løntilskudsjob, videnspilotordninger, virksomhedspraktik og studerende i praktik. Løntilskudsjob og anden aktivering griber mere og mere om sig, efter at beskæftigelsesindsatsen er blevet lagt over i kommunerne med nogle regler, der gør det økonomisk fordelagtigt for kommunerne at sende arbejdsløse i aktivering. Der er brug for, at du støtter akademikere, der evt. er i aktivering på din arbejdsplads. Får de den løn, de skal have, nemlig almindelig akademikerløn, forudsat at der er tale om en privat arbejdsplads, der ikke hovedsageligt er offentligt støttet? Har de et arbejde med akademisk indhold? Bliver de oplært ordentligt i deres arbejde? Forholder jobbet sig konkret til og er tilpasset til den aktiveredes konkrete situation? Bliver de betragtet som og behandlet som en almindelig kollega og inddraget fuldt ud i arbejdspladsens sociale liv? Nogle arbejdspladser overholder desværre ikke altid de regler, der gælder for løntilskudsjob, og dette bliver heller ikke altid ordentligt tjekket af jobcentrene. Virksomheden skal, før de opretter et løntilskudsjob, have talt med en repræsentant for de ansatte og forhørt sig om det. Er det sket på din arbejdsplads, eller er DM mon blevet hørt? Virksomhederne må fx ikke oprette et løntilskudsjob i en stilling, hvor de lige har fyret en tidligere ansat, og virksomheder må ikke besætte det samme job med den ene efter den anden løntilskudsansættelse. Meningen er, at løntilskudsjob bør føre til et fast job, men det gør det desværre ofte ikke. Ring til DM s sekretariat, hvis du er i tvivl om, om den virksomhed, du er ansat i, overholder reglerne for løntilskudsjob eller virksomhedspraktik. De, der er i løntilskudsjob, har som sagt brug for al den hjælp, de kan få. Videnpilotordninger kan føre til regulær oprettelse af nye job og endda måske oprettelse af flere regulære job. Videnpiloter kan ansættes i et år i små eller mellemstore virksomheder, som ikke kender til at have akademikere ansat. Der er tale om en ordinær tidsbegrænset ansættelse, men med tilskud fra en offentlig pulje. Videnpiloterne kan her vise deres værd for virksomheden og på den måde bidrage til udvidelse af beskæftigelsen. Et løntilskudsjob kan måske have denne virkning også, men det er desværre sjældent, specielt i offentlige løntilskudsjob. Alle, der begynder i et nyt fast job, har brug for en indkøringsperiode til at lære virksomheden og dens arbejdsgange mv. at kende. Dette er almindeligt i ordinære job. Derfor er der meget sjældent nogen grund til, at ansætte folk i virksomhedspraktik eller løntilskud først. Ansæt folk på almindelige vilkår fra starten. DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM. Ansvarshavende redaktør: Frederik Dehlholm Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll Næste nummer af DM Privat udkommer 10. februar 2012 Forsidefoto: Henrik Petit

3 TEMA: STØTTET ARBEJDE af Lisbeth Ammitzbøll foto: Henrik Petit 3 Mina El Moutamid er på tredje runde af en ansættelsesform, som kan virke udsigtsløs. Hun kæmper på alle fronter Arbejdet er spændende, men systemet er forkert. Mina El Moutamid har søgt over 150 stillinger, været til 0 samtaler og er under konstant pres. I dag er hun på tredje runde i løntilskudsjob. For hver dag hun arbejder, bliver hendes dagpengeperiode klippet med en dag. Og der er stadig ingen rigtige job i sigte Hun er glad for sit job på Kofoeds Skole. Mine opgaver er fagligt udfordrende, og jeg har en god chef. Og for eleverne gør min indsats en stor forskel. Nogle af dem har aldrig oplevet en kunstudstilling eller været i teatret. I dag kan de fleste af dem formulere deres tanker om ensomhed, kærlighed og eksistens, fordi kunsten og kulturen har givet dem et sprog at udtrykke sig i, siger den 30-årige Mina El Moutamid, der er cand. comm. fra RUC i kommunikation og psykologi. Gennem de seneste mange måneder har hun arbejdet med unge voksne, som har måttet kæmpe hårdt for en plads i livet. Mange har været udsat for svigt, mange har haft et misbrug af hash eller andet, mange har en psykiatrisk diagnose, mange har boet på gaden, før de fik et hjem i en af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger. Alligevel har de kigget på kunst på Louisiana og Arken. De har overværet flere debutkoncerter på Det kgl. Danske Musikkonservatorium. De har været i teateret. De har læst eller lyttet til bøger som Den Lille Prins, Alkymisten og Intet. For nylig kunne Mina El Moutamid aflevere en 30-siders midtvejsevaluering af det projekt, hun selv har formuleret, struktureret, iværksat, udført og målt. Jeg ville gerne være på en arbejdsplads, hvor de menneskelige værdier var i højsædet. Jeg søgte forskellige ngo er og blev så ansat her, fordi man havde brug for en person, der kunne håndtere dokumentationskrav i forhold til en stor donation til Kofoeds Skoles Ungdomsboliger. Løn svarer til dagpenge Godt arbejde. God chef. Gode resultater. Problemer? JA! Masser. Mina El Moutamid er ansat på vilkår, der gælder for offentlige løntilskudsjob. Hun arbejder 30 timer om ugen. Til gengæld får hun 80 procent af højeste dagpengesats samt pensionsbidrag og feriepenge. Hun har svært ved at få økonomien til at hænge sammen for sig selv og sin 8-årige datter. Da hun søgte løntilskudsjobbet på Kofoeds Skole, troede hun, at skolen som selvejende institution aflønnede efter normen på det private arbejdsmarked. Sådan er det ikke. Skolen modtager statsstøtte i så stort omfang, at den har lov til at følge de regler, der gælder for offentlige institutioner. Derfor består Mina El Moutamids løn kun af dagpenge, pensionsbidrag og feriepenge. For hver dag hun arbejder, ryger der en dag af hendes samlede dagpengeperiode. Som kandidat fra 2009 risikerer hun at sakke bagud i konkurrencen med nye kandidater. DM Privat mener -

4 4 TEMA: STØTTET ARBEJDE Al den hjælp, som kolleger kan give til folk i løntilskudsjob, vil med garanti falde på et tørt sted FAKTA OM LØNTILSKUD cand.comm. Mina El Moutamid FAKTA OM VIRKSOMHEDSPRAKTIK Medmindre hun får arbejdserfaring på sit CV. Hun er under konstant pres. Jeg har arbejdet i løntilskudsjob i over et år nu. Først var jeg et halvt år i en kommune. Så kom jeg til Kofoeds Skole, hvor det halve år nu er forlænget med endnu et halvt år. Så jeg er på tredje runde af en ansættelsesform, som kan virke udsigtsløs. Jeg er vældig glad for mit job her, men jeg oplever reglerne for aktivering som en hjælp til virksomhederne mere end til os ledige. Aktivering igen-igen Lad os skrue tiden tilbage til vinteren Mina El Moutamid er lige blevet færdig som kandidat. Hun har allerede inden sin sidste eksamen søgt job, men det er et svært marked for nye cand.comm. ere. Efter 13 uger bliver hun indkaldt til samtale hos den virksomhed, der varetager beskæftigelsesindsatsen for hendes gruppe, en såkaldt anden aktør. Vi var en gruppe på ledige akademikere under 30 år. Forløbet var rædselsfuldt og det rene spild af tid. Der var intet forsøg på at hjælpe os ind i normale ansættelser. Vi skulle i aktivering. Praktik eller løntilskudsjob, det var valget. Jeg kom i løntilskudsjob i en kommune i seks måneder. Derefter var jeg ledig igen i tre måneder. Så kom jeg igen i et forløb hos anden aktør i et nyt firma. Og det var næsten mere, end jeg kunne klare. Jeg syntes, at jeg havde kæmpet kampen. Jeg havde sammen med andre kursister skrevet til vores jobcenter og til daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg og fortalt om det tidsspilde og den arrogance, vi blev udsat for. Jeg havde søgt job efter job og fået afslag efter afslag. Jeg havde aktiveret mit netværk, researchet på virksomheder, så jeg kunne vinkle mine uopfordrede ansøgninger. Men intet gav resultat. De fleste virksomheder skrev antal ansøgere i afslaget det laveste antal var 70 ansøgere. 70! Nu sad jeg så for anden gang og hørte på de samme floskler om aktivering og CV-gennemgang men med næsten dobbelt så mange nyuddannede akademikere omkring mig. Det var forfærdelig nedslående. Jeg følte mig fanget i en meningsløs gentagelse, der anfægtede min faglighed, min selvfølelse og min personlighed. Min hjerne kendte godt ledighedsprocenterne. Men i mit hjerte følte jeg mig kasseret og ubrugelig og uden for samfundet. Følelsen af ikke at være en del af fællesskabet er vel i grunden den sværeste konsekvens af ledighed. Solidaritet kan hjælpe Ledige i løntilskudsjob har brug for al den støtte, de kan få fra deres kolleger, fremhæver Mina El Moutamid. For mig har det været chokerende at opleve, hvordan ledighed kan trænge ind under huden på et i øvrigt veluddannet og stabilt og positivt menneske. Jeg kan godt gennemskue og også formulere de processer, jeg oplever, men alligevel har det ramt mig hårdt at være ledig. Man kæmper på alle fronter samtidig, økonomisk, fagligt, psykologisk, for at holde sammen på sit liv. Man har bare taget en uddannelse og er blevet færdig på et tidspunkt, hvor det er svært at få arbejde. Al den hjælp, som kolleger kan give til folk i løntilskudsjob, vil med garanti falde på et tørt sted. Vi er jo ikke særlinge. Vi har bare været uheldige i forhold til nogle overordnede strukturer, som skubber os ud i nogle dårligt betalte og ofte udsigtsløse job. På Kofoeds Skole kan Mina El Moutamid næppe forvente en mere varig ansættelse. Medmindre: Jeg håber at kunne gennemføre et ph.d.- projekt på Kofoeds Skole. Det skal handle om kunstoplevelsens betydning for socialt udsatte og psykisk sårbare unge. Fagligt set er emnet underbelyst, og jeg har i kraft af min tid herude adgang til enestående empiri, fordi jeg kender de unge i forvejen. Så det er mit håb og det, jeg satser på. Sådan kan I hjælpe -

5 5

6 6 TEMA: STØTTET ARBEJDE af Lisbeth Ammitzbøll Lovlydige virksomheder skaber rigtige job Et nordjysk forskningsprojekt har givet helt ny viden om, hvad der giver succes eller fiasko i beskæftigelsesindsatsen. Virksomheder, der overholder loven, har størst succes med at forvandle støttet arbejde til ordinær beskæftigelse. Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard Vores konklusion er ret klar. Virksomheder, der overholder loven og anvender tilskudsordningerne efter deres hensigt, evner at skabe nye job på ordinære vilkår, fortæller lektor Thomas Bredgaard fra Forskningscenter for Evaluering på Aalborg Universitet. At overholde loven betyder blandt andet, at tilskudsordninger og praktikforløb ikke må være konkurrenceforvridende. Det betyder også, at der i virksomheden skal være et rimeligt forhold mellem antallet af medarbejdere i støttet arbejde og antallet af medarbejdere i job på normale vilkår. Ellers kan de forskellige ordninger nemt blive en tilskudsmølle, hvor virksomhederne forventer gratis arbejdskraft. I så fald får man ikke flere rigtige job, og så har man ikke opfyldt den politiske intention med ordningerne, påpeger han. Forskningsprojektet viser også, at den ledige skal være i fokus, hvis aktiveringsindsatsen skal virke og føre til ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Aktivering må ikke blive en hyldevare, men skal forholde sig konkret til den enkeltes situation. Så er chancerne størst for at forvandle et støttet job til et rigtigt job, siger Thomas Bredgaard. DM-medlemmer bliver udnyttet En lille butik ansatte et DM-medlem med løntilskud. Hun fik kroner om måneden. Hendes job viste sig at være forefaldende arbejde uden en flig af akademisk indhold. Et andet eksempel kommer fra en lille organisation. På ansættelsespapirerne havde arbejdsgiver med kuglepen overstreget ord som AC-overenskomst, løn under barsel, pension. Helt urimeligt og hamrende ulovligt. I et privat løntilskudsjob har man krav på en løn, der svarer til andre akademikeres. Er der en AC-overenskomst, skal den følges, understreger Liselotte Jespersen, der er forhandlingsleder i DM. Det er jobcentrenes ansvar at sørge for, at virksomhederne overholder reglerne. Men i de sager, hvor DM-medlemmer kommer i klemme, er det ikke sket. Typisk ser vi jo først papirerne, når medlemmerne løber ind i problemer i deres støttede arbejde. Man kan ikke regne med, at jobcentrene fungerer som stopklods for ulovligheder, siger Liselotte Jespersen. Hun opfordrer fastansatte medlemmer til at holde øje med de vilkår, som deres virksomhed tilbyder ledige. Ofte er man som ledig i en svag forhandlingsposition. En samlet AC-klub eller medarbejdergruppe har lettere ved at sørge for gode vilkår til de kolleger, der kommer ind i virksomheden via en støtteordning. Det vil i høj grad også være i egen interesse. Har virksomheden et stort forbrug af billig arbejdskraft, vil det i sidste ende være vanskeligere for hele medarbejdergruppen at stille krav til ledelsen om løn og forbedringer, fremhæver DM-konsulenten. Vi ser en del eksempler på virksomheder, der misbruger ordningerne. DM-konsulent Liselotte Jespersen

7 7 Humanister er ofre for myte Foto: Rie Neuchs. Borgerlige videnskabsministre har stemplet humanister som ikke-relevant arbejdskraft for private virksomheder. Dermed har de skabt en myte, som ofte intet hold har i virkeligheden. Det konkluderer Laura Louise Sarauw, der i sit ph.d.-projekt har forsket i kompetencer og kompetenceudvikling. Hun peger på, at begrebet arbejdsmarkedsrelevans bruges i flæng og med vidt forskellig betydning. Både Helge Sander og hans efterfølger, Charlotte Sahl-Madsen, fik skabt en massiv konstruktion af en fortælling om humanister som ikke-relevant arbejdskraft, samtidig med at humanister er strømmet ud i virksomhederne og oven i købet har formået at holde fast i deres job under den økonomiske krise, siger Laura Louise Sarauw fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. De politiske dokumenter fra 00 erne er præget af en grundlæggende mistillid til de humanistiske faglighedsidealer. I de nye studieordninger er fordybelse derfor forsvundet som læringsideal. I stedet lægger man vægt på generelle færdigheder som formidling og samarbejde. I det lys ser Laura Louise Sarauw også de mange støtteordninger, der i dag skal sluse akademikere ind i virksomhederne. I industrisamfundet passede uddannelse og profession sammen i et 1:1-forhold. Sådan er det ikke i dag. Mange virksomheder ved måske ikke, hvad de har brug for, før de får det tilbudt, fordi de siges at befinde sig i en omstillingsproces, hvor de har behov for at få tilført ny viden og kompetencer. Tilskudsordninger bygger på en historisk ny forestilling om, at virksomhedernes behov og akademikernes faglige færdigheder ikke passer naturligt sammen. Det er interessant, at forestillingen kan overleve, selv om virkeligheden siger præcis det modsatte. Tilskudsordninger bygger på en historisk ny forestilling om, at virksomhedernes behov og akademikernes faglige færdigheder ikke passer naturligt sammen. Idéhistoriker Laura Louise Sarauw Antal aktiverede STØTTET ARBEJDE GRIBER OM SIG Over medlemmer af Magistrenes A-kasse er i dag i praktik eller løntilskudsjob. Kilde: Jobindsats.dk Offentlig ansættelse med løntilskud Privat ansættelse med løntilskud Privat virksomhedspraktik Offentlig virksomhedspraktik 0 okt 08 jan 09 apr 09 jul 09 okt 09 jan 10 apr 10 jul 10 okt 10 jan 11 apr 11 jul 11 sep 11

8 8 TEMA: STØTTET ARBEJDE af Lisbeth Ammitzbøll DM Privat mener Videnpilot landede sikkert For to år siden blev Christina Boel Pedersen videnpilot i Udviklingspark Nord. I dag har hun fast arbejde. For mig har ordningen fungeret fint. Allerede inden jeg sagde endeligt ja til at blive videnpilot, talte jeg med min chef om, at det skulle føre til en fast stilling. Så det har hele tiden været perspektivet for mig, fortæller cand.mag. i litteraturvidenskab Christina Boel Pedersen. Hun blev for to år siden ansat som videnpilot i Udviklingspark Nord, der er en lille virksomhed med en håndfuld medarbejdere. Arbejdets indhold er vigtigt, men det er også vigtigt, at man kan forhandle sin løn, og at man er ansat på rimelige vilkår. Min ansættelse som videnpilot svarede til en projektansættelse. Sjovt job I dag er Christina Boel Pedersens arbejdsopgaver en blandet forretning. Hun tager sig af virksomhedens interne og eksterne kommunikation, skriver artikler, nyhedsmails og salgsmateriale på baggrund af interviews med fynske virksomhedsledere. Og så har hun et ganske særligt projekt for kvindelige iværksættere. Jeg formidler konsulentbistand og er sparringspartner for kvinder, der er i gang med at etablere deres egen virksomhed. Blandt andet hjælper jeg dem med at danne netværk og sørger for, at de får en masse konkret information om love og regler, arrangementer og andre iværksætteres erfaringer. Det er et virkelig interessant og sjovt og værdifuldt projekt, som jeg er meget glad for at arbejde med. Brugbar uddannelse At iværksætteri ligger langt fra litteraturvidenskab, generer hende ikke. Jeg trækker hele tiden på de evner og færdigheder, som jeg har tilegnet mig under studiet. Jeg går ydmygt til opgaverne, men jeg kan da sagtens mærke, hvad jeg har fået med mig fra universitetet i form af analytisk sans og evnen og lysten til at sætte mig ind i helt nye områder. På andre områder for eksempel forståelse for bundlinjen og for tidsforbrug har jeg skullet lære en del. Jeg er glad for min uddannelse, og jeg er glad for mit arbejde. Jeg ser ikke den store modsætning mellem de to. Først videnpilot, så fastansat i Udviklingspark Nord. Christina Boel Pedersen er cand.mag. i litteraturvidenskab og projektleder i iværksætteri.

9 TEMA: STØTTET ARBEJDE MAGISTERBLADET 18 DM PRIVAT 04 NOVEMBER 2011 af Lisbeth Ammitzbøll foto: Colourbox. 9 Danske arbejdsgivere udnytter studerendes behov for praktik. Mange studerende må tage lån, så de kan arbejde gratis. Studerende arbejder gratis To ud af tre studerende får ingen løn, når de er i praktik. Helt urimeligt, siger studenternes formand. To ud af tre får ingenting. De arbejder gratis. Resten får næsten ingenting. Kun to procent får en månedsløn over kroner. Omfanget af gratis arbejde blandt studerende er enormt. Det kaldes praktik. Mange arbejdsgivere udnytter de studerendes behov for at få erfaring og netværk, så de kan få et fyldigt CV til senere jobsøgning. Et praktikforløb er typisk et fuldtidsjob, og det er helt urimeligt, at det skal være gratis for arbejdsgiverne, understreger Kasper Ditlevsen, der er formand for næsten studerende i DM. Desperate studerende De nye tal stammer fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse blandt DM s studentermedlemmer. Den viser, at praktik er blevet et tagselvbord for arbejdsgivere, der ikke gider betale en anstændig løn. Medmindre tilfældige naturalier i form af gratis frokost, billet til Roskildefestival eller transport og nogle madpenge skal tælle som løn. Vi går ind for praktik, men vi kan ikke se rimeligheden i så voldsomme mængder gratis arbejde. Overordnet er det et samfundsproblem, hvis studerende tager arbejde fra fastansatte, der er ansat på normale vilkår. Og for de studerende er det en skæv introduktion til arbejdsmarkedet. Det viser, hvor desperate studerende er for at få noget at skrive på deres CV, siger studenterformand Kasper Ditlevsen. Mager merit Ni ud af ti studerende oplyser, at de får SU under deres praktikperiode. Men SU bør ikke træde i stedet for løn, mener Ditlevsen. Et praktikforløb vil typisk tælle med 10 ECTS-point, hvad der svarer til en tredjedel job i et semester. Men reelt er de fleste praktikforløb jo 37 timer om ugen. Det hænger slet ikke sammen for den studerende. Mange er nødt til at tage lån, mens de er i praktik. De tager altså lån for at kunne arbejde gratis, fortæller han. Han råder studerende til at søge studenterjob i stedet for praktikforløb. NYE TAL OM PRAKTIK -

10 10 Af Lisbeth Ammitzbøll foto: Henrik Petit BRUG FOR HJÆLP? JA Videnpilot, virksomhedspraktik, privat løntilskud? Kend din ret og pligt. Ring til DM s eksperter på det private område. Du finder dem på På dm.dk finder du DM s ny pjece om privat løntilskud. TIL OVERENSKOMST Akademikerne i PenSam har sagt ja til at forlænge overenskomsten i et år. Fornyelsen gælder fra 1. april i år og udløber dermed allerede 1. april Resultatet skal ses i lyset af en presset finanssektor. Løn og kvalifikationstillæg stiger med 1,07 pct. fra 1. april Flekssaldo kan ved årsskiftet nedskrives til 100 timer mod nu 50 timer for medarbejdere uden højeste tjenestetid. Regler for afvikling af flekstimer indskærpes, så alle medarbejdere med opsparede flekstimer får reel mulighed for at afvikle timerne. Ledelsen forpligter sig til at indgå i reelle overenskomstforhandlinger i JA TIL OVERENSKOMST SAVNER DU ET PRESSEKORT? Arbejder du med journalistik, kommunikation, information og medier? Måske har du brug for et pressekort. Pressekortet findes i to udgaver, der begge udstedes af DM. De er gratis for aktive medlemmer. Studerende kan også få et pressekort, hvis de er i relevant praktikforløb eller studiejob. Læs mere om pressekortets fordele på under medlemstilbud. Her finder du også en blanket til din ansøgning. Akademikerne i ATP har med stort flertal sagt ja til ny overenskomst. Den dækker også akademikere fra Udbetaling Danmark, der i dag er fusioneret ind i ATP. Løn stiger 1,35 pct. pr. 1. april Løn stiger 1,5 pct. pr. 1. april Lønskalaen (7 trin) får stoplinje mellem trin 5 og 6. Oprykning sker ikke længere automatisk. Oprykning på skalaens øverste trin skal ske efter objektive, faglige kriterier. Tillæg skal gives efter objektive kriterier, der skal handle om faglighed, ansvar og ledelse.

11 Af Lisbeth Ammitzbøll tegning: Claus Bigum 11 Får du masser af klynk, men ingen kroner, når du forhandler løn? Meld dig til et af DM s kurser. De er skræddersyet til dig, der er privatansat. Kurser for dig ØNSKER DU AT SÆTTE NYE MÅL FOR DIN KARRIERE? FORHANDLINGSTEKNIK FÅ RESULTATER PÅ BORDET! FORHANDLINGSTEKNIK FOR KVINDER OPFØLGNING FORHANDLINGSTEKNIK FOR KVINDER Kom til worklab om din fremtid. Afprøv rollen som forhandler på Du har fulgt kurset Forhand- Lær at bruge dig selv og dine styr- Gennem korte oplæg og små øvel- begge sider af bordet. Du har lingsteknik for kvinder. Nu til- ker i forhandlingssituationer, så ser får du værktøjer til at træffe deltaget i Forhandlingsteknik byder vi en opfølgning. Vi sætter du som part i forhandlingen føler et aktivt valg om dit fremtidige ja, sådan! Nu kan du få erfaring fokus på: dig velforberedt og professionel. arbejdsliv. Stikord: med et større forhandlingsspil. Sket siden sidst. Hvad er lykke- Indhold: Komplekse opgaveløsninger Du lærer at styrke din egen for- des, og hvad er ikke? Forhandlingens former og faser og global udvikling handlingsposition ved at forstå Forhandlingstræning. Situatio- Valg af strategi Ledelse, selvledelse, branding de interesser og rammer, som ner fra hverdagen Gennemslagskraft, styrker og og balance din modpart forhandler under. Personlig feedback fra under- barrierer Værdier og strategiske valg Indhold: viser samt de andre deltagere At sikre den positive dialog Kompetencer og udviklingsmu- To store forhandlingsforløb Erfaringsudveksling og viden- Effektive spørgeteknikker ligheder Supervision af professionelle deling Brug af tavshed og time-out Karrierevalgets udfordringer og erfarne forhandlere fra ar- Personlig handlingsplan for At bevare troværdighed og og faldgruber bejdsgiver- og medarbejder- fremtidens forhandlinger skabe tillid i en forhandlings- Tid og sted: Mandag 28. november 2011, kl i DM s lokaler, Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Aarhus C. siden Tid og sted: Tirsdag 29. november 2011, kl. 17- Tid og sted: Tirsdag 6. december 2011, kl i DM s lokaler, Nimbusparken situation Tid og sted: 1. modul: torsdag 26. januar 20 i DM s lokaler, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg. kl , 2000 Frederiksberg. 2. modul: tirsdag 7. februar kl Begge dage i Aarhus C Læs mere om indhold, tidsfrister og tilmelding på

12 12 dm.dk/dmprivat DM Privat gentager succesen og inviterer til nytårskur igen i januar Nytårskuren er en netværksmulighed, et uformelt og afslappende arrangement med indslag, der appellerer til både den faglige og humoristiske sans. Sidste år mødte flere end 100 privatansatte DM ere op og fik kloge ord, gode grin og mange nye kontakter med hjem. Til nytårskuren 2012 kan du møde: Professor Holger Bech Nielsen, Niels Bohr Instituttet Professor Jesper Jespersen, RUC Karen Thisted og Huxi Bach, makkerparret fra P3 s program Den Løse Kanon Tid og sted DM Privat Nytårskur 2012 foregår i København 12. januar og i Aarhus 18. januar. Tilmelding Som privatansat medlem modtager du automatisk en invitation til nytårskuren i december måned, hvor du kan tilmelde dig og se hele programmet. Sæt allerede kryds i kalenderen nu. Rigtig godt arrangement, godt miks med humor og seriøse indslag. Deltager på nytårskur 2011