Differentieret individualisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Differentieret individualisering"

Transkript

1 Differentieret individualisering Blandt Danske Gymnasieelever Differentiated individualization Amongst Danish Gymnasium Students SAM-Bachelorprojekt. 6. semester, Gruppe: 49. Vejleder: Klaus Rasborg. Skrevet af: Amalieh Balling Mikkel Mouritzen Rasmus Holm Antal anslag:

2 Abstract The project is concerned with the lengths to which individualization is administrated and managed differentiated amongst young Danish gymnasium students of dissimilar social background. The project s theoretical disposition consists of Ulrich Beck s theory of reflexive modernity and individualization, Pierre Bourdieu s capital and habitus terminology, Scott Lash s notion of reflexive winners and losers, Threadgold, Nilan and Sweetman s term reflexive habitus, and last but not least, Klaus Rasborg s thesis of differentiated individualization. The subject is investigated by means of three carefully selected focus groups, each of which is representative of respectively a working, middle- and upper middleclass. The concluding argument made in relation to the empirical evidence and analysis presented in this study, supports the thesis that the administration of individualization to a large extend is based on social classes. 1

3 Forord Denne opgave har til formål, at sætte sociale klassestrukturer i nutidens refleksive samfundsformation under lup. Det er med en fælles interesse for lighed og en underen over den forandrende og stødt stigende ulighed i Danmark, at vi tre forfattere er fundet sammen om dette projekt. Undersøgelsen sigter derfor efter, at udforske et anderledes socialt stratifikationsmønster i den refleksive modernitet. I forbindelse med projektets tilblivelse vil vi gerne udtrykke vores taknemmelighed for alle dem, som har gjort dette projekt muligt. Først og fremmest er vi utroligt taknemmelig for den enorme hjælp, som vi har modtaget fra ledelse, sekretærer, lærer og ikke mindst elever på Hvidovre Gymnasium, Borupgaard Gymnasium og Nærum Gymnasium. I har alle aktivt bidraget til en uundværlig og unik indsamling af viden og erfaring, af hvilket dette projekt ikke kunne være ført til vejs ende uden. Derudover vil vi sige stor tak til Klaus Rasborg, der fra projektets spiren til opgavens sidste punktum, har været en solid og inspirerende hjælp i projektets mange faser. Tilbage er blot at sige, at vi håber, at denne rapport vil kunne give dig et indsigtsgivende perspektiv på den sociale differentiering i det danske, refleksive moderne samfund og at du vil finde den spændende, ligesom vi selv har været dybt fascineret og opslugte af feltets mange facetter. 2

4 Indholdsfortegnelse Abstract(...(1! Forord(...(2! Indholdsfortegnelse(...(3! 1.(Indledning(...(5! 1.1!Problemformulering!...!7! 1.3!Projektdesign!...!9! 1.4!Afgrænsning!...!10! 1.5!Begrebsafklaringer!...!10! 1.6!Videnskabsteori!...!11! 2.(Teori(...(13! 2.1!Refleksiv!modernitet!og!individualisering!...!13! 2.2!!Social!reproduktion!og!social!arv!...!18! 2.3!Differentieret!individualisering!...!21! 2.4!Operationalisering!...!25! 2.5!Opsummering!...!27! 3.(Metode(...(28! 3.1!Et!kvalitativt!studium!...!28! 3.2!Metodisk!Inspiration!...!30! 3.3!Fokusgrupper!som!informationskilde!...!31! 3.4!Udarbejdelse!af!baggrundsspørgeskema!og!interviewguide!...!41! 3.5!Opsummering!...!43! 4.(Analyse(...(44! 4.1!Fortid!...!44! 4.2!Nutid!...!50! 4.3!Fremtiden!...!54! 4.4!Sammenfatning!...!65! 5.(Konklusion(...(68! 6.(Perspektivering(...(70! 7.(Litteraturliste(...(72! 3

5 Bilag(1:!Fokusgruppeinterview!på!Hvidovre!Gymnasium(...(! Bilag(2:(Fokusgruppeinterview!på!Borupgaard!Gymnasium(...(! Bilag(3:(Fokusgruppeinterview!på!Nærum!Gymnasium(...(! Bilag(4:!Interviewguide(...(! Bilag(5:(Baggrundsspørgeskema(...(! 4

6 1. Indledning Jeg har tit tænkt på det som en bod i Tivoli, hvor hvis du vinder, så kan du vælge fra alle hylderne - også de store bamser på øverste hylde. Du behøver ikke vælge dem, du kan også vælge en kuglepen på nederste. Men desto lavere dine karakterer bliver, jo flere hylder bliver cuttet fra [...] Det ville da være fedt at kunne vælge den store bamse, hvis man har lyst - at man kan tage den fordi man kan, eller sige fuck jer, jeg tager en kuglepen, der ligner en fugl. (Bilag 1: 23) Således siger eleven Eva fra Hvidovre Gymnasium, som vi mødte i forbindelse med vores studie af differentieret individualisering blandt danske gymnasieelever. At karakterer er en væsentligt faktor for ens muligheder og succes i livet er en kendt erfaring for mange, men kan ens muligheder allerede før det, være givet alt efter hvilke kort man sidder med på hånden? Til trods for en demokratisering af uddannelsessystemet og en meritokratisk lighed, vidner nyere sociologisk forskning om, at social baggrund og klassestrukturer til stadighed sætter sig igennem på mere end blot det meritfaglige område. Det meritfaglige niveau er blevet set som nøglen til at bryde med klassesamfundet og den negative sociale arv, men nyere forskning agiterer, at den socioøkonomisk baggrund også er særligt udslagsgivende ift. forventninger, præferencer i beslutninger og ens forestillede uddannelseschancer (Karlson 2014: 94). Det har i mange år været en anerkendt sandhed, at mere uddannelse fører til øget lighed (Ungdomsforskning 2007: 7), men trods en omvæltning og demokratiseringen af uddannelsessystemet de seneste fem årtier, hvorledes forklares den stadig florerende ulighed? I dette perspektiv bliver det interessant at undersøge og identificere, hvorledes klassestrukturer og mekanismer til stadighed udfolder sig i en eskaleret individualiseret modernitet og måske fastholder en ulig stratifikationsstruktur. Idealtypisk tilbydes der i sociologien to traditionelt adskilte retninger til svar på spørgsmålet om sociale ulighedsstrukturer. Først og fremmest forandringssociologien og dens betoning af individualisering, samt reproduktionssociologien, der har sit udgangspunkt i et hierarkisk klassesystem. Denne opgaves formål har været at kaste lys over den sammensmeltning, der har set sig ske indenfor det sidste årti og som til stadighed udvikles mellem to ellers forskellige sociologiske perspektiver på social stratifikation og ulighed. Der er ingen tvivl om, at forandringssociologien med dets individualiseringsperspektiv, særligt ved den tyske sociolog, Ulrich Beck, har haft stort indflydelse for forståelsen af vores kontemporære samfundsstruktur. Reproduktionssociologien præger også forståelseshorisonten i dette felt. En central tænker her indenfor er den franske sociolog og antropolog Pierre Bourdieu, hvem der 5

7 tager afstand fra den grænse-opløsende forståelse af forholdet mellem samfundsstrukturer og individets handlen. Vores teoretiske ramme har sit udgangspunkt i en sammentænkning af elementer fra disse mastodonters teoretiske værker, med et afsæt i sociologen Klaus Rasborgs teori om differentieret individualisering. Med Rasborgs egne ord, forlyder denne differentierede individualiserings tese således: Overført til individualiserings-problematikken kan dette formuleres som en tese om, at senmoderne individers refleksive risikohåndtering skaber nye differentieringer mellem vindere og tabere i individualiseringsspillet. Det forekommer med andre ord plausibelt at antage, at senmoderne mennesker afhængigt af deres beholdning af økonomisk, social og kulturel kapital, har forskellige forudsætninger for at håndterer det institutionelle krav om individualisering (Rasborg 2013: 26) Det er med dette udgangspunkt, at projektet vil undersøge, hvorledes danske gymnasieelevers evne til at håndtere individualisering og dets institutionelle krav kan siges at være forskellig pga. deres kapitalbeholdninger. Gennem en stratificeret og informeret udvælgelse blev udvalgt tre gymnasier, hvoraf i alt tolv elever deltog i tre fokusgrupper. En af eleverne her var Eva, hvem vi indledende har citeret. Hendes udtalelse er interessant, da den peger på den klassiske meritokratiske forståelse for hvorledes ulighed bekæmpes. Udtalelsen får dog også én til at stille andre spørgsmål, da den samtidig peger på et præference aspekt: Man kan netop også vælge kuglepennen fra nederste hylde, trods den meritokratiske mulighed for at vælge bamsen. Her bliver det interessant, hvorledes de unge gymnasieelevers kapitaler kan siges at have indflydelse for præferencer, samt deres håndtering af individualiseringens muligheder og krav. Med projektet vil vi bevæge os ind i gymnasieelevers håndtering af fortidens valg, deres oplevelse af nutiden, samt ambitioner for fremtiden og derigennem undersøge hvorledes disse kan relateres til deres socioøkonomiske baggrund. 6

8 1.1 Problemformulering Vores problemformulering lyder således ud fra ovenstående tematikker: I hvilken udstrækning håndteres individualiseringens krav og muligheder forskelligt, afhængigt af social baggrund, blandt danske gymnasieelever? I nedenstående vil vi præsentere tre arbejdsspørgsmål, hvilke har været centrale i arbejdet med problemformuleringen. Vi vil således uddybende forklare, hvorledes besvarelsen af projektet vil blive grebet an, samt hvilket formål hvert enkelte arbejdsspørgsmål har haft i relation til at besvare problemformuleringen. Arbejdsspørgsmål 1. Hvad forstås ved individualisering og social differentiering og hvorledes kan disse forstås forbundet? Under arbejdsspørgsmål ét, Teori, fremlægger vi de teoretiske perspektiver, som projektet gør brug af. Det er med hhv. Ulrich Beck, Pierre Bourdieu, Scott Lash, Paul Sweetman, Steven Threadgold & Pamela Nilan, samt Klaus Rasborg som hovedteoretikere, at vi retter blikket mod projektets centrale fokus, nemlig forbindelsen mellem: individualisering og klassemønstre. Dette kapitel vil således klarlægge, hvorledes det kan retfærdiggøres at sammentænke disse ellers dikotomiske sociologiske perspektiver, samtidig med en sluttelig samlet operationalisering af de mest centrale begreber ift. den senere analyse. 2. Hvordan undersøges differentieret individualisering? Dette arbejdsspørgsmål, Metode, udfolder projektets anvendte metoder. Først reflekteres over de metodiske overvejelser i forbindelse med projektets overvejende kvalitative tilgang. Kapitlet vil også introducere fokusgruppeinterview som empiriindsamlingsmetode, og herunder de overvejelser vi har gjort ift. udvælgelse af disse. Afsnittet vil ligeledes reflektere over hvilke udfordringer, vi er løbet ind i undervejs. Således har dette arbejdsspørgsmål til formål at etablere en solid forskningsstrategi, samt nogle velovervejede metodiske valg der skal stille projektet stærkt. 7

9 3. Hvordan ses en socialt differentieret håndtering af individualiserings krav og muligheder i vores fokusgrupper? Det sidste arbejdsspørgsmål, Analysen, vil kaste lys over den konkrete problemformulering med udgangspunkt i vores empiriske erfaren fra de udvalgte fokusgrupper. Således forholder vi os særligt til samspillet mellem elevers sociale position - deres kapitalbeholdning - og deres håndtering af individualiserings krav og muligheder ift. uddannelse, selvrealisering og ambitioner. Efterfølgende vil vi i, Konklusionen, fremføre de vigtigste resultater og pointer, samt opsummere for hele undersøgelsen. Afsluttende vil vi i, Perspektiveringen, stille os kritisk overfor egen data indsamling, samt diskutere vores konklusioners relevans i et bredere perspektiv. Denne gennemgang af projektets arbejdsspørgsmål og opbygning, kan ses grafisk illustreret nedenfor i vores projektdesign. 8

10 1.3 Projektdesign I nedenstående Model 1, ses en visualisering af før beskrevne projektopbygning. Model 1: Projektdesign - illustration over projektets opbygning 9

11 1.4 Afgrænsning I forbindelse med vores undersøgelse har vi set det nødvendigt, af metodiske og ressourcemæssige årsager, at afgrænse projektet i tid og rum. Projektet afgrænses til at undersøge, hvordan individualiseringens krav og muligheder håndteres forskelligt af danske gymnasieelever. Vi afgrænser os til den givne tid, begyndelsen af maj måned, 2015, og denne tids tilhørende økonomiske, kulturelle og sociale omstændigheder. Rumligt afgrænses projektet til at undersøge danske gymnasieelever, i Danmark, påvirket af de danske institutioner. Således afviser vi ikke, at undersøgelsens resultater kan have bredere karakter, men der kan være væsentlige variationer i feltet. Dernæst er projektet afgrænset til, at undersøge tre specifikke gymnasier og tolv elever indenfor disse gymnasier. Desuden afgrænser vi os kun til at se på, hvordan sociale klasser påvirker unges evne til håndtering af individualisering, fremfor at inddrage andre faktorer som eksempelvis køn, der muligvis kunne have haft en indflydelse. 1.5 Begrebsafklaringer Sociale klasser forstås med et udgangspunkt i Bourdieu. En social klasse udgøres af personer med nært samme materielle baggrund og habitus - eller dispositions og værdisystem (Kaspersen & Blok i Andersen 2011: 73). Disse begreber vil blive uddybet i kapitlet, Teori. I vores praktiske benyttelse af klassetermet, har vi valgt at skelne imellem tre kategorier: Lønarbejderklassen Den sociale gruppe der har en disponibel indkomst markant under landsgennemsnittet. Disse er yderligere kendetegnet ved korte, faglærte eller ingen uddannelser, samt et lavere karaktergennemsnit på gymnasiet. Middelklasse Den sociale gruppe, der ikke falder mærkbart uden for landsgennemsnittet, hverken den ene eller den anden vej, både hvad angår disponible indkomst, uddannelse og karakterer. Den højere middelklasse Den sociale gruppe der ligger markant højere end gennemsnittet, både hvad angår disponibel indkomst, uddannelse og karakterer. 10

12 1.6 Videnskabsteori I denne undersøgelse har vi haft et filosofisk hermeneutisk udgangspunkt. Først og fremmest grundet opgavens forholdsvist uudforskede teoretiske grundlag, giver vores fortolkende tilgang, en mulighed for at overskride det umiddelbare og udforske et relativt ukendt landskab (Juul i Juul & Pedersen 2012: 128). Vores bevægelse i et hermeneutiske terræn betyder også, at vi ikke ser det som projektets opgave at nærme sig nogle nomotetiske generaliseringer. Vi ønsker nærmere at klarlægge i hvilken udstrækning, eleverne fra vores fokusgrupper håndterer individualisering forskelligt afhængigt af social baggrund, og skabe en dybere viden om sammenhænge og mekanismer indenfor dette fænomen (Karpatschof i Brinkmann & Tanggaard 2010: 424). I forlængelse af ovenstående formål er vores virkelighedsopfattelse dén, at der ikke findes en sand, objektiv virkelighed, som kan eller bør efterstræbes virkelighed er det, som mennesket historisk er forankret i og som vi subjektivt og intersubjektivt, har erfaret og erfarer. Dette udtrykker sig konkret ved projektets kvalitative fortolkende analyse. Ligeledes erkender vi, at vi under alle omstændigheder, ikke kan fraskrive os vores fordomme og forestillinger om den virkelighed, som vi undersøger. I stedet indskriver vi os, som forskere, i denne virkelighed - og herigennem bearbejder og udvikler vores forforståelse i takt med projektets analyse (Juul i Juul & Pedersen 2012: 107). Dette gælder både for de teoretiske rammer, som vi bringer med ind i projektet, samt de mere personlig forforståelser og erfaringer. En særlig erfaring som vi ønsker eksplicit udskrevet, var vores egne erfaringer med den øgede individualisering, hvilket gjorde forskningsfeltet særligt interessant. Ligeledes var den gymnasiale institution og elevernes situation velkendt for os alle, hvilket aktivt kan bruges i forhold til en kontaktmæssig relation til feltet (Juul i Juul & Pedersen 2012: 129). Hertil benytter vi aktivt og transparent vores fordomme og forforståelser i udarbejdelsen af vores interviewguide, analyse, samt til at videreudvikle vores egen horisont. Med dette bør der uddybes, at vi derved i en hermeneutisk spiral (Juul i Juul & Pedersen 2012: 110) udvikler vores egne fordomme i en vekselvirkning imellem vores forforståelser og de nye erfaringer, refleksioner eller fænomener, som vi bliver mødt og konfronteret med i vores fokusgrupper og arbejde omkring. Analysen vil således også bære præg af en sammensmeltning af vores forforståelser og projektets empiri. For at gøre dette mere eksplicit vil vi kort skitsere vores forventninger til eleverne på de tre gymnasier, hvilket i den 11

13 senere analyse vil blive efterrationaliseret og vurderet ud fra det erfarne empiri. På Hvidovre gymnasium (vores repræsentant for lønarbejderklassen) forventer vi, at eleverne vil være mindre klar til universitetet. Det vil betyde at flere elever eksempelvis overvejer professionsbachelorer med en mere specifikt jobbeskrivelse. Det er her vi videre regnede med, at finde flest eksterne barrierer for at opnå deres drømme. Samtidig, vil de i vores øjne, idealtypisk, bosætte sig og arbejde omkring det geografiske område de selv oprinder fra. Generelt tror vi, at de vil have sværest ved at håndtere individualiseringens kompleksitet. På Borupgaard Gymnasium (vores repræsentant for middelklassen) forudser vi, at eleverne er mere abstrakte i deres overvejelser om livet end eleverne på Hvidovre, men til stadighed mere konkrete end Nærum (vores repræsentant for den højere middelklasse). Samtidig regner vi med, at de vil have et mere nationalt perspektiv i tankerne både i deres valg af uddannelse, job og livstil. Videre antager vi, at de, ligesom eleverne fra Hvidovre, vil opleve nogle eksterne barrierer - særligt hvis de har store ambitioner, men at deres barrierer ellers vil være interne og personlige. Vi forventer endvidere at Borupgaard kan have et mere optimistisk og positivt syn på deres situation og muligheder, end særligt lønarbejderklassen på Hvidovre. Vi forventer, at eleverne på Nærum vil være meget abstrakte i deres valg af uddannelse og senere job, samt vil kunne overskue mere kompleksitet i individualiseringens mulighedsspektor. På samme måde forventer vi, at de vil være relativt globale, når det kommer til job, uddannelse eller/og bopæl. Dertil forestiller vi os, at deres begrænsninger for at nå deres mål og drømme tilnærmelsesvis kun vil være interne og kredse om deres personlige laster og begrænsninger. Med denne indledende forståelse af videns historicitet samt vores, som forskeres, positionering i feltet vil opgavens næste skridt være at udfolde projektets teoretiske ramme, dette gøres i det næste kapitel, Teori. 12

14 2. Teori I dette kapitel udfoldes projektets teoretiske ramme med teoretikerne Beck, Bourdieu og Klaus Rasborg, retter vi blikket mod projektets centrale begreber: refleksiv modernitet, individualisering, kapitaler og differentieret individualisering. I forbindelse med forståelsen af en sammentænkning af Beck og Bourdieu introduceres teoretikerne Lash, Sweetman, samt Threadgold og Nilan, hvem teoretiserende har forsøgt dette. Denne teoretiske præsentation vil lede os til en udfoldelse af Rasborgs tese om en differentieret individualisering, hvilket står som projektets centrale fokus. Afslutningsvist, vil vi fremføre for vores operationalisering af de teoretiske begreber som ovenstående tænkere tilbyder. Dette er med henblik på projektets senere analyse. 2.1 Refleksiv modernitet og individualisering For at etablere en grundlæggende forståelse for hvilke præmisser vores forskning indskriver sig under, må visse samfundstendenser, samt centrale begreber herunder defineres og klarlægges. Eftersom at projektet har sit centrale fokus på individualisering, tager vi udgangspunkt i en af de tænkere, der har beskæftiget sig mest med dette komplekse fænomen, den tyske sociolog, Ulrich Beck. Først og fremmest vil vi redegøre for Becks forståelse af det refleksive moderne og risikosamfundet, samt dernæst at uddybe hans begreber om individualisering og institutionaliseret individualisering. Disse er centrale præmisser, som indtager en afgørende position i vores forskning, da de skaber fundamentet for vores forståelse af hvorledes social differentiering i dag skabes og reproduceres. Overgangen fra det simple moderne til den refleksive modernitet Førend en grundig beskrivelse af hvad der skal forstås ved epokalitetsbegrebet det refleksive moderne, kan man med fordel, forstå dets historicitet og hvilket det er blevet defineret i opposition til, derfor ønskes en kort introduktion til det simple moderne, også kendt som det første moderne eller industrisamfundet. 13

15 Det simple moderne Det simple moderne garanterede med sine kerneinstitutioner individet med en generel orientering og sikkerhed af en række forholdsvis simple og kalkulerbare risici (Beck 2007: 682). Samfundet, dets institutioner og individer blev forstået inden for rammerne af nationalstaten og baserede sig på konventionelle, kollektive identiteter, kulturer og strukturer (Beck 2002b: 24). Det simple moderne kan altså siges, jf. Beck, at være forstået ved nogle basisprincipper, der har betydning for individet og institutionernes selvforståelse samt mulighedsspekter. Det betyder at til trods for, at der foregik forandringer, konflikter og kriser i det simple moderne, eksisterede disse indenfor nogle umiddelbart indlysende selvfølgeligheder og naturkategorier (Beck 2002a: 81). Forandringer foregår således, jf. Beck, indenfor basisprincipperne: 1); den nationalstatslige organisation og økonomi, 2); udelukkelsen af kvinder fra arbejdsmarkedet, 3); nægtelse af grundrettigheder for kvinder og børn, 4); kernefamilien som central, normbærende og reproduktions institution, 5); klassesamfundet, samt modsætning mellem arbejde og kapital, 6); et professionelt hierarki mellem eksperter og lægfolk (Beck 2002a: 81). Det refleksive moderne og risikosamfundet Overgangen fra det simple til det refleksive moderne skal, jf. Beck, forstås som en selvtransformation af det simple moderne. Det nye er således ikke, at der stilles spørgsmålstegn ved fænomeners karakter eller at sammenbrud og kriser nu er allestedsnærværende - disse var også en del af det simple moderne - forskellen ligger i hvordan vi forstår disse. Det refleksive moderne beskrives også som værende en selvkonfrontation med sine egne konsekvenser. I dette perspektiv er det ikke forandringer i samfundet, men forandringer af samfundets grundlæggende institutionaliserede sandheder og selvfølgeligheder (Beck 2002a: 84). Videre beskriver Beck det refleksive moderne som præget af risici, der i langt højere grad end tidligere forekommer uhåndgribelige og som utilsigtede konsekvenser af industrisamfundet, eller med Becks ord, vidtrækkende farer. Denne samfundsudvikling betegner han også som et risikosamfund (Rasborg i Larsen et al. 2014: 180ff). I forhold til det simple moderne hvor risici primært var afgrænset til sygdom, alderdom og arbejdsløshed, opstår der i den refleksive modernitet nye og utilsigtede sociale risici. Hvor basisprincipperne i det simple moderne definerede grænser, forståelsesrammer, samt var ledende for ideer og social forandring, brydes disse i det refleksive moderne med udefinerbare grænser og referencefelter, som tager flertydige former eller opstår 14

16 helt på ny (Beck 2002a: 82). Det nye ligger i, at de institutionaliserede svar og selvfølgeligheder, såsom kønsforhold, globalisering og beskæftigelse, mister deres forklaringskraft. Paradigmeskiftet fra det simple til det refleksive moderne sker institutionelt og diskursivt (Beck 2002b: 83). Et eksempel på dette er udviklingen i familien som institution. I det refleksiv moderne betvivles hele præmissen for, hvordan vi forstår familien og dermed nødvendigvis også de afledte kategoriforståelser. Det som før ansås som anormalt, bliver normalen, skilsmisser bliver mere accepteret og enlige bliver anerkendt med lige rettigheder til eksempelvis forsørgelse og indtægt. Omend kernefamilie konstruktionen stadig hører til majoriteten, bliver de førhen utraditionelle konstruktioner en del af normalitetsforståelsen og eksisterer side om side med det, der tidligere blev karakteriseret som det eneste normale (Beck 2007: 683). Individualisering og institutionaliseret individualisering Et andet centralt paradigmeskifte ligger i forståelsen af sociale klassestrukturer. Ifølge Beck er det refleksive moderne samfund lig med the end of classes (Beck 2007: 680). Hermed skal ikke forstås, at ulighed ikke er tilstedeværende, men blot at denne ikke tager sig til udtryk i et klassisk klassemønster. Individualisering er hertil et centralt begreb, som beskriver den proces, der jf. Beck, fungerer som det refleksive modernes nye fundament for social ulighed (Beck 2007: 680). Herved tager Beck altså afstand til klassestrukturenes indflydelse, som bl.a. Bourdieu i højere grad vægter. Individualisering Det refleksive moderne betyder, jf. Beck, at individualisering bliver et vilkår som individer ikke kan undgå sig. Baggrunden for individualiseringen i det refleksive moderne, kan af Beck opsummeres som: 1); Bruddet med industrisamfundets traditionelle identiteter og livsformer såsom klasse, familiemønstre og kønsroller. 2); Den øgede vægt på individets eget valg på bekostning af opløsningen af kollektive og traditionsbundne fællesskaber, som eksempelvis klassemæssige tilhørsforhold m.fl. 3); En øget frisættelse af individet fra klassiske hierarkier, tilhørsforhold og afhængighedsbånd, der dog ikke nødvendigvis leder til en emancipatorisk frigørelse, men i stedet erstattes af andre kontrolformer, oftest udtrykt ved forbrug, marked og velfærdsstatens institutioner (Rasborg 2013: 15f). Individualisering sætter sig således igennem som en ny struktur for social ulighed, hvorved de gamle klassestruktuerer 15

17 forsvinder (Beck 2007: 680). Det er, som Ulrich Beck beskriver karakteriseret ved: Growing pressure towards reflexivity lifestyle and individualized biographies. (Beck 2007: 685). Således opstår muligheden for, samt nødvendigheden af, refleksivt at konstruere sig selv som individ. Det er essentielt, at individualisering ikke forveksles med individualisme (som ideologi) eller egoisme, men mere præcist forstås som en ny, refleksiv måde at forholde sig til fællesskaber på - refleksive, aktive til-, fravalg og omgang med traditioner (Rasborg 2013: 17). Samfundet og individerne har mistet sit centrum og de givne selvfølgeligheder - alt bliver til risikable frihedsgrader - de bliver centrum for sig selv. Individet må nu selv opstille retningslinjerne for dets egen selvbiografi, også betegnet af Beck som en linedanserbiografi eller valgbiografi altid forbundet med risici og farer (Beck 2002a: 14f). Det konventionelle og traditionsbundne individ erstattes i stigende grad af det refleksive individ. Det er hertil vigtigt at pointere, at refleksivitet i denne forstand, jf. Beck, ikke udtrykker, at man i den refleksive modernitet er mere kognitivt behersket, overvejet og selvreflekteret. Begrebet består derimod af, at man i kontrast til tidligere, nu skal være eminent i ikke at kunne beherske noget (Beck 2002b: 23). Med dette skal der forstås, at man i det refleksive moderne, skal være mester i at håndtere den usikre og konstante risici og omskiftelighed. Refleksivitet forstås altså i denne kontekst, i højere grad som en form for usikkerhedshåndtering eller refleks (Beck 2002b: 23). Institutionaliseret individualisering Individualisering er ikke ny, men det interessante ligger derimod, jf. Beck, i hvordan individualiseringen i dag ikke kun forventes af få (mænd, eliter m.fl.), men nu forventes af alle der er sket en demokratisering af individualiseringen (Beck 2002a: 22). Således forstås en institutionaliseret individualisering idet at individualiseringen bliver en institutionaliseret forventning og et krav til individerne. Denne tvang kan bl.a. ses i mange forskellige arenaer som eksempelvis arbejdsmarkedet og på beskæftigelsesområdet, samt ikke mindst i uddannelsesinstitutioner som i denne opgave vil være i fokus (Beck 2002a: 22). Den institutionaliserede individualisering skal, således ikke kun ses som et produkt af ønsket fra individerne om øgede valgmuligheder, men også som et udtryk for institutionernes opfordringer og krav om en selvstændig og selvkonstruerende biografi (Beck 2002a: 26). Et udtryk for hvordan individualisering er blevet et uomgængeligt vilkår, kan eksempelvis ses i ift. danske gymnasieelever belønnes for at starte på en uddannelse direkte inden for to år efter deres 16

18 gymnasiale uddannelse er afsluttet. Dette kan karakteriseres som et institutionaliseret krav om individualisering, som sætter større og tidligere krav til individets egen selvkonstruktion, selvrealisering og livsplanlægning. Det står nu klart, hvorledes Beck som central tænker, placerer sig indenfor et socialt forandringsperspektiv - idealtypisk. I modspil udfordrer særligt Bourdieu, Becks betoning af individualisering. Bourdieu vægter i højere grad den sociale reproduktion og samfundets vertikale, hierarkiske klassesystemer som afgørende i samfundets opdeling. Sådanne teorier og terminologier herom, vil i følgende afsnit, blive redegjort for, samt nærmere undersøgt. 17

19 2.2 Social reproduktion og social arv I vores forsøg på at forstå og undersøge sammenhængen mellem sociale stratifikationssystemer og individualisering i den refleksive modernitet, må også reproduktionssociologiens centrale begreber klarlægges. I dette afsnit vil Bourdieus stratifikations forståelse blive belyst i et forsøg på at nuancere og kortlægge forståelsen af social differentiering. Vi finder Bourdieus begreber omhandlende felter, habitus og kapitaler relevante, da de tilsammen formår at beskrive, hvorledes social stratifikation er indlejret i et reproducerende klassemønster. Grundlag for social stratifikation Kapitaler Bourdieu har udviklet et begrebsapparat til at forstå, hvorledes individer positionerer sig i samfundet, samt beskriver hvordan deres handlinger bestemmes. Det første grundlæggende begreb indenfor dette system er: kapital. Bourdieu beskriver tre 1 typer af kapital: 1); social kapital, der er defineret som: [...] summen af eksisterende eller potentielle ressourcer, den enkelte eller gruppe har rådighed over i kraft af et netværk af stabile relationer og mere eller mindre officielt anerkendte "forbindelser", hvilket vil sige summen af den kapital og magt, der kan mobiliseres i kraft af et sådant netværk. (Bourdieu & Wacquant 1996: 105) 2); Økonomisk kapital forstået ved penge eller materiel velstand (Bourdieu & Wacquant 1996: 104) og 3); kulturel kapital, som kan opdeles i en yderligere tredelt definition. Først en inkorporeret form, der skal forstås som de evner et individ tilegner sig i sin opvækst og kulturelle opdragelse eksempelvis erfaring og viden forældre videregiver. For det andet en objektiveret form, hvilket indeholder kulturelle objekter, såsom kunst, opslagsværker, ipads mm. Til sidst en institutionaliseret form, eksempelvis uddannelse eller æresbeviser (Bourdieu & Wacquant 1996: 104). Disse tre underkategorier vil i projektet kun blive benævnt under det samlede begreb kulturel kapital. 1 Symbolsk kapital er valgt udeladt, da det ikke vurderes relevant for projektets problemformulering. 2 Med undtagelse af Borupgaard, hvor vi fik sendt en invitation ud til alle 3.g ere via sekretariatet. 18

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay

Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Avancerede designprocesser, 2006 Afleveringsdato: 1. februar 2006 Aarhus Universitet, Institut for Informations- og Medievidenskab Vejleder: Ole

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere