Differentieret individualisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Differentieret individualisering"

Transkript

1 Differentieret individualisering Blandt Danske Gymnasieelever Differentiated individualization Amongst Danish Gymnasium Students SAM-Bachelorprojekt. 6. semester, Gruppe: 49. Vejleder: Klaus Rasborg. Skrevet af: Amalieh Balling Mikkel Mouritzen Rasmus Holm Antal anslag:

2 Abstract The project is concerned with the lengths to which individualization is administrated and managed differentiated amongst young Danish gymnasium students of dissimilar social background. The project s theoretical disposition consists of Ulrich Beck s theory of reflexive modernity and individualization, Pierre Bourdieu s capital and habitus terminology, Scott Lash s notion of reflexive winners and losers, Threadgold, Nilan and Sweetman s term reflexive habitus, and last but not least, Klaus Rasborg s thesis of differentiated individualization. The subject is investigated by means of three carefully selected focus groups, each of which is representative of respectively a working, middle- and upper middleclass. The concluding argument made in relation to the empirical evidence and analysis presented in this study, supports the thesis that the administration of individualization to a large extend is based on social classes. 1

3 Forord Denne opgave har til formål, at sætte sociale klassestrukturer i nutidens refleksive samfundsformation under lup. Det er med en fælles interesse for lighed og en underen over den forandrende og stødt stigende ulighed i Danmark, at vi tre forfattere er fundet sammen om dette projekt. Undersøgelsen sigter derfor efter, at udforske et anderledes socialt stratifikationsmønster i den refleksive modernitet. I forbindelse med projektets tilblivelse vil vi gerne udtrykke vores taknemmelighed for alle dem, som har gjort dette projekt muligt. Først og fremmest er vi utroligt taknemmelig for den enorme hjælp, som vi har modtaget fra ledelse, sekretærer, lærer og ikke mindst elever på Hvidovre Gymnasium, Borupgaard Gymnasium og Nærum Gymnasium. I har alle aktivt bidraget til en uundværlig og unik indsamling af viden og erfaring, af hvilket dette projekt ikke kunne være ført til vejs ende uden. Derudover vil vi sige stor tak til Klaus Rasborg, der fra projektets spiren til opgavens sidste punktum, har været en solid og inspirerende hjælp i projektets mange faser. Tilbage er blot at sige, at vi håber, at denne rapport vil kunne give dig et indsigtsgivende perspektiv på den sociale differentiering i det danske, refleksive moderne samfund og at du vil finde den spændende, ligesom vi selv har været dybt fascineret og opslugte af feltets mange facetter. 2

4 Indholdsfortegnelse Abstract(...(1! Forord(...(2! Indholdsfortegnelse(...(3! 1.(Indledning(...(5! 1.1!Problemformulering!...!7! 1.3!Projektdesign!...!9! 1.4!Afgrænsning!...!10! 1.5!Begrebsafklaringer!...!10! 1.6!Videnskabsteori!...!11! 2.(Teori(...(13! 2.1!Refleksiv!modernitet!og!individualisering!...!13! 2.2!!Social!reproduktion!og!social!arv!...!18! 2.3!Differentieret!individualisering!...!21! 2.4!Operationalisering!...!25! 2.5!Opsummering!...!27! 3.(Metode(...(28! 3.1!Et!kvalitativt!studium!...!28! 3.2!Metodisk!Inspiration!...!30! 3.3!Fokusgrupper!som!informationskilde!...!31! 3.4!Udarbejdelse!af!baggrundsspørgeskema!og!interviewguide!...!41! 3.5!Opsummering!...!43! 4.(Analyse(...(44! 4.1!Fortid!...!44! 4.2!Nutid!...!50! 4.3!Fremtiden!...!54! 4.4!Sammenfatning!...!65! 5.(Konklusion(...(68! 6.(Perspektivering(...(70! 7.(Litteraturliste(...(72! 3

5 Bilag(1:!Fokusgruppeinterview!på!Hvidovre!Gymnasium(...(! Bilag(2:(Fokusgruppeinterview!på!Borupgaard!Gymnasium(...(! Bilag(3:(Fokusgruppeinterview!på!Nærum!Gymnasium(...(! Bilag(4:!Interviewguide(...(! Bilag(5:(Baggrundsspørgeskema(...(! 4

6 1. Indledning Jeg har tit tænkt på det som en bod i Tivoli, hvor hvis du vinder, så kan du vælge fra alle hylderne - også de store bamser på øverste hylde. Du behøver ikke vælge dem, du kan også vælge en kuglepen på nederste. Men desto lavere dine karakterer bliver, jo flere hylder bliver cuttet fra [...] Det ville da være fedt at kunne vælge den store bamse, hvis man har lyst - at man kan tage den fordi man kan, eller sige fuck jer, jeg tager en kuglepen, der ligner en fugl. (Bilag 1: 23) Således siger eleven Eva fra Hvidovre Gymnasium, som vi mødte i forbindelse med vores studie af differentieret individualisering blandt danske gymnasieelever. At karakterer er en væsentligt faktor for ens muligheder og succes i livet er en kendt erfaring for mange, men kan ens muligheder allerede før det, være givet alt efter hvilke kort man sidder med på hånden? Til trods for en demokratisering af uddannelsessystemet og en meritokratisk lighed, vidner nyere sociologisk forskning om, at social baggrund og klassestrukturer til stadighed sætter sig igennem på mere end blot det meritfaglige område. Det meritfaglige niveau er blevet set som nøglen til at bryde med klassesamfundet og den negative sociale arv, men nyere forskning agiterer, at den socioøkonomisk baggrund også er særligt udslagsgivende ift. forventninger, præferencer i beslutninger og ens forestillede uddannelseschancer (Karlson 2014: 94). Det har i mange år været en anerkendt sandhed, at mere uddannelse fører til øget lighed (Ungdomsforskning 2007: 7), men trods en omvæltning og demokratiseringen af uddannelsessystemet de seneste fem årtier, hvorledes forklares den stadig florerende ulighed? I dette perspektiv bliver det interessant at undersøge og identificere, hvorledes klassestrukturer og mekanismer til stadighed udfolder sig i en eskaleret individualiseret modernitet og måske fastholder en ulig stratifikationsstruktur. Idealtypisk tilbydes der i sociologien to traditionelt adskilte retninger til svar på spørgsmålet om sociale ulighedsstrukturer. Først og fremmest forandringssociologien og dens betoning af individualisering, samt reproduktionssociologien, der har sit udgangspunkt i et hierarkisk klassesystem. Denne opgaves formål har været at kaste lys over den sammensmeltning, der har set sig ske indenfor det sidste årti og som til stadighed udvikles mellem to ellers forskellige sociologiske perspektiver på social stratifikation og ulighed. Der er ingen tvivl om, at forandringssociologien med dets individualiseringsperspektiv, særligt ved den tyske sociolog, Ulrich Beck, har haft stort indflydelse for forståelsen af vores kontemporære samfundsstruktur. Reproduktionssociologien præger også forståelseshorisonten i dette felt. En central tænker her indenfor er den franske sociolog og antropolog Pierre Bourdieu, hvem der 5

7 tager afstand fra den grænse-opløsende forståelse af forholdet mellem samfundsstrukturer og individets handlen. Vores teoretiske ramme har sit udgangspunkt i en sammentænkning af elementer fra disse mastodonters teoretiske værker, med et afsæt i sociologen Klaus Rasborgs teori om differentieret individualisering. Med Rasborgs egne ord, forlyder denne differentierede individualiserings tese således: Overført til individualiserings-problematikken kan dette formuleres som en tese om, at senmoderne individers refleksive risikohåndtering skaber nye differentieringer mellem vindere og tabere i individualiseringsspillet. Det forekommer med andre ord plausibelt at antage, at senmoderne mennesker afhængigt af deres beholdning af økonomisk, social og kulturel kapital, har forskellige forudsætninger for at håndterer det institutionelle krav om individualisering (Rasborg 2013: 26) Det er med dette udgangspunkt, at projektet vil undersøge, hvorledes danske gymnasieelevers evne til at håndtere individualisering og dets institutionelle krav kan siges at være forskellig pga. deres kapitalbeholdninger. Gennem en stratificeret og informeret udvælgelse blev udvalgt tre gymnasier, hvoraf i alt tolv elever deltog i tre fokusgrupper. En af eleverne her var Eva, hvem vi indledende har citeret. Hendes udtalelse er interessant, da den peger på den klassiske meritokratiske forståelse for hvorledes ulighed bekæmpes. Udtalelsen får dog også én til at stille andre spørgsmål, da den samtidig peger på et præference aspekt: Man kan netop også vælge kuglepennen fra nederste hylde, trods den meritokratiske mulighed for at vælge bamsen. Her bliver det interessant, hvorledes de unge gymnasieelevers kapitaler kan siges at have indflydelse for præferencer, samt deres håndtering af individualiseringens muligheder og krav. Med projektet vil vi bevæge os ind i gymnasieelevers håndtering af fortidens valg, deres oplevelse af nutiden, samt ambitioner for fremtiden og derigennem undersøge hvorledes disse kan relateres til deres socioøkonomiske baggrund. 6

8 1.1 Problemformulering Vores problemformulering lyder således ud fra ovenstående tematikker: I hvilken udstrækning håndteres individualiseringens krav og muligheder forskelligt, afhængigt af social baggrund, blandt danske gymnasieelever? I nedenstående vil vi præsentere tre arbejdsspørgsmål, hvilke har været centrale i arbejdet med problemformuleringen. Vi vil således uddybende forklare, hvorledes besvarelsen af projektet vil blive grebet an, samt hvilket formål hvert enkelte arbejdsspørgsmål har haft i relation til at besvare problemformuleringen. Arbejdsspørgsmål 1. Hvad forstås ved individualisering og social differentiering og hvorledes kan disse forstås forbundet? Under arbejdsspørgsmål ét, Teori, fremlægger vi de teoretiske perspektiver, som projektet gør brug af. Det er med hhv. Ulrich Beck, Pierre Bourdieu, Scott Lash, Paul Sweetman, Steven Threadgold & Pamela Nilan, samt Klaus Rasborg som hovedteoretikere, at vi retter blikket mod projektets centrale fokus, nemlig forbindelsen mellem: individualisering og klassemønstre. Dette kapitel vil således klarlægge, hvorledes det kan retfærdiggøres at sammentænke disse ellers dikotomiske sociologiske perspektiver, samtidig med en sluttelig samlet operationalisering af de mest centrale begreber ift. den senere analyse. 2. Hvordan undersøges differentieret individualisering? Dette arbejdsspørgsmål, Metode, udfolder projektets anvendte metoder. Først reflekteres over de metodiske overvejelser i forbindelse med projektets overvejende kvalitative tilgang. Kapitlet vil også introducere fokusgruppeinterview som empiriindsamlingsmetode, og herunder de overvejelser vi har gjort ift. udvælgelse af disse. Afsnittet vil ligeledes reflektere over hvilke udfordringer, vi er løbet ind i undervejs. Således har dette arbejdsspørgsmål til formål at etablere en solid forskningsstrategi, samt nogle velovervejede metodiske valg der skal stille projektet stærkt. 7

9 3. Hvordan ses en socialt differentieret håndtering af individualiserings krav og muligheder i vores fokusgrupper? Det sidste arbejdsspørgsmål, Analysen, vil kaste lys over den konkrete problemformulering med udgangspunkt i vores empiriske erfaren fra de udvalgte fokusgrupper. Således forholder vi os særligt til samspillet mellem elevers sociale position - deres kapitalbeholdning - og deres håndtering af individualiserings krav og muligheder ift. uddannelse, selvrealisering og ambitioner. Efterfølgende vil vi i, Konklusionen, fremføre de vigtigste resultater og pointer, samt opsummere for hele undersøgelsen. Afsluttende vil vi i, Perspektiveringen, stille os kritisk overfor egen data indsamling, samt diskutere vores konklusioners relevans i et bredere perspektiv. Denne gennemgang af projektets arbejdsspørgsmål og opbygning, kan ses grafisk illustreret nedenfor i vores projektdesign. 8

10 1.3 Projektdesign I nedenstående Model 1, ses en visualisering af før beskrevne projektopbygning. Model 1: Projektdesign - illustration over projektets opbygning 9

11 1.4 Afgrænsning I forbindelse med vores undersøgelse har vi set det nødvendigt, af metodiske og ressourcemæssige årsager, at afgrænse projektet i tid og rum. Projektet afgrænses til at undersøge, hvordan individualiseringens krav og muligheder håndteres forskelligt af danske gymnasieelever. Vi afgrænser os til den givne tid, begyndelsen af maj måned, 2015, og denne tids tilhørende økonomiske, kulturelle og sociale omstændigheder. Rumligt afgrænses projektet til at undersøge danske gymnasieelever, i Danmark, påvirket af de danske institutioner. Således afviser vi ikke, at undersøgelsens resultater kan have bredere karakter, men der kan være væsentlige variationer i feltet. Dernæst er projektet afgrænset til, at undersøge tre specifikke gymnasier og tolv elever indenfor disse gymnasier. Desuden afgrænser vi os kun til at se på, hvordan sociale klasser påvirker unges evne til håndtering af individualisering, fremfor at inddrage andre faktorer som eksempelvis køn, der muligvis kunne have haft en indflydelse. 1.5 Begrebsafklaringer Sociale klasser forstås med et udgangspunkt i Bourdieu. En social klasse udgøres af personer med nært samme materielle baggrund og habitus - eller dispositions og værdisystem (Kaspersen & Blok i Andersen 2011: 73). Disse begreber vil blive uddybet i kapitlet, Teori. I vores praktiske benyttelse af klassetermet, har vi valgt at skelne imellem tre kategorier: Lønarbejderklassen Den sociale gruppe der har en disponibel indkomst markant under landsgennemsnittet. Disse er yderligere kendetegnet ved korte, faglærte eller ingen uddannelser, samt et lavere karaktergennemsnit på gymnasiet. Middelklasse Den sociale gruppe, der ikke falder mærkbart uden for landsgennemsnittet, hverken den ene eller den anden vej, både hvad angår disponible indkomst, uddannelse og karakterer. Den højere middelklasse Den sociale gruppe der ligger markant højere end gennemsnittet, både hvad angår disponibel indkomst, uddannelse og karakterer. 10

12 1.6 Videnskabsteori I denne undersøgelse har vi haft et filosofisk hermeneutisk udgangspunkt. Først og fremmest grundet opgavens forholdsvist uudforskede teoretiske grundlag, giver vores fortolkende tilgang, en mulighed for at overskride det umiddelbare og udforske et relativt ukendt landskab (Juul i Juul & Pedersen 2012: 128). Vores bevægelse i et hermeneutiske terræn betyder også, at vi ikke ser det som projektets opgave at nærme sig nogle nomotetiske generaliseringer. Vi ønsker nærmere at klarlægge i hvilken udstrækning, eleverne fra vores fokusgrupper håndterer individualisering forskelligt afhængigt af social baggrund, og skabe en dybere viden om sammenhænge og mekanismer indenfor dette fænomen (Karpatschof i Brinkmann & Tanggaard 2010: 424). I forlængelse af ovenstående formål er vores virkelighedsopfattelse dén, at der ikke findes en sand, objektiv virkelighed, som kan eller bør efterstræbes virkelighed er det, som mennesket historisk er forankret i og som vi subjektivt og intersubjektivt, har erfaret og erfarer. Dette udtrykker sig konkret ved projektets kvalitative fortolkende analyse. Ligeledes erkender vi, at vi under alle omstændigheder, ikke kan fraskrive os vores fordomme og forestillinger om den virkelighed, som vi undersøger. I stedet indskriver vi os, som forskere, i denne virkelighed - og herigennem bearbejder og udvikler vores forforståelse i takt med projektets analyse (Juul i Juul & Pedersen 2012: 107). Dette gælder både for de teoretiske rammer, som vi bringer med ind i projektet, samt de mere personlig forforståelser og erfaringer. En særlig erfaring som vi ønsker eksplicit udskrevet, var vores egne erfaringer med den øgede individualisering, hvilket gjorde forskningsfeltet særligt interessant. Ligeledes var den gymnasiale institution og elevernes situation velkendt for os alle, hvilket aktivt kan bruges i forhold til en kontaktmæssig relation til feltet (Juul i Juul & Pedersen 2012: 129). Hertil benytter vi aktivt og transparent vores fordomme og forforståelser i udarbejdelsen af vores interviewguide, analyse, samt til at videreudvikle vores egen horisont. Med dette bør der uddybes, at vi derved i en hermeneutisk spiral (Juul i Juul & Pedersen 2012: 110) udvikler vores egne fordomme i en vekselvirkning imellem vores forforståelser og de nye erfaringer, refleksioner eller fænomener, som vi bliver mødt og konfronteret med i vores fokusgrupper og arbejde omkring. Analysen vil således også bære præg af en sammensmeltning af vores forforståelser og projektets empiri. For at gøre dette mere eksplicit vil vi kort skitsere vores forventninger til eleverne på de tre gymnasier, hvilket i den 11

13 senere analyse vil blive efterrationaliseret og vurderet ud fra det erfarne empiri. På Hvidovre gymnasium (vores repræsentant for lønarbejderklassen) forventer vi, at eleverne vil være mindre klar til universitetet. Det vil betyde at flere elever eksempelvis overvejer professionsbachelorer med en mere specifikt jobbeskrivelse. Det er her vi videre regnede med, at finde flest eksterne barrierer for at opnå deres drømme. Samtidig, vil de i vores øjne, idealtypisk, bosætte sig og arbejde omkring det geografiske område de selv oprinder fra. Generelt tror vi, at de vil have sværest ved at håndtere individualiseringens kompleksitet. På Borupgaard Gymnasium (vores repræsentant for middelklassen) forudser vi, at eleverne er mere abstrakte i deres overvejelser om livet end eleverne på Hvidovre, men til stadighed mere konkrete end Nærum (vores repræsentant for den højere middelklasse). Samtidig regner vi med, at de vil have et mere nationalt perspektiv i tankerne både i deres valg af uddannelse, job og livstil. Videre antager vi, at de, ligesom eleverne fra Hvidovre, vil opleve nogle eksterne barrierer - særligt hvis de har store ambitioner, men at deres barrierer ellers vil være interne og personlige. Vi forventer endvidere at Borupgaard kan have et mere optimistisk og positivt syn på deres situation og muligheder, end særligt lønarbejderklassen på Hvidovre. Vi forventer, at eleverne på Nærum vil være meget abstrakte i deres valg af uddannelse og senere job, samt vil kunne overskue mere kompleksitet i individualiseringens mulighedsspektor. På samme måde forventer vi, at de vil være relativt globale, når det kommer til job, uddannelse eller/og bopæl. Dertil forestiller vi os, at deres begrænsninger for at nå deres mål og drømme tilnærmelsesvis kun vil være interne og kredse om deres personlige laster og begrænsninger. Med denne indledende forståelse af videns historicitet samt vores, som forskeres, positionering i feltet vil opgavens næste skridt være at udfolde projektets teoretiske ramme, dette gøres i det næste kapitel, Teori. 12

14 2. Teori I dette kapitel udfoldes projektets teoretiske ramme med teoretikerne Beck, Bourdieu og Klaus Rasborg, retter vi blikket mod projektets centrale begreber: refleksiv modernitet, individualisering, kapitaler og differentieret individualisering. I forbindelse med forståelsen af en sammentænkning af Beck og Bourdieu introduceres teoretikerne Lash, Sweetman, samt Threadgold og Nilan, hvem teoretiserende har forsøgt dette. Denne teoretiske præsentation vil lede os til en udfoldelse af Rasborgs tese om en differentieret individualisering, hvilket står som projektets centrale fokus. Afslutningsvist, vil vi fremføre for vores operationalisering af de teoretiske begreber som ovenstående tænkere tilbyder. Dette er med henblik på projektets senere analyse. 2.1 Refleksiv modernitet og individualisering For at etablere en grundlæggende forståelse for hvilke præmisser vores forskning indskriver sig under, må visse samfundstendenser, samt centrale begreber herunder defineres og klarlægges. Eftersom at projektet har sit centrale fokus på individualisering, tager vi udgangspunkt i en af de tænkere, der har beskæftiget sig mest med dette komplekse fænomen, den tyske sociolog, Ulrich Beck. Først og fremmest vil vi redegøre for Becks forståelse af det refleksive moderne og risikosamfundet, samt dernæst at uddybe hans begreber om individualisering og institutionaliseret individualisering. Disse er centrale præmisser, som indtager en afgørende position i vores forskning, da de skaber fundamentet for vores forståelse af hvorledes social differentiering i dag skabes og reproduceres. Overgangen fra det simple moderne til den refleksive modernitet Førend en grundig beskrivelse af hvad der skal forstås ved epokalitetsbegrebet det refleksive moderne, kan man med fordel, forstå dets historicitet og hvilket det er blevet defineret i opposition til, derfor ønskes en kort introduktion til det simple moderne, også kendt som det første moderne eller industrisamfundet. 13

15 Det simple moderne Det simple moderne garanterede med sine kerneinstitutioner individet med en generel orientering og sikkerhed af en række forholdsvis simple og kalkulerbare risici (Beck 2007: 682). Samfundet, dets institutioner og individer blev forstået inden for rammerne af nationalstaten og baserede sig på konventionelle, kollektive identiteter, kulturer og strukturer (Beck 2002b: 24). Det simple moderne kan altså siges, jf. Beck, at være forstået ved nogle basisprincipper, der har betydning for individet og institutionernes selvforståelse samt mulighedsspekter. Det betyder at til trods for, at der foregik forandringer, konflikter og kriser i det simple moderne, eksisterede disse indenfor nogle umiddelbart indlysende selvfølgeligheder og naturkategorier (Beck 2002a: 81). Forandringer foregår således, jf. Beck, indenfor basisprincipperne: 1); den nationalstatslige organisation og økonomi, 2); udelukkelsen af kvinder fra arbejdsmarkedet, 3); nægtelse af grundrettigheder for kvinder og børn, 4); kernefamilien som central, normbærende og reproduktions institution, 5); klassesamfundet, samt modsætning mellem arbejde og kapital, 6); et professionelt hierarki mellem eksperter og lægfolk (Beck 2002a: 81). Det refleksive moderne og risikosamfundet Overgangen fra det simple til det refleksive moderne skal, jf. Beck, forstås som en selvtransformation af det simple moderne. Det nye er således ikke, at der stilles spørgsmålstegn ved fænomeners karakter eller at sammenbrud og kriser nu er allestedsnærværende - disse var også en del af det simple moderne - forskellen ligger i hvordan vi forstår disse. Det refleksive moderne beskrives også som værende en selvkonfrontation med sine egne konsekvenser. I dette perspektiv er det ikke forandringer i samfundet, men forandringer af samfundets grundlæggende institutionaliserede sandheder og selvfølgeligheder (Beck 2002a: 84). Videre beskriver Beck det refleksive moderne som præget af risici, der i langt højere grad end tidligere forekommer uhåndgribelige og som utilsigtede konsekvenser af industrisamfundet, eller med Becks ord, vidtrækkende farer. Denne samfundsudvikling betegner han også som et risikosamfund (Rasborg i Larsen et al. 2014: 180ff). I forhold til det simple moderne hvor risici primært var afgrænset til sygdom, alderdom og arbejdsløshed, opstår der i den refleksive modernitet nye og utilsigtede sociale risici. Hvor basisprincipperne i det simple moderne definerede grænser, forståelsesrammer, samt var ledende for ideer og social forandring, brydes disse i det refleksive moderne med udefinerbare grænser og referencefelter, som tager flertydige former eller opstår 14

16 helt på ny (Beck 2002a: 82). Det nye ligger i, at de institutionaliserede svar og selvfølgeligheder, såsom kønsforhold, globalisering og beskæftigelse, mister deres forklaringskraft. Paradigmeskiftet fra det simple til det refleksive moderne sker institutionelt og diskursivt (Beck 2002b: 83). Et eksempel på dette er udviklingen i familien som institution. I det refleksiv moderne betvivles hele præmissen for, hvordan vi forstår familien og dermed nødvendigvis også de afledte kategoriforståelser. Det som før ansås som anormalt, bliver normalen, skilsmisser bliver mere accepteret og enlige bliver anerkendt med lige rettigheder til eksempelvis forsørgelse og indtægt. Omend kernefamilie konstruktionen stadig hører til majoriteten, bliver de førhen utraditionelle konstruktioner en del af normalitetsforståelsen og eksisterer side om side med det, der tidligere blev karakteriseret som det eneste normale (Beck 2007: 683). Individualisering og institutionaliseret individualisering Et andet centralt paradigmeskifte ligger i forståelsen af sociale klassestrukturer. Ifølge Beck er det refleksive moderne samfund lig med the end of classes (Beck 2007: 680). Hermed skal ikke forstås, at ulighed ikke er tilstedeværende, men blot at denne ikke tager sig til udtryk i et klassisk klassemønster. Individualisering er hertil et centralt begreb, som beskriver den proces, der jf. Beck, fungerer som det refleksive modernes nye fundament for social ulighed (Beck 2007: 680). Herved tager Beck altså afstand til klassestrukturenes indflydelse, som bl.a. Bourdieu i højere grad vægter. Individualisering Det refleksive moderne betyder, jf. Beck, at individualisering bliver et vilkår som individer ikke kan undgå sig. Baggrunden for individualiseringen i det refleksive moderne, kan af Beck opsummeres som: 1); Bruddet med industrisamfundets traditionelle identiteter og livsformer såsom klasse, familiemønstre og kønsroller. 2); Den øgede vægt på individets eget valg på bekostning af opløsningen af kollektive og traditionsbundne fællesskaber, som eksempelvis klassemæssige tilhørsforhold m.fl. 3); En øget frisættelse af individet fra klassiske hierarkier, tilhørsforhold og afhængighedsbånd, der dog ikke nødvendigvis leder til en emancipatorisk frigørelse, men i stedet erstattes af andre kontrolformer, oftest udtrykt ved forbrug, marked og velfærdsstatens institutioner (Rasborg 2013: 15f). Individualisering sætter sig således igennem som en ny struktur for social ulighed, hvorved de gamle klassestruktuerer 15

17 forsvinder (Beck 2007: 680). Det er, som Ulrich Beck beskriver karakteriseret ved: Growing pressure towards reflexivity lifestyle and individualized biographies. (Beck 2007: 685). Således opstår muligheden for, samt nødvendigheden af, refleksivt at konstruere sig selv som individ. Det er essentielt, at individualisering ikke forveksles med individualisme (som ideologi) eller egoisme, men mere præcist forstås som en ny, refleksiv måde at forholde sig til fællesskaber på - refleksive, aktive til-, fravalg og omgang med traditioner (Rasborg 2013: 17). Samfundet og individerne har mistet sit centrum og de givne selvfølgeligheder - alt bliver til risikable frihedsgrader - de bliver centrum for sig selv. Individet må nu selv opstille retningslinjerne for dets egen selvbiografi, også betegnet af Beck som en linedanserbiografi eller valgbiografi altid forbundet med risici og farer (Beck 2002a: 14f). Det konventionelle og traditionsbundne individ erstattes i stigende grad af det refleksive individ. Det er hertil vigtigt at pointere, at refleksivitet i denne forstand, jf. Beck, ikke udtrykker, at man i den refleksive modernitet er mere kognitivt behersket, overvejet og selvreflekteret. Begrebet består derimod af, at man i kontrast til tidligere, nu skal være eminent i ikke at kunne beherske noget (Beck 2002b: 23). Med dette skal der forstås, at man i det refleksive moderne, skal være mester i at håndtere den usikre og konstante risici og omskiftelighed. Refleksivitet forstås altså i denne kontekst, i højere grad som en form for usikkerhedshåndtering eller refleks (Beck 2002b: 23). Institutionaliseret individualisering Individualisering er ikke ny, men det interessante ligger derimod, jf. Beck, i hvordan individualiseringen i dag ikke kun forventes af få (mænd, eliter m.fl.), men nu forventes af alle der er sket en demokratisering af individualiseringen (Beck 2002a: 22). Således forstås en institutionaliseret individualisering idet at individualiseringen bliver en institutionaliseret forventning og et krav til individerne. Denne tvang kan bl.a. ses i mange forskellige arenaer som eksempelvis arbejdsmarkedet og på beskæftigelsesområdet, samt ikke mindst i uddannelsesinstitutioner som i denne opgave vil være i fokus (Beck 2002a: 22). Den institutionaliserede individualisering skal, således ikke kun ses som et produkt af ønsket fra individerne om øgede valgmuligheder, men også som et udtryk for institutionernes opfordringer og krav om en selvstændig og selvkonstruerende biografi (Beck 2002a: 26). Et udtryk for hvordan individualisering er blevet et uomgængeligt vilkår, kan eksempelvis ses i ift. danske gymnasieelever belønnes for at starte på en uddannelse direkte inden for to år efter deres 16

18 gymnasiale uddannelse er afsluttet. Dette kan karakteriseres som et institutionaliseret krav om individualisering, som sætter større og tidligere krav til individets egen selvkonstruktion, selvrealisering og livsplanlægning. Det står nu klart, hvorledes Beck som central tænker, placerer sig indenfor et socialt forandringsperspektiv - idealtypisk. I modspil udfordrer særligt Bourdieu, Becks betoning af individualisering. Bourdieu vægter i højere grad den sociale reproduktion og samfundets vertikale, hierarkiske klassesystemer som afgørende i samfundets opdeling. Sådanne teorier og terminologier herom, vil i følgende afsnit, blive redegjort for, samt nærmere undersøgt. 17

19 2.2 Social reproduktion og social arv I vores forsøg på at forstå og undersøge sammenhængen mellem sociale stratifikationssystemer og individualisering i den refleksive modernitet, må også reproduktionssociologiens centrale begreber klarlægges. I dette afsnit vil Bourdieus stratifikations forståelse blive belyst i et forsøg på at nuancere og kortlægge forståelsen af social differentiering. Vi finder Bourdieus begreber omhandlende felter, habitus og kapitaler relevante, da de tilsammen formår at beskrive, hvorledes social stratifikation er indlejret i et reproducerende klassemønster. Grundlag for social stratifikation Kapitaler Bourdieu har udviklet et begrebsapparat til at forstå, hvorledes individer positionerer sig i samfundet, samt beskriver hvordan deres handlinger bestemmes. Det første grundlæggende begreb indenfor dette system er: kapital. Bourdieu beskriver tre 1 typer af kapital: 1); social kapital, der er defineret som: [...] summen af eksisterende eller potentielle ressourcer, den enkelte eller gruppe har rådighed over i kraft af et netværk af stabile relationer og mere eller mindre officielt anerkendte "forbindelser", hvilket vil sige summen af den kapital og magt, der kan mobiliseres i kraft af et sådant netværk. (Bourdieu & Wacquant 1996: 105) 2); Økonomisk kapital forstået ved penge eller materiel velstand (Bourdieu & Wacquant 1996: 104) og 3); kulturel kapital, som kan opdeles i en yderligere tredelt definition. Først en inkorporeret form, der skal forstås som de evner et individ tilegner sig i sin opvækst og kulturelle opdragelse eksempelvis erfaring og viden forældre videregiver. For det andet en objektiveret form, hvilket indeholder kulturelle objekter, såsom kunst, opslagsværker, ipads mm. Til sidst en institutionaliseret form, eksempelvis uddannelse eller æresbeviser (Bourdieu & Wacquant 1996: 104). Disse tre underkategorier vil i projektet kun blive benævnt under det samlede begreb kulturel kapital. 1 Symbolsk kapital er valgt udeladt, da det ikke vurderes relevant for projektets problemformulering. 2 Med undtagelse af Borupgaard, hvor vi fik sendt en invitation ud til alle 3.g ere via sekretariatet. 18

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler.

Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler. Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Normer: Skrevne og uskrevne adfærdsregler. Anviser hvordan man kan og

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskabelige Bachelor. Vejen til privatskolen

Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskabelige Bachelor. Vejen til privatskolen Vejen til privatskolen Illustration af Sofie Lind Gruppe 20: Julie Lange (55329), Julie Yapa (54972), Silje Rose (55313) og Amanda Elfort (55604) Hus: 20.1 Vejleder: Pernille Faxe Roskilde Universitet,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere