Byggemontagetekniker. Teknisk Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byggemontagetekniker. Teknisk Skole"

Transkript

1 Byggemontagetekniker Teknisk Skole Lokalundervisningsplan version 0.6 jvf. i henhold til bekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011, om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg. Udarbejdet af Frank Kleemann, Finn Hahn og Karsten Grigel

2 Byggemontagetekniker Teknisk Skole Indholdsfortegnelse 1.1 Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Overordnet bedømmelsesplan Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Eksamensregler Uddannelsen Praktiske oplysninger Didaktiske og metodiske overvejelser Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Bedømmelsesplan Eksamensregler Samarbejde med det faglige udvalg og virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Overgangsordning Elever, som er startet på hovedforløb efter 1. august 2013 følger denne lokale undervisningsplan Undervisningsplan for matematik BMT Undervisningsplan Arbejdsmiljø modul 2 BMT Undervisningsplan Læring, kommunikation og samarbejde BMT Undervisningsplan tilhørende Byggepladsindretning BMT Undervisningsplan Nivellering og afsætning BMT Undervisningsplan Ergonomi BMT Undervisningsplan tilhørende Byggeri og samfund BMT Undervisningsplan Praktisk byggemontageteknik BMT Undervisningsplan Afsluttende projektopgave BMT

3 Byggemontagetekniker Teknisk Skole 1. Generel information om skolen 1.1 Praktiske oplysninger EUC Vest er et af landsdelens største uddannelsescentre. Hver dag er ca elever i gang på skolens erhvervsuddannelser, omkring 350 elever på det tekniske gymnasium samt et stort antal elever, kursister og studerende på kursuscentret. Der er derfor altid gang i den på EUC Vest, og mange forskellige og spændende aktiviteter finder sted her. Skolens væsentligste aktivitet er naturligvis undervisningen på de mange uddannelser. Undervisningen afvikles i henhold til gældende love og regler og udvikles konstant i forhold til elevernes, erhvervslivets og samfundets behov og ønsker. I forandrings- og udviklingsprocessen er de lokale undervisningsplaner vigtige planlægnings- og styringsinstrumenter. Heri beskrives blandt andet hvordan undervisningen er tilrettelagt, hvilke elementer undervisningen består af, og hvordan disse afvikles. De lovmæssige krav til indholdet i de lokale undervisningsplaner er beskrevet i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr. 901 af 09/07/2010), kapitel 6, Skolens hovedadresse er: EUC Vest Sp. Møllevej Esbjerg Telefon: Hjemmeside: 3

4 Byggemontagetekniker Teknisk Skole På EUC Vest tilbyder vi følgende erhvervsuddannelser: Indgange Hovedforløb Specialer Muligheder for skolepraktik Produktion og udvikling Smed Aluminium Rustfri Kleinsmed Bearbejdningssmed/trin 1 x Skibsmontør Skibsmontør x Skibsmekaniker Skibsmekaniker Vindmølletekniker Vindmølletekniker Teknisk Designer Teknisk designer, Industriel produktion. Teknisk designer, Bygge og anlæg. Bil, fly og andre Mekaniker Automontør/trin 1 x transportmidler Mekaniker Transport og Lager- og terminaluddannelsen Lagermedhjælper/trin 1 x logistik Lageroperatør - Lager og logistik Lageroperatør - Lager og transport Vejgodstransportuddannelsen Godschauffør Kranfører Lastbilchauffør Redder uddannelsen Ambulanceassistent Autohjælp Strøm, styring og it Elektriker El-montør/trin 1 Installationsteknik x Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger (i samarbejde med AMU Vestjylland) Byggemontagetekniker Byggemontagetekniker Bygningsmaler Bygningsmaler x Murer Murer Flisemontør/trin 1 x Tømrer Tømrer x Vvs-uddannelsen VVS er x VVS er og blikkenslager VVS er energispecialist Krop og stil Frisør Frisør x Mad til mennesker Ernæringsassistent Ernæringsassistent Ernæringshjælper/trin 1 x Gastronom Gastronomassistent/trin 1 x Kok Tjener Konference- og selskabstjener Tjener/trin 1 Sundhed, omsorg og pædagogik Tandklinikassistent Tandklinikassistent X x 4

5 Byggemontagetekniker Teknisk Skole 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Undervisningen tager, som alle øvrige aktiviteter på EUC Vest, udgangspunkt i skolens mission og vision, som beskriver de overordnede mål, der arbejdes frem mod. Mission: Vision: EUC Vest er et kompetenceudviklingscenter med udbud og udvikling af erhvervsrettede og gymnasiale ungdomsuddannelser og efteruddannelser svarende til elevernes, erhvervslivets og samfundets behov. EUC Vest vil frem mod 2017 bidrage til vækst ved at tilbydeattraktive uddannelser præget af høj faglighed og stort engagement, så den enkelte elev opnår størst mulig læring. Dette betyder blandt andet, at der arbejdes målrettet på, at den enkelte elev gennem sin uddannelse opnår de bedst mulige kompetencer. På erhvervsuddannelserne betyder det, at hver eneste elev gennem sin uddannelse skal blive så dygtig en håndværker som overhovedet muligt. For at sikre den bedst mulige læring, og dermed den størst mulige faglighed, for den enkelte elev, arbejdes der ud fra tre overordnede principper for undervisningen: Differentiering der undervises i henhold til den enkelte elevs kompetencer. Involvering - alle elever engageres og aktiveres i undervisningen. Integrering undervisningen tilrettelægges, således at sociale relationer opbygges og styrkes. Optimal læring Størst mulig faglighed Involvering Differentiering Engagering og aktivering af alle elever i undervisningen Integrering Undervisning iht. den enkelte elevs kompetencer Sociale relationer styrkes i undervisningen Overordnede principper for undervisningen på erhvervsuddannelserne. 5

6 Byggemontagetekniker Teknisk Skole Disse overordnede principper har stor betydning for, hvordan uddannelserne organiseres og struktureres på EUC Vest, og er ligeledes afgørende for valg af mål, indhold og metoder i undervisningen. På baggrund af principperne om differentiering, involvering og integrering arbejdes der på EUC Vest blandt andet med læringsstile. Læringsstilene tager udgangspunkt i den skandinaviske læringsstilsmodel, som Lena Boström og Svend Erik Schmidt er ophavsmænd til og som indeholder forskellige elementer, som har betydning for, at man kan opnå den bedst mulige læring. På EUC Vest er der fokus på at tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så vores elever kan udnytte deres læringsstyrker og -ressourcer bedst muligt som udgangspunkt har vi valgt at beskæftige os med de læringsstilselementer, der hjernemæssigt har betydning for måden, vi tilegner os og bearbejder informationer og viden på. Det betyder, at der i undervisningen skal være øje for at eleverne lærer forskelligt at nogle elever er visuelt eller auditivt orienteret, mens andre har deres styrker taktilt eller kinæstetisk, at nogle elever har brug for helheden og overblikket, mens andre arbejder detaljeorienteret og trin-for-trin. Underviserne arbejder derfor løbende og målrettet med at udvikle nye eller supplerende materialer og præsentationer til deres undervisning i fagene og på de forskellige uddannelsesområder for at tilgodese disse forskellige læringsstile og samtidig inspirere og videndele med kolleger. Kan vi sikre, at den enkelte elev er i et læringssrum og i en læringssituation, hvor eleven bedst mulig kan udnytte sine læringsstyrker og potentialer, skaber det bedre og større sammenhæng mellem kravet om at lære og lysten til at lære eleven kommer i FLOW og dermed øges både det faglige selvværd og den generelle trivsel. Som et værktøj til strukturering af undervisningen anvender vi på EUC Vest blandt andet Cooperativ Learning en pædagogisk tilgang som øger den enkelte elevs aktivitetsniveau og deltagelse i læringssituationen. Her arbejdes med en række konkrete strukturer, som betyder en høj grad af samtidig interaktion, individuel ansvarlighed, positiv indbyrdes afhængighed og lige deltagelse. En anden organisering af dele af undervisningen, som er den traditionelle katederundervisnings modstykke. Underviserne har i deres planlægning og tilrettelæggelse haft fokus på både classbuildingselementerne, hvor der arbejdes målrettet med at skabe gode relationer mellem eleverne især ved opstart af nye hold og forløb - og videnselementerne, hvor eleverne kan arbejde med fagligt stof og indhold i strukturer, der skaber god dynamik og deltagelse. På tværs af vores uddannelser er videndelingen et centralt og værdifuld element for vores undervisere på den pædagogiske front skolen bruger derfor ressourcer på at skabe et inspirerende forum, hvor underviserne kan fortsætte med at udvikle på metoder og værktøjer, der kan sætte rammerne for den optimale læringssituation for vores elever, så de bliver så dygtige som mulig. 6

7 Byggemontagetekniker Teknisk Skole 1.3 Overordnet bedømmelsesplan På EUC Vest er forskellige former for evaluering og bedømmelse vigtige redskaber i vurderingen af såvel den enkelte elevs udvikling, som undervisningen og kvaliteten af denne generelt. De overordnede elementer i bedømmelsesplanen er den løbende evaluering, elevens selvevaluering, den afsluttende bedømmelse samt eksamen. Den løbende evaluering Der foretages gennem hele uddannelsesforløbet en løbende vurdering i form af både skriftlige og mundtlige evalueringer. Målet med den løbende evaluering er at vejlede og støtte eleverne i deres egne læreprocesser, samt at støtte underviserens arbejde med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, så de aktiviteter og det uddannelsesforløb, der udbydes, er differentieret og tilpasset elevens behov. Elevens selvevaluering Selvevaluering er ligeledes en løbende og systematisk proces, der foregår i direkte tilknytning til undervisningen. Eleven vurderer egne kvalifikationer og kompetencer i forhold til undervisningsmålene, eventuelt støttet af kontaktlærer eller af en studie- og erhvervsvejleder. Formålet med selvevaluering er dels at synliggøre de kvalifikationer og kompetencer, som ligger til grund for undervisningsmålene, og dels at udvikle selvstændighed og ansvarlighed hos eleven i forhold til egen læring. Det er underviserens opgave at være katalysator for selvevalueringsprocessen og løbende forklare målene med undervisningen samt hvilke kvalifikationer, der skal opnås og under hvilke betingelser, det skal ske. Den afsluttende bedømmelse Den afsluttende bedømmelse foretages ved afslutning af et skoleforløb i henhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne om uddannelsen. Formålet med bedømmelsen er primært at vurdere, om den enkelte elev har opnået de beskrevne mål for et givent fag. En nærmere beskrivelse af evaluering og bedømmelse, herunder hvordan dette foregår i praksis på den enkelte uddannelse, er beskrevet i afsnit Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Skolen udarbejder sammen med eleven og eventuel praktikvirksomhed, ved begyndelsen af uddannelsesforløbet, en personlig uddannelsesplan for eleven. Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages en vurdering af elevens kompetencer. Kompetencevurderingen foretages i løbet af de første to uger på grundforløbet og har til hensigt at klarlægge elevens forudsætninger for uddannelsen. I kompetencevurderingen klarlægges: Elevens faglige kompetencer - skolekundskaber samt øvrige fagfaglig viden og færdigheder 7

8 Byggemontagetekniker Teknisk Skole Elevens personlige kompetencer Ansvarsfuldhed, selvstændighed, aktiv m.m. Elevens sociale kompetencer samarbejdsevne, respekt for andre m.m. Kompetencevurderingen er således væsentlig for beslutningerne om grundforløbets indhold og varighed, herunder om valg af grundforløbspakke samt eventuelt mulighed for godskrivning af dele af grundforløbet. 1.5 Eksamensregler Eksamensreglement samt eksamenshåndbog ved EUD eksamener på EUC vest kan findes på følgende link: 2. Uddannelsen 2.1 Praktiske oplysninger Uddannelse: Adresser: EUC Vest Spangsbjerg Møllevej Esbjerg Tlf EUC Vest Afd. Storstrømsvej Esbjerg N Skolehjemmet Heremitage Søvej Esbjerg 8

9 Byggemontagetekniker Teknisk Skole 2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser Som beskrevet i afsnit 1.2 arbejdes tilrettelægges undervisningen ud fra tre overordnede principper: differentiering, involvering og integrering. Differentiering - fagligt og pædagogisk Undervisningen tilrettelægges og gennemføres differentieret både fagligt og pædagogisk, så eleverne bliver mødt med forskellige udfordringer, der matcher deres faglige kompetencer og niveau og samtidig i forhold til deres læringsstyrker og -potentialer. Det betyder, at det faglige niveau i opgaver, opgavetyper og mængder, niveau og tid, samt brug af hjælpemidler varieres og er forskelligt afhængigt af den enkelte elevs kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Det betyder også, at der i undervisningen tages højde for forskellige pædagogiske tilgange og metoder, der tilgodeser elevernes forskellige måder at lære bedst på. Integrering - sociale relationer prioriteres Undervisningen foregår i en social kontekst - og samtidig er de sociale relationer en afgørende parameter for elevernes trivsel og dermed fundamentet for den faglige læring. I planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen er der derfor fokus på både classbuildingelementer, hvor der arbejdes målrettet med at skabe gode relationer mellem eleverne især ved opstart af nye hold og forløb, og videns-elementerne, hvor eleverne arbejder med fagligt stof og indhold i strukturer, der skaber god dynamik og deltagelse. De sociale relationer mellem eleverne og mellem elever og undervisere prioriteres både i forhold til at komme godt i gang på uddannelsen og i den daglige undervisning i løbet af hele uddannelsen. Involvering - eleverne er aktive Undervisningen tilrettelægges, så eleverne har mulighed for at være aktive i læreprocesserne. Så vidt muligt skabes læringsrum og læringssituationer, hvor den enkelte elev bedst muligt kan udnytte sine læringsstyrker og potentialer og deltage aktivt på alle måder. En høj grad af deltagelse og aktivitet er et godt fundament for at trives i uddannelse og dermed få mulighed for at udbygge sine kompetencer og færdigheder både de faglige, personlige og sociale. På skolen arbejdes der bredt med de forskellige Cooperative Learning strukturer og andre pædagogiske værktøjer, der forstærker aktivitetsniveauet og graden af elevernes deltagelse. De er en del af den samlede pædagogiske værktøjskasse. 9

10 Byggemontagetekniker Teknisk Skole 2.3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Den grundlæggende vurdering af de enkelte elevers kompetencer samt forventet mulighed for at gennemføre såvel grund- og hovedforløbet foretages ifm. opstart af Grundforløbet. Elevernes uddannelsesplan/elevplan, revideres ifm. starten og afslutningen af hvert Hovedforløb på baggrund af opnåede resultater af såvel prøver og test. 2.4 Undervisningen i hovedforløbet Uddannelsen er skolebaseret, så både undervisningen og praktisk indlæring i værkstederne sker på den tekniske skole. Her er der altså ikke brug for en uddannelsesaftale med en virksomhed for at kunne gennemføre uddannelsen. I de følgende skemaer kan eleven se hvilke fag der indgår i hovedforløbet. Eleven skal være i skole 35 lektioner om ugen. Skolearbejdet vil svare til en 37 timers arbejdsuge, så der vil være hjemmearbejde i et vist omfang. Fagene er fordelt som følger Byggemontageteknikker. HOVEDFORLØB: Undervisningsfag Specifikation Præsentationsstand ard for faget Bedømmelse Varighed Matematik F Grundfag Niveau F 7-trinsskala 1,0 Byggepladsindretning Områdefag Rutineret 7-trinsskala 0,5 Arbejdsmiljø modul 2. Grundfag Niveau - 7-trinsskala 1,0 Byggeri og samfund Grundfag Rutineret 7-trinsskala 1,0 Ergonomi Områdefag Rutineret 7-trinsskala 1,0 Læring Kommunikation og Grundfag Niveau - 7-trinsskala 1,0 Samarbejde Nivellering. Områdefag Rutineret 7-trinsskala 1,0 Truck Valgfag. Rutineret Bestået 1,0 Valgfag Valgfag - - 1,0 Praktisk Byggemontage Bundne specialefag Avanceret 7-trinsskala 35,5 Afsluttende projektopgave Avanceret 7-trinsskala 1,0 Varig for uddannelsen. 45,0 10

11 Byggemontagetekniker Teknisk Skole 2.6 Bedømmelsesplan Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige, almene og faglige kompetencer. Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: Bedømmelse af elevens faglige og almene kompetencer. Bedømmelse af elevens personlige kompetencer. Elevernes arbejde såvel teoretisk som praktisk bedømmes formativ (løbende) og summativ (afsluttende) Den løbende evaluering gennemføres i forbindelse med en kontaktlærersamtale, som handler om elevens faglige niveau og den/de arbejdsprocesser som eleven har været igennem. Ved afslutning af en læringsaktivitet bedømmer læreren elevens teoretiske og praktiske arbejdsproces samt standpunkt. Bedømmelsen for de forskellige læringsaktiviteter fremgår i de konkrete afsnit for læringsaktiviteten. Evalueringen af elevernes personlige kompetencer indgår ligeledes i den løbende evaluering og er en del af samtaler lærer og elev imellem. Elevens personlige kompetencer med vægt på den erhvervsfaglige relevans er en del af bedømmelsesgrundlaget. En læringsaktivitet afsluttes med en bedømmelse jf. uddannelsesordningens beskrivelse. Den afsluttende bedømmelse omfatter: Skolen afholder mod slutningen af skoleundervisningen en afsluttende prøve bestående af et projektarbejde med udgangspunkt i en case med en faglig problemstilling. Eleven udarbejder inden for en uge et praktisk orienteret projekt, der indgår som udgangspunkt for en mundtlig prøve på ca. 30 minutter inklusiv votering. Der gives en afsluttende karakter beregnet på baggrund af en delkarakter i teori for den mundtlige prøve og en delkarakter i praktik for det praktiske produkt og arbejdets tilrettelæggelse. Resultatet af den afsluttende prøve er gennemsnittet af de to prøvekarakterer. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. For at der kan udstedes uddannelsesbevis, skal eleven have opnået beståkarakter i hovedforløbets områdefag og bundne specialefag og i både teori og praktik i den afsluttende prøve. I reglerne i uddannelsesordningen om det enkelte fag kan faget dog undtages fra dette krav. Fag, der ikke skal bestås, og fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 11

12 Byggemontagetekniker Teknisk Skole Generelt om bedømmelse og karaktergivning Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af beskrivelserne med mål og øvrige rammer, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne i forhold til klassens øvrige karakterer (relativ karaktergivning). 2.7 Eksamensregler Der henvises til gældende bekendtgørelse for prøver og eksamener ved erhvervsrettede uddannelser. 2.8 Samarbejde med det faglige udvalg og virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Træfagenes byggeuddannelse. Skolen sender en indkaldelse om afholdelse af eksamen til censoren senest 1 måned, før uddannelsen afsluttes. Censoren skal sende en skriftlig bekræftelse på mødedatoer til skolen. Om mandagen i tredje sidste uge, sender skolen projektbeskrivelsen og portfolien til censor, der har både ret og pligt til at informere og sætte sig ind i opgaven, for at være forberedt mest muligt til at bedømme opgaven sammen med eksaminatoren/den ansvarlige faglærer. Det Lokale Uddannelsesudvalg Skolen arbejder sammen med det lokale uddannelsesudvalg for uddannelsen Tømrer/byggemontageteknikker og der afholdes minimum møder, 2 gange årligt. 2.9 Overgangsordning Elever, som er startet på hovedforløb efter 1. august 2013 følger denne lokale undervisningsplan 12

13 3.1.1 Undervisningsplan for matematik BMT Placering og evt. niveau: Revideret den: Antal lektioner: Niveau F 15.aug 2013 Evaluering og Bedømmelse: Evaluering og Bedømmelse: Eleven skal i faget opnå kompetence til at vedligeholde og udvikle et godt arbejds- og undervisningsmiljø. Denne kompetence ses i forhold til de konkrete temaer som undervisningen jf. fagets kompetencemål tager udgangspunkt i. Grundlaget for bedømmelsen er elevens adfærd, håndtering af stoffer og materialer mv. i forbindelse med den praktiske undervisning, ligesom den dokumentation, der indgår i undervisningen, indgår i bedømmelsesgrundlaget. Karaktertypen er en standspunktkarakter og karakterskalaen er 7 trinsskalaen. Udstyr og lokaler: Teorilokale med og uden It-udstyr 37 Lærerkvalifikationer: Der henvises til BEK nr 1514 af 15/12/2010 Kap og 12 Underviserne harlinjefag i matematik, et højt alment niveau en pædagogisk uddannelse og min. 5 års relevant erhvervserfaring, med opfølgnings kurser i fagtekniske emner. Underviseren har desuden stor erfaring med undervisning i matematik Læringselementer: Matematik Eleven opnår grundlæggende færdigheder inden for faget Matematik Elevforudsætninger: Eleven skal have afsluttet grundforløbet på træfagenes byggeuddannelse og dermed have deltaget i 1 uges matematik undervisning Matematik niveau F Fagnummer: Eleven kan arbejde med tal og anvende enkle formeludtryk (symbol- og formalismekompetence). 2. Eleven kan genkende matematiske problemstillinger og deres repræsentationer i erhvervsmæssige og almene sammenhænge samt anvende matematiske fremstillingsformer af disse. (tankegangs- og repræsentationskompetence) 3. Eleven kan foretage matematisering og løse matematiske problemer ved behandling af enkle erhvervsmæssige og almene opgavetyper. (modellerings- og problembehandlingskompetence) 4. Eleven kan dokumentere matematiske løsningsmetoder. (kommunikationskompetence) 5. Eleven kan anvende relevante hjælpemidler. (hjælpemiddelkompetence) Milepæle i faget/temaet: Alle opgavebesvarelsergodkendes af underviseren. Eleverne afleverer matematiske udregning, som oploades i Fronter, hvor det godkendes og karaktergives af underviseren. Faget Matematik vinges af i Elevplan efter endt kompetence. Litteratur, hjemmesider og undervisningsmaterialer: Bøger og undervisningsmaterialer findes på portalen: Fronter: Projektet afleveres i fronter under det nr. som er klassens har f.eks. (3BM..) Side 13 af 28

14 https://fronter.com/ceu/ Arbejdsforme & læringsmiljø: Hovedforløbet har det overordnede formål at være målrettet med henblik på afsluttende prøve ved BMT, som den afsluttende del af erhvervsuddannelsen. Den skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige og almene kvalifikationer. Formålet med den obligatoriske undervisning på hovedforløbet er, at eleven erhverver fagspecifikke kvalifikationer, som kræves for at kunne bestå den afsluttende prøve indenfor Byggemontageteknikker. Den traditionelle undervisning fokuserer på underviseren, der kontrollerer elevens adgang til ressourcer samt tidspunkt, varighed, niveau osv. Den nye lærerrolle vægter i højere grad organisering af læring og vejledning. Eleven er i centrum og skal selv være aktiv i forhold til disponering af tid, afprøvning af grænser for læring samt udvikling af selvstændighed. Den pædagogiske antagelse er, at øget engagement og involvering, alt andet lige, vil medføre øget læring hos den enkelte. Dokumentation til portfolio: Opgaverne afleveres i Fronter og kommenteres/godkendes af underviseren så eleven altid kan finde sin karakter og kommentarer til opgaverne i elevens portfolio. Emner i undervisningen: Pytagoras læresætning, sinus, cosinus og tangens Undervisningsplan Arbejdsmiljø modul 2 BMT Placering og evt. niveau: Revideret den: Antal lektioner: Uden for niveau Evaluering og Bedømmelse: Evaluering og Bedømmelse: Eleven skal i faget opnå kompetence til at vedligeholde og udvikle et godt arbejds- og undervisningsmiljø. Denne kompetence ses i forhold til de konkrete temaer som undervisningen jf. fagets kompetencemål tager udgangspunkt i. Grundlaget for bedømmelsen er elevens adfærd, håndtering af stoffer og materialer mv. i forbindelse med den praktiske undervisning, ligesom den dokumentation, der indgår i undervisningen, indgår i bedømmelsesgrundlaget. Karaktertypen er en standpunktskarakter og karakterskalaen er 7 trinsskalaen. 15. aug 2013 Udstyr og lokaler: Teorilokale med og uden It-udstyr 37 Lærerkvalifikationer: Der henvises til BEK nr 1514 af 15/12/2010 Kap og 12 Underviserne har relevant faglig uddannelse, en videregående teknisk uddannelse, et højt alment niveau en pædagogisk uddannelse og min. 5 års relevant erhvervserfaring, med opfølgnings kurser i fagtekniske emner. Underviseren har desuden stor erfaring med undervisning i arbejdsmiljø Side 14 af 28

15 Læringselementer: Arbejdsmiljø Modul 2 Eleven opnår grundlæggende færdigheder inden for faget arbejdsmiljø Elevforudsætninger: Eleven skal have afsluttet grundforløbet på træfagenes byggeuddannelse. Arbejdsmiljø, 5 dage Fagnummer: Eleven kan identificere og beskrive årsager til problemer i arbejdsmiljøet samt udarbejde forslag til problemløsning, blandt andet ved at inddrage arbejdsmiljøaktørerne, herunder brance-arbejdsmiljøråd, Arbejdstilsynet og bedriftssundhedstjeneste m.v. 2. Eleven kan arbejde med sammenhænge i arbejdsmiljøet og det ydre miljø, kan arbejde med disses betydning for sundhed og livskvalitet og kan forholde sig til den aktuelle debat herom. Milepæle i faget/temaet: Alle opgaverbesvarelser godkendes af underviseren. Arbejdsmiljø afsluttes med et projekt, som fremlægges og oploades i Fronter, hvor det godkendes og karaktergives af underviseren. Faget Arbejdsmiljø vinges af i Elevplan efter eleven har opnået kompetencerne. Litteratur, hjemmesider og undervisningsmaterialer: Bøger og undervisningsmaterialer findes på portalen: https://fronter.com/ceu/ Fronter: Projektet afleveres i fronter under det nr. som er klassens har f.eks. (3BM..) Arbejdsforme & læringsmiljø: Hovedforløbet har det overordnede formål at være målrettet med henblik på afsluttende prøve ved BMT, som den afsluttende del af erhvervsuddannelsen. Den skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige og almene kvalifikationer. Formålet med den obligatoriske undervisning på hovedforløbet er, at eleven erhverver fagspecifikke kvalifikationer, som kræves for at kunne bestå den afsluttende prøve indenfor Byggemontageteknikker. Den traditionelle undervisning fokuserer på underviseren, der kontrollerer elevens adgang til ressourcer samt tidspunkt, varighed, niveau osv. Den nye lærerrolle vægter i højere grad organisering af læring og vejledning. Eleven er i centrum og skal selv være aktiv i forhold til disponering af tid, afprøvning af grænser for læring Side 15 af 28

16 samt udvikling af selvstændighed. Den pædagogiske antagelse er, at øget engagement og involvering, alt andet lige, vil medføre øget læring hos den enkelte. Dokumentation til portfolio: Fælles opgave evalueres mundtligt i klasseforum Projekt afleveres i Fronter og kommenteres/godkendes af underviseren så eleven altid kan finde sin karakter og kommentarer til rapporten i elevens portfolio. Emner i undervisningen: APV, arbejdsmiljø Undervisningsplan Læring, kommunikation og samarbejde BMT Placering og evt. niveau: Revideret den: Antal lektioner: Uden for niveau Evaluering og Bedømmelse: Evaluering og Bedømmelse: Eleven skal i faget opnå kompetence til at vedligeholde og udvikle et godt arbejds- og undervisningsmiljø. Denne kompetence ses i forhold til de konkrete temaer som undervisningen jf. fagets kompetencemål tager udgangspunkt i. Grundlaget for bedømmelsen er elevens adfærd, håndtering af stoffer og materialer mv. i forbindelse med den praktiske undervisning, ligesom den dokumentation, der indgår i undervisningen, indgår i bedømmelsesgrundlaget. Karaktertypen er en standspunktkarakter og karakterskalaen er 7 trinsskalaen. 16. aug 2013 Udstyr og lokaler: Teorilokale med og uden It-udstyr 37 Lærerkvalifikationer: Der henvises til BEK nr 1514 af 15/12/2010 Kap og 12 Underviserne har relevant faglig uddannelse, en videregående teknisk uddannelse, et højt alment niveau en pædagogisk uddannelse og min. 5 års relevant erhvervserfaring, med opfølgnings kurser i fagtekniske emner. Underviseren har desuden stor erfaring med undervisning i Læring kommunikation og samarbejde Læringselementer: Læring, kommunikation og samarbejde 1,0uge Eleven opnår grundlæggende færdigheder inden for faget Læring, kommunikation og samarbejde Elevforudsætninger: Eleven skal have afsluttet grundforløbet på træfagenes byggeuddannelse. Læring, kommunikation og samarbejde 1,0uge Fagnummer: Eleven kan anvende viden om lærerprocesser til styrkelse af egen læring. 2. Eleven kan anvende selvevalueringsværktøjer 3. Eleven kan udvise medansvar for egen lærerproces. Side 16 af 28

17 4. Eleven kan fungere i forskellige samarbejds- og kommunikationssituationer. 5. Eleven kan forholde sig til sine arbejdsprocesser. Milepæle i faget/temaet: Alle opgavebesvarelser godkendes af underviseren. Faget Læring, kommunikation og samarbejde vinges af i Elevplan efter eleven har opnået kompetencen. Litteratur, hjemmesider og undervisningsmaterialer: Bøger og undervisningsmaterialer findes på portalen: https://fronter.com/ceu/ Fronter: Projektet afleveres i fronter under det nr. som er klassens har f.eks. (3BM..) Arbejdsforme & læringsmiljø: Hovedforløbet har det overordnede formål at være målrettet med henblik på afsluttende prøve ved BMT, som den afsluttende del af erhvervsuddannelsen. Den skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige og almene kvalifikationer. Formålet med den obligatoriske undervisning på hovedforløbet er, at eleven erhverver fagspecifikke kvalifikationer, som kræves for at kunne bestå den afsluttende prøve indenfor Byggemontageteknikker. Den traditionelle undervisning fokuserer på underviseren, der kontrollerer elevens adgang til ressourcer samt tidspunkt, varighed, niveau osv. Den nye lærerrolle vægter i højere grad organisering af læring og vejledning. Eleven er i centrum og skal selv være aktiv i forhold til disponering af tid, afprøvning af grænser for læring samt udvikling af selvstændighed. Den pædagogiske antagelse er, at øget engagement og involvering, alt andet lige, vil medføre øget læring hos den enkelte. Dokumentation til portfolio: Opgaverne afleveres i Fronter og kommenteres/godkendes af underviseren så eleven altid kan finde sin karakter og kommentarer til opgaverne i elevens portfolio. Emner i undervisningen: Side 17 af 28

18 3.1.4 Undervisningsplan tilhørende Byggepladsindretning BMT Placering og evt. niveau: Revideret den: Antal lektioner: Niveau Rutine Evaluering og Bedømmelse: Evaluering og Bedømmelse: Eleven skal i faget opnå kompetence til at vedligeholde og udvikle et godt arbejds- og undervisningsmiljø. Denne kompetence ses i forhold til de konkrete temaer som undervisningen jf. fagets kompetencemål tager udgangspunkt i. Grundlaget for bedømmelsen er elevens adfærd, håndtering af stoffer og materialer mv. i forbindelse med den praktiske undervisning, ligesom den dokumentation, der indgår i undervisningen, indgår i bedømmelsesgrundlaget. Karaktertypen er en standspunktkarakter og karakterskalaen er 7 trinsskalaen. 15. Aug 2013 Udstyr og lokaler: Teorilokale med og uden It-udstyr 18 Lærerkvalifikationer: Der henvises til BEK nr 1514 af 15/12/2010 Kap og 12 Underviserne har relevant faglig uddannelse, en videregående teknisk uddannelse, et højt alment niveau en pædagogisk uddannelse og min. 5 års relevant erhvervserfaring, med opfølgnings kurser i fagtekniske emner. Underviseren har desuden stor erfaring med undervisning i Byggepladsindretning Læringselementer: Byggepladsindretning. Eleven opnår grundlæggende færdigheder inden for faget Byggepladsindretning. Elevforudsætninger: Eleven skal have afsluttet grundforløbet på træfagenes byggeuddannelse Byggeplads niveau Fagnummer: Eleven kan foretage funktionel planlægning og indretning af en mindre byggeplads med overholdelse af gældende regler 2. Eleven kan bruge bestemmelserne til indretning af en byggeplads til at sikre, at det fornødne sikkerhedsudstyr er til stede, samt placere ansvaret for de fælles sikkerhedsforanstaltninger. Milepæle i faget/temaet: Alle opgaverbesvarelser godkendes af underviseren. Byggepladsindretning afsluttes med et projekt, som fremlægges og oploades i Fronter, hvor det godkendes og karaktergives af underviseren. Faget byggepladsindretning vinges i Elevplan Litteratur, hjemmesider og undervisningsmaterialer: Fronter: Side 18 af 28

19 Bøger og undervisningsmaterialer findes på portalen: https://fronter.com/ceu/ Projektet afleveres i fronter under det nr. som er klassens har f.eks. (3BM..) Arbejdsforme & læringsmiljø: Hovedforløbet har det overordnede formål at være målrettet med henblik på afsluttende prøve ved BMT, som den afsluttende del af erhvervsuddannelsen. Den skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige og almene kvalifikationer. Formålet med den obligatoriske undervisning på hovedforløbet er, at eleven erhverver fagspecifikke kvalifikationer, som kræves for at kunne bestå den afsluttende prøve indenfor Byggemontageteknikker. Den traditionelle undervisning fokuserer på underviseren, der kontrollerer elevens adgang til ressourcer samt tidspunkt, varighed, niveau osv. Den nye lærerrolle vægter i højere grad organisering af læring og vejledning. Eleven er i centrum og skal selv være aktiv i forhold til disponering af tid, afprøvning af grænser for læring samt udvikling af selvstændighed. Den pædagogiske antagelse er, at øget engagement og involvering, alt andet lige, vil medføre øget læring hos den enkelte. Dokumentation til portfolio: Projektet afleveres i Fronter og kommenteres/godkendes af underviseren så eleven altid kan finde sin karakter og kommentarer til rapporten i elevens portfolio. Emner i undervisningen: APV, arbejdsmiljø, sikkerhed og projektering Undervisningsplan Nivellering og afsætning BMT Placering og evt. niveau: Revideret den: Antal lektioner: Niveau rutineret Evaluering og Bedømmelse: Eleven skal i faget opnå kompetence til at vedligeholde og udvikle et godt arbejds- og undervisningsmiljø. Denne kompetence ses i forhold til de konkrete temaer som undervisningen jf. fagets kompetencemål tager udgangspunkt i. Grundlaget for bedømmelsen er elevens adfærd, håndtering af stoffer og materialer mv. i forbindelse med den praktiske undervisning, ligesom den dokumentation, der indgår i undervisningen, indgår i bedømmelsesgrundlaget. Karaktertypen er en standspunktkarakter og karakterskalaen er 7 trinsskalaen. 15. Aug 2013 Udstyr og lokaler: Teorilokale med og uden It-udstyr 37 Lærerkvalifikationer: Der henvises til BEK nr 1514 af 15/12/2010 Kap og 12 Underviserne har relevant faglig uddannelse, en videregående teknisk uddannelse, et højt alment niveau en pædagogisk uddannelse og min. 5 års relevant erhvervserfaring, med opfølgnings kurser i fagtekniske emner. Underviseren har desuden stor erfaring med undervisning i nivellering og afsætning Side 19 af 28

20 Læringselementer: Nivellering Eleven opnår grundlæggende færdigheder inden for faget Nivellering. Elevforudsætninger: Eleven skal have afsluttet grundforløbet på træfagenes byggeuddannelse og erhvervet en uddannelsesaftale Nivellering niveau Rutineret Fagnummer: Eleven kan anvende principper og regler fra geometri, faglig regning og matematik ved afsætning af vinkler, buer og linier 2. Eleven kan afsætte højder med et niveleringsinstrument, føre målebog og beregne koter 3. Eleven kan vælge et passende instrument til afsætning til en given opgave ud fra kendskab til de almindeligste måleinstrumenter Milepæle i faget/temaet: Alle opgavebesvarelser godkendes af underviseren. Opgaverne afleveres som gruppeopgaver, hvor det godkendes og karaktergives af underviseren. Faget Nivellering vinges af i Elevplan efter eleven har opnået kompetencen. Litteratur, hjemmesider og undervisningsmaterialer: Bøger og undervisningsmaterialer findes på portalen: https://fronter.com/ceu/ Fronter: Projektet afleveres i fronter under det nr. som er klassens har f.eks. (3BM..) Arbejdsforme & læringsmiljø: Hovedforløbet har det overordnede formål at være målrettet med henblik på afsluttende prøve ved BMT, som den afsluttende del af erhvervsuddannelsen. Den skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige og almene kvalifikationer. Formålet med den obligatoriske undervisning på hovedforløbet er, at eleven erhverver fagspecifikke kvalifikationer, som kræves for at kunne bestå den afsluttende prøve indenfor Byggemontageteknikker. Den traditionelle undervisning fokuserer på underviseren, der kontrollerer elevens adgang til ressourcer samt tidspunkt, varighed, niveau osv. Den nye lærerrolle vægter i højere grad organisering af læring og vejledning. Eleven er i centrum og skal selv være aktiv i forhold til disponering af tid, afprøvning af grænser for læring samt udvikling af selvstændighed. Den pædagogiske antagelse er, at øget engagement og involvering, alt andet lige, vil medføre øget læring hos den enkelte. Side 20 af 28

21 Dokumentation til portfolio: Opgaven kommenteres/karaktergives af underviseren så eleven altid kan finde sin karakter og kommentarer til opgaverne i elevens portfolio. Emner i undervisningen: Koter, vinkler og måleinstrumenter Undervisningsplan Ergonomi BMT Placering og evt. niveau: Revideret den: Antal lektioner: Niveau Rutine Evaluering og Bedømmelse: Evaluering og Bedømmelse: Eleven skal i faget opnå kompetence til at vedligeholde og udvikle et godt arbejds- og undervisningsmiljø. Denne kompetence ses i forhold til de konkrete temaer som undervisningen jf. fagets kompetencemål tager udgangspunkt i. Grundlaget for bedømmelsen er elevens adfærd, håndtering af stoffer og materialer mv. i forbindelse med den praktiske undervisning, ligesom den dokumentation, der indgår i undervisningen, indgår i bedømmelsesgrundlaget. Karaktertypen er en standspunktkarakter og karakterskalaen er 7 trinsskalaen. 7. Aug 2013 Udstyr og lokaler: Teorilokale med og uden It-udstyr, idrætsfaciliteter 37 Lærerkvalifikationer: Der henvises til BEK nr 1514 af 15/12/2010 Kap og 12 Underviserne har relevant faglig uddannelse, en videregående teknisk uddannelse, et højt alment niveau en pædagogisk uddannelse og min. 5 års relevant erhvervserfaring, med opfølgnings kurser i fagtekniske emner. Underviseren har desuden stor erfaring med undervisning i ergonomi Læringselementer: Ergonomi Eleven opnår grundlæggende færdigheder inden for faget Ergonomi Elevforudsætninger: Eleven skal have afsluttet grundforløbet på træfagenes byggeuddannelse Ergonomi Fagnummer: Eleven har kendskab til kroppens bygning og funktion under arbejde 2. Eleven har kendskab til ydre faktorers indflydelse på kroppens funktion under arbejde 3. Eleven kan planlægge og tilrettelægge arbejde med konstruktion af indvendige gipsskillevægge og -lofter så skader på bevægeapparatet og nedslidningsskader i videst muligt omfang forebygges 4. Eleven kan begrunde valg af indretning af arbejdsstedet, valg af redskaber, udstyr og arbejdsgange samt udformningen af disse Side 21 af 28

22 Milepæle i faget/temaet: Alle opgavebesvarelser godkendes af underviseren. Eleverne afleverer byggeri og samfunds opgaven, som oploades i Fronter, hvor det godkendes og karaktergives af underviseren. Faget byggeri og samfund vinges af i Elevplan efter eleven har opnået kompetencen. Litteratur, hjemmesider og undervisningsmaterialer: Bøger og undervisningsmaterialer findes på portalen: https://fronter.com/ceu/ Fronter: Projektet afleveres i fronter under det nr. som er klassens har f.eks. (3BM..) Arbejdsforme & læringsmiljø: Hovedforløbet har det overordnede formål at være målrettet med henblik på afsluttende prøve ved BMT, som den afsluttende del af erhvervsuddannelsen. Den skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige og almene kvalifikationer. Formålet med den obligatoriske undervisning på hovedforløbet er, at eleven erhverver fagspecifikke kvalifikationer, som kræves for at kunne bestå den afsluttende prøve indenfor Byggemontageteknikker. Den traditionelle undervisning fokuserer på underviseren, der kontrollerer elevens adgang til ressourcer samt tidspunkt, varighed, niveau osv. Den nye lærerrolle vægter i højere grad organisering af læring og vejledning. Eleven er i centrum og skal selv være aktiv i forhold til disponering af tid, afprøvning af grænser for læring samt udvikling af selvstændighed. Den pædagogiske antagelse er, at øget engagement og involvering, alt andet lige, vil medføre øget læring hos den enkelte. Dokumentation til portfolio: Opgaverne afleveres i Fronter og kommenteres/godkendes af underviseren så eleven altid kan finde sin karakter og kommentarer til opgaverne i elevens portfolio. Emner i undervisningen: Helbred, kost og motion Side 22 af 28

23 3.1.7 Undervisningsplan tilhørende Byggeri og samfund BMT Placering og evt. niveau: Revideret den: Antal lektioner: Niveau Rutine 16.Aug 2013 Evaluering og Bedømmelse: Evaluering og Bedømmelse: Eleven skal i faget opnå kompetence til at vedligeholde og udvikle et godt arbejds- og undervisningsmiljø. Denne kompetence ses i forhold til de konkrete temaer som undervisningen jf. fagets kompetencemål tager udgangspunkt i. Grundlaget for bedømmelsen er elevens adfærd, håndtering af stoffer og materialer mv. i forbindelse med den praktiske undervisning, ligesom den dokumentation, der indgår i undervisningen, indgår i bedømmelsesgrundlaget. Karaktertypen er en standspunktkarakter og karakterskalaen er 7 trinsskalaen. Udstyr og lokaler: Teorilokale med og uden It-udstyr 37 Lærerkvalifikationer: Der henvises til BEK nr 1514 af 15/12/2010 Kap og 12 Underviserne har relevant faglig uddannelse, en videregående teknisk uddannelse, et højt alment niveau en pædagogisk uddannelse og min. 5 års relevant erhvervserfaring, med opfølgnings kurser i fagtekniske emner. Underviseren har desuden stor erfaring med undervisning i Byggeri og samfund Læringselementer: Byggeri og Samfund Eleven opnår grundlæggende færdigheder inden for faget Byggeri og Samfund Elevforudsætninger: Eleven skal have afsluttet grundforløbet på træfagenes byggeuddannelse. Byggeri og Samfund Fagnummer: Eleven kan gøre rede for forskellige organisatoriske principper i virksomheden, herunder beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer 2. Eleven har kendskab til samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige aspekter 3. Eleven har kendskab til arbejdsmarkedets opbygning 4. Eleven har kendskab til forskellige sociale systemer, herunder virksomheder og organisationer og deres indbyrdes regulering i det fagretslige system Milepæle i faget/temaet: Alle opgaver godkendes af underviseren. Eleverne afleverer byggeri og samfunds opgaven, som oploades i Fronter, hvor det godkendes og karaktergives af underviseren. Faget byggeri og samfund vinges af i Elevplan efter eleven har opnået kompetencen. Litteratur, hjemmesider og undervisningsmaterialer: Bøger og undervisningsmaterialer findes på portalen: https://fronter.com/ceu/ Fronter: Projektet afleveres i fronter under det nr. som er klassens har f.eks. (3BM..) Side 23 af 28

24 Arbejdsforme & læringsmiljø: Hovedforløbet har det overordnede formål at være målrettet med henblik på afsluttende prøve ved BMT, som den afsluttende del af erhvervsuddannelsen. Den skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige og almene kvalifikationer. Formålet med den obligatoriske undervisning på hovedforløbet er, at eleven erhverver fagspecifikke kvalifikationer, som kræves for at kunne bestå den afsluttende prøve indenfor Byggemontageteknikker. Den traditionelle undervisning fokuserer på underviseren, der kontrollerer elevens adgang til ressourcer samt tidspunkt, varighed, niveau osv. Den nye lærerrolle vægter i højere grad organisering af læring og vejledning. Eleven er i centrum og skal selv være aktiv i forhold til disponering af tid, afprøvning af grænser for læring samt udvikling af selvstændighed. Den pædagogiske antagelse er, at øget engagement og involvering, alt andet lige, vil medføre øget læring hos den enkelte. Dokumentation til portfolio: Opgaverne afleveres i Fronter og kommenteres/godkendes af underviseren så eleven altid kan finde sin karakter og kommentarer til opgaverne i elevens portfolio. Emner i undervisningen: Undervisningsplan Praktisk byggemontageteknik BMT Placering og evt. niveau: Revideret den: Antal lektioner: Avanceret niveau 15.Aug 2013 Evaluering og Bedømmelse: Evaluering og Bedømmelse: Eleven skal i faget opnå kompetence til at vedligeholde og udvikle et godt arbejds- og undervisningsmiljø. Denne kompetence ses i forhold til de konkrete temaer som undervisningen jf. fagets kompetencemål tager udgangspunkt i. Grundlaget for bedømmelsen er elevens adfærd, håndtering af stoffer og materialer mv. i forbindelse med den praktiske undervisning, ligesom den dokumentation, der indgår i undervisningen, indgår i bedømmelsesgrundlaget. Karaktertypen er en standspunktkarakter og karakterskalaen er 7 trinsskalaen. Udstyr og lokaler: Teorilokale med og uden It-udstyr, Værksted med stationære maskiner 1136 Lærerkvalifikationer: Der henvises til BEK nr 1514 af 15/12/2010 Kap og 12 Underviserne har relevant faglig uddannelse, en videregående teknisk uddannelse, et højt alment niveau en pædagogisk uddannelse og min. 5 års relevant erhvervserfaring, med opfølgnings kurser i fagtekniske emner. Underviseren har desuden stor erfaring med praktisk byggemontage Side 24 af 28

25 Læringselementer: Praktisk byggemontage Eleven opnår avancerede færdigheder inden for faget Praktisk byggemontage Elevforudsætninger: Eleven skal have afsluttet grundforløbet på træfagenes byggeuddannelse. Praktisk byggemontage Fagnummer: Eleven kan selvstændigt planlægge, konstruere, rådgive om, reparere og udføre konstruktion af indvendige skillevægge i stål eller træ med beklædninger af gips 2. Eleven kan fortage indvendig gipsbeklædning af vådrum med anvendelse af relevante materialer og gældende regler 3. Eleven kan selvstændigt planlægge, konstruere, rådgive om, reparere og udføre konstruktion af fastforskallede og nedhængte lofter i gips eller skinnesystemer i stål eller træ med beklædninger af gips med de fornødne afslutninger langs væg eller omkring gennembrydninger 4. Eleven kan beklæde ydervægge indvendigt med gips under hensyntagen til isolering og dampspærre 5. Eleven kan isætte indvendige døre og glaspartier 6. Eleven kan lave afslutninger og listearbejde mellem væg, loft og indvendige døre. Samt udføre tilhørende fugearbejde 7. Eleven kan lave og opsætte buet gips som hjørneafslutninger og som buede vægge 8. Eleven kan overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af arbejdsområdets materialer 9. Eleven kan planlægge og gennemføre kvalitetskontrol og dokumentation af arbejdet med praktisk byggemontage 10. Eleven kan søge informationer om materialers tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske specifikationer i skriftlige og elektroniske medier 11. Eleven kan vælge, opmåle og bestille relevante dimensioner og materialer, samt værktøj og sikkerhedsudstyr i forbindelse med arbejde med praktisk byggemontage Milepæle i faget/temaet: Alle opgavebesvarelser godkendes af underviseren. Faget Prakrisk byggémontage niveau Avanceret vinges af i Elevplan efter eleven har opnået kompetencen. Litteratur, hjemmesider og undervisningsmaterialer: Bøger og undervisningsmaterialer findes på portalen: https://fronter.com/ceu/ Fronter: Projektet afleveres i fronter under det nr. som er klassens har f.eks. (3BM..) Arbejdsforme & læringsmiljø: Hovedforløbet har det overordnede formål at være målrettet med henblik på afsluttende prøve ved BMT, som den afsluttende del af erhvervsuddannelsen. Den skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige og almene kvalifikationer. Side 25 af 28

26 Formålet med den obligatoriske undervisning på hovedforløbet er, at eleven erhverver fagspecifikke kvalifikationer, som kræves for at kunne bestå den afsluttende prøve indenfor Byggemontageteknikker. Den traditionelle undervisning fokuserer på underviseren, der kontrollerer elevens adgang til ressourcer samt tidspunkt, varighed, niveau osv. Den nye lærerrolle vægter i højere grad organisering af læring og vejledning. Eleven er i centrum og skal selv være aktiv i forhold til disponering af tid, afprøvning af grænser for læring samt udvikling af selvstændighed. Den pædagogiske antagelse er, at øget engagement og involvering, alt andet lige, vil medføre øget læring hos den enkelte. Dokumentation til portfolio: Opgaverne afleveres i Fronter og kommenteres/godkendes af underviseren så eleven altid kan finde sin karakter og kommentarer til opgaverne i elevens portfolio. Emner i undervisningen: Undervisningsplan Afsluttende projektopgave BMT Placering og evt. niveau: Revideret den: Antal lektioner: Niveau avanceret Evaluering og Bedømmelse: Censoren modtager senest to uger før den mundtlige prøve elevens projektarbejdsbeskrivelse og portefolie. Ved den mundtlige prøve fremlægger eleven sit praktiske arbejde og den valgte løsning. Eleven redegør for sammenhængen med sine tidligere arbejdsopgaver og overvejelser i forbindelse med opgaveløsningen. Elevens portefolie og projektarbejdsbeskrivelse kan inddrages i den mundtlige prøve. Der lægges i bedømmelsen af det færdige produkt vægt på følgende: elevens forståelse af arbejdstegninger og vejledninger. elevens praktiske anvendelse af arbejdsmetode og løsning af opgaven, overblik over opgaven, herunder overholdelse af tegninger og målangivelser, samt overholdelse af sikkerhedsregler elevens gennemførelse af en fornuftig arbejdsproces, herunder korrekt betjening af udstyr, systematik, orden og omhu med materialer. elevens kontrol og kvalitetsbevidsthed med vægt på overholdelse af kvalitetsforskrifter, love og regler elevens håndværksmæssige udførelse af opgaven som helhed. Der gives en eksamenskarakter 16. Aug 2013 Udstyr og lokaler: Teorilokale med og uden It-udstyr. Værksted med adgang til maskiner 37 Lærerkvalifikationer: Der henvises til BEK nr 1514 af 15/12/2010 Kap og 12 Underviserne har relevant faglig uddannelse, en videregående teknisk uddannelse, et højt alment niveau en pædagogisk uddannelse og min. 5 års relevant erhvervserfaring, med opfølgnings kurser i fagtekniske emner. Underviseren har desuden stor erfaring med undervisning i afsluttende projektabejde Side 26 af 28

Hovedforløb: Træfagenes byggeuddannelse

Hovedforløb: Træfagenes byggeuddannelse Hovedforløb: Træfagenes byggeuddannelse Lokalundervisningsplan version 0.6 jvf. Udstedt af det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 340 af 13.4.2012 om uddannelserne

Læs mere

LUP Bygningsmalernes hovedforløb

LUP Bygningsmalernes hovedforløb LUP Bygningsmalernes hovedforløb Lokalundervisningsplan version 0.6 Udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 340 af 13.4.2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg. Udarbejdet

Læs mere

Hovedforløb for MURER

Hovedforløb for MURER Hovedforløb for MURER Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg af 2. marts 2011 Udarbejdet af Karsten Grigel og Jørgen P. Sørensen

Læs mere

Hovedforløb Ernæringshjælper og assistent

Hovedforløb Ernæringshjælper og assistent Hovedforløb Ernæringshjælper og assistent Lokalundervisningsplan version 0.1 jvf. bekendtgørelse 312 af dato 28.04.2009 og uddannelsesordning af 15.7.2011. Udarbejdet af Jens Carlsen 22.05.13 Redigeret

Læs mere

Grundforløb for Gastronom

Grundforløb for Gastronom Grundforløb for Gastronom Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse 329 af dato 28.04.2009 og uddannelsesordning af 15.7.2011. Udarbejdet af Jens Carlsen 11.06.12 Indholdsfortegnelse 1.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Frisør Hovedforløb. Teknisk Skole

Frisør Hovedforløb. Teknisk Skole Frisør Hovedforløb Lokalundervisningsplan version 7 jvf. bekendtgørelse nr. 191 af 9. marts 2011 og uddannelsesordning af 1. juli 2011 Udarbejdet af Charlotte Holten Pedersen og Karen Munk Rasmussen Redigeret

Læs mere

Teknisk Skole. Hovedforløb Redder Speciale ambulanceassistent

Teknisk Skole. Hovedforløb Redder Speciale ambulanceassistent Hovedforløb Redder Speciale ambulanceassistent Lokal undervisningsplan version 0.1 jvf. bekendtgørelse nr. 202 af 09.03.2011 og uddannelsesordning af 06.07.2011 Udarbejdet af Eigil Hviid & Bjarne Knudsen

Læs mere

Grundforløb for MURER

Grundforløb for MURER Grundforløb for MURER Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg af 2. marts 2011 Udarbejdet af Karsten Grigel og Jørgen P. Sørensen

Læs mere

Teknisk Skole. Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg af 2.

Teknisk Skole. Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg af 2. Teknisk Skole Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg af 2. marts 2011 Udarbejdet af Karsten Grigel. Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Grundforløb for Tømrer

Grundforløb for Tømrer Grundforløb for Tømrer EUC Vest Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg af 2. marts 2011 Udarbejdet af Karsten Grigel og Frank Aarestrup

Læs mere

Grundforløb for Ernæringsassistent

Grundforløb for Ernæringsassistent Grundforløb for Ernæringsassistent Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse 329 af dato 28.04.2009 og uddannelsesordning af 15.7.2011. Udarbejdet af Jens Carlsen 08.05.12 Indholdsfortegnelse 1.1 Praktiske

Læs mere

Grundforløb for Bager

Grundforløb for Bager Grundforløb for Bager Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse 329 af dato 28.04.2009 og uddannelsesordning af 15.7.2011. Udarbejdet af Jens Carlsen 11.06.12 Indholdsfortegnelse 1.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Grundforløb for Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. EUC Vest

Grundforløb for Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. EUC Vest Grundforløb for Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg af 2. marts 2011 Udarbejdet

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker BEK nr 377 af 26/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.11T.541 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker BEK nr 212 af 08/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Grundforløb for Tjener

Grundforløb for Tjener Grundforløb for Tjener Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse 329 af dato 28.04.2009 og uddannelsesordning af 15.7.2011. Udarbejdet af Jens Carlsen 11.06.12 Indholdsfortegnelse 1. Generel information...

Læs mere

Teknisk Skole. Grundforløb: Bil, fly og andre transportmidler

Teknisk Skole. Grundforløb: Bil, fly og andre transportmidler Grundforløb: Bil, fly og andre transportmidler Teknisk Skole Lokalundervisningsplan version 1.0 jvf. bekendtgørelse 383 af 26. april 2012 og uddannelses ordning 1033 af 01.juli 2008 Udarbejdet af Anders

Læs mere

EUC Vest. Hovedforløb personvognsmekaniker

EUC Vest. Hovedforløb personvognsmekaniker Hovedforløb personvognsmekaniker Lokal undervisningsplan version 0.1 jvf. Bekendtgørelse nr. 1514 af 15.12.2010 og uddannelsesordning af 15.07.2012 Udarbejdet Af Autoteamet. Redigeret af Anders Christensen

Læs mere

Grundforløbet for EUX elektrikere (installationsteknik)

Grundforløbet for EUX elektrikere (installationsteknik) Grundforløbet for EUX elektrikere (installationsteknik) Teknisk Skole Esbjerg Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse for indgangen Strøm, styring og it - nr. 509 af 31. maj 2012, lov om studiekompetencegivende

Læs mere

Hovedforløb elektrikere Specialet stallationsteknik

Hovedforløb elektrikere Specialet stallationsteknik Hovedforløb elektrikere Specialet stallationsteknik Teknisk Skole Lokalundervisningsplan version 0.1 jvf. bekendtgørelse for indgangen Strøm, styring og it - nr. 509 af 31. maj 2012 og uddannelsesordning

Læs mere

Teknisk Skole. Hovedforløb Redder Speciale autohjælp

Teknisk Skole. Hovedforløb Redder Speciale autohjælp Hovedforløb Redder Speciale autohjælp Lokalundervisningsplan version 0.1 jvf. bekendtgørelse nr. 202 af 09.03.2011 og uddannelsesordning af 06.07.2011 Udarbejdet af Eigil Hviid & Bjarne Knudsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grundforløbet for vvsenergiuddannelserne

Grundforløbet for vvsenergiuddannelserne Grundforløbet for vvsenergiuddannelserne Teknisk Skole Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse for indgangen Bygge og Anlæg - nr. 340 af 13. April 2012 og uddannelsesordning 1420 for vvs-uddannelserne.

Læs mere

Teknisk Skole. Grundforløbet Transport og logistik

Teknisk Skole. Grundforløbet Transport og logistik Grundforløbet Transport og logistik Teknisk Skole Lokal undervisningsplan version 0.1 jvf. bekendtgørelse 202 af 09.03.2011 og uddannelsesordning 1035 Udarbejdet af Anders Christensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Hovedforløb - Tjener samt Konference- og selskabstjener

Hovedforløb - Tjener samt Konference- og selskabstjener Hovedforløb - Tjener samt Konference- og selskabstjener Lokalundervisningsplan version 0.1 jvf. bekendtgørelse 329 af dato 28.04.2009 og uddannelsesordning af 15.7.2011. Udarbejdet af Tjenerteamet 5.5.2013

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.4.2008 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion

Læs mere

Grundforløbet for vvsenergiuddannelserne

Grundforløbet for vvsenergiuddannelserne Grundforløbet for vvsenergiuddannelserne Teknisk Skole Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse for indgangen Bygge og Anlæg - nr. 340 af 13. April 2012 og uddannelsesordning 1420 for vvs-uddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om

Læs mere

Det fleksible grundforløb

Det fleksible grundforløb Det fleksible grundforløb Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse om uddannelserne i flere af erhvervsuddannelses indgangene Udarbejdet af Jens Carlsen og teamet fra det fleksible grundforløb Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Grundforløb for Teknisk Designer

Grundforløb for Teknisk Designer Grundforløb for Teknisk Designer Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011 og uddannelsesordning 1890 Teknisk designer (version 8) af 1. august 2011 Udarbejdet af Lone Hørup og

Læs mere

Teknisk Skole. Grundforløbet for produktion og udvikling, smede- og skibsmontørområdet

Teknisk Skole. Grundforløbet for produktion og udvikling, smede- og skibsmontørområdet Grundforløbet for produktion og udvikling, smede- og skibsmontørområdet Teknisk Skole Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse for indgangen Produktion og udvikling nr. 329 af 11. april 2012 og uddannelsesordning1110

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker Udstedt af det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 212 af 8.3.2016

Læs mere

Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015

Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015 Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Tømrerkonference 26. juni 2012

Tømrerkonference 26. juni 2012 Tømrerkonference 26. juni 2012 Ønsker og udfordringer Afvikling af den praktiske prøve på sidste ophold Sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske opgave Mere fokus på energi / bæredygtighed Tegning

Læs mere

Hovedforløbet for skibsmontører

Hovedforløbet for skibsmontører Hovedforløbet for skibsmontører Lokalundervisningsplan version 0.1 jvf. bekendtgørelse 329 af 11. april 2012 og uddannelsesordning for skibsmontører af 15. juli 2012. Udarbejdet af skibsmontør teamet (ansv.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som Udstedelsesdato: Juli 2011 ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.juli 2011 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og teknologi Uddannelse Byggemontagetekniker Læringsaktivitet / Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt Grundfag, Områdefag, Valgfag og bundne specialefag Lektioner Læreplansfag

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR JANUAR 2013 NY UDDANNELSESORDNING Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

Hovedforløbet for vvs er og vvs-energispecialist

Hovedforløbet for vvs er og vvs-energispecialist Hovedforløbet for vvs er og vvs-energispecialist Lokalundervisningsplan version 0.1 jvf. bekendtgørelse for indgangen Bygge og Anlæg - nr. 340 af 13. april 2012 og uddannelsesordning 1420 for vvs-uddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR GRUNDFORLØBET

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR GRUNDFORLØBET BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR ET Opdateret marts 2014 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009 LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS Gældende fra 31. august 2009 C:\Documents and Settings\sofhpak\Lokale indstillinger\temporary Internet

Læs mere

Vejledning i standpunktsbedømmelse

Vejledning i standpunktsbedømmelse Vejledning i standpunktsbedømmelse De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hovedforløbet for vvs er og vvs-blikkenslager

Hovedforløbet for vvs er og vvs-blikkenslager Hovedforløbet for vvs er og vvs-blikkenslager Lokalundervisningsplan version 0.1 jvf. bekendtgørelse for indgangen Bygge og Anlæg - nr. 340 af 13. april 2012 og uddannelsesordning 1420 for vvs-uddannelserne.

Læs mere

EUC Vest. Vejgodstransport

EUC Vest. Vejgodstransport Vejgodstransport EUC Vest Lokal undervisningsplan version 0.1 jvf. Bekendtgørelse nr. 1199 af 9 december 2009 og uddannelsesordning af 30 juni 2010 Udarbejdet af Transportteamet. Redigeret af Helle Märcher

Læs mere

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk Formativ evaluering (Løbende evaluering) Formålet med den løbende evaluering er at afdække elevens tilfredshed med og udbytte af undervisningen. Hensigten er, at lærer og elev kan indrette den videre undervisning

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter Odense Tekniske Skole Afdeling MURER Uddannelse Hovedforløb: Murer Forløb 2. hovedforløb Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt Stil, form og farve Timetal 0,5 uge Centrale bestemmelser Hvad Afkrydsningsfelter

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for vindmølleoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 29.2.2008 Stenhugger og Stenindustriarbejder Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedelsesdato: 7. juni 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: 21. maj 2008 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Gastronom Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK Formål Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både erhvervsfaglig og almen sammenhæng,

Læs mere

EUC Syd Praktikcenter

EUC Syd Praktikcenter EUC Syd Praktikcenter Kort om EUC-Syd Hvordan vil PC sikre at eleverne når målene og sikre at disse får en hel uddannelse? Hvordan vil PC koordinere med andre praktikcentre? Thomas Bjerner Hansen Om EUC

Læs mere

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Hovedforløbet Stenhugger Afstigningsmulighed som stenindustriarbejder Generel information om skolen Praktiske oplysninger Generelt for skolen Skolens navn: EUC Sjælland Køge, Haslev, Næstved Administrativ

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker uddannelsen i henhold til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Fagligt oplæg er et tværfagligt projekt på hhv. HF1 og HF2.

Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Fagligt oplæg er et tværfagligt projekt på hhv. HF1 og HF2. Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Fagligt oplæg

Læs mere

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknisk Designer LBK. Nr. 183 af 22. marts 2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse BEK nr. 341

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør 4. Hovedforløb Anlægsstruktør 1 Øvrige grundfag på hovedforløbene Vedr. informationsteknologi, arbejdsmiljø, materialeforståelse samt Produktudvikling, produktion og service på hovedforløbene, (se timefordeling

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for forsyningsoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 487 af 21. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Læreplansfag

Læs mere

Industriteknik-maskin HF3 (og HF4) Læringsaktivitet Maskinbygning Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Avanceret niveau

Industriteknik-maskin HF3 (og HF4) Læringsaktivitet Maskinbygning Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Avanceret niveau Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Teknikfamilien Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale Industriteknik-maskin HF3

Læs mere

Teknisk Designer Hovedforløb

Teknisk Designer Hovedforløb Teknisk Designer Hovedforløb Teknisk Skole Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011 og uddannelsesordning 1890 Teknisk designer (version 8) af 1. august 2011 Udarbejdet af Lone

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave

Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Praktiske oplysninger Se link:

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 13. juni 2008. Anlægsgartner Udstedt af det faglige uddannelsesudvalg for uddannelsen anlægsgartner

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Lokal undervisningsplan for GF1 i indgangen Teknologi, byggeri og transport Med fokus på fagretningen Mekanik, transport og logistik

Lokal undervisningsplan for GF1 i indgangen Teknologi, byggeri og transport Med fokus på fagretningen Mekanik, transport og logistik Lokal undervisningsplan for GF1 i indgangen Teknologi, byggeri og transport Med fokus på fagretningen Mekanik, transport og logistik Ansvarlig for beskrivelsen er Anna Margrethe Gad Denne lokale undervisningsplan

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Udstedelsesdato: 16. maj 2008 Udstedt af det faglige udvalg for beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 151 af 04/03/2008 om

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Den Pædagogisk Assistent Uddannelse Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2016 2.0 Hovedforløb, trin 2... 1 2.1 Praktiske oplysninger... 1 2.2 Pædagogiske,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB 1. Generelt om Agroskolen Hammerum. 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Agroskolen Hammerum Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises hvor ikke andet er

Læs mere