Massage og dens betydning for mennesker med autisme

Transkript

1 2 lønnet studerende 1-2 til Team1 Vejleder Louise Smedebøl. 1

2 Indholdsfortegnelse: Massage og dens betydning for mennesker med autisme Indledning Side 1 Emneafgrænsning Side 1 Problemstilling.Side 1 Kort om ACV og mit Team.Side 1 Hvad er Autisme..Side 2 Metode.Side 3 Lidt om Social stories..side 4 Hvorfor massage..side 4 Hvad gør man som professional/giver.side 7 Projektbeskrivelse Side 10 Er kommunikation vigtigt i forhold til massage? Side 11 Mit ønske om videre forløb.side 14 Konklusion..Side 14 Litteraturliste Side 15 Bilag. Bilag 1.Side 17 Bilag 2.Side 18 Bilag 3.Side 20 2

3 Indledning: Da jeg fik at vide, jeg havde været så heldig at kunne komme i endnu en special praktik, og så oven i købet, at skulle arbejde med mennesker med autismespektrumsforstyrrelser, begyndte jeg at tænke i muligheder. Før min praktik start læste jeg en af de bøger der blev anbefalet fra ACV, Lorna Wings Det autistiske spektrum hvori der stod, at autister i alle aldre ofte har stor glæde af massage, som kan være med til at dæmpe anspændthed og urolig adfærd. Dette fandt jeg utroligt spændende og jeg besluttede mig for at lave et massage projekt. Emneafgrænsning: Jeg har valgt kun at massere en af beboerne, selvom jeg selvfølgelig kunne have masseret dem alle og de sikkert ville have nydt godt af det, men jeg fandt det mest tilfredsstillende for mig selv og beboerne, at der var mulighed for fordybelse, og at jeg ikke gabte over for meget. Problemstilling: Kan jeg, efter at have fået viden om hvordan mange mennesker med autisme er taktilsky, få lov som ny og fremmed at massere mennesker med autisme, og kan jeg i løbet af projektet få beboeren op på en massagebriks og give massage? Kort om ACV og mit team: Autisme center Vestsjælland er et amtskommunalt special center oprettet efter specielle love afhængig af om man er på voksen eller børn og unge området, men de love vi i mit team arbejder under er 19, 51 og 92 lov om social service inden for voksne med infantil autisme, aspergers syndrom eller tilgrænsende problematikker. En del af beboerne er tillige karakteriseret ved et varieret omfang af adfærdsproblemer herunder også udadrettet adfærd. Centret er pr 1 februar 2005 organiseret i13 teams og en administration. Centret modtager lønnede og øvelses studerende. 3

4 Jeg er studerende i team 1, hvor der bor 3 beboere, hvoraf jeg har valgt at beskæftige mig med en af beboerne som jeg har valgt at kalde A. A er en mand på 38, med den psykiatriske diagnose: infantil psykose og skizofreni. Personalet vurderer at A er autist, med mild grad af retardering, og at han er skizofren og paranoid. I team 1 er der yderligere en dame på 37, samt en mand på 33. I team 1 er der ansat 6 pædagoger, hvoraf en er teamleder, 1 pædagogmedhjælper og en fast vikar, som varetager de pædagogiske aktiviteter og behov beboerne måtte have. Hvad er autisme: Fra autismespektrumsforstyrrelser hos voksne Citat: Autisme kommer fra det græske ord autos, som betyder selv og betegner dels et symptom ved skizofreni ( dvs. et indadvendt og selvcentreret tanke og følelsesliv ),dels et syndrom. Det autistiske syndrom. I dag taler man om autismespektrumsforstyrrelser og mener så et spektrum af afvigelser med en fælles kerneproblematik. I det internationale diagnosesystem ICD-10 er autisme blevet defineret som en af flere gennemgribende udviklingsforstyrrelser med afvigelser inden for tre områder: Afvigelse i den sociale udvikling Afvigelse i kommunikationsevne Indskrænkede og stereotype adfærdsmønstre. I dag er der bred enighed om at autisme er biologisk betinget, og ikke som man troede før at det var forårsaget af miljømæssige faktorer. 1 Mennesker med autisme har problemer med at aflæse følelser, intentioner og tanker, fordi de er så selvcentrerede, det var noget af det første jeg lagde mærke til i min praktik, de skal nok få dækket deres behov, men det med at vente på hinanden, hjælpe hinanden, det har de svært ved

5 Man kan sige at de i vid udstrækning er det man kalder for sinds - blinde, det vil sige socialt blinde. Metode: Jeg vil i min praktik massere A, fordi jeg finder det interessant, at han er så ambivalent med hensyn til berøring, egentlig kan han godt lide at blive nusset og masseret, men hans tanker gør at han går rundt og spørger om vi har rørt ham, og at han siger, at han ikke kan lide det. Jeg vil skrive en social story, som beskriver det jeg gør under massagen og følelserne omkring det, for at se om det vil have en indvirkning på den frygt/angst han måtte have. 2 Jeg startede med at læse Lorna Wings Det autistiske spektrum og Theo Peeters Autisme, så jeg havde en viden om autisme generelt og de følelser og komplikationer der kan følge med. Jeg vil læse Helbredende massage for at få et par teknikker til at gå i gang med massagen. Desuden vil jeg læse dele af bogen Berøring og dens betydning, massage som pædagogisk redskab samt et par artikler om massage og autisme. 3 Jeg vil planlægge forløbet grundigt, ved hjælp af fastlagte datoer, hvor jeg vil gå ind og massere A, så det personale jeg er på vagt med er forberedt. Jeg lægger historien om A`s massage forløb (social story) i mappe som står på hans værelse, og bede det personale, der har morgen vagt samme dag som jeg vil massere, om at læse den for A, og så vil jeg selv inden massagen starter, læse den for A. Social story vil blive taget af programmet, i så fald jeg vurderer, at dette ikke er nødvendigt. Massagen vil forløbe som beskrevet i Æstetisk projekt beskrivelse, massage med duft. 4 Dog vil jeg nøjes med duft lys frem for røgelses pinde i det jeg skal passe på ikke at lave for mange sanse oplevelser, så derfor er lysene gode, da de ikke er så kraftige rent duftmæssigt. Jeg vil i opgaven komme ind på emner relateret til mit projekt. 2 Se bilag link artikler om massage og autisme 4 Se bilag 2. 5

6 Lidt om social story: Social story er udviklet af Carol Gray, og blev oprindeligt udviklet for børn med autisme, men har også vist sig at kunne bruges til andre grupper med andre specielle behov. Social story er en metode til at fremme social forståelse/ færdigheder hos børn/ voksne med autisme. Det er med til at introducere nye ting og hvad der kunne ske i forskellige situationer, altså forberede den voksne og eller barnet på den nye situationer, som jeg via min historie vil forberede A på, at jeg nu vil give ham lidt massage og at det er dejligt. Man kan sige at social story er små kortfattede historier, der beskriver sociale situationer, så voksne / børn får redskaber til at forstå konkrete sociale situationer, samt finde en mere acceptabel social adfærd. F.eks. at overholde gængse sociale regler og normer, ikke afbryde når andre taler, ikke tage andres ting og vente på tur. Hvorfor massage: Mange mennesker som har fysisk og psykisk ubalance i kroppen, kan have følelsesmæssige og mentale blokeringer, som kan hindre dem i at åbne sig, modtage indtryk og handle selvstændigt, de vil kunne nyde godt af massage. Efter min mening har A fysisk og psykisk ubalance i kroppen, idet han har svært ved at hans hoved er fyldt med tanker, som han gerne vil have, vi skal rette os efter, og som han tror, vi kan se. I hans tanker berør vi ham tit, og generer ham, så han har svært ved at slappe af. Det kan efter min mening skabe disse følelsesmæssige blokeringer idet han nyder massagen, og det at man vil holde ham i hænderne, men samtidig med at jeg måske holder ham i hånden eller masserer ham, spørger han pludselig om jeg har rørt ham. Det vil sige, at han måske ikke er så god til at observere, at jeg faktisk berører ham idet øjeblik. Hvis man går ind bevidst og arbejder med massagen i strukturerede faste rammer, vil det kunne fungere som en åbning i forhold til sig selv og til andre/ omverdenen, fordi den på en gang kan virke afspændende og styrkende. Det kan jeg mærke i forhold til A der nu helt klart fortæller mig, hvor det er dejligt at få massage, f.eks. i nakken. Det at skabe de strukturerede rammer er godt. Jeg satte rammerne i den forstand, at det er det samme rum, på faste dage, samme måde jeg masserer på, altså starter fra benene af og bevæger mig så opad, og afslutter med nakken samt hovedbund. 6

7 Den kan virke afspændende i den forstand at den kan give hvile for krop og sind og skabe en positiv oplevelse sammen med andre. Det kan jeg tydeligt mærke i det, at jeg har skabt de strukturerede rammer omkring massagen, og så ret hurtigt i min praktik, hvilket har gjort, at jeg hurtigt kom tættere på A. Jeg kan mærke at A og jeg har fået opbygget noget sammen, når han ser mig, vil han gerne have massage, og have mig med ind på værelset, og han stritter ikke imod, når jeg siger, det er massagedag. Her skal man dog være opmærksom på at han ikke bliver afhængig af en. Teorien siger, at under et massageforløb er der fra giveren pædagogisk involvering og ansvar, mens der mellem giver og modtager er engagement og en vis fysisk og psykisk nærhed. Det er på sin vis godt nok, men i særlige tilfælde opleves massagen og den omsorg der bliver givet under forløbet, så værdiladet og individrelateret af modtageren, at denne laver en psykisk tilknytning til giveren og giver udtryk for at være i afhængighed af massagen/ berøringskontakten. Det tror jeg i mit tilfælde på et tidspunkt var ved at ske. Når jeg mødte på arbejde, ville A kun være sammen med mig, og blev sur hvis jeg snakkede med andre, han fortalte direkte at han ville eje mig eller bestemme over mig. Jeg gjorde det, at jeg satte klare grænser for A, idet jeg kun engang imellem gik med ham på værelset, og når jeg ikke var sammen med ham, fik han ikke min én til én kontakt, idet jeg var nødt til at bryde det mønster, vi var på vej ind i. Sker det, at modtageren bliver afhængig af en, på en ikke så heldig måde, gør man det at man respekterer tilliden, åbenheden og tilknytningen ved gradvist at optrappe rammesætningen omkring massagen og nedtoner sin egen respons på det følelsesmæssigt betonede udtryk. Mit råd er, sæt klare rammer. Massage er også styrkende fordi den bl.a. fremmer stofskiftet ved at kredsløbet får hjælp til at udskille de affaldsstoffer der er aflejret i muskler og led. Dette er med til at skabe kroppens balance som helhed. I massagen er huden det første vi rører ved, og da huden er kroppens største organ og tæt knyttet til følesansen, er det vigtigt at vi går ind og arbejder med at stimulere huden for at kunne udvikle denne sans. 7

8 Mennesker som er taktilsky er berørings angst men de har lige som andre mennesker brug for berøring, nærhed og sansestimulation for at kunne trives og udvikles, selvom de måske vægrer sig mod selve følesanseindtrykkene og måske giver kropsligt og verbalt udtryk for, at de helst vil undvære. Vægrer de sig mod berøring og massage generelt, kunne vi måske, for at komme tættere på beboeren og få lov at massere, forsøge når vi havde været ude og gå, at sige til beboeren, at benene sikkert var ømme og at det hjalp at få trykket de ømme ben, eller hvis vi går ind og vækker dem om morgenen, spørge om de ikke kunne trænge til at blive trykket lidt i benene, så er det nemmere at Komme ud af sengen og i bad. Selvfølgelig skal man være opmærksom på, at det ikke er sådan, at de så ikke kan komme ud af sengen uden massage, altså at de ikke skaber nogen ritualer omkring det. Som A, der hver dag spørger om vi har rørt ham, siger at vi ikke må røre ved ham, det fylder meget i hans hverdag, for når jeg så masserer ham fortæller han hvor dejligt det er, jeg har selv brugt de eksempler jeg kom med for at komme ind på livet af A. Teorien siger at selve målet med berøring/massage over for taktilsky personer er at de bliver bedre til at tolerere og vænne sig til massage/berøring og nærhed, og måske på længere sigt opnå et mere afslappet og afbalanceret forhold til det, det mener bogen Berøring og dens betydning i hvert fald, og jeg er enig i, at for beboerne der har svært ved berøring ville det være skønt, hvis de kunne få lov at slappe helt af, uden at skulle være bange for berøring, men om det virker, har jeg svært ved at svare på, da det tager tid at blive så fortrolig, og tid til at lære noget nyt. Nu har jeg skrevet en del om at røre og føle, og der er forskel på begreberne, jeg vil prøve at skille dem lidt ad. At røre: Fysisk kan man røre ved nogen eller komme i berøring med noget. Psykisk kan man røres over noget og dermed berøres. Dvs. ud fra det at røre, kan man røres over noget og dele det med andre ved berøring. Som med A. Jeg rører ved A, idet jeg masserer ham, og han kommer måske i berøring med noget, hans følelser og eller tanker. Dvs. i mit tilfælde er det fysisk jeg berører A. 8

9 At føle: Fysisk kan man mærke på noget og føle hvordan det er, og hvad det er. Psykisk kan man føle en følelse af samhørighed. Dvs. ud fra det at føle kan man fysisk føle sig godt tilpas ved emotionelt og intellektuelt at have føling med noget. Som hos A, der mærke at jeg masserer ham og føle hvordan det er, hvad det er, at jeg f.eks. bruger mine hænder, og i det psykiske kan man have samhørighed. Det mener jeg, at A og jeg har i den grad at vi har været sammen om massagen og har haft mange samtaler under forløbet. Hvad gør man som professionel /giver: Vi skal som givere være opmærksomme på vores egne grænser. Bare det at have fysisk kontakt med beboerne, kan for nogen være grænseoverskridende og en overvindelse i sig selv. Hvis en beboer fx bliver seksuelt opstemt, hvor går ens grænse så? Det er tanker man skal have gjort sig, min personlige grænse er bred, men begynder de at røre ved sig selv og/eller mig, ville jeg afslutte massage forløbet og gå. Den personlige indre forberedelse er en metode til at blive bevidst om egen fysiske og eller psykiske tilstand og finde ind til en indre ro og balance, hvilket er en vigtig/ nødvendig ting inden man skal give massage. Særligt hos vores beboere er det vigtigt at man er rolig og lader det gå i deres tempo, det er ikke hver gang tålmodigheden og overskuddet er lige stort. Formålet med at forberede sig på den måde, er at opnå en afbalanceret følelse af at være til stede i egen krop og fokusere på empati, intuition og vågen opmærksomhed på modtagerens nonverbale såvel som verbale kommunikation. Jeg gjorde det, at jeg tog ud til en veninde og talte følelser omkring de ting jeg skulle gøre. Jeg øvede mig på hende, for at se hvor lang tid det tog og hørte hende omkring hvordan hun følte det var. Så satte jeg mig dagen før, lyttede til musikken og tænkte det hele igennem omkring massagen, og min egen rolle i det samt min grænse. Vi skal være opmærksomme på at massagen for beboerne kan skabe en masse følelser og tanker omkring ting og erindringer og nogen vil måske kunne reagere udadrettet hvis de bliver angst. Sker dette er det vigtigt at afrunde massagen og være tilstede i rummet og hjælpe beboeren. 9

10 Det er også vigtigt, at vi er opmærksomme på at gå ind og afrunde massagen, inden den går hen og bliver ubehagelig, man skal tænke på at de går fra ingen stimuli til meget stimuli. Da jeg forberedte mig på forløbet, satte jeg 45 min af til det, da jeg havde planer om massage af hele kroppen, dernæst fik A lov at ligge 45 min og slappe af, mens han kunne lytte til den stille musik, jeg havde medbragt. Angående opmærksomheden på afslutningen har det i mit tilfælde passet godt med de 45 min. Selvom A i de fleste tilfælde ønsker mere massage, holder jeg fast i den fastsatte tid.. Mange ville sikkert tænke; hvorfor ikke bare give ham det, når han vil have det, men grunden til det er, at vi skal tænke på, at de tit har svært ved udtrykke deres følelser, og fortsætter vi og de føler det ubehageligt, så kan det udvikle sig til en konflikt, fordi de kan have svært ved at takle deres egne følelser. En anden vigtig ting er hvis modtageren afviser massagen, så skal vi som udgangspunkt respektere dette, men har vi en anelse om eller forventning til, at modtageren vil nyde godt af det, skal vi med indføling og taktfuldhed forsøge at skabe en åbning for berøring og massage, og herigennem give modtageren mulighed for at blive motiveret. Jeg gjorde det i starten, at når vi havde gået tur, og han sagde, han syntes, det var hårdt at gå, spurgte jeg om han så ikke kunne trænge til lidt massage i de ømme ben, og om morgenen når jeg vækkede ham, spurgte jeg om han ikke kunne trænge til lidt massage, det fungerede fint. Tryghed er en vigtig ting når man skal forsøge at motivere og massere, og for at opnå den, kan man gøre det sådan, at giveren er den samme over længere tid og at situationen er genkendelig. Giveren skal give sig tid, og skal afvente respons på om det giveren gør, er i orden. Gode råd til giveren inden massage start, som giveren skal være opmærksom på. Har ens modtager af massagen ritualer, skal giveren være opmærksom på følgende ting. I mit tilfælde har A haft godt af, faste strukturerede rammer og han har da helt sikkert haft nogen ritualer omkring det, idet han har en helt klar rækkefølge til tingene og til hvad vi gør, selvfølgelig skal giveren være opmærksom på, at det ikke bliver et så fastlagt ritual, at massagen ikke i de tilfælde det er nødvendigt kan aflyses. Det er vigtigt at være opmærksom på de stimuli, som modtageren ikke kan lide og derved undgå dem, fordi det kan overbelaste og forårsage at modtageren lukker af, og bliver oprevet eller aggressiv. 10

11 I mit tilfælde er der ikke nogen ting, A ikke kan lide eller har givet udtryk for. Selvfølgelig er der dage hvor jeg kan mærke at det psykiske overskud ikke har været til det, hvor jeg har taget dele af massagen fra og klaret det på den måde. Er der tryghedspunkter hvor modtageren godt kan lide at blive berørt, kan man søge dem hvis de bliver usikre eller urolige. Som A der godt kan lide at blive masseret i benene, så det er det jeg ville gøre, hvis jeg kan mærke uro hos A. Varighed er endvidere en vigtig faktor. Det er rigtig godt, hvis beboeren har svært ved berøring, at de ved hvornår det er slut, f.eks. i form af et minutur, synge en sang så lang tid massagen varer, i mit tilfælde slutter jeg et bestemt sted på cd en efter 45 min, så er der nemlig 45 minutter tilbage som A kan ligge og slappe af til. Giveren kan også få modstridende reaktioner i det dem giveren masserer ikke er ens, det er ikke de samme ting de kan lide, og de samme ting der gør dem trygge. F.eks. kan nogen lide at blive pakket ind i et tæppe, fordi det giver en følelse af tryghed og afgrænsethed, mens det for andre ville kunne give en angst, ubehag, fastlåshed osv. I mit tilfælde vælger A tit, når han skal slappe af, at sidde under sit tæppe, som giver ham tryghed. Nogen søger måske en fysisk konflikt med henblik på at blive fastlåst, når de nu har brug for at få hjælp til at finde ind til indre ro og samlethed i deres krop, andre vil føle det at være fastlåst som grænseoverskridende og opleves som et overgreb. Sådan tror jeg at A har det, han kan ikke lide at blive fastlåst, men søger grænserne for verbalt at få os til at sætte dem, når han har det svært. Det vigtigste omkring massagen er gå langsomt frem, og vær lydhør! 11

12 Projektbeskrivelse: Jeg har arbejdet ud fra mit Æstetisk projekt beskrivelse, massage med duft. 5 Første dag fik jeg personalet til at læse den Social story, jeg havde skrevet til A for ham. Da jeg mødte ind til min aftenvagt, var jeg selvfølgelig lidt spændt på om det kunne lade sig gøre. Jeg havde arbejdet en del med de følelser og grænser jeg havde, angående berøring af et andet menneske. Jeg spurgte A om vi skulle gå ind på hans værelse, herinde satte vi os i stolene, hvor jeg så læste social story for A, men A havde svært ved at lytte og havde travlt med at spørge mig om mange andre ting, jeg bad ham lytte og vente med at snakke, til jeg var færdig med at læse historien. Så bad jeg A om at lægge sig over på sengen, og imens tændte jeg duftlys og den musik jeg havde valgt at sætte på. Så satte jeg mig over på sengen og bad A lægge sig på maven, så fortalte jeg ham, at nu ville jeg starte med at massere ham. I starten lå han meget på albuerne, snakkede meget og spændte i kroppen, men de næste par gange blev det bedre. Anden gang besluttede jeg mig for ikke at læse historien, hverken morgen eller aften, da jeg følte at min stemme var nok til at motivere, samt gøre A tryg. Allerede anden gang var massagen nemmere for A, jeg tror han kunne genkende tingene, og han byggede mere på, idet han bad mig nusse nakken til sidst. Han fortalte mig, at musikken var dejlig, og at han nød massagen, han lukkede sin øjne og snakkede kun meget lidt. Jeg kunne mærke at hans indstilling over for massagen gjorde mig mere tryg, fordi jeg vidste, at han nød det. De næste par gange forløb som anden gang, jeg skulle bare nævne massagen, så lå han der. Jeg fornemmede, at hans kropsholdning slappede mere af, i det han nu lå på maven og ikke på albuerne. Jo længere vi kom ind i forløbet, jo længere kunne jeg gå, jeg masserede arme, hovedbund og fik lov til at klappe hans krop af, ting jeg ikke troede var muligt. Grunden til jeg ikke troede det var 5 Se bilag 2. 12

13 muligt er, at det var hurtige bevægelser, og jeg tit oplever at laver man hurtige bevægelser foran A, viger han tilbage, men det havde en anden virkning idet han fortalte, at han nød det. Det at styrke én til én kontakten på en sund måde, dvs. uden fuld afhængighed er det rigtig godt, især i mit tilfælde hvor A er en person, hvor han hvis han kunne få lov til det, bare ville sidde på værelset hele tiden, og frasige sig kontakt, hvilket i As tilfælde ikke er så godt, idet han tit får meget mørke tanker, når han sidder alene. Han bliver alt for indadvendt, og lever i sin egen verden, hvilket jeg mener kan være ok af og til, idet han er autist og naturligvis har brug for en pause fra vores verden. Ind i mellem holder A meget af at ligge på siden og få massage, hvilket jeg har fundet i orden mens jeg masserer benene ligger han på siden, og når jeg så når til ryggen, lægger han sig på maven, og når vi så går over til nus, ligger han på siden igen, hvilket jeg tror gør, ham mere tryg, han siger i hvert fald det er det rareste. Er kommunikation vigtigt i forhold til massage? Er det vigtigt at kunne kommunikere for at kunne give et andet menneske massage, det var noget jeg spurgte mig selv og andre om. Flere af dem jeg spurgte, svarede at de ikke mente det var vigtigt, indtil vi havde snakket om hvor meget kropssproget betød, at kroppen lynhurtigt ville afsløre, om det var noget vi havde lyst til at give eller om det var tvang. Vi snakkede også om vigtigheden i at kunne aflæse deres kropssprog, at vi ikke fik overtrådt nogen grænser i massagen. Men hvad er kommunikation så? Kommunikation er en interaktion; det vil sige samspil mellem to eller flere parter. Interaktionen består i, at man udveksler kropslige, nonverbale og verbale signaler. Signalerne kan indeholde en masse ting, man skal være opmærksom på for at kunne nå ind til hinandens budskaber. Det vil sige, at gensidig forståelse, for at kunne etablere relationer som er vigtigt i pædagogisk arbejde. Det vil sige kommunikation er et samspil, som begge parter er motiveret for at indgå i. F.eks. har jeg i mit arbejde brugt en del kommunikation. Den verbale idet, at jeg har snakket med A om de forskellige ting, der skulle foregå under massagen osv. Det kropslige idet jeg havde en 13

14 afslappet krop, som gerne skulle vise, at jeg gerne ville massere A. At der var tillid og tryghed og omsorg at hente her. Det går jeg ud fra, at A har kunnet mærke, da han i hvert fald slappede af og fortalte, at han nød massagen. Man kan sige at kropssproget er det vigtigste da det udgør 85 % af den samlede kommunikation, f.eks. tøjet, gang, holdning, øjne, status osv. Mens det verbale udgør de sidste 15 % som er stemmeleje, tonefald osv.. Og i lige præcis det arbejde vi har her, med mennesker med autisme som har svært ved sproget er kropssproget særlig vigtigt. Selve arbejdet med pædagogisk massage handler om samspil i det man mellem giver og modtager opbygger tillid og fortrolighed gennem den naturlige involvering. Når tilliden bliver gensidig opstår åbenheden for dannelsen af sociale relationer, da et massage forløb inddrager både modtager og giver til samspillet. Verbale og nonverbale meddelelser går begge veje, f.eks. fra giveren i form af initiativ, involvering, opmærksomhed og nærvær og fra modtageren i form af fordybelse og respons, det vil sige, at her er motivationen vigtig. Det jeg har kunnet mærke i mit projekt er at motivationen har været der for både mit og A s vedkommende. Massagen har været lige berigende for os begge. I mit tilfælde har kommunikationen været vigtig, fordi det i forhold til A, er vigtigt hvordan man siger tingene angående magt, tvang osv. I hans tilfælde får han paraderne op. Det skal lige siges, at jeg ikke har tvunget A til at modtage massage, men har guidet ham med mit ordvalg de dage, hvor hans lyst ikke har været størst, til selv at bede om det, da jeg har fortalt ham, hvad massage er godt for, fordi jeg ved han har godt af det, og så har han gerne villet trykkes i benene. Kropssprogets forskellige signaler. Kroppen udsender hele tiden bevidste og især ubevidste signaler, som vi skal være opmærksomme på under massagen f.eks. Forandring i vejrtrækning, hurtigere eller langsommere åndedræt Stemmelyde eller ændring i stemmelejet, snakker de hurtigere eller mere anspændt og højt. Er musklerne anspændt, går de fra afslappet til spændt, eller omvendt. Uro, bliver de rastløse og skifter stilling hele tiden Øjenbevægelser, sitrende eller vigende blikke Små ændringer i mimik, små trækninger i ansigtet 14

15 Kroppens signaler tolkes grundlæggende ud fra, om massagen opleves som godt eller skidt. I mit tilfælde kan jeg tydeligt høre, om jeg ville kunne nå nogen steder i forhold til massagen med A, idet han snakker højere og højere og bliver mere anspændt, hvis kroppen og humøret ikke er til det den dag. Er det vigtigt at modtageren er helt stille under massage forløbet? I forbindelse med pædagogisk massage kan en kort samtale inden, under eller efter massagen være god for både proces og udbytte, den kan måske handle om praktiske ting under massagen, om dagen, om følelser der fylder meget i hovedet. Her kan man som giver gøre det at man benytter en empatisk samtale metode. Lytte med åbent sind Lytte uden at forgribe eller dømme Lytte og fornemme hvad det sagte, udtrykte egentlig fortæller Støtte op om det udtrykte med ord og handlinger indenfor situationens rammer Tilføje de oplysninger og svar, som fremmer modtagerens tryghed, trivsel og samlede udvikling Som med A der nogen dage har ekstremt meget behov for at få svar på en masse tanker. Jeg snakker med ham og svarer ham på de ting jeg kan, men i den forstand, at jeg efter at have fået kendskab til A, stopper ham i at snakke om ting, som ikke er godt for ham. Men generelt bruger jeg ikke mange ord under forløbet, mere nik og ryste på hovedet osv.. 15

16 Mit ønske om videre forløb: Jeg ser en vis fordel i, at hvis personalet bevidst går ind og arbejder med massage i forbindelse med taktilskyhed hos mennesker med autisme, vil personalet måske kunne åbne en følelse omkring berøring, at det er dejligt at få massage og måske vil man kunne forebygge en vis udadrettet adfærd i det de nu vil kunne få løst de spændinger de måtte have, på en hensigtsmæssig måde. Jeg håber, at massage vil blive til en del af omsorgsarbejdet de steder hvor det ikke allerede er i gang, jeg ved at personalet i mit team er meget glade for ideen, og vil køre det videre med alle tre beboere i forskellige grader. Jeg har gjort det, at jeg har kopieret nogen sider til personalet, som de kan og udfylde inden massagestart og når den er slut. Det er et slags evalueringsskema, så de kan observere, om der er en forskel fra før massagestart til efter de har fået det. 6 Konklusion: Jeg synes, at jeg har nået de ting jeg havde sat mig for i mit projekt. Jeg kom som ny og fremmed, og efter at have opnået et vist kendskab til beboergruppen gik jeg i gang. Det har været en prøvelse både det at massere et menneske, Jeg ved har svært ved berøring og så selve kommunikationen omkring det. Men jeg har lært meget om mig selv og mine grænser samt relationer til andre mennesker, en oplevelse jeg ikke ville have været foruden. I starten af mit projekt lå A på sin seng og fik massage, et sted han følte stor tryghed til, men så besluttede personalet i teamet at købe en briks til beboerne, hvilket blev gjort lige til sidst i projektet, jeg tænkte meget på om jeg nu ville kunne få A til at ligge på den, men det gik fint og han slappede også meget af. Han spurgte mig et par gange om han lå bedre på den, hvor til jeg svarede ja, jeg gjorde bare det at jeg lagde hans pude op, så han havde lidt af sin tryghed med. Men konklusionen af dette projekt må være, at det er optimalt og godt at bruge tid på massage i det man får så meget igen i form af rolige mennesker, glade smil, at mærke et andet menneskes tryghed ved én. Det er en meget dejlig følelse at opleve. Så kom i gang alle mand hvis overskuddet er til det!! 6 Se bilag 3. 16

17 Litteraturliste: Martin Ives,, Hvad er Aspergers syndrom, og hvordan vil det påvirke mig? Forlag: Videnscenter for Autisme Lena Nylander Autismespektrumsforstyrrelser hos voksne, Forlag: Videnscenter for Autisme og Langagerskolen, Demetrious Haracopos m.fl. Livskvalitet og etik, en debatbog, Forlag: Center for Autisme, 1 udgave Lorna Wing, Det autistiske spektrum Forlag: Hans Reitzel Theo Peeters Autisme Forlag: Videncenter for autisme, 1.udgave Eirik Tollefsen m.fl. Berøring og dens betydning Forlag: Systime, 1 udgave 1 oplag Sara Thomas Helbredende massage Forlag: Politiken, udgave 2 oplæg. 17

18 Artikler: Links Massage skaber livsglæde, af Eirik Tollefsen, Socialpædagogen 3/92. Links Massage gi r dem jeg bevidsthed, af Eirik Tollefsen, Socialpædagogen 4/90. Links Socialpædagogisk massage- udfordringer og muligheder, af Eirik Tollefsen, Socialpædagogen 7/94. Materiale fra ACV: Autisme/ Normalitet fra introkurset

19 Bilag 1: SOCIAL STORY: Hej mit navn er A Jeg bor i Team 1 Det er jeg glad for Nogen gange synes jeg, jeg har det svært, Men så hjælper personalet mig Jeg kan godt lide at få massage Det er dejligt og jeg nyder det. Jeg ved det er godt for mig, og jeg forsøger at slappe helt af i kroppen. Personalet vil gerne massere mig. Jeg lægger mig på maven på min seng. Jeg hører noget dejligt stille musik, som personalet har med. Personalet massere mig på mine ben, jeg forsøger at ligge helt stille og nyde det. Personalet massere min ryg, det er rart, Personalet massere mine arme helt ud til fingrene. Nu er det snart slut for i dag. Personalet kører sin hånd på min ryg og ned på mine ben. Jeg har nydt det. Jeg får lov at ligge et kvarter mere og slappe af, mens jeg lytter til musikken. Historien læses den morgen, på den dag A skal masseres, af morgen personalet, og lige inden aktiviteten. (Se listen på opslagstavlen med tider på massage) På forhånd tak Malene. 19

20 Bilag 2: ÆSTETISK PROJEKT af Mål med forløbene: At lærer beboerne at kende på en sjov og god måde, at rykke grænser for mig selv, og samtidig også forsøge at rykke deres grænser i det mange mennesker med autisme, er taktil sky, vil massagen måske gøre dem mere trygge i det at blive rørt ved. At opbygge en gensidig tillid og respekt, ved at gøre rammerne trygge. Ved musikken vil det være at være sammen om noget fælles, nogen har intet sprog, nogen har, men en fælles måde at kommunikere på ville kunne være igennem musik, da musik bringer en masse følelser frem. Jeg skal i min anden løn i praktik på Autisme center vests. (ACV), hvor beboerne har autisme eller autistiske træk. Massage med duft: Grund ide: Jeg har tænkt mig at massere en af beboerne som bor i Team 1 på Acv, jeg vil forsøge at arbejde ud fra social story, og se om det vil hjælpe/ give beboeren en tryghed i gentagelsen af historien inden massagen. Metode: Ved at finde et godt rum, lægge madrasser, tæpper eller andet som beboeren ville kunne ligge på. Sætte stearin lys samt røgelses pinde rundt omkring i rummet, lys alene med duft vil være nok. Sætte noget behageligt, stille musik på, her kan bruges meditations musik, klassisk musik, noget der får pulsen helt ned. Så beder man brugeren om at ligge sig ned. Start med at massere fra fødderne af ved at benytte en bold eller avis eller lignende, masser så langsomt op ad kroppen, op til ryggen og ud på armene, ud på fingrene, kør nu bolden på ydersiden af hele kroppen start oppe ved hovedet hvor du sluttede, og slut der oppe igen efter afgrænsnings turen. Læg nu bolden fra sig, masser blidt hovedbunden med dine fingre, slut processen af, ved at klappe hele kroppen af, blidt. Træk nu fra skuldrene af og mod lænden alle spændinger ud. Små dele af processen ville kunne pilles ud afhængig af tålmodighed hos beboeren, samt beboerens lyst til at blive rørt ved. 20

21 Pædagogiske overvejelser: Massage eller det at blive rørt ved/ røre et andet menneske, er en måde at vise følelser og sympati på, let berøring og blide strøg, givet med ømhed/ forsigtighed, skaber forandringer fysisk og psykisk, det gør at kroppen bliver afspændt. Det at man bruger bolde eller aviser i starten, gør at beboere som er taktil sky, måske vil have det lidt nemmere ved at man massere dem med bolde og til sidst klapper kroppen af med vores hænder, hvor de måske har vænnet sig til det, de slapper måske mere af, og musikken gør dem måske også mere rolige. Min egen rolle: At gå langsomt frem, med ro og venlighed. At danne rammerne om noget trygt. Tipsperspektiv: Jeg vil lave det en gange afhængigt af brugernes humør og lyst til at blive rørt ved. Bliver det en succes vil jeg fortsætte med det, men målet er gange min pr gang. 21

22 Bilag 3: Modtagers navn Dato: Helhedsindtryk af modtager inden massagen: Massagens mål: Kort beskrivelse af massage forløbet Helhedsindtryk af modtager efter massage forløbet: Overvejelser til opfølgning teammøde : Giverens navn: 22