NORG ES BERGKERKSDRIFT

Transkript

1

2 a NoJ. 2. TABELLER VEDKOMMENDE NORG ES BERGKERKSDRIFT I AARENE UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET NDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. 874.

3

4 Bergværksstatistiken, der herved for förste Gang fremtræder som en Gren af Norges officielle Statistik, synes i vort Land at burde egnes en store Opmærksomhed, end der hidtil er bleven den til Del. Vistnok indtager Bergværksdriften endnu kun en lidet fremtrædende Plads blandt yore Næringsveie; men dens historiske Udvikling saavelsom vort Lands Naturforholde synes at pege hen paa, at den er modtagelig for en ikke ubetydelig Udvidelse. Allerede for mere end 300 Aar siden begyndte man med kunstmæssig Grube og Hyttedrift, idet Kristian den 3die indkaldte tyske Bergmæncl og i 39 lod udgaa den förste Berganordning efter tysk Monster. I Lobet af det 7de og 8de Aarhundrede tog Bergyzerksdriften et betydeligt Opsving. Kongsberg Sölvværk, grundlagt i Aaret 623, blev drevet i langt storre Maalestok end nu, skjønt med et meget vexlende Udbytte og ofte med Tab. Jernproduktionen naaede i 78 en Højde, som den i dette Aarhundrede alene i Aarene 8460 har oversteget, nemlig 64,000 Centner eller,000 Skpd. Rujern og Støbegods. Kobbertilvirkningen var i samme Aar henved 3,000 Centner (4,000 Skpd.) Gahrkobber, en Produktion, der alene i Femaaret blev overgaaet med ca. 00 Centner. I den förste Del af dette Aarhundrede gik Bergværksdriften mere og mere tilbage. Kongsberg Sølvværk nedlagdes 80, blev vistnok gjenoptaget i 86, men Driften var vedvarende uheldig, saa at Værket endog, efter i Aarene at have medfort et Tab af 9,228 Spd., ifølge Beslutninger af Storthingene i Aarene 827 og 830 blev provet bortsolgt ved offentlig Auktion, uden at det dog fandtes tilraadeligt at antage det ved sidste Auktion gjorte Bud af 7,000 Sølvspecier i). I Aarene blev imidlertid Værket drevet med et Overskud af tilsammen 64,227 Spd. og i Aaret 833 naaede Produktionen den störste HOide, den sandsynligvis nogensinde har havt, nemlig 43,843 Mark gediegent Solv og 3,076 Mark fint Solv i Sliger, tilsammen over 4,000 Mark fint Solv, naar det gediegne regnes at holde 87 pct., og hvorved erholdtes et Overskud af mere end 4000 Spd I Aarene udbragtes i Gjennemsnit noget over 26,000 Mark gediegent Sölv aarlig samt fra Pukværkerne i Sliger omtrent 3,900 Mark, med et aarligt Overskud af omtrent 2000 Spd. Siden 84 har Produktionen og Driftsoverskuddet stillet sig, som følger: Aar. Produktion af fint Solv. Mark. Driftsomkostninger.2) Spd. Overskud.3) Spd gjennemsnitlig ,007 03, do. 2,338 74,878 6,72 8 do. 24,37 79,02 46, do. 27,397 92, do. 3,864 9,662 30, do., ,67 Heraf i: 866 4,08 94,473 40, , ,864 I 868,82 04, , , , ) 7,86 9,743 42,80 i) Se Femaarsberetningen for 83640, Pag ) Med Fradrag af hvad der er anvendt til Indløsning af solvholdige Godser. 3) For Aarene indtil 86 er Overskudet opgivet efter det i Solvværksdirektionens Driftsberetninger foretagne Opgjor, hvorved der ikke er, taget Hensyn til hvad der af de foregaaende Aars Beholdninger maatte være tilgodegjort (cfr. Sth. Forh. 868 S. No. 9, pag. 20). Fra 866 af er saadan Beregning ikke offentliggjort og har man for disse Aar opført Overskudet efter Statsbogholderiets Opgjor med Fradrag af Driftsfondets Renter samt af Forstvæsenets Overskud. For Aaret 86 viser der sig en betydelig Forskjel mellem førstnævnte Opg.* (med et Overskud af 27,29 Spd.) og Statsbogholderiets (63,26 Spd.), hvilket hidrører derfra, at der i nævnte Aar forsrneltedes en større Beholdning af Sliger fra 864 Aars Produktion. 4) Cfr. Driftsberetningen for 870, Sth. Prp. S. No., pag. 0,.

5 IV C. No. 2. I Aarene er der i det Hele udbragt 887,90 Mark fint Solv med et Nettoudbytte af,03,800 Spd Aar gjennemsnitlig Det samlede Antal Stigere, Opseere og Arbeidere udgjorde ved Udgangen af Mand, deriblandt 309 beskjæftigede ved Gruberne og 24 ved Smeltehytten. Det tilsvarende Antal var i Mand. Produktionen ved V in oren Solvværk, der begyndte sin Virksomhed i 87, udbragtes i 866 til 6,86 Spd., i 867 til 4,802 Spd., i 868 til 7,86 Spd., i 869 til 4,997 Spd., men i 870 til kun,407 Spd., tilsammen i Femaaret 4,249 Spd., eller gjennemsnitlig 9,00 Spd. mod 3,389 Spd. gjennemsnitlig i Aarene 866 og 2,33 Spd. i Gjennemsnit for Aarene Uagtet Udbyttet i et Par af Periodens Aar var forholdsvis betydeligt, er Værket dog i det hele ogsaa i heromhandlede Femaar bleven drevet med et ikke ringe Tab. Arbeidsstyrken var i Mand. Driften paa det i 864 nedlagte Anna S ofie S 0 vværk i Flesberg er i Femaaret ikke bleven gjenoptaget. Kobberproduktionen udgjorde: Heraf i: do. do. do. do. do. do. do. do. do. Gahrkobber. Centner. Heraf udfort. Centner. Udfort Kobber. malm. Centner. 3,000?? 9,900?? 7,700.?? 6,800?? 7,600 6,400 )? 3,00 9,330 2)9,200 2, ,900 9,00 2,23 0,88 6,00,23 3 3,0 8 8,993, , , ,86 6, , , , ,97 6,20 228, ,48 97,300 ) I udgjorde Produktionen ved Altens Kobberværk gjennemsnitlig 6,000 Centner Malm aarlig, alt til Udforsel; i 83 udførtes 24,600 Centner Kobbermalm, cfr. Anm. 2. 2) Denne Udforsel af Kobbermalm skrev sig udelukkende fra Altens Kobberværk og udgjorde i 836 og 837 gjennemsnitlig 3,00 Centner, men aftog i de folgende Aar stærkt paa Grund af Virksomheden ved den i 839 opførte Smeltehytte. Af denne Oversigt vil erfares, at Produktionen af Gahrkobber voxte betydeligt i Aarene , men at den i de paafolgende Aar dels har været i Tilbagegang, dels i Stilstand. Paa den anden Side er Produktion af Malm til Udførsel i de senere Aar stærkt tiltaget, saa at den samlede Produktionsmængde af Kobber (i forædlet eller uforædlet Form) nu er stare end nogensinde. Noiagtigt at bestemme denne Mængde lader sig vanskeligt gjøre, da der ved endel Gruber produceres Svovlkis blandet med Kobbermalm og man ikke ganske tör stole paa UdfOrselslisternes Opgaver over saadanne Malmes Beskaffenhed, ligesom der ogsaa savnes Oplysning om Gehalten af Kobber ved de exporterede Malme. Ifølge de i Tabel No. 3 meddelte Opgaver skulde Kobberindholdet af den ved samtlige Gruber udvundne Malm kunne beregnes, som følger:., i Femaaret Kobbergruber i östre og vestre sondenfjeldske Distrikt Do. i det nordenfjeldske Distrikt Viksnæs Svovlkisog Kobbergrube Tilsammen 2. Særskilt i 870. Kobbergruber i ostre og vestre sondenfjeldske Distrikt Do. i det nordenfjeldske Distrikt Viksnæs Svovlkis og Kobbergrube Tilsammen Produktion af Malm. Centner. 6, ,00 34, ,900 3, , , ,400 Antagen Gehalt. pot. Kobberindhold. Centner. 9,0,00 4,4 2,700 ')4,2 3,200 4,4 27,400 9,0 2,900 4,4 3,400 4, 8,600 4,4 34,900 I 870 var altsaa Forholdet dette, at ikke engang Trediedelen af det udbragte Kobber forsmeltedes i Norge, medens de to Trediedele fortes over til England, for der at forsmeltes. Den samlede Udvinding af Kobber iberegnet Ertsernes Kobberindhold havde i 870 naaet den betydelige Høide af henved 3,000 Centner, men adskilligt mere end Halvdelen af denne Produktion foregik for Udlmndingers Regning. ) Malmen er opgivet at holde 42 pet. Svovlkis og 4,2 pet. Kobber.

6 C. No. 2. V Indfor selen af Kobberplader er voxet meget betydeligt og er nu næsten ligesaa stor som Udførselen af Gahrkobber. Den udgjorde nemlig i Centner aarlig, i Ctr., i 866 3,8 Ctr. og i ,64 Ctr. Lægges hertil Indførselen af Kobber og Messingarbeide samt Arbeide af andre kobberblandede Metaller (i 866 til 870,00 Ctr. aarlig), vil det sees, at der i vort Land forbruges vel saameget Kobber, som der produceres, naar man bortser fra det Kobber, der udføres i usmeltet Tilstand. Priserne paa Gahrkobber have i Femaaret stillet sig meget ugunstigt, idet nemlig Røros Kobber i Throndhjem efterhaanden er gaaet ned fra 80 Spd. pr. Skg i 8 til 67 Spd. i 860, 8 Spd. i 86 og 47 Spd. i 870. I hvert af Aarene betaltes henholdsvis 60, 4, 2 /, 2 og 47 Spd. pr. Skg eller henholdsvis 8,8 Spd., 7,0 Spd., 6,3 Spd., 6,2 Spd. og 4,7 Spd. pr. Ctrs I Hamburg var Gjennemsnitsprisen 8 34,8 preussiske Thlr., i ,74 Thlr., i 866 3,09 Thlr. og i ,7 Thlr. pr. Ctr. Ved Grubedrift og Hyttedrift paa Kobber sysselsattes Femaaret gjennemsnitlig,0 Mand, deraf ved Hyttedriften 20. I 870 sysselsattes,04 og i Mand., Jernpro duktione ni) udgjorde:, Aar: Tilsammen Rujern og Sterbegods.) Centner. Rujern. Centner. Stebegods. Centner. af Rujern udbragt Stangjern. Centner ,300 28,000 36,300 9, ,600 8,400 29,200 87, gjennems. 69,000 43,700 2,300 3, do. 06,400 8,600 24,800 6, do. 26,000 94,400 3,600 7, do. 26,000 96,900 29,00 76, do. 2,00 7,000 3,00 8, do. 204,600 6,300 48,300 79, do. 94,900 39,900,000 90,800 8 do. 97,200 48,800 48,400 97, do. 86,00 38,000 48,00 88, do. 6,00 24,900 34, ' do. 23,300 9,400 27,900 42,800 Heraf i: 866 4,200 7,200 28,000 77, ,00 33,200 29,900 69, ,600 8,00 28,00 3, ,000 7,600 26,400 8,600 I , ,00 6,900 ) For 840 og folgende Aar er Jernproduktionen noget mindre end Summen af det udbragte Rujern og Støbegods, idet endel af sidstnævnte er bleven fremstillet ved Omsmeltning i Kupelovn, saaledes i gjennemsnitlig 8,600 Centner (cfr. Tabel No. og No. 4 V), medens den derom for 866 og tidligere Aar meddelte Opgave er meget ufuldstændig. Aarene 822 og 844 udvise altsaa et stærkt Opsving i denne Virksomhed, Aarene derimod en ligesaa stærk Tilbagegang. Den samlede Jernproduktion nærmede sig i 870 betydeligt det lave Standpunkt, som den indtog i Aarene 837. Den havde i 844 naaet en Høide af omtrent 2000 Centner, var i 8 sunket til ca. 800 Ctr., i 866 til 4000 Ctr. og udgjorde i 870 ikke fuldt 800 Ctr. I uforcedlet Tilstand udförtes i Femaaret Ctr. Jernmalm i aarligt Gjennemsnit, væsentlig fra Soggendals Titanjerngruber, hvis Malm er opgivet at holde 38 pct. Jern. Efter dette Forhold skulde det udførte Kvantum Malm indeholde en samlet Jernmængde af 83,800 Centner, hvorved den samlede Jernproduktion i Femaaret bringes op til 88,00 Ctr. aarlig, hvilket altsaa selv efter denne Beregning er mindre end det i Aarene 844 udbragte Kvantum. I 870 produceredes 79,00 Ctr. Jern i smeltet Tilstand og 300 Ctr. Jern i usmeltede Ertser, tilsammen altsaa 209,00 Centner. Beregnes den samlede Jernproduktion efter de i Femaaret udbragte Mængder af Malm, kommer man til et lavere Resultat, hvilket antages hovedsagelig at skrive sig derfra, at en ikke ubetydelig Del af det i Femaaret forsmeltede Jern har hidrört fra Ertser af tidligere Aars Produktion paa samme Tid som Grubedriften i det hele er bleven indskrænket. Den udbragte Malm opgives nemlig til 404,900 Centner aarlig til en Gjennemsnitsgehalt af 40 pct., hvilket giver ca. 62,000 Centner Jern. Ifølge Tabel No. udgjorde den samlede Produktion af Raajern og Støbegods (bortseet fra det ved Omsmeltning frembragte) i Femaaret Centner aarlig. I samme Tidsrum indførtes af forædlet og uforoadlet Jern gjennemsnitlig 386,000 Centner, medens Udførselen udgjorde 2,000 Centner. Herved fremkommer et aarligt Forbrug af 439,000 Centner Jern uden at regne den ikke ubetydelige Mængde Jern, der indeholdes i de indkjøbte Dampskibe, Maskiner o.. Beregnet paa samme Maade som ovenfor udgjorde Jernforbruget i Aarene 866 noget over 4000 Centner aarligi) Overskudet af det indførte Jern udgjorde i 8 06,000 Centner aarlig, i ,000 Centner, i Centner og i ,000 Centner. Nærmere Oplysninger om Ind og Udførsel ville findes meddelte i Tabel No. 7. ) I Femaarsberetningen for 866 opgivet til 4200 Centner, idet den Del af Støbegodset, der er bleven fremstillet ved Omsmeltning i Kupelovn, rimeligvis er større end opgivet, og saaledes det dertil medgaaede Jern bleven regnet to Gange.

7 VI C. No. 2( Priserne har været i stadigt Nedadgaaende ligetil 870; ifølge den hamburgske Handelsstatistik udgjorde Gjennemsnitspriserne i preussiske Thaler pr. Centner: Aar. Heraf i: Aar. Raajern. Stangjern, engelsk. svensk.,3 3,3 4,29,27 3,30 4,88,6 3,3 4,7,4 3,02 3,84,8 3,36 4,03,6 3,0 4,4,2 2,83 3,72,0 2,87 3,7,6 2,99 3,74 Staal tilvirkningen ved Næs Jernværk er i Femaaret bleven udvidet; medens den i Aarene 8662 udgjorde,600 Centner aarlig og i ,640 Centner aarlig, var Gjennemsnitsproduktionen i 86670,066 Centner (i 870,289 Centner). Der udførtes i 866 gjennemsnitlig,767 Centner, og i ,83 Centner aarligt (i 870 4,666 Centner). Ved Jerngruber og Jernværker sysselsattes i Mand, deraf ved Grubedriften 94 Mand, ved Hyttedriften og de videre Forædlingsprocesser 460 Mand. I 86 var Arbeidsstyrken,700 Mand, deraf ved Hyttedriften m. m.,300 Mand. Den Tilbagegang, der har fundet Sted i vor Jerntilvirkning, er exempellos i vore Næringsveies Historie i senere Tid. I nogen Grad kan den dog siges at være opveiet ved Udviklingen af Virksomheden ved de mekaniske Værksteder og Støberier. Sv o v lk is pr o d uktion en har i den senere Tid vundet en stor Betydning, skjönt den i de allersidste Aar er gaaet noget tilbage. Størrelsen af den opgivne Produktion og Udförsel vil sees af nedenstaaende Tabel: Produktion. Centner. 866 gjennemsnitlig 278, do.,308,600 Deraf i: 86 4, , ,26,00 867,46, ,264,00 869,403,00 870,332,400 Udfersel. Centner. 69,300,7,900 4,600 22, ,200 77,600,427,400,364,900, 289, Priserne ere sunkne fra 30 Skilling pr. Centner i 866, til 22 Skilling pr. Centner i 870. Arbeidsstyrken, der i Löbet af Aarent 866 steg fra 60 til 43 Mand, naaede i 867 sit højeste Standpunkt (,003), men er siden sunket til 796 Mand. Gjennemsnitsantallet var i Femaaret og i næste Femaar 827, hvilket giver en Produktion af henholdsvis,400 og,80 Centner for hver Arbeider. Produktionen af Nikkelmalm er i Femaaret tiltaget og Arbeidsstyrken foröget fra 8 Mand i Gjennemsnit for 866 til 27 Mand i heromhandlede Femaar. Koboltproduktionen er derimod aftaget til en Ubetydelighed og Kr o m ertsudvindingen standset paa Grund af de lave Priser, idet dog Driften i Slutningen af Femaaret er bleven gjenoptagen. Idet jeg med Hensyn til de övrige Bergværksstatistiken vedkommende Oplysninger ser mig nödsaget til at henvise til Tabellernes eget Indhold, hvorved forövrigt bemærkes, at Opgaverne over Produktionen af andre Mineralier end Ertser har været for ufuldstændige til deraf at udarbeide noget helt, skal jeg til Slutning hidsætte en Beregning over Bergværksdriftens gjennemsnitlige Produktionsværdi i Femaaret 86670: Sølv Spd. 0 Kobber: a) Gahrkobber Spd. 7,00 b) Malm udført i raa Tilstand ,800 Svovlkis produceret 3,300 Nikkel: a) Nikkelsten (Skjærsten) 44,00 b) Malm udfört i raa Tilstand,00,600 ) Koboltmalm produceret 00 Jern: a) Støbegods (a 3 Spd. pr. Centner) 83,700 b) Staal 60,800 c) Stangjern (med Fradrag af 3,300 Spd. for det til Staalfabrikationen medgaaede) 9,800 d) Malm udført i raa Tilstand 26, ,300 Zink og Blymalm produceret 26,600 Summa Spd.,4,00 I denne Sum indgaar, foruden det Bergværksdriften direkte vedkommende Udbytte af Arbeide og Kapital, tillige Værdien af forskjellige ved Bergwerksdriften forbrugte Raastoffe og Industrifrembringelser, blandt hvilke navnlig det ved Forsmeltningen medgaaede Brændmaterial udgjør et forholdsvis betydeligt Belob. Indbefatter man under Bergværksdriften Udvindingen af ikke metalholdige Mineralier, saasom Bygningssten og andre ) Værdien heraf er siden 870 forøget særdeles betydeligt.

8 C. No. 2. VII nyttige Sten og Jordarter samt Is, vil ovenstaaende Sum erholde et ikke ubetydeligt Tillæg; alene af Is udførtes der i Femaaret for 98,000 Spd. aarlig, hvorhos der i Landet selv forbrugtes ikke ubetydelige Værdier deraf, navnlig til Ølbryggerierne. Produktionen af Granit, Skifer, Kværnesten, Kalk m. m. udgjor tilsammen et ganske anseeligt Belob, men til at angive sammes Værdi endog kun tilnærmelsesvis savner man Materialier. Som Bilag vedlægges Cand. min. A. Hellands Bemærkninfinger vedkommende de tabellariske Opgaver over Bergveerksdriften. Christiania den 7de August 874. A. N. Kimr, Chef for det statistiske Kontor. (Bilag.) Cand. min. A. Hellands Bemærkninger vedkommende de tabellariske Opgaver over Bergværksdriften i Femaaret Ved Udarbejdelsen af denne Bergværksstatistik er benyttet: a) Indberetningerne fra Bergmesterne i Distrikterne. b) Opgaver fra Formandskaberne i Herrederne. c) Indberetningerne fra Direktionen for Kongsberg Solvveerk. d) Opgaver til det statistiske Kontor, fremkomne ved direkte Henvendelse til vedkommende Bergværkseiere. De foreliggende Opgaver over Produktion af Malm var dels angivne i Maal og dels i Vægt. Hvor Produktionen var angivet i Maal, er denne omgjort til Vægt ved at sætte Tonde Jernmalm til en Vægt af,00 it og Tønde Nikkelmalm til en Vægt af,000 g. Saavidt muligt er Kvantiteten af Malm angivet i den Tilstand, hvori Malmen befinder sig ved Hytten eller Udskibningsstedet. Saaledes er her ved Kongsberg Sølvværk opgivet Kvantum af vundne Sliger, ikke af vunden Middelerts, Scheideerts og Malm. Ved Modums Koboltværk er ligeledes Kvantum udvundne Sliger angivet, ikke Kvantumet af den udbrudte Rigerts, Gulerts og ordinær Malm. Der er videre angivet den omtrentlige Gehalt af de producerede Malme ; disse Angivelser ere baserede dels paa direkte Opgivende i Indberetningerne, dels paa Sammenligning af det Kvantum Metal, der ved Hytterne er udbragt, med det Kvantum Malm, der er forsmeltet. For de enkelte Malmes Vedkommende er disse Gehalter bestemte paa folgende Maade : Gehalten af det gedigne Solv fra Kongsberg (87 pct.) er den Gehalt, som Solvet efter Smeltningerne gjennemsnitlig kan antages at holde. Gehalten af Lod Solv i Sligerne fra Kongsberg er gjennemsnitlig, idet det forsmeltede Kvantum sølvholdige Sliger er sammenlignet med det udbragte Kvantum Solv. Gehalten af Kobberertserne fandtes for de allerfleste Grubers Vedkommende opgivet allerede i Indberetningerne. Gehalten af Nikkelertserne er bestemt efter Smeltningerne og tildels efter direkte Opgaver. Gehalten af Jernmalmene for de enkelte Gruber fandtes for en Del angivet ; men for mange Grubers Vedkommende fore laa der ingen saadanne Opgaver. Det sees dog ved at sammenligne de forsmeltede Malme med det udbragte Rujern, at Gehalten af Jern for de fleste Grubers Vedkommende i det arendalske Grubefelt kan sættes til 40 pct., uden at nogen væsentlig Feil indlober. I Aaret 866 er der nemlig udbragt ved Bærum 34 pct., ved Hakedalen 38 pct., ved Fossum 37 pct., ved Fritzo 39 pct. af den forsmeltede Malm, saaat Gehalten maa, naar nogle pet. Smeltetab komme til, have beløbet sig til omkring 40 pct. Gehalten af Svovl i Svovlkis er sat gjennemsnitlig til 43 pct. Dette er Gehalten ved de storre Gruber, og Malmenes Beskaffenhed ved de forskjellige Gruber er ikke i væsentlig Grad forskjellig. Videre er i denne Statistik angivet Værdien af de udbrudte Malme og af de ved Smeltningerne udvundne Metaller. Samtlige disse Værdier er Værdierne af vedkommende Malme eller Metaller v ed Hy t ten for de Malmes Vedkommende, der forsmeltes her i Landet, eller i norsk Havn for de Malme, der udskibes. For de enkelte Ertser og Metaller er Værdien bestemt paa folgende Maade : Mark gedigent Solv (A 87 pct.) er sat til en Værdi af 8 Spd. Mark Sølvindhold i Sliger er sat til en Værdi af Spd. Sligerne fra Vinoren er angivet med den Værdi, som for samme er betalt ved Kongsberg Hytte. Kobberet har i de Aar, som nærværende Opgaver omfatte, fluktueret betydeligt i Værdi. Værdierne af samme ere fastsatte efter de Priser, som der i Throndhjem er betalt ved Auktionen over det Hjorts Stiftelse tilhørende Røroskobber, nemlig: Spd. pr. Skit 4 Spd. 2 Spd. 24 A' 2 Spd. 47 Spd.

9 VIII C. No. 2. Kobberertsernes Værdi er bestemt efter de samme Priser, idet Omkostningerne ved Forsmeltningen af Skg Malm er sat til 0 Skill. Værdien af Ertserne er da bestemt efter de for hvert Aar opgivne Gehalter og Priser. Nikkelmalmenes Værdi er bestemt saaledes, at i samtlige Aar Centner Malm med et Indhold af Nikkel paa pct. er sat til 60 Skill.; i den ved Hyttedriften udvundne Nikkelsten er g Nikkelmetal sat til en Værdi af 72 Skill. (den betydelige Stigning af Nikkelpriserne indtraf nemlig efter Aaret 870). Med Hensyn til Bestemmelsen af Jernmalmenes Værdi, saa er denne for alle de søndenfjeldske Grubers Vedkommende bestemt ved at sætte Centner Jernmalm til 2 Skill. Disse Jernmalmes Værdi afhænger ei alene af deres Gehalt, men ogsaa af deres Beskaffenhed forøvrigt, og lod sig for de enkelte Grubers Vedkommende ikke noiagtigere bestemme. Centner Titanjern er sat til 0 Skill. pr Centner. Skg Rujern er i Aaret 866 sat til 2 Spd. 96 Skill., i de andre Aar til 2 Spd. 48 Skill, Skg Stangjern er i Aaret 866 sat til 8 Spd. 24 Skill., i de andre Aar til 8 Spd. Centner Staestaal fra Næs Jernværk er sat til 2 Spd. Svovlkis har i norsk Havn havt en Værdi af 30 Skill. 866, 26 Skill. 867, 26 Skill. 868, 22 Skill. 869, og 22 Skill. 870, alt pr. Centner efter de Priser, hvormed Kis fra Ytterøen er betalt. Med Hensyn til det ved Gruberne opførte Manskab, da maa det bemærkes, at mange Gruber ikke har været det hele Aar i Drift, uden at der dog foreligger Opgaver over, hvor mange Maaneder af Aaret Driften har fundet Sted. Det er især for mange mindre Grubers Vedkommende at dette Forhold finder Sted. Hvor der fandtes Opgaver over, hvor mange Maaneder af Aaret Gruben har været i Drift, er Mandskabets Antal reduceret efter dette, saaledes at hvor til Exempel 20 Mand har været beskjeeftiget i 6 Maaneder ved en Grube, der er Mandskabet angivet til 0 Mand. Lignende Forhold gjeelder for mange Hyttearbeideres Vedkommende, at det hele angivne Antal Arbeidere ikke har været beskjæftiget ved Hyttedriften det hele Aar. Foruden de her omhandlede Gruber har der paa forskjellige Steder været en hel Hoben Skjærp og Gruber i Drift, der dog kun ere blevne svagt bearbeidede, og hvor nærmere Efterretninger savnes. Produktionen ved disse har ganske sikkert været ubetydelig. Opgaverne over de andre Produkter af Mineralriget, der i de nævnte fem Aar ere udvundne, have været for ufuldstændige til at bearbeides.

10 I Produkternes Art for det hele Rige samt for de enkelte Bergveerksdistrikter og Amter. C. No. 2. No. L Summarisk Oversigt over Bergværksdriften i Aarene , I. Riget. a) Grubeprodukter. grovt og gediegent **) *0,9 s Oh' Sølvholdige Sliger 6,2 Kobbererts 277,7 Svovlkis, tildels kobberholdig,26, Nikkelmalm 72,0 Koboltmalm,7 Jernmalm 49,6 Produktionsmazngde*) (udtrykt i Tusinder af (Jentner.) Produktionsværdi*) (udtrykt i Tusinder af Spd.) *2,2 4 3 *2,3, 29,9 *,8 4,9 34,2 * 9, 33, Anvendt Mandskab ,46,8,264,,403,,332,4,308,6 324,9 388, 343, 379,2 34,3 3,3 707, ,0 37,7 94,4 7,6 9 36,0 36, 68,8 47,3 37,9 4, , , 4,2 3,9 3, ,7 397,9 336,0 423, 404,9 49,7 37, 37, 29, 37, 38, Zink og Blymalm 8,, 72,6 49,6 9,2 26,3,8 32,7 22,3 26, Sum..,98,3 2,244,7 2,226,4 2,236, 2,8,7 709,8 770,9 799,3 82, 736,7 76,8 2,4 2,60 2,390 2,2 2, 23,9 *, } 27,3 6,2 30,8,3 36,3 39,2 44,4 49, ,8 3,4 37,8 36 2, i ,47 2,479 b) Hytteprodukter og andre Bergværkfrembringelser. *, 0, Fint Solv *,4' *7,8 *7,0 *,7 *6,3 43, 42,0 6, 7,0 44, Gahrkobber 0, 0,,0 8,9 72,7 63,7 78,3 6,9 7, ,6 Nikkelsten (Skærsten),3,2 2,7 2,2 2,0 3,0 3 39,2 6,0 6,7 44, Koboltspeise 0, 8,2 3, Jern a) Ruj ern og Støbegods 26,4 42,9 79,7 79, 04,7 96,7 99,4 66,4 6,7,3 74,9 6, b) Stangjern 78,2 69,4 3,4 8, ,4 73,2 78,6,2 42, c) Staal,0 4,8 4,9,2,3, 6 7,9 9,4 62,9 63, 60, Sum... )38,0 )4,2 )08,0 )93,2 )92,9 )7,3 )46,2 )44,7 '434,3 )48,4 )422,8 ) II. Bergværksdistrikterne. I. Det ostre sondenfjeldske Distrikt. a) Grubeprodukter. grovt og gediegent *0,9 *2,2 *2,3 *,8 * *. Sølv sølvholdige Sliger 6,2 27,3 36,3 44,4 4 40,8 37, ,4, 4,9 9, 6,2 Kobbererts Svovlkis Nikkelmalm Koboltmalm Jernmalm Zink og Blymalm,4 0,9,7 97,9 3,8, 27,7 3,4 94,2 0, 4,2 66,2 2,0 3,3 48,9 43, 4,0 62,3 33,7,4 2,4 2 9, ,6 7, 2,8 47,0 4,2 0,8 33,2 3,9, 24, 3,9 4,3 0,9 3, ,4 93., Sam 72, 98,6 2,9 86,0 7,0 7,3 84, ,3i 87,9 7,6 83, ( b) Hytteprodukter og andre Bergv ærksfrembringelser. Fint Sølv *, *,4 *7,8 *7.0 *,7 *6,3 43, 42,0 6, 7,0 44,9 0, Gahrkobber 3 Nikkelsten (Skjærsten)..,3,2,2,,9 I 30, ,8 34, Koboltspeise 0.2 0,, 3, Jern a)ruj ern og Støbegods 2,0 36, 3,0 24,6 28, 29, 8,7 2, 2,3 6,9 9,6 2 b) Stangjern ,8 42,0,9 6,8 0, 8,6 7,4 39,6 2,3 26,6 8,6 3 Sum )26,6 )37,7 )32,3 )26,4 )30, )3 )2 )97,8 )26, )220 )2 )209, Det vestre sønden fjeldske Distrikt. I a) Grubeprodukter. Solv grovt og gediegent sølvholdige Kodbererts Svovlkis Nikkelmalm Koboltmalm Jernmalm Zink og Bly malm,4 ;,9 23,4 286,3 2, 20,9,0 24,6 29,9 29, 47,8 447,8 43, 28,2 26,7 6,6 34,9 28, 7, 74, 34,0 309,0 372,3 336, ,7 33,3 8,, 72,6 49,6 9,2 Sum ,9 686,6 8 99,2 934,0 766,3 2,2 9,3 43,2 0, 29,8 26,3 29, 2,9 2,2 2,8 34,3,8 246,0 206,0 4, 29, 32,7 36,3 33,9 79, 3,4 32, , 9, 4, 4, 3,9 26,6 237, b) Hytteprodukter og andre Bergveerksfrembringelser. Fint Sølv Gahrkobber Nikkelsten (Skjærsten)., 9, 9,8 9,9 9, Koboltspeise Jern a) R,ujern og Støbegods 02, 64,, 48, 74,2 78,0 7,4 4, ,7 3,6 } b) Stangjern 0, e) Staal,0 4,8 4,9,2,3, 6 7,9 9,4 62,9 63, 60, S... ) )02, )6,6 ),8 )48,8 )74,8 )78,0 )7,4 )4,2 )9,6 )3,6 )63, ,9 8,8 8,7 29, 3,2 2,4 49,7 2;7 2,8 74,4 u" 49 4.) Da de to sidste Zifre ere bierne udeladte, forekommer der for Summernes Vedkommende enkelte Uoverensstemmelser i Decimalerne. De med * mærkede Tat ere udtrykte i Tusinder af Mark, Mark = 0.47 Skaalpund. i) I de her opførte Summer er Mængde og Værdi af Stangjerns og Staaltilvirkningen ikke medtaget

11 2 C. No. 2. No.. Summarisk Oversigt over Bergveerksdriften i Aarene Produkternes Art I Produktionsmængde (udtrykt i Tusinder af Centner). for det hele Rige samt for de enkelte Bergværksdistrikter og Amter snitlig i 866 Gjennem 3. Det nordenfjeldske Distrikt. a) Grubeprodukter. rovt og gediegent S ol v g solvholdige Sliger Kobbererts 272,3 Svovlkis 997,3 Nikkelmalm Koboltmalm Jernmalm 2,8 Zink og Blymalm Produktionsværdi (udtrykt i Tusinder af Spd.) i ,9 44,2 989,7 249, = Anvendt Mandskab. Gjennem snitlig i 293,8 284,9 289,6 303,8 29,9 36,7 3,9 8,0 32, ,26,7,002,0 94, 88,3 244, 27, 72, 6,6 208, ,0 2,6 23, 6,6 4,9 3,2 2, Sum....,322,4,49,,32,,230, 7,8,0,302, K9 37,0 308,4 279,6 344,8,339,466,80, b) Hytteprodukter og andre Bergværksfrembringelser Fint Solv Gahrkobber Nikkelsten (Skjærsten).. 0, 0,,0 0, 4 8,9 72,7 63,7 78,3 6,; 7, f 27 Koboltspeise Jern a) Rujern og Støbegods 2,9 3,9 3,0,4 2,0,0 b) Stan gj ern } ,6 2,3,4,2 0.8,6 6,6,8 3,6 2,9 2,0 4,2 Sum.... ) )4,0 )0, ),0 )3,6 ),7 )8,9 )7,6 )63,7 )78,3 )8,9 )72, III. Amterne. Smaalenenes Amt. Nikkelmalm 4,3,,,8 2,,8 0,8 0, Akershus Amt. Jern a) Rujern og Støbegods , 3,0 24,6 28, 29, 8,7 2, 2,3 6,9 9,6 2 0, b) Stan gjern } 97 6,8 8,6 7,4,8 39,6 42,0 2,3 26,6 8,6 3 Buskeruds Amt. a) Grubeprodukter: *0,9 j grovt og gediegent *2,2 *2,3 *,8 * S 0Oi v sølvholdige Sliger 6,2 4, 4,9 9, Kobbererts 2,0 Svovlkis,4 3,8 3,4 4,2 3,3 Nikkelmalm 0,9, 90, 62,7 47,4 Koboltmalm,7 0, Jernmalm 97,9 27,7 43, b) Hytteprodukter og andre Bergværksfrembringelser Fint Solv *, *,4 *7,8 *7,0 *,7,2 Nikkelsten (Skjærsten),3,2,,9 Koboltspeise *, 6,2 4,0 6 33,7 27,3,4 2,4 2 9,8 *6,3 43,,4 3,0 0, 8,2 36,3 44,4 4 0,8 2,6 44,9 7, 4,2 2,8 Jarlsberg og Laurvigs Amt. a) Grubeprodukter: 8,,8 Zink og Blymalm, 72,6 49,6 9,2 26, b) Hytteprciduliter etc. : Jerna) Rujern og S tøbegods 4,6 39,6 6,4 3,9 28,0 33,2 28,2 2,4 22,7 b) Stangj ern 38,7 3,4 7,3, 99, 78,4 8,2 Bratsbergs Amt. a) Grubeprodukter :,2 Kobbererts,4 4,0,4 0, Nikkelmalm 2, 20,942, 28,2 26,7 Jernmalm 27,8 08, 39,4 40, 4,2 b) Hytteprodukter etc. : Nikkelsten (Skjærsten), Jern a) Rujern og Støbegods 32,7 33, 26,7,3 8, 8,8 b) Stangjern 9,2,3,9 Nedenaes Amt. a) Grubeprodukter : Kobbererts Jernmalm b) Hytteprodukter etc. Jerna) Ruj ern og Støbegods b) Stangjern 6, 3,6 28, 92,3 2,8 2,2 )0 24, 22,6 42,0 3 6, 30, 3,4 9, 0, 2,8 0,9 3,9 22,7 23,0 9, 8,3 3,2 0,8 3,4 3,9 7,0 36,2 40,8, 23,7 3,9 4, , , , , il ,9 0, ,8 34, i 4 _ 3, ,0 23, 4, 3,4 4, 4, 9,8 0, 4,6 22,3 26,6 8,9 2, 39, 3, 4, 9,2 9,9 9,8 2,4 7,7 2,7 4,2 0, 7,0 9,2 9,4 0, 3,6,9 3,9 6,3 6,0 67,7 3,0 9, 2,0 20, 8,4 6,8 3,,92, 2, 8, 27,0 29,8 2,0 9,6 8, 2, 2 20, 4,4 6,6 2,4 4,8 2,3 9,7 7,3 6,9 8,7 9,0 3, 24,0 8,3 7, 2,8 22, c)staal,0 4,8 4,9,2,3, 6 7,9 9,4 62,9 63, 60,8 ) I de her opførte Summer er Mængde og Værdi af Stangjernstilvirkningen ikke medtaget. De med * mærkede Tal ere udtrykte i Tusinder af Mark I

12 Produkternes Art for det hele Rige samt for de enkelte Bergværks distrikter og Amter. Produktionsmængde (udtrykt i Tusinder af Centner). Gjennem suitlig i 866 Produktionsværdi (udtrykt i Tusinder af Spd.) i Anvendt Mandskab I Gjennem snitlig i Stavanger Amt. Grubeprodukter: 3 Svovlkis 23,4 286,3 29, 47,6 447,8 4,9 74, 43,2 Jernmalm 4, 6,6 73, ,3 73,9 3,8, 2,2 206,0 79, 4, 22,6 26,2 4, 4, Sondre Bergenhus Amt. Grubeprodukter: Svovlkis ' Jernmalm 44,2 207,8,0 39,0 6,9 290,9 299, 220,9 2,6 23, 36,0 4,0 3, 6,4 4,9 3,2 4,9 44,9 2, Nordre Bergenhus Amt. a) Grubeprodukter : 4,3 Kobbererts 2,9 9,3,8 9,6 2,3 7,0 8,6 4,,,9 4,3 Svovlkis 3,2,,7 0,9 b) Hytteprodukter og andre BergvEérksfrembringelser Gahrkobber (I 0, 2,2i,4, i Sondre og Nordre Osterdalens Fogderier. a) Grubeprodukter : 3Kobbererts 47l 46,6 28,7 b) Hytteprodukter og andre Bergvaerksfrembringelser Gahrkobber 2,9 2,8 2, Jern a) Rujern og Stobegods b) Stangjern,, 34,8 3,2 36,0 4,7, 4,9,9 3,7 3,0 2,7 4, 46,4 4 38,6 43,4 0, 2,9J 2,9 4,9 33t 28 2 ' , _, Sondre Threndhjems Amt a) Grubeprodukter: 7,4 Kobbererts 27,0 43,9 40,8 49,7 44,6 78, 7,8 79,3 76,6 72,4 76, Svovlkis 962, 9,2 7,. 6,6 32, 49,2 2,8 36,9 2,,3 28, Jernmalm,8 2 b) Hytteprodukter og andre Bergvuerksfrembringelser 74, Gahrkobber 4,042j 4,0 4,4 4,2 7 6, 7, 6,8 69, Jern a) Rujern og Støbegods 3,9 3,0,4 2,9 2,0,0 b) Stangjern } ,8,4,,4,2,2 3,7 2,9 3,6 2,9 2,0 3,0 Finmarkens Kobbererts ' I Nordre Throndhjems Amt. a) Grubeprodukter Kobbererts... Svovlkis b) Hytteprodukter og andre Bergvverksfrembringelser Gahrk obber Tromso Amt. Grubeprodukter: Kobbererts Milt. a) Grubeprodukter: b) Hytteprodukter og andre Bergvterksfrembringelser Gahrkobber ,4 3,7 4,3 4,4 43,4 67,0 799,7 666,6 29,9 2 i3,3,9 8,7 2,3,3, 2,8,3 46,6 49, 48,7 48,Oj 4,447,6 28,7 2,4,9j,9,,6 23,0 8, 26,4 27, 22,023,3 634,7 64,2 73,3 44,4 97,2 9,4 34,9,6 23,722,7 3,4 32,2 24,0,,,7 33, 2,4 9,3 24,6J 24,6,,7 2, 4,3 2,8 22,3 27, ,8 7JõklI I I *

13 4 C. No. 2. Produkternes Art for det hele Rige samt for de enkelte Bergværksdistrikter og Amter. 866 No. Summarisk Oversigt over Bergværksdriften i Aarene ProduktionsmængdeIProduktionsværdi (udtrykt i Tusinder af Centner). (udtrykt i Tusinder af Spd.) i Gjennemsilitlig i Femaaret. Anvendt Mandskab. Gjennem snitlig IV. Sammendrag. a) Den samlede Grubedrift. Smaalenenes Amt Buskeruds Amt 72, Jarlsberg og Laurvigs Amt Bratsbergs Amt 0, Nederms Amt 7,9 Stavangers Amt 68,9 4, 3,,,8 98,6 08,8 82,,, 84, 73,0 8,, 72,6 49, ,3 30,8 86,9 84,0 82,4 26,8 26,9 24,8 4, 66, 34,2 39,9 9, 2 9,4 3,9 432,9 728,4 762, 488,8 77,9 48,6 246,8 Sondre Bergenhus Amt 92, 87, 290,9 299, 244,0 42,4 49,9 Nordre Bergenhus Amt 2,9 9,3,0 24,7 2,3 8,7 3,6 4, Sondre og Nordre Osterdalens Fogderier 34,7 46,6 28,7 34,8 3,2 36,0 4,7, Sondre Throndhjems A..mt 324, , 29,7 29,0 276,7 27,9 Nordre Throndhjems Amt 699,4 83,3 7,9 7,3 663, 676,3 87,3 9,3 Tromso Amt 8,7 2,3,3, 2,8,7,3 Finmarkens Amt 46,6 49, 48, ,447,6 28,7 2,4 2, 94,2.8 44,7 9,8 39,7 38,3, ,2 70,8 2,4,8 86, 32,7 46,2 8,8 228,6 3,3 6,,9 97,7 24,3, 9,3 0,8 74,8 22,3 4,4 2,4 2 4,9 3,9 3,7 83,7 7,4,7 4,3 0,9 82, , , , , , , , , , , Ialt : Det ostre sondenfjeldske Distrikt Det vestre do. do Det nordenfjeldske do 72, 98,6 490,9 686,6,322,4,49, Riget..,98,3,2,244,7 2,9 8,32, 2,226,4 86,0 99,2,23 2,23,9 7,0 7,3 934,0 766,3,8,0,302,0 2,236, 2,8,7 84, 73,0 2,2 29, 40, 378,9 709,8' 770,9i 96,3 246,0 37,0 799,3 87,9 36,3 308,4 82, 7,6 28, 279,6 736,7 83, , ,8,339,466,80, ,204 76,8 2,4 2,60 2,390 2,2 2,47 2,479 b) Den samlede Hyttedrift samt Stangjerns og Staaltilvirkningen. 29, Akershus Amt 2,0 36, 3,0 24,6 28, 8,7.8 do. Stangjern,9 6,8 0, 8,6 7,4 39,6 Buskeruds Amt Solv,6,2,3,8 2,0,6 82,6 Jarlsberg og Laurvigs Amt 4,6 39,6 6,4 8,9 28,0 33,2, do. Stangjern 38,7 3,4 7,3 99, 2,7 Bratsbergs Amt 32,7 33, 28,2 6,0 8,7 24,,0 do. Stangjern 8,8 9,2,3,9 22,6 2, Nederms Amt 27,0 29,8 2,0 9,6 8, 2 9,0 do. Stangjern 2,3 9,7 7,3 6,9 8,7 3, do. Staal,0 4,8 4,9,2,3, 6 Nordre Bergenhus Amt 0, 0, 2, 42,0 72,7 28,2 78,4 22,7 23,0 20, 24,0 7.9 Sondre og Nordre Østerdalens Fogderier. 2,9 2,8 2, 2,4 3,0 2,7 46,4 4, 2,9 do. Stangjern,, 0, 2,9 74, Sondre Throndhjems Amt 4, ,0 4,4 7,4,6 72,9 3,7 do. Stangjern,4,,4,2 0,8,2 2,9 23,7 Nordre Throndhjems Amt,3,3,9 2,0,6,6 22,7 Finmarkens Amt,9.9,,,, , 2,3 2,3 9,2 2,4 8,2 27,4 3,2 4,4 8,3 9,4 2,2 4 ' 6, 3,6, 3,4 24,6 6,9 26,6' 203,6' 22,7 3 4,6 6,6 7, 62,9,4 38,6 7, 2,9 32,2 24,6 9,6 8,6 90,8 8,9 32, ,8 63,,4 43,4 67,8 2,0 24,0 22, ,0 2, 39, 27,4 2,7 4,8 22, 60,8 3,0 44,6,2 7 3,0 26,8 27, Ialt: Det ostre sondenfjeldske 37,7 Distrikt 26,6 32,3 Det vestre do. do 02, 6,6 4,0 Det nordenfjeldske do , Riget I 38,0 4,2 08,0 26,4,8,0 93,2 30, 48,8 3, 6 92, ,8 78,0.7 i 8,9 7,2 46,2 97,8 7,4 7,6 444,8 26, 220, 2 4,2 9, , ,9 434,4 48,4 422,9 209,3 63,4 72, 44,

14 No. Distrikter. I. Det ostre sondenfjeldske Distrikt. Smaalenenes Amt Akershus Amt Buskeruds Amt II. Det vestre sondenfjeldske Distrikt. Jarlsberg og Laurvigs Amt Bratsbergs Amt Nedences Amt Stavangers Amt III. Det nordenfjeldske Distrikt. So ndre Bergenhus Amt Nordre Bergenhus Amt Sondre og Nordre Østerdalens Fogderier Grubens, Hyttens eller Anlæggets Herred, hvor Navn og Art. beliggende. Frølands Nikkelgrube Vaaler Ramsaas do Askim Bærums Jernværk Bærum Fossums Stangjernshammer Bærum Maridalens do Aker Statens Sølvgruber Sandsvær Vinorens Sølvgrube Flesberg flougsmt Kobbergrube Eker Sandsvær Svovlkisgrube Sandsvær Ringerikes Værks Nikkelgruber Hole do do NikkeIgrube (Langdal) Norderhov Modums Koboltgruber Modum Aaserud Jerngrube Eker Kongsbergs Sølvværks Hytte Kongsberg do..# Lovise Kobbersmeltehytte do., Tromso Amt Finmarkens Amt C. No. 2. Fortegnelse over de i de enkelte Amter ved Udgangen af Aaret 870 i Drift værende Gruber, Hytter og andre Bergværksanlmg. Ringerikes ældre Nikkelsmeltehytte Hole do nye do. Norderhov Modums Nikkelsmeltehytte Modum Eidsfos Jernværk Hof Konerud Zink og Blyværk Ulefos Jernværk Gulnæs og Omdals Kobberværks Grube (Gulnæs) Omli og Riarharnmers Kobbergruber Gulnæs og Omdals Kobberværks Gruber (Hofnungen og Nwsmark) do do do Grube (Masnap) Bamble Nikkelgrube Fehns Jerngrube (Ulefos Værk) Bamble Nikkelsmeltehytte Egelands Jernværk Nues do Frolands do Skattemyr og Boilestads Kobbergruber Solberg Jerngrube (Næs Værk) Langsev do ( do.) Soggendals Titanjerngruber Vigsnæs Svovlkisgrube Lindo Svovlkisgrube Valaheiens do Gravdals do Grimli Kobbergrube do Kobbersmeltehytte Foldals Kobbergrube 4 Finnaas Strandebarm do. Askevold do Lille Elvedal.. Foldals do. Tolgens do. Tolgen Næverdals do. Kvikne Sondre Throndhjems Amt Dragset Kobbergrube Meldal Aamot do do Røros Værks do (Muggrube) Aalen do do (Kongens) Roros do do. (Storvarts ogny Solskin) do Løkkens Svovlkisgrube Meldal. Undals do Rennebu Eidets Kobbersmeltehytte Aalen Røros do Roros Mostadmarkens Jernsmeltehytte Strinden Nordre Throndhjems Amt Fonnfjelds Kobbergrube (Meraker V.) Øvre Størdalen. do. _ Lillefjelds do. ( do. ). Ytterøens do do. Svovlkisgrube Meraker og Gilsaa Kobbersmeltehytter Kveenangens Kobbergrube (Altens Værk) Gamle Grube, Raipas og Mithelle do. (do ) Kaafjords Kobbersmeltehytte Skouger Holden Siljord Laurdal Mo Moland Bamble Holden Bamble. Søndeled Holt Froland do Holt Østre Moland.. Soggendal Avaldsnws Ytterøen do Øvre Størdalen Kvænangen. Alten do Omtrentlig Afstand fra Soen eller fra nærmeste Hytte. nær Hytten Mil fra Hytten Mil fra Soen 0. Hytten h, 6 Søen à6 h Mil fra Søen.. 6 h, 8 Mil fra Soen 6 h 8 6 h 8 6 h 8 0. Mii fra Nordsjø nær Nordsjø 2 Mil fra Søen. 0. nær Soen 0.9 Mil fra Soen nær Soen nær Soen... peer Hytten og Søen nær Hytten 2.2 Mil fra Søen Mil fra Hytten Mil fra Soen 6à Mil fra Hytten 0. nær Soen ) Heraf Stangjern 7,000 Spd. 2) Stangjern 2,600 Spd. 3) Heraf Rujern 4,700 Spd., Stangjern 9,200 Spd. og Staal 63,00 Spd. Produktionsværdi i 870 (iberegnet Transport til nærmeste Hytte eller til Seen). Spd ,600,600 39,370,400, , ,900 4,30 fra Gruber St" }4,020 fra final ren 3,890 26,600 9,800 9,440 8,900 22,300 2, ,840,30 9,370 3,400 4,20 9,900 2) 00 3) 87, ,970 26,90 79, ,460,870 3,930,40 3,670 2,290,640 0,900 2,270 3,0 3,070 3,070 30,860 2,30 9,70 3,90 33,890 4, ,30 3,030 9,360 23,970,60 4,340 22,320 Anvendt Mandskab i

15 6 C. No. 2. No. 3. Detaillerede Opgaver for de forskjellige Slags Gruber i Aarene Grubernes Navn, Art og Beliggenhed. I. Solvgruber.. Kongsbergs Sølvværks Gruber i Sandsvær: a. Kongens og Armens Gruber samt Blaarud Skj ærp Grovt og gediegent Solv Pr oduktionsmængde (udtrykt i Tusinder af Centner). IGjennem snitlig.9,9.,96 * *9,40.8,47 2,4t Sliger 2,0 2,9 2, 4,0 b. Gottes Hülfe : Grovt og gediegent Solv.,00 *608 *33 *70 *,79 Sliger 3,6,8 2, 2,,3 C. Hans Sachsen : Grovt og gediegent Solv Sliger Tilsammen Kongsbergs Sølvværk Solv Sliger.0,92,6 *,804 *32 4,7 4,6 0 4, *6 9,3 *9,663 2,8 *882 3,0 *0,4,8 Antagen Gehalt udtrykt i pct. 4,7 } 4,79 } Produktionsværdi (udtrykt Tusinder af Spd.) 4, Anvendt Mandskab ,4 22,8 20,9 3, 2,6,0,0 8,7 6,2, 26,8 3,6 2 3, 27, 2,0 39,4 28,6 Gjenneni 870 snitlig i Vinorens Gruber i Flesberg: Grovt og gediegent Solv Sliger Ialt Kongsberg Solv og Viuoren Sliger *687 0, *0,879 6, *404 *,9 *,6 0, *2,208.2,33 *,77,3, 4,9 * *93 *9 *,498 9,, 6,2 87 **7, 6 87 **7,0 6,9 4,8 7,2,0,4 9, 27,3 36,3 44,3 4 40,8 37, II. Kobbergruber. I Ostre sondenfjeldske Distrikt: Hougswt i Eker 2,0, 2. I vestre sondenfjeldske Distrikt: Gulnæs og Omdals Værks Gruber: : 3,9 Gulnæs i Siljord,8 6,7 0,8,9 9,0 0,9 2,9 Johannes i Mo Hofnungen i do Peter Grube i do Neesmark i do,7 4,8 6,4 2, , 0,,3 0, 3,8 8,0 0, 4,9,2 Mosnap i Moland _ 0, 2, 3,2,3 22,6,4,4 6,8 9,4 4, Tilsammen Gulnæs Omdals Værk,0,4 4,0 3,6 9,6,8 3, 3, 9, 23,8 2,6 2, ,3 Omli i Laurdal 0, 8 Riarhammer i do,3 6 0, 2,9, 0,8 Skattemyr i Froland... 4,0 9,2, 3,9 2,8 6,3 9:26,0 Boilestad i do 4, 2 (3. 0, 3,6 3,0 3,9j 64,9 2, Vestre sondenfjeldske Distrikt. Tilsammen,2,9 ^,0 24,6 29,9 6, 9 7, 9, , 34,3 33,8 9, I det nordenfjeldske Distrikt: 9,6 Grimli i Askevold 2,9 9,3,8 2,3 7,0 3,3 3, 4, 4,3, 3,9 4,3 37, Foldal i Lille Elvedal.. 34,7 46,6 26, 29,2 3,2 34,4 0,9 4,7, 2,7 3,4 3,7 3, Kvikne i Kvikne 2,6,6,6,4 2,2 2, 0,9 2 Dragsæt i Meldal. 4,7 23,,6,4 2, 2,3 3, ,0 Aamot i do 6,7 4 3,4 4,0 7,0 7,7,0,4 3,0 2, 3,3, Roros V ærks Gruber: 37,8 Muggrube i Aalen 43,6 37,6 43,4 4, 40,8 4,0 2 3,9,8 3, 3,,2 Arvedal i Roros 0, 0, 3,3 Kongens Grube i do. 3,2 37,6 43,4 37,8 4, 38,3 3,9,6,9,8 4,3 3, 3,3 232 Ny Solskin i do 6,3 3,7 8,8 2,3 7,4 7,7 7, 6,8 3,6 7,8 4,9 6,7 32,7 32,3 Storvarts Grube i do 46,2 38, 44, 36, 39,7 6,8 33, 4, 33, 2,9 33, Tilsammen 4, 2,6 34, 32,4 26,9 26,6,0 72, 7 7,7 7,3 7,0 68, Tydals Værks Gruber: 4, 3,3 Kjøli i Selbu 7, 0,9 3,4 3,,6 0,8,03 Esna i do.,6 2,3,3 0,. Tilsammen 6, 9,8 2,2 3,4 4,3 3,9 2,,0 De med * mærkede Tal ere udtrykte i Mark ; 34 34!. 4 Disse Tal udtrykke, hvormange Lod Sölv der er udbragt af hvert Centner Sliger

16 i C. No. 2. No. 3. Detaillerede Opgaver for de forskjellige Slags Gruber i Aarere Grubernes Navn, Art og Beliggenhed. Produktionsmængde (udtrykt i Tusinder af Centner.) Antagen Gehalt udtrykt i pat. Produktionsværdi (udtrykt i Tusinder af Spd.), Gjennem Gjennem snitlig i snitlig 866 nmmmmmgmiiimimimiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiim.. 0r Anvendt Mandskab. Gjennem , snitlig ' 7 Meraker Værks Gruber: Fonnfjeld i ostre Stordal Torsbirk i do Lillefjeld i do Tilsammen 3,6,0 34,0 24,3 37,6 29,3,9 29, , ,, 32,4 37,,0 2,8 3,3 4, ,9,,7,7 7,7 2,3 9,4 4,0 3,0, 7, 2,8 20, 22,9 0,, 8,3 7, 8,9 9, ; 66 Ytterøen i Ytterøen 4,8 6,4 96 6,9,9, 3,6 4,,8 4,2 4, Fælles for Yt tereenslobber og Kisgrube. Altens Værks Gruber:,3 Kvænangen i Kvænangen 8,7 2,3,2, 2,8 6,0,7,,6i 2, Gamle Grube i Alten 42,4 46,4 4, 4,8 43, 44,6 4,3 24,4 22,6 7,9 8,0 3,7 9, Raipas Grube i do. 2,,9 3,,9,3 2, 7,4 3M 2,4 3,3,2 0, 2, Mithelle Grube i do,7 0,8, 0, 0,' 0,8,,2 0, 0, 0, Tilsammen,3 4 49,3 49,3 46,4 4, 34,3 26,8 2,9 20,8 6,0 24, Det nordenfjeldske Distrikt. Tilsammen 272,2 293,8 284,8 289,6 303,7 289, 4,4 43,9 29,9 36, 3,9 7,9 32, III. Svovlkisgruber.. I ostre sondenfjeldske Distrikt Sandsvær i Sandsvær 4 3,8 3,4 4, ,0 40, 3 0,8 0,8 0, 6 SI 2. I vestre sondenfjeldske Distrikt : Viksnæs i Avaldsnæs.. 2)23,4 Svovl 42 Koh 286,3 29, 47,8 447,8 34,9 ber 3, 74, 43, 2,2 206, 0 79, 4, I nordenfjeldske Distrikt: Dalemyr i Kvindherred.. Jernsmauget i do Dyraas i do Stordo i Stordo Undo i Finnaas Gravdal i Strandebarm Valaheien i do. Lindvik i Ullensvang.. Svano i Kinn Laken i Meldal Hoidal i do. Undal i Rennebu Yttero i Yttero... ) 2) 2) 23,0 2) 2) 2) 2) 2) 2 2) 2) 4 2)2,0 2) 3,0 2) 6 7,0 Tilsammen 997,3 7,8 23,9 64,0 2,6 64,0 22,4 30,8 38,4 799,7,26,6 64 2,8 6,0 7,9 68,8 3, ,6,002, 6,4,3 43, 9,6,6 3, ,8 2,6,7,2 3,9,4,4,8 2, 7,9 3,2 9,0 43 2,6, 3, 4,4 32,0 264,3 7, 27, ,9 3,9 4,9 6, 43,9,9 48, 3,3 24,2 8, 43, 4,8 2,0,6,7 24,7 64, i 3 6,7 8,3, 22,7 0,9 2,9 0,9 2,,4 4,4 43,0 43 8,9 0,8 8,7 7,3 9,2 9, , ,2 73,3 44,4 97, 9,4 34,9 88,3 989, ,4 244, 27, 72,4 208,8 3,7 239,2,,6 9, 4 29,9 94, ) , IV. Nikkelgruber. Froland i Vaaler Romsaas i Askim Ringeriges Værks Gruber') Ertelien No. i Hole.. Ertelien No. 2 i do Ertelien No. i do Asterud (Skjærp) i do.. Skougs Grube i do.... Ertelien No. 4 i do Nedre Skougs' Grube i do Langdal i Norderhov Stoverntangen i do 2 2 2,8,,4??,3 3,,, 3,,8 0, L 2 ),4 2,9 62 ) 4,8 } 69,8, 7 37,7 i, } 2 4 I 4,6 42,9 48,7, 34,9 24, ,9 8,9 22,8 2, ),3 0,9, 0, 2 ),9, 0,,8,,,0 0,9 0, ) 2,,,8 0,9,9,7,, ,,0 0, _ 0,, 0, 2 ) 3,8 4,4 3,0 2,3,,9 2,2, 0,, ) 2,8,4 9,7,7 0,9 4,9,,4 2,7 4,8 2,8 2, ,9 2,2,3, 0,,9, 4 2 Tilsammen 0,9, 90, 62,7 47,4 60,, 2,4 2,6 44,9 3,4 23,7 30, Bamble i Bamble ) ) 2, 20,9 43, 28,2 26,7 28,, 0, 2,8 4, 3,4 4, V. Koboltgruber. I Modulus Gruber i Moduml ),7 0, 9,0 2 7, 4,2 3,9 3, A nm. ) 3: de Gruber, hvis Malm tilgodegjøres her i Landet. 2) betegner de Gruber, hvis Malm exporteres. 3) Mandskab fælles for Ytterøens Kobber og Kisgruber. 4) Malmen fra Ringeriges Nikkelværk er forsmeltet med Undtagelse af følgende Mængder,der er exporteret: 866 8,3 Ch.., 867 4,3 Ctr., 868 4,3 Ctr., 869,3 Ctr., 870 7,7 Ctr, 6) Malmen fra Bamble Gruber er exporteret undtagen i 868 (?), 869 7,7 Ctr., , etr., der er forsmeltet.

17 8 C. No. 2. No. a Detaillerede Opgaver for de forskjellige Slags Gruber i Aarene Grubernes Navn, Art og Beliggenhed. Pro duktionsmængde (udtrykt i Tusinder af Centner.) Antagen Gehalt Gjennem udtrykt snitlig i i pot. 866 Produktionsværdi (udtrykt i Tusinder af Spd.) Anvendt Mandskab. Gjennem snitlig i I Gjennem 870 snitlig VI. Jerngruber.. I ostre sondenfjeldske Distrikt 43, Aaserud i Eker 9,3 27,7 32,4 40 9, 2,8 4,3 3, Rogeberg i do 6,6,3 40 0, , Tilsammen 97,9 27,7 33,7 40 9,8 2,8 4,3 3, I vestre sondenfjeldske Distrikt : Fossums Værks Gruber: Fossums Hjemmegruber i 0,9 2,6 Gjerpen 9,2 3, Bolla i Holden 3,7 6,4,9 4,4 40 I,2 0, 3 Tilsammen 2,9,9 7,0 40 I,3,,2 0, Bærums Værks Gruber: 39,6 Langei i Sandokedal.... 7,7 8,8 8,6 43,8,9 8, 4, Solberg Gr. No. 2 i Øiestad 8,3 74,7 4,8,7,6, Tilsammen 76,0 76,2 97,3 49,9 44 7,6 7,6 9,7, (Ulefos) Fehn i Holden.. 7,2 39,3 7,8 28,6 4,2 4,6 47 I,7!3,9,8 2,8 4, 4, 3 8 6GJ2 (Fossum og Bolvig) Mørefjær i ostre Moland ,2 23,3 40 6,2,4 2,3 23f 7 8 Næs Værks Gruber:,6 0, 0,8 Solberg i Holt, 2,0 2,,6 40 0, 4 4 Langsev i ostre Moland. 63,0 6,7 4,4 22,9 9,7 4,7 32 6,3 6,2 4, 2,3 2,0 4, Tilsammen 64, 64,363,3 43,4 2,0 20, 43,3 32,4 6,4 2, 2, 4, Laurvigs Værks Gruber: Thorbjønsbo i (4. Moland 4, Klodeberg i Øiestad... 2, Braastad i do,4 Tilsammen 22,4 0,9 40 2, 40,2, 40 0, 4 4Q 2, 0, 0, Soggendals Titanj erngruber i Soggendal 4, 6,6 73, ,3 74,0 38 3,8 26.2, 4, 22,. 4, 2 Vestre sondenfjeldske Di strikt. Tilsammen 340,9 308,9 372,3 336, , , 29,9 34, 29,0 32,8 3, det nordenfjeldske Distrikt : Jernsmauget i Kvindherred,0 39,0 Hitteren i Hitteren,8 Tilsammeni 2,8 39,0 2,6 2,6 23, 23, ,4 6,6 4,9 3,2,2 2, , O 3 VII. Zink og Blygruber. Konerud Værks Gruber i Skouger 8,, 72, Zink 4 Bly med lidt kobber 9,20g SOY 26,3.8 32,7 22,3 26, Sammendrag for alle Gruber underet %). Det ostre sondenfjeldske Distrikt 72, Det vestre sondenfjeldske Distrikt 490,8 Det nordenfjeldske do..,322,4 Riget,98,3 98,6 2,9 86,0 7,0 7,3 686,6,49, 2,244,7 8,32, 2,226,4 99,2 934,0,23,8, 2,23,9 2,236, 766,4,302,0 2,8,7 2, 29, ,9 709,8 770,9 Totalsummerne for hver enkelt Art af Gruber ville findes meddelte i Tabel No,, 84, 72,9 96,3 87,9 7,6J 83, ,0 36,2 28, 237, ,0 308,4 279,6 344,8,339 i,466,80, , ,3 82, 736,7 76,8 2,4 2,60 2,390 2,2 2,47 2,479

18 No. 4. C. No Detaillerede Opgaver for de forskjellige Slags Hytteanlæg i Aarene Hytter og lignende Anlæg..' i I snitlig i I Gjennem i I. Sølv (Kongsbergs Smeltehytte). Fra Statens Gruber 0,93,834 Vinoren Tilsammen 0,833 2,36 a. Grovt og gediegent Solv forsmeltet b. Deraf udbragt fint Solv (my). (my) , 2,370 0,47,9 9, ,496 8, ,207 9, ,032, ,974 8,700, ,043 9, ,878 C. Sliger forsmeltede (Tusinder af Centner). 7, 4,4 6,2 4,2,7,6 0, ,9 4,6 7,0 4,8,9 6,0 Fra Statens Gruber Vinoren Tilsammen d. Deraf udbragt fint Solv (m).ie. Ialt udbragt fint Solv (ma). f. Dettes Værdi (Tusinder af Spd.) 6, ,30 2 6,88 6,39 6,4 6, ' ,69 6,74, 6,622 6,393 4,693 8,08 4,822 34,36,80,997 7,847,36,6 6,976 g. Forbrug af Trækul (Læster).. Mandskab. Kongsbergs S m el tehy tte. 2,7 2,49 2,470 2,33 2,620 2,9 2j 24 II. Kobber. a. Forsmeltet Malm (Tusinder af Centner). Grimli Hytte (i Askevold) 6,0 2,7 (af Gruben.... Foldals do. 34,7 46,6 26, 29 2 Berghalden *) Retros do..... Tolgens do... Reiros Eidets do.. Værk.. Lovise do.. Næverdals do. (i Kvikne) ill oltaalens do 'Sæteraa do Meraker do.... Gilsaa do Meraker Værk 4,0 38,4,4 48,0 9,2 6, , 6,6,2 7,0 38,,0 48,0 7,6 7, ,6 7,6,6 4,6 6,4 2,3 4,0 2 3,2 02,4 44,,8 3, 22,4 4,4 4,7 8, 9, 6,0 2,6 7,3 6,6 6,0, 34,4 67,6 40, 4,3 8,8 2,2 3, 3,9 Kaafjords do 38, 38 3,0 3,0 33,2,9 242,2 Tilsammen ,9 247,2, 248,6 *) Ikke medtaget i Summen.,9 0,9,9,4 0,,24 420, b. Deraf forbrugt Gahrkobber (Tusinder af Centner). 0, 0,,9,0 2,0,3,9 2,0,4 2,3 2,0,3 2,3 2,,7,9,07 6,270 3,9 37, 46,6 42, 4,0 40, 7, 4,9 8, 4,9 3,9 9,9 43,4 42,0 6, 7,0 44,9 0.4 i.anm. Mark Selv= 0.47 Skaalpund. O Mark à, 87 8 Spd.; Mark Slig 6, Spd. Det af Sligerne fra Statens Gruber vundne Solv smeltes sammen med det af Sli 24 gerne fra Vinoren vundne ; det udbragte My anføres derfor efter den Gehalt, som Prøverne I vise. C. Dettes antagne Værdi (Tusinder af Spd.) 2,2,4,4,0 7, 6,7,0,6 2, 0,8 2,0,4 36,4 6, 3, 26,6 32, 3,8 7,8.3 34,0 32,2 2,6 22,4 36,8,9 32,7 2,7. 0, 0, 2,0 3,, 2,0,,,3,0,0 7, 0,8,9,,, 0,8 0, 3, 2,2 0,,7 33, 33, 8,8 72,7 8,6 2,8 24,6 63,7 2,6 24,6 78,4 * 33,9 0, 3,9,9,0 9,0 22,3 6,8 3,0 7, 34,3 3,6 33,3 23, 0,,7 6, 27,7 7, d. Forbrug af Trækul (Læster). e. Forbrug af Rostved (Favne). f. Mandskab. ) Grimli Hytte (i Askevold) ) ) Foldals do.,6,374,76 892,044, Reiros do Tolgens do Röros. Eidets do.. Værk.... Lovise do... Næverdals do. (i Kvikne).. Holtaalens do 227 Sæteraa do 67 Meraker d.o.... / Meraker 2,$2 Gilsaa do... f Værk 2,337 3,64 3,404 3,048 3,670,720,960,49,380 4,80,000 4,700,000 2,80 2,20 2,270 2,200 3,832,6,330 2, ,277 3,466 2,99 2,84 2,36 3,239,49 2,368 3,9 8,28 7 4, , ,37 6 2, Kaafjords d 2) 2) 2) 2) 2) 2) Tilsammen 9, ,62 9,727,80 9,240, 64 i,šïï,3, _ , ) Forbrugt Cokes: i 868 2,90, i 869 4,20, i 870 3,734, og i Gjennemsnit 2,2 Tdr. 2) Forbrugt Stenkul : i ,280, i ,280, i 868 4,720, i 869 4,720, i ,20 og gjennemsnitlig i Femaaret 44,224 Tdr. Td. Stenkul = 22 Td. Cokes =2 W.

19 0 C. No. 2. No. 4. Detaillerede Opgaver for de forskjellige Slags Hytteanlæg i Aarene» Hytter og lignende Anlæg. Gjennem i snitlig i I Gjennem snitlig i Forsmeltet Malm Tusinder b. Deraf udbragt Skjærsten. Dennes antagne Værdi III. Nikkel. af Centner). (Tusinder af Centner). (Tusinder af Spd.) Ringeriges ldre Hytte 37,4 36,6 36,9 4,6 39, 38,3 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 0,8 23,9 22,8 23,8 2,6 26,6 24, do. nye do. 6, 4,8 4,3 0, 4,4 9,8 2,8 Modums Hytte 2, 3,4 6,4 6,2 9,6 0, 0.3 7, 7,8 6,3 6,2 9,4 7,4 Bamble do 7,7 29, 9,4,. 3,0 3 9, 9,8 9,9 9,8 Tilsammen 49, 3,3 72,0 83,4 6,6,3, 2,6 2,2 2,,9 3,0,6 39,2 6,0 6,7 44, Ringeriges ældre Hytte do. nye do. Modums Hytte Bamble do d. Forbrng af Trækul (Læster). e. Forbrug af (Anders (Tønder). Mandskab.,084 2,700 2,3 3,466 3,79) 3,46 3,349 4,70 3,76 4,799 3, , ,24 2, ,768,460,346 44, ) Tilsammen,7 4,468 77,,29,7,06 3,349,40 6, Forbrugt Cokes: i 869 6,062 Tdr, i 870 9,726 Tdr. og i Gjennemsnit 3,8 Tdr. I IV. Kobolt a. Forsmeltede Sliger (Tusinder af Centner). b. Deraf udbragt Koboltspeise (Tusinder af Centner). C. Dennes antagne Værdi (Tusinder af Spd.) j Modums Hytte,2, 0, 0, desuden Kobbersten 8,2 3,7 0, I I 0, 0, 0, d. Forbrug af Trækul (Læster). e. Forbrug af Cinders (Tønder). f. Mandskab Desuden er ved Modums Hytte kakineret : Sliger (Tusinder af Centner). 63 I Deraf udbragt kaleinerede Sliger (Tusinder af Centner) ) Indhold af Kobolt i disse Centner (Tusinder af Centner).,3,7 0, 0,8! 0, 0, 0, 0, 0, ) Mandskabet, der er fælles for Modums Kobolt og Nikkelværk, er her efter Skjen fordelt paa hver Bedrift for sig. V. Jern (ad Raajernstilvirkning). a. Forsmeltet Malm (Tusinder af eentner). b. Deraf udbragt Rujern og Støbegods') (Tusinder af Centner). C. Dettes antagne Værdi (Tusinder af Spd.) 6,4 Beerums Jernværk 8,6 72, 70, 84,3 73,7 9,3 29, 24,9 24,6 28, 2,4 4,4 2 7, 6,9 9,6 7,7 Hakedals do,2 7,2 6,0 9,7,7 6,9 6,/ 3,7 4,3 4,8 4,2 2,7 Eidsfos do 2) 38,8 2 39,8 2 2) 7, 2) 29,8 2) 4,9,,9 6,4 3,9 8,0 3,6,9 2,4 22,7 8,9 3,9 67,3 Fritzo do. 6,3 2,7 26, 23,7 9,6 6,3 7,2 Fossums do 36,3 38,8 24,6 9,9 3,3 4,4 8,7 7,3 9,9 6,0,2 Ulefos do 47,8 44,9 4 32,2 33, 39,6 9,4 8,7 8,0,3 8, 7,9 4, 2,8 2,3 0, 2,4 2, Egelands do 8,9 29,8 22, 26, 3 2, 6,2 7,8 9,6. 9,0 4,7 7,,3 6,6 7,7 6,3 INæs do 46,9 4, 46, 23, 32,2 3,8 2,9 3,2 6,9 9,4 8,9 9, 4,7 6,6 Frolands do 22,8 20,8 8,7 6,9 6,6 2,7,2 4,,9 imostadmarkens do. 9. 3,9 3,0,4 2,9 2,0,0 Tilsammen 3 383,3 26,7 204, ,8 ' 26,2 42,8 9, 79,7 79,6 96,7J 99,4 66,4 6,7,3 7,0 Nærmere Oplysning om Stobegodset er anført paa næste Side. 2) Beregnet efter en Gehalt af 40 pot Jern (forts.) e Stangjernstilvirkning. Bærums Jernværk Fossums Stangjernsham mer Mandais do. Hakedals Jernværk Eidsfos do. Fritzo do Fossums do Ulefos do Egelands. do Næs do Frolands do Øiensjöfors do Mostadmarkens do Tilsammen d. 4,308,63 7,326,746 7, ,82 2,268 2 Forbrug af Trækul (Læster).,882,26 I 2,247,970 6,644,338 6,866 3,468 3,43,99 3,63 6,086 2,606 3,434 ) Udskibningsblooms.,372 4,890 3,7. 6,099,384,70 2,794 2,944,924 6, 3,73 3,002 2,0 2,70 82 e. Ved Stangjernstilvirkningen forbrugt Raajern (Tusinder af Centner). 9, 8,8 7,7 3 3,6 7,9 2, 0, 9 6,8 8,0 9,8,0,8 0, 2,9 3,8 2,6 2,0 9,7 7,7 0,9 7,4, 6,9 0, 3,4 26,7 7,8 9,9 f. Deraf udbragt Smeltestykker (Tusinder af Centner).,6 8, 8, 8,8 7,,4 8,2 9,9 3,3 0, 9,4 7,9 8,8 4,6 32,0,2 28, 4,7 2,0 4,4 8,9,7 6,3,2, ) 2,9 ') 4,9 ) 2,7 ),6 )2,7 ) 3,o 8,9 4,2 3,9 4,0 8,2 0,9,7 3,0,6 7,7 8,0 8,7 9,7 0,9 7,6,9 6, 84 7,7 0. 0, 9? 0,8 0,8?.??? 92, s;ï 40,8! 37, 62,8 76,9 8,9 43,2 32,3 3,2 3,

20 C. No. 2. No. 4. Detaillerede Opgaver for de forskjellige Slags Hytteanlaag i Aarene Hytter og lignende i snitlig i Gjennem Anlæg. Femaaret Jern (forts.) e Stangjernstilvirkning. Centner). af (Jentner). (Tusinder af g. Forbrugte Smeltestykker (Tusinder h. Deraf udbragt Stangjern (Tusinder i. Dettes antagne Værdi af Spd.) Bærums Jernværk,, 3,9 6, 3, 4,7 4,6 4,9 3, 3, 2,8 3,9,7 Mandais Stangjernsham,6 mer 7,0 7, 6,3 6, 6,4,7,7 4,9 4,9 4,6,2 4,7 Hakedals Jernværk 7, 7, ,, 6,2,7 2,7 3,2 Eidsfos do 04 0,,0 Fritzö do 4,9 37,6 8,8 8, 38,3 3,4 7,3,4 98, Fossums do. 9,,8,9, 8,8 9,2,3,9,0 22,6 Egelands do 3,3 2,7,,0,2,9 3,0 2,,4 0,9,0,8 7,6 Næs do. 0, 7,4 6,0 6,0 8,2 7, 9,3 7,0,7,7 7,7 7, 23,8 Frolands do 0, 0, Øiensjøfors do,, 2,9,4,,4,2 0,8,2 3,7 43,0 99,4 Mostadmarkens do??? 88, 8,3 Tilsammen 78,7 34,9 2 48,3 78, 69,4 3,4 8,7 6,9 Kongsbergs og Moss Jernværker have produceret et mindre, ikke opgivet Kvantum Stangjern. Jern (forts.) e Stangjernstilvirkning. Bærums Jernværk Fossums Stangjernshammer Ma ridals do Hakedals Jernværk Eidsfos do Fritzo do Fossums do Ulefos do Egelands do Næs do. Frolands do Øiensjøfors do Mostadmarkens do k. Forbrug af Trækul (Læster).. Forbrug af Cinders (Tønder).,970,472 2,09 2,70 2,96 3,099 3,029 3,69 860,662,897,090 2,886 3,22 2,476 2,93 i 3,647 3, ,297 3,24,42 2,30,80 I,36,600 6,99,600 3,0 2,998 o. Ved sidstnævnte Produktion (m) forbrugt Raajern (Tusinder af (Jentner). 2, 8,8 3,7 7,0 4,3 2,3 2,4,6 3,,6 4,2 0, 6,7 78,4 8,2 38,9 23,0 3,2 4,6 2,7 6, 3,4 2,2 2,6 4,4 7,3 4,3 3,9 9,2 7,7,0 0, 2,9,2 2,9 3,6 2,9 2,0 3,0 73,2 78,6,2 42,4 09, m. Tilvirkning af Støbegods i Mars. ovn indbefattet under Litr. b ovenfor (Tusinder af Centner.),032,40,330,373 0,8,0,70, , ,26 2,3,434,707 2,200,920 3,000 2,200 2,06,900 2,64 2, ??? Tilsammen 2,06722,926 8,96 4, ,9 9,2 9,7 8, 9,4 9,3 n. Tilvirkning af Støbegods i Kuppelovn (Tusinder af (Jentner). Bærums Jernværk Fossums Stangjernsham 3,4 4,,6 6,3 6,2, mer Mandais do Hakedals do. Eidsfos do 3,7 3,8 0,,7 Fritzø do. Fossums do.... Ulefos do Egelands do. Noes do Frolands do. Øiensjofors do, Mostadmarkens do Tilsammen,3 0,9,2,9,4 0,, 2,976,882 8,8 2 8: 8,3,i 8,6 ) Mandskabet sandsynligvis tildels ogsaa anvendt til Jernets videre Forædling. 73 2,0 2,8 3, 2,8, 2,4 7,3,744_ 8,; 8, 0, 8, p. Mandskab ved Tilvirkningen af Rujern, Støbegods og Stangjern W Næs Jernværk q. Ved Staaltilvirkningen forbrugt Stangjern (Tusinder af (Jentner). ),3,0 4,9,4,,2 t. Forbrug af Stenkul (Tønder).,000 4,807 4,260 6,764 6,27,42 r. Deraf udbragt Staal (Tusinder af Centner).,0 4,8 4,9,2,3,0 u. Mandskab s. Dettes antagne Værdi (Tusinder af Spd.) 6 7,9 9,4 62,9 63, 60,8

21 2 C. No M No. 6. Muthingsbreve og Fristbevilgninger udfærdigede i Aarene I det ostre sondenfjeldske Distrikt. II. I det vestre sondenfjeldske Distrikt.. Mathingsbreve.,4 Kobber Svolkis Nikkel Kobolt Jern Titanjern Zink Bly Bly og Zink Krom Slaghobe Summa ,2,8 32, "' ,0,8 4,2 8,2,6 0,8 0,8 2. Fristbevilgninger. Kobber 7 7 Svovlkis 2 3 Nikkel Kobolt 48 4 Jern 3 4 Titanjern Zink Bly Bly og Zink 2 Krom Slaghobe ,4 36 2, , , , i 27 I Summa I , , ,2 6 9,0 32,8 III. I det nordenfjeldske Distrikt. IV. I alle tre Bergvoorksdistrikter. gennem Gjennem snitlig i snitlig i gennem Gjennem snitlig i , 870. snitlig i. Muthingsbreve. Kobber Svovlkis Nikkel Kobolt Jern Titanjern Zink Bly Bly og Zink Krom Slaghobe Summa ,8 39 7,2 4,4 4 2,6 93 7,0 2 2, _ ,2 73,2 22,2 33,2 8,2 2,8 3,6,0 0,8 208,4 2. Fristbevilgninger Kobber , Svovlkis , Nikkel ,8 Kobolt ,4 Jern , Titanjern ,2 Zink Bly, ,6 Bly og Zink ,6 Krom Slaghobe , ,8 Summa I ,2 i

22 C. No No. 6 Oversigt over Bergværksdriften i Aarene Produkternes Art. 86 ' a) Grubeprodukter :. Produktionsmængde (Tusinder af Centner). 37, Solverts og Solv ) 33,7 37,6 39, 38,4 37,6 I 4, 42,0'44,0 40,8 ) Kobbererts 276,0 28,0 274, 326,0 372, 277,7 3 29,9 34, 33,7 3 30,8 Svovlkis, tildels kobberholdig 4,0 234, ,0,26,,46,7,264,,403,,332,4 278,0.308, Nikkelmalm 44,3 3, 8, 93,4 04,8 72,0i 72,0 37,7. 94,4 7,6 70,8 9 Koboltmalm 2) 22,6 42,0. 7,0 24,0 6,6 36,0 44,0; 8, ,4,6 Jernmalm 487,7 483,2 383, 87,4 994,4 49,6 37,7 397,9' 336,0 423, 644,0 404,9 Zink og Blymalm 8,, 72, ,2 Kromerts,i 3,0 I:3,0 3, 4, 6,0 i i. 2,0 Sum,03,3,22,4,02,,748,4 2,274,7 2,40,2,62 27, 2,3*,28,47,6 2,26, b) Hytteprodukter og andre Bergværksfrembringelser 2,,4,7 Fint Solv (Tusinder af int4),8 3,9 4,7 2,4, 7,8 7,0 24, , Gahrkobber,4 9,4 0,9 0,,0,2 NikkelSkjærsten,3,2 2,7 2,2 2.6 Koboltspeise.. t Jern ; a) Rujern og Stobegods 3)... 9,,8 47,! 63,3 9,7 26,4 42,9 9, 79,7 79, 97,2 83,6 8! 69,4 6,9 b) Stangjern 77,9 84, 77, 77,8 3,4 8,6 97, C) Staal,3,9 4,6,0 4,8 4,9,2,3 Sum 38,0 4,2 08, ,9 27,4,2 86, 88,2 3,9 4,7 8 3,4 6,3 2,0 0, 04,7 42,9 6,0 7,3. Mandskab. a) Ved Grubedriften SøŸ Kobbererts Svovlkis Nikkelmalm Koboltmalm Jernmalm Zink og Blymalm Kromerts , , ; j Sum,943,84,84O2,09 2,439 2, , ,60 2,390 2,2 2,47.._ e) ,09 2, 479 b) Ved Hytter og andre Bergværksanleeg: I 24 Solv Kobber 2742 f Nikkel ; Kobolt Jern og Staal,280",230,239i, ,23, ,497,320 94,4 Sum,28!,08,9,2, Tilsammen ved Gruber, Hytter og, andre Bergværksanheg 3,47 3,362 3,39 3,40 3,933 3,408 3,69 3,3 3,383 3,239 I 3,33 3,382 ) I Tabellerne 3 er Sølvproduktionen i opført paa en anden Maade, ider den nemlig er opgivet i a) Grovt og gediegent Slav og b) SOlvholdigt Slig e r (o: Malm i pukket og vasket Tilstand), medens denne Tabel angiver Mængden af den producerede Malm i upukket Tilstand. 2) I Tabellerne 3 er Produktionen opgivet i Suger, medens nærværende fabel i Overensstemmelse med Tabellerne for 866 angiver Mængden af scheidet Malm. Femaarsbetetningen for Aarene 866 er i Tönde Koboltmalm bleven reduceret efter Forholdet: Tønde 2 Centner, medens Forholdet efter senere modtagne Oplysninger skal være Tønde 9 Centner; denne Feil er her berigtiget. 3) Det af Kuppelovn udbragte Støbegods ikke medregnet. Cfr. imidlertid Indledn. pag. V Anm.. 4) En Produktionsmængde af 3,600 Ctr. Raajern, 4,400 Ctr. Støbegods og 86,300 Ctr, Stangjern, der er opgivet som tilvirket i Femaaret 866 uden særskilt AnfOrsel af Produktionsaar, er her ligelig fordelt paa Periodens enkelte Aar. ) I Aarene er Mandskabet opgivet Wks for Ytterøens Kobber og Kisgruber, (..g i nærværende Tabel er det samlede Mandskab opført i Rubriken for Svovlkisdriften.

23 4 J. No. 2. No. 7. Udførsel og Indførsel af de vigtigste Bergveorksprodukter og andre Mineralier i Aarene I Produkternes Art. Mængde enhed _ t I. Udførsel af norske Produkter. I. Mineralier : Kalk Feldtspat Apatit Brvnestene Sten, huggen I Is N ct;.:., ET. Tønder Centner Stykker Kubikfod Kom.Læster 30 9,0 3, 2,0 3,3 3,3,0,9 78,0 0.2,0 3,0 286,7 9,3 22,0 8,8,0 7,0 4,8 4,9,2 3,0 2,0 36, 8,2 2,4 Oj 2,9 2 3,8,6 90, Ctr.6, 42,, 0,8 26,7 2,0 2,0 92, 324,3 6,6 Kbf.,7 28,6 4,0,0 4, 04,3,0 64 7,4, 27,3,3 0,9 3,8 83,6 Ctr. 2,6 32,2 2. Ertser : Kobbererts Svovlkis Nikkelmalm... Koboltmalm Jernmalm Zinkmalm Blymalm Krommalm r.,, ',70'.g ta I. Centner. 26,7 4,6 4,3 6,7 _ 8,3 3,2 4,0 8,2 23,2 2,4 _ 6,6 24,8 22,2 2,0 7,9 9,9 4,6 22,4 43,7 49,8 2,6 8,0 446,2 34,3,8 44,7 _ 6,6 77,6 27,4 4,4 3,2,8 302,0,427,4 26,3 203, 3,7 200,,364, , 3,0 228,7,289,3 3,7 39,6 4,0. 4,2 97,3 990, 342,3 8,7,6 6, 6,6 3, 3, 04 6,7 0,,9, 69,3 22, 26,4 0, Oj, 262,8,7,9 8,9 2206, 8, _ 4,3 3.Hytteprodukter og andre Bergværksfrembringelser : Gahrkobber NikkelSkjærsten... Koboltspeise og Koboltoxyd Rujern Stangjern Staal Støbegods Jernplader Spiger Kromsalt I E" i.::. Centner...,2 29,3,, 0,,4 9,3. 0,9 24,8 0,9 3,3 8, 43,4 3,0, 9,8,6 24,7 3,9,9 0,8 6,6 2,8,2 9,8 4,4 0,8,8,8 7,6 3,4 6,7 2, 2, 9,0,9 47, 3,.4,2 4,0i 2, 3, 0, 3,7 4,7 4,8,7 2, 6,2,7 2,0 26,6 4,2,0 L,0 9, 2,8 2 22,0 4,7,0,6 2,7 4 2,7 2,9 0, 2,4 4,9,2 3,2 9,0 4,8 26,4,8,6,8 i9,,2 0, 9, 33, 3,8 0,8,3 2,. Indførsel.. Mineralier : Cement og hydraulisk Kalk Stenkul Salt Salpeter, almindelig.: a. Centner Tønder Centner 3,6,442, 627,7,7 3,3,249,3 778,0,7?,22 76,3 3,4 29,6,6,2 633,0 4,6 3,,87, 74 2,7.23,4,739,6 8 j 28,2 2,082,2 67 3,7 28, 2,8,7 784,8 3,7 34,0,872,6 778,4 3, 27,6 2,4,09, 4, 6,0 639,7 7,0 2,8,034,3 74,9 2.6?,422,2 708, 2,8 28,3,99 8 i 4,0 I 2. Metaller : Kobberplader Rujern Stangjern Staal, Jernplader Som og Spiger Redskaber Angler '74 Centner Kanoner, Kugler, Rør (ti'.., etc i = ,8 3, 4,2 34, 22,6 2,7 Jernbaneskinner 4,2,,6 23,7 37,9 8,9,2 Skibsankere og Kjet tinger 7,, 37,9 23,8 23,7 44,2 49,0 46, Andet Jernarbeide : a) støbt i 4, 6,,7 6,6 4, 4,7,3,9 b) smedet J 8,4 0j 9,2 8,2 9, 2, 3,3,0 Ialt Jern og Arbeider deraf 204,9 268,9 246,7 439,9 333,6 432,9 403,4 34,3,04, Zinkplader 3, 4, , 4,6 2,2 63, 83,3,0, 3,0 4,0 2,7 69,8 74,,6 9,0 2,6, 3,4 67,0 88,6,7 4,6, 4,9 4,3 98,7 24,,4,0 8, 7,0,3 99,6 94,6,8 2,0 4,7 4,9, 98,7 4,2 6,2 39, 3,4,7 9, ,7,9 3,3 3, 6,4 8 23,0 2,4 23,3 3,, 8, 63,6 4,7 2,4 7,0 6, 4,7 0, 9,7 2,6 4,4 7, , 4, 9,3 08,3 38,4 4,0 33,7,,3 27, 77, ,7 3, 46 4,2 0, 42,9 3,6 2,0 6,6 9,2 4,9 0, 7, 23,3 20, 7, j 63,4,, 9,6 2,7,6 8,7 3,9 7, 0 2 6,6 38,0 9,0 7,0 6, 26,9 2, 3,6 79,7 93,0 L,,0 4,7,3 32, 29,0 23,6, 9, 298,8 3,9 8,6 90, 33,4 3,4 29,8,,4 0, 26,0 29,6 43,3, 2,8 38,7 4,8 I

24 I n d h o i itable des matières. Indledning. Pag. Introduction Pag. Tabeller. No.. Summarisk Oversigt over Bergværksdriften Aarene Fortegnelse over de i de enkelte Amter ved Udgangen af Aaret 870 i Drift værende Gruber, Hytter og andre Bergværksanlæg.. 3. Detaillerede Opgaver for de forskjellige Slags Gruber i Aarene Detaillerede Opgaver for de forskjellige Slags Hytteanlæg i Aarene Muthingsbreve og Fristbevilgninger udfærdigede Aarene Oversigt over Bergværksdriften i Aarene 8670 '7. Udforsel og Indførsel af de vigtigste Bergveerksprodukter og andre Mineralier i Aarene No. Tables.. Aperçu général de l'industrie minière pour les années Spécification des diffèrents établissements existant la fin de l'année Données détaillées sur l'exploitation des mines pendant les années Données détaillées sur l'exploitation des mines pendant les années Nombre des exploitations minières concédées et reservées pendant les années Tableaux récapitulatifs pour les années Exportations et importations de mineraux pendant les années

25 96)