NORGES BERGVERKSDRIFT

Transkript

1

2 C. No. 2. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES BERGVERKSDRIFT I ARENE UDGIVNE AF DET STATISTISKE CETRÅUREÅII. CHRISTIØ. TRYKT I DET IDIALLINGS%E BOGTRYKKERI. 876.

3

4 Bergværksdriften i Aarene viser i nogle Henseender Fremgang, i andre fortsat Tilbagegang. Den hele Virksomhed er i Sammenligning med, hvad vort Lands Naturforhold synes at maatte give Anledning til, ringe ; flere af de største Anlæg drives af Udlændinge, og om der end i den samlede Produktionsværdi viser sig nogen Væxt, skyldes dette mere Stigningen i Priserne og den derved fremkaldte Udvidelse af Virksomheden end dennes egen af en forøget Produktionsevne betingede Udvikling. Det samlede Antal Anlæg, som vare i Drift i Aarene 87-73, udgjorde 44, (naar de under samme Drift hørende Gruber og Hytter regnes som et Anlæg) ; deraf eiedes 29 af Norske og 5 af Udlændinge. Produktionsværdien og Arbeidsstyrken var fordelt paa følgende Maade : Produktionsværdi i Spd. Arbeidsstyrke ved de ved de ved de ved de norske udenlandske norske udenlandske Anlæg. Anlæg. Anlæg. Anlæg. Grubedrift: , , , , ,800,7, , ,800,084,455 Hyttedrift: ,400 54,200 ) ,000 53,300 ') ,200 00,00 )65 67 Regnet efter Pro duktionsværdien faldt altsaa i873 omtrent 48 pct. af Grubedriften og 6 pct. af Hyttedriften paa de udenlandske Anlæg. Disse Anlæg vare følgende :. Viksnæs Svovlkis- og Kobberkisgrube i Avaldsnæs (belgisk) med en Arbeidsstyrke af 36 Mand. 2 ) 2. Alten Kobberværk med Gruber og Hytter (engelsk) Hytteprodukter m. m. 345, Ytterøens Svovlkisgruber (engelsk).. 53 _3) gjen.sn. 345, Valaheien Svovlkisgrube i Strandebarm ,400 (engelsk) , Modum Koboltgruber og Hytte (tydsk) 4-6. Soggen dal Titanjerngruber (engelsk) ) Iberegnet de ved Stangjerntilvirkningen beskjæftigede. 2)I 869: 450 Mand. 3) I 867: 455 Mand. 7. Ramsø og Spitalen Jerngruber og Hytte i Vinger (svensk) 8. Konerud Zink- og Blygruber i Skouger (belgisk?) Omdals Kobbergruber,Thelemarken (engelsk) Senjen Nikkelgrube i Berg (engelsk). 64. Hoidal Svovlkisgrube i Meldalen (engelsk) Aamot Kobbergrube i Meldalen (engelsk) Orskoug Jerngruber i Orskoug (engelsk) Tafjord Mand. Tilsammen :,522 Mand. Hertil kommer endnu Gravdals Svovlkisgrube i Strandebarm (engelsk), hvilken imidlertid ikke var i Drift i Aaret 873. De største norske Anlæg vare : ) Statens Sølvværk med Smeltehytte (307 Mand), 2) Roraas Kobberværk (244 Mand), 3) Ringerikes Nikkelværk (20 M.), 4) Bamble Nikkelværk (20 M.), 5) Næs Jernværk, (der med Gruberne iøstre-moland beskjæftigede 03 M.), 6) Bærum Jernværk (90 M.), 7) Romsaas Nikkelværk (90 M.). Værdien af de udførte Ertser og Hytteprodukter (iberegnet Stangjern, Støbegods og Staal, men med Undtagelse af Sølv) udgjorde : Aar.. Ertser: gjen.sn Efter de i hvert Efter Gjennemenkelt Aar gjæl- snitspriserne dende Priser. for Spd. Spd. 385, , ,00 548,500 53, , , , , ,500 40, , , ,000 42,000 35,000

5 Iv 872 Efter de i hvert Efter Gjennemsnitspriserne. Aar. enkelt Aar gjceldende Priser. for S. Sum af Ertser og Hytteprodukter gjen.sn Spd. Spd. 73,300,095, ,800,094,300,253,600 73, , , ,000 93,500 Produktionsværdierne, iberegnet Solvproduktionen, opgives, som følger Efter de i hvert Aar Efter Gj enemsnitsprigj ældende Priser. serne for Grub eprodukter. Spd. Spd gjen.sn. 765, , ,30,500,00, , , ],284,000,6, , , Hytteprodukter gjen.sn. 445,00 445, , , , , , , , ,600 Det anvendte Mandskab udgjorde: Aar gjen.sn. 2, , , , ,5 3 9 Man gaar nu over til de i Indledningen til Beretningen for meddelte Oplysninger om Virksomheden ved de enkelte Arter af Bergværksankeg. Ved Kongsberg Solv værk stiller Produktionen og Driftsoverskuddet sig som følger: Produktion af Driftsomkost- Overfint Solv. Aar. ninger.2) skud.3) Mark. ) ,83 00,256 43, Ved Grubedriften. Ved Hyttedriften, samt Stangjernog Staalproduktionen. 4,624 99,53 42, ,66 98,687 50,375 C. No. 2. 3,8695,876 46,056 3,439 03,975 3,246 Ved Vin or en Solvværk har Virksomheden ogsaa i givet Tab. Kobberproduktionen udgjorde: Udførsel af Aar. Gahrkobber Gahrkolober Udførsel af og gammelt Kobbermalm. Kobber. Centner. (Jentner. Centner ,370 9, , ,363 3,934) 570, ,944 6, , ,532, , ,62, ,005 Ifølge de i Tabel No. 3 meddelte Opgaver over Kobberertsernes omtrentlige Gehalt skulde disses samlede Kobberindhold have udgjort : I Gjennemsnit for : Ertsmængde. Gjennemsnits- Kobberindhold. gehalt. Centner. pct.5) Centner. a) ved de egentllige Kobbergruber 36,00 4,7 6,700 b) ved Viksnæs Svovlkisog Kobbergrube ,400 3,0 9,700 Tilsammen:,06,500 3,6 36,400 Kobberpriserne hævede sig fra 6.6 Spd. pr. Centner i G-jennemsnit for Aarene og 5 Spd. i 87 til 2 Spd. i hvert af Aarene 872 og 873. Ved Grube- og Hyttedrift paa Kobber sysselsattes i Mand, 6) heraf ved de for udenlandsk Regning drevne Anlæg 30. I 870 var Antallet :,054 og i 865: 984. Jernproduktionen udgjorde: Rujern samt Stobegods til- Deraf Ru- Deraf Af Rujernet udbragt Aar. virket i Mas- jern. Stobegods ovn. Centner. Centner. Stangjern. Centner. Centner gj. 04,700 95,400 9,300 42, ,200 3,00 6,00 6, ,400 43,000 9,400 7, ,300 25,300 6,000 6, ,900 25, ,500 ) Efter Driftsberetningerne Afdeling 5 (Pukstensdriften). 2) Efter den Kgl. Norske Regjerings underdanigste Indstillinger. 3) Renter af Driftsfondet samt Forstvæsenets Overskud ikke medregnet. 4) Heraf gammelt Kobber 2,039 Centner. 5) Ved de betydeligere Gruber varierer Gehalten mellem 0,9 (Foldals Grube) og 8 pct. (Hofnungens Grube i Thelemarken); det sædvanligste Forhold er 4-6 pct. 6) Heri ikke iberegnet Arbeidsstyrken ved Viksnaas Gruber.

6 C. No. 2. V I denne Opgave er ikke indbefattet det ved Omsmeltning fremstillede Stobegods, idet der herover siden 87 har manglet Oplysning. Produktionen af Jern, der i naaede en Heide af omtrent 200,000 Centner, var altsaa i 873 ikke mere end 28,000 Centner. Omvendt er Udførselen af Jernmalm i uforædlet Tilstand steget til en betydelig Høide og udgjorde i ,000 Centner med et Jernindhold af antagelig ca. 59,000 Centner Jern. Regnet efter den i Tabel No. 3 opgivne Gehalt for de forskjellige Jernmalme skulde den samlede Produktion af Jern i uforeedlet Tilstand eller Malmenes Jernindhold have udgjort: i 87 : 58,000 Centner : 274, : 244,000 - Priserne vare ifølge de Opgaver, der ligge til Grund for Tabel No. : Aar Rujern pr. Centner. Spd. 0,78 0,75,33,33 Stangjern pr. Centner. Spd. 2,5 2,50 4,60 4,60 Uagtet den betydelige Stigning i Priserne er altsaa Produktionen af Rujern og Stangjern fremdeles vedbleven at synke, hvorimod Produktionen af Malm til Fdforsel udviser en betydelig Tilvæxt. Den samlede Indforsel af Jern, (iberegnet Jern i Arbeide), udgjorde i ifølge Tabel No. 7 gjennemsnitlig 448,000 Centner mod 390,000 Centner i ) Udforselen udgjorde henholdsvis 50,000 og 52,000 Centner norsk Jern samt 5,000 og 5,000 Centner udenlandsk Jern. Sammenholdes disse Opgaver med de ovenfor meddelte over den indenlandske Produktion fremkommer et aarligt Forbrug af 420,000 Centner i Aarene mod 439,000 Centner i Aarene og ca. 400,000 Centner i Aarene Herved bemærkes, at man ved disse Beregninger ikke har kunnet tage Hensyn til Behol dn ingern es forskjellige Storrelse, og at det efter Prisstillingen at domme ikke er usandsynligt, at disse have været større ved Udgangen af 870 end til samme Tid 873. Forholder dette sig saaledes, tor det antages, at Forbruget i har været noget storre end det beregnede Tal. S t a altilv irk ning en ved Næs Jernværk udgjorde gjennemsnitlig 5,700 Centner mod 5,00 Centner i Aarene Ved Jerngruber og Jernværker sysselsattes i Mand, deraf ved Grubedriften 30 og ved de videre Forædlingsprocesser 308. I 870 var Antallet henholdsvis 654, 94 og af de ved Grubedriften og 26 af de ved Hyttedriften beskjæftigede Arbeidere sysselsattes i 870 ved de fremmede Anlæg. Tabel : Produktionen af Svov lk i s vil erfares af nedenstaaende /tar. Produktion. Udforsel. Centner. Centner gjen.sn.,308,600,57, ,673,000,249, ,807,00,6, ,937,000,303, ,274,800,282,000 Forskjellen mellem de opgivne Produktions- og TIdforselsmængder hidrører hovedsagelig derfra, at den fra Viksnæs udforte Svovlkis paa Grund af sit Kobberindhold i Ildforselslisterne for en væsentlig Del er bleven betegnet som Kobbererts. Arbeidsstyrken var i 870 : 796, i 872: 95 og i 873: 76 Mand, af hvilke alene 62 sysselsattes ved de norske Anlæg. Nikkelp roduktionen har paa Grund af de særdeles høie Priser taget et betydeligt Opsving, idet Produktionsmængden er steget fra 90,300 Centner Nikkelmalm i Gjennemsnit for Aarene til 249,00 Centner gjennemsnitlig i 87-73, medens der af Hytteproduktet Nikkel-Skjærsten produceredes henholdsvis 2,000 og 3,66 Centner. Forholdet mellem Produktion og Udforsel vil sees af nedenstaaende Tabel: Aar. Nikkelmalm Certner, Nikkelsten Centner, produceret. udført. produceret. udført. I ,300 8,885 2,000, ,00 28,35 3,66, ,500 5,832, ,300 7,253 2,83, ,500 77,649 6,834 2,635 Priserne, der for Aarene regnedes til 72 Skilling pr. g Nikkel i 50procentholdig Skjærsten, opgives at være stegne til ikke mindre end 2 Spd. pr. g; da imidlertid de norske Producenter tildels have været bundne til lavere Priser, har man ved de i Tabellerne opgivne Værdier regnet Prisen alene til Spd. pr. g. ) Heri iberegnet svensk Jern indfort for Transit.

7 VI C. No. 2. Arbeidsstyrken er forøget fra 22 i 870 til 28 i 873, der samtlige vare sysselsatte ved norske Anlæg med Undtagelse af 64 Arbeidere ved Senjens Nikkelgruber. En Oversigt over Produktionsværdier og Arbeidsstyrke ved de forskjellige Slags Bergværksanlæg i hvert af Aarene er meddelt i Tabel No. 6, hvortil henvises. Tabellerne No. 6, der udgjøre det væsentligste Grundlag for nærværende Oversigt, ere udarbeidede af Stipendiat i G-eologi A. Helland, der har ledsaget samme med nogle Bemærkninger, der ville findes meddelte i nedenstaaende Bilag. Christiania den 7de August 876. A. N. Kiær, Chef for det statistiske Centralbureau. (Bilag.) Stipendiat A. Hellands Bemærkninger vedkommende de tabellariske Opgaver over Bergværksdriften i Aarene Ved Udarbeidelsen af denne Bergveerksstatistik for Aarene 87 til 73 er væsentligen benyttet Indberetningerne fra Bergmesterne i Distrikterne og Indberetningen fra Direktionen for Kongsberg Selvværk. Saavidt muligt er Kvantiteten af Malm angivet i den Tilstand, hvori Malmen befinder sig ved Udskibningsstedet og Hytten. Saaledes er ved Kongsberg angivet Kvantum af vundne Sliger y ikke af Middelerts, Scheideerts og Malm ; ligesaa er ved Modum angivet Mængden af Koboltsliger, ikke af Rigerts, Gulerts og ordinær De angivne Værdier for Malmene og Metaller er Værdien ved H y tt en for de Malmes Vedkommende, som forsmeltes her i Landet, i norsk Ha vn for de Malme, der udskibes. For de enkelte Malme og Metallers Vedkommende er Værdien bestemt paa folgende Maade : Mark gediegent Sølv (med 87 /o Solv) er sat til en Værdi af 8 Spd. Mark Sølvindhold i Sligerne er sat til en Værdi af 6 /2 Spd. Sligerne fra Vinoren ere angivne med den Værdi, soin for samme er betalt ved Kongsbergs Hytte. Prisen paa Kobber har soin de 3 Aar 87 til 873 været stigende, hvad der er Tilfældet med næsten alle Metaller. Værdierne er bestemt saaledes : G ahrkobber 5 Spd. 2 Spd. 2 Spd. pr. Centner. Værdierne af Kobbermalmene er udregnet efter deres forskjellige Gehalt med de ovenstaaende Priser som Grundlag med Fradrag af Smelteomkostninger. Nikkelpriserne steg i Treaaret til ganske usædvanlig store Heider, idet Prisen angaves til over 2 Spd. for g Nikkel i Skjærsten à 50O/ Nikkelmalmenes og Hytteprodukternes Værdi er imidlertid ikke beregnet efter disse høie Priser, idet Nikkelproducenterne i Norge tildels havde sluttet Kontrakter til lavere Priser, saaledes at Stigningen i Pris ikke i fuld Udstrækning er kommen Landet til Indtægt i disse Aar. Af denne Grund er Centner Nikkelmalm A /2 Vo sat til en Værdi af 96 Skilling, og s Nikkel i Skjærsten sat til en Værdi af Spd Jernmalmenes Vaerdi er sat til Skill. pr. Centner Centner Raaj ern 90 g Spd. 40 g Spd. 40 /3 Centner Stangjern 2 Spd. 60 g Centner Staal franees Svovlkis er sat til en Pris af 24 fi pr. Centner. Kobberholdig Svovlkis fra Viksnæs i 87 til 48 g pr. Centner, i 872 og 873 til 60 g pr. Centner. I de 3 Aar, soin denne Bergværksstatistik omfatter, har Udbyttet af Grubedriften været i Stigende ; medens Produktionsværdien i Femaaret 866 til 70 udgjorde gjennemsnitlig 765,800 Spd., med Maximum i 869 med 82,500 Spd., udgjor den i 87 93,800, i 872,284,000 og i 873,93,600, hvilken Stigning dels hidrører fra en sterre Produktion, dels fra Stigningen i Priserne. Noget lignende gjælder Hyttedriften. For de enkelte Metallers Vedkommende viser der sig dels en tiltagende Produktion, hvilket især er Tilfældet med Nikkelproduktionen, dels en Tilbagegang især for Jernproduktionens Vedkommende. Produktionen af Selv er nogenlunde jævn, dog viser der sig nogen Aftagen, idet Produktionsværdien ikke i noget Aar

8 C. No. 2. VII naar op til 50,000 Spd., som udgjorde den gjennemsnitlige Produktionsværdi i Produktionsmængden af Kobberertse har været i nogen Grad stigende ; Produktionsværdien stiger stærkt fra 87 til 872 paa Grund af de stigende Priser. Af samme Grund stiger ogsaa Gahrkobberets Produktionsværdi. Svovlkisen naar op imod en Produktionsmængde af 2 Mil- Honer Centner i Aaret 872, væsentlig paa Grund af den betydelige Produktion af Kis fra Viksnæs i dette Aar. Af Nikkelmalme produceredes der i Aaret 873 det tredobbelte af, hvad der produceredes i 87, og Produktionsværdien af Skjærsten (Nikkelsten) stiger til det dobbelte fra 87 til 873, uagtet Prisen paa Nikkel i alle disse Aar er sat til det samme Belob. Jernproduktionen, specielt Raaj ern- og Stangjernproduktionen, viser en stadig tilbagegaaende Produktionsmængde og naar i 873 det største Minimum, hvori den har været i de sidste 00 Aar. Af enkelte Gruber naar Viksnæs Grube den største Produktionsværdi (over 400,000 Spd. i 872). Derefter kommer Erteliens Nikkelgrube paa Ringerike med en Produktionsværdi af 37,600 Spd. i 873. Videre Ytteroens Grube med en Produktionsværdi i 872 af 04,00 Spd. og Armen-Grube paa Kongsberg med 02,500. Efter disse har Valaheiens Grube paa Varaldso den største Produktionsværdi i ,000 Spd. og Storvarts Grube paa Roraas i ,300 Spd. Ingen af de andre Gruber naar en aarlig Produktionsværdi af over 50,000 Spd. i Treaaret. Amund Helland, Stipendiat i Geologi.

9 Indhold. Table des matières: Indledning Pag. I-VII Introduction Pag. I-VII Tabeller. Tables. No.. Summarisk Oversigt over Bergværksdriften i Aarene Fortegnelse over de i enkelte Amter i Aarene i Drift værende Gruber, Hytter og andre Bergværksanlæg.,., - 3. Detaillerede Opgaver for de forskjellige Slags Gruber i Aarene Detaillerede Opgaver for de forskjellige Slags Hytteanlæg i Aaarene Muthingsbreve og Fristbevilgninger udfærdigede i Aarene Oversigt over Bergværksdriften iaarene Udforsel og Indførsel af de vigtigste Bergveerksprodukter og andre Mineralier i Aarene No.. Aperçu général de l'industrie minière pour les années Spécification des diffèrents établissements existant pendant les années Données détaillées sur l'exploitation des mines pendant les années Données détaillées sur l'exploitation des mines pendant les années Nombre des exploitations minières concédées et reservées pendant les années Tableaux récapitulatifs pour les années Exportations et importations de mineraux pendant les années

10 C. No. 2. No.. Summarisk Oversigt over Bergværksdriften i Aareue Prod.ukternes Art for det hele Rige samt for de enkelte Bergwerksdistrikter og Amter. Produktionsmængde Centner ' 873. Produktionsværdi'). i Spd Anvendt Mandskab. _ , 873. I. Riget. ) (irubeprodukter. Sølv,.grovt og gediegent ,800 Sølvholdige e SligPr 0,200 )7,600 6,500 4,700 4,800 Kobbererts , , ,000 63, , ,300 Svovlkis, tildels kobberholdig i,807,00, ,274, , , ,500 Nikkelmalm ,500, 53, ,500 95,900 22, ,500 Koboltmalm.... b 500,300 4,500 3,000 33,800 39,000 Jernmalm.. 43, , ,200 3,600 86,700 78,700 Zink- og Blynialni ,900 7,600,300, 0,000 3,800 Krommalm ,200 b) Hytt.eprodukter. Fint Soh' Gahrkobber 2,944 3,532 0,62,832 Nikkelsten (Skjærsten).. i 2,83 6,834 Koboltspeise Rujern og Støbegods ,300 27,900 c) Stangjern og Staal. Stangjern Staal... Ialt: Grubeprodukter. Hytteprodukter II. Bergværksdistrikterne.. Det ostre sondentjeldske Distrikt. a) G-rubeprodukter. Solv, grovt og gediegent - Solvholdige Sliger... Kobbererts Nikkelmalm Koboltmalm..... Jernmalm.... b) Hytteprodukter Fint Sølv Nikkelsten (Skjaersten).. Koboltspeise Rujern og Støbegods. c) Stangjern og Staal. Stangjern 7,00 7,00 2,464,044 3,44,64 67,34 47,089 2 ) 44 6,500,800 8, ) 74,330 64' 28, ,600 5,000 4) 4,700 07,800, ,600 74,633 4,200 6,400 6,500 5,00 2,724,840 45, , ,300,500 72, , ,200 46,400 46,600 94, ,200 9,600 09,800 6,000 39,400 4,700 42,600 85,200 93, ,600 LI 6,800 0,200 2,700 65,700 86,500 3,000 33,800 5,00 38,800 46,400 6,500 6,000 2,200 8,800 76,300 0,000,284,000 58,300 46,600 76,800 5,600 29,400 43, ,900 83,400 39,200 37,200 75,900 2,200,93, ,300 07,600 20,700 39,000 2,000 43,600 52,300 39,200 6,000 28, ,232 2, ) , ) 26 5 Ialt: 5,844 Grubeprodukter 356,44 Hytteprodukter 29,668 5, ,740, 203,300 8, ,00 260, , ,300 35, IL ) i Produktionsværdien er för Ertsernes Vedkommende indbefattet Transporten til nærmeste Hytte eller tit Soen. 2) Angivet i Mark udgjorde Produktionen af grovt og gediegent Solv i disse Aar henholdsvis 9,400, 8,700 og 8,600 Mark. ) Angivet i M ark udgjorde Produktionen af fint Solv i disse Aar henholdsvis 5,824, 5,842 og 5,530 Mark. Heri medregnet Arbeiderne ved Stangjern- og Staalproduktionen.

11 C. No. 2. Nr. I. Summarisk Oversigt over Bergværksdriften i Aarene Produkternes Art for det hele Rige samt for de enkelte Bergværksdistrikter og Amter. Prodaktionsmmugde i Centner ; 873. Produktionsværdil) i Sp d Anvendt Mandskab, _ Det vestre sondenfjeldske Distrikt. a) Grubeprodukter. Kobbererts. Svovlkis, tildels kobberholdig Nikkelmalm. Jernmalm.. Zink- og Blyntalm. 38,400 3,700 28,000 69, ,400 40,900 37,800 45,500 55,800 92, ,000 44,400 22,500 9,900 7,600 38, ,800 30,200 8,500,300 45, ,200 36,400 47,900 0;000 46,700 20,000 44,600 55,800 3, ' 24,200,53, ' 58 27,00 5,900 e) Stangjen) og Staal. 0,200 Stangjern.. 9,500 0,300 Staal 7,00 5,000 5,00, Ialt: Grubeprodukter ,600,396, ,700 Hytteprodukter ,394 29,63 7, Det nordenfjeldske Distrikt. a) Grubeprodukter : Kobbererts , ,00 342,000 Svovlkis iii5,200,064, ,900 Nikkelmalm ,400 Jernmalm 65,700 Krommalm 2,400 b ) Hytteprodukter C4ahrkobber Ialt Grubeprodukter e 448,000,429,600,39,700,449, ,900 48,400 Hytteprodukter... 2,252 2,09 9,537 83,800 25, ,300 I Nikkelsten b ) H ytteprodukter. Gahrkobber... Nikkelsten (Skjærsten). Rujern og Støbegods. III. Amterne. Smaalenenes Amt. Nikkelmalm... Nikkelsten (Skjærsten). Akershus Amt. Rujern og Stobegods Staligjern Buskeruds Amt. Solv, grovt og gediegent,.. Sølvholdige Sliger.... Kobbererts Nikkelmalm Koboltmalm J ernmalm Fint Solv (Skjærsten)... Koboltspeise.... 2,252 7,800 2,000 9,500 54,600 9,600 43,700 3,48 9,00 28,200 7, ,500,800 69, ,300 74, ,09 9,537 4,200 6,400 4,700 98,300,300 78,800 74,633 6, ,800 97,700,500 2, , ,400 30,00 8,200 23,800 85, ,600 58, ,000' 222,900 2,200 8,800 6,800 2,700 56,00 3,000 5,00 46,400 6,500 6,000 3,800 33,000, 36,00 46,900 0, ,700 00, ,200 22,800 83,800 25,400 22,600 3,00 2,200 47,400 2,200 35,900 74,900 22,600 73,500 83,200 0,900, ,300 5, ,500 0,200 07,600 78,70W 33,800 3, ,800 58,000 39,000 2,00 43,600 33,200 39,200 r Produktionsværdien er for Ertsernes Vedkommende indbefattet Transporten til nærmeste flytte eller til Seen Heri medregnet Arbeiderne ved Stangjern- og Staalproduktionen. ) Se Anm. 2, Pag.. 4) Se Anm. 3, Pag. -I , 2) } 2 ) 26 2 ) ,038, ,

12 C. No. 2. Nr. L Summarisk Oversigt over Bergværksdriften i Aarene Produkternes Art for det hele Rige samt for de enkelte Bergwerksdistrikter og Amter. Produktionsmæugde Produktionsværdil) i Centner. i Spd Anvendt Mandskab Jarlsberg og baurvigs Amt. Zink- og Blymalin i Bratsbergs Amt. 5,500 9Kobbererts... 7, ,300 2,800 Nikkelmalm.. Jernmalm , ,700 29,700 06,500 77,000 30, , Nikkelsten (Skærsten R jern og Støbegods _ 502 5, ,300 5,600 30,00 33, Nedentes Amt. k ol) bererts ,200 2,30( 0,800 Nikkelmalm. 26,00 22,500 Jernmalm.. III. 5,700 44,400 Gabrkobber.. Rujern og Stobegods Staugjern. Sta al ,900 9, ,53,075 3,800 0,300 0,200 0, ,00 Stavanger Amt.... Jernmalm.. 69, ,400 42, , ,800 40, ,000 Sondre Bergenhns Amt. 03,00 Svovlkis ,600 97,800i 8,500 Nordre Bergenhus Amt. Kobbererts......` Gahrkobber , lied emarkeus Amt. Kobbererts ,400 95, ,200 7,900 -Jernmalm _.. 53,800 59,500 25,600 9,900 $ Gahrkobber - - 2,300 2, 99 3, , 4,700 34,800 Rujern og Støbegods. V..2,000 6,000 Romsdals Amt. ernmalm _. 53,500 Sondre Thron dhj ems Amt. 79,200; Kobbererts ,500 83, ,900 50,800 Svovlkis ,400 83,800 5,80W 0,900 6,700 ernmalm ,200 2,000 Krommalm. 2,400 -,200 68,800 Gahrkobber ' ,506 98,800 94,600 Nordre Throudbjems Amt. 6,300' Kobbererts I. III 38,400 36,800 8,200 26,600 _5,00 Svovlkis , ,600 44,500 04,000i 04,00 88,300 Gabrkobber ,700 40,700 2,200 Tromso Amt. Nikkelmalm , ,600,600 3,800 0,400 3,800 6,700 8,400 23,800 46,900 85,200 0,000 25,200 23,800 29,800 3, ,500 20,800 7,700 22,600 3,700 47,400 2, ,800i 436,200 20, ,800 8,300 3,00 7,20W 5,00 9,600,,900 4,800 Flinn ark Hi s Amt. 49,200 Robbererts ,300 47,000,9,70W 35,30g Gahrkobber ,37 38,20W 53, , , (' 2)(2) ) I ) Produktionsværdien er for Ertsernes Vedkommende indbefattet 'ìaiporten meste flytte eller S.en.,) 'Berl. medregnet Arbeiderne ved Stangjern- og Staalproduktionen.

13 i 4 C. No. 2. Nr.. Summarisk Oversigt over Bergværksdriften i Aarene Produkternes Art for det hele Rige samt for de enkelte Bergværksdistrikter og Amter. IIT. Sammendrag. Pro duktionsmængd e i Centner. ProduktionsvverdP) i Spd. a) Den samlede Grubedrift amtsvis. 7, Smaalenenes Amt ,500 54,600 9,600 4 $, Budskeruds Amt 39,844 P93,4 226,640 93, , , ,000 I Jarlsberg og La ttrvigs Amt. 22,500 9,900 7,600 ;300 3, , Bratsbergs Amt 79,000 46,700 23,400 55,800 78, Nedenes A mt 46,300 59,500 9,800, ,800 50, ' Stavanger Amt 734,800,70,400 62, ,400 46,000 29, )493 55, ,600 97,800 68,500 4,400 9,500 7, Sondre Bergen hus Amt Nordre Bergenhus AJnt, Hedemarkens Amt. Romsdals Amt Sondre Throndhjems Amt, Nordre Throndhjems Amt... Tromsø Amt Finmarkens A tnt ,800 92,200' - i 246, , , ,400 49, $ 00 49,200 28,800 :7,800 8,900 73,800 70,700 30,700 03,400 83,200 35,300 33, i Anvendt Mandskab ! iii 347,600 4, , ,00 459,700 66,400 47,000 03,00 3,00 3,700 95,000 20,300-9, ') Ialt : østre Det sondenfjeldske Distrikt. 5, ,44 340,740 Det vestre sondenfjeldske Distrikt 882,600,396, ,700 nordenfjeldske Det Distrikt..,429,600,39,700 i4494oo Riget 2,464,044 3,44,64 2,724, , , ,900 93, , , ,000, ,300 35,900 48,400,93, , ,038,053 2, ,539 b) Den samlede Hyttedrift amtsvis. Smaalenenes Amt Akershus Amt Budskeruds Amt Bratsbergs Amt Nedenzes Amt Nordre Bergenhus Amt Hedemarkens Amt Sondre Throndhjems Amt. Nordre Throndhjems Amt. Finmarkens Amt_... - i ,200 4,200,468,707 3,065 5,802 3,850 6,8 9, ,33, ,300 2,223 '3,658 4,583 i4,756 4,506 2,82,935,009 2,547 2,540 2,37 2, ,900 4,600 7,00 9,600 34,500 68,800 32,700 38,200 5, ,400 50,700 50,200,900 46,700 98,800 40,700 53,300 9,00 36,000 38,600 36,300 4,800 50,800 94,600 2,200 44, ) 262) ) Ialt : 29,668! Det østre sondenfjeldske Distrikt. 5,907 8,546 Det vestre sondenfjeldske Distrikt 25,394 29, Det nordenfjeldske Distrikt.. 2,252 2,09 9,537 R ig e t 67,34 47,089 45,576 e) Stangjernstilvirkningen. Akershus Amt Nedenes Amt 7.600; 6,400 6,200 9,500! 0,200 0, ,00 58,700 83, ,600 8,800 23, ,000 00,900 25,400 58,300 29, ,00 74, , ,300 28,500 47,400 2) I 3 ) 26 2) 205 2) ) ') 2) 2) Ialt: 7,600 Det østre sondenfjeldske Distrikt ,200 9,500 Det vestre sondenfjeldske Distrikt 0,200 0,300 Riget 7, ,800 23,800 42,600 29,400 28,500 46,900 47, ,900 ( 3 ) Produktionsvaerdien er for Ertsernes Vedkommende indbefattet Transporte til nærmeste Bytte eller til Soen Heri medregnet Arbeiderne ved Stangjern- og Staalproduktionen. ") Mandskabet har ikke kunnet udskilles fra det ved Hyttedriften anvendte.

14 C. No No. 2. Fortegnelse over de i enkelte Amter i Aarene i Drift værende vigtigste Gruber, Hytter og andre Bergværksanlæg. Distrikter. Grubens, Hyttens eller Anlæggets Navn og Art. Herred, hvor beliggende. Omtrentlig Afstand fra Soen eller Hytte. Produktionsværdil) i 873 Anvendt (iberegnet Transport til Mandskab i nærmeste Hytte eller 873. til Soen). I. Det ostre sondenfjeldske Distrikt. 38,00 Smaalenenes Amt Romsaas Nikkelgrube Askim. nær Hytten Romsaas Hytte Askim 9, Svendals Nikkelgrube Vaaler 5,600 6 Akershus Amt Bærums Hytte Bærum 28, Fossums Stangjernshammer Bærum VIaridalens do Aker Budskeruds Amt Statens Solvgruber Sandsvær. 0.7 Mil fra Hytten 06, Vinorens Solvgrube Flesberg..2, Hougsæt Kobbergrube Eker Ringerikes Nikkelgruber Hole 5 à 6 Mil fra Soen 57,800 2 Ringerikes Nikkelgrube (Langdal) Norderhov. 5à 6 Hedemarkens Amt.. Norderhovs Nikkelgruber Norderhov Modulus Koboltgruber Modum... Aaserud Jerngrube Eker.... Narverud do. Eker Kongsbergs Hytte Kongsberg Ringerikes ældre Hytte Hole Ringerikes nye do Norderhov Modums Kobolthytte Modum Hamso Jerngruber Solør Spitalen Jerngrube Vinger Spitalen Hytte Vinger 5 à 6 Mil fra Søen.0 Mil fra Hytten Spd ,000 30, , , , ,00 9, , II. Det vestre sondenfjeldske Distrikt. Jarlsberg og Laurvigs Amt Bratsberg Amt Nedenæs Amt Stavanger Amt III. Det nordenfjeldske Distrikt. Sondre Bergenhus Amt. Konerud Zink- og Blygruber Ulefos Jernværk Omdals Værks Gruber Bamble Nikkelgruber Felins Jerngruber (Ulefos) Bamble Nikkelhytte Vissestad Nikkelgrube Skjærso og Graabergbraatens Jerngrube Egeland Jernværk. Næs do Boilestad Værks Hytte Skattemyr og Boilestad Kobbergruber Evje Nikkelgruber Næs Værks Jerngruber Soggendals Titanjerngruber Egersund do Vigsnæs Kisgrube Lindo Svovlkisgrube Finnaas.. Valaheiens do. Strandebarm. Stordo do. Stordø Gravdal do. Strandebarm Skouger Mil fra Søen Holden Mo og Moland 6 A. 8 Mil fra Soen Bamble Holden.... nær Nordsjo. Søndeled Bamble Sandokedal Søndeled Holt Froland Froland... 2 Mil fra Soen Evje&Veigusdal Østre Moland Soggendal Mil fra Søen Egersund Avaldsmes. nær Soen. nær Soen.... /4 Mil fra Søen 3, , , , , , , , , , , , , , , , , , o De Gruber eller Hytter, for hvilke ingen Produktionsværdi og intet Mandskab er angivet i 873, have været nedlagte i dette Aar.

15 C. No. 2. No. 2. Fortegnelse over de i enkelte Amter i Aarene i Drift værende vigtigste Gruber, Hytter og andre Bergværksanimg. Distrikter. Nordre Bergenhus Amt. Romsdals Amt Hedemarkens Amt Sondre Throndhjems Amt. _- Nordre Throndhjems Amt. - Tromso Amt Finmarkens Amt Grubens, Hyttens eller Anlæggets Navn og Art. Grimli Grube Grimli Hytte Orskoug Jerngruber Tafjord do Foldal Kobbergrube Foldal Hytte Lovise do Dragset Kobbergrube Aamot do.. OOOOO Roros Værks do. (Muggrube) Roros do. do. (Kongens Grube). Roros do. do.(storvarts&ny-solskin) Lokken Svovlkisgrube.... Tindal do. Hoidal do. Eidets Hytte Roros do. Roros Kromgruber Gronoens Jerngruber Lillefjelds Kobbergrube... Ytteroens Kisgrube Gilsaa Hytte Meraker Hytte Senjen Nikkelgrube Altens' Kobbergruber Altens Værks Hytte Herred, hvor beliggende. Askevold... Askevold Ørskoug Lille-Elvedal. Lille-Elvedal Lille-Elvedal Meldal.... Meldal.. Aalen.... Roros.... Roros.. Meldal.... Rennebu... Meldal. Aalen Roros Roros Hittero Øvre Stordalen Yttero.... Øvre Stordalen Øvre Stordalen Berg Alten Alten Omtrentlig Afstand fra Søen eller Hytte. nær Soen. nær Hytten. 2.2 Mil fra Soen Mil fra Hytten.2 -, Mil fra Soen 6 A, 7 Mil fra Soen Mil fra Hytten nær Soen. Produktionsværdi i 873 Anvendt (iberegnet Transport til Mandskab i nærmeste flytte eller 873. til Soen). Spd. 5,00 4,800 5,300 3,600 7,900 5,600 29,200 45,200 9,00 22,000 3,800 53,300 3,200 6,400 40,800 27,600 67,000,200 2,000 5,00 89,006 4,800 6,400 83,200 33,700 44,

16 C. No No. 3. Detaillerede Opgaver over de forskjellige Slags Gruber i Aarene Grubernes Navn, Art og Beliggenhed. I. Sølvgruber.. Kongsberg Solvværks G-ruber i Sandsvær: a. Kongens og Armens Gruber samt Blaarud Skjærp : Sliger Centner Ialt Kongsberg Solvværks Gruber: Solv, 8,428 grovt og gediegent, Mark 9,347 8,476 Sliger Centner 6,400 4,600 4, Vinorens Gruber i Flesberg. Solv, grovt og gediegent, Mark 66 Sliger Centner 00 II. Kobbergruber.. Hougsæt i Eker,800 Produktionsmængde Antagen Produktionsværdi Anvendt Mandskab. i Centner. Gehalt i Spd. udtrykt i pct Selv : 7,456 Solv, grovt og gediegent, Mark 8,290 7, ,300 57,600 59,600 Sliger Centner,900 7,800,400 ) 8. 36,200 23,700 34,700 b. Gottes Mlle: Solv, grovt og gediegent, Mark,057,224, ,500 9,800 8,200 Sliger Centner 4,500 6,800 3,400 ) 3.0 5,000 7,700 3,800 C. Hans Sachsen: Solv, grovt og gediegent, Mark 6,000 98,800j 06, ,00, ) Kobber:.0 2, Omdals Værks Gruber: 4, a. Hofnungen i Mo 4,200 6,400 0,00 3,300 22,600 b. Næsmark i do ,600 4,3002,600l C. Mosnap i Moland. 3,000, ,600 4,200 5,500 22,300 Ialt: 7,800 6,700 2,800 25, Boilestad Værks Gruber: a. Skattemyr i Froland 2,500 2,400 6, a6.0,600,00 5, b. Boilestad i do... 9,00 3,800 4, à6.0 4,900 2,300 5, Ialt: 30,600 26,200 2,300 6,500 23,400 2, Grimli i Askevold 4,400 9,500 4, ,00 7,200 5, Foldal i Lille-Elvedalen. 44,800 38,400 95, ,700 3,200 7, Dragset i Meldalen 22,000 32,000 43, ,500 33,300 45, Aam.ot i do ,000 2,800, ,600 0,000 9, Roros Værks Gruber: a. Muggrube i Aalen 42,200 37,800 33, ,400 22,900 22, b. Kongens Grube i Roros.. 30,700 28,200 2, ,200 7,200 3, C. Ny-Solskin i do 6,700 8,600 5, ,00 0,600 6, d. Storvarts Grube i do 36,00 43,800 39, ,500 50,300 46, e. Gammel-Solskin i do.... 2, Ialt: 5,700 8,400 03,000 54,200 0,000 89, Meraker Værks Gruber: 32,000 a. Lillefjeld Grube i ostre Stordal 3, , ,300 26,600 5,00 t b. Fonnfjeld Grube i do , Ialt: 32,000 38,400 8,200 6,300 26,600 5, j ,800 Ytterøen Grube i Ytterøen.. 5,800, ,00 4,300,700 2) Mlles forytteroenskobber- ogisgraber 20,000. Hoidal i Meldal.... 2,000 8, ,800 4,300 5,700 2) do. - lloidals do. - do. 49, Alten Værks Gruber 49,300 47, ,700 35,300 33, i) Disse Tal udtrykke, hvormange Lod Say der indeholdes i hvert Centner Slig. ') Det ved Ytterøen og Høidals Kobber- og Kisgruber anvendte Mandskab findes opført under Svovlkisgruber No. 7 og 9, Pag. 8.

17 8 C. No. 2. No. 3. Detaillerede Opgaver over de forskjellige Slags Gruber i Aarene Grubernes Navn, Art og Beliggenhed. Produktionsmongde i Centner. Antagen Gehalt udtrykt i pct. Produktionsværdi i Spd. Anvendt Mandskab III. Svoylkisgruber.. Viksnees i Avaldsnæs 69, ,400 40,900 f s"vi40 i Kobber 3 276, ,200 20, Stordo i Stordo 2,000 50,400 5,200 Svovl 43 22,400 30,00 23, Lindo i Finnaas 5,800 6,400 6, ,300,200 3, Gravdal i Strandebarm ,000 2, ,600 2, Valaheien i do 304, ,000 26, ,800 64,000 42, Lokken i Meldal 9,200 6,400 6, ,800,300 3, Hoidal i do 28,200 6,000 35, ,600 3,200 7, Tindal i Rennebu 32,000 32,000 32, ,400 6,400 6, Yttero i Yttero , ,600 44, ,000 04,00 88, IV. Nikkelgruber.. Ringerikes Værks Gruber: Nikkel : a. Ertelien Nr. i Hole.... 4,600 0, ,700 8,600 5 b. Ertelien Nr. 2 i do 5,000 68, , ,900 54,600 37, C. Ertelien Nr. 5 i do. 4,200 2,00 J.5 3,400,700 4 d. Skougs Grube i do e. Langdal i Norderhov.... 9,600 6,600 23, ,900 3,300 9,000 2 f. Stoverntangen i do _ 400, ,200 _ g. Snippebraateskjærp Ialt: 69,700 98,300 97,400-56,00 78,700 57, Romsaas Gruber i Askim... 2,000 9,500 47, ,600 7,800 38, Svendal Grube i Vaaler ,000? - - 5, Norderhov Grube Bamble Grube i Bamble ,800 30,700 29, ,200 24,600 23, Evje Grube i Evje - 0,800 9, ,600 5, Vissestad Grube i Bamble , , Kornbrække Grube - - 6, , I 9. Senjen Grube i Senjen , , ' V. Koboltgruloer. Kobolt:. Modums Grube i Modum ,300, ,000 33,800 39, VI, Jerngruber. Jern:. Aaserud i Eker 36,00 33,500 7, ,600 5,600, Narverud i do 5,200 45,300 5,300 40,500 7, Ramsø Gruber i Soler ,800 59, ,300 9, Spitalen Gruber i Vinger , TTlefos Grube ved Fehn i Holden 33,400 06,500 33, ,300 9,300 22, Næs og Egeland Værks Gruber: a. Langsev i ostre Moland... 5,700 5,700 4,400 36,600 2,600 2, b. Vasgruben - 2,300 2, C. Kjendli Grube - 4,500 27, , Ialt: 5,700 22,500 44,400 -,600 3,800 7, Soggendals Titanjerngruber i Soggendal 42, , , ,600 7,300 8, Egersund Titanjerngruber , , Skjærso Grube i Sandokedal. _ -, , Graabergbraatens Grube i do , , Tafjord - - 2, , Ørskoug.. - 3, , Grønøen - - 2, , VII. Kromjernstensgruber.. Roros Grube i Reiros - - 2,400? - -, VIII. Bly- og Zinkgruber.. Jarlsberg Værk i Skouger.. 22,500 9,900 7,600??,300? 0,000? 3,

18 C. No. 2. No. 4. Detaillerede Opgaver over de forskjellige Slags Hytteanlæg i Aarene Hytter cog lignende Anlæg I. Sølv. (Kongsberg Smeltehytte). Fra Statens Gruber Vinoren Ialt: a. Grovt og gediegent Sølv forsmeltet (40. 9,563 8,428 8,465 8,468 7,20 7,267 5,900 7,00 4, ,678 7,200 8,428 8,839 8,575 7,20 7,583 6,00 4,500 d. Deraf udbragt fint Solv (40. 7,97 Fra Statens Gruber. 8,582 - Vinoren Ialt: 7,249 8,632 5, ,824 a. Forsmeltet Malm b. Deraf udbragt Gahrkobber C. Dettes antagne Værdi i n. Kobber. (Centner). (Centner). Spd. 53,300 2,477 37,200 Roros Hytte 56,000 57,600 2,782 3,92 57,400 67,000 Eidets do. 5,500 45,00 33,000 2,06,974,34 3,600 4,400 27,600 Lovise do. 24,600 23,000 7,300,926,843,389 28,900 38,700 29,200 Ialt Røros Værks Hytter: 29,400 24,00 07,900 6,509 6,599 5,895 97,700 37,500 23,800 7, ,947 b. Deraf udbragt fint Sølv e. Ialt udbragt fint Sølv (m0. 5, ,842 5, ,530 er forsmeltede Centner). f. Dettes Værdi i Spd. 44,900 46,00 40,300, ,300 46,400 46,600 43,600 Der forbrugtes a) af Trækul i 87: 2,425, i 872:,947 og i 873: 648 Læster ; b) af Cinders i 87:,32, i 872: 3,453 og i 873: 3,456 Tdr. Mandskabet udgjorde i 87 : 25, i og i 873: 24 Mand. Sli Meraker Hy tte Gilsaa do Ialt Meraker Værks Hytter: 24,00 9,700 43,800 5,200 26,900 42,00,600 5,800 7,400, ,82 87,8, ,009 24,000 8,700 32,700 7,200 23,500 40,700 6,400 4,800 2,200 Kaafjord Hytte Grimli do Foldal do Boilestad Værk i Froland... Ialt: 49,900 9,700 2, ,600 53,400 9,000 23, ,00 42,200 9,800 8,600 95,900 ) 2, ,944 2,540 2, ) 269,53,075 3,532 0,62 38,200 9,600 5,600 0,400 94,200 53,300,900 8,000 3, ,200 44,900 4,800 5,600 22, ,900 d. Forbrug af Trækul (Læster). e. Forbrug af Rostved (Favne). Mandskab. Reiros Hytte Eidets do Lovise do. Ialt Røros Værks Hytter: 4,457 5,070 2,660 2,87 4,642 4,450 2,400,492 5,247 3,080,700 0, ,308 Meraker Hytte 2,572 2,356 Gilsaa do. 2,659 3,309,698 Ialt Merakers Værks Hytter: 6,967 5,88 4, Kaafjord Hytte Grimli 3) do. 73,0 Foldal do Boilestad Værk i Froland... 4) 200 4) 746 4) ,084 8,849 5, , , , lo 24 2a 27 ') Desuden i 87 : 50 og i 873: 333 Centner Kobbervitriol til en Værdi af henholdsvis 800 og Spd. 2) Ved K a a fj or d Hytte forbrugtes i Aarene henholdsvis 27,962, 27,949 og 24,625 Tdr.. Stenkul. ') Ved Grimli Hytte forbrugtes i Aarene henholdsvis 3,679, 2,485 og 2,236 Tdr. Cokes. 4) Ved B ø i i e st a d Værk forbrugtes desuden i Aarene henholdsvis: 3,892, 3,990 og 2,972 Tdr. Cokes.

19 0 C. No. 2. No. 4. Detaillerede Opgaver over de forskjellige Slags Hytteanlæg i Aarene Antagen Hytter og lignende Anlæg. Gehalt udtrykt i pct III. Nikkel. Roms Hytte i Askim a. Forsmeltet Malm (Centner). 2,900 b. Deraf udbragt Skjærsten (Centner). 3, C. Dennes antagne Værdi Spd. - I 9,00 Ringerikes ældre Hytte Ringerikes nye do Ialt Ringerikes Værks Hytter: 50,500 5,800 66,300 68,00 3,500 8,600 89,700 7,700 07,400,049 28,330,40 223,633 2, , ,300 3,200 6,500 66,300 9,00 0,500 4,00 76,800 33,200 30,000 Bamble Hytte 44,700 26, ,00 33,000 3,00 09,800 96,300 Ialt: 26,300 55,900,832 2,83 6,834 9,600 83,400 d. Forbrug af Trækul e. Forbrug af Cokes f. Forbrug af Rostved (Læster). (Tdr.). (Favne). Roms Hytte i Askiml) 4,96 Ringerikes ældre Hyttel) Ringerikes nye do. ) Ialt Ringerikes Værks Hytter'): Bamble Hytte') 9,783 0,860 8,66 09Ialt : 3,37 2,957,56 20,48 25,930 40, V. Jern.. Raajernstilvirkning (a-c) Bærums Værk.. Fossum Hammer Maridalens do Spitalen Værk (Vinger) Egeland do Næs do TTlefos do 2, ,37 a. Forsmeltet Malm (Centner). 83,200 2,600 22,000 3,400 Ialt:I36,600 2, ,957 27,300,700 28,300 79,900,035 7, ,469,56 0,365 25,00? 8,000 2,00,500 66,700 b. Deraf udbragt Rujern og Støbegods (Centner). C. Dettes antagne Værdi i Spd. 2,200 5,600 d. Ved Stangjernstilvirkningen2) e. Deraf udbragt Stangforbrugt Raajem f. Dettes antagne Værdi i 2. Stangjernstilvirkning (d-f) (Centner). jern (Centner). Spd. Bærums Værk 3,00 6,400 6,200 7,500 29,400 28,500,400 Fossum Hammer,900 4,800 Maridalens do,200 3,500 0,00 4,500,300 Spitalen Værk (Vinger),800 Egeland do 4,300 3,600 2, ,300 Næs do,500 0,500,000 9,500 9,800 9,800 23,800 45,00 45,00 TTlefos do 76,300 Ialt: 38,400 39,500 28,800 7,00 6,600 6,500 42,600 75,900 28,200 8,900 5,300 52, 400 2,962 2,08 5,070 4,200 9,700 4,00 3,300 3,300 23,9 5,008 28,27 IV. Kobolt. J Ved Mo dum Hytte blev i 87 og 873: forsmeltet 300 Ctr. Malm, hvorved udbragtes Concentrationssten med Indhold henholdsvis af 64 og 5 7 Ctr. Kobolt. Dennes antagne Værdi udgjorde henholdsvis 6,000 og 39,200 Spd. Forbruget af Trækul udgjorde 78 og 89 Læster, af Cokes 30 og 34 Tdr. og af Rostved 78 og 76 Favne det ved Hytten anvendte Mandskab udgjorde i hvert af Aarene (?) Mand. 2,000 6,400 3,900 5,600 27,900 6,700,500 39,400 2,900 5,500 7,700 4,700 6,000 8,500 5,200 7,500 37,200 ) Det ved R oms Hytte anvendte Mandskab udgjorde i 873: 20 (?) Mand, ved R in g erik e s ældre Hytte i 87og 872: 44 og i 873: 82 Mand, ved Ringerikes nye Hytte i 87 og 872: 0 og i 873: 6 Mand, altsaa ialt ved Ringerikes Værks Hytter 87 og 872: 54 og i 873: 98 Mand, ved Bamble Hytte i 87: 23, i 872: 30 og i 873: 26 Mand; ialt i 87: 77, i 872, 84 og i 873: 44 Mand. 0 Deraf er i Aarene udbragt a) ved F o s sum Hammer henholdsvis 9,00, 9,300 og 3,900 Centner Smeltestykker, b) ved Maridalens Hammer henholdsvis 9,000, 0,500 og 7,500 Centner og c) ved E gelan ci s Værk henholdsvis 3,500, 3,300 og 22,400 Centner. Forbruget af Smeltestykker udgjorde a) ved Bærums Værk i Aarene henholdsvis 3,500, 7,400 og 6,900 Centner, b) ved M aridal en s Hammer i 87: 5,600 Centner, og e) ved E gel and Værk i 872: 400 og i 873: 500 Centner.

20 C. No. 2. No. 4. Detaillerede Opgaver over de forskjellige Slags Hytteanlæg Aarene Hytter og lignende Anlæg Tilvirkning af Stobegods (g-i). Bærums Værk Fossum Hammer Maridalens do Spitalen Værk (Vinger) Egeland do Næs do ITlefos do Ialt: 4. Staaltilvirkning (k-m). Næs Værkl-) I I g. Tilvirkning af Stobegods i Masovn - indbefattet i Litr. b ovenfor (Centner).,600 7,800 6,000 2,900 9,400 6,000 2,900 k. Forbrug af Stangjern til Staal (Centner). 7,600 5,500 5,600 h. Tilvirkning af Støbegods i Kuppelovn (Centner). Opgave mangler.. Deraf udbragt Staal (Centner). 7,00 5,000 5,00 i. Herved forbrugt Raajern (Centner). Opgave mangler. m. Dettes antagne Værdi (Spd.). 85,200 0,000 2,200 n. Ved Raajerntilvirkningen. Ved Stangjerntilvirkningen p. Ved Stangjerntilvirkningen 5. Kulforbrug (n-p). Trækul (Læster). Trækul (Læster). Cinders (Tender). Bærums Værk 6,837, 3 5,567 2,430 2,34 2,24 Fossum Hammer 2,375,005 Maridalens do 2,765 2,428,639 Spitalen Værk (Vinger) 3,268 Egeland do 3,27 4,00 3,200,300, Næs do,480,500 2,356 2,34 2,240 3,000 3,000 2,980 Ulefos do 6,062 5,368,704 2,083 8,662 Ialt: 6,6 9,672 8,070 5,654 4,667 5,506 5,44 s. q. Mandskab ved Tilvirkning af r. Mandskab ved Tilvirkning Ialt. (q r). 6. Mandskab (q-s). Rujern, Stobegods og Stangjern. af Staal. Bærums Værk? 90? 90? 90? 9 0? 9 0? 9 0 Fossum Hammer? 4? 4? 4? 4? 4? 4 Maridalens do? 22? 22? 22? 2 2? 2 2? 2 2 Spitalen Værk (Vinger) Egeland do Næs do? ? ? Ulefos do Ialt: ' et "Ar ) Ved Noes Værks Staaltilvirkning udgjorde Forbruget af Stenkul og Cokes i Aarene henholdsvis 8,865, 2,49 og 2,690 Tdr.

21 2 C. No. 2. No. 5. Alluthingsbreve og Fristbevilgninger udfærdigede i Aarene I det ostre søndenfjeldske Distrikt. II. I det vestre Emdenfjeldske Distrikt. III. I det nordenfjeldske Distrikt. Iv. I alle tre Bergvterksdistrikter I. Muthingsbreve. 39 Kobber Svovlkis Nikkel lo 73 Kobolt 8 8 Jern Titanjern Zink 4 4 Bly....., Bly og Zink Krom 3 3 Mangan Vismut Rutil Slaghobe Ialt: :390 Fristbevilgninger. 600 Kobber Svovlkis Nikkel Kobolt Jern Titanjern Zink Bly Bly og.zink Krom Mangan Vismut..... Rutil Slaghobe Ialt:

22 C. No No. Oversigt over Bergværksdriften i Aarene Produkt ernes Art Gjennemsnitlig I. Produktionsmængde i Centner. a) Grubeprodukter: My, grovt og gediegent Sølvholdige Sliger. Kobbererts Svovlkis, tildels kobb erholdig Nikkelmalm Koboltmalm Jernmalm Zink- og Blymalm. Krommalm I) 5 6, ,700 b) Hytteprodukter: 72 Fint Gahrkobber Nikkelsten (Skjærsten) Koboltspeise Rujern og Støbegods 0,000, ,400 0,00 0,00,000 0,700 2,944 3,532 0,62 0,400 2,363,200 2,700 2,200 2,600,832 2,83 6,834 2,000 3, ,900 95,00 79,700 79,500 52,400 3,300 27,900 04,700 37,200 c) Stangjern og Staal: Stangjern Staal Ialt: G-rubeprodukter Hytteprodukter II. Produktionsværdi i Spd. a) Grubeprodukter: Sølv, grovt & gediegent Sølvholdige Sliger.. Kobbererts..... Svolvkis, tildels kobb erholdig Nikkelmalm Koboltmalm Jernmalm Zink- og Blymalm. Krommalm b) Hytteprodukter Fint Sølv Gahrkobber Nikkelsten (Skjærsten) Koboltspeise Rujern og Støbegods c) Stangjern og Staal: Stangjern Staal......,26,00 72,000,700 49,600 78,200 5,000,985,35 37,973 27,300 5, , ,700,46,800 72, ,700 58,500 2,244,757 54,272 36,300 39, , ) 900,264,500 37, ,900 5,00 2,226,358 07,983 44,400 49, ,900 34,200,403,00 94, ,000 72,600 2,235,855 93,80 40,000 70, , ,00 343,00 379,200 36,000 36,00 68,800 47,300 20,600 7,500 4,200 3,900 49,700 37,500 37,500 29,00 26,300 5,800 32,700 43,500 42,000 65,00 57,000 85,900 72,700 63,700 78,300 3,000 30,600 39,200 56,000 8,200 0,300 96,700 99,400 66,400 56,700 99,400 73,20078,6005,200 60,400 57,900 59,400 62,900 Ialt: 709,800 Grubeprodukter 77, ,400 82,500 Hytteprodukter 465, , , , , ,700,332,400 75, ,00 49,600 2,236,48 92,874 40,800 53,400 34,300 37,900 3,900 37,00 22,300 44,900 56,900 65,700 55,300 42,400 63, , , , ,600,807,00 9, ,300 22,500 2,464,044 67,34 6,800 63, ,700 95,900 3,000 3,600,300 46,400 94,200 9,600 6,000 39,400 42,600 85,200 93, , , ,800,937,000 53,300, ,600 9,900 3,44,64 47,089 0, , ,000 22,900 33,800 86,700 0,000 46, ,200 09,800 4,700 76,300 0,000,284,000 58, , ,000,274, ,500, ,200 7,600 2,400 69,400 3,400 8,600 6,900 7,00 6,600 6,500 42,900 6,700 4,800 4,900 5,200 5,300 7,00 5,000 5,00 5,00 5,700 2,724,840 45,576 07, , , ,500 39,000 78,700 3,800,200 43, ,900 83,400 39,200 37,200 75,900 2,200,93, , , ,800,308,600 90, ,900 59,200 2,85,654 7,277 37,800 52, ,300 36,00,673, ,00,00 460,700 6, ,777,842 53,327 08, , , ,700 45,200 82,800 0,000 28,600 38,200 59,700 26,600 8, ,500 45,500 7, ,400 44,500 28,300 3,700 8,400 74,900 39,400 09,000 64,900 60,800 02, ,900,30, ,00 565,000 z) Angivet i Mark udgjorde Produktionen af grovt og gediegent Solv i disse Aar henholdsvis 0,900, 2,200, 2,300.,800, 0,300, 9,400, 8,700 og 8,600 Mark. 9) Angivet i Mark udgjorde Produktionen af fint Solv i disse Aar 5,500, 5,400, 7,800, 7,000, 5,700, 5,824, 5,842 og 5,530 Mark. 4

23 4 C. No. 2. No, 6. Oversigt over BergvEerksdriften i Aarerte Produkternes Art Gj ennemsnitlig In. Anvendt Mandskab. a) Ved Grubedriften: Solv, grovt & gediegent Solvholdige Sliger. Kobbererts Svovlkis tildels kobberholdig 707, Nikkelmalm Koboltmalm Jernmalm Zink- og Blymalm Krommalm 0 3 Ved Hyttedriften : 2423 Fint Sølv Gahrkobber Nikkelsten (Skjærsten) Koboltspeise Rujern og Stobegods c) Ved Stangjern- & Staalproduktionen: tangjern Staal j Ialt: 2,525 2,539 Ved G-rubedriften. 2,4 2,60 2,390 2,47 2,232 2,738 2,479 2,503 Ved Hyttedriften s) Heri medregnet Arbeiderne ved Stangjern- og Staalproduktionen.

24 C. No No. 7. Udførsel og Indførsel af de vigtigste Bergværksprodukter og andre Mineralier i Aarene Produkternes Art. Mængdeenhed Gjennemsnitlig I. Udforsel af norske Produkter.. Mineralier: Kalk. Feltspat Tdr. Ctr.,57 3, ,26 Apatit 2,000 Brynestene Stkr. 2,450 Sten, huggen. Ctr. 28 Is C -L. 36,542 2,946 20,70 0,275 3,824,577 0,600 9,000 6,466 42,02,7 404, ,669 2,452 46,607 56,865 3,885 4, ,468 24,227-8,898 92,550 55,929 52,000 58,000 83,655 55,30 6,630 7,700 40,870 56,382 2,645 34,984 28,590 36,38 6,867 73,399 32,20 57,95 2. Ertser. Kobbererts Svovlkis... Nikkelmalm Koboltmalm Jernmalm Zinkmalm Blymalm Krommalm Ctr. 65,576 77,552 27,408 4,404 3,200, ,24,427,406 26,280 20,322 3,66 20,036,364,868 6, ,220 3, ,682,289,330 3,70 39,553 4,040 4, , ,472 0,65 342,343 8, ,82,6, ,650 3,20 5, ,220,303,480 7, ,557 27, ,005,282,60 77, ,946, ,768,57,926 8, ,568 8,524 4, ,679,249,094 28, ,78 7, Hytteprodukter og andre Bergværksfrembringelser : Gahrkobber Nikkel-Skjærsten. Koboltspeise &Koboltoxyd Rujern Stangjern Staal Støbegods Jernplader Spiger.. Kromsalt Ctr. 7,586 8,962 3,097 6,205 9,485 6,204,809,567 9,067 3, ,748 2,77,775,085 2,635,25, ? ,360 5,95 3,739,960 20,578 6,66 48,209 2,605 9,8 25,80 56,730 47,525 4,725 26,588 22,004 6,022 6,056 3,50 33,54 8,409 2,507 3,052 4,768 4,80 4,666 4,035 4,73 2,56 3,835 3, , ,45 2,345 3, , ,224,726,46,580 2,083 2,027 2,49,309 2,086 2,533 4,02 2,067,033 2,67 7,29 8,026 8,392 2,452 7,903 2, ,56,549 2, ,693 II. Indforsel.. Mineralier: Cement og hydraulisk Kalk Tdr. Stenkul Salt Salpeter, almindelig. Ctr. 5,857,739,567 80,55 5,3 7,04 2,082,28 670,92 3,733 7,032 2,8, ,759 3,690 8,498,872, ,432 3,496 6,905 2,40,430,09,082 4,30 36,97 2,068, ,907 2,965 6,966 2,69,84,06,087 4,744 6,448 2,206, ,853 7,58 7,067,990,697 80,724 4,036 23,444 2,48,36 772,66 5,097

25 6 C. No. 2. No. 7. Udførsel og Indførsel af de vigtigste I3ergværksprodukter og andre Mineralier i Aarene Produkternes Art. Mængdeenhed, Gjennemsnitlig Metaller. Kobberplader.... Ctr. 5,538 9,862 0,249 8,084 9,335 9,935 0,28,653 8,64 0,572 Rujern 98,74 00,920 80,688 63,69 08,325 09,324 4,682 30,896 90,453 8,30 Stangjern 45,226 45,745 23,032 4,743 38,395 22,443 70,27 9,940 33,428 6,55 Staal 6,95,935 2,40 2,355 4,039 3,524 2,20 4,764 3,385 3,499 Jernplader 39,477 35,293 23,328 7,030 33,665 43,057 4,95 29,622 29,759 38,98 Rom og Spiger.. - 3,37 3,534 3,476 6,34,49 9,92 8,305 8,420 5,533 8,879 Redskaber - 5,656 6,400 5,45 4,673 5,275 6,583 7,268 9,625 5,430 7,825 Angler Kanoner,Kugler,Ror, etc -34,544 22,560 25,683 9,689 27,544 6,59 23,53 3,673 26,004 7,782 Jernbaneskinner ,942 8,887,204 2,600 77,253 35:807 9,876 4,292 29,577 32,325 Skibsankere og Kjettinger - 44,6 49,042 46,3 4,436 35,959 37,885 27,256 40,740 43,346 35,294 Andet Jernarbeide : a) stobt - 4,66 5,292 4,947 7,890 4,668 7,77 7,947 8,376 5,492 7,833 b) smedet 2,473 3,348 4,96 9,469 3,543 9,363 8,596 9,244 2,759 5,734 Ialt: Jern og Arbeider deraf 432, ,576 34, ,33 460, ,067 44,DOOj 498, ,680J 447,67 Zinkplader. 4,460 6,500 4,55J 4,523 4,93 4,92 4,964 5,530 4,845 5,35

26 Ni,.:M / ) 5 5 Ç )b b -,-...,,,-..-, , ,..._._ 8 7 6,... `