Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Norges officielle Statistik, Tredie Række."

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisiéme série.) No. findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik ni. v. 0 Juni, S.. findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. Jai December, S... De offentlige Jernbaner 0,. (Rapport sur les chentins de fer publics.). Civil Retspeie,. (Statistigue de la justice civile.). Norges Skibsfart 0. (Statistique de la navigation.) 0. Rekruteringsstatistik. (Statistigue du recrutement.). Skiftevæsenet. (Tableaux des successions et faillites.). Norges kommunale Finautser. (Finances des communes.). Veterinærvæsenet 0. (Compte rendu du service vétérinaire.). Norges Handel. (Statistique du commerce.). Folkemængdens Bevægelse. (Mouventent de la population.). Norges Sparebanker. (Statistique des misses d'épargne.). Strafarbeidsanstalter /0. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.). Den norske Statstelegraf. (Statistique des télégraphes de l'état.). Distriktsfængsler 0. (Prisons départementalcs.) 0. Norges Postvæsen. (Statistique postale.). De Spedalske i Norge 0. (Les lépreux en Norvége.). Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 0. (Rapport sur l' état sanitaire et médicald. Norges Fiskerier. (Grandes péches maritimes.). Sindssygeasylernes Virksomhed. (Statistique des hospices d'aliénés.). Norges Bergværksdrift og 0. (Statistique des mines et usine,s.). Civil Retspleie 0. (Statistique de la justice civile.). Folkemængdens Bevægelse 0. (Mouventent de la population.). De offentlige Jernbaner /. (Rapport sur les chemins de fer publics.). Norges Skibsfart. (Statistique de la navigation.) 0. Norges Fabrikaulæg 0. (Etablissements industriels.) Fortsættelse: se Omslagets die Side.

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 0. STATISTIK over Norges Fabrikanlæg ved Udgangen af Aaret 0, (Statistique des établissonents indurtriels en Norvége an décembre 0.) Udgiven af Det statistiske Centralbureau. KRISTIANIA. I Kommission hos H. A schehoug & o..

4 Norges Fabrikanlæg ved Udgangen af Aaret se Norges officielle Statistik, Tredie Række No.. Det Steenske Bogtrykkeri.

5 Indhold. Side. Indledning (med Bilag) I XXTV Tabel. Oversigt over samtlige Fabrikanlæg med Oplysning om deres Fordeling mellem Rigets Bygder og Byer Tabel. Oversigt over de vigtigere Fabrikankeg amtsvis, ordnede efter Art, saint for de vigtigste Anlæg Oplysning om deres Beliggenhed inden Amterne Tabel. Summarisk Oversigt over Fabrikanlæg i de forskjellige Amter, Fogderier, Herreder og Byer Tabel. Detailleret Oversigt over de inden hvert Amt beliggende forskjellige Fabrikanlæg Tabel. Detailleret Oversigt over de inden de vigtigste Fabrikcentrer og Byer beliggende forskjellige Fabrikanlæg Tabel. Opgave over let af Fabrikanlæg, ordnede efter Art, med Oplysning om deres Driftstid, Drivkraft samt Størrelse, bestemt ved Arbeidsstyrken Tabel.. Opgave over let af Fabrikanlæg, ordnede efter Art, med Oplysning om Arbeidsstyrkens Fordeling efter Stilling, Kjøn og Alder, samt om Anlæggenes Eiere Tabel. Opgave over let af Fabrikankeg, ordnede efter Art, med Oplysning o.m deres Anlægstid 0 Tabel. Oversigt over Indforsel og TTdforsel af Industriprodukter i Aarene

6 Table des matiéres. Pages. Introduction (avec appendices) I XXIV Tableau 0. Aperçu general des établissements industriels Tableau n. Répartition geographique des établissements industriels de quelque importance Tableau n. Aperçu sommaire des établissements industriels par prefectures, souspréfectures et communes Tableau n". Aperçu détaillé des établissements industriels par prefectures Tableau n. Aperçu détaillé des établissements industriels de chaque centre industriel Tableau n Divers details concernant les différents établissements industriels: a) Durée de l'exploitation, b) force motrice, c groupement selon le nombre des ouvriers Tableau a. Divers details concernant les differents établissements industriels (continuation): d) Renseignements sur le personnel et les propriétaires Tableau n. Divers details concernant les différents établissements industriels continuation): e) Années de leur mise en exploitation 0 Tableau n. Importation et exportation de produits manufactures pendant les années A, Tine traduction de quelques termes norvégiens concernant cette statistique se trouve A, la page suivante.

7 Traduction en Frangais des mots qui se trouvent le plus souvent dans les tableaux. Aar mink. Aktieselskab société anonyme. Alder age. Amt préfecture. Anlæg établissement. Anlægstid époque de création. Ansvarligt Selskab societé responsable. nombre. Arbeider ouvrier. Arbeidsstyrke nombre d'ouvriers. Bestyrer administrateur. Byer villes. Bygder campagnes. Born enfants. Cellulosefabrik fabr. de pate de bois (chimique). Dagværk journée de travail. Damp vapeur. Dampsag scierie ì vapeur. Driftstid durée de l'exploitation. Drivkraft force motrice. Eier propriétaire. Enkeltmand personne seule responsable. Fabrik etablissement industriel. Fabrikanlæg f Fabrikdistrikt centre industriel. Fogderi souspréfecture. Fordeling répartition. Formand contremaitre. Forpagter locataire. Fortsættelse continuation. Fyrstikfabrik fabr. d'allumettes. Garveri tannerie. Gjennemsnit moyenne. Glasværk verrerie. Gutter garçons. Herred commune rurale. Hesteskosomfabrik fabr. de clous à ferrer. Hestekræfter force en chevaux. Revleni raboterie. indehaver propriétaire. indforsel importation. ernstoberi fonderie de fer. Kjon sexe. Kontorpersonale employes de bureau. Kvinder femmes. Landsdel district. Mekanisk Værksted fabr. de machines etc. Mand homme. Mollebrug moulin. Oplysning renseignement. Opsynsmand gardien. Oversigt apero. Papir og Papfabrik papeterie. Piger filles. Rebslageri corderie. Riget le royaume. Sagbrug scierie. Skibsværfter og Tordokker chantiers pour la construction de navires. Spiger og Valseværk fabr. de clous et laminoirs. Spinderi filature. Teglværk tuileries et briqueteries. Tilhørende appartenant Tobaksfabrik manufacture de tabac. Træsliberi fabr. de pate de bois (mécanique). Tusinder nailliers. Udforsel exportation. Udlandet Étranger, i Udlandet l'étranger. Uger semaines. Unge Mennesker jeunes gens. Uopgivet non constaté. Vand eau. Vandsag scierie mue par l'eau. Vigtig important. Voxne adultes. Vaweri tisserie. Ølbryggeri brasserie.

8 Indledning., Nærværende Statistik meddeler i de otte første Tabeller forskjellige Opgavei til Belysning *af den norske Fabrikindustris Standpunkt ved Udgangen af Aare 0, hvorhos der i Tabel som Supplement hertil leveres en Oversigt ove] Indfoisel og Udforsel af Industriprodukter i Aarene. I Indledningen til Fabrikstatistiken for er der meddelt en Fortegnels( over de tidligere Arbeider paa dette Omraade. Nærværende Hefte indeholder alt væsentligt de samme Opgaver som de tidligere udgivne ; dog har man, for a lette Oversigten, indrettet Tabellerne paa en noget anden Maade, hvorhos der e] meddelt fyldigere Oplysninger angaaende de vigtigere Fabrikanlægs geografisk i Beliggenhed (Tabel ), samt en detailleret Oversigt over de inden de vigtigst( Fabrikcentrer og storre Byer beliggende forskjellige Fabrikanlæg m. nr. Da pat den anden Side nogen Indskrænkning er foretaget og derhos nogen Plads indvunde ved enkelte Tabellers Omordning, er Tabellernes Omfang sammenlignet med der tilsvarende Statistik for bleven formindsket. I Henseende til Sondringen mellem Fabrikdrift og Haandværksdrift, de] ligesom tidligere ikke er behandlet i denne Statistik, har man i det hele be Mgt de samme Regler som hidtil, idet Hovedvægten er bleven lagt paa Virk sombedens Beskaffenhed. For enkelte Virksomheder, som i Almindelighed hen regnes til Haandveerksdrift, har der hos de Autoriteter, af hvem Opgaverne ei indsamlede, gjort sig en noget forskjellig Opfatning gjældende, idet disse Bedrifte] paa nogle Steder paa Grund af Virksomhedens Omfang eller specielle Art ei henregnede til Fabrikanlæg, medens de andetsteds under lignende Omstændighedei ikke er medtagne som saadanne. Bureauet har ved Afgjørelse af, hvilke Anlæg af denne Art burde regnes som fabrikrnaassige, væsentlig taget Hensyn til gende Momenter : om der anvendtes Damp eller anden mekanisk Drivkraft, on Tilvirkningen væsentlig omfattede en speciel Branche, om der arbeidedes Oplag, samt om Produktet forsendtes til andre Steder, saaledes at det ikke vai indskrænket til det lokale Forbrug. Hvad augaar saadanne Industrigrene, som i den almindelige Opfatning snart henføres til Fabrikdrift, snart til Haandveerk, alt eftersom Bedriften fore gaar i storm eller mindre Omfang, f. Ex. Garverier, Farverier, Pottemageriffl o. s. v., har man, ligesom i, fulgt den Regel at anse som Haandveerli enhver Bedrift, der ikke sysselsætter mindst Arbeidere.

9 ' II Porøvrigt har man, ligesom i, af Fabrikstatistiken udeladt alle Anlæg, ved hvilke der i Aarets Lob ikke liar været udfort mindst 00 Dagværk ), hvorved bl, a. et stort Kværnbrug og Sagbrug er udgaaede. Anlæg wed Arbeider er altsaa kun komne med, forsaavidt de har været drevne Aaret rundt (00 Dage), Anlæg med Arbeidere, naar de har været drevne mindst 0 Dage o. s. v. Det fornødne statistiske Materiale er indhentet i Forbindelse med Amtmændenes Femaarsberetninger. Opgaverne er meddelte nominativt, idet der er bleven udfyldt et særskilt Schema for hvert Anlæg, i Regelen af vedkommende Fabriks Eier eller Bestyrer. Aftryk af de benyttede to Schemaer (Schema No. A og No. B til Femaarsberetningen for 0) findes trykt som Bilag No. og til denne Indledning. Det samlede Fabrikanlæg, som ved Udgangen af 0 fandtes i Riget, udgjorde efter Tabel. Ved de af disse, fra hvilke specificerede Opgaver haves, var Arbeidsstyrken under Driftstiden 0 Personer af begge Kjøn, derunder indbefattet foruden Arbeiderne tillige Formænd og Opsynsmænd, Kontorpersonale, Bestyrere, Forpagtere og Indehavere, de sidste dog kun, forsaavidt de selv var Ledere af Bedriften og dette var deres Hovederhverv. Det samlede i Aarets Lob udførte Dagværk udgjorde for de Anlæg, fra hvilke Opgave derover haves, 00. Fordelingen paa de forskjellige Grupper efter Fabrikernes Art sees af følgende Tabel: I Anlæg. Arbeidsstyrke. Dagværk. Industrigruppe r. Samme i Samme i AbsolutPet. af Pet. af Absolut I Samme Pet. at i det hele Per. det hele. dt Inhele. soner.. Pet. Pet. I. Forædling af Sten og Jord.... IL Metalindustri.0.. III. Tilvirkning af Maskiner in. v IV. Kemisk Industri.... V. Tilvirkning af Varme og Belysningsstoffe, Olier o VI. Textilindustri....0 VII. Papir, Læder og Gummiindustri VIII. Tilvirkning af Trævarer IX. Tilvirkning af Nærings og Nydelsesmidler....0 X. Tilvirkning af Klædningsstoffe XI. Polygrafisk Industri XII. Anlæg, der enten ikke henhere til disse Grupper eller 0 here ind under flere af dem Sum I ) Dagværk er beregnet saaledes, som folgende Exempel viser: Naar 0 Mand har arbeidet i Arbeidsdage, opføres X 0 = 0 Dagværk. Har 0 Mand arbeidet i 00 Dage og desuden Mand i 0 Dage, bliver let af Dagværk 00 X 0 0 X = 00. Indehavernes, Bestyrernes og Kontorpersonalets Arbeide er ikke medregnet i let at Dagværk, undtagen ved saadanne mindre Anlæg, hvor Vedkommende selv har udfort Arbeidergjerning. I de enkelte Tilfælde, i hvilke Dagværkantallet er beregnet af Bureauet, er Borns Dagværk regnet = / Dagværk.

10 III Af de i denne Tabel meddelte Opgaver er let af de udførte Dagværk at størst Betydning for Bedømmelsen af de forskjellige Industrigrenes storre eller mindre Omfang, medens selvfølgelig let af Fabrikanleeg i denne Henseende er af en meget underordnet Betydning. De fleste Dagværk er udførte inden Gruppe VIII, Tilvirkning af Trævarer, nemlig 00 eller 0 Pct. af det samlede (deriblandt Sagbrug 00, Saglorug forenede med Høvlerier i 00 og Høvlerier 0 00, tilsammen 00, samt Mobelfabriker og mekaniske Snedkerier 0 00 Dagværk). Derefter kommer Gruppe III, Tilvirkning af Maskiner m v., med 00 Dagværk eller. Pct. (deriblandt mekaniske Værksteder 0 00 og Skibsværfter og Tørdokker 00 Dagværk), Gruppe VI, Textilindustrien, med 00 Dagværk eller Pct. (deriblandt Spinderier forenede med Væverier 00, Spinderier 00, Væverier 00, Trikotagefabriker 000 og Rebslagerier 00 Dagværk), Gruppe IX, Tilvirkning af Nærings og Nydelsesmidler, med 00 Dagværk eller Pct. (deriblandt Møllebrug 00, hermetiske Fabriker 00, Ølbryggerier 00 og Tobaksfabriker 0 00 Dagværk) samt Gruppe VII, Papir, Læder og Gummiindustri, med 0 00 eller Pct. (deriblandt Cellulosefabriker 00, Do. forenede med Papir og Papfabriker 00, Træsliberier 00, Do. forenede med Papir og Papfaloriker 00, Papir og Papfabriker 000 og Garverier Dagværk). Af de øvrige Grupper omfatter ingen saa meget som 0 Pct. af samtlige Dagværk. Af Tinderafdelinger inden disse fremhæves af Gruppe I: Teglværker med 00, Pottemagerier og Fayancefabriker med 00 og Glasværker med Dagværk, af Gruppe II: Spiger og Valseværker samt Jern og Staaltraadfabriker med 00, Hesteskosomfabriker med 0 00, Jernstøberier med 0 00 og Andre Metalvarefabriker med 00 Dagværk, af Gruppe IV: Fyrstikfabriker med 00, af Gruppe V: Gasværker med samt endelig af Gruppe X: Kaabefabriker med 00 og Hattefabriker med 00 Dagværk. Ogsaa med Hensyn til Arbeidsstyrke stod Trævareindustrien øverst, idet denne beskjeeftigede 0 Personer eller. Pct. af samtlige; dernæst kommer Tilvirkning af Maskiner in. v. med 0 eller. Pct., Textilindustrien med eller. Pct., Tilvirkning al Nærings og Nydelsesmidler med eller. Pct., 0. s. v. Idet der med Hensyn til Fabrikindustriens Udvikling, i tidligere Aar henvises til Indledningerne i de foregaaende Hefter af Fabrikstatistiken, skal man her væsentlig gjøre Udviklingen i Femaaret 0 til Gjenstand for nogle Bemærkninger. En Sammenligning mellem Resultaterne for disse to Aar vil nemlig være af særlig Interesse, da Bearbeidelsen her er foretaget efter saavidt muligt ensartede Principer. For findes opfort Anlæg, for 0. At Tilvæksten i let af de industrielle Anlæg viser sig saa ringe, er begrundet deri, at en. hel Del mindre Møllebrug og Vandsage paa Landet i 0 paa Grund af indskrænket Drift ikke har opnaaet den vedtagne Minimalgrænse for Dagværkantallet og følgelig er udeladte.

11 IV Arbeidsstyrken udviser derimod en forholdsvis betydelig Vækst, nemlig fra Personer i til 0 i 0, hvilket repræsenterer en Forøgelse af omtrent. Pct. Samtidig er ogsaa det samlede Dagværk tiltaget fra 00 til 00, altsaa, i et Forhold (ca.. Pct.), der næsten noiagtig svarer til Arbeidsstyrkens Vækst. Af samtlige Grupper udviser kun en, nemlig Gruppe IV, kemisk Industri, Tilbagegang i heromhandlede Femaarsperiode, medens der tidligere har været Fremgang. Vistnok var ogsaa for nogle af de øvrige Grupper Anlæggenes i 0 mindre end i, men de viser dog alle tildels betydelig Tilvækst saavel i Arbeidsstyrke som i Dagværk. Dette Forhold finder særlig Sted inden Gruppe I, Forædling af Sten og Jord, hvor navnlig Teglværkernes er gaaet tilbage, men let af Arbeidere forøget, samt inden Gruppe VIII, Tilvirkning af Trævarer, og Gruppe IX, Tilvirkning af Nærings og Nydelsesmidler. Den foran nævnte Afgang af mindre Vandsage og Møllebrug især bidraget til dette Resultat. Af de vigtigere Arter Anlæg inden Gruppe IX Mollebrugene undtagne sees de fleste at have gjort Fremgang ; særlig gjor dette sig gjældende for hermetiske Fabriker ( Arbeidere og 00 Dagværk i mod 0 Arbeidere med 00 Dagværk i 0), Silderøgerier, Mineralvandfabriker og Ølbryggerier, medens Tobaksindustrien nærmest viser Stilstand. Bortseet fra Gruppe XII (Fabrikanlæg af forskjellig Art), hvis betydelige Vækst er ganske tilfældig, idet den navnlig beror paa, at storre Industrikomplexer, for hvilke de enkelte Bedrifter i var særskilt opgivne og følgelig indordnede under de respektive Hovedgrupper, i 0 er henførte under Gruppe XII, da lignende spcificerede Oplysninger ikke har været at erholde, samt fra den ubetydelige Gruppe XI, Polygrafisk Industri, hvis Fremgang ialfald tildels kan tilskrives ufuldstændige Oplysninger i, idet samtlige herunder hørende Anlæg er ældre end fra dette Aar, falder den relativt største Forøgelse paa Gruppe X, Tilvirkning af Klædningsstoffe. Tilvæksten i Anlæg udgjør her ca. Pct., i Arbeidsstyrken ca. Pct. og i Dagværk ca. Pct. Forøgelsen falder her væsentlig pa,a Regnklædefabriker, Hattefabriker og Skot0ifabriker. For de sidstes Vedkommende bør dog bemærkes, at Opgaverne i maaske ikke liar været fuldstændige eller at Tilvæksten beror derpaa, at Anlæg, der i blev drevne haandværkswessig, senere har udviklet sig til Fabrikanlæg. Det betydelige Opsving inden Hattefabrikationen skyldes særlig et enkelt Anlæg. Tilvæksten inden Gruppe II, Metalindustri, maa for en Del tilskrives, at der i nærværende Statistik under denne Gruppe er medtaget endel Guld og Solvvarefabriker, som man i Henhold til, hvad der tidligere er oplyst om Sondringen mellem Fabrikdrift og Haandværksdrift, har fundet at burde medtage blandt industrielle Anlæg, men som tidligere ikke har været medtagne. Den absolut største Fremgang udviser Gruppe III, Tilvirkning af Maskiner, Værktoi, Instrumenter og Transportmidler. Arbeidsstyrken er nemlig her steget fra til 0 Personer og Dagværkantallet fra 00 til 00. Ved de mekaniske Værksteder, der optager omtrent / af denne Gruppe, udgjorde

12 V Arbeidsstyrken i 0: Personer mod i. En betydelig Del af denne Tilvækst skyldes Dampskibsbyggeriets Udvikling og det med Dampskibsflaadens Tiltagen stigende Behov for Skibsmaskiner. Forøvrigt udviser samtlige under denne Gruppe horende Arter Anlæg Fremgang. Gruppe V, Tilvirkning af Varme og Belysningsstoffe, Olier o.. staar omtrent paa samme Standpunkt som i med Hensyn til Anlæggenes, men med adskillig Stigning i Arbeidsstyrken og Dagværkantallet. Inden Gruppe VI, Textilindustrien, falder Tilvæksten særlig paa Spinderier forenede med Væverier samt paa Trikotagefabriker, og inden Gruppe VII, Papir, Læder og Gummiindustrien, væsentlig paa Træmasseproduktionen, der i 0 beskjæftigede Personer, fordelte paa Anlæg, heri indbefattet foruden Træsliberier og Cellulosefabriker tillige saadanne Anlæg forenede med Papir og Papfabriker. I gaves der i Landet kun Anlæg af denne Art med en Arbeidsstyrke af Personer. Den absolute Tilvækst i Arbeidsstyrke udgjor for hele Gruppe VII Personer (fra i til i 0), en Forogelse, der relativt taget er betydeligt storre end for nogen af de øvrige Grupper, med Undtagelse af Gruppe X og Grupperne XI og XII, fra hvilke to sidste der, som ovenfor forklaret, ved denne Sammenligning imidlertid kan sees bort, da Tallene ikke kan ansees som sandt Udtryk for den virkelige Tilvækst. Forovrigt henvises til efterstaaende Tabel, der for liver enkelt Gruppe viser den absolute og relative Tilvækst (eller Formindskelse) i let af Anlæg samt Arbeidsstyrke og Dagværk i Femaaret til 0. Den absolute Tilvækst udgjorde Den relative 'Tilvækst udgjorde In for det samlede Anlæg. for den samlede Arbeidsstyrke. for det samlede Dagværk. for det samlede Anlæg. for den samlede Arbeidsstyrke. for det samlede Dagværk. Anlæg. Personer. Tusinder. Pet. Pet. Pet. I. Forædling al Sten og Jord... =: II. Metalindustri d III. Tilvirkning af Maskiner m. v IV. Kemisk Industri :. :. :. :... V. Tilvirkning af Varme og Belysningsstoffe, Olier o : +. : I. VI. Textilindustri d. VII. Papir, Læder og Gummiindustri VIII. Tilvirkning af Trævarer : + +. : IX. Tilvirkning af Nærings og Nydelsesmidler : : X. Tilvirkning af Kluedningsstoffe XI. Polygrafisk Industri XII. Anlæg, der enten ikke henhøre til disse Grupper eller hore ind under flere af dem Sum og Gjennemsnit

13 VI Angaaende Fabrikdriftens Udvikling i tidligere Aar skal man, under Henvisning til den i Statistiken for, S. XXIV XXV, givne Oversigtstabel for Aarene saint til «Tabellarisk Fremstilling af Norges okonomiske Udvikling i Aarene», S., og de i Indledningen til Fabrikstatistiken for, S. XXVII XLVII, meddelte specielle Oplysninger, hidsætte nedenstaaende Opgave over det samlede ved Fabrikanlueg sysselsatte Arbeidere i Aarene 00. Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer ') 0 0 ) Som oftere bemærket, er Opgaverne ikke for alle Aar af ensartet Beskaffenhed; men da Forskjellen i saa Henseende væsentlig gjør sig gjeeldende for de smaa Anlægs Vedkommende, har den mindre at betyde, hvad Arbeiderantallet angaar, jfr. forøvrigt den nys citerede tabellariske Fremstilling, S., Anm. Som det vil sees, har der foregaaet en meget stærk Udvikling, og denne optræder i det hele taget jævnt med Undtagelse al Aarene. Forklaringsgrunden til den i disse Aar indtraadte Al brydelse i Fabrikdriftens fremadskridende Udviklingsgang ligger for det forste i det Modsætningsforhold, som overhovedet har gjort sig gjældende i Henseende til Konjunkturerne i Midten af Syttiaarene og de efterfølgende Aar. Ved førstnævnte Tidspunkt havde den industrielle Virksomhed, under Indflydelsen af de overordentlig gunstige Konjunkturer, naaet et Maximum, som ikke kunde opretholdes under de folgende ugunstige Tidsomstændigheder. Men ved Siden af denne almindelige Aarsag bevirkede den paa Grund af Seilskibenes uheldige Stilling foretagne Indskrænkning i Skibsbyggeriet en betydelig Reduktion i denne for meget betydelige Industrigren, der i beskjæftigede, men i kun og i endog kun Mand. Samtidig indtraadte en Indskrænkning i Trælastindustrien, og den i Aarene stedfundne Nedgang i disse to Brancher oversteg den samlede Nedgang i den ved Fabrikdriften overhovedet sysselsatte Arbeidsstyrke. ; I Fabrikstatistiken for, Side XII, er efter Beretning om Rigets økonomiske Tilstand i Aarene S il Hefte, Side, for 0; opfort Personer istedetfor det i Fabrikstatistiken for0, Side VII, berigtigede. Forskjellen hidrører væsentlig derfra, at Arbeidsstyrken ved Statens mekaniske Værksteder var medregnet paa det forste Sted. ) I ovennævnte Statistik for er efter Tabellerne i Fabrikstatistiken for 0 for 0 opfort Personer istedetfor det i Indledningen til samme Statistik, Side VI, berigtigede 00 Personer. Forskjellen hidrører fra et beregnet for endel Anlæg, for hvilke Opgave manglede,

14 VII Deler man det hele Tidsrum 00 i de to Halvdele 0 0 og 00, vil man finde, at Fremgangen har været størst i den forste Halvdel, da Arbeiderantallet steg fra 00 til 00, altsaa med Procent, medens den i de sidste tyve Aar steg med Procent. Den væsentligste Aarsag til Forskjellen er den ovenfor nævnte Indskrænkning i Skibsbyggeriet, i Modsætning til denne Næringsgrens raske Udvikling i A arene 00. Af de foran nævnte i 0 existerende Fabrikanlæg fandtes 0 eller ca. Pct. paa Landet og eller ca. Pct. i Byerne. Af det samlede Dagværk falder 00 eller omtrent Pct. paa Landet og 00 eller Pct. paa Byerne, medens det omvendte Procentforhold finder Sted for Arbeidsstyrkens Vedkommende, idet der af den samlede Styrke falder 0 Personer paa Landet og paa Byerne. Til Tabel slutter sig Tabel, der for de vigtigere Fabrikanlæg giver Oplysning om deres Fordeling paa de forskjellige Amter og for de vigtigste Anlæg tillige om deres Beliggenhed inden Amterne. For at vise Beskaffenheden af disse Oplysninger skal man exempelvis nævne, at de 0 her i Landet værende Fyrstikfabriker var saaledes fordelte, at der var i Akershus Amt, saint i hver af følgende Amter: Smaalenene, Kristians, Jarlsberg og Larvik, Lister og Mandal, Sondre Bergenhus og Romsdal. For hvert af disse Amter vil derhos Arbeidsstyrken og let af Dagværk findes oplyst. I de følgende Tabeller, og er Fabrikanlæggenes Fordeling belyst fra et andet Synspunkt, idet der nemlig for de forskjellige Amter, Fogderier, Herreder og Byer samt vigtigere Industricentrer er meddelt Fortegnelser over de i hvert af disse Distrikter værende Fabrikankeg med Oplysning om deres Art samt den ved samme beskjæftigede Arbeidsstyrke og de udførte Dagværk. Tabel giver saaledes en summarisk Oversigt for Amter og Fogderier og de større Byer: og for de enkelte Herreder og de mindre Byer derhos tillige Opgave over Anlæggenes Art og de ved hvert Slags Anlæg beskjæftigede Arbeidere. Tabel giver for hvert Amt en detailleret Oversigt over de inden samme beliggende forskjellige Fabrikankeg, ordnede efter Art, med Oplysning af Arbeidsstyrke og Dagværk, og det samme gjør Tabel for de vigtigste Fabrikcentrer og Byer. Idet man for alle Detainers Vedkommende henviser til disse Tabeller, hidsættes folgende Oversigt over Fabrikdriften inden de enkelte Amter i og 0:

15 VIII Amter. Anlæg.. 0. Arbeidsstyrke. Dagværk Tusinder. Tusinder. Smaalenene Akershus Kristiania 0 Hedemarken 0 Kristians 0 Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger 0 Sondre Bergenhus Bergen ' Nordre Bergenhus Romsdal 0 Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken.o 0.o.. 0..s Sum 0.. Med Undtagelse af Nordlands, Finmarkens og Nordre Bergenhus Amter, hvor Fabrikdriften spiller en meget underordnet Rolle, vise alle øvrige Amter en større eller mindre Tilvækst i Arbeidsstyrke og let af Dagværk. Naar Anlæggenes i Hedemarkens Amt er gaaet tilbage fra i til 0 i 0, skyldes dette særlig den tidligere nævnte Formindskelse i de til Fabrikanlæg henregnede smaa Mollebrug og Vandsage. Af Landets samlede Fabrikvirksomhed optager Kristiania med Smaalenene og Akershus Amter tilsammen næsten Halvparten, hvad Arbeidsstyrke og Dag værk angaar, medens de kun omfatter ca. Pet. af det samlede Anlæg. Fredrikshald Fredrikstad Moss Kristiania Hamar Drammen De vigtigste Fabriksteder er følgende: a) Byer Anlæg. Arbeidsstyrke. 0 0 Dagværk. Tusinder

16 L's.0 Anlæg. Arbeidsstyrke. Dagværk. Tusinder. Tønsberg Larvik Porsgrund Skien Kristiansand Egersund Stavanger Bergen Kristiansund Trondhjem b) Herreder. Berg Borge Tune Glemminge Onso Aker Bærum Skedsmo Eidsvold Jevnaker Norderhov Modum Eker Lier Røken Strømmen Skoger Gjerpen Hollen Fjære Vennesla Askoen Aarstad Haus Bruvik, Orkedalen Strinden Henseet til de udførte Dagværk har Kristiania over Gange saa stor Industri som nogen af Landets øvrige Byer. Efter Kristiania kommer Bergen, Drammen, Trondhjem og Fredrikshald. Blandt Herrederne er de vigtigste Aker, Glemminge, Aarstad og Askoen. Det bor imidlertid bemærkes, at Fabrikanlæggenes Fordeling efter de administrative Jurisdiktioner tildels har mindre Interesse og i nogle Tilfælde endog kan virke vildledende derved, at Dele skilles fra hverandre, som under ethvert

17 andet Synspunkt end den administrative Inddeling danner et fælles Fabrikdistrikt. Man har derfor i Tabel, der forsaavidt er ny, givet en detailleret Oversigt over de forskjellige Anlægs Fordeling inden de vigtigste Fabrikeentrer, idet de af administrative Hensyn i de øvrige Tabeller adskilte Dele af samme Fabrik (listrikt i denne Tabel ere blevne sammenføiede, f. Ex. Kristiania med Aker og Bærum, Fredrikstad med Sarpsborg, Tune, Glemminge, Borge og Onsø. Ved Siden heraf er der selvfølgelig ogsaa meddelt særskilte Opgaver for Kristiania, Fredrikstad o. S. v. Idet man henviser til nævnte Tabel, meddeles nedenfor en samlet Oversigt over dens Hovedresultater, sammenlignet med de tilsvarende Opgaver for og med Tilfoielse af den hjemmehørende Folkemængde inden de medtagne Distrikter: Fabrikdistrikter. Anlæg.. 0. Arbeids Dagværk, Iljemmehorende styrke. Tusinder. Befolkning ) 0.. Fredriksbald med ( og Berg Fredrikstad og Sarpsborg med Tune, Glemminge, Borge og Onsø. Kristiania med Aker og Bærum. Skedsmo, Fet og Nittedalen. Drammen med Eker, Lier og Skoger. Larvik med Hedrum, Tjølling og Brunlanes. Skien og Porsgrund med Gjerpen og So lum. Arendal med Barbu, Tromø, Hiso og Øiestad. Kristiansand med Oddernes 0. Stavanger med Hetland, Sandnes og Høiland. Bergen med Askøen, A arstad, Hans og Bruvik. Trondhjem med Strinden i Det samlede Anlæg inden disse Distrikter tilsammen udgjorde i 0:. Pet, eller næsten Halvparten af Landets samtlige Anlæg, medens Arbeidsstyrken indbefattede over / eller. Pct. af Landets samlede Ar ) Byerne efter den kommunale Folketælling af, Herrederne efter Beregning bygget paa, Folketællingerne af og, idet man er gaaet ud fra, at den absolute Tilvækst i Aarene 0 har været lig V, af Tilvæksten i Aarene 0.

18 XI beidsstyrke. I stillede dette Forhold sig noget anderledes, idet Fabrikernes var relativt mindre (. Pct.), den relative Arbeidsstyrke derimod lidt storre (0.0 Pct.). Fabrikarbeidernes inden disse Distrikter, sammenholdt med deres ovenfor angivne hjemmehørende Folkemængde, udgjorde:. 0. Af 000 Indvaanere i Fredrikshald Distrikt ca. ca. 00 Fredrikstad._.._ Kristiania 0 Skedsmo 0 Drammen. Larvik Skien Arendal Kristiansand Stavanger 0 Bergen Trondhjem For det hele Rige udgjorde Arbeidernes, sammenlignet med den pr. iste Januar hjemmehørende Folkemængde, 0 af 000 Indvaanere, særskilt for Landet 0 og for Byerne. De tilsvarende Tal var i for Riget, for Landet og for Byerne. Det største Distrikt er Kristiania, der er over Gange betydeligere end noget af de andre. Derefter kommer Bergen, Fredrikstad, Drammen, Fredrikshald, Trondhjem o. s. v. Sammenholdes Anlæg med de udførte Dagværk, vil det sees, at de gjennemsnitlig betydeligste Anlæg findes i Fredrikstad Distrikt med gjennemsnitlig 00 Dagværk paa hvert Anlæg. Derefter kommer Kristiania med 00, Fredrikshald med 00, Bergen med 0 00, Skedsmo med 0 00, Larvik med 0 00, Skien med 00, Arendal og Trondhjem med liver 00, Drammen med 00, Kristiansand med 00 og Stavanger med 00 Dagværk pr. Anlæg. Tager man hele Riget underet, udgjorde det gjennemsnitlige Dagværk paa hvert Anlæg 00 i 0 mod 00 i. Tabel indeholder Oplysninger om Driftstidens Længde, Arten af den benyttede Drivkraft saint Størrelsen af den anvendte Dampkraft. Hvis man procentvis fordeler samtlige industrielle Anlæg, hvorfor Driftstiden er opgiven, efter dennes forskjellige Længde, faar man: b

19 XII Til og med Uger. Fra til og med Uger. Fra til og med Uger. Fra 0 til og med Uger.. Pet., Pet. 0. Pet.. Pet. De tilsvarende Tal udgjorde i :. Pet.. Pet.. Pet.. Pet. Medens altsaa i ca. / af Rigets samtlige Anlæg var i Drift i over 0 Uger eller omtrent tre fjerdedels Aar, var dette i 0 Tilfældet med omtrent / af det samlede Anlæg. Den gjennemsnitlige Driftstid, beregnet ved at dividere det samlede Arbeidere i det samlede Dagværk, var Dage eller paa det nærmeste 0 Arbeidsmaaneder A, Virkedage. For var den gjennemsnitlige Driftstid Dage. Inden de forskjellige Hovedgrupper er Forholdet meget forskjelligt, hvilket nærmere vil kunne sees al heromhandlede Tabel. Af de Anlæg, hvorfra Opgaver haves, anføres 0 Anlæg eller ea.. Pct. af samtlige at drives med Vandkraft, Anlæg eller ca. Pet. med Dampkraft og Anlæg eller ca.. Pet. at drives baade med Vand og Dampkraft. I dreves 0 Anlæg med Damp. Dampkraftens Størrelse var opgivet for Anlæg og for disse beregnet til effektive Hestekræfter, sa,a at det gjennemsnitlige Hestekræfter pr. Anlæg bliver.. I var Dampkraften opgivet for 0 Anlæg til 0 effektive Hestekræfter, altsaa. pr. Anlæg. For angaves det tilsvarende Tal til Hestekræfter ved Anlæg, medens i det hele Anlæg benyttede Damp; for til Hestekræfter ved Anlæg af. I 0 benyttedes derimod Dampkraft alene ved Anlæg foruden, hvor der bande benyttedes Vand og Damp. Endvidere indeholder Tabel Oplysning om Anlæggenes Størr else bestemt ved Arbeidsstyrken. Det hele Anlæg, for hvilke denne er opgivet, fordeler sig saaledes paa de forskjellige Størrelsesgrupper: Personer Anlæg eller 0. Pct </. 00. <, 000.,, over 00. <,, Tilsammen Anlæg eller 00.0 Pct. En Sammenligning med de tidligere Aar vil her særlig være af Interesse, da Udviklingens Retning træder tydeligst frem i dette Punkt og fordi Opgaverne

20 XIII for de større Anlægs Vedkommende er fuldstændigst og mest egnet Sammenligning med tidligere Opgaver. De Omstændigheder, der liar bevirket de betydelige Fluktuationer i let af de smaa Anlæg i de tidligere Fabrikstatistiker, hvorom forøvrigt henvises til Indledningen i Statistiken for, S. spiller nemlig ikke ind her. Man hidsætter derfor folgende Oversigt: Anlæg med en Arbeidsstyrke Personer over 000 Tilsammen 0 0 Samtlige Størrelsesgrupper viser altsaa i det hele taget betydelig Tilvækst. Naar der for sammenlignet med viser sig en Tilbagegang, skriver dette sig hovedsagelig fra den for nævnte Indskrænkning i Skibsbyggeriet samt Sagbrugsdriften, der begge i Midten af Syttiaarene havde naaet en exceptionel Holde. let af Skibsværfter, der beskjæftigede mellem og 0 Personer, gik nemlig i Aarene ned fra til og let af træforædlende Fabrikanlæg af samme Klasse fra til. Den gjennemsnitlige Arbeidsstok for hvert Anlæg var i Riget Personer mod i, særskilt paa Landet henholdsvis og og i Byerne og Personer. De Anlæg, som beskjæftigede de største Arbeidere overhovedet, var: b*

21 XIV Navn og Art. Beliggenhed. Saml et Arbeidsstyrke. udførte Dagværk, Nydalens Kompagni, Spinderi forenet med Væveri. Vestre Aker Saugbrugforeningens Træsliberi, Sagbrug og Høvleri ) Fredrikshald Hjula Væveri Kristiania Nylands mekaniske Værksted Do. Bergens mekaniske Værksted Aarstad Laxevaags Maskin og Jernskibsbyggeri Askøen (ved Bergen) Akers mekaniske Værksted Kristiania Grønvolds Fyrstikfabrik Ostre Aker And. H. Kiver & Co., Sagbrug og Høvleri Glemminge Lisleby Fabrik, Sagbrug og Høvleri Do. Kristiania Seildugsfabrik Kristiania Nilsen, Mathisen & Co., Sagbrug og Høvleri Fredrikstad Dale Fabriker, Spinderi forenet med Væveni Bruvik Trondhjems mekaniske Værksted Trondhjem Græsvig Brug, Sagbrug og Høvleri Onso Conrad Langaards Tobaksfabrik Kristiania Christiania Hesteskosomfabrik Do. Myrens mekaniske Værksted Do. Hans H. Holms Hattefabrik Do. Strandheim Brug, Sagbrug og Høvleri Orkedalen Stavanger Støberi og Dok Stavanger Kristiania Spigerværk Vestre Aker. Christiania Cement Aktiebolag, Tegl og Cementfabrik Roken Tilsammen Anlæg med Arbeidere og 00 Dagværk Det har ogsaa sin Interesse at paapege de største Anlæg indenfor enkelte fremtrædende Industrigrene. Forsaavidt allgaer Cementfabriker, Spiger og Valseværker, Hesteskosøndabriker, mekaniske Værksteder, Fyrstikfabriker, Spinderier forenede med Væverier, Væverier, Sagbrug forenede med Hovlerier, Tobaksfabriker samt Hattefabriker, henvises herom til ovenstaaende Tabel. Med Hensyn til de vigtigere andre Grupper bemærkes følgende Anlæg som de største inden sin Gruppe: En Kalkfabrik i Bæruni med en Arbeidsstyrke af Personer og Dagværk, et Teglværk i Ostre Aker med henholdsvis og 0 00 og et i Fredrikshald med og 0 00, en Fayancefabrik i Egersund med 00 og 000, et Glasværk i Bærum med og 00 og et i Jevnaker med og 00, et Metalstøberi (Dorvriderfabrik) i Kristiania med og 00, et Jernstøberi Kristiania med og 0 00, en Guld og Savvarefabrik i Kristiania med og 00 og en sammesteds med 0 og 000, en Jernbanevognfabrik i Vestre Aker med og 00, et Skibsværft i Tune med og 00 og et i Bergen med og 00 samt en Tørdok i Trondhjem med 00 og 00, ) Disse forskjellige Bedrifter er i Tabellerne opfort hver for sig, nemlig Træsliberiet med en Arbeidsstyrke af Personer og 00 Dagværk, Sagbruget med henholdsvis og 0 00 og Hovleriet med 0 og 00.

22 XV en Pianofabrik i Kristiania med 0 og 0 000, en Pudretfabrik i Kristiania med 0 og 00, en kemisk Fabrik i Stavanger med og 00, et Gasværk (kommunalt) i Kristiania med og 00, et Spinderi i Eker med og 00 og et i Vestre Aker med og 00, en Trikotagefabrik i Kristiania med og 00, et Rebslageri i Bergen med og 00, et Fiskegarnspinderi i Fane med 0 og 000, en Cellulosefabrik i Moss med og 0 00 og en i Strinden med 0 og 000, en Cellulosefabrik forenet med Papirog Papfabrik i Vennesla med og 00, et Træsliberi i Norderhov med og 00 (se forøvrigt Side XIV, Anm.), en Papirfabrik i Kristiania med 0 og 000, et Garveri i Trondhjem med 0 og 000, en Dampsag Skedsmo med og 000 og en i Hedrum med 0 og 00, en Vandsag i Time med og 00 (se forøvrigt Side XIV, Anm.), et Høvleri i Bærnm med og 000 (se forøvrigt Side XIV, Anm.), en Trævarefabrik i Kristiania med 0 og 000, en Guldlistefabrik i Kristiania med og 00, en Tøndefabrik i Kvernes med og 0 000, et Malebrug i Kristiania med og 0 00, en Margarinsmørfabrik i Kristiania med og 00, en Hermetisk Fabrik i Moss med og 00, en Fabrik for kondenseret Melk i Hamar med og 00, et Silderøgeri i Fredrikstad med og 00, et Ølbryggeri i Kristiania med og 00, et Dampkjøkken i Kristiania med 0 og 00, en Kaabefabrik i Kristiania med og 0 00, en Regnklcedefabrik i Glemminge med og 00 og en Handskefabrik i Kristiania med og 000. Angaaende Arbeidsstyrkens Fordeling efter Stilling, Kjøn og Alder meddeles Oplysning i Tabel. Det fremgaar heraf, at Fabrikanlæggene sysselsatte Indehavere, Forpagtere og Bestyrere, Kontorbetjente, 0 Opsynsmænd og Formænd samt Arbeidere. Disse var saaledes fordelte. Procent. Voksne Mænd.. ca. Kvinder, Unge Mennesker ( Aar), 0 Born under Aar, 0 Ialt 00 Af de unge Mennesker var Mænd og 0 Kvinder, af Børnene Gutter og Piger, hvoraf 0 Gutter og Piger under Aar. Da man i tidligere Fabrikstatistiker har opstillet noget forskjellige Aarsklasser, vil en noiagtig Sammenligning med tidligere Aars Fordeling af Arbeidsstyrken efter Alder vanskelig lade sig anstille. Man indskrænker sig derfor til at hidsætte, at der i var :. Procent. Voksne Mænd over Aar... 0 ca. Kvinder over Aar.. 0 Born under Aar... Ialt 0 00 Af Børnene var 00 Gutter og Piger,

23 XVI Til Oplysning ørn Forholdet inden de forskjellige Industrigrupper hidsættes folgende Tabel: Grupper. Arbeidere. Deraf var Kvin Kvinder der Born over mellem under Aar. og Aar. Aar. I. Forædling af Sten. og Jord IL Metalindustri 0 0.o; III. Tilvirkning af Maskiner m. v IV. Kemisk Industri i. V.Tilvirkning afvarme og Belysningsstoffe,. Olier o VI. Textilindustri VII. Papir, Læder og VIII. Tilvirkning af Trævarer IX. Tilvirkning af Nærings og Nydelsesmidler X. Tilvirkning afklædningsstoffe XI. Polygrafisk Industri XII. Anlæg, der enten ikke lienhore til disse Grupper eller hore ind under flere af dem Sum og Gjennemsnit ; ,. Altsaa Procent inden hver Gruppe. Kvin Kvinder der Born over mellem under Aar. og Aar. Aar. Tilsammen. Tilsammen. Næsten Halvdelen eller, Pct. af de kvindelige Arbeidere over Aar sysselsættes i Textilindustrien, hvor Kvinderne udgjør omtrent Pct. af den hele Arbeidsstok. Forovrigt arbeider Kvinderne fornemmelig i Anlæg for Tilvirkning af Nærings og Nydelsesmidler som Tobaksfabriker, ølbryggerier og hermetiske Fabriker, i Fyrstikfabriker samt i Kaabefabriker og lignende Anlæg. Af Born sysselsættes de fleste i Tobaksfabriker ( Born), Fyrstikfabriker (), Sagbrug (), Sagbrug forenede med Høvlerier (), Glasværker (), Teglværker () og hermetiske Fabriker (). Betragter man derimod Forholdet mellem let af Barn og den hele.arbeidsstok, bliver Ordenen følgende ) : Tobaksfabriker (hvor Børnene udgjør, Pct.), Glasværker (, Pct.), Fyrstik ) denne Sammenligning er ikke medtaget Industrigrene, hvor den samlede Arbeidsstok ikke udgjor saa meget som 00 Arbeidere,

24 XVII fabriker (. Pct.), hermetiske Fabriker (. Pct.), Spinderier (.0 Pct.), Rebslagerier (. Pct.), Spiger, Valse og Staaltraadfabriker (. Pct.), Teglværker (. Pct.) o. S. V. Tabel indeholder tillige nogle Oplysninger angaaende Fabri k anlæggenes Eiere. Det fremgaar af disse, at af Rigets Anlæg tilhørte eller omtrent. Pct. E nk el tmand og eller omtrent. Pct. ansvarlige Selskaber, medens eller ca.. Pct. eiedes af Aktieselskaber m. m., samt at Forholdet var noget forskjelligt i By og Bygd, idet et forholdsvis stone Anlæg i Byerne eies af Enkeltmænd. Med Hensyn til Eiernes Hj emste der oplyses, at ialt af Anlæg eller Pct. tilhørte Personer, boende i Landdistrikterne, Anlæg eller noget over 0 Pct. Personer, boende i Byerne, Resten (0. Pct.) var i Udleendingers Besiddelse. let af Anlæg tilhørende Udlændinger var ( i Bygderne og i Byerne) med en samlet Arbeidsstyrke af Personer og 00 ) Dagværk. Anlæg med Personer og 00 Dagværk falder paa Eiere bosatte i England og henholdsvis og paa svenske og tyske Eiere. De fleste og største af disse Anlæg horer ind under Gruppe VII, Papir og Læderindustrien, nemlig ( Cellulosefabrik, Træsliberi, Papir og Papfabrik og Kartonnagefabrik) med tilsammen Personer og 00 Dagværk, derefter kommer Gruppe IX, Tilvirkning al Nærings og Nydelsesmidler, med Anlæg ( hermetiske Fabriker og Silderøgeri) med 0 Personer og 00 Dagværk ; de øvrige er af mindre Betydning. Af Landdistrikternes 0 Anlæg eiedes 0, altsaa ca. 0 Pct., af Personer, bosatte i Byerne. Detaillerede Oplysninger om disse Anlægs Fordeling paa de enkelte Grupper og Arter findes i Tabel, hvortil henvises, idet man her indskrænker sig til at paapege, at Trævareindustrien, Gruppe VIII, absolut taget, er stærkest repræsenteret ( Anlæg); derefter kommer Gruppe IX, Nærings og Nydelsesmidler (0 Anlæg), Gruppe VII, Papir og Læderindustrien (0 Anlæg), o. s. v. Sammenligner man derimod disse Tal med det samlede Anlæg i Landdistrikterne inden hver enkelt Gruppe, viser det sig, at blandt samtlige i Landdistrikterne værende Anlæg inden Gruppe IV, Kemisk Industri, eiedes ikke mindre end Pct. af Bybeboere, ifiden Gruppe V, Tilvirkning af Varme og Belysningsstoffe, Olier o. I Pct.; inden Gruppe II, Metalindustrien, Pct. o. s. v. Af de i Byerne beliggende Anlæg tilhørte kun eller à Pct. Personer, hjemmehørende i Landdistrikterne; heraf faldt 0 paa Gruppe VIII, Trævareindustrien, og paa Gruppe I, Forædling af Sten og Jord. Til Sammenligning med Forholdet i hidsættes nedenstaaende Tabel, der, særskilt for Land og By, viser, hvormange Pct. af det inden hver af disse Landsdele i og 0 værende Anlæg der tilhørte Eiere bosatte i Bygderne, i Byerne eller i Udlandet. ') For et af disse Anlæg, et IVIodieintrandamperi med en Arbeidsstok af Personer, mangler Opgave over Dagværk.

25 XVIII Eiere bosatte i. Fabrikanhug i Bygderne. Fabrikanhug i Byerne Bygderne Byerne Udlandet I Tabel indeholdes Oplysning om Fabrikernes Anlægstid for de forskjellige Slags Anlæg. For at dem mangler Oplysning om Anlægstid, men da det kan antages, at samtlige disse er anlagte for, kan man danne sig folgende Oversigt: Anla gstid n heg l'et. 0 eller tidligere Som Supplement til de meddelte Opgaver over de industrielle Anlæg i 0 giver man efter Handelsstatistiken i Tabel en Oversigt over Indførsel og Udførsel af Industriprodukter i Aarene. Den slutter sig med nogle uvæsentlige Forandringer til de i Fabrikstatistiken for i Tabel 0 meddelte tilsvarende Opgaver for Aarene. Det bemærkes, at i begge Oversigter er medregnet som Industriprodukter Mel og Træmasse, men derimod ikke høvlet Trælast saint Medieintran og andre Transorter, uagtet ogsaa disses Værdi jo for en Del repræsenterer industrielt Arbeide. Idet man henviser til Tabellen, indskrænker man sig her til at paapege, at den samlede Indførsel og Udførsel af Industriprodukter udgjorde: Indførsel.Ulforsel. 00 Kr Kr Værdien af de indførte Industrifrembringelser er altsaa i Lobet af Aarene steget fra. Millioner til henved. Millioner Kroner, altsaa med. Millioner. Af disse Belob falder imidlertid henholdsvis.,. og. Millioner paa to Artikler, som i denne Henseende indtager en Særstilling, nemlig Skibe, hvoraf der i indkjobtes for. Millioner Kroner mod.

26 XIX Millioner Kroner i, og Mel, hvis Indførselsværdi paa Grund af de hole Kornpriser i naaede op til meget over den sædvanlige Hoide. Fradrages disse to Artikler, viser Værdien af de øvrige indførte Industriprodukter sig i heromhandlede Aar at være stegne fra. Millioner Kroner til. Millioner Kroner, altsaa med omtrent 0 Millioner. I samme Tidsrum steg Værdien af de udførte norske Industriprodukter, Høvllast og Tran ikke iberegnede, fra. til. Millioner, altsaa med noget over / Millioner. Forøvrigt viser denne Exportværdi i Lobet af de sidste Aar en betydelig Fremgang, idet den nemlig i Aarene gjennemsnitlig udgjorde. Million Kroner, 0. Millioner Kroner,. Millioner Kroner,. Millioner Kroner og i. Millioner Kroner. Til en fuldstændig Bedømmelse af det Forhold, hvori den norske Exportindustri staar til den for det norske Marked arbeidende udenlandske, hører imidlertid en Udsondring af den Del af Varernes Værdi, der repræsenterer det industrielle Arbeide, fra den Del, der repræsenterer Raamateriale og Fragt. Dette er imidlertid en Opgave, hvis Losning udkræver mange Forundersøgelser og frembyder store Vanskeligheder. Det statistiske Centralbureau, Kristiania den iste April. A. N. Kieer. Aug. C. Mohr.

27

28 X.XI Bilag. Schema No. A til Femaarsberetning 0. Opgave over Industrianlæg i Herred (By) ved Udgangen af 0. [Se næste Side!] No. Anlæggets eller Virksomhedens Navn og Art, For Herrederne: Stedet, hvor Virksomheden drives, nærmere betegnet. Eierens Navn. 0 0 Anm. Forsaavidt noget Industrianlæg er nedlagt i Femaaret 0, bedes sammes Navn paafort dette Schema med Angivelse af det Aar, hvori samme er bleven nedlagt. (Datum og Underskrift.) Vend!

29 X X II Paa omstaaende Schema No. A meddeles alene en Navnefortegnelse (med Angivelse af Sted og Eier) over samtlige i Distriktet værende industrielle Anlæg og Virksomheder, som ere af den Natur, at de efter de nedenfor givne Regler bør medtages. For hvert særskilt Anlæg (Virksomhed) besørges derhos udfyldt et Exemplar af medfølgende Schema No. B. Ved Indsendelsen til Bureauet maa det altsaa paasees, at der findes ligesaa mange udfyldte Schemaer af No. B, som der ved Udgangen af Aaret 0 er anført af Anlæg eller Virksomheder paa Schema No. A. Som industrielle Anlæg eller Virksomheder medtages paa disse Schemaer ikke blot de egentlige Fabrikanlæg, men enhver industriel Virksomhed, der foregaar fabriknuessigt og i det Store, selv om den ikke er knyttet til noget egentligt Anlæg. Derimod opføres ikke saadanne Virksomheder, som efter den almindelige Opfatning ansees som haandværksmæssige. Virksomheder, som i den almindelige Opfatning snart henføres til Fabrikdrift og snart til Haandværksdrift, alt eftersom Bedriften foregaar i større eller mindre Omfang f. Ex. Garverier, Farverier, Pottemagerier o. s. v., medtages paa Schemaerne, kun forsaavidt de sysselsætte m indst A rb ei dere. Sagbrug og M olle brag, ved hvilke der i samme Aar ikke er blevet arbeidet mindst 00 Da gvw rk (se Anm. paa Schema No. B), medtages ikke. Anlæg, der væsentlig henhøre under Bergværks og Hyttedrift (særskilt Schema), medtages heller i kk e. Det samme er Tilfældet med Stenbrud, Isbrug, Baadbyggerier, Meierier og Ysterier, der skulle anføres i Schema No. 0 og. Til nærmere Veiledning hidsættes en Fortegnelse over Bedrifter, som man i tidligere Industristatistiker har benfort til fabrikmæssig drevne Anlæg og som ogsaa nu med den ovenfor angivne Begrænsning bor henregnes dertil. Det bemærkes dog, at Fortegnelsen neppe kan ansees som ganske fuldstændig, da nye Industrigrene kunne være komne til. Fortegnelse over Industrianlæg. Asfaltfabriker. Destillationsfabriker. Handskefabriker. Baandfabriker. Drevfabriker. Hatte og Huefabriker. Barkemeller. Dropsfabriker. Hegtefabriker. Benmøller. Dynamitfabriker. Hermetikfabriker. Benstamper. Hvalfangeretablissementer. Edikefabriker. Blaastens (Kobbervitriol) Høvlerier. fabriker. Farvemeller. Jernbanevognfabriker. Bleekfabriker. Farverier.Jernstøberier. Bridselmeller. Fayancefabriker. Jerntraadfabriker. Bryne og Slibestensfabriker. Fernisfabriker. Jodfabriker. Brændevinsbrænderier. Finersage. Jægtebyggerier. Børstefabriker. Fiskegarnfabriker. Cellulosefabriker. Fiskesnerefabriker. Kaabefabriker. Fyrstikfabriker. Kaffetilsætningsfabriker. Chemiske Fabriker. Kalkbrænderier. Chokoladefabriker. Garverier. Kardefabriker. Chromfabriker. Gasværker. Kartonnagefabriker. Cikoriefabriker. Geværfabriker. Kassefabriker. Dampbagerier. Gjærfabriker. Kjæksfabriker. Dampbogbinderier. Gjørtlerier. Knappefabriker. Dampkjøkkener. Glasværker. Korkefabriker. Damprøgerier.Guanofabriker. Kostehovedfabriker. Dampsage. Guldlistefabriker. Kridtfabriker.

30 X XIII Kridtpibefabriker. Krudtfabriker. Laasfabriker. Lakfabriker. Limkogerier. Linsomfabriker. Luntefabriker. Lysestoberier. Læstefabriker. Pelsvarefabriker. Sukkerskj ærerier. Persiennefabriker. Sukkervarefabriker. Pindestolfabriker. Sværtefabriker. Porcellænsfabriker. Svobefabriker. Pottemagerier. Sæbesyderier. Pudretfabriker. Rebslagerier. Regnklædefabriker. Rullegardinfabriker. Malervarefabriker. Sagbrug. Malterier. Sagbrug forenede med Margarinsmorfabriker. Hovierier. Medicintranfabriker. Seilmagerier. Mekaniske Snedkerier. Shoddyfabriker. Mekaniske Værksteder. Silderogerier. Metalstoberier. Skibsværfter. Metalvarefabriker. Skoplugfabriker. Mineralvandfabriker. Skotoifabriker. Musikalske Instrument Skriftstøberier. fabriker. Snelle og _Dreiefabriker. Mobelfabriker. Spaanskj ærerier. Mollebrug (ikke Kv ærn Spiger og Valseværker. brug). Spillekortfabriker. Mollestensfabriker. Spinderier. Nitroglycerinfabriker. Spinderier forenede med Notfabriker. Væverier. St aaltraadfabriker. Stenhuggerier. Pap fabriker. St en trykkerier. Papirfabriker. Stivelsefabriker. Parfumfabriker. Strompefabriker. Tagpapfabriker. Tapetfabriker. Teglværker. Tjærebrænderier. Tobaksfabriker. Tranbrænderier. Trandamperier. Trikotagefabriker. Troeoliefabriker. Træsliberier. Træsyrefabriker. Treetoffelfabriker. Toistamper. Tondefabriker. Tordokker. Torvfabriker. Vaabenfabriker. Vatfabriker. Vedhuggerier. Vognfabriker. Voxdugfabriker. Værktøi og Instrumentfabrike r. Væverier. ølbryggerier.

31 XXIV Bilag. Schema No. B til Femaarsheretning 0. Opgaver vedkommende efternmvnte In(Iustrianlæg ) i. Herred (By).. Anlæggets Virksomhedens, Forretningens, Firmaets) Navn:. Anlæggets A r t ) :. Er Eieren Enkeltmand eller et Sel skab og i sidste Tilfælde af hvad Art (ansvarligt Selskab, Aktieselskab o. s. v.)?. Eierens Navn og Hjemsted eller Bestyrelsens Sæde:. A ar, hvori Anlægget blev sat igang :. Personer, der sysselsattes i 0: Mandkjøn. Kvindekjon. a. Indellavere, Forpagtere, Bestyrere o. b. Kontorister, Regnskabsførere o. lign. e. Opsynsmænd, Formænd o. d. Arbeidere, Lærlinge o. lign. ) : Aar og derover Aar under Aar Personer.. Hvormange Ar b eidsuger har Virksomheden i 0 været igang?. Hvormange Dag v ærk ) er i samme Aar udført af de under c og d nævnte Personer?. Har Anlæggets Indehaver etc. ( a) deltaget i samme Slags Arbeide som de i c eller d nævnte Personer? 0. Benyttes som Drivkraft Damp, Vand, Vind, Elektricitet, Gas eller Varmluft? ). Hvormange e ff ektive H e s tekr æft er anvendes ved Bedriften, hvis den bruger Damp som Drivkraft? ) Driver en og samme Person flere forskjellige Virksomheder, f. Ex. Sagbrug og Mollebrug, Destillations og Mineralvandfabrik, Tobaks og Cikoriefabrik, bor der udfyldes et særskilt Schema for hver Virksomhed. ) Saafremt en almindelig Betegnelse her ikke er fuldt oplysende, bør Arten nærmere forklares ved Angivelse af de Gjenstande, som tilvirkes eller bearbeides. ) Forsaavidt et Anlæg alene drives en Del af Aaret, anføres let af Opsynsmænd og of Arbeidere i Driftstiden (Arbeidssæsonen). ) Beregnes saaledes : Har f. Ex. Mand arbeidet i Arbejdsdage, opføres X = Dagværk. Har blandt Mand de 0 arbeidet i 00 Dage og de i 0 Dage, bliver let af Dagværk 00 X X = 00. ) Det for Tilfældet passende Ord understreges. (Datum og Underskrift.)

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes al Særtryk af t Statsøkonomisk tidsskrift» for 1905. Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes aarsberetninger. Af A. N. Kiær. Efterat der, som fortsættelse af de om fabrikdriften i de

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisieme série.) No. -85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 88-0 Juni 889, S. -7. 86-46

Læs mere

NORGES SPARERANKER TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. I AARET 1902. Fjerde Række Nr. 71. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU.

NORGES SPARERANKER TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. I AARET 1902. Fjerde Række Nr. 71. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Fjerde Række 71. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SPARERANKER I AARET 1902. (Statistique des caisses d'épargne pour l'année 1902.) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA.

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 1900. Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 1900: Aperçu général) Udgivet af

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 1900. Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 1900: Aperçu général) Udgivet af NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 900. Folketællingen i Kong Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 900: Aperçu général) Udgivet af Det statistiske Centralbureau. ' > * Kristiania. I Kommission

Læs mere

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række,

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række, Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v. 880 Juni 889, S. 7. 86. Strafarbeidsanstalter

Læs mere

NUM WO- 111101111111E1

NUM WO- 111101111111E1 C. No. 0. KOMMUNALE FORIIOLDE NUM WO 0E AARET. UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR HT INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. 7. Til den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre. Som

Læs mere

Norges officielle Statistik, Anden Række,

Norges officielle Statistik, Anden Række, Norges officielle Statistik, Anden Række, (Statistique officielle de la Norvége, deuxième série.) A. No.. Skolestatistik 879, 880. (Statistique de l'instruction publique, 2 volumes.) A. Fattigstatistik

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Norges officielle Statistik, Femte Række.

Norges officielle Statistik, Femte Række. Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.) Trykt 906: Nr.. Sindssygeasylernes Virksomhed 90. (Hospices d'aliénés.). Folkemængdens Bevægelse 90 og

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvége, série V.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvége, série V.) Norges Officielle Statistik, række V (Statistique officielle de la Norvége, série V) Trykt 906: Nr Sindssygeasylernes Virksomhed 90 (Hospices d'aliénés) Folkernsengdens Bevægelse 90 og 90 (Mouvement de

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Standardformular STANDARDFORMULAR 1

Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1 Bilag 1 Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1) Identiteten på det selskab, som er udsteder af den underliggende aktie, hvortil der er knyttet stemmerettigheder, herunder selskabets fulde navn og selskabsform:

Læs mere

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række,

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række, Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 1-85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1828-30 Juni 1889, S. 22-27.

Læs mere

DE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF

DE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF C. No.. TABELLER VEDKOMMENDE DE FASTE EIENDOMME I ARENE 8660. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKER I. 8. De Oplysninger der findes samlede i nærværende Hefte

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 185 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 182830 Juni 1889, S. 2227.

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

D v. \\aiklv_jl UDGIVET AI-7. (BULLETIN DU TRAVAIL DU BUREAU CEATTRAL DE STATISTIQUE DU RO.17AU1VIE DE ivorvege) TREDIE!MING. (TROISILWE ANNÉE) 1905.

D v. \\aiklv_jl UDGIVET AI-7. (BULLETIN DU TRAVAIL DU BUREAU CEATTRAL DE STATISTIQUE DU RO.17AU1VIE DE ivorvege) TREDIE!MING. (TROISILWE ANNÉE) 1905. ARB-pine ;,\\ R D v \\aiklv_jl UDGIVET AI- DET STATISTISKE CENTRALBUREA. (BULLETIN DU TRAVAIL DU BUREAU CEATTRAL DE STATISTIQUE DU RO.AUVIE DE ivorvege) TREDIE!MING. (TROISILWE ANNÉE) 0. KRISTIANIA. I

Læs mere

NORGES KOMMUNALE FINANTSER t

NORGES KOMMUNALE FINANTSER t STATISTIK OVER NORGES KOMMUNALE FINANTSER t I ADRET 1877, UDGIVET AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU KRISTIANIA. TRYST I RINGVOLDS BOGTRYKKERI. 1881. Indhold. Table des matières. Side. Pages. V Indledning

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Rmkke No. 258. 1892 og 1893.

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Rmkke No. 258. 1892 og 1893. . ; 0 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. SO Tredie Rmkke No. 58. sit I. I I. Arbeids- og Lonniugsforhold ved Tusliberier og Cellulosefabriker. 89 og 89. (Statistique sociale et du travail. III. Fabriques de

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries)

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries) Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries) No. -85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 88-30 Juni 889, S. -7. -

Læs mere

Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik.

Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. UDGIVEN I AARET 882. NY RÆKKE. C. No.. Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. Indledning til Tabeller indeholdende Resultaterne af Folketællingen i Norge i Januar 876. Udgivet

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Norges officielle Statistik, Femte Ræ kke. (Statistique officielle de la Norvége, Cinquième série.)

Norges officielle Statistik, Femte Ræ kke. (Statistique officielle de la Norvége, Cinquième série.) Norges officielle Statistik, Femte Ræ kke. (Statistique officielle de la Norvége, Cinquième série.). Sindssygeasylernes Virksomhed 90. (Hospices d'aliénés.) -. Folkemængdens Bevægelse 90 og 90. (Mouvement

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række V.

Norges Officielle Statistik, række V. Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Nr. 8 se tidligere better. Trykt 9: Nr. 9. Private aktiebanker 909. (Banques privces par actions.) 0. Skolevæsenets

Læs mere

FATTIGSTATISTIK FOR 1869

FATTIGSTATISTIK FOR 1869 A. lao.. FATTIGSTATISTIK FOR UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSENET. KRISTIANIA - B. M. BENTZEN.. RfJSUMPJ. La présente statistique contient: 0 TABLEAU de tous les pauvres assistés

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

NorgesIndshrifier medde,wldre(un er.

NorgesIndshrifier medde,wldre(un er. ,,ffi Norgesndshrifier medde,wldre(un er. Det Norske Historiske, Kildeskriftfond. Sdie Bind. Ved Magnus Olsen. Sdie Hefte, Slutningshefte. :::--=-_-:1- gtrp@ tlr, Christiania. Hoveclkommission hos Jacob

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisiéme serie.) No.. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret. (Rapports consulaires.) -.

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

C. No. 1. TABELLER VEDKOMMENDE I AARET 1868. IIDGI\'I^E DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTAY%KERI. DECEMBER 1870.

C. No. 1. TABELLER VEDKOMMENDE I AARET 1868. IIDGI\'I^E DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTAY%KERI. DECEMBER 1870. C. No.. TABELLER VEDKOMMENDE I AARET. IIDGI\'I^E AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTAY%KERI. DECEMBER 0. Til den kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre.

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 1. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 1884. (Rapports consulaires.)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

11 01,KE1U1NGBEN8 BEV1EGEL8E

11 01,KE1U1NGBEN8 BEV1EGEL8E NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 25.!MI \i,x1fepir 11 01,KE1U1NGBEN8 BEV1EGEL8E 1886-19001. H 0 Ar EDOYER8 I UT. gem:tat numrcipod ne Ia populatior (?fl Norvi:ge pci1(lan1 «i/ 1900) 1. 1)GIVET DET STATISTISKE

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

-17. Norges officielle Statistik, Tredie Række.

-17. Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No.. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for karet 884. (Rapports consulaires.).

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat, den 23. juni 2011

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat, den 23. juni 2011 Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat, den 23. juni 2011 Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Skøn over markedsfordeling...2 Statistikker... 3 Bogbarometret... 5 2010

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED STATISTISKE OPLYSNINGER ON! SELVMORD I NORGE 1826 1880. VED BOYE STROM. Særskilt Aftryk af -Meddelelser fra det statistiske Centralbureati', Iste Bind.) KRISTIANIA. A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1883. STATISTISKE

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

ÅR BEID S MÅR K EDET,

ÅR BEID S MÅR K EDET, ÅR BEID S MÅR K EDET, UDGIVET AF DET STATISTISKE CENTRÅLBIJREAIJ. (BULLETIN DU TRAVAIL DU BUREAU CENTRAL DE STATISTIQUE DU ROYAUME DE NOR VÉGE.) FJERDE LIRGgNG. (QUATRIÈME ANNÉE.) 906. KRISTIANIA. I KOMMISSION

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) 4 Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 185 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v. 182830 Juni 1889, S. 2227.

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

(Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

(Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. I. Uddrag af A arsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 884. (Rapports consulaires.).

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No.. Uddrag af Aaraberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 884. (Rapports consulaires.)

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk Side 41?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Steder Beboerne Skattens Beløb Rdl Mk Sk Enghuus Mads P. Nielsen Agerled Skovfoged Friie Præstegaarden Sognepræsten 37 1 2

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

NORGES SKIBSFART TABELLER I A.ARET 1878. C. No. 3b. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF I 880.

NORGES SKIBSFART TABELLER I A.ARET 1878. C. No. 3b. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF I 880. C. No. b. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SKIBSFART I A.ARET 88. UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. I 880. Norges Handelsflaade er i 88 bleven forøget

Læs mere

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter mellem SKS Søren Kierkegaards Skrifter, udg. af Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg, bd. 1-16,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

NORGES SKIBSFART TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No KRISTIANIA DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. I AARET 1890.

NORGES SKIBSFART TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No KRISTIANIA DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. I AARET 1890. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 9. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SKIBSFART I AARET 890. (Statistique de la navigation de la Norvége pendant l'année 890) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU.

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Den fremmede Reisetrafik i Norge

Den fremmede Reisetrafik i Norge Den fremmede Reisetrafik i Norge Aaret 0. (Tillæg til Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau", de Bind.) Johannes BjØrnstads Bogtrykkeri. Indhold. Indlednin Side. * --* Tabeller: Tabel. Opgave over

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed.

Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed. Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed. Særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift 1901 1 En Statistik over menneskelig Tilfredshed turde formentlig være noget nyt. Den kan ikke vente paa Forhaand

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER 6. februar 2007 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER Der har været fremgang i dansk økonomi de sidste små tre år, hvilket har medført en rekordhøj beskæftigelse. Samlet set

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

C. Den med Universitetet forbundne Legatmasse.

C. Den med Universitetet forbundne Legatmasse. 286 Økonomieke Anliggender 1885 1886. Ligeledes bifaldt Ministeriet under s. D., efter Indstilling fra Konsitorium. at Konsistoriums Normalsilm for Fiuansaaret 1885 86 paa Grund af de betydelige Trykniugsudgifter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.)

Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.) orges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la orvège, Cinquième série.) Trykt 0: r.. Sindssygeasylernes Virksomhed 0. (Hospices d'aliénés.) -. Folkemængdens Bevægelse 0 og 0. (Mouvement

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere