Hvad skal supplere sol og vind i 2020?

Transkript

1 TEMA FOR MØLLEEJERE PÅ VEJ MOD 2020 Hvad skal supplere sol og vind i 2020? Af Paul-Frederik Bach Konsulent, tidligere underdirektør i Elsam og Eltra MW Danmark 14 dage i september 2020 Det er en politisk vedtagelse, at vindenergi skal dække halvdelen af Danmarks elforbrug i Desuden ventes ca. 4 % dækket af el fra solceller. Derimod har der længe været påfaldende ringe interesse for, hvor de sidste 46 % skal komme fra. Det skulle vel ikke være et problem? Vi har jo allerede kraftværker nok. Desuden har Danmark kraftige udlandsforbindelser, som stadig udbygges. Der er alligevel grund til at overveje, hvad der bør tages hensyn til for at skabe en optimal og klimaneutral elforsyning i Danmark. En balancegang Flere dilemmaer begynder at vise sig, både i Danmark og i andre europæiske lande. For det første skal der være et beredskab af regulerbar kapacitet til udligning af den naturlige variation i vindkraften og til forebyggelse af sammenbrud i elnettet. Der kan i det nordlige Europa forekomme flere dage uden ret meget vind. De fleste lande planlægger såkaldte kapacitetsarrangementer (typisk i form af et marked) for at sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelig regulerbar kapacitet, mens Danmark ser tiden an. For det andet er flere nyere kraftværker blevet lukket eller lagt i mølpose i Danmark og Tyskland. Det er dyrt at holde et kraftværk driftsklart. Når efterspørgslen falder, er det naturligt for kraftværkernes ejere at tilpasse kapaciteten. Selv med en reduceret kapacitet vil der være økonomiske problemer, fordi dækningen af hullerne i vindkraften giver en ret lav kapacitets-udnyttelse. Uden betaling for kapacitetens opretholdelse må der derfor ventes en betydelig afgang af kraftværker Figur 1 0 Eksporteret Elforbrug Sol+Vind Anden produktion Brugt i Danmark For det tredje har den kombinerede produktion af el og varme været et væsentligt element i dansk energipolitik siden 1980 erne. Kraftvarmeproduktionen medfører en betydelig brændselsbesparelse. Den har dækket op mod halvdelen af behovet for rumopvarmning i Danmark, men falder støt i disse år. Foruden energibesparelsen er der betydelige synergigevinster ved et effektivt samspil mellem vindkraft og kraftvarmen. For det fjerde er det nødvendigt at holde visse termiske enheder i drift, selv når sol og vind kunne dække hele forbruget. Det skyldes, at det er nødvendigt at have nogle store enheder kørende af hensyn til nettets stabilitet. Energinet.dk bestemmer omfanget og betaler omkostningerne. Hertil kommer, at f.eks. affaldsfyrede anlæg helst skal køre uden afbrydelser. Det er indtil videre ubesvarede spørgsmål, hvilken rolle kraftvarmen skal have på længere sigt samt, i hvilket omfang vindkraftens huller skal kunne fyldes ud med indenlandsk produktion. Restmarkedet Kraftvarmeværkerne skal leve af det elmarked, som bliver tilbage efter vindkraft og solceller. Det illustreres med figur 1 s eksempel, som er simuleret for et par uger i september De gule felter viser, hvad der bliver til overs til kraftvarmeværkerne. Hertil kommer produktion fra affaldsfyrede værker samt den produktion, som er nødvendig af hensyn til nettets stabilitet. Det er usikkert, hvor meget det vil udgøre i Under alle omstændigheder ser det restmarked, som skal dækkes af kraftvarmeværker meget anderledes ud end elforbruget. Energibehovet er stærkt reduceret, men kapacitetsbehovet er næsten uændret, og der skal kunne præsteres langt større reguleringer i løbet af et døgn. I driftsøkonomisk forstand er energi og kapacitet to forskellige produkter. Det vil ikke hænge sammen økonomisk, hvis hele indtægten fra elsiden skal bero på energisalget. Det skyldes, at flere lande omkring os forbereder ordninger for betaling af kapacitet. Resultatet heraf vil blive, at spotprisen også i fremtiden kun vil afspejle variable omkostninger og ikke komme til at indeholde bidrag til fornyelse af kraftværkerne. Kraftvarmens muligheder Der udfoldes store anstrengelser for at udvikle energilagre, som kan absorbere vindkraftens variationer. De danske kraftvarmesystemer har varmtvandslagre på ca. 180 TJ (eller ca. 50 GWh). De gør det muligt at samle en del af kraftvarmeproduktionen i timer med ophold i vindkraften. Desuden kan lagrene absorbere mange timers eloverløb, idet el konverteres til varme med elpatroner og varmepumper. Anvendelsen af el til opvarmning af fjern- 12 NATURLIG ENERGI JANUAR 2014

2 varmevand udgør netop det fleksible elforbrug, som kan effektivisere udnyttelsen af energi fra sol og vind. For tiden kan ingen anden teknologi supplere solceller og vindmøller lige så effektivt som kraftvarmen. Simuleringer har vist, at det kræver en vis overkapacitet af kraftvarmeproduktion, varmtvandslagre, elpatroner og varmepumper, hvis kraftvarmesystemerne skal kunne spille fuldt fleksibelt sammen med sol og vind. Sidst i 1990 erne leverede kraftvarmesystemerne ca. 100 PJ varme om året. Det er nu faldet til ca. 80 PJ. Afhængigt af omstændighederne skønnes kraftvarmeproduktionen i 2020 at kunne blive et sted mellem 40 og 75 PJ. Kapacitetsreserver er ikke gratis Med de nuværende markedsforhold er det mest sandsynligt, at vi ender i den lave ende af dette interval. Her vil kraftvarmens fleksibilitet være ubetydelig, og i vindstille perioder kan der mangle op mod MW, som skal importeres fra udlandet. Hen ved en fjerdedel af det årlige danske elforbrug må importeres, og der vil desuden være et betydeligt eloverløb, som må eksporteres. Med de store kraftvarmeenheders omlægning til fyring med biomasse kan både el og varme blive klimaneutrale. Om den mest fornuftige fordeling på længere sigt vil være 50 % vind, 4 % sol og 46 % kraftvarme er svært at afgøre. Det forventes, at vindenergien efter 2020 skal udbygges til mere end 50 % med henblik på at kunne konvertere el til anvendelse til opvarmning og transport. I så fald bliver afhængigheden af den fleksibilitet, som kraftvarmeværkerne kan tilbyde, tilsvarende større. Der er ingen grund til at antage at det vil være billigere eller mere klimaneutralt at købe kapacitet på udenlandske kapacitetsmarkeder. Det er forståeligt, at der er ulyst til at supplere energibetalingen i det nuværende elmarked med en kapacitetsbetaling. Det bliver en merudgift for elforbrugerne i forhold til de nuværende ordninger. Den kan imidlertid blive svær at komme udenom, hvis man på længere sigt ønsker kraftvarmeproduktion i Danmark med en passende indenlandsk kapacitet til dækning af vindkraftens huller. Bemærk! Ny hjemmeside Vidste du, at 6 ud af 10 vindmøller kan forbedre deres effektivitet? Kontakt os i dag og hør hvordan. Tel prm@romowind.com NATURLIG ENERGI JANUAR

3 TEMA FOR MØLLEEJERE PÅ VEJ MOD 2020 Fleksible virkemidler skal skabe fremtidens elsystem Af Søren Klinge Seniorøkonom, Markedsudvikling, Energi-net.dk Energiforliget har sat det ambitiøse mål, at vindenergi i 2020 skal udgøre 50 pct. af den danske elforsyning. En effektiv udnyttelse af vindenergien i fremtidens elsystem skal ske i samspil med vores nabolande og mere fleksibilitet hos alle aktører i det danske elmarked. Ét af midlerne er negative elpriser, som måske stik imod den gængse opfattelse faktisk medvirker til en effektiv indpasning af vedvarende energi i systemet. Logikken kræver måske lidt baggrundsviden. Sådan handles el, når der er meget vind I det liberaliserede engrosmarked for el varierer elprisen mellem dagens timer. Elmarkedet sigter grundlæggende mod, at strøm eksporteres fra Danmark, når strømmen er billigst at producere herhjemme, og omvendt importerer vi strøm fra udlandet, når de udenlandske producenter kan producere elektricitet billigere end de danske. Dette gælder både forbindelserne mod de øvrige nordiske lande og mod Tyskland. Engrosmarkedet for el i Danmark er struktureret omkring den fælles nordiske elbørs Nord Pool Spot, der sikrer, at udvekslingskapaciteten mellem de nordiske områder udnyttes mest effektivt. På grænsen mellem Jylland og Tyskland anvendes markedskobling, som sikrer en samfundsøkonomisk effektiv udnyttelse af kapaciteten, og i 2014 indføres priskobling mellem markederne i Nordvesteuropa og Norden. Indførelsen af priskobling betyder, at elbørserne og elmarkedet i Nordvesteuropa vil være fuldt integreret. På grund af den store vindenergikapacitet i Danmark og i naboområdet Tyskland oplever især Vestdanmark ofte et stort udbud af el. I perioder med lav indenlandsk efterspørgsel vil det resultere i meget lave priser og i nogle perioder endda negative priser. Da prisen i de øvrige nordiske områder er mere stabil på grund af den store udbredelse af vandkraft, vil Danmark i timer med megen vind eksportere dansk vindenergi via udlandsforbindelserne til det øvrige Norden. Da der i Tyskland også er en relativt høj andel af vindenergi i spotmarkedet, er prisen her ofte også lav i perioder med megen vind. Det er dermed ikke muligt at eksportere lige så systematisk til Tyskland, når det blæser. Det samlede indenlandske udbud - både det der går til at dække indenlandsk efterspørgsel, og det der går til eksport - afregnes af elbørsen til prisen i produktionsområdet (for eksempel Vestdanmark) og sælges af elbørsen til en højere pris i naboområdet. Det skaber en handelsgevinst. Elbørsen beholder dog ikke denne handelsgevinst selv, men udbetaler pengene til ejerne af den infrastruktur, der gør det muligt at gennemføre handlen. Det vil sige til de nordiske systemansvarlige virksomheder, herunder Energinet.dk. Energinet.dk anvender disse penge til at sikre, at højspændingsnettet er tilgængeligt for de danske elproducenter og elforbrugere og til at investere i nye udlandsforbindelser og dermed fremtidige afsætningsmuligheder. På denne måde bidrager indtægten fra eksporten af vindenergi altså til at skabe endnu bedre afsætningsmuligheder i fremtiden. Denne anvendelse af handelsgevinsten er i øvrigt bestemt af EU s regulering af det indre marked for el. Negative spotpriser gør markedet effektivt De negative spotpriser har tiltrukket sig stor opmærksomhed i debatten, selvom de relativt sjældent forekommer. Siden introduktionen af negative spotpriser i november 2009, er de forekommet i Vestdanmark i under 100 timer sammenlagt for alle årene. I Østdanmark er negative spotpriser kun forekommet i omkring 50 timer. Negative spotpriser er et signal om, at udbuddet af elektricitet i den pågældende time i udgangspunktet er større end efterspørgslen. De medvirker generelt til en samfundsøkonomisk effektiv indpasning af vedvarende energi ved at sikre, at i timer med en meget høj vindproduktion, højt varmebehov og lavt forbrug foregår tilpasningen af elproduktionen til forbruget ved, at de elproducenter, som med færrest omkostninger kan sænke produktionen, gør dette først. Dette medfører, at når elprisen bliver negativ, og det derfor koster elproducenter penge at producere strøm, sikrer de negative spotpriser, at den elproducent, som har færrest omkostninger ved at slukke for produktionen, er den første til at reagere på de negative spotpriser. Det er dermed kun de elproducenter, der har størst værdi af at producere, såsom kraftvarmeværker og VE-producenter, som producerer i timer med negative spotpriser. Regnestykket kompliceres en del af diverse tilskuds- og afgiftsregler. Mølleejere skal sikre sig udstyr og aftaler De negative spotpriser indeholder desuden et klart incitament til elforbrugerne om at øge forbruget og agere fleksibelt i forhold til markedets prissignal, hvilket er nødvendigt i et elsystem med en høj andel af vedvarende energi. Markedet sikrer dermed, at deltagerne selv tilpasser produktionen til forbruget og omvendt, og muligheden for negative spotpriser gør kun markedet endnu mere effektivt. I fremtidens elmarked er det nødvendigt, at alle aktører agerer fleksibelt, herunder også vindenergiproducenter. En vindmølleejer kan imødekomme de negative spotpriser ved at sikre, at vindmøllerne har installeret udstyr til fjernstyring og stop af produktion. Dette kræver også en aftale med den produktionsbalanceansvarlige, og det er derfor afgørende, at vindmølleejerne arbejder på at sikre sig sådanne aftaler. En stor del af vindkraften er, som bekendt, sikret politisk fastsatte afregningspriser eller pristillæg. Dette gælder, uanset om 14 NATURLIG ENERGI JANUAR 2014

4 produktionen går til indenlandsk forbrug eller eksport (i praksis er det ikke muligt at adskille). Forskellen mellem værdien af produktionen i engrosmarkedet på elbørsen og den garanterede pris finansieres af de danske elforbrugere gennem den velkendte PSO-tarif. Set fra forbrugernes synspunkt er det naturligvis også en gevinst, at vindkraften sænker prisen generelt i markedet, men dette medfører dog også en forringet indtjening på de konventionelle kraftvarmeværker. FAKTA ET EKSEMPEL FRA DEN VIRKELIGE VERDEN Om natten juleaften d. 25. december 2012 opstod der negative spotpriser i det vestdanske prisområde. Årsagen var en høj vindproduktion og et lavt forbrug. I timen mellem kl. 1 og kl. 2 nåede spotprisen helt ned på ,92 kr/mwh. Noget af vindproduktionen blev eksporteret til Norge via Skagerrakforbindelsen, hvor spotprisen med sine 254,89 kr/mwh var noget højere. Fleksible virkemidler i fremtidens elsystem Set fra et mere driftsorienteret perspektiv er muligheden for at kunne eksportere til udlandet i timer med meget høj vindenergiproduktion og lavt indenlandsk forbrug en nødvendighed for, at Danmark kan skabe et højere niveau af vindenergi i elproduktionen, uden at det går ud over forsyningssikkerheden. Det danske elsystem ville ikke kunne håndtere den store andel vindenergi, og dennes uforudsigelighed, uden et nært samarbejde med vore nabolande. Forbindelserne til udlandet og den kommende Skagerrak 4-forbindelse og en yderligere udbygning af transmissionsforbindelser til udlandet er derfor en del af forudsætningerne for at opretholde forsyningssikkerheden. Energinet.dk arbejder i øjeblikket på at etablere nye udlandsforbindelser til Holland, Tyskland og England, som vil medvirke til at sikre en effektiv indpasning af vedvarende energi. Energinet.dk arbejder desuden for, at forbrugerne i fremtiden skal kunne få en gevinst ved at variere deres forbrug efter, Eksporten via Skagerrak-forbindelsen var på MWh/time, og dette medførte en handelsgevinst på lidt mere end 1,7 mio. kr. i timen mellem kl. 1 og kl. 2. Halvdelen af denne gevinst tilfalder det danske samfund og anvendes til at sikre, at udlandsforbindelserne er tilgængelige for elmarkedet og til at bygge nye forbindelser til udlandet. hvornår elprisen er lavest. Der er truffet politisk beslutning om, at alle elforbrugere i 2020 skal have installeret en timeaflæst elmåler. Med introduktionen af engrosmodellen for detailmarkedskunder vil mindre husholdninger også få mulighed for at agere efter markedets prissignaler og ad denne vej få reduceret deres elregning og samtidig hjælpe med til at indpasse endnu mere vedvarende energi i vores elsystem. God til finansiering af vindmøller VINDMØLLELÅN Lars Knudsen Tlf Lars Henriksen Tlf Vi har løsningen til finansiering af netop din mølle! Torben Sørensen Tlf Dorte Susgaard Tlf Ronny Hviid Tlf Klaus Østergaard Tlf Specialafdeling for vindmøller I Ringkjøbing Landbobank har vores specialafdeling siden 1995 udelukkende beskæftiget sig med finansiering af vindmøller - og vi kan derfor som landets førende vindmøllebank tilbyde: i alt 10 medarbejdere med mangeårig erfaring og stor ekspertise avancerede beregningsprogrammer skarpe priser KfW- finansiering finansiering af alle mølletyper - både nye og eksisterende i Danmark, Frankrig og Tyskland Torvet 1 / 6950 Ringkøbing / vind@landbobanken.dk / NATURLIG ENERGI JANUAR

5 TEMA PÅ VEJ MOD 2020 Forsyningssikkerhed med en vifte af virkemidler Af Søren Dupont Kristensen Markedsdirektør, Energinet.dk Det er nødvendigt både at have indenlandske balanceringsmuligheder og stærke forbindelser til udenlandske markeder, hvis vindenergi skal indpasses effektivt i fremtidens elsystem med en fortsat høj forsyningssikkerhed. Blandt tema-artiklerne om På vej mod 2020 i Naturlig Energi s januarudgave betød et teknisk uheld omkring Søren Dupont Kristensens artikel beklageligvis, at sidste del af artiklen ikke var med. Derfor bringes artiklen i sin helhed her. Tema-artiklerne beskæftiger sig med de midler, der skal sikre, at vindkraften indpasses bedst muligt, og at vindproduceret el afregnes til sin reelle værdi. Begge dele er Danmarks Vindmølleforenings aktuelle, politiske fokusområde, som det også fremgik af januarbladets leder-artikel. Tema-artiklerne kan derfor også ses på vindmølleforeningens hjemmeside De enkelte elementer i omstillingen De igangværende ændringer af elsystemet vil blandt andet resultere i, at nogle konventionelle kraftværker vil miste deres indtægtsgrundlag i takt med at øgede mængder vedvarende energi, herunder ikke mindst vindkraft, står for større dele af elforsyningen. Konkret betyder faldende elpriser i engrosmarkedet for el, at værkerne får færre driftstimer, efterhånden som VE fylder mere i systemet. Det er naturligt de værker med den laveste varmeproduktion og de dyreste driftsomkostninger, som tages ud af drift først. Danmark har historisk haft en høj indenlandsk kraftværkskapacitet, der rigeligt har kunnet dække enhver forsyningssituation. I fremtidens elsystem, der er baseret på vedvarende energi, forventes dette forhold at ændre sig. Det vil ikke være en omkostningseffektiv strategi for omstillingen til vedvarende energi at opbygge et fuldt parallelt system til at sikre elforsyningen på vindstille dage. Her spiller forbindelserne til udlandet i fremtiden en stadigt vigtigere rolle i elforsyningen på dage med højt elforbrug og lav vindkraftproduktion. Disse forbindelser har ydermere den fordel, at de medvirker til at sikre udjævning af spotmarkedsprisen, sådan at prisen ikke automatisk er meget lav, når vinden blæser til ugunst for producenter af vindkraft. Forbindelserne til udlandet er en meget væsentlig brik i at sikre både markedsfunktion, forsyningssikkerhed og afsætningsmuligheder for vindkraften, men de kan ikke stå alene. Der er fortsat brug for, at vi i Danmark har kraftværker, der kan bidrage til balanceringen af vindkraften; kraftværker der i fremtiden antageligvis i højere grad også vil anvende vedvarende energibrændsler som biomasse og biogas. Hertil kommer, at det i fremtiden desuden bliver endnu vigtigere, at elforbruget også tilpasser sig produktionen af den vedvarende energi. Vi ser allerede elkedler i fjernvarmeforsyningen, der aftager vindkraften, når elprisen er lav. Og på lidt længere sigt er der også penge at tjene for husholdninger og virksomheder, der forstår at tilpasse elforbruget til tidspunkter, hvor prisen er lav og undgå tidspunkter hvor prisen er høj, fx via Smart Grid løsninger. A"rudsminu*er pr. år Forsyningssikkerhed er førsteprioritet Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark i dag en meget høj forsyningssikkerhed. Afbrydelser af elforsyningen hos danske elforbrugere har primært været forårsaget af forhold i distributionsnettene. Mangel på kraftværkskapacitet har til dato ikke været årsag til afbrydelser hos detailforbrugeren. Det er Energinet.dk s målsætning, at dette høje niveau af forsyningssikkerhed skal fortsætte i de kommende år, så de danske elforbrugere ikke vil opleve flere afbrydelser i forsyningen, selvom de mere fluktuerende energikilder indfases i systemet. Forbrugerne vil derfor også i de kommende år kunne forvente en forsyningssikkerhed, som er blandt de allerbedste i Europa. Figur 1. Historisk afkoblingsstatistik for danske elforbrugere, Kilde: Energinet.dk's Systemplan NATURLIG ENERGI FEBRUAR 2014

6 Vindenergi afhængig af udlandsforbindelser El er verdens mest letfordærvelige vare og skal bruges i det øjeblik, den produceres, og det giver selvsagt en udfordring i situationer, hvor vinden blæser, mens det danske elforbrug er lavt. Uden det meget tætte samarbejde med omverdenen ville det danske elsystem alene ikke være i stand til at håndtere de store mængder vindenergi, som allerede i dag præger systemet. Et samarbejde der blot bliver vigtigere, efterhånden som mere vind indfases. Samarbejdet med udlandet er en naturlig følge af, at Danmark både i form af infrastruktur, men også markedsmæssigt er tæt koblet til udlandet. De to danske prisområder (Øst- og Vestdanmark) er i det daglige præget af det tætte samarbejde med udlandet. Elpriserne i de to danske områder er i omkring 85 % af året sammenfaldende med et eller flere områder i de omkringliggende lande. Dette er et tydeligt tegn på, at det danske elmarked er en del af et regionalt marked, hvor en vurdering af elsystemet alene ud fra et dansk perspektiv ikke længere giver mening. Samhandlen er også naturlig i de meget få situationer, hvor Danmark ikke selv producerer strøm til at dække hele det indenlandske forbrug. Energinet.dk arbejder målrettet på at styrke koblingen til nabomarkederne yderligere. Udbygningen vil ske i form af nye elforbindelser, men også i form af et endnu tættere markedsmæssigt samarbejde med vores nabolande. I 2014 vil der blive indført markedskobling i Nordvesteuropa, hvorved de nordvesteuropæiske elmarkeder vil blive integrerede til et fælles marked med fælles principper for handel over grænser og lige adgang for markedsaktørerne i de forskellige lande til at konkurrere i det fælles marked. Indenlandske markedsrammer skal justeres Fremtidens udfordring omkring forsyningssikkerhed kan imidlertid ikke blot løses ved hjælp af udlandsforbindelser. Fleksibel indenlandsk produktionskapacitet er et andet virkemiddel, som, sammen med udlandsforbindelser og på længere sigt introduktion af løsninger for fleksibelt forbrug, vil være grundstammen i fremtidens fleksible elsystem. Energinet.dk arbejder på, at indenlandske fleksible ressourcer i højere grad kan levere balancering til elsystemet. I 2014 planlægger Energinet.dk i samarbejde med energibranchen at iværksætte pilotprojekter, som skal undersøge mindre forbrugsenheders muligheder for levering af ydelser til det fælles nordiske regulerkraftmarked og på den måde bidrage til den løbende balancering af elsystemet. Initiativet er koordineret med de øvrige nordiske systemansvarlige virksomheder og skal ses som et konkret udtryk for, at ændringer i markedsrammer i et regionalt elsystem skal ske i samarbejde med vores nabolande. Energinet.dk s initiativ er desuden en del af regeringens Smart Gridstrategi. På sigt er det forventningen, at en større del af det samlede energiforbrug i Danmark vil blive elbaseret, så el erstatter fossile brændsler i fx varmesektoren. Energinet.dk er enige i det samfundsøkonomiske rationale i sådanne omlægninger, der vil skulle motiveres af så forskellige ting som ændrede afgiftsvilkår og justeret kommunal varmeplanlægning. Elmarkedet skal fremme fleksibilitet og støtte VE Den nuværende elmarkedsmodel, hvor de europæiske markeder integreres til et fælles marked, sikrer omkostningseffektiv udnyttelse af den eksisterende produktionskapacitet. Der dog en risiko for, at den nuværende markedsmodel ikke på længere sigt kan sikre den produktionskapacitet og flek-sibilitet på forbrugssiden, der er nødvendig for at sikre forsyningssikkerheden på vejen mod omstilling til mere vedvarende energi. Dette sker, fordi kraftværkerne fortrænges, og grundlaget for investeringer i nye kraftværker forringes. Desuden giver markedsmodellen elforbrugerne et for lille incitament til at være klar til at reducere deres forbrug, når elpriserne er høje, og øge det når de er lave. Energinet.dk vil derfor undersøge muligheden for, gennem nye markedselementer, at skabe den rette tilskyndelse til at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i elsystemet i form af enten produktionskapacitet eller fleksibelt, afbrydeligt forbrug, der kan sikre forsyningssikkerheden og afsætningsmuligheder for vindkraften på længere sigt. Det er vigtigt, at nye markedselementer, der skal sikre den nødvendige kapacitet i det danske marked, så vidt som muligt tænkes ind i en europæisk sammenhæng og ikke påvirker det fælles elmarked negativt. Det er dog også vigtigt, at producenter af vedvarende energi har incitament til at reagere på markedssignaler og fx neddrosle sin produktion, når der er negative priser, så der ikke sker en urentabel overproduktion. Ligesom det næppe er effektivt at bygge fuld indenlandsk back-up kapacitet til forsyning på vindstille dage, er det næppe heller hensigtsmæssigt at sikre, at enhver kwh vindkraft altid kan afsættes. Det vil være nødvendigt at acceptere enkelte timer med lave eller negative priser og en mindre mængde nedlukket vindkraft for at kunne nå til og forbi 50% vindkraft i elsystemet. Det skal dog naturligvis så absolut være undtagelsen og ikke reglen ellers har vi ikke løst indpasningsopgaven tilfredsstillende. Energinet.dk vil i 2014 invitere de danske interessenter, herunder også vindmølleejere, til en bred diskussion af, hvordan en fremtidig model kan se ud. DEBAT I NÆSTE NUMMER "Er det virkelig blevet DV s mission, at en lodsejer skal score et trecifret millionbeløb, fordi kommunen mere eller mindre tilfældigt netop på hans matrikel har afsat de prikker, hvor der må opstilles vindmøller, som ligeså godt kunne have stået 50 meter derfra - ovre på den anden side af skellet?" NATURLIG ENERGI FEBRUAR