NYHEDSBREV DECEMBER 2013 INDHOLD. Tonne Kjærsvej Fredericia. Forhandlinger om biomasse skal godkendes

Transkript

1 NYHEDSBREV DECEMBER 2013 INDHOLD Forhandlinger om biomasse skal godkendes Side 2 Tilslutningsledning i sidste fase Side 3 Temperatursænkning sparer millioner Side 4 Fjernvarmeselskaber sænker temperaturen Side 5 TVIS skifter eroderede kobbertråde Side kvm messecenter får måske fjernvarme Side 7 Sekretær i 30 år: Portræt af Vita Rasmussen Side 8 Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S Tonne Kjærsvej Fredericia tvis@tvis.net

2 2 AFTALE OM BIOMASSE VENTER PÅ GODKENDELSE I juli 2014 forventer TVIS, at en endelig aftale med DONG Energy om et nyt biomassekraftværk er forhandlet på plads. Derefter vil det være muligt at påbegynde ombygningen af Skærbækværket, hvis forhandlingerne fortsætter som planlagt. Forhandlingerne har været et langt sejt træk på grund af emnets kompleksitet, og TVIS har haft hyppige besøg fra tekniske og juridiske rådgivere. I juni i år besluttede TVIS, at forhandlingerne om et nyt biomassekraftværk skulle fortsætte med DONG Energy. -De sidste par måneder har TVIS forhandlere arbejdet intenst med at blive enige om ordlyden i kontrakten, og parterne opnåede et forhandlingsresultat i november, der efterfølgende er fremlagt for bestyrelsen i TVIS til godkendelse, forklarer direktør ved TVIS, Hans Bjørn. Næste skridt er, at TVIS skal søge Energitilsynet om tilsagn til straks-betalingen på 1,44 milliarder kroner, som udgør de 80 procent af de samlede anlægsomkostninger på 1,8 milliarder kroner. -Vi forventer en godkendelse af vores anmodning, da lignende ansøgninger er blevet godkendt andre steder. Strudstup-værket i Aarhus er finansieret efter en lignende model som vores projekt. Vi regner med et svar omkring årsskiftet, uddyber Hans Bjørn. Aftalegrundlaget skal efterfølgende sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som skal sikre, at lånet ikke påvirker kommunernes generelle låneramme. -Andre tilsvarende projekter af denne art har fået godkendelse. Det sidste vi mangler er en række tekniske bilag og selve driftsaftalen, som vi forventer færdig inden nytår. Derudover har vi udarbejdet en ny hensigtserklæring med forhandlerne fra DONG Energy, om hvad vi arbejder videre med til næste sommer. Den skal vi have underskrevet senest 13. december, siger Hans Bjørn. En yderligere forudsætning for, at DONG Energy kan gå i gang med ombygningen er udstedelse af VVM og miljøgodkendelse samt vedtagelse af lokalplan i Fredericia Kommune. -Vi er fortrøstningsfulde om at nå i mål, men der er stadig et stykke vej endnu, siger Hans Bjørn FOTO: DONG Energy. Model over ombygningen af Skærbækværket

3 3 er blevet gjort plads til nedgravning af fjernvarmerørene. Vi genetablerer Nørrebrogade og Hundeskoven som før, som har været ønsket fra Fredericia Kommune, siger projektleder ved TVIS, Søren Jellesø. Rense-grisen fik det værste svineri I uge 47 slap MN Rør- og Totalentreprise rense-grisen løs i den nye tilslutningsledning for at komme af med eventuelt jord og rust, der har samlet sig i rørene i anlægsperioden. Rense-grisen er et afspidset, cylindrisk skum-materiale, som fylder røret ud og skubbes frem ved hjælp af lufttryk. Den tømmer røret for støv, jord og rust og skaber en røgsky for enden af røret, som nemt kan ændre farven på en bil, hvis man er uforsigtig med at vælge sin parkeringsplads. FOTO: TVIS maskinmestre har medvirket til opbygningen af ny kedel- og vekslerstation NY RØRLEDNING I SIDSTE FASE Samarbejdet med Fredericia Fjernvarme om etableringen af en ny tilslutningsledning og nyt tilslutningsanlæg i Fredericia er færdigt i uge 50 TVIS tog i uge 34 første spadestik til en effektivisering af dele af fjernvarmenettet i Fredericia efter forespørgsel fra Fredericia Fjernvarme. Den nye tilslutningsledning skal strække sig fra den ombyggede central på Indre Ringvej, forbi gymnasiet i et græsareal langs villahuse, igennem Hundeskoven og ud til Carlsberg Bryggeriet under Vestre Ringvej. Fredericia Fjernvarme afholder investeringen på cirka 14 millioner kroner til den 1,6 kilometer nye tilslutningsledning og tilslutningsanlæg. Projektet vil nedbringe udgiften til vedligehold og drift, især fordi to centraler og dermed udgifter til disse kan spares væk. TVIS står for koordineringen og for indretning og opbygning af F20-Indre Ringvej, som bliver en ny kedel- og vekslerstation. -TVIS har planlagt, designet og implementeret ombygningen af F20-Indre Ringvej, hvor vores maskinmestre blandt andet har udviklet programmeringen til styring af vekslerstationen, fortæller Jonny Borgen, maskinmester hos TVIS. -Vi har bygget hele systemet op fra grunden med to nye 12 MW vekslere, hvor vi også har fået bygget en ordentlig arbejdsplatform udenom. Det gør det meget nemmere for os at vedligeholde under driften, fortæller han. Nørrebrogade tilbage til normal TVIS tilslutningsledning og tilslutningsanlæg forventes klar til drift i starten af december 2013, mens projektet endeligt afsluttes i 2014 med såning af græs på arealer, som TVIS har gravet op for at lægge nye rør. -Nørrebrogade har været gravet op i en lang periode, hvilket har berørt trafikken og beboerne langs vejen. Det gælder også de studerende i gymnasiet og brugerne af Hundeskoven, hvor der FOTO: Jord og rust renses ud af røret I løbet af de næste par uger vil de afsluttende aktiviteter blive afviklet, så stationen kan være klar til drift i uge 50, fortæller projektleder, Søren Jellesø. -I uge 49 kan vi begynde at lave trykprøvning tilslutningsledning og tilslutningsanlæg, hvor vi også vil begynde at fylde varmt vand på systemet. Der har været små forsinkelser på projektet, men vi har generelt haft et rigtigt godt samarbejde med lodsejere, leverandører, håndværkere og så videre. Samarbejdet med Fredericia Fjernvarme har også været rigtig sundt. De ejer jo ejendommen, mens TVIS skal drive og vedligeholde anlæggene. Derfor er det også positivt, at vi har kunnet bruge vores fælles viden til at bygge på en hensigtsmæssig måde, ifølge Søren Jellesø.

4 4 LANGELINIE: 61 cm højere vekslere sænker temperaturen én halv grad ÉN GRAD KAN SPARE MILLIONER TVIS undersøger, om det er muligt at sænke temperaturen på overskudsvarmen fra SHELL Raffinaderiet i Fredericia med 1 grad....1 grad lavere returløbstemperatur ved SHELL vil give en øget mængde overskudsvarme, der kan forsyne omtrent 340 én-familieshuse Overskudsvarmen fra SHELL Raffinaderiet er billig og ville gå til spilde, hvis TVIS ikke brugte den til fjernvarme. De kan kun levere omtrent 26 procent af TVIS behov, og Skærbækværket og affaldsforbrændingen TAS i Kolding dækker resten. TVIS og SHELL samarbejder i et projekt om at øge effekten fra SHELL, men samtidig undersøger TVIS et lille hjørne, hvor der kan være en væsentlig besparelse at hente. Det forklarer driftschef ved TVIS, Finn Junker. -Der kan være omtrent 0,7-0,8 MW at hente ved at sænke returtemperaturen til SHELL med bare én grad. Vi kunne øge leverancen fra SHELL med knap to procent, hvilket ville give os en besparelse på knap 1,8 millioner om året, siger Finn Junker. Der er rigtig mange faktorer, der påvirker temperaturerne, men et knudepunkt er vekslerstationen Langelinie i Vejle. Det er især også effektiviseringer hos forbrugerne, der kan sænke returtemperaturen. Højere vekslere til Langelinie Siden august har praktikant David Pedersen undersøgt, om det er muligt at sænke returtemperaturen fra vekslerstationen Langelinie. David studerer på Maskinmesterskolen i Fredericia, og han skriver bacheloropgave i samarbejde med TVIS. Han har fulgt driftsmestrenens dagligdag, men har sideløbende fokuseret på denne opgave. TVIS har en interesse i at få sænket returtemperaturen generelt, men især på vekslerstationen Langelinie i Vejle, er det økonomisk attraktivt på grund af vekslerens effektbehov og betydning for det samlede TVIS-system. -Teoretisk set burde temperaturforskellen være højst tre grader mellem TVIS og Vejle Fjernvarmes returtemperatur, men den er på fire til fem grader i de her tre vekslere, forklarer David Pedersen. -Ved at investere i en anden type, der er 61 cm højere, burde det være muligt at sænke temperaturen, fordi den længere afstand, vandet løber over, afkøler vandet yderligere. Det er den højeste model, der er plads til, uden at taget skal hæves og kræver en investering på 1,5 millioner kroner, fortæller David Pedersen. Mange bække små Det er muligt at hente 0,7 MW ekstra overskudsvarme fra SHELL Raffinaderiet for hver grad returløbstemperaturen fra Langelinje bliver sænket, ifølge David Pedersens beregninger. -Det lyder ikke umiddelbart af meget, men man kunne årligt øge effekten fra SHELL Raffinaderiet med 6132 MWh. Til sammenligning bruger et standard én-familiehus ifølge Energitilsynet årligt 18,1 MWh. Det vil sige, at én grad lavere returløbstemperatur ved SHELL vil give en øget mængde overskudsvarme, der kan forsyne omtrent 340 én-familieshuse, fortæller han. Det er muligt at sænke temperaturen helt op til 1,3 grader ved Langelinie, når vekslerne kører på fuld effekt, men gennemsnitligt over et år, er det muligt at sænke temperaturen 0,55 grader. -Returvandet til SHELL blandes med returvand fra andre stationer og påvirker temperaturen ved SHELL med gennemsnitligt 0,2 grader over et år. Det kan give en besparelse på kr over et år og øget overskudsvarme, der svarer til 55 én-familieshuse. Det er et sted at starte, og så vil det især være hos forbrugerne, man kan hente noget mere, uddyber David Pedersen.

5 5 SAMARBEJDE MED FORBRUGERNE Mens TVIS undersøger primærsiden, er det også muligt at sænke returtemperaturen yderligere på sekundærsiden, hos fjernvarmeselskaberne. Vejle Fjernvarme forsøger at sænke retur- og fremløbstemperaturen ved at overvåge afkølingen til og fra forbrugerne. Fjernvarmeselskaberne gør en ihærdig indsats for at motivere forbrugerne til at tjekke og forbedre afkølingen. -Hos os bruger vi mange kræfter på at forbedre afkølingen hos forbrugerne. Alle målere aflæses 2 gange om året, og alle store målere hos virksomheder og boligblokke, for eksempel, aflæses hver måned. Efter aflæsningerne skaber vi et overblik over afkøling og returtemperatur og besøger forbrugere med dårlig afkøling. Det gør vi for at undersøge og rådgive om ændringer af anlægget. På den måde forbedrer vi løbende afkølingen og skaber dermed en lavere returtemperatur, siger direktør ved Vejle Fjernvarme, Jesper Wolsgård. Ekstraregning til lejere Vekslerstationen Langelinie ligger i centrum af Vejle og leverer især til mange boligblokke, hvor det kan være svært at motivere udlejere til at investere i nye installationer. Vejle Fjernvarme benytter sig blandt andet af incitament-takster, når fjernvarmeforbrugers afkøling er for dårlig, men nogle udlejere sender den ekstra regning videre til lejerne. -Generelt har vi et rigtig godt samarbejde med vores forbrugere, forklarer Jesper Wolsgård, men mener, der er steder, hvor det er for nemt at slippe udenom effektiviseringer og dermed prissænkninger og større miljøhensyn. -Hvis der er en afkøling under 15 grader gennemsnitligt, så kontakter vi forbrugeren. Ved afkøling på under 25 grader er der en tillægsafgift, men tit hænger det sammen med, at det er op til 40 år gamle anlæg, eller det kan være småting som udskiftning af en ventil. Vi har endda hjulpet en forbruger med at finde tilbud på en ny veksler. Vi prøver efter bedste evne at finde en løsning, der jo i sidste ende sikrer forbrugerne den billigste varme, siger Jesper Wolsgård. Middelfart Fjernvarme har gode erfaringer med at nedbringe fremløbstemperaturen ved hjælp af overvågningssystemet TERMIS. -Vi har brugt TERMIS til at regulere fremløbstemperaturen siden 2009, siger driftschef ved Middelfart Fjernvarme, Jesper Skov. Fordelen ved TERMIS er, at programmet løbende foretager en beregning af den nødvendige fremløbstemperatur, så driftssituationen er så optimal som muligt. -Det har været en stor succes, hvor vi har kunnet sænke temperaturen markant og derfor har sparet 1,5-1,7 millioner kroner årligt ved et mindre ledningstab. Vi prøver dog også at bruge TERMIS til andet end regulering af fremløbstemperaturen, hvilket også er BESPARELSER MED TERMIS baggrunden for, at vi i foråret valgte at opgradere til TERMIS Operation og samtidig lave integration af vores målerdata ind i TERMIS, fortæller han. Driftsfolkene ved Middelfart Fjernvarme bruger blandt andet data fra TERMIS til at vurdere, hvor de skal sætte ind for at opnå en forbedret drift og for at sænke returtemperaturen fra forbrugerne. -Vi er dog i den spæde start i forhold til at bruge TERMIS som værktøj, når vi skal sænke returtemperaturen hos forbrugerne. Vi har derfor indvilliget i at deltage i et EUDP-projekt i samarbejde med COWI om returtemperaturoptimering, hvor vi blandt andet kombinerer brug af TERMIS og besøg ude ved forbrugerne for at forbedre returtemperaturen. Projektet omfatter også udvikling af en softwareløsning til returtemperaturoptimering (RTO) i fjernvarmesystemer, ved brug af data fra varmemålerne og realtidsmodeller koblet til SRO anlæg. Produktet udvikles i to fuldskalaforsøg i henholdsvis Skanderborg og Middelfart fjernvarmenet med det formål at generere store energibesparelser.

6 6 TVIS, Tommy Hermann. -Det er en ret speciel opgave, som kun LOGSTOR har specialiseret sig i, forklarer han. FOTO: De sorte korroderede kobbertråde trænger til udskiftning TVIS SKIFTER KOBBERTRÅDE TVIS alarmsystem, der registrerer fugt i rørene, afhænger af sensor-tråde i rørene, men de er begyndt at korrodere. Nu skal de skiftes ud. En af udfordringerne i vedligeholdet ved TVIS er, at kobbertrådene i rørene korroderer. Kobbertrådene udgør grundlaget for det alarmsystem, der registrerer fugt og dermed potentielle lækager i de tredive år gamle præ-isolerede fjernvarmerør. Problemet opstår, hvor temperaturerne er særligt høje, hvilket kun større transmissionsselskaber oplever. Fjernvarmevandet cirkulerer rundt i systemet med op til 120 grader, og det er efterhånden blevet for stor en belastning for de fire kobbertråde, som er placeret øverst i de 800 mm brede fjernvarmerør. Siden uge 43 og indtil uge 52 udskifter TVIS kobbertråde i Fredericia øst for SHELL Raffinaderiet. For hver 16. meter fritlægges rørene i en udgravning og kappen fjernes. Den proces skal gentages over en strækning på meter og helt ud til Egeskov i det nordlige Fredericia. TVIS har indgået et samarbejde med LOGSTOR, som kræver to montører til at skifte kobbertrådene ud. -Det er kun i et rørfabrikat med dimension 710 og 800 mm, at TVIS har problemer med korroderede kobbertråde, ifølge vedligeholdelseschef ved To montører og et godt øjenmål -Vi har fritlagt kappen indtil stålrøret og borer så de 16 meter igennem skum-isoleringen til den anden ende, forklarer Flemming Madsen, montør ved LOGSTOR. -Det skal være ret præcist, for hvis boret får en vinkel, der drejer ned mod stålrøret, går det i stå, og vi må starte forfra, fortsætter han med et vaterpas i den ene hånd, regn om ørerne og tungen lige i munden. Hans kollega, Claus Nissen, står samtidig klar i den anden ende, hvor han kan trække kobbertrådene på plads i par af to. Efterfølgende lapper de det blottede område med en 40 kg muffe, som krænges om stålrøret, isoleringen og de fire nye kobbertråde. Et elektrode-bælte i kanten hæfter muffen i bunden, når det bliver opvarmet. Og fjernvarmeforbrugerne kan fortsat nyde kaffen med sindsro i deres lune stuer.

7 delvist TVIS NYHEDSBREV 7 HER ER DER FJERNVARME FOTO: MESSE C. Når alle haller er i brug, kommer varmen fra 14 oliefyr. Et af dem kan ses i øverste venstre hjørne. 3 HEKTAR MESSECENTER FÅR MÅSKE FJERNVARME 14 oliefyr opvarmer Messe C s kvadratmeter messehaller i Fredericia. Nu overvejer de fjernvarme. Kulden er til at mærke i den 12,5 meter høje messehal. Der er tydelige tegn på, at der har været masser af liv i den forrige weekend, hvor der var juleshopping med besøgende. Det flyder med konkurrencekuponer omkring de indsamlede cafe-borde, mens et par paller med overskydende sodavand og øl-fustager afventer at blive kørt væk. Sådan er rytmen forstås det på teknisk chef, John Hansen ved Messe C. -Vi har omtrent 60 dage om året, hvor vi varmer messehallerne op. Afhængigt af messernes størrelse kan det være op til kvadratmeter, vi varmer op. Messerne forløber typisk over fire dage i træk, hvor vi tænder oliefyrene op dagen før, så vi er sikre på, at sælgerne kan gå rundt i skjorteærmer, siger han. Det er kun konferencebygningen med restaurant, kontorer og 35 faste medarbejdere, der året rundt får fjernvarme liter olie årligt til ti kr. literen 14 oliefyr med et forbrug på liter olie om året giver varmen til de omtrent besøgende, som i løbet af året indtager messehallerne over forholdsvis få dage. Den største hal er 12.5 meter høj til kip og kvadratmeter. Så er der to 8 meter højer haller og en på 4 meter, som alle er kvadratmeter store. Det er kun konferencebygningen med restaurant, kontorer og 35 faste medarbejdere, der året rundt får fjernvarme. Varme fra væggene TRE-FOR er ved at beregne et tilbud Konferencebygningen får fjernvarme til Messe C på fjernvarme, men John Hansen tør ikke gisne om, hvor stor en investering, det kræver. Han har bedt om, at tilbuddet inkluderer EU-tilskud, og han ønsker også, at det er en løsning, der tager højde for, at afregningen afspejler et begrænset antal dages varmebehov i løbet af et år. -TRE-FOR s tilbud er på kalorifer-varme, som er små varmeblæsere i væggene. Det skal nok etableres i etaper, fordi det er så stor en investering, så hvis vi fortsætter, bliver det ved at etablere varme i de haller, vi bruger mest, som er den store Hal A og den tilstødende Hal D. Så forhallen og så videre, siger John Hansen. Lige nu er alt vandet i Messe C el-opvarmet, så det skal TRE-FOR også byde ind med en løsning på. Men beslutningen er ikke lige om hjørnet, da tilbuddet skal indhentes, hvorefter bestyrelsen skal vurdere investeringen.

8 8 30 ÅRS PARLØB MED TVIS PORTRÆT: Sekretær Vita Rasmussen har været hos TVIS lige så længe, det har eksisteret og lige så længe, har hun været direktørens højre hånd. Om en måned går hun på pension. En af styrkerne ved fjernvarme er, at systemet er så stabilt, at man risikerer at tage det for givet. Det er en fleksibel løsning, som kører i baggrunden, så vi bekymringsfrit kan nyde dagligdagen og forvente, at vores stuer bliver lune, så snart vi drejer på termostaten. Sådan er der også nogle mennesker, der er. Nogle mennesker behøver ingen hæder og anerkendelse, men udfører deres opgaver af pligt og lyst. Vi kan stole på deres indsats, som strækker sig udover forventning. Ikke nødvendigvis fordi man bliver påmindet om deres indsats hver dag, men snarere fordi det ville påvirke arbejdsdagen, hvis de pludselig ikke var der. Sådan kunne man beskrive Vita Rasmussen og hendes parløb med TVIS igennem 30 år. Varm og stabil. Det vigtigste for Vita er først og fremmest at Sådan kunne man beskrive Vita Rasmussen og hendes parløb med TVIS igennem 30 år. Varm og stabil. være loyal og pligtopfyldende i jobbet. -Mit arbejde har været meget selvstændigt, og det har passet godt til mig. Der har været mange spændende opgaver og udfordringer undervejs, og jeg har aldrig kedet mig. Jeg har mest glædet mig til hver dag at gå ind ad døren til TVIS til de almindelige rutineopgaver og ikke mindst til samværet med gode kollegaer, fortæller Vita Rasmussen. Beslutningen om at slippe arbejdslivet blev taget for et år siden, og hun glæder sig nu til en anden dagligdag med mere tid til sig selv og familien. 30 år tæt på beslutningerne Kun én gang har det været på tale for Vita at skifte job - og det var fordi, hun blev opfordret til at søge det. Hun var endda til samtale, men takkede nej,

9 9 inden hun gik derfra. Det ville måske have givet lidt mere, men hun havde det jo godt, hvor hun var. -Når man, som jeg, har arbejdet for tre direktører, har man næsten også haft tre arbejdspladser. Og jeg har haft et fint samarbejde med dem alle tre, fortæller hun og tilføjer, at der faktisk også har været tre formænd i TVIS i de 30 år. Det har passet Vita godt med de faste rammer og at være tæt på de vigtige beslutninger, da hun også har assisteret de skiftende bestyrelser. Hun har stået for hovedparten af korrespondancen ind og ud af huset. Hun har skrevet utallige dagsordner og referater og arrangeret møder, rejser og studieture. Jeg er tryg ved at forlade TVIS, som går mod spændende nye tider. Ligesom mig. -Det gik så stærkt i begyndelsen. Dengang havde vi både forretningsudvalg og bestyrelse, som havde møde hver måned, og i anlægsperioden var der også en styregruppe. Indtil 97 havde vi et forretningsudvalg på 9 medlemmer, som siden blev ændret til bestyrelsen, som den er i dag. Indtil da var der en bestyrelse på 25, som samledes fire gange om året, fortæller hun næsten stakåndet. Den lille ny -Da jeg blev 50 år, havde mine søstre lavet en sjov lille sang om mig. Der stod blandt andet, at Vita og Lars har tre børn. Deres egne to, og så har de senere fået en lille ny nemlig Vitas TVIS. Det har været som en del af familien - vores tredje barn, siger Vita med et lille grin. -Altså, det har da fyldt i vores hjem. Ikke fordi jeg snakkede meget om det, men fordi de vidste, jeg var glad for det, fortæller hun med overbevisning i stemmen. Det startede egentlig lidt tilfældigt. Vitas arbejdsplads i 1983, Dansk Betonindustriforening skulle nedlægges og flytte til København. Hun havde sin familie og sit liv i byen, så hun ville ikke flytte med. -Jeg søgte først og fremmest stillingen hos TVIS, fordi jeg jo skulle have noget arbejde. Der er krise nu, men det var der godt nok også dengang. Jeg ville gerne nøjes med et deltidsjob på 32 timer, da vores børn var små, og fuldtid var vist 40 timer dengang. Men så så jeg den her stilling og tænkte - hold da op. Der havde lige været noget i avisen om overskudsvarme fra Superfos og andre virksomheder og et nyt Spildvarmeprojekt. Der skulle til at laves noget stort her, fortæller hun. Lange dage Vita blev ansat som sekretær den 1. januar ikke lang tid efter TVIS stiftelse. -Direktøren sagde til mig, det bliver hårdt det her, - der vil blive nogle lange arbejdsdage i starten, og der vil blive krævet meget. Men jeg fik også at vide, at hvis jeg kunne hjælpe med at opbygge administration og sekretariat, og vi kom godt igennem de første to hårde år, så skulle jeg nok få det godt hos TVIS. Og det fik han ret i. Jeg har haft en god arbejdsplads hos TVIS, mindes Vita. De lange arbejdsdage blev afløst af en mere normal arbejdstid, efterhånden som personalestaben voksede. TVIS startede i et lille kontor i Fynsgade, og ved indvielsen af TVIS i 1986 var de kort tid forinden flyttet til de nye lokaler i Erritsø. Nye tider, nye metoder Vita har opbygget arbejdsgange og rutiner igennem 30 år, så hun betragter dem som hendes måde at gøre tingene på. Tingene må udvikle sig. -Da jeg startede, var det med det sidste nye - en Olympia skrivemaskine med gennemslagspapir, og i dag er det hele jo meget nemmere med computerens store hjælp. Jeg har tilpasset mig jobbet igennem 30 år med de muligheder, der nu var. Jeg vil gerne hjælpe den nye sekretær, hvis jeg bliver spurgt, men hun skal have lov at opbygge jobbet på sin egen måde. Jeg har været glad for at kunne gøre det på min måde. Det har også været min forventning, når der kom ny direktion eller bestyrelse eller som nu i dag med udviklingen til nye energikilder. Jeg er tryg ved at forlade TVIS, som går mod spændende nye tider. Ligesom mig. Vita har sidste arbejdsdag 23. december 2013

10