Guide til forretningsplan for velfærdsservice

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til forretningsplan for velfærdsservice"

Transkript

1 Guide til forretningsplan for velfærdsservice Hvad er en forretningsplan? En forretningsplan er en beskrivelse af din forretningsidé, dine visioner og mål, og den omfatter en plan for, hvordan du vil udvikle og drive virksomheden. Selv om din virksomhed måske kun er en deltidsbeskæftigelse, er en forretningsplan et godt værktøj for både dig selv og dine samarbejdspartnere. Den hjælper dig med at strukturere dine tanker om, hvordan projektet bliver en succes, og den sandsynliggør over for andre, fx banken, at dit projekt er bæredygtigt. Hvorfor lave en forretningsplan? Forretningsplanen er en plan for virksomhedens opstart og videre drift og giver derfor overblik over, hvordan og hvornår man skal gøre hvad. Den giver dig derfor et godt grundlag for at træffe beslutninger, fx om investeringers omfang og nødvendigt kundeunderlag. Hvordan laver jeg en forretningsplan? På Genanvend Gården finder du flere værktøjer, som kan hjælpe dig med at udarbejde en forretningsplan: Kend dit marked: Under Kend dit marked på Genanvend Gården kan du finde viden om dit marked, dine kunder og konkurrenter. Du kan fx få viden om vigtige konkurrenceparametre, kundegrundlag for din idé i dit område og hvilke konkurrenter, du har. At hente markedsviden er typisk et godt sted at begynde, før du går i gang med at lave selve forretningsplanen. Guide til forretningsplan: Genanvend Gården har udviklet en række specifikke guider for udvikling af forretningsplaner. De er opdelt efter brancher, og der er lavet guider til de mest gængse landdistriktsvirksomheder som fx gårdbutik, bolig, boligudlejning og overnatning. Det, du læser lige nu, er en af disse guider. Der findes i alt syv guider, og de ligger under Styrk din idé på Genanvend Gården. Skabelon for forretningsplan: Skabelonen sikrer, at du kommer rundt om alle vigtige områder for etablering og udvikling af din virksomhed. Skabelonen stiller en række centrale spørgsmål og er bygget op, så man selv kan skrive videre i den. Skabelonen ligger under Styrk din idé på Genanvend Gården. Iværksætter på landet Når man som iværksætter indretter en eksisterende bygning til ny anvendelse, skal man altid være opmærksom på en række love og regler. Det gælder også for iværksættere på landet. Du skal også være opmærksom på, hvad planloven siger om ombygninger, udvidelser osv. i landzonen. Orientér dig derfor i de væsentligste love og regler, brug fx oversigten Love og regler på Genanvend Gården. Kontakt også din kommune for råd og vejledning tidligt i processen. Næste skridt: hent skabelon Når du har dannet dig et overblik over markedsmulighederne, evt. ved at anvende Kend dit marked på Genanvend Gården, er du klar til at gå i gang med at udarbejde din forretningsplan. Print den guide, der passer bedst til din konkrete forretningsidé, og brug den som vejledning for arbejdet. Overskrifterne og nummereringen i guiden er de samme som i skabelonen. Selve forretningsplanen kan du lave i skabelonen for forretningsplaner, som ligger på Styrk din ide på Genanvend Gården. Side 1

2 Guidens indhold Guidens indhold Baggrund Idé og vision Mål Produkt/ydelse Markedssituation SWOT Salg og markedsføring Interne arbejdsgange Ledelse og organisation Driftsbudget Investering og finansiering Tidsplan Baggrund Ved velfærdsservice forstås drift af typisk offentligt finansierede velfærdstilbud, der udbydes i regi af kommune, region og stat. Velfærdsservice dækker over vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem, ungdoms-/efterskoler, behandlingshjem, plejehjem, sundhedshuse osv. Udgangspunktet for at starte en velfærdsservice vil typisk være en faglig erfaring og kompetence på et velfærdsområde samt behov for at udnytte tomme driftsbygninger som fx lader, stalde, udhuse og evt. et hovedhus, som gårdejeren ikke selv bruger. Det særlige ved velfærdsservice er, at der i de fleste tilfælde vil være flere kunder/interessenter. Det drejer sig om brugere (fx borgere, patienter), pårørende (fx familie, pårørende) og finansieringskilden (fx stat, region, kommune). Velfærdsservice kræver oftest en stor arbejdsindsats med behov for et vist antal medarbejdere og aftaler med samarbejdspartnere og leverandører. Afhængig af aktiviteten kræves større eller mindre investeringer i bygningerne. Er der tale om formål, der kræver bosætning eller overnatningsmuligheder (fx behandlings- og plejehjem), vil der være omfattende investeringer til boenheder. Storkøkken og fælles wc/badefaciliteter vil i de fleste tilfælde være påkrævet for institutioner og virksomheder af denne art. En af konkurrenceparametrene for anvendelse af landejendomme til velfærdsservice er atmosfæren, roen og oplevelsen ved at bo og være gæst på stedet. Heri indgår oplevelsen af bygningernes arkitektoniske og historiske værdier. Bevaringen af bygningernes udtryk, fx som en gammel hestestald, er med til at gøre atmosfæren og oplevelsen til noget særligt for lejerne og deres gæster. Let adgang til naturen og store arealer til leg og fritidsaktiviteter er andre vigtige forhold. I takt med at velfærdsydelser centraliseres, og 'tunge' funktioner flyttes til de større byer, skabes nye muligheder for at udvikle borgernære velfærdsfunktioner i landdistrikterne. Et sundhedshus med ambulant behandling er et eksempel. Side 2

3 Hvori består din idé om velfærdsservice, og hvorfor/hvordan opstod idéen? Hvilke økonomiske/faglige ambitioner har du med den nye virksomhed med hensyn til kapacitet/'kritisk masse'? Hvor mange brugere skal du have? Skal den primære velfærdsservice kombineres med andre indtægtsdækkede aktiviteter? Har dine bygninger arkitektonisk og historisk værdi, der gør dit tilbud mere unikt og mere interessant for medarbejdere og brugere? Egner dine bygninger sig til formålet? Hvilken arkitektonisk/historisk værdi har bygningerne? 2.0 Idé og vision Forretningsidé En forretningsidé skal kort fortælle, hvad du vil sælge til hvem. Selve ydelsen af velfærdsservice er din primære leverance, men der kan være flere typer ydelser til flere typer brugere. Som leverandør af velfærdsservice vil dine 'kunder' ofte være det offentlige (stat, region, kommune), der skal betale for ydelsen og brugerne, som til gengæld skal vælge dit tilbud frem for andre tilbud. Som nævnt ovenfor kan velfærdsservice dække over mange typer ydelser, som ofte er en offentlig opgave, der udliciteres til private, selvejende institutioner o.l. En række velfærdsydelser kan være relevante at placere i funktionstømte gårde på landet. Det drejer sig om fx: Daginstitutioner som vuggestuer og børnehaver: Måske er der i lokalsamfundet børn nok til en daginstitution. Hvis en daginstitution ligger i nærheden af et tætbefolket område, kan der eventuelt oprettes skovbørnehaver o.l. Skoler, friskoler og efterskoler: Skoler i landdistrikterne har generelt svære kår, men nogle lokalsamfund finder støtte til at etablere skoletilbud. Også efterskoler, hvor de unges fællesskab er i centrum, kan have stort udbytte af en placering i landdistrikterne. Nogle efterskoler kombineres med friskoler, hvor lokale børn og unge møder efterskolens unge fra byerne og andre landsdele. Plejehjem: Mange landdistrikter er kendetegnet ved en forholdsmæssig stor andel af ældre, og at bo på en gård i det område, man har levet sit liv, kan for mange tidligere landmænd være attraktivt. Behandlingshjem: Behandling af fx stress, alkoholisme, narkomani eller kriminalitet kan have stor glæde af at være placeret i en landejendom kan være interessant, bl.a. i kraft af afstanden til byens 'fristelser'. Roen på stedet og den anonymitet, der følger af at opholde sig langt fra det vante miljø, er en positiv ressource for institutioner, der arbejder med behandling. Sundhedshuse, lægehuse, o.l.: Med en tiltagende centralisering og specialisering af sundhedsvæsenet bliver der længere mellem sundhedstilbuddene i landdistrikterne. Sundhedstilbuddene kan samles i sundheds-/lægehuse, hvor der tilbydes almindelige praktiserende lægeydelser, tandlæge/-pleje, genoptræning efter operation, rehabilitering, hjemmepleje, jordmoderbesøg osv. Side 3

4 Din forretingsidé skal være så præcis som muligt. Den skal give dig et skarpt fokus og hjælpe dig med at vælge til og fra i dine fremtidige beslutninger. Samtidig skal forretningsidéen være et udtryk for lige præcis din velfærdsservice's særkende: Hvad gør dit tilbud unikt og interessant for brugerne sammenlignet med andre tilbud i området? Vision Visionen er en ledestjerne for dit arbejde på længere sigt, fx tre til fem år. En vision fortæller, hvad du gerne vil opnå, også selv om det kan være et svært opnåeligt mål. Et eksempel kunne være: Friskolen skal tiltrække børn fra hele X-området og kunne tilbyde undervisning fra klasse. Hvad er din forretningsidé inden for velfærdsservice? Hvordan er bygningen en del af idéen? Hvordan skal bygninger og evt. boliger give brugere og deres gæster ro og atmosfære? Hvem er din målgruppe, og hvilke ydelser skal du skabe indtægter på? Hvilke interessenter er der (det offentlige, pårørende, andre)? Hvorfor er dit tilbud mere attraktivt end andres? Hvad er ledestjernen (visionen) for din velfærdsservice? 3.0 Mål Et mål er i denne sammenhæng et eller flere langsigtede mål, som er vigtige for etableringen og udviklingen af din velfærdsservice. Det vil sige en slags milepæle, eller det man også kalder strategiske mål. Eksempler på strategisk vigtige mål kan være opnåelse af godkendelse eller aftaler med en offentlig myndighed, en udbygning af ydelserne eller færdiggørelse af bygningsrenovering/-indretning. Et mål skal være SMART: Specifikt, Målbart, Ambitiøst, Realistisk, Tidsbestemt. Med andre ord skal målet være klart og entydigt, være ambitiøst, men stadig realistisk, og man skal kunne evaluere, om målet blev opfyldt. Eksempel: Mål 1: Aftale med kommunen er indgået pr. 1. januar Mål 2: Der er rekrutteret 15 brugere inden 1. september Mål 3: Udvidelse med seks nye lejligheder i hestestald i Da nogle af ens mål ofte er økonomiske mål, er det en god idé først at udarbejde et budget, inden målene fastlægges. Læs mere om budgetter i afsnit 10 og 11. I de følgende punkter (Produkt/ydelse, Salg og markedsføring, Interne arbejdsgange, Ledelse og organisation) skal du i forretningsplanen beskrive din strategi for at realisere din forretningsidé og nå dine mål, altså hvordan du når målene. Hvilke mål kan hjælpe dig på vej til at realisere din idé og vision? Hvilke milepæle er kritiske for at etablere din velfærdsservice? Hvilke milepæle er kritiske for at udvikle din velfærdsservice i de første par år? Side 4

5 4.0 Produkt/ydelse Under punktet Idé og vision blev forretningsmodellen beskrevet. Din forretningsmodel udtrykker hvilken service, du vil tilbyde, og til hvilke brugere og offentlige myndigheder, du vil tilbyde den. Det er vigtigt at præcisere, hvilke ydelser, der ønskes leveret til brugerne. Den primære ydelse er naturligvis den givne velfærdsydelse, men for at præcisere ydelsen kan du redegøre for fx under hvilken lovgivning, ydelsen tilbydes, hvordan ydelsen eventuelt går ud over lovgivningens krav, hvilke principper og metoder, der ligger til grund for ydelsen, hvilke tilknyttede ydelser, der tilbydes i form af rådgivning, sociale aktiviteter m.v. Hvilke ydelser (ud over kerneydelsen) vil du tilbyde? Hvad er de vigtigste konkurrenceparametre for din velfærdsservice? Hvordan adskiller dit tilbud sig fra de nærmeste konkurrenters? Hvorfor skal brugeren netop vælge dit tilbud? Er der mulighed for andre tilknyttede ydelser nu eller på sigt? 5.0 Markedssituation Eksistensgrundlaget for en velfærdsservice er at dække et markedsbehov, fx for skolegang til børn mellem 6-15 år. Markedsbehovet kan også være nichepræget, altså en markedssituation, hvor der er ganske få eller ingen udbydere på markedet, fx en friskole for børn med særlige behov. Borgernes efterspørgsel efter velfærdsydelser stiger i takt med, at velstanden i samfundet stiger. Regeringen søger gennem den såkaldte kvalitetsreform at gøre den offentlige service mere fleksibel, så den lever op til de krav, som et moderne familieliv og arbejdsliv stiller i fremtiden. Samtidige krav om bedre kvalitet og større effektivitet har skubbet udviklingen i retning af øget privatisering, flere udbud og fritvalgsordninger samt flere offentligt-private samarbejder. Et konkret eksempel er fritvalgsordningen på ældreområdet, hvor kommunerne kan vælge at lade private firmaer levere service til plejehjem og hjemmehjælp (se Servicestyrelsens Fritvalgsdatabase). Et andet eksempel på, at det private marked for offentlige velfærdsydelser er blevet større og mere gennemsigtigt, er Tilbudsportalen. Denne portal giver overblik over tilbud til udsatte børn og unge, handicappede og socialt udsatte. Endelig ses en øget centralisering, bl.a. på sundhedsområdet, hvor de 'tunge', kompetencekrævende og specialiserede opgaver flyttes til de større byer. Dette efterlader et vakuum i de store befolkningstynde områder, der vil have brug for ændrede tilbud, fx om ambulant behandling. For gårdejere, som gerne vil bringe kompetencer, ressourcer og bygninger i spil for fremtidens velfærdsservice, er der således flere muligheder. Gårde rummer nogle særlige muligheder for den 'værdiskabelse', som brugere, interessenter og den offentlige myndighed, som udbyder den pågældende service, vil efterspørge. Bygningerne vil indgå som et element i denne værdiskabelse, fx fordi man kan tilbyde konkurrencedygtig husleje, store arealer til beboelse, behandling, undervisning, fritidsaktiviteter eller lignende og attraktiv beliggenhed tæt på natur, der skaber ro og balance for brugerne. Konkurrenceparametre for en velfærdsydelse forankret på en landejendom vil derfor være: Side 5

6 Et pris/kvalitetsforhold matcher som minimum den offentlige sektors tilbud, bl.a. pga. billig adgang til mange kvadratmeter under tag og store udenomsarealer Opfyldelse af normer og succeskriterier defineret af den offentlige sektor Mobilisering af en kritisk masse af brugere og interessenter, fx forældre, pårørende Bygninger og faciliteter, der egner sig til velfærdsservice Let adgang for brugerne i form af offentlig transport eller vejnettet. I nogle tilfælde, fx for behandlingshjem, kan 'utilgængelighed' ligefrem være en konkurrencefordel. I vurderingen af markedet skal man tage højde for de trusler, der kan være. Det kan dreje sig om afstand til befolkningstæt område, risiko for ændringer i lovgivningen, manglende rekruttering af brugere osv. Brugere kan være beboere i området eller indbyggere fra storbyerne afhængigt af, hvilken service man tilbyder. Brugere kan også være pendlere, der bor længere væk og kommer forbi gården hver dag på vej mod byen, fx ved anvendelser som vuggestuer og børnehaver. Brugerne kan identificeres gennem en kort markedsundersøgelse (se Kend dit marked på Genanvend Gården), hvor du kan få indsigt i markedsmulighederne for din velfærdsservice. Når du undersøger markedets muligheder og trusler, kan du bl.a. tage højde for, hvad andre gør og planlægger at, om der er lovgivningsmæssige barrierer for dit projekt, om brugernes eventuelle forbehold over for køreafstand, midlertidig bosætning, osv. Hvilke muligheder er der på det specifikke marked for velfærdsydelser? Er der nogen huller i markedet, der ikke er afdækket? Kan du finde en niche? Kan du kombinere din primære ydelse med andre ydelser? Hvordan kan din aktivitet udvikle sig på sigt? Er der andre relaterede velfærdsområder, du kan gå ind på? Hvad kan true dine aktiviteter? Lovgivning? Køreafstand for potentielle brugere? Kritisk masse? Side 6

7 6.0 SWOT SWOT er en engelsk forkortelse for Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats. En SWOT-analyse bruges til vurdering af en virksomheds styrker og svagheder. De to første begreber, styrker og svagheder, knytter sig til virksomhedens interne forhold, mens de to sidste, muligheder og trusler, knytter sig til eksterne forhold på markedet. Forud for etableringen af velfærdsydelser er det nyttigt at vurdere forretningsidéen i en SWOT-analyse for at afdække eventuelle 'blinde' vinkler. Analysen skal se så objektivt som muligt på projektet, og det er godt at se på det fra forskellige synsvinkler, fx brugernes, de offentlige myndigheders og de pårørendes. Styrkerne for en velfærdsservice kan eksempelvis være: god beliggenhed tæt på en større by, historisk og velbevaret driftsbygning til boligformål. Svaghederne kan tilsvarende være samme punkter med 'negativt fortegn': beliggenhed langt fra aktivitetsmuligheder, bygning i ringe stand. Styrker og svagheder tager således udgangspunkt i det, du har beskrevet under 4.0 Produkt/ydelse. Mulighederne på markedet kan fx være: et udækket behov for plejeboliger i landsbyen i en 50 km s omkreds. Truslerne på markedet kan fx være: risiko for at potentielle brugere vil vælge en mere specialiseret sundhedsbehandling, risiko for at brugerne hellere vil være tæt på familien i regionen/byen. Trusler kan også være af lovgivningsmæssig art, fx begrænsninger i serviceloven, planloven, bygningsreglementet osv. Muligheder og trusler tager udgangspunkt i dine vurderinger under 5.0 Markedssituation. I forretningsplan-skabelonen findes en tabel, der kan udfyldes med dine egne vurderinger. Nævn mindst tre styrker, svagheder, muligheder og trusler for dit velfærdskoncept. Medtag bygningen i din vurdering. Prøv at være objektiv, og se på dit samlede udlejningstilbud med brugeres, myndigheders og pårørendes øjne. Interview eventuelt nogle få interessenter i din omgangskreds for at få et klart billede. Hvilke væsentlige myndighedskrav og lovgivninger må du forholde dig til, dels i omdannelsen af dine bygninger, dels i forhold til den velfærdsservice, du tilbyder? Side 7

8 7.0 Salg og markedsføring Salg og markedsføring handler om at tiltrække, fastholde og udvikle kunderne. I forhold til velfærdsservice kan kunderne kan opdeles i de direkte og de indirekte kunder: Direkte kunder: brugerne og deres pårørende. Disse er ofte organiseret i fx patient- eller interesseforeninger. Indirekte kunder: fx politiske indkøbere som kommuner, regioner og ministerier. Tiltrækning af brugere kan ske ved at skabe synlighed om dit servicetilbud. Samarbejde med patient-/ pårørendeforeninger, interesseorganisationer og de offentlige myndigheder om at definere behovet, udvikle passende ydelser og rekruttere brugere vil være blandt de vigtigste elementer i markedsførings- og salgsarbejdet. Annoncering i lokale, regionale og nationale aviser (afhængig af tilbuddet) samt andre typer medier kan også skabe opmærksomhed om velfærdsydelserne. Ofte vil en annonce i et lokalt medie give mulighed for en artikel om dit koncept, brugernes motivation for at vælge tilbuddet, åbningen af stedet og lignende altså gratis reklame, som placerer dit tilbud i en sammenhæng, der giver mening for kunden. Brug også dit netværk til at sprede budskabet om projektet. Lokale netværk gennem borgergrupper, sociale og faglige foreninger er en god kilde til at få kontakt med potentielle brugere. Markedsføring kan også ske sammen med andre institutioner, og man kan med fx danne en forening eller et samarbejde af sammenlignelige institutioner, der fx driver et fælles formidlingswebsite. Et website vil give konstant synlighed for potentielle brugere og er et effektivt medie, hvor du kan vise billeder af dine rammer og formidle viden om dit tilbud. Du kan markedsføre dit website på portaler for den givne ydelse, hvor institutioner og virksomheder med lignende services optræder. Et eksempel er hvor man kan finde friskoler, der er medlem af Dansk Friskoleforening. Fastholdelse af brugere sker bedst gennem løbende dialog, hvor man kan afdække brugernes behov nu og i fremtiden. Hvis der er tale om behandling, kan der undervejs opstå behov for en ændret behandlingsindsats, hvilket det er vigtigt følge og reagere på. Tilsvarende vil aftaler med de offentlige myndigheder ofte være reguleret af resultatkontrakter, og tilbuddene vil blive evalueret. En dialog med myndighederne skal sikre, at man er på forkant med den fremtidige politiske og faglige prioritering, så man løbende kan udvikle løsninger, der både tilgodeser dine og myndighedernes behov. Når din kapacitet er stor nok og den kritiske masse er nået, kan det være godt at gå i en tættere dialog med brugerne om, hvordan du som leverandør kan blive endnu bedre og dække disse brugeres behov. Det kan fx dreje sig om at tilbyde nye ydelser, justere eksisterende metoder osv. Side 8

9 Hvilke medier vil du anvende til at markedsføre din velfærdsydelse? (Fx foreninger, lokalavis, internet osv.). Vil du udnytte PR dvs. få medierne til at skrive om dit tilbud? Er internettet en mulighed for markedsføring? Fx eller Skal du udarbejde kataloger, brochurer eller andet materiale? Hvordan vil du bruge bygning og sted i markedsføringen? Hvordan kan du bruge lokale netværk til at få nye brugere? Hvordan udvikles salget, og hvordan fastholdes brugerne? 8.0 Interne arbejdsgange De væsentligste interne arbejdsgange består ud over salgsarbejdet i faglige opgaver (fx pasning, undervisning, terapi, behandling, pleje) samt praktiske opgaver som madlavning og administration. De interne arbejdsgange i selve leveringen af velfærdsydelsen (fx pleje) planlægges og udføres i henhold til brugernes behov og myndighedernes krav. Der skal eventuelt tages hensyn til behov, der kræver særlige kompetencer hos medarbejderne, eller som kræver, at medarbejderne er tilgængelige på bestemte tidspunkter. Også krav til åbnings- og besøgstider er vigtige, når man planlægger arbejdet. Dette er vigtige parametre, når man skal leve op til brugerkrav, krav fra myndighederne og samtidig få en bæredygtig økonomi. Herudover er der en række praktiske opgaver som almindeligt vedligehold af bygninger, rengøring/pasning af fællesarealer osv. Med drift af en institution eller virksomhed af denne art følger også en række administrative opgaver, herunder fakturering, bogføring, regnskab, rapportering til myndigheder og andre kontoropgaver. Opgaverne tager tid og skal ikke undervurderes. Derfor kan medhjælpere og samarbejdspartnere i et vist omfang tage sig af nogle af disse opgaver, hvis de er svære at indpasse i dit eget daglige virke. Hvordan skabes der balance mellem serviceopgaverne og medarbejderstyrken? Hvordan håndteres de praktiske og administrative opgaver? Hvem gør hvad? Hvad siger lovgivningen om krav til arbejdsforholdene på stedet? Side 9

10 9.0 Ledelse og organisation Driften af en velfærdsservice som et behandlingssted eller en skole kræver en stor arbejdsindsats fra iværksætteren, og der vil oftest være behov for en medarbejderstyrke fra starten. Ombygnings- og indretningsprocessen vil i perioder være særdeles tidskrævende for bygherren både mht. myndighedshåndtering og selve udførelsen af byggeriet. De faglige opgaver skal varetages af uddannet personale, og for nogle typer af velfærdsservice kræves bemanding i døgndrift. Organiseringen af det daglige arbejde skal primært ske ud fra brugernes behov, men også ud fra hvad der er økonomisk ansvarligt. Medarbejdere vil typisk beskæftige sig med pleje/servicering/behandling/undervisning af brugerne, mens lederen koordinerer og fordeler opgaverne. Medarbejdere kan være mere eller mindre fast tilknyttede, enten som fuldtids-fastansatte medarbejdere eller som deltidsansatte, projektansatte, vikarer osv. Da leveringen af velfærdsservice både er arbejdskraftintensiv, kan fordele sig over hele døgnet og er løntung, kræver det et nøje match mellem omfanget og arten af serviceopgaverne og medarbejderstyrken og dens kompetencer, så den pågældende service kan leveres på en økonomisk bæredygtig måde. I forhold til medarbejdere, der er i natte- eller døgnvagt, kan det være nødvendigt med medarbejderboliger på stedet, fx på behandlingshjem, efterskoler o.l. De kan også være nødvendige på grund af lang afstand til medarbejdernes bopæl. Husk, at alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en Arbejdspladsvurdering (APV). En arbejdspladsvurdering skal være skriftlig og justeres løbende i takt med udviklingen. Mindst hvert tredje år skal den gennemgå en systematisk revision. Koordinering af den faglige indsats er vigtig for, at servicen kan leveres i rette kvalitet og omfang. Kvalitetssikring, kontakt til eksterne parter og rekruttering af nye brugere er typisk også ledelsesopgaver. De administrative og praktiske opgaver kan i nogle tilfælde outsources til fx håndværkere, rengøringsfirmaer, revisorer, m.fl. I mange institutioner og virksomheder inden for velfærdsservice er der behov for en receptionist/kontormedarbejder, som kan have kontakt til brugere, besøgende osv., og som kan håndtere tilmeldinger og andre almindelige kontoropgaver. Skal du selv lede forretningen? Skal din ægtefælle hjælpe til? Hvor meget tid har I til rådighed? Hvordan supplerer I hinandens kompetencer? Hvilke medarbejdere skal ansættes? Hvilke ansættelsesforhold er de mest hensigtsmæssige? Hvordan skal organisationsplanen se ud? Er der planer om at samarbejde med eksterne leverandører? Hvilke kompetencer mangler I? Hvilke rådgivere vil du bruge i den faglige og driftsmæssige udvikling? (Fx konsulenter, revisor, advokat, fageksperter). Hvilke rådgivere vil du bruge i forbindelse med bygningsudviklingen? (Fx arkitekter, ingeniører, myndigheder)? Side 10

11 10.0 Driftsbudget Et driftsbudget er et godt værktøj, når du skal vurdere og planlægge forretningsmodellen for din virksomhed. Og hvis du har brug for finansiering fra en bank, fx til etablering og den indledende drift, er det helt nødvendigt, at du har et realistisk budget at arbejde ud fra. I budgetlægningen er det vigtigt at være så realistisk så muligt, især i forhold til antal brugere, kapacitetsudnyttelse og vedligeholdelses- og driftsomkostninger. En vigtig faktor i budgetlægningen er den tid, det tager at konvertere bygningerne, og den tid, det tager at få markedsført ydelserne frem til, de første brugere er rekrutteret. I budgetarbejdet er det relativt let at gøre rede for omkostningerne, men det kan være svært at sandsynliggøre en omsætning, især i de første år. Salgsprognosen, som typisk vil indgå under afsnit 3.0 Mål, er en hjælp til at vise din forventning til omsætningen. Du kan supplere din budgettering med en følsomhedsanalyse, hvor du kan se, hvordan dit overskud varierer, når omsætningen varierer i forhold til de faste udgifter. En følsomhedsanalyse viser også, hvor meget der skal sælges, for at din forretning giver det forventede driftsresultat, og den er dermed et redskab, der kan bruges til at vurdere, hvilke påvirkninger der påvirker virksomhedens økonomi negativt. Du kan også overveje at lave et likviditetsbudget. Likviditetsbudgettet viser måned for måned, om virksomheden kan betale forfaldne regninger. I sin simpleste form er likviditetsbudgettet en oversigt for hver af årets 12 måneder, der viser virksomhedens likviditet i starten af hver måned og månedens samlede, forudsete indtægter og udgifter og dermed likviditeten sidst på måneden. Man bør i likviditetsbudgettet vise, hvilke indtægter og udgifter man regner med, og om de likvide midler findes som kontanter, kassekredit eller andet. I forretningsplan-skabelonen under Styrk din ide på Genanvend Gården er der et budgetskema for driften. List alle indtægter, fx fra deltagerbetalinger og andre ydelser. Angiv alle omkostninger forbundet med at drive virksomheden, herunder løn, marketing, materialer, administration osv. Med hensyn til bygningen skal du overveje drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Hvornår balancerer indtægter og omkostninger (break-even)? Vær realistisk, når du budgetterer! Side 11

12 11.0 Investering og finansiering Etableringen af virksomheden kræver investeringer i bygninger, faciliteter og inventar samt indledende drift. Ud fra forretningsplanen kan det fastlægges, hvilke investeringer der skal foretages (kapacitet, type, stand osv.). Der kan indhentes prisoverslag for disse investeringer hos fx en arkitekt eller en anden byggesagkyndig samt leverandører (fx håndværkere, køkken-/badleverandører m.fl.). Herved bliver investeringsbudgettet mere realistisk. Den bedste vurdering af udgifterne foretages på baggrund af en gennemgang af bygningernes nuværende status og et udarbejdet skitseforslag til istandsættelse og ombygning. I forbindelse med bygningsinvesteringer er udgangspunktet for økonomien de investeringer, det kræver at gå fra bygningens nuværende stand til den ønskede stand, hvilket kan omfatte investeringer i fx tag- og facaderenovering, indlægning af varme, el, vand, isolering, udskiftning af bærende konstruktioner osv. Finansieringen af disse investeringer kan ske gennem egenfinansiering, lån, tilskud og investorer. Grundlæggende er der altid behov for en egenfinansiering af virksomheden forud for låne-, tilskuds- og investorfinansiering. Lånefinansiering medfører, at gårdejeren må låne ekstern kapital. Ulemperne er: 1) renteomkostninger, 2) at lånte midler skal anvendes frem for tilgængelige midler fra ejeren eller andre tålmodige og risikovillige investorer/bevillingsgivere. Fordelene er, at der opnås en mere fleksibel likviditet hos gårdejeren, der så har egne/flere midler til rådighed. Lånefinansiering vil fx kunne foregå som bank- eller realkreditlån. Fondsfinansiering i form af tilskud er en attraktiv form for finansiering, der oftest bidrager til kapitaltilførsel uden krav om tilbagebetaling o.l. I nogle ordninger gælder det, at specifikke, supplerende formål skal opfyldes, eller at bestemte aktiviteter skal gennemføres, for at støtten kan opnås. Muligheder for fondsfinansiering til velfærdsvirksomhed er realistisk og vil typisk være i forhold til dele af investeringen, som har en demonstrationsværdi, eller aktiviteter, der har et udviklingsperspektiv. Investorfinansiering er en finansieringsform, hvor andre investerer i virksomheden mod at opnå en rettighed eller ejerskab (fx brugsrettighed over bygning/lokale). Fordelene ved denne kapitaltilførsel kan være 1) delt risiko, 2) eventuel langsigtet strategisk partner. Ulemperne er tilsvarende: 1) afhængighed og 2) afgivelse af kontrol. Investorfinansiering ses som regel ikke ved etablering af virksomheder, der leverer velfærdsydelser til primært den offentlige sektor, men forsikringsselskaber kan måske fremover være en mulig investor set i lyset af et stadigt stigende antal sundhedsforsikringer (fx til misbrugsbehandling eller stressbehandling). Hvad omfatter din investering (bygninger, inventar, udenomsarealer, drift)? Angiv et investeringsbeløb fordelt på det, der skal investeres i, herunder bl.a. bygningen, udenomsarealer, osv. Husk også, at der evt. skal investeres i en opstart (drift). Hvordan forventer du investeringen finansieret (egenfinansiering, lån, tilskud, investorer), og hvordan fordeles den? Behov for kassekredit? Side 12

13 12.0 Tidsplan For at få overblik over forløbet i dit projekt bør du lave en tidsplan, der viser, hvornår du regner med, at de enkelte delopgaver i dit projekt planlægges, påbegyndes og færdiggøres. Tidsplanen laver du ved fx at skrive opgaverne op på en tidslinje eller ind i en tabel, hvor du angiver slutdatoer. Det vil hjælpe dig til at få overblik over, om tingene kommer til at ske i den rigtige rækkefølge, og hvor lang tid du skal regne med, etableringen samlet tager. Husk at tage højde for de tidsperioder, som arbejdsgange vedr. myndighedstilladelser og lignende kræver. Hvilke indsatser/delopgaver skal du løse i projektet? Hvilken varighed og frist har opgaverne? Side 13

Hvordan laver jeg en forretningsplan? På Genanvend Gården finder du flere værktøjer, som kan hjælpe dig med at udarbejde en forretningsplan:

Hvordan laver jeg en forretningsplan? På Genanvend Gården finder du flere værktøjer, som kan hjælpe dig med at udarbejde en forretningsplan: Guide til forretningsplan for boligudlejning Hvad er en forretningsplan? En forretningsplan er en beskrivelse af din forretningsidé, dine visioner og mål, og den omfatter en plan for, hvordan du vil udvikle

Læs mere

Guide til forretningsplan for erhvervsudlejning

Guide til forretningsplan for erhvervsudlejning Guide til forretningsplan for erhvervsudlejning Hvad er en forretningsplan? En forretningsplan er en beskrivelse af din forretningsidé, dine visioner og mål, og den omfatter en plan for, hvordan du vil

Læs mere

Guide til forretningsplan for kultur og oplevelser

Guide til forretningsplan for kultur og oplevelser Guide til forretningsplan for kultur og oplevelser Hvad er en forretningsplan? En forretningsplan er en beskrivelse af din forretningsidé, dine visioner og mål, og den omfatter en plan for, hvordan du

Læs mere

Hvordan laver jeg en forretningsplan? På Genanvend Gården finder du flere værktøjer, som kan hjælpe dig med at udarbejde en forretningsplan:

Hvordan laver jeg en forretningsplan? På Genanvend Gården finder du flere værktøjer, som kan hjælpe dig med at udarbejde en forretningsplan: Guide til forretningsplan for gårdbutik Hvad er en forretningsplan? En forretningsplan er en beskrivelse af din forretningsidé, dine visioner og mål, og den omfatter en plan for, hvordan du vil udvikle

Læs mere

Hvordan laver jeg en forretningsplan? På Genanvend Gården finder du flere værktøjer, som kan hjælpe dig med at udarbejde en forretningsplan:

Hvordan laver jeg en forretningsplan? På Genanvend Gården finder du flere værktøjer, som kan hjælpe dig med at udarbejde en forretningsplan: Guide til forretningsplan for overnatningsfaciliteter Hvad er en forretningsplan? En forretningsplan er en beskrivelse af din forretningsidé, dine visioner og mål, og den omfatter en plan for, hvordan

Læs mere

Forretningsplan for. [Specialbutik]

Forretningsplan for. [Specialbutik] Forretningsplan for [Specialbutik] Nærværende skabelon for Forretningsplan for [Specialbutik] har været anvendt i praksis i forbindelse med ansøgning om banklån og kassekredit på i alt kr. 550.000 Enhver

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Guide til forretningsplan for restaurant eller café

Guide til forretningsplan for restaurant eller café Guide til forretningsplan for restaurant eller café Hvad er en forretningsplan? En forretningsplan er en beskrivelse af din forretningsidé, dine visioner og mål, og den omfatter en plan for, hvordan du

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Arbejdet med forretningsplanen kan mindske den store risiko, der er ved at starte egen virksomhed.

Arbejdet med forretningsplanen kan mindske den store risiko, der er ved at starte egen virksomhed. Vejledning til forretningsplan for Nordjysk Iværksætter Netværk. En forretningsplan er en beskrivelse af din virksomhed på papir. En forretningsplan er et godt beslutningsgrundlag, hvor du kan vurdere,

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE Vejledning for udarbejdelse Kommuneqarfik Sermersooq, Erhvervsudviklingsafdelingen Udarbejdelse af en forretningsplan. En forretningsplan er en beskrivelse af den virksomhed,

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Virksomhed og forretningsplan Dato: 11-11-2013 12:36

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Virksomhed og forretningsplan Dato: 11-11-2013 12:36 1 af 5 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Udkast til hovedpunkter i forretningsplan Af forfatter og forretningsudvikler John Larsen Fra start til styr på virksomheden (ISBN:

Udkast til hovedpunkter i forretningsplan Af forfatter og forretningsudvikler John Larsen Fra start til styr på virksomheden (ISBN: 1 En forretningsplan kan udarbejdes på flere måder. Det afhænger bl.a. af branche. F.eks. vil der hos en udkørende håndværker være andet fokus end ved opstart af en ny medicinalvirksomhed. Virksomhedens

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Pro Start Forretningsplan

Pro Start Forretningsplan Pro Start Forretningsplan Dato A. Baggrundsoplysninger om dig og din kommende virksomhed Navn CPR nr. E-mail Adresse Postnr./by Fastnet tlf. Mobilnr. Virksomhedens forventede navn Adresse Postnr /by Tlf.

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP Christian Huus Jensen, COWI Forretningsplan indhold Projektets output A28 (maks1 side) Markedet og kunder A29 (maks½ side) Forretningsgrundlag

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

1. Praktiske oplysninger om dig og din virksomhed

1. Praktiske oplysninger om dig og din virksomhed Indholdsfortegnelse 1. Praktiske oplysninger om dig og din virksomhed 2. Virksomhedsidéen 3. Produktet eller ydelsen 4. Markedet 5. Salg og markedsføring 6. Personlige ressourcer og kompetencer 7. Netværk

Læs mere

Forretningsudvikling i de mindre havne. Assens Havn, Havnechef Ole Knudsen Workshop- Udvikling eller afvikling Havnekonference 2014

Forretningsudvikling i de mindre havne. Assens Havn, Havnechef Ole Knudsen Workshop- Udvikling eller afvikling Havnekonference 2014 Forretningsudvikling i de mindre havne Assens Havn, Havnechef Ole Knudsen Workshop- Udvikling eller afvikling Havnekonference 2014 Arbejdsgruppen Status og udfordringer hvorfor en forretningsmanual? 1

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

BUSINESS THE MODEL CANVAS. - Pitch din forretningsidé. www.ffe-ye.dk

BUSINESS THE MODEL CANVAS. - Pitch din forretningsidé. www.ffe-ye.dk THE BUSINESS MODEL CANVAS - Pitch din forretningsidé www.ffe-ye.dk FORORD Når man gerne vil åbne sin egen virksomhed, er det vigtigt at have en forretningsmodel en visionær idé, der kan føres ud i livet.

Læs mere

Forretningsplan. Disposition

Forretningsplan. Disposition Forretningsplan Forretningsplanen er tænkt som et udviklingsværktøj du arbejder på igennem dit forløb på Dynamoen. En forretningsplan er en beskrivelse af den virksomhed, du ønsker at etablere og en plan

Læs mere

Seniorbofællesskabet Laanshøj Furesø Kommune juni 2015

Seniorbofællesskabet Laanshøj Furesø Kommune juni 2015 Seniorbofællesskabet Laanshøj Furesø Kommune juni 2015 OK-Fonden er en non-profit organisation og har således ikke til formål at skabe formue. Vi er hverken bundet af politiske eller religiøse særinteresser.

Læs mere

Anlægspolitikken. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Anlægspolitikken. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Anlægspolitikken 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommune skal være en kommune i fortsat udvikling, og hvor eksisterende kvaliteter fastholdes. Det forudsætter en robust økonomi,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR. Fr.havn Idébank

FORRETNINGSPLAN FOR. Fr.havn Idébank FORRETNINGSPLAN FOR Fr.havn Idébank 2 Indholdsfortegnelse Side Resume... 3 Virksomhedens navn... 4 Virksomhedens idégrundlag... 5 Styrkeprofil... 6 Markedet Produkter... 7 Kunder... 8 Konkurrenter... 9

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Tænk hele vejen rundt - for alles skyld

Tænk hele vejen rundt - for alles skyld Dit ansvar med vores hjælp. Det handler om familie, virksomhed og formue. Om at lægge spor i takt med, at man bliver afklaret. Om at få inspiration til at blive afklaret. I et generationsskifte vil der

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR. Ung Kultur

FORRETNINGSPLAN FOR. Ung Kultur FORRETNINGSPLAN FOR Ung Kultur 2 Indholdsfortegnelse Side Resume... 3 Virksomhedens navn... 4 Virksomhedens idégrundlag... 5 Styrkeprofil... 6 Markedet Produkter... 7 Kunder... 8 Konkurrenter... 9 Organisation...

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Iværksætterkursus. 29. oktober 2013. John Merkelsen. Vækstkonsulent 5121 5801. John.merkelsen@gmail.com

Iværksætterkursus. 29. oktober 2013. John Merkelsen. Vækstkonsulent 5121 5801. John.merkelsen@gmail.com Iværksætterkursus 29. oktober 2013 John Merkelsen John.merkelsen@gmail.com Vækstkonsulent 5121 5801 Hvem har brug for en forretningsplan - iværksætteren - den nyetablerede virksomhed - værktøj for virksomheden

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

InnovationX. 29. November 2012

InnovationX. 29. November 2012 InnovationX 29. November 2012 Finansieringskilder Vækstfonden Ventureselskaber Innovationsmiljøer Egenfinansiering Pengeinstitutter Business Angel 1 Bank og investorer lægger vægt på, at virksomheden -

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR. Nordlys.dk

FORRETNINGSPLAN FOR. Nordlys.dk FORRETNINGSPLAN FOR Nordlys.dk 2 Indholdsfortegnelse Side Resume... 3 Virksomhedens navn... 4 Virksomhedens idégrundlag... 5 Styrkeprofil... 6 Markedet Produkter... 7 Kunder... 8 Konkurrenter... 9 Organisation...

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

Markedsføring af Selvejende Institutioner

Markedsføring af Selvejende Institutioner Indledning Selvejende Institutioner er noget særligt. En organisationsform der er udsprunget af folkelighed og frivillighed, og som er blevet et væsentligt element i velfærdsydelserne. Men de selvejende

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR TURISTFABRIKKEN

FORRETNINGSPLAN FOR TURISTFABRIKKEN FORRETNINGSPLAN FOR TURISTFABRIKKEN 2 Indholdsfortegnelse Side Resume... 3 Virksomhedens navn... 4 Virksomhedens idégrundlag... 5 Styrkeprofil... 6 Markedet Produkter... 7 Kunder... 8 Konkurrenter... 9

Læs mere

home Charlottenlund / Klampenborg

home Charlottenlund / Klampenborg home Charlottenlund / Klampenborg Attraktivt i generationer 2 Charlottenlund og området omkring har gennem generationer været et attraktivt sted at leve og bo. Et stort antal slotte, herregårde og andre

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Få fokus på forretningen. Fra kreditsalg til kontantsalg Frihed til at fokusere på forretningen Slut med dårlige betalere

Få fokus på forretningen. Fra kreditsalg til kontantsalg Frihed til at fokusere på forretningen Slut med dårlige betalere Få fokus på forretningen Fra kreditsalg til kontantsalg Frihed til at fokusere på forretningen Slut med dårlige betalere Kort om factoring Factoring er et enkelt service- og finansieringsværktøj, der udover

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Økonomi styres af den som tager beslutning med virkning for økonomien. - det er ikke ægtefællen! - det er ikke bogholderen! - det er ikke revisoren!

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Overordnet tema: Livsstil Projektperiode: 3 uger

Overordnet tema: Livsstil Projektperiode: 3 uger Bilag til: Handelsskolens Grunduddannelse Tværfaglig Projekteksamen Overordnet tema: Livsstil Projektperiode: 3 uger - Se video: Intro - Se video: Om tværfaglig projekteksamen - Læs elevens projektbesvarelse

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR Fr.havn Havn - Port Grimaud

FORRETNINGSPLAN FOR Fr.havn Havn - Port Grimaud FORRETNINGSPLAN FOR Fr.havn Havn - Port Grimaud 2 Indholdsfortegnelse Side Resume... 3 Virksomhedens navn... 4 Virksomhedens idégrundlag... 5 Styrkeprofil... 6 Markedet Produkter... 7 Kunder... 8 Konkurrenter...

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR. Ungdomscafé

FORRETNINGSPLAN FOR. Ungdomscafé FORRETNINGSPLAN FOR Ungdomscafé 2 Indholdsfortegnelse Side Resume... 3 Virksomhedens navn... 4 Virksomhedens idégrundlag... 5 Styrkeprofil... 6 Markedet Produkter... 7 Kunder... 8 Konkurrenter... 9 Organisation...

Læs mere

Tænk hele vejen rundt - for alles skyld

Tænk hele vejen rundt - for alles skyld Dit ansvar med vores hjælp. Det handler om familie, virksomhed og formue. Om at lægge spor i takt med, at man bliver afklaret. Om at få inspiration til at blive afklaret. I et generationsskifte vil der

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Er din virksomhed blandt de bedste?

Er din virksomhed blandt de bedste? Notabenus Group Er din virksomhed blandt de bedste? ... det er vores i kraft af dynamiske og dygtige samarbejdspartnere omkring mange spændende projekter Notabenus skaber attraktive investeringer i hele

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til øget livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere Klippekortmodellen 15.75.01.10

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Start din egen virksomhed. Sammen med dig gør vi drømmen til virkelighed

Start din egen virksomhed. Sammen med dig gør vi drømmen til virkelighed Start din egen virksomhed Sammen med dig gør vi drømmen til virkelighed Har du ambitionen om at skabe din egen virksomhed? I Erhvervshus Nord brænder vi for at hjælpe dig godt på vej, så lad os være din

Læs mere

Start din egen virksomhed. Sammen med dig gør vi drømmen til virkelighed

Start din egen virksomhed. Sammen med dig gør vi drømmen til virkelighed Start din egen virksomhed Sammen med dig gør vi drømmen til virkelighed Har du ambitionen om at skabe din egen virksomhed? I Erhvervshus Nord brænder vi for at hjælpe dig godt på vej, så lad os være din

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppen har siden foråret 2012 arbejdet med at udvikle en ny investeringsstrategi. De vigtigste input i denne

Læs mere

Seniorbofællesskaber

Seniorbofællesskaber Seniorbofællesskaber Aftenens program Velkomst og baggrund for mødet, v/steen Dahlstrøm Hvad er et seniorbofællesskab?, v/ Eva Lunding Olsen At bo i et seniorbofællesskab, v/ Carsten Machon Pause Hvordan

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel UDKAST FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - et socialøkonomisk projekt - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Delprojekt Alken Købmandshandel Foreningen Liv i Landsbyen Foreningen Alken Mejeri Alken,

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Iværksætterkurser i Holstebro, Lemvig og Struer efterår 2016

Iværksætterkurser i Holstebro, Lemvig og Struer efterår 2016 08.09.2016 Iværksætterkurser i Holstebro, Lemvig og Struer efterår 2016 Iværksætterkurser er kollektive arrangementer, som er målrettet potentielle og nye iværksættere, hvor der formidles nyttig viden

Læs mere

Renovering Til- og ombygning Nybyggeri. edre Bolig. for private bygherrer. Inspiration Planlægning Gennemførelse

Renovering Til- og ombygning Nybyggeri. edre Bolig. for private bygherrer. Inspiration Planlægning Gennemførelse Renovering Til- og ombygning Nybyggeri edre Bolig Inspiration Planlægning Gennemførelse for private bygherrer Kom godt i gang I renovering, til- og ombygning samt nybyggeri Boligarkitekten.dk er en tegnestue,

Læs mere

Den skarpe forening skaber værdi lokalt. Center for frivilligt socialt arbejde tirsdag den 9. juni 2015

Den skarpe forening skaber værdi lokalt. Center for frivilligt socialt arbejde tirsdag den 9. juni 2015 Den skarpe forening skaber værdi lokalt Center for frivilligt socialt arbejde tirsdag den 9. juni 2015 www.foreningsforlaget.dk www.foreningsudviklerne.dk Pointer Din forening skaber allerede værdi lokalt

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

ANSØGNING VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE FOR

ANSØGNING VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE FOR Side 1 ANSØGNING OG VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE FOR (virksomhedens navn, adresse og telefonnummer) UDARBEJDET DEN: (dato) Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Virksomhedens idégrundlag 3. Virksomhedens

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere