Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland"

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland

2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 4 Standard 1.1 Kommunikation... 4 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 7 Standard 1.3 Individuelle planer... 9 Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standard 2.3 Ledelse

3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på døgntilbuddet Fenrishus i Region Midtjylland blev foretaget d. 10. oktober 2013 af surveyor Sofie Bratberg, Region Hovedstaden og surveyor Anette Bjerkesmoen Olsen, Region Sjælland. Surveyors er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen region, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen region. 3. Kort præsentation af tilbuddet Lovgrundlag Fenrishus drives i henhold til Serviceloven 67, stk. 2. Målgruppe Fenrishus tilbyder døgn- og aflastningspladser til børn og unge i alderen 0 til 18 år med mulighed for efterværn til den unge fylder 23 år. Målgruppen er børn og unge med omfattende og varig fysisk- og psykisk funktionsnedsættelse, herunder børn og unge i den terminal fase. Medarbejdersammensætning Det daglige pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde varetages af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og fysioterapeuter. Fenrishus samarbejder desuden med praktiserende læger, børnelæger fra Skejby Sygehus, lærere, psykologer, ergoterapeuter og syns- og hørekonsulenter om at sikre en helhedsorienteret indsats. Boliger og Fællesarealer Fenrishus har forskellige pædagogiske legemiljøer, bl.a. et sanserum og en sansehave, hvor børnene kan få oplevelser, som stimulerer syns-, føle- og høresanserne. 2

4 Antal pladser Der er 14 døgnpladser, hvoraf nogle enkelte af pladserne anvendes til aflastning. Der findes også en lille specialbørnehave på Fenrishus med 7 dagpladser for hjemmeboende børn, der er under skolealderen, og som tilhører samme målgruppe som de børn og unge, der bor på institutionen. Særlige forhold Fenrishus er fusioneret med Engvejen, Fogedvænget, Møllebækken og Ulriksdal den 1. januar 2013 til fællesorganisation: UFH (Udviklingsforstyrrelse og Fysiske Handicaps). Det bevirker, at der er ved at blive implementeret nye værdisæt. Der er foretaget store ændringer i det elektroniske dokumentationssystem itfagsystemet Bosted. Implementering af ændringerne fandt sted den 4. oktober For dokumentationen betyder det, at der er dokumentationsudfald på 4 dage i forhold til punktet: dagbogsnotater. Det materiale, der ligger i det gamle Bosted er på Backup, og det genskabes den 24. oktober Der var besøg af speciallæge samme dag, som der blev foretaget ekstern evaluering, hvilket betød, at der var fratrukket et par sundhedsfaglige medarbejdere fra interviewet. Der var to medarbejdere i børnehaven, der var syge. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Tove Nedergaard, viceområdeleder UFH, Carsten Neergaard, koordinerende afdelingsleder på Fenrishus, Kim Rose Kobberøe, afdelingsleder på Dusines hus og Anette Baden, afdelingsleder Fenrishus. Der blev foretaget medarbejderinterview med i alt 3 medarbejdere. Der er ikke foretaget interview med beboere pga. beboernes funktionsniveau. Der er i stedet foretaget observation i en udvidet rundgang. Surveyorteamet foretog rundgang på boformen. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Gældende retningsgivende dokumenter for alle 6 standarder regionale med lokale tilføjelser Referat fra audit på de ydelsesspecifikke standarder (trin 3)12. april 2013 Referat fra audit på de organisatoriske standarder(trin 3)2 audits fra henholdsvis og Handleplan for ydelsesspecifikke standarder (trin 4)juli 2013 Handleplan for organisatoriske standarder (trin 4)juli individuelle planer for: én der har fødselsdag i august, én der har fødselsdag i april, og én der har fødselsdag i januar (set i ICF) 3

5 Afdækning af de 3 beboeres kommunikative ressourcer (set i ICF) Kommunikationspas på de 3 borgere Indsatsbeskrivelser, herunder mål, delmål og formål for de 3 beboere Dokumentation for hvordan de 3 beboere sikres indflydelse (set i ICF) Dagbogsnotater printet på de 3 beboere, der dokumenterer implementeringen og anvendelsen af de ydelsesspecifikke standarder for perioden Referater fra personalemøder Plan for (principper for) kompetenceudvikling på strategisk niveau juli 2010 Anonymiseret eksempel på en individuel kompetenceudviklingsplan Skabelon til MUS 2 referater fra MUS Retningslinjer for supervision Introprogram for nye medarbejdere sosu og sygeplejersker Introprogram vikarer Introprogram faste medarbejdere Retningslinje for nattevagter Værdigrundlag Virksomhedsgrundlag februar 2011 Ledelsesgrundlag mission, værdier og holdninger Seneste APV handleplan 2011 Sygefraværspolitik, seniorpolitik ( ) Seneste TULA Koordinerende samarbejdsudvalg sammensætning /formål Årsplan for arbejdsmiljø i UFH 2013 Årshjul Fenrishus diverse aktiviteter Referat forældremøde MED og Arbejdsmiljøaftale Region Midt januar 2013 Referat fra MED-udvalgsmøde Referat fra lokal arbejdsmiljøgruppe Fenrishus hjemmeside Velkomstpjece 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Fenrishus vurderes tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: opfyldt Standard 2.1 Kompetenceudvikling: opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: opfyldt Standard 2.3 Ledelse: opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligge følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder: 4

6 retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger Eftersom der foreligger fælles regionale retningsgivende dokumenter for kommunikation med lokale tilføjelser, der lever op til standardens krav, vurderes standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligge følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at Fenrishus arbejder meget med kommunikationspas. Ledelsen prøver sammen med medarbejdere, forældre, børnehave og skole at afdække børnenes kommunikationsniveau. Kommunikationspasset hænger på børnenes kørestole, så det kan bruges af alle. Derudover er kommunikationspasset placeret i it-fagsystemet Bosted, så det kan udvikles. Ledelsen fortæller endvidere i forhold til afdækningen af kommunikation, at der anvendes ICF, hvori der er indeholdt krav om afdækning. I forbindelse med afdækning af kommunikation foretages der interview af alle omkring barnet, og der laves videooptagelser af barn og medarbejder. Ledelsen oplyser, at der på Fenrishus delvist anvendes Marta Meo metoden. Man afprøver barnets evne til at respondere eksempelvis: ja/ nej på lyd eller stimulering, de fleste børn har meget begrænsede evner. Ledelsen fortæller, at der er børn, der har lidt bedre kommunikation, og at denne kommunikation søges afdækket på Institut For Kommunikation, Ålborgskolen mv. Ledelsen fortæller, at samarbejdsparter/ eksperter guider personalet ofte via filmklip/ observationer fra hverdagen i forhold til at forstå barnets reaktioner på stimuli. Ledelsen fortæller, at det i analysen, på baggrund af observationerne udført af forskellige faggrupper og eksterne samarbejdsparter og forældre, er en udfordring at kunne bevare en inkluderende tilgang. I interview med medarbejderne fremgår det ligeledes, at der i forbindelse med afdækning af børnenes kommunikation arbejdes med kommunikationspas. Arbejdet med kommunikationspasset indeholder: hvordan kan jeg sige ja-nej, og hvordan kan jeg vise andre signaler. Medarbejderne fortæller endvidere, at ICF også bruges til at afdække børnenes kompetencer indenfor kommunikation. Medarbejderne fortæller, at der på Fenrishus arbejders i teams, som tilsammen afdækker og drøfter kommunikation dels på afdelingsmøder, dels med familien. Til børn med et højere udviklingsniveau anvendes ofte hjælp udefra, eksempelvis talepædagog, hvor der optages videofilm, som gennemgås i et forum med samarbejdsparter, familie osv., som alle deltager i analysen. En medarbejder var med i 1. auditering, hvor kommunikationspas blev aftalt som hjælpemiddel. Kommunikationspasset ligger i It-fagsystemet Bosted, og det forefindes på børnenes kørestole. Medarbejderne oplyser, at alle har været med i at udarbejde kommunikationspasset. 5

7 Ved dokumentgennemgang fremgår det, at afdækning af kommunikation for 3 beboere indeholder alle de elementer, som fremgår som kriterium af de retningsgivende dokumenter. Det fremgår samme sted, hvordan beboernes kommunikative ressourcer håndteres i praksis. Ligeledes fremgår det, at revidering af beboernes kommunikationsafdækninger og håndtering sker løbende. I Dagbogsnotater dokumenteres det løbende, at medarbejderne har siddet med barnet, sunget med barnet, og at der er foretaget en vurdering af barnets respons på stimuli. Ved rundgang observerede surveyorne, at der var kommunikationskompas på de kørestole, som stod til opladning under børnenes middagslur. I gulvene var der magnetstriber, der kunne aktiveres med 0-1 kontakt. Der var meget legetøj designet til 0-1- kontakten. I fællesrummet var der billeder af børnene på deres skuffer. Der var spejle og masser af sansestimulerende legetøj tilgængeligt. Begrundelse for vurdering: Der er fin overensstemmelse mellem de retningsgivende dokumenter, interviewene og dokumentgennemgangen. Interviewene underbygger desuden, at de retningsgivende dokumenter er kendt og anvendt. På baggrund af dette vurderer surveyorne, at kravene på trin 2 i standarden for kommunikation er helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Dokumentgennemgangen viser, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanualen, idet dette fremgår af auditreferatet. Det fremgår ligeledes af auditreferatet, at indikator 3, 4 og 5 har været vurderet ved auditeringen. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Derfor er standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgangen fremgår det, at der foreligger en opfølgningsplan for kvalitetsforbedringer, hvori der er taget stilling til, hvilke fokuspunkter der skal prioriteres, hvordan og hvornår arbejdet skal foregå, samt hvem der er ansvarlig for udførelse og opfølgning. Eftersom der foreligger en opfølgningsplan, der lever op til kravene i standarden, vurderer surveyorne, at standardens trin 4 er helt opfyldt. 6

8 Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med kommunikation, hvad angår såvel afdækning og omsætning som evaluering og revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder: retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse Eftersom der foreligger fælles regionale retningsgivende dokumenter med lokale tilføjelser, der lever op til standardens krav, vurderes standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interviewet med ledelsen fremgår det, at det har været vanskeligt at finde meningen med brugerinddragelse i forhold til de meget svagt fungerende børn. Ledelsen fortæller, at der i den forbindelse arbejdes på, at Fenrishus blive endnu bedre til sammen med forældre og andre at se og reagere på selv meget svage tegn på behag/ ubehag og ja/ nej fra børnene. Personalet prøver selv at tolke det enkelte barn, samtidig med at man tværfagligt forsøger at skaffe et fagligt ståsted for tolkningerne. Ledelsen fortæller, at det i høj grad handler om at italesætte tolkningerne og dermed dele dem med kolleger. Medarbejderne fortæller, at udredning af forudsætninger for brugerinddragelsen også dokumenteres i ICF. De fleste beboere kan udelukkende inddrages i at tolke på ja/nej, eller svage signaler såsom at vise glæde/ sorg. Medarbejderne fortæller, at der lyttes meget til signaler og tolkes på dem. Børnene spørges på mange forskellige måder, så man ad den vej prøver at ramme den rigtige betydning. Medarbejderne fortæller, at det for nogle børn ude i haven er meget tydeligt, om de kan lide eksempelvis lyset, vinden mv. I de tilfælde, hvor børnene viser tegn på ubehag, prøver medarbejderne at flytte børnene fra det, der giver dem ubehag. Medarbejderne oplyser, at dette dog ikke betyder, at barnet ikke kommer ud igen, men at man derimod bruger erfaringerne til at prøve igen, så barnet måske kan lære at kunne lide det. Medarbejderne fortæller endvidere, at forældrene er meget involverede, fordi det er deres børn, og fordi børnene er så svage. Forældrenes involveringsgrad er op til forældrene. Af dokumentgennemgang i ICF fremgår det, at afdækning af forudsætninger for brugerinddragelse foretages af relevante parter. I de opstillede mål i de individuelle planer 7

9 fremgår det, at borgeren dagligt skal tilbydes valgmuligheder. I dagbogsnotater fremgår det kontinuerligt, at børnene tilbydes valg. Reaktioner på stimuli dokumenteres ligeledes i dagbogen. Ved rundgang observeres masser af sansestimulerende redskaber og legetøj til at arbejde med 0-1 kontakt. Indretningen giver både børn og voksne mange muligheder for at vælge. Begrundelse for vurdering: Surveyorne vurderer, at der er fin overensstemmelse mellem de retningsgivende dokumenter, interviewene og dokumentgennemgangen. Interviewene underbygger desuden, at de retningsgivende dokumenter er kendt og anvendt. På den baggrund vurderer surveyorne, at standardens trin 2 er helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanualen. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3, 4 og 5. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Derfor er standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgangen fremgår det, at der foreligger en opfølgningsplan for kvalitetsforbedringer, hvori der er taget stilling til, hvilke fokuspunkter der skal prioriteres, hvordan og hvornår arbejdet skal foregå, samt hvem der er ansvarlig for udførelse og opfølgning. Eftersom der foreligger en opfølgningsplan, der lever op til kravene i standarden, vurderer surveyorne, at standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Surveyorne vurderer, at der er overensstemmelse mellem de retningsgivende dokumenter, interviewene og dokumentgennemgangen, og at der arbejdes systematisk med brugerinddragelse, hvad angår såvel afdækning af forudsætninger for indflydelse som 8

10 løbende afklaring og håndtering af ønsker samt evaluering og eventuelt revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer Eftersom der foreligger fælles regionale retningsgivende dokumenter for arbejdet med individuelle planer med lokale tilføjelser, der lever op til standardens krav, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der er udviklet lokalt tilsnit af ICF på Fenrishus. I ICF er der opstillet mål i samarbejde med forældre og andre samarbejdsparter. Målene evalueres og revideres hvert halve år, og de bliver dokumenterede i skemaer. Itfagsystemet Bosted er ved at blive revideret, hvilket betyder, at dokumenter pt. er utilgængelige. Ledelsen fortæller, at auditten fortsat viser, at fokus på selve målopsætningen bliver tydeligere og sat op efter en fælles viden. I interview med medarbejderne fremgår det, at der afholdes ICF- møder 1 gang årligt, hvor beboerens individuelle plan revideres og justeres. Forældre og sagsbehandler deltager. Medarbejderne fortæller desuden, at der løbende evalueres og justeres på mål og delmål på teammøder. Forældrene inddrages efter behov. Medarbejderne oplyser, at et mål kan være af sansestimuleringskarakter, så man måske på sigt kan lære barnet at tolerere at spise. Medarbejderne fortæller, at den gennemførte audit havde fokus på, at der var for stor forskel på, hvordan man anvendte skabelonen for målbeskrivelse i de forskellige afdelinger. Dette har man arbejdet videre på. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der i de individuelle planer er beskrevet, mål og delmål for medindflydelse. Ved rundgang observerer surveyorne, at der ikke kan ses målopsætninger for beboerne. I baderum ses eksempelvis plejeskemaer, men ingen personlige mål mv. Der blev ikke foretaget besøg på børnenes værelser, da de sov til middag. Begrundelse for vurdering: Der er fin overensstemmelse mellem de retningsgivende dokumenter, interviewene og dokumentgennemgangen. Interviewene underbygger desuden, at de retningsgivende 9

11 dokumenter er kendt og anvendt. Standarden for individuelle planer vurderes på den baggrund opfyldt på trin 2. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3 som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanualen, idet dette fremgår af auditreferatet. Det fremgår ligeledes af auditreferatet, at indikator 3, 4, 5 og 6 har været vurderet ved auditeringen. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Derfor er standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 7. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgangen fremgår det, at der foreligger en opfølgningsplan for kvalitetsforbedringer, hvori der er taget stilling til, hvilke fokuspunkter der skal prioriteres, hvordan og hvornår arbejdet skal foregå, samt hvem der er ansvarlig for udførelse og opfølgning. Eftersom der foreligger en opfølgningsplan, der lever op til kravene i standarden, vurderer surveyorne, at standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at tilbuddet arbejder systematisk med de individuelle planer, hvad angår såvel udarbejdelsen af mål og delmål, der tilgodeser den enkeltes behov, omsætning af disse i samarbejde med relevante parter samt evaluering og revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: 10

12 Der foreligger retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Eftersom der foreligger fælles regionale retningsgivende dokumenter for arbejdet med kompetenceudvikling med lokale tilføjelser, der lever op til standardens krav, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at arbejdet med kompetenceudvikling starter, når en ny medarbejder tiltræder ansættelsen. Ledelsen fortæller, at arbejdet med kompetenceudvikling er et specialpædagogisk arbejde, som fordrer helt specielle kompetencer. En stor del foregår ved sidemandsoplæring af anden kompetent medarbejder. Ledelsen oplyser, at der er nedsat en arbejdsgruppe på regionalt niveau og en arbejdsgruppe på specialområdet, som udvikler på kompetence, ligesom punktet er vigtigt i MUS. Der anvendes et større afkrydsningsskema som udgangspunkt for kompetencedelen af MUS. I it-fagsystemet Bosted fremgår de enkelte medarbejderes kompetencer i et medarbejderforum, så den enkelte kan søge kollegers kompetencer. Ledelsen oplyser endvidere, at der for tiden arbejdes på at gennemføre fælles uddannelser i den større organisation, som Fenrishus er tilknyttet, da det fremover vil give en bredere vidensbank at kende hinandens kompetencer. Supervision er en stor del af den daglige kompetenceudvikling. I interview med medarbejdere fremgår det, at alle medarbejdere har udarbejdet et kompetenceskema, som anvendes til at drøfte, hvilke kompetencer der er i huset, og hvilke der mangler, og som skal udvikles. Kompetenceskemaet ligger tilgængeligt for alle på et forum i it-fagsystemet Bosted, så alle kan søge efter kollegers kompetencer, når de har behov for det. Ved gennemførelse af audit var fokus på afholdelse af MUSsamtaler, og medarbejderne fortæller, at der er på baggrund af denne audit er udarbejdet en ny plan, der virker efter hensigten. Af dokumentgennemgang fremgår det, at surveyorne har set kompetenceudviklingsplaner, udviklingsplaner, MUS-skemaer, referat fra MUS-samtaler og kompetenceplaner, som understøtter den information, surveyorne fik gennem interview med ledelse og medarbejdere. Begrundelse for vurdering: Der er fin overensstemmelse mellem de retningsgivende dokumenter, interviewene og dokumentgennemgangen. Interviewene underbygger desuden, at de retningsgivende dokumenter er kendt og anvendt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes på den baggrund opfyldt på trin 2. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: 11

13 om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at boformen kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanualen. Der foreligger auditreferat, der lever op til indholdskrav. Der er gennemført audit i to omgange på de organisatoriske standarder samlet. Der er gennemført audit af to omgange for at sikre medinddragelse dels i den nye organisation, indenfor specialområdet og dels på det lokale tilbud Fenrishus. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3 og 4. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden, og derfor vurderes standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgangen fremgår det, at der foreligger en opfølgningsplan for kvalitetsforbedringer, hvori der er taget stilling til, hvilke fokuspunkter der skal prioriteres, hvordan og hvornår arbejdet skal foregå, samt hvem der er ansvarlig for udførelse og opfølgning. Eftersom der foreligger en opfølgningsplan, der lever op til kravene i standarden, vurderer surveyorne, at standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Surveyorne vurderer, at tilbuddet arbejder systematisk med løbende at afdække, hvilke kompetencer der skal være til stede for at medarbejdere på Fenrishus kan løse deres opgaver, ligesom der arbejdes systematisk med, at ledelse og medarbejdere samarbejder om at opretholde og udvikle medarbejdernes kompetencer på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: 12

14 Der foreligger regionalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Eftersom der foreligger fælles regionale retningsgivende dokumenter for arbejdet med arbejdsmiljø med lokale tilføjelser, der lever op til standardens krav, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at TULE (trivselsundersøgelse) er gennemført i Ledelsen fortæller, at der på baggrund af TULE er udsprunget nogle fokuspunkter, eksempelvis i forhold til, hvordan man kan bruge hinanden mere. Ledelsen opfatter TULE som frugtbar for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, fordi fokuspunkterne fremmer debatten. Samtidig fortæller ledelsen, at det, at TULE er en anonyme undersøgelse og den lave svarprocent, bevirker, at TULE er lidt svag. Ledelsen opfatter APV som et mere direkte og håndgribeligt værktøj i arbejdet med arbejdsklima. I interview med medarbejderne fremgår det, at Arbejdsmiljøorganisationen er kendt, og at APV ligger på et forum, hvor alle kan gå ind at skrive. Medarbejderne fortæller, at TULE havde fokus på ledelse, og det blev gennem TULE påvist, at der fra medarbejderne er et ønske om, at ledelsen skal blive bedre til at give ris og ros. Der er arbejdet videre med dette punkt med et positivt resultat til følge. Medarbejderne fortæller, at punktet i TULE omkring ledelsens kompetencer i forhold til at give ris og ros måske var afstedkommet af, at spørgsmålene kom midt i omstruktureringen. Medarbejderne fortæller, at arbejdet med APV søges gjort mere dynamisk. Af dokumentgennemgang fremgår det, at surveyorne har set mødereferat angående arbejdsmiljø fra d og referat fra monofaglige møder kvartalsvis fra d Surveyorne har desuden set TULE og APV handleplaner. Begrundelse for vurdering: Der er fin overensstemmelse mellem de retningsgivende dokumenter, interviewene og dokumentgennemgangen. Interviewene underbygger desuden, at de retningsgivende dokumenter er kendt og anvendt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes på den baggrund opfyldt på trin 2. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der er arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3). Om der er arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: 13

15 Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanualen. Der foreligger auditreferat, der lever op til indholdskrav. Der er gennemført audit i to omgange på de organisatoriske standarder samlet. Der er gennemført audit af to omgange for at sikre medinddragelse, dels i den nye organisation indenfor specialområdet, dels på det lokale tilbud Fenrishus. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3 og 4. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden, og derfor vurderes standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der foreligger en plan i overensstemmelse med indikator 5. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Derfor vurderer de, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at tilbuddet arbejder systematisk med arbejdsmiljø ud fra en certificering, som opfylder standardens krav. Derfor vurderer surveyorne, at standarden er helt opfyldt. Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger et lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med ledelse. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. Eftersom der foreligger fælles regionale retningsgivende dokumenter for arbejdet med arbejdsmiljø med lokale tilføjelser, der lever op til standardens krav, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: 14

16 I interview med ledelsen fremgår det, at der er ved at blive implementeret nye værdier i organisationen efter omstruktureringen. Ledelsen fortæller, at de prøver at gøre værdiog holdningsdebatten nærværende. Ledelsen sørger for, at der afsættes diskussionstid til at drøfte værdierne på Fenrishus hver måned på personalemøderne. Fenrishus værdier og holdninger introduceres for nye medarbejdere ved ansættelse og ved MUS. Ledelsen oplyser, at der som noget nyt sker en medinddragelse af alle i organisationen i de økonomiske valg i forhold til det faglige arbejde. Ledelsen oplyser, at det på Fenrishus respekteres dybt, at det er forældrenes børn, og at forældrene er så inddragede, som de ønsker det og magter det. Ledelsen oplyser endvidere, at det fortsat er en opgave at gøre Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område levende og aktiv, også i dagligdagen. I interview med medarbejderne fremgår det, at medarbejderne kender værdigrundlaget på Fenrishus, og at alle søger for at følge dette værdigrundlag. Medarbejderne fremhæver værdien: hver dag er den bedste dag set i lyset af, at det for nogle børn også kan blive den sidste. Medarbejderne fortæller, at det i børnehaven anses som en værdi at arbejde ud fra at gøre alt, som det ville blive gjort i en normal børnehave i forhold til at have aktiviteter og udflugter som alle andre steder. Medarbejderne fortæller, at der inviteres til aktiviteter og udflugter, og at man i den forbindelse lader tvivlen om, hvorvidt barnet får noget ud af det, komme barnet til gode. Medarbejderne fortæller, at det i dagligdagen er en værdi for dem, at der skal være rum for: godnatsang, ro og hygge efter en skoledag. Medarbejderne oplyser endvidere, at det prioriteres, at omgivelserne er hyggelige, farverige, og at sanserum og sansehaven er en mulighed. Af dokumentgennemgangen fremgår det, at surveyorne har set værdigrundlag og ledelsesgrundlag. Ved rundgang observeres det, at Fenrishus er et hyggeligt, rart og farverigt sted med stimuli til alle sanser. Begrundelse for vurdering: Der er fin overensstemmelse mellem de retningsgivende dokumenter, interviewene, dokumentgennemgangen og observationer på rundgangen. Interviewene underbygger desuden, at de retningsgivende dokumenter er kendt og anvendt. Standarden for ledelse vurderes på den baggrund opfyldt på trin 2. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om medarbejderne introduceres til boformens værdier i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om der løbende arbejdes med at omsætte boformens værdier i medarbejdernes konkrete faglige praksis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanualen. Der foreligger auditreferat, der lever op til indholdskrav. Der er gennemført audit i to omgange på de organisatoriske standarder samlet. Der er 15

17 gennemført audit af to omgange for at sikre medinddragelse dels i den nye organisation, indenfor specialområdet, dels på det lokale tilbud Fenrishus. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3 og 4. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden, og derfor vurderes standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der foreligger en plan i overensstemmelse med indikator 5. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Derfor vurderer de, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Standardens overordnede mål er opfyldt. Surveyorne konstaterer, at der introduceres til tilbuddets værdier og deres betydning, ligesom der arbejdes systematisk med at omsætte værdierne på Fenrishus. Værdier og menneskesyn er noget, der drøftes løbende. I forbindelse med omstrukturering skal der udvikles et overordnet værdisæt, der gælder hele specialområdet. Sandarden vurderes opfyldt. 16

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 3

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation af tilbuddet...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedbackskema er et dialogredskab, der anvendes

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1.

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Organisatoriske standarder 1 Standardbetegnelse 2.1 Kompetenceudvikling 2 Standard Der arbejdes systematisk med at sikre sammenhæng

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Fælles regional retningslinje for ledelse

Fælles regional retningslinje for ledelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for ledelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde med

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område -Egely- Standarder: Kommunikation Standard: Den enkelte unges kommunikative ressourcer skal afdækkes 1. Den enkelte unge udredes pædagogisk og skolemæssigt af

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Resume over arbejdsgange vedrørende indflydelse på eget liv Afdækning af borgerens ønsker til indflydelse, forudsætninger

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling

Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Tlf.: 7847 8100 E-mail: fenrishus@ps.rm.dk

Tlf.: 7847 8100 E-mail: fenrishus@ps.rm.dk Regionshuset Viborg Fenrishus Fenrisvej 37 8210 Aarhus V Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Uanmeldt tilsyn på Fenrishus Udført

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Dusines Hus. Udført den 16. april 2013

Uanmeldt tilsyn på Dusines Hus. Udført den 16. april 2013 Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn på Dusines Hus Udført den 16. april 2013 Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Dato 06-05-2013

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16

Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16 Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter Bøge Alle 16 1 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljø... Side 3-4. Brugerinddragelse....Side 5-6. Individuel plan... Side 7-8. Kommunikation... Side 9-10. Kompetenceudvikling.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard Arbejdsmiljø

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard Arbejdsmiljø Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 2.2 - Arbejdsmiljø Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse Den Danske Kvalitetsmodel

Læs mere