Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland"

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland 1

2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 5 Standard 1.1 Kommunikation... 5 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 7 Standard 1.3 Individuelle planer... 9 Standard 1.4 Medicinhåndtering Standard 1.5 Magtanvendelse Standard 1.6 Utilsigtede hændelser Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standard 2.3 Ledelse

3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på Saustrup blev foretaget den 6. marts 2014 af surveyor Louise Gordon Sørensen, Region Nordjylland og surveyor Dennis Frederiksen, Region Hovedstaden. Surveyors er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de ni standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Der tages forbehold for, at surveyors kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen region. 3. Kort præsentation af tilbuddet Tilbuddets navn: Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud Lovgrundlag: Servicelovens 83-87, 103, 104 og108 Målgruppe: Bo- og dagtilbud til voksne mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse med fokus på udviklingshæmning. Fællesarealer: Saustrup ligger 12 km øst for Holstebro i landlige omgivelse. Der er eng, skov, gartneri, dyrehold, minigolf, boldbane, petanquebane og bålplads. Boliger: Botilbuddet råder over helt nye lejligheder og i nyrenoverede bygninger. Alle beboere har stue med tekøkken, soveværelse og badeværelse. Lejlighederne er delt i grupper der deler køkken og alrum/opholdsstue Antal pladser: På Saustrup er der to bo-afdelinger Ny Saustrup og Gl. Saustrup, hvor der i alt er plads til 20 beboere. Yderligere er der et dagtilbud - Naturværkstedet, hvor der p.t. er tilknyttet 12 brugere. Særlige forhold: Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud er en del af Region Midtjylland Specialområde Udviklingshæmning og ADHD, som er en fusion af 6 tidligere voksensociale tilbud. 3

4 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Heidi Thellefsen, afdelingsleder. Områdeleder Lars Pedersen skulle have været til stede, men blev forhindret. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview med en pædagog. Der blev ligeledes gennemført interview med 4-5 forskellige beboere, som surveyrorne talte med under rundgang. Surveyorteamet foretog rundgang på begge afdelinger samt dagsværksted. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Retningslinjer for de 6 ydelsesspecifikke standarder: kommunikation, brugerinddragelse, individuelle planer, magtanvendelse, medicinhåndtering og utilsigtede Audit fra maj 2013 for de ydelsesspecifikke standarder, kommunikation, brugerinddragelse, individuelle planer herunder handleplan inkl. opdaterede tilføjelser til handleplanerne. Kvalitetsovervågning og handleplan for standarderne: Medicinhåndtering, magtanvendelse samt utilsigtede hændelser Individuelle planer for 2 borgere Arbejde med mål og delmål i Bosted To referater fra beboermøder Dokumentation for indsatsen for mål/delmål (i individuelle planer) Dagbogsnotater for seneste 14 dage for de 2 beboere (elektronisk) Medicininstruks De to seneste magtindberetninger Referater fra personalemøde, hvor magtindberetninger er drøftet Indberetninger af UTH (Resume af DPSD-rapport) UTH sagsflow-diagram Retningslinjer for kompetenceudvikling, arbejdsmiljø samt ledelse Audit for de organisatoriske standarder samt UTH som er lavet for hele SUA, Én skriftlig strategisk kompetenceudviklingsplan. MUS-skabelon GAP-diagram - udfyldt Lokal arbejdsmiljøaftale, herunder retningslinjer for arbejde med APV og trivselsmålinger Information om igangværende APV og trivselsmåling 4

5 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Saustrup, vurderes tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Standard 1.4 Medicinhåndtering: Opfyldt Standard 1.5 Magtanvendelse: Opfyldt Standard 1.6 Utilsigtede hændelser: Opfyldt Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. Der er udarbejdet et fællesregionalt retningsgivende dokument i Region Midtjylland, som vurderes at leve op til standardkravene, hvorfor standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at Afdækning af beboernes kommunikative ressourcer foregår via skemaer, som personalet selv har udarbejdet. Skemaerne er lavet ud fra standarden for kommunikation og derudfra kan man vurdere den enkelte beboer. Det er kontaktpersonerne, der er ansvarlig for afdækningen og skemaerne evalueres en gang om året. Med baggrund i kompetencerne vurderes forskellige kommunikationsformer. Der er en fælles mappe for alle beboere og for hver beboer er der en fælles praksis, hvor de vigtigste informationer om de enkelte er beskrevet i herunder kommunikationsformer. Skemaerne bliver sendt til leder efter udfyldelse. Arbejdet mellem medarbejdere og beboere har ifølge lederen gjort et erfarent personale samt nogle gamle beboere mere bevidste om, hvilke metoder af dem, de anvender, der virker. Arbejdet med kom. Standarden har givet en øget bevidsthed samt mere debat om, hvilke metoder, der skal anvendes samt hvordan der kommunikeres med beboerne. 5

6 I interview med medarbejderne fremgår det, at Arbejdet med kommunikativ afdækning bliver beskrevet ligesom af ledelsen ovenfor. Der er flere gode konkrete eksempler på kommunikationsveje med de enkelte beboere. I interview med beboere fremgår det, at Flere af de beboere, surveyorne har talt med og mødt, giver hånd og præsenterer sig samt spørger nysgerrigt ind til vores besøg. De beboere, som har vanskeligt ved at formulere sig, gestikulerer og det lader til, at der arbejdes systematisk med andre kommunikationsformer end verbalsprog. Ved rundgang observeres, at Bostedet er inddelt i to afdelinger med mindre borgergrupper, som hver især har eget fællesrum og køkken. Alle beboere har egne 2-værelses lejligheder. Her er bl.a. køleskab samt mulighed for at udvide med kogeplade osv., hvis en borger selv vil stå for maden. Som hovedregel spiser alle beboere i afdelingen sammen og hjælper også til ved madlavningen efter lyst og evne. Der er dog nogen, som tager maden med ind til sig selv, efter behov. Nogle beboere har også rugbrød o.lign. i lejlighederne. Madplaner hænger på køleskabet og beboerne er med til at beslutte, hvad der skal laves. Fælles hjemmedagskalender hænger desuden i køkkenet (der er hjemmedag hver 3. uge). Alt i alt en god stemning af fællesskab beboerne imellem. Personalet fortæller på rundgang, at der er tænkt over beboersammensætningen f.eks. er beboerne ikke ligeligt fordelt, men fordelt med tanke på den optimale sammensætning. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af interview med ledelse fremgår det, at: Der er blevet afholdt audit, som pegede på et øget fokus på den røde tråd mellem de forskellige dele af arbejdet med de enkelte borgere. Af dokumentgennemgang fremgår det af referat, at der er afholdt audit. På denne baggrund vurderes trin 3 helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: 6

7 Af interview med ledelsen fremgår det, at der på baggrund af audit blev lavet en opfølgningsplan, hvor der bl.a. skulle laves om i kommunikationsskemaerne, så det fremgår tydeligt, at skemaerne skal evalueres en gang årligt. Dokumentgennemgangen viste, at der er udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag på baggrund af auditeringen i overensstemmelse med trin 4, som vurderes helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne ser, at tilbuddet arbejder med afdækning af beboernes kommunikative ressourcer og har været igennem kvalitetscirklen, hvor der i auditeringen er identificeret relevante udviklingspunkter, som også er beskrevet i den opfølgende handleplan og efterfølgende implementeret eller er i gang med at blive implementeret. Der arbejdes således systematisk med kommunikation, hvad angår såvel afdækning og omsætning som evaluering og revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at Saustrup altid har været meget bevidst om arbejdet med brugerinddragelse og har tænkt det ind i alle de aktiviteter, der bliver lavet for beboerne. Der er tidligere arbejdet med et JYFE-projekt (Jysk Socialforsknings- og evalueringssamarbejde), hvor der er arbejdet ekstra meget med definitionen af selvbestemmelse. Beboernes definition var her vigtig og disse har også været på kursus, i hvad selvbestemmelse er. Her blev der bl.a. lavet røde og grønne kort, som visualiserer, hvad de ønsker medbestemmelse i (grønne kort) og hvad de ikke ønsker medbestemmelse i (røde). Lederen blev overraskede over nogle af de valg, som borgerne har i forhold til, hvilke områder de ønsker selvbestemmelse på. Nogle af de ting personalet havde regnet med skulle være op til borgerne, ønskede borgerne ikke selv at tage stilling til. Der bliver gjort overvejelser i forhold til den enkelte om, hvad de magter og ønsker at være med i. I interview med medarbejderne fremgår det, at 7

8 Skemaer, som er i Bosted-systemet, bliver både lavet af personale og beboeren selv. Alle kontaktpersoner udarbejder skemaer på de respektive borgere, så det er synligt. Individuelle planer indeholder altid skemaer om indflydelse. I hverdagen har borgerne indflydelse på deres hverdag gennem en løbende dialog og en forholden sig til den enkelte borger. Der er stor forskel på, hvor meget indflydelse den enkelte beboer ønsker at have, så det er en løbende afdækning. Eksempel på indflydelse ved bygning af nye lejligheder: der er møder hver 14 dag, hvor der blev talt om, hvem de enkelte borgere ønskede at bo ved siden af, være i gruppe med osv. Ved at have en forventning om at borgerne er med til at beslutte, gives et signal om, at de er med til at beslutte eget liv, hvilket har en motiverende effekt. Medarbejder nævner desuden samme kursus om selvbestemmelse som ledelse og fortæller at dette stadig anvendes af beboere (røde/grønne kort). Nogen siger bare grøn eller rød, og signalerer derved, at de ønsker at bestemme/slippe for det. Når der er ting, som ligger udenfor borgernes indflydelse, gøres der noget ud af at forklare, hvorfor dette ligger uden for deres råderum. I interview med beboere fremgår det, at Medarbejder fortæller at En beboer har tidligere cyklet meget og har i en periode været frarådet dette, da beboeren har været usikker i trafikken. Beboeren fortæller selv, at denne skal have ny cykel og i samtale med medarbejder bliver det forklaret, at dette er beboerens måde at fastholde ønsket om at cykle på, hvilket har gjort at muligheden for cykling er blevet taget op af personalet igen. Af dokumentgennemgang fremgår det, at Der er udarbejdet skemaer for hver enkelt beboer. I skemaerne redegøres for brugerinddragelse fra både medarbejder- samt beboerperspektiv. Skemaerne er under indarbejdelse i den nye individuelle plan-skabelon og vil have indflydelse på udarbejdelsen af mål og delmål. Er indtil dette er færdigt også tilgængeligt i Bosted-systemet som selvstændige dokumenter. Ved rundgang observeres, at Der er etableret beboermøder som afholdes 5-6 gange om året og som laves ud fra tankegangen om selvbestemmelse fra et tidligere kursus. Medarbejderne er behjælpelige med dagsorden og kaffe, men indholdet på mødet osv. er besluttet af beboerne. Der er et aktivt og konstruktivt samarbejde med de pårørende som har lavet en støttegruppe. Her er der blandt andet søgt om midler til bebyggelse og de stiller gerne op til fx kagebagning ved åbent hus arrangementer o.lign. Der bliver lavet madplan hver søndag på møde med beboere, som har indflydelse på ugens menu. Dette skinner igennem på den ophængte madplan bl.a. gennem formuleringen gode røde bøffer. Der hænger reklamer for diverse arrangementer i lokalområdet (disko-fest o.lign). Som beboerne gerne deltager i. Nogle vælger det fra, da der er behov for kendte, vante omgivelser, men dette er noget personalet i samarbejde med beboerne vurderer fra gang til gang. Tilbuddet om deltagelse bliver altid givet. Begrundelse for vurdering: Der er en veletableret praksis for brugerinddragelse, der modsvarer de retningsgivende dokumenter. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: 8

9 om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af interview med ledelsen fremgår det, at det ved audit blev afdækket, at der kunne være mere dokumentation af, hvad der arbejdes med, men alt i alt viste auditten, at Saustrup levede op til standarden. Af dokumentgennemgang fremgår det af referat, at der er afholdt audit. På denne baggrund vurderes trin 3 helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viste, at der er udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag på baggrund af auditeringen i overensstemmelse med trin 4, som vurderes helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne ser, at tilbuddet arbejder systematisk med brugerinddragelse, hvad angår såvel afdækning af forudsætninger for indflydelse som løbende afklaring og håndtering af ønsker samt evaluering og eventuel revidering. Tilbuddet har været igennem kvalitetscirklen, hvor der i auditeringen er identificeret relevante udviklingspunkter, som også er beskrevet i den opfølgende handleplan. Dette bekræftes i interview med medarbejdere og ledelse. Surveyorne vurderer, at standarden er opfyldt. Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. Begrundelse for vurdering: Da der er udarbejdet et fællesregionalt retningsgivende dokument i Region Midtjylland, som vurderes at leve op til standardkravene, er standardens trin 1 helt opfyldt. 9

10 Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at Der er lige blevet lavet ny opsætning i Bosted-systemet, hvor der tages udgangspunkt i VUM i forhold til overskrifter og forståelse af begreber. Ud fra dette laves der mål og delmål i samarbejde med borgerne i det omfang, det er muligt med den enkelte. Dette er en proces hvor opsætningen blev implementeret i november 2013 i februar 2014 er der gang i arbejdet med at få skrevet mål/delmål for de enkelte, men ikke alle er færdige under evalueringsbesøget. Det arbejdes der på pt. Der gives et eksempel på en borgers 141 plan delmål om at føle sig hjemme i lejlighed og i fællesrum. Ved hjælp af aktivitetskasse i fællesrum skabes der tryghed på sigt skal denne aktivitetskasse med i lejligheden, så trygheden bliver udvidet yderligere. Ledelsen har store forhåbninger til ny plan-tilgang, som giver et godt faktuelt billede af den enkeltes situation. Beboerne gennemgås sammen med de af borgerne, der kan forholde sig til den én gang om året. I interview med medarbejderne fremgår det, at der arbejdes med implementering af den nye opsætning i Bosted-systemet, hvor et større fokus på bl.a. mål og delmål er i spil. Der er ved nærmere samtale en god forståelse af forskellen på mål og delmål, men det er tydeligt, at implementeringsprocessen endnu ikke er afsluttet. Selve overblikket over den ny individuelle plan er fint og præsentationen af samme er både entusiastisk og pædagogisk. Af dokumentgennemgang fremgår det, at Udover retningsgivende dokument foreligger et skriftligt oplæg, som beskriver igangsættelse af et dokumentations-projekt, der indebærer en ny fælles opsætning af Bosted-systemet, bl.a. med udgangspunkt i VUM-metoden som skal implementeres i foråret Implementeringen af ny opsætning i Bosted er i fuld gang og borgernes informationer er ved at blive flyttet til den nye opsætning, Der er mappefilter i Bosted med titlen før VUM som indeholder de tidligere anvendte dokumenter. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3 som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af interview med ledelse fremgår, at der er afholdt audit på baggrund af den tidligere individuelle plan, hvor det fremgår at den daværende tilgang ikke var dækkende derfor er den nye praksis blevet implementeret. 10

11 Af dokumentgennemgang fremgår det af referat, at der er afholdt audit. Det nævnes i auditreferat, at der er ved at blive udarbejdet en ny skabelon for individuelle planer. På denne baggrund vurderes trin 3 helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 7. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet en opfølgningsplan. Et af de forhold, der blev peget på under audit, nemlig en ny skabelon for individuelle planer, fremgår det tydeligt, at denne er under implementering og at det er et klart kvalitetsløft med stor omtanke bag. På denne baggrund vurderet trin 4 helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.3 Individuelle planer: opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med individuelle planer, hvad angår såvel udarbejdelse af mål og delmål, der tilgodeser den enkeltes behov, omsætning af disse i samarbejde med relevante parter samt evaluering og revidering. Surveyorne vurderer, at der er arbejdet konstruktivt med individuelle planer på alle 4 trin og de forbedringer, som bliver foreslået i forbindelse med audit allerede er under implementering. På denne baggrund vurderes standarden opfyldt. Standard 1.4 Medicinhåndtering Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er, i overensstemmelse med indikator 1, udarbejdet retningsgivende dokumenter, der som minimum beskriver: Hvordan medicinhåndtering foregår, herunder: Overførelse af medicinordination Medicindispensering Medicinadministration Opbevaring og bortskaffelse af medicin Hvordan det sikres, at medarbejdere, som håndterer medicin, har de nødvendige faglige kompetencer Begrundelse for vurdering: Der foreligger regionale retningslinjer for medicinhåndtering, som lever op til kravene i standarden. Heri er der beskrevet, at der lokalt skal beskrives, hvordan medicinhåndteringen skal foregå lokalt. Den lokale tilføjelse foreligger og lever ligeledes op til kravene. Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at det primært er kontaktpersoner, der har kontakt til beboernes læge. En gang om året skal der laves en medicin-gennemgang med 11

12 lægen. Dette er også kontaktpersonen, der er med i gennemgangen. Dette foregår oftest ved lægen sammen med beboeren. Der er en aftale med apoteket, som afleverer medicin til beboerne direkte i medicinrum. Medicinen tælles op til en uge ad gangen af den medicinansvarlige. En gang om ugen tages medicinen ud i grupperne og låses inde i skabe til den kommende uge. Der klikkes af i Bosted for at dokumentere udlevering af medicin. Dette sker i slutningen af en vagt, da der ikke er pc-adgang ved beboerne. Da der kun er én medicin-ansvarlig social- og sundhedsassistent, suppleres dette arbejde af en medicinuddannet fra det pædagogiske personale. Disse medarbejdere forvalter også p.n.-medicin. Medarbejderne er opmærksomme på selvadministration. En enkelt beboer køber selv medicin (smertestillende håndkøbsmedicin o.l.), så personalet forsøger at lave en aftale om, at de hjælper med at passe på medicinen. Det kan ikke helt forhindres, at der bliver købt håndkøbsmedicin i store mængder, men man er opmærksom herpå. Der er regionalt etableret medicinkursus, som stort set alle medarbejdere har været på. I interview med medarbejderne fremgår det, at det konkret er medarbejderens opgave at udlevere medicin til beboere. Der er en medicin-ansat, som doserer. Ved ferie o.l. doserer medarbejdere, der har været på medicin-kursus. Der er de oftest to, så der dobbelttjekkes. Der er gode retningslinjer, men det er også vigtigt, for der skal ikke ske fejl. Medarbejderne nævner selv utilsigtede hændelser i forhold til medicin-fejl som en måde at arbejde forebyggende med medicin. Af dokumentgennemgang fremgår det, at medicinskemaer er velfungerende i Bostedsystemet og anvendes på daglig basis af personalet, som lader til at have en god arbejdsgang for at undgå fejl som f.x. manglende udlevering af medicin. Ved rundgang observeres, at medicin er placeret i medicinrum, med mulighed for at lukke døren. PC står i kontor i tilstødende lokale. Medicin er inddelt pr. beboer i skabe og står i kurve markeret med borgernes navne. Medicin-instruks er placeret på væggen. Der er ansat en social- og sundhedsassistent som medicin- samt UTH-ansvarlig og som står for optælling af medicin. Alle medarbejdere, der har med medicin at gøre, har fået medicinkursus i regionalt regi. Begrundelse for vurdering: De retningsgivende dokumenter er implementerede og der er en praksis, der modsvarer det beskrevne. På denne baggrund vurderes trin 2 helt opfyldt. Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis. I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: Om medicinen er håndteret sikkert og korrekt i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om den enkelte har modtaget den rette medicin på rette tidspunkt og i rette dosis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af interview med ledelsen fremgår det, at der er afholdt audit på standarden for medicinhåndtering og at der ikke menes, at der var anledning til ændringer af praksis. Af dokumentgennemgang fremgår det af referat, at der er afholdt audit af tilbuddets arbejde med medicinhåndtering. Det er i audit-materialet beskrevet, at panelet unde audit ikke har kunnet tage stilling til arbejdet med medicin grundet manglende doku- 12

13 mentation. Ved gennemgang af Bosted vurderer surveyorne, at der er der fin dokumentation for arbejdsgangen med medicin. På denne baggrund vurderes trin 3 helt opfyldt. Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning gennem udarbejdelsen af en opfølgende handleplan, der lever op til kravene i standarden, hvorfor trin 4 vurderes helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.4 Medicinhåndtering: Opfyldt Det vurderes, at der på Saustrup arbejdes systematisk med medicinhåndtering, for så vidt angår de forskellige elementer af medicinhåndtering samt en sikring af, at de medarbejdere, der håndterer medicin, har de nødvendige kompetencer hertil. Dette arbejde foregår på alle fire trin, hvorfor standarden vurderes opfyldt. Standard 1.5 Magtanvendelse Standarden for magtanvendelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er, i overensstemmelse med indikator 1, udarbejdet retningsgivende dokumenter, der som minimum beskriver: Hvordan magtanvendelser registreres og indberettes Hvordan boformen analyserer magtanvendelsesepisoder Arbejdsgange der sikrer, at der på baggrund af den enkelte analyse udarbejdes forebyggende initiativer Hvordan forebyggende initiativer formidles i medarbejdergruppen Begrundelse for vurdering: Da surveyorne ser, at der er udarbejdet et fællesregionalt retningsgivende dokument i Region Midtjylland, som vurderes at leve op til standardkravene, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for magtanvendelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at hovedbudskabet i forbindelse med magtanvendelser er, at det ikke er nødvendigt at bruge magt. Det sker i enkelte tilfælde, men der arbejdes på at undgå det. Hvis det sker, indberettes det i Bosted-systemet, hvor hændelsen beskrives og herefter sendes til ledelsen, som hjælper med at udfylde skema. Herefter indsendes magtindberetningen til SUA-sekretariatet, hvorefter den sendes til region, pårørende osv. 13

14 Der arbejdes forebyggende ved at snakke om de enkelte beboere og hvordan konflikter osv. undgås. Ved magtanvendelser analyseres de efterfølgende på personalemøder. Det er dog ikke et fast punkt, da der ikke er ret mange. Der snakkes om magtanvendelser og definitionen af dette på personalemøder osv., da der er en bevidsthed om at der er mange gråzoner i forbindelse med magtanvendelser. Der er åbenhed om at tale om magtanvendelser, hvis man ser kollegaer udøve noget, der kan være magtanvendelse (fx psykisk)og derefter drøfte definitionerne på magtanvendelser med afsæt i hændelsen. I interview med medarbejderne fremgår det, at der ikke er så mange magtanvendelser, men at medarbejderne kender proceduren og man kan altid bede om hjælp til at finde skemaer osv. Der har kun været et par magtanvendelser i 2013 og disse er blevet behandlet på personalemøde. Der tales om magtanvendelser medarbejderne imellem i forhold til gråzoner, hvor man kan være i tvivl om, hvorvidt der er tale om magtanvendelser. Det diskuteres både på fællesmøder og i dagligdagen personalet imellem. Medarbejderne understreger vigtigheden af at have dialog om magtanvendelser løbende, så man hele tiden reflekterer over grænser og tilgange. Af dokumentgennemgang fremgår det af referat, at arbejdet med magtanvendelser bliver diskuteret på personalemøde. Der foreligger desuden 2 eksempler på indberettede magtanvendelser. Der er ikke mange magtanvendelser, så begge eksempler er på den samme beboer, da det primært er denne beboer, som magtanvendelser foretages i forhold til pt. Det referat, der foreligger stemmer ikke helt overens med det, der beskrives at ledelsen, og er mangelfuldt i forhold til, hvor meget der blev talt om forebyggende handlinger i forhold til de pågældende eksempler, der blev givet under interviewet. Dette vurderes dog at være af mindre betydning, da arbejdet med magtanvendelser ses udbredt. Begrundelse for vurdering: Der er en praksis for håndtering af arbejdet med magtanvendelser, der stemmer overens med de retningslinjer, der er for standarden. På denne baggrund vurderes trin 2 helt opfyldt. Standarden for magtanvendelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis. I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: Om der er mønstre og tendenser, der skal følges op på (indikator 3) Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Begrundelse for vurdering: Surveyorne ser et auditreferat. Referatet viser, at der er foretaget auditering af tilbuddets arbejde med magtanvendelser, men at der ikke har været konkrete hændelser at arbejde med under auditten. Der er krav om, at der kvalitetsovervåges med afsæt i årets indberettede magtanvendelser. Surveyorne vurderer, at trin 3 er opfyldt på trods af manglende eksempler på magtanvendelser ved afholdelse af audit. Idet der efterfølgende har været 2 anmeldte magtanvendelser ser vi, at der er fokus på arbejdet med magtanvendelse og at det ikke er et overset arbejdsområde. Ud fra ledelses- og medarbejderinterviews er der en klar bevidsthed om magtanvendelser samt et systematisk arbejde for at undgå disse. 14

15 Standarden for magtanvendelse vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 4. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet en opfølgningsplan, hvorfor trin 4 vurderes helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.5 Magtanvendelse: Opfyldt Surveyorne vurderer, at der arbejdes i overensstemmelse med det retningsgivende dokument, og at lovgivning i øvrigt overholdes. Derudover arbejdes der løbende på at forebygge fremtidige magtanvendelser. Dette fremgår af medarbejderinterview og ledelsesinterview samt dokumentgennemgang. Standarden vurderes således opfyldt. Standard 1.6 Utilsigtede hændelser Standarden for utilsigtede hændelser vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er, i overensstemmelse med indikator 1, udarbejdet retningsgivende dokumenter, som minimum beskriver: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet hændelse analyseres Arbejdsgange der sikrer, at der på baggrund af den enkelte analyse igangsættes forebyggende tiltag Hvordan disse tiltag formidles i medarbejdergruppen Begrundelse for vurdering: Da der er udarbejdet et fællesregionalt retningsgivende dokument i Region Midtjylland, som vurderes at leve op til standardkravene, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for utilsigtede hændelser vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der er ganske få utilsigtede hændelser. Hvis det forekommer, er der en seddel, som medarbejderen skal udfylde, hvorefter den medicin-ansvarlige udfylder i DPSD og sender den videre til risikomanager. Der er fast punkt på personalemøders dagsordenen, som anvendes, hvis der har været utilsigtede hændelser. Det har mest resulteret i en reminder om at holde sig til proceduren. Rapporterede utilsigtede hændelser har ikke affødt ændringer i arbejdsgange. Adspurgt om forekomsten af andre typer af utilsigtede hændelser end medicinrelaterede, tales der om andre typer inden for medicin og ikke de øvrige kategorier af utilsigtede hændelser. Disse kan dog nævnes, men der er ikke sket nogle hændelser hér. Den medicinansvarlige kigger i samarbejde med UTH-nøglepersonerne på hver enkelt hændelse og undersøger også mønstre. Der har dog ikke været nok hændelser til at kunne afdække mønstre. Der arbejdes fortsat i den nye organisering (SUA) med at kigge på mønstre og tendenser. I interview med medarbejderne fremgår det, at der er en god bevidsthed om definitionen af utilsigtede hændelser og en klar indsigt i, hvilke utilsigtede hændelser, der er 15

16 rapporteret på tilbuddet (mest medicin). Medarbejderne er klar over, at der også er andre typer af utilsigtede hændelser at være bevidst omkring og nævner patientuheld. Medarbejderne fortæller om arbejdet med utilsigtede hændelser og om, hvordan arbejdet tages op på personalemøder og om, hvordan proceduren er. Materiale om procedure for utilsigtede hændelser er tilgængeligt. Af dokumentgennemgang fremgår det af personalemødereferat, at der varsles om at utilsigtede hændelser frem over bliver et fast punkt på dagsordenen. Begrundelse for vurdering Der er en praksis for arbejdet med utilsigtede hændelser, der modsvarer retningslinjerne. Der er kun erfaring med rapportering af utilsigtede hændelser på medicinområdet, men en klarhed over, at der findes andre kategorier af utilsigtede hændelser. På denne baggrund vurderes trin 2 helt opfyldt. Standarden for utilsigtede hændelser vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis. I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der er mønstre og tendenser, der skal følges op på (indikator 3) Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af dokumentgennemgang ses auditreferat, der viser, at der er foretaget auditering af tilbuddets arbejde med utilsigtede hændelser i overensstemmelse med trin 3. I referatet påpeges det, at der blandt personalet er forvirring over, hvad en utilsigtet hændelse er, men ved medarbejderinterview ser surveyorne ikke nogen indikation på, at definitionen af en utilsigtet hændelse ikke er klar for personalet. Der er tydelig bevidsthed om både definition og arbejdsgang. På baggrund heraf er trin 3 helt opfyldt. Standarden for utilsigtede hændelser vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 4. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet en opfølgningsplan med prioriterede fokuspunkter, hvorfor trin 4 vurderes helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.6 Utilsigtede hændelser: Opfyldt Surveyorne ser, at der er fokus på arbejdet med utilsigtede hændelser, og det vurderes, at medarbejdere og ledere arbejder konstruktivt i forhold til at minimere risiko for utilsigtede hændelser. Standarden vurderes opfyldt. 16

17 Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Da der er udarbejdet et fællesregionalt retningsgivende dokument i Region Midtjylland, som vurderes at leve op til standardkravene, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at arbejdet med kompetenceudvikling foregår gennem SUA. Der anvendes et program, Symfoni, hvor både medarbejderne selv og ledelsen vurderer den enkeltes kompetencer. Gennem dialog bliver de enige om niveauet og resultatet bliver lavet som gap-diagram, hvor spændet mellem vurderingerne angives. Der er lavet gap-diagram på tilbuds-niveau, men også for hver enkelt medarbejder og dette skal i brug første gang i de kommende MUS. I Symfoni bliver kurser osv. også registreret. I SUAs virksomhedsgrundlag er det bestemt, at der er hovedfokus på KRAP og neuopædagogik. Derudover er der en lokal bestemmelse om kompetenceudvikling inden for demens, da der er mange ældre borgere. MUS er primært omdrejningspunkt for kompetenceudvikling. Ønsker til uddannelse indgives til SUA én gang årligt. Der er også mulighed for at lave uddannelse lokalt, fx til temadage. Nogle gange er alle af sted og andre gange er få nøglepersoner af sted. Seneste arrangement var videndeling med et andet tilbud, som kom og fortalte om erfaringer med demens. Nogle medarbejdere har været af sted på sundheds-/kostmotivationskursus. I interview med medarbejderne fremgår det, at i forhold til faglige kompetencer, er det vigtigt, at den pædagogiske vinkel er fremhævet, hvad som hovedregel også sker. Det er også vigtigt, at den bredde som ergoterapeuter, SSA osv. kan give, anvendes. På Saustrup prøver de at være skarpe på, hvad der er oppe i tiden (KRAP, Demens, selvbestemmelse nævnes som eksempler). Der arbejdes med demens, fordi flere af beboere er i risiko for at blive demente, men der er endnu ikke nogen. MUS indeholder en del, som fokuseres på kompetenceudvikling. På forhånd skal begge parter reflektere over, hvad de ser, der er behov for. Symfoni-program nævnes af medarbejderne som en måde at skærpe tankerne på, hvilke kompetencer, der er brug for. Når repræsentanter for tilbud sendes på kursus, refererer man som minimum til sine kollegaer (f.eks. på fælles møder, men ved større uddannelsesforløb tænkes resten af medarbejderne ind mere systematisk). Der gives et eksempel på demensundervisning, hvor de, der har været af sted, bliver inviteret ind på møder, når demens skal diskuteres. På den måde deles viden gennem aktuelle cases. 17

18 Af dokumentgennemgang fremgår det, at der foreligger en plan for strategisk kompetenceudvikling samt en skabelon for MUS, inklusiv individuel kompetenceudviklingsprofil og plan for tilbuddets samlede kompetencer. Begrundelse for vurdering: Retningslinjerne er implementerede i praksis og der arbejdes således med kompetenceudvikling på et strategisk såvel som på individuelt plan. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at boformen kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af interview med ledelsen fremgår det, at audit er gennemført i SUA-regi. Surveyorne ser et auditreferat, hvoraf det fremgår, at der er foretaget auditering af tilbuddets arbejde med kompetenceudvikling i overensstemmelse med trin 3. Der fremgår af auditreferatet, at gap-profiler skal udarbejdes samt at der skal udarbejdes afdelings- og jobprofiler. På denne baggrund vurderes trin 3 helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Det fremgår, at der er udarbejdet en opfølgningsplan med prioriterede fokuspunkter, hvorfor trin 4 vurderes helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med løbende at afdække, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at Saustrup kan løse sine opgaver, ligesom der arbejdes systematisk med, at ledelse og medarbejdere samarbejder om at opretholde og udvikle medarbejdernes kompetencer på alle fire trin. Det vurderes derfor, at der er fokus på kompetenceudvikling på individuelt og kollektivt niveau, hvorved standarden vurderes opfyldt. 18

19 Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger regionalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at arbejdsmiljøgruppen mødes en gang pr. måned og desuden mødes en gang i kvartalet med driftsgruppe, hvor arbejdsmiljøet også drøftes. Sideløbende er der LMU. En gang hvert halve år mødes begge. Desuden er der daglig snak om arbejdsmiljø, hvor arbejdsmiljørepræsentanterne er opmærksomme i dagligdagen. APV er i gang pt. og medarbejdere har i ugen, hvor det eksterne evalueringsbesøg fandt sted, mulighed for at indtaste APV. TULE (trivselsmåling) er ligeledes i gang pt. og medarbejdere er i øjeblikket i gang med at udfylde denne. I interview med medarbejderne fremgår det, at AMR-repræsentanterne er kendte i dagligdagen og løbende tager forhold op med kollegaer og ledelse. Der er et godt arbejdsmiljø, både kollegialt og mellem ledelse og medarbejdere. Der er tradition for åbenhed og at behandle hinanden ordentligt. Der har tidligere været ledelsesmæssige forhold, som har været svære, men man forsøger at arbejde med forholdene, så der er et godt arbejdsmiljø. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er referater fra AMG på Saustrup samt referat fra LMU, som viser, at der arbejdes konstruktivt medarbejdsmiljøet på Bostedet. Det er beskrevet i referatet, at der d. 24/ vil blive informeret nærmere om APVproces, som skal påbegyndes i foråret Det fremgår ikke, om dette er sket. Begrundelse for vurdering Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der er arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3). Om der er arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af dokumentgennemgang ses auditreferat, der viser, at der er foretaget auditering af tilbuddets arbejde med arbejdsmiljø og trivsel i overensstemmelse med trin 3. Her er det 19

20 beskrevet, at APV og trivselsmåling er udskudt på grund af organisationsændringerne i Region midtjylland. På denne baggrund vurderes trin 3 helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang ses opfølgningsplan med prioriterede fokuspunkter. På denne baggrund vurderes trin 4 helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet vurdering: Standardens overordnede mål er opfyldt. Der er fokus på det lokale arbejdsmiljøarbejde i hverdagen samt i LMU-regi. Det konstateres således, at der arbejdes systematisk med APV og trivselsmålinger på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger et retningsgivende dokument for arbejdet med ledelse. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. Begrundelse for vurdering: Da surveyorne ser, at der er udarbejdet et fællesregionalt retningsgivende dokument i Region Midtjylland, som vurderes at leve op til standardkravene, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at værdierne er udarbejdet på SUA-niveau og pt. er der arbejde i gang med at oversætte disse værdier til lokalt niveau. De er ca. halvvejs i denne proces. Hvis en medarbejder bliver spurgt, vil denne nok referere til det tidligere værdigrundlag på Saustrup, som var velimplementeret og hænger ved. Der er fin sammenhæng mellem disse værdier og de nye SUA-værdier. Værdier er ikke blevet systematisk gennemgået på personalemøder. Der er planer om at lave en personaledag, hvor der med udgangspunkt i de nye værdier bliver sat ord på, hvilken retning Saustrup skal hen med afsæt i værdierne. Dette er dog ikke muligt, før værdierne er blevet beskrevet ordentligt i klyngeregi. 20

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 3

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedbackskema er et dialogredskab, der anvendes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation af tilbuddet...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1.

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes

Læs mere

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato september 2013 Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Vejledninger til kvalitetsovervågning af ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Vejledninger til kvalitetsovervågning af ydelsesspecifikke standarder Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Vejledninger til kvalitetsovervågning af ydelsesspecifikke standarder Indhold 1. Indhold og læsevejledning... 1 2. Introduktion til trin 3 i Standardprogrammet... 3 3.

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Resume over arbejdsgange vedrørende indflydelse på eget liv Afdækning af borgerens ønsker til indflydelse, forudsætninger

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Organisatoriske standarder 1 Standardbetegnelse 2.1 Kompetenceudvikling 2 Standard Der arbejdes systematisk med at sikre sammenhæng

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Fælles regional retningslinje for ledelse

Fælles regional retningslinje for ledelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for ledelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde med

Læs mere

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion

Læs mere

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Tårnly / Fjordblink, Sødisbakke, herefter blot kaldet Tårnly. Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard Arbejdsmiljø

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard Arbejdsmiljø Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 2.2 - Arbejdsmiljø Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Inden samtalen gik i gang, fik tilsynet forevist hvor og hvordan medicin bliver opbevaret på tilbuddet.

Inden samtalen gik i gang, fik tilsynet forevist hvor og hvordan medicin bliver opbevaret på tilbuddet. Region Hovedstaden - Handicap UANMELDT TILSYN 2009 Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 48205000 Direkte 48 20 53 66 Fax 48205527 Mail handicap@regh.dk Web www.handicap-regionh.dk

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 26. marts 2013 Sagsnummer 2013030008EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 CENTER ØST Center Øst:

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling

Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere