Forord. Februar 2012, Anne-Mette Haugaard, klinisk sygeplejelærer Lene Jensen, afdelingssygeplejerske

Transkript

1

2 Forord Kompetenceprofil for sygeplejersker, Neurologisk Afdeling 652 er udarbejdet med udgangspunkt i Kompetenceprofil for sygeplejersker på de medicinske afdelinger, SVS. Indledningen og beskrivelsen af de forskellige niveauer er enslydende forskellene er tilføjelser af afdelingsspecifikke forhold under de forskellige typer af kompetencer. Februar 2012, Anne-Mette Haugaard, klinisk sygeplejelærer Lene Jensen, afdelingssygeplejerske

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Sygeplejersken på basisniveau/niveau Den erfarne sygeplejerske/niveau Den kompetente sygeplejerske/niveau Faglige kompetencer Faglig viden og metodekendskab Overblik, prioriteringsevne og handlekraft Økonomi og ressourceudnyttelse Dokumentation og registrering Arbejdsmiljø og patientsikkerhed (APV) Sociale kompetencer Samarbejde og kommunikation SVS organisation, mål og værdier Lærings- og udviklingskompetencer Læring, vidensdeling, vejledning og undervisning Motivation og forandringsevne Kvalitetssikring og udvikling Innovation/nyskabelse... 27

4 Indledning Sygehusvæsenet er i dag en verden i kontinuerlig forandring. Strukturreformen har ændret det kommunale landskab, og grænserne for hvem der skal løse den enkelte behandlingsopgave, flyttes ustandselig. Der bliver færre sygehusenheder, samtidig med at de eksisterende specialiseres yderligere, og der sker kontinuerlig opgaveglidning mellem faggrupper. Primær sektor har overtaget en række opgaver, der tidligere blev løst af sygehusene. Nye behandlingsformer indføres fortløbende med efterfølgende krav til sygeplejerskerne. Stationære aktiviteter ændres til ambulante ydelser, overføres til primær sektor eller behandling ved specialistsygeplejersker i patientens eget hjem. Ambulatorieaktiviteter og mindre behandlingsopgaver varetages selvstændigt af sygeplejersker. Patienter og pårørende har forventninger og krav til sygeplejen, og kommer ofte med stor viden om deres sygdom, hvor vi skal kunne give et kvalificeret med- og modspil. De patienter, der indlægges, er de syge syge, som oftest har meget komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Indlæggelsestiden bliver kortere og kortere. Akkreditering og evidensbaseret praksis er uundgåelige faktorer, som også stiller krav til sygeplejerskernes kompetencer. Disse faktorer stiller store krav til sygeplejerskernes uddannelse og kompetenceudvikling. Samtidig er sygeplejerskegruppen, der er aktiv på afdelingerne i dag, præget af, at de er uddannet efter fem forskellige uddannelsesordninger. Det vil sige, målet med uddannelsen og samfundets patientperspektiv har været forskelligt afhængig af uddannelsestidspunkt. Det betyder, at sygeplejerskegruppen er præget af både meget erfarne sygeplejersker, hvor uddannelsen var praktisk funderet, og de nye professionsbachelorer, som er meget teoretisk og udviklingsorienterede. Dette forhold stiller også store krav til kompetenceudviklingen i de enkelte afdelinger. Kompetenceprofilen for sygeplejersker er en generel kompetenceprofil. Efterfølgende vil hver enkelt medicinsk afdeling udarbejde en specifik kompetenceprofil på baggrund af den generelle til anvendelse i egen afdeling. 1

5 Kompetenceprofilen er udarbejdet for at: 1. Beskrive og tydeliggøre de kompetencer, der forventes af en sygeplejerske på henholdsvis basis, erfarent og kompetent niveau. 2. Danne grundlag for medarbejderudviklingssamtaler. 3. Danne grundlag for uddannelsesplaner, udvikling og karriereplanlægning. 4. Danne grundlag for rekruttering af nye sygeplejersker. 5. Danne grundlag for at fastholde sygeplejersker. 6. Tydeliggøre hvem der kan rekrutteres som ressourcepersoner i afdelingen. 2

6 Kompetenceprofilen er udarbejdet og revideret på grundlag af: Strategisk kompetenceudviklingsprojekt Sydvestjysk Sygehus Kompetenceprofil for sygeplejersker i Medicinsk Område SVS Bekendtgørelse om uddannelsen af professionsbachelor som sygeplejerske Den nationale model for kompetenceudvikling for kræftsygeplejersker 2004 nr af 7. november VIPS modellen 2003 (Ehnfors, Ehrenberg og Thorell-Ekstrand). Kompetenceudvikling og ny løn (Temanummer, nr. 3, Tæt på, Århus Amt, reference Steen Hildebrandt). Mål og værdier, Sydvestjysk Sygehus. Patientens møde med Sundhedsvæsenet - De Mellemmenneskelige relationer - anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, LBK nr af 17/12/2008. Model for kompetenceudvikling Dreyfuss & Dreyfuss. Sygeplejeetisk Råd 2004, De Sygeplejeetiske Retningslinjer. 3

7 Sygeplejersken på basisniveau/niveau 1 En sygeplejerske på basisniveau er kendetegnet ved at have gennemgået afdelingens introduktions og oplæringsprogram. Herefter kan sygeplejersken virke på afdelingen med at udføre opgaver inden for sygeplejerskens arbejds- og kompetenceområde. Udføre professionel omsorg og pleje i forbindelse med menneskets akutte og kroniske sygdomme samt i den palliative indsats. Sygeplejersken på basisniveau udfører og formidler sygepleje hos den enkelte patient, ligesom hun/han medinddrager pårørende i plejeforløb, der er typiske for afdelingen. Sygeplejersken på basisniveau har ikke nødvendigvis tidligere erfaringer inden for alle sygeplejens aspekter, og vil møde problemstillinger, hun/han ikke tidligere har stået i. Sygeplejersken på basisniveau formår at følge retningslinjer og standarder, ligesom sygeplejersken er i stand til at identificere, hvor hun/han kan indhente ny viden. Sygeplejersken på basisniveau har kendskab til udviklingsstrategier og implementering af disse, ligesom hun/han formår at arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende. Er i stand til at arbejde tværfagligt, samt inddrage interne og eksterne samarbejdspartnere. Kan forholde sig til afdelingens organisationsform, og dermed til de rammer hvorunder plejen og omsorgen for patienten og pårørende udøves. Sygeplejersken på basisniveau karakteriseres ved at være i en faglig proces, hvor der bevidst arbejdes med at udvikle sine faglige kompetencer inden for afdelingens speciale, ligesom sygeplejersken er i stand til og modtager undervisning samt supervision fra mere erfarne kollegaer i afdelingen. Den erfarne sygeplejerske/niveau 2 Den erfarne sygeplejerske er kendetegnet ved at have overblik over sit sygeplejespeciale samt ved at have en grundig praktisk og teoretisk viden inden for sit arbejdsområde. Den erfarne sygeplejerske anvender denne viden, sine færdigheder og sin erfaring til selvstændigt at løse opgaver. Den erfarne sygeplejerske bruger refleksion til at iværksætte nye tiltag inden for eget arbejdsområde. Den erfarne sygeplejerske har forståelse af helheden på afdelingen, og tænker langsigtet i sit arbejde og sin dagligdag. Den erfarne sygeplejerske arbejder med komplekse sygeplejeområder, hvor hun/han bruger sin specialviden og sin erfaring. Den erfarne sygeplejerske er i stand til i enkelte situationer efter grundige overvejelser og refleksion at fravige procedurer og standarder, for på den måde at opnå størst mulig fleksibilitet. Den erfarne sygeplejerske har kompetence til at lede, koordinere og udvikle sygeplejen. Den erfarne sygeplejerske bidrager aktivt til nye tiltag og kvalitetsudvikling på afdelingen inden for forskellige områder af sygeplejen. Den erfarne sygeplejerske karakteriseres også ved at være ressourceperson og tovholder på flere niveauer i afdelingen. 4

8 Den kompetente sygeplejerske/niveau 3 Den kompetente sygeplejerske karakteriseres ved en høj grad af faglig og teoretisk kunnen, samt en høj grad af erfaringsbaseret viden. Den kompetente sygeplejerske anvender denne faglighed, viden og erfaring til efter refleksion at stille kritiske og relevante spørgsmål inden for eget arbejdsområde. Den kompetente sygeplejerske besidder indgående specialeerfaring og udfører sygepleje sideløbende med at udvikle nye metodiske tilgange til sygeplejen. Den kompetente sygeplejerske formidler og systematiserer ny viden inden for specialet. Den kompetente sygeplejerske vurderer kritisk metoder og kriterier med den hensigt at udvikle klinisk praksis. Hun/han er en engageret udøver, og hun/han analyserer de enkelte situationer, for derudfra at planlægge og evt. ændre sin sygepleje ud fra sin teoretiske og intuitive forståelse. Den kompetente sygeplejerske mestrer i samarbejde med andre at implementere ny viden, Hun/han er i stand til at diskutere på flere niveauer og forholde sig åbenlyst kritisk til for eksempel eksisterende viden, standarder, kriterier og procedurer i afdelingen. Den kompetente sygeplejerske bruger sin erfaring i flere sammenhænge for på den måde at sikre et højt fagligt niveau i afdelingen, samt være medvirkende til opretholdelse af et godt arbejdsklima. Den kompetente sygeplejerske deltager aktivt i udvikling på flere niveauer og i flere kontekster, samt tager initiativ til nye tiltag i plejen som øger kvaliteten og effektiviteten. 5

9 Faglige kompetencer Niveau 1 / Basis Niveau 2 / Erfaren Niveau 3 / Kompetent 1. Faglig viden og metodekendskab Har uddannelse og autorisation som sygeplejerske. Har viden om tværgående retningslinje samt eventuelle instrukser omkring hjertestop og kan handle herefter. Kan fungere som lokal hjertestopinstruktør. Deltaget i basal genoplivningskursus ift. tværgående retningslinje på området. Deltager aktivt i udbudt undervisning i afdelingen såvel på det sygeplejefaglige som det specialerelaterede område. Har viden om og færdigheder i at arbejde ud fra sygeplejefaglige teorier med inddragelse af patient og pårørendes ressourcer. Har viden om forskellige plejeformer. Medvirker til at hjertestopforløb bearbejdes i afdelingen og hos personale og pårørende. Er selv ansvarlig for at opdatere og ajourføre sin viden indenfor specialet. Er opsøgende i forhold til kurser i andre regi. Formidler viden fra diverse undervisningstilbud videre. Udfører selvstændigt sygepleje ud fra sygeplejefaglige teorier med inddragelse af patient og pårørendes ressourcer. Er fortrolig med afdelingens valgte plejeform og kan afvige fra denne ud fra patientens behov. Deltager aktivt i debat omkring plejeformer med nye ideer. Tager initiativ til debriefing efter hjertestop og på baggrund af denne forholder sig kritisk til afdelingens instrukser på området. Er selvstændigt ansvarlig for et sygeplejefagligt område og initierer undervisning på området. Analyserer og sammenholder sygeplejen ud fra forskellige sygeplejevidenskabelige teorier. Kan forholde sig kritisk til forskellige plejeformers fordele og ulemper. Fungerer som medansvarlig for implementering af eventuelle nye plejeformer. 6

10 Har kendskab til sygeplejefaglig referenceramme. Har kendskab til de hyppigst forekommende sygdomme i afdelingen, deres undersøgelser og behandling. Apopleksi: Har kendskab til indholdet i Referenceprogrammet for apopleksi. NIP: Har viden om afdelingens relevante NIP indikatorer. Apopleksi Har viden om, og kan anvende Apopleksi - Patientforløb fra Infonettet. ABC konceptet Har kendskab til principperne i A-B-Ckonceptet; Affolter, Bobath og Coombes. Reflekterer over og integrerer sygeplejefaglig referenceramme i sygeplejen. Kan give information og vejledning til patienter om undersøgelses- og behandlingsforløb i afdelingen. Indgår i udarbejdelse af patientforløb på de hyppigst forekommende sygdomme i afdelingen. Kan anvende Referenceprogrammet for apopleksi i praksis. Sikrer at NIP indikatorer opfyldes på afdelingens patienter. Arbejder målrettet ud fra Apopleksi - Patientforløb fra Infonettet. Sikrer at A-B-C principperne anvendes af alt personale i afdelingen. Kommer med konstruktive forslag til afdelingens sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i sygeplejereferenceramme. Er aktiv i udformningen af instrukser og standarder ud fra evidensbaseret viden. Er aktiv i udviklingen af informationsmateriale til patienter og pårørende i afdelingen. Analyserer patientforløb og handler på dem. Kan fungere som tovholder/ansvarlig for udarbejdelse af nye patientforløb. Forholder sig kritisk til Referenceprogrammet for apopleksi og implementerer eventuelle nye tiltag. Fungerer som ressourceperson, kvalitetsudvikler og sikrer nye tiltag for at opfylde indikatorerne. Forholder sig kritisk, og tager initiativ til evaluering og videreudvikling af Apopleksi - Patientforløb fra Infonettet. Sikrer at A-B-C principperne anvendes i afdelingen, og er initiativtager til videreudvikling og undervisning af afdelingens personale i A-B-C konceptet. 7

11 Hjernetumor pakken Har kendskab til og anvender Hjernetumorpakken. Anvender Hjernetumorpakken. Igangsætter udviklingstiltag i afdelingen i relation til Hjernetumorpakken. Epilepsiformer Har kendskab til de forskellige epilepsiformer. Kan observere og selvstændigt i samarbejde med lægen, handle ved opstået epilepsi. Har opmærksomhed rettet mod pårørende og eventuelle kolleger i forbindelse med et epileptisk anfald. Forholder sig kritisk til afdelingens rutiner, og tager initiativ til videreudvikling af disse, hvis der skønnes behov herfor. Parkinson Har kendskab til sygdommen morbus Parkinson og dens meget individuelle forløb. Kan udfylde Parkinson dagbog. Har viden om sygdommen, og kan anvende dagbogsobservationer i relation til den medicinske behandling. Har viden om betydningen af overholdelse af de angivne tidspunkter for medicingivning. Lumbalpunktur Kan medvirke til udførelse af en lumbalpunktur ud fra instruks på Infonettet. Informerer patienter og pårørende om undersøgelse og efterforløb. Varetager lumbalpunktur i samarbejde med lægen samt håndtere prøvemateriale. Observerer patienterne efterfølgende for postlumbale gener. Undervisning i nye tiltag til personalet. Er opsøgende i forhold til udvikling på området. 8

12 Kognitive dysfunktioner Er opmærksom på, at patienterne kan reagere med symptomer på kognitive dysfunktioner. Har viden om kognitive dysfunktioner, således at man kan udføre sygepleje til patienter med kognitive dysfunktioner, og til deres pårørende. Arbejder løbende og fremadrettet med personalegruppens rummelighed i de enkelte situationer. Har kendskab til de hyppigst forekommende kognitive udfald; såsom neglect, PTA (post traumatisk amnesi), udad reagerende adfærd, manglende sygdomsindsigt. Forhøjet ICP (Intra craniel pressure): Har viden om, og færdigheder i at observere patienten for forhøjet ICP efter neuroobservationsskema, som omfatter blodtryk, puls, kvalme, opkastning, pupilreaktion, bevidsthedsniveau efter GCS (Glasgow Coma Scales). Kan informere pårørende om årsag, baggrund og hensigt med tiltag og sygepleje til patienten. Vurderer behov for supervision til personalet. Sikrer og underviser afdelingens personale plejen af patienter med forhøjet i ICP, og er opsøgende i relation til implementering af ny viden og nye tiltag. Handler på afvigelser. Kan identificere og medinddrage pårørende som en ressource i patientens forløb. Hygiejne: Har viden og færdigheder omkring de hygiejniske principper. Har viden om og kan anvende isolationsregimer. Inddrager de pårørende aktivt i patientens forløb. Forholder sig kritisk til egen og kollegers anvendelse af de hygiejniske principper i afdelingen. Kan håndtere epidemiske tilstande i egen afdeling. Kan vejlede kolleger i opstart og vedligehold af isolationsregimer. Udarbejder instrukser for samarbejde med pårørende i afdelingen. Tager initiativ til videre udvikling af og korrekt anvendelse af de hygiejniske principper. Kan forholde sig kritisk analyserende til hygiejniske problemstillinger. 9

13 Har viden om og kan anvende SVS retningslinjer for hygiejne på sygehuset, samt kan samarbejde med sygehusets hygiejneenhed. Har kendskab til Levnedsmiddelkontrollens krav til afdelingskøkkenhygiejne. Respiration: Har viden og færdigheder i at observere respirationen med hensyn til: Farver, fri respiration, hensigtsmæssig lejring og frekvens og handle hensigtsmæssigt ved afvigelser. Har viden om administration af ilt terapi herunder anvendelse af venturimaske. Har kendskab til Arteriepunktur. Har kendskab til stærk/svagt sug. Kredsløb: Har viden og færdigheder i registrering og handlinger i forbindelse med måling af temperatur, puls og BT. Måler og observerer selvstændigt BT, puls og temperatur og registrerer disse værdier samt handler hensigtsmæssigt på unormale værdier. Er medansvarlig for at Levnedsmiddelkontrollens bestemmelser overholdes i afdelingen. Kan støtte, vejlede, lindre og informere patienter med respirationsbesvær. Kan selvstændig administrere ordineret ilt terapi. Kan selvstændigt udføre saturations måling og handle ud fra den målte værdi. Kan selvstændigt suge en patient. Kan selvstændigt vurdere patientens behov for trachealsugning og yde sygepleje til patient med sølvkanyle/tracheostomi. Følger afdelingens instrukser og handler selvstændigt ud fra patientens situation med henblik på at måle temperatur, puls og BT. Kan identificere tidlige symptomer på et muligt kredsløbssvigt og handle derefter. Kan forebygge, udvikle og højne den hygiejniske standard i afdelingen. Kan undervise patienter og kolleger i behandling og sygepleje til patienter med respirationsproblemer. Forholder sig kritisk til afdelings rutiner og tager initiativ til at ændre disse ved behov. Underviser kolleger i behandling og sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer. 10

14 Har viden og færdigheder i at observere i henhold til kredsløbet (ex. farve, ødem, hensigtsmæssig lejring) og kan handle hensigtsmæssigt herefter. Ernæring: Har viden om ernæringens betydning for det syge menneske. Har viden om og kan anvende de forskellige ernæringstilbud. Har viden om og kan ernæringsscreene ud fra SVS tværgående retningsliner. Kan kostregistrere efter gældende retningslinjer samt iværksætte tiltag på baggrund af oplysningerne. Kan anlægge duodenalsonde og administrere sondeernæring. Varetager plejen af patienter med PEG-sonde. Udskillelser: Forebygger obstipation, diarre, kvalme, opkastning, urin/fæcesinkontinens og urinretention. Underviser og vejleder patienter, pårørende og kolleger indenfor området. Vurderer selvstændigt i samarbejde med patienten, hvilken ernæring patienten skal have ud fra helbredstilstand, kendte sygdomme, religion og andre faktorer. Identificerer ernæringstruede patienter og iværksætter individuelle ernæringsplaner. Sikrer videregivelse af information omkring ernæringsindsatsen ved udskrivelse. Iværksætter tiltag rettet mod den komplekse patient og vejleder kolleger i dette. Inddrager relevante samarbejdspartnere (læge, diætist). Kan administrere intravenøs ernæring. Vejleder patienter og pårørende i forebyggelse af udskillelsesproblemer. Opsøger, formidler og implementerer evidensbaseret viden på området. Forholder sig kritisk til afdelingens rutiner, kommer med forslag og er aktiv i udviklingen og implementeringen af nye. Tilfører afdelingen ny viden, deltager i tværfaglige grupper og initierer nye tiltag på området (instrukser, pjecer) Forholder sig kritisk til afdelingsrutiner. Underviser på området og tager initiativ til implementering af ny viden. 11

15 Observerer, beskriver, registrerer og handler på forskellige udskillelser herunder væskebalance. Kan sende basale prøver fra ekspectorat, urin og fæces. Kan sende specielle ekspectorat, urin og fæcesprøver. Har viden om forskellige hjælpemidler til urin/fæcesinkontinens og blærekatetre. Kan sammen med kollega anlægge blærekateter. Kan selvstændigt seponere blærekateter. Har kendskab til SVS tværgående retningslinje på området Mobilisering og forebyggelse af decubitus: Har viden og færdigheder omkring mobilisering af patienten. Har kendskab til forskellige hjælpemidler og anvendelsen af disse. Har viden om forskellige forflytningsteknikker og lejringer. Deltager i relevant undervisning. Har viden om anvendelse af laksantia til komplekse obstipationsproblematikker. Anvender rutinemæssigt relevante hjælpemidler og vejler patienten heri. Kan selvstændigt anlægge blærekateter samt undervise kolleger. Anvender SVS tværgående retningslinje på området. Vurderer hensigtsmæssig katerisationsform. Skaber selv aktiverende tiltag omkring patienterne ud fra patientens behov og situation. Anvender hjælpemidler som naturlig integreret del af sygeplejen med inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Anvender forflytningsteknikker og lejringsmuligheder i dagligdagen. Underviser, formidler og implementerer aktuelle og nye tiltag. Tager selvstændigt initiativ til nye aktivitetstilbud i afdelingen. Er opsøgende, afprøver og vurderer nye hjælpemidler. Deltager aktivt i instruktion og udvikling af forflytningsteknikker og lejringer i forhold til patienter og kolleger. 12

16 Har kendskab til risikoscoring og anvendelse af forskellige madrastyper. Sårpleje: Har kendskab til afdelingens sårprodukter. Kan observere, beskrive og vurdere ukomplicerede sår. Kan anvende afdelingens instruks for sårsygepleje og dokumentation af sygeplejen. Inddrager ressourceperson i behandlingen af sår. Scorer selvstændigt patienterne i forhold til madras behov og aflastning. Kan observere, beskrive og vurdere behandling og sygepleje af komplicerede sår. Vurderer behov for inddragelse af sårsygeplejerske. Deltager aktivt i instruktion og udvikling af scoringssystemer og evaluering heraf. Opsøger, formidler og implementerer evidensbaseret viden på området. Er ressourceperson i afdelingen. Indgår i tværfaglige sammenhænge i forhold til behandling af sår. Søvn og hvile: Har viden om betydningen af søvn og hvile for den syge patient. Har kendskab til afdelingen og husets døgnrytme. Planlægger selvstændigt sundheds- og sygepleje under hensyn til den enkelte patients søvn og hvilebehov. Tager kritisk stilling til afdelingens døgnrytme og arbejder konstruktivt med eventuelle ændringer. Farmakologi: Har viden om hoved- og specifikke grupper herunder virkning/bivirkning. Har viden om forskellige administrationsformer og kan anvende disse. Kan selvstændigt administrere inhalationsmedicin. Medvirker til introduktion og oplæring af nyt personale i afdelingens medicinadministration herunder instrukser for medicinrum. Kan formidle og undervise patienter, pårørende og andre faggrupper i medicinadministration. Forholder sig kritisk til medicinsk behandling i et samfundsmæssigt perspektiv. Underviser, formidler og implementerer nye tiltag på området. 13

17 Er selvstændig ansvarlig for medicinadministration og dispensering sker i henhold til SVS tværgående retningslinjer på området. Kan ud fra teoretisk viden forholde sig kritisk til ordinationer. Kan anvende klinisk farmaci. Har viden om, hvilken medicin der kan gives i sonde, og selvstændigt administrere denne. Smerter: Har viden om smertefysiologi, smertekvaliteter og smertetyper. Anvender palliativt team som aktiv samarbejdspartner. Kendskab til SVS tværgående retningslinje på området. Intravenøse adgange: Har viden om forskellige intravenøse katetre og kan anvende dem ud fra eksisterende evidensbaserede retningslinjer. Har viden om, kan håndtere og formidle viden om medicinens virkning/bivirkninger til patienter. Kan ud fra erfaring og teoretisk viden forholde sig kritisk til ordinationer. Vurderer patientens compliance og behov for eventuel yderligere vejledning og støtte. Udviser økonomisk ansvarlighed ift. udleveringen af medicin. Forholder sig kritisk til uhensigtsmæssige arbejdsgange i forhold til medicingivning gennem sonde. Kan undervise og vejlede kolleger samt patienter og pårørende i sygepleje og smertebehandling. Anvender SVS tværgående retningslinje. Forholder sig kritisk til afdelings rutiner omkring medicinering herunder økonomiske og etiske overvejelser. Sikrer implementering gennem oplysning og undervisning af nye tiltag og ny viden i relation til medicingivning gennem sonde. Kan opsøge, formidle og implementere evidensbaseret og empirisk viden på området. Udarbejder instrukser på området og implementerer nye tiltag ud fra evidensbaseret og empirisk viden. 14

18 Har kendskab til og kan anvende de hygiejniske retningslinjer i forhold til i. v. adgange. Kan anlægge venflon og anvende dem korrekt efter SVS tværgående retningslinjer. Sikrer at de hygiejniske retningsliner for i. v. adgange overholdes. Kan undervise og vejlede i observationer, anvendelse og pleje af i. v. adgange. Kan anvende CVK til intravenøs indgift. Kan anvende gripper til port a cath. Væsketerapi og transfusioner: Har viden om væsketerapi, og kan selvstændigt give ordinerede infusioner. Har viden om blodkomponenter og deres anvendelse samt komplikationer. Har viden om retningslinjer for korrekt bestilling og anvendelse af blodkomponenter og anvender den. Kan undervise kolleger i væsketerapi og oplære dem til at varetage denne funktion. Forholder sig kritisk i den konkrete patientsituation, og er opmærksom på mulige hæmodynamiske faktorer. Kan undervise på området eksternt ved opkvalificering af andre faggrupper Forholder sig kritisk til afdelings rutiner. Den komplekse patient: Udføre den grundlæggende sygepleje i forhold til den komplekse patient. Planlægge og udføre sygeplejen til den komplekse patient. Har overblik, er på forkant og agerer handlekraftigt i forløb omkring komplekse patienter samt i forhold til eventuelle ændringer i dennes tilstand. Instrumentel sygepleje: Har viden om afdelingens oftest anvendte instrumentelle sygepleje. Anvender enkelte efter oplæring. (ex. sonde, dræn, dråbetæller) Anvender instrumentel sygepleje rutinemæssigt og oplærer nye sygeplejersker heri. Forholder sig kritisk til afdelingens instrumentelle sygepleje, og tager initiativ til ændringer på baggrund af ny viden. 15

19 Har viden om, hvor man søger information om præ/postoperativ sygepleje samt forberedelse til diverse undersøgelser. Yder sygepleje præ/postoperativt og forbereder patienter til undersøgelser efter gældende instrukser. Indlæggelse: Kan modtage stabile patienter i ukomplicerede forløb i forhold til afdelingens instruks. Kontaktperson: Varetager kontaktpersonsfunktionen i ukomplicerede forløb i forhold til gældende retningslinjer og instrukser. Udskrivelse: Planlægger selvstændigt udskrivelse ved patienter med ukomplicerede forløb med hensyn til: kontakt til hjemmeplejen samarbejde med udskrivningskoordinator udskrivningssamtaler udskrivningsrapport transport medicin hjælpemidler kontakt til pårørende Kan modtage ustabile patienter samt patienter i komplicerede forløb. Varetager kontaktpersonsfunktionen i komplicerede forløb i forhold til gældende retningslinjer og instrukser. Planlægger udskrivelser i tværfagligt samarbejde og med medinddragelse af patient og pårørende. Planlægger selvstændigt udskrivelse patienter med komplicerede forløb. Varetager kontaktpersonsfunktionen i meget komplicerede forløb i forhold til gældende retningslinjer og instrukser. Tager initiativ til at drøfte uhensigtsmæssige udskrivningsforløb internt/eksternt og handle på dem. 16

20 Terminale og mors: Deltager i sygepleje og omsorg for den terminale patient og dennes pårørende. Har begyndende færdigheder i udskrivelse af den terminale patient. Har viden om sygepleje til den døende patient, og kan forebygge, behandle og lindre symptomer. Forholder sig til angst, tro, håb og humor i kommunikationen med terminale patienter og udviser respekt for patientens ønsker, valg og fravalg. Har kendskab til relevante samarbejdsparter. Kan anvende SVS tværgående retningslinjer og afdelingens instrukser ved dødsfald. Kan selvstændigt istandgøre mors. Planlægger, udfører, koordinerer, justerer og evaluerer selvstændigt sygeplejen til den terminale patient og dennes pårørende ud fra foregående analyse, prioritering og argumentation til både det forudsigelige og komplekse forløb. Kan selvstændigt udskrive terminale patienter. Kan undervise og vejlede patient og pårørende omkring terminalpleje samt sygdoms- og behandlingsrelaterede symptomer. Kan etablere værdige rammer for døende patienter og deres pårørende. Inddrager selvstændigt relevante samarbejdsparter. Kan forholde sig kritisk til andres praksis. Kan selvstændig varetage opfølgning med afdødes pårørende. Forholder sig kritisk analyserende til egen og andres praksis samt vejleder og superviserer kolleger. Tager initiativ til at komplicerede patientforløb/etiske dilemmaer diskuteres i afdelingen og medvirker aktivt til kvalitetsudvikling på området. Udarbejder instrukser på området, og medvirker til at implementere dem. Har indgående viden om palliation og handler ud fra denne samt etiske overvejelser. 2. Overblik, prioriteringsevne og handlekraft Er opmærksom på signaler i situationer, både det sagte og det usagte. Har situationsfornemmelse og handler hensigtsmæssigt på baggrund af dette i: akutte situationer i travle og arbejdsbelastende situationer i samarbejdsrelationer Kan supervisere kolleger og etablere selvledelse (omfordele/prioritere opgaver). Tager på eget initiativ ansvar og indgår i svære patientforløb, samt medvirker aktivt til konfliktløsning. 17

21 Har kendskab til spændingsfeltet mellem sygeplejeidealer og praktisk handling. Forstår spændingsfeltet og kan synliggøre problemer. Analyserer og håndterer spændingsfeltet i forhold til dilemmaer. 3. Økonomi og ressourceudnyttelse Har kendskab til fremmødeprofiler, kontrakter og budget. Medvirker til opfyldelsen af disse. Medvirker til opfyldelse af sygehusets kontrakt og budget. Reflekterer og kommer med konstruktive forslag i forhold til udviklingen af de organisatoriske rammer på sygehuset. Har forståelse for, og bidrager til den mest hensigtsmæssige brug af ressourcer og materialer. Har forståelse for ambulatoriets funktion, ambulante og stationære ydelser. Kendskab og forståelse for at bruge sygehusets/afdelingens ressourcepersoner på bedst mulig måde (fx præst, kvalitetsafdelingen, arbejdsmiljøorg.) Sikre bevidst, at der i afdelingen anvendes ressourcer og materialer ud fra en faglig og økonomisk synsvinkel. Selvstændiggør brug af ambulatoriets muligheder i forhold til den enkelte patient. Gør kolleger og patienter bevidste om billigste kvalitetsmæssige acceptable materialer. Kan analysere og vurdere stationære ydelser i forhold til ambulante og udvikle ambulatoriernes funktionsområder. Anbefaler sig selv og andre til oplagte opgaver i afdelingen. 4. Dokumentation og registrering Har kendskab til og forståelse for vigtigheden af at registrere udførte ydelser i forhold til DRG registrering samt dokumentation for udførte sygeplejefaglige ydelser. Har viden om og færdigheder i at dokumentere sundheds sygepleje. Kan informere, vejlede og anvende afdelingens dokumentationsmateriale. Analyserer, kritik vurderer og implementerer nye dokumentationsformer. 18