Forord. Februar 2012, Anne-Mette Haugaard, klinisk sygeplejelærer Lene Jensen, afdelingssygeplejerske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Februar 2012, Anne-Mette Haugaard, klinisk sygeplejelærer Lene Jensen, afdelingssygeplejerske"

Transkript

1

2 Forord Kompetenceprofil for sygeplejersker, Neurologisk Afdeling 652 er udarbejdet med udgangspunkt i Kompetenceprofil for sygeplejersker på de medicinske afdelinger, SVS. Indledningen og beskrivelsen af de forskellige niveauer er enslydende forskellene er tilføjelser af afdelingsspecifikke forhold under de forskellige typer af kompetencer. Februar 2012, Anne-Mette Haugaard, klinisk sygeplejelærer Lene Jensen, afdelingssygeplejerske

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Sygeplejersken på basisniveau/niveau Den erfarne sygeplejerske/niveau Den kompetente sygeplejerske/niveau Faglige kompetencer Faglig viden og metodekendskab Overblik, prioriteringsevne og handlekraft Økonomi og ressourceudnyttelse Dokumentation og registrering Arbejdsmiljø og patientsikkerhed (APV) Sociale kompetencer Samarbejde og kommunikation SVS organisation, mål og værdier Lærings- og udviklingskompetencer Læring, vidensdeling, vejledning og undervisning Motivation og forandringsevne Kvalitetssikring og udvikling Innovation/nyskabelse... 27

4 Indledning Sygehusvæsenet er i dag en verden i kontinuerlig forandring. Strukturreformen har ændret det kommunale landskab, og grænserne for hvem der skal løse den enkelte behandlingsopgave, flyttes ustandselig. Der bliver færre sygehusenheder, samtidig med at de eksisterende specialiseres yderligere, og der sker kontinuerlig opgaveglidning mellem faggrupper. Primær sektor har overtaget en række opgaver, der tidligere blev løst af sygehusene. Nye behandlingsformer indføres fortløbende med efterfølgende krav til sygeplejerskerne. Stationære aktiviteter ændres til ambulante ydelser, overføres til primær sektor eller behandling ved specialistsygeplejersker i patientens eget hjem. Ambulatorieaktiviteter og mindre behandlingsopgaver varetages selvstændigt af sygeplejersker. Patienter og pårørende har forventninger og krav til sygeplejen, og kommer ofte med stor viden om deres sygdom, hvor vi skal kunne give et kvalificeret med- og modspil. De patienter, der indlægges, er de syge syge, som oftest har meget komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Indlæggelsestiden bliver kortere og kortere. Akkreditering og evidensbaseret praksis er uundgåelige faktorer, som også stiller krav til sygeplejerskernes kompetencer. Disse faktorer stiller store krav til sygeplejerskernes uddannelse og kompetenceudvikling. Samtidig er sygeplejerskegruppen, der er aktiv på afdelingerne i dag, præget af, at de er uddannet efter fem forskellige uddannelsesordninger. Det vil sige, målet med uddannelsen og samfundets patientperspektiv har været forskelligt afhængig af uddannelsestidspunkt. Det betyder, at sygeplejerskegruppen er præget af både meget erfarne sygeplejersker, hvor uddannelsen var praktisk funderet, og de nye professionsbachelorer, som er meget teoretisk og udviklingsorienterede. Dette forhold stiller også store krav til kompetenceudviklingen i de enkelte afdelinger. Kompetenceprofilen for sygeplejersker er en generel kompetenceprofil. Efterfølgende vil hver enkelt medicinsk afdeling udarbejde en specifik kompetenceprofil på baggrund af den generelle til anvendelse i egen afdeling. 1

5 Kompetenceprofilen er udarbejdet for at: 1. Beskrive og tydeliggøre de kompetencer, der forventes af en sygeplejerske på henholdsvis basis, erfarent og kompetent niveau. 2. Danne grundlag for medarbejderudviklingssamtaler. 3. Danne grundlag for uddannelsesplaner, udvikling og karriereplanlægning. 4. Danne grundlag for rekruttering af nye sygeplejersker. 5. Danne grundlag for at fastholde sygeplejersker. 6. Tydeliggøre hvem der kan rekrutteres som ressourcepersoner i afdelingen. 2

6 Kompetenceprofilen er udarbejdet og revideret på grundlag af: Strategisk kompetenceudviklingsprojekt Sydvestjysk Sygehus Kompetenceprofil for sygeplejersker i Medicinsk Område SVS Bekendtgørelse om uddannelsen af professionsbachelor som sygeplejerske Den nationale model for kompetenceudvikling for kræftsygeplejersker 2004 nr af 7. november VIPS modellen 2003 (Ehnfors, Ehrenberg og Thorell-Ekstrand). Kompetenceudvikling og ny løn (Temanummer, nr. 3, Tæt på, Århus Amt, reference Steen Hildebrandt). Mål og værdier, Sydvestjysk Sygehus. Patientens møde med Sundhedsvæsenet - De Mellemmenneskelige relationer - anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, LBK nr af 17/12/2008. Model for kompetenceudvikling Dreyfuss & Dreyfuss. Sygeplejeetisk Råd 2004, De Sygeplejeetiske Retningslinjer. 3

7 Sygeplejersken på basisniveau/niveau 1 En sygeplejerske på basisniveau er kendetegnet ved at have gennemgået afdelingens introduktions og oplæringsprogram. Herefter kan sygeplejersken virke på afdelingen med at udføre opgaver inden for sygeplejerskens arbejds- og kompetenceområde. Udføre professionel omsorg og pleje i forbindelse med menneskets akutte og kroniske sygdomme samt i den palliative indsats. Sygeplejersken på basisniveau udfører og formidler sygepleje hos den enkelte patient, ligesom hun/han medinddrager pårørende i plejeforløb, der er typiske for afdelingen. Sygeplejersken på basisniveau har ikke nødvendigvis tidligere erfaringer inden for alle sygeplejens aspekter, og vil møde problemstillinger, hun/han ikke tidligere har stået i. Sygeplejersken på basisniveau formår at følge retningslinjer og standarder, ligesom sygeplejersken er i stand til at identificere, hvor hun/han kan indhente ny viden. Sygeplejersken på basisniveau har kendskab til udviklingsstrategier og implementering af disse, ligesom hun/han formår at arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende. Er i stand til at arbejde tværfagligt, samt inddrage interne og eksterne samarbejdspartnere. Kan forholde sig til afdelingens organisationsform, og dermed til de rammer hvorunder plejen og omsorgen for patienten og pårørende udøves. Sygeplejersken på basisniveau karakteriseres ved at være i en faglig proces, hvor der bevidst arbejdes med at udvikle sine faglige kompetencer inden for afdelingens speciale, ligesom sygeplejersken er i stand til og modtager undervisning samt supervision fra mere erfarne kollegaer i afdelingen. Den erfarne sygeplejerske/niveau 2 Den erfarne sygeplejerske er kendetegnet ved at have overblik over sit sygeplejespeciale samt ved at have en grundig praktisk og teoretisk viden inden for sit arbejdsområde. Den erfarne sygeplejerske anvender denne viden, sine færdigheder og sin erfaring til selvstændigt at løse opgaver. Den erfarne sygeplejerske bruger refleksion til at iværksætte nye tiltag inden for eget arbejdsområde. Den erfarne sygeplejerske har forståelse af helheden på afdelingen, og tænker langsigtet i sit arbejde og sin dagligdag. Den erfarne sygeplejerske arbejder med komplekse sygeplejeområder, hvor hun/han bruger sin specialviden og sin erfaring. Den erfarne sygeplejerske er i stand til i enkelte situationer efter grundige overvejelser og refleksion at fravige procedurer og standarder, for på den måde at opnå størst mulig fleksibilitet. Den erfarne sygeplejerske har kompetence til at lede, koordinere og udvikle sygeplejen. Den erfarne sygeplejerske bidrager aktivt til nye tiltag og kvalitetsudvikling på afdelingen inden for forskellige områder af sygeplejen. Den erfarne sygeplejerske karakteriseres også ved at være ressourceperson og tovholder på flere niveauer i afdelingen. 4

8 Den kompetente sygeplejerske/niveau 3 Den kompetente sygeplejerske karakteriseres ved en høj grad af faglig og teoretisk kunnen, samt en høj grad af erfaringsbaseret viden. Den kompetente sygeplejerske anvender denne faglighed, viden og erfaring til efter refleksion at stille kritiske og relevante spørgsmål inden for eget arbejdsområde. Den kompetente sygeplejerske besidder indgående specialeerfaring og udfører sygepleje sideløbende med at udvikle nye metodiske tilgange til sygeplejen. Den kompetente sygeplejerske formidler og systematiserer ny viden inden for specialet. Den kompetente sygeplejerske vurderer kritisk metoder og kriterier med den hensigt at udvikle klinisk praksis. Hun/han er en engageret udøver, og hun/han analyserer de enkelte situationer, for derudfra at planlægge og evt. ændre sin sygepleje ud fra sin teoretiske og intuitive forståelse. Den kompetente sygeplejerske mestrer i samarbejde med andre at implementere ny viden, Hun/han er i stand til at diskutere på flere niveauer og forholde sig åbenlyst kritisk til for eksempel eksisterende viden, standarder, kriterier og procedurer i afdelingen. Den kompetente sygeplejerske bruger sin erfaring i flere sammenhænge for på den måde at sikre et højt fagligt niveau i afdelingen, samt være medvirkende til opretholdelse af et godt arbejdsklima. Den kompetente sygeplejerske deltager aktivt i udvikling på flere niveauer og i flere kontekster, samt tager initiativ til nye tiltag i plejen som øger kvaliteten og effektiviteten. 5

9 Faglige kompetencer Niveau 1 / Basis Niveau 2 / Erfaren Niveau 3 / Kompetent 1. Faglig viden og metodekendskab Har uddannelse og autorisation som sygeplejerske. Har viden om tværgående retningslinje samt eventuelle instrukser omkring hjertestop og kan handle herefter. Kan fungere som lokal hjertestopinstruktør. Deltaget i basal genoplivningskursus ift. tværgående retningslinje på området. Deltager aktivt i udbudt undervisning i afdelingen såvel på det sygeplejefaglige som det specialerelaterede område. Har viden om og færdigheder i at arbejde ud fra sygeplejefaglige teorier med inddragelse af patient og pårørendes ressourcer. Har viden om forskellige plejeformer. Medvirker til at hjertestopforløb bearbejdes i afdelingen og hos personale og pårørende. Er selv ansvarlig for at opdatere og ajourføre sin viden indenfor specialet. Er opsøgende i forhold til kurser i andre regi. Formidler viden fra diverse undervisningstilbud videre. Udfører selvstændigt sygepleje ud fra sygeplejefaglige teorier med inddragelse af patient og pårørendes ressourcer. Er fortrolig med afdelingens valgte plejeform og kan afvige fra denne ud fra patientens behov. Deltager aktivt i debat omkring plejeformer med nye ideer. Tager initiativ til debriefing efter hjertestop og på baggrund af denne forholder sig kritisk til afdelingens instrukser på området. Er selvstændigt ansvarlig for et sygeplejefagligt område og initierer undervisning på området. Analyserer og sammenholder sygeplejen ud fra forskellige sygeplejevidenskabelige teorier. Kan forholde sig kritisk til forskellige plejeformers fordele og ulemper. Fungerer som medansvarlig for implementering af eventuelle nye plejeformer. 6

10 Har kendskab til sygeplejefaglig referenceramme. Har kendskab til de hyppigst forekommende sygdomme i afdelingen, deres undersøgelser og behandling. Apopleksi: Har kendskab til indholdet i Referenceprogrammet for apopleksi. NIP: Har viden om afdelingens relevante NIP indikatorer. Apopleksi Har viden om, og kan anvende Apopleksi - Patientforløb fra Infonettet. ABC konceptet Har kendskab til principperne i A-B-Ckonceptet; Affolter, Bobath og Coombes. Reflekterer over og integrerer sygeplejefaglig referenceramme i sygeplejen. Kan give information og vejledning til patienter om undersøgelses- og behandlingsforløb i afdelingen. Indgår i udarbejdelse af patientforløb på de hyppigst forekommende sygdomme i afdelingen. Kan anvende Referenceprogrammet for apopleksi i praksis. Sikrer at NIP indikatorer opfyldes på afdelingens patienter. Arbejder målrettet ud fra Apopleksi - Patientforløb fra Infonettet. Sikrer at A-B-C principperne anvendes af alt personale i afdelingen. Kommer med konstruktive forslag til afdelingens sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i sygeplejereferenceramme. Er aktiv i udformningen af instrukser og standarder ud fra evidensbaseret viden. Er aktiv i udviklingen af informationsmateriale til patienter og pårørende i afdelingen. Analyserer patientforløb og handler på dem. Kan fungere som tovholder/ansvarlig for udarbejdelse af nye patientforløb. Forholder sig kritisk til Referenceprogrammet for apopleksi og implementerer eventuelle nye tiltag. Fungerer som ressourceperson, kvalitetsudvikler og sikrer nye tiltag for at opfylde indikatorerne. Forholder sig kritisk, og tager initiativ til evaluering og videreudvikling af Apopleksi - Patientforløb fra Infonettet. Sikrer at A-B-C principperne anvendes i afdelingen, og er initiativtager til videreudvikling og undervisning af afdelingens personale i A-B-C konceptet. 7

11 Hjernetumor pakken Har kendskab til og anvender Hjernetumorpakken. Anvender Hjernetumorpakken. Igangsætter udviklingstiltag i afdelingen i relation til Hjernetumorpakken. Epilepsiformer Har kendskab til de forskellige epilepsiformer. Kan observere og selvstændigt i samarbejde med lægen, handle ved opstået epilepsi. Har opmærksomhed rettet mod pårørende og eventuelle kolleger i forbindelse med et epileptisk anfald. Forholder sig kritisk til afdelingens rutiner, og tager initiativ til videreudvikling af disse, hvis der skønnes behov herfor. Parkinson Har kendskab til sygdommen morbus Parkinson og dens meget individuelle forløb. Kan udfylde Parkinson dagbog. Har viden om sygdommen, og kan anvende dagbogsobservationer i relation til den medicinske behandling. Har viden om betydningen af overholdelse af de angivne tidspunkter for medicingivning. Lumbalpunktur Kan medvirke til udførelse af en lumbalpunktur ud fra instruks på Infonettet. Informerer patienter og pårørende om undersøgelse og efterforløb. Varetager lumbalpunktur i samarbejde med lægen samt håndtere prøvemateriale. Observerer patienterne efterfølgende for postlumbale gener. Undervisning i nye tiltag til personalet. Er opsøgende i forhold til udvikling på området. 8

12 Kognitive dysfunktioner Er opmærksom på, at patienterne kan reagere med symptomer på kognitive dysfunktioner. Har viden om kognitive dysfunktioner, således at man kan udføre sygepleje til patienter med kognitive dysfunktioner, og til deres pårørende. Arbejder løbende og fremadrettet med personalegruppens rummelighed i de enkelte situationer. Har kendskab til de hyppigst forekommende kognitive udfald; såsom neglect, PTA (post traumatisk amnesi), udad reagerende adfærd, manglende sygdomsindsigt. Forhøjet ICP (Intra craniel pressure): Har viden om, og færdigheder i at observere patienten for forhøjet ICP efter neuroobservationsskema, som omfatter blodtryk, puls, kvalme, opkastning, pupilreaktion, bevidsthedsniveau efter GCS (Glasgow Coma Scales). Kan informere pårørende om årsag, baggrund og hensigt med tiltag og sygepleje til patienten. Vurderer behov for supervision til personalet. Sikrer og underviser afdelingens personale plejen af patienter med forhøjet i ICP, og er opsøgende i relation til implementering af ny viden og nye tiltag. Handler på afvigelser. Kan identificere og medinddrage pårørende som en ressource i patientens forløb. Hygiejne: Har viden og færdigheder omkring de hygiejniske principper. Har viden om og kan anvende isolationsregimer. Inddrager de pårørende aktivt i patientens forløb. Forholder sig kritisk til egen og kollegers anvendelse af de hygiejniske principper i afdelingen. Kan håndtere epidemiske tilstande i egen afdeling. Kan vejlede kolleger i opstart og vedligehold af isolationsregimer. Udarbejder instrukser for samarbejde med pårørende i afdelingen. Tager initiativ til videre udvikling af og korrekt anvendelse af de hygiejniske principper. Kan forholde sig kritisk analyserende til hygiejniske problemstillinger. 9

13 Har viden om og kan anvende SVS retningslinjer for hygiejne på sygehuset, samt kan samarbejde med sygehusets hygiejneenhed. Har kendskab til Levnedsmiddelkontrollens krav til afdelingskøkkenhygiejne. Respiration: Har viden og færdigheder i at observere respirationen med hensyn til: Farver, fri respiration, hensigtsmæssig lejring og frekvens og handle hensigtsmæssigt ved afvigelser. Har viden om administration af ilt terapi herunder anvendelse af venturimaske. Har kendskab til Arteriepunktur. Har kendskab til stærk/svagt sug. Kredsløb: Har viden og færdigheder i registrering og handlinger i forbindelse med måling af temperatur, puls og BT. Måler og observerer selvstændigt BT, puls og temperatur og registrerer disse værdier samt handler hensigtsmæssigt på unormale værdier. Er medansvarlig for at Levnedsmiddelkontrollens bestemmelser overholdes i afdelingen. Kan støtte, vejlede, lindre og informere patienter med respirationsbesvær. Kan selvstændig administrere ordineret ilt terapi. Kan selvstændigt udføre saturations måling og handle ud fra den målte værdi. Kan selvstændigt suge en patient. Kan selvstændigt vurdere patientens behov for trachealsugning og yde sygepleje til patient med sølvkanyle/tracheostomi. Følger afdelingens instrukser og handler selvstændigt ud fra patientens situation med henblik på at måle temperatur, puls og BT. Kan identificere tidlige symptomer på et muligt kredsløbssvigt og handle derefter. Kan forebygge, udvikle og højne den hygiejniske standard i afdelingen. Kan undervise patienter og kolleger i behandling og sygepleje til patienter med respirationsproblemer. Forholder sig kritisk til afdelings rutiner og tager initiativ til at ændre disse ved behov. Underviser kolleger i behandling og sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer. 10

14 Har viden og færdigheder i at observere i henhold til kredsløbet (ex. farve, ødem, hensigtsmæssig lejring) og kan handle hensigtsmæssigt herefter. Ernæring: Har viden om ernæringens betydning for det syge menneske. Har viden om og kan anvende de forskellige ernæringstilbud. Har viden om og kan ernæringsscreene ud fra SVS tværgående retningsliner. Kan kostregistrere efter gældende retningslinjer samt iværksætte tiltag på baggrund af oplysningerne. Kan anlægge duodenalsonde og administrere sondeernæring. Varetager plejen af patienter med PEG-sonde. Udskillelser: Forebygger obstipation, diarre, kvalme, opkastning, urin/fæcesinkontinens og urinretention. Underviser og vejleder patienter, pårørende og kolleger indenfor området. Vurderer selvstændigt i samarbejde med patienten, hvilken ernæring patienten skal have ud fra helbredstilstand, kendte sygdomme, religion og andre faktorer. Identificerer ernæringstruede patienter og iværksætter individuelle ernæringsplaner. Sikrer videregivelse af information omkring ernæringsindsatsen ved udskrivelse. Iværksætter tiltag rettet mod den komplekse patient og vejleder kolleger i dette. Inddrager relevante samarbejdspartnere (læge, diætist). Kan administrere intravenøs ernæring. Vejleder patienter og pårørende i forebyggelse af udskillelsesproblemer. Opsøger, formidler og implementerer evidensbaseret viden på området. Forholder sig kritisk til afdelingens rutiner, kommer med forslag og er aktiv i udviklingen og implementeringen af nye. Tilfører afdelingen ny viden, deltager i tværfaglige grupper og initierer nye tiltag på området (instrukser, pjecer) Forholder sig kritisk til afdelingsrutiner. Underviser på området og tager initiativ til implementering af ny viden. 11

15 Observerer, beskriver, registrerer og handler på forskellige udskillelser herunder væskebalance. Kan sende basale prøver fra ekspectorat, urin og fæces. Kan sende specielle ekspectorat, urin og fæcesprøver. Har viden om forskellige hjælpemidler til urin/fæcesinkontinens og blærekatetre. Kan sammen med kollega anlægge blærekateter. Kan selvstændigt seponere blærekateter. Har kendskab til SVS tværgående retningslinje på området Mobilisering og forebyggelse af decubitus: Har viden og færdigheder omkring mobilisering af patienten. Har kendskab til forskellige hjælpemidler og anvendelsen af disse. Har viden om forskellige forflytningsteknikker og lejringer. Deltager i relevant undervisning. Har viden om anvendelse af laksantia til komplekse obstipationsproblematikker. Anvender rutinemæssigt relevante hjælpemidler og vejler patienten heri. Kan selvstændigt anlægge blærekateter samt undervise kolleger. Anvender SVS tværgående retningslinje på området. Vurderer hensigtsmæssig katerisationsform. Skaber selv aktiverende tiltag omkring patienterne ud fra patientens behov og situation. Anvender hjælpemidler som naturlig integreret del af sygeplejen med inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Anvender forflytningsteknikker og lejringsmuligheder i dagligdagen. Underviser, formidler og implementerer aktuelle og nye tiltag. Tager selvstændigt initiativ til nye aktivitetstilbud i afdelingen. Er opsøgende, afprøver og vurderer nye hjælpemidler. Deltager aktivt i instruktion og udvikling af forflytningsteknikker og lejringer i forhold til patienter og kolleger. 12

16 Har kendskab til risikoscoring og anvendelse af forskellige madrastyper. Sårpleje: Har kendskab til afdelingens sårprodukter. Kan observere, beskrive og vurdere ukomplicerede sår. Kan anvende afdelingens instruks for sårsygepleje og dokumentation af sygeplejen. Inddrager ressourceperson i behandlingen af sår. Scorer selvstændigt patienterne i forhold til madras behov og aflastning. Kan observere, beskrive og vurdere behandling og sygepleje af komplicerede sår. Vurderer behov for inddragelse af sårsygeplejerske. Deltager aktivt i instruktion og udvikling af scoringssystemer og evaluering heraf. Opsøger, formidler og implementerer evidensbaseret viden på området. Er ressourceperson i afdelingen. Indgår i tværfaglige sammenhænge i forhold til behandling af sår. Søvn og hvile: Har viden om betydningen af søvn og hvile for den syge patient. Har kendskab til afdelingen og husets døgnrytme. Planlægger selvstændigt sundheds- og sygepleje under hensyn til den enkelte patients søvn og hvilebehov. Tager kritisk stilling til afdelingens døgnrytme og arbejder konstruktivt med eventuelle ændringer. Farmakologi: Har viden om hoved- og specifikke grupper herunder virkning/bivirkning. Har viden om forskellige administrationsformer og kan anvende disse. Kan selvstændigt administrere inhalationsmedicin. Medvirker til introduktion og oplæring af nyt personale i afdelingens medicinadministration herunder instrukser for medicinrum. Kan formidle og undervise patienter, pårørende og andre faggrupper i medicinadministration. Forholder sig kritisk til medicinsk behandling i et samfundsmæssigt perspektiv. Underviser, formidler og implementerer nye tiltag på området. 13

17 Er selvstændig ansvarlig for medicinadministration og dispensering sker i henhold til SVS tværgående retningslinjer på området. Kan ud fra teoretisk viden forholde sig kritisk til ordinationer. Kan anvende klinisk farmaci. Har viden om, hvilken medicin der kan gives i sonde, og selvstændigt administrere denne. Smerter: Har viden om smertefysiologi, smertekvaliteter og smertetyper. Anvender palliativt team som aktiv samarbejdspartner. Kendskab til SVS tværgående retningslinje på området. Intravenøse adgange: Har viden om forskellige intravenøse katetre og kan anvende dem ud fra eksisterende evidensbaserede retningslinjer. Har viden om, kan håndtere og formidle viden om medicinens virkning/bivirkninger til patienter. Kan ud fra erfaring og teoretisk viden forholde sig kritisk til ordinationer. Vurderer patientens compliance og behov for eventuel yderligere vejledning og støtte. Udviser økonomisk ansvarlighed ift. udleveringen af medicin. Forholder sig kritisk til uhensigtsmæssige arbejdsgange i forhold til medicingivning gennem sonde. Kan undervise og vejlede kolleger samt patienter og pårørende i sygepleje og smertebehandling. Anvender SVS tværgående retningslinje. Forholder sig kritisk til afdelings rutiner omkring medicinering herunder økonomiske og etiske overvejelser. Sikrer implementering gennem oplysning og undervisning af nye tiltag og ny viden i relation til medicingivning gennem sonde. Kan opsøge, formidle og implementere evidensbaseret og empirisk viden på området. Udarbejder instrukser på området og implementerer nye tiltag ud fra evidensbaseret og empirisk viden. 14

18 Har kendskab til og kan anvende de hygiejniske retningslinjer i forhold til i. v. adgange. Kan anlægge venflon og anvende dem korrekt efter SVS tværgående retningslinjer. Sikrer at de hygiejniske retningsliner for i. v. adgange overholdes. Kan undervise og vejlede i observationer, anvendelse og pleje af i. v. adgange. Kan anvende CVK til intravenøs indgift. Kan anvende gripper til port a cath. Væsketerapi og transfusioner: Har viden om væsketerapi, og kan selvstændigt give ordinerede infusioner. Har viden om blodkomponenter og deres anvendelse samt komplikationer. Har viden om retningslinjer for korrekt bestilling og anvendelse af blodkomponenter og anvender den. Kan undervise kolleger i væsketerapi og oplære dem til at varetage denne funktion. Forholder sig kritisk i den konkrete patientsituation, og er opmærksom på mulige hæmodynamiske faktorer. Kan undervise på området eksternt ved opkvalificering af andre faggrupper Forholder sig kritisk til afdelings rutiner. Den komplekse patient: Udføre den grundlæggende sygepleje i forhold til den komplekse patient. Planlægge og udføre sygeplejen til den komplekse patient. Har overblik, er på forkant og agerer handlekraftigt i forløb omkring komplekse patienter samt i forhold til eventuelle ændringer i dennes tilstand. Instrumentel sygepleje: Har viden om afdelingens oftest anvendte instrumentelle sygepleje. Anvender enkelte efter oplæring. (ex. sonde, dræn, dråbetæller) Anvender instrumentel sygepleje rutinemæssigt og oplærer nye sygeplejersker heri. Forholder sig kritisk til afdelingens instrumentelle sygepleje, og tager initiativ til ændringer på baggrund af ny viden. 15

19 Har viden om, hvor man søger information om præ/postoperativ sygepleje samt forberedelse til diverse undersøgelser. Yder sygepleje præ/postoperativt og forbereder patienter til undersøgelser efter gældende instrukser. Indlæggelse: Kan modtage stabile patienter i ukomplicerede forløb i forhold til afdelingens instruks. Kontaktperson: Varetager kontaktpersonsfunktionen i ukomplicerede forløb i forhold til gældende retningslinjer og instrukser. Udskrivelse: Planlægger selvstændigt udskrivelse ved patienter med ukomplicerede forløb med hensyn til: kontakt til hjemmeplejen samarbejde med udskrivningskoordinator udskrivningssamtaler udskrivningsrapport transport medicin hjælpemidler kontakt til pårørende Kan modtage ustabile patienter samt patienter i komplicerede forløb. Varetager kontaktpersonsfunktionen i komplicerede forløb i forhold til gældende retningslinjer og instrukser. Planlægger udskrivelser i tværfagligt samarbejde og med medinddragelse af patient og pårørende. Planlægger selvstændigt udskrivelse patienter med komplicerede forløb. Varetager kontaktpersonsfunktionen i meget komplicerede forløb i forhold til gældende retningslinjer og instrukser. Tager initiativ til at drøfte uhensigtsmæssige udskrivningsforløb internt/eksternt og handle på dem. 16

20 Terminale og mors: Deltager i sygepleje og omsorg for den terminale patient og dennes pårørende. Har begyndende færdigheder i udskrivelse af den terminale patient. Har viden om sygepleje til den døende patient, og kan forebygge, behandle og lindre symptomer. Forholder sig til angst, tro, håb og humor i kommunikationen med terminale patienter og udviser respekt for patientens ønsker, valg og fravalg. Har kendskab til relevante samarbejdsparter. Kan anvende SVS tværgående retningslinjer og afdelingens instrukser ved dødsfald. Kan selvstændigt istandgøre mors. Planlægger, udfører, koordinerer, justerer og evaluerer selvstændigt sygeplejen til den terminale patient og dennes pårørende ud fra foregående analyse, prioritering og argumentation til både det forudsigelige og komplekse forløb. Kan selvstændigt udskrive terminale patienter. Kan undervise og vejlede patient og pårørende omkring terminalpleje samt sygdoms- og behandlingsrelaterede symptomer. Kan etablere værdige rammer for døende patienter og deres pårørende. Inddrager selvstændigt relevante samarbejdsparter. Kan forholde sig kritisk til andres praksis. Kan selvstændig varetage opfølgning med afdødes pårørende. Forholder sig kritisk analyserende til egen og andres praksis samt vejleder og superviserer kolleger. Tager initiativ til at komplicerede patientforløb/etiske dilemmaer diskuteres i afdelingen og medvirker aktivt til kvalitetsudvikling på området. Udarbejder instrukser på området, og medvirker til at implementere dem. Har indgående viden om palliation og handler ud fra denne samt etiske overvejelser. 2. Overblik, prioriteringsevne og handlekraft Er opmærksom på signaler i situationer, både det sagte og det usagte. Har situationsfornemmelse og handler hensigtsmæssigt på baggrund af dette i: akutte situationer i travle og arbejdsbelastende situationer i samarbejdsrelationer Kan supervisere kolleger og etablere selvledelse (omfordele/prioritere opgaver). Tager på eget initiativ ansvar og indgår i svære patientforløb, samt medvirker aktivt til konfliktløsning. 17

21 Har kendskab til spændingsfeltet mellem sygeplejeidealer og praktisk handling. Forstår spændingsfeltet og kan synliggøre problemer. Analyserer og håndterer spændingsfeltet i forhold til dilemmaer. 3. Økonomi og ressourceudnyttelse Har kendskab til fremmødeprofiler, kontrakter og budget. Medvirker til opfyldelsen af disse. Medvirker til opfyldelse af sygehusets kontrakt og budget. Reflekterer og kommer med konstruktive forslag i forhold til udviklingen af de organisatoriske rammer på sygehuset. Har forståelse for, og bidrager til den mest hensigtsmæssige brug af ressourcer og materialer. Har forståelse for ambulatoriets funktion, ambulante og stationære ydelser. Kendskab og forståelse for at bruge sygehusets/afdelingens ressourcepersoner på bedst mulig måde (fx præst, kvalitetsafdelingen, arbejdsmiljøorg.) Sikre bevidst, at der i afdelingen anvendes ressourcer og materialer ud fra en faglig og økonomisk synsvinkel. Selvstændiggør brug af ambulatoriets muligheder i forhold til den enkelte patient. Gør kolleger og patienter bevidste om billigste kvalitetsmæssige acceptable materialer. Kan analysere og vurdere stationære ydelser i forhold til ambulante og udvikle ambulatoriernes funktionsområder. Anbefaler sig selv og andre til oplagte opgaver i afdelingen. 4. Dokumentation og registrering Har kendskab til og forståelse for vigtigheden af at registrere udførte ydelser i forhold til DRG registrering samt dokumentation for udførte sygeplejefaglige ydelser. Har viden om og færdigheder i at dokumentere sundheds sygepleje. Kan informere, vejlede og anvende afdelingens dokumentationsmateriale. Analyserer, kritik vurderer og implementerer nye dokumentationsformer. 18

Kompetenceprofil for sygeplejersker. Medicinsk Afdeling, Neurologisk Afdeling, Endokrinologisk Afdeling, Onkologisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus

Kompetenceprofil for sygeplejersker. Medicinsk Afdeling, Neurologisk Afdeling, Endokrinologisk Afdeling, Onkologisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Kompetenceprofil for sygeplejersker Medicinsk Afdeling, Neurologisk Afdeling, Endokrinologisk Afdeling, Onkologisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Sygeplejersken

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Kompetenceprofil for sygeplejersker. Neurorehabiliteringen, Neurologisk Afdeling

Kompetenceprofil for sygeplejersker. Neurorehabiliteringen, Neurologisk Afdeling Kompetenceprofil for sygeplejersker Neurorehabiliteringen, Neurologisk Afdeling April 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Sygeplejersken på basisniveau/niveau 1... 2 Den erfarne sygeplejerske/niveau

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Kompetenceprofil for social- og sundhedsassistenter. På de medicinske afdelinger, Sydvestjysk Sygehus

Kompetenceprofil for social- og sundhedsassistenter. På de medicinske afdelinger, Sydvestjysk Sygehus Kompetenceprofil for social- og sundhedsassistenter På de medicinske afdelinger, Sydvestjysk Sygehus Maj 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Social- og sundhedsassistenten på basisniveau/niveau 1...

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Kompetenceprofil. Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Kompetenceprofil. Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Kompetenceprofil Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Jeg er i stand til at udføre de opgaver, som er blevet mig tildelt, og jeg løser opgaverne i loyalitet overfor de udstukne rammer.

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Kompetencekort Studerende

Kompetencekort Studerende Kompetencekort Studerende Modul 6 Et lærings- og evalueringsredskab i Klinikken Uge 1 Uge samtaler Forventningssamtale Planlagt dato Udført/ aflyst Dato for afleverede refleksioner Uge 2 Intro til refleksion

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM

Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM Sydvestjysk Sygehus Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM Nedenfor kan du se hvorledes vi tænker læringsudbytterne opnået og hvilke ressourcer,

Læs mere

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Kompetenceprofil for funktionsledere. De medicinske afdelinger, Sydvestjysk Sygehus

Kompetenceprofil for funktionsledere. De medicinske afdelinger, Sydvestjysk Sygehus Kompetenceprofil for funktionsledere De medicinske afdelinger, Sydvestjysk Sygehus september 2013 KOMPETENCEPROFIL FOR FUNKTIONSLEDERE - Ledende klinisk diætist, ledende lægesekretærer, afdelingssygeplejersker

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131... 3. Den kompetente intensivsygeplejerske, kompetencetrin 1... 6

Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131... 3. Den kompetente intensivsygeplejerske, kompetencetrin 1... 6 Intensiv Terapiafsnit 4131 Klinisk kompetenceudvikling for sygeplejersker på ITA 4131 7. Udgave, 1. oplag, april 2012 Indholdsfortegnelse Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131.... 3 Den kompetente

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation

Læs mere

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. 1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte

Læs mere

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Den kyndige sygeplejerske - Palliative felt

Den kyndige sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i det palliative felt i så lang en periode, at sygeplejersken har opnået kompetencer til at være rollemodel for god praksis i det palliative felt. Sygeplejersken

Læs mere

Kompetencemodel for Socialpsykiatriske ergoterapeuter Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang

Kompetencemodel for Socialpsykiatriske ergoterapeuter Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang Kompetencemodel for Socialpsykiatriske ergoterapeuter Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang 1 Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource på Kærvang. Det er afgørende at have

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Basal oplæring. Sygeplejerske. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted

Basal oplæring. Sygeplejerske. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted Basal oplæring Sygeplejerske Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted Din oplæring Du er færdig med introduktionen, og nu begynder den basale oplæring, som skal sikre, at du er i stand til selvstændigt

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold Bedømmelseskriterier for farmakologi og medicinhåndtering (avanceret niveau)... 2 Bedømmelseskriterier for forebyggelse og rehabilitering (avanceret niveau)... Bedømmelseskriterier

Læs mere

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6 Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Læs mere

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

Kompetenceprofil for social- og sundhedsassistenter

Kompetenceprofil for social- og sundhedsassistenter Kompetenceprofil for social- og sundhedsassistenter Medicinsk Afdeling, Neurologisk Afdeling, Endokrinologisk Afdeling, Onkologisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Maj 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter Ansvars og kompetenceområde for social- og sundhedsassistenter Ældreområdet Guldborgsund Kommune Januar 2013 1 Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenter arbejder

Læs mere

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé. VIA University College Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter Resumé Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr 29 af

Læs mere

Introduktionsprogram

Introduktionsprogram Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Andet intensivt afsnit Opvågningsafsnittet Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Kompetence- og kvalifikationsmodel - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Oversygeplejerske Charlotte Mose FAM, OUH Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modellens opbygning 4

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & (rev. 201 ) Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger

Læs mere

Sygehus, opgaver/handlinger, eksempler. Sundhedslov: Visitering. Grindsted. SAMBO Regions patientvejleder

Sygehus, opgaver/handlinger, eksempler. Sundhedslov: Visitering. Grindsted. SAMBO Regions patientvejleder Praktikmål Forslag til læringsmuligheder i forhold til praktikmål Trin 2 social-og sundhedsassistent ( Udkast til uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelsen 30-7-2012 side 8) og med udgangspunkt

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever Praktikstedsbeskrivelse for Social-og sundhedsassistentelever Neurorehabiliteringen Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9400 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Neurorehabiliteringen 2. 2. Ledelse

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Kompetenceudvikling for sygeplejersker

Kompetenceudvikling for sygeplejersker Kompetenceudvikling for sygeplejersker Medarbejderudviklingssamtale, MUS Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kompetencemodellens opbygning... 2 Profil for sygeplejersker

Læs mere