Følelsen af at få buearmen styret af en usynlig kraft så man ikke er i stand til at fastholde sigtet i gult eller blot nærme sig midten.

Transkript

1 Pletskræk Af Erik P Nielsen Fra Bueskydning nr. 02/ , angsten for ikke at ramme Følelsen af at få buearmen styret af en usynlig kraft så man ikke er i stand til at fastholde sigtet i gult eller blot nærme sig midten. Forkerte signaler har overtaget styringen Fejlagtig slip motivation Pletskræk Pletskræk, "guldskræk", fastfrysning er alle benævnelser for det velkendte fænomen, som er identisk med manglende evne (psykisk) til at placere eller opretholde sigtet i gult. Problemet Buearmen føles styret af en usynlig kraft, der holder en fra at føre sigtet ind i gult. Jo hårdere skytten bestræber sig her på desto værre bliver det - undertiden i så udtalt grad, at skytten end ikke kan føre sigtet op i begyndelsen af skiven førend pilen slippes!

2 Årsagen Er ofte fejlagtig slip-motivation og manglende evne til at koncentrere sig. Forklaring En vis del af hjernen er optaget af den mekaniske del af skuddet, og en anden del er besat af tanken om måske ikke at kunne ramme samt frygten for de manglende points. (mekanik =grej) (tanke) Hjernen er splittet mellem to modvirkende kræfter- den ene forsøger at sigte via kontrol på muskelspændingen (bevægelserne), sigteomrids og den anden er under pres (psykisk). Fejlagtig tankegang Hvis du vedbliver at tænke på dette som et problem, kan du aldrig kurere det. Slip det ud af dine tanker. Visk "tavlen ren" og tænk på ny! Jo mere du bekymrer dig om det, jo værre bliver det. Såfremt du kan slappe af, vil underbevidstheden begynde at hjælpe dig med en løsning. Slipmotivation Slipmotivation forbedres ved at indlære ("programmere") de rette signaler forfra. Fejl-signalet til slip er en BETINGET REFLEKS, som får impuls fra forkert stimulans (farven gul, som man har ladet være ensbetydende med slip/eller "nu er sigtet i midten", så skal jeg slippe?). Centralnervesystemet udvikler en betinget refleks, som reagerer på et forkert signal ("ordre" = stimulans). Med andre ord; skytten har oprindeligt kunnet kontrollere sine bevægelser og dermed selv beslutte sig for afgivelse af kommando (accept af sigtebillede) til slip/skud. Lidt efter lidt udvikler sigtningen og selve slipøjeblikket (timing) sig til betingede reflekser, hvilket indebærer at skytten slipper, lige så snart sigtet nænner sig gult. Hos begyndere har dette imidlertid ingen praktisk betydning, da skyttens og refleksens slip-motivation er sammenfaldende. Forkert træning? En bueskytte, der skyder med dårlig koncentration, er ofte, forfalden til under mængdetræning at glemme "sine bevægelser"; at blive uopmærksom på opsætning og gennemførelse af skuddet.

3 Denne "tankeløse" træning er specielt befordrende for PLETSKRÆK og kan direkte fremkalde den efter længere tids forløb. Det skyldes alene, at skytten ikke har givet den betingede refleks et klart og entydigt "slipbillede" at opfange som signal. I et sådant tilfælde udvælger refleksen selv det slipbillede, som skal udløse slipbevægelsen = nerveimpuls til muskel. Refleksen kan ikke påvirkes af viljen! Men skal "programmeres" væk. Sigte uden for gult? Såfremt man forsøger at sigte andetsteds på skiven, kan det ske, at man kan få nogle af pilene ind i midten, men ofte er det lånt tid. Hjernen lader sig ikke narre og dermed ændrer den "sigtebillede" igen, hvilket i værste fald kan betyde, at skytten til sidst end ikke kan nænne sig den røde farve førend slip-refleksen udløser skuddet. For at fjerne pletskrækken må vi analysere nogle af de faktorer, som kan forårsage dette fænomen. Betinget refleks Hvad er en betinget refleks? Hvis nogen smed en pind mod dit ansigt, ville dine hænder automatisk blive holdt op foran ansigt for beskyttelse. Alt sammen uden at du når at tænke. Det vil være meget svært at stoppe sig selv fra at reagere sådan som beskrevet - lige meget hvor meget man arbejder på det. Dette kaldes en BETINGET REFLEKS. Hvis du nogensinde har prøvet at undvige eller bremse op med din bil, vil du nikke genkendende til denne betingede refleks. En betinget refleks dannes ud fra en tidligere erfaring gjort på samme eller tilnærmelsesvis samme grundlag. Man reagerer altså forudbestemt efter en tidligere, iagttaget reaktion. Rette slipøjeblik Ved enhver opankret, sigte-indledt opsætning fremkommer et gunstigt øjeblik for optimal skudafgivelse. Anerkendelse af dette øjeblik er normalt intuitiv og fremkommer oftest under afslappet skydning (træning på hjemmebane), hvor bevægelserne ledes af underbevidsthedens rytme. Hvis du stopper op og tænker på slipøjeblikket, taber du det intuitive øjeblik og fremtvinger et slip, som bliver grovmotorisk og bevidst, hvilket skaber grundlag for et upræcist skud. Bevægelserne i gennemførelsesfasen er dårlige, inkonsekvente og mangler reel styring i skyttens bevidsthed. Et sådant forløb kan sætte sig til en UVANE. Manglende selvtillid Mangel på selvtillid er en anden af faktorerne, som spiller ind.

4 De dage, hvor energiniveauet i kroppen såvel fysisk som psykisk er lavt, vil skydningen ikke kunne forventes at være præcis og dermed højt "scorende". Skytten kan på disse dage blive anspændt og frustreret over, at det ikke lykkes at gennemføre bevægelser eller skydningen, som normalt. Der er et andet element i en sådan krise, som forefindes hos skytter, der gennem deres udvikling er vant til at skyde forholdsvis høje resultater under træning eller i mindre forsamlinger, hvor han/hun føles sig tryg og færdes "hjemmevant" i fuld tillid til at kende såvel omgivelserne som "præstationskravet" på hjemmebane. Han/hun kan slappe tilstrækkeligt af til at præstere "noget godt". Der er som regel intet på højkant ej heller et reelt pres eller tale om en stressende situation. Så længe skytten befinder sig i denne situation kan vedkommende opretholde sædvanlig standard. Lige så snart skytten begynder at bekymre sig om scoringen, vil han/hun vende tilbage til for meget sigtefokusering og for lidt opmærksomhed på bevægelserne, hvilket oftest resulterer i forgæves indsats. Koncentrationen bliver i stedet for et "negativt" våben vendt imod en selv! Præstationskrav At tvinge bevidstheden til indædt at fokusere på problemstillingen resulterer ofte i nervøsitet og famlen fremfor reel styring og kontrol! Dette bremser den mentale, flydende energi", som burde strømme frit igennem kroppen. Tankekontrol En skytte, der bliver bragt i en uvant og presset situation kan kun gribe til en effektiv kontrol af sine tanker og måden at bruge dem på, samt styre sine bevægelser og være sig yderst bevidst om muskelspændinger i kroppen før-under-efter skuddet. Hvis skytten ikke mestrer den "Mentale Disciplin" nemlig at kunne tænke bestemte sæt af tanker, der i forbindelse med træningen er indøvet til at styre og motivere skytten og afhjælpe evt. opståede kriser, kan skytten, når vedkommende kommer under pres, intet stille op, men må alene overveje at kæmpe rutineret til vejs ende! Eller give op! Koncentration Er den indre følelse af selvtillid, som igen har den egenskab, at al omgivende forstyrrelse lukkes ude samtidig med at skytten er sig bevidst om sit værd, aldrig betvivler sin formåen og ved eksakt, hvilke sæt af tanker, der skal tilvejebringes for at rette op på situationen. Negative tanker kan ikke la overtaget! Den bevidste del og ubevidste del af hjernen arbejder sammen i en forenet indsats - de støtter hinanden! Løsnings-muligheder Metode 1 A) Optræk mod bar måtte uden pil og med lukkede øjne. Stå i en afstand af 5 m. Træk op og fornem dynamisk tryk-/trækretning for dit indre blik. Fornem spændingerne i alle muskeldele. Tag herefter ned uden skudafgivelse. Øvelsen gentages nogle gange. B)

5 Nu optrækkes med åbne øjne. Igen fornemmes, men stadigvæk uden skudafgivelse. Øvelsen gentages et par gange. C) Optræk nu igen mod bar måtte, åbne øjne og anvend sigtet + pil. Hold dig fra at forsøge enhver form for slip. Tænk i stedet for på IKKE AT SLIPPE. Fornem kroppens muskelspænding. sigt Og tag ned! Gentag sekvenserne forfra nogle gange. D) Sæt nu ansigt på og afprøv efter ovennævnte fremgangsmåde igen - dog stadigvæk uden skudafgivelse! Slut af med sigtning og rigtig skudafgivelse. Sig til dig selv, at det er OK at holde sigtet i gult! Accepter at det bevæger sig. Repeter forfra, hvis du ikke får de rette slipsignaler - HUSK! DET ER DIG, DER BESTEMMER OVER GREJET OG DIN KROP - ikke omvendt! Formålet med øvelsen er at forsøge at få de rette slipsignaler tilbage igen, at gøre skytten opmærksom på, at det er ham/hende, der bestemmer og kan bestemme sig selvstændigt for om et skud skal afgives! Det drejer sig primært om at få slipmotivationen på plads igen og dermed undgå dannelsen af en betinget refleks. Metode 2 RELEASE-skytter: Afstand 5 m som før. Bar måtte. Anvend sigte på buen. Pil på buen. Optræk til fuld ankring og derefter linjering af bevægelserne i tryk-/trækretning, dvæl et kort øjeblik bag pilen ved fuldt optræk. Lad nu fingeren berøre aftrækkermekanismen let, sig til dig selv, at der KUN er tale om en KONSTATERET BERØRING - ikke et signal til slip. Dette er meget vigtigt at skelne imellem! Finger på aftrækker - finger af! Finger på! Finger af! Gentag denne øvelse nogle gange medens du står ved fuldt optræk. Øvelsen har til formål at tvinge hjernen til at skelne mellem disse to helt forskellige signaler. Finger på reiease-knappen er blot en berøring ikke et slipsignal! Når dette synes at være faldet på plads overgår du til næste fase: Finger på! Finger på fortsat (blot en konstateret, følt berøring) herefter sigter du mere intens og aftaler med dig selv, hvornår du nu vil lade fingeren trykke af på releaset! Gentag øvelsen nogle gange og lad ikke dig selv afgive et skud før end du bestemmer og kan skelne mellem blot at berøre releaset og så at afgive signal til fingeren om et skud! FINGER-skytter: Samme afstand og opsætning, men her vælges at SKELNE mellem om fingrene "bare holder strengen" ved fuldt optræk, eller der forekommer "tendens i fingerspændingen" til at ville lade strengen rulle at1 Fornem din spænding i fingre Og håndryg. Sig til dig selv, at det er nødvendigt, at du opfatter fingrene som en slags forlænget krog, der holder strengen trukket tilbage. Fingrene kan ikke tænke" selv, men alene adlyde din hjernes kommando! Lad derfor hjernen få det indtryk, at der er forskel på at holde" buen optrukket og at lade fingrene tage imod" et slipsignal, som du alene udstikker til dem via hjernen. Metode 3 Stå 2 meter fra en måtte med 122 cm ansigt påmonteret. Træk op med sigte på. Sigt og sig til dig selv, at det føles OK at stå ved fuldt optræk og sigte i gult! Formålet er at få "accept" på at det er ok at sigte i gult. Afgivet skud. Gentag øvelsen nogle gange. Metode 4 Få en medskytte til at stå bag dig og tale skuddets sekvenser igennem! Adlyd "instruktøren" og forsøg at gennemleve de faktiske kommandoer uden at lade dig forlede til at "tænke" som før. Metoden har til formål at lade dig komme igennem en skudsekvens

6 umiddelbart hurtigt på trods af evt. akut pletskræk. Ulempen er imidlertid, at din selvstændighed er væk, og at du er afhængig af "instruktøren". Metode 5 Når du sigter skal du "se længere bort" end sigtedot eller stolpe. Kig på skiven lad sigtet flyde roligt og behersket, hvilket sker via kontrol af din muskelspænding under opsætning og dynamisk-/ I statisk balance i bevægelserne. Lad din opsætning "flyde" med - være dynamisk. Undgå bevidste tanker om hvad gult betyder samt i hvilken scoringszone, det er bedst at træffe i. Sigtet skal du opfatte som "et ko-øje", du kigger ud af - som på et skib. Et synsfelt åbenbares for dig: (skiven), men bevægelserne bør være i fokus - ikke sigtet! Undgå at virke "fastnaglet" til skivens i midte. Underbevidstheden vil automatisk have lettere ved at fastholde et "flydende" sigte, som du har accepteret frem for at skulle tvinge bevægelserne til at blive i stand til at "låse" i gult, hvilket som bekendt ikke kan lade sig gøre! Tænk bevægelser, "smag" på dem og vær dig bevidst om, hvorledes de fungerer. Sigtet er blot for at linjere op imod skiveansigtets midte ikke den gule farve, som selvfølgelig betyder maksimum scoringszone, men som du ikke kan anvende til noget. Det er vigtigt at du også skyder dine pile med en vis konsekvens-beregning, da du således får et mere realistisk forhold til pileskud og scoring, samt hvad der reelt er af større betydning; nemlig BÆGELSERNE! Husk at du kun har indflydelse på din egen skydning - ikke de andres. Skyd dine egne skud og lad de andre om deres! Den indre kamp må vindes for egen regning! Mental disciplin er en "JEG KAN" -holdning, med absolut ingen plads til at græde over tidligere skud! Du bør altid forsøge at etablere en "selv-test", hvor det alene er dig selv, du kæmper med, støtter og inspirerer og motiverer med "egen" fremstillet PEP-TALK til situationen. Dit mål bør være ikke at overgå nogen anden end dig selv! Du er din egen værste modstander i en konkurrence!