Kvalitetsrapport SKOLER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport SKOLER 2011-12"

Transkript

1 Kvalitetsrapport SKOLER Skoleafdelingen November 2012

2 Indhold Indledning... 3 Udvalgte nøgletal for skoleområdet... 5 Elevtallet på kommunens skoler... 5 Andelen af lærernes tid der anvendes til undervisning... 7 Elever pr. lærer... 7 Planlagt og gennemført undervisning... 7 Økonomien bag skoledriften... 7 Klager over vidtgående specialtilbud... 8 Nationale test og afgangsprøver... 9 Afgangsprøver juni Læsefærdigheder Uddannelse til alle 95 % målsætningen Udvalgte indsatser Videndeling og udvikling af indsatser PLUC udviklingen af skolens pædagogiske lærings- og udviklingscenter De teknologiske landvindinger Uddannelse til alle elever med dansk som andetsprog Målrettede tilbud til alle færre børn ekskluderes Trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skoleafdelingens fokusområder 2012 og frem mod ny skolestruktur BILAG BILAG

3 Indledning Skoleområdet i Fredericia Kommune er i en heftig forandringsproces i disse år. Siden februar 2012 har fokus i den fredericianske skoleverden været rettet mod en ny skolestruktur og udviklingen af nye folkeskoler, som skal åbne dørene den 1. august I skrivende stund er der stor aktivitet på vores skoler, hvor alle interessenter er i gang med at arbejde sammen om indholdet i de nye skoler. Det handler bl.a. om at skabe nye indskolinger, nye overbygninger med linjer og talentordninger, nye ressourcecentre og nye pædagogiske lærings- og udviklingscentre. De nye distriktsskoler skal matche de udfordringer, vi møder i et globaliseret videnssamfund, hvor der er et stærkt fokus på uddannelse. Struktur og indhold i de nye folkeskoler og den nye specialskole skal bidrage til, at alle børn uanset forudsætninger - skal trives og udvikle sig fagligt/socialt; og vores nye skoler skal i endnu højere grad være i stand til at inkludere børn og unge i Fredericia. Vi har tidligere arbejdet for, at årets kvalitetsrapport skulle være et meningsfuldt og brugbart dokument for både lokalpolitikerne, skolerne og Skoleafdelingen. Rapporten skulle ikke alene være et dokument, der beskæftigede sig med de resultater, der var opnået i det forgangne år, men i lige høj grad pege fremad i forhold til fremtidige indsatser. Hermed kunne kvalitetsrapporten blive et dynamisk papir med karakter af en dynamisk virksomhedsplan. Set i lyset af at det er besluttet at indføre en ny skolestruktur og det store arbejde i forbindelse hermed - har byrådet i 2012 besluttet, at nærværende kvalitetsrapport skal overholde formalia; men heller ikke mere. Vi har med baggrund heri valgt at sætte fokus på få udvalgte indsatser, der fremadrettet vurderes at have en særlig betydning på skoleområdet. Det handler om udviklingen af skolens pædagogiske lærings- og udviklingscenter (PLUC), samt arbejdet med pædagogisk it/didaktik 2.0, så it for alvor bliver en del af undervisningen. Herudover er der blevet arbejdet med udformningen af en kommunal naturfagsstrategi, idet det faglige niveau på det naturfaglige område ønskes forbedret i de kommende år. At fremme elevernes trivsel, sundhed og forebygge at der er unge der kommer ud i kriminalitet er også en del af skolens opgave. Derfor har der været nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, som har udarbejdet en strategi på dette område. En strategi vi forventer os meget af. Det er glædeligt, at det fortsat går fremad i forhold til at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en uddannelse. Andelen af unge i Fredericia, der gennemfører en gymnasial uddannelse er nu på landsniveauet og kommunens børn ligger ud fra de nationale test - samlet set på eller over landsgennemsnittet på alle fagområder (med undtagelse af fysik/kemi, biologi og geografi). Men vi kan og skal blive endnu bedre. Indsatsen i forhold til at øge tosprogede børn og unges læringsudbytte, så endnu flere unge er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse er et område, som 3

4 har fået stor opmærksomhed i skoleåret Ved udgangen af 2011 afsluttede vi samarbejdet med Skolestyrelsens Tosprogstaskforce. Desværre har Skoleafdelingen fra foråret 2012 været ramt af en langtidssygemelding, der har betydet at Skoleafdelingen ikke - helt så tæt som ellers planlagt - har kunnet følge op på udviklingen på skolerne vedrørende de tosprogede børn og unge. Vi står med foden indenfor i en helt ny skolestruktur. Det er en spændende tid for os alle; elever, forældre, medarbejdere og lokalpolitikere. Fem nye skoler skal dannes og udvikles. Jeg håber det vil vise sig, at de nye skoler bliver et godt sted for alle børn og unge at lære og udvikle sig til livsduelige unge. Samtidig håber jeg, at alle forældre vil tage aktiv del i den opgave, der handler om at skabe trivsel i klassen, så skolen bliver et sted, hvor alle børn inviteres indenfor i positive fællesskaber. Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at takke Fredericia Kommunes mange skoleledere, lærere, pædagoger og øvrige ansatte, herunder ansatte i Skoleafdelingen, for en stor og flot indsats i skoleåret 2011/2012. Claus Bülow Skolechef 4

5 Udvalgte nøgletal for skoleområdet Elevtallet på kommunens skoler Tabel 1: Elevtal skoleåret samt Skoler Elevtal Elevtal Linjer (7.-9.kl.) Profil (alle elever) Alléskolen 371 (504) 325 (456) Tallet i parentes er med specialklasserækker) International og IT/medie profil i udskolingen Bakkeskolen 369 (376) 370 (382) Idrætsprofil Bøgeskov Skole Udeskoleprofil/indskolingen Bredstrup-Pjedsted Fællesskole Egumvejens Skole Erritsø Centralskole Linje: International Linje: It/medie Linje: Innovation Herslev Centralskole 56 Lukket - Købmagergades Skole 289 (417) 259 (364) Tallet i parentes er med specialklasserækker International linje i udskolingen Lyng Skole Mølledamsskolen* Specialtilbud Ryttergrøftsvejens Heltidsundervisning Skole* Skansevejens Skole Musisk-kreativ profil Skjoldborgvejens Skole Idrætsprofil Skærbæk Skole Taulov Skole Linje: Naturfag Linje: Innovation Linje: International Treldevejens Skole Ungdomsskolen ungdomsklassen * 7 2 (+ 20 ikke uddannelsesparate unge 10 ende Linjer Elevtal TOTAL 5623 (5891) 5449 (5697) Heltidsundervisning De 20 unge er 10 drenge og 10 piger. Skoler markeret med * har etableret undervisningstilbud efter lov om helhedsundervisning, hvilket medfører, at undervisningen ikke er bundet af folkeskolelovens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner og timeopdeling; dog skal undervisningen i de prøveforberedende fag tilrettelægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. 5

6 Tabel 2: Udviklingen i klassekvotienten (normalklasser) over 5 år kl. 21,63 22,58 23,3 22,58 21,92 1.kl. 20,44 19,86 21,0 21,5 22,31 2.kl. 21,64 20,24 20,14 21,00 20,79 3.kl. 20,88 21,76 20,20 20,69 21,28 4.kl. 22,6 19,92 21,37 19,64 20,46 5.kl. 21,52 21,96 19,76 21,64 19,04 6.kl. 20,16 20,68 21,96 19,48 20,88 7.kl. 21,72 21,52 24,05 22,13 22,55 8.kl. 20,91 22,43 20,78 23,30 22,96 9.kl. 19,0 18,18 20,52 18,14 20,46 10.kl. 20,6 23,83 24,33 22,22 23,89 Normalklasser 21,0 20,98 21,35 21,12 21,31 Der var i gennemsnit 21,31 elever i klasserne i Fredericia i Gennemsnittet dækker dog over store udsving fra skole til skole. Herslev Skole har nogle af de laveste klassekvotienter 1. Elevernes fravær registreres inden for tre kategorier: sygdom, ulovligt fravær og lovligt fravær. 10 ende er begyndt at registrere på lektioner frem for dage. Tabel 3: Skolernes elevfravær (dage) i gennemsnit. Sammenlignet over tre skoleår. Sygdom Ulovlig Lovlig Alléskolen 3,67 2,2 1,3 4,22 0,3 0,9 1,42 0,6 0,7 Bakkeskolen 6,14 5,9 2,7 0,75 1,4 0,6 3,77 2,3 1,4 Bredstrup/Pjedsted 5,17 5,5 0,10 0,2 1,86 1,6 Bøgeskov Skole 4,72 6,4 2,8 0,19 0,2 0,1 4,70 3,9 2,4 Egumvejens Skole 4,23 5,3 3,2 0,35 1,2 0,2 1,46 1,9 1,4 Erritsø Centralskole 3,67 5,7 2,5 0,14 0,4 0,1 1,72 1,7 1,1 Herslev Centralskole 4,53 4,3-0,30 0,3-1,91 1,0 - Købmagergades Skole 7,03 7,0 4,3 2,76 1,6 1,3 2,64 1,7 1,3 Lyng Skole 3,43 4,5 1,8 0,00 0,0 0,0 2,32 2,3 1,3 Ryttergrøftvejens Skole 8,85 4,9 4,4 21,86 16,8 14,5 4,66 1,6 2,2 Skansevejens Skole 5,73 6,6 3,1 0,89 0,9 0,7 2,44 2,6 1,1 Skjoldborgvejens Skole 6,25 5,4 3,6 1,48 1,5 0,9 2,07 2,2 1,4 Skærbæk Skole 2,89 3,1 1,8 0,01 0,1 0,1 2,98 2,3 1,2 Taulov Skole 4,5 6,4 2,7 0,40 0,7 0,4 1,75 2,0 1,0 Treldevejens Skole 8,16 7,6 2,9 0,69 0,3 0,3 2,32 2,0 0,8 10 ende 1,44 3,95 26,5 lektioner 7,00 8,2 52,4 lektioner 2,62 1,97 15,3 lektioner Det ulovlige fravær er blevet bragt yderligere ned i skoleåret Herslev Skole blev nedlagt 31.juli

7 Andelen af lærernes tid der anvendes til undervisning Tabel 4; Andelen af lærernes tid der anvendes til undervisning set over fire år pct. 34,1 pct. 34,85 pct. 36,0 For hele landet er andelen 34,2 i Elever pr. lærer Tabel 5: Lærer/elev ratioen over fire år ,5 elever pr. lærer 11,2 11,9 13,2 Ser man bort fra de skoler med specialklasserækker, er Herslev Centralskole den skole med færrest elever pr. lærer (7,1) og Erritsø Fællesskole den skole med flest elever pr. lærer (16,4). De fleste af de øvrige skoler ligger lidt over eller lidt under 14. Planlagt og gennemført undervisning Tabel 6: Skolernes planlagte undervisning. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 (Kilde UNI-C) Planlagte timer Timer læst efter plan Vikarundervisningstimer Selvstændige undervisningstimer Vikartimer uden undervisning Aflyste timer Fredericia 100% 91,5% 7,8% 0,1% 0,2% 0,4% Økonomien bag skoledriften Der er stor variation, hvad en elev koster på de forskellige skoler i Fredericia. Tabel 7: Oversigt over prisen pr. elev. Allèskolen (incl. tale/læseklasser) Bakkeskolen (incl. strukturklasse) Bredstrup/Pjedsted Fællesskole Bøgeskov Skole Egumvejens Skole Erritsø Centralskole Herslev Centralskole Købmagergades Skole (inkl. Special-. struktur- og modtageklasser) Lyng Skole Skansevejens Skole

8 Skjoldborgvejens Skole Skærbæk Skole Taulov Skole Treldevejens Skole 10' ende I gennemsnit koster en elev Fredericia Kommunes folkeskoler ligger meget tæt på ministeriets vejledende elevtimetal (se bilag 1 timefordelingsplan). Der er dog skåret tre lektion ned på mellemtrinnet (en lektion på henholdsvis 4., 5. og 6.årgang) fra skoleåret Skoler, som også har specialklasserækker, får en særlig elevtildeling målrettet disse elever: Specialklasserække på Købmagergades Skole Strukturgruppe på Købmagergades Skole Indskolingsklasse på Bakkeskolen Tale-læseklasserække på Alléskolen kr. pr. elev kr. pr. elev kr. pr. elev kr. pr. elev Udsvinget i udgiften pr. elev i strukturgruppen, indskolingsgruppen og tale-læseklasserne skyldes, at der er overført midler til PPR til varetagelse af den specifikke tale-læseundervisning af elever i indskolingsklassen og tale- læseklasserne. Herudover er der en særlig økonomisk tildeling til specialskolerne/-afdelinger. Det gælder følgende skoler: Ryttergrøftvejens Skole, Mølledamsskolen, Autismeafdelingen på Skansevejens Skole, Ungdomsskolens Ungdomsklasse, elever med handicap på Alléskolen Skolerne får lagt midler ud på baggrund af skolens elevtal pr Klager over vidtgående specialtilbud Der har ikke været klagesager bragt for Ankenævnet over vidtgående specialtilbud i De foregående år, har der tilsvarende været ganske få sager. 8

9 Nationale test og afgangsprøver Nedenstående oversigt viser på hvilke klassetrin, der er blevet testet i skoleåret Tabel 8: Afvikling af de nationale test - fag og klassetrin Fag/klassetrin Dansk/læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Testresultaterne fra de nationale test er ikke offentlig tilgængelige. Skoleafdelingen har adgang til den enkelte skoles samlede testresultater inden for hvert fag og er i dialog med skolerne om resultaterne. Bl.a. bruges skolens nationale testresultater af kommunens læsekonsulent. Lærerne kan se egne elevers testresultater. Forældrene bliver orienteret af læreren om deres barns testresultat. Resultaterne for hele kommunen Samlet set scorer elever i Fredericia lidt over landsgennemsnittet i flere af de nationale test. Det gælder dansk/læsning, engelsk og matematik, men under landsgennemsnittet i naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi. Det sidste er desværre ikke en nyhed, men bekræfter tendensen fra tidligere år. De kommunale resultater dækker over store forskelle fra skole til skole 2. Man kan også iagttage forskelle fra år til år på de forskellige skoler, hvilket først og fremmest hænger sammen med, at det er forskellige elever/klasser, der sammenlignes. 2 Skolerne blev kontaktet i foråret 2012 af Skolechefen, idet en mindre andel af eleverne i kommunen, ikke havde gennemført de lovpligtige nationale tests inden fristens udløb. Nogle elever er blevet fritaget, fordi skolen har skønnet, at der var behov for at udvise et særligt hensyn. 9

10 Afgangsprøver juni 2011 I Fredericia ligger folkeskoleelevernes karaktergennemsnit på 9.årgang i juni 2011 over landsgennemsnittet i følgende afsluttende prøver (se også tabel 8): Dansk orden, skriftlig engelsk, skriftlig tysk, mundtlig historie Der er også en række skoler, der ligger over landsgennemsnittet i yderligere en række fag. Det er derfor væsentligt, at Skoleafdelingen fortsætter dialogen med skolerne om skolespecifikke indsatser i forhold til at løfte det faglige niveau, der hvor der gennem en årrække ikke ses fremdrift i det faglige niveau. Fysik/kemi er det fag, hvor prøvekarakteren på 9.årgang har været betydeligt under landsgennemsnittet gennem flere år. Generelt ses der ikke den store fremgang inden for de naturfaglige fag. Dette skal der arbejdes med at forbedre i de kommende år. Karaktergennemsnittet svinger generelt fra år til år og særligt udtræksfagene, idet det er forholdsvis få elever, som danner grundlaget for gennemsnittet. Karaktergennemsnittet bør derfor altid vurderes over en årrække. På 10 ende ligger karaktergennemsnittet i juni 2011 under landsgennemsnittet i alle fag. Man bør holde sig for øje, at et gennemsnit på 10 ende ikke siger så forfærdelig meget, idet der på 10 ende går en meget bred vifte af elever, hvor nogle ligger over landsgennemsnittet og andre har store vanskeligheder. Sidstnævnte kan f.eks. komme fra en specialskole. 10 ende arbejder på at finde nye gode værktøjer, der kan støtte de forskellige elever i deres læreproces. Trods det lave karaktergennemsnit går omkring 60 % af eleverne fra 10 ende videre på en gymnasial uddannelse. 10

11 Tabel 9: Karaktergennemsnit på 9. og 10. årgang for folkeskolerne i Fredericia 3 Fag 9.kl. Juni kl. Juni kl. Juni 2011 Nationalt Juni kl. (FS10) Juni kl. (FS10) Juni kl. (FS10) Juni 2011 Nationalt Juni 2011 Dansk læsning 6,6 5,9 5,6 6, Dansk mundtlig 6,8 7,1 7,1 7,3 5,5 6,3 6,1 7,1 Dansk orden 6,2 5,3 5,8 5,7 5, Dansk retskriv. 5,5 5,9 5,9 6, Dansk skriftlig 6,4 6,3 5,8 6,3 5,7 6,6 5,8 6,0 Mat færdighed 6,7 7,3 5,9 6,7 5,9 Mat problem 5,9 6,6 Mat. 5,7 6,0 skriftlig 5,1 Mat. skriftlig 5,0 Mat. skriftlig Mat mundtlig ,1 4,2 5,4 5,9 Engelsk mundtlig 6,6 7,0 7,1 7,2 6,3 5,9 6,2 6,8 Engelsk skriftlig 7,1 7,3 6,8 6,7 5,7 5,6 5,6 6,1 (udtræksfag) Fysik/kemi 5,1 5,0 5,6 6,1 5,8 5,2 5,1 6,2 mundtlig Tysk mundtlig 6,0 5,9 5,1 5,8 5,2 4,8 5,2 6,0 (udtræsfag) Tysk skriftlig - - 6,7 6,5 3,3 4,2 5,0 5,5 (udtræksfag) Geografi skriftlig 6,6 7,5 6,6 7,4 (udtræksfag) Biologi skrift. 5,9 9,0 7,0 7,3 (udtræksfag) Historie mund. 6,7 7,3 7,2 6,8 (udtræksfag) Samfundsfag 7,1 6,8 6,2 6,9 (udtræksfag) Kristendomskundskab (udtræksfag) 6,6 6,8 7,2 7,3 5,5 Mat. skriftlig Læsefærdigheder Der foretages kommunale læseevalueringer i 1. og 2. klasse 4. De enkelte elevers resultater bliver indplaceret i følgende tre kategorier: behov for generel indsats, fokuseret indsats og særlig indsats. Den kommunale læsekonsulent har sammen med skolens læsevejleder primært fokus på de elever, der placerer sig i kategorien særlig indsats, fordi de elever har så store vanskeligheder, at en særlig indsats er nødvendig, for at de kan udvikle deres færdigheder. Oftest vil det være nødvendigt med en uddybende og ofte tværfaglig afdækning af elevens færdigheder for at kunne målrette indsatsen fremadrettet bedst muligt. 3 Karaktererne er ved folkeskolens afgangsprøve givet efter en 7-trins-skala, der indeholder værdierne: 03, 00, 2, 4, 7, 10 og 12 4 Fredericia Kommunes læseevalueringer benytter materialet Læseevaluering på begyndertrinnet. 11

12 Skolerne opfordres af kommunens læsekonsulent til også at være opmærksom på de elever, der placerer sig i kategorien fokuseret indsats. En stor del af disse elever er godt på vej, men har brug for mere læse- /skriveerfaring. Nogle af eleverne i denne kategori kan dog have mere opmærksomhedskrævende vanskeligheder, og det kan være nødvendigt med en mere uddybende afdækning af deres færdigheder. Konklusion på læseevalueringer i 1. og 2. klasse De kommunale læseevalueringer viser, at det generelt går godt med elevernes læsefærdigheder i 1. og 2. klasse, og det er i god overensstemmelse med resultaterne af de nationale læsetests på 2.årgang (gennemført foråret 2012). Til gengæld har et stort antal skoler en høj andel af elever med utilstrækkelige stavefærdigheder i både 1. og 2. klasse. Stavefærdigheder vurderes ikke i de nationale tests. Målsætninger for kommende skoleår ( ): 1. Fokus på skrivning, herunder stavefærdigheder 2. Max 10 % af elever med behov for særlig indsats samlet set i kommunen både i forhold til læsning og stavning. 3. Styrke elevernes sproglige forudsætninger for læsning og stavning inden skolestart. 4. Få beskrevet de gode tiltag der har været rundt omkring på skolerne, så den viden bliver anvendt i forbindelse med skolesammenlægningerne. 12

13 Uddannelse til alle 95 % målsætningen 5 Det går den rigtige vej i Fredericia Kommune i forhold til målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Tabel 10: Andelen af unge i Fredericia og i resten af landet med en ungdomsuddannelse År Fredericia Kommune Hele Landet Med ungdomsuddannelse Mindst én ungdoms- Med ungdomsuddannelse Mindst én ungdomsuddannelse uddannelse ,9 % 82,7 % 81,3 % 85,3 % ,3 % 86,4 % 83,6 % 87,3 % ,3 % 88,7 % 85,6 % 89,6 % Kilde: Profilmodellen, Ministeriet for Børn og Undervisning. Som det fremgår af tabel 10, så har Fredericia Kommune hævet andelen af unge, som ender med at gennemføre en ungdomsuddannelse med næsten 10 % i perioden 2008 til Initiativer UU-Lillebælt 2011/ januar 2011 trådte Ungepakke II i kraft og den satte et stort aftryk på de initiativer, som UU-Lillebælt tog i Det handler blandt andet om: Uddannelsesparathedsvurderinger uddannelsesvejlederne i UU-Lillebælt vurderer, sammen med de afgivne grundskoler, alle afgangselevers uddannelsesparathed til en gymnasial uddannelse eller en ungdomsuddannelse. Aktivpligten alle 15-17årige har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Det skal fremgå af deres uddannelsesplan, hvordan de opfylder pligten. Det er uddannelsesvejlederne i UU-Lillebælt, som sikrer at alle unge har en uddannelsesplan og at de følger den. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i maj måned laver uddannelsesvejlederne et personligt overleveringsmøde med ungdomsuddannelserne. Her aftales en særlig målrettet indsats i opstarten af ungdomsuddannelsen for de elever, hvor der er behov for en sådan indsats. Samarbejde om fastholdelse UU-Lillebælt har bemandet alle ungdomsuddannelserne i Fredericia Kommune med én eller flere uddannelsesvejledere. Målet er dels at støtte ungdomsuddannelserne i deres fastholdelsesarbejde og dels at sikre, at ingen unge forlader en ungdomsuddannelse uden at have en plan for, hvad de så skal i gang med. Vejledning i fællesskaber for at sikre at vejledningen i grundskolen er målrettet og kommer de unge og deres forældre til størst mulig gavn, har UU-Lillebælt udviklet et målrettet koncept: Din uddannelsesrejse. Her sker der en tilpasset screening af elevernes vejledningsbehov og efterfølgende arbejdes der med elevernes uddannelsesvalg og deres uddannelsesparathed i mindre vejledningsfællesskaber og workshopgrupper. Fokuseret individuel indsats i overgangen fra 7. klasse til 8. klasse udarbejder klasselærerne og uddannelsesvejlederne en fokusliste over de elever, som der skal laves en særlig udskolings- og 5 Dette afsnit bygger på data indsamlet og bearbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt. 13

14 vejledningsindsats for. Listen justeres løbende i udskolingsforløbet. En del af indsatsen omhandler brobygningsforløb til ungdomsuddannelser, erhvervspraktikker, kombi-nation af praktik og undervisning, tværfaglig indsats og mentorforløb. Mobication støttet af Region Syddanmark laver Fredericia Kommune mobile læringsforløb, primært for elever i 7. og 8. Klasse. Forløbene skal blandt andet åbne elevernes øjne for erhvervsuddannelserne som en attraktiv karrierevej. Forløbene planlægges og udføres i samarbejde mellem lærere fra grundskolen, undervisere på erhvervsskolerne og ansatte fra virksomheder. I et mobilt læringsforløb foregår undervisningen både på grundskolen, erhvervsuddannelsen og i virksomheden. Det fremgår af tabel 11, at 93,9 % af de elever, som afsluttede 9.klasse i juni 2011, er i gang med uddannelse et år efter, at de har afsluttet 9.klasse. I tabel 17 er der lavet en tilsvarende opgørelse for de elever, der afsluttede 10.klasse i juni Her er der en mindre andel (84,5 %), der er i uddannelse et år efter, at de har afsluttet 10.klasse. Tabel 11: Uddannelsesstatus på afgangseleverne (9.årgang) fra juni 2011 fra folke- og friskolerne i Fredericia. Status pr. okt Tabel 12: Status ift. kategorien andet end uddannelse på afgangseleverne fra juni 2011 fra folke- og friskolerne i Fredericia. Status er pr. okt. 2012, hvilket er godt et år efter end grundskole. Arbejde 10 VUC, højskole, TAMU mv. 2 Produktionsskole 2 Offentlig forsørgelse 3 Ophold i udlandet 0 Øvrige uddannelser og kurser 0 Aktiviteter aftalt med UU 8 Orlov og sygdom 1 Værnepligt 0 Afsoning 0 Praktik i ungevejledningen 2 Ukendt 0 I alt 28 14

15 I tabel 12 fremgår det, at 88,8 % af de elever, der afsluttede 9.klasse i juni 2010, fortsat er i uddannelse godt to år efter. Tabel 13: Uddannelsesstatus på afgangseleverne (9.årgang) fra juni 2010, fra folke- og friskolerne i Fredericia. Status pr. okt Tabel 14: Uddybning af kategorien Andet end uddannelse opgjort på afgangseleverne fra juni 2010 fra folke- og friskolerne i Fredericia. Status pr. okt Arbejde 12 VUC, højskole, TAMU mv. 18 Produktionsskole 4 Offentlig forsørgelse 13 Ophold i udlandet 0 Øvrige uddannelser og kurser 0 Aktiviteter aftalt med UU 1 Orlov og sygdom 3 Værnepligt 0 Afsoning 1 Praktik i ungevejledningen 0 Ukendt 0 I alt 52 15

16 Af de elever der afsluttede 9.klasse i Fredericia i juni 2009 er der 59 %, der er i gang med uddannelse. Herudover er der 30,2 %, der har færdiggjort et uddannelsesforløb efter grundskolen. Tabel 15: Uddannelsesstatus på afgangseleverne (9.årgang) fra juni 2009 fra folke- og friskolerne i Fredericia. Status pr. okt Tabel 16: Uddybning af kategorien Andet end uddannelse fra tabel 15. Arbejde 14 VUC, højskole, TAMU mv. 8 Produktionsskole 1 Offentlig forsørgelse 11 Ophold i udlandet 0 Øvrige uddannelser og kurser 1 Aktiviteter aftalt med UU 0 Orlov og sygdom 4 Værnepligt 1 Afsoning 0 Praktik i ungevejledningen 0 Ukendt 0 I alt 40 16

17 Tabel 17: Afgangselever (10 ende) fra juni Status pr. juni Et år efter afsluttet 10 ende. Tabel 18: Uddybning af kategorien andet end uddannelse fra tabel 16. Unge der har afsluttet 10 ende juni Opgørelsen er fra juni Godt et år efter afsluttet 10.klasse. Arbejde 11 VUC, højskole, TAMU mv. 6 Produktionsskole 2 Offentlig forsørgelse 4 Ophold i udlandet 0 Øvrige uddannelser og kurser 0 Aktiviteter aftalt med UU 2 Orlov og sygdom 1 Værnepligt 0 Afsoning 0 Praktik i ungevejledningen 0 Ukendt 0 I alt 26 17

18 Udvalgte indsatser Videndeling og udvikling af indsatser I skoleåret har der været følgende kommunale netværk på tværs af skolerne: Pædagogisk Tænketank Netværk skolebibliotekarer Netværk pædagogiske IT-vejledere Netværk af AKT-lærere Netværk for tosprogsvejledere Netværk for idrætslærere Netværk omkring naturfag og innovation Netværk for sikkerhedsrepræsentanter Netværk for elevrådenes kontaktlærere Netværkene har haft fokus på at være udviklingsdrivende, sprede nytænkning og give hinanden inspiration til pædagogiske indsatser på egen skoler eller på tværs af skoler. Skolechefen har deltaget i Pædagogisk Tænketank. Øvrige netværk er primært styret af Skoleafdelingens konsulentgruppe. Det er konsulentgruppens oplevelse, at deltagerne i netværkene meget gerne viden deler, og de vil gerne flere fælles undervisningsforløb på tværs af skoler/årgange. I skoleåret er det besluttet at nedlægge en række af netværkene. De netværk som står anført med fed på listen fortsætter i Øvrige netværk nedlægges grundet skolernes arbejde med at udvikle fem nye skoler. Det vil blive taget op i foråret 2013, hvilke typer af tværgående netværk, som skal etableres på tværs af de nye skoler. PLUC udviklingen af skolens pædagogiske lærings- og udviklingscenter Skolerne har de sidste tre år skullet arbejde med at udvikle et pædagogisk lærings- og udviklingscenter i samspil med bl.a. skolens bibliotekarer. I opstillede alle skoler mål og indsatser for skolens PLUC i samspil med en ekstern konsulent. Dette arbejde er fortsat i , blandt andet har der være afholdt flere fælles udviklingsmøder mellem de pædagogiske IT-vejledere og skolebibliotekarerne. Skoleafdelingen vurderer, at ikke alle skoler har prioriteret udviklingen af PLUC højt nok i indeværende skoleår, derfor er der taget initiativ til, at arbejde med et fælles PLUC-udviklingsspor i , der skal fastholde fokus på opbygningen af et PLUC i de nye skoler. Skoleafdelingen vil i højere grad end tidligere gå ind og være med i processen på de enkelte skoler. Der har været et særligt fokus på at få mere pædagogisk IT ind i skolens PLUC. Det betyder blandt andet, at skolerne har arbejdet med at gøre skolebibliotekarerne og skolens pædagogiske IT-vejleder til de to bærende ressourcepersoner i udviklingen af PLUC erne. En del af de større skoler ser ud til at være på vej med at få tilknyttet forskellige vejledere og fagudvalgsformænd til skolens PLUC. 18

19 Skolerne har et stort behov for at få tilført viden og få yderligere input i relation til pædagogisk IT. Der er fortsat store udsving fra skole til skole, hvor godt lærerne kender til den fælles digitale programpakke, og hvor meget de gør brug af den 6. Skoleafdelingen har i afholdt en række netværksmøder mellem skolebibliotekarerne og de pædagogiske IT-vejledere. Gennem netværksmøderne er der kommet mere fokus på didaktik 2.0, og de muligheder Web 2.0 giver - her er målet at eleven i langt højere grad er producent med sin viden og kompetencer, frem for blot en passiv konsument. Dette paradigmeskifte ses tydeligt på de skoler i Fredericia, der var nogle af de første til at tage ipads i brug. Herudover er der blevet afholdt en fælles temadag, hvor både ledere og medarbejdere har deltaget. De teknologiske landvindinger En VDI-løsning kom på plads på skolerne i skoleåret VDIen giver adgang til alle de digitale undervisningsmidler/ programmer m.m. som skolerne har licenser til. Der har været mange udfordringer ifm. VDI-løsningen og den samlede udrulning af ny IT-infrastruktur, men processen har også skabt en god viden og forståelse af, hvad der ønskes og virker i skolerne med hensyn til IT-løsninger. Vigtige mål er nået: - Elever kan hjemme tilgå samme programpakke som i skoletiden. - Elever kan medbringe egne bærbare computere i skolen. - Infrastrukturen er opgraderet med udskiftning af alle accespoints på skolerne. - Skolernes bærbare computere har fået nye batterier monteret, så deres levetid er forlænget en periode. - Ordblinde elever bliver udrustet med ipads med en programpakke, der hjælper dem til et større læringsudbytte. - Tre skoler har høstet gode erfaringer med at udstyre hele klasser (en-til-en) med ipads. - Alle lærere modtog i foråret 2012 en ipad for at være klædt på inden en stor andel elever udstyres med ipads i efteråret Der er udarbejdet en IT-strategi, der sætter styrket fokus på didaktikken ift. IT i fagene. På baggrund af gode ipad-erfaringer på tre skoler, vil der i de kommende år blive investeret yderligere i tablets til brug i undervisningen. Øget faglighed og motivation er målet, og derfor skal der være lettere adgang til digitale redskaber, viser erfaringerne. Muligheden for at udnytte den indbyggede multimodalitet styrker elevernes læringsprocesser og ikke mindst læringsresultater. IT-strategien på skoleområdet skal sikre at alle holder fokus og får retning på udviklingen af læringsmiljøet i samspil med de mange nye digitale redskaber. Uddannelse til alle elever med dansk som andetsprog Fire skoler 7 har samarbejdet med Skolestyrelsens Tosprogstaskforce. Samarbejdet blev afsluttet ved udgangen af Problemer med den digitale infrastruktur i har haft betydning for brugen af programpakken ude på skolerne 19

20 Samarbejdet har blandt andet betydet at flere lærere og pædagoger har fået efteruddannelse i dansk som andetsprog. Der er opbygget en solid viden på de fire skoler om, hvad der virker ift. at løfte børn og unge med flere sprog fagligt og socialt. I skoleåret deltog udvalgte indskolingslærere fra fire skoler samt pædagoger fra otte dagtilbud i et fælles udviklingsforum omkring den pædagogiske indsats i relation til overgangen fra dagtilbud til SFO og skole. Det var givende at bringe de forskellige faggrupper sammen, men desværre var fremmødet ikke tilfredsstillende. Alléskolen og Skjoldborgvejen Skole har haft puljemidler til en skole-hjemvejleder 8, som bl.a. har haft fokus på at få flere til at benytte SFOen. Skolerne har givet udtryk for, at skole-hjemvejlederen har bidraget til at fremme det gode forældresamarbejde, men de har også hjulpet mange ikke etnisk danske forældre med at finde rundt i det kommunale system. Desværre har Alléskolen ikke selv tilstrækkelig med midler til at kunne fortsætte ordningen i , hvor puljemidlerne til Alléskolen bortfalder. To af de nye skoler (Kirstinebjergskolen og Ullerup bæk Skolen) bør overveje, om erfaringerne med skole-hjemvejledere er så gode, at de bør indtænkes i de nye skoler. Skolerne har sammen med kommunens læsevejleder fokus på tosprogede elevers læseudvikling. Der er fortsat behov for at styrke følgende: - at sprogtest i dagtilbud brug aktivt af både pædagoger og børnehaveklasselærerne - at pædagoger fra dagtilbud og pædagoger i SFO/lærere i indskolingen får et tættere samspil i forhold til at udvikle den pædagogiske indsats, der styrker de tosprogede børns sprogudvikling inden skolestart. - at lærerteams formår at arbejde sammen om en målrettet indsats omkring læsning i alle fag. Der vil være tosprogede elever, der ikke læser alderssvarende, da der er dyslektikere blandt dem også. Det er et område kommunens læsevejleder har sat fokus på, da deres vanskeligheder oftest bliver betragtet som sprogproblemer. Målrettede tilbud til alle færre børn ekskluderes Der er blevet stille store krav til skolerne om, at de skal arbejde med at fremme en mere inkluderende skolekultur. I skoleåret har vi set en begyndende tendens til at færre børn ekskluderes fra normalområdet. I udskilte skolerne samlet set 5,3 % børn mod 5,6 % året før. Der er forskelle fra skole til skole hvor mange elever med særlige behov, skolerne er lykkedes med at inkludere, og der er ikke noget, der tyder på, at de mindre skoler er bedre til at inkludere end de store skoler. Alle skoler har gennemført forskellige forløb i skoleåret 2011/2012, der har haft til formål at få italesat hvorfor og hvordan skolen fremadrettet skal arbejde med inklusionsindsatsen både i de enkelte klasser, på forældremøder og i samspil med skolebestyrelsen. Skolerne har både anvendt interne og eksterne ressourcepersoner til at støtte op om arbejdet med inklusionskulturen på skolen, og der har været fokus på principper for en mere inkluderende praksis. 7 Alléskolen, Skjoldborgvejens Skole, Treldevejens Skole, Egumvejens Skole 8 Skole-hjemvejlederen har 15 timer om ugen. Fra skoleåret har Skjoldborgvejens Skole også fået puljemidler fra Integrationsministeriet til skole-hjemvejleder i to år. 20

21 I har skolerne bl.a. kunnet trække på et inklusionskorps 9, der med kort varsel er rykket ud til lærer/pædagogteams for at støtte og vejlede disse i arbejdet med en klasse, der volder dem problemer. Inklusionskorpset bliver anvendt på næsten alle skoler, dog langt fra i samme omfang En meget stor udfordring for inklusionskorpsets ressourcepersoner er at få logistikken til at gå op, således at de lærer/pædagog team der er omkring en klasse, kan prioritere at mødes med 1-2 personer fra inklusionskorpset, for at arbejde sammen med teamet om den pædagogiske indsats, som det meget ofte viser sig, at der er meget hårdt brug for. Inklusionskorpset har evalueret på alle sager de har været tilknyttet i , hvilket er i størrelsesordenen sager, og tilbagemeldingerne er, at der er stor tilfredshed med den hjælp og supervision, de har modtaget. Målsætningen : Der skal arbejdes videre med en samlet strategi for forældreinddragelse, medarbejderkompetencer, opbygning af professionelle ressourcecentre/et særligt analyse- og superviseringberedskab på alle skoler, ny økonomitildelingsmodel, målrettede specialtilbud samt optimering af samspillet mellem fagprofessionelle på børne- og ungeområdet. Skoleafdelingen vurderer, at det er et langt sejt træk, der er igangsat i Fredericia, fordi det drejer sig om forandringer i skolekultur og værdiopfattelser, hvis ændringerne i praksis skal have en varig karakter. Det er nødvendigt, at skolernes ledelse arbejde for at få skabt en inkluderende kultur, at få udviklet inkluderende strategier og udviklet en mere inkluderende praksis. En INKLUDERENDE KULTUR handler om at opbygge fællesskaber, baseret på inkluderende værdier; dvs. trygge, accepterende, samarbejdende og stimulerende fællesskaber, hvor alle er værdsatte som grundlag for personlig udvikling. De inkluderende principper og værdier er styrende for alle afgørelser, både når det gælder planlægning, daglig drift og processerne fra det ene øjeblik til det andet. Det handler med andre ord om måden at være sammen på i skolen. INKLUDERENDE STRATEGIER handler om at udvikle fællesskaber for alle og at tilrettelægge hverdagen ud fra et mangfoldighedsperspektiv; strategier, der opmuntrer børn og medarbejdere til aktiv deltagelse fra det øjeblik, de kommer ind i miljøet. I denne sammenhæng er der fokus på måden, hvorpå værdier kan omsættes til konkrete handlinger. INKLUDERENDE PRAKSIS handler om at organisere læringsmiljøet og aktiviteterne ud fra deltagelsesprincippet om, at alle kan deltage og at mobilisere ressourcer til det. Det drejer sig således om at reflektere den inkluderende kultur/værdier i al praksis og strategi. 9 Inklusionskorpset består i af 4 1/2 fuldtidsstillinger (fordelt på både lærere og pædagoger). Korpset har stor praksiserfaring fra både det normale og det specialpædagogiske felt. 21

22 Trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolerne skal for skoleåret udarbejde en årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse. Dette skridt er taget, idet Skoleafdelingen og den kommunale sundhedspleje har vurderet, at der er for stor en andel af skolerne, der ikke har fået systematiseret det timeløse fag, der handler om at fremme elevernes handlekompetencer i forhold til at tage vare på deres sundhed. Det er ligeledes dokumenteret at en kontinuerlig og målrettet indsats ift. at skabe positive fællesskaber for alle børn i skolen forebygger, at unge ryger ud i kriminalitet i en ung alder. Skolens ledelse er, i samarbejde med skolens sundhedsråd, forpligtet på at arbejde for, at der er en systematik på skolen ift. trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse. Denne indsats skal også ses som et vigtigt skridt på vejen mod at få skabt gode læringsmiljøer på skolerne, der formår at inkludere eleverne, så de er føler sig motiveret til at lære. Skoleafdelingens fokusområder 2012 og frem mod ny skolestruktur Indsatser og udviklingsprojekter 2012 Innovative læringsmiljøer - Udvikling af skolens PLUC (ÅR 3) - Implementering af 1.fase af kommunal strategi for naturfag - Videreudvikling af profilog linjeskoler i en ny skolestruktur - Udarbejdelse af en kommunal strategi for IT i undervisningen - Nye former for UEAundervisning (med UU) - Projekt Den innovative skole (ÅR 3) Målrettede løsninger til alle elever - Implementering af tiltag under projekt Den inkluderende skole - Forsøg med kompenserende IT - Videreudvikling af UngdomsAkademiet i en ny skolestruktur (talentudvikling/talentpleje) - Udvikling af nye videndelingsforløb/former på tværs af skoler, dagtilbud og klub - Pædagogisk ledelse i en ny skolestruktur Sundhed og fysisk udfoldelse - Implementering af årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse på alle skoler - Analyse af og strategi for hvilke pædagogiske tiltag der kan fremme undervisningen om seksuel sundhed på mellemtrin og i udskolingen - Implementering af UD i Fredericia (Grow your city på Fredericia C kobles på projektet) - Indsatser relateret til projekt Fredericia Cykelby Børn og unge med ansvar og medindflydelse i en globaliseret verden - Skolerne udvider den internationale dimension fra indskoling til udskoling - Fortsat fokus på at opbygge flere skolepartnerskaber - Den kommunale strategi for internationalisering suppleres med nye tiltag - Skolernes kontaktperson for elevrådet kvalificeres yderligere til demokratiagent 22

23 BILAG 1 Timefordelingsplan - Fredericia Kommune /12 Timefordelingsplan Klassetrin: Vejledende Årsnormer - klokketimer Bh.kl timetal Humanistiske Minimumstimetal Kl. fag Dansk Engelsk Vejledende timetal Tysk årlige klokketimer Historie Kristendomsk Samfundsfag Naturfag Minimumstimetal Matematik Natur/teknik Vejledende timetal Geografi årlige klokketimer Biologi Fysik/kemi Praktisk/musiske Minimumstimetal fag Idræt Musik Billedkunst Vejledende timetal Håndarbejde 0 årlige klokketimer Sløjd Hjemkundskab 0 Valgfag Klassens tid Minimumstimetal Klassens tid ,5 22, Ikke fagdelt undervisning Samlet minimumstimetal Basistimer pr. år ,5 802, Lektioner 26,00 26,00 26,00 26,75 26,75 27,00 28,00 31,00 31,00 Børnehaveklasse - ikke fagdelt 750 Lektioner 25,00 Vejledende timetal i alt kl Minimumtimetal dansk ( kl.) 900 Minimumtimetal matematik ( kl.) 450 Minimumtimetal historie ( kl.)

24 BILAG 2 Læsefærdigheder kommunale test i 1. og 2. klasse 1.klasse Eleverne bliver i 1. klasse testet med fire delprøver. Der er i dette bilag fokus på de to delprøver, der vedrører en lydlig strategi for afkodning og stavning (hhv. idas ord og dinodiktat ). Dette skyldes for det første, at det er den lydlige strategi, der først og fremmest er fokus på i danskundervisningen i de første skoleår. For det andet fordi det er en grundlæggende strategi, som eleverne skal mestre også senere i læseprocessen, når de støder på nye og længere ord, som de ikke umiddelbart kan genkende. Det er også i disse delprøver, at det er muligt at se indikatorer på tidlige dyslektiske vanskeligheder. Delprøverne kan således, sammen med andre oplysninger fra skole og hjem, være medvirkende til at der igangsættes en tidlig forebyggende indsats over for de elever, der vurderes at være i risiko for dysleksi. Der er for hver skole lavet en sammenligning af resultaterne for 1. klasse i maj 2010, 1. klasse i maj 2011 og 1. klasse i maj Tabel 1: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lydlig afkodnings strategi (Idas ord) 1. kl. maj kl. maj kl. maj 2012 Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Lydlig strategi for afkodning ( idas ord ) i 1. Klasse (tabel 1): Prøven er gennemført på 1. klasses elever tre år i træk maj 2010, maj 2011 og maj Søjlediagrammet viser, at det generelt går godt med elevernes lydlige afkodningsstrategi både i og tidligere år. Enkelte skoler skiller sig dog ud fra dette billede, som det vil fremgå af nedenstående kommentarer. Resultaterne fra Bøgeskov Skole viser, at der over de tre år, prøven har været gennemført, er blevet betydeligt færre elever, der har brug for en særlig indsats vedrørende lydlig afkodningsstrategi. Resultaterne fra maj 2012 er dog fortsat opmærksomhedskrævende, idet 16 % af eleverne i 1. klasse vurderes at have brug for en særlig indsats. 24

25 Alleskolen 2010 Alléskolen, 2012 Bakkeskolen 2010 Bakkeskolen, 2012 Bredstrup Pjedsted Skole Bredstrup Pjedsted Skole, Bøgeskov Skole 2010 Bøgeskov Skole, 2012 Egumvejens Skole 2010 Egumvejens Skole, 2012 Erritsø Centralskole 2010 Erritsø Centralskole 2012 Herslev skole 2010 Herslev Skole, 2012 Købmagergade Skole 2012 Købmagergade Skole, 2012 Lyng Skole 2010 Lyng Skole, 2012 Skjoldborgvejens Skole Skjoldborgvejens Skole, Skansevejens Skole 2010 Skansevejens Skole, 2012 Skærbæk Skole 2010 Skærbæk Skole, 2012 Taulov Skole 2010 Taulov Skole, 2012 Treldevejens Skole 2010 Treldevejens Skole 2012 Kvalitetsrapport SKOLER Datamateriale på Herslev Skole er så begrænset, at der ikke kan eller bør tolkes på resultaterne for skolen samlet set. Skolen tilbydes rådgivning i forhold til de enkelte elever, der har brug for en særlig indsats. Alléskolen har i 2012 lidt flere elever, der har brug for en særlig indsats eller fokuseret indsats, end de har haft de to foregående år. Hvis man kigger på de forudsætninger for udvikling af gode lydlige afkodningsfærdigheder, som de tre årgange havde i starten af 0. klasse og i starten af 1.klasse, ser man ikke nogen entydige forskelle de tre årgange imellem. Der kan således ikke på dette område peges på markante forskelle mellem de tre årgange, som kan forklare at den årgang, der blev testet i 1. klasse maj 2012, klarer sig lidt dårligere end de andre årgange. På alle tre årgange er der fra starten af 0.klasse til slutningen af 1.klasse blevet betydeligt færre elever, der har behov for særlig indsats. Dette gælder også for den årgang, der går i 1.klasse maj 2012, selv om 13 % af eleverne her fortsat har brug for en særlig indsats. Købmagergade Skole har ligesom Alléskolen omkring 13 % elever i 1. klasse, der har brug for en særlig indsats i forhold til den lydlige afkodningsstrategi. På Købmagergade Skole er der imidlertid også fra starten af 0.klasse til slutningen af 1.klasse blevet betydeligt færre elver, der har behov for en særlig indsats. Tabel 2: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lydlig strategi for stavning (Dinodiktat) 1. kl. maj kl. maj kl. maj 2012 Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Lydlig strategi for stavning ( dinodiktat ) i 1. klasse (tabel 2): Prøven er gennemført på 1. klasses elever tre år i træk maj 2010, maj 2011 og maj Det har vist sig at over halvdelen af skolerne (7 ud af 13 skoler - Herslev indgår ikke fordi de har et meget begrænset datamateriale som statistisk grundlag) i maj 2012 har en meget høj andel (over 10 %) af elever, der har brug for særlig indsats i forhold til at lære en lydlig strategi for stavning. 25

26 Alleskolen 2011 Alleskolen 2012 Bakkeskolen 2011 Bakkeskolen 2012 Bredstrup/Pjedsted 2011 Bredstrup/Pjedsted 2012 Bøgeskov 2011 Bøgeskov 2012 Erritsø Centralskole 2011 Erritsø Centralskole 2012 Egumvejen 2011 Egumvejen 2012 Herslev 2011 Herslev 2012 Købmagergade 2011 Købmagergade 2012 Lyng 2011 Lyng 2012 Skansevejen 2011 Skansevejen 2012 Skjoldborgvejen 2011 Skjoldborgvejen 2012 Skærbæk 2011 Skærbæk 2012 Taulov 2011 Taulov 2012 Treldevejen 2011 Treldevejen 2012 Kvalitetsrapport SKOLER Alléskolen og Lyng Skole har der tidligere år været under 10 % af eleverne, som havde behov for en særlig indsats. I maj 2012 har hhv. 35 % og 17 % af eleverne på Alléskolen og Lyng Skole behov for en særlig indsats. Blandt de skoler hvor andelen af elever med behov for en særlig indsats, er relativt lav (max 10 %) i maj 2012 tæller Egumvejens Skole, Købmagergade Skole, Skansevejens Skole, Skærbæk Skole, Taulov Skole og Treldevejens Skole. Tre af disse skoler (Købmagergade Skole, Skansevejens Skole og Skærbæk Skole) har forbedret sig i forhold til tidligere år. Særlig Købmagergade Skole bør bemærkes, idet de tidligere år har haft en meget højere andel af elever, der havde behov for en særlig indsats i forhold til at lære en lydlig strategi for stavning. 2. klasse Eleverne bliver i 2. klasse testet med to delprøver. Den ene vedrører læsning ( sætningslæs ) og den anden vedrører stavning ( sætningsdiktat ). Delprøven sætningslæs stiller både krav om afkodningsfærdigheder og læseforståelse (på sætningsniveau). Der er fokus på begge delprøver. Prøverne er lavet to år i træk maj 2011 og maj Tabel 3: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Læsning ("Sætningslæs") 2. kl. maj kl. maj 2012 grøn Gul rød Læsning ( sætningslæs ) i 2. klasse (tabel 3): Generelt går det godt med læsning for eleverne i 2. klasse både i og sidste år. Det stemmer i store træk overens med de nationale tests. Enkelte skoler skiller sig dog ud: Købmagergade Skole har fra maj 2011 til maj 2012 haft en stor stigning af elever i 2.klasse, der har behov for en særlig indsats. Fra 0 % i 2011 til 20 % i En stor del af eleverne på denne årgang er dog kommet fra Modtageklassen i løbet af skoleåret 2011/12. Trækker man disse elever ud af statistikken (to særlig, en 26

27 Alleskolen 2011 Alleskolen 2012 Bakkeskolen 2011 Bakkeskolen 2012 Bredstrup/Pjedsted Bredstrup/Pjedsted Bøgeskov 2011 Bøgeskov 2012 Erritsø Centralskole Erritsø Centralskole Egumvejen 2011 Egumvejen 2012 Herslev 2011 Herslev 2012 Købmagergade 2011 Købmagergade 2012 Lyng 2011 Lyng 2012 Skansevejen 2011 Skansevejen 2012 Skjoldborgvejen 2011 Skjoldborgvejen 2012 Skærbæk 2011 Skærbæk 2012 Taulov 2011 Taulov 2012 Treldevejen 2011 Treldevejen 2012 Kvalitetsrapport SKOLER fokuseret, en generel), har kun 8 % behov for en særlig indsats. En fejlkilde til de procentvise opgørelser er dog også, at der er tale om et meget lille datamateriale (i alt 17 elever på årgangen inkl. de elever der tidligere har været i modtageklassen). Bøgeskov Skole har nedbragt andelen af elever med behov for en særlig indsats betydeligt fra 19 % i 2011 til 3 % i Alléskolen har haft en stor stigning i andelen af elever i 2. klasse der har behov for særlig indsats fra 3 % i 2011 til 20 % i Tabel 4: Stavning ("Sætningsdiktat") 2. kl. maj kl. maj % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% grøn Gul rød Stavning ( sætningsdiktat ) i 2. klasse (tabel 4) Næsten halvdelen af skolerne (6 ud af 13 Herslev indgår ikke) har en meget høj andel af elever, der har behov for en særlig indsats i forhold til udvikling af gode stavefærdigheder. Disse færdigheder vurderes ikke i de nationale tests. Alleskolen og Købmagergades Skole har haft en voldsom stigning fra 2011 til I 2012 har hhv. 31 % og 47 % af eleverne behov for særlig indsats på både Alleskolen og Købmagergades Skole. Erritsø Centralskole og Taulov Skole har også en høj andel af elever (omkring 20 %) med behov for særlig indsats. Begge skoler har haft en kraftig stigning af elever med behov for særlig indsats fra 2011 til På Skansevejens Skole og Skjoldborgvejens Skole har over 10 % af eleverne i maj 2012 behov for særlig indsats. I maj 2011 var det under 10 %. Bredstrup Pjedsted Skole og Egumvejens Skole har et pænt fald fra 2011 til 2012 til under 10 % i Bakkeskolen, Skærbæk Skole og Treldevejens Skole har ligget under de 10 % begge år. 27

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Bilag. Vedtægt for styrelsen af. Fredericia Kommunale Skolevæsen

Bilag. Vedtægt for styrelsen af. Fredericia Kommunale Skolevæsen Bilag til Vedtægt for styrelsen af Fredericia Kommunale Skolevæsen Fredericia Kommunale Skolevæsen Juni 2013 (13/3722) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt side 4 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 2. Skoler

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Frydenhøjskolens udskoling

Frydenhøjskolens udskoling Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011 2012 Light version KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport

Læs mere

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen 1. september 21 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-1 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 5 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2. 2.4 2.5..1.2..4.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Roslev Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Roslev Skole er overbygningsskolen i lokalområde 4. Der går 417 elever på skolen nogenlunde

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

1: Resultater Nationale test:

1: Resultater Nationale test: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Glyngøre Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner "Glyngøre Skole eren grundskole i Skive Kommunes Skolevæsen. Skolen er placeret et smukt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere