STAMMEBLADET. Støt landsindsamling 98 giro Novelle: Den stammende ælling. Fem år med DaVS. Telefonen er min ven! Inspirationsweekend

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STAMMEBLADET. Støt landsindsamling 98 giro 439-0040. Novelle: Den stammende ælling. Fem år med DaVS. Telefonen er min ven! Inspirationsweekend"

Transkript

1 STAMMEBLADET FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK NR. 6 DECEMBER ÅRGANG Novelle: Den stammende ælling Læs side 16 Fem år med DaVS Læs side 10 Inspirationsweekend Indbydelse på side 10 Telefonen er min ven! Læs side 5 Støt landsindsamling 98 giro

2 STAMMEBLADET udkommer 6 gange om året, som medlemsblad for Foreningen for Stammere i Danmark. STAMMEBLADET ønsker at være et levende debatorgan og redigeres ud fra hvad der formodes at have læsernes interesse. Navngivne indlæg repræsenterer derfor forfatterens holdning; men ikke nødvendigvis FSD s synspunkter. REDAKTION: Ansvarshavende: Lene Hansen Teknik: Anders Johansen INDLÆG SENDES TIL: Lene Hansen Æblehaven Hillerød Indlæg skal være læselige, og de må meget gerne være som diskette, eller maskinskrift. Skrift uden seriffer som Arial eller evt. courier er bedst, så kan vi scanne teksten ind. På diskette eller er det bedst med WordPerfect, MS Word eller Rich (.rtf) formaterne. Tryk: Pan Tryk Skive - issn: Hvem er FSD? FSD er en landsforening oprettet i 1971 og har, foruden stammende, også medlemmer blandt forældre, fagfolk og andre interesserede. FSD har følgende formål: - at udbrede kendskabet til stammen og stammeres vilkår - at udøve en oplysende og rådgivende virksomhed med hensyn til stammens årsager, forebyggelse og behandling - at støtte forskning med hensyn til stammen og stammebehandling - at varetage stammeres interesser på enhver måde FSD er medlem af og repræsenteret i: Taleinstitutternes Brugerråd (TBR) v. Henrik Jensen De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) v. Henrik Jensen. European League of Stuttering Associations (ELSA), v. Per F. Knudsen. International Stuttering Association (ISA), v. Per F. Knudsen. Bestyrelsen for Dansk Videnscenter for Stammen, v. Anders Johansen Herudover deltager vi i et uformaliseret nordisk samarbejde hvor de fem Nordiske lande på skift arrangerer stammeseminarer. Du melder dig ind i FSD ved at: Indbetale 60 kr på giro eller ringe, skrive, faxe eller e til: Foreningen for Stammere i Danmark c/o DSI, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Telefon: Telefax: Du kan også udfylde indmeldingsblanketten på Ved indmeldelse efter 1. oktober gælder medlemskabet også for det følgende år. Deadline for næste nummer: Den 20. jan. 1999

3 Indhold 3 Telefonen er min ven... side 5 Påtegninger på eksamensbeviser... side 8 Fem år med DAVS... side 10 Stammelejr på Samsø... side 14 Gaver til FSD... side 15 Den stammende ælling, novelle... side 16 Lokalafdeling på Djursland!!... side 24 Vi introducerer Æseldyret... side 27 Ny sekretær... side 28 Invitation til mødre-weekend... side 29 Lokalkalender... side 33 Fra redaktionen Dette vil være det allersidste nummer af Stammebladet. Bladet skifter nemlig navn til Udtryk i Jeg vil gerne bringe en stor tak til dem der har bidraget med indlæg, billeder og tegninger til Stammebladet i årenes løb. Jeg håber også at der vil komme mange indlæg til Udtryk, så det bliver et spændende blad. I denne måned vil disse 6 udvalgte, Tanja Wortmann, Mathias Thomsen, Per F. Knudsen, Inge Peters-Lehm, Claus Christophani og Carl M. Nielsen, få tilsendt en æske med dejlig chokolade, som tak for deres bidrag, artikler og billeder, til Stammebladet i Glædelig jul og godt nytår. Lene Hansen

4 4Fra formanden Kære medlemmer Der er flere og flere der henvender sig til os og til Audiologopædisk Forening for at få oplyst hvor de kan købe sig til taleundervisning. Dette rejser flere spørgsmål. Er det på grund af manglende tilbud fra det offentlige system? Er det på grund af manglende kvalifikationer hos underviserne? Er det på grund af manglende viden om det offentlige tilbud? Skal taleundervisningen privatiseres? Skal der være frit valg af undervisningssted? Disse spørgsmål er betydningsfulde. Har du et eller flere kommentarer/svar til disse spørgsmål vil jeg opfordre dig til, at komme med disse i Stammebladet, så vi kan få dem diskuteret inden eventuelle beslutninger er truffet. Der er mindst en positiv side af ovennævnte og den går på et stort engagement hos forældre/ folk der stammer, i at der skal gøres noget ved stammen. Et af de vigtigste af spørgsmålene er kendskab til det offentlige tilbud. Min erfaring viser, at kommuner/amtskommuner er meget tilbageholdende med at offentliggøre deres tilbud - hvis de har noget. Begrundelsen er at de ikke vil skabe ventelister. Men det er jo i dagens verden kun via ventelister at der kan skabes opmærksomhed på det behov som eksisterer. Hvorfor skal nogen holdes udenfor? Det har aldrig været meningen at undervisningsinstitutionerne skal priotere - det er politikernes opgave. Emnet, frit valg af undervisningssted, udspringer af at vi må konstatere, at ikke alle kommuner/amtskommuner giver et kvalificeret tilbud til stammere/forældre med barn der stammer. Dit valg af undervisningssted vil efter min mening kunne skabe en sund konkurrence mellem undervisningsstederne. Glædelig jul og et godt nytår. Henrik N. Jensen

5 Telefonen er min ven 5 Af Claus Ambjørn Christophani Bortset fra små lukkede rum der lukkes udefra, har jeg egentlig kun frygtet telefonen. Det at ringe til folk har været en særdeles ubehagelig opgave. For med telefonen var jeg fuldstændig afhængig af mit sprog. Det er andre mennesker også. Men til forskel fra de fleste har mit sprog været knust, underkuet og i store træk uanvendeligt i en telefon. Dette forhold har ofte forledt mig til at udskyde telefonopringninger i dagevis. Som andre der stammer har jeg tvunget mig selv til at foretage telefonopkald. Mit stakkels hjerte begyndte sædvanligvis at slå med 3-dobbelt takt, så snart jeg løftede telefonrøret. Mit blodtryk steg så øjnene var ved at blive presset ud af mit ansigt. Sveden drev af mig, og jeg havde det værre end skidt. Men nu er det okay. I løbet af en dag foretager jeg telefonopkald i mit arbejde som phoner i Århus. At helbrede stammen som voksen For et år siden fik jeg venstre tommeltot i klemme mellem en blok bøgetræ og jernbunden af en hydraulisk brændeflækkemaskine. Derved fik neglen et tryk, og neglens rod blev ødelagt. Efter et halvt år var helingen kommet så vidt at jeg tabte den døde negl, og neden under lå en halv og meget blød ny tommelfingernegl. Dennne nye negl krøb frem til fingerspidsen 6 måneder senere. I alt tog neglens helbredelse 12 måneder. Den nye negl er i øvrigt mere kantet end den oprindelige negl. Helbredelsen af stammen hos voksne kan meget vel strække sig over mere end 12 måneder, for stammen er mere kompliceret end en ødelagt negl. Hvor lang tid vil du bruge på at helbrede din stammen? (Nu antager vi at du er voksen og stammer). 12 måneder? 12 år? At helbrede voksne for stammen kræver megen vilje. Stammen og jobbet

6 6 Hvor lang tid vil du bruge - 12 måneder - 12 år? Stammen og jobbet Nogen tid, og lidt held. Desuden man skal gøre det hele selv, fordi man er blevet voksen. At have et sår i sjælen De fleste mennesker har i sjælen et sår, der er lige så belastende som stammen. Men da det ikke ytrer sig så tydeligt som vores stammen, tror vi måske at vi er de eneste der virkeligt lider i verden. Det er vi ikke. Trafikuheld. Seksuelle overgreb. Vold i ægteskabet. Omsorgssvigt som barn. Desperat angst og ensomhed. Kroniske mindreværdskomplekser. Generel forvirring og mangel på en mening med tilværelsen. Din nabo stammer måske ikke, men sandsynligvis har også din nabo et sår i sjælen. For at helbrede vores sjælelige sår må vi give slip på stammen. Tænk et øjeblik på tommelfingeren. Det er ikke den ødelagte negl der giver slip. Det er fingeren der slipper neglen. Sådan må også vi der stammer give slip på vores stammen. Og heldigvis er det sådan, at inde i mennesket er der ingen der stammer. Det ved vi, der stammer. I rolige omgivelser, måske alene med en hund, stammer vi ikke. Vi taler flydende inderst inde. At lære at lytte som voksen stammer Stammen skyldes i praksis, at man ikke kan høre sig selv og heller ikke andre mennesker. For at lære at tale flydende oftere og oftere, skal man træne sig i at lytte. Når man lytter er man rolig og afslappet. Man har ikke hovedet fyldt med uvedkommende tanker såsom "Åh nej, bare jeg nu ikke stammer". Man er afslappet og gør egentlig ingenting. For at erobre denne afslappede tilstand, der allerede findes i dig, kan du være opmærksom på alle de muligheder du har for at finde fred og ro. For de fleste mennesker er det vanskeligt at sidde stille i 10

7 Når man som stammer har øvet sig i at lytte, da får man en ubændig lyst til at tale flydende 7 minutter med lukkede øjne og foretage sig ingenting. For de fleste stammere er det nærved umuligt. Men jo mere det stammende menneske øver sig i at være afslappet og være tilstede i verden uden bekymring, jo mere vil dette menneske være i stand til at høre. Og så kommer den flydende tale frem som en blomst i bunden af skoven. Den flydende tale holdes nemlig nede af den uro og forvirring, der præger det stammende menneske. Hvis det stammende menneske giver slip på uroen og blot er tilstede, da vil stammen blive helbredt. Automatisk. Når du giver slip på uroen, vokser roen og styrken frem i dig. Som en ny tommelfingernegl, helt af sig selv. At arbejde som phoner Når man som stammer har øvet sig i at lytte, da får man en ubændig lyst til at tale flydende. Og da er det godt at øve sin flydende tale, for man vil måske i nogen tid være lidt i tvivl. Holder det nu? Kan jeg virkelig tale flydende? Gennem 3 måneder har jeg arbejdet med telemarketing i Århus. Jeg har talt flydende med 2-3 tusinde mennesker. Min tale er stadigvæk kantet, som en negl der har fået et klem, men er vokset ud påny. Telefonen er min ven. Stammen og jobbet

8 8 Påtegninger på eksamensbeviser Følgende er hentet fra Det Centrale Handicapråd s nyhedsbrev Handicapråd nr. 4 november 1998: Rådet har i 5 år arbejdet for at få fjernet påtegninger på prøvebeviser i folkeskolen. Det er ikke rimeligt at påtegne oplysninger om handicapkompenserende dispensationer, så længe eleven har gennemgået en prøve med samme faglige indhold. Denne regel er blevet ændet med virkning fra den 1. august Men på gymnasier og VUC-centre sker der stadig påtegning på eksamensbeviser om dispensationer, der intet har med det faglige indhold at gøre. Rådet opfordrer nu undervisningsministeren til at gøre noget ved sagen. Var du glad for at være med til Happy Talks? Så giv en gave til FSD! Se side 15. Program for inspirationsweekend: Handicappolitik Lørdag den 30. januar: Ankomst og kaffe Vi kommer med alle de idéer vi kan komme på Hvilke idéer er realistiske? Nærmere uddybning af disse idéer Middag Søndag den 31. januar: 9.15 Udvalg nedsættes til gennemførelse af den enkelte idé Udvalgene har deres første møde Frokost Afrejse

9 INSPIRATIONSWEEKEND Lørdag den søndag 31. jan Formål: Få ideer til aktiviteter i FSD f.eks. i forbindelse med den internationale stammedag, samt start på en eller flere af disse aktiviteter. Se bl.a. artikel i Stammebladet nr. 5 oktober 1998 skrevet af Torben Juul Nielsen. Deltagere: Alle medlemmer som har lyst til at viderebringe ideer og/eller være med til at udføre dem. Sted: Fredericia. Det nøjagtige sted i Fredericia får du oplyst senest én uge før weekenden. 9 Medlemsmøder Pris: Deltagelse er gratis incl. ophold og mad. Transport dækkes i henhold til FSD s normale regler dvs. at de første 50 kr. betaler deltagerne selv. Program: Se side 8. Information: Henrik N. Jensen, tlf.: Tilmelding: Senest onsdag den 13. januar, til sekretariatet: FSD, c/o DSI, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Tlf.: fax.: Var ungerne glade for at være på lejr? Så giv en gave til FSD! - Se side 15

10 10 Fem år med DAVS Forskning og udvikling Af Centerleder Per Fabæch Knudsen, Dansk Videnscenter for Stammen Den 1. januar 1999 er det fem år siden, at Dansk Videnscenter for Stammen startede sin virksomhed. Vi kan derfor nu godt tillade os at kigge tilbage og se på, hvad videnscentret har bidraget med og har betydet for stammeområdet i Danmark og omegn siden centrets start. Altså gøre en slags status. Indledningsvist skal det siges om videnscentrene på handicapområdet generelt, at de blev etableret som et forsøg, fordi erfaringerne havde vist, at decentraliseringen af specialundervisningen havde medført huller i den viden, der var tilstede hos fagfolk indenfor handicapområdet. Fagfolk skulle i lokalområderne dække et bredere fagligt felt, hvilket logisk medførte, at ikke alle områder blev dækket optimalt. Målet for videnscentrene var derfor at bidrage til at støtte og sikre kvaliteten i den lokale og regionale indsats over for mennesker med handicap inden for de enkelte videnscenterområder. Videnscentrene var altså ikke rådgivnings-, behandlings- eller forskningsinstitutioner, men netop videnscentre, hvor viden kunne opsamles og bearbejdes for derefter at blive formidlet ud - i et stadigt cirkulært forløb. DAVS virksomhed Dansk Videnscenter for Stammen kom hurtigt fra start. Det skyldtes, at der var etableret en bestyrelse i forvejen samt at der i årene inden den egentlige etablering var blevet arbejdet med et center for stammen. Først hed det Center for Stammeforskning, senere tog vi navneforandring til Dansk Videnscenter for Stammen - uden dog at ændre nævneværdigt på formålet for centret. Videnscentrets opgave var (og er) at indsamle, bearbejde, udvikle og formidle viden om stammens årsager og udvikling, om forebyggelse og behandling af stammen, og om stammens konsekvenser. Den væsentligste opgave for videnscentret er formidling af viden om stammen. Det vil være for omfattende her at redegøre for alle aspekter af

11 Vi yder, så godt det er os muligt, den ønskede information; men vi kan ikke give egentlig rådgivning eller vejledning videnscentrets virksomhed, så vi vil fokusere på den væsentligste opgave for centret, nemlig formidling af viden. Formidling af viden Videnscentret har to måder at formidle viden på: en passiv, afventende formidlingsmåde, og en aktiv, handlende formidlingsmåde. Den passive formidlingsmåde består i at stå til rådighed for talepædagoger, psykologer, forældre og andre, der ringer eller skriver til os om konkrete problemstillinger. Det kan være en talepædagog, der har brug for konkret viden om, hvordan man skal forholde sig til et barn, der f.eks. udover stammen har andre tale-høreproblemer. Det kan også være en forælder til et barn, der stammer, der vil høre om hvordan man skal forholde sig og hvor man kan henvende sig. Det kan også være en voksen stammer, der f.eks. vil høre om muligheden for at få hjælp i det område han eller hun bor i. Vi yder, så godt det er os muligt, den ønskede information, men vi kan ikke give egentlig rådgiv- ning eller vejledning. - Hvis det er forældre til børn der stammer, eller voksne stammere, henviser vi altid til tilbud i kommuner eller amter. Hvis unge eller voksne stammere konkret efterspørger det, kan vi formidle adresser på behandlingssteder i f.eks. USA og Canada. Ved den aktive formidlingsmåde er vi de udfarende: vi oplyser om stammen på forskellig vis uden konkret at være blevet anmodet om at give information. Det gør vi gennem et nyhedsbrev, vi udsender 4 gange om året til alle PPR-kontorer, taleinstitutter og hvem der ellers måtte ønske det. Vi gør det gennem artikler i fagblade og - via kontakt med journalister - aviser. Vi gør det ved at afholde kurser, temadage og konferencer for forskellige målgrupper eller holde indlæg på møder rundt omkring i landet arrangeret af f.eks. PPR-kontorer. Vi har endvidere lavet foldere der er blevet trykt i store oplag til gratis uddeling. Vi har udgivet rapporter om forskellige projekter, vi har lavet. Vi har lavet pjecer om stammen på tyrkisk, urdo og serbo kroatisk, og vi har 11 Forskning og udvikling

12 12 Videnscentret blev derfor modtaget med åbne arme af talepædagoger og psykologer Forskning og udvikling lavet en informationspakke for lærere i skolen og ved ungdomsuddannelserne. Som det seneste tiltag på formidlingsområdet har vi oprettet vores egen hjemmeside med adressen: Hvad har videnscentret betydet for stammeområdet? Når man skal vurdere videnscentrets betydning, skal man gøre sig klart, at der inden etableringen af centret, ikke var nogen central instans, institution eller organisation der tog sig af vidensopsamling og udvikling indenfor stammeområdet. Foreningen for Stammere i Danmark eksisterede som bekendt, men alt andet lige må det erkendes at FSD aldrig har været en særlig stærk interesseorganisation - og at FSD ikke specielt har haft vidensformidling og udvikling indenfor stammeområdet som sin opgave. Videnscentret blev derfor modtaget med åbne arme af talepædagoger og psykologer i såvel det kommunale som det amtslige tilbudssystem, ligesom der var stor opbakning bag centret fra FSD. Videnscentret har først og fremmest betydet at der generelt set er en større viden om stammen i Danmark, primært blandt fagfolk. Den større viden er skabt gennem projekter der er gennemført på videnscentret, gennem kurser videnscentret har afholdt, gennem temadage og konferencer, gennem materialer der er arbejdet med og udgivet på videnscentret. Og ikke mindst gennem de arbejdsgrupper af fagfolk der er oprettet under videnscentret, og som har fungeret stort set siden centrets start. Den forøgede viden om stammen har medført at der er en større opmærksomhed omkring stammen hos fagfolk. Og dermed også en større opmærksomhed på stammen hos pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, forældre m.fl. Det har bl.a. haft betydning for den tidlige indsats overfor stammen. Eksistensen af videnscentret har betydet, at der i det mindste ét sted i Danmark er fagfolk, der

13 ... et kraftcenter for stammen, hvori viden kan udvikles og formidles i gensidig dialog 13 løbende følger med i hvad der sker på stammeområdet - nationalt såvel som internationalt. På denne måde har talepædagoger og psykologer, stammere, pårørende og andre der arbejder med stammen, en mulighed for at blive holdt á jour med, hvad der rører sig indenfor stammeområdet. Den større viden indenfor stammeområdet, den øgede opmærksomhed og muligheden for løbende at blive opdateret med viden, giver stammeområdet en større status, hvilket også smitter af på de talepædagoger og psykologer der arbejder med stammen. Det centrale for det ovenstående er ikke, at videnscentrets medarbejdere har gjort et godt stykke arbejde. Det centrale er ikke, at der er produceret en hel masse materialer. Det centrale er, at videnscentrets medarbejdere i samarbejde og samspil med talepædagoger, psykologer og brugere har formået at opbygge et kraftcenter for stammen, hvori viden kan udvikles og formidles i gensidig dialog. Og hvor den enkelte kan hente hjælp og støtte i sit arbejde med den ofte ensomme opgave det er, at være stammebehandler i det kommunale og amtskommunale system. Og den enkelte familie kan hente råd om, hvor man kan henvende sig, hvis man ikke lige kan få den hjælp i systemet, man har brug for. Svend Jensen, tidligere formand for De Samvirkende Invalideorganisationer sagde engang: Decentralisering fordrer centralisering. Med det mente han, at når vi har valgt at have et decentralt behandlingssystem, som vi har i Danmark, så må vi også have en central instans, der samler trådene, der følger med i området nationalt og internationalt, der sikrer udviklingen indenfor området og som formidler viden ud i systemet i et cirkulært forløb. Det er denne strategi, vi har valgt i Dansk Videnscenter for Stammen. Vi håber, at vi med denne strategi i de kommende år i endnu større omfang kan være med til at sikre en fortsat udvikling af viden indenfor stammeområdet - til gavn for alle der stammer og deres pårørende. Forskning og udvikling

14 14 Stammelejr på Samsø Den sidste weekend i august Stammelejre Af Vibeke Juul Andersen Kære forældre Her midt i decemberkulden kan Samsø og stammelejr føles som længst svundne tider. Men erindringen om den varme sensommer-weekend ligger lige under huden og luner endnu. At tage på stammelejr med sit barn betyder lettelse. Her er nemlig et enestående fællesskab med ligestillede familier. Et tiltrængt pusterum fra hverdagslivet. Alle her ved, hvad det vil sige at have et barn, der stammer. Omgangsformen bærer præg af denne indforståethed og man kan slappe af. Ens barn er i trygge og gode omgivelser. Jeg vil opfordre alle jer forældre, der endnu ikke har været med, til at springe ud i det næste år i august. Vores week-end var hyggelig for børn såvel som for voksne. Vi tog den med ro, hjalp hinanden med madlavning og planlægning af fælles aktiviteter. Jo mere vi voksne slappede af, jo lettere var det for børnene at slappe af. De skulle lige se hinanden lidt an; men snart drønede de rundt på den sensommer-øde campingplads, pjattende, knevrende og fyldt med krudt. De nød at komme på udflugt med hinanden. Nød at sidde om et varmt bål på stranden og få lov at lege i mørket. Hvad de tænker og føler ved samværet med andre børn der stammer, kan være svært at blive klog på. Men vi oplevede dem frie og glade i denne weekend. Vi andre - forældrene - fik talt med hinanden om børnenes hverdagsliv og om stammen. Ofte på tomandshånd. Men det vigtigste ved denne weekend var, bare det at være der sammen. Hygge os, lege med børnene, nyde fællesskabet. Så kom med i 99. Det gir modstandskraft og vitaminer til at stå vinteren igennem. På gensyn! Til alle de glade forældre: Se næste side!

15 Gaver til FSD 15 Af Anders Johansen, Kasserer FSD er afhængig af tilskud fra offentlige midler og private fonde. Et vigtigt kriterium for mange tilskudsordninger er Godkendelse i henhold til Ligningslovens 8A. Det betyder, kort beskrevet, at Told og Skat har dømt FSD værdig til at modtage gaver. Og disse gaver kan trækkes fra på selvangivelsen (se S.B. nr. 5, side 8). Imidlertid skal vi kunne dokumentere at mindst 150 personer har haft lyst til at give en gave til FSD. Hvert år! I år har vi holdt en landsindsamling og har udsendt girokort til alle medlemmer og annonceret i de tre landsdækkende aviser. Vi har til dato modtaget 30 indbetalinger! Dem er vi meget glade for - men, desværre, mangler vi stadig 120 bidragydere, i år. Nogle af bidragene er store, andre er små; men det er Told og Skat lige glade med. Væsenet er kun interesseret i antallet af bidragydere. Derfor, vurdér om FSD skal have en fremtid og lav så en lille indsamling i familien. Bedstes bidrag er lige så godt som Mor s og Far s. Og det er ikke størrelsen det kommer an på. Julefrokosten kunne være en god lejlighed. Send bidraget til FSD. Det nemmeste vil nok være et brev med check og en liste over bidragyderne. Hvis girokortet bruges, så husk at skrive hvem der har bidraget. Selv om pladsen på girokortet jo ikke er så stor! Skriv på forsiden. BG-bank giver os desværre ikke lov til at se bagsiden af girokortet. Landsindsamling

16 16 Den stammende ælling Novelle Af Johnnie Hougaard Nielsen Endnu engang er jordens allerdejligste spædbarn født. Lisa og Jens er lykkelige. Drengen får navnet Thomas, ligesom sin tipoldefar. Han er den perfekte baby, sover, vræler lidt, spiser, vokser (resten ryger ud i bleen), kryber, bider mor, tisser på far, kravler, leger, pludrer, går, dominerer familien, løber, begynder så småt at tale, prøver grænser, udforsker verden, plager katten, drukner i legetøj, slår sig, krammer lillesøster, og alt det som småbørn nu ellers får tiden til at gå med. Fryd og gammen. Ligesom så mange andre nybegyndere snubler han over ordene. Løse gentagelser af ord og stavelser. Munden og tankerne følges ikke ad. Et naturligt trin i udviklingen. Men Thomas bliver ved med at hoppe på ordene. Han mærker det ikke selv, men det gør Lisa og Jens: De andre børn taler jo meget mere flydende. Thomas har et problem. En grum tanke lurer: Det er vel vores skyld. De frygter at have været dårlige forældre. Det var sikkert dengang vi... Eller... Nej. Ingen forældre er perfekte. Thomas har da ligeså gode forældre som de andre. Selvfølgelig prøver mor og far at hjælpe. Retter på talefejlene. Formaner: Ta den lidt med ro - træk lige vejret - slap af - tænk dig om først. Lokker med belønninger. Intet hjælper. De famler i blinde. Undviger at snakke med Thomas om det. Frygter at såre ham med deres egen smerte. En morgen er Thomas ked af det på vej til børnehaven. Fa-fafa-far, de dri-dri-driller. De-de siger at jeg-jeg stammer. Jens får sig en snak med lederen, Frida. Hun beroliger: Ork nej, det skal I slet ikke være bange for. Her har vi da haft masser af børn, som har hakket lidt i det. Bare rolig, det går over af sig selv. Men det gør det ikke. Den løse hoppen på ordene går over i en hurtig hakken på enkelte lyde. Mange ord, især dem med F eller T, sidder fast i munden.

17 Ingen kan lide isbjerget, så han prøver at skjule det 17 Under dynen efter en helt almindelig dag indser Thomas at den er gal. Jeg snakker grimt - er ikke så god som de andre - Frida siger at jeg bare skal tage mig sammen - de andre driller - mor og far er skuffede - - Jeg du r ikke. En barsk slutning for en fem års dreng. Isbjerget er kælvet. Den lille top er den ydre stammen. Den store tunge klump under overfladen er værre. Disse følelser og tanker omkring stammen er Thomas helt alene om. Ingen kan lide isbjerget, så han prøver at skjule det. Ved at tale pænt. Han vil jo gerne være en god dreng. Men magter ikke at hive isbjerget ned under overfladen. Jo hårdere han kæmper, jo mere ses det hoppende isbjerg, og jo mere ondt gør det på ham selv. Blokeringerne hærder, og dagligdagen kredser om stammen. I skolen er han anderledes, og så skal han jo kanøfles. Men timerne er snart værre. Thomas er nemlig den eneste, som lærerne overser. De tror at de hjælper. Lige for lige! Altså viser Thomas ikke sine evner. Han er ikke så boglig lyder det. Kun hos Karla går det godt, for Thomas stammer slet ikke når han synger. Hun giver Thomas taleundervisning, og snart kan han aflire remser som Fisker Frits fisker friske fisk flydende. Sådan! Men udenfor ekstratimerne stammer han som aldrig før. Karla giver op: Han kan jo godt. Det er nok noget nervøst. Lægens beroligende piller giver ingen gevinst, tværtimod. Lisa smider dem ud. Karlas veltjente udtaleøvelser har dog vakt et håb: Jeg kan jo tale rent, hvis jeg bare får styr på den dumme stammen. Lettere ønsket end gjort. Endelig lykkedes det. Hvad skete der? Joe, jeg virrede med hovedet da jeg skulle til at sige noget. Det bliver en vane, og virker så ikke mere. Men det gør en stampen, så længe det varer. Dernæst en rømmen - gaben - lukkede øjne - et slag med armen. Sådan bliver det ved. Disse stammetricks virker kun kort, men flere af dem hænger ved. Novelle

18 18 Thomas er sej. Det er han nødt til Novelle Og de andre børn mobber mere end da Thomas kun stammede. Med koret spa-spa-spasser er sangtimerne ikke helt så rare. Janne foregriber en landeplage med klassens nye omkvæd: Alle børnene fik lattergas. Undtagen Thomas. Han fifi-fi-fi-fi-fi-fik nervegas. Nej, det er ikke spor sjovt at gå i skole. Thomas er sej. Det er han nødt til. Skrinlægger de fleste stammetricks og angriber sproget. Husker hvilke ord han stammer på. Disse ordenes brændenælder undgås med et par sproglige dansetrin. Stoltheden forbyder dog alt for afslørende slingren. Det koster yndlings-isen. Brændenælderne spredes, og Thomas må tænke langt forud. Ellers kan han ikke omgå de savtakkede ord uden at gå i stå. Sådan betvinger Thomas sin stammen. Under dette vedholdende pres dykker isbjerget. Plagerierne stilner af, og i timerne går det godt. De voksne er glade, de har jo hjulpet Thomas ud af hans problem. Det lille levn af stammen er jo helt uden betydning. Han håbede også selv, at sagen var klaret. Men slapper stadig ikke af. Hele tiden tanken: Sæt nu jeg kommer til at stamme. Farlige situationer må og skal undgås. Hellere cykle et par timer end vove at telefonere. Bider uretfærdigheder i sig. Hurra for butikker med selvbetjening. Mor og far forstår ikke helt. Hold nu op Thomas, ingen hører da dine sjældne små klumper på talen. Næsten rigtigt. Men sig selv kan han ikke narre. Ikke at få sine følelser anerkendt gør ondt. Jo mindre stammen, jo værre er det at snuble. Thomas er blevet allergisk mod brændenælder. Det mest sviende er ikke at blive til grin, nej det er meget værre at nogen kunne få ondt af ham. Og det kan han ikke se om de gør. Hans hedeste ønske er at blive stammefri. Lige så god som de andre. Det ville løse alle mine problemer. Men han ved godt at det ikke sker. Ingen hjælp at

19 Gymnasiet bringer nye erfaringer 19 hente. Så han må klare sig på egen hånd. Det er jo også let nok. For Thomas er jo sej. Udefra set er han en stille dreng, som ikke rigtig vil være med i noget. Ham om det. En sær fyr. Klog nok, men ikke til at blive klog på. Lidt kedelig. Stammede for et par år siden. Heldigvis for Thomas ved han ikke hvad han taber på kampen mod stammen. Poleret tale er ikke nok, der hører jo mere til rigtig samtale. Kropssprog, tonefald og langsom kanten sig ind på hinanden. Ting som de færreste tænker over. Brud på disse regler straffes med afstand. Mens de andre legede sig til takt og tone for samtaler, kredsede Thomas om isbjerget. Han fik ikke alle reglerne med. Joe, det går da godt nok med at tale med de andre. Om ting hvor hans brede viden kommer til sin ret. Men det kniber når sludderen går, og indholdet ikke er det vigtigste. Trods hårdt arbejde for at være med glider Thomas ud af samtalen. De andres ubevidste tolkning af hans signaler forleder dem til at tro at han er ligeglad med dem. Og så er det ikke let at få venner. Thomas har indrettet sig sin hylde i livet. Når jeg nu stammer, så går det jo så godt som det kan. Men. Men. Men. Han ved ikke hvad han går glip af. Hvis han havde prøvet at slappe af, ville han vide at han er evigt stresset og anspændt. Hvis han kunne forestille sig nært venskab, ville han lide under sin ensomhed. Hvis han kendte til livsglæde, ville han ikke kunne holde sin tilværelse ud. Ja, Thomas er sej. Meget sej. Sej ad helvede til! Gymnasiet bringer nye erfaringer. Han kommer i klasse med Siv. Hun stammer frit og frejdigt. Hendes isbjerg minder mere om en badebold. Det er næsten ikke dykket ned i personligheden. Ikke ret megen skjult stammen. Hun er meget udadvendt, går i folk med træsko på, og bliver hurtigt midtpunkt i klassen. Jamen hun stammer da! Thomas er forvirret. Hvordan kan Novelle

20 20 Eksperterne er langt fra er enige om stammen Novelle hun så gøre alt det? Disse nye brikker passer ikke i puslespillet. Han fornemmer et meget større og mere broget billede. Men det kræver at han splitter det gamle ad. Den trygge hylde. Det er ikke nemt. Endelig samler han mod til at tage Siv på ordet: Kik-kik ind engang når du ha-har-har tid. De har mere til fælles end han troede. Hun er afgjort ikke ligeglad med sin stammen, men lader sig heller ikke styre af den. Deres forskelle og ligheder falder snart i takt. Et venskab toner frem. Det undrer ikke Siv, da Thomas begynder at stamme åbent, men for ham er det noget helt nyt at turde. Og det letter. Vidste du-du-du at rundt regnet dan-danskere stammer? Om-omkring 0,7% af de voksne, nogen flere bø-børn og unge. Fire gange så mange dredrenge som piger. Thomas mener at det må da være en sag for ligestillingsrådet. Hvis blikke kunne dræbe... Tøvende går Thomas med på at de våben, der bruges mod stammen bare er en anden måde at stamme på. Tit den dominerende. Det er svært at vedstå at krigen mod stammen havde ham selv som taber. At han stammer meget uden at det høres. Ja, han må i det hele taget til at tænke nye tanker om sin stammen. De gamle undskyldninger forvitrer. Thomas indser at han selv såede sine brændenælder. Det var ikke ordene eller munden der var noget galt med, det var hans egen frygt for dem, der fik ham til at stamme. Eksperterne er langt fra er enige om stammen. Mange af dem mener at årsagen må ligge i en medfødt trykfejl i hjernen. Den tanke tiltaler ikke rigtig Thomas, han føler mere stammen som en del af personligheden, hvadend årsagen så kan være. Farvel til min ga-gagamle drøm om en vi-vidunderpille mod stammen. En pille, der med et s...snuptag ændrer perper-personligheden. Nej, den er sgu da fo-fo-for langt ude! Siv slæber den nølende Thomas med på taleinstituttet. Efter en snak med talepædagogen Anne,

21 Teknikker til at glide ud af blokeringer 21 kommer de i gruppe sammen med et par jævnaldrende. De mødes en aften om ugen. Anne må skuffe holdet: Dette er ingen stammekur. Jeg er ikke mirakelmager. Nej, det er undervisning. Ikke i at tale, det kan I jo allesammen. Heller ikke i at tale flydende. Det kan I faktisk også. Af og til. Om ikke andet, så når I er alene, synger, hvisker, taler i kor eller bruger me- tro- nom- stem- me- fastryt- me- mo- no- tomt- to- nefald- en- sta- vel- se- for- hverttakt- slag- in- gen- pau- ser- detly- der- for- fær- de- ligt! Det er sjovt at prøve, men så fjollet har ingen af dem lyst til at tale, så trods alt hellere stamme. Nej, de skal lære at stamme ordentligt. Turde stamme åbent og afslappet. Rystes over ligefrem at skulle stamme frivilligt. Hellere et par løse gentagelser (klonisk stammen) end sidde fast i en blokering (tonisk stammen). De lærer deres stammen at kende, med de uvaner som engang lod til at holde snakketøjet i ave. Hvad de gør med hals og mund når de taler. Og når de stammer. Teknikker til at glide ud af blokeringer. Det vigtigste er at I skal acceptere jeres stammen. Ikke kæmpe mod den. Tænk, hvis I haltede, og ikke accepterede jeres fødder. Bekæmpede dem. Hvert skridt fremad ville jo være en kamp. Stammen er ikke noget der er sket med jer, nej det er en del af jer. Før I accepterer jeres stammen, accepterer I heller heller ikke jer selv. Når I accepterer stammen som en del af selvet, behøver I ikke længere at bekæmpe jer selv! I fællesskab sammenstykker de en liste over ting, som måske giver mere eller mindre stammen: At gå til stammeundervisning, sige sit navn, snakke i telefon, læse op, spille en rolle, holde tale, bede om hjælp, fremmedsprog og dialekter, frygt for afvisning, vrede, et par genstande, at tale med familie, kæreste, venner, kolleger eller fremmede. Og så videre. En ægte talefejl ville ikke være så pokkers ustabil. Anne fortæller om en mand der skulle demonstrere sin kraftige Novelle

22 22 Nutidens forsøg på at kurere stammen udefra er blidere, måske endda behagelige Novelle stammen overfor en større gruppe talepædagoger; han talte desværre helt flydende. En læge stammer vildt og voldsomt, undtagen sammen med patienter. Det ville være en stor opdagelse at finde et logisk system i de mange involverede faktorer. En aften er der stammehistorie på programmet. Den først kendte optegnelse handler om Moses, som har en svar tunge. Hans bror Aron må holde folketalerne. I det gamle Grækenland træner Demosthenes sine taler med sten i munden, mod bølgernes brusen. De mange behandlingsforsøg er ikke lige hyggelige. Også kvaksalveri, men det meste var seriøst ment! Krasse tunge-salver, varm vin, overskæring af tungebåndet, skæve diæter, beskæring af tungen, mundindsatser med nåle, hårde straffe for at stamme, og selvfølgelig masser af skøre måder at tale på. Hyppigt virkede det endda! Talen flød, og pengene ligeså. Alle var glade. Men det virkede ikke bedre end et stammetrick. Nutidens forsøg på at kurere stammen udefra er blidere, måske endda behagelige, for nu at nævne det positive. Forskellige urter, nervepiller, krystaller, kropsterapier, stemmegafler, åndedrætsøvelser, afslappende massage, hypnose, zoneterapi, akkupunktur o.s.v. Hvis de gavner, så er det bare ikke mod stammen som sådan. Sammen med Siv laver Thomas en stamme-aften på biblioteket. Anne og lokalrepræsentanten fra FSD er også med. De mange interesserede får en masse at vide. Et par sketches liver forestillingen op, men ellers skiftes de til at fortælle. Og de er velforberedte. Det er første gang de prøver at tale offentligt, men det glemmer de helt at tænke over. De husker endda at bruge lidt frivillig stammen. De fortæller om deres egen stammen. Mere og mindre sjove oplevelser. Stammebehandling gennem tiderne. Om talelyst og stammeangst. Forskelle på stammen hos børn og voksne. Forskningsresultater. Gode råd til forældre. Om fordomme, diskrimi-

23 Vi-vi er ganske almindelige mennesker og vil behandles som-som sådan 23 nering og vanskeligheder med at få arbejde. De andre og stammen. Også berømtheder som Winston Churchill, Marilyn Monroe og Somerset Maugham får et par ord med på vejen. Siv taler bl.a. om hvordan folk ikke skal reagere på stammen. Vi-vi er ganske almindelige mennesker og vil behandles som-som sådan. Du skal ikke være forlegen. Vi skal nok selv hol-holde styr på vores stammen. Bare lidt tål-tålmodighed engang imellem, om vi må be. Spørg bare, hvis du-du-du ikikke er helt sikker på at have forstået hvad vi si-si-siger. Thomas er mere kontant: Hvhv-hvordan ville DU have det med at leve i en verden hvor folk ser væk, hele tiden afbryder, gør dine sætninger færdige, begynder at tale højt og ty-tydeligt, får medlidenhed med staklen, bliver overdrevent venlige, kommer med gode ideer, tr... tror at du er reeeetarderet, h-h-h-h-holder gættekonkurrence over hvad du mener, udtaler sig på-på dine vegne, piller og vrider sssig, lader som om du ikke er der, b...liver arrige, bare taler hen over dig. Og Så Videre. Hva?? Hvis du er mmmmmodig, har jeg et forslag til dig. P...røv hvad det vil sige at sta-stamme. Ba-ba-bare nogle få gange. Ofrene må ikke kende dig; el-elellers gennemskuer de spillet. Efter lidt træning i enrum gi-gigiver du den hele armen, måske i en bu... - bu-bu-butik hvor du ikke plejer at komme. Og læg så mærke til hvad der-der sker. Men husk - I få-få-får ikke den indre stammen med. Og det er ellers den-den største del af oplevelsen, kan jeg for-forsikre jer for! Nogle få vover eksperimentet. De er ret chokerede over reaktionerne. Og så går det op for dem at det er hverdag for Siv, Thomas og mange andre. Forfatteren til novellen, Johnnie Hougaard Nielsen, er tidligere bestyrelsesmedlem i FSD. Novelle

24 24 Lokalt Lokalafdeling på Djursland!! Af Hanne Høgh Larsen Er der nogle som vil være interesseret i en lokalafdeling på Djursland? Så læs bare videre. Jeg hedder Hanne, er næsten 31 år, gift uden børn og bor i Ryomgaard midt på Djursland. Som barn stammede jeg ofte hver gang jeg snakkede og tit meget. Men nu, i mit voksne liv, stammer jeg sjældent og ikke ret meget. Jeg kan godt tænke mig at starte en lokalafdeling på Djursland. For der må da være andre end mig der stammer mere eller mindre her på Djursland, og som syntes at det er for langt at tage ind til lokalafdelingen i Århus, Lokalafdelinger især hvis man ikke har bil og er afhængig af busser eller toget. Jeg forestiller mig at vi kan mødes ca. én gang om måneden. Måske mere, måske mindre. Hvad vi skal lave? Ja, det er kun fantasien som sætter grænser. Men noget med hygge, debat, foredrag, løs snak, sjov og ballade. Det er bare nogle idéer. Mulighederne er der, det er bare med at gribe dem. Hvis der er nogle der er interesseret, så lad os mødes. Måske er der én i bestyrelsen som vil hjælpe lokalafdelingen i gang. Du/I kan kontakte mig på adressen: Hanne Høgh Larsen Nordlyvej 98, 8550 Ryomgaard. FSD yder tilskud til drift af lokalafdelinger. Tilskuddet fastsættes efter medlemsantallet i lokalafdelingen og udbetales ved henvendelse til kassereren eller sekretariatet. Tilskuddet er kr. 100 pr. medlem i lokalområdet. Hvis du/i er interesserede i at oprette en lokalafdeling, eller bare holde et møde lokalt, vil sekretariatet være behjælpelig med at udsende invitationer til de lokale medlemmer, en repræsentant for bestyrelsen møder også gerne op.

25 NORDISK STAMMESEMINAR 99 I ISLAND august Fra Benedikt Benediktsson, formand for den Islandske stammeforening, Málbjörg har vi modtaget denne foromtale af Nordisk Stammeseminar 1999 i island. Yderligere omtale, detaljeret program og tilmeldinsskema vil komme i næste nummer. Seminariet Vi har definerat seminariets tema som: Nytt århundrad, ny framtid. Vi kommer att diskutera vår status i dag, hur vi vill att den skall bli och hur vi kan påverka den. Vi talar om vår personliga status, samt föreningarnas status och prioritering av verksamhet/projekt. Förutom dessa huvudpunkter i programmet kommer vi att lägga stor vikt på social samvaro, med dramaövningar och underhållning. Seminariet kommer att äga rum på Laugarvatn, Island. Tidspunkt för seminariet: fredag måndag Kostnaden för seminariet ligger i dag på isländska kronor. Med dagens kurs betyder det danska kronor. Den slutliga summan blir klar inom kort. Den nyaste informationen om seminariet kommer alltid att finnas på vår hemsida på internätet. Ni kan också skicka in frågor och vi svarar dom på hemsidan. Seminariets hemsida finns på: Följ utvecklingen där. Bussturen I forbindelse med Nordisk 99 har vi planlagt en 5 dagars (4 nätter) busstur. Vi skal köra til den sydöstliga del av Island og se många av Islands vackraste naturpärlor. Resplanen ger möjligheter til olika aktiviteter, f.eks. fotturer, hestridning etc. Vi avgår på måndagen omedelbart efter stamningsseminarens avslutning. Övernatting blir på sommarhoteller, inklusive frukost och middag. Vi övernattar på tre hoteller på vägen, av dessa stannar vi två nätter utanför fiskeribyen Höfn. Nordisk Stammeseminar

26 26 Organisationskonsulent De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom (DSI-Ungdom) søger en organisationskonsulent 20 timer om ugen. Arbejdsopgaver: * Konsulent for forretningsudvalg, hovedbestyrelse og politiske udvalg * Udarbejdelse og redigering af nyhedsbrev * Kontakt til medlemsorganisationer * Holde sig á jour med den handicappolitiske udvikling Kvalifikationer: * Organisatorisk og politisk erfaring * Gode formidlingsevner * Selvstændighed og gode samarbejdsevner * Interesse for handicapområdet * Alder ca år Stillingsannonce Løn og ansættelsesvilkår efter aftale. Tiltrædelse snarest muligt. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til DSI- Ungdoms kontor, tlf Skriftlig ansøgning skal sendes til DSI-Ungdom, Kløverprisvej 10 B Hvidovre, og være kontoret i hænde senest den 25/1. DSI-Ungdom er en paraply for ti ungdomsorganisationer på handicapområdet. Medlemsorganisationerne hat tilsammen ca medlemmer. DSI-Ungdom varetager de fælles handicappolitiske interesser.

27 Vi introducerer Æseldyret 27 I dette nummer introducerer vi Æseldyret. Der med sit sædvanlige lidt vrantne livssyn, vil stille spørgsmål vedrørende stammen, stammebehandling og FSD, til videre eftertanke. Først en lille introduktion til æseldyret, der får besøg af Peter Plys og Grislingen, efter en vældig storm i 100-meter skoven: Goddag Æsel! råbte de fornøjet. Er i der? sagde æselet. Er i gået vild? Vi kommer for at besøge dig sagde Grislingen, og for at se hvordan det går med dit hus. Se Plys, det står endnu! Det gør det jo, sagde Æselet, det er højest mærkeligt! Man kunne have ventet at en eller anden var kommet og havde væltet det. Vi spekulerede på, om vinden skulle have væltet det omkuld, sagde Plys. Åh, troede I det? Så er det derfor ingen har gidet gøre det. Jeg troede at de måske havde glemt det! Fra: Peter Plys af A. A. Milne Æseldyret er naturligvis ikke et rigtigt æsel - det ligner bare. Og for at bevare illusionen har det ønsket at være anonymt. Redaktøren og FSD kender udemærket æseldyrets virkelige identitet - og står absolut ikke inde for dets synspunkter. Men synes at det kan være sundt at blive provokeret lidt, ind imellem. Så derfor har det fået lov til at få sin egen lille klumme. Æseldyret Æseldyret forstår godt at langt de fleste der stammer synes stammen er en plage og ønsker den hen hvor peberet gror. Men hvor meget tid er de villige til at ofre på at træne deres tale? 15 minutter om dagen, ugen, måneden eller året? Hvor meget bruger de dagligt på sport, disco, biograf, hjerteromaner, spil og TV? Fra den anden side

28 28 Ny sekretær Bestyrelsen er meget glade for at kunne bekendtgøre at vi nu har fundet en afløser for Lene Hansen, som stoppede som sekretær i september. Det er Karen Thorsen. Karen har været medlem af FSD i flere år og FSD s bestyrelse siden april i år. Hun er uddan- Annoncer i STAMMEBLADET Priser: 1 side: 500 kr. ½ side: 350 kr. ¼ side: 200 kr. Priserne er for tekstannoncer evt. med simpel grafik net advokatsekretær og civiløkonom. I forbindelse med Karens ansættelse er sekretærens arbejdstid øget til halv tid, dvs. 18,5 timer om ugen. Alt i alt en styrkelse af vores administration, som vi er sikre på både medlemmer, aktive og bestyrelse vil nyde godt af. Karen tiltræder pr. 1. januar. Synes du 60 kr. om året er billigt? Så giv en gave til FSD! Se side 15. Fra bestyrelsesen Et liv med stammen Indlæg fra FSD s jubilæumskonference 63 sider, FSD forlag 1997 kr. 38,75 incl. moms (+ porto kr. 8,75) FSD boghandel, se bagsiden

29 Invitation til mødre-weekend 29 En weekend i februar vil jeg gerne mødes med andre kvinder der har børn der stammer. En weekend vil give os den fornødne ro til at tage hånd om de ting vi går og tumler med. Ud af dette fællesskab tror jeg, vi kan hente inspiration og opmuntring til at få skabt gode Lokalafdelinger FSD yder tilskud til drift af lokalafdelinger. Tilskuddet fastsættes efter medlemsantallet i lokalafdelingen og udbetales ved henvendelse til kassereren eller sekretariatet. Tilskuddet er kr. 100 pr. medlem i lokalområdet. Hvis du/i er interesserede i at oprette en lokalafdeling, eller bare holde et møde lokalt, vil sekretariatet være behjælpelig med at udsende invitationer til de lokale medlemmer. En repræsentant for bestyrelsen møder også gerne op. omstændigheder for os og vore familier i hverdagslivet. Hvornår passer det jer? Giv besked til sekretariatet senest den 10. januar. Glæder mig til at se jer. Vibeke Juul tlf Adresseændring! Er din adresse forkert? - er du flyttet? Så husk at give besked til sekretariatet Foto: Vibeke Olsen Forældre og børn

30 30 Referat fra bestyrelsesmøde i Middelfartden november 1998 Fra bestyrelsesen Til stede: Henrik (mødeleder), Karen, Peder (pkt 1-12), Calle (pkt 8b - 17), Anders (referent) Afbud: Lourdes, Trine, Vibeke, Stine Gæst: Anders Faurby Beslutningsreferat, dagsorden, som behandlet, med forslagsstiller i () og efterfulgt af beslutningerne 1) Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. Web-redaktør (Henrik, Anders) Vi engagerer en konsulent udefra til at rådgive generelt og, specifikt, udforme en ny portal. Henrik definerer den underliggende struktur på hjemmesiden. 3. Uddannelse af FSD s tillidsvalgte del II (Henrik) Bestyrelsesmedlemmerne fremlagde deres vurdering af behovet for uddannelse. Flere bliver uddannet i forbindelse med deres arbejde. Fundraisinguddannelse er prioriteret højest. Øvrige uddannelsesønsker skal indsendes til Henrik inden den 1. februar - hvert år. 4. Nyt format for medlemsbladet (Anders) Udtryk ukommer, så vidt muligt, i formatet B5. 5. Evaluering af Nordisk Stammeseminar 1998 Planlægningsgruppen udarbejder en manual med de indhøstede erfaringer. 6. FSD s organisation i fremtiden. Del II (Henrik, Anders, Calle) Vi ønsker at videreføre den opsøgende og oplysende virksomhed, startet med Hermann Christmanns projekt. Evt. som flere mindre projekter. 7. Ny sekretær (Henrik) Vi ansætter hurtigst muligt en halvdagssekretær. 8. Nye projekter i 1999 (Henrik) a. Henrik indbyder til inspirationsweekend for foreningens medlemmer, fortrinsvis i januar. Med det formål at forberede fremtidige arrangementer, f.eks. i forbindelse med den internationale stammedag i oktober. b. Peder indbyder snarest til et møde for at drøfte FSD s kursuspolitik.

31 Sidste nyt! Karen Thorsen er ansat som ny sekretær fra 1. januar, se side Budget 1999 (Anders) Godkendt som fremsendt af Anders, med tilføjelse af kurser og forventede gaver. 10. Ansøgning om økonomisk støtte til Bornholmsundersøgelsen (Calle) Calle gennemgår ansøgningen nærmere og kommunikerer sin indstilling til bestyrelsen. 11. Ekstraordinær honorering (Anders) Godkendt iflg. oplæg. 12. Forslag til ændrede vedtægter (Anders F., Henrik, Anders J.) Henrik sørger for at et endeligt forslag, med markering af ændringer, bliver udsendt til bestyrelsen. 13. Frit valg af taleinstitut? (Henrik) Henrik formulerer forslag til udtalelse vedrørende frit valg af taleinstitut. 14. Revidering af FSD s forretningsgange (Anders) a. Flg. passus indføjes i forretningsgangene: Kassereren er født medlem af alle projektudvalg med et budget på mere end kr. Dvs. kassereren modtager alle mødeindkaldelser og referater fra møderne og kan deltage i møderne, hvis det ønskes. b. Endvidere skal der indføjes regler vedr. projektledernes pligt til at koordinere med fundraisinggruppen, f.eks.: Alle nuværende og kommende budgetansvarlige har pligt til at koordinere deres aktiviteter med fundraisinggruppen, for at udnytte muligheder for evt. fondsstøtte. 15. Kommisorium for fundraisinggruppe (Calle) Kommisorium vedtaget som udsendt, med tilføjelse af pligt til tilbagemelding til kasserer. Anders F., Karen T., Jørgen Hald, Hermann Christmann og Calle mødes for opstart af fundraisinggruppe. 16. Tid og sted for Generalforsamling 1999 Tid: Lørdag 24. april Sted: Ålborg, Taleinstituttet 17. Næste møde Søndag den 7. februar i Ringsted. Fra bestyrelsen

32 32 FSD og medierne Hvis nogen ønsker at komme i kontakt med - eller ér kommet i kontakt med medierne og mangler assistance, er I velkomne til at kontakte Trine Andersen. Eksemplarer af folderen Stammer du?/vores barn stammer, til uddeling, kan fås ved henvendelse til sekretariatet. Fradragsret for gaver Gaver til FSD er fradragsberettigede, i den skattepligtige indkomst, i henhold til Ligningslovens 8 A. Fradrag kan opnås for den del af årets samlede gavebeløb der overstiger kr. 500, idet der dog ikke inden for et år kan fratrækkes mere end kr Ægtefæller kan hver fratrække indtil kr. Forældre kontaktpersoner Forældre-kontaktpersonerne yder råd og vejledning i forbindelse med børn og unge der stammer, kontakt til myndigheder, egne erfaringer m.v. Til medlemmerne Hermann Christmann Bregnevej Hjørring tlf:: fax: Carl Erik Peters-Lehm Rolighedsvej Odense SØ tlf: Jytte Søborg Andersen Strandvejen Køge tlf: Marie-Louise Clemensen & Finn Lillethorup Hansen Januarvænget 86, Bramdrupdam 6000 Kolding tlf: Lone Hededal & Per Laursen Søndervangen Viby J. tlf: Alt er muligt FSD.DK

Den stammende ælling

Den stammende ælling Den stammende ælling Af Johnnie Hougaard Nielsen Endnu engang er jordens aller-dejligste spædbarn født. Lisa og Jens er lykkelige. Drengen får navnet Thomas, ligesom sin tipoldefar. Han er den perfekte

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Månedsmagasinet Cross Court

Månedsmagasinet Cross Court Månedsmagasinet Cross Court SIDSTE NYT Hygge på lørdag Årgang 3 Udgave 12 1.holdet debuterer i 1.division... Motionist camp søndag 10.00-13.00 1.holdet debuterer lørdag den 28.oktober kl. 10.00 hjemme...

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER?

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? Få 3 tips til at overvinde de dumme vaner Martine Eskildsen Denne e-bog er lavet til dig, der gang på gang har forsøgt at ændre på dine vaner. Du siger ofte til

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 07-11-2010 2 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering...

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere