STAMMEBLADET. Støt landsindsamling 98 giro Novelle: Den stammende ælling. Fem år med DaVS. Telefonen er min ven! Inspirationsweekend

Transkript

1 STAMMEBLADET FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK NR. 6 DECEMBER ÅRGANG Novelle: Den stammende ælling Læs side 16 Fem år med DaVS Læs side 10 Inspirationsweekend Indbydelse på side 10 Telefonen er min ven! Læs side 5 Støt landsindsamling 98 giro

2 STAMMEBLADET udkommer 6 gange om året, som medlemsblad for Foreningen for Stammere i Danmark. STAMMEBLADET ønsker at være et levende debatorgan og redigeres ud fra hvad der formodes at have læsernes interesse. Navngivne indlæg repræsenterer derfor forfatterens holdning; men ikke nødvendigvis FSD s synspunkter. REDAKTION: Ansvarshavende: Lene Hansen Teknik: Anders Johansen INDLÆG SENDES TIL: Lene Hansen Æblehaven Hillerød Udtryk@fsd.dk Indlæg skal være læselige, og de må meget gerne være som diskette, eller maskinskrift. Skrift uden seriffer som Arial eller evt. courier er bedst, så kan vi scanne teksten ind. På diskette eller er det bedst med WordPerfect, MS Word eller Rich (.rtf) formaterne. Tryk: Pan Tryk Skive - issn: Hvem er FSD? FSD er en landsforening oprettet i 1971 og har, foruden stammende, også medlemmer blandt forældre, fagfolk og andre interesserede. FSD har følgende formål: - at udbrede kendskabet til stammen og stammeres vilkår - at udøve en oplysende og rådgivende virksomhed med hensyn til stammens årsager, forebyggelse og behandling - at støtte forskning med hensyn til stammen og stammebehandling - at varetage stammeres interesser på enhver måde FSD er medlem af og repræsenteret i: Taleinstitutternes Brugerråd (TBR) v. Henrik Jensen De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) v. Henrik Jensen. European League of Stuttering Associations (ELSA), v. Per F. Knudsen. International Stuttering Association (ISA), v. Per F. Knudsen. Bestyrelsen for Dansk Videnscenter for Stammen, v. Anders Johansen Herudover deltager vi i et uformaliseret nordisk samarbejde hvor de fem Nordiske lande på skift arrangerer stammeseminarer. Du melder dig ind i FSD ved at: Indbetale 60 kr på giro eller ringe, skrive, faxe eller e til: Foreningen for Stammere i Danmark c/o DSI, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Telefon: Telefax: FSD@fsd.dk Du kan også udfylde indmeldingsblanketten på Ved indmeldelse efter 1. oktober gælder medlemskabet også for det følgende år. Deadline for næste nummer: Den 20. jan. 1999

3 Indhold 3 Telefonen er min ven... side 5 Påtegninger på eksamensbeviser... side 8 Fem år med DAVS... side 10 Stammelejr på Samsø... side 14 Gaver til FSD... side 15 Den stammende ælling, novelle... side 16 Lokalafdeling på Djursland!!... side 24 Vi introducerer Æseldyret... side 27 Ny sekretær... side 28 Invitation til mødre-weekend... side 29 Lokalkalender... side 33 Fra redaktionen Dette vil være det allersidste nummer af Stammebladet. Bladet skifter nemlig navn til Udtryk i Jeg vil gerne bringe en stor tak til dem der har bidraget med indlæg, billeder og tegninger til Stammebladet i årenes løb. Jeg håber også at der vil komme mange indlæg til Udtryk, så det bliver et spændende blad. I denne måned vil disse 6 udvalgte, Tanja Wortmann, Mathias Thomsen, Per F. Knudsen, Inge Peters-Lehm, Claus Christophani og Carl M. Nielsen, få tilsendt en æske med dejlig chokolade, som tak for deres bidrag, artikler og billeder, til Stammebladet i Glædelig jul og godt nytår. Lene Hansen

4 4Fra formanden Kære medlemmer Der er flere og flere der henvender sig til os og til Audiologopædisk Forening for at få oplyst hvor de kan købe sig til taleundervisning. Dette rejser flere spørgsmål. Er det på grund af manglende tilbud fra det offentlige system? Er det på grund af manglende kvalifikationer hos underviserne? Er det på grund af manglende viden om det offentlige tilbud? Skal taleundervisningen privatiseres? Skal der være frit valg af undervisningssted? Disse spørgsmål er betydningsfulde. Har du et eller flere kommentarer/svar til disse spørgsmål vil jeg opfordre dig til, at komme med disse i Stammebladet, så vi kan få dem diskuteret inden eventuelle beslutninger er truffet. Der er mindst en positiv side af ovennævnte og den går på et stort engagement hos forældre/ folk der stammer, i at der skal gøres noget ved stammen. Et af de vigtigste af spørgsmålene er kendskab til det offentlige tilbud. Min erfaring viser, at kommuner/amtskommuner er meget tilbageholdende med at offentliggøre deres tilbud - hvis de har noget. Begrundelsen er at de ikke vil skabe ventelister. Men det er jo i dagens verden kun via ventelister at der kan skabes opmærksomhed på det behov som eksisterer. Hvorfor skal nogen holdes udenfor? Det har aldrig været meningen at undervisningsinstitutionerne skal priotere - det er politikernes opgave. Emnet, frit valg af undervisningssted, udspringer af at vi må konstatere, at ikke alle kommuner/amtskommuner giver et kvalificeret tilbud til stammere/forældre med barn der stammer. Dit valg af undervisningssted vil efter min mening kunne skabe en sund konkurrence mellem undervisningsstederne. Glædelig jul og et godt nytår. Henrik N. Jensen

5 Telefonen er min ven 5 Af Claus Ambjørn Christophani Bortset fra små lukkede rum der lukkes udefra, har jeg egentlig kun frygtet telefonen. Det at ringe til folk har været en særdeles ubehagelig opgave. For med telefonen var jeg fuldstændig afhængig af mit sprog. Det er andre mennesker også. Men til forskel fra de fleste har mit sprog været knust, underkuet og i store træk uanvendeligt i en telefon. Dette forhold har ofte forledt mig til at udskyde telefonopringninger i dagevis. Som andre der stammer har jeg tvunget mig selv til at foretage telefonopkald. Mit stakkels hjerte begyndte sædvanligvis at slå med 3-dobbelt takt, så snart jeg løftede telefonrøret. Mit blodtryk steg så øjnene var ved at blive presset ud af mit ansigt. Sveden drev af mig, og jeg havde det værre end skidt. Men nu er det okay. I løbet af en dag foretager jeg telefonopkald i mit arbejde som phoner i Århus. At helbrede stammen som voksen For et år siden fik jeg venstre tommeltot i klemme mellem en blok bøgetræ og jernbunden af en hydraulisk brændeflækkemaskine. Derved fik neglen et tryk, og neglens rod blev ødelagt. Efter et halvt år var helingen kommet så vidt at jeg tabte den døde negl, og neden under lå en halv og meget blød ny tommelfingernegl. Dennne nye negl krøb frem til fingerspidsen 6 måneder senere. I alt tog neglens helbredelse 12 måneder. Den nye negl er i øvrigt mere kantet end den oprindelige negl. Helbredelsen af stammen hos voksne kan meget vel strække sig over mere end 12 måneder, for stammen er mere kompliceret end en ødelagt negl. Hvor lang tid vil du bruge på at helbrede din stammen? (Nu antager vi at du er voksen og stammer). 12 måneder? 12 år? At helbrede voksne for stammen kræver megen vilje. Stammen og jobbet

6 6 Hvor lang tid vil du bruge - 12 måneder - 12 år? Stammen og jobbet Nogen tid, og lidt held. Desuden man skal gøre det hele selv, fordi man er blevet voksen. At have et sår i sjælen De fleste mennesker har i sjælen et sår, der er lige så belastende som stammen. Men da det ikke ytrer sig så tydeligt som vores stammen, tror vi måske at vi er de eneste der virkeligt lider i verden. Det er vi ikke. Trafikuheld. Seksuelle overgreb. Vold i ægteskabet. Omsorgssvigt som barn. Desperat angst og ensomhed. Kroniske mindreværdskomplekser. Generel forvirring og mangel på en mening med tilværelsen. Din nabo stammer måske ikke, men sandsynligvis har også din nabo et sår i sjælen. For at helbrede vores sjælelige sår må vi give slip på stammen. Tænk et øjeblik på tommelfingeren. Det er ikke den ødelagte negl der giver slip. Det er fingeren der slipper neglen. Sådan må også vi der stammer give slip på vores stammen. Og heldigvis er det sådan, at inde i mennesket er der ingen der stammer. Det ved vi, der stammer. I rolige omgivelser, måske alene med en hund, stammer vi ikke. Vi taler flydende inderst inde. At lære at lytte som voksen stammer Stammen skyldes i praksis, at man ikke kan høre sig selv og heller ikke andre mennesker. For at lære at tale flydende oftere og oftere, skal man træne sig i at lytte. Når man lytter er man rolig og afslappet. Man har ikke hovedet fyldt med uvedkommende tanker såsom "Åh nej, bare jeg nu ikke stammer". Man er afslappet og gør egentlig ingenting. For at erobre denne afslappede tilstand, der allerede findes i dig, kan du være opmærksom på alle de muligheder du har for at finde fred og ro. For de fleste mennesker er det vanskeligt at sidde stille i 10

7 Når man som stammer har øvet sig i at lytte, da får man en ubændig lyst til at tale flydende 7 minutter med lukkede øjne og foretage sig ingenting. For de fleste stammere er det nærved umuligt. Men jo mere det stammende menneske øver sig i at være afslappet og være tilstede i verden uden bekymring, jo mere vil dette menneske være i stand til at høre. Og så kommer den flydende tale frem som en blomst i bunden af skoven. Den flydende tale holdes nemlig nede af den uro og forvirring, der præger det stammende menneske. Hvis det stammende menneske giver slip på uroen og blot er tilstede, da vil stammen blive helbredt. Automatisk. Når du giver slip på uroen, vokser roen og styrken frem i dig. Som en ny tommelfingernegl, helt af sig selv. At arbejde som phoner Når man som stammer har øvet sig i at lytte, da får man en ubændig lyst til at tale flydende. Og da er det godt at øve sin flydende tale, for man vil måske i nogen tid være lidt i tvivl. Holder det nu? Kan jeg virkelig tale flydende? Gennem 3 måneder har jeg arbejdet med telemarketing i Århus. Jeg har talt flydende med 2-3 tusinde mennesker. Min tale er stadigvæk kantet, som en negl der har fået et klem, men er vokset ud påny. Telefonen er min ven. Stammen og jobbet

8 8 Påtegninger på eksamensbeviser Følgende er hentet fra Det Centrale Handicapråd s nyhedsbrev Handicapråd nr. 4 november 1998: Rådet har i 5 år arbejdet for at få fjernet påtegninger på prøvebeviser i folkeskolen. Det er ikke rimeligt at påtegne oplysninger om handicapkompenserende dispensationer, så længe eleven har gennemgået en prøve med samme faglige indhold. Denne regel er blevet ændet med virkning fra den 1. august Men på gymnasier og VUC-centre sker der stadig påtegning på eksamensbeviser om dispensationer, der intet har med det faglige indhold at gøre. Rådet opfordrer nu undervisningsministeren til at gøre noget ved sagen. Var du glad for at være med til Happy Talks? Så giv en gave til FSD! Se side 15. Program for inspirationsweekend: Handicappolitik Lørdag den 30. januar: Ankomst og kaffe Vi kommer med alle de idéer vi kan komme på Hvilke idéer er realistiske? Nærmere uddybning af disse idéer Middag Søndag den 31. januar: 9.15 Udvalg nedsættes til gennemførelse af den enkelte idé Udvalgene har deres første møde Frokost Afrejse

9 INSPIRATIONSWEEKEND Lørdag den søndag 31. jan Formål: Få ideer til aktiviteter i FSD f.eks. i forbindelse med den internationale stammedag, samt start på en eller flere af disse aktiviteter. Se bl.a. artikel i Stammebladet nr. 5 oktober 1998 skrevet af Torben Juul Nielsen. Deltagere: Alle medlemmer som har lyst til at viderebringe ideer og/eller være med til at udføre dem. Sted: Fredericia. Det nøjagtige sted i Fredericia får du oplyst senest én uge før weekenden. 9 Medlemsmøder Pris: Deltagelse er gratis incl. ophold og mad. Transport dækkes i henhold til FSD s normale regler dvs. at de første 50 kr. betaler deltagerne selv. Program: Se side 8. Information: Henrik N. Jensen, tlf.: Tilmelding: Senest onsdag den 13. januar, til sekretariatet: FSD, c/o DSI, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Tlf.: fax.: fsd@fsd.dk Var ungerne glade for at være på lejr? Så giv en gave til FSD! - Se side 15

10 10 Fem år med DAVS Forskning og udvikling Af Centerleder Per Fabæch Knudsen, Dansk Videnscenter for Stammen Den 1. januar 1999 er det fem år siden, at Dansk Videnscenter for Stammen startede sin virksomhed. Vi kan derfor nu godt tillade os at kigge tilbage og se på, hvad videnscentret har bidraget med og har betydet for stammeområdet i Danmark og omegn siden centrets start. Altså gøre en slags status. Indledningsvist skal det siges om videnscentrene på handicapområdet generelt, at de blev etableret som et forsøg, fordi erfaringerne havde vist, at decentraliseringen af specialundervisningen havde medført huller i den viden, der var tilstede hos fagfolk indenfor handicapområdet. Fagfolk skulle i lokalområderne dække et bredere fagligt felt, hvilket logisk medførte, at ikke alle områder blev dækket optimalt. Målet for videnscentrene var derfor at bidrage til at støtte og sikre kvaliteten i den lokale og regionale indsats over for mennesker med handicap inden for de enkelte videnscenterområder. Videnscentrene var altså ikke rådgivnings-, behandlings- eller forskningsinstitutioner, men netop videnscentre, hvor viden kunne opsamles og bearbejdes for derefter at blive formidlet ud - i et stadigt cirkulært forløb. DAVS virksomhed Dansk Videnscenter for Stammen kom hurtigt fra start. Det skyldtes, at der var etableret en bestyrelse i forvejen samt at der i årene inden den egentlige etablering var blevet arbejdet med et center for stammen. Først hed det Center for Stammeforskning, senere tog vi navneforandring til Dansk Videnscenter for Stammen - uden dog at ændre nævneværdigt på formålet for centret. Videnscentrets opgave var (og er) at indsamle, bearbejde, udvikle og formidle viden om stammens årsager og udvikling, om forebyggelse og behandling af stammen, og om stammens konsekvenser. Den væsentligste opgave for videnscentret er formidling af viden om stammen. Det vil være for omfattende her at redegøre for alle aspekter af

11 Vi yder, så godt det er os muligt, den ønskede information; men vi kan ikke give egentlig rådgivning eller vejledning videnscentrets virksomhed, så vi vil fokusere på den væsentligste opgave for centret, nemlig formidling af viden. Formidling af viden Videnscentret har to måder at formidle viden på: en passiv, afventende formidlingsmåde, og en aktiv, handlende formidlingsmåde. Den passive formidlingsmåde består i at stå til rådighed for talepædagoger, psykologer, forældre og andre, der ringer eller skriver til os om konkrete problemstillinger. Det kan være en talepædagog, der har brug for konkret viden om, hvordan man skal forholde sig til et barn, der f.eks. udover stammen har andre tale-høreproblemer. Det kan også være en forælder til et barn, der stammer, der vil høre om hvordan man skal forholde sig og hvor man kan henvende sig. Det kan også være en voksen stammer, der f.eks. vil høre om muligheden for at få hjælp i det område han eller hun bor i. Vi yder, så godt det er os muligt, den ønskede information, men vi kan ikke give egentlig rådgiv- ning eller vejledning. - Hvis det er forældre til børn der stammer, eller voksne stammere, henviser vi altid til tilbud i kommuner eller amter. Hvis unge eller voksne stammere konkret efterspørger det, kan vi formidle adresser på behandlingssteder i f.eks. USA og Canada. Ved den aktive formidlingsmåde er vi de udfarende: vi oplyser om stammen på forskellig vis uden konkret at være blevet anmodet om at give information. Det gør vi gennem et nyhedsbrev, vi udsender 4 gange om året til alle PPR-kontorer, taleinstitutter og hvem der ellers måtte ønske det. Vi gør det gennem artikler i fagblade og - via kontakt med journalister - aviser. Vi gør det ved at afholde kurser, temadage og konferencer for forskellige målgrupper eller holde indlæg på møder rundt omkring i landet arrangeret af f.eks. PPR-kontorer. Vi har endvidere lavet foldere der er blevet trykt i store oplag til gratis uddeling. Vi har udgivet rapporter om forskellige projekter, vi har lavet. Vi har lavet pjecer om stammen på tyrkisk, urdo og serbo kroatisk, og vi har 11 Forskning og udvikling

12 12 Videnscentret blev derfor modtaget med åbne arme af talepædagoger og psykologer Forskning og udvikling lavet en informationspakke for lærere i skolen og ved ungdomsuddannelserne. Som det seneste tiltag på formidlingsområdet har vi oprettet vores egen hjemmeside med adressen: Hvad har videnscentret betydet for stammeområdet? Når man skal vurdere videnscentrets betydning, skal man gøre sig klart, at der inden etableringen af centret, ikke var nogen central instans, institution eller organisation der tog sig af vidensopsamling og udvikling indenfor stammeområdet. Foreningen for Stammere i Danmark eksisterede som bekendt, men alt andet lige må det erkendes at FSD aldrig har været en særlig stærk interesseorganisation - og at FSD ikke specielt har haft vidensformidling og udvikling indenfor stammeområdet som sin opgave. Videnscentret blev derfor modtaget med åbne arme af talepædagoger og psykologer i såvel det kommunale som det amtslige tilbudssystem, ligesom der var stor opbakning bag centret fra FSD. Videnscentret har først og fremmest betydet at der generelt set er en større viden om stammen i Danmark, primært blandt fagfolk. Den større viden er skabt gennem projekter der er gennemført på videnscentret, gennem kurser videnscentret har afholdt, gennem temadage og konferencer, gennem materialer der er arbejdet med og udgivet på videnscentret. Og ikke mindst gennem de arbejdsgrupper af fagfolk der er oprettet under videnscentret, og som har fungeret stort set siden centrets start. Den forøgede viden om stammen har medført at der er en større opmærksomhed omkring stammen hos fagfolk. Og dermed også en større opmærksomhed på stammen hos pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, forældre m.fl. Det har bl.a. haft betydning for den tidlige indsats overfor stammen. Eksistensen af videnscentret har betydet, at der i det mindste ét sted i Danmark er fagfolk, der

13 ... et kraftcenter for stammen, hvori viden kan udvikles og formidles i gensidig dialog 13 løbende følger med i hvad der sker på stammeområdet - nationalt såvel som internationalt. På denne måde har talepædagoger og psykologer, stammere, pårørende og andre der arbejder med stammen, en mulighed for at blive holdt á jour med, hvad der rører sig indenfor stammeområdet. Den større viden indenfor stammeområdet, den øgede opmærksomhed og muligheden for løbende at blive opdateret med viden, giver stammeområdet en større status, hvilket også smitter af på de talepædagoger og psykologer der arbejder med stammen. Det centrale for det ovenstående er ikke, at videnscentrets medarbejdere har gjort et godt stykke arbejde. Det centrale er ikke, at der er produceret en hel masse materialer. Det centrale er, at videnscentrets medarbejdere i samarbejde og samspil med talepædagoger, psykologer og brugere har formået at opbygge et kraftcenter for stammen, hvori viden kan udvikles og formidles i gensidig dialog. Og hvor den enkelte kan hente hjælp og støtte i sit arbejde med den ofte ensomme opgave det er, at være stammebehandler i det kommunale og amtskommunale system. Og den enkelte familie kan hente råd om, hvor man kan henvende sig, hvis man ikke lige kan få den hjælp i systemet, man har brug for. Svend Jensen, tidligere formand for De Samvirkende Invalideorganisationer sagde engang: Decentralisering fordrer centralisering. Med det mente han, at når vi har valgt at have et decentralt behandlingssystem, som vi har i Danmark, så må vi også have en central instans, der samler trådene, der følger med i området nationalt og internationalt, der sikrer udviklingen indenfor området og som formidler viden ud i systemet i et cirkulært forløb. Det er denne strategi, vi har valgt i Dansk Videnscenter for Stammen. Vi håber, at vi med denne strategi i de kommende år i endnu større omfang kan være med til at sikre en fortsat udvikling af viden indenfor stammeområdet - til gavn for alle der stammer og deres pårørende. Forskning og udvikling

14 14 Stammelejr på Samsø Den sidste weekend i august Stammelejre Af Vibeke Juul Andersen Kære forældre Her midt i decemberkulden kan Samsø og stammelejr føles som længst svundne tider. Men erindringen om den varme sensommer-weekend ligger lige under huden og luner endnu. At tage på stammelejr med sit barn betyder lettelse. Her er nemlig et enestående fællesskab med ligestillede familier. Et tiltrængt pusterum fra hverdagslivet. Alle her ved, hvad det vil sige at have et barn, der stammer. Omgangsformen bærer præg af denne indforståethed og man kan slappe af. Ens barn er i trygge og gode omgivelser. Jeg vil opfordre alle jer forældre, der endnu ikke har været med, til at springe ud i det næste år i august. Vores week-end var hyggelig for børn såvel som for voksne. Vi tog den med ro, hjalp hinanden med madlavning og planlægning af fælles aktiviteter. Jo mere vi voksne slappede af, jo lettere var det for børnene at slappe af. De skulle lige se hinanden lidt an; men snart drønede de rundt på den sensommer-øde campingplads, pjattende, knevrende og fyldt med krudt. De nød at komme på udflugt med hinanden. Nød at sidde om et varmt bål på stranden og få lov at lege i mørket. Hvad de tænker og føler ved samværet med andre børn der stammer, kan være svært at blive klog på. Men vi oplevede dem frie og glade i denne weekend. Vi andre - forældrene - fik talt med hinanden om børnenes hverdagsliv og om stammen. Ofte på tomandshånd. Men det vigtigste ved denne weekend var, bare det at være der sammen. Hygge os, lege med børnene, nyde fællesskabet. Så kom med i 99. Det gir modstandskraft og vitaminer til at stå vinteren igennem. På gensyn! Til alle de glade forældre: Se næste side!

15 Gaver til FSD 15 Af Anders Johansen, Kasserer FSD er afhængig af tilskud fra offentlige midler og private fonde. Et vigtigt kriterium for mange tilskudsordninger er Godkendelse i henhold til Ligningslovens 8A. Det betyder, kort beskrevet, at Told og Skat har dømt FSD værdig til at modtage gaver. Og disse gaver kan trækkes fra på selvangivelsen (se S.B. nr. 5, side 8). Imidlertid skal vi kunne dokumentere at mindst 150 personer har haft lyst til at give en gave til FSD. Hvert år! I år har vi holdt en landsindsamling og har udsendt girokort til alle medlemmer og annonceret i de tre landsdækkende aviser. Vi har til dato modtaget 30 indbetalinger! Dem er vi meget glade for - men, desværre, mangler vi stadig 120 bidragydere, i år. Nogle af bidragene er store, andre er små; men det er Told og Skat lige glade med. Væsenet er kun interesseret i antallet af bidragydere. Derfor, vurdér om FSD skal have en fremtid og lav så en lille indsamling i familien. Bedstes bidrag er lige så godt som Mor s og Far s. Og det er ikke størrelsen det kommer an på. Julefrokosten kunne være en god lejlighed. Send bidraget til FSD. Det nemmeste vil nok være et brev med check og en liste over bidragyderne. Hvis girokortet bruges, så husk at skrive hvem der har bidraget. Selv om pladsen på girokortet jo ikke er så stor! Skriv på forsiden. BG-bank giver os desværre ikke lov til at se bagsiden af girokortet. Landsindsamling

16 16 Den stammende ælling Novelle Af Johnnie Hougaard Nielsen Endnu engang er jordens allerdejligste spædbarn født. Lisa og Jens er lykkelige. Drengen får navnet Thomas, ligesom sin tipoldefar. Han er den perfekte baby, sover, vræler lidt, spiser, vokser (resten ryger ud i bleen), kryber, bider mor, tisser på far, kravler, leger, pludrer, går, dominerer familien, løber, begynder så småt at tale, prøver grænser, udforsker verden, plager katten, drukner i legetøj, slår sig, krammer lillesøster, og alt det som småbørn nu ellers får tiden til at gå med. Fryd og gammen. Ligesom så mange andre nybegyndere snubler han over ordene. Løse gentagelser af ord og stavelser. Munden og tankerne følges ikke ad. Et naturligt trin i udviklingen. Men Thomas bliver ved med at hoppe på ordene. Han mærker det ikke selv, men det gør Lisa og Jens: De andre børn taler jo meget mere flydende. Thomas har et problem. En grum tanke lurer: Det er vel vores skyld. De frygter at have været dårlige forældre. Det var sikkert dengang vi... Eller... Nej. Ingen forældre er perfekte. Thomas har da ligeså gode forældre som de andre. Selvfølgelig prøver mor og far at hjælpe. Retter på talefejlene. Formaner: Ta den lidt med ro - træk lige vejret - slap af - tænk dig om først. Lokker med belønninger. Intet hjælper. De famler i blinde. Undviger at snakke med Thomas om det. Frygter at såre ham med deres egen smerte. En morgen er Thomas ked af det på vej til børnehaven. Fa-fafa-far, de dri-dri-driller. De-de siger at jeg-jeg stammer. Jens får sig en snak med lederen, Frida. Hun beroliger: Ork nej, det skal I slet ikke være bange for. Her har vi da haft masser af børn, som har hakket lidt i det. Bare rolig, det går over af sig selv. Men det gør det ikke. Den løse hoppen på ordene går over i en hurtig hakken på enkelte lyde. Mange ord, især dem med F eller T, sidder fast i munden.

17 Ingen kan lide isbjerget, så han prøver at skjule det 17 Under dynen efter en helt almindelig dag indser Thomas at den er gal. Jeg snakker grimt - er ikke så god som de andre - Frida siger at jeg bare skal tage mig sammen - de andre driller - mor og far er skuffede - - Jeg du r ikke. En barsk slutning for en fem års dreng. Isbjerget er kælvet. Den lille top er den ydre stammen. Den store tunge klump under overfladen er værre. Disse følelser og tanker omkring stammen er Thomas helt alene om. Ingen kan lide isbjerget, så han prøver at skjule det. Ved at tale pænt. Han vil jo gerne være en god dreng. Men magter ikke at hive isbjerget ned under overfladen. Jo hårdere han kæmper, jo mere ses det hoppende isbjerg, og jo mere ondt gør det på ham selv. Blokeringerne hærder, og dagligdagen kredser om stammen. I skolen er han anderledes, og så skal han jo kanøfles. Men timerne er snart værre. Thomas er nemlig den eneste, som lærerne overser. De tror at de hjælper. Lige for lige! Altså viser Thomas ikke sine evner. Han er ikke så boglig lyder det. Kun hos Karla går det godt, for Thomas stammer slet ikke når han synger. Hun giver Thomas taleundervisning, og snart kan han aflire remser som Fisker Frits fisker friske fisk flydende. Sådan! Men udenfor ekstratimerne stammer han som aldrig før. Karla giver op: Han kan jo godt. Det er nok noget nervøst. Lægens beroligende piller giver ingen gevinst, tværtimod. Lisa smider dem ud. Karlas veltjente udtaleøvelser har dog vakt et håb: Jeg kan jo tale rent, hvis jeg bare får styr på den dumme stammen. Lettere ønsket end gjort. Endelig lykkedes det. Hvad skete der? Joe, jeg virrede med hovedet da jeg skulle til at sige noget. Det bliver en vane, og virker så ikke mere. Men det gør en stampen, så længe det varer. Dernæst en rømmen - gaben - lukkede øjne - et slag med armen. Sådan bliver det ved. Disse stammetricks virker kun kort, men flere af dem hænger ved. Novelle

18 18 Thomas er sej. Det er han nødt til Novelle Og de andre børn mobber mere end da Thomas kun stammede. Med koret spa-spa-spasser er sangtimerne ikke helt så rare. Janne foregriber en landeplage med klassens nye omkvæd: Alle børnene fik lattergas. Undtagen Thomas. Han fifi-fi-fi-fi-fi-fik nervegas. Nej, det er ikke spor sjovt at gå i skole. Thomas er sej. Det er han nødt til. Skrinlægger de fleste stammetricks og angriber sproget. Husker hvilke ord han stammer på. Disse ordenes brændenælder undgås med et par sproglige dansetrin. Stoltheden forbyder dog alt for afslørende slingren. Det koster yndlings-isen. Brændenælderne spredes, og Thomas må tænke langt forud. Ellers kan han ikke omgå de savtakkede ord uden at gå i stå. Sådan betvinger Thomas sin stammen. Under dette vedholdende pres dykker isbjerget. Plagerierne stilner af, og i timerne går det godt. De voksne er glade, de har jo hjulpet Thomas ud af hans problem. Det lille levn af stammen er jo helt uden betydning. Han håbede også selv, at sagen var klaret. Men slapper stadig ikke af. Hele tiden tanken: Sæt nu jeg kommer til at stamme. Farlige situationer må og skal undgås. Hellere cykle et par timer end vove at telefonere. Bider uretfærdigheder i sig. Hurra for butikker med selvbetjening. Mor og far forstår ikke helt. Hold nu op Thomas, ingen hører da dine sjældne små klumper på talen. Næsten rigtigt. Men sig selv kan han ikke narre. Ikke at få sine følelser anerkendt gør ondt. Jo mindre stammen, jo værre er det at snuble. Thomas er blevet allergisk mod brændenælder. Det mest sviende er ikke at blive til grin, nej det er meget værre at nogen kunne få ondt af ham. Og det kan han ikke se om de gør. Hans hedeste ønske er at blive stammefri. Lige så god som de andre. Det ville løse alle mine problemer. Men han ved godt at det ikke sker. Ingen hjælp at

19 Gymnasiet bringer nye erfaringer 19 hente. Så han må klare sig på egen hånd. Det er jo også let nok. For Thomas er jo sej. Udefra set er han en stille dreng, som ikke rigtig vil være med i noget. Ham om det. En sær fyr. Klog nok, men ikke til at blive klog på. Lidt kedelig. Stammede for et par år siden. Heldigvis for Thomas ved han ikke hvad han taber på kampen mod stammen. Poleret tale er ikke nok, der hører jo mere til rigtig samtale. Kropssprog, tonefald og langsom kanten sig ind på hinanden. Ting som de færreste tænker over. Brud på disse regler straffes med afstand. Mens de andre legede sig til takt og tone for samtaler, kredsede Thomas om isbjerget. Han fik ikke alle reglerne med. Joe, det går da godt nok med at tale med de andre. Om ting hvor hans brede viden kommer til sin ret. Men det kniber når sludderen går, og indholdet ikke er det vigtigste. Trods hårdt arbejde for at være med glider Thomas ud af samtalen. De andres ubevidste tolkning af hans signaler forleder dem til at tro at han er ligeglad med dem. Og så er det ikke let at få venner. Thomas har indrettet sig sin hylde i livet. Når jeg nu stammer, så går det jo så godt som det kan. Men. Men. Men. Han ved ikke hvad han går glip af. Hvis han havde prøvet at slappe af, ville han vide at han er evigt stresset og anspændt. Hvis han kunne forestille sig nært venskab, ville han lide under sin ensomhed. Hvis han kendte til livsglæde, ville han ikke kunne holde sin tilværelse ud. Ja, Thomas er sej. Meget sej. Sej ad helvede til! Gymnasiet bringer nye erfaringer. Han kommer i klasse med Siv. Hun stammer frit og frejdigt. Hendes isbjerg minder mere om en badebold. Det er næsten ikke dykket ned i personligheden. Ikke ret megen skjult stammen. Hun er meget udadvendt, går i folk med træsko på, og bliver hurtigt midtpunkt i klassen. Jamen hun stammer da! Thomas er forvirret. Hvordan kan Novelle

20 20 Eksperterne er langt fra er enige om stammen Novelle hun så gøre alt det? Disse nye brikker passer ikke i puslespillet. Han fornemmer et meget større og mere broget billede. Men det kræver at han splitter det gamle ad. Den trygge hylde. Det er ikke nemt. Endelig samler han mod til at tage Siv på ordet: Kik-kik ind engang når du ha-har-har tid. De har mere til fælles end han troede. Hun er afgjort ikke ligeglad med sin stammen, men lader sig heller ikke styre af den. Deres forskelle og ligheder falder snart i takt. Et venskab toner frem. Det undrer ikke Siv, da Thomas begynder at stamme åbent, men for ham er det noget helt nyt at turde. Og det letter. Vidste du-du-du at rundt regnet dan-danskere stammer? Om-omkring 0,7% af de voksne, nogen flere bø-børn og unge. Fire gange så mange dredrenge som piger. Thomas mener at det må da være en sag for ligestillingsrådet. Hvis blikke kunne dræbe... Tøvende går Thomas med på at de våben, der bruges mod stammen bare er en anden måde at stamme på. Tit den dominerende. Det er svært at vedstå at krigen mod stammen havde ham selv som taber. At han stammer meget uden at det høres. Ja, han må i det hele taget til at tænke nye tanker om sin stammen. De gamle undskyldninger forvitrer. Thomas indser at han selv såede sine brændenælder. Det var ikke ordene eller munden der var noget galt med, det var hans egen frygt for dem, der fik ham til at stamme. Eksperterne er langt fra er enige om stammen. Mange af dem mener at årsagen må ligge i en medfødt trykfejl i hjernen. Den tanke tiltaler ikke rigtig Thomas, han føler mere stammen som en del af personligheden, hvadend årsagen så kan være. Farvel til min ga-gagamle drøm om en vi-vidunderpille mod stammen. En pille, der med et s...snuptag ændrer perper-personligheden. Nej, den er sgu da fo-fo-for langt ude! Siv slæber den nølende Thomas med på taleinstituttet. Efter en snak med talepædagogen Anne,

21 Teknikker til at glide ud af blokeringer 21 kommer de i gruppe sammen med et par jævnaldrende. De mødes en aften om ugen. Anne må skuffe holdet: Dette er ingen stammekur. Jeg er ikke mirakelmager. Nej, det er undervisning. Ikke i at tale, det kan I jo allesammen. Heller ikke i at tale flydende. Det kan I faktisk også. Af og til. Om ikke andet, så når I er alene, synger, hvisker, taler i kor eller bruger me- tro- nom- stem- me- fastryt- me- mo- no- tomt- to- nefald- en- sta- vel- se- for- hverttakt- slag- in- gen- pau- ser- detly- der- for- fær- de- ligt! Det er sjovt at prøve, men så fjollet har ingen af dem lyst til at tale, så trods alt hellere stamme. Nej, de skal lære at stamme ordentligt. Turde stamme åbent og afslappet. Rystes over ligefrem at skulle stamme frivilligt. Hellere et par løse gentagelser (klonisk stammen) end sidde fast i en blokering (tonisk stammen). De lærer deres stammen at kende, med de uvaner som engang lod til at holde snakketøjet i ave. Hvad de gør med hals og mund når de taler. Og når de stammer. Teknikker til at glide ud af blokeringer. Det vigtigste er at I skal acceptere jeres stammen. Ikke kæmpe mod den. Tænk, hvis I haltede, og ikke accepterede jeres fødder. Bekæmpede dem. Hvert skridt fremad ville jo være en kamp. Stammen er ikke noget der er sket med jer, nej det er en del af jer. Før I accepterer jeres stammen, accepterer I heller heller ikke jer selv. Når I accepterer stammen som en del af selvet, behøver I ikke længere at bekæmpe jer selv! I fællesskab sammenstykker de en liste over ting, som måske giver mere eller mindre stammen: At gå til stammeundervisning, sige sit navn, snakke i telefon, læse op, spille en rolle, holde tale, bede om hjælp, fremmedsprog og dialekter, frygt for afvisning, vrede, et par genstande, at tale med familie, kæreste, venner, kolleger eller fremmede. Og så videre. En ægte talefejl ville ikke være så pokkers ustabil. Anne fortæller om en mand der skulle demonstrere sin kraftige Novelle

22 22 Nutidens forsøg på at kurere stammen udefra er blidere, måske endda behagelige Novelle stammen overfor en større gruppe talepædagoger; han talte desværre helt flydende. En læge stammer vildt og voldsomt, undtagen sammen med patienter. Det ville være en stor opdagelse at finde et logisk system i de mange involverede faktorer. En aften er der stammehistorie på programmet. Den først kendte optegnelse handler om Moses, som har en svar tunge. Hans bror Aron må holde folketalerne. I det gamle Grækenland træner Demosthenes sine taler med sten i munden, mod bølgernes brusen. De mange behandlingsforsøg er ikke lige hyggelige. Også kvaksalveri, men det meste var seriøst ment! Krasse tunge-salver, varm vin, overskæring af tungebåndet, skæve diæter, beskæring af tungen, mundindsatser med nåle, hårde straffe for at stamme, og selvfølgelig masser af skøre måder at tale på. Hyppigt virkede det endda! Talen flød, og pengene ligeså. Alle var glade. Men det virkede ikke bedre end et stammetrick. Nutidens forsøg på at kurere stammen udefra er blidere, måske endda behagelige, for nu at nævne det positive. Forskellige urter, nervepiller, krystaller, kropsterapier, stemmegafler, åndedrætsøvelser, afslappende massage, hypnose, zoneterapi, akkupunktur o.s.v. Hvis de gavner, så er det bare ikke mod stammen som sådan. Sammen med Siv laver Thomas en stamme-aften på biblioteket. Anne og lokalrepræsentanten fra FSD er også med. De mange interesserede får en masse at vide. Et par sketches liver forestillingen op, men ellers skiftes de til at fortælle. Og de er velforberedte. Det er første gang de prøver at tale offentligt, men det glemmer de helt at tænke over. De husker endda at bruge lidt frivillig stammen. De fortæller om deres egen stammen. Mere og mindre sjove oplevelser. Stammebehandling gennem tiderne. Om talelyst og stammeangst. Forskelle på stammen hos børn og voksne. Forskningsresultater. Gode råd til forældre. Om fordomme, diskrimi-

23 Vi-vi er ganske almindelige mennesker og vil behandles som-som sådan 23 nering og vanskeligheder med at få arbejde. De andre og stammen. Også berømtheder som Winston Churchill, Marilyn Monroe og Somerset Maugham får et par ord med på vejen. Siv taler bl.a. om hvordan folk ikke skal reagere på stammen. Vi-vi er ganske almindelige mennesker og vil behandles som-som sådan. Du skal ikke være forlegen. Vi skal nok selv hol-holde styr på vores stammen. Bare lidt tål-tålmodighed engang imellem, om vi må be. Spørg bare, hvis du-du-du ikikke er helt sikker på at have forstået hvad vi si-si-siger. Thomas er mere kontant: Hvhv-hvordan ville DU have det med at leve i en verden hvor folk ser væk, hele tiden afbryder, gør dine sætninger færdige, begynder at tale højt og ty-tydeligt, får medlidenhed med staklen, bliver overdrevent venlige, kommer med gode ideer, tr... tror at du er reeeetarderet, h-h-h-h-holder gættekonkurrence over hvad du mener, udtaler sig på-på dine vegne, piller og vrider sssig, lader som om du ikke er der, b...liver arrige, bare taler hen over dig. Og Så Videre. Hva?? Hvis du er mmmmmodig, har jeg et forslag til dig. P...røv hvad det vil sige at sta-stamme. Ba-ba-bare nogle få gange. Ofrene må ikke kende dig; el-elellers gennemskuer de spillet. Efter lidt træning i enrum gi-gigiver du den hele armen, måske i en bu... - bu-bu-butik hvor du ikke plejer at komme. Og læg så mærke til hvad der-der sker. Men husk - I få-få-får ikke den indre stammen med. Og det er ellers den-den største del af oplevelsen, kan jeg for-forsikre jer for! Nogle få vover eksperimentet. De er ret chokerede over reaktionerne. Og så går det op for dem at det er hverdag for Siv, Thomas og mange andre. Forfatteren til novellen, Johnnie Hougaard Nielsen, er tidligere bestyrelsesmedlem i FSD. Novelle

24 24 Lokalt Lokalafdeling på Djursland!! Af Hanne Høgh Larsen Er der nogle som vil være interesseret i en lokalafdeling på Djursland? Så læs bare videre. Jeg hedder Hanne, er næsten 31 år, gift uden børn og bor i Ryomgaard midt på Djursland. Som barn stammede jeg ofte hver gang jeg snakkede og tit meget. Men nu, i mit voksne liv, stammer jeg sjældent og ikke ret meget. Jeg kan godt tænke mig at starte en lokalafdeling på Djursland. For der må da være andre end mig der stammer mere eller mindre her på Djursland, og som syntes at det er for langt at tage ind til lokalafdelingen i Århus, Lokalafdelinger især hvis man ikke har bil og er afhængig af busser eller toget. Jeg forestiller mig at vi kan mødes ca. én gang om måneden. Måske mere, måske mindre. Hvad vi skal lave? Ja, det er kun fantasien som sætter grænser. Men noget med hygge, debat, foredrag, løs snak, sjov og ballade. Det er bare nogle idéer. Mulighederne er der, det er bare med at gribe dem. Hvis der er nogle der er interesseret, så lad os mødes. Måske er der én i bestyrelsen som vil hjælpe lokalafdelingen i gang. Du/I kan kontakte mig på adressen: Hanne Høgh Larsen Nordlyvej 98, 8550 Ryomgaard. FSD yder tilskud til drift af lokalafdelinger. Tilskuddet fastsættes efter medlemsantallet i lokalafdelingen og udbetales ved henvendelse til kassereren eller sekretariatet. Tilskuddet er kr. 100 pr. medlem i lokalområdet. Hvis du/i er interesserede i at oprette en lokalafdeling, eller bare holde et møde lokalt, vil sekretariatet være behjælpelig med at udsende invitationer til de lokale medlemmer, en repræsentant for bestyrelsen møder også gerne op.

25 NORDISK STAMMESEMINAR 99 I ISLAND august Fra Benedikt Benediktsson, formand for den Islandske stammeforening, Málbjörg har vi modtaget denne foromtale af Nordisk Stammeseminar 1999 i island. Yderligere omtale, detaljeret program og tilmeldinsskema vil komme i næste nummer. Seminariet Vi har definerat seminariets tema som: Nytt århundrad, ny framtid. Vi kommer att diskutera vår status i dag, hur vi vill att den skall bli och hur vi kan påverka den. Vi talar om vår personliga status, samt föreningarnas status och prioritering av verksamhet/projekt. Förutom dessa huvudpunkter i programmet kommer vi att lägga stor vikt på social samvaro, med dramaövningar och underhållning. Seminariet kommer att äga rum på Laugarvatn, Island. Tidspunkt för seminariet: fredag måndag Kostnaden för seminariet ligger i dag på isländska kronor. Med dagens kurs betyder det danska kronor. Den slutliga summan blir klar inom kort. Den nyaste informationen om seminariet kommer alltid att finnas på vår hemsida på internätet. Ni kan också skicka in frågor och vi svarar dom på hemsidan. Seminariets hemsida finns på: Följ utvecklingen där. Bussturen I forbindelse med Nordisk 99 har vi planlagt en 5 dagars (4 nätter) busstur. Vi skal köra til den sydöstliga del av Island og se många av Islands vackraste naturpärlor. Resplanen ger möjligheter til olika aktiviteter, f.eks. fotturer, hestridning etc. Vi avgår på måndagen omedelbart efter stamningsseminarens avslutning. Övernatting blir på sommarhoteller, inklusive frukost och middag. Vi övernattar på tre hoteller på vägen, av dessa stannar vi två nätter utanför fiskeribyen Höfn. Nordisk Stammeseminar

26 26 Organisationskonsulent De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom (DSI-Ungdom) søger en organisationskonsulent 20 timer om ugen. Arbejdsopgaver: * Konsulent for forretningsudvalg, hovedbestyrelse og politiske udvalg * Udarbejdelse og redigering af nyhedsbrev * Kontakt til medlemsorganisationer * Holde sig á jour med den handicappolitiske udvikling Kvalifikationer: * Organisatorisk og politisk erfaring * Gode formidlingsevner * Selvstændighed og gode samarbejdsevner * Interesse for handicapområdet * Alder ca år Stillingsannonce Løn og ansættelsesvilkår efter aftale. Tiltrædelse snarest muligt. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til DSI- Ungdoms kontor, tlf Skriftlig ansøgning skal sendes til DSI-Ungdom, Kløverprisvej 10 B Hvidovre, og være kontoret i hænde senest den 25/1. DSI-Ungdom er en paraply for ti ungdomsorganisationer på handicapområdet. Medlemsorganisationerne hat tilsammen ca medlemmer. DSI-Ungdom varetager de fælles handicappolitiske interesser.

27 Vi introducerer Æseldyret 27 I dette nummer introducerer vi Æseldyret. Der med sit sædvanlige lidt vrantne livssyn, vil stille spørgsmål vedrørende stammen, stammebehandling og FSD, til videre eftertanke. Først en lille introduktion til æseldyret, der får besøg af Peter Plys og Grislingen, efter en vældig storm i 100-meter skoven: Goddag Æsel! råbte de fornøjet. Er i der? sagde æselet. Er i gået vild? Vi kommer for at besøge dig sagde Grislingen, og for at se hvordan det går med dit hus. Se Plys, det står endnu! Det gør det jo, sagde Æselet, det er højest mærkeligt! Man kunne have ventet at en eller anden var kommet og havde væltet det. Vi spekulerede på, om vinden skulle have væltet det omkuld, sagde Plys. Åh, troede I det? Så er det derfor ingen har gidet gøre det. Jeg troede at de måske havde glemt det! Fra: Peter Plys af A. A. Milne Æseldyret er naturligvis ikke et rigtigt æsel - det ligner bare. Og for at bevare illusionen har det ønsket at være anonymt. Redaktøren og FSD kender udemærket æseldyrets virkelige identitet - og står absolut ikke inde for dets synspunkter. Men synes at det kan være sundt at blive provokeret lidt, ind imellem. Så derfor har det fået lov til at få sin egen lille klumme. Æseldyret Æseldyret forstår godt at langt de fleste der stammer synes stammen er en plage og ønsker den hen hvor peberet gror. Men hvor meget tid er de villige til at ofre på at træne deres tale? 15 minutter om dagen, ugen, måneden eller året? Hvor meget bruger de dagligt på sport, disco, biograf, hjerteromaner, spil og TV? Fra den anden side

28 28 Ny sekretær Bestyrelsen er meget glade for at kunne bekendtgøre at vi nu har fundet en afløser for Lene Hansen, som stoppede som sekretær i september. Det er Karen Thorsen. Karen har været medlem af FSD i flere år og FSD s bestyrelse siden april i år. Hun er uddan- Annoncer i STAMMEBLADET Priser: 1 side: 500 kr. ½ side: 350 kr. ¼ side: 200 kr. Priserne er for tekstannoncer evt. med simpel grafik net advokatsekretær og civiløkonom. I forbindelse med Karens ansættelse er sekretærens arbejdstid øget til halv tid, dvs. 18,5 timer om ugen. Alt i alt en styrkelse af vores administration, som vi er sikre på både medlemmer, aktive og bestyrelse vil nyde godt af. Karen tiltræder pr. 1. januar. Synes du 60 kr. om året er billigt? Så giv en gave til FSD! Se side 15. Fra bestyrelsesen Et liv med stammen Indlæg fra FSD s jubilæumskonference 63 sider, FSD forlag 1997 kr. 38,75 incl. moms (+ porto kr. 8,75) FSD boghandel, se bagsiden

29 Invitation til mødre-weekend 29 En weekend i februar vil jeg gerne mødes med andre kvinder der har børn der stammer. En weekend vil give os den fornødne ro til at tage hånd om de ting vi går og tumler med. Ud af dette fællesskab tror jeg, vi kan hente inspiration og opmuntring til at få skabt gode Lokalafdelinger FSD yder tilskud til drift af lokalafdelinger. Tilskuddet fastsættes efter medlemsantallet i lokalafdelingen og udbetales ved henvendelse til kassereren eller sekretariatet. Tilskuddet er kr. 100 pr. medlem i lokalområdet. Hvis du/i er interesserede i at oprette en lokalafdeling, eller bare holde et møde lokalt, vil sekretariatet være behjælpelig med at udsende invitationer til de lokale medlemmer. En repræsentant for bestyrelsen møder også gerne op. omstændigheder for os og vore familier i hverdagslivet. Hvornår passer det jer? Giv besked til sekretariatet senest den 10. januar. Glæder mig til at se jer. Vibeke Juul tlf Adresseændring! Er din adresse forkert? - er du flyttet? Så husk at give besked til sekretariatet Foto: Vibeke Olsen Forældre og børn

30 30 Referat fra bestyrelsesmøde i Middelfartden november 1998 Fra bestyrelsesen Til stede: Henrik (mødeleder), Karen, Peder (pkt 1-12), Calle (pkt 8b - 17), Anders (referent) Afbud: Lourdes, Trine, Vibeke, Stine Gæst: Anders Faurby Beslutningsreferat, dagsorden, som behandlet, med forslagsstiller i () og efterfulgt af beslutningerne 1) Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. Web-redaktør (Henrik, Anders) Vi engagerer en konsulent udefra til at rådgive generelt og, specifikt, udforme en ny portal. Henrik definerer den underliggende struktur på hjemmesiden. 3. Uddannelse af FSD s tillidsvalgte del II (Henrik) Bestyrelsesmedlemmerne fremlagde deres vurdering af behovet for uddannelse. Flere bliver uddannet i forbindelse med deres arbejde. Fundraisinguddannelse er prioriteret højest. Øvrige uddannelsesønsker skal indsendes til Henrik inden den 1. februar - hvert år. 4. Nyt format for medlemsbladet (Anders) Udtryk ukommer, så vidt muligt, i formatet B5. 5. Evaluering af Nordisk Stammeseminar 1998 Planlægningsgruppen udarbejder en manual med de indhøstede erfaringer. 6. FSD s organisation i fremtiden. Del II (Henrik, Anders, Calle) Vi ønsker at videreføre den opsøgende og oplysende virksomhed, startet med Hermann Christmanns projekt. Evt. som flere mindre projekter. 7. Ny sekretær (Henrik) Vi ansætter hurtigst muligt en halvdagssekretær. 8. Nye projekter i 1999 (Henrik) a. Henrik indbyder til inspirationsweekend for foreningens medlemmer, fortrinsvis i januar. Med det formål at forberede fremtidige arrangementer, f.eks. i forbindelse med den internationale stammedag i oktober. b. Peder indbyder snarest til et møde for at drøfte FSD s kursuspolitik.

31 Sidste nyt! Karen Thorsen er ansat som ny sekretær fra 1. januar, se side Budget 1999 (Anders) Godkendt som fremsendt af Anders, med tilføjelse af kurser og forventede gaver. 10. Ansøgning om økonomisk støtte til Bornholmsundersøgelsen (Calle) Calle gennemgår ansøgningen nærmere og kommunikerer sin indstilling til bestyrelsen. 11. Ekstraordinær honorering (Anders) Godkendt iflg. oplæg. 12. Forslag til ændrede vedtægter (Anders F., Henrik, Anders J.) Henrik sørger for at et endeligt forslag, med markering af ændringer, bliver udsendt til bestyrelsen. 13. Frit valg af taleinstitut? (Henrik) Henrik formulerer forslag til udtalelse vedrørende frit valg af taleinstitut. 14. Revidering af FSD s forretningsgange (Anders) a. Flg. passus indføjes i forretningsgangene: Kassereren er født medlem af alle projektudvalg med et budget på mere end kr. Dvs. kassereren modtager alle mødeindkaldelser og referater fra møderne og kan deltage i møderne, hvis det ønskes. b. Endvidere skal der indføjes regler vedr. projektledernes pligt til at koordinere med fundraisinggruppen, f.eks.: Alle nuværende og kommende budgetansvarlige har pligt til at koordinere deres aktiviteter med fundraisinggruppen, for at udnytte muligheder for evt. fondsstøtte. 15. Kommisorium for fundraisinggruppe (Calle) Kommisorium vedtaget som udsendt, med tilføjelse af pligt til tilbagemelding til kasserer. Anders F., Karen T., Jørgen Hald, Hermann Christmann og Calle mødes for opstart af fundraisinggruppe. 16. Tid og sted for Generalforsamling 1999 Tid: Lørdag 24. april Sted: Ålborg, Taleinstituttet 17. Næste møde Søndag den 7. februar i Ringsted. Fra bestyrelsen

32 32 FSD og medierne Hvis nogen ønsker at komme i kontakt med - eller ér kommet i kontakt med medierne og mangler assistance, er I velkomne til at kontakte Trine Andersen. Eksemplarer af folderen Stammer du?/vores barn stammer, til uddeling, kan fås ved henvendelse til sekretariatet. Fradragsret for gaver Gaver til FSD er fradragsberettigede, i den skattepligtige indkomst, i henhold til Ligningslovens 8 A. Fradrag kan opnås for den del af årets samlede gavebeløb der overstiger kr. 500, idet der dog ikke inden for et år kan fratrækkes mere end kr Ægtefæller kan hver fratrække indtil kr. Forældre kontaktpersoner Forældre-kontaktpersonerne yder råd og vejledning i forbindelse med børn og unge der stammer, kontakt til myndigheder, egne erfaringer m.v. Til medlemmerne Hermann Christmann Bregnevej Hjørring tlf:: fax: HC@has.dk Carl Erik Peters-Lehm Rolighedsvej Odense SØ tlf: PetersLehm@image.dk Jytte Søborg Andersen Strandvejen Køge tlf: Marie-Louise Clemensen & Finn Lillethorup Hansen Januarvænget 86, Bramdrupdam 6000 Kolding tlf: Lone Hededal & Per Laursen Søndervangen Viby J. tlf: Alt er muligt FSD.DK