Lærervejledning 2015 IDEERNE STARTER HER PROJEKTET ER STØTTET AF INDUSTRIENS FOND OG UNDERVISNINGSMINISTERIETS UDLODNINGSMIDLER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning 2015 IDEERNE STARTER HER PROJEKTET ER STØTTET AF INDUSTRIENS FOND OG UNDERVISNINGSMINISTERIETS UDLODNINGSMIDLER"

Transkript

1 Lærervejledning 2015 IDEERNE STARTER HER PROJEKTET ER STØTTET AF INDUSTRIENS FOND OG UNDERVISNINGSMINISTERIETS UDLODNINGSMIDLER

2 ! SAMME METODER NYE EKSEMPLER Aktiviteterne til dette års Innovationsdag bygger på de samme metoder som til Skolernes Innovationsdag Blot indgår der nye eksempler i alle aktiviteterne. På den måde er det både nemt og nyt for alle de, der har deltaget tidligere. Skolernes Innovationsdag Lærervejledning. Experimentarium 2015 Redaktion Lisa Klöcker og Susanne Odgaard Forfattere Ida Toldbod (poco piu), Lene Hybel Kofod, Susanne Odgaard og Charlotte Christoffersen Aktiviteter Susanne Odgaard, Charlotte Christoffersen, Rasmus Fiil Svarrer, Lene Hybel Kofod, Lisa Klöcker og Ida Toldbod Faglig konsulent Morten Friis-Olivarius, neurobiolog, Copenhagen Institute of NeuroCreativity Korrektur Mona Strandberg Illustrationer Essensen Grafisk design Frøken Madsen ISBN Tak til 1. gul og 8. klasse fra Hellerup Skole samt 5.y fra Ingrid Jespersens Skole for at teste aktiviteterne Experimentarium City Trangravsvej København K Tel Fri kopiering til undervisningsbrug Lærervejledningen kan printes fra PROJEKTET ER STØTTET AF INDUSTRIENS FOND OG UNDERVISNINGSMINISTERIETS UDLODNINGSMIDLER

3 Lærervejledning INDHOLD 4 Forord: Hvorfor Skolernes Innovationsdag? 5 Indledning: Skolernes Innovationsdag ideerne starter her 6 Om forløbet 9 Beskrivelse af aktiviteterne 22 Faglig baggrund: Hvad ved vi om kreativitet og hjernen? 24 fra det virkelige liv 27 Kopiark, hjernetræningskort og diplomer 3

4 Hvorfor? I grundskolen er både lærere og elever opfordret til at leve op til nutidens gældende krav om præstation, resultat og målrettethed. Skolen danner med den nye skolereform en mere fasttømret ramme om hverdagen, og elever og lærere arbejder fra i år i stor udstrækning med de nye retningslinjer. Det er guidelines, som opleves både frisættende og besnærende. For alle parter gælder det, at retningslinjerne skal følges lige meget, om man er enig eller ej. Det vigtigste redskab vi kan give jer, lærere, og jeres elever er at kunne forholde sig konstruktivt til enhver given situation, samt at mestre kunsten at se muligheder. Derfor har vi igen i år på Skolernes Innovationsdag valgt at vægte tekniktræning i at tænke ud af boksen og se nye perspektiver i etablerede opfattelser. Sidste år deltog over elever i Skolernes Innovationsdag. I år håber vi på at endnu flere deltager. Tak til jer som deltager for andet år i træk og velkommen til jer, som er med for første gang. Tusind tak for at I er med til at fremelske innovativ tankegang i skolen. Vi ønsker jer alle en rigtig god og idérig dag! De bedste hilsner fra Experimentariums Innovationsteam 4

5 IDEERNE STARTER HER På Skolernes Innovationsdag er målet, at alle elever får styrket deres kreative selvtillid. Pointen er, at enhver kan træne sin hjerne til at være mere kreativ og til at få gode ideer, når man arbejder målrettet på det. Og med disse kompetencer i bagagen er man et godt skridt på vejen til at blive innovativ. Aktiviteterne til Skolernes Innovationsdag er udviklet med afsæt i en række af de erkendelser og erfaringer, som forskere og innovatører har gjort inden for de seneste år. Aktiviteterne er skræddersyet til at hjælpe hjernen ud af dens faste ruter, så den kan tænke mere frit og uden at være tynget af, hvordan man plejer at se på tingene. Aktiviteterne er ikke de eneste rigtige svar på hjernetræningsaktiviteter, men de er udvalgt, så de tilsammen giver et varieret og sammensat program i en skolekontekst. På skolernesinnovationsdag.dk kan du se en instruktionsvideo om aktiviteterne, og på side kan du læse om den faglige baggrund. På Skolernes Innovationsdag kommer du og eleverne til at arbejde med innovation som en tænke- og handlemåde, der kan fremelskes i ethvert individ. Aktiviteterne har samme form som sidste år, blot med nyt indhold. Det gør det nemmere for alle jer, der deltager for anden gang. Der er ikke noget krav om, at de ideer, eleverne får på Skolernes Innovationsdag, skal omsættes til noget konkret. Det er et tilstrækkeligt udbytte for eleverne, at de har mærket deres egen kreativitet. For det vigtige er at give børn og unge nogle redskaber, som ruster dem til at forholde sig konstruktivt til forskellige situationer. Hvis du har lyst til at vide mere om innovation, og hvis du og eleverne vil arbejde videre efter Skolernes Innovationsdag, kan du finde masser af baggrundsmateriale og ekstra aktiviteter i ressourcerummet på wwww.skolernesinnovationsdag.dk Det er ambitionen, at Skolernes Innovationsdag bliver for hjernen, hvad Skolernes Motionsdag er for kroppen. Når eleverne har afsluttet dagen, skal de mærke en styrket kreativ selvtillid og en tro på, at de kan træne sig selv i at tænke nyt igen og igen. 5

6 Om forløbet Den overordnede ramme for dagen handler om at træne sin hjerne. For at understrege dette kan du vælge at skabe et træningsunivers som fx et fitnesscenter blot for hjernen. I et fitnesscenter kan alle træne deres kroppe ud fra helt forskellige forudsætninger på præcist de samme maskiner. På Skolernes Innovationsdag kan eleverne tilsvarende træne deres hjerner via aktiviteter, som i princippet er de samme til indskolingen og mellemtrinnet/udskolingen. Aktiviteter Der er fire forskellige typer af aktiviteter på Skolernes Innovationsdag: Velkomst til og afslutning på dagen. Hjernekonditest hvor eleverne tester deres evne til at få usædvanlige ideer. Træningsaktiviteter hvor eleverne fordyber sig i idégenerering. Aktiviteterne er de samme til indskolingen og mellemtrinnet/udskolingen, men udførelsen af aktiviteterne og udbyttet af dem vil være forskelligt på de tre niveauer. Alle aktiviteter udføres i makkerpar, bortset fra hjernekonditestene. Aktiviteterne har samme form som sidste år, blot med nyt indhold. Det gør det nemmere for alle jer der deltager for anden gang. Der skal tages tid på alle aktiviteterne. Eleverne vil måske opleve, at der er for lang tid til nogle af aktiviteterne. Men hér er det vigtigt at blive ved og ved, indtil tiden er gået! For eleverne vil sandsynligvis opdage, at når de tvinger deres hjerner til at blive ved og ved med at tænke i ideer, så kommer de forbi de indlysende ideer, og der dukker uventede og nogle gange overraskende ideer op. Dette stimulerer endvidere elevernes evne til fordybelse og koncentration Aktiviteterne er nøjere beskrevet på side Energizers hvor eleverne øver sig i innovative tænkemåder og får fornyet energi. Energizers Egenskabs-stafet (E1) Spørge-dans (E2) Energi-figurer (E3) Grine-gymnastik (E4) E2 E3 Træningsaktiviteter Kombi-work-out (T1) Velkommen Hjernekonditest E1 T1 T2 T3 E4 Hjernekonditest Skitse-ping-pong (T2) Tegn og modelér Udskiftningsløb (T3) Afslutning Modellen viser det overordnede forløb i Skolernes Innovationsdag. Hvis du ønsker, at dine elever skal have et kortere forløb, kan du fravælge en energizer og en træningsaktivitet. Vær opmærksom på, at det er bedst at skifte mellem træningsaktiviteter og energizers. 6

7 Varighed Skolernes Innovationsdag kan afvikles, uden at eleverne har forberedt sig på forhånd. Vi har tilrettelagt et forløb, som varer 2-3 klokketimer inkl. en pause og tid til skiftet mellem aktiviteterne. Hvis du ønsker, at dine elever skal have et kortere forløb, kan du fravælge en energizer og en træningsaktivitet. Kopiark og materialer Til de fleste aktiviteter hører et eller flere kopiark. De er inddelt i hhv. kopiark til indskolingen og kopiark til mellemtrinnet/udskolingen. Til nogle af aktiviteterne hører desuden andre materialer. Du finder kopiark bagerst i denne lærervejledning og materialeliste på side 9. Der vil maximalt være udgifter for omkring 200 kr. pr. klasse. På side finder du tre historier fra det virkelige liv, som du kan bruge til at perspektivere elevernes arbejde med at udvikle deres evne til at få ideer. Historierne kan illustrere, at idéprocesser kan føre til store ting. Lokaler Aktiviteterne er tilrettelagt, så de kan udføres af en klasse i et klasseværelse. I starten af dagen får eleverne et personligt hjernetræningskort. De udfylder kortet, efterhånden som de gennemfører træningsaktiviteterne. I slutningen af dagen får eleverne overrakt diplomer. Hvis flere klasser på din skole er tilmeldt Skolernes Innovationsdag, kan udlevering af hjernetræningskort og diplom fx foregå i gymnastiksalen for alle klasser. Påklædning Hvis du vælger at lægge særlig vægt på hjernetræningsmetaforen, kan du aftale med eleverne, at I møder op i træningstøj og medbringer en flaske vand. Kontakt Hvis I har spørgsmål til dagen kan I maile dem til Experimentariums Innovationsteam på: Her modtager vi også meget gerne billeder og kommentarer fra jeres innovationsdag. Vi anbefaler, at du lægger alle materialer og kopiark klar, inden eleverne kommer. I løbet af innovationsdagen producerer eleverne en masse ideer via kopiarkene og de andre materialer. Dem kan I løbende udstille for at visualisere, hvordan ideerne udfolder sig. 7

8 Lærerens rolle Eleverne har behov for vejledning for at få et godt udbytte af aktiviteterne. Lærerrollen er tænkt forskellig, afhængig af om du underviser indskolingen eller mellemtrinnet og udskolingen. Indskolingen Forløbet for indskolingen er lærerstyret. Vi anbefaler, at der er to lærere pr. indskolingsklasse. Alle makkerpar arbejder med de samme aktiviteter på samme tid. Forløb for indskolingen: 1. Du byder velkommen, uddeler hjernetræningskort og inddeler eleverne i makkerpar. 2. Klassen arbejder med test, træningsaktiviteter og energizers: Du introducerer aktiviteterne én ad gangen og styrer tiden, imens makkerparrene arbejder. Efter hver aktivitet samler du op på elevernes arbejde og hjælper dem med at skrive tal og krydse aktiviteterne af på hjernetræningskortene. 3. Du afrunder dagen og deler diplomer ud. Mellemtrinnet/udskolingen I forløbet for mellemtrinnet/udskolingen er eleverne mere selvkørende, og makkerparrene arbejder hver for sig. Her er tanken, at du på forhånd indretter lokalet med aktivitets-stationer, hvor materialer og kopiark er gjort klar. Der er lavet særlige kopiark til mellemtrinnet/udskolingen, så de selv kan læse, hvordan aktiviteterne skal udføres. Forløb for mellemtrinnet/udskolingen: 1. Du byder velkommen, uddeler hjernetræningskort og inddeler eleverne i makkerpar. 2. Du introducerer, styrer og tager tid på Start-hjernekonditesten. 3. Makkerparrene arbejder med træningsaktiviteter og energizers: Du giver en kort introduktion til samtlige aktiviteter for hele klassen. Herefter styrer makkerparrene i høj grad arbejdet med udgangspunkt i de kopiark, der knytter sig til aktiviteterne. Eneste binding er, at de skiftevis skal arbejde med energizers og trænings aktiviteter. Eleverne tager selv tid på aktiviteterne, og hér skal de måske mindes om, at de ikke må stoppe før tid. De kan fx tage tid med deres mobiltelefoner. Eleverne registrerer selv deres resultater på hjernetræningskortene. 4. Du introducerer, styrer og tager tid på Slut-hjernekonditesten. 5. Du afrunder dagen og deler diplomer ud. 8

9 ! HUSK INDEN DAGEN Se instruktionsvideoen om Skolernes Innovationsdag på Læs denne lærervejledning Print kopiark og find øvrige materialer Prøv aktiviteterne selv, evt. blot udsnit af dem Book lokale Indret lokalet og gør alle materialer klar Materialer til Skolernes Innovationsdag Materialer til indskolingen * Kopiark til indskolingen. De er markeret sådan: Materialer til mellemtrinnet/udskolingen * Kopiark til mellemtrinnet/ udskolingen. De er markeret sådan: * Stopur til læreren * Blyanter * Mindst 8-10 genstande til hvert makkerpar. Det kan være helt almindelige ting, som lige er ved hånden, fx blyant, elastik, kridt, bog, trøje, madkasse, hue, kop, bælte o.lign. Makkerparrene * * behøver ikke at få de samme ting. Modellervoks en klump til hver elev Et æble til hver elev * Stopur til hvert makkerpar, evt. elevernes mobiltelefoner * Blyanter * Mindst 8-10 genstande til hvert makkerpar. Det kan være helt almindelige ting, som lige er ved hånden, fx blyant, elastik, kridt, bog, trøje, madkasse, hue, kop, bælte o.lign. Makkerparrene behøver ikke at få de samme ting. * Modellervoks en klump til hver elev Et æble til hver elev * Beskrivelse af aktiviteterne I det følgende beskrives alle aktiviteterne til Skolernes Innovationsdag. Ved hver aktivitet beskrives, hvad aktiviteten drejer sig om, samt hvordan aktiviteten udføres i hhv. indskolingen og mellemtrinnet/udskolingen. Aktiviteterne er: Velkomst Start-hjernekonditest Egenskabs-stafet R Kombi-work-out Spørge-dans Skitse-ping-pong Energi-figurer Udskiftningsløb Grine-gymnastik Slut-hjernekonditest Afslutning 9

10 Velkomst 15 min Om aktiviteten Her bydes eleverne velkommen til Skolernes Innovationsdag. De skal have at vide, at de skal prøve en masse forskellige hjernetræningsaktiviteter, som kan gøre deres hjerner mere idérige og kreative. Alle hjerner kan nemlig blive bedre til at få ideer hele livet. Så det er bare om at komme i gang. Indskolingen 1. Du byder velkommen og introducerer dagens formål og program. 2. Eleverne får udleveret hjernetræningskort og inddeles i makkerpar. Materialer * Kopiark 1 til indskolingen med hjernetræningskort til alle elever. Kan med fordel printes på kraftigt papir. Mellemtrinnet/udskolingen 1. Du byder velkommen og introducerer dagens formål og program. 2. Giv eleverne et overblik over dagen. Fortæl dem, at nogle af aktiviteterne kan virke banale, men her skal man ikke tage fejl flere af aktiviteterne bruges også af professionelle idémagere, når de skal arbejde kreativt og innovativt. 3. Fortæl også, at der skal tages tid på alle aktiviteterne, og at det godt kan virke, som om der er for lang tid til nogle af aktiviteterne. Hér er det vigtigt at blive ved og ved, indtil tiden er gået! For eleverne vil sandsynligvis opdage, at når de tvinger deres hjerner til at blive ved og ved med at tænke i ideer, så kommer man forbi de indlysende ideer, og der dukker uventede og nogle gange overraskende ideer op. 4. Eleverne får udleveret hjernetræningskort og inddeles i makkerpar. Materialer * Kopiark 1 til mellemtrinnet/udskolingen med hjernetræningskort til alle elever. Kan med fordel printes på kraftigt papir. 10

11 Start-hjernekonditest 3 min Om aktiviteten I hjernekonditesten gælder det om at få mange og usædvanlige ideer. Eleverne skal prøve at tænke i usædvanlige retninger og få så mange ideer som muligt til anvendelse af en papirclips. I slutningen af innovationsdagen gentages hjernekonditesten. Kreativitetsforskningen peger på, at kreativitet og opfindsomhed kan måles ved at se, hvor mange usædvanlige ideer, man kan få i forhold til en helt konkret ting. Aktiviteten er enkel og alligevel en af de mest brugte tests til at måle kreativitet. Når man skal komme på anderledes ting at bruge genstanden (papirclipsen) til, kræver det, at man aktiverer associationer i hjernen og samtidig prøver at se forbindelser mellem disse. Begge dele menes at være helt centrale egenskaber for kreativitet. Pointen er også, at det ikke er den bedste fremgangsmåde at prøve at finde på blot én god ide. I stedet skal man øve sig i at komme med mange ideer. For jo flere ideer man kan få, jo mere kreativ og innovativ har man mulighed for at være. Indskolingen 1. Eleverne sætter sig i en rundkreds, og du introducerer opgaven: De skal skiftes til at komme med usædvanlige ideer til, hvad en papirclips kan bruges til. 2. Du starter stopuret, og eleverne går i gang. 3. Du skriver alle ideerne op på tavlen. Du stopper aktiviteten efter 3 minutter. 4. Til sidst tæller du alle ideerne og viser eleverne, hvor de skal notere tallet på deres hjernetræningskort. Materialer * Stopur til læreren Mellemtrinnet/udskolingen 1. Eleverne arbejder individuelt. 2. Du introducerer opgaven: Eleverne skal skrive så mange usædvanlige ideer som muligt til, hvad en papirclips kan bruges til. 3. Eleverne får kopiark 2 til mellemtrinnet/udskolingen. 4. Du starter stopuret, og eleverne går i gang. 5. Du stopper aktiviteten efter 3 minutter. 6. Til sidst tæller eleverne deres ideer og noterer antallet på hjernetræningskortet. Materialer * Kopiark 2 til mellemtrinnet/udskolingen * Stopur til læreren * Blyanter 11

12 Egenskabs-stafet 10 min Om aktiviteten I Egenskabs-stafetten skal eleverne træne deres evne til at se mange egenskaber ved en ting, for på den måde at åbne for kreativitet. Det gælder om at kunne se bort fra tingens umiddelbare funktion. Eksempelvis bruges et glas jo til at drikke af (funktion), mens egenskaberne kan være fx hård, rummelig, gennemsigtig eller skrøbelig. For de små kan det være svært at skelne mellem funktion og egenskaber. Derfor er det helt OK, hvis de kun nævner tingenes funktioner. De store elever kan evt. få at vide, at de skal tænke i tillægsord og ikke udsagnsord, når de skal finde på tingenes egenskaber. Indskolingen 1. Eleverne arbejder i makkerpar. 2. Makkerparret får mindst 10 forskellige ting. De lægges i en pose, der sættes på gulvet. 3. Eleverne står overfor hinanden med tre skridts afstand. Elev A elev står ved siden af posen med ting. 4. Elev A vælger en genstand, fx en blyant, og skal nu tage tre skridt hen mod sin makker. For hvert skridt skal elev A sige en egenskab ved sin genstand højt. 5. Efter tre skridt/egenskaber, er elev A henne ved elev B, som overtager genstanden. 6. Nu skal elev B tage tre skridt hen mod posen med ting og igen må elev B først tage et skridt, når han har nævnt en egenskab ved genstanden. 7. Herefter tager elev B en ny genstand, og det starter forfra. 8. Hvert makkerpar giver eksempler på nogle af deres forslag til egenskaber, og du hjælper eleverne med at sætte kryds på deres hjernetræningskort. Materialer * Stopur til læreren * En pose med mindst 8-10 genstande til hvert makkerpar. Det kan være helt almindelige ting, som lige er ved hånden, fx blyant, elastik, kridt, bog, trøje, madkasse, hue, kop, bælte o.lign. Makkerparrene behøver ikke at få de samme ting. Mellemtrinnet/udskolingen 1. Eleverne arbejder i makkerpar. 2. Makkerparret får mindst 10 forskellige ting. De lægges i en pose, der sættes på gulvet. 3. Eleverne står overfor hinanden med tre skridts afstand. Elev A elev står ved siden af posen med ting. 4. Elev A vælger en genstand, fx en blyant og skal nu tage tre skridt hen mod sin makker. For hvert skridt skal elev A nævne en egenskab ved sin genstand. 5. Elev B skriver løbende egenskaberne på kopiark Efter tre skridt/egenskaber, er elev A henne ved elev B, som overtager genstanden, og elev A overtager kopiarket. 7. Nu skal elev B tage tre skridt hen mod posen med ting og igen må elev B først tage et skridt, når han har nævnt en egenskab ved genstanden. Elev A skriver på kopiarket. 8. Herefter tager elev A en ny genstand, og det starter forfra. Elev A og B skiftes indtil tiden er gået. 9. Eleverne skriver antallet af ideer (egenskaber) på deres hjernetræningskort. Materialer * Kopiark 3 og 4 til mellemtrinnet/udskolingen * Stopur til hvert makkerpar * Blyanter * En pose med mindst 8-10 genstande til hvert makkerpar. Det kan være helt almindelige ting, som lige er ved hånden, fx blyant, elastik, kridt, bog, trøje, madkasse, hue, kop, bælte o.lign. Makkerparrene behøver ikke at få de samme ting. 12

13 Kombi-work-out 15 min Om aktiviteten Her trænes evnen til at få ideer ved at kombinere naturens og forskellige genstandes egenskaber. Det åbner op for helt nye anvendelsesmuligheder og anderledes ideer. Tænk hvis man fx kunne få en stol til at skifte farve, efter hvor stille man sidder inspireret af kamæleonens evne til at skifte farve. Der er meget inspiration at hente i naturen, når der skal tænkes i idéudvikling. Det er en metode, som bl.a. dygtige designere og ingeniører benytter sig af. Hajen er et godt eksempel på, at naturen har inspireret til design af et nyt materiale: Fastskin. Det er en svømmedragt, som er designet til at skabe meget mindre modstand i vandet. Dette har medført, at svømmere har slået den ene rekord efter den anden de seneste år. Et andet eksempel er lotusblomsten, som er selvrensende og derfor altid ren. Dette har inspireret udvikling af selvrensende vinduer og maling. Indskolingen 1. Eleverne arbejder i makkerpar. 2. Eleverne skal se på billederne på kopiark 2 til indskolingen, der viser egenskaber fra naturen. 3. Derefter tager eleverne et genstandskort, der er klippet ud af kopiark 3. Nu skal de bruge naturens egenskaber til at udvikle genstanden på genstandskortet. 4. Når eleverne ikke har flere ideer til at udvikle genstanden, skal de tage et nyt genstandskort og starte forfra. Sådan fortsættes, indtil tiden er gået. 5. Til sidst giver eleverne eksempler på deres ideer, og du hjælper eleverne med at sætte kryds på hjernetræningskortet. Materialer * Stopur til læreren * Kopiark 2 og 3 til indskolingen (kopiark 3 indeholder genstandskort, som skal klippes ud) Mellemtrinnet/udskolingen 1. Eleverne arbejder i makkerpar. 2. Eleverne skal se på billederne på kopiark 5 til mellemtrinnet/udskolingen, der viser egenskaber fra naturen. 3. Derefter tager eleverne et genstandskort, der er klippet ud af kopiark 6. Nu skal de bruge naturens egenskaber til at udvikle genstanden på genstandskortet. De kan prøve at overføre egenskaber fra flere planter og dyr til den samme genstand. 4. Eleverne snakker også om, hvem der kunne synes, at deres nyskabelser er gode. 5. Undervejs skrives ideerne på kopiark 6 til mellemtrinnet/udskolingen. 6. Når eleverne ikke har flere ideer, skal de tage et nyt genstandskort og starte forfra. Sådan fortsættes, indtil tiden er gået. 7. Til sidst skriver eleverne antallet af ideer ned på deres hjernetræningskort. Materialer * Kopiark 5, 6 og 7 til mellemtrinnet/udskolingen (kopiark 6 indeholder genstandskort, som skal klippes ud) * Stopur til hvert makkerpar * Blyanter 13

14 Spørge-dans 5 min Om aktiviteten Aktiviteten træner den åbenhed og nysgerrighed, som er central for at kunne skabe innovationer. Evnen til at spørge hvorfor er også en teknik, som verdens bedste innovatører bruger. En vigtig og svær opgave er ikke at finde det rette svar, men at stille det rette spørgsmål. Innovatører ignorerer ofte de lette spørgsmål og går direkte efter de skøre og dem, som udfordrer status quo. At stille spørgsmål er ofte den kreative katalysator til andre opdagelsesevner såsom at observere og eksperimentere. Indskolingen 1. Eleverne arbejder i makkerpar. 2. Eleverne kigger på billedet på kopiark 4 og tænker på, hvad der undrer dem. 3. Nu skiftes de til at stille et spørgsmål, der starter med hvorfor. De skal ikke svare på spørgsmålene! Pointen er, at eleverne skal finde på så mange spørgsmål som muligt gerne både skøre, overraskende og vilde. 4. Hver gang en elev stiller et nyt spørgsmål, skal han lave et dansetrin. 5. Eleverne skal blive ved med at finde på spørgsmål, indtil tiden er gået. 6. Spørg til sidst eleverne, hvilke spørgsmål de kunne finde på. Og hjælp dem med at sætte kryds ved aktiviteten på deres hjernetræningskort. Materialer * Kopiark 4 til indskolingen Stopur til læreren * Mellemtrinnet/udskolingen 1. Eleverne arbejder i makkerpar. 2. Eleverne kigger på billedet på kopiark 8 og tænker på, hvad der undrer dem. 3. Nu skal de skiftes til at stille et spørgsmål, der starter med hvorfor. De skal ikke svare på spørgsmålene! Pointen er, at eleverne skal finde på så mange spørgsmål som muligt gerne både skøre, overraskende og vilde. 4. Hver gang en elev stiller et nyt spørgsmål, skal han lave et dansetrin og sætte en streg på kopiarket. 5. Eleverne skal blive ved med at finde på spørgsmål. 6. Til sidst skriver eleverne antallet af spørgsmål på hjernetræningskortet. Materialer * Kopiark 8 og 9 til mellemtrinnet/udskolingen * Stopur til hvert makkerpar * Blyanter 14

15 Skitse-ping-pong Om aktiviteten Aktiviteten træner evnen til at bygge videre på andres ideer ved hhv. at tegne og modellere. Aktiviteten træner også evnen til ikke at hænge fast i den første idé. Endelig træner aktiviteten elevernes evne til at samarbejde uden ord og idéudvikle ved brug af de ikke-sproglige dele af hjernen. Der er to dele i denne træningsaktivitet: Tegne-ping-pong og Modellervoks-ping-pong. Eleverne arbejder i makkerpar og må ikke tale sammen under aktiviteten. Det er ikke vigtigt, hvor perfekte tegningerne og figurerne ser ud. 5 min + 10 min Modellervoks-ping-pong kan droppes, hvis oprydningen vurderes at tage for lang tid og derved ødelægge elevernes forløb. Det gælder især for indskolingen. Indskolingen Tegne-ping-pong (5 min) 1. Begge elever i makkerparret får kopiark 5 til indskolingen med en krusedulle på. Nu starter de begge på at tegne videre på krusedullen. 2. Efter 15 sekunder bytter de. Mind dem om, at de ikke må tale sammen! 3. Nu tegner de helt frit videre på hinandens tegninger. 4. Efter 15 sekunder bytter de igen. Og sådan fortsætter aktiviteten med så mange skift, som eleverne har koncentration til men gå efter at få aktiviteten til at køre i mindst 6-8 runder. 5. Til sidst fortæller makkerne hinanden, om de ideer, de fik og hvorfor. 6. Eleverne sætter et kryds på deres hjernetræningskort. Modellervoks-ping-pong (10 min) 1. Eleverne får at vide, at de skal udforme fremtidens skoletaske, som kan mange flere og (måske) seje og skøre ting, end skoletasken kan i dag. 2. Begge elever får en modellervoks-klump. De skal starte med at forme skoletasken af halvdelen af klumpen. Så har de den anden halvdel til at give skoletasken særlige egenskaber. 3. Efter 30 sekunder bytter de. Mind dem om, at de ikke må tale sammen! 4. Nu modellerer eleverne videre på hinandens skoletasker. 5. Efter 30 sekunder bytter de igen. 6. Der kan foretages så mange skift, som eleverne har koncentration til men gå efter at få aktiviteten til at køre i mindst 6-8 runder. 7. Til sidst fortæller eleverne hinanden om de ideer de fik og hvorfor. 8. Eleverne sætter et kryds på deres hjernetræningskort. Materialer * Kopiark 5 til indskolingen Stopur til læreren * * Blyanter * Modellervoks en klump til hver elev 15

16 Mellemtrinnet/udskolingen Tegne-ping-pong (5 min) 1. Begge elever i makkerparret får kopiark 10 til mellemtrinnet/udskolingen med en krusedulle på. Nu starter de begge på at tegne videre på krusedullen. 2. Efter 15 sekunder bytter de. Mind dem om, at de ikke må tale sammen! (OBS: For mellemtrinnet/ udskolingen er tidtagningen her en lidt større udfordring end ved de andre aktiviteter). 3. Nu tegner de helt frit videre på hinandens tegninger. 4. Efter 15 sekunder bytter de igen. Og sådan fortsætter aktiviteten med så mange skift, som eleverne har koncentration til gå efter at få aktiviteten til at køre i mindst 6-8 runder. 5. Til sidst fortæller makkerne hinanden om de ideer de fik og hvorfor. 6. Eleverne sætter et kryds på deres hjernetræningskort. Modellervoks-ping-pong (10 min) 1. Eleverne får at vide, at de skal udforme fremtidens skoletaske, som kan mange flere og (måske) seje og skøre ting, end skoletasken kan i dag. 2. Begge elever får en modellervoks-klump. De skal starte med at forme halvdelen af klumpen. Så har de den anden halvdel til at give skoletasken særlige egenskaber. 3. Efter 30 sekunder bytter de. Mind dem om at de ikke må tale sammen! (OBS: For mellemtrinnet/ udskolingen er tidtagningen her en lidt større udfordring end ved de andre aktiviteter). 4. Nu modellerer eleverne videre på hinandens skoletasker. 5. Efter 30 sekunder bytter de igen. 6. Der kan foretages så mange skift, som eleverne har koncentration til men gå efter at få aktiviteten til at køre i mindst 6-8 runder. 7. Til sidst fortæller eleverne hinanden om de ideer de fik og hvorfor. 8. Eleverne sætter et kryds på deres hjernetræningskort. Materialer * Kopiark 10 og 11 til mellemtrinnet/udskolingen Stopur til hvert makkerpar * * Blyanter * Modellervoks en klump til hver elev 16

17 Energi-figurer 5 min Om aktiviteten Denne aktivitet skal give eleverne et break, hvor de får lidt at spise på en utraditionel måde. Fra naturens side er hjernen glad for rutiner. Det sparer mental energi, fordi der opstår genveje via sammenkædning mellem hjerneceller, når vi gør ting på samme måde igen og igen. Det sker ved, at der skabes forbindelser mellem hjerneceller, der ofte er aktiveret samtidig. Dette princip er kendt indenfor hjerneforskningen som: Neurons that fire together, wire together. Selvom vi selvfølgelig gerne vil spare energi, er det dog ikke altid det bedste for kreativiteten. Når vi gør noget på helt nye måder, aktiverer vi andre baner i hjernen, end vi plejer at gøre, og det fremtvinger nye kredsløb. Disse nye forbindelser kan være med til at åbne vores bevidsthed for nye muligheder og nye tanker og dermed flere nye og originale ideer. Indskolingen 1. Eleverne arbejder i makkerpar. 2. Hver elev får et æble. 3. Nu skal de prøve at lege billedhuggere med munden. De skal bide et dyr ud af deres æble og skabe en lille figur. 4. Eleverne kan evt. tage et billede af æble-dyrene, som kan printes og hænges op senere. 5. Til sidst sætter eleven et kryds på hjernetræningskortet. Materialer * Et æble til hver elev Stopur til læreren * Mellemtrinnet/udskolingen 1. Eleverne arbejder i makkerpar. 2. Hver elev får et æble. 3. Nu skal de prøve at lege billedhuggere med munden. De skal bide et dyr ud af deres æble og skabe en lille figur. 4. Eleverne kan evt. tage et billede af æble-dyrene, som kan printes og hænges op senere. 5. Til sidst sætter eleven et kryds på hjernetræningskortet. Materialer * Kopiark 12 til mellemtrinnet/udskolingen * Et æble til hver elev Stopur til hvert makkerpar * 17

18 Udskiftningsløb 15 min Om aktiviteten Denne aktivitet handler om at se anderledes på noget velkendt. Eleverne skal fjerne elementer fra de velkendte universer og besvare spørgsmål som: Hvad nu hvis der ikke var sæder i et fly, og passagererne skulle stå op af en væg med sikkerhedssele på? På den måde trækker de på associationer og tvinges til at tage stilling til de ting, vi tager for givet. Det kræver, at hjernen tænker i nye kombinationer og baner. Her er det vigtigt at blive opmærksom på, at man holder sin kritik tilbage, så længe man søger efter ideer, også selvom de forekommer lidt dårlige. Først bagefter skal man sætte ind med konstruktiv kritik. Sagt på en anden måde, så dukker ideerne lettere op, når vi er ikke-dømmende. Indskolingen 1. Eleverne arbejder i makkerpar. 2. Eleverne arbejder med kopiark 6, 7 og 8, der viser delelementer af et skolebibliotek, et fly og en brandstation. 3. Eleverne prøver at erstatte hvert element på kopiarket med noget nyt. Hvad kunne brandmændende fx have på i stedet for brandhjelme og -jakker for at beskytte sig bedre? 4. Eleverne skal prøve at komme på flere ideer til hvert element. De må gerne tage sig god tid til at snakke tingene igennem. 5. Spørg til sidst eleverne, hvilke ideer de kunne finde på. Og hjælp dem med at sætte kryds ved aktiviteten på deres hjernetræningskort. Materialer * Kopiark 6, 7 og 8 til indskolingen Stopur til læreren * Mellemtrinnet/udskolingen 1. Eleverne arbejder i makkerpar. 2. Eleverne arbejder med kopiark 13, 14 og 15, der viser delelementer af et skolebibliotek, et fly og en brandstation. 3. Eleverne prøver at erstatte hvert element på kopiarket med noget nyt. Hvad kunne brandmændende fx have på i stedet for brandhjelme og -jakker for at beskytte sig bedre? 4. Eleverne skal prøve at komme på flere ideer til hvert element. De må gerne tage sig god tid til at snakke tingene igennem. 5. Undervejs skrives ideerne på kopiark 16 til mellemtrinnet/udskolingen. 6. Eleverne skal vurdere, hvilke konsekvenser deres idé får for helheden, og hvem der kunne synes, at nyskabelserne er gode. 7. Til sidst skriver eleverne det samlede antal af ideer ned på deres hjernetræningskort. Materialer * Kopiark til mellemtrinnet/udskolingen * Stopur til hvert makkerpar * Blyanter 18

19 Grine-gymnastik 5 min Om aktiviteten Denne aktivitet handler om at åbne op for de dårlige ideer. Det kan godt føles mærkeligt og grænseoverskridende. Det vigtige er at øve sig i ikke at dømme hinandens ideer ude, og at ideerne gerne må være vilde. Hvis man får mange dårlige ideer betyder det, at man også får mange gode ideer. Når man er kreativ, er det vigtigt, at man ikke holder noget tilbage heller ikke de dårlige ideer. Ofte tør man ikke sige sin idé højt, fordi man ikke tror, den er god nok. Men en dårlig idé aktiverer også associationer i hjernen. Disse er ofte anderledes end dem fra gode ideer, fordi de er mindre oplagte. Dårlige ideer kan derfor have nye og banebrydende elementer i sig. Andre gange kan det være nødvendigt at komme forbi de dårlige ideer, så man kan se, hvorfor de gode ideer overhovedet er gode. Ofte kan man få en fornemmelse af, hvor den gode idé befinder sig ved at blive bevidst om dens negative modsætning. Indskolingen 1. Eleverne arbejder i makkerpar. 2. Eleverne skal forestille sig, at de er i en bil, som sidder fast i en snedrive. 3. Nu skal de skiftes til at komme på dårlige løsninger, der kan få dem væk fra snedriven. 4. Hver gang en elev kommer på en dårlig idé, skal de begge grine af ideen. De skal prøve at grine på forskellige måder for hver dårlig idé, fx som julemanden, som en mus, et æsel, eller som deres far eller mor. 5. Her kan du give et eksempel på en rigtig dårlig idé. Det kan fx være: Jeg ville tage tøjet af og lave en tøjkæde, binde den om kofangeren og trække bilen fri. Du kan også give et par eksempler på, hvordan man kan grine på forskellige måder. Det er vigtigt, at du siger til eleverne, at her er det OK at grine af ideerne. Det er nærmest uhøfligt ikke at grine. 6. I kan lave flere runder af aktiviteten med andre scenarier: Eleverne kan forestille sig, at de er i en bjørnehule, hvor bjørnen lige er vågnet eller Spørg til sidst eleverne, hvilke ideer de kunne finde på. 8. Eleverne sætter kryds ved aktiviteten på hjernetræningskortet. Materialer * Stopur til læreren Mellemtrinnet/udskolingen 1. Eleverne arbejder i makkerpar. 2. Eleverne skal forestille sig, at de er i en bil, som sidder fast i en snedrive. 3. Nu skal de skiftes til at komme på dårlige løsninger, der kan få dem væk fra snedriven. 4. Hver gang en elev kommer på en dårlig idé, skal de begge grine af ideen. De skal prøve at grine på forskellige måder for hver dårlig idé, fx som julemanden, som en mus, et æsel, eller som deres far eller mor. 5. Her kan du gå foran som lærer og komme med et eksempel på en rigtig dårlig idé. Det kan fx være: Jeg ville tage tøjet af og lave en tøjkæde, binde den om kofangeren og trække bilen fri. Du kan også give et par eksempler på, hvordan man kan grine på forskellige måder. Det er vigtigt, at du siger til eleverne, at her er det OK at grine af ideerne. Det er nærmest uhøfligt ikke at grine. 6. I kan lave flere runder af aktiviteten med andre scenarier: Eleverne kan forestille sig, at de er i en bjørnehule, hvor bjørnen lige er vågnet eller Eleverne skriver deres ideer ned på kopiark Eleverne skriver antallet af ideer ned på kopiarket. Materialer * Kopiark 18 og 19 til mellemtrinnet/udskolingen * Stopur til hvert makkerpar * Blyanter 19

20 Slut-hjernekonditest 3 min Om aktiviteten Eleverne skal gennemføre den samme test som i starten af dagen og se, om de nu kan finde på flere usædvanlige ideer til, hvad en hverdagsgenstand kan bruges til. Denne gang skal eleverne finde usædvanlige ideer til, hvad en mursten kan bruges til. Formålet er at give eleverne et konkret og håndgribeligt udtryk for, om deres hjernetræning har gjort en forskel. Typisk får man flere ideer, når man har trænet, så Slut-hjernekonditesten viser sikkert for mange elever, at de har fået flere ideer i slutningen af innovationsdagen end i starten. Men der er ikke nogen garantier. Hvis nogle elever får færre ideer i slut-testen og dermed et tilsyneladende negativt resultat, kan du fx spørge: Kan du mærke, at du har arbejdet anderledes med ideer end du plejer? Er dine ideer i slut-testen anderledes, end dem du fik i start-testen? Du kan også anerkende, at det er OK at være træt efter en lang idéudviklingsdag, så det er ikke underligt, hvis man løber tør for idé-kraft. Det svarer lidt til, at man træner 100 m løb på tid. Her er der heller ikke garanti for, at løb nummer to er bedre end løb nummer et. Men hvis man træner over længere tid, kan man være ret sikker på, at man bliver bedre. Indskolingen Slut-hjernekonditest (3 min) 1. Eleverne sætter sig i en rundkreds. 2. Nu skiftes de lige som i starten af dagen til at komme med usædvanlige ideer til, hvad en hverdagsgenstand kan bruges til. Denne gang skal eleverne finde usædvanlige ideer til, hvad en mursten kan bruges til. 3. Du starter stopuret, og eleverne går i gang. 4. Du skriver alle ideerne op på tavlen. Du stopper aktiviteten efter 3 minutter. 5. Til sidst tæller du alle ideerne og viser eleverne, hvor de skal notere tallet på deres hjernetræningskort. 6. Drøft med eleverne, hvad differencen mellem start- og slut-testen kan sige om klassens hjernetræning. Materialer * Stopur til læreren Mellemtrinnet/udskolingen Slut-hjernekonditest (3 min) 1. Eleverne arbejder individuelt. 2. Du introducerer opgaven: Ligesom i starten af dagen skal eleverne skrive så mange usædvanlige ideer som muligt til, hvad en hverdagsgenstand kan bruges til. Denne gang skal eleverne finde usædvanlige ideer til, hvad en mursten kan bruges til. 3. Eleverne får kopiark 20 til mellemtrinnet/udskolingen. 4. Du starter stopuret, og eleverne går i gang. 5. Du stopper aktiviteten efter 3 minutter. 6. Til sidst tæller eleverne deres ideer og noterer antallet på hjernetræningskortet. 7. Hjælp så eleverne med at trække de rigtige tal fra hinanden, så de får differencen mellem start- og slut-testen. 8. Drøft med eleverne, hvad differencen mellem start- og slut-testen kan sige om elevernes hjernetræning. Materialer * Kopiark 20 til mellemtrinnet/udskolingen * Stopur til læreren * Blyanter 20

21 Afslutning 10 min Om aktiviteten Afslutningen bruges til at minde eleverne om, at dagens fokus har været at træne deres kreativitet og evne til at finde på ideer. Fortæl eleverne, at den tænkemåde, de har arbejdet med på innovationsdagen, kan tages med videre i livet og bruges i mange forskellige sammenhænge. Det er også en god idé at opmuntre eleverne til at træne videre på egen hånd. Hjernen udvikler sig i takt med de stimuli, vi giver den. For mennesker handler det om at lære nyt, at opleve nyt, vende ting på hovedet og se nye perspektiver i gamle rutiner. Det gode er nemlig, at alle hjerner kan blive bedre til at få ideer. Og vi kan blive bedre til det hele livet. Indskolingen 1. Du opsummerer for hele klassen, hvad dagen har drejet sig om. 2. Snak med eleverne om, hvordan dagen har været, og hvordan de kan træne deres hjerner i at være mere kreative i hverdagen, også udenfor skolen. 3. Afrund dagen med uddeling af diplomer. Materialer * Diplom til indskolingen (placeret efter kopi ark 8). Kan med fordel printes på kraftigt papir. Skriv evt. elevernes navne på diplomerne på forhånd. Mellemtrinnet/udskolingen 1. Du opsummerer for hele klassen, hvad dagen har drejet sig om. 2. Snak med eleverne om, hvordan dagen har været, og hvordan de kan træne deres hjerner i at være mere kreative i hverdagen, også udenfor skolen. 3. Afrund dagen med uddeling af diplomer. Materialer * Diplom til mellemtrinnet/udskolingen (placeret efter kopiark 20). Kan med fordel printes på kraftigt papir. Skriv evt. elevernes navne på diplomerne på forhånd. 21

22 Faglig baggrund: Hvad ved vi om kreativitet og hjernen? Hjernen er vores egen supercomputer, som styrer alt, hvad vi foretager os lige fra tanker, følelser, handlinger, kommunikation og bevægelser til åndedræt og hjerteslag. Alle hjernens celler er forbundet til andre hjerneceller i et gigantisk netværk af mikroskopiske forbindelser. Jo flere forbindelser, der er imellem de enkelte hjerneceller, og jo hurtigere de fungerer, desto bedre er hjernen i stand til at arbejde og tænke. Hvis du udfordrer og træner din hjerne, vil den også udvikle sit netværk. Vi kan se aktiviteter i hjernen med en scanner, men vi kan ikke se, hvordan de gode ideer opstår. I de seneste år har nye teknologier gjort det muligt at scanne hjernen, mens den arbejder med fx kreative udfordringer. Man ser aktiveringer flere vigtige steder i hjernen, men man ved endnu ikke, hvordan disse områder spiller sammen. Derfor skal undersøgelserne suppleres med forskning fra andre fagområder som fx psykologi. Videnskaberne er i fuld gang med at løse dette store puslespil om vores kreative tænkning. Én ting er dog sikker: Kreativitet kan trænes hos alle. Ideer og hurtig og langsom tænkning Nobelpristager og psykolog Daniel Kahneman har vist, at vi har to måder at tænke på: En langsom og en hurtig. Vores logiske, bevidste tænkning er langsom, fordi den er mere eller mindre velovervejet, den bevæger sig lineært med ét skridt ad gangen, og den er bevidst. Det er her vi tænker. Den hurtige tænkning er derimod associativ, idérig og ubevidst, den tænker for os. Det er i den hurtige tænkning, ideerne udfolder sig, uden vi er klar over det, mens den langsomme tænkning bagefter kan evaluere ideernes kvalitet. Disse to systemer er komplementære, og det betyder, at de eksisterer i kraft af hinanden. Disse to systemer er ikke som tidligere antaget knyttet til hhv. højre og venstre hjernehalvdel. Det er tværtimod sådan, at de samme hjerneområder kan arbejde med begge former for tænkning. Sådan giver man plads til nye ideer Vi kender alle situationen, at musklerne syrer til, efter at man har trænet hårdt eller længe, og i værste fald kan man få krampe. Her er det tid til en pause og til at strække ud! Der foregår noget tilsvarende i hjernen, selvom der hverken er tale om mælkesyre eller krampe. Hjernens langsomme tænkning er fokuseret, og det koster mental energi, som trætter. I modsætning hertil kører den hurtige tænkning på et lavt energiniveau. Arbejder vi for fokuseret, vil hjernen syre til, fordi den brænder al sin suk kerreserve op. Kunsten er derfor at fordele energien, så man arbejder koncentreret med en opgave indtil et vist punkt, hvorefter man lader det hurtige system arbejde videre med materialet. Men hvordan? Er det ved at: sidde helt stille og intet foretage sig? udføre en ikke særligt krævende opgave som fx at sortere legoklodser i farvebunker? udføre en mere krævende opgave, som fx at arbejde videre med et andet projekt? Meget tyder på, at man bedst kommer videre med idéudviklingen, hvis man udfører opgaver, som ikke kræver så meget. Det kan fx være at gå en tur eller at lægge klodser i orden efter farve eller størrelse. Mens man udfører disse ikke-krævende opgaver, vil hjernen så slå over på den hurtige tænknings lave energiforbrug samtidig med, at opgaverne sætter fantasien i gang. 22

23 Intelligens og kreativitet Både intelligens og kreativitet er komplekse størrelser, der kræver samarbejde mellem talrige områder i hjernen. Intelligens er en vigtig forudsætning for kreativitet, men kun til en vis grad fordi en meget høj intelligens kan hæmme kreativiteten, når tænkningen bliver for ensidigt analytisk, og det kvæler den hurtige tænknings idéudvikling. Der er mange meninger om, hvad kreativitet er, men der er stor enighed om, at det handler om følgende tre størrelser: Idéudvikling, en intelligent undersøgelse af ideernes lødighed og den handling, som får idéen omsat i et praktisk resultat. Konvergent og divergent tænkning Vi har som allerede sagt to grundlæggende forskellige måder at tænke på. Den ene er analytisk og struktureret og uden for meget slinger i valsen hen mod målet. Når man tænker analytisk, bryder man typisk en problemstilling ned i mindre bidder, og så går man i gang med at analysere dem én efter én. Denne tænkning er konvergent: Den kommer fra mange retninger, men går mod et bestemt punkt eller resultat. Hvis tænkningen derimod bevæger sig i den anden retning, nemlig fra et punkt og i mange retninger, kaldes den for divergent. Man tænker associativt og kombinerer typisk elementer fra vidt forskellige områder i forsøget på at finde mange mulige løsninger på en og samme problemstilling. De to former for tænkning har hver deres styrker, og der er brug for begge former for tænkning i innovation. Uden den divergente tænkning ville vores ideer forblive temmelig forudsigelige og ikke særlig nyskabende. Men uden den konvergente tænkning ville vi suse rundt i mulighedernes land uden rigtigt at bestemme os for, hvor vi vil hen. Børn er typisk rigtig gode til divergent tænkning. De tænker gerne i associationer og kombinerer ting, der ikke normalt har noget med hinanden at gøre. Børn har ikke nødvendigvis problemer med at forestille sig en stige op til Månen, en bil, der kan flyve eller en madpakke, der smører sig selv; alt det, der også taler til deres fantasi. Desværre er der en tendens til, at vi i barneårene aflærer evnen til at tænke divergent. Det kan hænge sammen med, at skolesystemet i høj grad beskæftiger sig med den konvergente tænkning, da dens resultater kan måles. Studier har vist, at hvis evnen til divergent tænkning sættes til 100% i børnehavealderen, så er den allerede i 8-10 års alderen halveret, og den fortsætter med at falde. Heldigvis kan man træne den divergente tankemåde og det er netop det primære fokus på Skolernes Innovationsdag. 23

24 fra det virkelige liv En træt mor opfinder babybleen, som holder tæt En sen aften i 1946 blev den vandtætte ble opfundet. Det var den trætte mor Marion O Brien Donovan, som var ved at skifte sin våde, grædende baby, der satte sig for at opfinde en ble, som kunne holde babyer tørre hele natten. I aftenlysets skær klippede hun stykker af badeforhænget fra badeværelset og satte sig til symaskinen fast besluttet for at lave en ble, som kunne få hendes baby til at sove længere. Det første eksperiment med badeforhænget resulterede i en genbrugsble lavet af nylon faldskærmsstof. Allerede fem år senere havde hun skabt fire patenter, der alle var forløbere til engangsbleen. Hun solgte patenterne samme år for en million dollars til en amerikansk virksomhed. Pointe: Mange innovationer bliver skabt af mennesker, som har vet konkret behov, der driver dem til at tænke nyt. 24

25 fra det virkelige liv Kasser på hjul i gaderne I Californien i 1950 erne blev det populært at surfe gaderne på et skateboard. Ingen ved rigtig, hvem der opfandt det første skateboard, og det ser ud til, at flere mennesker kom på lignende ideer på samme tid. Adskillige mennesker har hævdet at have opfundet skateboardet først, men intet kan bevises, og skateboarding er stadig den dag i dag en mærkelig spontan skabelse. De første skateboarders startede med at stå på trækasser med rullehjul sømmet til bunden. Som du måske kan forestille dig, var der mange, som fik skrammer af at stå på de usikre skateboards i de tidlige år. Så hurtigt blev kasserne erstattet af mere sikre planker, og hjulene blev forbedret. Det første skateboard-magasin udkom i 1964, hvor redaktøren skrev følgende: Skateboardere i dag er alle grundlæggere af denne sport. De er pionerer. Der er ingen historik i skateboarding - den skabes nu af dig. Pointe: God innovation skabes ikke kun af enkelt individer men vogså blandt grupper af mennesker, som deler samme interesse. 25

26 fra det virkelige liv Et årti af store Apple-opfindelser Det amerikanske firma Apple, som bl.a. har lavet ipod, iphone, ipad og itunes, gør sig særlig bemærket ved konstant at finde på nye måder at bruge kommunikationsteknologi på. Deres teknologiske innovationer er ikke blot revolutionerende pga. teknologien men i ligeså høj grad pga. den måde, de formår at ændre forbrugeradfærd, -behov og -præferencer. Det interessante er at spørge sig selv, hvad der gør, at et firma som Apple kan blive ved med at skabe den ene innovation efter den anden. Mange kigger på den nu afdøde direktør Steve Jobs som manden bag opfindelserne, hvilket også i høj grad er rigtigt. Jobs var kendt for at have stor nysgerrighed, være videbegærlig og besad en evne til at kombinere ting, som ikke før var kombineret. Blandt andet brugte han sin lidenskab indenfor Zen og meditation til at stille krav til computerteknologien om at være stille. Men Steve Jobs var bestemt ikke alene om Apples nyskabelser. Teknologien bag Apples lydløse computere blev fx opfundet af Rod Holt, og ipod en og itunes blev opfundet af et hold under ledelse af Tony Fadell. Selvom det ikke var Steve Jobs, der stod bag alle opfindelser, hersker der ingen tvivl om, at han var et unikum ifht. at skabe et miljø for innovativ tankegang og besad en evne til at finde de rigtige mennesker, som evnede at opfinde værdiskabende ny teknologi. v Pointe: God innovation skabes i høj grad i innovative miljøer, hvor forskellige individers kompetencer og ideer kombineres på nye måder, og hvor der er frirum til innovativ tankegang. 26

27 Kopiark, hjernetræningskort & diplomer til: Indskolingen * Kopiark 1-8 * Diplom Mellemtrinnet/udskolingen * Kopiark 1-20 * Diplom 27

28 !!! KOPIARK 1 INDSKOLINGEN Hjerne-træningskort Hjerne-træningskort Hjerne-træningskort Start-hjernekonditest Start-hjernekonditest Start-hjernekonditest Egenskabs-stafet Egenskabs-stafet Egenskabs-stafet Kombi-work-out Kombi-work-out Kombi-work-out Spørge-dans Spørge-dans Spørge-dans Skitse ping-pong-/ tegn Skitse ping-pong-/ tegn Skitse ping-pong-/ tegn Skitse ping-pong-/ modellér Skitse ping-pong-/ modellér Skitse ping-pong-/ modellér Energi-figurer Energi-figurer Energi-figurer Udskiftningsløb Udskiftningsløb Udskiftningsløb Grine-gymnastik Grine-gymnastik Grine-gymnastik Slut-hjernekonditest Slut-hjernekonditest Slut-hjernekonditest

29 2 KOPIARK INDSKOLINGEN Kombi-work-out Blæksprutte Kan flytte ting med sine sugekopper. Påfugl Snegl Kan folde sine fjer ud og samle dem igen. Kan klistre så den sidder fast overalt.

30 KOPIARK 3 INDSKOLINGEN Kombi-work-out GENSTANDSKORT Genstand 1 Genstand 5! Genstand 2 Genstand 6 Genstand 3 Genstand 7 Genstand 4 Genstand 8

31 KOPIARK 4 INDSKOLINGEN Spørge-dans

32 KOPIARK 5 INDSKOLINGEN Skitse-ping-pong

33 KOPIARK 6 INDSKOLINGEN Udskiftningsløb FLYVEMASKINE STEWARDESSE UNDERHOLDNING BILLETTER FLYMAD PAS - ID SÆDER

34 7 KOPIARK INDSKOLINGEN Udskiftningsløb SKOLEBIBLIOTEK BORDE OG STOLE STILLE BOGREOLER HENTER BØGER SELV BØGER BIBLIOTEKAR

35 8 KOPIARK INDSKOLINGEN Udskiftningsløb BRANDSLUKNING BRANDMÆNDENES GARDEROBE BRANDMANDSHJELME OG -JAKKER FOTO: ROLF LARSEN VAND TIL SLUKNING AF BRAND Hylder BRANDMANDSØKSE BRANDSTIGE Fødevarer BRANDBIL

36 Diplom IDEERNE STARTER HER HAR DELTAGET I SKOLERNES INNOVATIONSDAG 2015 PROJEKTET ER UDARBEJDET AF EXPERIMENTARIUM MED STØTTE FRA INDUSTRIENS FOND OG UNDERVISNINGSMINISTERIETS UDLODNINGSMIDLER

37 !!! KOPIARK 1 MELLEMTRINNET/ UDSKOLINGEN Hjerne-træningskort Hjerne-træningskort Hjerne-træningskort ANTAL ANTAL ANTAL Start-hjernekonditest Start-hjernekonditest Start-hjernekonditest Egenskabs-stafet Egenskabs-stafet Egenskabs-stafet Kombi-work-out Kombi-work-out Kombi-work-out Spørge-dans Spørge-dans Spørge-dans Skitse ping-pong-/ tegn Skitse ping-pong-/ tegn Skitse ping-pong-/ tegn Skitse ping-pong-/ modellér Skitse ping-pong-/ modellér Skitse ping-pong-/ modellér Energi-figurer Energi-figurer Energi-figurer Udskiftningsløb Udskiftningsløb Udskiftningsløb Grine-gymnastik Grine-gymnastik Grine-gymnastik ANTAL ANTAL ANTAL Slut-hjernekonditest Slut-hjernekonditest Slut-hjernekonditest = = =

38 KOPIARK 2 MELLEMTRINNET/ UDSKOLINGEN Hjernekonditest START

39 KOPIARK 3 MELLEMTRINNET/ UDSKOLINGEN Egenskabs-stafet GENSTAND: A blød! B GENSTAND: GENSTAND: GENSTAND: GENSTAND: GENSTAND: GENSTAND: GENSTAND: GENSTAND: GENSTAND:

40 KOPIARK 4 MELLEMTRINNET/ UDSKOLINGEN Egenskabs-stafet SÅDAN GØR I Læs alle punkterne herunder, før I går i gang! 10 min 1 Sæt stopuret til 10 minutter. 2 Tag en pose med ting i og stil den på gulvet. 3 Stil jer overfor hinanden med tre skridts afstand. A vælger en genstand og skal nu gå tre skridt hen mod B. A B For hvert skridt skal A nævne en egenskab ved sin genstand. Imens skriver B egenskaberne på kopiark 3. 5 Når A er kommet hen til B, får B genstanden, og A får kopiarket. 6 Nu er det B s tur til at gå tre skridt tilbage til dér, hvor A stod, og for hvert skridt skal B nævne en egenskab ved genstanden, som A skriver på kopiarket. 7 Så tager B en ny genstand, og det starter forfra. Sådan skiftes I, indtil tiden er gået. 8 Tæl hvor mange genstande I kunne nå, og skriv tallet på jeres hjernetræningskort.

41 5 KOPIARK MELLEMTRINNET/ UDSKOLINGEN Kombi-work-out Skarabæ Firben Lever af andre dyrs efterladenskaber. Kan gro en ny hale, når den taber den gamle. Blæksprutte Kan skifte farve og form. Kan flytte ting med sine sugekopper. Påfugl Snegl Kan folde sine fjer ud og samle dem igen. Kan klistre så den sidder fast overalt.

42 KOPIARK 6 MELLEMTRINNET/ UDSKOLINGEN Kombi-work-out GENSTANDSKORT Genstand 1 Genstand 5! Genstand 2 Genstand 6 Genstand 3 Genstand 7 Genstand 4 Genstand 8

Lærervejledning 2016 IDEERNE STARTER HER PROJEKTET ER STØTTET AF INDUSTRIENS FOND OG UNDERVISNINGSMINISTERIETS UDLODNINGSMIDLER

Lærervejledning 2016 IDEERNE STARTER HER PROJEKTET ER STØTTET AF INDUSTRIENS FOND OG UNDERVISNINGSMINISTERIETS UDLODNINGSMIDLER Lærervejledning 2016 IDEERNE STARTER HER PROJEKTET ER STØTTET AF INDUSTRIENS FOND OG UNDERVISNINGSMINISTERIETS UDLODNINGSMIDLER ! SAMME METODER NYE EKSEMPLER Aktiviteterne til dette års Innovationsdag

Læs mere

Hjerne-træningskort Hjerne-træningskort Hjerne-træningskort KOPIARK. Start-hjernekonditest. Skitse ping-pong-/ modellér. Skitse ping-pong-/ tegn

Hjerne-træningskort Hjerne-træningskort Hjerne-træningskort KOPIARK. Start-hjernekonditest. Skitse ping-pong-/ modellér. Skitse ping-pong-/ tegn !!! KOPIARK 1 INDSKOLINGEN Hjerne-træningskort Hjerne-træningskort Hjerne-træningskort Start-hjernekonditest Start-hjernekonditest Start-hjernekonditest Egenskabs-stafet Egenskabs-stafet Egenskabs-stafet

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING AGENDA Divergent vs. Konvergent tænkning Idéudvikling Kickstart kreativiteten Kreative metoder til idé- & konceptudvikling Konceptudvikling DIVERGENT VS. KONVERGENT Divergent

Læs mere

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. IDÉTRÆNING Et kreativitetstræningsmateriale til 4. klasse og op

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. IDÉTRÆNING Et kreativitetstræningsmateriale til 4. klasse og op FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING IDÉTRÆNING Et kreativitetstræningsmateriale til 4. klasse og op ISBN 978-87-92167-15-6 Copyright 2017 Fotografisk, mekanisk eller anden

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb Modul 1 Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler Program for modulet 1. Introduktion - 15 min. 2. Aktivitet 1-25 min. Stjerneløb i makkerpar 3. Aktivitet 2-25 min. Farvebaner 4. Elevopgave

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indholdsfortegnelse. Min Styrkebog i Skolen få styrkerne i spil i klasseværelset

TIL GENNEMSYN. Indholdsfortegnelse. Min Styrkebog i Skolen få styrkerne i spil i klasseværelset Side 4 Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Indholdsfortegnelse Om forfatterne... s. 6 Forord... s. 7 Positiv psykologi og styrker... s. 7 Materialets mål... s. 8 De 24 styrker...

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Registreringsskema 3-årige børn

Registreringsskema 3-årige børn Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse Undervisningsmateriale : INDHOLDSFORTEGNELSE Ark 1) Om forestillingen... s. 3 Ark 2) Introduktion til underviseren... s. 4 Ark 3) At åbne for teateroplevelsen - En

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på. Den Kreative Platform

Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på. Den Kreative Platform Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på Den Kreative Platform Her finder du instruktionerne til de standard 3D cases der anvendes i enhver proces på Den Kreative Platform. De har samme

Læs mere

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR KURSUS I FREMTIDSFORSKNING 1 VELKOMMEN - TIL DIN MENINGSFULDE FREMTID Kapitel 1, som du sidder med, byder på

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Et æble i madkassen - event for 2. klasse

Et æble i madkassen - event for 2. klasse Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Husk alle bevægelserne

Husk alle bevægelserne Husk alle bevægelserne Dette er en huskeleg, hvor hver elev introducerer en bevægelse. Eleverne skal stå i en cirkel, så alle kan se hinanden. Den voksne markerer cirklens start- og slutpunkt. Klassetrin:

Læs mere

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Børns kreativitet det første f skridt Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Hvad er kreativitet? Det nye og betydningsfulde Hvad ved vi om kreativitet

Læs mere

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb Modul 1 Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler Program for modulet 1. Introduktion - 15 min. 2. Aktivitet 1-25 min. Stjerneløb i makkerpar 3. Aktivitet 2-25 min. Farvebaner 4. Elevopgave

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

Historien bliver til virkelighed

Historien bliver til virkelighed Historien bliver til virkelighed Eleverne går sammen to og to og skriver en lille historie på max. 10 linjer. Der skal indgå en række udsagnsord, som læreren evt. skriver på tavlen. Når eleverne har skrevet

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Hurtig, hurtigere, hurtigst

Hurtig, hurtigere, hurtigst Hurtig, hurtigere, hurtigst Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min., og som udgangspunkt vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Kan du huske den sidste gang du havde den der helt perfekte dag med din hest? Vejret var fantastisk, din hest var glad og frisk (uden at være

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring:

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring: Læringsmål Kompetenceområdet Geometri og måling i forenklede Fælles Mål omfatter fire færdigheds- og vidensområder. I evalueringen til. kap. Måling ser vi på et af områderne, som omhandler elevens opnåelse

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping Visuel Mind Mapping 5 Visuel Mind Mapping - introduktion Kunne du tænke dig: At have overblik - også i pressede situationer - det gælder som taler, som referent, som mødeleder, i eksamenssituationer eller...?

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet. 1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

FOrside. Hej. skal vi lære?

FOrside. Hej. skal vi lære? FOrside Hej skal vi lære? sjove skum- Bogstaver Klar til skolestart? Børneulykkesfonden, DGI og bobles vil i samarbejde med børnefysioterapeut Louise Hærvig give inspiration til at lære med kroppen og

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse

Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse Side 1 af 5 Vejledning til opgavesæt til 9.-10.klasse. Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse Praktisk information om opgavesættet Opgavesættet kan både løses med og uden forudgående omvisning/foredrag.

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

Visuel Mind Mapping. Visuel Mind Mapping

Visuel Mind Mapping. Visuel Mind Mapping Visuel Mind Mapping 5 Visuel Mind Mapping - introduktion Kunne du tænke dig: At have overblik - også i pressede situationer - det gælder som taler, som referent, som mødeleder, i eksamenssituationer eller...?

Læs mere

Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin

Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal se tre film o o o Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal lære o o o o o At tale på dansk om ting og dyr i naturen. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Definition af design som fag og begreb

Definition af design som fag og begreb Definition af design som fag og begreb Design er overalt omkring os. Alt er blevet designet på et eller andet tidspunkt. F.eks. vores kroppe. Ingen ved helt hvordan det er sket, og hvem det er der har

Læs mere

HOP-IN Lærerkursus mandag d. 4/9 2017

HOP-IN Lærerkursus mandag d. 4/9 2017 HOP-IN 2017 Lærerkursus mandag d. 4/9 2017 Dagens program 13.15-14.00 14.00-14.15 PAUSE 14.15-15.30 Gruppedannelse Samme farve sko Fortæl om din dag - baglæns. Du har ét minut Den som har den ældste søskende

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

DESIGN DIT EGET CD-COVER!

DESIGN DIT EGET CD-COVER! ELEV DESIGN DIT EGET CD-COVER! Emil de Waal + Spejderrobot Det er ikke kun i selve musikken, at Emil de Waal + Spejderrobot kan lide at improvisere - det er nærmest et livsprincip! Så da deres første plade

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse DRILLE MED NAVNE Målgruppe Nye elevhold, hvor eleverne ikke kender hinandens navne endnu. Ikke alt for store grupper. Mål - At lære hinanden at kende - At opnå en høj grad af koncentration Varighed Varigheden

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Billede:

PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Billede: PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Finde svar på spørgsmålene: Hvad er kreativitet? Brainstorms er det så simpelt? og anvende metoderne til: Udvikling af jeres problemformuleringer

Læs mere

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet EKSTRA ØVELSER Bevægelsesaktiviteter i salen Bilag 1 Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet Gå rundt i salen mellem hinanden i rask gang (musik). Stop musikken og spørg om deltagerne så hinanden hvad

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Introduktionskursus i innovation Iværksættermessen 2016

Introduktionskursus i innovation Iværksættermessen 2016 Introduktionskursus i innovation Iværksættermessen 2016 Bo Ditlev Pedersen, PD, Cand.pæd.pæd. Pædagogisk konsulent på CFU Sjælland samt underviser på læreruddannelsen/ucsj Dagens program Klokken Undervisningsaktivitet

Læs mere

FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN..

FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN.. FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN.. Hypnoseværkstedet HYPNOSE MED BØRN * Nørrevej 6. 6340 Kruså *tlf. 74678290 1 VEJLEDNING I AT FORBEREDE BØRN PÅ HYPNOSEN. FØRST DET PRAKTISKE ANKOMST, PARKERING OG VENTEVÆRELSE

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Hvorfor skal innovation struktureres?

Hvorfor skal innovation struktureres? Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE

Læs mere

Stræk og bøj et eventyr

Stræk og bøj et eventyr Stræk og bøj et eventyr Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. Vi varmer kroppen let op og skifter så mellem dans, bevægelse og refleksion, således at eleverne udforsker

Læs mere

ET ÆBLE I MADKASSEN. Introduktion. Koncept 2. KLASSE

ET ÆBLE I MADKASSEN. Introduktion. Koncept 2. KLASSE ET ÆBLE I MADKASSEN 2. KLASSE Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens madpakkehånd

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

10 nemme tips til en bedre mødekultur

10 nemme tips til en bedre mødekultur 10 nemme tips til en bedre mødekultur Du får hermed tre års erfaringer med god mødekultur Jeg er professionel referat-tegner, og tegner til virksomheders vigtige møder og temadage. Derfor ved jeg, hvad

Læs mere

Stræk og bøj et eventyr

Stræk og bøj et eventyr Stræk og bøj et eventyr Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. Vi varmer kroppen let op og skifter så mellem dans, bevægelse og refleksion, således at eleverne udforsker

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Kunsten at formulere udfordringer

Kunsten at formulere udfordringer Kunsten at formulere udfordringer Sådan formulerer du udfordringer, så de motiverer og frister til nytænkning! Af Lise Damkjær og Lene Bornemann Innovationsstrategi Her får du vores bud på Danmarks nye

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Bevægdi neor d or dkl as s er pånyemåder AfS of i ewi e s e Hans e n Mål gr uppe: 1. 3. k l as s e Undervisningsforløb 1.-3. klasse Bevæg dine ord ordklasser på nye måder Undervisningsaktiviteter til arbejdet

Læs mere