Bachelorprojekt Elvirasminde A/S Optimering af dampproduktion. Aarhus Maskinmesterskole Juni 2014 Mikael B. Jakobsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt Elvirasminde A/S Optimering af dampproduktion. Aarhus Maskinmesterskole Juni 2014 Mikael B. Jakobsen"

Transkript

1 Bachelorprojekt Elvirasminde A/S Optimering af dampproduktion Aarhus Maskinmesterskole Juni 2014 Mikael B. Jakobsen

2 Forfatter Mikael B. Jakobsen Studienummer A11018 Projekttitel Optimering af dampproduktion Projekttype Bachelorprojekt - BA 2014 Fagområde Termiske maskiner Uddannelsessted Aarhus Maskinmesterskole Vejleder Jesper Nielsen Dato for aflevering 2. juni 2014 Antal normalsider 36,5 Forside Udviklet af Lokalenergi Underskrift

3 Abstract The objective of this report is to analyze the present oil fired boiler operating conditions, and its main consumers for potential energy savings. The aspirations of this report are also that it could be an eye-opener for the energy savings that could be realized by analyzing and optimizing - or perhaps even replacing current energy source. Through visits and conversations with the operation department at Elvirasminde A/S questions have been raised - concerning the steam production and its consumers. The main concern is the oil fired boiler energy consumption, operating cycle and energy output - compared to the actual energy demand in the sugar boiling process. The analysis is primarily based on quantitative inductive data collected from installed measurement devices and historic data stored in databases. Of qualitative data the field observations and discussions with the personnel can mentioned. Furthermore offers are retrieved and data through suppliers and other third parties in the field. Through the analysis it was found that a smaller oil fired boiler together with technical pipe insulation can save the company a great deal of money.

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Læsevejledning Problembeskrivelse Problemformulering Afgrænsning Metode Empiri Procesanalyse Agaropløsning Invertsukkertopløsning Glukosetanke og Sukkersiloer Sukkerkoger Æggeblanderi Kombinatorproces Fremstillingsprocessen Dampproduktion Dampsystemet Brændstofforbrug Fødevand Kedlens energibalance Kedelbesigtigelse og vedligehold Efterskrift til kedelbesigtigelse Kedelvedligehold... 35

5 7. Analyse af primær dampforbrugere Sukkerkoger - beholdere Metode Autograv Sucrotwist/varmeveksler Fordampningskammer Damprør Energibehovet til kogningsprocessen Sammenfatning for afsnit 6 og Delkonklusion for afsnit 6 og Kravspecifikation Analyse af optimeringsforslag Mindre oliekedel Oliekedel VS Biogas fyret kedel Teknisk isolering af damprør Brændstofbesparelse Økonomi Delkonklusion for afsnit 9.1 og Diskussion af fejlkilder og metode Konklusion Efterskrift Bibliografi... 65

6 1. Forord Projektet er udarbejdet i forbindelse med det afsluttende 9. Semester på maskinmester uddannelsen - på Aarhus Maskinmester skole. Praktikken, som har været grundlæggende for projektet, har foregået hos Lokalenergi. Lokalenergi er etableret i 2002 i et samarbejde mellem Galten Elværk, Østjysk Energi, Viby El- værk og Brabrand El- selskab. Fra juni 2014 fusionerer disse fem selskaber og vil fremover hedde Aura energi. Afdelingen jeg har været en del af, består af energi- og miljøspecialister, som varetager opgaver inden for optimering af energiøkonomi i virksomheder, energiovervågning, energimærkning osv. Igennem Lokalenergi og i samråd med min kontakt person Claus Götke fik jeg hurtigt kontakten til Thorild Skov - driftsansvarlig hos Elvirasminde A/S. Efter første møde og en rundvisning på fabrikken blev der dannet et overblik over mulige problemstillinger. Jeg fandt det spændende at undersøge, hvorvidt dampproduktionen tilvejebringes så energieffektivt som muligt - i forhold til det i processen primære energiforbrug. Elvirasminde A/S er en forholdsvis stor producent af flødeboller bl.a. Samba flødeboller. I dag beskæftiger de ca. 35 medarbejdere med en gennemsnitlig produktion på 1.5 million flødeboller om dagen, hvormed jeg fandt et energisyn relevant. Slutteligt skal der lyde en stor tak til de ansatte hos Lokalenergi for deres behjælpsomhed under praktikforløbet. Desuden vil jeg rette en stor tak til følgende personer: Thorild Skov - Driftsansvarlig hos Elvirasminde A/S Peter og Kristian Buch fra E-TEK for udarbejdelse af tilbud, samt besvarelse af spørgsmål. Karin Farstrup - Food Scientist hos Nordic Sugar A/S Peter Transøe - Chocotech Jesper Nielsen - Lærer og vejleder på Aarhus Maskinmesterskole Søren Moulvad - Bosch Thermotechnology Side 1 af 66

7 2. Indledning Hos Elvirasminde A/S forbruges der store mængder af energi til opvarmning af de til processen tilførte ingredienser. Opvarmningen sker primært ved hjælp af damp - produceret af en oliefyret kanalrørskedel. Ingredienserne bliver undervejs blandet med vand og opvarmet til 115,6 grader celsius - for til sidst at opnå en flydende masse, der i sidste step blandes med æggeopløsningen i en kombinator, og derved transformeres til den hvide skum i flødebollen. For at realisere denne proces og få et anvendeligt produkt anvendes der en gennemstrøms trykkoger, hvor opvarmningsmediet primært er damp produceret af kedlen. Da der løbende arbejdes for at nedbringe energiforbruget til produktion ønskes det i denne rapport at belyse energiforbruget til kedlen, samt energibehovet til processen. Derudover stræbes der i bachelorprojektet efter at anskueliggøre om der foreligger muligheder for energimæssige optimeringer. For at kunne løse denne opgave kræves der en analyse af den nuværende driftssituation. Til baggrund for denne analyse vil der indgå valg af metode, som skal være retningslinjen for behandlingen og indsamlingen af empiri. Dette vil blive gennemgået mere detaljeret i metode afsnittet 3.4, sammen med den bagvedliggende teori. Data vil blive tolket og gengivet i rapportens forløb. Formålet med bachelorprojektet er først og fremmest at afslutte maskinmesterstudiet tilfredsstillende. Jeg ønsker at vise, at der kan drages paralleller mellem erfaringer, praktiske kompetencer og teoretisk viden. Endvidere skal undertegnede kunne identificere og analysere problemstillinger, der har central relevans til professionen som maskinmester. Dog er hovedformålet med denne rapport, at komme med løsningsforslag til de i problemformuleringen stillede spørgsmål. Mine forhåbninger til projektets forløb og rapportens resultater er, at Elvirasminde A/S vil anvende nærliggende rapport, som øjenåbner for de energimæssige besparelser, der kan realiseres ved at analysere og optimere, måske endda erstatte, nuværende energikilde. Derudover forventer jeg at tilegne mig mere indsigt i energirådgivning, håndtering af relevant måleudstyr og analyse af større procesanlæg. Side 2 af 66

8 3. Læsevejledning Medmindre andet er udtrykt, henvises der til de respektive bilag i en parentes Bilag(##), hvor der refereres til bilagsmappe. Kildehenvisninger er styret af Words automatiske kildehenvisning jf. Harvard-metoden og benyttes ved enhver brug af kilder. Ved brug af billeder og figurer, vil der i billedteksten være kort forklaring, kildehenvisning, samt skrevet modificeret af forfatter, hvis det er tilfældet. Tabeller er hentet fra Excel, hvor der i tabelteksten vil være en kort forklaring af indholdet. Fodnoter er anvendt til korte forklaringer af fagudtryk eller forkortelser. Endvidere vil der i fodnoten være refereret til hentede resultater fra foregående afsnit, samt henvisninger til tabeller i termodynamik bogen. I tabel (8) s. 55 er der dog henvist til et bilag i fodnoten. Bilag vil, som sagt være sorteret i nummereret rækkefølge i bilagsmappen - i henhold til rapportens henvisninger og anvendelse. Engelske udtryk er markeret med kursiv. For inspiration til nærværende rapport er anvendt Rapportskrivning - en vejledning for AAMS 5. udgave Januar Side 3 af 66

9 4. Problembeskrivelse Hos Elvirasminde bestod det forhenværende sukkerkogeranlæg af et dampopvarmet kar, hvor vand og ingredienserne blandes under opvarmning. Forholdet mellem vand og tørstof var 37 % tørstof og 63 % vand. Denne proces blev antaget at være betydelig energikrævende grundet den manglende isolering og kontrol af processen. I den forbindelse blev der i 2010 investeret i et nyt sukkerkogeranlæg af mærket Chocotech, der i stedet for det gamle sukkerkoger anlæg principielt fungerer, som en gennemstrøms trykkoger - væsentlig mere energi- effektiv. Generelt er det de samme processer, som det forhenværende anlæg dog med en formindsket andel af vand. Der blev i kortlægning af energibesparelsen taget udgangspunkt i den formindskede vandmængde, som skulle fordampes i processen. Dette gav en vurderet besparelse på kwh. Kedelanlægget, der producerer den anvendte damp, er af typen LOOS UL-S-IE 2000 med en kapacitet på 1600 kg/h og et konstruktionstryk på 10 bar. Fyringsmediet til kedelanlægget er af typen: Basis fyringsolie. Den er indkøbt i 2005 og derfor dimensioneret efter den forhenværende sukkerkoger. Dampen til processen afsættes primært i sukkerkogeren, samt damp-tracing 1 på diverse produktrør. Driftsansvarlig Thorild Skov konstaterer, at dampanlægget er nedreguleret til 30 % last svarende til ca. 3,8 bar og ca. 141,7 grader celsius. Der er derfor i drifts/vedligeholdelse afdelingen rejst tvivl om, hvorvidt kedelanlægget er for stort, i forhold til den i processen krævede energimængde. Dette vil være omdrejningspunktet for det videre praktikforløb, samt kortlægningen af den til kedelen ind fyrede effekt - og det nuværende energibehov i processen. 1 Opvarmning af produktrør Side 4 af 66

10 4.1 Problemformulering Der vil i det følgende, på baggrund af ovenstående problembeskrivelse, blive udarbejdet en problemformulering, der vil være udgangspunktet for bachelorprojektet. Igennem energiscreeningen af det samlede system og sparring med de ansatte energirådgivere hos praktikstedet Lokalenergi, er der udover hovedspørgsmålet opstået flere underspørgsmål. Hovedspørgsmål: o Hvor stort er energibehovet til processen og hvordan bør denne tilvejebringes? - Med processen menes der processen i sukkerkogeren Underspørgsmål: o Hvor stor er kedlens indfyret energi, tabt energi og udnyttet energi? o Hvad er besparelsen ved at erstatte nuværende kedelanlæg med en mindre oliefyret kedel? o Hvad er besparelsen ved at isolere de resterende damprør? - Med resterende damprør menes der damprør på sukkerkoger, produktrøret samt afgreningen til damprørs-tracing fra reservoiret til kombinator. o Hvilken energikilde vil være mest fordelagtig at erstatte kedelanlægget med? - Med energikilde menes der et mindre kedelanlæg eller vedvarende energikilde. Side 5 af 66

11 4.1.2 Afgrænsning Der afgrænses fra den sekundære opvarmningsproces, som bearbejdningen af fedt og olie. Dette begrundes med, at det ikke indgår i dampsystemet. Der er i rapporten afgrænset fra en analyse af opvarmningsbehovet til agar kogeriet og invert kogerriet, da disse ifølge driftspersonalet er anset for værende ubetydelige. Rapporten afgrænses fra en yderligere analyse af varmevekslingen imellem den varme brugsvandstank og fjernevarmesystemet. Dette skyldes manglende forudsætninger, men til dels også omfanget af den nærmere analyse og problematikker i dette. Rapporten afgrænser sig fra den fremtidige daglige produktionsplanlægning, da dette ville være en problemstilling i sig selv, hvilket tidsmæssigt ikke er muligt igennem praktikforløbet. Endvidere afgrænses der fra at forbedre nuværende drift, som regulering af brænderen. Dette skyldes at den i forvejen er nedreguleret og der ikke ønskes en yderligere redegørelse. Der afgrænses fra en yderligere analyse af den specifikke varmekapacitet på de forskellige sukkeropløsninger, samt dybere indsigt i den kemiske baggrund. Dette skyldes at baggrunden og nødvendig data ikke er tilgængelig. Ydermere afgrænses der fra omkostninger og dimensionering af eventuelle damprør ved installering af den nye energikilde. I analysen af beholdere afgrænses der fra udregningen af det eksakte varmegennemgangstal, da de praktiske forudsætninger ikke er tilgængelige. Rapporten vil primært være afgrænset til at omhandle de primære forbrugere af dampen, energibehovet fra forbrugeren, forslag til en mindre oliefyret kedel, samt minimere varmetabet fra dampsystemet. På baggrund at dette, vil der i beregningerne, primært blive lagt vægt på de førnævnte forbrugere samt optimeringsforslag. Dette er valgt i samråd med driftspersonalet. Side 6 af 66

12 4.1.3 Metode Følgende afsnit beskriver de metoder og empiri, der er anvendt igennem projektet. For at besvare hovedspørgsmålet samt kortlægge de stillede underspørgsmål jf. problemformulering - vil der blive anvendt en positivistisk tilgang til projektet. Positivismen ønsker at skabe så sikker viden som muligt. Hellere en lille kerne af sikker viden end store mængder af løse antagelser. Erkendelsen er enten empirisk og bygger på viden igennem de fem sanser eller logisk: at 2 plus 2 er 4 (Thurén, 2007) Ydermere beskriver positivismen, at vi ikke skal hengive os til løse spekulationer, men i stedet kritisk undersøge alle påstande og iagttagelser og støtte os til kendsgerninger, som vi med rimelig sandsynlighed kan anse for sikre. I forlængelse af ovenstående har jeg i projektet valgt at drage slutninger på baggrund af Induktion, som bygger på empirisk fakta - netop: At drage generelle slutninger ud fra empiriske fakta (Thurén, 2007). For at kunne bruge de empiriske data til at drage sine slutninger efter induktive analyser, er det dog vigtigt at klarlægge, hvordan man er kommet frem til den indsamlede empiri. Dette er synliggjort i det følgende. Nogle data er nødvendige at måle fysisk på anlægget, hvor andre er historisk lagrede data eller data indhentet igennem dialoger med personalet og andre oplyst af tredjeparter. De relevante områder at indhente data fra er, ud fra problemformuleringen, følgende: Driftsomkostninger på nuværende kedel Kedlens producerede energi og sukkerkogerens energibehov Sukkerkogerens driftsbetingelser, samt processens mængder For at få et realistisk billede af driften vil de nye målinger ske ved almindelig driftstid - svarende til en 7,5 timers arbejdsdag. Procesmålingerne vil ske ved anvendelse af gennemtestet og godkendt måleudstyr udlånt af Lokal energi for så vidt muligt at udelukke fejlmålinger. Nogle af målingerne er udført over en tidsperiode for at få en så valid måling som muligt. Side 7 af 66

13 For at få klarlagt, hvor effektiv kedlen er, vil der blive indhentet data til beregning af indfyret, tabt og/eller udnyttet energi. Da der er olieforbrugsmåler på kedlen, som aktiveres når brænderen aktiveres, vil der blive hentet lagret data på fyringsolieforbruget fra denne. Oliens bestanddele fremgår af røggasanalysen udført af Weishaupt og udleveret af driftspersonalet - hvorfor oliens nedre brændværdi beregnes ud fra analysen. Fødevandspumpen er frekvensreguleret, hvorfor det har været yderst relevant at fastlægge driftstiden og det regulerede omdrejningstal - dette er gjort ved hjælp af Grundfos R100 udlæser. Efterfølgende vil der blive monteret et manometer på sugesiden af pumpen, der sammen med det i forvejen monterede manometer vil give en indikation af differenstrykket og derved trykhøjde. Data på pumpe og pumpekurve vil blive hentet igennem dialog med Grundfos. Energioptaget på kondensatet vil blive udlæst ved hjælp af Kamstrup udlæser. Til bestemmelse af temperatur på fødevandet til kedelanlægget og rumtemperatur i henholdsvis kedelrummet og kogerummet, er der anvendt tinytag temperaturlogger. Dele af kedlens energitab kan bestemmes ved hjælp af røggasanalysen. Resterende antages. Der indhentes data på ingrediensernes mængder tilføjet til processen vha. styrepanelet. Temperaturer i processen hentes fra sukkerkogerens styringssystem ingrediensernes temperaturer er målt med et digital termometer udlånt af laboratoriet. Yderligere data på ingredienserne vil blive hentet ved leverandøren. Ved hjælp af ovenstående data er det muligt at opstille en energibalance på kedlen, samt beregne indfyret energi og tabt energi og derudfra dampenergien. Dernæst sukkerkogernes energibehov, for efterfølgende at sammenligne disse to for slutteligt, at kunne konkludere, om energien bliver tilvejebragt på mest optimale måde. For at udarbejde løsningsforslag vil der blive indhentet data og tilbud på relevante produkter til erstatning af nuværende energikilde. Side 8 af 66

14 4.1.4 Empiri Jeg har i projektet hovedsagligt indsamlet empiri ved hjælp af den kvantitative induktive undersøgelsesmetode, da det er nye målinger på anlægget, samt lagret data hentet hos Elvirasminde A/S. Ydermere er der hentet data igennem leverandører og andre tredjeparter på området. Af kvalitativt data kan nævnes de feltobservationer samt dialoger med personalet, der er gjort igennem kortlægningen af de forskellige processer, hvor de enkelte data fortolkes ud fra den sammenhæng de indgår i. Da man aldrig kan være helt sikker på om den indsamlede data er sand er der ifølge Thurén ved kvantitative, induktive undersøgelser to vigtige forhold man skal være opmærksom på: Validitet og Reliabilitet Validitet: Vil sige, at der bliver målt det, som ønskes målt. Reliabilitet: Vil sige, at en undersøgelse er udført korrekt. (Thurén, 2007) For at sikre den højeste reliabilitet har jeg inden anvendelse af målerudstyret læst tilhørende brugsvejledninger igennem. For at sikre så høj en validitet som muligt har jeg ved første screening kortlagt, hvilke målinger der var relevante at inddrage for at kunne besvare projektets spørgsmål. Der vil i rapportens forløb, hvor det har relevans, blive synliggjort, hvilke overvejelser der er gjort for at sikre ovenstående. Teorien omkring energiformer og energitransformation har primært indgået i kortlægningen af sukkerkogerens aktuelle energibehov, samt bestemmelse af kedelanlæggets energibalance. Af anvendt materiale er der under maskinmesterstudiet tilegnet færdigheder indenfor de førnævnte teorier, som understøttes af udvalgt litteratur primært: o Termodynamik (Lauritsen, et al., 2007) o Pumpedrift & Energi (Heilmann, 1999) De fleste beregninger vil være udført i Excel, så det er muligt at gengive eller rette disse, hvis der i fremtiden skulle opstå store ændringer i produktionen. Side 9 af 66

15 5. Procesanalyse I det følgende afsnit vil de enkelte processer bag fremstillingen af en flødebolle blive belyst. Der tages udgangspunkt i chokoladeproduktion, hvorefter de øvrige delprocesser vil blive gennemgået for slutteligt at ende ved fremstillingsprocessen. Der kører i dag optil 5 produktionslinjer, men igennem løbende besøg, er der maks. registreret 4 producerende linjer. Da der i problemformuleringen tages udgangspunkt i sukkerkogningen, markeret med rødt, samt dampproduktionen hertil, vil disse blive nærmere analyseret i afsnit 6 og 7. Der er igennem de efterfølgende delafsnit taget udgangspunkt i følgende kilde (Weldingh, 1999) Undtaget afsnit sukkerkoger. Der vil derudover være nogle tilføjelser i form af nærmere uddybning af sukkeringredienserne, samt modificering af figurer og ændringer af temperaturer. Figur (1) giver et overblik over, hvordan en flødebolle bliver fremstillet fra start til slut, samt illustrerer produktionsflowet igennem processen. Figur 1 Viser Procesflowdiagram over produktionen (energisynsrapport 1999) modificeret af forfatter Side 10 af 66

16 5.1 Chokoladeproduktion Der anvendes årligt ca. 750 tons chokolade i produktionen. Chokoladen anvendes som overtræk, og der produceres både hvid og mørk chokolade. Produktionen er skitseret på figur (2) Figur 2 viser Procesflowdiagram, Chokoladefremstilling (energisynsrapport 1999) I knetteren blandes de forskellige ingredienser som, fedt/olie, kakao, sukker, og chokolade. I denne proces tilføres der ingen varme. Efter at de førnævnte ingredienser er blandet i knetteren, granuleres massen til pulverform i et valseværk. De pulveriserede ingredienser transporteres nu videre til lille conze, hvor massen, smeltes under omrøring. Smeltningen sker ved hjælp af kappevarme - produceret på elopvarmede vandcirkulerende anlæg. Den store conzes opgave er at øge tørstofindholdet i chokoladen, hvilket gøres ved at fordampe vandet fra massen. Dette tager lidt under et døgn, hvorefter produktet pumpes videre til tank 4. Her anvendes der også kappevarme, på samme måde som i den lille conze. I tank 4 opbevares chokoladen i optil 24 timer, hvorefter det tilføres forbrugstankene 1,2, og 3. Side 11 af 66

17 5.1.2 Agaropløsning Agar er et til dels anvendt fortykningsmiddel i fødevareindustrien. Det er bl.a. udvundet af forskellige rødalger og horntang. Selv i små koncentrationer kan agar danne en fast gel. Agar opløses ved ca. 85 grader celsius og danner igen en gel når det når under 35 grader celsius (Den store danske, 2014). Grundet disse forudsætninger er det nødvendigt at opvarme før det tilføres sukkerkogeren. Figur 3 Viser Blandekar, Agaropløsning (eget arkiv) Agaropløsningen anvendes som delingrediens i sukkerkogeren. Som illustreret på ovenstående figurer(3) og (4) fremstilles agar ved at det koges op med vand under omrøring. Efterfølgende ledes opløsningen til en tank på 1. sal, hvor det opbevares ved en temperatur på ca. 53 grader celsius, indtil sukkerkogeren kræver det. Temperaturen på opløsningen agar og det efterfølgende delafsnit omhandlende invertopløsningen er bestemt ved hjælp af et digital termometer venligst udlånt af laboratoriet hos Elvirasminde A/S. Da laboranten anvender dette i deres test arbejde og analyser anses det for værende troværdigt. Dog er der målt flere gange i løbet af dagen for at få en så nøjagtig måling så mulig se figur (5). Figur 4 Viser Procesflowdiagram, Agaropløsning (energisyns rapport 1999) temperatur påført af forfatter Figur 5 viser måling af temperaturer på opløsninger(eget arkiv) Side 12 af 66

18 5.1.3 Invertsukkertopløsning Invertsukker er en blanding af lige dele glukose og fruktose, som der bl.a. også kan spores i honning. Det dannes ved at spalte sucrose(sukker) med enzymet invertase. Det anvendes ofte i fødevareindustrien, som her, flødebolle produktionen. Dette grundet den høje sødeevne. Invertsukker anvendes ligeledes som en delingrediens i sukkerkogningsprocessen (Den store danske, 2014 ). Figur 7 Viser Procesflowdiagram, invertsukkeropløsning, (energisynsrapport 1999) temperatur påført af forfatter Figur 6 Viser Blandekar, invertsukkeropløsning, (eget arkiv) Som illustreret på figur (6) og (7) fremstilles opløsningen af invertsukker ved at invertin, sukker og vand koges op under omrøring. Ligesom agaropløsningen transporteres opløsningen videre til en tank på 1. sal. I blandekaret omrøres NH3 -sukker, sukker, invert og vand til det har en ensartet masse. Processen omtales ofte som karamel farvning En kort teknisk baggrund kan udtrykkes som følgende: NH3 -sukker: Er en basisk ammoniak forbindelse, der sammen med vand danner ammonium. Ivertin: Er et enzym der tvinger sukker til at binde sig med vand og derved danne invertsukker. Når disse ingredienser har skabt deres forbindelser og varmes op - dannes altså denne invertopløsning. Efter opløsningen sendes det videre til kogning efter behov. Da en yderligere analyse af de enkelte ingredienser ikke indgår i problemformuleringen, vil dette ikke blive analyseret yderligere (Dictionary.com, 2009) (Center for science in the public interest, 2014). Side 13 af 66

19 5.1.4 Glukosetanke og Sukkersiloer I henhold til mailkorrespondance se bilag (1.0) med Karin Farstrup fra Nordic Sugar A/S blev det bestemt at der er tale om glukosesirup. Glukosesirup udvindes af hvedestivelse og er ikke ligeså sød som almindelig sirup og anvendes ofte i slik. Glukosen bliver leveret og opbevaret i nogle store tanke se figur (8) Hvad angår glukosen holdes denne, ifølge kogningspersonalet, på ca. 53 grader celsius - ligesom de førnævnte opløsninger. Glukosen anvendes også efter behov videre til sukkerkogningen. Sukkeret opbevares i nogle kæmpe siloer se figur(9) og (10), som løbende tankes op af Nordic Sugar A/S. Efter behov bliver sukkeret, ved hjælp af kapselblæseren, ført videre til dagstankene på 1. sal - og igen tilført kogningen efter behov. Sukkeret opbevares ved ca. 23 grader celsius - målt med tinytag temperatur logger, se bilag(1.1) Figur 8 Viser glukosetankene (energisynsrapport 1999) temperatur påført af forfatter Figur 9 Viser procesflowdiagram, sukker siloer og dagstanke (energisynsrapport 1999) temperatur påført af forfatter Figur 10 Viser en sukkersilo med tilhørende kapselblæser (eget arkiv) Side 14 af 66

20 5.1.5 Sukkerkoger Figur 11 Viser procesflowdiagram, princip skitse af sukkerkoger (Chocotech 2010, modificeret af forfatter) Sukkerkogeren fungerer, som et kontinuerligt kogeanlæg - varierende efter den daglige produktion, dog maks [kg/h]. Dampen strømmer ind i den (røde streng) ved en temperatur på 141,7 grader celsius. I punkt 1. Autograv, forarbejdes og opvarmes ingredienserne (sukker 23 grader, agaropløsningen, invertsukkeropløsningen, glukose alle 53 grader, og vand 45 grader celsius), under omrøring, til 60 grader celsius. Opvarmningen er damp, som igennem en dampkappe, markeret med rødt, overfører varmeenergien. Yderligere er den udstyret med vejeceller, der igennem SIEMENS PLC vejestyringen, styrer og vejer hvert batch alt efter det ønskede. Figur 12 Viser sukkerkogeren (eget arkiv) Kondensatet ledes ud i siden via den (grønne streng). Den opvarmede masse transporteres igennem den (gule streng) via en vingepumpe og videre til punkt 2. buffertanken. I punkt 2. buffertanken holdes den opvarmede masse på 60 grader celsius, under omrøring. Dette gøres ved hjælp af Side 15 af 66

21 FJV 2, som cirkulerer i en kappe omkring beholderen - markeret med orange. I punkt 3. Sucrotwist/veksler tilføres massen i bunden og dampen tilføres i toppen. Det er i denne modstrømsveksling af temperaturen stiger fra 60 til 115,6 grader celsius. Udover temperatur stigning er det også i denne proces at vandet afdampes, så det ønskede tørstofindhold opfyldes. Da dampens temperatur ved tilgang er ca grader celsius er der på veksleren monteret en ventil der automatisk regulerer damptrykket alt efter den i fordampningskammeret ønskede temperatur, som i dette tilfælde er ca. 115,6 grader celsius. Kondensatet ledes ud i bunden via den (grønne streng). Punkt 4. Fordampningskammer. Slutteligt bliver opløsningsmassen transporteret videre til fordampningskammeret, hvor massen holdes varm inden afgang til reservoiret på 1. sal og efterfølgende kombinatoren. Det er også i denne proces at afdampningen fra opløsningen tilgår et ventilations udtag i toppen af beholderen. Udtaget ses på figur (11) til højre for produktrøret. Beholderen holdes varm af en damptilslutning fra Sucrotwisten. Bemærk at de forskellige strenge, som er indtegnet på figur (11), blot er for at give et bedre overblik over processen. En yderligere analyse af behovet til sukkerkogeren samt tabet til omgivelserne fremgår i afsnit 7. Nedenstående figurer viser henholdsvis styrepanelet og fordampningskammeret med den flydende opløsning. Figur 13 Viser styrepanelet på sukkerkogeren (eget arkiv) Figur 14 Viser fordampningskammeret med den flydende opløsning(eget arkiv) 2 Varmt fjernvarmevand Side 16 af 66

22 5.1.6 Æggeblanderi Æggeblanding er en væsentlig ingrediens ved fremstilling af flødeboller. Blandingen består i dag af æggepulver, valnin, mælkesyrer, saft og diverse smagsstoffer. Man anvender i dag æggepulver da det bl.a. er nemmere at transportere, samt nemmere at få leveret. Figur 15 Viser procesflowdiagram, æggeblanderiet (energisynsrapport 1999, modificeret af forfatter. Figur 16 viser æggepulver blæseren. (eget arkiv) I processen vist på figur(15) blandes ingredienserne til en ensartet opløsning. Æggepulveret bliver transporteret via. æggeblæseren vist på figur(16). Den færdige blanding bliver herefter transporteret videre til æggekarret, for slutteligt at blive tilført i kombinatorprocessen. Side 17 af 66

23 5.1.7 Kombinatorproces I kombinatoren tilføres alle ingredienserne, som er blevet bearbejdet i sukkerkogeren, samt i æggeblandingen. Den flydende masse fra sukkerkogeren bliver opbevaret i et isoleret kar på 1. sal inden det fortsætter til kombinatorene. Produktrøret fra sukkerkogeren og op til det isolerede reservoir er opvarmet ved damp-tracing. Det samme er gældende for rørføringen fra reservoiret og ud til kombinatoren. Da produktrøret ikke er isoleret, vil der i afsnit 9.2 foreligge en analyse af et muligt løsningsforslag med tilhørende besparelses potentiale. Figur 17 Viser procesflowdiagram 4 kombinatorer (energisynsrapport 1999) Figur 18 Viser en kombinator (eget arkiv) Det er her i kombinatoren at den hvide skummasse i flødebollen bliver til. Dette sker under et tryk på ca. 5 bar. Simplificeret vil man kunne antage at den fungerer, som et stort piskeris. Køleanlægstilgangen på maskinen har til formål at køle stemplerne. Hvorimod på rørføringen fra kombinatoren til røregryderne føder køleanlægget en kølespiral, som skal nedkøle skummassen fra ca. 110 grader celsius til ca grader celsius. Side 18 af 66

24 5.1.8 Fremstillingsprocessen Sidste punkt i fremstillingen er, hvor den endelige flødebolle bliver til. Der kan produceres op til 6 proceslinjer, dog vil det i dag typisk være 4 linjer, hvor det også vil være udgangspunktet i afsnit 7. Alt efter, hvilken type flødebolle der produceres, kan der på en produktlinje være optil 12 boller i en række. Produktionen er en kontinuerlig fremadskridende proces, hvor der på en kiksbund formes en skumbolle, der efterfølgende overtrækkes med chokolade og eventuelt kokos alt efter det ønskede produkt. Inden pakning nedkøles flødebollerne i en køletunnel. Figur 19 Viser procesflowdiagram fremstilling, en produktionslinje (energisynsrapport 1999, modificeret af forfatter) I dag er støberen og røremaskinen en samlet enhed, hvor skummassen bliver ensartet og formet til den ønskede form. Forbåndet transporterer flødebollerne videre til chokolademaskinen. Chokolademaskinen overtrækker flødebollerne med chokolade, der sprayes over bollerne. Det overskydende chokolade recirkuleres og genanvendes i sprayenheden. På Kokosbåndet tilføres der kokos, hvis ønsket. Opfyldningen af kokos foregår manuelt. I køletunnelen nedkøles bollerne til ca. 6 grader celsius. Figur 20 Viser produktionslinjen med køletunnel (eget arkiv) Figur 21 Viser pakke processen (eget arkiv) Side 19 af 66

25 6. Dampproduktion Da der i foregående afsnit blev belyst, hvorledes processen bag produktionen af en flødebolle forløber sig, vil der i det følgende foreligge en analyse af dampsystemet, nuværende kedels brændstofforbrug, fødevandstilførelsen og kedlens dampenergi. Herefter vil der være et delafsnit omhandlende deltagelsen i en kedelbesigtigelse, samt kort om nuværende vedligehold Dampsystemet Dampen bliver produceret af en oliefyret LOOS 3-træks kanalrørskedel. Den er af typen UL-S-IE 2000 med en kapacitet på 1600 kg damp/ time. Den har et konstruktionstryk på 10 bar og et arbejdstryk på 8 bar. Kedlen er nedreguleret til 30 % last og arbejder med et tryk på ca. 3,8 bar, se bilag (1.2 ) - 141,7 grader celcius. Når trykket i kedelen falder til ca. 3,4 bar starter brænderen indtil der nås et tryk på ca. 4 bar. Dette er observeret igennem en almindelig arbejdsdag. Economiseren er ude af drift - omtalt nærmere i afsnit Kedlen er i drift døgnet rundt. Dog lukkes der ned for dampafgangen efter endt arbejdsdag, så den kun skal kompensere for tab til omgivelserne. Brænderen kører gennemsnitligt 6 timer i døgnet( aflæst på driftspanelet) hvoraf ca. 1 time er fra endt arbejdsdag til næste morgen. kedelblæseren purger 3, når der ikke brændes. Figur 22 Viser en skitse over dampsystemets primære forbrugere (egen produktion) 3 Engelsk udtryk, at blæse ren for gasser Side 20 af 66

26 Figur (22) på foregående side er en skitse af det primære dampsystem, der er lagt fokus på i denne rapport. Farverne indikerer følgende. Damp - Dette forlader kedlen med en antaget tørhedsgrad på 1. Kondensat - Dette forlader forbrugeren ved en temperatur på ca. 103 grader celsius. Koldt brugsvand - Dette tilgår kondensatveksleren for at nedkøle det varme kondensat. Fødevandet - Dette tilføres kedlen efter behov via. fødevandspumpen. Dampen forlader kedlen, hvor den hovedsagligt forsyner sukkerkogeren. Første afgrening er til fødevandsbeholderen, hvor dampen indgår som opvarmningsmedie. Den anvendes også til andre sekundære opvarmningsprocesser, men da driftspersonalet anser disse for værende ubetydelige er der afgrænset fra disse. Ydermere anvendes dampen som damp-tracing på produktrøret til reservoiret -og produktrøret fra reservoiret til kombinatorerne. Som det ses på skitsen er der en separat afgrening fra hoved-damprøret og til damp-tracingen imellem reservoiret og kombinatorer. Der afgår en lille streng fra sukkerkogeren og til damp-tracing imellem sukkerkoger og reservoiret. Efter forbrugerne kondenserer dampen og ledes videre til kondensvarmeveksleren. Denne veksleres primære funktion er at udnytte den høje kondensattemperatur på ca. 103 grader celsius se bilag(1.3), til at opvarme en varmbrugsvands tank. Den optaget energi i kondensveksleren er udlæst vha. et kamstrup optisk øje, og dernæst beregnet, som en gennemsnitlig værdi pr. dag. Da denne energi bliver udnyttet igen i produktionen, som varmt brugsvand, må det antages, at denne skal adderes til den udregnede Q-proces. De fornødne forudsætninger for en nærmere analyse af varmevekslingen imellem den varmebrugsvandstank og fjernvarmesystemet har ikke været tilgængelige, hvorfor der i rapporten afgrænses fra dette. Det vekslede vand tilgår fødevandsbeholderen med en temperatur på ca. 41 grader celsius, se bilag (1.3). Fødevandsbeholderen/aflufteren er principielt en varmeveksler med et stort vandrum, hvor der i den ene halvdel kommer bundblæsningen retur fra kedlen og den anden halvdel vandet fra kondensatveksleren. Udover at være en beholder fungerer den også som en fødevandsforvarmer, idet der som vist på skitsen tilføres damp. For at undgå implodering strømmer dampen først igennem en dyse inden den rammer vandet. I samme ombæring afluftes fødevandet ved, at dets tempera- Side 21 af 66

27 tur bringes tæt på mætningstemperaturen 4 ved det pågældende damptryk, af dampen, som opvarmer fødevandet. (Larsen, 2001). Da afgreningen fra hoved-røret til damp-tracingen imellem reservoiret og kombinatorer ikke er isoleret vil der i afsnit 9. foreligge et optimeringsforslag for nedbringelse af tab til omgivelserne. Det samme er gældende for rørene på sukkerkogeren samt produktrøret imellem denne og reservoiret Brændstofforbrug For fastlæggelse af brændstofforbruget er det nødvendigt at kende kedlens forbrugshistorik. Forbruget er aflæst på regnearkene (energiaflæsning 2013,2014), se bilag(1.4). Der er taget udgangspunkt i de sidste 5 måneders forbrug, da det var fra ca. september måned at kedlen blev nedreguleret til nuværende driftsområde. Der blev i disse måneder brugt liter olie. Da der ud fra kalenderåret 2013,2014 i samme periode er noteret 107 arbejdsdage giver det er gennemsnitligt forbrug på 227 liter/døgn. Fyringsolien er oplyst at være af typen basis med en vægtfylde på g/liter svarende til 0,820 og 0,870 kg/liter (Statoil, 2013). Med disse forudsætninger kan følgende formel opstilles: 4 Vand modtager varmeenergi og begynder at koge Side 22 af 66

28 6.1.3 Fødevand For at fastlægge fødevandstilførelsen hos Elvirasminde A/S, blev der foretaget aflæsninger på kedlens styrepanel og supplerende målinger/udlæsninger på fødevandssystemets pumpe. Pumpen af typen CR-3 19 fra Grundfos er indkøbt specielt sammen med kedelsystemet og indgår, som en samlet unit med vandservicemodulet. Fødevandspumpen bliver forsynet via fødevandsbeholderen. Da der ønskes en dataindsamling på trykket før og efter pumpen, for videre bestemmelse af trykhøjden, var det nødvendigt at montere et manometer på pumpens sugeside, se figur (23). I forbindelse med monteringen af manometeret var det nødvendigt at lukke kortvarigt ned for fødevandstilførelsen, hvor det blev konstateret at det i forvejen monteret manometer var ude af funktion (havde sat sig fast). Fejlen viste sig at være studsen, hvori manometeret er monteret, som var tilstoppet. Dette blev udbedret, hvorefter det viste en markant ændring i trykket. Før montering af manometeret på sugesiden blev det Figur 23 Viser centrifugalpumpe CR-3 19, samt det i forvejen monterede manometer og det inderste efter monterer manometer naturligvis undersøgt, hvilke anbefalinger der foreligger fra Grundfos. For at opnå en så valid trykmåling så mulig er det nødvendigt at placere trykudtaget efter pumpen 2 rørdiameteren efter pumpen, samt trykudtaget før pumpen skal være placeret 2 rørdiameteren inden pumpen (Grundfos, 2006) Anbefalingen på placering af trykudtaget før pumpen var ikke helt muligt at imødekomme, da dette ville medføre en længere nedetid og mere omfattende opgave, som blev anset ikke at være optimal for driften. Ydermere blev der holdt øje med værdierne over en længere periode, hvor det igennem empirisk observation kan bekræftes, at der kun er tale om små trykændringer. Da kedlen er uden genoverheder, må det gælde at fødevandets massestrøm svarer til dampens massestrøm, hvorfor den leverede mængde af fødevand antages at skifte tilstand fra vand til damp og igen fra damp til vand/kondensat (Rønbjerg, 2009). Det er også et faktum, at man ud fra det aflæste differenstryk og to andre kendte parametre, samt læren om pumpeteknik nu kan bestemme pumpens løftehøjde og derved leveringsmængden fra pumpen (Heilmann, 1999). Side 23 af 66

29 Der kan antages, at fødevandet bliver leveret, som en diskontinuert regulering af vandstanden (Larsen, 2001). Dette styres ved hjælp af en vandstandssensor, som sender et signal til pumpen når vandstanden rammer ca. 50 % hvorpå pumpen starter og stopper igen når der opnås et level på 60 %, som er set punktet for vandstanden. Pumpens driftstid er også en vigtig dataindsamling i beregningen af leveret fødevand. Driftstiden er udlæst ved hjælp af Grundfos R100 udlæser, som kan skabe trådløs forbindelse til pumpen. Igennem telefonisk samtale med Ove Herrestrup fra Grundfos, blev det konstateret at man i dag anvender optisk udlæser med direkte forbindelse til enten Ipad eller Iphone. Dog er R100 udlæseren yderst anerkendt, hvorfor usikkerhedsfaktoren anses for ubetydelig, og derved sikre en så høj validitet så muligt. Da pumpen er frekvensstyret blev der under samme udlæsning konstateret at pumpen er nedreguleret til 1850 omdr./min i stedet for 2896 omdr./min, som er det nominelle omdrejningstal. Dette gav anledning til at anvende affinitets værktøjerne for konstruering af den nye pumpekurve ved det regulerede omdrejningstal. For bestemmelse af værdierne i tabel(1) på næste side er der anvendt følgende formler: Bestemmer det det nye flow, ved det nye omdrejnings tal. Bestemmer den nye trykhøjde, ved det nye omdrejningstal. Q n, H n er det flow og trykhøjde ved det omdrejningstal n n, som man sammenligner med, hvilket som regel, og i dette tilfælde, er pumpens nominelle omdrejningstal ved 100% (Heilmann, 1999). Side 24 af 66

30 Formlerne til udregning af værdierne i de grønne felter, er anvendt i Excel og udregningerne bliver, som følgende, se tabel(1) Beregnet Beregnet Q1850 Q2896 H1850 H , ,38 0,6 49, , , ,02 1,6 46, , , , , ,30 3,6 31,01 76 Tallene er i de blå kolonner er værdier fra den blå pumpekurve ved 100%, hvilket er hentet fra Grundfos datablad, se bilag(1.5). Derefter kan der ud fra de grønne værdier i tabel (1) og sammenhørende værdier fra blå pumpekurve, konstrueres en ny pumpekurve - ved det regulerede omdrejningstal, se figur (24). Tabel 1 Viser udregningen af flow og trykhøjde ved det reguleret omdrejningstal Figur 24 Viser pumpekurven ved 100% og den regulerede pumpekurve (egen produktion) Side 25 af 66

31 Efter at have defineret den nye pumpekurve er det nu interessant at kortlægge den aktuelle løftehøjde og derved leveringsmængden fra pumpen. Dette gøres ud fra følgende forudsætninger: På manometrene omtalt tidligere, som er monteret ved pumpen er trykdifferensen over pumpen aflæst til 4,9 bar og 0,1 bar, dette omregnes til pascal. Da pumpen, ifølge Ove Herrestrup fra Grundfos, er specielt bygget til det eksakte kedelsystem, således at første kammer impeller sikrer en lav NPSH 5, har det ikke været muligt at finde en præcis pumpekarakteristik, hvori den korrekte massefylde på vandet også er oplyst. Derfor er temperaturen på fødevandet også relevant her, og er målt over en periode med tinytag logger, se bilag(1.6) til gennemsnitlig 69 grader celsius, hvilket giver en massefylde på 977,8 kg/m 3. (Den udvalgte pumpekarakteristik er valgt i samarbejde med Ove, Grundfos). Løftehøjden udregnes efter læren om pumpeteknik: (Heilmann, 1999). H er løftehøjden i [m] er tyngeacceleration [m/s 2 ] er massefylden [kg/m 3 ] På næste side afsættes de 49,98 m på den nye pumpekurve, se figur (25). 5 Net Positive Suction Head - Kavitation Side 26 af 66

32 Figur 25 Viser løftehøjden afsat på den nye pumpekurve (egen produktion) Flowet til kedlen aflæses til 0,3 m 3 /h. Under telefonsamtalen med Ove Herrestrup blev følgende vendt. Hvor valid en afsætning på en pumpekurve egentlig er, samt hvad der kan gøres ved det faktum at pumpekarakteristikken fra bilag(1.5) ikke er den helt korrekte. For at kompensere for dette tilrådet Ove at lægge yderligere 20% til det aflæste flow, hvorfor dette råd følges og svarer til følgende: 0,36 m 3 /h. Det må derfor antages der her er forsøgt at opnå den højeste validitet. Driftstiden er målt med R100 udlæseren i perioden d til d svarende til 16 timer, og giver en gennemsnitlig driftstid på 2 timer pr. døgn. Da det ønskes at bestemme flowet på fødevandet på et døgn gøres det som følgende: 6 6 (Lauritsen, et al., 2007) tabel 10.5 Side 27 af 66

33 6.1.4 Kedlens energibalance På baggrund af de foregående analyser kan kedlens indfyret energi, tabt energi og nytteenergi beregnes. Da brænderen jf. afsnit brænder 6 timer dagligt, hvoraf 1 time er fra endt arbejdsdag til næste morgen, svarende til ca. 16%, må det antages, at det er i arbejdstiden, hvor forbruget er, at den primære fødevandsmængden og brændstofmængde tilføres. Dette her været en nødvendig antagelse, da det ikke har været muligt at undersøge den nuværende driftscyklus yderligere. Før bestemmelse af den indfyret energi er det nødvendigt at beregne den nedre brændværdi. Dette gøres ud fra røggasanalysen udført af Weishaupt, se bilag(1.7) Analysen viser bl.a. sammensætningen for fyringsolien. Grundformlen for den nedre brændværdi lyder som følgende: (Lauritsen, et al., 2007). Hvor er den nedre brændværdi i [kj/kg] Og oliens bestanddele er h,c,s,o, w i [%] Da oxygen- o og vand- w ikke indgår i analysen må disse antages at være 0, hvorfor leddene fjernes. Den nedre brændværdi beregnes som følgende: På baggrund af den nedre brændværdi og brændstofforbruget jf. afsnit 6.1.2, samt den procentvise fordeling af forbruget, kan den daglige indfyret energi beregnes. Formlen lyder: Energien der tilføres via brændslet er: 7 7 Endt arbejdsdag til næste morgen (16%) Side 28 af 66

34 I det følgende vil nytteenergien blive beregnet. Nytteenergien er den energi, der tilføres fødevandet, så det kan forlade kedlen som damp. Da kedlen er uden genoverheder betegnes den samlede entalpistigning over kedlen som dannelsesvarmen, altså entalpistigningen fra fødevandet til dampen. (Rønbjerg, 2009). Da kedlens dampudtag sidder i toppen af kedlen antages, som før omtalt jf. afsnit 6.1.1, for værende tørmættet. Trykket i kedlen er som sagt indstillet til 3,8 bar. Temperaturen på fødevandet kendes også og er målt gennemsnitlig til 69 grader celsius. Grundet at der ikke var mulighed for at montere en temperaturføler med direkte kontakt til vandet er målingen udført med tinytag logger uden på røret. Dette vil give en lille afvigelse fra den aktuelle temperatur, men da røret kun har en godstykkelse på 6 mm - antages denne afvigelse at være ubetydelig for undersøgelsens helhed. De forskellige entalpier findes ved brug af regneværktøjet prop.exe Entalpien for fødevandet ved 69 C og quality 0 findes til [kj/kg] Entalpien for tørmættet damp, quality 1 og 3,8 bar findes til 2736 [kj/kg] Med disse to entalpier og den gennemsnitlige fødevandsmængde, dog fratrukket de 16% 8, kan kedlens afgivne energi pr. dag beregnes. Der i disse beregner antaget visse ting for at komme videre med den egentlige opgave. Antagelserne giver selvfølgelig en usikkerhed, men må antages for værende rimelige ud fra de forudsætninger der har været, hvorfor beregninger anvendes i den følgende rapport. Da kedlen også har energistrømme i form af tab, vil disse være kortlagt i det efterfølgende. 8 Endt arbejdsdag til næste morgen (16%) Side 29 af 66

35 Den tilførte energi, som ikke bliver nyttiggjort må defineres som tab. Det største tab forekommer i forbindelse med varm røggas. De resterende tab i kedlen omfatter bl.a. strålings- og konventionstab. Da kedlens economiser er ude af drift, bevirker dette at røggas temperaturen stiger væsentligt. Ifølge røggasanalysen, se bilag(1.7) er røggas tabet ved en last på 30% registreret til 9,28% Hvilket giver et røggastab på: Da der også findes en teoretisk måde at beregne røggastabet vil den også blive gennemgået. Da Oxygen i fyringsolien ikke kendes, antages dette at være 1% Som følgende: (Lauritsen, et al., 2007). Minimum luftmængde eller teoretiske beregnes: For at kunne regne videre for bestemmelse af det virkelige luftforbrug må luftoverskudskoefficienten kendes. Røggasanalysen viste et iltindhold på 6,6 %. Dog er der ikke målt CO indhold, hvorfor der ses bort fra dette. Der anvendes følgende formel: Efterfølgende kan det teoretiske/minimums luftforbrug omregnes til det virkelige: Da massestrømmen af olie pr. dag kendes kan massestrømmen af luft pr. dag beregnes: Side 30 af 66

36 9 Røggasmassen kan nu bestemmes, som er lig samlet indfyret masser: Da røggassens massestrøm nu kendes, mangles der nu kun at kende røggassens temperatur, samt temperaturen ved blæserindsugningen. Derudover sættes den specifikke varmekapacitet til 1,026 kj/kg k 10. Røggastemperaturen er tilgået fra røggasanalysen, da denne ikke har været mulig at måle, og blæserindsugningstemperaturen, se bilag(1.8) Da forskellen fra det røggas tab Weishaupt har målt og til det beregnede er på ca. 10% kan dette bl.a. skyldes de nuværende forudsætninger, som fyringsolieforbruget og den nuværende kedeldrift. Dog må det antages at den forholdsvis lille forskel er med til at validere de nuværende forudsætninger. Dog vil der være en vis usikkerhed i beregningerne, da røggasanalysen er udført i 2013, ved et højere tryk. Men da dette har været de eneste tilgængelige forudsætninger, for en nærmere analyse, må beregninger antages at være brugbare i de følgende afsnit. Det sidste tab der ønskes at beregne er strålingstabet. Igennem dialog med erfaren energi konsulent antages der et strålingstab på 3%. 9 Endt arbejdsdag til næste morgen (16%) 10 (Lauritsen, et al., 2007) tabel 10.4 Side 31 af 66

37 6.1.5 Kedelbesigtigelse og vedligehold Lørdag d deltog jeg i en besigtigelse af kedelen, hvorfor der i det følgende vil være en gennemgang af det praktiske arbejde der blev udført i forbindelse med denne 4 års kontrol forinden besigtigelsen af udefrakommende instans. Der var mødetid kl , hvor et hold teknikere fra Chr. Møller APS skulle udføre 4. års kontrol og klargøre kedlen før en yderligere kontrol af et privat inspektionsfirma - på vegne af arbejdstilsynet. Det første punkt på dagen bestod i at tømme kedelanlægget for vand. Selvom kedlen var forsøgt tømt og stoppet dagen forinden indeholdt den stadig store vandmængder. Samtidig med at vandet løb af kedlen blev der åbnet ind til røgrørene, samt dækslet for dampafgangen blev afmonteret se figur(27). Dette var af sikkerhedsmæssige årsager en langvarig proces med en del ventetid, da dampen stadig indeholdte en høj varmeenergi. Efterfølgende blev sikkerhedsudstyret kontrolleret. Blandt andet blev vandstandsniveaufølere afmonteret og visuelt kontrolleret se figur(28). Figur 26 Viser Elvirasminde A/S og servicevogne (eget arkiv) Figur 27 Viser åbning indtil røgrør, samt mandehul(eget arkiv) Udover at følerne giver et udtryk for vandstanden i kedlen fungerer de også som tørkogssikringer og derfor sikrer at kedlen ikke tømmes og i værste tilfælde havarerer. Derfor påpegede tekniker Thorsten Nørgaard vigtigheden i at der ikke forefindes belægning på selve følerbenet. For at minimere risikoen for tørkogning er følerne fysisk placeret højere end røgrørene så disse altid er dækket af vand. Figur 28 Viser vandstandsniveaufølere(eget arkiv) Side 32 af 66

38 Som beskrevet på foregående side blev der åbnet ind til røgrørene for visuelt at kontrollere sod belægningen, samt rense rørene. Som det ses på billedet til højre se figur(29) vurderede teknikeren at rørene var betydelig tilsodet. Det vurderes, at dette kan skyldes kedlens utilsigtede driftscyklus. Den røde pil på billedet viser en bunke sod opsamlet i forbindelse med sidste rensning. Det er ikke det værste de har set, men set i det perspektiv, at rørene jævnligt bliver renset af driftspersonalet, er dette blot et bevis på, at den nuværende drift ikke er optimal i forhold til kedlens tilstand og virkningsgrad. Som beskrevet i læren om kedelteori er sodbelægning med til at nedsætte varmeovergangen fra røgrørene til vandet. Som billedet illustrerer, er rørene betydeligt tilsodet. Efterfølgende blev der fra bagsiden af kedlen åbnet ind til ildkammeret for at kunne rense og dernæst besigtige den i et nødvendigt omfang. Thorsten Nørgaard kunne hurtigt visuelt vurdere at brænderen på ingen måde kører optimalt og at det tilsodet ildkammer skyldes de mange start og stop i løbet af en arbejdsdag. Igennem den videre dialog blev det gjort klart, at hvis det havde været en optimal driftscyklus ville ildkammerat have samme farve som indgangshullet, se figur (30) Næste punkt på dagsordenen bestod i, at få åbnet ind til vandsiden af røgrørene for en visuel kontrol af mulige belægninger. Som det ses på Figur (31) indikerer pilen nogle mindre plamager af belægning. Dog vurderede inspektøren, at disse plamager ikke var af stor betydning. Figur 29 Viser en bunke sod fra røgrørene (eget arkiv) Figur 30 Viser tilsodet ildkammeret(eget arkiv) Figur 31 Viser vandsiden af røgrørene med belægning (eget arkiv) Side 33 af 66

39 Til sidst blev der, med besvær, åbnet ind til det sidste røgtræk, hvor economiseren er placeret for udnyttelse af den varmerøggas. Figur(32) illustrerer røgrørstilgangen, samt de tværgående rør, hvori kedelvandet burde tilføres. Da economiseren, grundet nuværende driftscyklus, er tæret sammen og derved ikke udnyttes, er den af gode grunde koblet fra. Ifølge Thorsten Nørgaard, kan tæringen skyldes kondens i røggassen. I forlængelse af 4 års eftersynet blev sikkerhedsventilen og vandstands glasset inkl. pakningen udskiftet, se figur(33). Hvad angår sikkerhedsventilen havde de en ombytter med, hvorfor den gamle vil blive gennemtestet og om muligt renoveret. I forbindelse med besigtigelsen var der ikke de store bemærkninger udover det i forvejen nævnte. Dog påpegede inspektøren, at der var mulige ilt tæringer undervejs. Derfor anbefalede han kedlen ikke slukkes i weekenden, da det, grundet kedlens størrelse, medfører store termiske belastninger i forbindelse med opstart. Dagen blev afsluttet med en trykprøvning udført af inspektøren. Prøvningstrykket blev indstillet til ca. 1,3 gange kedlens indstillingstryk. (Arbejdstilsynet, 2009). Vandtrykket blev hævet vha. fødevandspumpen skulle dette ikke være tilstrækkeligt, havde inspektøren en transportabel pumpe med. Det blev konstateret, at sikkerhedsudstyret virkede efter hensigten. Figur 32 Viser sidste røgtræk, spædevandsrør til economiser (eget arkiv) Figur 33 viser sikkerhedsventil, vandstandsglasset (eget arkiv) Side 34 af 66

40 6.1.5 Efterskrift til kedelbesigtigelse Ovenstående beskrivelse er udfærdiget for at give et yderligere indtryk af, hvordan den nuværende drift af kedlen påvirker tilstanden og det periodiske vedligehold. Ydermere blev afsnittet påtænkt, som værende relevant i forbindelse med en vurdering af om kedlens driftscyklus er optimal i forhold til behovet krævet af processen. Vurderinger og skøn i teksten er af erfaringsmæssig karakter, og er tilgået igennem objektive samtaler med teknikerne Kedelvedligehold Kedlen kræver ca. 8 timers vedligehold ugentligt. Arbejdet udføres selv af driftsansvarlig Thorild Skov og omfatter rensning af røgrørene igennem mandehullet. Derudover foretages der dagligt kedelvandsanalyse, hvor det målte noteres og efterfølgende vurderes om der skal tilføres yderligere kemikalier. Weishaupt står for vedligeholdelsen af selve brænderen, samt udfører de nødvendige røggasanalyser. Vedligeholdsudgifterne anses derfor ikke at være interessante for denne rapport. Side 35 af 66

41 7. Analyse af primær dampforbrugere 7.1 Sukkerkoger - beholdere På figur (34) ses et udsnit af oversigtsdiagrammet se bilag (1.9), hvor det med rødt er markeret, hvor på sukkerkogeren beregningerne er foretaget. Da overførslen af energien fra dampen konstant tilføres ingredienserne - regnes dampens temperatur for værende worst case. Der er derfor i det følgende taget udgangspunkt i dampens temperatur når tabet til omgivelserne beregnes. Hvad målene på de forskellige beholdere og sucrotwist/varmeveksleren er beregnet ud fra målestoksforhold 1:105-1 cm er svarende til 1,05 m. Dette har været nødvendigt, da det af sikkerhedsmæssige grunde ikke var fysisk muligt at måle på stedet. Det skal understreges at udmålingen ikke er udført på udsnittet figur(34), men i stedet på det originale A3 oversigtsdiagram, udlånt af Elvirasminde A/S. Buffertanken medtages ikke i udregningen, da denne er opvarmet af varmt brugsvand. Da det i praksis ikke har været muligt at bestemme forudsætningerne for en teoretisk beregning af varmeovergangstallet, som beskrevet i termodynamik kap. 9 (Lauritsen, et al., 2007) er varmeovergangstallet for henholdsvisdamp(tvunget strømning) og luft(fri strømning) hentet fra bilag(2.0), som er et uddrag af (Cerbe:Einführung in die Thermodynamik) venligst udlånt af Jesper Nielsen, lærer og vejleder AAMS. Varmeovergangstallet er et snit af maksimum og minimum værdien, som erfaringsmæssigt må anses for værende rimelig sammenlignet med tidligere regneopgaver i undervisningen. Beholderne er produceret i rustfristål og har en godstykkelse på 4 mm. Det er kun sucrotwist/varmevekslerne der er udstyret med isolering imellem yderste og inderste kappe med en tykkelse på ca. 25 mm. Isoleringen er en form for granulat kaldet Perlite, se mail korrespondance bilag(2.1). Rustfristål er antaget at være EN aflæst til 15 W/mK (Damstahl, 2013), da andet ikke er opgivet i den tekniske beskrivelse fra Chocotech. Hvad angår granulat isoleringen er denne antaget at være, som en lukket konstruktion 0,045W/mK. (Isodan, 2014). Figur 34 Viser udsnit af tank, markeret med fokus område (Chocotech, 2010) modificeret af forfatter Side 36 af 66

Bilagsmappe Elvirasminde A/S Optimering af dampproduktion. Aarhus Maskinmesterskole Juni 2014 Mikael B. Jakobsen

Bilagsmappe Elvirasminde A/S Optimering af dampproduktion. Aarhus Maskinmesterskole Juni 2014 Mikael B. Jakobsen Bilagsmappe Elvirasminde A/S Optimering af dampproduktion Aarhus Maskinmesterskole Juni 2014 Mikael B. Jakobsen Indholdsfortegnelse Bilag 1.0 Mailkorrespondance - Karin Farstrup... 1 Bilag 1.1 Måling af

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand.

Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand. Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand. Af Arne Lund Armatec A/S EFP 2005 viser, at det er væsentligt fremover

Læs mere

BILAGSHÆFTE. Automation af olieudskillere 9. DECEMBER 2016 LASSE RAUN JENSEN G FREDERICIA MASKINMESTER SKOLE

BILAGSHÆFTE. Automation af olieudskillere 9. DECEMBER 2016 LASSE RAUN JENSEN G FREDERICIA MASKINMESTER SKOLE BILAGSHÆFTE Automation af olieudskillere 9. DECEMBER 2016 LASSE RAUN JENSEN FREDERICIA MASKINMESTER SKOLE Indhold Bilag 1 Projektskabelon... 2 Bilag 2 Udsnit af olieaftapningsjournal... 4 Bilag 3 Anlægstegning...

Læs mere

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Sammenfatning...

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Bilagsmappe til projektet

Bilagsmappe til projektet Bilagsmappe til projektet 2015 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Data på fremdriftsmaskineriet/dieselgeneratorer... 2 Bilag 2 Skibets elektriske kedel... 3 Bilag 3 Tabel over timetal på motorer hos Stril Mariner

Læs mere

Lars Pedersen Januar 2013

Lars Pedersen Januar 2013 MAERSK SUPPLY SERVICE Bilagsrapport Energioptimering af kølevandssystem Lars Pedersen Januar 2013 Titelblad Forfatter: Rapportens Titel: Lars Pedersen Bachelor projekt 2012 - Optimering af kølevandssystem

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Compact C+ kedel med P23 Brænder

Compact C+ kedel med P23 Brænder Quick guide Compact C+ kedel med P23 Brænder 1.3 Opstilling Start med at pakke det hele ud og opstille kedel og pilletank på et jævnt og stabilt underlag. Tilslut skorsten til kedlen. Tilslut fremløb og

Læs mere

Nu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning.

Nu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning. Vejrkompensering - hvad er det? Vejrkompensering er en metode til at tilpasse fremløbstemperaturen til det aktuelle behov ud fra udetemperaturen. Ideen er at jo koldere det er udenfor, jo varmere behøver

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter.

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Kejsbryg Setup: Mæskeudstyr: 2 stk. Coleman køle bokse af 5 gallon, monteret med 50 cm silikoneslange og en aftapningsventil på den udvendige side. Indvendig en

Læs mere

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt KC Stokerstyring PCT 300 Uden ilt - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Opstartsprogram. - Driftsprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V / 50Hz.

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Grundejerforeningen JUELSMINDE

Grundejerforeningen JUELSMINDE Indholdsoversigt Indledning 1. De hurtige løsninger 2. Nogle definitioner 3. Gennemgang af anlæg i parcel 4. Spareløsninger Indledning Dette er indledningen til nogle overvejelser, som man kan bruge i

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst 1 of 6 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole Udarbejdet af: Henrik Ernst 2 of 6 Syddjurs Kommune Kolind Central Skole 1. Indledning I et samarbejde

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT

REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT Bilagsmappe REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT Nikolaj Lage E20132037 E-Mail: E20132037@edu.fms.dk Indhold Bilag 1. Projektskabelon... 3 Bilag 2. Trendkurve linje 5110... 5 Bilag 3. Trendkurve linje 5110...

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

Produktion. Forbrugsforskelle

Produktion. Forbrugsforskelle Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er

Læs mere

Neotherm WPA302 Brugsvandspumpe Type ECO og E-LF. 7 års Garanti

Neotherm WPA302 Brugsvandspumpe Type ECO og E-LF. 7 års Garanti 7 års Garanti mod gennemtærring Neotherm WPA302 Brugsvandspumpe Type ECO og E-LF. Den særligt høje effektivitet i varmepumpen sikres af kvalitetskompressoren der gør det muligt at opnå effektiv drift og

Læs mere

KONTROLPANEL ECO CLIMAX MULTI 22 DIGITAL. Display

KONTROLPANEL ECO CLIMAX MULTI 22 DIGITAL. Display Version A 4.01 Kopiering af denne manual er ikke tilladt KONTROLPANEL ECO CLIMAX MULTI 22 DIGITAL Snegl ON Kedel Temp Blæser Pumpe Display DRIFT Røg temp AUGER - COCLEA VENTOLA - FAN MAINT - MANTEN. POMPA

Læs mere

Bilagshæfte: Konsekvenser af strengere krav til anvendt brændolie

Bilagshæfte: Konsekvenser af strengere krav til anvendt brændolie Bilagshæfte: Konsekvenser af strengere krav til anvendt brændolie En undersøgelse af konsekvenser ved en eventuel stramning af gældende miljøkrav for sejlads i grønlandsk farvand. Forfatter: Studienummer:

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Fjernvarmeunits MONTAGE OG SLUTBRUGERVEJLEDNING. Amnis+ Isol BVT

Fjernvarmeunits MONTAGE OG SLUTBRUGERVEJLEDNING. Amnis+ Isol BVT Fjernvarmeunits MONTAGE OG SLUTBRUGERVEJLEDNING Amnis+ Isol BVT Indholdsfortegnelse Produktets anvendelse Produktets anvendelse... 2 Beskrivelse... 3 Driftsvejledning... 4 Vedligehold... 5 FAQ... 5 Monteringsvejledning...

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Dampgeneratorer Kompakte Dampkedler. Hurtig Opstart Ingen Kedelkrav

Dampgeneratorer Kompakte Dampkedler. Hurtig Opstart Ingen Kedelkrav Dampgeneratorer Kompakte Dampkedler Hurtig Opstart Ingen Kedelkrav AB&CO TT BOILERS Kedelfabrikken AB&CO TT BOILERS A/S har siden midten af 60'erne fremstillet industrikedler til hedtolie (varm termisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Optimering af varmegenvinding ved Nukissiorfiit i Aasiaat, Grønland

Optimering af varmegenvinding ved Nukissiorfiit i Aasiaat, Grønland Indhold Bilag 1 - Årsagerne til den yderligere afgrænsning... 2 Bilag 2 - KVV Driftsrapporter... 6 Bilag 3 - Originale anlægstegninger...16 Bilag 4 - Mærkeplade DANSTOKER røggasveksler...20 Bilag 5 - Transmitterfejl,

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd 21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Er superledning fremtiden for fusion?

Er superledning fremtiden for fusion? Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort

Læs mere

Bilag 2013. Bilagsfortegnelse

Bilag 2013. Bilagsfortegnelse Bilagsfortegnelse Bilag 2013 Bilag 01 - Principskitse af affaldsforbrændingen... 1 Bilag 02 - Flowsheet, diagram der viser røggasrensingen... 2 Bilag 03 - Idegrundlag for emnevalg... 3 Bilag 04 - Trend

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Bruger manual For 2-vejs digital manifold

Bruger manual For 2-vejs digital manifold Bruger manual For 2-vejs digital manifold Vigtigt! Denne manual bør læses grundigt inden REFCO DIGIMON digital manifold tages i brug, for at kende instrumentets specifikationer og operation. Disse instruktioner

Læs mere

Solvarmekatalog. Indholdsfortegnelse

Solvarmekatalog. Indholdsfortegnelse Solvarmekatalog Indholdsfortegnelse Prisliste...2 Hvorfor vælge en vakuumsolfanger med 3-lags absorber?...5 Hvorfor skal jeg vælge solfangere med Solar Keymark?...5 Dækker et solvarmeanlæg mit behov?...6

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Tilbehør. Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil. 6 eller 10 bar.

Tilbehør. Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil. 6 eller 10 bar. Tilbehør Sikkerhedsaggregat Pladesæt Cirkulationssæt (top) H-stativ Elektronisk styring Sikkerhedsaggregat Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil og tømmeventil. 6 eller 10 bar. Sokkel Med plader der

Læs mere

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015 Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi Juni 2015 Fejl i Vejledning i Bygningstermografi fra december 2014 fremg af nedenstående tabel. Side Fejl Rettelse 53 q = q brugstid + q uden for brugstid

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere