Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
|
|
- Clara Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks Nuuk Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr /04) udbeder Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFFL) sig Grønlands Naturinstituts (GN) vurdering af, hvor stor bæredygtig udnyttelse af isbjørne i Grønland bør være i Overordnede betragtninger Der er identificeret fire mere eller mindre adskilte isbjørnebestande i Grønland: Kane Basin (KB), Baffin Bugt (BB) og Davis Strædet (DS) langs vestkysten, samt een bestand på Østkysten (EG) (Fig. 1). Disse bestande behandles separat i vores svar. For de tre vestgrønlandske bestandes vedkommende (KB,BB og DS) er der tale om, at de udnyttes af både Canada og Grønland. GN kan derfor på nuværende tidspunkt alene angive, hvor stor den samlede canadisk-grønlandske fangst bør være. En egentlig fordeling af denne fangst til hhv. Grønland og Canada bør foregå i samråd med de canadiske myndigheder, der er ansvarlige for forvaltning af isbjørne i deres respektive jurisdiktioner. Det er endvidere GN's opfattelse, at instituttet på nuværende tidspunkt på grund af mangel på oplysninger om antallet af isbjørne i den østgrønlandske bestand ikke kan angive størrelsen af en bæredygtige fangst for Østgrønland. Herudover påpeger GN, at en fremtidig beregning og fastlæggelse af bæredygtig fangst fra fælles bestande med fordel kan foregå i et internationalt videnskabelig forum, så som JCBN eller NAMMCO. Side 1 af 8
2 Vestgrønland (KB, BB, DS) Kane Basin (KB) Udbredelse og antal Med basis i sporing af bjørne med satellit-radiosender - og genfangst af mærkede dyr - er grænserne for Kane Bassin-isbjørnebestanden fastlagt til Nordvandet i syd, og Ellesmere Island og Grønland i hhv. vest og øst. Der er ikke genetisk forskel mellem isbjørne i KB og i Baffin Bugten. Indtil 1997 var KB bestanden stort set ikke udsat for fangst i Canada på grund af den store afstand fra den nærmeste canadiske bygd Grise Fiord. Bestanden har sporadisk været udsat for fangst af Grise Fiord inuitter (i alt 3 dyr i perioden ), og den er stadig udsat for fangst fra fangere fra Qaanaaq kommune. Ud fra mærkning-genfangstmetodik er bestanden beregnet til 164 dyr (95% konfidensgrænser: dyr). Fangst Gennemsnitligt er der blevet skudt 0,6 dyr (årlig variation 0-1 dyr) fra KB bestanden i Canada ( ), mens skønnet over en grønlandske fangst fra denne bestand i perioden (5 år) er 10 dyr/år (variation: 6-12 bjørne). En interviewundersøgelse blandt bjørnejægere i Qaanaaq kommune i februar 2006 gav oplysninger om bjørne, der mulivis blev fanget fra denne bestand i perioden Hvis det antages, at alle dyr der er meldt skudt i Grønland nord for Inannganeq/Kap York, er ekstraheret fra KB-bestanden har den grønlandske fangst været på 9,8 vokse dyr/år (variation: 5-15) i perioden Inkluderes antallet af unger er de tilsvarende tal 11,2 (7-17 dyr). Den samlede canadisk-grønlandsk fangst fra KB bestanden i perioden 1999/ /2004 (5 år) har været på ca. 10 bjørne i gennemsnit. Modelberegning viser, at der med en fangst på dette niveau er der 99% sandsynlighed for, at bestanden er i tilbagegang (Aars et al. 2006). Bæredygtig fangst Bæredygtig fangst fra KB bestanden er beregnet til 7 bjørne/år, og bestanden er således tilsyneladende udsat for over-udnyttelse (Aars m.fl. 2006). Nunavut har udstedt en kvote på 5 dyr for den canadiske i 2006/2007 fangst fra KB. Bemærkning Det bør bemærkes, at oplysninger indhentet under en interviewundersøgelse blandt i alt 25 isbjørnejægere i Qaanaaq kommune i februar 2006 antyder, at der i de seneste år (siden begyndelsen af 1990 erne og måske fra slutningen af 1990 erne; længden af den egentlige periode noget uklar) er sket en øgning i forekomsten af isbjørne i områderne nord for Inannganeq/Kap York. Det var opfattelsen hos flere informanter, at dette reflekterer en øgning i bestanden (antallet af dyr). Canadiske isbjørnestudier Hudson Bugt antyder dog, at en øgning i Side 2 af 8
3 kystnær forekomst ikke nødvendigvis afspejler en øgning i bestanden, men kan være udtryk for ændret udbredelse forårsaget af nedgangen i isen (Stirling & Parkinson 2006). Baffin Bugt (BB) Udbredelse og antal Satellitsporing og genfangst af mærkede bjørne har vist, at BB bestanden mod nord har grænse ved Nordvandet mod øst er den begrænset af Grønlands kyst og mod vest af Baffin Island. Bevægelser af mærkede bjørne og satellitsporing viser, at BB-bestanden har en sydgrænse, der går fra ca. Cape Dyer på SØ Baffin Island over mod Sisimiut. Denne grænse for bevægelse skyldes formentlig, at der her findes en undersøisk højderyg, der påvirker strøm og isforhold således, at disse adskiller sig i Baffin Bugt fra forholdene i Davis Strædet. Et genetisk studium viste, at bjørne i BB ikke adskiller sig fra KB-bjørne, mens der fandtes genetisk forskelle mellem BB-bjørne og bjørne i de tilgrænsende områder Davis Strædet og Lancaster Sound. Satellitsporing har vist, at BB-bestanden deles af Canada og Grønland, der begge fanger fra bestanden. Ved hjælp af mærkning-genfangstmetoden er BB-bestanden beregnet til at tælle 2074 dyr (SE = 266), Tabel 1. Dette tal repræsenterer et gennemsnit af bestandsberegningerne for årene 1994,-95 og 97 (Taylor m.fl. 2005). Fangst I perioden 1999/ /2004 (5 år) har det årlige gennemsnit for den samlede canadiske og grønlandske fangst af isbjørne fra BB-bestanden været på 192 isbjørne, hvoraf de 117 er meldt skudt i Grønland. Fangsten omfatter Piniarneq indberetninger fra Sisimiut nord til Qaanaaq (hvor 6-12 dyr er trukket fra Qaanaaq-indeberetningerne, idet de anses for skudt fra KB-bestanden) (Aars m.fl. 2006). Modelberegning baseret på bestandsestimatet og den rapporterede fangst fra Canada og Grønland antyder, at bestanden med 90% sandsynlighed har været i nedgang og nu er reduceret til ca dyr. Bæredygtig fangst Den totale canadisk-grønlandske bæredygtige fangst er på ca. 90 isbjørne pr. år (ca. 4,5% af bestandsestimatet på 2074), og under antagelse af, at bestandens ydeevne er maksimal måske op til 130/år (ca. 6% af bestanden). Bestanden anses som udsat for overudnyttelse (Aars m.fl. 2006). Nunavut har udstedt en kvote på 105 dyr for den canadiske fangst fra BB i 2006/2007. Bemærkning Det bør bemærkes, at oplysninger indhentet under en interviewundersøgelse blandt i alt 72 isbjørnejægere i Qaanaaq (25) og Upernavik (47) kommuner i februar 2006 antyder, at der i de seneste år (siden begyndelsen af 1990 erne og især i slutningen af 1990 erne) er sket en øgning i forekomsten af isbjørne langs de grønlandske kyster. Det var en formodning blandt de fleste informanter, at dette reflekterer en øgning i bestanden (antallet af dyr). Der var dog Side 3 af 8
4 nogle, som udtrykte, at det også kan repræsentere en ændring i udbredelse forårsaget af en klimabetinget nedgang i mængden af havis og i perioden med islæg. En øgning i de seneste år i forekomsten af isbjørne langs østkysten af Baffin Island er blevet meldt af canadiske inuitter. Som nævnt for KB-bestanden kan en øgning i den kystnære forekomst også være udtryk for ændret udbredelse pga. nedgangen i isen (Stirling & Parkinson 2006). Grønlands Naturinstitut har planer om i 2008 i forbindelse med olieefterforskningsaktiviteter at satellitspore isbjørne i Nordvestgrønland for at skaffe opdaterede oplysninger angående deres områdeudnyttelse. Desuden er det planen at foretage en optælling af isbjørne i Baffin Bugten i Begge undersøgelsers gennemførsel er dog afhængige af, hvorvidt man modtager ekstern økonomisk støtte. Davis Strædet (DS) Udbredelse og antal Baseret på bevægelser af mærkede dyr og satellitsporing er det blevet vist, at denne bestand har udbredelse i østlige Hudson Strait, Davis Strædet syd for Cape Dyer Sisimiut, og i Labradorhavet. Genetiske studier afslørede, at DS-bjørne adskiller sig fra BB-bjørne og bjørne i Foxe Basin. Der er ikke egentlige, nyere beregning af antallet af isbjørne i DS. Bestanden er skønnet til at tælle 1650 bjørne (Aars m.fl. 2006). Et studium, der tager sigte på at beregne størrelsen af DS-bestanden er igangsat fra canadisk side i august Fangst DS bestanden udnyttes af fangere i Nunavut, Quebec, Labrador og Grønland. Der er i perioden 1999/ /2004 i gennemsnit blevet fanget i alt 65 isbjørne om året fra DS-bestanden, hvoraf den grønlandske fangst i gennemsnit har været på 1 bjørn/år (variation 0-2 dyr/år) (Aars m.fl. 2006). Fangsten omfatter Piniarneq indberetninger syd for Sisimiut men nord for Paamiut (dyr fra sydvestgrønland kommer fra Østgrønland). Nunavut har for fangstsæsonen 2004/2005 forøget deres kvote for DS-bestanden fra 34 til 46 dyr pr. år (ca. 35% forøgning). De øvrige dyr tages i Quebec, Labrador og Grønland. Bæredygtig fangst Samlet canadisk-grønlandsk bæredygtig fangst er beregnet til 53 isbjørne pr. år (ca. 82% af rapporteret fangst), og bestanden anses derfor som udsat for overudnyttelse (Aars m.fl. 2006). Bemærkning Det bør bemærkes, at grænsen ved kysten af Vestgrønland mellem Baffin Bugt og Davis Strædet bestandene er baseret på vandringer af satellitsendermærkede dyr. Desuden er placeringen af randen af pakisen (Vestisen) mod den vestgrønlandske kyst forskellig fra år til år Side 4 af 8
5 (og er under ændring i de senere år pga. opvarmning). Dette medfører, at grænsen mellem de to bestande er noget diffus og kan være foranderlig. Østgrønland Udbredelse og antal Der er ikke foretaget undersøgelser siden 1975 med det formål at vurdere antallet af isbjørne i Østgrønland. Mærkningsundersøgelser i årene var begrænset til de centrale dele af den østgrønlandske kyst, hvor det beregnedes, at der befandt sig under et par hundreder isbjørne. Området, som dette skøn refererer til omfatter Kong Oscars Fjord-Young Sund dvs. Det vil sige en begrænset del af isbjørnens totale udbredelsesområde i Østgrønland. Isbjørne er vidt udbredt i hele Østgrønlandsområdet og i drivisen i Fram Strædet, Grønlands Havet og Danmarks Strædet, men der er tegn på, at der kan forekomme mere eller mindre lokale grupper af bjørne inden for disse områder. Østgrønlandsbestandens udbredelse som helhed har ikke været genstand for undersøgelser, og den kendes derfor ikke særligt godt. Isbjørne i Østgrønland adskiller sig kun ringe grad genetisk fra isbjørne ved Svalbard (Norge) og Franz Josef Land (vestlige Rusland), men mærkningsstudier og sporing ved hjælp af satellittelementri antyder, at der kun foregår en meget begrænset udveksling mellem isbjørnebestandene i Østgrønland og Svalbard-Franz Josef Land området. Fangst I perioden har den årlige fangst i Østgrønland (Ittoqqortoomitt og Ammassalik kommuner) ligget på 61 bjørne i gennemsnit (variation: dyr/år) (Born & Sonne 2005). Dertil skal lægges ca. 9 dyr (variation: 2-16), der i snit fanges hvert år i Sydvestgrønland, hvortil de kommer fra Østgrønland. Den samlede fangst af isbjørne fra Østgrønlandsbestanden har således ligget på ca. 70 dyr/år i de senere årtier. Til trods for, at det blev praksis i 1970 erne og 1980 erne for fangere i Ittoqqortoormiit/Scorebysund at tage længere nordpå under forårets bjørnejagter, er der ikke som helhed noget, der antyder at fangstindsatsen efter isbjørne er øget i de senere år. Med basis i indsamlede prøver fra fangsten i Ittoqqortoormiit/Scorebysund - og en interviewundersøgelser blandt østgrønlandske isbjørnejægere i vurderedes andelen af voksne hunner (dvs. ældre end 2 år) i den østgrønlandske fangst at udgøre ca. 38% af den samlede fangst. Bæredygtig fangst Tages der udgangspunkt i skønnet over den årlige fangst (ca. 70 dyr) og andelen af voksne hunner i fangsten, skal der findes ca isbjørne i den bestand, der udnyttes, for at fangsten kan være bæredygtig. Imidlertid kendes den udnyttede bestands udbredelse ikke, og heller ikke antallet af dyr i bestanden (Aars m.fl. 2006). På grund af de manglende oplysninger om den Østgrønlandske bestand kan GN ikke angive en bæredygtige fangst for Østgrønland. På grund af denne usikkerhed er det GNs opfattelse, at der bør udvises forsigtighed i kvoteangivelsen for Østgrønland. Side 5 af 8
6 Bemærkning Ud over selve kvoten, kunne forsigtighed i udnyttelsen af bestanden i Østgrønland udmøntes ved at man begrænser jagten til områderne syd for Nationalparken. Fra videnskabelig studier og interviews blandt fangerne i Ittoqqortoormiit, vides det at der i Nationalparken er vigtige hi-områder for isbjørnen. Ved at undlade fangst af isbjørne inden for Nationalparken vil man derved opnå øget beskyttelse af reproduktive hunner, samtidig med at man etablerer et refugium der, i det mindste i en vis udstrækning, vil beskytte bestanden mod overudnyttelse. Bestanden i Østgrønland er p.t. udsat for nedgang i udbredelse og tidsmæssig forekomst af havisen og dyrene har desuden forholdsvis højt indhold af organiske miljøgifte. Grønlands Naturinstitut planlægger at satellitspore isbjørne i Østgrønland i 2007 samt at optælle bestanden i Begge studier er dog afhængig af bevilling af de nødvendige midler fra eksterne kilder. Med venlig hilsen Lars Witting Konstitueret Afdelingschef for Pattedyr of Fugle Erik W. Born Seniorforsker Side 6 af 8
7 Litteratur: Aars, J., N.J. Lunn & A.E. Derocher Polar Bears. Proceedings of the 14 th Working Meeting of the IUCN/SCC Polar Bear Specialist Group, June 2005, Seattle, Washington, USA: 189 pp. Stirling, I. & C. L. Parkinson Possible effects of climate warming on selected populations of polar bears (Ursus maritimus) in the Canadian Arctic. Arctic 59: Taylor, M.K., J. Laake, P.D. McLoughin, E.W. Born, H.Dean Cluff, S.H. Ferguson, A. Rosing-Asvid, R. Schweinsburg & F. Messier 2005: Demography and viability of a hunted population of polar bears. Arctic 58: Side 7 af 8
8 Figur 1: Kort, der viser grænserne for isbjørnebestande i Grønland og tilliggende områder. KB = Kane Bassin, BB = Baffin Bugt, DS = Davis Stræde og EG = Østgrønland. Side 8 af 8
Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereFoto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.
Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2018 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereOVERBLIK november 2017
OVERBLIK november 2017 Grænseoverskridende narhvaler Grønlands Naturinstitut Grænseoverskridende narhvaler Udgivet af: Grønlands Naturinstitut Version: 1.1 november 2017 Redaktion: Review: Forside: Henrik
Læs mereHvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Jens Napatok', Parti i Naleraq Heri Svar på
Læs mere2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereAppendix 1 Table 1. Status of Polar bear populations in Greenland Population Year of assessment Population size Number of bears Methodology Kane Basin 2006 164 Satellite radio-collars and Mark - recapture
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereGrønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr
Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr - en status over vigtige ressourcer 1. oktober 1998 Teknisk rapport nr. 16, oktober 1998 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Forfattere:
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299)36 12 FAX (+299)361212 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereDa alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereMedlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI. Svar på 37-spørgsmål nr. 102_2019_Kvoter
Aalisamermut, Piniamermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. I' ; :: - ~ J ' C" J- GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI Svar
Læs mereDepartementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.
Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse
Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereIsbjørne i Nordvestgrønland
Isbjørne i Nordvestgrønland En interviewundersøgelse om fangst og klima, 2006 Teknisk rapport nr. 70 Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Isbjørne i Nordvestgrønland En interviewundersøgelse om
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereMarsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Læs mereRådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013
Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs merePROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.
PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,
Læs mereBestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut
Læs mereFangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2014 og 2015 vinter.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2014 og 2015 vinter. Fangstperioder
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014
Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt
Læs mereHermed meddeles fra APNN fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Pressemeddelelse Fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter. Hermed
Læs mereOvernatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereHusk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner. Bilag 2: Fangsttal for rensdyr og
Læs mereSvar på spørgsmål om licens til fiskeri
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER
Læs mereNAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l
Læs mereOrdinære møde nr. 03/2018 i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold den 11. september 2018
Dagsorden for det åbne møde: Punkt 01 Punkt 02 Punkt 03 Punkt 04 Punkt 05 Punkt 06 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Forslag til vedtægt om sænkegarnsfiskeri i Qeqqata Kommunia. Høring vedrørende
Læs mereHerudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret
Læs mereFiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold
Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011
Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereLevende Ressourceudvalgets ordinære møde 08/2014 d. 18. november 2014
Dagsorden for åbent møde: Punkt. 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Punkt. 02 Høring vedr. tildeling af kvoter for fangst af kvotefangstdyr for 2015 Punkt. 03 Overførsel af harpunkanonkvote til
Læs mereKapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst
Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322
Læs mereFoto: Henrik Hansen, Nanortalik. Forvaltningsplan for Isbjørn. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug APNN
Foto: Henrik Hansen, Nanortalik Forvaltningsplan for Isbjørn Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug APNN August 2018 Forord Isbjørn er en af de vigtigste fangstarter i Nord- og Østgrønland. Dets
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereKapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik
Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil
Læs mereHelle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh
Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut Kunster Aka Høgh Rådgivning for fiskebestande 211 ICES NAFO Torsk Hellefisk Østgrønland, Island, Færøerne Rødfisk Lodde Norsk farvand Fiskeriaftale
Læs mereForvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland
Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Marts 2019 Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland 1 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen
Læs mereHøringsparter: Revision af fuglebekendtgørelsen á 2009
Antal aktive reder Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Høringsparter: PAIAN Grønlands Naturinstitut KNAPK SQAPK TPAK GFLK KANUKOKA
Læs mereNarhvalsfangst per bestand kvoteår 2016
Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,
Læs mereNOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen
Læs mereHotelovernatningsstatistikken 1999
Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data
Læs mereGrønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.
Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,
Læs mereTilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen
Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 1998 om fredning af og fangst af hvalros.
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 1998 om fredning af og fangst af hvalros. I medfør 5, stk. 1-3, 7, 8 stk. 2 og 12, stk. 2 i landstingslov nr. 15 af 6. november 1997 om fangst og jagt
Læs mereMarkedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.
Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006
Læs mereØkonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer
Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Emanuel Rosing Chefkonsulent APN Lovgrundlag Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri 13 ændringslove frem
Læs mereBoligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008
Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen
Læs mereFast moniteringsprogram (ca. 32 kolonier) Supplerende optælling GN (ca. 25 kolonier)
Antal aktive reder Pinngortitaleriffik Outi Tervo AC Fuldmægtig Afd. for Fangst, Jagt og Landbrug 3900 Nuuk Nuuk den 10. oktober 2013 Biologisk rådgivning om ederfugl, oktober 2013 Efter aftale med Afdeling
Læs merePROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål
1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter
Læs mereJagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou
Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou I den nordligste del af Canada i regionen Nunavut er der mulighed for spændende jagt på isbjørn, hvalros, moskus og
Læs mereTurisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002
Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereTil Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereDet meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Læs mereICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6
Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede
Læs mereDen socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.
Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre
Læs mereBilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af
Læs mereForsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018
Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 AnnDorte Burmeister og Camilla Wentzel Teknisk rapport nr. 107, 2019 Titel: Forfatter(e): Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber
Læs mereBoliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1
Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs mereBygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Læs mereOvernatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler
Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der
Læs mereBoligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Læs mereGUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG
GUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER 2019 DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG Forsøgsfiskerier 2019 Naalakkersuisut har i lighed med tidligere år besluttet, at der for 2019 oprettes en række
Læs merenord fra et punkt på ñskeriten-itoriets basislinie ret øst langs 66 55'5 N til et punkt på fastlandet syd for Sisimiut; mod syd fra et punkt på ñskeri
selvstyrets bekendtgørelse nr. 23 al' 30. december 2015 om kvoter for fiskeri i 2015 [medfør af 5, stk. l, 9 stk. l, l0, 14, stk. 2, 33, stk. 2 og 3, og 34, stk. 3, i landstingslov nr. 18 af 3 1. oktober
Læs mereSTATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mere