Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources"

Transkript

1 Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks Nuuk Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr /04) udbeder Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFFL) sig Grønlands Naturinstituts (GN) vurdering af, hvor stor bæredygtig udnyttelse af isbjørne i Grønland bør være i Overordnede betragtninger Der er identificeret fire mere eller mindre adskilte isbjørnebestande i Grønland: Kane Basin (KB), Baffin Bugt (BB) og Davis Strædet (DS) langs vestkysten, samt een bestand på Østkysten (EG) (Fig. 1). Disse bestande behandles separat i vores svar. For de tre vestgrønlandske bestandes vedkommende (KB,BB og DS) er der tale om, at de udnyttes af både Canada og Grønland. GN kan derfor på nuværende tidspunkt alene angive, hvor stor den samlede canadisk-grønlandske fangst bør være. En egentlig fordeling af denne fangst til hhv. Grønland og Canada bør foregå i samråd med de canadiske myndigheder, der er ansvarlige for forvaltning af isbjørne i deres respektive jurisdiktioner. Det er endvidere GN's opfattelse, at instituttet på nuværende tidspunkt på grund af mangel på oplysninger om antallet af isbjørne i den østgrønlandske bestand ikke kan angive størrelsen af en bæredygtige fangst for Østgrønland. Herudover påpeger GN, at en fremtidig beregning og fastlæggelse af bæredygtig fangst fra fælles bestande med fordel kan foregå i et internationalt videnskabelig forum, så som JCBN eller NAMMCO. Side 1 af 8

2 Vestgrønland (KB, BB, DS) Kane Basin (KB) Udbredelse og antal Med basis i sporing af bjørne med satellit-radiosender - og genfangst af mærkede dyr - er grænserne for Kane Bassin-isbjørnebestanden fastlagt til Nordvandet i syd, og Ellesmere Island og Grønland i hhv. vest og øst. Der er ikke genetisk forskel mellem isbjørne i KB og i Baffin Bugten. Indtil 1997 var KB bestanden stort set ikke udsat for fangst i Canada på grund af den store afstand fra den nærmeste canadiske bygd Grise Fiord. Bestanden har sporadisk været udsat for fangst af Grise Fiord inuitter (i alt 3 dyr i perioden ), og den er stadig udsat for fangst fra fangere fra Qaanaaq kommune. Ud fra mærkning-genfangstmetodik er bestanden beregnet til 164 dyr (95% konfidensgrænser: dyr). Fangst Gennemsnitligt er der blevet skudt 0,6 dyr (årlig variation 0-1 dyr) fra KB bestanden i Canada ( ), mens skønnet over en grønlandske fangst fra denne bestand i perioden (5 år) er 10 dyr/år (variation: 6-12 bjørne). En interviewundersøgelse blandt bjørnejægere i Qaanaaq kommune i februar 2006 gav oplysninger om bjørne, der mulivis blev fanget fra denne bestand i perioden Hvis det antages, at alle dyr der er meldt skudt i Grønland nord for Inannganeq/Kap York, er ekstraheret fra KB-bestanden har den grønlandske fangst været på 9,8 vokse dyr/år (variation: 5-15) i perioden Inkluderes antallet af unger er de tilsvarende tal 11,2 (7-17 dyr). Den samlede canadisk-grønlandsk fangst fra KB bestanden i perioden 1999/ /2004 (5 år) har været på ca. 10 bjørne i gennemsnit. Modelberegning viser, at der med en fangst på dette niveau er der 99% sandsynlighed for, at bestanden er i tilbagegang (Aars et al. 2006). Bæredygtig fangst Bæredygtig fangst fra KB bestanden er beregnet til 7 bjørne/år, og bestanden er således tilsyneladende udsat for over-udnyttelse (Aars m.fl. 2006). Nunavut har udstedt en kvote på 5 dyr for den canadiske i 2006/2007 fangst fra KB. Bemærkning Det bør bemærkes, at oplysninger indhentet under en interviewundersøgelse blandt i alt 25 isbjørnejægere i Qaanaaq kommune i februar 2006 antyder, at der i de seneste år (siden begyndelsen af 1990 erne og måske fra slutningen af 1990 erne; længden af den egentlige periode noget uklar) er sket en øgning i forekomsten af isbjørne i områderne nord for Inannganeq/Kap York. Det var opfattelsen hos flere informanter, at dette reflekterer en øgning i bestanden (antallet af dyr). Canadiske isbjørnestudier Hudson Bugt antyder dog, at en øgning i Side 2 af 8

3 kystnær forekomst ikke nødvendigvis afspejler en øgning i bestanden, men kan være udtryk for ændret udbredelse forårsaget af nedgangen i isen (Stirling & Parkinson 2006). Baffin Bugt (BB) Udbredelse og antal Satellitsporing og genfangst af mærkede bjørne har vist, at BB bestanden mod nord har grænse ved Nordvandet mod øst er den begrænset af Grønlands kyst og mod vest af Baffin Island. Bevægelser af mærkede bjørne og satellitsporing viser, at BB-bestanden har en sydgrænse, der går fra ca. Cape Dyer på SØ Baffin Island over mod Sisimiut. Denne grænse for bevægelse skyldes formentlig, at der her findes en undersøisk højderyg, der påvirker strøm og isforhold således, at disse adskiller sig i Baffin Bugt fra forholdene i Davis Strædet. Et genetisk studium viste, at bjørne i BB ikke adskiller sig fra KB-bjørne, mens der fandtes genetisk forskelle mellem BB-bjørne og bjørne i de tilgrænsende områder Davis Strædet og Lancaster Sound. Satellitsporing har vist, at BB-bestanden deles af Canada og Grønland, der begge fanger fra bestanden. Ved hjælp af mærkning-genfangstmetoden er BB-bestanden beregnet til at tælle 2074 dyr (SE = 266), Tabel 1. Dette tal repræsenterer et gennemsnit af bestandsberegningerne for årene 1994,-95 og 97 (Taylor m.fl. 2005). Fangst I perioden 1999/ /2004 (5 år) har det årlige gennemsnit for den samlede canadiske og grønlandske fangst af isbjørne fra BB-bestanden været på 192 isbjørne, hvoraf de 117 er meldt skudt i Grønland. Fangsten omfatter Piniarneq indberetninger fra Sisimiut nord til Qaanaaq (hvor 6-12 dyr er trukket fra Qaanaaq-indeberetningerne, idet de anses for skudt fra KB-bestanden) (Aars m.fl. 2006). Modelberegning baseret på bestandsestimatet og den rapporterede fangst fra Canada og Grønland antyder, at bestanden med 90% sandsynlighed har været i nedgang og nu er reduceret til ca dyr. Bæredygtig fangst Den totale canadisk-grønlandske bæredygtige fangst er på ca. 90 isbjørne pr. år (ca. 4,5% af bestandsestimatet på 2074), og under antagelse af, at bestandens ydeevne er maksimal måske op til 130/år (ca. 6% af bestanden). Bestanden anses som udsat for overudnyttelse (Aars m.fl. 2006). Nunavut har udstedt en kvote på 105 dyr for den canadiske fangst fra BB i 2006/2007. Bemærkning Det bør bemærkes, at oplysninger indhentet under en interviewundersøgelse blandt i alt 72 isbjørnejægere i Qaanaaq (25) og Upernavik (47) kommuner i februar 2006 antyder, at der i de seneste år (siden begyndelsen af 1990 erne og især i slutningen af 1990 erne) er sket en øgning i forekomsten af isbjørne langs de grønlandske kyster. Det var en formodning blandt de fleste informanter, at dette reflekterer en øgning i bestanden (antallet af dyr). Der var dog Side 3 af 8

4 nogle, som udtrykte, at det også kan repræsentere en ændring i udbredelse forårsaget af en klimabetinget nedgang i mængden af havis og i perioden med islæg. En øgning i de seneste år i forekomsten af isbjørne langs østkysten af Baffin Island er blevet meldt af canadiske inuitter. Som nævnt for KB-bestanden kan en øgning i den kystnære forekomst også være udtryk for ændret udbredelse pga. nedgangen i isen (Stirling & Parkinson 2006). Grønlands Naturinstitut har planer om i 2008 i forbindelse med olieefterforskningsaktiviteter at satellitspore isbjørne i Nordvestgrønland for at skaffe opdaterede oplysninger angående deres områdeudnyttelse. Desuden er det planen at foretage en optælling af isbjørne i Baffin Bugten i Begge undersøgelsers gennemførsel er dog afhængige af, hvorvidt man modtager ekstern økonomisk støtte. Davis Strædet (DS) Udbredelse og antal Baseret på bevægelser af mærkede dyr og satellitsporing er det blevet vist, at denne bestand har udbredelse i østlige Hudson Strait, Davis Strædet syd for Cape Dyer Sisimiut, og i Labradorhavet. Genetiske studier afslørede, at DS-bjørne adskiller sig fra BB-bjørne og bjørne i Foxe Basin. Der er ikke egentlige, nyere beregning af antallet af isbjørne i DS. Bestanden er skønnet til at tælle 1650 bjørne (Aars m.fl. 2006). Et studium, der tager sigte på at beregne størrelsen af DS-bestanden er igangsat fra canadisk side i august Fangst DS bestanden udnyttes af fangere i Nunavut, Quebec, Labrador og Grønland. Der er i perioden 1999/ /2004 i gennemsnit blevet fanget i alt 65 isbjørne om året fra DS-bestanden, hvoraf den grønlandske fangst i gennemsnit har været på 1 bjørn/år (variation 0-2 dyr/år) (Aars m.fl. 2006). Fangsten omfatter Piniarneq indberetninger syd for Sisimiut men nord for Paamiut (dyr fra sydvestgrønland kommer fra Østgrønland). Nunavut har for fangstsæsonen 2004/2005 forøget deres kvote for DS-bestanden fra 34 til 46 dyr pr. år (ca. 35% forøgning). De øvrige dyr tages i Quebec, Labrador og Grønland. Bæredygtig fangst Samlet canadisk-grønlandsk bæredygtig fangst er beregnet til 53 isbjørne pr. år (ca. 82% af rapporteret fangst), og bestanden anses derfor som udsat for overudnyttelse (Aars m.fl. 2006). Bemærkning Det bør bemærkes, at grænsen ved kysten af Vestgrønland mellem Baffin Bugt og Davis Strædet bestandene er baseret på vandringer af satellitsendermærkede dyr. Desuden er placeringen af randen af pakisen (Vestisen) mod den vestgrønlandske kyst forskellig fra år til år Side 4 af 8

5 (og er under ændring i de senere år pga. opvarmning). Dette medfører, at grænsen mellem de to bestande er noget diffus og kan være foranderlig. Østgrønland Udbredelse og antal Der er ikke foretaget undersøgelser siden 1975 med det formål at vurdere antallet af isbjørne i Østgrønland. Mærkningsundersøgelser i årene var begrænset til de centrale dele af den østgrønlandske kyst, hvor det beregnedes, at der befandt sig under et par hundreder isbjørne. Området, som dette skøn refererer til omfatter Kong Oscars Fjord-Young Sund dvs. Det vil sige en begrænset del af isbjørnens totale udbredelsesområde i Østgrønland. Isbjørne er vidt udbredt i hele Østgrønlandsområdet og i drivisen i Fram Strædet, Grønlands Havet og Danmarks Strædet, men der er tegn på, at der kan forekomme mere eller mindre lokale grupper af bjørne inden for disse områder. Østgrønlandsbestandens udbredelse som helhed har ikke været genstand for undersøgelser, og den kendes derfor ikke særligt godt. Isbjørne i Østgrønland adskiller sig kun ringe grad genetisk fra isbjørne ved Svalbard (Norge) og Franz Josef Land (vestlige Rusland), men mærkningsstudier og sporing ved hjælp af satellittelementri antyder, at der kun foregår en meget begrænset udveksling mellem isbjørnebestandene i Østgrønland og Svalbard-Franz Josef Land området. Fangst I perioden har den årlige fangst i Østgrønland (Ittoqqortoomitt og Ammassalik kommuner) ligget på 61 bjørne i gennemsnit (variation: dyr/år) (Born & Sonne 2005). Dertil skal lægges ca. 9 dyr (variation: 2-16), der i snit fanges hvert år i Sydvestgrønland, hvortil de kommer fra Østgrønland. Den samlede fangst af isbjørne fra Østgrønlandsbestanden har således ligget på ca. 70 dyr/år i de senere årtier. Til trods for, at det blev praksis i 1970 erne og 1980 erne for fangere i Ittoqqortoormiit/Scorebysund at tage længere nordpå under forårets bjørnejagter, er der ikke som helhed noget, der antyder at fangstindsatsen efter isbjørne er øget i de senere år. Med basis i indsamlede prøver fra fangsten i Ittoqqortoormiit/Scorebysund - og en interviewundersøgelser blandt østgrønlandske isbjørnejægere i vurderedes andelen af voksne hunner (dvs. ældre end 2 år) i den østgrønlandske fangst at udgøre ca. 38% af den samlede fangst. Bæredygtig fangst Tages der udgangspunkt i skønnet over den årlige fangst (ca. 70 dyr) og andelen af voksne hunner i fangsten, skal der findes ca isbjørne i den bestand, der udnyttes, for at fangsten kan være bæredygtig. Imidlertid kendes den udnyttede bestands udbredelse ikke, og heller ikke antallet af dyr i bestanden (Aars m.fl. 2006). På grund af de manglende oplysninger om den Østgrønlandske bestand kan GN ikke angive en bæredygtige fangst for Østgrønland. På grund af denne usikkerhed er det GNs opfattelse, at der bør udvises forsigtighed i kvoteangivelsen for Østgrønland. Side 5 af 8

6 Bemærkning Ud over selve kvoten, kunne forsigtighed i udnyttelsen af bestanden i Østgrønland udmøntes ved at man begrænser jagten til områderne syd for Nationalparken. Fra videnskabelig studier og interviews blandt fangerne i Ittoqqortoormiit, vides det at der i Nationalparken er vigtige hi-områder for isbjørnen. Ved at undlade fangst af isbjørne inden for Nationalparken vil man derved opnå øget beskyttelse af reproduktive hunner, samtidig med at man etablerer et refugium der, i det mindste i en vis udstrækning, vil beskytte bestanden mod overudnyttelse. Bestanden i Østgrønland er p.t. udsat for nedgang i udbredelse og tidsmæssig forekomst af havisen og dyrene har desuden forholdsvis højt indhold af organiske miljøgifte. Grønlands Naturinstitut planlægger at satellitspore isbjørne i Østgrønland i 2007 samt at optælle bestanden i Begge studier er dog afhængig af bevilling af de nødvendige midler fra eksterne kilder. Med venlig hilsen Lars Witting Konstitueret Afdelingschef for Pattedyr of Fugle Erik W. Born Seniorforsker Side 6 af 8

7 Litteratur: Aars, J., N.J. Lunn & A.E. Derocher Polar Bears. Proceedings of the 14 th Working Meeting of the IUCN/SCC Polar Bear Specialist Group, June 2005, Seattle, Washington, USA: 189 pp. Stirling, I. & C. L. Parkinson Possible effects of climate warming on selected populations of polar bears (Ursus maritimus) in the Canadian Arctic. Arctic 59: Taylor, M.K., J. Laake, P.D. McLoughin, E.W. Born, H.Dean Cluff, S.H. Ferguson, A. Rosing-Asvid, R. Schweinsburg & F. Messier 2005: Demography and viability of a hunted population of polar bears. Arctic 58: Side 7 af 8

8 Figur 1: Kort, der viser grænserne for isbjørnebestande i Grønland og tilliggende områder. KB = Kane Bassin, BB = Baffin Bugt, DS = Davis Stræde og EG = Østgrønland. Side 8 af 8

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

OVERBLIK november 2017

OVERBLIK november 2017 OVERBLIK november 2017 Grænseoverskridende narhvaler Grønlands Naturinstitut Grænseoverskridende narhvaler Udgivet af: Grønlands Naturinstitut Version: 1.1 november 2017 Redaktion: Review: Forside: Henrik

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Appendix 1 Table 1. Status of Polar bear populations in Greenland Population Year of assessment Population size Number of bears Methodology Kane Basin 2006 164 Satellite radio-collars and Mark - recapture

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr

Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr - en status over vigtige ressourcer 1. oktober 1998 Teknisk rapport nr. 16, oktober 1998 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Forfattere:

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Isbjørne i Nordvestgrønland

Isbjørne i Nordvestgrønland Isbjørne i Nordvestgrønland En interviewundersøgelse om fangst og klima, 2006 Teknisk rapport nr. 70 Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Isbjørne i Nordvestgrønland En interviewundersøgelse om

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Husk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen.

Husk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner. Bilag 2: Fangsttal for rensdyr og

Læs mere

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Fast moniteringsprogram (ca. 32 kolonier) Supplerende optælling GN (ca. 25 kolonier)

Fast moniteringsprogram (ca. 32 kolonier) Supplerende optælling GN (ca. 25 kolonier) Antal aktive reder Pinngortitaleriffik Outi Tervo AC Fuldmægtig Afd. for Fangst, Jagt og Landbrug 3900 Nuuk Nuuk den 10. oktober 2013 Biologisk rådgivning om ederfugl, oktober 2013 Efter aftale med Afdeling

Læs mere

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter

Læs mere

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 1998 om fredning af og fangst af hvalros.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 1998 om fredning af og fangst af hvalros. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 1998 om fredning af og fangst af hvalros. I medfør 5, stk. 1-3, 7, 8 stk. 2 og 12, stk. 2 i landstingslov nr. 15 af 6. november 1997 om fangst og jagt

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou

Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou I den nordligste del af Canada i regionen Nunavut er der mulighed for spændende jagt på isbjørn, hvalros, moskus og

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner

Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 22. september 2005 om beskyttelse og fangst af isbjørne

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 22. september 2005 om beskyttelse og fangst af isbjørne Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 22. september 2005 om beskyttelse og fangst af isbjørne I medfør af 2, stk. 4, 8, 11-13, 15, stk. 4, og 17 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

Høringssvar vedrørende revision af fuglebekendtgørelse, 2015

Høringssvar vedrørende revision af fuglebekendtgørelse, 2015 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT POSTBOKS 570 3900 NUUK GRØNLAND TLF. 36 12 00 FAX 36 12 12 www.natur.gl Sofie A. Erbs-Maibing AC Fuldmægtig Afd. for Fangst, Jagt og Landbrug 3900 Nuuk 1. december

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr. Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks Nuuk

DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks Nuuk DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks 269 3900 Nuuk Svar til høring om forslag til Landstingslov om fiskeri. KANUKOKA skal efter høring

Læs mere

Introduktion til WWF - og vores arbejde i Arktis

Introduktion til WWF - og vores arbejde i Arktis Michel Roggo / WWF-Canon Introduktion til WWF - og vores arbejde i Arktis Mette Frost WWF Verdensnaturfonden Iqaluit workshoppen 3. Juni 2013 Kate Holt / WWF-UK Intro 1 Hvem er WWF? 3. Juni 2013 Presentation

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres

Læs mere

Referat af Levende Ressourceudvalgets ordinære møde 04/2014, den 8. April 2014

Referat af Levende Ressourceudvalgets ordinære møde 04/2014, den 8. April 2014 Oversigt - åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Punkt 02 Opfordring til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om overførsel af 3-4 hvalroskvoter for 2014 fra forvaltningsområdet

Læs mere

Fiskeri og fangst 27. maj 2015

Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 2014 Indhold Indhold... 1 Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 4 Tabel 1. Indhandling af fisk og

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2010:1 Fiskeri og Fangst 2009 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Befolkningen og borgermøder om råstoffer

Befolkningen og borgermøder om råstoffer HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL 1 Befolkningen og borgermøder om råstoffer Telefonbaseret interviewundersøgelse på foranledning af WWF, Verdensnaturfonden HS Analyse,

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx, af xx. xxx 2013 om kystnært fiskeri efter hellefisk

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx, af xx. xxx 2013 om kystnært fiskeri efter hellefisk Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx, af xx. xxx 2013 om kystnært fiskeri efter hellefisk I medfør af 10, 10a, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 33, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og 34, stk. 3, i Landstingslov

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768 Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2011:1 Fiskeri og Fangst 2010 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. oktober 2006 om beskyttelse og fangst af hvalros

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. oktober 2006 om beskyttelse og fangst af hvalros Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. oktober 2006 om beskyttelse og fangst af hvalros I medfør af 2, stk. 4, 8, 12-13, 15, stk. 4, og 17, stk. 2 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Outi Tervo AC Fuldmægtig Afd. for Fangst, Jagt og Landbrug 3900 Nuuk Nuuk den 1. oktober 2013 Rådgivning om lomvier, september 2013 Efter aftale med Afdeling for Fangst, Jagt og Landbrug, fremsender Pinngortitaleriffiks/

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks.

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks. Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks. I medfør af 5, 8, 10, 10a, stk. 1, 13, stk. 2, 23, 24, stk. 1, 25, 26, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere