Sygehus Thy-Mors. Thy-Mors vil være landets PERSONALEMAGASINET INDSIGT & UDSYN

Transkript

1 Patientsikkert sygehus: Thy-Mors vil være landets første tryksårsfrie sygehus Tværfaglig indsats mellem sektorer: Psykiatrien leverer hjælp ud af huset til Aalborg Sygehus Sygehus Thy-Mors PERSONALEMAGASINET INDSIGT & UDSYN Nr. 1 April årgang

2 indsigt & udsyn april 2012 Chefsygeplejerske Lone Sandahl og chefkonsulent Lone Buck fra kvalitetsenheden fik en god snak med mange pårørende, som gerne vil gøre en indsats. 5 Leder og kolofon 3 Siden sidst Ny Dialyse i Thisted indviet 4 Kvalitets-akkrediteringen er endelig i hus 4 Anden generation af kvalitets-modellen i høring 5 Sygehus uddeler t-shirts til pårørende 5 Beth Lilja, Dansk Selskab for Patientsikkerhed - Det er verdensklasse. Det matcher nogle af de bedste internationale resultater fra f.eks. Wales, hvor man også har fået udryddet tryksår på flere hospitaler. 6-7 Thy-Mors vil være Danmarks første tryksårsfrie sygehus 6-7 Ny akutmodtagelse god fra start 8 Opslagstavlen 9 Rundt i regionen: Psykiatrien leverer hjælp ud af huset Hvad gør man, når patienten er voldelig? Nyt for de fleste Dagkirurgisk Afsnit lever op til sit navn og konceptet for sammedags-kirurgi, som er udbredt til hele sundhedsvæsenet. Og patienterne Lene blandt andre er glade for, at de kommer hjem samme dag. 6-7 Bagsiden Kirurgisk Dagafsnit rykker og utålmodige patienter er glade 16

3 LEDER Danmarks første tryksårsfrie sygehus? Ja! NU! Af Michael Storm Klausen, sygehusdirektør Sygehus Thy-Mors har nu i snart to år været en del af projektet Patientsikkert Sygehus, hvor vi sammen med fire andre danske sygehuse skal løfte patientsikkerheden til internationalt elite-niveau. Blandt andet vejledt af danske og internationale eksperter og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Vi er blevet meget klogere på os selv i løbet af de to år. Vi har fundet ud af, at vi ikke altid har gjort, hvad vi troede, at vi gjorde. Men vi har også fundet og udviklet vores egne redskaber, som sikrer, at vi i fremtiden bliver langt mere effektive i forhold til at sikre patienterne den bedste og sikreste behandling. Vi er langt i forhold til at levere på det, der var formålet med Patientsikkert Sygehus : Helt sikkert hver gang. Vi har skabt resultater, som både danske og internationale eksperter mener, er helt unikke. Det gælder eksempelvis på tryksårs-pakken. K1, som var pilotafdeling på tryksårs-pakken, præsterede i 2011, at kun tre ud af 1049 patienter fik tryksår, mens de var indlagt på afsnittet. Det er stadig tre for mange, men det er langt, langt under, hvad der er normen i det danske sundhedsvæsen. Gennemsnitligt får procent af patienterne tryksår under indlæggelse i det danske sundhedsvæsen. Derfor er K1 s præstationer med tryksårspakken ifølge vores eksperter verdensklasse! Også andre afdelinger har opnået virkeligt flotte resultater med andre pakker. Derfor er sygehusledelsen opsat på, at vi ikke bare fastholder, men spreder de gode resultater til hele sygehuset. Lad os skille os ud: Lad os blive Danmarks første tryksårsfrie sygehus. Lad april måned blive den måned, hvor vi får indsamlet 100 procent data omkring tryksår, og lad os stå sammen om at vise, at Sygehus Thy-Mors er tryksårsfrit fra september. Jeg tror på vi kan. Selskabet for patientsikkerhed tror på vi kan. Selvfølgelig er vi i Thy og Mors, hvor vi måske har ry for en beskeden fremtræden. Men lad os sammen gøre Sygehus Thy-Mors til Danmarks første tryksårsfrie sygehus. Det vil være en perfekt gave til hele sygehuset. Og ikke mindst til vores patienter. Indsigt & Udsyn Magasin for Sygehus Thy-Mors Indsigt & Udsyn udkommer fire gange om året som magasin til alle ansatte på Sygehus Thy-Mors og til sygehusets samarbejdsparter. Udgiver: Sygehus Thy-Mors (Region Nordjylland) Ansvarshavende: Sygehusdirektør Michael Storm Klausen. Redaktør: Kommunikationskonsulent Kristian Andersen, tlf , kristian.andersen@rn.dk Redaktionsudvalg: Sygeplejerske Gitte Grønlund Christensen, Billeddiagnostisk Afdeling, sygeplejerske Anna Marie Clausen, K1, sygeplejerske Susanne Hansen, K1, AC-fuldmægtig Pia Nystrup Madsen, tlf , og AC-fuldmægtig Lasse Grønbek Nielsen, tlf , begge administrationen. Hertil kommer en række meddelere. Layout: Prinfo Aalborg Tryk: Vesterkopi Oplag: 400 eks. Eftertryk: Er tilladt med tydelig kildeangivelse og efter forudgående aftale. Foto: Sygehus Thy-Mors, hvor ikke andet er nævnt. Deadline for indlæg: Senest den 10. i måneden forud for udgivelsen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i og forkorte indlæg. Indlæg sendes til: Sekretariat og Kommunikation kristian.andersen@rn.dk Eller afleveres til et medlem af redaktionsudvalget. Indsigt & Udsyns postadresse: Sygehus Thy-Mors, Højtoftevej 2, 7700 Thisted mærket Indsigt & Udsyn Udgivelsesplan: Udkommer fire gange om året - marts, juni, september og december Svanemærket tryksag

4 4 Indsigt & Udsyn Siden sidst Ny Dialyse i Thisted indviet Da Dialysen på Sygehus Thy-Mors 3. januar flyttede fra Nykøbing til store, lyse og nyindrettede lokaler i sygehusets bygninger i Thisted, var det med ni splinternye dialyseapparater. Det fortalte formanden for det politiske byggeudvalg, regionspolitikeren Vagn Nørgaard, da Region Nordjylland 8. december holdt indvielse over de nye lokaler i Thisted med ca. 80 fremmødte repræsentanter for personale, patienter, patientorganisationer og politikere. -Det er dejligt, at vi nu får nogle helt nye og fine rammer til Dialysen og at vi samtidig får en af de allermest moderne dialyse-afdelinger i hele landet, sagde Vagn Nørgaard. -Der er lagt vægt på, at der skal være nogle rammer, der kan opfylde patienternes behov for rolige omgivelser med mulighed for at se tv eller høre radio. Vores personale får også bedre forhold, da der i indretningen er lagt vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sagde byggeudvalgsformanden. Den nye Dialyse er en satellitfunktion til Aalborg Sygehus nyremedicinske afdeling og modtager patienter fra hele Sygehus Thy- Mors optageområde, som dækker over Thisted, Morsø og den vestlige del af Jammerbugt Kommune. Oversygeplejerske Mai-Britt Nielsen, sygehusets medicinske afdeling, takkede Viborg Sygehus som Dialysen hidtil har været en satellit af for et godt samarbejde. FAKTA OM DIALYSEN Dialysen på Sygehus Thy-Mors får frem over ni dialysepladser. Patienterne modtager hæmodialyse, der er en behandling, hvor blodet renses for affaldsstoffer og evt. overskydende væske fjernes fra kroppen. Behandlingen varer tre-fem timer og foregår tre til fem gange om ugen. Dialysen foretager ca dialyser om året. Ombygningen og indretningen beløber sig til 9,5 millioner kroner, mens anskaffelsen af nye dialysemaskiner beløber sig til 1,3 millioner kroner. Kvalitets-akkrediteringen er endelig i hus Efter fem års arbejde har Sygehus Thy-Mors nu papir på, at sygehuset som et af de første er akkrediteret efter Den Danske Kvalitets Model, som skal sikre patienterne en løbende kvalitetsudvikling, større patientsikkerhed og sammenhængende patientforløb. Allerede i december 2010 blev sygehusets efterleven af Den Danske Kvalitets Model gennemgået af tre eksterne kvalitetseksperter fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Allerede dengang med ros. Sygehusdirektør Michael Storm Klausen sender rosen for akkrediteringen videre til medarbejderne. -Det er meget stort for Sygehus Thy-Mors, at vi har nået det mål, vi satte os, da Den Danske Kvalitets Model blev introduceret, og kvalitetsarbejdet gik i gang - nemlig at opnå akkreditering uden bemærkninger. Det lykkedes på grund af vores medarbejderes store engagement i kvalitetsarbejdet gennem de seneste fire-fem år. Og deres fokus har hele tiden været, at vi skal gøre det så godt som muligt for patienterne. Vi akkrediterer ikke for vores egen skyld, men for patienternes. Det er patienterne, der mærker betydningen af en høj kvalitet, siger Michael Storm Klausen. Også Lone Buck, chefkonsulent for kvalitetsenheden og den bærende kraft i sygehusets kvalitetsarbejdet gennem de fem år, glæder sig. -Det er med stolthed og stor glæde, at det er lykkedes at komme helt i mål med Den Danske Kvalitets Model på Sygehus Thy-Mors og at blive akkrediteret uden bemærkninger. -I kvalitetsenheden har vi med akkrediteringsarbejdet i teamwork arbejdet åndeløst på, sammen med alle ledere og medarbejder at komme i mål, og ser tilbage på mange både sjove og seje perioder, siger Lone Buck. Kvalitetsenheden understreger dog, at kvalitetsarbejdet fortsætter de kommende år. Allerede i 2013 skal Sygehus Thy-Mors på ny gennem en ny akkrediteringsrunde med eksterne kvalitets-eksperter. -Der er fra mange vinkler fokus på patienternes forløb gennem sygehuset, og her skærpes kravene hele tiden også i takt med, at indlæggelsestiden bliver mindre og mindre. Midt i oktober havde vi en temadag for 65 akkrediteringskonsulenter og ledere. Det var meget tydeligt at gryden med Den Danske Kvalitets Model stadig er i kog, og vi er allerede ved at tilføre nye ideer og metoder til gavn for vore patienter, siger chefkonsulent Lone Buck. Der blev uddelt lagkager til hele huset, da det eftertragtede kvalitetsstempel var i hus. Her uddeler kvalitetsenhedens chefkonsulent, Lone Buck, de første af små 100 lagkager til afdelingerne. Sygehus Thy-mors April 2012

5 Indsigt & Udsyn Siden sidst 5 Patientsikkert Sygehus får ros af Rigsrevisionen I en ny beretning fra Rigsrevisionen om Kvalitetsindsatser på sygehusene fremhæves Patientsikkert Sygehus flere gange som et godt eksempel. Projektet - hvoraf Sygehus Thy-Mors er det ene af fem danske model-sygehuse - får ros for at vurdere de omkostninger, der er forbundet med projektet ude på sygehusene. Det nævnes også i rapporten, at Patientsikkert Sygehus synliggør lokale kvalitetsudviklingsdata med det formål at fastholde personalets motivation for forbedringer. I beretningen er kortlagt i alt 17 landsdækkende indsatser, som Sundhedsministeriet og regionerne har sat i gang inden for de seneste 15 år for at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene. Dorte Mayann Hansen, der er projektleder for Patentsikkert Sygehus på Sygehus Thy-Mors: -Projektet giver stor og betydelig mening på flere niveauer i Sygehus Thy-Mors og organisationen for patienter, personale og ledelse på alle niveauer. -Det at arbejde med patientsikkerhed er som sådan ikke et nyt tiltag men tilgangen, tænkningen og arbejdet med forbedringsmodellen i Patientsikkert Sygehus er med at involvere alle fra frontlinjepersonalet til øverste ledelse. Projektet skaber mening, forståelse, anerkendelse og resultater til gavn for patienter og faglighed, siger Dorte Mayann Hansen. Projektleder for Patientsikkert Sygehus i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Vibeke Rischel, er glad for Rigsrevisionens vurdering: -I Patientsikkert Sygehus er data meget vedkommende, da de handler om de mennesker, der er indlagt i afdelingen netop nu. Hvis tallet på tavlen viser, at tre patienter har fået tryksår i løbet af den seneste måned, så ved personalet præcis, hvem det var. Og den nærhed er med til at skabe motivation, siger hun. Karakteristisk for brug af målinger i Patientsikkert Sygehus er, at måleresultaterne giver mening for frontlinjepersonalet. Læger og sygeplejersker kan følge deres egne data dag for dag, og målingerne siger direkte noget om kvaliteten for den enkelte patient. En vigtig drivkraft Rita i forbedringsinitiativet Vosyliere er Sygehus er også, Thy-Mors at der første arbejdes akutlæge mod nogle helt konkrete og tidsfastsatte mål. Sygehus uddeler t-shirts til pårørende Chefsygeplejerske og kvalitetsorganisation vil engagere pårørende i optimal behandling. De pårørende er en vigtig ressource for at sikre, at patienterne i det danske sundhedsvæsen får den optimale behandling. Det er grunden til, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed og flere danske sygehuse starter en Sikker Patient - kampagne for at sikre pårørendes engagement i behandlingen og den efterfølgende pleje af patienterne. Sundhedsministeren har blandt andet uddelt pårørende-t-shirts på hovedbanegården i København, har der været lignende aktioner i Aalborg og andre større byer. Sygehus Thy-Mors deltager også. Sygehuset er i forvejen udvalgt til at deltage i det nationale projekt Patientsikkert Sygehus, hvor fem danske sygehuse inden 2013 skal løfte patientsikkerheden til internationalt elite-niveau. Godt hjulpet af danske og internationale eksperter. Derfor gik chefsygeplejerske Lone Sandahl og chefkonsulent Lone Buck fra sygehusets kvalitetsorganisation sundhedsministeren i bedende på sygehusets gange og uddelte Sikker Patient -tshirts til pårørende. Der er nemlig rigtig mange gode grunde til at involvere patienterne og deres pårørende endnu mere i behandlingen, forklarer Lone Buck. -Patienterne får først den optimale behandling, når alle omkring dem hjælper med til at gøre behandlingen så god som muligt og følge op. De pårørende kender patienten langt bedre end behandlerne og derfor er deres observationer både før og efter en behandling helt afgørende for at sikre, at vi kommer så tæt på det optimale hver gang, siger Lone Buck. -Pårørende er en vigtig ressource, og derfor vil vi gerne invitere pårørende ind på sygehuset og bede om at de sammen med patienten engagerer sig, og går i dialog med vores sundhedsprofessionelle, siger chefkonsulenten. Kampagnen Klædt på som pårørende gennemføres af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Tryg Fonden. PÅRØRENDE ER VIGTIGE FORDI: Du kender patientens vaner og måder at reagere på, og derfor kan du være god til at se, når der er et eller andet galt. Du har ofte været sammen med patienten fra starten af en sygdom og ved derfor, hvad der er gået forud for mødet med en ny sundhedsprofessionel eller en ny afdeling. Du kan eventuelt se fejl, som sundhedsprofessionelle ikke har mulighed for at opdage. Hjælp med at få sagt til og fra Som pårørende kan du hjælpe, så den, der står dig nær, kommer til orde, bliver lyttet til og forstået. Især er det vigtigt, at du er med til at sikre, at patientens vigtigste problemer, gener, symptomer og bekymringer bliver opfanget af den person, som I taler med. Det kan være med til at forhindre misforståelser, usikkerhed og bekymringer.

6 6 Indsigt & Udsyn Patientsikkerhed Thy-Mors vil være Danmarks første tryksårsfrie sygehus Tryksårs-bekæmpelse tager fart på medicinske afsnit De tre medicinske sengeafsnit er nu godt i gang med tryksårspakken. Medicinsk afsnit M5 havde såvel tryksårs- og hjertepakkerne fra Patientsikkert Sygehus i fokus på sit seneste personalemøde, og Charlotte Galsgaard og Joan Green Kristiansen, der sidder med ansvar for tryksårspakken i teamet. -Vi er meget interesseret. Men det er også en udfordring at overbevise hinanden, finde tiden og se nytten i at påtages os nye opgaver i de perioder, hvor der er særlig travlt. Og det er der ind i mellem. Derfor har vi besluttet, at vi er så vidt muligt benytter os af de erfaringer, pilot-afdelingerne har udnyttet. Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken mange gange, siger Charlotte Galsgaard efter personalemødet i M5. Alle patienter bliver screenet for tryksår eller tilløb til tryksår inden for de første 24 timer, de er på sygehuset. Og man følger op og revurderer løbende patienternes status. -Og det er ikke kun noget, der finder sted i dagtimerne. Har en patient tilløb til tryksår følger vi det nøje hele døgnet rundt og tager alle forholdsregler for at hindre, at det udvikler sig til et tryksår. Også nattevagterne holder og øje og revurderer situationen, fortæller Charlotte Galsgaard. Sygehusdirektør vil sprede verdensklasseresultater til hele sygehuset i 2012 Dansk Selskab for Patientsikkerhed bakker op. Milliarder at spare, hvis alle sygehuse gør som Sygehus Thy-Mors, mener sundhedsøkonom. Af Kristian Andersen, kommunikationskonsulent Sygehus Thy-Mors er i verdensklasse med kampen mod tryksår. Hvor mellem 10 og 15 procent af patienterne på danske sygehuse gennemsnitligt antages at få tryksår i forbindelse med indlæggelsen på sygehus, har Sygehus Thy-Mors som del i patientsikkerheds-projektet Patientsikkert Sygehus næsten udryddet dem i udvalgte afdelinger i Af indlagte patienter på afdeling K1 fandt personalet i 2011 kun tre tilfælde af tryksår. -Det er verdensklasse. Og det er meget, meget flot, at det er lykkedes for Sygehus Thy-Mors at komme så langt i løbet af forholdsvis kort tid og med nogle enkle redskaber. Det matcher nogle af de bedste internationale resultater fra f.eks. Wales, hvor man også har fået udryddet tryksår på flere hospitaler, siger Beth Lilja, leder af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. -Vi er nede i meget små promiller, der får tryksår på pilot-afdelingerne på Sygehus Thy-Mors, hvor man antager, at 5 procent af patienterne generelt får tryksår, mens de er indlagt. Det er meget flot og tæt på det internationale eliteniveau, der er målet for arbejdet med Patientsikkert Sygehus, siger overlæge Jakob Anhøj, der er tilknyttet Patientsikkert Sygehus som dataspecialist. På Sygehus Thy-Mors medfører resultaterne fra K1 og andre pilot-afdelinger nu, at sygehuset er fast besluttet på som det første i Danmark - helt at blive helt fri tryksår fra september. Og det sker med opbakning fra både danske og internationale eksperter, som er tilknyttet Patientsikkert Sygehus. Sygehusdirektør Michael Storm Klausen, Sygehus Thy-Mors: Sygeplejerskerne Rikke Lukassen og Heidi Lindstrøm, afdelingssygeplejerske Henriette Skovbo, M5, har besøg af Vibeke Rischel fra projekt Patientsikkert Sygehus. -Tre tryksår er stadig tre for mange. Men vi hæfter os selvfølgelig ved, at det er lykkedes at opnå meget flotte resultater. Også andre afdelinger har opnået virkeligt flotte resultater med an-

7 Indsigt & Udsyn Patientsikkerhed 7 dre pakker. Derfor er sygehusledelsen opsat på, at vi ikke bare fastholder, men spreder de gode resultater til hele sygehuset. Jeg tror på vi kan. Selskabet for patientsikkerhed tror på vi kan. Og nu er vi fast besluttede på at gøre forsøget, siger sygehusdirektøren. Sundhedsøkonomer har tidligere anslået, at de økonomiske perspektiver ved udryddelse af tryksår på de danske sygehuse vil kunne spare op til en milliard kroner for både regioner og kommuner, der bruger store summer på behandling af tryksår. Regionsrådsformand Ulla Astman, der samtidig er formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, glæder sig både over ambitionerne og de foreløbige resultater på Sygehus Thy- Mors. -Vi bliver aldrig for gode til patientsikkerhed. Sådan er det. Derfor glæder jeg mig over, at man på Sygehus Thy-Mors siden starten på Patientsikkert Sygehus i 2010 har vist, at man kan opnå flotte resultater. Men jeg glæder mig også over, at de flotte resultater smitter, så man får stadig større ambitioner på patienternes vegne. Det er faglige ambitioner, vi skal have spredt til hele det danske sundhedsvæsen i de kommende år, siger Ulla Astman. Nye madrasser skal hjælpe med Sygehus Thy-Mors indfører nu også en række nye særlige madrasser til patienter, der er udsatte i forhold til tryksår. 60 særlige madrasser er på vej. Herunder en række såkaldte selvjusterende anti-decubitus-madrasser. -Madrasserne betyder selvfølgelig meget, når man går målrettet til værks i kampne mod tryksår. Derfor indfører vi nu to slags nye madrasser til de patienter, hvor vi ved en screening i forbindelse med indlæggelsen konstater tryksår eller tilløb til tryksår, siger Grethe Kirk, oversygeplejerske og formand for sygehusets kliniske arbejdsgruppe med madrasser. Ulla Astman, regionsrådsformand og formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Vi bliver aldrig for gode til patientsikkerhed. Og jeg glæder mig over, at de flotte resultater smitter. Beth Lilja, Dansk Selskab for Patientsikkerhed - Det er verdensklasse. Det matcher nogle af de bedste internationale resultater fra f.eks. Wales, hvor man også har fået udryddet tryksår på flere hospitaler. Tryksårspakken formelt overgivet til K2, MID-FAM og Gyn-obs Tryksårspakken blev i januar formelt overgivet fra K1 til K2, MID-FAM og Gyn-Obs, som skal arbejde med pakken. Det skete i Kirurgisk Konference, hvor afdelingssygeplejerske Bente Ringgaard og tryksårsteamet i afdelingen Anna Marie Clausen, Anne Louise Pedersen og Sara Hove, fremlagde teamets erfaringer og overgav mapper med materiale, som de nye teams kan lade sig inspirere af.- K1 s erfaringer kan kort sagt deles op i fire punkter: 1. Synligørelse af projektet og undervisning af kollegerne, 2. Definition og identifikation af risiko-patienter 3. udarbejdelse af tiltag, der skal iværksættes, når risiko-patienter identificeres. 4. Indsamling af data og resultater og opfølgning på dem. -Samlet set har vores arbejde med tryksårspakken ført til mange generelle forbedringer, sagde specialeansvarlig Anna Marie Clausen. -Vi har fået en øget forebyggelse, vi har en større og ensartet viden om tryksårsforebyggelse, øget fokus på screeninger i det hele taget, øget dokumentation for observationer og handlinger, øget skelnen mellem tryksårsgrader, langt tidligere forebyggende indsats, sagde Anna Marie Clausen. Med de nye rutiner er det også sikret, at der ikke er forskel på screeningen og dokumentationen på rolige og travle dage. Det SKAL ske hver dag. Ellers glipper rutinerne og resultaterne. Også natte- og aftenvagter skal screene. De positive resultater har skabt en ny stemning og faglig stolthed på afdelingen: -Vi har vendt stemningen. Vi er gået fra at have en negativ stemning omkring nye tiltag til at have en positiv stemning omkring tiltag. Der er en stolthed over afdelingens resultater. Men vi oplever også sammen en kæmpemæssig ærgrelse over de få tryksår, der er opstået på trods af alle anstrengelserne, sagde Anna Marie Clausen.

8 8 Indsigt & Udsyn Ny akutmodtagelse Akutmodtagelse kommet godt fra start Takket været stor pioner-ånd og engagement blandt medarbejderne er den nye akutmodtagelse på kommet godt fra land. Forude står specialuddannelse til personalet og fintuning af organisationen frem til det nye akutbygning foran sygehuset står færdig i 2013 Af Kristian Andersen, kommunikationskonsulent Den nye akutmodtagelse på Sygehus Thy- Mors, som åbnede den 9. januar, er kommet godt fra start. Allerede fra starten mellem 30 og 40 patienter i døgnet gennem den nye akutmodtagelse. Takket været et positivt personale er det lykkedes at få den nye modtagelse hvor alle akutte patienter modtages samme sted og gennemgår en hurtig vurdering og udredning af speciallæger fra alle sygehusets specialer til at virke, som det var planlagt. Det mener ledende overlæge Hansjörg Selter og oversygeplejerske Jens Jørgen Lemvig, som står i spidsen for den nye akutmodtagelse. -Første døgn havde vi 33 patienter gennem akutmodtagelsen, og andet døgn har 35 været gennem akutmodtagelsen. Det gik rigtig godt de første nætter og lige siden, siger oversygeplejerske Jens Jørgen Lemvig. En af udfordringerne har været, at der er kommet betydeligt flere medicinske patienter, end sygehuset havde regnet med, før den akutmodtagelse blev åbnet. Oversygeplejerske Jens Jørgen Lemvig: -Historien om vores midlertidige akutmodtagelse er en bekræftelse af, at vores medarbejdere har stor pioner-ånd. Det har kunnet lade sig gøre at komme så flot fra start., fordi vores medarbejdere har været utroligt engagerede og fleksible og ind i mellem også set stort på arbejdstiderne. De skal have stor ros. -Selvfølgelig er der nogle ting, der skal køres ind de første dage. Det er der altid, når man laver noget nyt, og det har der også været her. Der er altid nogle småting, man ikke har tænkt på, før man går i gang. Men dem har vores medarbejdere lynhurtigt spottet og hjulpet hinanden med at løse. Der har været en helt usædvanlig gensidig hjælpsomhed, så har sikret, at alt har fungeret, så vi også de første døgn har nået vores mål med den nye akutmodtagelse og sikret de akutte patienter en endnu bedre modtagelse og behandling end den, de hidtil har modtaget, siger Jens Jørgen Lemvig. Specialuddannelse til flere -Fremadrettet er det en fin-tuning af organisationen og specialuddannelserne af vores medarbejder, der kommer til at fylde. Vi skal have hele det medicinske område integreret, inden vi rykker ind i den nye akutbygning i Og uddannelsesak- Sådan visiteres patienter: Travlhed! Den nye akutmodtagelse er kommet godt i gang takket været medarbejdernes pioner-ånd, fremhæver akutledelsen. Her er afdelingssygeplejerske Helle Isaksen og centrale personer i akutmodtagelsen på første dagen 9. januar. tiviteterne er godt i gang, men den store indsats ligger foran os og den skal ske samtidig med, at akutmodtagelsen er i drift. Så vi får også i 2012 brug for al den pioner-ånd, vi kan trække på, smiler oversygeplejerske Jens Jørgen Lemvig. * Visitation: Der etableres fælles visitation af alle akutte patienter til Sygehus Thy- Mors. Dette betyder, at alle henvendelser om akut indlæggelse går til ét telefonnummer, og funktionen er bemandet med en specialuddannet sygeplejerske, der efter opkaldet står for den videre visitation Alle hjælper hinanden Afdelingsledelsen tillægger især en stor pioner-ånd blandt medarbejderne i akutmodtagelsen, at de første døgn er forløbet så problemfrit. -Alle møder virkelig op og er positive. Det er helt generelt. Og det er selvfølgelig helt afgørende, når man laver en ny funktion, siger ledende overlæge Hansjörg Selter. * Triage: Alle akutte patienter vil blive fordelt efter et system med fem farver baseret på de nationale og regionale anbefalinger: Rød (Resuscitation) Orange (haster) Gul (haster mindre) Grøn (haster ikke) Blå (fasttrack). Herefter køres de medicinske patienter på sengeafsnit M5 til videre behandling. Patienter fra de kirurgiske specialer skal have lavet en behandlingsplan, inden de køres på sengeafdelingen.

9 opslagstavlen Akut-byggeriet bliver færdigt til tiden Akutbyggeriet er forsinket. Blandt andet på grund af en stor regnmængde i sommeren og efteråret, omlægning af kloakker, lige som der er fundet en del ledninger i jorden, som ingen havde kendskab til, før byggeriet gik i jorden. Det oplyser teknisk chef Jan Christensen. -Vi havde jo sidste år den vådeste sommer i mands minde, og der dukkede desuden en række rør og ledninger op under sygehuset, som vi ingen viden havde om, før vi stødte på dem, fortæller Jan Christensen. Sygehuset og det politiske byggeudvalg er dog enige om, at tidsplanen så vidt mulig skal holdes. Og det kan den godt, mener Jan Christensen. -Vi er enige om, at vi først færdiggør Vestfløjen, så håndværkerne ikke får nogen ventetid, selv om vi er lidt bagud. Og når de er færdige i Vestfløjen, skulle vi gerne være færdige med det sidste store ting i Østfløjen, så håndværkerne kan gå i gang der straks efter, siger Jan Christensen. Ifølge tidsplanen skal byggeriet af den nye akutbygning og de øvrige tilretninger på sygehuset være færdigt inden februar Connie konstitueret som oversygeplejerske Connie Elbeck van der Kooij er konstitueret som oversygeplejerske i Ortopædkirurgiens afdeling på Sygehus Thy- Mors. Ortopædkirurgien har det sidste år været organiseret under Aalborg Sygehus. Connie er konstitueret indtil videre. Hun afløser som bekendt Grethe Kirk, der er nytiltrådt som oversygeplejerske i Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors. Serviceassistenter lærte teamspirit Teamspirit! Uden går det simpelthen ikke! Det lærte det nyeste hold serviceassistenter fra bunden, hvis de ikke vidste det i forvejen, da sygehusets vikarierende uddannelseskoordinator, Gitte Schøttler, 27. februar samlede holdet til teambuilding. Der var både koordinations-prøver, byggeri af en blide (middelalderligt kasteredskab) og madlavning. Dog slap holdet for at skulle tage livet af et par kaniner, som var fremskaffet i dagens anledning.

10 10 Indsigt & Udsyn Rundt i regionen Zoltan Kovacs og Susanne Frantsen hjælper dagligt med at udrede psykisk sårbare patienter på AMA - til glæde for både patienter, pårørende og personale. PSYKIATRIEN LEVERER HJÆLP UD AF HUSET Livet kan også gøre ondt uden for det psykiatriske system. Derfor forlader Zoltan og Susanne hver dag Psykiatrisk Sygehus i Aalborg og vandrer over i somatikken for at hjælpe patienter med skrøbelige sind på Akut Medicinsk Modtageafsnit. Af Hanne Mølby Henriksen Foto: Nicky Bonne De plejer at mødes foran elevatoren ved halvnitiden. Sygeplejersken og psykiateren har i nu et år hjulpet hinanden med at bringe psykiatriske vurderinger ud af Psykiatrisk Sygehus og over i somatikken. Hver dag følges de ned til Akut Medicinsk Modtageafsnit (AMA) på Aalborg Sygehus Afsnit Syd for at tale med patienter, som er indlagt af medicinske grunde, men samtidig virker psykisk sårbare. Nogle døjer med misbrug, andre virker deprimerede, og en del har forsøgt at tage deres eget liv. - Her er det vigtigt at vurdere, om der ligger psykiske sygdomme bag, siger sygeplejerske Susanne Frantsen, der har arbejdet i psykiatrien i 25 år og nu afsætter en time til to hver dag til at hjælpe patienter og personalet på AMA. Sammen med psykiater Zoltan Kovacs bliver hun hver morgen briefet af den koordinerende sygeplejerske på gangen bag en skranke på AMA. Hvide kitler og bløde træsko strømmer til og fra trioens dæm-

11 pede samtale om patienter, der har skåret i sig selv, taget for mange piller eller overdoseret stofferne. Den koordinerende sygeplejerske forklarer og viser journaler. Susanne og Zoltan nikker. Mindst én hver dag På AMA er der næsten altid mindst en patient om dagen, som har brug for en hurtig psykiatrisk vurdering. Ofte flere. Tidligere måtte de vente på at blive behandlet færdig og udskrevet fra det medicinske afsnit, før de kunne komme videre til psykiatrisk skadestue. Nu kommer psykiatrien til dem i stedet, og det er en fordel for både patienter, pårørende og personale. - Før var det patientens egen version af historien eller de pårørendes fortvivlelse, der tegnede billedet for os på Psykiatrisk Sygehus. Nu har vi en dialog om patienten til patientens bedste, siger Susanne Frantsen og fortæller, at det nye samarbejde også gavner psykisk sårbare patienter, der ikke har brug for psykiatrisk indlæggelse. De kan stadig få en grundig snak og viden om, hvordan de kan håndtere deres symptomer, og hvor de kan hente hjælp i deres netværk, hos den praktiserende læge eller i det kommunale system. Delegation skaber ro og rutine Når Susanne Frantsen og Zoltan Kovacs har fået overblik over dagens patienter, fordeler de dem, så Zoltan tager sig af de komplekse problemstillinger, mens Susanne klarer de mindre komplekse. Som regel foregår samtalerne i et tomt konferencerum eller et lånt kontor, så patienterne ikke skal lukke op for deres personlige problemer på en tosengsstue. - Bagefter laver vi et notat til personalet på AMA eller patientens egen læge, hvor vi anbefaler medicinsk behandling, psykoterapi, forløb hos egen læge, sociale tiltag eller hvad det nu måtte være, siger Zoltan Kovacs. Delegationen fra Psykiatrisk Sygehus har kun en rådgivende funktion. Det er personalet på AMA, der står med ansvaret for patienterne og skal træffe beslutningerne. Nu sker det bare på et mere kvalificeret grundlag, fordi de har fået Zoltan og Susanne at rådføre sig med og lære af, fortæller afdelingssygeplejerske på AMA, Hanne Skaarup Pedersen. - Det har givet et kæmpe løft i behandlingen af patienterne. Og for personalet giver det nogle øgede kompetencer, siger hun og forklarer, at det kræver meget at passe på en patient, som har taget en overdosis, ridser i sig selv eller måske kommer på afdelingen igen og igen, fordi livet bliver ved med at være svært, og patienten aldrig rigtig får tacklet sine problemer. Personalet på AMA er ikke specielt uddannet til at tage sig af patienter med skrøbelige sind. Derfor kan det være svært for dem at vurdere, om en patient eksempelvis skal have fast vagt på for ikke at gøre skade på sig selv, eller om en patient efter udskrivelse kan sendes hjem i stedet for videre til Psykiatrisk Sygehus. En forkert beslutning kan få alvorlige konsekvenser. Derfor giver det ro at have en psykiatrisk anbefaling i hånden og rutine at se, hvordan Susanne og Zoltan vurderer patienterne, forklarer Hanne Skaarup Pedersen. Hellere ti for meget end Ud over at gavne patienterne og personalet på AMA har ordningen også medført markant færre henvisninger fra AMA til Psykiatrisk Skadestue. Reservelæge Søren Ramme Nielsen forklarer: - Hvis man var i tvivl, om en patient skulle henvises eller ej, ville man før nok bare henvise i stedet for at sende folk for tidligt hjem. Sådan er det jo. Vi vil hellere sende ti for meget end overse én, siger han og kalder det fint, at de psykisk sårbare patienter allerede under indlæggelsen på AMA bliver tilset af nogen, som har den nødvendige specialisering. - Det er en tilfredsstillelse for os som behandlere. Jo bedre forløb vi kan skabe for den enkelte patient, jo gladere er vi. Sygehus Thy-mors April 2012

12 12 Indsigt & Udsyn Rundt i regionen HVAD GØR MAN, NÅR PATIENTEN ER VOLDELIG? Bid, slag, trusler og spark er blevet en del af hverdagen på sygehusene. Høje forventninger og kort lunte hos patienter og pårørende i pressede situationer ender desværre indimellem i voldsomme episoder. De aggressive patienter kan være svære at undgå, men et nyt kursustilbud skal hjælpe ansatte til at tackle dem. Af Hanne Mølby Henriksen Foto: Nicky Bonne Det er tidlig morgen på Aalborg Sygehus. Sygeplejerske Anita Palsgård står i skyllerummet, da nogle høje bankelyde fra stue 7 bryder morgenroen. En ung patient har været indlagt i flere måneder og tidligere kastet med billeder og flået panelerne ud af væggene i frustration. Nu sparker han til sengen, mens han råber og græder i afmagt. Han kan ikke beroliges. Hver gang personalet nærmer sig, bliver den unge mand mere aggressiv. Han slår ud og rammer en sygeplejerske og smider et par glas ind mod væggen. To tilkaldte portører breder sig foran døren ud til gangen, mens Anita griber et kosteskaft og blokerer mellemgangen ind til stue 8. De tre nattevagter kan ikke gøre andet end at sikre de andre patienter og vente på, at den unge fyr falder til ro. Har du lyst til at læse mere om kurser i voldsforebyggelse, kan du finde en udvidet beskrivelse af indhold og tilmelding på De første 4 kurser i 2012 er allerede oprettet. Problemet er voksende Episoden er ikke enkeltstående. Personalet på sygehusene må jævnligt vare sig for truende adfærd fra patienter og pårørende, fortæller Lise-Lotte Kyneb, der er arbejdsmiljøkonsulent i Region Nordjylland. - Vold og trusler mod personalet har længe været udbredt og kendt i psykiatrien og i vores specialsektor, men vi har faktisk også et problem på vores somatiske sygehuse, siger hun. Og her ser problemet ud til at vokse. Mens antallet af voldstilfælde og trusler mod personalet er faldende for regionen generelt, så er det steget på de somatiske afdelinger de seneste år. På Aalborg Sygehus blev der anmeldt fem tilfælde af vold eller trusler mod personalet i To år senere var det steget til 41 tilfælde. - Jeg synes godt, at man kan tale om en stigende tendens her, siger Lise-Lotte Kyneb og fortæller, at Aalborg Sygehus i 2011 godt nok kun anmeldte 28 tilfælde af vold eller trusler, men at det næppe er udtryk for, at problemet er på retur. - Det her er jo kun toppen af isbjerget. Vi ser absolut ikke alle de anmeldelser, der kunne være, siger Lise-Lotte Kyneb. Styr på klokkesnor og flugtvej Sygeplejerske Anita Palsgård oplever det som en fast del af jobbet at være klar til at undvige voldsomme patienter. En sygeplejerske blev sidste år truet med noget, der lignede en kniv, og en sygeplejestuderende blev slået i hovedet med en tung bog, mens hun sad vagt. - Der er tit mulighed for, at en situation udvikler sig uhensigtsmæssigt, Vi må hele tiden sørge for at være på forkant. Ofte kan vi selv gøre en masse for at undgå, at det kommer så vidt, konstaterer hun. Som regel kan Anita og kollegerne mærke aggressionerne ulme, inden de bryder løs, og derfor nå at tale patienten til ro. Andre gange sker de voldsomme episoder uden varsel, og her er personalet nødt til at tænke hurtigt. De skal bevare roen, kontrollere deres kropssprog og samtidig være klar til at komme væk i en fart, hvis det bliver nødvendigt. - Det ligger meget i én, at det gælder om at have en flugtvej, siger Pia Markmøller, der arbejder som social- og sundhedsassistent på samme sengeafsnit som Anita. - Du skal vide, hvor klokkesnoren er. Du skal kunne få fat i en kollega eller komme ud med det samme. Nyt kursus i voldshåndtering Pia Markmøller har ikke selv været udsat for voldsomme patienter. Anita Palsgård har til gengæld taget imod både slag og spark i arbejdstiden uden dog at opfatte det som arbejdsskader. Hun har aldrig været sygemeldt på grund af voldsomme

13 episoder på jobbet, men det er der andre ansatte i regionen, der har. Arbejdsmiljøkonsulent Lise-Lotte Kyneb fortæller, at medarbejdere kan være sygemeldte i dage, uger og måneder på grund af vold og trusler på jobbet. Det har alvorlige konsekvenser både for den enkelte, men også for arbejdspladsen og kollegerne, og derfor vil regionen gerne gøre noget ved problemet. - Desværre kan vi ikke fjerne det helt. Derfor opfordrer vi alle til at melde det, hvis de oplever vold eller trusler. Selv hvis man bliver kradset, skal man melde det ellers kan vi jo ikke gøre noget ved problemet, siger hun og fortæller, at regionen prøver at indrette arbejdspladsen med flugtveje og alarmer og nu tilbyder et kursus til de ansatte i somatikken, der har brug for hjælp til at tackle voldsomme patienter. Over tre dage lærer kursisterne blandt andet, hvad de må og ikke må i forhold til Sundhedsloven. De får en forståelse for, hvad der kan ligge bag reaktionerne fra patienter og pårørende. Og de får nogle redskaber til at undgå konflikter, smyge sig ud af tilspidsede situationer og vriste sig fri på en skånsom måde, hvis de skulle opleve at blive holdt fast. Volden er blevet hverdag Anita Palsgård og Pia Markmøller var sammen på en forsøgsversion af kurset i december, inden det blev gjort til et fast del af regionens kursuspakke. De oplevede begge, at det var rart at få sat ord på deres oplevelser og fint at blive mindet om, hvor meget man rent faktisk kan gøre selv for at komme patienters frustration og afmagt i møde. Og så var det interessant at høre om de andre kursisters møde med vold og trusler: - Jeg kunne høre, at dem i Psykiatrien og på Skadestuen faktisk ikke har mange flere tilfælde end os. Det overraskede mig egentlig. De potentielt voldsomme episoder er blevet en del af hverdagen her på afdelingen, og derfor tænker vi nok ikke så meget over det, siger Anita Palsgård. Anita Palsgård og Pia Markmøller har begge oplevet voldelige episoder, mens de var på arbejde. Nyt kursus i voldsforebyggelse i somatikken giver hjælp til at tackle situationerne. Sygehus Thy-mors April 2012

14 14 Indsigt & Udsyn Rundt i regionen NY T FOR DE FLESTE Hmm, hvad laver de hænder mon? Har du fri 1. maj og Grundlovsdag? Ved OK11 blev det i en del overenskomster (f.eks. Sundhedskartellet, hus- og rengøringsassistenter, lægesekretærer, portører og social- og sundhedsassistenter) aftalt, at 1. maj og grundlovsdag, som i dag er to halve fridage, samles til én fridag. Se på PersonaleNet, hvad der gælder for dig. Over 200 medarbejdere sendte billeder af deres hænder ind i forbindelse med regionens store julekonkurrence, hvor det gjaldt om at vise en genstand, der på en eller anden måde symboliserer det arbejde, man laver. Som I kan se, sprudler billederne af kreativitet og de mange forskellige opgaver, vi løser i regionen og som gør en stor forskel. Faktisk har vi fået så mange gode billeder, at vi blev nysgerrige på, hvad der mon gemmer sig af gode historier bag hænderne. Derfor kan du nu stemme på den hånd, du helst vil vide mere om så finder vi frem til håndens ejermand og portrætterer ham eller hende i næste blad. Klik ind på personalenet.rn.dk og stem du har også mulighed for at stille et spørgsmål til kollegaen bag hænderne. Samtidig deltager du i lodtrækningen om et lækkert påskeæg med diverse godter. Giv din stemme senest 23. april 2012 (Pssst. De første 50, der stemmer, modtager et antistress-krammehjerte). NY REGIONAL LEAN-ENHED I Koncern HR er der netop oprettet en ny central LEAN-enhed, der skal hjælpe sygehusene med at effektivisere arbejdsgange. Enheden er allerede godt i gang med at skabe netværk rundt om på sygehusene og se på, hvor man kan hjælpe til. Leder af enheden er Linda Greffel (billedet). Derudover er to medarbejdere tilknyttet på halv tid. Ny fælles ramme for kompetenceudvikling "Når vi skal løse opgaver sammen, må vi lære sammen. Sådan lyder en af overskrifterne i regionens nye fælles kompetenceudviklingsstrategi. Med strategien sætter vi blandt andet fokus på praksisnær kompetenceudvikling. Det er dét, der rykker allermest, både for den enkelte medarbejder og for organisationen og derfor er en diplomuddannelse måske ikke altid det rigtige valg. Samtidig skal vi også være gode til at tænke ud af boksen og prioritere, så vi sikrer bedst mulig udnyttelse af kompetencemidlerne. Du kan finde en oversigt over alle de kurser, der udbydes i Region Nordjylland på kursus.rn.dk. Og du kan læse kompetenceudviklingsstrategien og den tilhørende handlingsplan på personalenet.rn.dk. Foto/AV

15 31 PERSONALEGODER PÅ VEJ Region Nordjylland vil igen i 2012 tilbyde personalegoder via bruttoløn, hvor du kan spare op til 41 %, hvis du betaler bundskat, og op til 56 %, hvis du betaler topskat. Tilbuddet vil bestå af mobiltelefoni, bredbånd og aviser. Det vil for eksempel blive muligt at vælge Apple iphone 4S eller lignende smartsphones til fordelagtige priser. Med afskaffelsen af multimedieskatten er det desværre ikke længere muligt at tilbyde pc er og ipads som personalegoder. Vi forventer at introducere det nye tilbud i maj Du vil modtage information direkte på mail, når det nye tilbud lanceres. Indtil da kan du se mere på NY ELEKTRONISK ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Det skal være nemt at dele viden og kommunikere om arbejdsmiljø. Derfor har Arbejdsmiljøforum udarbejdet en elektronisk arbejdsmiljøhåndbog, der primært har Arbejdsmiljø- og MED-organisationen som målgruppe. Håndbogen kan anvendes som et opslagsværk eller videnbank og indeholder mange væsentlige dokumenter og links til det daglige arbejdsmiljøarbejde. Med portalen sikrer vi, at der ikke findes forskellige versioner af retningslinjer rundt om i organisationen i arbejdsmiljøhåndbogen kan du altid se de seneste informationer. Find den på PersonaleNet under fanen Arbejdsmiljø UNDGÅ STIGMATISERING AF PSYKISK SYGE EN AF OS er en landskampagne, som har til formål at gøre op med diskrimination og udelukkelse af mennesker, der har eller har haft en psykisk sygdom. Det skal være lettere for den enkelte med psykisk sygdom at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af samfundet alle skal føle sig som EN AF OS. Sundhedspersonale adskiller sig ikke fra resten af befolkningen, hvad angår stigmatisering af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende. Personalet har den tætte kontakt, men forvalter også en magtposition og har derfor en stor påvirkningsmulighed i forhold til brugernes selvopfattelse. Derfor er det vigtigt, at vi får skabt opmærksomhed og åbenhed omkring emnet. Se mere på

16 Dagkirurgisk Afsnit rykker og patienterne glæder sig Patienterne i Dagkirurgisk Afsnit i Nykøbing høster nu frugterne af en ombygning og flere års arbejde med konsekvent udryddelse af spild i afsnittet. Typisk er patienterne på vej hjem få timer efter en operation og er glade for det. Af Kristian Andersen, kommunikationskonsulent Sundhedsvæsenet er ikke, hvad det var i gamle dage. Ny teknik, nye præparater og nye behandlingsmetoder gør en kæmpe forskel for patienterne, som i dag generelt spares for store indgreb, som kræver mange dages indlæggelse. Og Kirurgisk Dagafsnit på Sygehus Thy-Mors, hvor der hvert år opereres ca patienter, er med blandt de hurtige. Typisk er patienterne på vej hjem få timer efter til deres store glæde. -Indtil for få år siden var det både vores patienternes opfattelse, at den bedste pleje handlede om, at man lagde sig i en hospitalsseng. Nu er vi optaget af, at få patienterne i gang så hurtigt som muligt. Og det er også det, de helst vil, fortæller oversygeplejerske Grethe Kirk. -Det var ikke ualmindeligt, at vi bad patienterne om at tage sig tid og nyde den gode udsigt, der er på sygehuset i Nykøbing. Udsigten er der jo stadig, men patienterne er helt med på, at det ikke handler om at ligge og kigge ud ad vinduet, men at komme i gang, sådan som den moderne patientforløb med sammedags-kirurgi gør det muligt, fortæller hun. Forud for den store omlægning er der gået et par års store arbejde med både at reducere alle tænkelige former for spild i arbejdsprocesserne, lige som der er foretaget store ombygninger internt i afsnittets lokaler. Dagkirurgisk Afsnit lever op til sit navn og konceptet for sammedagskirurgi, som er udbredt til hele sundhedsvæsenet. Og patienterne Lene blandt andre er glade for, at de kommer hjem samme dag. Åreknude-patienten: En positiv oplevelse Her er min patientoplevelse - Lena - operation åreknuder: Min dag i Nykøbing hos Kirurgisk Dagafsnit Sygehus Thy-Mors: Jeg mødte ind kl. 10:00, hvor jeg blev modtaget af en venlig sekretær i receptionen og henvist til venteværelset. Venteværelset var godt fyldt op, men jeg blev kaldt ind til indledende samtale/forberedelse allerede efter få minutter. En sygeplejerske og en elev tog sig kærligt af mig (kontrollerede at jeg var den rette person og at vi var enige om hvad der skulle foretages). De spurgte bl.a. til forløbet efter sidste operation, om der var noget der skulle tages højde ved denne. Selve forberedelsen til operationen forløb stille og roligt i en afslappet atmosfære, selvom det var tydeligt at se, at der var gang i mange operationer. Man følte sig absolut i trygge hænder. Efter operationen i opvågningen blev jeg hyppigt tilset og gentagne gange spurgt om alt var OK. Man blev ikke sluppet ud, før der var absolut styr på tingene og de havde sikret sig, at man blev afhentet i afd. Ikke noget med at lade folk forlade hospitalet på egen hånd. Dette selvfølgelig af sikkerhedshensyn. Det var alt i alt igen en positiv oplevelse med et meget professionelt, omsorgsfuld og engageret personale. De stod til rådighed for min skyld og ikke omvendt. Venlig hilsen Lena