for unge og studerende i. København

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2012-2014. for unge og studerende i. København"

Transkript

1 for unge og studerende i København

2 Indhold s. 3 s. 4 s. 5 s. 7 s. 8 s. 9 s. 9 s. 9 s. 10 s. 10 s. 11 s. 11 s. 11 s. 11 s. 12 s. 12 s. 13 s. 14 s. 14 s. 16 s. 16 s. 16 s. 16 s. 17 s. 17 s. 18 s. 19 s. 20 s. 21 s. 22 Formål Politik Baggrund Strategiens fem mål Mål 1: at der etableres flere ungdomsboliger i takt med, at antallet af unge vokser Indsats 1.1 Kommuneplanens rammer understøtter flere nye ungdomsboliger Indsats 1.2 Små almene boliger ommærkes til ungdomsboliger Indsats 1.3 Copenhagen Campus på Carlsberg Indsats 1.4 Nye kollegier på Nørre Campus Indsats 1.5 Øget fokus på partnerskaber Mål 2: at de støttede ungdomsboliger er attraktive og til at betale for målgruppen Indsats 2.1 Huslejereduktion i almene ungdomsboliger Indsats 2.2 Støtte til ekstraordinære renoveringer Indsats 2.3 Profilskærpelse af støttede kollegier Mål 3: at sikre den kortest mulige ventetid på en ungdomsbolig for unge med akut behov for en bolig Indsats 3.1 Evaluering af retningslinjer om særlig prioritering af studerende med akut boligbehov ved studiestart Indsats 3.2 Etablering af én fælles indgang til kommunens støttede ungdomsboliger Mål 4: at lette unges adgang til byens øvrige boliger Indsats 4.1 Unge ind i de almene boligområder Indsats 4.2 Prioritering af store almene familieboliger ved nybyggeri Indsats 4.3 Huslejetilskud til studieegnede boliger i udsatte byområder Indsats 4.4 Krav om mindre boliger i de nye byområder Indsats 4.5 Ledige ældreboliger lejes ud til unge Mål 5: at levere målrettet information til unge, der vil flytte til København Indsats 5.1 Evaluering Fakta Københavns boligstørrelser Københavns boligpriser Københavns kollegie- og ungdomsboliger 2

3 Formål Københavns Kommune tiltrækker som landets hovedstad unge og uddannelsessøgende fra hele landet. Kommunen ser de unge, som en væsentlig ressource i forhold til byens udvikling generelt og specifikt i forhold til arbejdet med de udsatte byområder. Det afspejler sig bl.a. i kommunens Politik for Udsatte Byområder. I de kommende år vil der være behov for flere boliger til unge, hvis boligudbuddet skal holde trit med befolkningsudviklingen. Strategien samler op på mål og hovedindsatser på ungdomsboligområdet og belyser, hvordan København tager udfordringen op. Strategien forholder sig til boligsituationen for unge og studerende i København generelt, men da flere af redskaberne retter sig særligt imod studerende, er der en overvægt af indsatser, som retter sig specifikt mod denne målgruppe. 3

4 Politik Københavns Kommune har som mål: 1 at der etableres flere ungdomsboliger i takt med, at antallet af unge vokser. Der skal fortsat være en dækning på i størrelsesordenen 6½ (antallet af årige i København pr. ungdomsbolig) svarende til en tilvækst på op mod kollegie- og ungdomsboliger frem mod år 2025 ifølge den nuværende befolkningsprognose. 2 at støttede ungdomsboliger er attraktive og til at betale for målgruppen De støttede ungdomsboliger skal kunne tiltrække unge fra alle sociale lag, så der ikke opstår A- og B-kollegier. Huslejen og kvaliteten i de støttede ungdomsboliger skal være konkurrencedygtig, så attraktiviteten øges og udlejningsproblemer undgås. 3 at sikre den kortest mulige ventetid på en ungdomsbolig for unge med akut behov for en bolig. Udlejningen skal være gennemskuelig og unge med akut boligbehov i forbindelse med studiestart skal fortsat kunne påregne at få et boligtilbud indenfor få måneder. 4 at lette unges adgang til byens øvrige boliger. Unge skal have mulighed for at bo sammen med andre aldersgrupper og i forskellige boligtyper. Herved vil de kunne bidrage til levende og mangfoldige boligområder over alt i byen. 5 at levere målrettet information til unge, der vil flytte til København. Kommunens hjemmeside udbygges og opdateres løbende med informationer og gode råd til unge, der søger en bolig i København. København skal have landets bedste digitale rådgivning. 4

5 Baggrund København er ønskebostedet for mange danske og internationale unge, og antallet af unge i byen vokser. Konkret forventes Københavns befolkningstal i aldersgruppen år at stige med ca fra ca til ca frem mod år Af disse forventes omkring at være i alderen år. Unge og studerende er den beboergruppe, der bor i flest forskellige typer boliger. Det skyldes, at unge er meget forskellige i deres boligpræferencer. Generelt efterspørger unge dog billige, centralt beliggende boliger, herunder boliger, som to unge kan bo i sammen. Der er derudover en tendens til, at særligt den yngste del af de unge (de årige) efterspørger kollegie- og ungdomsboliger, mens de lidt ældre unge (de årige) oftere foretrækker en selvstændig bolig. De internationale studerende bor i høj grad som de årige, og da de ofte er i landet i kortere perioder, bebor de også tit fremlejede boliger. Væksten i antallet af internationale studerende følges tæt og imødekommes i første omgang omkring Nørre Campus, hvor der arbejdes for opførelse af internationalt prægede kollegiemiljøer. Borgerrepræsentationen traf tilbage i 1995 beslutning om, at kommunen indtil videre ikke skulle give økonomisk støtte til opførelse af ungdomsboligbyggeri i Københavns Kommune. Beslutningen var begrundet i udsigten til faldende ungdomsårgange og kommunens store udbud af et- og toværelses boliger, hvoraf mange i realiteten fungerer som en form for ungdomsbolig. Næsten hver anden bolig i København er en et- eller toværelses bolig. Det er et strukturelt problem, som kan betyde, at yngre familier fastholdes i for små boliger, der ikke længere passer til deres behov. For at øge mobiliteten på boligmarkedet fastholdes beslutningen om ikke at give kommunal grundkapital til nye almene ungdomsboliger, Figur 0.1: forventet befolkningsudvikling (indextal), København % 130% 120% 110% 100% 90% 80% 70% år år år år år 85 + år Kilde: Københavns Kommunes egne tal Prognosen, som baserer sig på befolkningsudviklingen i de seneste fire år, peger på, at der frem mod år 2015 vil ske en kraftig vækst i antallet af både årige og årige, heri er medregnet internationale studerende. Derefter aftager stigningen af de årige frem mod 2020, mens stigningstakten blandt de årige fastholdes. Fra 2020 til 2025 forventes en tilbagegang i antallet af årige, mens der forventes en svag stigning for de årige. Befolkningsudviklingen for de unge er samlet set mere stigende frem til 2020 end for alle andre aldersgrupper. Samtidig forventes en tilbagegang i antallet af borgere over 85 år. 5

6 selv om der nu er udsigt til stigende ungdomsårgange. Kommunen prioriterer altså fortsat familieboliger ved tildeling af kommunal grundkapital. Tilvæksten i antallet af familieboliger kan bidrage til at frigøre de mindre og billigere boliger til yngre aldersgrupper. Ny lovgivning (også kaldet Campusloven 1 ) der trådte i kraft 1. juli 2010, har introduceret en ny form for ungdomsboliger universitetsnære almene ungdomsboliger der skal muliggøre internationalt prægede kollegiemiljøer, hvor danske og udenlandske studerende bor sammen tæt på Universitetet. Universitetsnære almene ungdomsboliger kan opføres uden omkostninger for kommunens økonomi 2. Antallet af tomme ældreboliger i København har siden 2005 været stigende, dels som følge af den demografiske udvikling, dels pga. vigende søgning fra målgruppen. Antallet af ældreboliger skal derfor nedbringes markant frem til år 2020 for at sikre, at Københavns Kommune ikke har stigende udgifter til tomgangsleje. En del af disse boliger vil være attraktive for unge. Boligstrategien for unge og studerende går således på to ben: Der skal etableres flere kollegie- og ungdomsboliger til de yngste aldersgrupper, der særligt efterspørger disse boliger og den eksisterende boligmasse skal udnyttes bedre så de lidt ældre unge fortsat har mulighed for at etablere sig på det almindelige boligmarked. Figur 0.2: boliger, hvor alle beboere er under 30 år, København % Ungdomsboliger 1 vær. 2 vær. 3 vær. 13% % % % % % 392 Kilde: Københavns Kommunes egne tal Ved at sammenligne kommunens personregister med Bygge- og Boligregisteret (BBR) viser figuren omfanget af boliger i Københavns Kommune (inkl. klubværelser, kollegier o.l.), der udelukkende bebos af personer yngre end 30 år. De boliger rummede i januar 2011 godt personer i aldersgruppen år svarende til, at mindst 70 % af alle københavnere i denne aldersgruppe beboer egen lejlighed (inkl. klubværelser, kollegier o.l.). Andelen af årige med egen bolig er tilsvarende høj (mindst 69 %). Det betyder at ca boliger (20,5 %) i København reelt fungerer som en form for ungdomsbolig. 1% vær. 5 vær. Over 5 vær. 1) Lov om ændring af lov om teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. 2) Universitetsnære almene ungdomsboliger finansieres med fondsbetalt grundkapitallån (20 %) med statslig ydelsesstøtte (78 %) og beboerindskud (2 %), jf. almenboliglovens 118 stk. 3. 6

7 7

8 Mål 1: at der etableres flere ungdomsboliger i takt med, at antallet af unge vokser Det er vigtigt for de unge at opleve en stabilitet i deres boligsituation. Som studerende på et kollegium sikres de unge en fast bolig til en fast pris, så længe de studerer, og det giver et overskud i forhold til deres livssituation i øvrigt. Samtidig sætter mange unge pris på det sociale element, der præger kollegier. Dertil kommer, at kollegier og ungdomsboliger er særligt attraktive for uddannelsessøgende unge uden netværk, herunder studerende fra provinsen og udlandet. Derfor er der fortsat behov for at understøtte byggeri af nye kollegie- og ungdomsboliger, samt at opretholde og videreudvikle de eksisterende. København virker som en magnet på unge fra hele landet. Uanset om unge læser på Roskilde Universitet eller på Københavns Universitet vil de gerne bo i København. Fra 2005 til 2010 steg antallet af studerende med bopæl i København fra ca til ca Det vil sige, at der er kommet godt flere studerende en stigning på 7 % på 5 år. Samtidig blev antallet af studiepladser på Københavns uddannelsesinstitutioner udvidet fra ca til Altså ca flere studiepladser en stigning på 5 %. Antallet af studerende med bopæl i København er således højere end antallet af studiepladser. København huser altså også studerende, der er under uddannelse i den øvrige hovedstadsregion. Det skal ses i sammenhæng med, at der i visse dele af hovedstadsregionen løbende meldes om tomme ungdomsboliger. Succeskriterium. Der skal fortsat være en dækning på i størrelsesordenen 6½ (antallet af årige i København pr. ungdomsbolig) svarende til en tilvækst på op mod kollegie- og ungdomsboliger frem mod år 2025 ifølge den nuværende befolkningsprognose. Figur1.1: ungdomsboligbehov i forhold til befolkningsvækst København antal ungdomsboliger Eksisterende Nye Kilde: Københavns Kommunes egne tal I dag er der omkring kollegie- og ungdomsboliger i Københavns Kommune. Når man kobler befolkningsprognoserne for de årige med målet om, at antallet af ungdomsboliger skal stige forholdsmæssigt med antallet af unge, kan man få en fornemmelse af, hvor mange og hvornår de nye ungdomsboliger bør opføres. Da befolkningsvæksten er kraftigst i første halvdel af perioden frem mod 2025, er der behov for de første ca nye ungdomsboliger allerede i Jo længere ude i fremtiden, jo større usikkerhed om det præcise behov. Kommunen følger befolknings- og boligudviklingen tæt, således at behovet justeres såfremt den reelle befolkningsvækst bliver anderledes end de nuværende prognoser forudsiger. 8

9 Indsats Kommuneplanens rammer understøtter flere nye ungdomsboliger. Forslag til Kommuneplan 2011 hæver rammen for nybyggeri af ungdomsboliger fra til i planperioden Nye ungdomsboliger kan tilvejebringes ved nybyggeri eller ombygning af erhvervs- og boligejendomme samt ved ommærkning af almene familie- og ældreboliger. Forslag til Kommuneplan 2011 giver også bygherrer mere fleksibilitet i hvor og hvordan nye ungdomsboliger kan opføres. Hidtil har ungdomsboliger maksimalt kunne bygges i en størrelse på op til 40 m 2 (brutto) og der har været bestemmelser om, hvor i byen de kunne bygges, og hvor mange udover årene. Fremadrettet kan nye ungdomsboliger være op til 50 m 2 (brutto), og der er færre begrænsninger på hvor i byen og hvornår i planperioden. Indsats Små almene boliger ommærkes til ungdomsboliger. Københavns Kommune har indgået aftaler med en række almene boligorganisationer om at ommærke i alt små almene familieboliger til almene ungdomsboliger. Aftalerne skal ses i sammenhæng med kommunens samtidige prioritering af grundkapital til familieegnede boliger, jf. pkt Herved opnås en mere varieret boligsammensætning i kommunen mht. boligstørrelse, samtidig med at unges boligbehov tilgodeses i den eksisterende boligmasse. Hovedparten af ommærkningerne forventes gennemført indenfor planperioden afhængig af, hvornår boligerne bliver ledige. Da nogle af de små almene boliger er beliggende i udsatte boligområder, vil indsatsen udover at skabe boliger til unge også have den effekt, at beboersammensætningen i områderne bliver mere mangfoldig i takt med en øget indflytning af unge og studerende. Indsats Copenhagen Campus på Carlsberg. Københavns Kommune ønsker at udvikle nye boformer og har sammen med Region Hovedstaden, Københavns Universitet og en række fonde og virksomheder bedt tænketanken ThinkTankTalents (TTT) belyse behovet for internationale kollegier og forskerboliger. TTT er nu gået ind i næste fase, hvor konceptet for Copenhagen Campus bliver udviklet. Visionen er, at Copenhagen Campus vil blive et globalt brand og styrke København i at blive Nordeuropas førende vidensby. Copenhagen Campus skal tilbyde et stærkt integreret botilbud, der kombinerer unikke bokvaliteter, varige fællesskaber og en bred vifte af services, som gør det nemt og attraktivt at komme til og integrere sig i 9

10 København. Målet er blandt andet at skabe omkring kollegie- og ungdomsboliger, 200 ph.d.-forskerboliger og 200 seniorforskerboliger, suppleret af en række offentlige funktioner, som understøtter et moderne byliv. Der er endnu ikke fundet finansiering til projektet. Indsats Nye kollegier på Nørre Campus. Københavns Kommune har indgået et partnerskab med Københavns Universitet (KU) og Universitets- og Bygningsstyrelsen om udviklingen af Vidensbydel Nørre Campus. Mere kollegiebyggeri er i den sammenhæng en central del af bestræbelserne på at åbne campusområderne og derigennem skabe et mere attraktivt miljø for både studerende, ansatte og besøgende. KU er ved at etablere Collegium Juris på Nørre Allé gennem ombygning, der søges realiseret som campusnært boligbyggeri i henhold til Campusloven. Kollegiet med omkring 60 boliger forventes færdigt i foråret Det bliver primært for udenlandske jurastuderende på Københavns Universitet. Endvidere har KU planer om yderligere tre kollegieprojekter på andre campusområder i København med i alt et par hundrede nye boliger. Derudover samarbejder KU med Region Hovedstaden og DTU om at øge antallet af gæsteboliger til udenlandske forskningsmedarbejdere, hvor de første er på vej i International House i De Gamles By. Endvidere har Københavns Kommune med Budget12 afsat midler til at lave en helhedsplan for De Gamles By. I helhedsplanen skal mulige placeringer af kollegie- og forskerboliger indgå. Tanken er at omdanne et eller flere ældreboligbyggerier til kollegier, som kan indgå i Nørre Campus. Aktuelt undersøger Københavns Kommune og KU mulighederne for at etablere ca. 130 nye ungdomsboliger i De Gamles By. Indsats Øget fokus på partnerskaber. Københavns Kommune har fokus på partnerskaber som et centralt redskab til at udvikle ungdomsboligområdet. Derfor intensiveres indsatsen for at understøtte nybyggeri eller gøre flere eksisterende boliger i byen egnede for de unge ved at igangsætte nye samarbejder med parterne på ungdomsboligområdet. I den kommende tid vil kommunen derfor videreudvikle og evt. etablere nye partnerskaber med private og offentlige aktører, som på forskellig vis påvirker udbuddet af boliger til unge og studerende i København. 10

11 Mål 2: at de støttede ungdomsboliger er attraktive og til at betale for målgruppen De støttede ungdomsboliger skal fremstå som et tidssvarende, konkurrencedygtigt og attraktivt boligtilbud, som modsvarer efterspørgslen fra forskellige målgrupper. Københavns Kommune har fokus på pris og kvalitet i de støttede ungdomsboliger, så udlejningsproblemer undgås, og der ikke opstår en situation, hvor ressourcestærke unge bevidst fravælger visse kollegier. En ungdomsbolig i København koster ifølge udtræk på Centralindstillingsudvalgets udlejningsdatabase typisk mellem kr. om måneden. Der er dog store variationer både med hensyn til pris og kvalitet. Nyere ungdomsboliger vil ofte være dyrere pga. højere anskaffelsessummer m.m. Socialforvaltningen har i de senere år konstateret en stigning i antallet af unge under 25 år, der er godkendt til en boligsocial anvisning, men har ventet længe på et boligtilbud, fordi Københavns Kommune ikke har haft rådighed over boliger i den relevante prisklasse. Om denne problemstilling henvises til pkt Succeskriterium. De støttede ungdomsboliger skal kunne tiltrække unge fra alle sociale lag, så der ikke opstår A- og B-kollegier. Huslejen og kvaliteten i de støttede ungdomsboliger skal være konkurrencedygtig, så attraktiviteten øges og udlejningsproblemer undgås. Indsats Huslejereduktion i almene ungdomsboliger. For at gøre det mere økonomisk fordelagtigt at bo i ungdomsboliger, har Københavns Kommune afsat penge til huslejereduktion i de almene ungdomsboliger og visse statsstøttede kollegier mv. Københavns Kommune giver tilskud til betaling af grundskyld til bl.a. de almene ungdomsboliger i København, hvilket sænker huslejen med i gennemsnit ca. 300 kr. om måneden og hjælper til at sikre, at unge og studerende har mulighed for at bo ordentligt til en overkommelig husleje. Støtten er ikke individuel, men gives til huslejenedsættelse i den enkelte bolig. Der er dog ikke nogen direkte sammenhæng mellem huslejens størrelse og tilskuddets størrelse, da udgiften til grundskyld varierer i forskellige dele af byen. Det samlede tilskud andrager i ,2 mio. kr. Indsats Støtte til ekstraordinære renoveringer. I forbindelse med ekstraordinære renoveringer af ungdomsboliger efter almenboliglovens 100 giver Københavns Kommune ydelsesstøtte til betaling på det lån, som finansierer renoveringsudgifterne. Ydelsesstøttens formål er at sikre en jævn huslejeudvikling. Kommunen betaler 20 % af støtten, og staten betaler 80 %. Teknik- og Miljøforvaltningen har i 2011 modtaget nye ansøgninger fra fire kollegier, heriblandt Tingbjerg Kollegiet om støtte til ekstraordinære renoveringer, hvilket der er fundet finansiering til med Budget12. De fire kollegier rummer tilsammen knap 500 boliger/værelser. Indsats Profilskærpelse af støttede kollegier. Københavns Kommune arbejder med at styrke identiteten og profilen på nogle af Københavns kollegier. Det skal styrke kollegiernes interne konkurrenceevne og sikre, at ingen af byens kollegier og ungdomsboliger står tomme. Ud over en konkret indsats ift. at styrke mulighederne på det enkelte kollegium kan der i nogle tilfælde også være behov for at styrke kollegiernes image for at gøre opmærksom på de muligheder og glæder, der er ved at bo på det enkelte kollegium. Der arbejdes fx på at gøre Tingbjerg Kollegiet til Danmarks første iværksætterkollegium for at understøtte virksomhedsdannelse og innovation. 11

12 Mål 3: at sikre den kortest mulige ventetid på en ungdomsbolig for unge med akut behov for en bolig I dag findes der ikke én samlet venteliste til ungdomsboliger beliggende i Københavns Kommune. Der er to centrale aktører på det københavnske ungdomsboligmarked:centralindstillingsudvalget (CIU) og Kollegiernes Kontor i København (KKIK). 8 ud af 10 af de støttede ungdomsboliger er tilknyttet en af de to fællesanvisninger, som begge samtidig forestår anvisning af ungdomsboliger i omegnskommunerne. De resterende støttede ungdomsboliger i København udlejes af den enkelte boligorganisation/ungdomsboliginstitution mv. De mange ventelister og operatører på ungdomsboligmarkedet gør det vanskeligt for unge at overskue mulighederne for at få en ungdomsbolig. Problemet er størst i efterårssemesteret, hvor søgningen til de københavnske ungdomsboliger intensiveres. Succeskriterium. Udlejningen skal være gennemskuelig og unge med akut boligbehov i forbindelse med studiestart skal fortsat kunne påregne at få et boligtilbud indenfor få måneder. Indsats Evaluering af retningslinjer om særlig prioritering af studerende med akut boligbehov ved studiestart. Udlejning af almene og selvejende ungdomsboliger skal ske til den berettigede personkreds 1 på baggrund af en behovsvurdering med udgangspunkt i de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Generelt skal der tages hensyn til ansøgerens afstand til uddannelsessted/arbejdsplads, økonomiske forhold, nuværende boligforhold, nærhed til familie og sociale forhold m.v. Kommunen kan fastsætte nærmere regler, der angiver efter hvilke retningslinjer udlejning skal ske. Figur 3.1: Støttede kollegie- og ungdomsboliger i forhold til det fælles indstillingssystem, 2011 Anvisning Almene ungdomsboliger Selvejende ungdomsboliginstitutioner (kollegier 2 ) Private støttede ungdomsboliger I alt CIU (85%) (30%) 150 (33%) (45%) KKIK 0 (0%) (49%) 300 (67%) (37%) Udenfor fælles anvisning 300 (15%) (21%) 0 (0%) (18%) I alt: (100%) (100%) 450 (100%) (100%) Kilde: Københavns Kommunes egne tal Note: Yderligere 172 private støttede ungdomsboliger er under opførelse 1) Unge uddannelsessøgende og for almene ungdomsboliger og selvejende ungdomsboliger opført efter 1. januar 1978 tillige andre unge med særlige behov. 2) Begreberne kollegieboliger og ungdomsboliger bruges ofte i flæng. Begrebet kollegier knytter sig til tidligere støttelovgivning. Der gælder i dag forskellige regler om almene ungdomsboliger, selvejende ungdomsboliger og private støttede ungdomsboliger. Bl.a. er kommunens handlemuligheder i forhold til at få flere ungdomsboliger tilknyttet fælles anvisning forskellige, alt efter hvilken boligtype der er tale om. 12

13 Borgerrepræsentationen har i 2005 (BR 396/05) og 2006 (BR 384/06) vedtaget retningslinjer for udlejning af kommunens støttede ungdomsboliger. Retningslinjerne skal sikre, at unge som kan dokumentere et akut boligbehov i forbindelse med studiestart i efteråret kan opnå et tilbud om en ungdomsbolig forud for andre, hvis de vel at mærke er indstillet på at søge bredt og tage, hvad de bliver tilbudt. Retningslinjerne ( den særlige prioritering i daglig tale akutlisten ) bidrager til at sluse nye studerende hurtigt ind på boligmarkedet og modvirker samtidig, at der sker en uheldig social opdeling af kollegierne, hvor ressourcestærke unge bevidst fravælger de mindre attraktive kollegier. Retningslinjerne er blevet til i et samarbejde mellem CIU (Centralindstillingsudvalget), KKIK (Kollegiernes Kontor I København), Teknik- og Miljøforvaltningen samt Økonomiforvaltningen. Forvaltningerne vil sammen med de to indstillingsudvalg gennemføre en evaluering af retningslinjerne på baggrund af erfaringerne med udlejningen i efterårssemesteret I den forbindelse vil forvaltningerne undersøge mulighederne for et tættere samarbejde mellem de to indstillingsudvalg, hvor der bl.a. vil være fokus på ensartet administration af retningslinjerne og udvikling af fælles nøgletal, der løbende kan belyse efterspørgslen på ungdomsboliger i København. Resultatet af de nævnte overvejelser forelægges Borgerrepræsentationen i foråret 2012 således, at en evt. justering af retningslinjerne kan få virkning for udlejningen omkring studiestart i efteråret Indsats Etablering af én fælles indgang til kommunens støttede ungdomsboliger. Én fælles indgang til kommunens støttede ungdomsboliger er et centralt instrument i forhold til at sikre unge med akut behov et boligtilbud hurtigt. Den fælles indgang vil lette de unges boligsøgning og sikre en ensartet og gennemskuelig administration af kommunens retningslinier. Ca almene og selvejende ungdomsboliger står i dag udenfor fælles anvisning, jf. Figur 3.1. I forhold til de selvejende ungdomsboliginstitutioner har kommunen mulighed for at træffe beslutning om, at boligerne skal tilsluttes fælles anvisning. I forhold til de almene ungdomsboliger kræver en sådan beslutning aftale mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. Forvaltningerne vil indledningsvis gennemføre en høring af kommunens selvejende ungdomsboliginstitutioner, CIU, KKIK og Danske Studerendes Fællesråd. I forhold til de almene ungdomsboliger tages spørgsmålet om fælles anvisning op med den enkelte boligorganisation i forbindelse med styringsdialogen Resultatet af høringen og styringsdialogen forelægges Borgerrepræsentationen i foråret 2012 samtidig med evalueringen af den særlige prioritering. 13

14 Mål 4: at lette unges adgang til byens øvrige boliger Unges boligpræferencer retter sig i stigende grad mod såkaldte almindelige boliger, der ikke er særligt målrettet i forhold til unge. Unge agerer i langt overvejende grad på det almindelige boligmarked og under 10 % af de unge bor i kollegie- og ungdomsboliger, både på landsplan og i København. Det er derfor vigtigt at se på mulighederne for en mere fleksibel udnyttelse af den eksisterende boligmasse, da det altovervejende er der, de unge ønsker at bo. Succeskriterium. Unge skal have mulighed for at bo sammen med andre aldersgrupper og i forskellige boligtyper. Herved vil de kunne bidrage til levende og mangfoldige boligområder over alt i byen. Indsats Unge ind i de almene boligområder. Københavns Kommune har i december 2010 indgået en aftale med Boligselskabernes Landsforening, 1. Kreds, som fastlægger fælles rammer for udlejning af kommunens almene familie- og ungdomsboliger i perioden Aftalen giver bl.a. kommunen bedre muligheder for at hjælpe udsatte unge til en bolig, de kan betale. Socialforvaltningen har i de senere år konstateret en stigning i antallet af unge under 25 år, der er godkendt til en boligsocial anvisning, men har ventet længe på et boligtilbud, fordi Københavns Kommune ikke har haft rådighed over boliger i den relevante prisklasse. Med aftalen får Københavns Kommune i første halvdel af perioden rådighed over 250 flere boliger til boligsocial anvisning, som skal bidrage til at nedbringe ventetiden for denne målgruppe. De såkaldte puljeboliger udpeges i de mere robuste boligafdelinger (vurderet if. til beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet), så en koncentration af sociale problemer i bestemte boligafdelinger undgås. Samtidig er kommunens anvisningsret til almene ungdomsboliger forhøjet fra 1/4 til 1/3. Aftalen definerer samtidig fleksible udlejningskriterier, der efter nærmere aftale med hver enkelt boligorganisation kan give fortrinsret til familieboliger for unge på boligorganisationernes ventelister, der fx er i job eller under uddannelse. Kriterierne er formuleret, så de tilgodeser, dels unge under uddannelse i København eller Frederiksberg Figur 4.1: Boligtilfredsheden for årige, opdelt på boligtype, hele landet 2007 Tilfredshedsskala Udarbejdet af AKF Forældrekøbt ejerbolig Eget hus Egen lejlighed Andelsbolig Privat lejelejlighed Almen lejelejlighed Kollegium m.v. Ungdomsbolig i en almen boligforening Lejet værelse Fremlejet bolig Kilde: AKF-Rapport, 2009: Unge på boligmarkedet Anvendt Kommunal Forskning spurgte i 2007 ca unge fra hele Danmark bl.a. om, hvor tilfredse de unge er med deres nuværende bolig. Boligtilfredsheden er defineret ved hjælp af otte spørgsmål vedrørende de unges bolig. Den laveste boligtilfredshed er derfor -16 og den højeste +16. Værdierne for de enkelte boligtyper er et gennemsnit for de unge i de respektive boligtyper. 14

15 Kommune, dels unge københavnere, der er under uddannelse i andre kommuner. Unge i arbejde gives fortrinsret uanset hvor arbejdspladsen er beliggende. Inden for de vedtagne rammer har Københavns Kommune indgået konkrete udlejningsaftaler med 19 boligorganisationer om fleksibel udlejning, som altså bl.a. tilgodeser unge. De 19 boligorganisationer repræsenterer tilsammen ca almene familieboliger. I 2010 blev almene familieboliger udlejet efter fleksible kriterier, heraf 351 (17 %) efter kriterier, der tilgodeser unge på bekostning af andre aldersgrupper. De unge kommer imidlertid også i betragtning efter andre fleksible kriterier fx det generelle arbejdsmarkedskriterium (25 timers fast arbejde om ugen), hvor unge konkurrerer med andre aldersgrupper og hvor ancienniteten på ventelisten i sidste ende afgør hvem (af flere, som opfylder kriteriet) der i sidste ende får boligen. I 2010 fik personer tildelt en bolig efter fleksible udlejningskriterier (alle kriterier d.v.s. ikke kun kriteriet der giver fortrinsret for unge, men også folk i arbejde, skilsmisseramte og seniorer). Heraf var ca personer (38 %) i aldersgruppen år. Den fleksible udlejning tilgodeser således i høj grad unge og studerende, som herigennem bl.a. får adgang til boliger i udsatte boligområder, hvor de kan bidrage til levende og mangfoldige boligområder. Det overvejes i forlængelse af kommunens strategiske samarbejde med staten om de 10 særligt udsatte boligområder at give mulighed for særligt at tilgodese unge, der er under uddannelse i lokalområdet. Målet er at inddrage unge med lokalt engagement i arbejdet med at løfte områderne. 15

16 Indsats Prioritering af almene familieboliger ved nybyggeri. København har, som nævnt indledningsvist, en meget høj andel af små boliger, som primært tiltrækker yngre og enlige. Mange af de små boliger er i dag optaget af familier, som har behov for en større bolig, men som har svært ved at finde en på det københavnske boligmarked. Ved tildeling af kommunal grundkapital til opførelse af nye almene boliger, vil kommunen, som det har været tilfældet i de senere år, derfor prioritere familieegnede boliger. De store boliger kan bidrage til at øge mobiliteten ved at frigive små boliger til unge og andre med et tilsvarende boligbehov. Det er Københavns Kommunes politik at prioritere familieboligbyggeri med et gennemsnit på 95 m 2. Herved opnås størst mulig fleksibilitet i boligmassen, idet boligerne over tid vil kunne bruges af forskellige målgrupper. Indsats Huslejetilskud til studieegnede boliger i udsatte byområder. Den tidligere regering gav i forbindelse med dens ghettoudspil i 2010 og den efterfølgende Boligaftale kommuner og boligorganisationer en udfordringsret overfor forhold i almenboligloven, som modvirker en positiv udvikling i områder optaget på regeringens ghettoliste. Københavns Kommune har med Budgetaftalen for 2012 besluttet at bruge udfordringsretten til at forsøge at skaffe en hjemmel til at nedsætte huslejen i almene boliger med det formål at etablere flere studieboliger i de udsatte boligområder. Tanken er, at hvis huslejeniveauet bliver konkurrencedygtigt, vil flere unge studerende efterspørge almene boliger i de udsatte byområder, og der opnås herved en mere mangfoldig beboersammensætning. Indsats Krav om mindre boliger i de nye byområder. I de nye byområder er der ingen små boliger som på fx brokvartererne, så for at sikre, at nye boliger ikke udelukkende bliver store familieboliger, kræver Københavns Kommune i nye lokalplaner for de nye byområder, at der opføres mindst 20 % boliger med en størrelse på m 2. Det vil både understøtte visionen om en mere blandet og mangfoldig by, samt give mulighed for, at studerende og unge par lettere kan finde en nybygget bolig med en egnet størrelse. Københavns Kommune har ikke mulighed for at bestemme ejerformen på boligerne, heller ikke på dem mellem 50 og 70 m 2. Indsats Ledige ældreboliger lejes ud til unge. Københavns Kommune har sammen med de almene boligselskaber udarbejdet en samlet strategi for udlejning af ledige ældreboliger til studerende. Det skyldes, at København får færre ældre de kommende år, og at man derfor allerede nu kan udnytte egnede boliger til andre målgrupper, hvor de unge og studerende er den mest oplagte. Dette har medført, at der ultimo 2011 er udlejet ca. 180 boliger til studerende inkl. unge par heraf er ca. 50 boliger udlejet til internationale studerende. Der er potentiale for flere i de kommende år. Endvidere påbegyndes i 2012 et forsøg, hvor kommunen over en årrække vil yde et huslejetilskud til en række ældreboliger i udvalgte bebyggelser, hvor der er særlig stor tomgang. Boligerne kan også lejes ud til studerende. Den ca. 20 % lavere husleje forventes at reducere tomgangen i de udvalgte bebyggelser. Huslejetilskuddet forventes udfaset efter et afgrænset antal år. Forslaget skal nærmere konkretiseres i dialog med ministeriet og såfremt det imødekommes, skal det effektueres i samarbejde med den almene boligsektor. Der lægges fra kommunens side op til en kommunal pulje, som kan nedbringe huslejen i udvalgte boliger, til et niveau, som gør dem økonomisk tilgængelige for studerende. 16

17 Mål 5: at levere målrettet information til unge, der vil flytte til København Københavns boligmarked er ikke let at overskue, og det kan være svært at vide, hvor man skal begynde sin søgen efter en bolig. Endvidere er der risiko for, at man havner i en bolig, der ikke matcher ens forventninger, eller at man bliver snydt, hvis man ikke kender sine rettigheder eller ved, hvor man skal gå hen, hvis man vil klage. For at minimere disse vanskeligheder har Københavns Kommune samlet relevant information, rådgivning og links på kommunens hjemmeside. I 2011 er der på Københavns Kommunes hjemmeside (www.kk.dk/ungdomsboliger) udarbejdet en grundig introduktion til boligmarkedet generelt og tips til, hvordan man kan søge efter sin første bolig i København. Succeskriterium. Kommunens hjemmeside udbygges og opdateres løbende med informationer og gode råd til unge, der søger en bolig i København. København skal have landets bedste digitale rådgivning. Indsats Københavns Kommune vil løbende og hvert år i månederne op til studiestart udvikle hjemmesiden med særligt henblik på at videregive den nyeste viden på området samt henvise til de relevante aktører på området. Hjemmesiden skal altid være et relevant sted for studerende og andre unge, der søger en bolig i København, at hente råd og vejledning. Figur 5.1: Forsiden på Københavns Kommunes boligside for unge,

18 Evaluering Boligstrategien følges i foråret 2012 op af en indstilling om evt. nye initiativer, der kan bidrage til at sikre kort ventetid på en ungdomsbolig for unge med akut boligbehov. Indstillingen vil samle op på forvaltningernes igangværende dialog med aktørerne på ungdomsboligområdet om retningslinjer for udlejning af støttede ungdomsboliger og mulighederne for at få flere boliger tilsluttet fælles anvisning jf. mål 3 ovenfor. Boligstrategien for perioden herunder beslutningen om ikke at prioritere almene ungdomsboliger ved tildeling af kommunal grundkapitallån forudsættes evalueret i 2. halvår af 2014 med henblik på, at Borgerrepræsentationen inden årets udgang kan justere målene, og fastlægge strategien for en ny periode. Desuden vil kommunen løbende følge udviklingen i demografien og være i dialog med relevante parter, så boligstrategien eventuelt kan tilpasses nye boligbehov. 18

19 19

20 Københavns boligstørrelser Figur 6.1: fordelingen af boligstørrelser København % Under 40 m 2 6% 34% 26% 23% 11% m m m m 2 Kilde: Københavns Kommunes egne tal I alt er der ca boliger i Københavns Kommune. Den gennemsnitlige boligstørrelse er 82½ m 2, når man fratrækker de 6 % af boligerne, der er under 40 m 2, som typisk er kollegie- og ungdomsboliger. 60 % af boligerne er mellem 40 og 84 m 2 typisk med 1 til 3 værelser. Familieboliger fra 85 m 2 til 119 m 2 repræsenterer omkring ¼ af boligmassen. 11 % er større end 120 m 2. Figur 6.2: fordelingen af boliger over og under 60 m 2 København % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% % 32% 32% 31% 31% Boliger under 60 m 2 Boliger over 60 m 2 Kilde: Københavns Kommunes egne tal Set over perioden , og med alle byens knap boliger, har der ikke været tale om en større forskydning i udviklingen af antallet af små boliger. Således tegner de mindste boliger under 40 m 2 sig stadig for den mindste andel af boligmassen, mens mellemstørrelserne på m 2 og m 2 tegner sig for størstedelen. Hvis man opdeler boligmassen i mindre og større boliger med en grænse på 60 m 2, som typisk vil indeholde 1-2 værelses lejligheder under 60 m 2 og 3+ værelses lejligheder over 60 m 2 ses en udvikling i perioden Der er tale om en tilbagegang i antallet af små boliger fra ca til ca , altså ca færre på 5 år. Udviklingen forventes ikke at fortsætte, da antallet af lejligheder, der er oplagte at sammenlægge, reduceres. Fremadrettet forventes, at der årligt vil blive sammenlagt omkring 500 lejligheder, dvs. at der årligt vil udgå ca. 250 lejligheder på bekostning heraf. 20

21 Københavns boligpriser Figur 6.3: prisudvikling på ejerboliger København K1 K K1 K K1 K K1 K K1 K K1 K K1 K K1 K K1 K K1 K K1 K Kilde: Realkreditrådet Kvadratmeterprisen i Københavns Kommune ligger stadig på et højt niveau, selv efter det voldsomme prisdyk efter priserne toppede i slutningen af Til trods for finanskrisen og boligboblen koster københavnske ejerlejligheder ca. 1/3 mere end landsgennemsnittet. Figur 6.4: antal lejeboliger opdelt på månedlig husleje København % kr. Under kr. Over kr. 32% % % Kilde: Socialministeriet En ny opgørelse fra Socialministeriet viser, at mindst lejeboliger i København har en husleje på under kr. om måneden, svarende til mindst hver femte af alle boliger i Københavns Kommune. De billige boliger har i gennemsnit en størrelse på 58 kvadratmeter og har alle eget køkken. I denne opgørelse er udlejede enkeltværelser og kollegieboliger ikke medregnet. De fleste af de billige boliger er private udlejningsboliger, som står for af de billige boliger, mens de resterende udgøres af almene boliger. 21

22 Københavns kollegieog ungdomsboliger Figur 6.5: fordeling af forskellige typer kollegie- og ungdomsboliger København % Almene ungdomsboliger Selvejende ungdomsboliginstitutioner Privat støttede ungdomsboliger 20% stk. 47% stk. 28% stk. Privat ustøttede ungdomsboliger 5% 450 stk. Kilde: Københavns Kommunes egne tal Af de i alt boliger i Københavns Kommune, er der omkring kollegie- og ungdomsboliger. Ca af dem er beliggende på Amager og knap på Nørrebro. De resterende er fordelt nogenlunde jævnt i de øvrige bydele, dog med færrest i Vanløse og Valby. Af de kollegieværelser eller ungdomsboliger er omkring almene ungdomsboliger, og ca selvejende ungdomsboliger opført med støtte. De resterende er privat opførte med (ca. 450) eller uden (ca ) støtte. Inden for de sidste 5 år er der bygget ca nye kollegie- og ungdomsboliger i København. 22

23 Boligstrategi for unge og studerende Udarbejdet af: Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Udgivet af: Københavns Kommune Fotos: Mikal Schlosser: side 13 Kontraframe: side 10 Rishi, Happy Living: side1, 3, 7, 9, 11, 15, 18, 19

24

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Notat. Ungdomsboligsituationen i Aarhus i foråret 2013. Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd. Aarhus Kommune. Den 11.

Notat. Ungdomsboligsituationen i Aarhus i foråret 2013. Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd. Aarhus Kommune. Den 11. Notat Emne: Til: Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd Den 11. juni 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Ungdomsboligsituationen i Aarhus i foråret 2013 Ungdomsboliggaranti 2012 Ungdomsboliggarantien

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Slutstatus på studiestartslisten Sagsnr

Slutstatus på studiestartslisten Sagsnr NOTAT KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Slutstatus på studiestartslisten 2015 Med baggrund i kommunens retningslinjer for udlejning af støttede ungdomsboliger udarbejder

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Notat. Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd. Planlægning og Byggeri. Den 24. maj 2012

Notat. Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd. Planlægning og Byggeri. Den 24. maj 2012 Notat Emne: Til: Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 24. maj 2012 Notat om ungdomsboligsituationen i Aarhus i foråret 2012 Støttet Byggeri

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre

Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT 19-05-2016 Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre Sagsbehandler Per Christensen / Birgitte

Læs mere

Bilag 4. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012 2014.

Bilag 4. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012 2014. Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012 2014. Retningslinjer for udlejning

Læs mere

"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB

Basisboligen Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller.

Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller. Kommunens

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v UDKAST Dato: 5. december 2013 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2013-3229 Sagsbeh.: lni Dok id: 421062 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v (Ommærkning af almene ældre- og almene familieboliger

Læs mere

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser 24-02-2015 19-02-2015 Sagsnr. 2014-0176948 Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser Dokumentnr. 2014-0176948-1

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

Reservation af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende

Reservation af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012-2014. Reservation af ungdomsboliger

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Almene boliger i Danmark

Almene boliger i Danmark Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Indstilling. Ungdomsboligbyggeriet i Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. juni 2008

Indstilling. Ungdomsboligbyggeriet i Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. juni 2008 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. juni 2008 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Ungdomsboligbyggeriet i Århus Kommune 1. Resume I 2005 viste befolkningsprognoserne

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Ø6 Almene ungdomsboliger

Ø6 Almene ungdomsboliger Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT Ø6 Almene ungdomsboliger Baggrund Et voksende antal studerende ønsker at bosætte sig i København. Da København samtidigt oplever en generel befolkningsvækst, der øger presset

Læs mere

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg Notat Til: Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 2. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Den 28. august 2013 Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14.

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Baggrundsnotat om grundskyldstilskud til kollegier og ungdomsboliger. Bilag Sagsnr.

Til Teknik- og Miljøudvalget. Baggrundsnotat om grundskyldstilskud til kollegier og ungdomsboliger. Bilag Sagsnr. Til Teknik- og Miljøudvalget Baggrundsnotat om grundskyldstilskud til kollegier og ungdomsboliger. I. Baggrund Kommunen yder i dag det såkaldte grundskyldstilskud til en række kollegier og ungdomsboliger,

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Indhold Bilag 1: Notat om bestemmelser om boligstørrelser. Sagsnr

Indhold Bilag 1: Notat om bestemmelser om boligstørrelser. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 1: Notat om bestemmelser om boligstørrelser I dette notat beskrives baggrunden for bestemmelserne om boligstørrelser i kommune-

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Anvendelse af grundkapital

Anvendelse af grundkapital Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen E-mail csp@esbjergkommune.dk Anvendelse af grundkapital 2015-2019 Esbjerg Kommune ønsker grundlæggende en almen sektor,

Læs mere

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger i København Faktuelle forhold 4.417 ældreboliger fordelt på 41 bebyggelser over hele byen Største bebyggelse har

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Læs mere

Evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København INDLEDNING 2 RESUMÈ 2

Evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København INDLEDNING 2 RESUMÈ 2 Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling og Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Udvikling Evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012-2014 INDLEDNING 2 RESUMÈ 2 MÅL 1: AT DER

Læs mere

Ballerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de almene boligorganisationer om adgangen til kommunens almene boligmasse

Ballerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de almene boligorganisationer om adgangen til kommunens almene boligmasse Ballerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de almene boligorganisationer om adgangen til kommunens almene boligmasse Side 1 Indhold Baggrund... 3 1. Formål:... 3 1.2 Grundlag for aftalen... 4 2. Aftalens

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Flere muligheder i de almene boligområder

Flere muligheder i de almene boligområder Flere muligheder i de almene boligområder bl danmarks almene boliger Københavns Kommune Udlejningsaftalen Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om udlejning

Læs mere

Fremtidens boligbyggeri i København

Fremtidens boligbyggeri i København Fremtidens boligbyggeri i København 16. januar 2012 Direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune Side 2 > 100.000 flere københavnere i 2025! > Hvem er de nye københavnere? > Hvor kan de bo? Side 3 Høj befolkningsvækst

Læs mere

Sagsnr Bilag 1 Rammenotat om boligplacering af flygtninge

Sagsnr Bilag 1 Rammenotat om boligplacering af flygtninge KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 17-05-2016 Bilag 1 Rammenotat om boligplacering af flygtninge Kommunerne skal snarest muligt finde en bolig til de flygtninge, som modtages

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

TM23 Almene familie- og ungdomsboliger

TM23 Almene familie- og ungdomsboliger Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM23 Almene familie- og ungdomsboliger 25-03-2014 Sagsbehandlere Jannik Egelund Christian Friis Binzer Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden

Læs mere

BILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE

BILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE BILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE INDHOLD: PLACERING OG BAGGRUND S. 2-3 FALKEVEJ S. 4-5 LERSØ PARKALLÉ S. 6-7 ØKONOMI OG STATUS FOR UDMØNTNING S. 8 1 PLACERING FALKEVEJ

Læs mere

Notat vedr. Almene boliger i Esbjerg Kommune

Notat vedr. Almene boliger i Esbjerg Kommune Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 27. maj 2016 Sagsid 16/7648 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen E-mail csp@esbjergkommune.dk Notat vedr. Almene boliger i Esbjerg Kommune Indhold 1. Indledning...2 2.

Læs mere

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv.

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv. Hvidovre Kommune Teknik og Miljø Udvalget Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Østerbro, d. 27. juni 2012 Hermed fremsendes ansøgning til udvalget for etablering af ungdomsboliger i det tidligere plejehjem for

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet

Læs mere

Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen

Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT OM BOLIGBAROMETER 212 Bilagt dette notat er Boligbarometer 212, som fremstiller en række temaer på boligområdet, der belyses faktuelt på en kort

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. november 2013 Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering Aarhus Kommune Teknik og Miljø Kommunal garanti til støtte fra Landsbyggefonden

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2014. Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2014

Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2014. Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2014 Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2014 Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2014 Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2014 Forsidefoto: Signalhuset

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance

Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance Almen boligstrategi 2014-2016 En almen boligsektor i balance Indhold Forord 3 Indledning 4 Rammer og kendetegn 5 Bæredygtighed i strategien 6 balance som et grundlæggende ønske Boligernes placering 7 -

Læs mere

Ventelisteregler 1209

Ventelisteregler 1209 Side 1 af 5 Ventelisteregler 1209 Selskab: Hovedstadens almennyttige Boligselskab Afdeling: Røde Møllegård IV Lejlighederne anvises efter følgende fordeling A B C D Anviser i medfør af bekendtgørelse om

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Indstilling Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Deltagelse i frikommunenetværk 1. Resume By & Bolig, MSB, har i samarbejde med Randers, Favrskov, København, Roskilde

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 1. Tema/Indsatsområde 2. Mål 3. Aktiviteter 4. Ressourcer 5. Succeskriterier for aktiviteter 6. Hvordan dækker aktiviteterne

Læs mere

Boliger til unge i Halsnæs Kommune

Boliger til unge i Halsnæs Kommune Velfærdsservice Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/11172 Dato: 19-11-2010 Sag: Sagsbehandler: Boliger til unge i Halsnæs Kommune Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent 1. Indledning

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019.

Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019. Notat Almene boliger - udmøntning af ny grundkapital Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019. 1. Bagrund Furesø Kommune

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede:

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 1. at 1-værelses ældreboliger fortrinsvist anvendes som boliger til sociale målgrupper, 2. at den nuværende

Læs mere

Aftale om boliger til flygtninge i København

Aftale om boliger til flygtninge i København KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Aftale om boliger til flygtninge i København I. Baggrund Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger, 1. kreds, indgår følgende aftale om tilvejebringelse af boliger til

Læs mere

STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE

STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE FORORD FORMÅL MED STRATEGIEN Alle har brug for et godt sted at bo og leve. Et sted, hvor man trives og holder af at være. I Assens Kommune arbejder vi

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER OFFENTLIGT INDHOLD: PARTNERSKABSPROJEKTER GENERELT S. 2 SENIORBOFÆLLESSKAB I TIKØBSGADE S. 3 A.C. MEYERS VÆNGE S. 4 STRANDLODSVEJ S. 5 GÅRDHAVEHUSE

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

Møde med boligorganisationerne 2. november 2015

Møde med boligorganisationerne 2. november 2015 GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet Den 26. oktober 2015 Møde med boligorganisationerne 2. november 2015 Svar på spørgsmål fra boligorganisationerne i Gladsaxe Kommune J. nr. 00.01.00G01 1 Spørgsmål fra

Læs mere

Boliganalyse 2013. Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune. 15. oktober 2013

Boliganalyse 2013. Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune. 15. oktober 2013 Boliganalyse 2013 Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune 15. oktober 2013 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen

Læs mere

Jeg anerkender, at det er en udfordring at sikre unge studerende en bolig i uddannelsesbyerne.

Jeg anerkender, at det er en udfordring at sikre unge studerende en bolig i uddannelsesbyerne. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 512 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del, samrådsspørgsmål Æ Hvornår: 19. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune Udlejningsaftale for de almene boliger i København Københavns Kommune 2 Det er en fordel med en aftale I loven står, at almene boligorganisationer skal stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for

Læs mere

BILAG 1 10 SKÆVE BOLIGER

BILAG 1 10 SKÆVE BOLIGER BILAG 1 10 SKÆVE BOLIGER DECEMBER 2016 Indhold: OVERSIGT OG PLACERING s. 2 BAGGRUND OG ØKONOMI s. 3 10 SKÆVE BOLIGER s. 4-5 10 skæve boliger ved 3B, Leth og Gori Arkitekter OVERSIGT - PLACERING SKÆVE BOLIGER

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne

Læs mere

Notat. Bygning af små billige boliger

Notat. Bygning af små billige boliger Notat Vedrørende: Fælles - Notat Sagsnavn: Billige boliger til flygtninge og socialt udsatte Sagsnummer: 27.00.00-A00-6-17 Skrevet af: Torben Rugholm E-mail: torben.rugholm@randers.dk Forvaltning: Social

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere