Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
|
|
- Hanna Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program: EUDP 10-II J.nr.: D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer Grout, rør og brine
2
3 GeoEnergy Udstyr og målemetoder Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Tema: Energieffektivisering Program: EUDP 10-II J.nr.: Projekt start: Varighed: 3 år D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer Grout, rør og brine Revision: 1 Ansvarlig for denne leverance: VIA UC
4
5 Leverance: D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer Grout, rør og briner Work package: WP2 Udstyr og målemetoder Ansvarlig partner: VIA UC Dato: Authors Navn Organisation Henrik Bjørn VIA UC Søren Erbs Poulsen VIA UC
6
7 TABLE OF CONTENTS Page FOREWORD... 3 ACKNOWLEDGEMENTS INTRODUKTION SLANGEMATERIALE Borehulssonder Konfiguration af borehulssonder GROUT Forsøg med termisk forbedrede bentonitter BRINE REFERENCER D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 1
8
9 FOREWORD Heat-pump systems based on closed-loop, geothermal boreholes, has a potential for CO 2 reduction and energy efficiency. The application in Denmark, however, is limited compared to our neighbouring countries and we still lack know-how and experience. The objective of the project GeoEnergy, Tools for ground-source heating and cooling based on closed-loop boreholes is to pave the way for a wider use of the technology by acquiring know-how and developing tools and best practice for the design and installation of plants as well as providing training and dissemination. The project is co-financed by the partners and the EUDP programme of the Danish Energy Agency (Energistyrelsen) and the duration is 3 years starting from The partners are: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) VIA University College, Horsens (VIA UC) Geologisk Institut, Aarhus Universitet (GIAU) Den Jydske Håndværkerskole (DjH) Dansk Miljø- & Energistyring A/S (DME) GeoDrilling A/S (GeoD) Brædstrup Fjernvarme AMBA (BrFj) DONG Energy Power A/S (DONG) Robert Bosch A/S IVT Naturvarme (BOSCH) The work in GeoEnergy is structured in 8 work packages: WP1 Database and dissemination WP2 Equipment and measurements WP3 Temperature gradients and surface temperatures WP4 Drilling methods and grout techniques WP5 System design and energy balance WP6 Training and education WP7 Interaction with ambient groundwater system WP8 Guidelines and final dissemination This document is deliverable D7 Thermal properties of materials in Work Package 2 dealing with the thermal properties of the elements of the borehole heat exchanger. The purpose is to create a basis for guidelines for selection of the most appropriate materials. D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 3
10 ACKNOWLEDGEMENTS The author wants to do a special mention of Lara Bonet, Alejandra Mezquita, Anna Queralt, Marta Ewa Sikorska, Weronika Gmaj and Kristaps Erglis. They have been working with the measurements during their Bachelor Final Projects. Also Jonas Skov and Maria Alberdi Pagola have done a lot of laboratory analysis and calculations for the benefit of this project. D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 4
11 1 INTRODUKTION Denne rapport beskriver en række tests, som er gennemført på de elementer, der indgår i installationerne i jordvarmeboringer. Disse tests er overvejende laboratorietests, idet de udførte feltforsøg på boringerne på projektets testsite er afrapporteret i D11. For at kunne opvarme en bygning med en eller flere jordvarmeboringer er det nødvendigt, at varmepumpen sender en brine, der er koldere end jorden i boringen, ned i en slange der er installeret i borehullet. På grund af temperaturforskellen vil varmen bevæge sig fra jorden over i brinen, der derefter transporterer energien til overfladen. For at denne varmeoverførsel bliver så effektiv som muligt er det vigtigt at de materialer, der indgår, har den højst mulige varmeladningsevne. Jordens varmeledningsevne bestemmes af den lokale geologi (D6 og D8) og kan derfor ikke ændres. Det er derimod muligt at have indflydelse på installationerne i boringen. De 3 elementer, som har indflydelse på boringens effektivitet er: - førnævnte slange, der transporterer brinen mellem boring og varmepumpe - det materiale (grout), der sikrer fysisk og termisk kontakt mellem borehulsvæg og slange - brinen i slangen. I forbindelse med projektet er forskellige grouttyper og forskellige blandingsforhold blevet undersøgt i D7. Desuden er forskellige rørkonfigurationer blevet testet i både felt og laboratorium ligesom forskellige rørudformninger er testet rent beregningsmæssigt. Endelig er der foretaget forsøg med brineblandinger. I forbindelse med projektet er der opstået opmærksomhed på nogle problemstillinger omkring grout, som var ukendte ved projektets start og derfor ikke er undersøgt nærmere. Disse problemstillinger omtales i denne rapport. På VIA er det imidlertid besluttet at arbejde videre med at belyse problemstillingerne. Resultaterne vil blive publiceret på et senere tidspunkt. D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 5
12 2 SLANGEMATERIALE Når et borehul til en jordvarmeboring er udført skal jordvarmesonden installeres. Den går også under betegnelsen borehulsvarmeveksler eller Borehole Heat Exchanger, BHE. I det følgende omtales forskellige konfigurationer af BHE og indflydelsen på effektiviteten. 2.1 Borehulssonder I henhold til Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg /1/ skal slangerne til jordvarmeanlæg være af typen PE100RC, SDR11 eller af lignende materialer der er godkendt efter EN Studier i forbindelse med dette projekt understøtter, at plastmaterialer reelt er eneste mulighed i forbindelse med jordvarmeboringer. Dette understøttes f.eks. i Geotrainets manual for jordvarmeboringer /2/ og af den tyske norm for jordvarmeboringer /6/. Metaller vil generelt have en fordel i form af bedre varmeledningsevne, men risikoen for korrosion og mekaniske skader i forbindelse med varmeudvidelse/sammentrækning overskygger langt denne fordel. I tilfælde af, at der opstår en lækage på slangen i en jordvarmeboring, er boringen i realiteten tabt. Det er derfor også vigtigt, at de jordvarmesonder, der anvendes er fremstillet til formålet, og ikke mindst at U-bøjningen nederst på sonden er (fabriks-)fremstillet under kontrollerede forhold. a) b) Figur 2.1: Eksempler på jordvarmesonder. Modelsimuleringer foretaget under D20 viser at slangernes godstykkelse har mindre betydning for sondens effektivitet. Derimod viser slangernes indbyrdes afstand i boringen har stor betydning. Det må derfor på det kraftigste anbefales at der under installationen anvendes afstandsstykker (spacers) til at holde slangerne adskilte. Afstandsstykkerne består typisk af plast, som klikkes på rørene. Det kan være D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 6
13 hensigtsmæssigt at sikre deres position med kraftig tape. Der er ellers risiko for at de falder af eller flytter sig på rørene under montagen. Figur 2.2: Eksempler på spacers, der klikkes på rørene før sonden sænkes ned i borehullet. Der er ydermere lavet laboratorieforsøg med to yderpunkter i boresondekonfiguration for at illustrere betydningen af slangernes indbyrdes afstand. Undersøgelsen er baseret på analyse af eksperimentelle data fra laboratorieforsøg samt numerisk modellering /3/. BHE Design 1 BHE Design 2 Laboratorieopstillingen inkluderer to 2,5 m høje PVC cylindre indeholdende sand (Se figur 2.3). Cylindrene er forbundet til et termisk respons test (TRT) udstyr (Se figur 2.4). For hver af de to BHE design er der udført to identiske forsøg (fire i alt). I forsøgene cirkuleres der varmt vand i varmevekslerne og varmen spredes konduktivt til rør og sand. Strømning, væsketemperatur, energiforbrug og temperaturen i sandet er registreret kontinuerligt under forsøgene. I rapporten /3/ findes supplerende oplysninger om forsøgsopstillingen og laboratorieundersøgelserne. Konfigurationen med den højeste, effektive varmetransmissionskoefficient U er bestemt ud fra analyse af de eksperimentelle data. Den effektive varmetransmissionskoefficient U er 218 W/m 2 /K og 98 W/m 2 /K for henholdsvis Design 1 og Design 2. Analysen demonstrerer med al tydelighed at Design 1 er væsentligt mere effektiv (end Design 2) til at lede varmen ud i det omkringliggende sand. D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 7
14 a) b) Figur 2.3: a) viser forsøgsopstilling under montage. b) viser placering af rør før sandfyldning. a) b) Figur 2.4: a) viser sandfyldning og montering af termofølere. b) viser testen under udførelse. Med henblik på uafhængig verifikation af resultaterne, er analysen af de eksperimentelle data blevet sammenlignet med numerisk modellering af varmetransporten i et typisk borehul med grout og jord omkring varmevekslerne. To numeriske modeller er blevet opstillet i Finite Element varmetransportmodellen FEFLOW 6.2. Modellerne simulerer den tidsafhængige, horisontale varmetransport i et borehul med typisk grout, omgivet af en typisk dansk jord for hver af de to BHE design. Modelkørslerne viser, at Design 1 er bedre til at lede varmen ud i borehullet end Design 2, givet identiske væsketemperaturer. Desuden påvises det, at Design 1 hurtigere afleder mere varme til den omkringliggende jord i forhold til Design 2, givet en identisk varmekilde i varmevekslerne. Den simulerede ydelse af de to varmevekslere er således i overensstemmelse med de eksperimentelle resultater fra laboratorieforsøgene. D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 8
15 Dette understreger ligeledes vigtigheden af at etablere størst mulige afstand mellem rørene som transporterer brinen op og ned i borehullet. Årsagen til den reducerede effekt er en termisk kortslutning, hvor varmeudvekslingen mellem de to rør med henholdsvis varm og kold brine bliver stor i forhold til varmeudvekslingen med den omgivende geologi. Samme termiske kortslutning sætter begrænsninger for hvor dybt, det kan betale sig at bore, som påvist i D Konfiguration af borehulssonder Der er tre typiske konfigurationer af borehulssonder, som rutinemæssigt anvendes i jordvarmeboringer (figur 2.5). De samme tre konfigurationer er testet i forbindelse med nærværende projekt. For nærmere beskrivelse af konfigurationerne og afrapportering henvises til D11. Figur 2.5: Enkelt U, dobbelt U og co-axial borehulssonde /4/. Der findes desuden en række forsøg, der er foretaget med forskellige variationer af spiralformede sonder, der som overordnet mål har at øge overfladen af slangen for dermed at øge potentialet for varmeoverførsel. Dette fungerer som sådan efter hensigten, men der kan være installationsmæssige problemer og varmeoverførslen kan også blive så stor, at der opstår udbredt frysning af jorden. For de tre forskellige konfigurationer gælder det generelt at enkelt-u er mindst effektiv og den co-axiale er mest effektiv. Der er imidlertid et problem med den co-axiale konfiguration, idet den rent beregningsmæssigt forudsætter, at det inderste rør reelt er centreret i det yderste rør. Men eftersom der almindeligvis ikke er afstandsstykker mellem de to rør, må det forventes at det inderste rør over længere strækninger lægger sig op ad det ydre rør. Dette problem er observeret på VIAs testsite og afspejles i resultaterne i D11. Ud fra den betragtning, at arealet af røroverfladen er en væsentlig parameter for effektiviteten (D20), er der foretaget nogle supplerende beregninger, hvor der beregningsmæssigt er eksperimenteret med andre rørudformninger(figur 2.6). Modelberegningerne er foretaget i TRNSYS og er afrapporteret i /5/. Beregningerne viser ganske vist, at de lidt usædvanlige rørudformninger har en større effekt end de traditionelle runde rør. Men, hvad der er umiddelbart mere anvendeligt, er det forhold, at en større rørdiameter medfører en væsentlig større effekt. Dette er i fuld overensstemmelse med resultaterne i D20. D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 9
16 Figur 2.6. Rørudformninger anvendt i TRNSYS beregninger /5/. D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 10
17 Tværsnit Reynolds tal Flow, m/s Flow, m 3 /t Effekt, W Ø 20 mm rør ,516 0,373 7,604 Ø 40 mm rør ,229 0,840 11,187 Trekant ,432 0,738 11,631 Firekant ,373 0,773 12,057 Doughnut ,397 0,963 13,243 Tabel 2.1: Resultat af TRNSYS beregninger /5/. D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 11
18 3 GROUT Fyldmaterialet eller grouten, der fyldes i boringerne efter at borehulssonderne er installeret, har to primære formål: 1) at sikre en afpropning af boringen, så kortslutning mellem grundvandsmagasiner eller nedsivning af eventuel forurening fra overfladen forhindres, 2) at sikre at der er en god termisk kontakt mellem borehulsvæggen og jordvarmesonden. For at opnå disse egenskaber består grout typisk af en blanding af forseglingsmateriale, varmeledningsforøger og vand. Forseglingsmaterialet vil typisk være bentonit af samme type som traditionelt anvendes til afpropning af boringer. Men da bentonit og ler generelt har en lav varmeledningsevne, er det nødvendigt at tilsætte et materiale for at forbedre varmeledningsevnen. Se tabel 3-1. Materiale Varmeledningsevne (W/mK) Sand, grus, tørt 0,4 Bentonit, 10 %, vand 0,7 Bentonit, 10 %, vand, frosset 1,4 Bentonit/kvartssand 12/50%, vand 1,5 Vand, stillestående 0,6 Is 2,3 Sand, fugtigt 1,0 Grus, vandmættet 1,8 Kvartssand, vandmættet 2,4-2,7 Bentonit med cement og grafit (grout) 2,0 Tabel 3.1: Varmeledningsevne af udvalgte materialer /2/. Det fremgår, at bentonit og vand i sig selv har en dårlig varmeledningsevne, hvilket vil påvirke en jordvarmeborings effektivitet mærkbart. Der kan argumenteres for, at en frosset boring, der er afproppet med bentonit og vand har en acceptabel varmeledningsevne, men eftersom varmepumpens effektivitet hænger nøje sammen med temperaturen, vil lave temperaturer medføre dårligere driftsøkonomi. En tommelfingerregel siger at effektiviteten falder med ca. 3 % for hver grad temperaturen på brinen falder. Ved iblanding af kvartssand eller kvartsmel, forøges varmeledningsevnen af blandingen. Dette skyldes kvartsens egen høje varmeledningsevne. Vandmættet sand og grus har generelt høj varmeledningsevne, men absolut ingen evne som forsegling. Såvel anbefalingerne i /2/ som anbefalinger givet i forbindelse med den internationale workshop, der blev afholdt i forbindelse med dette projekt, peger på, at der bør anvendes kommercielt fremstillede og veldokumenterede grouts for at sikre, at der dels opnås god varmeledningsevne og dels sikres en lav permeabilitet, så grundvandsbeskyttelsen opretholdes. D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 12
19 3.1 Forsøg med termisk forbedrede bentonitter Der er udført en række laboratorieforsøg med henblik på at efterprøve varmeledningsevnen på et antal kommercielt tilgængelige termisk forbedrede bentonitter eller grouts. Varmeledningsevnen er forsøgt eftervist ved hjælp af Hukseflux TP02, som virker ved hjælp af en ikke-stationær metode. Apparaturet er omtalt i D8, første del. De gennemførte forsøg er alle foretaget på vandmættede prøver. Prøverne har altid henstået minimum et døgn, før målingerne er foretaget. Dette er dels for at sikre temperaturstabilitet i prøven og dels for at sikre at prøvematerialet har reageret med vandet. I alt 7 produkter er blevet undersøgt og der er fundet en række afvigelser fra de forventede resultater. Generelt er den målte varmeledningsevne noget lavere end den angivet på produktbladene. En del af forklaringen skal søges i metoden og det tidspunkt, hvorpå nogle af forsøgene er udført i forhold til processen i projektet. Ikke alle produkter er testet i alle forsøg. Der er i alle tests i tabel 3.2 anvendt det blandingsforhold mellem produkt og vand, som producenten foreskriver. Forsøgene er nummereret i den rækkefølge de er udført. Forsøg 1 og 2 er udført på et tidligt tidspunkt, hvor de erfaringer, der er opsamlet i nærværende projekt endnu ikke var kendte. Her skal specielt nævnes anvendelse af klimaskab i forbindelse med målingerne (D8, første del). Forsøg 1 og 2 er således udført uden klimaskab. Ved forsøg 1 og 2 er der desuden kun foretaget enkeltmålinger. Produkt Datablad Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Forsøg 4 1 2,0 W/mK 1,50 W/mK 0,99 W/mK 1,20 W/mK - 2 2,0 W/mK 1,65 W/mK 0,73 W/mK 0,71 W/mK - 3 2,0 W/mK 1,39 W/mK 1,04 W/mK 0,09 W/mK - 4 2,32W/mK 0,74 W/mK 0,72 W/mK 1,32 W/mK - 5 2,0 W/mK - 1,01 W/mK 0,66 W/mK - 6 1,8 W/mK - 1,25 W/mK - 0,84 W/mK 7 2,35 W/mK ,22W/mK Tabel 3.2: De 7 produkters varmeledningsevne målt i 4 forskellige forsøgsrækker. Forsøg 3 og 4 anses generelt for at have den største validitet. Forsøgene 3 og 4 er udført ved anvendelse af klimaskab og hver værdi er et gennemsnit af 3 eller 4 målinger. Målingerne er foretaget hen over 4 uger (figur 3.1). D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 13
20 Figur 3.1: Klargjorte prøver i klimaskab samt kalibrering af målesonde. Målingernes forholdsvis afvigende resultater, har givet anledning til videre undersøgelser for at finde mulige årsager. Indledningsvist kunne det konstateres, at varmeledningsevnen falder i takt med at prøverne tørrer ud. Samme observation er gjort af Delaleux et al. i /7/. Dette gav anledning til at fokusere på vandindholdet. Der er i forbindelse med forsøg 4 foretaget supplerende undersøgelser af to af produkterne (tabel 3.3.). Disse undersøgelser har vist en meget nær sammenhæng mellem mængden af tilsat vand og varmeledningsevnen. Generelt giver en mindre vandmængde og en deraf følgende højere densitet en markant forbedret varmeledning. Denne observation understøttes af enkelte producenter, som på produktbladene angiver forskellige varmeledningsevner ved forskellige vandindhold. En overslagsmæssig konsekvensberegning af de konstaterede forskelle foretaget i /4/ viser at brinen i en 96 m dyb boring vil blive ca. 0,5 grad koldere ved at anvende den anbefalede vandmængde i forhold til at reducere den med 20 %. Beregningen er foretaget med en maksimal belastning på 3,9 KW på boringen, hvilket er realistisk i forhold data fra anlæg i drift. Produkt Variation af Gennemsnitlig Densitet vandindhold varmeledningsevne 6 0 % 0,84 W/mK 1,47 kg/l -10 % 0,88 W/mK 1,55 kg/l -20 % 2,31 W/mK 1,72 kg/l 7 0 % 1,22 W/mK 1,48 kg/l -10 % 1,31 W/mK 1,52 kg/l -20 % 2,27 W/mK 1,70 kg/l Tabel 3.3: Vandindholds indflydelse på varmeledningsevne og grout densitet /8/. I forbindelse med prøveforberedelsen i /8/ blev det konstateret at groutblandingerne generelt var meget tyndt-flydende og det kunne også konstateres at materialet bundefældedes hurtigt (figur 3.2). D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 14
21 Bundfældning af grouten kan også observeres i felten, hvor det oftest viser sig at være nødvendigt at efterfylde borehullerne med grout, når de har stået et døgns tid. Der er her observeret behov for efterfyldning af op til 3-4 m. I laboratoriet kunne der konstateres en klar vandfase over grouten i løbet af 10 timer. Tykkelsen af vand/bundfald blev ikke målt, men det anslås at ca. 20 % af den samlede søjle stod som klart vand. Figur 3.2: Den færdige grout og den fri vandfase efter ca. 10 timers henstand. Denne observation gav anledning til overvejelser om produktets indhold af materiale i lerfraktionen. En kontrol af produktbladet angiver et bentonit-indhold på mellem 1 og 30 %. Eftersom bentonit/ler er den komponent, der overvejende er ansvarlig for produktets evne som forseglingsmateriale, blev det besluttet at udføre nogle kornstørrelsesanalyser for at belyse observationen yderligere (tabel 3.4). Sigte Produkt 6 gennemfald i % Produkt 7 gennemfald i % 4 mm 100,00 100,00 2 mm 100,00 100,00 1 mm 99,97 99,95 0,5 mm 83,04 75,57 0,25 mm 29,19 39,13 0,15 mm 17,81 31,00 0,063 mm 9,91 8,07 Figur 3.4: Kornstørrelsesanalyse af produkt 6 og 7. D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 15
22 Analysen indikerer, at indholdet af korn i ler- og siltfraktionen ligger på ca. 10 %. Fordelingen mellem ler og silt er imidlertid ikke undersøgt. Det er muligt, at en vådsigtning vil frigøre en del ler og silt-partikler, som har været kittet til de større korn og/eller hinanden og dermed er havnet i en grovere fraktion, end der hvor de reelt hører hjemme. Kornstørrelsesanalyserne er alene foretaget som tørsigtninger med henblik at få et førstehåndsindtryk af materialernes permeabilitet. Forholdene omkring de forskellige groutprodukters egenskaber som forsegling var oprindeligt ikke en del af projektet. Forventningen var umiddelbart, at forholdet var i orden idet der typisk oplyses permeabilitet på produktbladet. Men et varierende bentonitindhold vil efter vores opfattelse resultere i varierende permeabilitet. De konstaterede forhold gør, at VIA har besluttet at fortsætte undersøgelsen af kornstørrelsesfordeling og forseglende egenskaber på grout-produkterne i forlængelse af nærværende projekt. Resultaterne vil blive publiceret på et senere tidspunkt. D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 16
23 4 BRINE Termiske undersøgelser af briner indgår ikke i det nærværende projekt. Men en række forhold omkring brinerne, som har stor indflydelse et jordvarmeanlægs effektivitet vil blive påpeget. De briner, som projektet har fokuseret på er dels de glycol-baserede og dels IPA-sprit (IsoPropanolAlkohol). Der er primært blevet fokuseret på en relativt ugiftig og let bionedbrydelig brine med en lav viskositet. Glycolerne har ganske vist en højere varmekapacitet, men den højere viskositet, som i øvrigt øges markant med faldende temperatur, giver ikke blot et større elforbrug til cirkulationspumpen, men øger også kravet til det nødvendige flow for at opnå turbulent flow i jordvarmesonden. I projektets testanlæg er det derfor besluttet at anvende IPA blandet med vand. Som det ses i nedenstående figur 4.1, er laminar strømning dybt problematisk i forhold til borehulsmodstanden. Figur 4.1: Den samlede termiske modstand i en boring set som summen af modstanden i grout (konstant), i rør (konstant), i brine (flowafhængig) og som termisk kortslutning (flowafhængig) (/2/). Hvis der er laminar strømning i rørene i borehulssonden bliver det væskens varmeledningsevne, der skal transportere varmen fra røret over i væsken. Væsker, herunder vand, har generelt en ringe varmeledningsevne, se f.eks. tabel 3-1. Varmeoverførslen sker primært i det øjeblik at væsken strømmer turbulent og transporten sker konvektivt i stedet for konduktivt. Dette illustreres ved det bratte fald i modstanden ved 0,4 l/s i ovenstående figur. Opmærksomheden henledes på, at data fra figuren kun er gældende ved en specifik brine, temperatur og rørdimension. Data kan ikke overføres. D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 17
24 Figur 4.2: Sammenhængen mellem Reynolds tal, rørdimension og flowrate. Det blå felt angiver de flowrater, der bør tilstræbes ved en 0 28 % ethanol-vand blanding ved 3 forskellige PE rørdimensioner, SDR11. Turbulent strømning bestemmes lettest ved beregning af Reynolds tallet, som skal ligge omkring for at være sikker på at man får glæde af varmeudvekslingen uden at der tabes for meget energi i form af friktionstab i rørene (figur 4.2.). Et af problemerne med beregning af Reynolds tal, er at viskositeten afhænger stærkt af blandingsforholdet mellem vand og antifrostmiddel. Der findes tabeller, som viser viskositeten ved bestemte blandingsforhold. Men det er ikke i forbindelse med projektet lykkedes at finde tabeller, som er tilstrækkelig fyldestgørende. Eftersom viskositeten i beregningsmæssig og dermed dimensioneringsmæssig sammenhæng har vist sig at en væsentlig parameter, er det fra VIAs side besluttet at søge en afklaring på dette område i forlængelse af nærværende projekt. Der er rør til jordvarmesonder tilgængelige på markedet, som er noprede eller svagt korrugerende på indersiden med henblik på at skabe turbulens ved lavere flowhastigheder. Alt andet lige vil dette have en positiv effekt. Det skal understreges, at det i enhver situation vil være nødvendigt at lave en anlægs- og materialespecifik beregning for at få et komplet dimensioneringsgrundlag. D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 18
25 5 REFERENCER /1/ BEK nr af 21/11/2013 /2/ Geotrainet training manual for designers of shallow geothermal systems, Geotrainet, EFG, Brussels /3/ Experimental and Numerical Comparison of Two Borehole Heat Exchangers, Pagola, M., Poulsen, S. E., Intern rapport VIA University College, 2014 /4/ Earth Energy Designer. Version 3.16, Blocon, /5/ Investigation of different designs of borehole heat exchangers in theory and practise. Marta Ewa Sikorska, Weronika Gmaj and Kristaps Erglis, intern rapport VIA University College, /6/ VDI 4640, VDI gesellschaft Energie und Umwelt 2010 /7/ Delaleux et al., 2012: Enhancement of geothermal borehole heat exchangers performances by improvement of bentonite grouts conductivity. Applied Thermal Engineering /8/ BHE s efficiency depending on the composition of the grout, Lara Bonet, Alejandra Mezquita, Anna Queralt, intern rapport VIA University College, D7 Rapport over termiske egenskaber for materialer 19
26
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:
Læs mereEnergianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereEnergianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Følgegruppemøde 19-03-2012, GEUS, Århus De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereEnergianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:
Læs mereIntroduktion til lukkede jordvarmeboringer
Introduktion til lukkede jordvarmeboringer Virkemåde Udbredelse Geologi Risiko Krav Tilsyn Claus Ditlefsen Temadag om jordvarmeboringer 25-06-2015 Udfordring For at imødegå global opvarmning og stigende
Læs mereModellering af strømning og varmeoptag
Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Læs mereArbejder med energi, funderet I jordvarmeboringer. Eksterne partnere I form af virksomheder og myndigheder Andre VIA afdelinger Studerende
Breakfast Club lyn-introduktion til Energi-gruppen Hvem er vi? 1 chef 3 undervisere (og endnu en undervejs) 1 projektmedarbejder 1 Erhvervs-PhD studerende Lidt løs hjælp I form af tidligere og nuværende
Læs mereGeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen
GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring
Læs mereFølsomhedsstudie ved modellering af varmetransport
ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereKortlægning af mulighederne for geologisk varmelagring
VIA University College Kortlægning af mulighederne for geologisk varmelagring AP2: Tekniske og miljømæssige muligheder og risici Søren Erbs Poulsen, Docent Brædstrup Fjernvarme Indhold Undergrunden som
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mereStatus for modellering af vand og varmestrømning
Status for modellering af vand og varmestrømning WP7 Interaktion med omgivende grundvandssystem Per Rasmussen & Anker Lajer Højberg GeoEnergi følgegruppemøde 10/4 2013 www.geoenergi.org Disposition Formål
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg - Numerisk modellering
Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg - Numerisk modellering med bidrag fra Charlotte Guldager, Marton Major og Søren Erbs Poulsen 1 Indhold Princip med lighedspunkter til dyb geotermi Case Aalborg
Læs mereDesign af jordvarmeanlæg med og uden lagring
Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af
Læs mereWeb-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg
Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereEnergianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Resume Projektets formål er at tilvejebringe og formidle viden og værktøjer som kan bane vejen for en
Læs mere2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013. Møder, seminarer, kurser og konferencer
2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013 2.1 Møder, seminarer, kurser og konferencer I det andet år af GeoEnergi projektet blev der afholdt en række møder og seminarer om jordvarmeboringer i regi af projektet,
Læs mereTemadag 1. februar 2012
Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand
Læs mereTermiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø
Termiske egenskaber i jord og grundvand Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø Verdens energiudfordring Kilde: Vores Energi, Regeringen, november
Læs mereEksempler og anbefalinger vedr. design
Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer
Læs mereJordvarmeboringer og grundvandskvalitet
Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Lærke Thorling, Rene Juhler og Anders Johnsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet GEO-energi Afsluttende workshop
Læs mere1. anlægget placeres på matrikel nr. 6dz Filskov By, Filskov 2. anlægget omfatter 1 boring etableret til en dybde af 120 meter under terræn
Kaj Petersen Stationsvej 13B, Filskov 7200 Grindsted Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 2 boringer 11. nov. 2014 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg
Læs mereHvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling
Hvordan virker jordvarmeboringer og hvordan kan de påvirke hydrologi og grundvandskvalitet Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Disposition Lidt om GEUS Introduktion til projekt
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereJordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College
Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden
Læs mereJordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver
Artikel i Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver I mange år er behovet for opvarmning af huse i Danmark blevet klaret ved hjælp af jordens ressourcer af kul, olie og naturgas. Efterhånden
Læs mereEnergianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:
Læs mereAfpropning af Direct Push sonderinger Erfaringsopsamling og feltforsøg
Afpropning af Direct Push sonderinger Erfaringsopsamling og feltforsøg Temadag Vintermøde 2017, mandag den 6. marts Mads Møller, Pernille Palstrøm, Thomas Larsen og Lars Larsen Region Hovedstaden og de
Læs mereATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015
ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereEnergianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:
Læs mereVidereudvikling af LDV til on-sitemåling
Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereCRYOFRAC/CRYOREM. Geo, Orbicon, GEUS, Region Hovedstaden, Frisesdahl, Innovationsfonden, Miljøstyrelsen
CRYOFRAC/CRYOREM På vej mod en ny innovativ metode til in situ oprensning af forurenede lergrunde ved hjælp af frysestimuleret spredning af reaktive stoffer i lerjord. Knud Erik Klint (Geo), Claus Kjøller,
Læs mereEnergianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:
Læs mereBoringer afpropning mm. Best Practise vejledning for afpropning af boringer og sonderinger VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING MARTS 2018
Boringer afpropning mm. Best Practise vejledning for afpropning af boringer og sonderinger Mads Georg Møller, Projektleder, Orbicon Marie Heisterberg Hansen, Projektleder, Niras Jens Baumann, Fagteknisk
Læs mereAfprøvning af InVentilate Ventilationssystem
Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering
Læs mereIntroduktion til Clamp-on flowmålere
Introduktion til Clamp-on flowmålere Februar 2016 Notatforfatter: Pieter F. Nieman, Teknologisk Institut 1 Indledning Dette notat omhandler brugen af clamp-on flowmålere og beskriver i korte træk nogle
Læs mereNumeriske modeller for energiudnyttelsen
Numeriske modeller for energiudnyttelsen Bidrag fra Marton Major og Søren Erbs Poulsen 1 Konceptet med to boringerproduktion og reinjektion 2 Konceptet Ved kombineret geotermisk produktion og reinjektion
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereSupermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug
Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug Torben Funder-Kristensen Refrigeration and Air Conditioning Controls 1 Department (slide master) www.danfoss.com Agenda Cold Food Chain Trends
Læs mereEnergieffektive serverrum. Jacob Ilsøe Elsparefondens Kunderådgivning jail@sparel.dk Tlf: 51 31 95 11
Energieffektive serverrum Jacob Ilsøe Elsparefondens Kunderådgivning jail@sparel.dk Tlf: 51 31 95 11 Serverrum Sikker drift og god økonomi Elforbrug i serverrum Måling af elforbrug i serverrummet Nøgletal
Læs mereOverfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden
Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling
Læs mereOptimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler
Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-7-6 27 ISSN 161-865 Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Jianhua
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereMock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner
Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner Tine Aarre, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark Jens Ole Frederiksen, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark
Læs mereOpdrift og modstand på et vingeprofil
Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning
Læs mereSolvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 16, 017 Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler Heller, Alfred Publication date: 001 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit
Læs mereEnergitekniske grundfag 5 ECTS
Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske
Læs mereGEOTHERM. Projekt støttet af Innovationsfonden. Følgegruppemøde. 16. april Anders Mathiesen
Projekt støttet af Innovationsfonden Følgegruppemøde 16. april 2018 Anders Mathiesen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet GEOTHERM (Projektperiode:
Læs mereGEOENERGI EN EFFEKTIV ENERGIRESSOURCE. Præsentation af Lars Hjortshøj Jacobsen ATES A/S ÈN KONCERN MED TRE FAGLIGE SPOR
GEOENERGI EN EFFEKTIV ENERGIRESSOURCE Præsentation af Lars Hjortshøj Jacobsen ATES A/S www.ates.dk Præsentation af ATES A/S ATES A/S er et aktieselskab, som ejes 100 % af ENVATEK og ledes af Lars Hjortshøj
Læs mereNotat: Forbrugernes perspektiver på fleksibelt elforbrug Februar 2017
Notat: Forbrugernes perspektiver på fleksibelt elforbrug Februar 2017 EcoGrid 2.0 is a research and demonstration project funded by EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram). The 9
Læs mereAfpropning af boringer
Hvordan undgår vi utætte boringer Afpropning af boringer Jens Baumann Natur og Miljø 2018 Side 2 Indhold Fortælling om en utæt boring Teorier om mulige årsager Sløjfning af to boringer Afpropningsmaterialer
Læs mereBaggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Læs mereReferenceblad for SPT-forsøg
Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test
Læs mereSøren Andersen Engsøparken 115, Grindsted 7200 Grindsted. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 3 boringer 06.
Søren Andersen Engsøparken 115, Grindsted 7200 Grindsted Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 3 boringer 06. marts 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs merePer Alex Sørensen, PlanEnergi Thomas Schmidt, Solites. Steinbeis Research Institute for Solar and Sustainable Thermal Energy Systems
Driftserfaringer fra storskala varmelagre I Danmark Fra projekterne Måleprogram for store varmelagre I Danmark og Geologisk varmelagring I Danmark støttet af EUDP Dansk Fjernvarme 19.11.2018 Per Alex Sørensen,
Læs mereDEN INNOVATIVE RØRBØJLE TIL HURTIG MONTERING OG BESKYTTELSE MOD KONDENSDANNELSE MED AF/ ARMAFLEX
DEN INNOVATIVE RØRBØJLE TIL HURTIG MONTERING OG BESKYTTELSE MOD KONDENSDANNELSE MED AF/ ARMAFLEX Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Sikker Euroklasse B/ BL -s3, d0 og stor modstandsdygtighed over for vanddamptransmission
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering.
Jordvarme Indholdsfortegnelse Side 1......Indledning. Tegninger Side 2.....Skema. Side 3........Slanger. Side 4......Slangeafruller. Side 5......Isolering. Side 6......Manifold / Brønd. Side 7....Brønd.
Læs mereLavere U-værdier fører til øget energiforbrug! Intelligente glasfacader et eksperimentelt studium
Lavere U-værdier fører til øget energiforbrug! Intelligente glasfacader et eksperimentelt studium www.zeb.aau.dk Fremtidens Workshop, Intelligente May 19-20, Glasfacader, 2010 2010 Frederik V. Winther
Læs mereFagerberg WATERFLUX Batteriflowmåler, til det åbne land og vandværker
Fagerberg 2017 www.fagerberg.dk WATERFLUX 3000 Batteriflowmåler, til det åbne land og vandværker OPTIFLUX Magnetisk induktive flowmålere Til vandværker og drikkevandsforsyning Modulérbare flowsensorer
Læs mereDansk Geoteknisk Forening
Dansk Geoteknisk Forening Leca letklinker s egenskaber Allan Dahl Saint-Gobain Weber A/S Danmark September 2014 I 2012 blev EN 15732 Letvægtsfyld og termisk isolering til bygge- og anlægsarbejder Letklinkerprodukter
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereThe effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Læs mereEftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1
Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereVVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte
VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal
Læs mereForbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning
Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg
Læs mereEnergianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:
Læs mereKommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning
Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereHvad skal nye materialer og løsninger kunne i fremtiden?
Hvad skal nye materialer og løsninger kunne i fremtiden? Per Heiselberg Strategisk Forskningscenter for Energineutralt Byggeri Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet Conclusions related to buildings
Læs mereTermisk Lagring HTES (High Temperature Energy Storage) Termisk Lagring 1
Termisk Lagring HTES (High Temperature Energy Storage) Termisk Lagring 1 Ross DK leverer well management Termisk Lagring 2 Udgangspunkt Potentiale for sæsonlagring af termisk energi i kalk gruppen på dybder
Læs mereEnergianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:
Læs merePræsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling
Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereTRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562
Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer
Læs mereUndersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereProgram: Dimensionering af vekslere. 11 April 2018 Fjernvarmenshus, Kolding
Program: Hvor bruges vekslere i dag Lidt fysik Hvilke typer af vekslere findes der? Hvordan dannes en kanal i en veksler? Pladernes udformning High, Low og Mixed plader MICROPLATE veksler Dobbelt Wall
Læs mereMåling af overfladetemperatur
Måling af overfladetemperatur på rør Resumé af projektrapport Analyse af fejlkilder ved måling af overfladetemperatur. Titel: Måling af overfladetemperatur på rør Udarbejdet af: Teknologisk Institut Installation
Læs mereUdredning vedrørende store varmelagre og varmepumper
: Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven
Læs mereBeregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Læs mereNaturlig ventilation med varmegenvinding
Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig
Læs mereWeb-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne 5 Seniorrådgiver Claus Ditlefsen, GEUS
Indholdsfortegnelse Side Overfladetemperatur og temperaturgradienter i jorden 1 Seniorforsker Ingelise Møller, GEUS Lektor Niels Balling, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Ph.d.-studerende Thue
Læs mereJordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI
Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg Civilingeniør Bente Villumsen, COWI FVD Tema lørdag den 6. september 2008 Rådhuset, Roskilde 1 Jordvarme - emner Teknik: Hvad
Læs mereMultifunktionelt rørophæng - et fremskridt i kondenskontrol
Multifunktionelt rørophæng - et fremskridt i kondenskontrol Pålidelig kondenskontrol Dobbelt selvlukkende Solid inderkerne med optimal varmeydeevne Forbedret systemsikkerhed λ 0 C 0.034 W/(m K) Støv- og
Læs mereTermisk energilagring i metaller
Termisk energilagring i metaller Lars Reinholdt 1. december 2015 Lagerteknologier (el til el) pris og effektivitet Pris per kwh* Pris per kw h carnot Virkningsgrad af termiske lagre Teoretisk maksimum
Læs mereBest Practice. for afpropning af boringer og sonderinger. Jens Baumann Mads Møller Maria Heisterberg Christian Buck VIA
for afpropning af boringer og sonderinger Jens Baumann Mads Møller Maria Heisterberg Christian Buck Baggrund Temadag 2017 Tvivl om hvilke forseglingsmetoder er OK Udredningsprojekt, litteraturstudium,
Læs mereTeknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereBillede 1 - Data fra GEUS boredatabase, der viser mangelfulde oplysninger om boringerne ved Havdrup Skole
Dato: 29. juni 2018 Projekt: 3225 Havdrup skole Forfatter: Søren Skjold Andersen Notat udført for Solrød Kommune Havdrup skole har et jordvarmeanlæg bestående af 6 lodrette boringer udført af Geo Heat
Læs mereKvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO
Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver
Læs mereAfpropning af sonderinger. Region Hovedstadens krav og anbefalinger
Afpropning af sonderinger Region Hovedstadens krav og anbefalinger ATV Temadag 6. marts 2017 Anna Toft Historik Sonderinger trykkes ned og fortrænger jord Lille diameter, lukker sig selv, derfor ikke risiko
Læs merextypiske effekter - stålflex 14.1 x
xtypiske effekter - stålflex 14.1 x v/100 Pa/m (10 mm VS/m) og medie temp. på 80 C Medierør Hastighed Masseflow Effekt v/dt=30 C Effekt v/dt=40 C Effekt v/dt=50 C d (mm) (m/s) (m 3 /h) (kw) (kw) (kw) 20
Læs mereEnergianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:
Læs mereTeknisk isolering. Udgave 7 / 2014. & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld
Teknisk isolering Udgave 7 / 2014 & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld Moderne isolering har et navn Historien bag det succesfulde foretagende, Sager AG, er tæt forbundet med nutiden. Det hele
Læs mere