Indhold side. Indledning 2. Lærervejledning 3. Saml energi idékatalog 7. Supplerende litteraturliste 29

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold side. Indledning 2. Lærervejledning 3. Saml energi idékatalog 7. Supplerende litteraturliste 29"

Transkript

1 2007 Indhold side Indledning 2 Lærervejledning 3 Saml energi idékatalog 7 Supplerende litteraturliste 29

2 Indledning Et idékatalog for klasse Saml energi og brug den er temaet for skolekonkurrencen i skoleåret 2007/2008. For de fleste er det en selvfølge, at vi kan varme vores huse op om vinteren og måske køle dem om sommeren. Vi kan lave mad på elkomfuret, se fjernsyn, bruge computere og have lys i pæren, når det er mørkt. Vi tager det som en selvfølge, at vi kan transportere os selv og ting jorden rundt og forbløffes over, at dyr, planter, fisk og fugle kan eksistere selv i den fjerneste afkrog af Jorden. Men intet levende kan eksistere uden energi, intet kan fremstilles eller flyttes uden energi. Det kræver megen snilde at skaffe energi, at ændre på energien og at flytte energien de rigtige steder hen, så mennesker, dyr, fisk, planter og insekter kan opretholde livet. Saml energi og brug den er et undervisningsforløb og en skolekonkurrence med basis i den daglige undervisning på skolen. Det er muligt at arbejde med konkurrencen indenfor flere forskellige fag enkeltvis eller på tværs: F.eks. dansk, natur/teknik, matematik og billedkunst. Med undervisningen og konkurrencen ønsker vi at sætte selvfølgelighederne i perspektiv. Vi ser på de mange muligheder, som energien giver mennesket og miljøet og på konsekvenserne, når mulighederne misbruges. Gennem den daglige undervisning laver klassen en besvarelse af opgaven Saml energi og brug den. En besvarelse, som forhåbentlig kan sikre klassens deltagelse i finalen på Kattegatcentret. Klassens besvarelse skal, udover den rent prak - tiske opgave, afspejle de aktiviteter og problemstillinger med energi, der finder sted i vores hjem, land, verdensdel eller måske på Jorden som helhed. Aktiviteter, der påvirker luften, jorden, havet, klimaet og dermed vores liv - i dag og i fremtiden. Besvarelsen bedømmes ud fra følgende: Graden af omtanke for vores energi- og vandforbrug, natur og miljø Sværhedsgrad i forhold til elevernes alder og klassetrin Den skæve idé i besvarelsen Elevernes selvstændighed og indflydelse på opgavebesvarelsen Opgavebesvarelsens tværfaglighed Sammen med din klasse skal du nu finde ud af, hvordan I vil løse opgaven. For at hjælpe jer lidt på vej, har vi skrevet dette idékatalog. Her viser vi, hvordan energi og omsætning af energi indgår i næsten alt i vores hverdag. Vi angiver også nogle forsøgsopstillinger, der kan vise, hvordan vi skaffer energi og ændrer den, så vi kan få vores hverdag til at fungere. I skal så selv finde ud af, hvordan forsøgsopstillingerne kan udvikles, så opgavens ordlyd bliver løst. God arbejdslyst Kattegatcentret er et offentligt formidlingscenter, som formidler viden om livet i havet og hajer i særdeleshed. Grundtanken er, at Kattegatcentret formidler den bredeste og nyeste viden om livet i havet. Med informative og spændende udstillinger formidler Kattegatcentret viden om det naturlige liv, fysikken og miljøet i havet. EnergiDanmark NRGi er et forbrugerejet energiselskab - et af de største i Danmark. Vi distribuerer el til cirka kunder i Århus, på Djursland, Mols, Samsø, Tunø og Anholt. Blandt selskabets mange aktiviteter er energirådgivning til både erhverv, private og skoler samt salg af biobrændsler og energirelaterede ydelser og produkter. Desuden leverer vi biomassebaseret lokalvarme til en række mindre bysamfund. Hovedkontoret ligger i Århus, og vi har cirka 500 medarbejdere. En af Danmarks største, fondsejede virksomheder, der udvikler, producerer og sælger energibesparende pumper og pumpesystemer af højeste kvalitet over hele verden. Dermed er det vores mål at bidrage til en bedre livskvalitet og et godt miljø for mennesker overalt på jorden. 2

3 Lærervejledning Begreber som menneske, energi og miljø indgår på forskellig vis i de fælles mål for hhv. natur/ teknik, fysik/kemi, matematik og dansk. Denne landsdækkende skolekonkurrence kan, som omtalt i forordet, således bruges som udgangspunkt for et flerfagligt samarbejde eller et projektorienteret forløb i et eller flere af disse fag. Formålet for fagene siger bl.a. : Natur/teknik at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur/teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge. At eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund. At eleverne udvikler ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Fysik/kemi at eleverne tilegner sig viden og indsigt i naturfaglige forhold. At stimulere og videreudvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for den omgivende verden. At eleverne får mulighed for at erhverve sig viden om nogle af de videnskabelige procedurer, der har stor indflydelse på menneskers livsforhold og kultur. Matematik at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. At eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. At eleverne bliver i stand til at forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Dansk at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. At fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. At eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. Der henvises i øvrigt til uddragene af de centrale kundskabs- og færdighedsområder på følgende side. Samtidig anbefaler vi at inddrage billedkunst eller sløjd i det flerfaglige samarbejde, idet det er et krav for deltagelse, at elevernes arbejde udtrykkes i et produkt. Idékataloget Energi er et af de vigtigste begreber i pensummet for folkeskolens naturfagsundervisning. Samtidig er energi et af de mest abstrakte begreber, der præsenteres i disse fag. I folkeskolens naturfagsundervisning defineres energi som betingelsen for alle former for aktivitet, og energiomsætningen kobles sammen med begreberne: Kinetisk, potentiel og indre energi (her kaldt: bevægelsesenergi, beliggenhedsenergi og kemisk bundet energi). Efter 9. klasse skal eleverne således kunne beskrive energiomsætninger og hovedtræk ved samfundets energiforsyning. Materialets disposition har således et klart afsæt i folkeskolens slutmål. Det skal derfor her understreges, at der i formuleringen af de foreslåede elevaktiviteter er taget højde for, at også yngre elever kan bruge materialet uden nødvendigvis at have fokus på disse overbegreber. Intentionen er netop at give anvisninger til en undervisning, der ud fra spiralprincippet giver læreren mulighed for at arbejde videre ud fra elevernes aktuelle forudsætninger. Alle elevaktiviteter tager således udgangspunkt i (relateres til) elevernes hverdag og det omgivende samfund. På forbrugssiden er de faglige kerneemner: 1. Menneskers forbrug af energi til bevægelse 2. Menneskers forbrug af energi til lys 3. Menneskers forbrug af energi til varme 3

4 Lærervejledning Med afsæt i ovennævnte faglige udgangspunkter har vi i materialet tilstræbt at præsentere en række nye og/eller mindre kendte forsøg og eksperimenter, der enkeltvis og/eller i sammenhæng med andre forsøg kan føre frem til en løsning af konkurrencens ordlyd. De tre afsnit afsluttes med projektforslag, der anviser veje til (giver idéer til) en tværfaglig og alsidig løsning af konkurrencens ordlyd. Afslutningsvis vil vi gerne betone, at utraditionelle og skæve idéer vil blive prioriteret i bedømmelsen af opgaven. Det er således vores håb, at den enkelte klasse/lærer med dette idékatalog kan finde inspiration til løsning af opgaven på baggrund af fænomener og metoder fra naturen, det omgivende samfund og elevernes hverdag. Udpluk fra fagenes trinmål og slutmål I natur/teknik skal eleverne lære: At beskrive og forklare hverdagsfænomener At kende træk af teknologiens historie og anvendelse At planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter At beskrive, ordne og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber At vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven At ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder At søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer I fysik/kemi skal eleverne lære: At gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning At beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger At beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet At beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet At identificere og formulere relevante spørgsmål At opstille enkle hypoteser, planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter At vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven I matematik skal eleverne lære: At kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer At arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematiske udtryk At kende til hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen At beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer At indsamle og behandle data samt udføre simulationer, bl.a. ved hjælp af computer At beskrive enkle problemløsninger, bl.a. ved hjælp af tegning At samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes At opstille hypoteser og efterfølgende ved at gætte og prøve efter at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer I dansk skal eleverne lære: At bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, diskussion og samarbejde At bruge sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen At læse sikkert og med god forståelse At bruge forskellige læsemåder, at fastholde det væsentlige i teksten samt læse og gengive andres tekster At søge informationer på forskellige måder samt forholde sig til dem At litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i At udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner 4

5 Specifik lærervejledning Hvert af de tre kapitler indeholder fire forslag til forsøg og eksperimenter samt et projektforslag. For alle forslag gælder, at de enkeltvis, samlet og/eller i sammenhæng med andre forsøg kan føre frem til en løsning af konkurrencens ordlyd. Når hovedarmen ikke længere holdes fast, vil den begynde at rotere, og slyngposen følger med, imens den accelereres i en rotationsbevægelse. På et tidspunkt, bestemt af vinklen mellem slyngposen og hovedarmen, frigives projektilet, der nu vil fortsætte sin bane mod målet. Kapitel 1: Beliggenhedsenergi indsamling og forbrug Byg en speedbåd Vandenergi giver lys Byg en kastemaskine Saml beliggenhedsenergi Vedvarende energi (projektforslag) Aktiviteten: Byg en kastemaskine kræver adgang til et sløjdlokale og særlig bevågenhed fra lærerens side, når bliden skal affyres. Udendørs blide Det er muligt at finde yderligere information og inspiration på følgende links: blide.htm Bliden virker efter vægtprincippet, og den udmærker sig ved at være i stand til meget effektivt at overføre beliggenhedsenergi til bevægelsesenergi i et projektil. Den består af en lang hovedarm, der roterer omkring en aksel. I den ene ende af hovedarmen hænger kontravægten (drivkraften). I den anden ende er der monteret en slyngpose, i hvilket projektilet ligger. Når bliden lades, står hovedarmen med slyngposen mod jorden og ballasten oppe i luften, som indeholder den potentielle energi, der skal drive værket. Slyngposen kan laves af et stykke lærred med en snor i hver ende. Den ene snor sømmes fast yderst på hovedarmen (se foto). På den anden snor bindes en lille løkke i den frie ende. Herefter sømmes en stift (hovedløst søm) lodret i hovedarmens endeflade. Ved affyring placeres slyngposen på jorden under bliden. Slyngposen lades og løkken placeres omkring stiften på hovedarmen. Som angivet i elevteksten kan skolen ved henvendelse til ( anskaffe et byggesæt med byggevejledning og forsøgsbeskrivelser til en indendørs blide. På samme adresse kan man også få yderligere oplysninger vedrørende udendørs blider som vist på foto. 5

6 Specifik lærervejledning Kapitel 2: Bevægelsesenergi indsamling og forbrug Skab ild ved bevægelse Bevægelsesenergi i dyreriget Saml vind skab lys Byg en Gausskanon Samfundets energiforsyning (projektforslag) I forbindelse med aktiviteten Bevægelsesenergi i dyreriget henviser vi til byggesættet ROBOT- TO mekanisk hydraulisk robot. Dette byggesæt kan anskaffes hos A/S Søren Frederiksen, Ølgod: Bestillingsnummer: For at bygge en Gausskanon skal skolen råde over (mindst) 3 neodymmagneter. Disse fastmagneter forhandles også af A/S Søren Frederiksen, Ølgod under navnet: NEO-magnet. Aktiviteten Byg din egen Treo Mobile kræver brug af Treotabletter eller andre brusetabletter samt tomme hylstre fra Kinder æg. I elevteksten Lys med citroner omtales Allesandro Volta. Voltas galvaniske batteri bestod af plader af sølv og zink på størrelse med mønter, som blev holdt adskilt af stoflapper vædet i saltopløsning. I teksten henvises til spændingsrækken. Vi har derfor fundet det relevant at trykke spændingsrækken her: Li, Cs, K, Ba, Ca, Na, Mg, Al Mn,Zn, Cr, Fe, Co, Ni, Sn, Pb, H, Cu, Hg, Ag, Au, Pt God fornøjelse med konkurrencen. Bestillingsnummer: , og/ eller Kapitel 3: Kemisk bunden energi indsamling og forbrug Byg din egen Treo Mobile Byg en dampturbine Lys med citroner Saml energi med biologien Solens energi og energikredsløbet (projektforslag) 6

7 Kapitel 1 Beliggenhedsenergi indsamling og forbrug Tryk den ene vej skaber bevægelse den modsatte vej Byg en speedbåd Når en speedbåd bevæger sig gennem vandet, skyldes det oftest, at speedbåden får energi fra noget benzin, der bliver forbrændt i motoren. Skruens bevægelser presser så vandet væk fra båden, som derved bevæger sig i modsat retning. Ved at bygge et vandtårn bagerst på din båd, vil du derfor kunne løse problemerne med at samle energi og skabe tryk (bagud). Vandtårnet kan du lave ved hjælp af en tom sodavandsdåse, hvor du borer et hul (fx 5 mm) i den ene side lige over bunden. Speedbådens bevægelse skyldes altså et tryk bagud. Hvis du kan skabe et tryk bagud fra en båd, kan du altså få båden til at bevæge sig fremad. Men tryk kræver energi. Fra samfundets vandforsyning ved vi, at man ved at løfte vand op i en beholder øverst i et vandtårn, kan tilføre vandet så meget energi (beliggenhedsenergi), at vandet herefter kan presses ud til mange husstande. Selve speedbåden kan du fx lave af et stykke flamingo (se foto). Herefter skal du blot placere dit vandtårn bagerst på skibet, så hullet i siden af dåsen vender bagud. Brug: 1 tom sodavandsdåse, 1 bor (fx 5 mm) 1 stk. flamingo, vand, 1 akvarium og evt. materialer til køl, master m.v. Inden du søsætter din speedbåd, skal du fylde tanken (sodavandsdåsen) med vand. Hold en 7

8 finger for hullet i siden, indtil båden er søsat. Hvis det viser sig, at speedbåden ikke kan holde balancen, kan du løse problemet ved at gøre kølen tungere fx med et stykke metal som vist på foto. Vandet i sodavandsdåsen presser båden fremad. Vandenergi giver lys Vand, der ligger opdæmmet bag en dæmning, indeholder beliggenhedsenergi. Så snart man åbner sluseporten i dæmningen, vil vandet strømme ud: Beliggenhedsenergien omsættes til bevægelsesenergi. Med dette forsøg kan du således samle beliggenhedsenergi og bruge energien til at skabe bevægelse. Denne energiomsætning har mennesker udnyttet i århundreder. Vandkraft har således haft stor betydning i Danmark indtil omkring år På dette tidspunkt var der cirka 3000 vandmøller i Danmark, der blandt andet drev kværne og save. Med elektricitetens udbredelse svandt vandmøllernes betydning i Danmark, for det kræver store højdeforskelle at udnytte vandkraft til produktion af elektricitet. Når man skal beskrive, hvad der sker på et vanddrevet kraftværk, kan man således sige, at vandets beliggenhedsenergi omsættes til bevægelsesenergi, når vandet ledes ud af dæmningen. Vandet i sodavandsdåsen presser båden fremad Hvordan skal din speedbåd se ud? Hvor langt kan den sejle på en fuld tank? Vil den kunne sejle længere, hvis tanken var større? hvis hullet var mindre? Er der grænser for, hvor stor tanken kan være? Vil den kunne sejle længere, hvis tanken var placeret højere oppe? Find selv måder, hvorpå du kan forbedre din speedbåd. Herfra ledes vandet gennem en turbine, hvorved vandets bevægelsesenergi omsættes til bevægelsesenergi i turbinen. Tangeværket På Tangeværket ved Gudenåen har man produceret elektricitet med vandkraft siden

9 Turbinen er forbundet med en generator. Derfor omsættes turbinens bevægelsesenergi igen til bevægelsesenergi i generatorens magneter. Generatorens magneter roterer forbi nogle store spoler, hvorved der dannes (induceres) en elektrisk spænding i spolerne. Præcis som i et kulfyret kraftværk (se: Byg en dampturbine). I det følgende vil vi derfor opfordre dig til at undersøge, hvordan du ved hjælp af vandkraft kan inducere elektricitet og derved få en pære til at lyse. Brug: Et skovlhjul (hjemmelavet eller fra noget legetøj), en aksel med remhjul, tyk ståltråd, en generator (fx cykeldynamo), en stor elastik, ledninger, en pære (max. 6 volt), en fil og rindende vand. Skovlhjulet kan laves på mange måder. Du kan hente inspiration i nedenstående tegning. Det er vigtigt, at skovlhjulet hænger i et stabilt leje. Dette kan laves af tyk ståltråd. Skovlhjulets aksel kan ligeledes laves af ståltråd, men for at kunne overføre bevægelsesenergien fra skovlhjulet til dynamoen, skal du montere et remhjul på akslen. Et remhjul er et hjul med en rille, hvori elastikken kan monteres. Lav en tilsvarende rille i hætten på dynamoen. Lav samme forsøgsopstilling som på tegningen nedenfor. Kan vandmøllen få en pære til at lyse? Hvilken gevinst kan man få, hvis remhjulet er større end hætten på dynamoen? Elastikken overfører skovlhjulets bevægelsesenergi til dynamoen, som derefter inducerer strøm 9

10 Byg en kastemaskine Mennesker har altid brugt redskaber og (senere) maskiner som hjælpemidler. For med redskaber og maskiner kan man overføre energi fra et sted eller et legeme til et andet. Kilde: Middelaldercentret I det følgende vil vi opfordre dig til at undersøge, hvordan disse kastemaskiner virker. Sammen med din lærer må du tage stilling til, om I skal bygge en blide til udendørs brug, og/ eller om din skole har mulighed for at anskaffe et byggesæt til en blide til indendørs brug (se senere). Men uanset hvilken blide I bygger, skal du huske, at kastemaskiner kun må affyres efter lærerens instruktioner, og når læreren er til stede. I Danmark kalder vi disse kastemaskiner for blider Allerede 400 år før vores tidsregning opfandt kineserne en kastemaskine, der meget præcist kunne skyde genstande over selv høje mure. De første udgaver af disse kastemaskiner kom til Europa i det 6. århundrede, og i løbet af middelalderen blev de udviklet til rene terrorvåben, der kunne skyde med meget varieret skyts: Sten til at ødelægge huse og mure med, ildkugler til at sætte ild i husenes stråtage, døde dyr til at sprede sygdom, bikuber og sågar fjenders afhuggede hoveder. I Danmark kalder vi disse kastemaskiner for blider. En blide udmærker sig ved meget effektivt at overføre beliggenhedsenergi - fra en ballast, der løftes op i luften - til bevægelsesenergi i den genstand, der skydes af sted. En blide består af stel, hovedarm, ballast og slyngpose Hvis I vælger at bygge en udendørs blide, kan din lærer printe en materialeliste og en byggevejledning fra lærervejledningen. En blide består af stel, hovedarm, ballast og slyngpose. Start med at bygge blidens stel som anvist i byggevejledningen. Husk, at trekanterne skal hælde ind mod hinanden. Derefter fremstilles og monteres hovedarmen. Husk, at det skal være muligt at ændre ballastens vægt. Når I har samlet bliden, kan I afprøve den ude på skolens boldbane. 10

11 I kan også vælge at bygge en blide, der kan bruges indendørs. Ved henvendelse til kan din klasse få fremsendt et byggesæt med byggevejledning og forsøgsbeskrivelser til en indendørs blide. Ved forsøg med disse blider kan du således samle beliggenhedsenergi og bruge energien til at skabe bevægelse. Hvor langt kan jeres blide skyde? Kan I skyde længere, hvis ballasten (beliggenhedsenergien) bliver større? Er der en sammenhæng mellem beliggenhedsenergien og bevægelsesenergien? Saml beliggenhedsenergi Vand, der er opdæmmet bag en dæmning, indeholder energi. Det ser vi, når vi lader vandet strømme ud af dæmningen. Et lod, der er løftet op i en given højde, indeholder energi. Det ser vi, når vi lader loddet falde til jorden. En fjeder, en muskel eller en elastik, der er spændt, indeholder energi. Det ser vi, når vi udløser fjederen, musklen eller elastikken. Disse eksempler viser, at en ting (= et legeme) kan indeholde energi alene i kraft af sin beliggenhed. Denne energiform kaldes for beliggenhedsenergi. Indendørs blide Beliggenhedsenergi omsættes let til bevægelsesenergi I din hverdag bruger (omsætter) du meget energi til bevægelse, lys og varme. Vi vil derfor opfordre dig til at udforske, hvordan du kan omsætte beliggenhedsenergi til henholdsvis bevægelse, lys og varme. 11

12 Forsøg 1 Omsæt til bevægelse Forsøg 2 Omsæt til lys Brug: Et lod (fx 100 g) eller en stærk lærredspose med sand, en snor, en elmotor med aksel, hvor snoren kan fastgøres, et stativ, en strømforsyning (jævnstrøm), et bord og evt. et stopur og et wattmeter. Fastgør snoren til elmotorens aksel og bind loddet (eller lærredsposen) i den anden ende af snoren. Placer elmotoren i stativet på et bord som vist på tegning 1. Forbind elmotoren med strømforsyningen og tilslut strømmen, så loddet hæves så højt op som muligt. Brug: Samme forsøgsopstilling som forsøg 1, men nu også en pære (3,5 volt) med fatning. Hæv igen loddet så højt op som muligt. Når strømmen afbrydes, flyttes ledningerne hurtigt over i fatningen (se tegning 2) hold evt. på loddet, indtil fatningen er tilsluttet. Bemærk, at du nu omsætter loddets beliggenhedsenergi til lys. Hvorfor lyser pæren? Hvad sker der med loddets hastighed? Kan du få flere pærer til at lyse samtidig? Afbryd nu strømmen og bemærk, at loddets beliggenhedsenergi omsættes til bevægelsesenergi. Hvor meget energi bruger du på at hæve loddet? (Brug wattmeteret.) Med hvilken hastighed falder loddet? (Brug stopuret.) Tegning 2 Tegning 1 12

13 Forsøg 3 Omsæt til varme Vedvarende energi Brug: En stærk lærredspose med sand, et termometer og muskelkraft. Med de foregående fire forsøg har vi givet dig forslag til nogle nye og/eller mindre kendte forsøg, der hver for sig kan føre frem til en løsning af konkurrencens ordlyd: Saml energi og brug den. Du kan således deltage i konkurrencen blot ved at gennemføre én metode til indsamling af energi (her beliggenhedsenergi) og én metode til forbrug af energi (enten i form af varme, lys eller bevægelse). Men du kan også vælge at gribe opgave an på en mere projektorienteret og tværfaglig måde: Illustrer gennem forsøg og eksperimenter hvordan vedvarende energi kan indgå i dækningen af vores daglige energiforbrug. I de fleste fysikbøger præsenteres begrebet beliggenhedsenergi ud fra eksemplet vandkraft. Mål sandets temperatur, inden forsøget startes. Lad herefter posen falde fra samme højde mindst 25 gange. Mål igen sandets temperatur. Bemærk, at du nu omsætter loddets beliggenhedsenergi til varme. Hvor mange gange skal du lade lærredsposen falde, før temperaturen er hævet 1? Som beskrevet i afsnittet: Vandenergi giver lys, indeholder vand, der ligger opdæmmet bag en dæmning, beliggenhedsenergi. Denne beliggenhedsenergi kan i lighed med de andre vedvarende energiformer udnyttes uden forurening af det omgivende miljø. De fleste vedvarende energiformer stammer fra Solen med undtagelse af nogle få energiformer, der stammer fra Månens påvirkning af Jorden (især tidevandsenergi). Solenergien kan udnyttes direkte til produktion af varme ved hjælp af et solfangeranlæg eller til produktion af elektricitet ved hjælp af et solcelleanlæg. 13

14 Solfanger Varmt vand Med udgangspunkt i vedvarende energi og miljøproblematikken vil vi hermed opfordre dig og din klasse til at udvælge og gennemføre en række forsøg og eksperimenter, der kan illustrere: Kold væske Varm væske Hvordan vedvarende energi produceres. Hvordan vedvarende energi kan dække (noget af) vores energiforbrug. Koldt vand Vindenergi og bølgeenergi er indirekte solenergi, idet vind og bølger er et resultat af solstråling, der opvarmer jord og luft. Vandkraft, solenergi, vindenergi, bølgeenergi, jordvarme, biobrændsel, tidevandsenergi og brintenergi er således eksempler på vedvarende energiformer. Brintenergi adskiller sig fra de andre vedvarende energiformer ved, at det her på Jorden kræver energi at fremstille rent brint (hydrogen). Brintenergi er således ikke forureningsfri, medmindre man bruger rene energiformer til at fremstille brinten med. Sollys el brint+ilt el+vand ventilator drejer rundt Til gengæld er brintenergi ligesom de andre vedvarende energiformer helt forureningsfri, når man fx bruger energiformen til transport og anden bevægelse. 14

15 Kapitel 2 Bevægelsesenergi indsamling og forbrug Skab ild ved bevægelse Har du prøvet at røre ved dækket af en bil, efter at bilen har kørt en længere tur? Dækkets overflade er efter køreturen meget varmere end andre overflader på bilen. På samme måde kan du opleve, at maskiner og andre ting (legemer) bliver varme, når de er sat i bevægelse. Denne temperaturstigning (varmeenergi) skyldes gnidningsmodstanden: Når to legemer bevæger sig i forhold til hinanden, mens de presses imod hinanden, vil bevægelsesenergien afsættes som varme i legemerne. I det følgende vil vi derfor opfordre dig til at udforske, hvordan du kan omsætte bevægelsesenergi til varmeenergi. Konkret vil vi opfordre dig til at skabe ild ved at bevæge to stykker træ mod hinanden. Hvis du bruger en boremaskine, slipper du for selv at skulle levere energien til arbejdet. Vi omdanner energi til varme, bevægelse og lys Mennesker har i årtusinder kendt og udnyttet fænomenet med, at gnidningsmodstand kan omsætte bevægelsesenergi til varmeenergi. En af menneskehedens første vigtige opfindelser var således: Metoden til at skabe ild ved at bevæge to stykker træ mod hinanden. Når vi sveder, skyldes temperaturstigningen den øgede forbrænding i kroppen 15

16 Brug: 10 cm rundstok (diameter 9 mm), 1 boremaskine, 1 bræt (fx bøg, længde 20 cm), 1 bor (10 mm), 1 skruetvinge, evt. lidt savsmuld og et wattmeter. Spænd brættet fast til bordet med din skruetvinge. Sæt 10 mm boret i din boremaskine og bor en lille fordybning i dit bræt. Skift herefter boret ud med din rundstok. Placer den frie ende af rundstokken i fordybningen på brættet og start boremaskinen. Pres let på boremaskinen, så de to flader presses imod hinanden, og bevægelsesenergien derved afsættes som varme i fordybningen. Prøv om du på denne måde kan få sat ild i fx lidt savsmuld. Hvor meget energi skal du bruge for at skabe ild med denne metode? (Brug wattmetret.) Kan du nævne konkrete eksempler fra din hverdag, hvor gnidningsmodstanden er årsag til, at der dannes varme? Bevægelsesenergi i dyreriget Alle livsprocesser kræver energi. Dyr og mennesker bruger energi til stofskifte, respiration, kredsløb, hjerneaktivitet og bevægelse. Energien optages med føden i form af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Disse næringsstoffer nedbrydes (stofskifte) og transporteres (kredsløb) ud til det sted, hvor energien skal bruges. Her blandes de nedbrudte næringsstoffer med oxygen (ilt fra respirationen), hvorved energien frigives. Det kan være svært at iagttage og måle dyr og menneskers stofskifte og hjerneaktivitet m.v. Men vores og dyrenes bevægelsesenergi kan nemt iagttages og beskrives. For de fleste dyrearter er det bevægeapparatet, der omsætter den største mængde energi En boremaskine letter arbejdet 16

17 I det følgende vil vi derfor opfordre dig til at udvælge konkrete dyrearter gerne et dyr, der lever i vand, et dyr, der lever på land og et dyr, der lever i luften. Du kan også lave en mobile, der næsten bevæger sig som en haj i vandet. Find selv ud af hvordan. Find evt. inspiration i nedenstående fotos. Når du skal lave en mobile af et landlevende dyr eller menneske, kan du fx tage udgangspunkt i byggesættet ROBOTTO mekanisk hydraulisk robot (se lærervejledning). På denne måde kan du indsamle viden om bevægelse i dyreriget. Mobilens bevægelser vil ligne den virkelige fugls bevægelser Er der forskelle og ligheder i bevægelsesmønstrene? Hvorfor bevæger dyr sig? Find en tegning af en fugl i luften set oppefra eller nedefra. Kopier dette billede over på en transparent. Med en OHP kan du nu forstørre billedet til netop den størrelse, du ønsker. Tegn omridset af fuglens vinger og hale på dit krydsfiner. Fuglens krop og hoved skal tegnes set fra siden. Find et passende billede og forstør dette, så størrelsen passer til vingerne. Tegn krop og hoved på dit krydsfiner. Sav nu de fire tegninger ud med en løvsav. Bor to huller i hver vinge og to tilsvarende huller i kroppen. Monter vingerne til kroppen med fiskesnøre (se foto). Halen monteres med to hak, der passer sammen (se foto). Lav to ens løkker af fiskesnøre. Placer løkkerne på rundstokken og hæng fuglen i de to løkker, som vist på foto. 17

18 Saml vind skab lys Vind er luft, der er sat i bevægelse, fordi Solens energi opvarmer Jorden forskelligt. Derfor skabes der højtryk i nogle områder og lavtryk andre steder. Luften vil herefter forsøge at udligne disse trykforskelle, og derved opstår fænomenet vind. Mennesker har brugt vindmøller til maling af korn, trækkraft til savværker m.m. i flere hundrede år. Først da den danske højskolelærer, Poul la Cour, i 1891 opførte sin forsøgsmølle på Askov Højskole, lykkedes det at omdanne vindenergi til elektricitet. Siden er vindmøllerne og teknikken blevet udviklet, så vi i dag har over vindmøller i Danmark. Vindmøllens vinger sidder på en aksel, der fortsætter ind i en generator og en gearkasse. Elektriciteten produceres i generatoren. Generatoren består af nogle magneter og nogle store spoler. Magneterne sidder på den roterende aksel. Når magneterne bevæger sig forbi de store spoler, dannes (induceres) en elektrisk spænding i spolerne. Du kan derfor selv lave en elproducerende vindmølle, hvis du kan udnytte vindens bevægelsesenergi til at få en magnet til at rotere i nærheden af en (eller flere) spole (-r). Vi vil derfor opfordre dig til at udforske, hvordan du kan omsætte vindens bevægelsesenergi til bevægelsesenergi i en magnet, og derved inducere strøm nok til at få en pære til at lyse. Kilde: NRGI Energi Danmark Brug: Vinger (fx propel, udskåret tagrende eller ), generator (fx cykeldynamo eller magnet og spoler), mølletårn (fx rundstok), evt. haleror (fx metalplade se tegning), ledninger og pære (max. 6 volt). Vindmøllens vinger kan laves på mange forskellige måder. Du kan hente inspiration i omstående tegning. En cykeldynamo er en lille generator, da der inde i dynamoen sidder en magnet og nogle spoler. Hvis du har en dynamo, kan du derfor bruge denne som en generator på din vindmølle. En vindmølle består af et tårn, vinger og et møllehus med gearkasse og generator. Monter vingerne, tårnet og (evt.) haleroret på dynamoen og forbind ledningerne og pæren til vindmøllen. 18

19 Kan vindmøllen få en pære til at lyse? Kan du selv lave en generator? Hvordan? Hvor stor spænding induceres der i spolerne? Hvilken betydning har spolernes størrelse? Byg en Gausskanon I daglig tale siger vi, at vi bruger energi, men i virkeligheden burde vi sige, at vi omsætter energi. For energi bliver ikke forbrugt, energien ændres blot til en anden energiform. Vingerne kan klippes med pladesaks af et stykke aluminiumsplade. Når vi kører i bil, omsætter vi den kemisk bundne energi i benzinen til bevægelsesenergi plus varmeenergi. Og når vi udløser en fjeder eller en kastemaskine, omsætter vi beliggenhedsenergi til bevægelsesenergi. Uanset hvad vi bruger energi til, så findes energien stadig energien bliver bare omsat til en (eller flere) andre energiformer. Mængden af energi i universet er konstant I det følgende vil vi opfordre dig til at undersøge, hvordan bevægelse i et legeme kan gives videre som bevægelse i et andet legeme. Med en Newtons Vugge (se foto på næste side) kan du nemt vise, hvordan bevægelsesenergien fra en, to eller tre kugler gives videre til en, to eller tre andre kugler. 19

20 Du kan også vise, at den modtagne bevægelsesenergi er næsten lige så stor, som den bevægelsesenergi, de første kugler havde. For kuglerne svinger næsten lige langt ud hver gang. Placer de tre neodymmagneter med lige stort mellemrum på gardinstangen. Tape magneterne fast som vist på foto. Placer herefter tre metalkugler (fx) til højre for hver magnet. Når du herefter triller en metalkugle fra venstre ind mod den første magnet, vil du se, at kugle nummer tre på den højre side, skydes af sted med en meget større fart end den første kugle. Dette skyldes, at den tredje kugle er løsere bundet til magneten end den første kugle. Kugle nummer tre vil modtage næsten lige så meget energi, som den første kugle havde; men da den er løsere bundet til magneten, vil den bevæge sig hurtigere end den første kugle. Newtons Vugge Men ved at bygge en Gausskanon kan du snyde systemet, så det ser ud som om, at den kugle, der modtager energien, får mere energi end den kugle, der afgiver energien. Fænomenet gentager sig ved magnet nummer to og tre. Derfor skydes den sidste kugle langt væk. Brug: 1 m gardinstang på et bræt (se foto), 3 neodymmagneter, gaffa-tape, mindst 10 metalkugler og evt. et målebånd. Hvor langt skyder din Gausskanon? Hvorfor modtager kuglerne kun næsten lige så meget energi, som den første kugle havde? Hvad omsættes denne energi til? 20

21 Samfundets energiforsyning Med de foregående fire forsøg har vi givet dig forslag til nogle nye og/eller mindre kendte forsøg, der hver for sig kan føre frem til en løsning af konkurrencens ordlyd: Saml energi og brug den. Du kan således deltage i konkurrencen blot ved at gennemføre én metode til indsamling af energi (her bevægelsesenergi) og én metode til forbrug af energi (enten i form af varme, lys eller bevægelse). Men du kan også vælge at gribe opgaven an på en mere projektorienteret og tværfaglig måde: Illustrer gennem forsøg og eksperimenter samfundets energiforsyning og vores daglige energiforbrug. Den elektricitet, du bruger, er fremstillet ved hjælp af bevægelsesenergi. Enten direkte fra vindens bevægelsesenergi i en vindmølle, eller ved at en generator har fået tilført noget bevægelsesenergi i et kraftværk. Den varmeenergi, der bruges i de rum, hvori du færdes, er oftest fremstillet ved hjælp af kemisk bunden energi (fx fra halm, kul eller olie). Men på vej til dit hus og dit værelse, er det varme vand blevet pumpet frem. Den bevægelsesenergi, der bruges hertil, er også en del af dit samlede energiforbrug. Jeg kører 30 km på 50 g kulhydrat Du bruger energi hver dag, faktisk hele døgnet rundt. For der er hele tiden nogle apparater, der er tændt et eller andet sted i dit hjem. De fleste af disse apparater virker ved hjælp af elektricitet, men der bruges også meget energi til opvarmning af de rum, hvori du færdes. Derudover bruges der energi, når du skal køres fra et sted til et andet. Dit energiforbrug omfatter derfor både elektricitet, varme og transport. De fleste transportmidler får tilført energi i form af kemisk bunden energi (fx benzin, diesel, rapsolie, brint eller kulhydrater), så kun hvis du bliver transporteret i et el eller vinddrevet transportmiddel, kan man sige, at dit energiforbrug til transport beror på bevægelsesenergi. Med udgangspunkt i samfundets energiforsyning og jeres eget daglige energiforbrug, vil vi hermed opfordre dig og din klasse til at udvælge og gennemføre en række forsøg og eksperimenter, der kan illustrere: Vi bruger energi døgnet rundt Produktion (og fordeling) af elektricitet, varme og transport. Dit/jeres daglige energiforbrug af elektricitet, varme og transport. 21

22 Kapitel 3 Kemisk bunden energi indsamling og forbrug Byg din egen Treo mobile Alle kemiske forbindelser indeholder energi, og når et stof (en kemisk forbindelse) reagerer med et andet stof, frigives denne energi. Oftest frigives energien i form af varme, men den kan også frigives i andre former. Dette sad en fransk fysiklærer og tænkte på en lørdag formiddag, mens han søvndrukken og med en let hovedpine smed en Treo tablet ned i et glas vand. akvarium ved hjælp af brusetabletter og tomme hylstre fra Kinder æg. I det følgende vil vi opfordre dig til at arbejde videre med den franske idé: Idéen går kort fortalt ud på, at du ved at bore huller i hylstret fra et Kinder æg og placere dine Treo er heri, kan få den opstigende CO2 til at strømme i samme retning. Du skal derfor bore nogle få huller i den side af hylstret, der skal vende opad. Treo tabletten begyndte at bruse, da Treo en reagerede med vandet. For disse tabletter indeholder natron, der frigiver CO2, når det reagerer med vand. Men brusetabletten skal jo have vand for at få den kemiske reaktion i gang. Derfor skal du også bore nogle huller til vandindtag på den modsatte side af hylstret. Denne bevægelsesenergi må kunne udnyttes, tænkte fysiklæreren. Brug: 2-3 brusetabletter (fx Treo), 1 hylster fra Kinder æg, 1 bor (fx 2 mm), 1 akvarium med vand og evt. 1 møtrik, 1 lod (10 g) eller andet, der kan ligge i hylstret og holde det under vand. På denne måde kan du fremstille motoren til din Treo mobile. Men du skal selv opfinde og konstruere selve skibet og/eller mobilen, der skal bevæge sig i eller under vandet. Du kan måske få gode idéer ved at se på disse fotos: Natron (NaHCO3) frigiver CO2 - som stiger til vejrs Resolut rejste han sig og gik ind på sine børns værelse, hvor han vidste, at det flød med tomme hylstre fra Kinder æg. Den lørdag eftermiddag opfandt vores franske fysiklærer flere forskellige skibe, både og mobiler, der kunne sejle og bevæge sig i hans Treo mobile speedbåd 22

23 Med dette forsøg kan du således samle kemisk bunden energi og bruge energien til at skabe bevægelse. Hvordan skal din Treo mobile se ud? Kan du bruge andet end Treo som brændstof? Byg en dampturbine På kulfyrede kraftværker bruger man kul til at varme noget vand op, så det bliver til damp. Denne damp skubber til nogle turbineblade (skovlhjul) i en turbine, så turbinebladene kommer til at dreje rundt. Turbinens aksel fortsætter ind i en generator. Generatoren består af nogle magneter og nogle store spoler. Magneterne sidder på den roterende aksel. Når magneterne bevæger sig forbi de store spoler, dannes (induceres) en elektrisk spænding i spolerne. Man kan derfor sige, at vores elektricitet er lavet ved hjælp af: Energi - damp turbine generator. Undervands Treo mobile På mange kraftværker bruger man halm, gas eller olie i stedet for kul, og i mange lande bruger man atomkraft. Men fælles for kul-, halm-, gas-, olie- og atomkraftværker er, at vand, der ved hjælp af kemisk bunden energi bliver varmet op til damp, driver en dampturbine og dermed generatoren. Kraftvarmeværk Røg Damp Turbine Elektricitet Kedel Generator Skorsten Askeudskiller Kul Olie Kondensator Varmeveksler Kølevand (havet) Luft Fjernvarme Flyveaske Slagge 23

24 I det følgende vil vi derfor opfordre dig til at undersøge, hvordan du ved hjælp af kemisk bunden energi kan skabe damp og få nogle turbineblade (skovlhjul) til at bevæge sig (rotere). Brug: En metaldåse med låg, et søm, et skovlhjul (hjemmelavet eller fra noget legetøj), en aksel, tyk ståltråd, lidt vand og kemisk bundet energi (stearin, gas eller...). Lav et lille hul i metaldåsens låg med sømmet. Fyld derefter vand i dåsen, så det står cirka 1 cm over bunden. Sæt låget på dåsen. Placer nu dit skovlhjul i lejet. Hvis du selv laver skovlhjulet, kan akslen som her laves af to knappenåle, der placeres præcis i midten. Herefter skal du blot udnytte din kemisk bundne energi til at fyre op under metaldåsen, så vandet kommer i kog og fordamper. Hvor hurtigt drejer dit skovlhjul? Hvilken betydning har hullets størrelse og placering? Hvilke former for kemisk bunden energi kan du anvende? Ståltråden formes, så den kan danne et leje for skovlhjulets aksel (se foto). Lejet skal kunne stå over dåsens låg, så dampen fra hullet kan ramme skovlhjulet. Lys med citroner Det elektriske batteri blev opfundet i 1800 af den italienske professor Allesandro Volta. Volta havde nemlig opdaget, at der går en varig strøm gennem en ledning, hvis man placerer to forskellige metaller i en syre og forbinder disse metaller med ledningen. Meloner? Nej, citroner Dampturbine med hjemmelavet skovlhjul. 24

25 Man kan derfor lave et batteri ved at placere to forskellige metaller i noget syre. Da de fleste frugter - og især citrusfrugter - indeholder syre, kan man også lave et batteri ved at placere to forskellige metalstykker i fx en citron. Lysdioden skal på samme måde forbindes fra polen på den nederste citron til +polen på den øverste citron. I det følgende vil vi opfordre dig til at undersøge mulighederne for at omsætte den kemisk bundne energi fra syrlige frugter til elektrisk energi. Mål den indsamlede spændingsforskel og prøv om du kan indsamle energi nok til at få en lysdiode til at lyse. Brug: 3 citroner (citrusfrugter), 3 stk. zink, 3 stk. kobber, 4 mini-ledninger (se foto), 1 (eller flere) lysdiode (-r) og 1 voltmeter eller 1 multimeter. Lysdioder lyser, hvis de tilføres en spænding på cirka 3 volt. En enkelt citron med 1 stk. zink og 1 stk. kobber vil (afhængigt af metalstykkernes placering) kun give en spændingsforskel på cirka 0,9 volt. For at få spænding nok til at få lysdioden (-erne) til at lyse, skal du derfor sætte 3 citron-batterier i serie, så du opnår en spændingsforskel på cirka 2,7 V. Her får 2 citroner og 1 appelsin dioden til at lyse. Serieforbindelse laves ved at forbinde +polen på det ene batteri (her kobber) til polen på det andet batteri (her zink). Hvor stor spændingsforskel kan du opnå med dine citrusbatterier? Hvor mange lysdioder kan du få til at lyse? Kan du bruge andre frugter? andre metaller? Hvilke metaller er de mest effektive? Hvad menes der med spændingsrækken? Kan du anvende den elektriske energi til andet? Husk: Når du skal måle den indsamlede spændingsforskel, skal du måle fra polen på det nederste batteri (nederste citron) til +polen på det øverste batteri (øverste citron). 25

26 Saml energi med biologien Næsten al energi på Jorden stammer fra Solen. Planterne optager solens energi og omdanner denne energi til energirige kemiske forbindelser (kemisk bunden energi). Noget af planternes energi er gennem tiderne blevet omdannet til kul, olie og gas (fossile brændstoffer). Også denne energi udnytter vi til afbrænding fx i kraftværker, i biler og i bygninger. Planternes evne til at omdanne Solens energi til energirige kemiske forbindelser er derfor altafgørende for livet på Jorden og menneskenes energiforbrug. Ud over energi fra Solen skal planterne bruge CO 2 (fra luften) og vand (fra jorden). Ud fra dette kan planterne danne nogle energirige forbindelser, der kaldes kulhydrater (fx sukker). Fotosyntesen ser således ud: Solenergi + kuldioxid + vand Kulhydrat + ilt E + 6CO 2 + 6H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6O 2 Den kemiske proces i planterne kaldes fotosyntesen Planteædere, rovdyr og mennesker spiser planterne (eller hinanden) og får hermed del i den energi, der blev bundet i planterne. Vi mennesker udnytter også energien i planterne til afbrænding fx i brændeovne, i fjernvarmeværker og i rapsoliebiler. I det følgende vil vi opfordre dig til at indsamle energi fra planter og bruge denne energi til fx forbrænding. Planter samler energi hele livet, og typisk er de plantedele, vi afbrænder, mindst et år gamle. Så lang tid har du ikke til rådighed. Når et frø spirer, bruger det energi, der er lagret i frøet Så snart kimbladene har foldet sig ud, starter fotosyntesen Fotosyntesen giver planten energi hele livet Energien fra fotosyntesen kan frigøres ved forbrænding 26

27 Derfor må du nøjes med at indsamle planter i forskellige stadier af livet frø, kimplante og moden plante. Lav en fin udstilling, der viser plantens liv og indsamling af energi. Vis derefter ved forsøg, at energien fra fotosyntesen kan frigøres ved forbrænding. På denne måde kan du vise, at man kan samle kemisk bunden energi fra planter og bruge energien til fx at skabe varme. der hver for sig kan føre frem til en løsning af konkurrencens ordlyd: Saml energi og brug den. Du kan således deltage i konkurrencen blot ved at gennemføre én metode til indsamling af energi (her kemisk bunden energi) og én metode til forbrug af energi (enten i form af varme, lys eller bevægelse). Men du kan også vælge at gribe opgaven an på en mere projektorienteret og tværfaglig måde: Illustrer gennem forsøg og eksperimenter Solens energi og dens vigtige rolle i Jordens energikredsløb. Hvordan skal forbrænding foregå? Er der nogle dele af planten, der er mere energirige end andre dele af planten? Kan du bruge energien (varmen) fra forbrændingen til noget? Hvad? Solens energi og energikredsløbet Med de foregående fire forsøg har vi givet dig forslag til nogle nye og/eller mindre kendte forsøg, I forsøgsoplægget Saml energi med biologien fortalte vi, hvordan næsten al energi på Jorden stammer fra Solen. Planternes fotosyntese omsætter Solens energi til kemisk bunden energi. Denne energi bruges dels af planterne og gives dels videre via fødekæderne til planteædere, rovdyr og mennesker. Energiens kredsløb starter med Solen. Herfra kan energien omsættes eller lagres på mange måder, inden vi mennesker omsætter energien til bevægelse, lys eller varme. 27

28 Energien Kilde: Århus bliver Kommunale ikke Værker forbrugt, men omsættes blot til en anden energiform eller bindes på ny i et andet legeme. Der er således meget kemisk bunden energi ikke bare i de levende planter, dyr og mennesker, men også i al den emballage og de varer og industriprodukter, vi bruger i vores hverdag. Heldigvis har den danske stat indført en række regler for affaldssortering: 64 % af affaldet skal genbruges. 24 % af affaldet skal brændes. Højst 12 % af affaldet må gemmes på deponeringspladserne. Danmark er derfor et af de få lande i verden, der kan dokumentere, at størstedelen af husholdningsaffaldet brændes på forbrændingsanlæg, hvorved den kemisk bundne energi bliver genbrugt til fjernvarme og/eller elektricitet. Affaldscenter Århus Meget af denne energi ender som husholdningsaffald. Det er store mængder, der smides ud. Hver eneste dansker smider i gennemsnit 400 kg affald ud om året bare fra husholdningen. Med udgangspunkt i Solens energi og energikredsløbet vil vi hermed opfordre dig og din klasse til at udvælge og gennemføre en række forsøg og eksperimenter, der kan illustrere: Energiens kredsløb på Jorden Menneskenes rolle i energiens kredsløb 28

29 Supplerende litteraturliste Den levende verden 3. klasse Peter Bering, Kim Conrad Petersen, Gyldendal Matematik og science Faktor matematik Svend Hessing, Malling Beck Den levende verden 4. klasse Peter Bering, Kim Conrad Petersen, Gyldendal Den levende verden A klasse Peter Bering, Kim Conrad Petersen, Gyldendal Gode links Den levende verden B klasse Peter Bering, Kim Conrad Petersen, Gyldendal Natur/teknik i klasse Niels Hansen med flere, Geografforlaget Natur/teknik i klasse Niels Hansen med flere, Geografforlaget Natek 4 Carl Veje, Dorthe Christensen, Malling Beck Natek 5 Carl Veje, Dorthe Christensen, Malling Beck matemat/blide.htm Natek 6 Carl Veje, Dorthe Christensen, Malling Beck Natur/teknik 4. klasse Frank Jensen, Jan Tidemand, Gad & Grafisk (nu: Alinea) Ny fysik/kemi klasse Ejvind Flensted-Jensen med flere, Gyldendal Ny Prisma klasse Ib Bergmann med flere, Malling Beck Hold på varmen Lone Skafte Jespersen, Gyldendal Tabeller fortæller Faktor matematik Jens Andersen, Poul Larsen, Malling Beck Vi henviser også til linkssamlingen på 29

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget.

I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi kan omdannes fra en form til en anden, men hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Den samlede energi

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Opfinderhjørnet, Syddurs Ungdomsskole, Distrikt Rønde DAMPBÅDE. Dette projekt er lavet af: Lotte Neimann Buch, Lasse Desdorf og Bjarke Patrick Gade

Opfinderhjørnet, Syddurs Ungdomsskole, Distrikt Rønde DAMPBÅDE. Dette projekt er lavet af: Lotte Neimann Buch, Lasse Desdorf og Bjarke Patrick Gade Opfinderhjørnet, Syddurs Ungdomsskole, Distrikt Rønde DAMPBÅDE Dette projekt er lavet af: Lotte Neimann Buch, Lasse Desdorf og Bjarke Patrick Gade DAMPBÅDE Dette projekt er lavet af: Buch, Lasse Desdorf

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Indhold. Forord 2. Kapitel 1 Lærervejledning 3. Kapitel 2 Energien og mennesket 5. Kapitel 3 Energien og samfundet 8. Kapitel 4 Energien og naturen 11

Indhold. Forord 2. Kapitel 1 Lærervejledning 3. Kapitel 2 Energien og mennesket 5. Kapitel 3 Energien og samfundet 8. Kapitel 4 Energien og naturen 11 Indhold Her kan du linke til en række selvstændige kapitler 1-7 eller hele publikationen. side Forord 2 Kapitel 1 Lærervejledning 3 Kapitel 2 Energien og mennesket 5 Kapitel 3 Energien og samfundet 8 Kapitel

Læs mere

Batteri i naturen kommentarer til opgaver

Batteri i naturen kommentarer til opgaver Batteri i naturen kommentarer til opgaver Det kan ske, at vi efterlader et batteri i naturen. fx en tabt cykellygte. Der vil det langsomt gå i stykker og sprede sit indhold. Hvad kan det betyde for naturen?

Læs mere

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN GOD TIL NATURFAG Elevark TAG SKRALDET! Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN Opgaver og forsøg med sortering, forbrænding og nedbrydning af affald Udviklet af Erland Andersen og Lykke

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle:

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle: INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted I dette værksted skal I bygge en vindmølle med en dynamo, som kan give strøm nok til at en el-pære kan lyse Vejledning til fremstilling af vindmølle: Tag skabelonen

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

E l - Fagets Uddannelsesnævn

E l - Fagets Uddannelsesnævn E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Maskiner og robotter til fart og bevægelse

Maskiner og robotter til fart og bevægelse Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål Årsplan for 4.-5. Klasse i Natur/Teknik 2016/2017 Uge Aktivitet Mål Uge 33-36 Energi Fuld af energi Uge 37-40 Arbejde med elektricitet, varme i huset, solen som energikilde, kul, olie, gas, vindenergi,

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på elevernes egne

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Vægten. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!

Vægten. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! Vægten Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Skoleudvikling i Praksis Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere