Fjerkrækongres 2014 slagtefjerkræ

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjerkrækongres 2014 slagtefjerkræ"

Transkript

1 Fjerkrækongres 2014 slagtefjerkræ Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ, Jette Søholm Petersen Sammendrag De to slagtekyllingesessioner - tirsdag eftermiddag og onsdag formiddag - var tilrettelagt, så vi kom rundt i hele slagtekyllingeproduktionskæden og så, hvordan man kan effektivisere primærproduktionen af rugeæg og slagtekyllinger samt forbedre kødets holdbarhed via håndteringen på slagteriet. Derudover fik vi et godt indblik i forbrugernes gøren og laden, inden de køber kylling med hjem. Vi var glade for, at Martin Merrild deltog i tirsdagens program, og vi morede os over hans nye slogan Hvis du vil være fri for kastration og haleklip - så spis noget, der siger pip. Martin Merrild Min Rugeægsproduktion Lars Rasmussen Slagtekyllingesessionen startede ved produktionskædens basis nemlig i rugeægsproduktionen, som Lars Rasmussen gav os et meget fint indblik i. På ejendommen Hasagergaad ved Hammel har Lars høner + 10 % haner, og der produceres 5 mio. rugeæg pr. år, som leveres til Lars Rasmussen DanHatch. På ejendomme producerer Lars en betydelig del af foderet nemlig 800 ton hvede. Med egne billeder og ord tog Lars os med rundt i rugeægsproduktionen. Når et nyt hold forældredyr startes op, ankommer hanerne først til stalden, så de kan lære at drikke og spise, inden hønerne ankommer. Lars fortalte, at hanerne konsekvent er længere om at finde vand end hønerne. Dette kræver særlig opmærksomhed om sommeren, da man ellers kan mistes dyr som følge af vandmangel. For at opretholde en høj klækkeprocent, udføres der spiking i uge 32 ved at sætte nye, unge haner ind i flokken. Den nyeste tilpasning i managementguiden er, at tidspunktet, hvor hønerne begynder at lægge æg, udskydes med ca. 1 uge ved hjælp af lysprogrammet. Herved mindskes antallet af æg, der vejer under 46 g, og sælges billigt til konsum. Dette hæver afregningen generelt. Alle gulvæg fjernes så hurtigt som muligt, sorteres fra og sælges som konsumæg. Der er ingen grund til at sende dem til rugeriet, hvor de jo kunne komme til at forurene rugemaskinen, siger Lars. Når holdet har udført produktionsperioden slagtes en del af hønerne hjemme på gården, mens resten slagtes i udlandet. Rengøringen af stalden tager en del mere tid, end den gør i slagtekyllingeproduktionen. Tre mand arbejder i 14 dage fuldtids med en højtryksrenser. Der er jo rigtig meget inventar i stalden, og alt skilles ad og får den helt store rengøringstur i hver tomgangsperiode. Lars er meget glad for rugeægsproduktionen, og har planer om at udvide den. Der er meget stor åbenhed mellem rugeægsproducenterne, så de kan bruge hinanden til faglig sparring og benchmarking. Lars fortalte stolt, at han i 2013 blev kåret som den mest effektive rugeægsproducent i gruppen. Dansk Slagtefjerkræs arbejde i 2013 v. Birthe Steenberg På en meget levende og vedkommende måde fortalte Birthe Steenberg om Dansk Slagtefjerkræs formål, medlemmer og bestyrelse. Derudover fik vi en grundig gennemgang af de vigtigste indsatsområder og aktiviteter, som Dansk Slagtefjerkræ har været involveret i i Birthe Steenberg Heraf kan nævnes: Strategiworkshop hvor branchens mål frem til 2018 blev fastlagt. Vigtige indsatsområder er Salmonella- og Campylobacterbekæmpelsen samt oplysningskampagner f.eks. via Folkemødet på Bornholm og Tour de Kylling for nøglepersoner i Fødevarestyrelsen, Christiansborg, 214

2 Københavns Universitet, DTU og Teknologisk Institut. Derudover har 22 medarbejdere ved Landbrug & Fødevarer været med på rundtur i branchen. Dansk Slagtefjerkræ har endvidere arbejdet med dyrevelfærd, åbning af det kinesiske marked, imageforbedring og information om halalslagtning. Birthe kom med et ønske om, at det kunne være rigtig dejligt, hvis vi kunne få EU til at bevillige nogle millioner til forskning i kyllingekød. Der er masser af muligheder at tage fat på. Alle er meget velkomne til at kontakte Birthe, hvis de vil vide mere om brancheorganisationen Dansk Slagtefjerkræ Slagtekyllingeproduktion i Polen v. Thomas Holm og Thomasz Krzysztoszek Der findes ca kyllingeproducenter, 100 rugerier og 100 slagterier i Polen. Det er billigere at bygge stalde i Polen end i Danmark (ca kr./m 2 ), men de holder heller ikke så længe dernede, som de gør herhjemme. Thomas og Thomasz fortalte, at det var unormalt i Polen, hvis Thomas Holm og Thomas Krzystoszek et hold slagtekyllinger ikke får starthjælp i form af antibiotika. Man varmebehandler ikke foderet for at undgå salmonellasmitte i stedet anvendes forskellige former for kemiske rensningsmetoder. Hvis der findes en positiv salmonellaprøve, skal den altid bekræftes, inden der iværksættes tiltag. Der anvendes i stigende grad vaccinationer både på rugeriet og hos producenterne, for på den måde at beskytte dyrene. Rugeriet leverer de vacciner, som producenten ønsker, og der er 0-tolerance overfor illegalt medicin i landet. Medieinteresse har medført, at der nu er øget kontrol med medicinforbruget. Forbrugernes syn på fjerkrækød i UK v. Patricia Parrott Patrcia Parrott kommer fra Harper Adams University i England, hvor de har en interessant dækning af hele agro business kæden, og der er farm tilknyttet universitetet. Universitetet er tæt knyttet til fjerkræbranchen, og de har et specielt legat-/praktikprogram, Patricia Parrott som har til formål at opmuntre studerende med interesser for at gøre karriere i fjerkræbranchen. Legat-/praktik programmet drives i et tæt samarbejde med store virksomheder i branchen (Moypark, Aviagen, Cobb, Cargill samt flere andre sponsorer). Virksomhederne tilbyder at de studerende 1 års praktik med løn. Praktikperioden er placeret midt i både bachelor og master studierne. På universitetet har de studeret forbrugertrends i perioden fra 1996 til Nogle af konklusionerne fra disse studier er: Kødets friskhed er den kvalitetsparameter, som er lettest at bedømme. Sidste salgsdato er den vigtigste faktor i forhold til at forudsige, om forbrugeren køber kødet. Det er fordi, man ønsker at købe et produkt med den højeste grad af friskhed. Prisen var mere vigtig før i tiden, end den er nu. Det vil sige, at kylling ikke længere bliver købt bare fordi det er billigt. Forbrugerne er i 2012 mindre bange for at spise kød og mindre bange for at kødet indeholder antibiotika sammenlignet med tidligere. Forbrugerne forventer høj fødevaresikkerhed, fuld sporbarhed, høj dyrevelfærd og høj grad af bæredygtighed. Forbrugerene kikker efter velfærdslabels. Forbrugerne fokuserer i stigende grad på nationalt produceret fjerkræ. Derfor er det meget vigtigt, at produktet er tydeligt mærket med oprindelsesland. Labels med Red Tractor / British Farm Standards ser den britiske forbruger meget positivt på. Ofte afspejles forbrugerens velfærdsønsker ikke i de varer, de lægger i indkøbskurven. Mange forbrugere mener, at smagen er bedre for kød fra fritgående kyllinger sammenlignet med intensivt opdrættet kyllinger. Det er lidt pudsigt, for der bliver næsten ikke solgt nogle frilandskyllinger i England. Denne produktion dækker ca. 1 % af markedet, så mange forbrugere siger, de forventer en bedre smag, men de ved det reelt ikke, om det er sådan, når de aldrig køber den slags kylling. Forbrugerne ønsker, at kyllinger skal have adgang til udeareal, men det er ofte et overslæb fra konsumægssiden, hvor forbrugerne stadig er meget bange for æg fra burhøner. Varmevekslere v. Camilla Fisker, Martin Rishøj og Per Kruse Varmevekslerne er et varmt emne, som interesserer de fleste i slagtekyllingebranchen. Når to eller flere slagtekyllingeproducenter mødes, komme snakken hurtigt ind på erfaringsudveksling om den ene eller den anden typevarmeveksler, og hvordan man får allermest ud af den nye teknik. Der er aldrig nogen tvivl om, at varmevekslerne har en markant positiv indflydelse på klimaet i alle slagtekyllingestalde, så de er helt klart med til at gøre det endnu mere spændende og sjovt at være slagtekyllingeproducent. Camilla Fisker fra Skov fortalte, at de nu installerer en del mindre varmevekslere i Norge. De små enheder er meget velegnede til opdræt og til økologiske slagtekyllinger. Varmevekslerne Camilla Fisker 215

3 resulterer i en varmebesparelse på 60 %. Hun fortalte også, at DOL 539 computeren fra Skov kan styre varmeveksleren, så den på den måde bliver en fuldstændig integreret del af ventilationssystemet. Martin Rishøj fra Rokkedahl Energi fortalte, at de indtil i dag har installeret 180 og solgt 200 varmevekslere til slagtekyllingestalde i Danmark. Der foretages jævnligt optimering af vaskeproceduren, og der udvikles nye tiltag. Det nyeste er en varmeveksler med en indbygget Martin Rishøj caloriferer. Et andet tiltag er et filter til udsugningsdelen, der er udstyret med en børste, som fjerner støv inde i stalden. Det medfører, at der kommer meget mindre støv ind i veksleren, hvorved den bliver meget nemmere at rengøre, når holdet er afsluttet. Varevekslerstyringen kan nu integreres fuldt ud med Skovs Dol 539 computer. Per Kruse fra Triova fortalte om de forskellige varmevekslere fra Big Dutchman, som de forhandler. Per fortalte om princippet for varmevekslerens funktion og pointerede, at der findes et filterrum, som fjerner alt støv, så selve varmeveksleren holdes ren i hele rotationen. Herved Per Kruse sikres der en høj varmeeffektivitet i hele perioden. Den varme luft fra Big Dutchman veksleren fordeles rundt i stalden med 4 recirkuleringsblæsere i en 1,50 m højde over gulvet. Det vil sige, at luften fordeles så tæt ved strøelsen, at man sikrer maksimal omrøring af luften og udtørring af strøelsen. Denne veksler styres med Skovs DOL 539, og det sker ud fra en minimumsventilation, der er indstillet efter kyllingernes alder. Fugtstyringen sker også i henhold til kyllingernes alder. Dvs. hastigheden øges, når fugtigheden øges. Filterrengøringen styres også via computeren. Per Kruse sluttede med at sige, at varmeveksleren giver lys for enden af tunnelen, da den giver en stor varmebesparelse, reducerer udskillelsen af ammoniak, støv og lugt samtidig med at den er tilskudsberettiget via Grøn Vækst og Energi-(CO 2 ) besparelses ordningerne. Min slagtekyllingeproduktion v. Thomas Knudsen Thomas Knudsen viste på meget professionel vis, hvordan han hele tiden arbejder med at optimere produktionen af slagtekyllinger i de fire kyllingehuse fra 80 erne på i alt m 2, som findes på hans ejendom i Thyregod ved Give. Thomas fortalte, at byggeprisen i 1988 var 600 kr./m 2. Husene er udstyret med ligetryksventilation fordi husene er bygget sammen to og to. Thomas udfører boksforsøg for Hedegaard Agro, og han er medlem af bestyrelserne for Dansk Erhvervsfjerkræ og Dansk Slagtefjerkræ. Thomas budskab var, at hele branchen skal have fokus på konkurrenceevnen det er ikke kun ude på farmene, at dette er vigtigt. Det gælder om at optimere produktionssystemet, så der kommer så mange Thomas Knudsen kg kylling ud af produktionsanlægget, som overhovedet muligt. En af de vigtige rammer for produktionen er belægningsgraden i stalden, der maksimalt må være 40 kg/m 2. Produktionen kan øges med ca.5 kg/m 2 ved at delslagte. Hvis der produceres 8,7 rotationer pr. år, kan man komme op at producere godt 390 kg kylling/m 2 pr. år. Den største driftsomkostning i primærproduktionen er foder. Derfor er det vigtigt at se på, hvordan man kan minimere foderforbruget mest muligt pr. kg kylling. Thomas havde lavet en fin følsomhedsanalyse, der viste, hvad det koster ham, hvis foderforbruget øges fra 1,5 til 1,6 kg foder/kg kylling. Med det produktionsomfang og priser der p.t. gælder på bedriften, vil det koste ham i alt kr. år. Der kan altså være rigtig mange penge at tjene, hvis kyllingernes foderforbrug kan sænkes. Thomas kom med nogle gode råd til, hvordan man kan mindske foderforbruget. Heraf kan nævnes: fokus på at kyllingerne startes op i en fuldstændig ren og tør stald, samt at vandoptagelsen styres meget nøje i hele vækstperioden samtidig med, at man ved hjælpe af lys- og foderprogrammer sørger for, at kyllingerne får den nødvendige hvile og tømmer foderskålene. Derudover er det altafgørende, at kyllingerne har en sund tarmflora. Thomas fortalte, at han opnåede en markant forbedring af foderforbruget, da han renoverede gulvet i det ene af sine stalde. Det nye gulv kostede 130 kr./m 2 og blev lagt på i løbet af få timer. Det var dog en stor overraskelse, hvor meget nemmere, det er at opnå en grundigere vask og desinfektion og udtørring af stalden, når gulvet er nyt og har glat overflade, der er fri for revner. Når stalden gøres klar til at starte kyllingerne op, blæses spåner ind og rundt i stalden fra en studs i væggen og en slange, der kan nå rundt i hele huset. På den måde undgår man at slæbe urenheder ind i den rene stald med spredeudstyret, fortalte Thomas. Ved indsættelsestidspunktet anvender Thomas en lufttemperatur på 34 o C + 1 grad på dag 0 dvs. lige når kyllingerne er ankommet mottoet er: hellere en grad for meget end 1 grad for lidt. Thomas vender foderskålene på skrå og opnår derved kick-off effekt ved, at foderet hældes ud i strøelsen, så kyllingerne nemt kan få fat i det straks efter ankomsten. Derudover er Thomas yderst opmærksom på kyllingernes vandoptagelse og på, at 216

4 niplerne hænger lige nøjagtigt i kyllingernes øjenhøjde i den første uge. Fra dag 8 skal kyllingerne gerne strække halsen lidt for at nå niplen. Ved 24 dages alderen må de gerne lige løfte det bagerste af tåen. Til sidst i vækstperioden hænger vandstrengen ret højt. Det er dog afgørende, at kyllingernes foderoptagelse ikke falder i den sidste del af vækstperioden. Hvis niplerne hænger 1 cm for lavt, forekommer der straks våd strøelse under vandstrengene. Thomas fortæller med glæde, at hans dygtige medarbejder spurgte, om ikke de skulle hæve strengene lidt både om morgenen og igen lidt om aftenen for at sikre optimal tilpasning af vand til kyllingernes vækst. Thomas anbefaler at få undersøgt kyllingernes tarmsundhed i slutningen af vækstperioden. Det er en god øjenåbner, at få nogen udefra til at gennemgå tarmkanalen og vurdere kyllingernes generelle sundhed. Teorien siger, at jo sundere kyllingernes tarmflora er, jo mere robuste er kyllingerne overfor sygdomssmitte som f.eks. IB og andet. Ved at anvende lysprogrammer bliver kyllingerne mere aktive, livlige og støvbadende. De er simplet hen sjovere at passe, synes Thomas. Der lukkes for vandet ½ time før lyset slukkes, og der åbnes igen ½ time efter, at lyset er tændt igen, så kyllingerne ikke begynder at drikke på tom mave. For at sikre at kyllingerne også spiser det smuldrede foder, sørger Thomas for, at foderskålene tømmes 3 gange i døgnet. Herved opnås også en måltidsfodringseffekt. Det er dog vigtigt, at kyllingerne ikke bliver alt for sultne, derfor skal man holde nøje øje med, hvor lang tid kyllingerne er om at spise op, og indstille foderprogrammet efter det. Afslutningsvist opsummerede Thoms, at nøglen til høj produktivitet er god strøelse, og det fås kun via super godt management. En sidegevinst er høj dyrevelfærd. Derfor er det godt for Danmark, at producenterne nu bedømmes efter hvor høj en trædepudekvalitet kyllingerne har. Dette har løftet hele produktionen, og det virker meget bedre end regler, der indskrænker produktionsrammerne ved at sænke belægningsgraden. Samtidig giver management for at opnå en god strøelse en meget større arbejdsglæde. Omstilling af hollandsk slagtekyllingeproduktion mod langsomt voksende kyllinger v. Ben Dellaert Ben Dellaert fra brancheorganisationen AVINED i Holland fortalte, at de i Holland har nogle meget stærke NGO organisationer og blandt andet et politisk parti til beskyttelse af dyr. Dette medfører, at dyrevelfærdsdiskussioner fylder rigtig meget i Holland. Organisationen Wakker Dier har angrebet detailleddet og har via skræmmekampagner gjort direktørerne bange for at sælge konventionelt producerede kyllinger. Ved hjælp af skræmmekampagnen Plof-Kip har organisationen gjort det meget nemmere for befolkningen at tro på negative historier fremfor positive historier om kyllingeproduktionen. Som en følge heraf har en gruppe af hollandske detailhandlere slået sig sammen for at fremme en mere bæredygtig slagtekyllingeproduktion via deres 2013 deklaration om Ben Dellaert Chicken of Tomorrow. Der stilles særligt høje krav til denne kylling, og de bygger på EU-krav + nationale krav + et krav fra det hollandske detailled. Disse krav gælder kun for de 25 % af de hollandske slagtekyllinger, som afsættes på hjemmemarkedet. Resten af produktionen, der eksporteres, skal ikke opfylde alle kravene. De detailhandlere, som importerer kylling skal sikre, at disse kyllinger opfylder de samme krav, som den hollandske Chicken of Tomorrow. Krav til Chicken of Tomorrow: Maksimal daglig tilvækst på 50 g pr. dag Belægningsgraden sænkes fra 42 til 38 kg/m 2 Fokus på strøelseskvalitet og beskæftigelse / legetøj Døgnrytme i form af 1 mørkeperiode på mindst 6 timer Miljømæssige hensyn: 100 % RTRS soya anvendes fra 2015 NH3 emission reduceres fra 35 til 22 g/dyr/år Lukket kredsløb til gødningshåndtering Grøn energi fra 2020 Uafklarede punkter: CO2 aftryk for kyllingerne skal reduceres Andel af europæisk produceret færdigfoder skal øges Betaling af meromkostninger: Kostpriser diskuteres Gennemsigtige kalkuler Detailleddets udsalgspris øges med % - så der burde være råd til at betale slagteri og landmand for deres ekstra omkostninger. Glade kyllinger = Glade forbrugere!! Gumboro situationen i Danmark v. Peter Johannsen Dyrlæge Peter Johannsen kom med en meget grundig redegørelse for den aktuelle Gumboro situation samt et view over historien på dette område. Først blev det slået fast, at Gumboro er meget en smitsom virus sygdom, som dog ikke er luftbåren - sådan som f.eks. IB er. 217

5 Gumboro virus udskilles med gødningen, og det holder sig smittefarligt i uger - måneder. Virus overlever meget længe uden for dyret. Derfor er det vigtigt, altid at huske, at inficeret gødning kan overføre smitte i uger/måneder, og dette gælder både via markstakke, og fangekasser, fangeudstyr og mandskab. Endvidere er det Peter Johansen muligt, at støv og insekter overfører smitten. I vore sydlige nabolande har der jævnligt været Gumboro udbrud i gennem årene, og derfor vaccinerer de slagtekyllingerne rutinemæssigt mod Gumboro. Historisk set oplevede vi mange Gumboro udbrud i årene omkring årtusindskiftet, men for ca. 10 år siden forsvandt sygdommen. Dette skete samtidig med, at delslagtningen ophørte, og mange mente derfor, at det var årsagen. En ny runde af Gumboro udbrud i Danmark startede i efteråret Dette han måske sammen med, at der i forbindelse med en slagteribrand i en periode blev slagtet mange flere danske kyllinger i udlandet end normalt. DNA typen af gumborovirus fundet i Danmark er af den samme type, som de finder i landene syd for os. Generelt er virus i dag mindre virulent end for 10 år siden. Kyllingerne er oftest over 28 dage gamle ved udbrud, og der forekommer få genudbrud i slagtekyllingeproduktionen. Der er blevet indført landsdækkende vaccination af alle slagtekyllinger. Maternelle antistoffer beskytter kyllingen og blokerer for immunoreaktion. Derfor virker vaccinen først, når kyllingen er ubeskyttet, og der går mindst 1 uge fra vaccinationen er udført, til kyllingen er beskyttet. Den landsdækkende vaccination har været en succes, der har været få genudbrud, men der har dog været meldinger om vaccinereaktioner (fugtig strøelse mv.). Der skal dog tages det forbehold, at ikke alle udbrud indberettes og registreres. Vaccinationseffekten kan optimeres via Date Prediction Metoden som bestemmer det tidligste tidspunkt hvor 30 hhv. 75 % af kyllingerne i en flok forventes at reagere overfor vaccination. Til denne beregning er der brug for en titerbestemmelse for forældredyrsflokkene. Ud fra denne beregningsmodel anbefales DanHatch s kyllinger generelt at blive vaccineret fra dag 18 20, men der kan være individuel variation. Forebyggelse bør også ske via høj hygiejnestandard mht. transportkasser, fangemaskiner, fangere og tøj. Endvidere skal man minimere tiden fra delslagtninger til slutslagtning, være opmærksom på bortskaffelse af døde dyr, deling af maskiner, foderbiller og gødningshåndtering. Markstakke skal overdækkes og håndteres forsigtigt. Det anbefales fortsat at vaccinere alle daggamle kyllinger frem til den 1. maj Derefter vil der forsøgsvis stoppes for vaccination i visse områder. Fremover kan Danmark igen blive fri for Gumboro, hvis vi fortsætter med at hindre Gumboro udbrud ved hjælp af vaccination og høj hygiejnestandard. Derudover skal man hindre nye introduktioner af sygdommen i Danmark her er det især rengøring af udstyr i forbindelse med slagtning i udlandet, man skal være opmærksom på. Holdbarhed af fjerkrækød v. Anette Granly Koch Anette Granly Koch fra Slagteriernes Forskningsinstitut under Teknologisk Institut bidrog til kongressen med et indlæg om, hvordan man optimerer og beregner holdbarheden for fjerkrækød via emballering, opbevaringstemperatur og marinering. I forhold til holdbarheden er det Anette Granly Koch vigtigt at holde en høj slagterihygiejnestandard. Dette reducerer forekomsten af bakterier i kødet, og der går længere tid inden kødet får en rådden lugt og et dårligt udseende. På hjemmesiden kan man gratis oprette sig som bruger af en model til at forudsige holdbarheden. Man indsætter kimtallet i modellen og varierer på opbevaringsperiode og temperatur. Modellen er et godt redskab til at fastlægge det rigtige holdbarhedsinterval for et givent produkt. For at få den optimale holdbarhed skal start kimtallet være lavt, og opbevaringstemperaturen skal være lav. Andre studier ved Teknologisk Institut har vist, at opbevaring af kød ved høj O 2 koncentration giver mere harskt og hårdt kød. Derfor bør man undgå ilt i pakningen det fremmer den sensoriske kvalitet af især brystkød. Det vil sige man optimerer fjerkrækødets holdbarhed og spisekvalitet via: Lav temperatur Lavt startkimtal Iltfri pakning Anette sluttede sit indlæg med at fortælle, at Fjerkræafgiftsfonden har medfinansieret hendes arbejde med at undersøge fjerkrækødets holdbarhed i projekter i 2011, 2013 og I 2014 udføres forsøg med at forlænge holdbarheden ved at tilsætte antimikrobielle lager f.eks. vineddike, balsamico og organiske syrer til den lage kyllingen marineres i. 218

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder

Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne

Læs mere

Vores varmeveksler er mere end bare varm luft

Vores varmeveksler er mere end bare varm luft Vi har fokus på klima og energi Vores varmeveksler er mere end bare varm luft rokkedahl-energi.dk Om Rokkedahl Energi 50% Vi går op i besparelser. Derfor kan du altid forvente op til 50% i energibesparelse

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ

Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ Indhold Klimabelastningen fra drivhusgasser Projektet Opsummering af

Læs mere

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010 73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Producent-info 9-2014 [26.09.14]

Producent-info 9-2014 [26.09.14] 1. Reguleringen af noteringen stopper pr. slagtedag torsdag/fredag d. 25-26. september 2014 2. Opkrævning til Sikringsfonden (Gumboro og kassation) og Salmonella 3. Danpo får ny hjemmeside 4. Gumboro-situationen

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 rugeægshøner (årshøner) har en

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger

Slutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger J. nr.: 2015-13-60-00117 08.02.2017 Slutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger INDLEDNING Indfangning af slagtekyllinger I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt, hvoraf

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -

Læs mere

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008 Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning

Læs mere

Producent-info 1-2014 [07.02.14]

Producent-info 1-2014 [07.02.14] 1. Danpo sænker noteringen med 1 øre/kg godkendt kylling pr. slagtedag fra søndag/mandags slagtningen d. 9./10. februar 2014 og indtil videre 2. Hudlidelser udseende mulig opståen mulig forebyggelse 3.

Læs mere

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet 3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns

Læs mere

Campylobacter hvor står vi?

Campylobacter hvor står vi? Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012 Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016 NOTAT Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2015-28-31-00124, 2015-28-31-00125 Ref. GUSL Den 7. marts 2016 Notat om høringssvar til udkast til slagtefjerkræbekendtgørelsen og konsumægsbekendtgørelsen Ændringen

Læs mere

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 REFERAT fra udvalgsmøde: Onsdag den 22. september 2010 kl. 13.00 til 19.00 i Økologiens Hus Deltagere: Jan Volmer,

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009

Læs mere

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Slagtekyllingeproduktion i Sydafrika

Slagtekyllingeproduktion i Sydafrika Slagtekyllingeproduktion i Sydafrika I forbindelse med IPC mødet i Zambia i oktober havde jeg aftalt med SKOV, at en repræsentant fra deres forhandler i Sydafrika ville arrangere en rundvisning til sydafrikansk

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug 9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1. Antal Fjerkræbesætninger *) 2006 **) 2008 ***) Pr. 31. dec. 2011 ****) Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 Burhøns, velfærdsberigede bure

Læs mere

NEWS SOVEREIGN FOODS TEST AF LANDMECOS SKÅLE- FODRING VISER EN IMPONERENDE FCR PÅ 1.556 FCR: 1.556 JUNI 2013

NEWS SOVEREIGN FOODS TEST AF LANDMECOS SKÅLE- FODRING VISER EN IMPONERENDE FCR PÅ 1.556 FCR: 1.556 JUNI 2013 Compe1tor LANDMECO Compe1tor LANDMECO 2000 FCR LANDMECO: 1.556 (based on the weight at the process plant, 2003g) FCR compe9tor: 1.641 (based on the weight at the process plant, 1945g) 1500 1000 500 0 Same

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet.

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. 9 Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. Takket være moderne avlsmetoder vokser kyllingerne hurtigere og hurtigere

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd 21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,

Læs mere

NEWS SVERIGE: COMBO SYSTEM MED NYE DETALJER INSTALLERET OG GODKENDT LANDMECO ER LUKKET I UGE 52+1... NOVEMBER 2014

NEWS SVERIGE: COMBO SYSTEM MED NYE DETALJER INSTALLERET OG GODKENDT LANDMECO ER LUKKET I UGE 52+1... NOVEMBER 2014 NS NOVMBR 2014 Combo systemet vurderes og godkendes af de svenske myndigheder SVRIG: MBO SYSTM MD NY DTALJR INSTALLRT OG GODKNDT I oktober blev LANDM Combo system installeret og godkendt, af de svenske

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologilovgivningen EU økologiforordninger Rådets Forordning Nr. 834/2007 og Kommissionens Forordning 889/2008 Bekendtgørelse om økologisk

Læs mere

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater

Læs mere

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005. Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Bidrag til

Læs mere

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ

Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ En verden med æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Europæisk ægproduktion - 1 Number

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck) Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. oktober 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Tale til åbent samråd AX og AY i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Tale til åbent samråd AX og AY i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 30. marts 2011 Tale til åbent samråd AX og

Læs mere

ESBL i fjerkræproduktionen. v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F.

ESBL i fjerkræproduktionen. v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F. ESBL i fjerkræproduktionen v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F. Hvad er ESBL? Hvorfor er det et problem? Hvad betyder ESBL fra kyllinger? Hvorfor har vi ESBL i danske kyllinger? Handlingsplanen mod ESBL i danske

Læs mere

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003 Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ

Læs mere

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2) Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Udført for Dansk Slagtefjerkræ

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

FarmOnline. klima for vækst

FarmOnline. klima for vækst FarmOnline klima for vækst Global vækst skaber stor efterspørgsel SKOV er førende på det internationale marked for klimastyring og produktionsovervågning til animalsk produktion og har mere end 40 års

Læs mere

Hangrise og kastration update 2010

Hangrise og kastration update 2010 Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd

Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd 1. Målsætning Dyrenes Beskyttelse og Fjerkræraadet har netop gennemført Velfærdsmoniteringsprojektet. Konklusionen

Læs mere

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever

Læs mere

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5 viden vækst balance Æg i køkkenet 1/5 Fakta om æg og hygiejne se hvordan ægget bliver dannet inde i hønen. den lille film er på engelsk: How an egg is made : http://www.youtube.com/watch?v=l_d1qtndyjc

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion 1)

Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion 1) BEK nr 1591 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:

Læs mere

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion v/ Jørgen Møller Andersen Jeg er 45 år. Har en faglig bred uddannelse på flere landbrug i Danmark USA og England. Har driftsleder uddannelse

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE ChemVet Calf PASTE koncept KALVE Calf PASTE concept Et innovativt management redskab til styring af den første kritiske periode i livet hos unger af drøvtyggere Tilskudsfoder til stabilisering af starten

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Slagtekyllingeproduktionen lige nu Vi er inde i en roligere periode lige nu sammenlignet med sidste år på samme tid, men vi ser stadig infektioner i både første,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012

Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012 Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012 20-05-2008 Indhold 1 Sammendrag...4 2 Indledning...8 3 Formål, mål og indsatsområder...9 4 Smittekilder og human sygdom...10 4.1 Udviklingen...10

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard 24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak

Læs mere